Bodanmark 66

DKBobeboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark

#66 • novem

ber 2010

For mig er det her ikke “Udkantsdanmark” – det er LUKSUSDANMARK. Læs interviewet med Niels Hausgaard på side 20

Se hvem der vandt de 20.000 kr. i konkurrencen om DE FLOTTESTE MODERNISERINGERSide 8

Udgiver

Boligkontoret Danmark

Redaktør

Mette Kramshøj Flinker

Skribenter

Mette Kramshøj Flinker

Anders Juel Hansen

Grafisk Design

www.prik.dk

Tryk

Datagraf

Oplag

27.500 eksemplarer

Udgivet: 28. oktober 2010

Ansvarshavende

Adm. dir. Michael Demsitz

Denne tryksag er CO2–neutralTryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

Kære beboerDet var overvældende at se de mange flotte moderniseringer i vores konkurrence. Det en-gagement og den kreativitet, der bliver lagt i boligerne, rører noget i mig. Fordi det viser en kærlighed og vilje til at indtage boligen og gøre den til sin egen. Som vinderparret i konkur-rencen siger om deres hus: “Vi føler jo det er vores.” Idéerne blomstrer, og ejerskabet gror, når mulighederne er der – det er kernen, også i vores boliger.

Og vi vil alle bo forskelligt – også når det gælder land og by. For Niels Hausgaard er det luk-sus at bo på landet; at leve i centrum for de nære ting, det lokale samfund og de gensidige bånd, der forpligter. Vi bestemmer i grunden selv, hvad vi betragter som centrum. Hvad der er hjemme – og hvad der er “ude”. Styrken kommer i at stå ved det, man gør.

Politikere i Folketinget og kommunerne har desværre forstærket en negativ udvikling i de mindre samfund, da man af andre grunde nedlagde offentlige arbejdspladser, skoler og uddannelsesinstitutioner. Der må stilles noget andet i stedet. Og ligesom Niels Hausgaard, tror jeg på, at tingene skal vokse indefra – at styrken og kvaliteten i de små samfund skal findes i stedernes særkende. Men det skal hjælpes på vej. Rammerne skal være der. Mulig-hederne skal være der. Som direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siger det, her i magasinet: der er behov for uddannelse for at modvirke det delte Danmark.

Livet i vores mindre samfund bliver ikke som før, men er på vej til noget andet. Den proces skal have en håndsrækning. Vores erfaringer viser, at når folk får mulighederne, finder de resurserne.

God læselyst. Lisbet RiisFormand for Boligkontoret Danmark

NORDI

SKMILJØMÆRKN

ING

541 Tryksag 166

Indhold

20

6 38

12

TEMA: HVEM SAGDE UDKANTSDANMARK?:Der hvor husene står på jorden

– interview med Niels Hausgaard side 20Rundt om kanten – fem kommentarer til

“Udkantsdanmark” side 30

ARTIKLER:Musik med S-faktor side 6

Mig og min vicevært – På hjul med Gunnar side 12Odenses unge ollekolle side 14

Kom og leg hos os side 18Kærlighed i Kolding – historien bag boliggarantibeviset side 36Afstanden til kærligheden bliver kortere med netdating side 46

DE FLOTTESTE MODERNISERINGER 2010:Vi føler jo det er vores – vinderen af 1.præmien side 8

Et nyt køkken til 2.000 kr. side 10Vinderprojekter stod i kø side 11

RUNDT MED BODANMARK:BoDanmarkRundt side 4, 5, 15 og 48

Fordi klimaet fortjener det – nyt fra Boligkontorets miljøafdeling side 13

FOTOSERIE:Hjemme hos de usædvanlige kæledyr side 38

INSPIRATION TIL HVERDAGEN:Kampen i køkkenet – vi tester hjælperedskaber side 16

Sæt lys på farverne side 34

KONKURRENCER:Vind Niels Hausgaards show

”Hvad munden er fuld af” på dvd + cd side 28Hvem skal vinde Boprisen 2011?

– Se hvem der vandt de i alt 20.000 kr. i 2010 side 37Hvem skal vinde Initiativprisen 2011? – Se hvem der vandt de 20.000 kr. i 2010 side 49

Vind en Retro-lampe side 50

FASTE:Juridisk brevkasse side 17

Rundt om BoDK side 50

34

4 beboermagasinet BoDanmark

NOMINERET TIL PRISER

DanmarkRundt Bo

Filmen til kampagnen Lidt mere af det hele blev nomi-neret i to kategorier til den danske reklamefilmpris The True Award. Boligselskabernes Landsforenings kampagne startede i efteråret 2009 og har strakt sig

over et år. I løbet af den perioede er den knap et minut lange reklamefilm jævnligt blevet vist på TV. Filmen kan ses på www.danmarksalmeneboliger.dk.

-ajh

Foto

: Ste

fan

Kai

Nie

lsen

5beboermagasinet BoDanmark

ÅBENT HUS I VIBORGFredag den 5. november inviterer Bo-ligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjelle-rup beboerne til åbent hus på kontoret på Brovej 18 i Viborg. Det sker kl. 11-15 og fra kl. 12 byder selskabet også på underholdning i den nærliggende VAK-hal, hvor stand-up’eren Henrik Bruhn og De 3 tenorer optræder.

Boligselskabet startede for 10 år siden en udvikling med fusioner, vækst og mange nybyggerier. På Campus-området i Viborg har selskabet bygget kollegier og været en vigtig partner for Viborg Kommune i udviklingen af det gamle kaserneområde midt i byen.

Boligselskabets formand er tidligere borgmester Cato Nielsen, der fylder 80 år og bliver fejret den 5. november.

-ajh

FOTOBOG MED LIDT MEREFotografen Jan Grarups fotos til kampagnen Lidt mere af det hele er udgivet som bog. De karakterfulde sorthvide fotos vises også på udstillinger og har bl.a. været vist på Århus Rådhus.

Jan Grarup har vundet et utal af priser – tre gange har han fået førsteprisen i World Press Photo of the Year, og han var i en årrække ansat på Politiken. Bogen indeholder 54 fotos og koster 149 kr.

Den kan købes hos Boligselskabernes Landsforening på telefon-nummer 33 76 20 eller via mailadressen [email protected].

-ajh

I Kø TIL EN BOLIG FRA KL. 5.30Annoncer om udlejning af fire nye lejligheder efter først til mølle princip-pet fik den første boligsøgende til at stille op kl. 5.30 foran lokalkontoret på Axeltorv i Nakskov. Ti minutter efter kontoret åbnede, var de fire attraktive lejligheder udlejet. Lejlighederne lig-ger i Fjordgården, der har ombygget politiets tidligere lokaler i boligafdelin-gen, der er en del af Nakskov Almennyt-tige Boligselskab. -ajh

Foto

: Nik

olaj

Jon

as B

leg

vad


F A K T O R

M U S I K M E D

Et samarbejde mellem Flemming Koch, projektleder i Melfarparken, og Middel-fart Sparekasse har resulteret i udgivel-sen af en CD med otte sange. Musik-projektet går under navnet S-faktor, og sangene bliver alle sunget af børn og unge, som i foråret blev udvalgt efter auditions i Kolding og Middel-fart.

Sangtalenter søges– “Vi skal finde otte gode sangstemmer, der skal være med til at indspille en helt ny cd”. Sådan kunne man læse på S-faktor.dk, da jagten på talenterne blev sat i gang. For at komme igennem nåleøjet til audition, skulle man være mellem 10 og 14 år. De otte sange, der alle er skrevet af Flemming Koch, handler om alt fra den første fest til dét at være skilsmissebarn. Sangskriveren har tidligere været trom-meslager i bandet “Kick The Kangaroo”

og har spillet mange steder i Danmark samt i England og Australien. Han var selv blandt de fire dommere, der skulle udvælge talenterne. Efter prøverne, hvor 60 børn var mødt op, udvalgte dommerne syv talenter, der skulle med på indspilningen. Men der manglede stadig én. Så var det, at Flemming tænkte, at der kunne være et talent blandt Melfarparkens beboere. Og det kunne der. Faktisk endte han med en kvartet bestående af både rappere og korpiger.

Et splittet sindDe fire udvalgte fra Melfarparken fik til opgave at indspille sangen ‘Et Splittet Sind’. Den handler om at være født i Danmark, men alligevel stadig føle sig anderledes. – Det har altid været min største drøm at komme i studiet, fortalte rapperen

Gentian til Flemming Koch, da han fik at vide, at han var en af de udvalgte. – Jeg havde egentlig skrevet sangen i et meget langsommere tempo, men da Gentian gerne ville rappe i stedet for at synge, satte vi tempoet op. Han bad om at få hjælp fra sin kammerat Sokol, der også skulle rappe, forklarer Flemming. – Dernæst fik vi Elmedina og Emine med som korpiger. Det er både alvorlige og modige ord, der kommer ud i sangen et Splittet Sind. I introen til nummeret fortæller Gentian: “Jeg har boet i Danmark i næsten hele mit liv […] her er alt anderledes.En fø-lelse af, at man ikke er en del af gruppen. Et splittet sind.” Senere i første vers understreges san-gens tema yderligere: “Danmark er mit land. Det er her jeg lever, hvor min verden den går, men mine tanker flyver til et land langt væk, hvor

Fire børn fra Melfarparken i Middelfart springer ud som rapmusikereTEKST AF NIKOlAJ JONAS BlEGVAD, [email protected] • FOTO PETER ElMHOlT


Fire børn fra Melfarparken i Middelfart springer ud som rapmusikere

• S-faktor er et samarbejde mellem børn og unge, Middelfart Sparekasse og projektleder og musiker Flemming Koch.• Der var 60 børn og unge mellem 10 og 14 år, der stillede op til audition i april 2010.• Der er indspillet en cd bestående af otte sange med vinderne.• Sangene handler om alt lige fra den første fest til hvordan, det er at have en mor og far, som er skilt.• CD’en kan skaffes i Middelfart Sparekasses filialer

Sefilmoptagelserfraindspilningafsangen

“Etsplittetsind”påBoligkontoretDanmarks

hjemmesidewww.boligkontoret.dk

familien kommer fra. Jeg føler mig som dansk, jeg føler mig som mine venner. Bli-ver set som udenlandsk som om familien er de danskes fjender. Men det passer ik’. Min familie er go’ – ok! Vi er muslimer, men det nu bare engang vores tro.”

Sange med meningFor at kunne skrive nogle gode sange gik Flemming Koch i tænkeboks. – Det er en vanskelig alder at skrive om, fortæller han. De er lige på grænsen mel-lem børn og teenagere. Derfor blev det til en tematisk bred cd, der både fortæller historier om at have to værelser, når man er skilsmissebarn, og at få nye følelser, når man bliver forelsket første gang. Andre temaer, der også er taget ind i sangene er forurening, en ødelagt dag fordi håret sidder forkert, og en sang der handler om identitet, og om pigernes eksperimenter med denne på Facebook.


De flotteste moDerni seringerBoDKs store moderniseringskonkurrence 2010

i har gjort det i etaper. Så har det været mere overskueligt. Vi har lavet alt selv, men vi har

også trukket på venners hjælp, fortæller Ken-neth og Jette Blomgren. I 2000 flyttede de ind i

huset på Brovænget, hvor de vidste, deres børn skulle vokse op. Laura var lige født, i dag er hun

10 år, og Rasmus er otte. I 2003 indrettede de det meste af kælderen, etablerede bryggers og et par år efter indrettede de badeværelset. Kælderrummene blev gravet op, isoleret, og der blev sat radiatorer op.

– Så holdt vi en pause på nogle år, fortæller Kenneth, der oprindelig er bageruddannet, har kørt bus, og siden har været på revalidering og uddannet sig som webintegrator. I dag arbejder han som IT-konsulent.

Nyt samlingspunkt I 2007 rev familien den gamle murede terrasse ned og byg-gede en ny i træ, der blev ført rundt om hjørnet og udvidet med et stort areal på gavlen.

– Den første aften vi sad derude og nød solen – det var kæmpestort! Den store terrasse gør det lettere for Jette at smutte ud og nyde aftensolen i det fri. Huset ligger på en skrånende grund med gavlen mod sydvest.

Murværket fra den gamle terrasse blev brugt til at etab-lere en parkeringsplads til campingvognen.

