BIOTEKNOLOGI PENGENE STRØMMER TIL ... - doc…doc.mediaplanet.com/all_projects/648.pdf · s 4...

Excellence in Life ScienceConsulting and Engineering

NNE is a international supplier of services to the pharmaceutical and biotechnological industries. We have more than 1,000 people employed. We build on values such as social responsibility and equal opportunities for our employees.

www.nne.biz

SEPTEMBER 2005

annonce

læs mere på side 13

VEDLAGT SOM UAFHÆNGIG TEMAAVIS I BØRSEN


PORTRÆT DORTE WIENE

KRAFTFELTET MEDICON VALLEY

Bioteknologi siden oldtiden



PENGENE STRØMMER TIL BIOTEKNOLOGI


ANNONCE UDGIVET AF MEDIAPLANET I SAMARBEJDE MED MEDICON VALLEY ACADEMY ANNONCE

Investorerne tror på bioteknologien. Aldrig er der in-vesteret så meget i dansk udvikling af helt nye opfin-delser indenfor sundhed – og aldrig har tilliden til de økonomiske sider af dansk forskning været større. Vi ser på samarbejdet mellem forskerne og investorerne, hvor risikoen er stor, men potentialet er enormt.

Ingen andre steder i verden er antallet af lifescience specialister så højt som i Medicon Valley. Koncentra-tionen giver et gevaldigt økonomisk løft for både de enkelte virksomheder, branchen og økonomisk for hele regionen.

Dorte Wiene har viet sit liv og ar-bejde til at hjælpe højteknologiske iværksættere og investorer med at finde hinanden. Det foregår i det netværk, som hun selv oprettede i 2000, CONNECT Denmark, der er en non-profit organisation. Hendes netværk har hjulpet flere hundrede virksomheder og har nu afdelinger over hele landet.

Vejen fra idé til færdigt bioteknologisk produkt er lang og fyldt med forhindringer. En succesfuld intro-duktion af et nyt produkt kræver, ud over held, benhårdt fokus på rettighe-

B I OT E K N O LO G I

Siden oldtiden har mennesket benyttet sig af viden om bakterier og enzymer til utallige formål. Denne viden er grundlaget for moderne bioteknologi, og der er faktisk ikke så stor forskel på det hulemennesket gjorde, og det forskerne i dag arbejder med i laboratorierne.

FRA IDÉ TIL MARKEDlæs mere på side 12

Kombinationen af IT og biotek-nologi giver svimlende fremtids-perspektiver inden for sundhed, industri og fødevareproduktion. Bioteknologien kan måske snart give os et personligt kort over vores gener, redskaber til bekæmpelse af forurening og måske løse ældnin-gens gåde.

FREMTIDENS BIOTEKNOLOGI

PATENTER • FORSKERPARKER • VENTUREFONDE • FREMTID

VIDENSØVERFØRSEL FRA UNIVERSITET TIL ERHVERVSLIVDer ligger en både etisk og økono-misk opgave i at få den nyeste fors-kning i bioteknologi fra laboratorier-ne ud til erhvervslivet. Forskningen


kan måske redde liv, og omvendt kan indtægterne til de offentlige lære- anstalter bidrage til bedre undervisning og forskning.

der, kapital og godkendelser. Fodfejl i blot en af disciplinerne kan betyde forskellen på en ny medicinalgigant og ingenting.

Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce2

MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUSwww.mediaplanet.dk

Øresund Food NetworkArne Jacobsens Allé 15-17,1.DK 2300 København ST: +45 3532 4090F: +45 3532 4095W: http://www.oresundfood.orgM: [email protected]

-WHERE RESEARCH AND BUSINESS MEET

Øresund Food Network (ØFN), the Danish-Swedish organisation, has contributed to an increased research collaboration between the two countries. As just one outcome, the joint ØFN research projects have in 2003 – 2005 attracted funds worth 125 million DKK.

In 2005 ØFN was turned into a member based organisation, with a significant membership boom. More than 65 new members joined ØFN during the first months and the number is steadily increasing. Some are large organisations, while others are new start-up companies. Members come from industry, universities, research institutes and authorities. Multidisciplinary research projects, seminars & workshops, informal meetings, competence mapping, analyses, lobbying and active networking are initiated and the region and its members are marketed internationally. All this generates new research- and business opportunities.

Increased investments in food related R&D in the region is given great attention. High priority is dedicated to the use of food products in disease prevention and treatment. Increased competitiveness is obtained through integrated activities with other clusters such as Medicon Valley Academy in biotechnology and medicine.

Der er nu gået næsten 10 år siden det dansk-svenske Life Science samarbe-jde blev formaliseret gennem skabel-

sen af Medicon Valley. Denne region blev ikke grundlagt på en bar mark, men drog med det samme nytte af forskningstraditionen ved de 14 universiteter og 26 sygehuse i området og tilstedeværelsen af flere større forskningsori-enterede internationale private virksomhe-der på de to sider af Sundet.

