BoDanmark 56

N u M M e R 5 6 | j u N I 2 0 0 7

Årsberetning 2006-2007Dette nummer af BoDanmark er også Boligkontoret Danmarks årsberetning for2006-2007, som vi sender ud til alle vores beboere.

Her udlejer vi boligerSe oversigten over vores boliger og læs om, hvordan du nemt skriver dig op på ventelisten.Side 4-7

Beretning 2006/2007

Kære læser

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktion Michael Demsitz, Mette Kramshøj Flinker, Anders Juel Hansen Oplag 23.500 eksemplarer Grafisk design Nina Grut MDD Fotos, hvor intet andet er angivet: Mikal Schlosser, Ole Friis, Henrik Bjerg, Poul-Erik Rath Holm, Boligkontoret Danmark Repro og tryk Saloprint a/s, Miljøcertificeret og EMAS registreret Juni 2007

Kære læser

2006 har været et begivenhedsrigt år for beboerne i almene boliger – på

godt og ondt. en rapport fra socialministeriets bord

slog fast, at der brug for store investerin-ger i de almene bebyggelser for at sikre tidssvarende og attraktive boligområder til fremtidens lejere. Alligevel bød det fireårige boligforlig i efteråret på endnu en dræning af Landsbyggefondens midler, som skal finansiere 25% af statens udgifter til nybyggeri. Det blev desuden fastslået i Østre Landsret, at almene boligselskaber kan tvinges til at sælge deres boliger – en dom, der med tiden kan risikere at bryde den boligsociale balance, der er kendeteg-nende for vores velfærdssamfund, og som i sidste ende vil gå ud over de svageste.

I Boligkontoret Danmark arbejder vi målrettet på at påvirke den boligpolitiske udvikling og sætte emner som disse under debat. Der er et arbejde at gøre ude blandt samfundets beslutningstagere og i medier-nes søgelys.

Men vi må også ændre tingene indefra – og vise verden et godt eksempel.

Det har vi i Boligkontoret blandt andet gjort ved at bane vejen for en ny lov-givning omkring råderetten i de almene boliger. Med Din bolig – dit valg har almene lejere fået mere frihed til at præge deres hjem – en frihed, der styrker den personlige tilknytning til boligen og gør den almene måde at bo på endnu mere attraktiv. Flere og flere benytter sig af de nye nye lånemuligheder og har derigennem været med til at gøre Din bolig – dit valg til en succes.

Også på andre fronter gør vi i Bolig-kontoret en indsats for at bevare og styrke den sektor, som vi og vores medlemmer er en del af. Boligsøgning og opskrivning via Internettet er for alvor blevet en del af

vores hverdag. Med hjemmesiderne www.søgbolig.nu og www.ledigeboliger.dk er vores boliger blevet synlige for boligsø-gende i alle aldre, i alle samfundsgrupper og i alle kroge af landet, og antallet af ledige boliger blandt vores medlemmer er i øjeblikket kraftigt faldende.

I forlængelse af boligforliget blev det vedtaget at nedsætte et udvalg, der skal se på den fremtidige styring af almene boliger. en mere topstyret og centraliseret styring bliver ikke uden konsekvenser for beboerdemokratiet, og der åbnes derfor her for en lang række spørgsmål. Med lektor i statskundskab, Lotte jensen, som gæsteskribent tager vi med denne beret-ning hul på debatten om fremtidens bebo-erdemokrati.

God læselyst.Lisbet Riis Michael DemsitzFormand Adm. direktør

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2006-2007 �

indhold

Hoveddel

4 Herkandukommetilatbo

6 Ogsådangørdu...

8 DinBolig–ditValg

10 Farvenpålokumsrullenellerlokalboligpolitik?

12 Detbehøverikkeatværeenten-eller

14 Detswingerbedrenårmanersammen

Historier–rundtilandet

16 AfdelingskontoretSkanderborg

18 AfdelingskontoretRibe

20 AfdelingskontoretFyn

22 AfdelingskontoretSakskøbing

24 AfdelingskontoretHelsingør

26 AfdelingskontoretAllerød

28 AfdelingskontoretHolte

Status2006

�0 500kommunaleboligerogetnytmedlem

BoligkontoretDanmark

�2 Voreslokalekontorer

�6 Bestyrelsen

�7 Hovedkontoret

�8 Organisationen

ForsidefotoCa. 20 meter. Det er afstanden fra Birthes terrassedør til vandkanten i tejn på Bornholm.

BagsidefotoÅbent hus på kontoret i nørre aaby, 2003.

side 6

side 8

side 12

side 20

side 28

side 22

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2006-20074

Herkandukommetilatbo

BoligkontoretDanmarkudlejer21.000boligeriDanmark.Udlejningenskerfravoresafdelingskontorer.

Skrivdigopogbetaldirektepåvoreshjemmesidewww.boligkontoret.dk.

Ældreboliger udlejes i samarbejde med den lokale kommune.

1 greve 2 Dragør 3 albertslund 4 glostrup 5 rødovre 6 københavn 7 gentofte 8 egedal 9 Furesø10 lyngby-taarbæk11 allerød12 rudersdal13 Hørsholm14 Fredensborg15 Helsingør16 Frederiksværk-Hundested

ikast- Brande

silkeborg

Favrskov

skanderborg

Århus

Horsens

Hedensted

koldingVejen

esbjerg

Varde

Haderslev

aabenraa

nordfyn

middel-fart

odense

assens

Faaborg-midtfyn

ny-borg

svendborg

kerteminde

lolland guldborgsund

langeland

næstved Faxe

samsø

16

15

14

111�12

8 9 1076

54�

21

køge

Bornholm

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2006-2007 5

AfdelingskontoretHolte BoligerGladsaxekommuneBoligselskabet sæbjørnshuse 135

Rødovrekommune Funktionærernes Boligselskab rødovre 297

Lyngby-TårbækkommuneFunktionærernes Boligselskab lyngby 95 statsbanepersonalets andels-Boligforening 24

EgedalkommuneBoligselskabet Venbo 191DVB stenløse 62

FuresøkommuneHareskov-Værløse andelsboligforening 458

GlostrupkommuneBoligforeningen ringbo 33

Rudersdalkommunesøllerød almene Boligselskab 679gl. Holte Boligselskab 629 søllerød sociale Boligselskab 214Boligselskabet Holtegårds Jorder (ældreboliger) 50statsbanepersonalets andels-Boligforening 36

Afdelingskontoret AllerødBoligselskabet Birkebo 1.052

AlbertslundkommuneBoligselskabet rådhusdammen 96

KøbenhavnkommuneDVB københavn 444Boligselskabet Hareskovgård 65alderdomsfriboligers Byggeselskab 51statsbanepersonalets andels-Boligforening 38

GentoftekommuneVillabyernes Boligselskab 118statsbanepersonalets andels-Boligforening 16

KøgekommuneDen selvejende Byggevirksomhed for Herfølge 50

BornholmkommuneDVB Parken 187

Frederiksværk-HundestedkommuneHalsnæs Boligselskab 35

Grevekommune BoligerDVB greve 76

AfdelingskontoretAllerødAllerødkommunelillerød Boligforening 914lynge-Uggeløse Boligforening 126andelsboligforeningen lundegaard 70

AfdelingskontoretHelsingørFredensborgkommuneandelsboligforeningen Hørsholm karlebo 753Hejrevangens Boligselskab 245Boligforening Jellerødparken 41

Afdelingskontoret Holtestatsbanepersonalets andels-Boligforening 90

Hørsholmkommuneandelsboligforeningen Hørsholm karlebo 277

HelsingørkommuneBoligselskabet teglværksgården 933DVB Helsingør 107

AfdelingskontoretSakskøbingGuldborgsundkommunesakskøbing Boligselskab 598

FaxekommuneFakse og Hylleholt Boligforening 547Fakse Ældreboligselskab 206

Lollandkommunenakskov almennyttige Boligselskab 925

NæstvedkommuneDVB næstved 144

AfdelingskontoretFynFaaborg-MidtfynkommuneaaB ringe 359midtfyns Boligselskab 208ringe Boligselskab 82

Nyborgkommuneandelsboligforeningen Holmegården, nyborg 905

Odensekommuneandelsboligforeningen samvirke, odense 276

Kertemindekommunearbejdernes Boligorganisation i kerteminde 40

Allefynskekommuner Boliger(Ærøundtaget)DVB Fyn-langeland 98

MiddelfartkommuneBo godt ejby 390middelfart andelsboligforening 1946 351nørre aaby andelsboligforening 1946 306Boligselskabet 1945, strib 106

NordfynkommuneBogense andelsboligforening 324

AfdelingskontoretRibeAabenraakommuneDVB rødekro 76DVB Bov 54(enkelte boliger i tønder og sønderborg kommuner)DVB tinglev 29

VejenkommuneHolsted Boligforening 298rødding egnens Boligselskab 23sct. georgs Parken, Brørup 22

KoldingkommuneBoligselskabet kolding 650Boligselskabet Flexbo 121

Esbjergkommuneribe Boligforening 645DVB ribe 289Boligselskabet ri-Bo 222

Haderslevkommunegram Boligforening 248Bevtoft Boligselskab 40

Ikast-Brandekommuneandelsboligforeningen Brande 222

Afdelingskontoret Skanderborgmidtjysk Boligselskab 127

AfdelingskontoretSkanderborgmidtjysk Boligselskab har 1.900 boliger i kommunerne:Skanderborg 564Silkeborg 679Favrskov 231Horsens 149Ikast-Brande 127Samsø 86Hedensted 14Aarhus 12

Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

alt for mange mennesker tror, at ventetiden på de attraktive, almene

boliger er uoverskueligt lang. men mange steder er ventelisterne korte, og både på Fyn og i Jylland er der ledige boliger. Det gælder bare om at vide, hvor man skal lede. 60% af de boliger, vi udlejer i Boligkontoret Danmark, er parcelhuse og rækkehuse. Du kan finde dem på www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk. skriv dig op til en bolig i dag, og lad tiden arbejde for dig.

InterneogeksterneventelisterVentelisterne er din garanti for at komme med forrest i køen til de attraktive boliger.

Hvis du ikke allerede bor i boligselska-bet, skal du skrives op på den eksterne venteliste. Du bliver tilbudt en bolig, når dit nummer er blandt de øverste på listen. Du kan til hver en tid sige nej til en bolig uden at miste din placering.

Hvis du i forvejen bor i boligselskabet eller boligforeningen, kan du blive skrevet op på den interne venteliste. Her har du fortrinsret til de boliger, der bliver ledige i dit boligselskab. Du har desuden fortrins-ret til ledige boliger i din egen boligafde-ling frem for beboere fra de andre afdelin-ger i samme boligselskab.

Prisen for at være skrevet op på en venteliste er 150 kr. om året.

Fleksibeludlejningi nogle boligafdelinger er der fortrinsret for særlige grupper. Det kan være perso-ner eller familier med bestemte behov, eller det kan være personer, som bolig-foreningen ønsker at få ind i bebyggel-sen for at bevare en varieret beboersam-mensætning. retningslinjerne for udlej-ningen bestemmes af boligforeningen og kommunen.

Fortrinsretten kan f.eks. gælde for: • Pendlere, der arbejder i kommunen,

men bor udenfor • studerende• Personer over 50 år • Fysisk handicappedeDesuden har skilsmisseramte fortrinsret for at kunne bo i nærheden af deres børn.

Du kan henvende dig til Boligkonto-rets lokale afdelingskontor, der hvor du gerne vil bo, og høre om der er fortrins-ret for særlige grupper i de boligselska-ber, der ligger i området.

Skrivdigopogbetaldirektepåvoreshjemmesidewww.boligkon-toret.dk.Såfårduetpasswordogkansedinplaceringpåvente-listenogselvændredinebolig-ønsker,hvisdufårbehovdet.Ældreboligerudlejesisam-arbejdemeddenlokalekommune.

og sådan gør du…Komfremikøentildenbolig,dudrømmerom–medenopskrivningpåventelistekanattraktiveparcelhuse,rækkehuseoglejlighederkommeindenfordinrækkevidde.


”Bebyggelsen har et hyggeligt gård-miljø med fælles plæne og terasse og

en attraktiv beliggenhed lige midt i rønnes charmerende gamle bydel” – sådan stod der i den mail, käte og tonny toftte mod-tog fra Boligkontoret Danmark i slutningen af januar 2007. nogle uger før havde de tilmeldt sig den elektroniske nyhedsservice på Boligkontorets hjemmeside for boligsø-gende, www.ledigeboliger.dk.

Enboligiindbakken– Vi havde været ude at gå en eftermid-dagstur. Vi var på det tidspunkt flyttet fra

så hurtigt kan det gå


På Boligkontorets hjemmeside www.søgbolig.nu er det nemt at blive skrevet op til netop den bolig, du har brug for.

Tonny fandt www.ledigeboliger.dk via Boligkontorets hjem-meside og tilmeldte sig den elektroniske nyhedsservice på forside-linket, ”Nyt om ledige boliger”. Kort tid efter landede drømmeboligen i indbakken.


KäteogTonnyfikderesdrømmelejlighedpåenmail.Dehavdeskrevetsigoppåwww.ledigeboliger.dk–BoligkontoretDanmarkshjemmesideforboligsøgende.

Hillerød til en bolig i udkanten af rønne og havde lige talt om, at det ville være dej-ligt at flytte ind i byen, fortæller käte, der oprindeligt kommer fra københavn. – Da vi kom hjem, gik tonny ind og tjek-kede sin mail, mens jeg lavede kaffe – og så var lejligheden der! Vi kontaktede straks Boligkontoret Danmark og sagde, at vi var interesserede, og dagen efter var vi henne at se på stedet.