Hvorfor gør I det?– Mine kolleger har spurgt: Hvorfor gør I alt det? I bor jo til leje. Jamen, vi bor der jo. Det er vores. Det er jo os, der får glæde af det, har Jette forklaret sin kolleger på Århus Sygehus, hvor hun arbejder som sygeplejerske.

– Vi føler jo, at det er vores. Måske fordi det er en villa, men vi synes, det her er et godt sted at bo. Beliggenheden her i Vrold i Skanderborg, tæt på stationen og kort til motorvejen er perfekt. Et godt muret hus, en stor have og et godt fællesskab i afdelingen. Vi plejer at sige, at vi er otte formænd, griner Kenneth. Afdeling 7 består af tre dobbelthuse og to villaer, og naboerne Erik og Stella er reservebedsteforældre for børnene.

Fortsætter til de er færdigeI sommeren 2009 blev en mørk lyskasse ved kældervindu-erne fjernet, og der blev lagt fliser og sten på området. I vinters blev skorstenen revet ned, og stuen og soveværel-set sat helt i stand, og Kenneth har installeret et helt nyt varmeanlæg til fjernvarmen. Radiatorerne i selve huset er taget ned, og der er lagt rør og etableret gulvvarme.

TEKST OG FOTO AF ANDERS JUEl HANSEN, [email protected]

VifølerjodetervoresVinderen af 1. præmien i Boligkontorets konkurrence De flotteste moderniseringer er skridt for skridt ved at forny hver en centimeter i deres villa i Skanderborg.

Fortsættes side 11

20.000 kr.

VINDEREN 2010


De flotteste moDerni seringerBoDKs store moderniseringskonkurrence 2010

Vifølerjodetervores

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

MIDTJYSK BOLIGSELSKAB • Afdeling 7, Brovænget, i Vrold, Skanderborg• Boligtype: Villa på 77 m2 med 50 m2 kælder og 800 m2 have • Husleje: 4.151 kr.• Beboere: Jette og Kenneth Blomgren og børnene Laura og Rasmus

Kælder• Etablering af bryggers i 2003 Pris: 7.500,-• Isolering af ydervægge i kælder, træ- gulve samt radiatorer (komplet varme- installation) Pris: 12.000,-

Udendørs• Ny terrasse – den gamle brugt til at etablere P-plads I alt 25.000 kr. Midtjysk Boligselskab betalte 7.000 kr.• Lyskasse, støttemur og flisegang 2009 17.000 kr.

Indendørs• Badeværelse Flytning af væg, helt nyt badeværelse i 2005 Pris: 15.000,- • Stue og værelser Isolering, gulvvarme og nye gulve i stue, værelse og entre i 2009/2010 Pris 55.000 kr. Midtjysk betalte 4.500 kr. til gulv i stue• Køkken og kontor, sammenlægning af 2 vær. i kælder (igangværende) Pris: 5.000,- + 65.000,- til køkken som er finansieret af afdelingen.

Læs mere om hvad Kenneth og Jette Blomgren mener om at bo til leje, og om hvordan det giver dem mulighed for at rejse og prioritere børnenes skole. Og læs om tilfredsstillelsen ved at knokle og til sidst kunne sige: Vi gjorde det!www.boligkontoret.dk

Foto

s: P

riva

t

Fortsættes side 11

VINDEREN 2010

40 egnede vindere var listet op til den afsluttende gennem-gang, og udvalget granskede nøje alle fotos og beskrivel-ser fra deltagerne – fra den lille smarte modernisering til den helt store gennemgribende omgang.

– Vi vurderede hver gang, om løsningen gav value for mo-ney, og vi så på det engagement, der var lagt i projektet. Og så er det altid spændende at finde dem, der gør noget uventet og får en endnu bedre løsning. F.eks. en beboer, der for meget få penge får et helt andet køkken, fordi der er tænkt målrettet på, hvordan det kunne gøres billigt og godt, fortæller Lisbet Riis, der har været formand for bedømmelsesudvalget.

Udvalget fandt det så svært at vælge mellem de mange velkvalificerede forslag, at det så sig nødsaget til at udvide præmierne med en særpris på 2.500 kr. samt en hel ekstra vinderkategori med 12 x 3 flasker rødvin – bare for at yde de mange kvalificerede bud en rimelig retfærdig behandling.

Udvalget bestod, ud over Lisbet Riis, af driftschef Jan Larsen, kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker og direktør Michael Demsitz.

Vinderprojekterstodikø

Bedømmelsesudvalget kom på overarbejde, da der blandt de mange kvalificerede deltagere skulle findes en vinder i konkurrencen om de flotteste moderniseringer.

Eksempler på populære moderniseringer hos beboerneNyt køkken udgør langt hovedparten af alle moderniseringer. Badeværelserne er også po-pulære, men også helt andre typer af projekter dukker længere ned på listen – for eksempel har 21 beboere investeret i brændeovnens hyggelige atmosfære, 22 beboere har udvidet deres bolig med et ekstra rum, og 22 har valgt at få mere plads til kjolerne i garderoben.

Populære moderniseringer hos beboerne

Hvad Antal Køkken 3.061Bad 414Altan 257Udestue 94Køkken og bad 93

læs mere om råderetten og se mange flere eksempler fra deltagerne i konkur-rencen om de flotteste moderniseringer på www.boligkontoret.dk.

I næste nummer af BoDK kan du læse om flere af de prisvindende projekter.


De flotteste moDerniseringer

Foto

: Ole

Fri

is


Eksempler på populære moderniseringer hos beboerne 1. PRæMIE 20.000 KR:

Jette & Kenneth Blomgren, Midtjysk Boligselskab, Total modernisering

2. PRæMIE 10.000 KR: Karina & Henrik larsen, Søllerød almene Bolig-selskab, Køkken

3. PRæMIE 5.000 KR: Karsten Helberg, Midtjysk Boligselskab, Bad

SæRPRIS 2.500 KR: Poul & Dorte Bjerg, Midtjysk Boligselskab, Total modernisering

6 FLASKER VIN:Hanne Panduro-Hess, Sæbjørnshuse i Gladsaxe, KøkkenSusan Alsing, Gl. Holte Boligselskab, SoveværelseBente Kjærsgaard, Midtjysk Boligselskab, Køkken, gang og haveGitte Aagaard, Andelsboligforeningen Lundegaard, Badeværelselennart & Mary Vestergaard, Midtjysk Boligselskab, KøkkenHeidi Bach Eilertsen, Andelsboligforeningen Hørs-holm Kokkedal, KøkkenAnne Andersen & Svend Aage Sørensen, Midtjysk Boligselskab, Køkken, badeværelse og terrasse/have Bente Simonsen, Sct. Jørgens Boligselskab, Køkken og badeværelse

Erik Schrøder, Holsted Boligforening, Køkken, bade-værelse, bryggers og haveVibeke Overbeck, Hejrevangen, BadeværelseEllen & Gunnar Pedersen, Sakskøbing Boligselskab, udestue og omlægning af have.Kirsten & Frede Greve, Arbejdernes Boligorganisa-tion i Kerteminde, Køkken og bryggers

3 FLASKER VIN:Kamma Ebsen, Andelsboligforeningen Brande, Havestuelilly Arnfeldt, Andelsboligforeningen Hørsholm Kok-kedal, Køkken, badeværelse og udvidet terrasselars & Tove Eegholm, Sct Jørgens Boligselskab, BadeværelseTine Henriksen, Funktionærernes Boligselskab i Rødovre, KøkkenJohn Pedersen, Midtjysk Boligselskab, Køkken, bryg-gers og modernisering af udearealerPia og Thomas Søgaard Jensen, Midtjysk Boligsel-skab, KøkkenTom & Nanna Fagerland, De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune , BadeværelseKell & Marlene Frimann, Boligforeningen Ringbo, UdestueJytte Grønlund, Midtjysk Boligselskab, Køkken og modernisering af udearealerlouise Hauerslev-lottes & Danni Bjerregaard, Lillerød Boligforeningen, KøkkenRita ludvigsen, Fakse Hylleholt Boligforening, Modernisering af haveOve & lisbeth Brandstrup-Andersen, Bolig-selskabet Teglværksgården, Køkken

Nu er den sidste store ombygning i gang. Det sidste kælderrum og værelset og køkkenet oven over bliver totalt renoveret. Det ligner en byggeplads, og terrassen er taget i brug som værksted, men ifølge planen skal det være færdigt til december.

Alt har familien hidtil betalt af egen lomme, dog har Midtjysk Boligselskab givet tilskud til enkelte dele, der faldt ind under vedligeholdelse. 65.000 kr. til de nye køkken-elementer lånes dog af afdelingen og betales tilbage over huslejen.

LæS MERE OG FøLG OMBYGNINGENFølg familien Blomgren færdiggøre deres ombyg-ning og se fotos fra det foreløbige arbejde.http://www.blomgren.eu – se under Projekter. Du er velkommen til at stille spørgsmål på e-mailadressen: [email protected]

Etnytkøkkentil2000kr.Blandt de 12 vindere af seks flasker vin er Hanne Panduro-Hess, som har moderniseret sit køkken. Her er der virkelig tale om value for money, da det er lykkedes Hanne at skabe nogle meget store forandringer med et meget lille beløb. Kun 2040 kr. kostede det hende at give sit køkken et helt nyt udseende.

– Jeg havde 14 dage til at gøre min nye lejlighed indflytningsklar. Så det var bare om at komme i gang. Og det var ret simpelt. Jeg købte maling, to bordplader og nogle greb. Så sleb jeg alle sider og overflader og gav det en gang maling. Panelerne fik samme behand-ling. Det tog tre afteners arbejde i alt – fra fyraften til omkring kl. 22 – og jeg er simpelt-hen så glad for det. Jeg håber, jeg aldrig skal flytte, fortæller Hanne, der bor Boligselska-bet Sæbjørnshuse i Bagsværd.

Før

Efter

Foto

s: P

riva

t

Foto

: Ole

Fri

is


byen havde været en tand for hård. I det samme kom Gunnar Henriksen, viceværten, forbi med sin trillebør.

– Jeg synes jo ikke det så for godt ud, så jeg spurgte, om jeg skulle køre hende hjem i trillebø-ren, fortæller Gunnar.

Den var Karen Marie med på. Hun vidste ikke, hvordan hun ellers nogensinde skulle komme hjem med varerne. Så det var op i trillebøren, hen langs bebyggelsen, igennem den store gennemgang for at svinge rundt og hen til rækkehusene på Bal-dershøj i Kolding, hvor Karen Marie bor.

Af sådan en støbningKaren Marie kom sikkert hjem, og Gunnar vendte tilbage til arbejdet at feje, klippe hæk og tage sig af småreparationer i lejlighederne.

– Hvis ikke Gunnar var af sådan en støbning, var han aldrig hoppet på sådan en opgave, er Karen Marie sikker på. – Han er hjælpsom – når der er et eller andet, der går i stykker ringer jeg til Gun-nar. Så behøver jeg ikke bekymre mig om mere, så kommer han forbi, lige så snart han har tid. Da de for eksempel havde ordnet sandkassen på legepladsen, spurgte jeg, om jeg kunne få nogle af de fliser, der blev til overs. Så kom han med dem, og jeg lagde dem, så jeg nu kan gå tørskoet ud, når jeg taler med min nabo, fortæller Karen Marie, der ikke lægger skjul på, at hun er svært tilfreds med sin vicevært.

Har du også lyst til at fortælle om din vice-vært, så kan du skrive ind til [email protected]. Vi fortsætter med at se nærmere på, hvad der skal til for at være en god vicevært.

.

medGunnar– Jeg var i byen og handle, og da jeg havde par-keret for at gå hjem med varerne, kunne jeg ikke flytte mig.

Det var en dag i maj, at Karen Marie Christen-sen prøvede at bakse sig ud af bilen. En gammel skade med ryg og ben var særlig slem, og turen i

EN HJæLPSOM VICEVæRT KENDER INGEN GRæNSER.

Migog

minvicevært

AF ANDERS JUEl HANSEN, [email protected] • FOTO OlE FRIIS

Karen Marie og Gunnar tager gerne en tur til med trillebøren – til ære for fotografen.