Medicon Valley er blevet et internationalt brand og regnes for et af verdens mest attrak-tive områder at investere i. Faktisk er der hvert år i de sidste 10 år dannet mellem 10-20 nye biotech selskaber i regionen, og i 2004 blev der investeret mere end 250 millioner EURO i regionens vækstpotentiale. I 2005 har vi set de første børsnoteringer i en længere årrække – og flere selskaber venter i kulissen.

Vi har fået skabt et vidensintensivt vækst-lokomotiv til gavn for den fremtidige beskæf-tigelse i de to lande. Vi skal dog passe på ikke at hvile på laurbærrene. Selv om Medicon Valley i dag tåler sammenligning med selv de bedste Life Science regioner i verdenen, så er der mange lignende regioner, som allerede nu ånder os i nakken. Stockholmområdet investerer i disse år milliarder i opbygning af infrastruktur, universiteter og sygehuse. I de baltiske lande, Spanien og i Asien er nye grupperinger under udvikling. De har alle været her i Medicon Valley og set, hvordan vi har gjort.

Hvis Medicon Valley ikke skal overhales, så

er der en række områder, som der skal arbe-jdes med i de kommende år. Her er det ikke milliarder men kun millioner, der er brug for – men anvendt, hvor de vil havde den største effekt på vidensdannelsen og dermed den se-nere beskæftigelse. To områder af flere skal fremdrages.

Der er fortsat for mange lovgivnings – og skattemæssige hindringer mellem de to lan-de, som gør det vanskeligt for både arbejds-kraft, selskaber og investeringskapital at ope-rere på tværs af Sundet. Det er blevet bedre – men der er stadig et stykke vej.

Alt for megen af den offentlige forskning, som indenfor visse områder foregår på et højt internationalt niveau, bliver aldrig omsat til nye virksomheder og jobs. Her mangler vi flere risikovillige offentlige midler til at finan-siere de helt tidlige stadier fra et patent indgi-ves til dets grundlag og markedsmuligheder er så godt analyseret, at man kan etablere et egentligt nyt selskab.

Stort set alle de nye selskaber i regionen er spin-off fra de private virksomheder i området. Hvis vi også kan få den offentlige forskning bedre kommercialiseret, så har vi grundlaget for en fortsat og accelereret vækst i regionen. To heste trækker som bekendt be-dre end én.

Bioteknologi – EN UDGIVELSE FRA MEDIAPLANET I SAMARBEJDE MED MEDICON VALLEY ACADEMY

PROJEKTLEDERE: Tobias Kristiansson, MediaPlanet 33 15 55 60PRODUKTION: Ingunn Husabø, MediaPlanet +47 22 54 23 04TEKSTER: Journalist Hans Henrik de Lichtenberg, GRAFISK DESIGN: www.pion.noREPRO: Ordbild +46 8 545 412 90TRYK: Dansk Avis Tyk A/S

MediaPlanet, et ledende europæisk avisforlag inden for temaaviser: For information om temaviser i dagspresse kontakt:MediaPlanetStaffan Gustavsson, Tlf: 33 15 55 60Distribueres med: Børsen, september 2005Meninger om vores aviser [email protected]

LEDER:

Stig Jørgensen

Stig Jørgensen

INDHOLD

s 2 Leders 4 Bioteknologi fra idé til markeds 5 Vidensoverførsel fra universitet til erhvervslivs 6 Bioteknologi siden oldtidens 7 Et topmoderne forsamlingshuss 8 Fremtidens bioteknologis 10 Penger strømmer til bioteknologis 12 Bioteknologi i fremtidens fladskærmes 12 Forskerparkens 13 Medicon Valleys 14 Portræt: Dorte Wienes 14 NOVI A/S - ledelse og økonomi til gode ideér

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Stig Jørgensen


Når et lægemiddel eller en anden bio-teknologisk opfindelse er gjort star-ter en lang proces mod at få produk-

tet ud på hylderne og skabe en sund virksom-hed, der kan udvikle sig på baggrund af op-findelsen. Men vejen er både lang og stenet. Tre elementer skal gå op i en højere enhed: Finansiering, rettigheder og godkendelser. Hvis blot ét af elementerne mangler er det til-bage til laboratoriet og starte helt forfra.

RETTIGHEDERNENår forskeren udråber sit Heureka gælder det i første omgang om at sikre sig rettighederne til opfindelsen og undersøge om andre even-tuelt allerede har gjort samme arbejde. Det anslås at 80 pct. af økonomien i den vestlige verden er bundet op på immaterielle rettighe-der. Når virksomheden er kommet i gang, kan man udskifte ledelsen, medarbejdere og produktionsapparat. Den eneste konstant er faktisk rettighederne til produktet. Her kom-mer patentrådgiverne ind i billedet. Partner Ulla C. Klinge fra patentbureauet Chas. Hude A/S, siger:

”Der er ofte en forskel på, hvornår vi kom-mer ind i billedet, og hvornår vi burde har været med. Det er vigtigt, særligt inden for lægemidler og bioteknologi, at der planlæg-ges en patentstrategi tidligt. Ofte ved man ikke, hvilke kemiske stoffer inden for en stof-gruppe, som i praksis er de mest fordelagtige. Det er derfor nødvendigt senere at supplere en oprindelig ansøgning med yderligere pa-

tentansøgninger på specifikke produkter og/eller disses anvendelse som lægemiddel.”