Det hele gik herefter nemt og hurtigt. mindre end en måned senere var käte og tonny flyttet ind i deres nye fireværelses lejlighed midt i rønne.

– Det betød meget for mig at komme til at bo i bymiljøet. Der hvor vi boede før, følte jeg mig ofte lidt isoleret, fordi jeg ikke

selv kører bil. Det gjorde mig også alt for afhængig af tonny. Her skal jeg bare ned og rundt om hjørnet, så er

der mennesker, gågader og butikker, siger käte, der allerede har lært mange at kende i sit nye lokalområde.

Fremtidenersikret– Vi har boet i allerød i 25 år – og i Hillerød i fem år, fortæller tonny. – alligevel var det ikke en svær beslutning at rykke til

Bornholm. Jeg er selv født og opvokset i rønne, så vi har jo en del familie herovre. og så har vi et godt sammenhold her i afdelingen.

– Ja, flaget var hejst og de andre bebo-ere kom med blomster til os, den dag vi flyttede ind, mindes käte. når der er nogen, der har rund fødselsdag, bliver alle inviteret på morgenkaffe, og i det hele taget holder vi øje med hinanden, om alle nu har det godt. Det er sådan et sted, man skal blive gammel. Jeg slipper det i hvert fald ikke igen – jeg vil bæres ud herfra!

Flaget var hejst og de andre

beboere kom med blomster til os, den dag vi flyttede ind

så hurtigt kan det gå


Af informationschef Anders Juel Hansen

Hvordan skaber vi optimale rammer for beboernes råderet i deres egen

bolig? i efteråret 2002 satte Boligkontoret Danmarks direktion og ledelse sig for at finde svar på spørgsmålet. så frie rammer som muligt og mindst lige så godt som i private andelsboligforeninger var målet.

andelsboligforeningernes Håndbog blev studeret, lovens råderetsmuligheder gransket, og de bedste eksempler blev hevet frem. Hvordan kan vi gøre det enkelt for den beboer, der gerne vil i gang med at udskifte sit køkken eller bygge en udestue? På den måde opstod modellenDinbolig–ditvalg.

Frirettilatændre

Låntilforbedringer

Godtgørelseeftervurdering

Storinteressei dag er modellen en selvfølge for mange beboere, der har taget den til sig og byg-ger om og til som aldrig før. Det viser en rundspørge i forbindelse med en bog om Dinbolig–ditvalg, som Boligkontoret Danmark vil udgive. Boligkontorets inspek-

tører fortæller om stor interesse hos bebo-erne, der vil låne til en modernisering af køkkenet eller badeværelset. størst er inte-ressen i hovedstadsområdet og de større byområder, og så er beboere i de attraktive parcel- og rækkehuse i overtal.

Tidsåndenermedos– Jeg tror, der er flere forklaringer på den store gennemslagskraft, Dinbolig–ditvalg har haft, siger forvaltningsdirektør klaus kramshøj.

– For det første er det nu muligt at låne et ganske betragteligt beløb af sin bolig-afdeling og betale tilbage over huslejen over f.eks. 20 år. et nyt køkken eller bad

Din bolig – dit valg Beboernelånersomaldrigfør,nårdeskalhavenytkøkkenellerbad.Dinbolig–ditvalgerhistorienomensuccesfuldordning,dergiverbeboernestørrefrihed.

Din bolig – dit valg blev præsen-teret på Åbent hus-arrangementer på Boligkontorets lokale kontorer i foråret 2003. Plakater, pjecer og en konkurrence blandt beboerne med de flotteste forbedringer, var med til at synliggøre modellen.

løber jo hurtigt op i 100.000 kr. i dag. og vores beboere har også mærket det økonomiske opsving og fået flere penge mel-lem hænderne til at betale lidt ekstra i husleje.

– og så tror jeg bare tidsånden, er med os. alle taler om boliger. Det helt vilde boligmarked i de sidste fem år, et væld af boligprogrammer i tv og alle artiklerne om boligindretning i aviser og ugeblade gør jo, at vi snart sammenligner boligpriser og diskuterer boligindretning ved ethvert middagsselskab.

Langvejvardetheleværdinden Dinbolig–ditvalg kom på plads, skulle der et langt sejt træk til. modellen skulle forelægges for bestyrelserne i alle boligselskaber og boligforeninger, og der skulle beregnes et maksimumbeløb for, hvad huslejen kunne klare i de forskellige områder. Der måtte ikke opstå udlejnings-problemer pga. dyre moderniseringer og høj husleje.

Herefter blev modellen forelagt for bebo-erne på møder i boligafdelingerne, og kom-munerne skulle give deres godkendelse. Det sidste var ikke uden problemer.

– For de første kommuner var det helt nyt, da vi bad om den slags godkendelser. så der gik noget tid i starten, men da vi fik de første godkendelser i hus, kom der hul på bylden, og andre kommuner fik lettere ved at følge efter og give deres godken-delse, fortæller klaus kramshøj.

– nu, hvor det bare fungerer, er jeg glad for, at så mange beboere har glæde af modellen.

”Boligfrihed – godt udspil fra boligforening”

”Boligkontoret Danmark har fat i den lange ende. For sagen er jo, at det, som mange

lejere har allermest imod ved at bo til leje, er at alt skal være så ens, så ens.”

Leder i dagbladet Politiken, 11. marts 2003

Forvaltningsdirektør Klaus Kramshøj var med til at udvikle Din bolig – dit valg.

– Vores nye køkken har sat sit præg på hele huset. Vi er så glade for det, siger Flemming Petersen i Ringe. Flemming og Anni har benyttet sig af Din bolig – dit valg og fået et nyt køkken til 147.000 kr., som de betaler 920 kr. for i ekstra husleje. De har selv bekostet en udestue til 100.000 kr.; den udvider det lille hus på 67 m2 med 22 m2, der kan bruges en stor del af året.

Mit hjem er min base



Af lektor Lotte Jensen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

som en del af finanslovsaftalen for 2007 besluttede regeringen, Dansk

Folkeparti og Det radikale Venstre at ned-sætte et udvalg, der skal se på den fremti-dige styring af den almene sektor. inden da havde kommunernes landsforening spillet ud med en rapport om samme emne.

essensen i kl’s oplæg er, at man anbefa-ler at udskifte den statslige detailstyring af den almene sektor med en bredere mål- og rammestyring mellem kommunerne og de almene organisationer. kort og godt flyttes styringen fra det statslige til det kommu-nale niveau. Det giver muligheder for mere lokalt tilpassede aftaler som erstatning for den regeljungle, man i mange år har støn-net over i den almene boligsektor.

Fraregelrytteritilblødstyringideen fra kl går på, at styringen af den almene sektor skal bygge på aftaler mel-lem kommunen og boligselskaberne om mål, rammer og resultater på de områder, hvor de almene organisationer spiller en rolle i den kommunale politik – herunder

ikke mindst det boligsociale område, der blandt andet har med anvisning af boliger at gøre. Det betyder, at den almene sektor også kommer til at medvirke i den politi-ske udvikling omkring emner som f.eks. områdeudvikling, skolepolitik og fritids-aktiviteter.

samtidig betyder det, at kommunerne ønsker sig professionelle aftaleparter, der kan levere de resultater, som aftalerne omfatter. med mere end 700 boligselska-ber og næsten 8.000 boligafdelinger i den almene sektor står de enkelte kommuner over for en ’bisværm’ af forskellige parter med vidt forskellig størrelse og grad af pro-fessionalisering i den politiske deltagelse såvel som i forvaltningen.

For at opnå tilstrækkelig bæredygtig-hed foreslår man derfor, at boligorganisa-tionerne lægges sammen til større enhe-der, og at der oprettes et samlet organ på tværs af enhederne, som kommunerne kan indgå aftaler med. kort og godt – hvis den almene sektor skal have større betydning og større frihed, skal sektorens lokale repræsentanter til gengæld kunne løfte denne udvidelse, både politisk og administrativt.

Størreenhedergiverstørreafstandset ovenfra er ønsket om færre, større og mere topstyrede organisationer forståeligt. set nedefra – fra beboerne i boligafdelin-gerne – åbner en sådan udvikling for en række spørgsmål.

kommunernes udspil beskæftiger sig alene med relationen mellem kommunen og det øverste niveau i boligorganisatio-nen – dvs. repræsentanter for boligselska-bernes bestyrelser og administrationer, som vil udgøre en centraliseret aftalepart. relationerne mellem beboerne, afdelingsbe-styrelserne og boligselskabets bestyrelser er ladt ude af syne indtil videre. og det er hér, de aktive beboere og beboerdemokra-ter bør se på, hvilke konsekvenser de nye styreformer får for den beboerdemokrati-ske dagligdag. Hvis den almene sektor skal inddrages mere i den lokale, boligpolitiske udvikling, og hvis kontakten mellem kom-munerne og sektorens beboere skal formid-les gennem en centraliseret aftalepart, bli-ver det store spørgsmål, hvordan forholdet mellem denne aftalepart og afdelingerne skal formidles i fremtiden.

Hvordan skal beboernes ønsker, ideer og betænkeligheder samles og afvejes mod

Farvenpålokumsrullenellerlokalboligpolitik?


Deternu,atdebattenomfremtidensbebo-erdemokratiskaligang,hvisbeboerneogderesrepræsentanterskalhaveindflydelsepådenstyreform,beboerdemokratietskaloperereunderdenæstemangeår.

hinanden i en overordnet aftale mellem selskab og kommune om mål og resultater? Der er behov for en diskussion, som ser de nye visioner om aftalestyring nedefra og kommer med bud på, hvordan den bebo-erdemokratiske indflydelse og deltagelse skal og kan udvikle sig fremover. og disse bud kan kun komme et sted fra: fra beboer-demokratiet selv.

Farvenpålokumsrullenellerlokalboligpolitik?set nedefra indebærer kl’s visioner om afta-lestyring en fare for, at mange forhold reelt vil blive besluttet direkte mellem kommu-nen og selskabet, som så derefter skal ud at ’sælge’ beslutningerne på det lokale plan. Der er på den måde risiko for, at det lokale beboerdemokrati tømmes for indhold og alene bliver til beslutninger om fastelavns-fester og farven på lokumsrullen. risikoen er reel, hvis der ikke lægges et stort arbejde i at inddrage beboere og afdelinger i udviklingen og illustrere deres muligheder for indflydelse på de nye strukturer.

men man kan også lægge et andet per-spektiv på beboerdemokratiet ud fra kl's oplæg. i og med at boligafdelingernes ses

som en del af de brede politiske indsatser på det kommunale landkort, åbnes der op for, at beboerdemokratiet netop kan komme til at handle om andet og mere end spørgsmålet om flis eller grus, hundehold og antenner. Beboerdemokratiet i en afde-ling kan pludselig komme til at handle om, hvordan denne bebyggelse i samspil med de andre bebyggelser i området, andre boligtyper, forretningslivet og foreningerne kan medvirke til at udvikle området med hensyn til f.eks. børneliv, miljø og integra-tion. For hvis ikke den pågældende afde-ling selv kommer frem i skoene og gør sin indflydelse gældende, bliver beslutninger af den art truffet alligevel – men af andre.

Den positive læsning af de nye styrefor-mer er derfor, at beboerdemokratiet kan få et meget bredere indhold, der netop over-skrider matriklen og bøgehækken, fordi verden fortsætter lige udenfor.

FraformandtilnetværksaktørDet bredere beboerdemokrati stiller derfor nye krav til og giver nye muligheder for fremtidens beboerdemokrater. Den histo-riske formandsfigur, der sidder på nøglen og styrer stort og småt i afdelingen, vil i

den fremtidige struktur skulle afløses af en ”netværksaktør”.

netværksaktøren skal arbejde både opad og nedad i boligselskabets regi, men også udad mod omverdenen. Fremtidens beboerdemokrat er den, som formidler beboernes ideer, visioner og bekymringer opad i systemet, så de afspejles i aftalerne med kommunen om, hvad boligselskabet skal levere – og er omvendt også den, der ’oversætter’ aftaler og visioner, så de bliver konkrete og interessante for beboerne.

Beboerdemokraten skal samtidig skræve over bøgehækken og gå i dialog med omgi-velserne – andre boligafdelinger, idrætten, skolen osv.

Formidling og forhandling vil blive ker-nekompetencer, som kan erstatte noget af den detaljerede regelkatekismus, som den statslige overstyring har gjort til en nød-vendig ballast for de beboerdemokrater, som har båret beboerdemokratiet dertil, hvor det er i dag. De nye krav og mulighe-der vil derfor kalde på nye typer af bebo-ere, som med sig fra beboerdemokratiet får en lang række kompetencer, som kan bruges på CV’et uden for bøgehækken.

- Den positive læsning af de

nye styreformer er derfor, at beboerdemokratiet kan få et

meget bredere indhold, der netop overskrider matriklen og

bøgehækken, fordi verden fortsætter lige udenfor.

Lotte Jensen, Ph. D., har forsket og skrevet om den almene boligsektor siden starten af 1990'erne. Hun har været udpeget til regeringens udvalg om almene boliger og har skrevet Ph.D. afhandlingen "Demokratiforestillinger i den almennyttige boligsektor" fra 1997. I 2003 udgav Lotte Jensen bogen "Den store koordinator" om sin forskning i Finansministeriets rolle i centraladminstrationen.



– en god senioraftale er en fordel for alle parter. Vi bestræber os derfor

på, at alle ældre medarbejdere får en god afvikling af deres jobliv, siger Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, michael Demsitz, der i den seneste tid har udformet individuelle arbejdsforløb i samarbejde med flere af Boligkontorets seniorer.