Påhjul

TEST DIT CO2 UDSLIPPå www.boligkontoret.dk – se under Klima – har vi lanceret en CO2 beregner. Her kan du indtaste dit elforbrug og se hvilket CO2 udslip, det medfører. Vi har gode råd til hvordan du reducerer dit energi-forbrug, og hvor meget CO2 din reduktion sparer atmosfæren for. Vi har også en tabel så du kan sam-menligne dit forbrug med gennemsnitsdanskerens. Er dit forbrug højt eller et lavt?

VINDER AF BøRNENES TEGNEKONKURRENCEI foråret deltog rigtig mange børn i Boligkontorets store klima-tegnekonkurrence under Åbent Hus-kam-pagnen. Kreativiteten var stor, og vindmøller, slotte, blomster og grønne huse var blot nogle af de mange motiver, som vi så i konkurrencen.

Undervejs blev der trukket lod om fodbolde, tegne-redskaber og cykelhjelme, som adskillige af børnene gik hjem med.

Hovedpræmien, en flot ny cykel, gik til Andrias Eysturtun på 8 år, hvis farverige og fantasifulde drage gjorde sig særligt bemærket blandt de mange teg-ninger. Andrias og hans familie bor i Melfarparken i Middelfart Andelsboligforening.

Foto

: Ole

Fri

is

Læs mere om Boligkontore

ts

klimatiltag på

www.boligkontoret.dk.

Se under klima


Boligkontoret

Danmark

for BeBoerne:

en klimahjemmeside med råd og vejledning tilat vælge energieffektive og sunde løsninger til boligen

en klimakuffert med energispareværktøjer oginspiration til at spare på el, vand og varme

på Kontorerne:

Grøn strøm

energiscreening af alle administrationskontorer i samarbejde med DonGInddragelse af medarbej-dere i klimakampagne

I BolIGforenInGerne:Uddannelse af miljøagenter i boligforeningerne Indregulering af boligforeningernes varmean-læg af Danfoss energitrimtMMarkvandringer og renovering med fokus på miljøeffektivisering

Udvikling af miljøsmiley-ordning til boligforeningerne fordi klimaet

fortjener

det

– en klimabevidst boligorganisation

Boligkontorets miljøafdeling • [email protected] • Tlf. 35 44 80 14 • www.boligkontoret.dk

CLIMATECOMPENSATEDwww.mapdanmark.dk



Tak for dit bidrag til et bedre klima!Her kommer symbolet, der kan bruges på tryksager som produceres på papirkvaliteter fra Map

Danmark. Symbolet må bruges med eller uden Map Danmarks webadresse - vi anbefaler dog

varianten med webadresse for øget troværdighed til projektet. Symbolet kan trykkes pos., neg.

(tonplader i valgfri farve) eller CMYK (65 00 100 8.5) i valgfri størrelse. Filer vedlægges.

Map Danmark AS Oktober 2009

Boligkontoret deltager i borgertopmøde om klima og bæredygtig udvikling Boligkontorets kampagne – Fordi klimaet fortjener det – er bemærket hos myndigheder og samarbejdspart-nere. Boligkontoret blev inviteret til at lave en udstilling om Bolig-kontorets miljøindsats på et borgertopmøde i Region Sjælland den 30. oktober i Haslev Hallerne. Temaet er “Klima og Bæredygtig udvikling”. Plakaten er produceret som led i Boligkontorets udstilling.

Migog

minvicevært

Foto

s: F

lem

min

g K

och


Kigger man nærmere på et bykort over den fynske hoved-stad, ser man en lille grøn plet – kun få hundrede meter fra Odenses bykerne med gågade, caféer og butikker.

Mad på sengen – næstenStedet hedder Kragsbjerghave og danner ramme om et “kollektivhus”, hvor både unge og ældre nyder fælles-skabet i de hyggelige omgivelser. Nogle spiller kort og petanque, andre besøger det fælles bibliotek med gratis aviser eller indtager gården og haven, hvor man kan sidde og sludre, mens man slikker sol. Det mest populære er dog husets fælles spisesal, hvor man hver dag kan nyde sin mad i selskab med naboerne. Som beboer i Kollektivhuset Kragsbjerghave er man nemlig med i en madordning, der byder på varm mad kl. 12 – én ret på hverdage og to retter i weekenden – og smørrebrød til aftensmad. Om morgenen har ca. 30 beboere valgt at få deres morgenmad leveret ved døren. En lille kande kaffe eller the, juice, rugbrød, rund-stykke, smør, ost og marmelade.

Unge rykker indI juni måned holdt Kragsbjerghave åbent hus for alle interesserede. Anledningen var, at huset – trods de mange glade beboere – havde et stigende antal boliger, der stod tomme. Den lille oase var blevet en lidt for velbevaret hem-melighed – og det måtte der gøres noget ved. I forlængelse af åbent hus-arrangementet besluttede bestyrelsen derfor også, at de mindre boliger på 42 m2- 63 m2 kunne lejes ud til unge under uddannelse. Annon-ceringen skete på internettet, både på Boligkotorets egen www.ledigeboliger.dk og på Den Blå Avis, og faldt sam-men med, at de studerende søgte efter et sted at bo inden studiestart. Det gav pote, og i dag blander unge sig med byggeriets ældre på trapper og stier. Boligkontoret Danmark arbejder nu sammen med bestyrelsen på, at huset kan blive en almen boligafdeling, så beboerne kan få glæde af blandt andet den frie råderet og få et godt sikkerhedsnet under sig som del af en større boligorganisation.

odensesI Kollektivhuset Kragsbjerghave kan man få morgenmaden bragt, og den varme mad venter kl. 12. Nu er flere unge flyttet ind i den lille oase lige ved Odenses centrum. TEKST AF BENT GAIl-KAlASHNyK [email protected] • FOTO OlE FRIIS

unge ollekolle

VI MøDES GENNEM MADENTEKST OG FOTO AF: ANIKA RéE HyBOlT, suppleant og med i afdelingsbestyrelsen i Nærumvænge.

Den 24. oktober kunne beboerne i Nærumvænge nord for København stifte nærmere bekendtskab med den indiske Sikh-religion. Det skete på en aften, der sluttede med et pragtfuldt indisk måltid bestående udelukkende af vegetariske retter, som det hører sig til i Sikh-religio-nen.

Inden havde familien Paradeep Singh og Varinder Kaur præsenteret os for deres religion og kulturelle baggrund.

Vi lærte blandt andet, at alle mænd hedder Singh til efternavn, mens alle kvinder hedder Kaur. Sikhernes helt store helligdom er Det gyldne tempel i Amritsar, hovedstaden i den nordvestlige indiske delstat Punjab, hvor sihkaer udgør 80% af befolkningen.

Vi var 38 til vores første madaften, heraf syv børn der hyggede sig med at lege sammen.

Paradeep Singh, Varinder Kaur og deres to børn har boet tre år i Nærum Vænge, og vi håber, at familien på denne måde får en større kontaktflade hos vores beboere. Baggrunden for vores arrangementer er netop at fremme integrationen af familier med en anden bag-grund end dansk.

beboermagasinet BoDanmark 15

DanmarkRundt Bo

KOLLEKTIVHUSET KRAGSBJERGHAVE Kollektivhuset er en selvejende institution med 127 lejligheder fordelt i seks huse og med fælles spisehus, pejsestue, selskabslokaler og udvidet service. Bebyggelsen ligger i grønne områder i centrum af Odense. Ca. 100 gæster mødte op for at se på fællesskabet, boligerne og omgivelserne, da Kragsbjerghave holdt åbent hus i juni måned.

Boligkontoret Danmark overtog administrationen 1. maj 2010, og udlejning sker fra Afdelingskonto-ret Fyn på Sivlandsvænget 27B i Odense. Telefon 63 12 75 80.

unge ollekolle


– Det har været sjovt at afprøve. Man bliver tvunget til at gøre tingene på en anden måde, fortæller Irene Jensen, der har prøvet køkkenredskaberne for BoDK. Sammen med Irene har vi valgt køkkenting, der kan gøre det lidt lettere at

KampenikøkkenetHar du prøvet at stå med et glas små agurker, som du bare ikke kan få vredet låget af? Vi afprøver køkken-ting, der er rare at have ved hånden.


Jarkey låg lifter Købt på apoteket Pris 40 kr.Åbner (pifter) til alle slags glas med låg.

Den er uundværlig og koster 40 kr. Den er måske det bed-ste køb, jeg har gjort. De penge er givet rigtig godt ud.

Karkludspresser Købt på Seniorland Netbutik Pris 199 kr.Den er jeg ikke imponeret

over. Det er svært at få kluden tør, man skal lægge hele sin vægt bag hænderne, når man skal presse stemplet ned. Jeg plejer at bruge vandhanen til at vride karkluden omkring. Så er jeg også fri for endnu en ting, der fylder i skuffen.

Tubeklemmer (2 stk) Købt på apoteket Pris 40 kr.Klemme til at presse ind-hold ud af tuber.

Den skal jeg have – også i mit sommerhus. Den er rigtig god. Den har bare en begrænsning. Den kan ikke tage min tube med håndcreme – den tager kun tuber op til 6½ cm.

Opvaskebørster med sugekopper. Købt på Seniorland Netbutik Pris 399 kr.Jeg har aldrig set noget

lignende. Det kræver kræfter at sætte den fast, den er svær at bruge – den er vel beregnet til at bruges med én hånd, og man skal stadig tørre tingene bagefter. Åh, hvor er jeg glad for min opvaskemaskine.

Tip topKøbt på apoteket Pris 40 kr.Til åbning af mælkekarto-ner. Den er meget bruge-

venlig, har et godt greb, og det er nemt at åbne kartonen, og så er den nem at gøre ren. Den er bare helt i top.

Multigrip Universalåb-ner. Købt på apoteket

Pris 40 kr.Til at åbne skruelåg. Den er god nok, når man kan

fange låget. Man skal vrikke noget, men når man får fat, får den nemt åbnet låget. Jeg foretrækker dog min egen, som er købt i isenkræmmeren.

Simpelt og gratis

?17beboermagasinet BoDanmark

Afslag på boligsikringHej BjarneVi har fået afslag på boligsikring pga. at vi kun har delvis vedligeholdelsespligt. Vores boligforening har i ansøgnin-gen til boligsikring vinget af, at vi står for delvis vedlige-holdelse. Hvad vi ikke mener er rigtigt, da der står i vores lejekontrakt, at vi har en A-ordning og selv står for den indvendige vedligeholdelse i boperioden.

Er det noget du kan grave videre i?Det vedkommer jo ikke bare os. Hvis der er sket en fejl,

er der mange, der bliver snydt i boligsikring og boligstøtte.Med venlig hilsen

NJ

Kære NJ.Jeg kan godt forstå dit problem, for hvis du havde haft den fuldstændige vedligeholdelsesforpligtelse for dit lejemål, ville du få mere i boligsikring.

Sagen er bare, at en A-ordning ikke i boligstøttelovens for-stand er at betragte som fuldstændig vedligeholdelsespligt.

Det kan man blandt andet læse i Vejledning om individuel boligstøtte, pkt. 57, hvorfra jeg kun har plads til at bringe dette uddrag:

“Er lejerens indvendige vedligeholdelsespligt omfattet af § 26 (A-ordning, red), er der efter boligstøttelovens § 10 tale om delvis indvendig vedligeholdelse.”

Som du kan se af vejledningens pkt. 57, så tolkes en A-ordning i relation til boligsikring kun som delvis forplig-telse til vedligeholdelse for lejerens vedkommende. Dette skyldes, at udlejer over tid overtager lejerens vedligehol-delsesforpligtelse, normalt over 8 år og fire måneder (= 100 måneder, dvs. 1 % overtages pr. måned). Lejer har dog fortsat pligt til løbende god vedligeholdelse af det lejede, hvorfor der også efter de 100 måneder er en delvis pligt til vedligeholdelse for lejer.

Boligforeningen har altså indberettet korrekt, ligesom kommunens afgørelse efter mit skøn hviler på et korrekt grundlag, ovenstående in mente.

Mit svar med hele punkt 57, og med mine fremhævelser, kan du finde på www.boligkontoret.dk – se under udgivel-ser og BoDK.

Med venlig hilsenBjarne Nigaard

AF CHEFJURIST BJARNE NIGAARD [email protected]

Juridisk brevkasse


åbne flasker, marmeladeglas, dåser og i det hele taget lette hverdagen i køkkenet.