Det tager typisk 4-5 år at opnå et patent, og omkostningerne kan godt løbe op i 1 mio. kr. En mere omfattende IPR-strategi, der omfatter mange lande og måske også vare-mærkebeskyttelse, kan blive en del dyrere. En biotech virksomhed, der satser på et læge-middel til verdensmarkedet vil være nødt til at have IPR som fast managementgren i hele virksomhedens levetid.

GODKENDELSERNEHeldigvis er virksomheden ikke lagt på is, mens patenterne er under behandling. Nu er det tid til at få produktet klar til godkendel-ser.

Bioteknologiske produkter retter sig ty-pisk mod verdensmarkedet, og det betyder at en lang række nationale myndigheder skal blåstemple produktet. I USA er FDA kendt for langvarig grundighed og det samme er den europæiske pendant EMEA. Der stilles store krav til dokumentation, og det er virksomhe-dens egen opgave at finansiere dette.

”Det tager både lang tid og koster penge,” siger direktør i forskerparken og venture-selskabet Novi A/S, Poul Ernst Rasmussen. ”-Og det er måske meget godt. Det langvarige tests hos myndighederne er jo forbrugernes garanti for, at de færdige produkter er i or-den. Omvendt har virksomheden garanti for, at hvis virksomheden klarer sig gennem god-kendelsesprocedurerne, så vil markedet også

udvise stor tillid til produktet,” siger Poul Erik Rasmussen.

En del vordende virksomheder som arbe-jdede med genteknologi i 1999 blev således sat på standby da EU-kommissionen valgte at indføre en tænkepause. – Et eksempel på at politiske beslutninger kan blive barrieren for udviklingen af bioteknologisk virksomhed.

Den dataindsamling, der skal til for kunne skrive korrekte ansøgninger til myndighe-derne, kan tage flere år. Dernæst tager selve sagsbehandlingen igen årevis, og myndighe-derne er ikke sene til at bede om yderligere dokumentation og sende sagerne i udvalg. Resultatet kan være en nedadvendt tommel-finger. Godkendelserne tager som regel mel-lem 10 og 15 år.

FINANSIERINGENKlarer virksomheden sig gennem disse skær er der nogle regninger, der skal betales. Pro-duktionen, for ikke at nævne salget, er slet ikke begyndt. Der skal penge til, og de findes typisk på venturemarkedet.

Langt de fleste investorer kommer først ind i billedet, når virksomheden har patenter og godkendelser, og de tager stilling på bag-grund af en omfattende forretningsplan, der i detaljer beskriver, hvordan virksomheden har tænkt sig at tjene penge.

Men for mange opstartsvirksomheder er løbet allerede kørt, fordi patenter og godken-delser har været for dyre. Virksomhederne har simpelt hen ikke penge til at gøre projek-tet klar til investorerne.

”Finansieringen af de helt tidlige faser er ofte et stort problem,” fortæller Karen Lai-gaard, der er leder af Tech Transfer afdelin-gen på Københavns Universitet. Investorerne forventer et ”proof of concept” – altså en grundig og bekostelig efterprøvning af for-skernes opfindelser, før de er interesserede i at kigge nærmere på dem, og dét koster.

I øjeblikket er der i mange tilfælde ingen til at betale regningen for forskeres proof of concept, fordi projekter i den fase er meget usikre. I enkelte tilfælde har The Tech Trans-

FINANSIERING, RETTIGHEDER OG GODKENDELSER:

BIOTEKNOLOGI FRA IDÉ TIL MARKEDVejen fra idé til færdigt bioteknologisk produkt er lang og fyldt med forhindringer. De fleste klarer ikke turen på vej til markedet, der i mange tilfælde tager over ti år og koster millioner af kroner.

Karen Laigaard, leder af Tech Transfer afdelingen på Københavns Universitet

HANS HENRIK DE LICHTENBERG

E U RO P E A N PAT E N T & T R A D E M A R K AT TO R N E YSL E A D I N G I N PAT E N T I N G M E D I C I N E A N D B I OT E C H N O L O G Y

H Ø I B E RG

PATENTING INVENTIONS IN BIOTECH AND PHARMA

The fields of medicine, medico-technology and biotechnology present a number of unique issues in the field of patents.The technical fields change and so do the political finger prints on patent practice - it is important to draft patents that will survive a changing world.