– De ældre medarbejdere har en erfa-ring og en lang række gode kompetencer, som vi ikke vil miste. Ved at reducere den arbejdsbelastning, de har i det daglige, kan vi og vores medlemmer fortsætte med at drage nytte af den historik og personlige kontakt, som er blevet bygget op gennem årene. samtidig får den enkelte medarbej-der mulighed for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet – og ikke mindst til kol-legerne – mens de gradvist vænner sig til det nye liv.

Længerelivoghøjerelivskvaliteti takt med at levealderen stiger, bliver der generelt stillet større krav til det liv, man lever i den tredje alder. med tiden bliver det nødvendigt for alle at skrue ned for blus-set, men behovet for at bibeholde et for-holdsvis højt aktivitetsniveau i en høj alder er stigende. Dette er en udvikling, som arbejdsmarkedet må følge med i.

– som en moderne arbejdsplads må vi tænke mennesket som helhed og dermed medvirke til at få flere dele af tilværel-sen til at hænge sammen, siger michael Demsitz. – Der skal derfor være mulighed for at trappe ned på arbejdet, så der bliver gjort plads til andre aktiviteter, familieliv, børnebørn osv. samtidig lever vi stadig i en tid, hvor – i hvert fald de ældre genera-tioner – identificerer sig meget med deres arbejde. Det er derfor også vigtigt at blive

Det behøver ikke at være enten-ellerMedindividuelttilpassedeseniorordningerbevarerBoligkontoretsansattetilknytningentilarbejdslivetogkollegerne,mensdetrappernedpåjobbet.

Step by step. En langsom nedtrapning fra den krævende ansvarspost som forretningsfører til livet som – næsten – fuldtids efterlønner blev løs-ningen for Ole Therkildsen fra Afdelingskontoret Sakskøbing.

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2006-2007 1�

ved med at skabe rum for den del af den enkeltes liv. i stedet for bare at hive stikket ud og lukke ned for en hel verden, kan vi som arbejdsplads tilpasse os til en situa-tion, hvor identiteten og det netværk, man er en del af, bevares.

Fokuspåindividuelleønskerog at senioraftalen netop er en tilpasning, der sker efter den enkeltes ønsker, er en pointe.

– For at være et reelt tilbud til medar-bejderen skal stillingen formes individuelt, siger michael Demsitz. – idet man skaber ”rummet” for stillingen, skal man sørge for at gøre fleksibelt, hvordan dette rum skal indrettes. Det handler meget om hele tiden at tænke i den retning – stillingerne opstår jo ikke af sig selv, men er noget vi skaber, når vi kigger aktivt på den samlede situa-tion og samtidig har den enkelte medarbej-ders ønsker i baghovedet.

en senioraftale kan derfor rumme mange forskellige ordninger. nogle vælger at arbejde på nedsat tid – enten ved at afkorte arbejdsdagene eller holde en eller to eks-tra fridage om ugen. andre foretrækker længere ferier og udvidede muligheder for orlov. andre igen ønsker at ændre på selve arbejdsopgavernes indhold og trappe ned på graden af ansvar.

Det er den enkelte medarbejder selv, der ved, hvilke ændringer der skal til, for at lysten og evnen til et par ekstra år på arbejdsmarkedet bevares.

Nedtrapning–trinfortrinDe konkrete eksempler på seniorordninger for boligkontorets medarbejdere illustrerer netop forskelligheden – og ikke mindst muligheden for at ændre på ordningen undervejs, i takt med nedtrapningen.

i 2003 fik ole therkildsen på afdelingskontoret sakskøbing stor glæde af en seniorordning med ændrede arbejdsop-gaver, da han af helbredsmæssige årsager ønskede at stoppe som forretningsfører.

– Det er med stolthed, at både min kone og jeg vidt og bredt kan fortælle om senior-ordningen. Den form for personalepolitik findes ikke i mange virksomheder, og den

vækker beundring. ordningen var i første omgang på fuld tid, men fortsatte fra janu-ar 2006 som en deltidsordning. Fra januar 2007 vikarierede jeg som sagsbehandler, indtil jeg for nylig endelig valgte at takke af og lukke døren til en periode i mit liv, fortæller ole, som dog alligevel har ladet døren stå lidt på klem.

– i en periode vil jeg fortsat have tilknyt-ning til Boligkontoret, dels ved oplæring af den nye forvaltningskonsulent, dels ved at foretage flyttesyn på nogle kommunale boliger.

Stadigmedhvordetsnerogså inspektørerne i Boligkontoret har gre-bet muligheden for at få en mere glidende overgang mellem arbejdslivet og efterløn-nen. sidste år begyndte Frede Petersen på afdelingskontoret allerød at overveje muligheden for en senioraftale – og pr. 1. juli i år bliver det til virkelighed.

– Jeg kunne ikke fortsætte på fuld tid med aftenmøderne osv. – men jeg havde på den anden side heller ikke lyst til at gå fra fulde omdrejninger ned til nul. så da der opstod en mulighed for at ansætte en ”halv mand” på vores kontor, slog jeg til. med de færre arbejdstimer glæder jeg mig til at kunne gå i gang med at opbygge det fritidsliv, som om nogle år fra nu bliver det, der fylder mest.

På afdelingskontoret Fyn er inspektør leif madsen også parat til at tage det første skridt ind i et nyt liv, hvor arbejdet vil fylde lidt mindre, end det har gjort i det næsten kvarte århundrede, han har været ansat i Boligkontoret Danmark.

– efter 21 år med fuld inspektørfunktion er det blevet tid til at skrue ned for tem-poet. Vi har ordnet det på den måde, at jeg fra den 1. oktober 2007 går ned til at have ansvaret for to organisationer, hvilket bety-der, at jeg går fra de 850 boliger, som jeg har nu, til godt 300 boliger. På den måde vil jeg arbejde mindre, men fortsætte det personlige samarbejde med de organisati-ons- og afdelingsbestyrelser, som jeg efter de mange år på stedet har lært rigtig godt at kende.

med sine 62 år glæder leif sig til at få

mere tid til blandt andet huset, sommerhu-set, rejser og lange løbeture.

– Det er dejligt, at der nu også bliver plads til andet. men jeg har altid været glad for mit arbejde, og det ville være svært at stoppe helt lige nu. Derfor er jeg rigtig glad for, at det kan lade sig gøre på den her måde. så er jeg stadig med hvor det sner!

Med sin senioraftale føler Leif på Afdelingskon-toret Fyn, at han stadig er med, hvor det sner, efter 21 år i Boligkontoret Danmark.

Som en moderne arbejdsplads må vi tænke mennesket som helhed og dermed medvirke til at få

flere dele af tilværelsen til at hænge sammen

Det var især aftenmøderne, der fik Frede på Afdelingskontoret Allerød til at overveje en ned-trapning på arbejdet.

sammenDet swinger bedre når man er sammen




Fra Frederikshavn til grænsen, fra Holstebro til rønne. Boligkontoret

Danmark, lejerbo og det københavnske boligselskab FsB råder over boliger i hele landet. Fra juni måned gør vores strategi-ske samarbejde livet lidt lettere, hvis du skal finde en anden bolig. Boligportalen www.findlejebolig.dk bliver landets største, hvor du kan søge blandt 70.000 almene boliger i hele landet og skrive dig op via hjemmesiden. med en nem geografisk søg-ning via Danmarkskortet, eller en søgning ud fra andre kriterier, bliver portalen meget brugervenlig.

Det er også muligt, at få et hurtigt overblik over ledige boliger. i flere områ-der i Jylland og på Fyn og sjælland kan du nemt finde en her-og-nu bolig, mens det i hovedstadsområdet især er nybyggeri, der rummer dine største chancer for en hurtig bolig.

Det har ikke været uden problemer at få de forskellige itsystemer med boligdata til at snakke sammen; det har faktisk været mere besværligt, end vi først troede. ikke mindst fordi vi har holdt fast i, at bolig-søgningen skal være nem at gå til, og præ-sentationen af boligafdelingerne skal give boligsøgende tilstrækkelig information til at skrive sig op direkte på siden.

Vi synes det er lykkedes, men tjek selv på www.findlejebolig.dk.

Det strategiske samarbejde med FsB og lejerbo blev indledt den 1. juli 2006. målsætningen er at udnytte know-how hos hinanden og skaffe stordriftsfordele. Det er allerede lykkedes med et nyt økonomisk samarbejde.

1.500.000.000kronertilsalg21 kg. så meget vejede materialet, da ni forskellige banker bød på opgaven med at få mere end 1,5 mia. kroner til at yngle. Det er ikke noget med lotto eller poker, pengene skal anbringes i obligationer. Jo bedre renteafkast af obligationerne og jo mindre gebyr til banken, jo højere renter får beboerne af deres opsparede penge i boligafdelingerne.

Den 20. november 2006 udløb fristen for at give tilbud på selskabernes fælles eU-udbud af pengeforvaltningen. Den består i at styre køb og salg af de obligationer, som selskaberne anbringer penge i for at skaffe beboerne bedre renter.

med økonomidirektør Bent gail i spid-sen gik økonomifolkene i FsB, lejerbo og Boligkontoret Danmark i gang med at

vurdere tilbuddene. i fællesskab havde de lavet et pointsystem, hvor der for hvert tilbud blev foretaget en vurdering inden for områderne: renteafkast, pris for admi-nistration, bankens soliditet og referencer, samt rapportering om pengeforvaltningen.

TregangebankDet blev bankerne Danske Capital, nordea Bank Danmark og nykredit Portefølje Bank, der fik den højeste score og dermed afgav de tre bedste tilbud. med hver af de tre banker er der nu indgået en porteføljema-nagement-aftale, og ved årsskiftet bliver bankernes afkast sammenlignet. På den måde bevarer boligselskaberne den indbyr-des konkurrence mellem bankerne og spre-der risikoen, hvis en bank er uheldig med sine investeringer i obligationer.

tilsammen giver aftalerne en besparelse på næsten 500.000 kr. om året for lejerbo, FsB og Boligkontoret Danmark afhængig af, hvor stor kapital man skyder ind.

– Vi forventer en besparelse på ca. 185.000 kr om året, og det betyder at boligafdelingerne får en lidt højere rente af deres opsparede penge end de ellers ville få, fortæller Bent gail, der har udarbejdet udbudsmaterialet.

Meretilfællessamarbejde handler nok så meget om per-sonlige relationer – hvordan går vi i spænd sammen, kan vi finde tonen og få samar-bejdet til at swinge? Formænd, direktører og andre beboervalgte og medarbejdere mødes jævnligt for at drøfte projekter, og medarbejderne holdes orienteret med et fælles nyhedsbrev. samarbejdet viser, at vi har mere til fælles, områder hvor vi kan gøre brug af hinanden, og nye kolleger kan give anderledes indspark til dagligdagen.

På uddannelsesområdet er samarbejdet allerede godt i gang. Der bliver holdt fælles møder og kurser for administrative med-arbejdere og ejendomsfunktionærer, og et fælles kursusprogram for beboervalgte har set dagens lys. Vi er også begyndt at hjæl-pe hinanden med rekruttering og uddannel-se af elever. med de små ungdomsårgange bliver det vanskeligere at rekruttere elever, men elevsamarbejdet gør det lidt nem-mere. Blandt de næste projekter bliver at forhandle aftaler på plads med vores store leverandører for at opnå besparelser ved at optræde som én stor kunde.

Det swinger bedre når man er sammen Envellykketstartpådetstra-tegiskesamarbejdemedFSBogLejerbogivernugevinstertilbeboereogboligsøgende.Bolig-portalenwww.findlejebolig.dkbliverlagtpånettet,ogetøkonomisksamarbejdeskafferenårligbesparelsepåenhalvmillionerkroneromåret.

Direktører og formænd i FSBbolig, Lejerbo og Boligkontoret Danmark mødes jævnligt for at drøfte projekter i det strategiske samar-bejde. Fra venstre Søren Peter Jensen, direktør i FSBbolig, Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark, Palle Adamsen, direktør i Lejerbo, Birthe Qasem, formand for FSBbolig, Bent Bundgaard, formand for Lejerbo og Michael Demsitz, direktør i Boligkontoret Danmark.


SkanderborgAfdelingskontoretSkanderborgPoul la Coursvej 27, 8660 skanderborgtelefon 86 52 21 77


– Det handler først og fremmest om at følge med tiden og udviklingen, siger

Bente kristensen, formand for midtjysk Boligselskab gennem 11 år. – midtjysk Boligselskab er en boligorganisation, der har gennemgået mange ændringer, siden den blev oprettet i 1947. Hvis den var ble-vet oprettet nu, ville den helt sikkert være blevet oprettet som en andelsboligforening – det passer simpelthen bare bedre til den konstruktion, vi har i dag.

84%sagdeJAtanken om at omdanne midtjysk Boligselskab til et alment andelsselskab

spirede frem i slutningen af 2005. Forslaget blev godt modtaget af en enig bestyrelse, og på repræsentantskabsmødet i juni sidste år fik bestyrelsen bemyndigelse til at arbej-de videre med idéen. i november måned blev forslaget sendt til urafstemning blandt selskabets beboere, og med et stort flertal på 84% sagde beboerne Ja til omdannelsen.

– Vi syntes, det var vigtigt at få bebo-ernes mening om forslaget. Deres med-indflydelse er netop noget af det, vi gerne vil fremhæve i forbindelse med omdan-nelsen. i modsætning til ”i gamle dage” har vi i dag en bestyrelse, der udelukkende er beboervalgt. et fokus på demokrati, åbenhed og beboernes rettigheder er såle-des en selvfølgelig del af det at følge den naturlige udvikling. På den måde rummer beslutningen også en signalværdi om at støtte op om foreningstanken, siger Bente kristensen.

Hvaderforskellen?Forskellen på et boligselskab og en almen andelsboligforening ligger i reglerne for til-delingen af boliger.