I bedømmelsen har funktionaliteten været i centrum, men vi har også lagt vægt på design, og på hvor let, det har været at gøre køkkenredskaberne rene.

Mange af redskaberne er oplagte at have i ethvert hjem – og som Irene siger:

– Nu behøver du ikke at være så bange for at blive gam-mel. Der er hjælp – du får ikke lov at sidde og få maden serveret. Du kan selv hjælpe til i køkkenet.

Irenes rådSelvom Irene har prøvet den indkøbte karkludspresser, kommer den ikke på højde med hendes eget simple råd. Vrid karkluden om vandhanen. Det er nemt, og man er fri for at købe endnu et køkkenredskab, der både koster og fylder.

– Når jeg skal have et bræt til at ligge fast, lægger jeg bare karkluden under. Man behøver ikke købe de specielle plader, man kan lægge under, er et andet af Irenes råd.

Irenes ting– Jeg har haft mange hjælperedskaber, som jeg har rystet på hovedet af. Der er også dem, jeg ikke kan undvære. Som for eksempel min kniv med håndtaget som på en sav. Den har jeg haft i mange år. Uden den var det aldrig gået. Den var jeg meget afhængig af, da jeg var dårlig.

Min skruelågsåbner har også hjulpet mig meget. Den er købt hos isenkræmmeren. Et grimt monstrum, der fylder og som ligner en mellemting mellem en nøddeknækker og et tor-turinstrument, men den virker, og den kan tage alle slags låg.

Udseendet er ikke ligegyldigt for Irene Jensen– Design betyder faktisk mere, når det er hjælpered-

skaber. De skal selvfølgelig være funktionelle, og lette at holde rene, men de skal også være pæne at se på.

Irene Jensen er formand for DVB Næstved og medlem af bestyrelsen og tidligere formand for Scleroseforeningen. Fik konstateret sclerose i 1977 som 28-årig, men de første symptomer viste sig allerede, da hun var 18 år. Rejser stadig til udlandet, men hjemme har hun brug for hjælperedskaber i husholdningen.

Har igennem årene brugt mange hjælperedskaber i køkkenet, og været præsenteret for endnu flere.

I næste BoDK bringer vi omtale af flere hjælperedskaber.

Uden den var det aldrig gået.

Foto

: Pet

er E

lmho

lt


Når man besøger Bjarne på kontoret i Kirkevænget 8, opdager man med det samme, at man har at gøre med en engageret ildsjæl af en projektleder. Der går ikke mange sekunder, før han begynder sin fortælling om projek-terne, og straks flyver ordene gennem luften – fællesspisning, beboerinddra-gelse, livskvalitet og legeplads.

Her kan det lade sig gøre– Jeg fortæller beboerne, at det ikke

skal handle om mine tanker og idéer, men om deres. De skal inddrages, og det er mig, der har brug for dem, fortæller Bjarne. På beboermødet taler man om de oplevelser, der skal skabes for beboerne – indtil videre er der plan-lagt to gange gadeteater og senere skal der arrangeres en fælles udflugt. – Gadeteater er så dejligt uforplig-tende. Man kan støde til og stå og kigge på, og så har man pludselig fået en fælles oplevelse med de andre beboere.

lektiecafé, parkour og kostråd for ældreBeboerne må gerne have store forventninger til stedets aktiviteter, mener Bjarne, der har bidraget til oprettelsen af en lektiecafé, hvor man også kan komme og se fodbold eller film, arrangementer med mountainbike samt parkour – en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til omgivelserne, skal passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej.

TEKST OG FOTO AF NIKOlAJ JONAS BlEGVAD, [email protected]

MIN OPGAVE ER AT GøRE SMILET BREDERE OG HVERDAGEN

Bjarne er ansat i Lillerød Boligforening i Allerød som projektleder for den sociale helhedsplan. Han har godt seks års erfaring som beboerrådgiver, inden han kom til Boligkontoret Danmark sommeren 2009. Han brænder for de enkelte projekter og har allerede ført mange drømme ud i livet omkring ørnevang og Uglevang, hvor han har sin daglige gang.


TRYG FOR ALLE, SIGER BJARNE JøRGENSEN,

DER ER PROJEKTLEDER I øRNEVANG OG UGLEVANG

Men det er ikke kun de yngre gene-rationer, der har fået lov til at bevæge sig. DGI Nordsjælland har sat fokus på kost, ernæring og fysisk aktivitet til stor glæde for de ældre beboere. Der er arrangeret ture med stavgang, og der er lavet en petanqueklub, hvor man planlægger at arrangere turne-ringer mod andre boligforeninger. – Så kan taberen give kaffe, siger Bjarne, mens han smiler og under-streger, at det selvfølgelig handler om at skabe bekendtskaber og fælles-skabsfølelse.

Børnene holder foredragDet har hele tiden været i fokus, at der skulle skabes et godt mødested for områdets børn og unge. Med lek-tiecaféen er dette blevet en realitet. Og Bjarne tilføjer, at der er tale om ressourcestærke børn og unge. – I Allerød er der 94 % af de unge, der gennemfører en ungdomsud-dannelse. Små 30 % af beboerne har anden etnicitet end dansk, og stør-stedelen er tyrkiske kurdere, fortæller Bjarne. Det er især børnene, som er meget engagerede. Blandt andet har de i fællesskab lavet et ungeråd, som

tegner mødestedets fremtid. Samti-dig har to af pigerne fra rådet meldt sig til at fortælle andre – både børn og voksne – om dét at være indvandrer. Problemet med at få forældrene med, har man dog umiddelbart ikke nogen løsning på.– Det er lidt af en udfordring, men vi har talt om at lave arrangementer for børnene, hvor de skal tage deres forældre med, fortæller Bjarne.

Byens bedsteI den seneste tid er Lillerød Bolig-forening blevet kendt i området for at have kommunens bedste legepladser.

Det skyldes blandt andet at boligfor-eningen har valgt at gøre noget ekstra ud af udearealerne. Alt i alt har bebo-erne investeret flere millioner kroner i at skabe et aktivt og inspirerende ude-miljø og et godt image i lokalområdet. – Folk valfarter til. Blandt andet er institutionerne begyndt at tage børnene med hertil. Der kommer mange udefra, og det er jo ikke noget, man hverken kan eller skal gøre noget ved. Vi tager det som et kompliment. Så længe der ryddes op, så området vedligeholdes, er det jo kun positivt, at vores legepladser er blevet så populære, fortæller Bjarne.

“Det er så fedt, at der er kommet de nye legepladser – det er de bedste i mands minde. Efter de er lavet, er der kommet et helt nyt liv. Vi bruger dem alle tre; både naturlegepladsen, den farverige og klatrestativet, som de kaldes. Det er nemmere at have børnene hjemme på en fridag nu, for der er så meget, de kan lave. Da min søns børnehave var hjemme til fødselsdag, var de virkelig imponerede.”

LENE SCHULTz HANSEN MED SøNNEN BENJAMIN

BJARNE JøRGENSEN, PROJEKTLEDER

I LILLERøD BOLIGFORENING.

husenestårpåjorden

Derhvor

Vi kender ham som sanger, entertainer og satiriker med politisk kant. Men også som nordjyden, der fik sit gennembrud med sange på dialekt. For Niels Hausgaard er det forpligtende på en interessant måde at bo på landet.

AF METTE KRAMSHøJ FlINKER [email protected] • FOTO AxEl SøGAARD

“Herude på landet bliver vi påtvunget naturen på en måde, som jeg synes er meget vigtig. Det bliver mørkt, det bliver koldt, og det bliver stille. Og det er vilkårene”


e første mange år af din musikalske karri-ere skrev du sange på nordjysk, og engang beskrev du dialekten som “et samfunds lyd”. Hvad var det dialekten kunne?

Der ligger utrolig mange underforstå-ede ting i en dialekt. Vores dialekt her på egnen har ikke så forfærdelig mange ord, men hvert ord har mange betydnin-ger. Derfor var den svær at afkode for folk, der ikke kendte den – men derfor var den også interessant. Jeg skrev på dialekt i mange år, og det var jo egentlig mærkeligt, at mit største publikum ikke overvejende var dem, der forstod dialekten – mine naboer sagde nok bare “Nå og hvad så?” – det var mere dem, der kom alle mulige andre steder fra. Måske fik de en følelse af, at der var en form for ægthed i det sprog. At det var noget statisk og oprindeligt, som havde været sådan i hundrede år – hvad det jo ikke har! Dialekter har altid forandret sig. Jeg havde en onkel, der kom hjem til Danmark efter at have boet fyrre år i USA. Og vi kunne ikke forstå, hvad han sagde, for han talte en dialekt, som in-gen talte mere. Så det har altid ændret sig. Det går bare stærkt nu. Det ændrer sig mere og mere i retning af rigsdansk og engelsk – og det forholder jeg mig hverken positivt eller negativt til – jeg kan bare konstatere, at sådan er det. Om allerhøjest 10 år er dialekten død, tror jeg. Og det kan vi ikke gøre noget ved. Dialekten var lyden af et lille sam-fund, der fungerede som en organisme. Den var udtryk for, at man var afhæn-gige af hinanden lokalt. Og det var lyden af et sammenhold, der byggede på et skæbnefællesskab. Når nogen kørte halm ind, fordi det så ud til regn, så kørte alle halm ind – for ham. Det var vigtigt for alle, at det fungerede for alle.

Der var et fantastisk arbejdsfællesskab – og ikke mindst festen bagefter. Alt det findes ikke mere. I dag er det romantik at snakke om – men det var bla. det, der havde den lyd.

Hvordan hænger dialektens død sammen med den udvikling, man i øvrigt ser i vores samfund?Det, at dialekten forsvinder, er udtryk for en centralisering, som ligger i alt hvad vi gør. Det lokale er på vej ud, og alting bliver mere ens – det er ikke bare sproget. Det vi oplever, ser jeg som en form for centralisme – og dens hjul kører langsomt, men uhyggelig sikkert – og det hele bliver gradvist mere fjernt og uoverskueligt. I dag er centraliserin-gen blevet et mål i sig selv. Det er ikke et mål, der er styret af rigtige mennesker, men et mål, der er styret af tendenser og meningsmålinger. Effektivitet er blevet vigtigere end værdier som livsindhold og demokrati. Man effektiviserer jo hen over kravet om nærdemokrati. Og konsekvensen er blandt andet, at folk mister følelsen af, at de har indflydelse på tingene. F.eks. sammenlægningen af kommunerne, der har gjort, at man intet forhold har til sit rådhus. Det er som om, vi er et meget fattigt land, der ikke har råd til den slags kvalitet – og det er vi jo ikke! Så bliver det partipolitisk, og så er det ikke interessant mere. Fokus forsvinder fra de væsentlige spørgsmål. Nemlig dem der handler om nogle fæl-les livsvilkår og fremtidsperspektiver. Det var det samme, der skete, dengang man stadig diskuterede EU. Hele EU-debatten skulle have handlet om centra-lisme kontra demokrati. Men den slags debatter ender altid på et sidespor, og så går der røvballe i den. Og det er noget skidt, for vi snyder de kommende generationer. Derfor er jeg meget opta-get af graden af demokrati i et samfund. Og der er det jo godt at bo herude – for

herude er det hele så åbenlyst. Vi ved, hvem det er vi har valgt. Vi ved, hvornår de bliver nødt til at gå på kompromis og give køb på deres principper. Og de ved, at vi ved det. Og det forpligter.

Hvordan er det anderledes end i byen?Når man bor herude, føler man sig me-get synlig. Og vi er meget synlige. Du kan selv se – her er jo ikke ret mange! Og derfor er det meget forpligtende for alle at være “mig” – det er forplig-tende at være “den man er i det her samfund”. Alt bliver set og registreret og tolket på. Modsat hvis jeg gebærder mig inde på Rådhuspladsen i Kø-benhavn – det ville hverken blive set eller fortolket! Folk ville nok bare gå udenom. Derfor bliver vi også beskyldt for at være langsomme og tavse – fordi det betyder noget, hvad man siger. Siger vi noget uovervejet, så hænger man jo på den! I et samfund som dette er der rigtig meget underforstået. Der er mange ting, vi ikke siger, for det ligger i sagens natur, at det er sådan,

1973 - Et Portræt 1974 - Til Ane 1976 - Men det går jo nok 1979 - Kunst 1982 - Når alt kommer til alt 1983 - Han tog realen med 1985 - Kom lad os danse 1988 - Som jeg altid plejer at sige 1991 - I fornuftens land 1992 - En halv time tidligere 2006 - Flyv så 2009 - Hvad munden er fuld af SHOW DVD+CD

NIELS HAUSGAARD HAR UDGIVET:


det er. Vi har kendt hinanden i gennem mange år, og vi har viden om hinanden, der går flere generationer tilbage.