COPENHAGEN: Høiberg A/S, St. Kongensgade 59 A, 1264 Copenhagen K, DenmarkAARHUS: Høiberg A/S, Forskerpark Århus, Gustav Wieds Vej 10 C, 8000 Århus C, Denmark

Tel.: +45 3332 0337, Fax: +45 3332 0384, [email protected], www.hoiberg.com

fer Unit af eget budget betalt for disse ”proof of concepts”, men Karen Laigaard mener, at potentielle virksomheder går tabt, fordi der mangler finansieringsmuligheder.

Finder virksomheden sammen med en in-vestor, begynder den egentlige virksomheds-start og prøvelserne med konkurrencen på markedet. Selvom finansiering, godkendel-ser og rettigheder nu er på plads er det stadig kun under halvdelen af virksomhederne, der når at blive flydedygtige.

5Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce

I Zacco Denmarks Life Science and Chemistry patentafdelingfinder du en bred vifte af kompetencer - blandt andet dækker vide nye udviklinger inden for biokemi, bioteknologi og nanotek-nologi. Vi forstår dig, din situation og dine visioner og guiderdig sikkert gennem alle aspekter af patentering - fra idé til kommercialisering.

Hos os møder du både faglige spidskompetencer og bredt fun-derede patentkompetencer. Vores rådgivere arbejder altid sam-men i teams - på den måde sikrer vi, at du får en målrettet råd-givning af højeste kvalitet på alle niveauer.

Sikkerhed og tryghed - det er sidegevinsten, når du samarbejder med os.

Zacco Denmark A/S Hans Bekkevolds Allé 7DK-2900 HellerupTlf: +45 39 48 80 00Fax: +45 39 48 80 80e-mail: [email protected]

© 2005 Zacco Denmark A/S® Zacco er et registreret varemærke som tilhører Zacco A/S

Audur [email protected]ør, bioteknologi

Stig [email protected]ør, kemi, Ph.D., HD

Verena [email protected]., biokemi

Lars Pallisgaard OlsenEuropean Patent [email protected]ør, kemi

Patentkonsulenter fra Zacco Denmarks Life Science and Chemistry afdeling, hvor vi er i alt 12 patentkonsulenter.

Zacco Denmark A/S er Danmarks førende IPR konsulentvirksomhed. Zacco Denmark A/S er en del af den skandinaviske koncern Zacco A/S, som med ca. 300 medarbejdere, 8 lokale kontorer i Danmark, Norge og Sverige, og en årlig omsætning på ca. 400 mio. kr. er en af Europas største IPR konsulentvirksomheder.

Patenter skaber vækst

Traditionelt har forskning været en of-fentlig opgave på landets hospitaler og universiteter, mens kommerciel ud-

vikling har været virksomhedernes opgave. Først inden for de seneste år er der etableret formelle samarbejdsformer og taget initiati-ver til lovgivning, der kan lette vidensover-førslen.

På Københavns Universitet (KU) har en ny-ligt oprettet afdeling til opgave at servicere overførslen af teknologi fra universitet til det private erhvervsliv. Det foregår ved, at The Tech Transfer Unit løbende overvåger fors-kningen over hele universitetet for at finde projekter, der kan vise sig egnede til kom-mercialisering.

Den direkte anledning til oprettelse af af-delingen er en lov fra 2000, der udstikker ret-ningslinjer for ejerskab af offentligt ansatte forskeres opfindelser. Loven giver universite-terne en vis ejerandel, og det kan på sigt blive en god forretning.

Karen Laigaard, der er leder af afdelingen, siger:

”Forskerne har nu pligt til at oplyse os om, at de har gjort en opdagelse, der kan have en kommerciel fremtid. Vi har så to måneder til at vurdere sagen, og hvis vi ikke mener, at op-findelsen kan sælges, så går alle rettigheder til forskeren.”

Hvis Karen Laigaard og hendes 5 kolleger finder, at forskeren har fat i noget interessant,

kontaktes et netværk af rådgivere. Deres vur-deringer bliver samlet i en kort beskrivelse af et projekt, en såkaldt ”business opportunity”, der sendes til virksomheder, som kunne være interesserede i at investere den nødvendige viden og kapital i at videreudvikle ideen til produkt.

”Hvis ingen virksomheder er interesserede, går rettighederne igen tilbage til forskeren. Hvis en virksomhed ønsker at arbejde videre med vores business opportunity, så starter ar-bejdet med at lave en licensaftale. Her bliver der typisk oprettet en virksomhed, hvor alle aktiviteter og rettigheder lægges.”

De penge, som universitetet får ind på disse salg, er øremærkede til yderligere forskning,

men der er lang vej endnu, før teknologiover-førslen bliver en kassesucces.

”Vi forventer at have de første indtægter i 2006. Men vores opgave er ikke at skabe hur-tig omsætning. I USA, der har benytter sig aktivt af teknologioverførsel i mange år, viser det sig, at de fleste indtægter fra teknologio-verførsel kommer fra opfindelser gjort før 1980. Det siger lidt om det langsigtede per-spektiv,” siger Karen Laigaard.