– når du melder dig ind i vores andels-boligforening, betaler du et engangsbeløb på 140 kr., og så giver vi dig et medlems-nummer. Fra den dag er du medlem og opsparer anciennitet, fordi vi udlejer boli-gerne til den, der har det laveste medlems-nummer. Du behøver slet ikke at betale 150 kr. om året for at stå på ventelisten, hvis du først får brug for en bolig om fem år. Først til den tid skal du gøre dig aktivt boligsø-gende og betale 150 kr. for at komme på ventelisten, forklarer alfred larsen, forret-ningsfører for midtjysk Boligselskab.

For de nuværende beboerne er det endnu bedre.

– alle vores beboere har fået et med-lemsnummer efter den dag, de flyttede ind i midtjysk Boligselskab. så de har jo fået mange af de lave numre. og så er det først, hvis de får brug for en anden bolig i midtjysk, at de skal betale 150 kr. om året for at stå på ventelisten som aktivt bolig-søgende.

MeretryghedogmindrepapirarbejdeDe nuværende beboere i midtjysk Boligsel-skab er i løbet af vinteren og foråret 2007 blevet registreret som medlemmer af den ”nye” almene andelsboligforening – som dog beholder sit gamle navn og logo – og der er blevet udstedt andelsbeviser med medlemsnumre til beboerne i de i alt 1.904 lejemål. ancienniteten af medlemskabet i boligforeningen er blevet fastsat fra det tidspunkt, hvor beboeren flyttede ind i midtjysk Boligselskab, og indmeldingsge-byret på 140 kr. er betalt af foreningens arbejdskapital.

– Vi ser frem til at arbejde med de nye regler for tildeling af boliger, siger alfred larsen. – efter vores mening får de interne beboere meget større glæde af at bo i en almen andelsboligforening. som forening kan vi desuden holde på de medlemmer, som vi ellers mister, når de flytter. Vi forventer også, at der i fremtiden skal sendes færre til-bud ud, når der skal findes en ny lejer til en bolig. mange står nemlig på ventelisten i dag, selvom de ikke har et aktuelt ønske om at flytte. De vil blot sikre sig en god placering, hvis ønsket senere skulle opstå. som med-lemmer af en almen andelsboligforening kan de nu trygt vente med at betale for opskriv-ning på ventelisten, indtil den dag, de ønsker at blive tilbudt en ny bolig.

Fra boligselskab til boligforening

Den16.april2007blevMidtjyskBoligselskabomdannetfraenselvejendeboligorganisationtilenalmenandelsboligforening.

Trods omdannelsen til almen andelsboligforening beholder Midtjysk Boligselskab sit gamle navn og logo, som efterhånden har sat sig godt fasti det midtjyske.


i 2004 bevilgede midtjysk Boligselskab 300.000 kr. til markedsføring af sel-

skabets boliger. i den forbindelse blev der nedsat et imageudvalg, der havde til opgave at øge kendskabet til boligselskabet i det midtjyske.

midtjysk Boligselskab havde på det tidspunkt stigende udlejningsproblemer. Ventelisterne blev kortere og kortere, mens antallet af ledige boliger voksede.

lejeledigheden lå på cirka 20 boliger og udgjorde et lejetab på omkring 800.000 kr. om året.

imageudvalget tog fat på opgaven med en række nye tiltag. selskabet fik lavet skiltning ved alle afdelingerne, og der blev indledt samarbejde med en ejendomsmæg-ler og taget direkte kontakt til erhvervs-virksomheder. i det hele taget blev der tænkt i målgrupper, branding og synlighed, både i form af skiltning og annoncering, og med helt nye idéer som sponsorering af

lørdagsjazz, Åbent hus-arrangementer og deltagelse i boligmessen i silkeborg.

ifølge forretningsfører alfred larsen har markedsføringsarbejdet været alle pengene værd.

– Der er ingen tvivl om, at midtjysk Boligselskab er blevet mere kendt i det midtjyske. Både kontoret i silkeborg og kontoret i skanderborg kan melde om stor interesse for at blive skrevet op til vores boliger. især Åbent hus-arrangementerne har båret frugt. i afdeling 44 Dalsvinget i silkeborg blev der holdt Åbent hus en lør-dag i april måned 2006. arrangementet gav 130 nye opskrivninger til afdelingen. Det svarer til det samme antal opskrivninger, som afdelingen fik fra år 2000 og frem til 2006.

antallet af ledige boliger i midtjysk Boligselskab er i dag faldet til omkring 5 boliger. Det giver en besparelse på tabt leje på cirka 60.000 kr. om måneden. statistikken viser desuden, at midtjysk Boligselskab har fået 1.000 nye bolig-søgende i løbet af 2006.

imageudvalget i midtjysk Boligselskab vandt sidste år Boligkontorets jubilæums-pris for deres indsats.

ImageudvalgetiMidtjyskBoligselskab

- I det hele taget blev der

tænkt i målgrupper, branding og synlighed

MidtjyskBoligselskabfylderrundti år er det 60 år siden, at tre mænd fra skanderborg tog initiativet til at stifte et boligsel-skab. efter fem mørke besæt-telsesår var lyset og troen på fremtiden i 1947 ved at vende tilbage – men der manglede boliger. Boliger til alminde-lige mennesker. Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 3. juli, og resultatet blev ”skanderborg amts Boligaktie-selskab”. Den nyvalgte besty-relse gik straks i gang med arbejdet, og inden længe var

selskabets første afdeling født – på Damager i den lille by, Hørning.

meget er sket siden den-gang. mange flere mursten blev lagt, navnet blev ændret, og beboerdemokratiet vandt indpas. i dag har midtjysk Boligselskab 71 boligafdelinger fordelt på otte forskellige kom-muner. med sine 1.904 boliger udgør selskabet det største blandt Boligkontorets medlem-mer. og midt i sit 60 års jubi-læum har selskabet gennem-gået endnu en forandring, da det i april blev omdannet til en

almen andelsboligforening.– i midtjysk Boligselskab

bestræber vi os på at være på forkant med udviklingen, siger formand Bente kristensen. – Det har derfor også været en stor glæde at opleve, at der er så stor opbakning til den linje, bestyrelsen har anlagt gennem de sidste 10 år. Jeg håber, at midtjysk Boligselskab også i fremtiden kan være med til at skaffe boliger til alle. rige som fattige.

Boligkontoret Danmark ønsker tillykke med de 60 år.

I april 2003 kunne beboerne rykke ind i Midtjysk Boligselskabs boli-ger på Rosenkjærvej. Byggeriet er selskabets seneste og består af 20 boliger i et og to planer.


Standen på boligmessen i Silkeborg var et af de initiativer, der var med til at markedsføre boligerne i Midtjysk Boligselskab.


RibeAfdelingskontoretRibetangevej 30, 6760 ribetelefon 75 42 30 00


– Hvem skal vi udleje vores boliger til? Den købekraft, byen har fået fra de

800 mennesker på seminariet, forsvinder.stemningen hos John søborg og ripen-

serne er på lavpunktet. Fra 2009 er lærerse-minariet nedlagt, og byens helt store uddan-nelsesinstitution flytter til esbjerg, der ikke har haft et lærerseminarium siden 1988.

i ribe er esbjerg storebroren i det kom-munale samarbejde, og i den gamle køb-stad er man bange for at sygne hen, hvis byen tømmes for arbejdspladser og liv. Byens stående vittighed er, at borgerne vil slå ring om domkirken, så den ikke forsvin-der samme vej som seminariet.

Kommunenharetansvarlukningen er en katastrofe, siger mange og med dem John søborg. Han er formand for Boligselskabet ri-Bo, der med 159 ung-domsboliger i ribe går en svær fremtid i møde.

– Vi bliver nødt til at tale med kommu-nen om følgevirkningen for os. Jeg tror, at mindst halvdelen af beboerne i vores ung-domsboliger er tilknyttet seminariet. Det er vi ved at undersøge.

Jeg vil skrive et brev til esbjerg kommune og bede om et møde, og jeg tror også, at seminariekollegiet og ribe Boligfor-ening vil deltage. Vi bliver alle meget berørt af lukningen, og jeg vil binde kommunen op på, at den har et ansvar i denne her situation, siger John

søborg.Boligkontoret Danmark administrerer

også ribe Boligforening og seminariekolle-giet, der begge bliver mærket af lukningen.

RamtfrafleresiderJens Hunderup, formand for ribe Boligfor-ening, er enig.

– Det påvirker også os – vi har ung-domsboligerne i vandtårnet, men der er da sikkert mange fra seminariet og de andre arbejdspladser, der bor i vores familieboli-ger.

– i ribe er vi bange for, at de træk-ker det hele til esbjerg. Politimesteren er forsvundet, dommerkontoret er flyttet og amtsgården nedlagt. godt nok flytter skat arbejdspladser til amtsgårdens bygninger, men det batter ikke meget sammenlignet med de mange ansatte, der var på amtsgår-den, mener Jens Hunderup.

reformen inden for politi og retsvæsen og nedlæggelsen af amterne føjer sig til nedlæggelsen af seminariet og giver uro om fremtiden.

Vivilhaveenhelhedsplanri-Bo’s afdeling 5 består af 159 ungdoms-boliger, der ligger fem steder i ribe, og

afdelingen er allere-de på vej ud i krise. Hovedparten af boligerne er et-rums boliger, og de første fem måneder i 2007 giver et lejetab på 80.000 kr. for bebo-

erne i afdelingen. Ved udgangen af april er der fire ledige boliger.

– Vi har allerede ombygget små værelser

med fælles køkken og bad til to-rums boli-ger, der er lettere at udleje. nu er vi blevet overhalet indenom af seminariets lukning. når vi kommer uden for bymidten, bliver ungdomsboligerne sværere og sværere at udleje.

– Vi vil have lavet en helhedsplan og holde fast i kommunen og landsbyggefon-den for at få en løsning, siger John søborg.

Måhandlehurtigtseminariets lukning får hurtigt virkning for udlejningen, mener John søborg.

– De, der starter på seminariet i 2008, vil allerede begynde at bosætte sig i esbjerg. så vil de pendle frem og tilbage til ribe det første år, og derefter skal de jo studere i esbjerg.

næste gang flytter de domkirkenCVUVestlukkerRibeSeminarium,oglærereogstuderendebliverflyttettilEsbjerg.BoligselskabetRI-BOfrygteratfåudlejnings-problemermedselskabets159ungdomsboliger.

– Vi bliver alle meget berørt af lukningen, og jeg vil binde kom-munen op på, at den har et ansvar i denne her situation, siger John Søborg, der vil arrangere et møde med kommunen.

Vi vil have lavet en helhedsplan og holde fast i kommunen

og Landsbyggefonden for at få en løsning


Uden for bymidten har ri-Bo 32 ung-domsboliger på skyttevej i nørremarken, et eftertragtet område for familier med børn, men også for ældre. Der er bus til døren, indkøbsmuligheder tæt på og idræts- og fritidsfaciliteter lige ved hånden. men ung-domsboligerne er svære at udleje, og John søborg er betænkelig ved ideen om at sam-menlægge etplansboligerne til ældreboliger eller toplansboligerne til familieboliger.

– Vi skal være sikre på, at der er behov for andre boliger. Hele boligmarkedet og handelslivet bliver påvirket, så det er usik-kert, hvad vi skal gøre.

CentraliseringafuddannelserUndervisningsminister Bertel Haarder har med et folketingsflertal i ryggen videre-

ført centraliseringen af de mellemlange uddannelser. i dag er uddannelserne til f.eks. lærer, pædagog, sygeplejerske, ergo-terapeut, fysioterapeut og jordemoder, lagt sammen i regionale centre, Center for Videregående Uddannelser. ledelsen i CVU Vest har længe ønsket at lukke ribe seminarium, og nu har Bertel Haarder meldt klar bane. en disposition der har skabt stort røre i ribe. seminariet har god søgning og har givet pæne overskud mod-sat oplysninger fra ledelsen i CVU Vest, der har base i esbjerg.

– Det er utroligt, at man lægger semina-riet i esbjerg. Det er jo regionens nordvest-lige hjørne.

Jeg frygter, at de unge fra oplandet syd for os, i gram, skærbæk og nede omkring

løgumkloster, vil fravælge seminariet i esbjerg og vælge Haderslev.

tilbage står, at flytningen er med til at fjerne selve byens puls.

– Vi har et blomstrende foreningsliv. når man fjerner seminariet, påvirker det os meget. De unge på seminariet er meget aktive i foreningslivet. De tilhører den mest aktive aldersgruppe, og vores sportsfor-eninger bliver derfor også ramt, siger John søborg.


FynAfdelingskontoretFynsivlandvænget 27B, 5260 odense Ctelefon 63 12 75 80


– Det betyder meget, at man bor i nogle pæne omgivelser, og jeg håber virkelig,

at folk vil være med til at passe på tingene, nu hvor det hele er så nyt og flot, siger inger Dragsbæk, der har boet i Bøgeparken i to år. – Jeg flyttede ind i juli 2005, og måneden efter gik håndværkerne i gang. siden har det stået på med støv og larm, stilladser og skur-vogne – det har taget sin tid, men heldigvis har det været det hele værd, og jeg synes, vi har fået nogle rigtig dejlige hjem.

Skandinaviskdesign–enkeltogpæntinger er specielt glad for sit nye køkken, som er den del af renoveringen, hun mær-ker mest i det daglige.

– især de gamle låger var grimme og slidte. Det nye køkken er lyst og lækkert, det er vist nok et svensk fabrikat, og stil-mæssigt er det helt up to date. Jeg kan især godt lide de pæne, glatte flader. Jeg er mest til den enkle stil, og jeg er glad for, at der ikke er fyldt med krummelurer over det hele.