Nogen ville jo føle netop det som at hænge fast i sin egen historie…Ja – men det er jo det, der er sjovt! Det har jeg bestemt ikke noget i mod. Jeg vil da ikke løbe fra noget som helst, og det er jeg glad for, at de andre heller ikke vil. Vi ved, at den og dens far var tømrer, men at han kom til at drikke lidt for meget. Og den historie tager vi med. Det er på godt og ondt selvfølgelig. Men jeg synes det er forpligtende på en interessant måde. Der ligger en stor

styrke i det. Man skal være stærk for at bo i et lille samfund. Men når man først er blevet konfronteret med sig selv og har set i øjnene, hvem man er, og man accepterer det – så er det en styrke. En stor styrke. Og det bliver man pisket til i et samfund som det her. Det, at man ikke kan løbe fra sig selv, giver en ro. Du kan trække i cowboybukser og høje cowboystøvler, eller hvad ved jeg – folk ved godt du ikke er cowboy! En gang imellem trækker vi da i vores pæneste tøj, går til fest og danser en lille smule ligesom økonomiministeren – men altså dybest set ved vi alle godt, hvem vi selv og hinanden er.

Oplever du modsætningen til det i storbyen?Ja. Der er meget attitude – det er jo konsekvensen af at være så mange mennesker på ét sted. Det er så tæt befolket, at man bliver nødt til at bruge en masse ord for at være til stede, for at manifestere sig. Det behøver vi jo ikke her – vi kan bare dukke op! Derfor har bymennesker mange ord – også mange ord, der intet reelt indhold har. Det er vilkårene. Det er interessant for os at opleve. Det er rigtigt, at der herude til gengæld er mange originaler – men når sommerferien er slut, rejser de jo hel-digvis hjem igen! Men jeg hader den der

kliché med, at jyder og københavnere er hinandens modsætninger. Det passer ikke. Vi har bare forskellige vilkår. En anden lyd og en anden hastighed. Når vi tager os tid til at lære hinanden at kende, så er vi jo ikke forskellige. Jeg nyder at komme i storbyen. Jeg synes det er rigtig sjovt. Der er altid åbent et eller andet sted – hele natten. Det har vi trods alt ikke her. Herude på landet bliver vi til gengæld påtvunget naturen på en måde, som jeg synes er meget vigtig. Det bliver mørkt, det bliver koldt, og det bliver stille. Og det er vilkårene. Når jeg har besøg af venner fra byen bliver de helt skræmte af al den stilhed.

De kan slet ikke have det. Min gode ven Erik Clausen må stille sig ud i haven. Der kan man lige ane lyden af trafikken ude på Løkkensvej. Det giver lidt tryg-hed. “Husene står jo direkte på jorden!” plejer han at sige. Det synes han er meget unaturligt. Så vi kan da sagtens blive enige om, at vi er forskellige – by og land imellem. Fordi vores omgivelser er forskellige. Så længe vi bare er enige om, at det ene ikke er bedre end det andet.

Hvad synes du så om, at både po-litikere og medier beskriver blandt andet denne egn som “Udkants-danmark”?Det er problematisk. Hele debatten om Udkantsdanmark har været enormt ned-ladende over for os lige fra starten. Jeg vil virkelig gerne frabede mig enhver form for medynk over, at jeg bor her! For mig er det her ikke “Udkantsdanmark” – det er Luksusdanmark. Vi har plads, vi har luft, vi har tid, og vi har råd. Og lige her i Hundelev bliver der faktisk bygget nyt. Det er en lille by i vækst – for det er genialt for børnefamilier at bo her. Det synes jeg kunne være sjovt at tage med i debatten om Udkantsdanmark. Ungerne kan lege i det fri, de kan have dyr, der er svømmehaller over det hele, og om sommeren kan de gå ned på stranden. Og jeg tager hatten af for de forældre, der vælger at sige: “Det her vil vi gerne give vores børn. Og så må vi køre 20 min. mere for at komme på arbejde”.

Så vi burde kalde det luksusdan-mark i stedet for Udkantsdan-mark. Eller hvad med “Det åbne Danmark”? – som modsætning til det “lukkede” Danmark.Ja, eller “Det frie Danmark” – som modsætning til det “ufrie” Danmark. Se nu er vi jo i gang med at finde nogle rigtig gode etiketter! Men jeg synes, der er noget om snakken. De store byer har

“For mig er det her ikke Udkantsdanmark – det er LUKSUSDANMARK. Vi har plads, vi har luft, vi har tid og vi har råd”


NIELS HAUSGAARD Niels Hausgaard er født den 31. august 1944 i Hirtshals. I dag bor han på sit stutteri i Hundelev, der ligger mellem Løkken og Hjørring. Niels Hausgaard har senest været på turné i foråret med showet “Jomfru igen”.


“Hele debatten om Udkants-danmark har været enormt nedladende over for os lige fra starten. Jeg vil virkelig gerne frabede mig enhver form for medynk over, at jeg bor her!”


det netop med at lukke sig om sig selv. Derved får de et meget begrænset ud-syn – nærmest et snæversyn – i forhold til resten af landet, som næsten ikke ek-sisterer i deres bevidsthed. De bliver lidt provinsielle – og det gør vi ikke så nemt, for det kan vi jo ikke! Vi er derimod nødt til altid at have en vis åbenhed og orien-tere os udad mod verden. Ligesom de små lande i Europa i forhold til de store lande. Og vi kommer jo ikke udenom, at København er et centrum. Den er vores hovedstad, den er et økonomisk og handelsmæssigt knudepunkt, den har det Kongelige Teater og meget andet, som både vi og københavnerne kan føle os stolte af. Den er bare ikke centrum for alt. Det er forkert, hvis hele ens gøren og laden skal sammenlignes med noget ovre i København. Det gider vi ikke.

Men uanset om man kalder det Udkantsdanmark eller luksusdan-mark, så er der jo ikke tvivl om at mange er flyttet væk herfra…

Jeg ser det først og fremmest som en brydningstid, en overgangsperiode. Det her er ikke slutningen – det er overgan-gen til noget nyt, og det er en tid, hvor vi skal lære at omstille os til nye vilkår. Kommunesammenlægningen har ikke været god for de små samfund, og til-standene lige nu viser, hvad der sker, når man giver efter for centralismen. Men jeg er overbevist om, at der vil opstå noget nyt, som ikke ligner det, vi kommer fra. Det gør ondt på nogen – blandt an-det på dem, der må se deres huse blive ingenting værd, og som er tvunget til at forlade det hele. Men det er vilkårene – og jeg tror at et område som her, der i mine øjne rummer alle muligheder, med tiden vil blive befolket igen. Måske af nogle andre typer – for det kræver en bestemt mentalitet at bo her. Man skal være en lille smule selvfyldt, tror jeg.

Så hvad mener du man skal gøre?Jeg mener ikke, at man skal gøre noget. Jeg tror ikke på, at man kan

tilrettelægge sig ud af det her. Du kan ikke sætte dig ned og bestemme sådan nogle ting – ikke en gang med en lille by som vores. Den kan udvikle sig mod Hjørring, den kan udvikle sig mod Løkken eller Vrå – men ofte vil tilflyttere helt naturligt trække udad mod vandet. Og så kan man da godt bestemme, at man vil bygge den anden vej, men der er bare ingen, der vil bo der. Det er nødt til at finde sit eget liv. Det er også derfor at gamle byer er fanta-stiske – de er opstået som det nu var mest praktisk – gennem en mangeårig naturlig udvikling, og ikke fordi en stadsarkitekt havde bestemt, at det skulle være sådan. Ting udvikler sig og spirer indefra. De små byer må finde deres eget særkende, for hvis man prøver at efterligne storbyerne, så taber man. Folk flytter jo alligevel ikke hertil for at gå i biografen. Jeg tror, at vi vil opleve, at det bliver en meget kreativ befolkning, der tør

nkurrence KoVIND NIELS HAUSGAARDS DVD ShowVi udlodder ti eksemplarer af Niels Hausgaards dvd med det tre timer lange show hvad munden er fuld af plus en cd med 11 udvalgte sange fra showet. Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefon-nummer til: [email protected] og skrive “Show” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 November, Att. Mette Kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest mandag den 20. december 2010. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark.

Jeg tilmelder mig lodtrækningen om hvad munden er fuld af.

Navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer:


flytte herud. Folk der har livet i sig og ikke har behov for en café på hvert gadehjørne eller biografen inden for rækkevidde.

Hvad med lokale kulturinstitution-er og foreninger. Hvilken betyd-ning har de for et område?De kan have meget stor betydning. Et godt foreningsliv er helt klart udtryk for, at der er et overskud. Her i byen har vi en meget aktiv beboerforening, som blandt andet tager sig af at passe vores lille skov hernede, som ejes af alle i byen. Foreningen afholder også en masse arrangementer nede på skolen, hvor der er bygget en hal, hvor vi alle sammen kan være. Brugsen arrangerer en gang i mellem “Open by night” – og det er jo meget stort! Så er der åbent til langt ud på aftenen og fælles spisning på parkeringspladsen. Når man kommer til de ting, er det med følelsen af, at vi er lidt i familie. Og det glæder mig at se, hvordan der bliver taget imod de tilflyttere, som er med for første gang. Mange steder er der tradition for, at det er de lokale skoler, der er centrum for foreningsli-vet i byen, så nu hvor man lukker alle de små skoler, slår man virkelig man-ge ting ihjel. Lærerne er væk, og man mister det naturlige samlingssted. Det er en skam. Men det er som med tabet af dialekten – man kan begræde det eller man kan lade være. Det er en politisk beslutning, vi tilsyneladende har taget. Der kommer noget andet i stedet for. Hvis vi mister de lokale særpræg og den lokale identitet, vil vi med tiden blive “lokale” på en anden måde – og få en ny identitet derigen-nem. Så bliver det lokale særpræg det, at vi bor i Danmark. Og derefter at vi bor i Norden. Der vil altid være noget der er lokalt – det bliver bare større og større, og den enkelte bliver mindre og mindre.


rundt om kantenHvad sker der uden for de store danske byer? Hvilke nye initiativer skal der satses på? Hvorfor bliver der flere ledige boliger – og hvad gør Boligkontoret Danmark? Læs fem kommentarer til årets store samtaleemne: “Udkantsdanmark”

“Et område som vores har masser at byde på i forhold til hovedstaden. Vi er alle synlige over for hinanden på en helt anden måde. Tingene er mere overskuelige, vi er alle en del af det samme netværk, og det er nemt at komme ind og få indflydelse på begivenhederne. Formålet med projekt “LANDET” er derfor ikke at betone, at Odsherred

nærhed kan altså noget!Simon Vagn Jensen er teaterleder på Odsherred Teater, som sammen med Odsherred Bibliotek og Odsherreds Kultur-historiske Museum står bag projekt “LANDET” – et kulturprojekt om at være ung i Odsherred.

Foto

: Fre

drik

Cle

men

t


rundt om kanten

er “Udkantsdanmark” – tværtimod handler det om at gøre det synligt for de unge her i området, hvad det er, de er en del af. De skal opleve, hvad det er for en sammenhæng, de lever midt i og få ejerskab til alt det, der foregår. Vi skal vise dem, at de kan bruge de lokale kulturinstitutioner, og vi skal sørge for, at de tager ejerskab til den udvikling, der sker. Derfor er det de unge selv, der producerer råmateria-let til den udstilling, installation og forestilling, som bliver slutprodukterne på vores projekt. Jeg tror generelt, man kan få rigtig meget ud af et større fokus på det lokale kul-turliv. Jeg oplever i højere og højere grad, at egnsteatrene begynder at tage den lokale identitet til sig og sige “Det er her, vi er”. Vi skal ikke prøve at være som i København. Vi skal lave noget, der er specifikt. Noget, der er “noget andet”. Vi skal finde ind til det, der er vores egen kulturelle identitet. Det er her vi har et fællesskab”.