På den anden side er der i høj grad en etisk opgave i at få eksempelvis nye medicinske produkter på markedet så hurtigt som mu-ligt.Se mere på www.tt.ku.dk

VIDENSOVERFØRSEL FRA UNIVERSITET TIL ERHVERVSLIVDer ligger en både etisk og økonomisk opgave i at få den nyeste forskning i bioteknologi fra laboratorierne ud til erhvervslivet. Forskningen kan måske redde liv, og omvendt kan indtægterne til de offentlige læreanstalter bidrage til bedre undervisning og forskning.



Der er bioteknologi i køleskabet, medicinskabet og brødkur-ven. –Og anvendelsesmulighederne vokser med svimlende hastighed.

Bioteknologi er udnyttelse af biologiske systemer til forskning, ana-lyse og produktion. Startskuddet til den moderne bioteknologi sættes normalt til opdagelsen af penicillin for over 50 år siden, og nu spiller bioteknologi stadigt en større og større rolle. Eksemplerne på udnyt-telser spænder lige fra medicinsk forskning i sukkersyge eller reagens-glasbefrugtning over fødevarefremstilling af ost eller vin til brug af bioteknologiske produktionsmetoder til at lave enzymer til vaskemid-ler eller brændstof ud fra plantemateriale.

10.000 ÅR GAMMEL TEKNIKMen kombinationen af biologi og menneskelig opfindsomhed er me-get gammel. Der er tegn på, at allerede for 10.000 år siden begyndte

BIOTEKNOLOGI SIDEN OLDTIDENBioteknologi forbindes af de fleste mennesker med højteknologiske forskningsmiljøer og hvide kitler. Men bioteknologi har bidraget med mange nyskabelser, som anvendes hver eneste dag i private hjem og erhvervslivet. Faktisk har mennesker siden oldtiden udnyttet egenskaber i bakterier og arbejdet med krydsning af både planter og dyr.

folkeslag omkring Middelhavet at indsamle og krydse forskellige frø-sorter for at opnå bedre afgrøder. Samme metode blev brugt til at ska-be stærkere kvægracer og senere hen andre husdyrarter. I flere tilfæl-de er man nået til grænserne for hvor langt man kan drive krydsning. I tusinder af år har man udvalgt de køer, der gav mest mælk. Denne udvælgelse kan man ikke længere foretage uden samtidig at øge risi-koen for yverbetændelse, hvilket betyder lavere ydelse. Stort set alle de husdyr, vi omgiver os med i dag, er resultat af denne meget lange forædling, som har skabt for eksempel puddelhunde ud af ulve og hyæner, og kornsorter af vildt græs.

UDVIKLINGEN TAGER FARTMed genteknologien og arvelighedslæren i værktøjskassen kan disse processer beskri-ves og systematiseres. I stedet for at bruge mange år og gene-rationer på at skabe en majssort med be-stemte egenskaber via krydsning kan man nu designe denne sort i et laboratorium. Gensplejsede mikroorganismer anvendes i dag til at fremstille en lang række lægemidler som insulin, antibiotika, væksthormoner, vacciner m.m. og enzymer til industriel brug så som osteløbe, bageenzymer, aktivstoffer i vaskepulver og meget andet.

Af de seneste produkter på det danske marked kan blandt andet nævnes opbevaring af nyfødte børns navlestrengsblod i håb om, at de stamceller, der befinder sig i blodet, vil kunne benyttes i forbindelse med behandling af en fremtidig sygdom.

SUNDHED OG INDUSTRI LEDER UDVIKLINGENAndetsteds her i avisen skriver vi om sammensmeltningen mellem IT og bioteknologi, der indtil videre har givet opsigtsvækkende resulta-ter i fremstillingen af fladskærme. Sandsynligvis er der allerede biolo-gisk materiale i skærmen på din mobiltelefon.

Mens udviklingen går stærkt inden for sundhedsbranchen og i in-dustrien, er fødevarebranchen næsten gået i stå. Det er i øjeblikket næsten umuligt at opdrive genmodificerede fødevarer i danske bu-tikker, hvilket skyldes en bred folkelig modstand. Skepsisen har også ført til et fælles europæisk stop for godkendelser af nye gensplejsede fødevarer.

Ikke desto mindre består stort set alle vores fødevarer af biologisk materiale som menneskelig teknik gennem årtusinder har modifice-ret til noget ganske andet end de oprindelige arter.