Udover et helt nyt køkken har alle bebo-

ere fået udskiftet toiletter og blandingsbat-terier. ellers har arbejdet mest været kon-centreret om de udvendige ombygninger.

– Der er virkelig blevet gjort noget for at forskønne området, og jeg får mange tilkendegivelser fra venner og bekendte om, at det er blevet flot heroppe, fortæller inger, der også nyder afdelingens dejlige beliggen-hed i naturskønne omgivelser med et stort udbud af stisystemer til længere gåture.

Detgamlebyggesjuskkostede�4millionerat tingene tager tid kan kun bekræftes af svend Hansen, der som formand for nørre aaby andelsboligforening har været med i forløbet fra starten.

– Det er en proces – en lang proces – at sætte en renovering i gang og få den gennemført. men hvis den startes, er man allerede et godt skridt på vejen, og så må man jo ende med at blive færdig før eller

- Det har været en lang, men nødvendig, proces at komme igennem, men det har været det hele værd, siger formand for Nørre Aaby Andelsboligforening, Svend Hansen, om renoveringen af Bøgeparken.

Vi skal holde standardenRenoveringenafBøgeparkeniNørreAabystårfærdigmednyefacaderirødesten,storelysealtanerogenklehvidekøkkener.

AABiRingeogMidtfynsBoligselskabfusionererFra den 1. oktober 2007 vil to af Boligkontorets medlemmer – arbejdernes andelsboligforening i ringe og midtfyns Boligselskab – blive til ét. aaB i ringe blev stiftet i 1952 af arbejderbevægelsen, og det noget yngre midtfyns Boligselskab blev til i 1986 – dengang under navnet ryslinge kommunes Boligselskab. De to fusionsparter bliver ved sam-menlægningen den største boligorganisation i den nye Faaborg-midtfyn kommune med 566 boliger.

– gennem årene har Helle Dalsgaard (formand for midtfyns Boligselskab, red.) og jeg fulgtes til mange for-mandsmøder i nyborg, fortæller Helge Jensen, formand for aaB i ringe. – På de ture har vi ofte talt om muligheden for et sam-arbejde – alternativt på sigt en

egentlig sammenlægning – og det var faktisk sådan, det hele startede.

– i forbindelse med forbe-redelsen af strukturreformen læste vi i den periode også om, hvordan kommunerne anbe-falede de små boligforeninger at slå sig sammen. Både Helge og jeg synes derfor, det var en rigtig god idé at gøre det selv – inden der var nogen, der kom og dikterede noget andet oppe-fra, fortæller Helle Dalsgaard.

navnet på den boligorganisa-tion, der bliver skabt ved fusio-nen, bliver besluttet på bag-grund af en konkurrence, der netop er blevet afholdt blandt alle beboerne.

Det ligger allerede fast, at de to medlemmer, hvoraf det ene er et boligselskab, vil fortsætte som en boligforening.

– Det har vi fra starten været helt enige om. i det hele taget arbejder vi ud fra det krav, at

vi skal være enige om tingene – den ene skal ikke pålægge den anden noget. indtil nu har det været positivt, og vi ser frem til vores fremtidige samarbejde, slutter begge formænd.

ØrbækPensionistboligforeningBoligkontoret har pr. 1. januar 2007 overtaget administratio-nen af Ørbæk Pensionistbolig-forening.

– Ørbæk Pensionistbolig-forening blev stiftet i 1981 og stod to år senere klar med 18 boliger og et fælleshus, fortæl-ler Peder Hansen, der har været formand for foreningen siden 1998.

– i 1985 kom øvrige 10 boli-ger til. Den nu nedlagte pleje-central, som kommunen opførte i forbindelse med byggeriet, blev senere omdannet til yder-ligere to boliger, og vi har altså i dag 30 selvstændige boliger

for ældre.Ørbæk Pensionistboligfor-

ening ligger centralt i Ørbæk i udkanten af et boligområde tæt på forretninger og grønne områder. – Det er et hyggeligt sted med rare mennesker, siger Peder Hansen. – Beboerne er glade for at bo der og kerer sig om hinanden.

Udlejningen af de 30 boliger sker i samarbejde med nyborg kommune.


siden, siger han og refererer til det omfat-tende papirarbejde, der gik forud for den konkrete ombygning.

– Det var en massiv koncentration af byggesjusk, der affødte renoveringen, for-tæller han. – Bebyggelsen er fra 1972, og ingen kunne drages til ansvar for de fejl, den var ”født” med, så vi måtte selv tage fat. Vi havde især store problemer med facaden. murværket smuldrede, armeringen hang, og der trængte vand ind i lejlighe-derne. så der var nok at gå i gang med.

alt i alt er Bøgeparken blevet renoveret for 34 millioner kr. – en investering, der aldrig havde ladet sig realisere uden hjælp

fra landsbyggefonden. Udskiftningen af køkkenerne har dog været ustøttet, og beboerne er ikke sluppet for huslejestignin-ger. De ca. 1.000 kr. ekstra om måneden har imidlertid ikke taget modet fra inger.

– Jeg er smadder glad for min lejlighed, og jeg må sige, at jeg vil gøre alt for at have råd til at blive boende i den. og man skal jo huske på, at jeg aldrig står og ringer til håndværkere eller betaler for alle mulige småreparationer. når girokortet først er betalt, er der faktisk ikke mere, jeg skal spekulere på.

Etflotresultati dag kan den lange renoveringsproces anses for afsluttet. kun dele af udendørs-arealerne mangler at blive fræset, inden der skal sås nyt græs. På Bøgeparkens grund står nu fire flotte bygninger. De gule, kra-kelerede mure er udskiftet med røde sten i kombination med sort eternit. altanerne har fået nye, lette fronter af plexiglas, der, fastgjort i smalle stålrammer ud fra murværket, giver bygningen lys og luft.

resultatet er et flot og moderne byggeri, der ikke bare er blevet et bedre og mere attraktivt sted at bo, men også en mere miljøvenlig bebyggelse.

– Vi har fået en klimaskærm, der kan holde vind og vejr ude, og alle lejligheder har fået nye vinduer. Det er alt sammen noget, der vil kunne ses på varmereg-ningen. Det er dér, det må stå sin prøve, mener svend Hansen.

Etområdeirivendeudviklingat renoveringen er sket på et godt tids-punkt, hersker der ingen tvivl om. over alt i området bygges der på livet løs, og Bøgeparkens nye standard matcher fint alt det andet nye i området.

– Det lader til, at man har fået øjnene op for den gode beliggenhed, vi har her i nørre aaby, mener svend Hansen, der selv har boet i byen i over 30 år. – Der kommer flere og flere til, efterhånden som priserne stiger i de større byer. og det kan jeg jo godt forstå. med den smukke natur, den korte afstand til strandene og den centrale placering i forhold til middelfart, Fredericia og kolding er der masser at flytte efter her i nørre Åby.

Inger Dragsbæk er især glad for sit nye køkken, der i sit enkle design passer ind i hendes smag.



Vi bliver ældre og ældre. og kræver bedre og bedre boliger, også når vi

har svært ved at klare os selv. Der er bud efter større boliger med tip-top indrettede badeværelser, hvor kørestolen kan komme ind, og plejepersonalet kan komme til, hvis der bliver behov for det. mange kommuner har de senere år valgt at lade lokale bolig-selskaber løse opgaven med at få ombyg-get eksisterende plejehjem og bygge nye ældreboliger og plejecentre.

i Fakse kommune valgte politikerne at gå en anden vej. kommunen opret-tede i 2000 sit eget boligselskab, Fakse Ældreboligselskab, og samlede sine boliger for ældre og handicappede og tre plejecen-tre i boligselskabet. selskabet har 206 boli-ger i Fakse, karise og Fakse ladeplads.

Pladstilældre– De fleste boliger, vi stiller til rådighed, er på 60 m2, men fremtidens pensionister vil have mere plads. Vi er begyndt at opføre ældreboliger på 85 m2, og vi skal have flere større boliger til vores ældre. Jeg forventer, at Boligkontoret Danmark på en professionel måde kan hjælpe os med den opgave, siger Jens Jørgen Balle knudsen, formand for Fakse Ældreboligselskab, der fra 1. januar 2007 er medlem af Boligkontoret Danmark.

TætpåkommunenBoligselskabet er tæt sammenvævet med kommunens tilbud til ældre borgere. Første boligafdeling med 20 boliger blev i 1986 opført sammen med Æblehaven, et dagcen-ter for borgerne i Fakse. Boliger og center er opført i den gamle konsul Boserups æblehave. Æblehaven er et kommunalt aktivitetshus for pensionister, hvor de får hjælp fra ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Vi gør livet bedre for de ældreFakseÆldreboligselskabertilfordeældreborgereogarbejdertætsammenmedkommunen.

SakskøbingAfdelingskontoretSakskøbingguldborgvej 2, 4990 sakskøbingtelefon 54 70 29 50

Fakse Ældreboligsel-skab byggede i 2005 16 ældreboliger på Teglhaven i Fakse Ladeplads.

KommunervælgerBoligkontoreti den gamle institution rødbygård i rødbyhavn er ind-rettet flere Bo- og naboskaber. region sjælland har valgt at lade Boligkontoret overtage opgaven med at stå for 22 boli-

ger med pavilloner og gangare-aler, der er bygget i 2006. i de nye lave bygninger med store glaspartier kan de fysisk og psykisk handicappede beboere komme rundt og nyde sollyset.

med kommunalreformen har de nye kommuner fra årsskif-

tet overtaget mange amtslige boliger, mens de nye regioner i særlige tilfælde får overdraget boliger til f.eks. fysisk og psy-kisk handicappede. Flere kom-muner benytter anledningen til at lade boligselskaber overtage administrationen af både egne kommunale boliger og amtets boliger.

guldborgsund kommune har overladt administrationen af 178 boliger til Boligkontoret. 85 ældreboliger ligger i den gamle stubbekøbing kommune på nordfalster. andre af boliger-ne er overtaget fra storstrøms amt og den tidligere nysted kommune.

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2006-2007 2�

Der er desuden et daghjem til ældre, der har ekstra behov for omsorg.

”Verdens bedste forsamlingshus” kalder Jens Jørgen Balle knudsen Æblehaven, der har 35-40 frivillige hjælpere. siden kom Hylleholt Centret og solhave Centret til, og sammen med lindevejscentret har boligsel-skabet tre ældrecentre. til centrene er knyt-tet pleje- og tryghedsboliger, og flere af ældreboligerne er kollektivboliger til både ældre og personer med handicap.

EtanderledesbeboerdemokratiJens Jørgen Balle knudsen er udpeget af kommunen til bestyrelsen i boligselska-bet. Han er valgt for Borgerlisten til Faxe kommune, hvor han er medlem af socialud-valget og omsorgsudvalget.

i boligselskaber med udelukkende ældre- og handicapboliger, har beboerdemokra-tiet særlige vilkår. mens beboerne formelt

bestemmer og har flertallet i bestyrelsen, er det noget andet at udfylde rollen som beslutningstager med styr på selskabets forhold. Her ligger Jens Jørgen Bakke knudsens opgave.

– Beboerne forventer, at jeg tager mig af tingene og går til kommunen og afklarer de spørgsmål, hvor den skal med ind over. Vi er jo et lille samfund, hvor vores borgere forventer, at vi lytter til dem og løser deres problemer med familiens ældste.

TilstedelokaltJens Jørgen Balle knudsen er godt tilfreds med at samarbejde med en større boligad-ministration, der også er tilstede lokalt.

– i har noget, vi har brug for. Fordi i administrerer Fakse og Hylleholt Boligforening og har kontor i byen, har i lokal forankring og lokalt kendskab, siger Jens Jørgen Balle knudsen. Han forventer,

at samarbejdet med Boligkontoret Danmark kan være med til at fremtidssikre ældrebo-ligområdet i kommunen.

– efter at Fakse blev lagt sammen med Haslev og rønnede kommuner, skal vi sikre, at vi har ældreegnede boliger i alle kommunens byer. og så skal vi have større boliger – vi vil gøre livet bedre for kommu-nens ældre borgere, når det drejer sig om ældreboliger og pleje- og aktivitetscentre.

Boligkontoret Danmark har fra 1. decem-ber 2006 også overtaget administrationen af 252 kommunale ældreboliger fra de tidli-gere Fakse, Haslev og rønnede kommuner. Her administrerer Boligkontoret i forvejen den selvejende institution, solgården, og Fakse Hylleholt Boligforening. Fra 2007 administrerer Boligkontoret Danmark i alt 1.000 boliger i den nye Faxe kommune.

– Vi skal have flere større boliger til vores ældre, siger Jens Jørgen Balle Knudsen, formand for Fakse Ældreboligselskab.

Fakse Kommune byggede i 1997 Hylleholtcentret i Fakse Ladeplads med 35 lejligheder.


Borupgård folder sig udBeboerneiBorupgårdkannuglædesigoverenbebyggelse,somnaboernestårikøforatflytteindi.Efterenomfattenderenoveringerboligernetiptopoghuslejenrimeligforområdet

Af Helene Hjort Knudsen

Det var H.C. andersens 200 års fød-selsdag i jubilæumsåret 2005 – nær-

mere bestemt den 2. april. to afdelingsfor-mænd stod side om side og satte spaden i jorden som startskud til en renovering, de havde ventet meget længe på. Der havde været ballade i renoveringssagen i Borupgård 1 og 2 i snekkersten siden 1994. alle var derfor glade denne aprildag.

solen skinnede, og det store telt var rejst og fyldt med forventningsfulde bebo-ere. omkring dem lå boligblok på bolig-blok med deres sært knappe og kantede former, flade tage og dybtliggende, mørke vindueshuller. og ligesom i eventyret om den grimme ælling håbede alle på, at når bebyggelsen kom under håndværkernes kyndige hænder, ville den forvandles og folde sig ud som en svane – og blive både smukkere og sundere.