Læs mere om “LANDET” på www.odsherredteater.dk

nærhed kan altså noget!

“Det stigende antal ledige boliger er en ny udfordring i vores branche – og det er i alle yderområderne, vi ser udlej-ningsproblemerne opstå. Det starter typisk i et område, hvor en virksomhed lukker, eller en stor institution bliver fjer-net. I takt med, at den lokale købmand må give op, busruterne bliver reduceret, og skolerne lukker – så bliver boligerne

Vi skal have hele lokalsamfundet med

Karina Lauridsen er den 1. oktober startet som marketingchef i Bolig-kontoret Danmark og skal fremover hjælpe boligorganisationerne med markedsføringen af deres ledige boliger. Hun er tidligere forretnings-fører på afdelingskontoret Fyn.

også ledige. Det er meget dyrt for boligorganisatio-nerne og dermed for beboerne. Det dræner kassen for midler, der ellers kunne være brugt til at styrke de andre boligafdelinger i foreningen, og på den måde kan det være en ond spiral at komme ind i.

Derfor er det rigtig vigtigt at gribe ind over for den udvikling så hurtigt som muligt. I første omgang skal vi kigge på de boligafdelinger, der er hårdest ramt og gøre en konkret indsats med det samme. Vi skal finde ud af, om det handler om pris, stand, geografi eller synlighed. Vi skal finde ud af, hvad der virker, hvor det virker, og vi skal samle erfaringerne fra område til område.

Styringsdialogen med kommunerne bliver også et godt værktøj til at samarbejde omkring de mest ramte steder. Her kan vi f.eks. sætte fokus på infra-strukturen – hvis vi skal være et godt alternativ til ejerboligerne, skal den offentlige transport nå derud, hvor boligerne er. Vi skal i det hele taget have hele lokalsamfundet med på holdet – og her har vi i Bolig-kontoret en fordel i vores kerneværdi omkring nærvær og i vores decentrale opbygning, når vi skal bygge bro til det lokalmiljø, der omgiver vores medlemmer”.

Læs mere om Karina Lauridsen på side 48

Foto

: Nie

ls D

alag

er


“Flyttemønsteret viser, at nogle flytter til områder, der el-lers har været præget af afvandring.

Det er der, de kan få realiseret deres drømme om egen bolig, og de flytter ganske enkelt derhen, hvor de har råd til at bo. Boligpriserne tvinger dem langt væk fra storbyerne, og boligboblen i København har på den måde haft den positive effekt, at flere områder på Sjælland har fået tilført resurser. Helt almindelige lønmodtagere har i flere år haft svært ved at bosætte sig helt tæt på København.

Pengepungen bestemmer hvor vi kan boMie Dalskov Pihl er privatøkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mie Dalskov Pihls speciale er forbrug, familieøkonomi og uddannelse, og hun følger nøje udviklingen mellem land og by.

“Vores pendling til og fra arbejde fortæller en tydelig historie. Især i de små og mindre bysamfund, hvor der ikke er mange arbejdspladser tilbage, og hvor der er langt til storby-ens virksomheder og kontorer. Der må vi se i øjnene, at de gode gamle dage ikke varer ved og rette blikket fremad. Hvad kan vi udvikle af nyt med udgangspunkt i stedets kvaliteter, og hvad bliver vi nødt til at afvikle?Måske skal to små skoler lukke i to af de tre små bysamfund for at bevare den sidste lokale skole. Alternativet kan være, at alle tre skoler skranter og siden lukker. Hvis man spreder resurserne for meget, får man en halvdårlig kvalitet.

tilbagetogets helteEllen Højgaard Jensen er direktør for Dansk Byplan Laboratorium, en selvejende institution, der arbejder med information og debat om by- og regionsplanlægningen i Danmark. Ellen Højgaard er uddannet geograf og har gennem mange år fulgt udviklingen og de udfordringer, den stiller byplanlæggerne over for.

Pendling. Pendlere, der passe-rer igennem ét område, når man forbinder hjem og arbejdssted med luftlinier. Det centrale København topper med ca. 140.000 pendlere, der starter, slutter eller passerer på vej mellem hjem og arbejde.Udarbejdet af Thomas Sick Nielsen og henrik harder, Københavns og Aalborg Universitet, 2009.

De seneste ti års politik med sammenlægning af kom-muner, politi- og retskredse og centraliseringen af de mellemlange uddannelser har bidraget væsentligt til de små bysamfunds krise. Alligevel må vi holde fast i, at vi skal se fremad og ikke blive fanget i fortiden og – for nu at sige det med et ordvalg fra militæ-rets strategiske overvejelser: Tilbagetogets helte er ikke dem, der kæmper til sidste mand, men dem, der forstår, at nu er det tid til et ordnet tilbagetog. Heltene ser, at no-get må afvikles, for at andet kan bevares og styrkes”.

Foto

: Arb

ejde

rbev

æg

else

ns E

rhve

rvsr

åd


Pengepungen bestemmer hvor vi kan bo Når man derimod kommer uden for pendlerafstand til

hovedstadsområdet eller de østjyske byer kommer man derud, hvor mennesker med færre økonomiske resurser flytter ud, og her begynder det at blive problematisk. Når der mangler både arbejdspladser og uddannelsesmuligheder stiger uligheden. Og jeg synes, det er meget uhensigts-mæssigt, hvis vi får et samfund, hvor de rige bor ét sted, og de fattige et andet sted. På den måde vil de børn, der vokser op i udkantsområderne, ikke opleve hele samfundets mang-foldighed. De ser kun dem, der bor i området, og mangler rollemodeller fra alle samfundslag.

Den stigende forskel i befolkningens indkomst på land og by er bekymrende. Man kan dog ikke bare dømme et område ude, fordi de i en årrække har tiltrukket knap så resursestærke borgere. Det kræver, at vi gør en indsats for at løfte området – blandt andet ved at sørge for bedre uddannelsesmuligheder til de unge. Det er vigtigt, at næ-ste generation får en uddannelse. Så tror jeg på, at der vil ske en langsom tilpasning, og at områderne vil blive styrket, da virksomhederne vil søge derhen, hvor der er uddannet arbejdskraft”.

VelfærdsDanmark er opdelt. Indekset omfatter forhold inden for uddannelse, sundhed, arbejdsmarked, alder og indkomst.

Der skal flere unge i uddannelseLars Andersen er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) – en økonomisk-politisk tænketank og analyseinstitut, der arbejder for social retfærdighed i Danmark. AE laver hvert år en række undersøgelser om ulighed og fattigdom i den danske befolkning.

“Tendensen lige nu er, at væksten kun sker dér, hvor uddannelsesniveauet er højt, altså i og om-kring de større byer. Uddannelserne bliver mere og mere koncentreret i nogle få store centre, der på den måde gør udkantsområderne mindre attraktive for erhvervslivet. Det er en negativ spiral.

Skrækscenariet er selvfølgelig, at de, der ønsker en uddannelse, forlader området, og kun folk på overførselsindkomst, der søger billige boliger, flytter til. Områderne vil blive fattigere, fordi betingel-serne for selv at skabe velstand forsvinder, og derfor vil man få hele områder, der i stor grad er på offentlig støtte. I og med at man ikke udnytter yderområdernes potentiale, vil Danmark overordnet set blive fattigere og endnu mere skævdelt. I dag taler vi om ghettoer, som afgrænsede boligområder – men i dette scenario vil vi jo tale om hele egne, der bliver til ghettoer. Drømmescenariet er, at vi ikke får så kraftig en opdeling. Der vil altid være forskel på centrum og udkant, men det gælder om at udnytte potentialet. Man burde f.eks. i større udstrækning skille forskning og uddannelse lidt ad, så man i de mindre byer kunne oprette uddannelsessatellitter, hvor det var lærerne, der flyttede sig i ste-det for de studerende. Diskussionen om at udflytte statslige arbejdspladser holder ikke. Det handler om at forbedre vilkårene på de pågældende steder – og det gør man via uddannelsen”.

Foto

: Arb

ejde

rbev

æg

else

ns E

rhve

rvsr

åd

Udkantsindeks 3,6 - 35,5 (25 kommuner) 35,5 - 49,8 (24 kommuner) 49,8 - 63,5 (24 kommuner) 63,5 - (25 Kommuner)


sæt lys på farverne

Retro - bordlampe i metalLampe fra Ilva – fås i flere farver

H: 25 cmPris: 199 kr.www.ilva.dk

Flower pot – pendelVerner Pantons lampe

– fås i flere farver/størrelser og som bordlampeø: 23 cm h: 16 cm

Pris: 1.395 krwww.belysningskompagniet.dk

lampeskærm fra RiceVælg mellem flere mønstre H: 32 cm diameter i bundet: 36 cm Pris.: 419 kr. www.olineart.dk

Blomstrende lysestageLysestage fra House Doctor til fire lys, sølv13 x 13 cm, h:13 cmPris: vejl. Udsalgspris: 300 kr.www.housedoctor.dk


sæt lys på farvernelampeskærm fra RiceVælg mellem flere mønstre H: 32 cm diameter i bundet: 36 cm Pris.: 419 kr. www.olineart.dk

Fyrfadsstager i farvet glas fra IittalaVælg mellem flere farver H: 6-8 cmPris: 66-236 kr.www.royaldesign.dkGlasstager til fyrfadslys findes i mange varianter og prislejer

DuftlysVælg mellem flere varianterPris: 129-145 kr.www.duranceshop.dk

Farverig gulvlampeGulvlampe fra Ilva

– fås også som pendel og bordlampeH: 139 cm, diameter: 26 cm

Pris: 1.699 kr.www.ilva.dk

Paddehat – lysestageSæt af tre styk i rød, gul og grønH: 7,5x9x10 cmPris: vejl. Udsalgspris: 160 kr.www.housedoctor.dk

Vintage – pendel propelflyLampe til de små fra IlvaH: 28cm b: 26 cm l: 54 cmPris: 699 kr.www.ilva.dk

SvampelampeLampe til børneværelset i flere varianter og farver

H: 35 cmPris: 499 kr.

www.lirumlarumleg.dk

ERB d22

5

36

– Nu skal du med til høstfest! Robert Thorsted Ander-sen var ikke meget for sin vens forslag. Efter hans kone var død, boede han alene i huset lige ned til Kolding Fjord og kom ikke meget ud, men til sidst blev han lok-ket med til festen på ældrecentret.

– Birthe kom og spurgte, om hun måtte sætte sig ved siden af mig, husker Robert, da han var bænket, og Birte husker fortsættelsen:

– Han spurgte, om jeg var interesseret i en svingom. De havde ikke set hinanden før, men da de skiltes,

havde de danset og snakket godt sammen – begge elsker gåture – men de havde glemt en detalje.

– Jeg havde ikke fået hans adresse eller efternavn. Det tænkte jeg på, da jeg kom hjem, fortæller Birte.

Drømmer jeg eller er jeg vågenFem dage efter var Birte på gåtur langs fjorden, og pludselig hørte hun bagfra: – Drømmer jeg, eller er jeg vågen? Der stod Robert – hun var gået lige forbi hans hus. Snakken gik, og Robert inviterede hjem på kaffe. Inden de så sig om, var det blevet mørkt, og Robert fulgte Birte hjem. Siden har de gået sammen hver dag, og på toårsdagen for deres første møde, blev de gift.

Birte Thorsted Clausen er pensioneret lærer. Da hendes mand døde, flyttede hun fra Fyn til Kolding, for at være tættere på datteren og børnebørnene. På nettet fandt datteren et af Flexbos nye rækkehuse på Baldershøj, og det var lige, hvad Birte havde brug for.

– Når man flytter ind i et seniorbofællesskab, skal man også være indstillet på at være sammen med andre. Jeg fik simpelthen så mange gode veninder.