BIOTEKNOLOGI TIDSLINIE:

• 8000 f. Kr. Indsamling og krydsning af planter og husdyr

• 6000 f. Kr. Brug af gærceller til bagning af brød, ølbrygning og vingæring

• 4000 f. Kr. Kineserne bruger bakterier til at producere yoghurt og ost

• 1500 Europæere indsamler planter fra hele verden og eksperimenterer med krydsformering

• 1675 Mikroorganismer bliver opdaget med de første mikroskoper

• 1856 Den australske munk Gregor Mendel opdager arvelighedslæren og bliver faderen til moderne genetik

• 1919 Ordet ”bioteknologi” bruges første gang af Karl Ereky, en ungarsk ingeniør

• 1953 James D. Watson og Franchis Crick beskriver DNAs opbygning

• 1975 Metode til at producere ens antistoffer udvikles. Benyttes i kræfbehandling

• 1980 Moderne biotech får sit gennembrud med gensplejsning, hvor man laver en kunstig DNA-sammensætning

• 1994 De amerikanske myndigheder godkender de første genmodificerede fødevarer til mennesker.

• 1999 Gensplejsede fødevarer kommer på hylderne i Danmark

• 2000 Kortlægning af de humane gener færdiggøres

• 2005 Gensplejsning udføres som led i undervisningen på flere danske gymnasier.


www.safcbiosciences.com Member of the Sigma-Aldrich Group

From impeccable parentage

bioscience hasevolved

SAFC and JRH Biosciences have combined to form SAFCBiosciences, the new global leader in expertise in the cellculture market. With the power to deliver superior serviceand cost value, through the fastest discovery-to-commercialization route.

No ordinary bioscience, but bioscience beyond imagination.


”Biolipox´ kernevirksomhed er

forskning i arakidonsyre – en substans der fi ndes i kroppen –

og dets påvirkning af infl ammatoriske sygdomme som astma, KOL, allergi og smerte. Målet er at udvikle innovative og eff ektive lægemidler til behandling af disse sygdomme.

Biolipox er en af de svenske biotech-virksomheder, som har modtaget fl est venturemidler. I begyndelsen af året blev der investeret 271 mio. kr., hvilket er en af de største enkelte investeringeri en svensk biotechvirksomhed nogen-sinde. Biolipox fi k med investoren, Scandinavian Life Science Venture, en af de større internationale spillere på venturemarkedet, med i ejerkredsen.

-Det faktum, at der fi ndes både spid-skompetencer indenfor vores forsk-ningsområde, en gedigen erfaring med lægemiddeludvikling og desuden tydeligt fokus på det kommercielle potentiale i vores projekt, er det som har tiltrukket vores fi nansielle ydelser, siger VD Torbjörn Bjerke.

BIOLIPOX – en lægemiddelvirksomhed i ekspansion

– Vi tror meget på konsolideringen af virksomheden, siger Torbjörn Bjerke. Vores mål er at blive en førende lægemiddelvirksomhed inden for infl ammetions-sygdomme og at udvikle Biolipox til et børsnoteret selskab.

Arakidonasyre omdannes blandt andet til prostaglandiner, som er involverede i fænomener som smerte og infl am-mation (specielt prostaglandin E2). Normale smertestillende lægemidler, såsom Naproxen® og Vioxx®, blokerer prostaglandiner. Det har dog vist sig, at denne gruppe af lægemidler giver bivirkninger i form af maveblødninger og påvirkninger af hjerte-karsystemet og den sidste er for nyligt fj ernet fra markedet pga. øget risiko for blod-propper.

Biolipox arbejder på at udvikle en mere selektiv prostaglandin E2-hæm-mer, som giver færre bivirkninger, men bibeholder eff ekten. Det har potentiale til at blive et vigtigt tilskud til moderne behandling af smerte og infl amma-toriske sygdomme.

En af virksomhedens vigtigste egen-skaber er dens balancerede projekt-portefølje, med projekter i både

preklinisk og klinisk fase. Biolipox næsespray til behandling af høfeber har i kliniske studier vist sig at have både godt og meget hurtigt eff ekt.I preklinisk fase fi ndes blandt andet et projekt, der retter sig mod astma ogrygerlunger. De bygger på egen forsk-ning målrettet til, gennem helt nyemekanismer, at behandle de infl amma-toriske komponenter i disse sygdomme.

Biolipox har nu vokset sig 40 mand stærk, og snart fl ytter virksomheden ind i lokaler på Karolinska Institutet. -Det ser vi virkelig frem til, konsta-terer Dr. Bjerke. Ved at kombinere biologi- og kemivirksomheden med ren lægemiddeludvikling kan vi øge eff ektiviteten i frembringelsen af nye lægemidler. Desuden bliver det rart at arbejde sammen.

Der skal ekspertise til at drive tin-gene. Hvad enten det handler om café og restaurant i topklasse, eller

et motionscenter, hvor der næppe findes den motionsgren der ikke kan komme til fri ud-foldelse.

Søhuset har da også hentet ekspertise udefra. Således står Brian Jørgensen og Mar-tin Fich i køkkenet. Lige siden de mødtes på

Søværnets Rekrutskole var de enige: En dag skulle de have foden under eget bord. Siden Søværnet har de disket op med lækkerier på nogle af Danmarks fineste restauranter så som d’Angleterre i København, Copenhagen Corner, Alberto K. og Snekken. Brian var en tur forbi Houston, Texas – og nu forpagter de sammen Søhusets Restaurant.