”Vi måtte så grueligt meget igennem” sagde den ene formand ved spadestikket. og den anden nikkede let og bekræftende med hovedet.

ÅbenogimødekommendeVed indgangen til sommeren 2007 begyn-der beboerne i de 415 boliger for alvor at glæde sig over, at deres boliger er blevet netop, som de drømte om. næsten alle blokke står færdige med nye, rejste tage og fine, lette vinduespartier, der giver bebyg-gelsen et helt andet, langt mere venligt og imødekommende udtryk. Der er rene, nye flisebelægninger på stierne uden revner og huller, og der er spændt net ud på gavlene, så der kan plantes grønt espalier.

De gamle, frønnede hegn omkring ter-rasserne er erstattet med nye. og mange af haverne er taget i brug igen med lege-redskaber og tørresnore og stole og borde på terrassen. i nogle haver står dog stadig en bunke med fliser til belægningen på ter-rassen. Den blev fjernet af hensyn til arbej-derne ved fundamentet.

100individuelleforbedringermere end 150 familier har benyttet sig af byggesagen til at gøre brug af individuelle tilvalg i badeværelset, så de har fået bru-seniche, særlige fliser eller andet armatur. og mere end 120 familier har benyttet sig af Dinbolig–ditvalg og indrettet et helt

nyt køkken efter deres eget hoved. med 20-årige lån fra afdelingen og en husleje-stigning i samme periode.

De store boliger har en meget fin plan-løsning, hvor der fra køkkenet er udgang til en terrasse i den lille have, der hører til boligen. køkkenet er rummeligt med plads til et stort spisebord. Bettina og erik Wendel har brugt 130.000 kr. på deres nye køkken i massiv ask. De har fået et lån af afde-lingen og betaler 854 kr. i ekstra husleje. Huslejen for rækkehuset på 127 m2 er på 7.700 kr. Bebyggelsen ligger tæt ved strand og hav og lige op ad store grønne områder.

– med de frihedsgrader vi har, er det helt fantastisk at bo her. tilsvarende huse i området koster jo 19.000 kr. i husleje. og muligheden for at låne er vores sikkerhed for, at vi ikke kommer i klemme, siger erik Wendel.

Enstormundfuld– efter planen skulle alle arbejder være afsluttet inden foråret, men renoveringen er blevet 5-6 måneder forsinket, forklarer Boligkontoret Danmarks forretningsfører, Dennis Christensen. samarbejdet med entreprenørerne har hele vejen gennem projektet været meget vanskeligt. Der er også flere mangler end normalt ved afleve-ring af boliger.

Det har givet byggeledelsen grå hår og været en stor belastning for byggeafdelin-gen i Boligkontoret Danmark. men det har også givet meget ekstraarbejde til persona-let på kontoret i Helsingør og ikke mindst de lokale ejendomsfunktionærer.

– Det er jo os, beboerne ringer til, når noget ikke fungerer eller ikke er færdigt til tiden.

De mange ekstra opgaver med gen-husning, syn af lejligheder og huslejeaf-regninger har givet medarbejderne nok at se til, men det har været arbejdet værd,

HelsingørAfdelingskontoretHelsingørFabriksvej 8C, 3000 Helsingørtelefon 49 26 66 44

Nye trapper er blandt de flotte detaljer i det renoverede Borupgård.


for nu ser det lysere ud for Borupgård. Vi begynder at få længere ventetider på at få en bolig her. Den imageforbedring, vi håbede på, er allerede slået igennem, kon-

kluderer en tilfreds forretningsfører Dennis Christensen, der ved udgangen af april måned forlod posten som forretningsfører på afdelingskontoret i Helsingør.

DeusundehuseDet langvarige forløb af byggesagen – der ender med at løbe op i mere end 300 mio. kr. – skyldes en masse små skimmelsvampesporer, der havde alt for gode betingelser i de dårligt byggede huse med kuldebroer og fugtige krybe-kældre.

skimmelsvampen blev opdaget i starten af 2000. Det satte en lavine af undersøgelser i gang, og den planlagte renoveringsproces gik helt i stå.

landsbyggefonden forlangte, at der blev fundet en løsning på problemet med skimmelsvamp, inden den ville støtte renoveringen af husene.

i januar 2002 stod en demonstrati-onsblok klar, og først året efter kunne man efter målinger på blokken doku-mentere, at de byggetekniske løsninger

havde fået bugt med svampen. i september 2003 vedtog beboerne

det endelige projekt for renoveringen, og i løbet af 2004 havde projektledel-sen de endelige forhandlinger med landsbyggefonden om økonomien.

Uden støtte fra landsbyggefonden var det aldrig gået. Projektet var nu mere end dobbelt så dyrt som det pro-jekt, der var givet tilsagn til, før skim-melsvampen blev opdaget. og beboer-nes ønske til fonden var, at der ikke ville komme nogen huslejestigning.

sådan blev det. Boligerne er renove-ret for mere end 700.000 kr. pr. bolig – uden huslejestigninger.

landsbyggefonden er boligselskaber-nes fælles solidariske fond, der støtter trængte boligafdelinger økonomisk for at hjælpe beboerne.

Dinbolig–ditvalgerik og Bettina Vedel i Borupgård benyttede sig af lejligheden og fik helt nyt køkken og badeværelse. Familien lånte 129.000 kr. til køkkenet og beta-ler 854 kr. ekstra i husleje. nye gulve samt badeværelse er finansieret af egen lomme.

Et venligt og imøde-kommende indtryk er

resultatet af renoveringen af

Borupgård, der har fået nye rejste tage og

lette vinduespartier.


Af souschef Christen Mors og informations-medarbejder Mette Kramshøj Flinker

lillerød Boligforenings to store afde-linger, Ørnevang og Uglevang, var

begyndt at ligne en gennemgangslejr med et støt stigende antal fraflytninger. Det ønskede bestyrelserne i de to afdelinger at gøre noget ved. Der var brug for et stykke forebyggende arbejde, der kunne forhindre udviklingen i at blive en negativ spiral.

– Jeg vil gerne tage tingene, inden

de løber løbsk, siger Jeanette oxfeldt nordenkvist Braae, der er formand for Uglevangs afdelingsbestyrelse. – Det slider alt for meget – både på lejlighederne og på fællesskabet, når folk flytter ud allerede efter to år.

BlandetergodtFor at standse den uheldige udvikling fore-slog afdelingsbestyrelserne, at man indførte fleksible udlejningsregler. Ved at tilgodese særlige grupper på ventelisten til de nord-

sjællandske boliger ville man på den måde tiltrække flere af de ressourcestærke bebo-ere. Foreningens hovedbestyrelse var enig, og de nye udlejningsregler blev vedtaget på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i maj 2006.

– med de fleksible udlejningsregler kan man arbejde aktivt med at skabe og bevare en blandet beboersammensætning, forklarer Jeanette. – Det er sundt med en blanding, og vi har gode erfaringer med samspillet mellem forskellige mennesker.

AllerødAfdelingskontoretAllerødkirkevænget 8a, 3450 allerødtelefon 48 17 22 21

DethandleromfremtidenEnfremsynetbestyrelsefiksidsteårindførtfleksibleudlejningsregleriLillerødBoligforeningstostoreafdelinger,ØrnevangogUglevang.

Som formand for Uglevangs afde-lingsbestyrelse var Jeanette med i front, da der blev indført flek-sible udlejnings-regler i Lillerød Boligforenings to store afdelinger, Ørnevang og Uglevang.

Vi skal desuden være endnu bedre til at hjælpe hinanden, og der er derfor brug for stærke hænder, der kan være med til at løfte.

FortrinsretforbyenspendlereHelle nissen er en af de beboere, der har fået en lejlighed gennem de fleksible udlej-ningsregler. Helle boede i slangerup, men arbejdede i allerød. Da hun gennem en kollega blev opmærksom på, at lillerød Boligforening havde indført fleksible udlej-ningsregler, besluttede hun sig for at prøve lykken og meldte sig aktiv på ventelisten.

– Det har været meget positivt at flytte til Uglevang. Jeg er glad for lejligheden, der har fire værelser og er på 98 m2. Jeg har to børn og sætter derfor pris på pladsen, fortæller Helle.

Det var blandt andet for at tiltrække beboere som Helle, at lillerød Boligfor-ening ændrede udlejningsreglerne. Helle fik fortrinsret, fordi hun arbejdede i allerød, men boede uden for kommunen.

– reglen med pendlerne er ikke bare til glæde for boligsøgende, men også for samfundet, pointerer Jeanette. – Der er alt for mange mennesker, der hver dag bruger oceaner af tid og benzin på at rejse frem og tilbage mellem hjem og arbejdsplads. Det er jo egentlig lidt absurd!

Rødderidenlokalemuldtil en lejlighed i Ørnevang eller Uglevang gives også fortrinsret til personer, der er under 25 år eller over 50 år og har tilknyt-ning til allerød kommune. er man er blevet skilt og har tilknytning til allerød kommune eller har samkvem med børn, der bor i allerød kommune, har man også fortrinsret til en bolig i Ørnevang eller Uglevang.

Udover at tiltrække ressourcestærke beboere vil boligforeningen altså gerne have flere lokale beboere – eller i hvert fald beboere, der har en tilknytning til allerød. tanken er, at mennesker med en personlig tilknytning til området dels vil være med til at passe godt på lokalområdet, dels vil blive boende i en årrække og dermed sænke antallet af fraflytninger.

muligheden for at tiltrække en særlig gruppe beboere skal – når reglerne er ble-vet vedtaget i den enkelte boligforenings

repræsentantskab – også godkendes af kommunen. i lillerød Boligforening har man vedtaget de fleksible udlejningsregler som en 3-års forsøgsordning med en årlig evaluering af de virkninger, reglerne har på beboersammensætningen. På den måde kan man i foreningen følge med i, om reglerne opfylder det mål, der var baggrund for ord-ningen – en mere alsidig, ressourcestærk og rodfæstet beboersammensætning.


Før Helle fik lejlighed i Uglevang, pendlede hun mellem Slangerup og Allerød. I dag har hun via både job og bopæl i kommunen en stærkere tilknytning til lokalområdet.

Tanken bag de fleksible udlejningsregler er blandt andet at få flere beboere, der med en stærk lokal tilknytning vil være med til at passe godt på området.

HolteAfdelingskontoretHolterøjelskær 15, 2. sal, 2840 Holtetelefon 39 25 10 00


– Det bedste af det hele er altså udsig-ten, mener elly nielsen, der en varm

og solbeskinnet weekend i april flyttede ind i den nye ældrebolig i sin hjemby, tejn, på det nordlige Bornholm. Ved siden af hende nikker Birthe olsen samstemmende. sammen sidder de i solen på ellys nye terasse og får en velfortjent kaffepause midt i det store udpakningsarbejde. Fra terassen er der direkte udsyn til havet og ikke mere end godt 20 meter til vand-kanten.

Gammeltvenskabinyeomgivelserelly og Birthe har været veninder, siden de for 57 år siden blev naboer et par hun-drede meter længere henne af vejen. i 19 år boede de dør om dør og har siden holdt kontakten ved lige. og i dag er de nu igen – næsten – naboer.

– Vi havde ikke aftalt indbyrdes at blive skrevet op til boligerne – men det kom ikke som nogen overraskelse, at vi begge var interesserede fra den dag, vi første gang hørte om byggeplanerne. Der er virkelig et

kæmpe behov for ældreboliger her i områ-det. stort set alle de beboere, der flytter ind lige nu, er lokale, og vi er alle meget glade for at kunne blive her i tejn, hvor vi hører til. Hvis ikke det her var blevet byg-get, havde vi været nødt til at flytte herfra. Der er stort set ikke noget for ældre at bo i på nordbornholm.

Både elly og Birthe har indtil for nylig boet alene i eget hus, som dog til sidst blev for meget for dem at vedligeholde.

– sidste år brækkede jeg benet, fordi det var isglat. kort tid efter brækkede jeg håndleddet, fordi jeg faldt med mine kryk-ker. så var det jeg tænkte: nu flytter jeg!, fortæller elly, der er glad for nu at skulle bo et sted, hvor alle kan være med til at passe på hinanden.

– Her er trygt og socialt, understreger Birthe. – Der er mennesker omkring en, en rigitg god beliggenhed og ikke så meget at holde. og så er det jo ekstra dejligt at flytte ind i noget helt nyt, som ingen andre har brugt.

BoedeikøberenskælderBirthe har glædet sig meget til indflytnin-gen. Hendes hus blev solgt allerede i marts, og hun har derfor boet i kælderen hos de nye ejere i halvanden måned, indtil hun kunne flytte ind på Havnevej.

– Vi hentede nøglerne i torsdags, hvor stort set alle de kommende lejere mødte op til nøgleudleveringen. Derefter gik vi direk-te over og kiggede på lejligheden. selvom jeg tidligere havde været inde at se en af de færdige boliger, var jeg meget spændt

– jeg havde jo ikke set, hvor jeg selv skulle bo, fortæller Birthe, der flyttede ind allerede dagen efter.

elly og Birthe håber begge på, at

ibrugtagelsen af det nye boligområde kan blive startskuddet for en lang række sociale aktiviteter for de ældre på egnen. De er begge aktive i den lokale pensionistfor-ening, hvor elly har siddet i bestyrelsen de sidste 10 år.

– Vi kunne godt bruge et fælleshus her i nærheden, hvor vi kunne mødes og lave

Ældreboliger klar til indflytningBirtheOlsenogEllyNielsenvarblandtdeførsteindflyttere,dadøreneblevslåetoptilDVBParkens21nyeældreboligerpåHavnevejiTejn.