Du skal da have en boliggarantiSelvom det var svært at flytte fra veninderne og ræk-kehuset, var der ikke tvivl om, at de skulle bo sammen hos Robert. Da Birte tog op på kontoret og fortalte om sin lykkelige situation: at hun nu skulle flytte sammen med Robert og derfor sagde rækkehuset op, kom det prompte fra Gitte Borup, Boligkontorets medarbejder:

– Jamen så skal du da have en boliggaranti.– Jeg synes, det lød meget fornuftigt. Ingen kender

dagen før solen er gået ned. Men jeg håber da ikke, at jeg får brug for den. Den er bare lige som en forsikring, mener Birte, der glæder sig over sin lykke: Den var der bare. Tænk, at lynet slog ned igen, siger hun om hendes og Roberts lykkelige tilfælde.

Boligselskabet Flexbo er blandt de 17 boligor-ganisationer i Boligkontoret, hvor beboerne kan købe en boliggaranti på tre år. Find listen på www.boligkontoret.dk.

– Det var tilfældighed på tilfældighed, derfor tror vi på, at det var skæbnen. Birte og Robert fortæller historien bag boliggarantibeviset.

Kærlighed i Kolding

Birte og Robert nyder livet i Strandhuse ved Kolding Fjord

AF ANDERS JUEl HANSEN, [email protected] • FOTO: OlE FRIIS


d

Og vinderne er….

LANDSBYEN I VIBORGGræsrødderne i Klostervænget sørger for banko, fællesspis-ning og udflugter og fik i juni overrakt Boligkontorets bopris på 10.000 kr.

De har det hele. Købmand, bør-nehave, festlokaler, aktivitetshus, plejeboliger og en vicevært, hvor du kan låne stige, slagborema-skine og trailer. Vi er i Viborg, hos Klostervængets arbejdende afde-

lingsbestyrelse, som bestyrelses-medlem Lis Axelsen understreger.

– Hvert år laver vi en plan for opgaverne, og på det første bestyrelsesmøde fordeler vi dem, fortæller formanden Carsten Axelsen.

Banko er en sikker succes, men afdelingsbestyrelsen har skabt et nyt trækplaster. Beboerne kan til-melde sig fællesspisning i beboer-huset en gang om måneden, og der

er fyldt hver gang. Når 50 beboere går til bords har der været godt gang i pander og gryder, og det står afdelingsbestyrelsen selv for.

- ajh

Boligområdet Klostervæn-get tilhører Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjelle-rup og rummer 480 boliger tæt ved stationen i Viborg.

DANMARKS MINDSTE CYKELVæRKSTED

Ramzi Ghanu, cykelsmeden i Riddersborgparken i Nakskov, fik Boligkontorets bopris på 10.000 kr. til sit værksted.

Godt gemt af vejen i gavlen ved nr. 170, nede i kælder-skakten, ligger Riddersborgparkens lille cykelværk-sted. Her hekser Ramzi Ghanu med beboernes cykler omgivet af alskens værktøj, fiskestænger, et gammelt

fjernsyn, antikke våben, cykelslanger, kaffemaskine, og hvad han ellers har fået klemt ind på de 15 m2 kælder.

Her emmer af atmosfære, og beboerne strømmer til for at få repareret deres cykler. Værkstedet skal bare hvile i sig selv. En lapning koster en ti’er, – Det må ikke være for dyrt, siger Ramzi, der ordner alt og sætter gamle cykler i stand fra a til z.

ældre beboere får en særlig service. – Hvis der er en, der skal have lappet sin kørestol,

går jeg op til dem og ordner det på stedet, fortæller Ramzi, der er et kendt ansigt i Riddersborgparken.

Boprisen på 10.000 kr. er brugt på en kompressor og værktøj til værkstedet.

Riddersborgparken i Nakskov tilhører Nakskov Almennyttige Boligselskab. - ajh

Klostervængets afdelingsbestyrelse er også om-rådets aktive græsrødder, der får tingene til at ske.

BOlIGKONTORETS BOPRISER 2010

10.000 kr.

Hvem skal vinde Boprisen 2011? Kom med dit bud.Se mere på www.boligkontoret.dk under “Beboere og bestyrelser”

10.000 kr.

Hjemme hos de usædvanlige kæledyrTEKST OG FOTO AF ANDERS BIRCH

Hjemme hos de usædvanlige kæledyr

DyR: TO HåRløSE MARSVIN, 2 OG 3 åR GAMlE, HEDDER “SKINNylICIOUS CHUCK” OG “FIlIP”. EJER: JEANNE I ODENSE. En dag da Jeanne sad og surfede på nettet, faldt hun over en hjemmeside, der havde små dyr til salg, og hun synes de lignede hårløse kæmperotter. Kort tid efter fløj hun til Tjekkiet for at købe sit første hårløse marsvin. I dag lever hun af sin hjemmeside: www.petpile.dk, hvor hun sælger hængekøjer, huler og senge lavet af farverig fleece til alle mindre kæledyr. “De hårløse marsvin ser ret specielle ud, det er derfor, jeg gerne vil have dem. Jeg gider ikke have de samme slags kæledyr som alle andre. I første omgang er det vel altid udseendet, man falder for”, forklarer Jeanne. De hårløse marsvin er mere energiske og aktive end deres behårede slægtninge, og så fælder de ikke.


DyR: TO lEOPARDGEKKOER, 1 OG 3 åR GAMlE, HEDDER “HEIDI” OG “EClIPSE”. EJER: KARINA OG PETER MED lIllE SIlJE I SKøDSTRUP. Når man træder ind i Karina og Peters rækkehus lidt nord for Århus, har man ikke den fjerneste anelse om, at man er under samme tag som kongeboaer, regnbueboaer, fugleederkopper, jagtedderkopper, skorpioner, pilegiftfrøer, kakerlakker, katte, tusindben, melorme, bananfluer, mus og rotter. Leopardgekkoerne er favoritterne, hvis man skal vise et dyr uden for terrariet, fordi de er nemmest at holde styr på. “Vores drøm er at have et 50 m2 kælderrum som kunne have zoo jungle-tema med indbyggede terrarier. Et kæmpestort hobbyrum”, siger Karina, der ligesom Peter arbejder som dyrepasser. “Vi siger ikke til alle, at vi har for eksempel slanger, for hvis de ved det, vil nogen af dem ikke besøge os”, forklarer Peter.

DyR: 14 PAPEGøJER (DVæRG ARA, BlåGUl ARA, SOl-PARAKITTER, Blå-PANDET AMAzONE, SOlDATER ARA, RøDKRONET CONGOPAPEGøJE OG GRåPAPEGøJE), HEDDER Bl.A. “FREJA”, “zIPPO” OG “GONzO”. EJER: SANNE MED SINE TO BøRN NIKOlAJ OG MICCAllA På AMAGER. Da Sanne besøgte en stor fuglepark på Bali, der havde tamme papegøjer, var hun solgt. Fra hun fik sin første papegøje, steg interessen, og hurtigt fik hun flere af dem. Nogle af papegøjerne skulle ifølge eksperter have en intelligens som et 2-5-årigt barn, derfor er det vigtigt at give papegøjer meget samvær og kontakt. “Man skal indrette sig efter papegøjerne og ikke omvendt”, siger Sanne, der har haft papegøjer i seks år. “De skal have legetøj og standere, de kan sidde på – for du kan tage dyret ud af naturen, men du kan ikke tage naturen ud af dyret”. Sanne bor i et industriområde, hvor der er langt til næste nabo. På den måde generer det ikke naboerne, når hun tager papegøjerne ud i det store bur foran huset efter arbejde.


DyR: TO NæSEBJøRNE, 3 OG 4 åR, HAR INGEN NAVNE. EJER: JIMMy I KøGE. Da Jimmy skulle købe varaner af et par, der skulle skilles, fik han øjnene op for parrets næsebjørne. Inden længe havde hans gamle hønsebur fået tag på og to nye beboere. Normalt kan det være svært at få lov til at have usædvanlige dyr i haven, men Jimmy bor i et kolonihavehusområde, hvor man skal have mindst seks dyr for at bo der. “Næsebjørnene kræver ikke så meget pleje. De skal selvfølgelig have mad og vand hver dag, men jeg har så mange andre slags dyr også, så de er blot med på madruten”, fortæller Jimmy. Ved siden af næse-bjørnene har han også varaner, skildpadder, slanger, farvefrøer, høns, fodermus- og rotter, en agatudse, kakerlakker, melorme og firben. “Jeg er fascineret af naturen og dyr. Lige nu kunne jeg faktisk ikke leve uden dyr”, fortæller Jimmy, der får hjælp til pasningen af sin gode ven Jonas hver dag.

DyR: BENGAlKAT, 5 åR, HEDDER “AlABAMA”. EJER: THOMAS På FREDERIKSBERG. Alabama er Thomas’ første kæledyr, og derfor ville han have ét, der ser godt ud. Bengalkatte har vilddyr i sig og er en hybrid mellem den lille asiatiske leopardkat og tamkatten. Det er en relativ ny race, der er opstået i USA i 1980’erne. “Jeg ser de samme træk i Alabama som i en leopard, f.eks. måden den går på og dens springkraft, den er virkelig hurtig. Og så kan den lide at plaske med vand og drikker direkte fra hanen”, fortæller Thomas. “Den er en fin indekat, men det er en er god idé at have en masse kattelegetøj til den”.


DyR: RøD/ORANGE ROTTESNOG, 2 åR GAMMEl, HAR INTET NAVN. EJER: JøRGEN I KøGE. Egentlig ville Jørgen bare have et par vandrende pinde med, da nogle venner alligevel skulle til dyrehandlen zoo zity i Hvidovre for at købe dyr. Men så tog det om sig, og inden han havde set sig om, var de vandrende pinde blevet byttet til fugleedderkopper og siden skægagamer og leopardgekkoer. Men det er og bliver de livlige snoge, Jørgen finder interessante. “De ligger ikke bare og gemmer sig – og så er jeg fascineret af krybdyrets hjerne, overlevelseshjernen. Den vi alle har i os”, fortæller Jørgen med et smil. “Men det er et ynkeligt dyr, for den har jo hverken ben eller arme”. At en slange ikke behøver lige så meget pleje som hunde og katte passer Jørgen godt, for han vil hellere bruge tiden på at bygge nye bure. “Hvis jeg ikke havde slanger, ville jeg få mig et andet dyr, fugle for eksempel. Men til sidst ville jeg alligevel have byttet mig frem til snoge igen. De passer godt til mig”.

Hvis du vil vide mere om usædvanlige dyr til hjemmet, kan du læse mere her:

www.papegojeforum.dkwww.varaner.dkwww.nhf.dkwww.einet.dk


AF MAlAN VINCENT JOENSEN

Når man bor langt fra storbyen – der, hvor det er begyndt at hedde ’Udkantsdanmark’ blandt politikerne – kan det være en udfordring at møde en kæreste. For selv om der er både sports-foreninger og aftenskoler i området, så er det ikke ensbetyden-de med, at det lige er derhenne, der er flest amoriner i luften. Løsningen kan være netdating – en kontaktform med mange fordele, fortæller Charlie Breindahl, cand. phil. og ekspert i netdating: – Der er et større udvalg af mennesker på nettet. Og så er der en stor fordel i, at man mødes ’indefra og ud’ – altså at man kan lægge de store spørgsmål åbent frem. For eksempel om man er villig til at flytte, om man vil have børn, og hvordan man prioriterer sin karriere, siger Charlie Breindahl og tilføjer: – Når man i stedet mødes ansigt til ansigt, så er det som regel først lidt længere henne i bekendtskabet, man kom-mer til at snakke om de emner.

Mens vi venter på lynetSelv om netdating er blevet populært, klæber fordom-

mene stadig til fænomenet. – Den typiske fordom er, at netdating er uromantisk. Det er ikke som den ’rigtige’ kærlighed, hvor man bliver ramt af lynet og finder sam-men med lige præcis den person, skæbnen har bestemt for én. Men sådan er kærligheden jo ikke i virkeligheden, for det er sjældent, at ’lynet slår ned’, og nogle gange sker det jo også de helt forkerte steder,” siger Charlie Breindahl. Han tror ikke, at fordommene omkring netdating forsvin-der helt, men han mener, at der er en voksende forståelse for kontaktformen: – De fleste ser det som et nødvendigt alternativ til at sidde og vente på, at lynet skal slå ned, og derfor bliver netdating accepteret af flere og flere.

Gode råd til din profil:• Din profil skal være så tilpas smal i sin beskrivelse, at kun dem, der føler, at I to kan have noget til fælles, reagerer på den.