Motionscentrets aktiviteter er lagt i hæn-derne på HealthGroup, der gennem flere år har arbejdet med sundhed og velvære i er-hvervslivet. I Søhuset sørger deres instruktø-rer for både holdaktiviteter samt velvære og sundhed. Medlemsvirksomhedernes ansatte tilbydes et ”Sundheds-tjek”, og på baggrund af en række fysiske målinger tilrettelægges en personlig handlingsplan. Og motionscentret tilbyder desuden fysioterapi og massage.

Er du interesseret i at videre mere om Søhu-set, så læs mere på www.soehuset.dk

Søhuset ligger på Forskerparken Scion-DTU’s bedste plads: Midt i naturen med udsigt over en lille sø.

Et topmoderne forsamlingshusSøhuset er forskerparken Scion-DTU’s nye konference- og motionscenter, og er samtidig indfrielsen af en gammel drøm for forskerparkens direktør Preben Pamsgaard. For nu kan han både tilbyde Scion-DTU’s mange forskningsbaserede virksomheder konferencefaciliteter i international topklasse, sundhed og trivsel til medarbejderne samt vidensdeling på tværs af virksomhederne. Samtidig er virksomheder beliggende uden for forskerparken, velkomne i konferencecentret.

MICHAEL FAHLGREN

Phone: +45 59 56 60 87Phone: +45 59 56 60 87

Find yourPharma-, biotech-, medico employee

here.

www.pharma-job.dkwww.pharma-job.dk

Find yourPharma-, biotech-, medico employee

here.

Laboratory Technician

Clinical Research Associate

Patent Specialist

Pharmaceutical scientist

Laboratory Technician

Clinical Research Associate

Patent Specialist

Pharmaceutical scientist


Da nogle forskere tilbage i 1980´erne foreslog at kortlægge menneskets gener, blev det modtaget med

skepsis. Først og fremmest fordi opgaven var enorm, det ville tage alt for lang tid og kræve meget store ressourcer, der med

fordel kunne gavne andre steder. På det tidspunkt havde man kun kortlagt en lille håndfuld af menneskets gener.

Skeptikerne havde ikke regnet med, at processen med IT og robotter kunne syste-matiseres. Prisen for at kortlægge et enkelt par DNA gik ned fra 5 dollars pr. stk. til få

cents, hvilket måske betyder, at vi i fremti-den kan få kortlagt vores personlige gener.

De mange muligheder i bioteknologi be-tyder, at der i løbet af de seneste 30 år er opstået en række undergrupper, som alle igen er opdelt i forskellige forskningsgre-ne. Overordnet kan man dele bioteknolo-gien ind i tre kategorier:

RØD BIOTEKNOLOGI:Bioteknologi i forbindelse med medicinske processer. Eksempler er design af organis-mer til produktion af antibiotika og udvik-ling af gener til genterapi.

Et af de seneste danske eksempler på brug af genterapi er Rigshospitalets for-søg med genterapi på kræftceller, der gør kræftceller sårbare over for strålebehand-ling, som er ufarlig for raske celler.

Fremtiden kan byde på udvikling af men-neskelige reservedele, kurering af genetisk betingede sygdomme og måske løsningen af ældningens gåde.

HVID BIOTEKNOLOGI:Benyttes i forbindelse med industrielle processer. Et eksempel kan være udvikling af en organisme, der kan producere be-stemte kemikalier. Brugen af bioteknologi forventes at kunne nedsætte det ressource-forbrug, der i dag går til at fremstille indus-triprodukter.

Mange forsøg peger på at, vi i fremtiden vil se gensplejsede organismer, der kan producerer forskellige typer af fibre til ek-sempelvis tekstilindustrien. Indenfor den hvide bioteknologi udvikles også enzymer der kan bekæmpe forurening af eksempel-vis olie.

GRØN BIOTEKNOLOGI: Den mest omdiskuterede form for biotek-nologi er den, der benyttes i forbindelse med landbruget. Udviklingen inden for dette område er gået meget stærkt og har blandt andet frembragt planter gennem gensplejsning, der kan klare sig under usædvanlige forhold eller giver et større

FREMTIDENS BIOTEKNOLOGIBioteknologien er den forskningsgren, som i øjeblikket beskæftiger flest forskere på verdensplan. Mange, både investorer og forskere, har de seneste år anset bioteknologi som ”the next big thing” – altså den forskning der vil komme til at revolutionere vores allesammens hverdag. MediaPlanet kigger her på de fremtidsperspektiver, der ligger i udnyttelsen af bioteknologien.

HANS HENRIK DE LICHTENBERGudbytte end normalt. Gensplejsning kan også benyttes til at gøre landbrugsafgrøder resistente over for pesticider, hvilket kan føre til en mere effektiv landbrugsdrift. –Men, som kritikerne mener, også mere brug af sprøjtemidler.