DVBGreveklarmed76nyeboligeri Freyas kvarter i Hundige står DVB greves nye bebyggelse snart færdig med 76 nye boliger. en bebyggelse der, med borgme-ster Hans Barlachs egne ord, bli-ver et af greve kommunes mest spændende og visionære nogen-sinde. Det nye boligområde byg-ger på idéen om at kombinere

forskellige boligformer til mange forskellige målgrupper. De 76 boliger bliver således hjem for både unge under uddannelse, handicappede, psykisk syge og udviklingshæmmede. Boligernes funktionalitet er kombineret med en lang række æstetiske kvali-teter, smukke udendørsarealer, kunstnerisk udsmykning og et fælles aktivitetshus.

Hvis ikke det her var blevet bygget, havde vi været nødt

til at flytte herfra. Der er stort set ikke noget for ældre at bo i på Nordbornholm


forskellige ting, sige Birthe. Det er der rig-tig mange, der er interesserede i.

Manglerbareligetelefonstikketmed den nye bebyggelses beliggenhed er der til ellys store glæde også masser af muligheder for sociale aktiviteter uden-dørs.

– man kan gå hele vejen til allinge langs stranden. Det er en flot tur. Der er også en badestrand lige hernede. og så kan man stå på rutebilen oppe ved rundkørslen 100 meter herfra.

Der er tilsyneladende masser af ting at glæde sig til for de to veninder i tejn. siddende på terassen med sin kaffe denne eftermiddag har elly dog én altoverskyg-gende ting, hun glæder sig til.

– Jeg har ventet hele formiddagen på, at de skulle komme fra telefonselskabet og sætte et stik i væggen. Jeg kan ikke rigtig komme videre med at sætte ting på plads, før jeg kan få placeret mine reoler. Jeg håber de kommer i eftermiddag. så kan jeg komme rigtig på plads i mit nye hjem!

Elly (t.v.) og Birthe har været veninder siden 1950, hvor de blev naboer for første gang. 57 år senere bor de nu igen (næsten) dør om dør.


I Tejn får beboerne glæde af en fantastisk udsigt i DVB Parkens afdeling 9 på en af egnens mest attraktive grunde. Bebyggelsen er tilpasset det skrå terræn, så man fra alle boliger kan kigge ud over havet. De i alt 21 boliger er indrettet, så de egner sig for seniorer.

Den 1. januar i år blev Fakse Ældre-boligselskab medlem af Boligkontoret

Danmark. Fakse Ældreboligselskab har 206 boliger i Fakse, karise og Fakse ladeplads.

i løbet af 2006 har Boligkontoret des-uden overtaget administrationen af en god portion kommunale boliger, og flere har ønsket at indlede et samarbejde med os:

• Faxe kommune, 252 boliger• guldborgsund kommune, 178 boliger

med servicearealer. • region sjælland, 22 boliger i rødbyhavn• Ørbæk Pensionistboligforening,

30 boliger

i guldborgsund kommune kommer yderli-gere 21 boliger til, der vil blive taget i brug i slutningen af 2007. i alt har Boligkontoret overtaget godt 500 kommunale boliger.

Færreledigeboliger2006 har også budt på stor succes for boligsøgning og opskrivning via Boligkontorets hjemmesider. Den særlige hjemmeside www.ledigeboliger.dk har for-bedret markedsføringen af medlemmernes ledige boliger. antallet af ledige boliger er faldet fra et gennemsnit på 49 boliger i andet halvår af 2005 til et gennemsnit på 42 boliger i andet halvår af 2006. tallene er stadig faldende og viser i de første fire måneder af 2007 et gennemsnit på 27 ledige boliger.

Den store nedgang i ledige boliger skyldes især en ekstraordinær indsats i midtjysk Boligselskab, der gennem målret-tet markedsføring i lokalområdet har mere end halveret antallet af ledige boliger.

DenfællespengeforvaltningBoligkontoret Danmark har alle boligorgani-sationernes og Boligkontorets egne midler placeret i en fælles pengeforvaltning for at sikre en god forrentning og lave omkost-ninger. Der var i 2006 indgået aftale med tre forskellige banker om forvaltningen af boligselskabernes formue. Det er muligt for boligselskaberne at vælge, om de ønsker deres midler placeret i korte eller mellem-lange obligationer. Boligselskaber med en stor egenkapital (målt pr. bolig) har mulig-

hed for at placere flest penge i mellem-lange papirer, der ved kursstigninger giver større renteafkast, men til gengæld også rummer en større risiko ved kursfald.

Det samlede indestående i den fælles pengeforvaltning var i 2006 på 755 mio. kr. mod 722 mio. kr. i 2005. Der er i gen-nemsnit opsparet 30.000 kr. pr. bolig – de fleste boligforeninger har en opsparing på mellem 25.000 og 40.000 kr. pr. bolig.

renten i 2006 var 1,94% i den korte pulje og 1,54% i den lange. renteniveauet blev således 1-2% lavere end i 2005. Det skyldes, at kursen på obligationerne er faldet, og for første gang siden 2002 har obligationer med mellemlang varighed givet dårligere rente end obligationer med kort varighed. set i forhold til Benchmark eFFas (en teoretisk gennemsnitsrente) er de opnåede resultater gode. Blandt andet fordi renteafkastet på obligationer i løbet af året har været lavere end forventet, viser regnskabet for 2006 et lille underskud på 204.000 kr. – en difference fra det budget-terede overskud på ca. 1,2 mio. kr., der svarer til de manglende renteindtægter, der gav ca. 1,4 mio. kr. under det forventede. i lyset af de manglende renteindtægter kan årets resultat derfor betegnes som tilfreds-stillende.

500 kommunale boliger og et nyt medlem2006blevforBoligkontoretDanmarketårmedenstortilgangafboliger–ogetkraftigtfaldiledigeboliger.

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2006-2007�0

Telefonerne gløder hos økonomidirektør Bent Gail, der bl.a. holder øje med beboernes 755 mio. kr. i Boligkontorets fælles pengeforvaltning. Han har ekstra travlt hver gang Boligkontoret overtager administrationen af kommunale boliger eller får nye medlemmer. Her sammen med økonomimed-arbejder Nataly Cordova.

EnbesparelsepåenhalvmillionBoligkontorethari2006–sam-menmedvoresamarbejdspartnereFSBboligogLejerbo–gennemførtetEU-udbudmeddetformålatreducereomkostningernetilpor-teføljepleje.Udbuddetresulteredeiensamletbesparelsepånæsten500.000kr.årligt,hvorafde185.000kr.gårtilBoligkontoretsmedlemmer.

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2006-2007 �1

Udgifter n Bestyrelsen 1%

n Personale 74%

n Uforudsete udgifter 1%

n lokale 6%

n afskrivninger 4%

n kontorhold 12%

n møder 2%Indtægter n renter 5%

n eksterne 4%

n moderniseringssager 6%

n gebyrer 6%

n nybyggeri 3%

n administrationsbidrag 76%

Udgifterogindtægteri2006Boligkontorets samlede udgifter var i 2006 79 mio. kr., og indtægterne var på 78,8 mio. kr.

Antalboligenhederpr.medarbejderForholdet mellem antallet af boligenheder og antallet af medarbejdere holder sig nogenlunde stabilt omkring de 168-172.

Tal for 2008 er budgettal.

UdgiftertilITUdgifterne til drift af it-systemerne har udviklet sig fra 212 kr. i 2005 til lidt under 250 kr. pr. boligenhed i forventet udgift i 2007 og 2008. Udviklingen skyldes blandt andet en række større initiativer, heriblandt nye hjemmesider til Boligkontoret og med-lemmerne, der vil blive lanceret i 2008. Vi er desuden ved at indføre webfaktura, hvor vi indscanner alle regninger og behandler dem elektronisk, og et nyt lønsystem, der vil give vores medarbejdere en lidt lettere dagligdag.


Antallejemålsenhederpr.inspektørDet har altid været et særkende for Boligkontoret, at vi har en god normering for inspektører. Hver inspektør varetager drift og vedligehold af mellem 900 og 1000 boliger. Det er også inspektøren, der er leder for ejendomsfunktionærerne, som sørger for, at afdelingens fællesarealer og udearealer bliver passet.


1200

1100

1000

900

800

700

600

5002004 2005 2006 2007 2008

Boligenheder pr. inspektør180

160

140

120

100

80

60

40

20

02004 2005 2006 2007 2008

Boligenheder pr. medarbejder300

250

200

150

100

50

02004 2005 2006 2007 2008

Udgifter til it pr. boligenhed i kroner

AfdelingskontoretHolterøjelskær 15, 2. 2840 Holtetelefon 39 25 10 00

ForretningsførerCarsten Vammen

Souscheftorben eriksen

InspektørerBo lund Pedersen søren m. JensenFlemming nissen niels Posseltejvind Poul nielsen, projektansatmette Chang, projektansat

ForvaltningskonsulenterUlrik Breidahl Vakant

Sagsbehandleremartin kuhlmann, gruppelederHelle Poulsen, gruppelederJette schiøttannemette aagaardnathalia lundlena scottJane trapp Voldborg

Sekretærerlena asbjørnVakant

Medlemmer Afdelinger BoligerBoligselskabet sæbjørnshuse i gladsaxe 1 135Funktionærernes Boligselskab i rødovre 2 297 Funktionærernes Boligselskab i lyngby 1 95 De Vanføres Boligselskab, stenløse 2 62Boligselskabet Venbo, stenløse 10 191Hareskov-Værløse andelsboligforening 11 458Boligforeningen ringbo 1 33gl. Holte Boligselskab 6 629 Boligselskabet rådhusdammen 1 96Boligselskabet Hareskovgård 1 65statsbanepersonalets andels-Boligforening 5 204søllerød almene Boligselskab 5 679Villabyernes Boligselskab i gentofte 2 118De Vanføres Boligselskab for københavns kommune 9 444Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge 1 50DVB Parken 8 187søllerød kommunes sociale Boligselskab 8 214Halsnæs Boligselskab 1 35Boligselskabet Holtegårds Jorder 1 50DVB greve 1 76Foreningen af alderdomsfriboligers Byggeselskab 1 51

Administration forDansk Blindesamfund 1 53Dsi solgaven, Valby 1 143Dsi solgaven, Vanløse 1 64e/F kystparkens Fælleshus 1 0a/B lykkebækparken iii, køge 1 32stenløse kommunes boliger 1 33søllerød kommunes boliger 3 104Ialt 9� 4.64�

Desuden administration for ejerforeninger i rønne og nærumvænge torv og antenneforeninger.

afdelingskontorer

Afdelingskontoret HolteForrest: Lena Scott, Carsten Vammen, Mette Chang, Jane Trapp Voldborg, Helle Poulsen, Lena Asbjørn, Martin Kuhlmann, Jette Schiøtt, Annemette Aagaard, Bo Lund Pedersen.Bagerst: Torben Eriksen, Anders K. Holck, Nathalia Lund, Niels Posselt, Ulrik Breidahl, Søren M. Jensen, Flemming Nissen, Ejvind Poul Nielsen.


Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2006-2007 ��

AfdelingskontoretAllerødkirkevænget 8a3450 allerødtelefon 48 17 22 21

ForretningsførerChristen mors

InspektørerFrede Petersenkim svarre

SagsbehandlereHelen Faurummarianne Jakobsenmarit ChristensenBirthe Dahl Poulsenanne Dorte Petermuusmarianne Østergaard, vikar

AfdelingskontoretHelsingørFabriksvej 8C3000 Helsingørtelefon 49 26 66 44

Forretningsførerlars lehmann

InspektørJan larsen

ForvaltningskonsulentJakob sparre

Sagsbehandlereelse ernstsenlone gulmaj larsenmai-Britt lindenskovgitte tvilling sørensenChristina nielsen

Medlemmer Afdelinger BoligerBoligselskabet “Birkebo”, Birkerød 10 1.052lillerød Boligforening 19 914andelsboligforeningen lundegaard 4 70lynge-Uggeløse Boligforening 5 126

Administration foraoC engholms boliger 2 81Ialt 40 2.24�

Desuden administration for ejerforening i Birkerød.

Afdelingskontoret Allerød

Forrest: Anne Dorte Petermuus,

Christen MorsBagerst: Frede Petersen,

Birthe Dahl Poulsen, Kim Svarre,

Marianne Jakobsen.