Afstandentilkærlighedenbliverkortere

mednetdatingAt bo langt fra byen er ikke lig med at bo langt fra kærligheden

– på internettet kan kæresten være lige rundt om hjørnet


FAKTA OM NETDATING:• En fire år gammel ameri- kansk undersøgelse viser, at 1 procent af amerikanerne har fundet en kæreste ved hjælp af netdating – det svarer til ca. 3 millioner mennesker. • Overfører man den ameri- kanske undersøgelse til danske forhold, viser det, at omkring 50.000-60.000 danskere har fundet en kæreste via netdating. Kilde: Charlie Breindahl.

DANSKE NETDATING-STEDER:De to mest generelle netdatingsteder: • Dating.dk – et pænt sted, hvor du kan møde hele ’Familien Danmark’. • Scor.dk – handler mere om seksuel kontakt.

Der findes også flere niche-prægede netdatingsteder, f.eks.:• Farmerdating.dk – til dem, der bor på landet, og dem i byerne, der gerne vil i kontakt med dem på landet.• Elitedaters.dk – til dem, der har eller er i gang med en videregående uddannelse.• Senior-date.dk – til dem, der er minimum 40 år. • Golf-dating.dk – til golf-interesserede. Kilde: Charlie Breindahl og websiderne.

• Lad være med at snyde på vægten og lyve om udseende eller alder. Vær åben og ærlig – hvis I på et tidspunkt skal mødes, så giver det ikke meget lyst til at fortsætte bekendtskabet, hvis man synes, man er blevet ført bag lyset.• Sæt et billede på din profil. • Skriv en fængende overskrift og et særpræget profilnavn – det er for almindeligt at kalde sig ’Solskin’. Hvis du for eksempel er glad for at sejle, kan du kalde dig ’Styrmand Karlsen’ – det gør din profil mere interessant. • Brug din sunde fornuft – skriv ikke personlige oplys- ninger på din profil, såsom fulde navn, telefonnummer, adresse og e-mailadresse. Hvis du på et tidspunkt gerne vil skrive sammen med en fra netdating på e-mail, kan du oprette en e-mail, som du kun bruger til det. Kilde: Charlie Breindahl.

CHARLIE BREINDAHLCand. phil i filmvidenskab, medieforsker, ekstern lektor ved Københavns Universitet og ekspert i dating på nettet. Han har selv fundet en kæreste på nettet, som han var sammen med i 11 år. Han er nu single.


DanmarkRundt BoPÅ DE INDRE LINJER– fra Boligkontorets møde den 20. juni i Nyborg

Vækst kræver mere pladsBoligkontoret Danmark er ved at vokse ud af tøjet. Lokalerne i Lunds-gade i København er for små, og på repræsentantskabets møde den 20. juni blev det besluttet at arbejde på at sælge bygningen og flytte til større lokaler. Boligkontoret leder sammen med et andet stort bolig-selskab efter nye lokaler for at flytte i bofællesskab og dermed dele udgifterne til bl.a. møde- og kantinelokaler.

Genvalg og ny i bestyrelsenGenvalget af Lisbet Riis som formand for Boligkontoret blev akkompag-neret af klapsalver fra salen.

Til nyt medlem af bestyrelsen valgte forsam-lingen Johannes Stensgaard fra Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup. Johannes Stens-gaard er medlem af Sct. Jørgens bestyrelse og tidligere borgmester i Viborg igennem 12 år.

Karina skal markedsføre boligerneSom den første boligorganisation i Danmark ansætter Boligkontoret en marketingchef alene

til markedsføring af boligerne. Karina Lauridsen har fået ansvaret for markedsføringen, og første store opgave bliver at hjælpe med udlej-ningen af ledige boliger i Jylland og på Fyn og Lolland. En anden stor opgave bliver at få flere til at skrive sig på ventelisterne.

– Vi skal være på alle boligsiderne, tænke på 360 graders visning og bruge flere fotos. Vores boliger skal være indbydende, når man møder dem på nettet. Facebook og You Tube kan måske også være nye redska-ber til at markedsføre vores boliger, siger Karina Lauridsen, der ind til starten på sit nye job arbejdede som forretningsfører for Boligkontoret på Afdelingskontoret Fyn.

-ajh

Læs også side 31 her i magasinet

NYTTEHAVERPå Ellekonebakken i Viborg har beboerne adgang til at leje en af boligafdelingens 26 nyttehaver. Mellem bebyggelsen og haverne er der redskabsrum og en lille stue, hvor havebrugerne kan opbevare haveredskaberne og få en kop kaffe.

De meget velholdte haver bugner med alt fra purløg til mere ekso-tiske urter, der giver et sundt og grønt tilskud til kosten. Vietname-sere sætter deres præg på haverne sammen med danskere, kinesere, libanesere, somaliere og folk fra Eksjugoslavien.

Det koster 60 kr. om måneden at leje en have på Ellekonebakken, der tilhører Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup. Fo

to: O

le F

riis


En sommermorgen startede opsætningen af stilladser i bebyggelsen Bag Bognæs. Dagen efter var hånd-værkerne i gang med at montere beslag og solceller i boligafdelingen, der i juni fik overrakt Boligkontorets initiativpris på 20.000 kr. Prisen går til formidling og evaluering af det spændende projekt med solceller, der blev taget i brug i september 2010.

Hans Søndergaard og beboerne i Bag Bognæs kan nu glæde sig over, at de er med til at spare klimaet for udledning af ca. 5.000 kg CO2 om året. Den klimabe-vidste beboerformand i bebyggelsen er også næst-formand i Bogense Boligforening og ildsjælen bag projektet.

Selvforsynende med el til lys og vandSolcellerne er monteret på to sydvendte tagflader og består af 2 x 22 solcellepaneler, der dækker 70 m2. De skal producere omkring 8.100 Kwh om året til afdelin-gens fællesbelysning og oppumpning af regnvand på grund af afdelingens beliggenhed.

Den producerede strøm giver med de nuværende

priser en besparelse på ca. kr. 15.000 kr. årligt. Et beløb der vil stige, når grønne afgifter og almindelige ener-gistigninger slår igennem.

Betalt efter 15 årSolcelleanlægget har kostet 240.000 kr., men med tilskud skal beboerne finansiere 170.000 kr. Anlægget kommer til at hvile i sig selv, og efter 15 år, når anlæg-get er betalt, kommer hele besparelsen beboerne til gode.

Anlægget indgår i et forskningsprojekt og er opsat i samarbejde med Energi Fyn og leverandøren Blue Lime. Solcellerne er støj- og vedligeholdelsesfrie og leveres med 25 års garanti.

Initiativprisen indgår i Boligkontorets klima-kampagne for at nedsætte CO2 forbruget og begrænse de menneskeskabte temperaturstig-ninger.

AF ANDERS JUEl HANSEN, [email protected]

BEBOERE NEDSæTTER CO2 UDSLIPPETBogense Boligforening installerer solcelleanlæg som den første boligforening på Fyn. Afdelingsbestyrelsen i Bag Bognæs fik Boligkontorets initiativpris til at formidle den gode idé videre til andre bebyggelser.

Foto

: Bog

ense

Bol

gfor

eng

20.000 kr.

BOlIGKONTORETS INITIATIVPRIS 2010

Hvem skal vinde Initiativprisen 2011? Kom med dit bud.Se mere på www.boligkontoret.dk under “Beboere og bestyrelser”

KONKURRENCEVINDERE fra BoDK 65

Vindere af en Radio Brisbane:• Niels Olsen, Midtjysk Boligselskab• Johanne Sosntecka, Sakskøbing Boligselskab• Agnethe Schmidt, Gram Boligforening

Vindere af Puk Elgårds bog – Ellen:• Henrik Larsen, Boligselskabet Sct. Jørgen• Kim Boesen, Middelfarts Andelsboligforening af 14 maj 1946• Anne Vittov, Søllerød Almene Boligselskab• Ulla Andersen, Boligselskabet Sct. Jørgen• Janne Hansen, Nakskov Almennyttige Boligselskab• Kurt Knudsen, Bogense Andelsboligforening• Olga Lamuno, Nakskov Almennyttige Boligselskab• E. Thorsbjerg, Andelsboligforeningen Samvirke• Helle Bernstein, Hejrevangens Boligselskab• Birger Nielsen, Sakskøbing Boligselskab


I næste nummer af

DKBo

Rundt om BoDanmark

stiller vi skarpt på familielivet. Her kan du blandt andet læse om mennesker, der er i parhold, men har valgt at bo hver for sig.

Du kan også læse artiklen om det spæn-dende og nytænkende miljøkoncept Vugge til Vugge – fremtidens designstrategi, der vil gøre affald til næringsstoffer, bygge huse som træer og skabe byer som skove. Artiklen skulle være bragt i dette num-mer, men er udsat til BoDK nr. 67.

nkurrence KoVIND EN RETRO-LAMPE

I dette nummer af BoDK kan du deltage i lodtrækningen om tre Retro-lamper. Du kan vælge mellem farverne: Hvid, sort, turkis, pink, lilla eller lavendel. Se også side 34.

Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: [email protected] og skrive “Retro-lampe ” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København ø, Att. Mette Kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest mandag den 20. december 2010. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark.

Navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer: Farven, jeg jeg ønsker:

Rundt om BoDanmark

Boligkontoret

Danmark

for BeBoerne:

en klimahjemmeside med råd og vejledning tilat vælge energieffektive og sunde løsninger til boligen

en klimakuffert med energispareværktøjer oginspiration til at spare på el, vand og varme

på Kontorerne:

Grøn strøm

energiscreening af alle administrationskontorer i samarbejde med DonG

Inddragelse af medarbej-dere i klimakampagne

I BolIGforenInGerne:

Uddannelse af miljøagenter i boligforeningerne Indregulering af boligforeningernes varmean-læg af Danfoss energitrimtM

Markvandringer og renovering med fokus på miljøeffektivisering

Udvikling af miljøsmiley-ordning til boligforeningerne

fordi klimaet

fortjener

det

– en klimabevidst boligorganisation

Boligkontorets miljøafdeling • [email protected] • Tlf. 35 44 80 14 • www.boligkontoret.dk




Tak for dit bidrag til et bedre klima!Her kommer symbolet, der kan bruges på tryksager som produceres på papirkvaliteter fra MapDanmark. Symbolet må bruges med eller uden Map Danmarks webadresse - vi anbefaler dogvarianten med webadresse for øget troværdighed til projektet. Symbolet kan trykkes pos., neg.(tonplader i valgfri farve) eller CMYK (65 00 100 8.5) i valgfri størrelse. Filer vedlægges.

Map Danmark AS Oktober 2009

Afdelingskontoret AllerødKirkevænget 8A – 3450 AllerødTelefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 [email protected]

Afdelingskontoret FynSivlandvænget 27B – 5260 Odense S.Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 [email protected]

Afdelingskontoret HelsingørFabriksvej 8 C – 3000 HelsingørTelefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 [email protected]

Afdelingskontoret HolteRøjelskær 15, 2. sal – 2840 HolteTelefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 [email protected]

Afdelingskontoret SakskøbingGuldborgvej 2 – 4990 SakskøbingTelefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 [email protected]

lokalkontoret NakskovAxeltorv 184900 NakskovTlf. 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 [email protected]

lokalkontoret Fakseøstervej 174640 FakseTlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 [email protected]

Afdelingskontoret SkanderborgPoul la Coursvej 27 – 8660 SkanderborgTelefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 [email protected]

lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv.8600 SilkeborgTlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25(Ingen udlejning)

Afdelingskontoret RibeTangevej 30 – 6760 RibeTelefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 [email protected]

lokalkontoret KoldingC.F. Tietgensvej 1C6000 KoldingTlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 [email protected]

lokalkontoret HolstedNørregade 16670 HolstedTlf. 75 39 35 [email protected]

Afdelingskontoret ViborgBoligselskabet Sct. Jørgen, Viborg – KjellerupBrovej 18 – 8800 ViborgTelefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 [email protected] eller [email protected]

Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 - 2100 København øTelefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider: www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk. For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer

BoligkontoretDanmark–dinboligadministrationSkrivdigoptilenbolighosos

Bodanmark 66

Documents

Transcript of Bodanmark 66