Medlemmer Afdelinger BoligerHejrevangens Boligselskab, Fredensborg-Humlebæk 6 245Boligselskabet teglværksgården, Helsingør 16 933DVB, Helsingør 3 107Den almene Boligforening Jellerødparken 1 41andelsboligforeningen Hørsholm karlebo 8 1.030Ialt �4 2.�56

Afdelingskontoret HelsingørForrest: Jan Larsen, Lars Lehmann, Gitte Tvilling Sørensen.Bagerst: Christina Nielsen, Else Ernstsen, Jakob Sparre, Lone Gulmaj Larsen, Mai-britt Lindenskov

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2005-2006 ��


AfdelingskontoretSakskøbingguldborgvej 24990 sakskøbingtelefon 54 70 29 50

Forretningsførerkim Frederiksen

Forvaltningskonsulenttina oldrup

Inspektørererling olsen, lokation: Fakse John arildsen, lokation: nakskov

ForvaltningskonsulentBettina garner, lokation: nakskov

Sagsbehandlerelene Jensenranko kozuhBetina thomsen, lokation: Fakselillian Piil, lokation: FakseBetina garner, lokation: nakskovPia Christiansen, lokation: nakskov

AfdelingskontoretFynsivlandvænget 27 B5260 odensetelefon 63 12 75 81

Forretningsførerkarina lauridsen

SouschefJørn stiil Frederiksen

Medlemmer Afdelinger Boligerarbejdernes andelsboligforening i ringe 10 359midtfyns Boligselskab 14 208andelsboligforeningen Holmegården, nyborg 28 905andelsboligforeningen samvirke, odense 7 276arbejdernes Boligorganisation i kerteminde 3 40De Vanføres Boligselskab, Fyn-langeland 5 98ringe Boligselskab 4 82Boligselskabet af 1945 i strib 6 106nørre aaby andelsboligforening af 1946 10 306middelfart andelsboligforening af 14. maj 1946 8 351Bo godt ejby 25 390Bogense andelsboligforening 19 324

Administration fora/B skt. klemens i, odense 1 18a/B skt. klemens ii odense 1 26Dsi solgaven, Pårup 1 24nyborg kommunes Ældreboliger 1 24Plejecentret nørrevænget, Fåborg-midtfyn kommune 1 45middelfart kommune 4 70Ørbæk Pensionistforening 1 30Ialt 149 �.682

Desuden administration for ejerforeninger i Fåborg-midtfyn kommune

Medlemmer Afdelinger Boligersakskøbing Boligselskab 16 598Fakse og Hylleholt Boligforening 20 547nakskov almennyttige Boligselskab 8 927DVB næstved 2 144Fakse Ældreboligselskab 12 206

Administration forguldborgsund kommune ældreboliger 12 298Faxe kommune 19 253Dsi Humlehaven 1 24region sjælland 1 22Ialt 91 �.017

Desuden administration for ejerforening i Fakse

Afdelingskontoret SakskøbingFra Venstre: Ole Therkildsen (senior-ordning), Lillian Piil, Bettina Garner, Lene Jensen, Pia Christensen, John Arildsen, Betina Thomsen, Erling Olsen, Tina Oldrup, Kim Frederiksen.

Afdelingskontoret FynForrest: Jørgen Slangerup, Jørn Stiil Frederiksen, Helle Brix. 2. række: Susanne Madsen, Jette Egebjerg, Conny Bruun, Line Klelund Højsgaard, Trine Lund, Christina Harboesgaard.Bagerst: Mona Jensen, Leif Madsen, Torben Hansen, Helle Duus Andreasen, Karina Lauridsen.

Inspektørerleif madsen torben HansenJørgen slangerup

ForvaltningskonsulenterHelle Duus andresenConny Bruunmona Jensen, lokation: nyborg

Sagsbehandleretrine lundHelle Brix, lokation: nyborgJette egebjerg, barselsusanne madsenChristina Harboesgaardline klelund Højsgaardsusanne Vissing (fra 1. juli)

AfdelingskontoretRibetangevej 306760 ribetelefon 75 42 30 00

Forretningsføreranders Fabricius

Inspektørerkristian Bechsgård leif sleimann morten køhlert rudi Post (synsinspektør)

AfdelingskontoretSkanderborgPoul la Coursvej 278660 skanderborgtelefon 86 52 21 77

Forretningsføreralfred larsen

InspektørerJan Vissing andersenlars larsen, lokation: silkeborg

ForvaltningskonsulentDorte støve

SagsbehandlereBente Würtzsusanne Jensensusanne VissingBirgitte Høj Jørgensen

Medlemmer Afdelinger Boligermidtjysk Boligselskab 71 1.905

Administration forgedved kommune 1 3Ialt 72 1.908

Medlemmer Afdelinger BoligerDe Vanføres Boligselskab, Bov 3 54De Vanføres Boligselskab, tinglev 4 29Boligselskabet ri-Bo 5 222De Vanføres Boligselskab, rødekro 6 76rødding egnens Boligselskab 1 23Boligselskabet Flexbo 4 121ribe Boligforening 17 645De Vanføres Boligselskab, ribe 14 289Bevtoft Boligselskab 2 40gram Boligforening 11 248Holsted Boligforening 17 298andelsboligforeningen Brande 3 222sct. georgs Parken 1 22Boligselskabet kolding 6 650

Administration fortistrup Boligforening 1 8seminariekollegiet i ribe 1 30Ældreboligerne v/esbjerg kommune 4 86Ældreboliger og bofællesskaber v/ tønder kommune 5 87Bofællesskabet Bramdrupdam, region syddanmark 1 8Ældreboliger og bofællesskaber v/ Haderslev kommune 6 111Bofællesskaber v/ sønderborg kommune 2 50Bofællesskabet Fuglemajgård, region syddanmark 1 11Ialt 114 �.��0

Afdelingskontoret SkanderborgForrest: Bente Würtz, Annette Tümmler (regnskabsafdelingen), Susanne Jensen, Dorte Støve, Birgitte Høj Jørgensen.Bagerst: Lars Larsen, Jes Hovind (ejen-domsmester Midtjysk Boligselskab), Alfred Larsen, Kim Würtz (ejendomsmester Midtjysk Boligselskab), Jan Vissing Andersen.

ForvaltningskonsulenterDennis larsenasger Hellesmarianne k. thomsen, barsel

SagsbehandlereHanne thomsentina ehmsen

sonni JørgensenHeidi Dammarianne Forsberggitte nielsen, lokation: Holstedgitte Borup, lokation: koldingJeanette Helmer, lokation: kolding

Afdelingskontoret RibeForrest: Dennis Larsen, Gitte Borup, Anders Fabricius, Tina Ehmsen.2. række: Hanne Thomsen, Sonni Jørgensen, Marianne Forsberg, Kristian Bechsgård.Bagerst: Heidi Dam, Jeanette Helmer, Morten Køhlert, Gitte Nielsen.



lisbet riis (formand)søllerød sociale Boligselskab

Hans-Chr. andersen (næstformand)Den selvejende Byggevirksomhedfor Herfølge

knud kingo ChristensenBoligselskabet af 1945 i strib

leif Christensenandelsbolig-forenin-gen Holmegården

niels Chr. Hansenandelsbolig-foreningenHørsholm karlebo

Jens Hunderupribe Boligforening

lisbeth Bjørn JensenValgt af medarbejderne

Bente kristensenmidtjysk Boligselskab

ole steen larsenHejrevangens Boligselskab

arno kreutz nielsenBoligselskabet teglværksgården,Helsingør

søren JensenBoligselskabet Birkebo

Birgit larsenHolsted Boligforening

lisbet Hansensøllerød almene Boligselskab

Bo lund PedersenValgt af medarbejderne

Henning tønningsakskøbing Boligselskab

BoligkontoretDanmark

Bestyrelsen


lundsgade 92100 københavn Ø.telefon 35 44 80 80

Direktionmichael Demsitz, adm. direktørklaus kramshøj, forvaltningsdirektørBent gail, økonomidirektørkatja adelhøj lindblad, direktionssekretær

Projektmedarbejderlouise abrahamsen

InformationsafdelingInformationschefanders Juel Hansen

Informationsmedarbejdermette kramshøj Flinker

Webmasterkristian t. sørensen

SekretariatForvaltningsdirektørklaus kramshøj

Sekretærerkarina lindberg sabroeanne-lis Pedersen

ProjektmedarbejderCasper gudmand Bang

LønafdelingLønchefBenedikte ginderskov

LønmedarbejdereHeidi gormsenBirgitte arnoldisusanne Jensen

JuridiskAfdelingChefjuristBjarne nigaard

Juridisk medarbejderlykke Johansen

IT-afdelingIT-chefivan larsen

IT-medarbejderePoul VadVakant

DriftsstabDriftschefBjarne karlsen

ByggeafdelingByggechefChristian Hauser

ProjektledereBirgit engelsenole Benny nielsengrete alvagaardlouise g. Feldtellen Bisgaard, lokation: kolding (barsel)Jens krauthammer, lokation: kolding

ØkonomimedarbejderePoul Degenkolv

Sekretærliselotte thygesen

Økonomi-ogregnskabsafdelingØkonomidirektørBent gail

Regnskabscheferinge michaelsenmichael Pedersen

Økonomimedarbejderelisbeth Bjørn Jensenthomas andersson, it hotlineBirgitte nielsen inge-lise Bokvistmargit mølgaard, receptionnataly Cordova gajardo

Regnskabsmedarbejderegitte Deleurandlars murmann kraghmanda ZvirovskiDanny lauritzen

RegnskabsassistenterFrank schrødersureshkanna subaschandraboserasmus kjeldgaardDorthe PedersenHenriette W. rasmussenannette tümmler, lokation: skanderborg

ForbrugsafdelingForbrugschefJesper telcs

ForbrugsmedarbejderPeter WilkensChristian kjærgaard

HovedkontoretForrest: Nataly Cordova Gajardo, Margit Mølgaard. 2. række: Bent Gail, Klaus Kramshøj, Gitte Deleurand, Peter Wilkens. 3. række: Lisbeth Bjørn Jensen, Bjarne Nigaard, Anne-Lis Pedersen, Dorthe Pedersen, Christian Hauser. 4. række: Jesper Telcs, Michael Demsitz, Louise Abrahamsen, Danny Lauritzen, Poul Degenkolv, Louise G. Feldt. 5. række: Thomas Andersson, Bjarne Karlsen, Mette Kramshøj Flinker, Katja Adelhøj Lindblad, Inge Michaelsen, Michael Pedersen, Lars Murmann Kragh, Christian Kjærgaard, Ole Benny Nielsen. 6. række: Susanne Jensen, Benedikte Ginderskov, Karina Lindberg Sabroe, Heidi Gormsen, Henriette W. Rasmussen, Manda Zvirovski, Rasmus Kjeldgaard, Anders Juel Hansen, Casper Gudmand Bang, Frank Schrøder.

Hovedkontoret


Beboernesrepræsentanterrepræsentantskabet er øverste myndighed i Boligkontoret Danmark; de mødes en gang om året og vælger bestyrelsen.

Bestyrelsen består af 15 medlemmer, heraf to medarbejderrepræsentanter, og holder otte møder om året. Foruden et for-retningsudvalg har bestyrelsen nedsat fire permanente udvalg, alle med repræsentan-ter fra lokalrådene. De fire udvalg er: et administrationsudvalg, et byggeudvalg, et målsætningsudvalg og et kursus- og infor-mationsudvalg.

til afdelingskontorerne er knyttet et lokal-råd, der består af beboerrepræsentanter, der mødes to-tre gange årligt. lokalrådene vælger repræsentanter til de fire udvalg nedsat af bestyrelsen.

KontoretiKøbenhavnBoligkontoret Danmarks organisation er decentral. Ca. 1/3 af medarbejderne – 53 – er beskæftiget på kontoret i lundsgade i københavn – heraf er tre placeret på lokale kontorer.

DelokalekontorerCa. 2/3 af medarbejderne – 85 – er beskæf-tiget på syv afdelingskontorer og fem lokal-kontorer, der står for udlejning og service. lokalkontoret i silkeborg er dog uden udlej-ning. De lokale kontorer samarbejder med 239 ejendomsfunktionærer, der er beskæfti-get i boligafdelingerne.

Boligkontoret Danmark administrerer medio 2007 21.179 boliger for 61 boligfor-eninger og -selskaber og 25 samarbejds-partnere. Boligerne er beliggende i 593 afdelinger.

repræsentantskab

Bestyrelse

Direktion

information

sekretariat

itløn

regnskab Finansforvaltning

Byggeafdeling

Driftsstab

Økonomi

afd. kontorsakskøbing

afd. kontorallerød

afd. kontorFyn

afd. kontorHolte

afd. kontorribe

afd. kontorskander-

borg

lokalkontorFakse

lokalkontornakskov

lokalkontorkolding

lokalkontorsilkeborg

lokalkontorHolsted

lokalråd lokalråd lokalråd lokalråd lokalråd

Organisationen

Jura Forbrug

Beboernesrepræsentanter

KontoretiKøbenhavn

Delokalekontorer

Beboernesrepræsen-tanter

afd. kontorHelsingør

lokalråd

Boligkontoret Danmark


Udlejning af 21.000 boliger fra afdelings- og lokalkontorer

n Kommuner hvor Boligkontoret administrerer boliger

n Hovedkontor

l Afdelingskontorer

l Lokalkontorer

l

ll

n

l

ll

l

Ribe

Skanderborg

Fyn

Helsingør

Allerød

Holte

København

Sakskøbing

lNakskov

l

Silkeborg

l

Kolding

l

l

Fakse

Holsted

BOLIGKONTOReT DANMARK · ÅRSBeReTNING 2006-2007 39

Kære læser


HovedkontoretLundsgade 9 – 2100 København ØTelefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 [email protected]

Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider.www.boligkontoret.dkwww.ledigeboliger.dk

Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer

Afdelingskontoret HolteRøjelskær 15, 2. sal – 2840 HolteTelefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 [email protected]

Afdelingskontoret AllerødKirkevænget 8A – 3450 AllerødTelefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 [email protected]

Afdelingskontoret HelsingørFabriksvej 8 C – 3000 HelsingørTelefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 [email protected]

Afdelingskontoret SakskøbingGuldborgvej 2 – 4990 SakskøbingTelefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 [email protected]

Afdelingskontoret FynSivlandvænget 27B – 5260 Odense S.Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 [email protected]

Afdelingskontoret SkanderborgPoul la Coursvej 27 – 8660 SkanderborgTelefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 [email protected]

Afdelingskontoret RibeTangevej 30 – 6760 RibeTelefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 [email protected]

Lokalkontoret FakseØstervej 17 – 4640 FakseTelefon 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 [email protected]

Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. – 8600 SilkeborgTelefon 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25(Ingen udlejning)

Lokalkontoret KoldingC.F. Tietgensvej 1C – 6000 KoldingTelefon 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 [email protected]

Lokalkontoret NakskovAxeltorv 18 – 4900 NakskovTelefon 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 [email protected]

Lokalkontoret HolstedNørregade 1 – 6670 HolstedTelefon 75 39 35 [email protected]

BoDanmark 56

Documents

Transcript of BoDanmark 56