Danmark er langt fremme i udviklingen af eksempelvis genmodificerede græssor-ter til plæner og landbrugsformål.

BIOMONITOR STARTER NY LÆGEMIDDELFORSKNING I SAMARBEJDE MED CANADISKE XBIOTECH

BioMonitor har indgået en samar-bejdsaftale med canadiske XBiotech om udvikling af nye lægemidler. Aftalen består i, at BioMonitor ud-vikler stofferne, mens XBiotech står for omkostningerne og gennemfø-rer prækliniske og kliniske studier. Virksomhedens forskning bygger på Klaus Bendtzens erfaringer inden for inflammation og immunologi. Gen-nem sit mangeårige arbejde ved Rigs-hospitalet blev han opmærksom på, at nogle patienter danner antistoffer mod de proteiner og peptider (cyto-kiner), der anvendes i biofarmaka til behandling af en række kroniske betændelsessygdomme. Antistoffer kan neutralisere det biofarmakon, som patienten får, og patienter med antistoffer får således ingen eller rin-ge gavn af behandlingen. Det er den-ne viden, som danner baggrunden for at BioMonitor nu er rustet til at udvikle nye lægemidler, som ikke vil inducere antistoffer hos patienter.

Danish Society for Biochemistry and Molecular BiologyDSBMB is a non-profit scientific and educational organization with over 1400 members. The goal of the Society is to create contacts between researchers and stimulate the interest for biochemistry and biotechnology in Denmark.

DSBMB organizes 6-8 symposia each year covering topics at the cutting edge in biotechnology and biochemistry. The society publishes the quarterly journal, BioZoom, with articles and debate on biotechnology.

As a member of DSBMB you are automatically member of Federation of European Biochemical Societies (FEBS). The society is a cofounder of Danish Biotechnological Society (DBS) – a network organization between academia and industry.

Find out more: www.biokemi.org

Danish Society for Biochemistry and Molecular BiologyBiokemisk Forening

“Science is one of the great human endeavours to be ranked with arts and religion as the guide and expression of man’s fearless quest for truth“– Sir Richard Arman Gregory, (1864-1952), Editor of Nature


Samler forskning og erhvervslivPreben Pamsgaard er direktør for Scion-DTU A/S, som blev etableret ved et samarbejde mellem DTU og Forskningscentret ved Hørsholm (tidligere Danish Science Park). Her skaber DTU’s tekniske ekspertise - parret med Scion’s ekspertise med at omsætte visioner til praksis - en synergieffekt, der transformerer gode forskningsmæssige idéer til virksomheder som tjener penge.Det har altid været Preben Pamsgaards store passion at skabe både de optimale rammer for vækst og mervær-di, f.eks. i form af viden tilgang og netværk (clusters), for forskerparkens virksomheder.– Det er idéen at virksomhederne, som etablerer sig på Scion-DTU, skal kunne koncentrere sig om det de er gode til, nemlig at forske og udvikle. Så skal vi nok skabe de ydre rammer, og sørge for at alt det andet fun-gerer, fortæller han.

Og det virker!På Scion-DTU A/S gennemføres en årlig tilfredshedsun-dersøgelse af forskerparkens virksomheder. Geografi sk er forskerparken delt mellem ”hovedkvarteret” i Hørs-holm og campus på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).På en klar førsteplads står de faciliteter, som forsker-

parken stiller til rådighed. De lyse lokaler, placeringen midt i naturen, og infrastrukturen, som skaber et meget stille og roligt miljø uden pulserende trafi k lige uden for døren, er alt sammen elementer som virksomhe-derne sætter meget stor pris på.– Nu har vi så etableret Søhuset: vores avancerede ”forsamlingshus” med konference- og motionsfacilite-ter. Og det skal også bidrage til at skabe merværdi for virksomhederne, siger Preben Pamsgaard.

20.000 m2 på DTUUd over Scion-DTU’s 1 million naturskønne m2 i Hørs-holm er forskerparken aktuelt ved at indrette yderligere 20.000 m2 på DTU’s campus ved Lyngby.– Her vil vi opbygge en forskerpark, som indeholder

FØLG VIDENS-MOTORVEJENMere end 120 virksomheder med over 3.000 medarbejdere inden for bio-teknologi, medicoteknologi, IT og anden højteknologi er i dag samlet i Danmarks største cluster: Scion-DTU – og mange af dem er start-ups.

– I vores årlige tilfredshedsundersøgelse kommer de faciliteter, som vi stiller til rådighed for virksomhederne, ind på en klar førsteplads, siger direktør Preben Pamsgaard, Scion-DTU A/S.

både ”kuvøse” og ”væksthus” for nye virksomheder. Men det skal også være et forum hvor ”voksne” virk-somheder er med i samarbejdet, og kan få hjælp til at få ting fra ’pipelinen’ (intraprenørskab) i spil og dermed skabe grundlag for start af nye virksomheder. Her ud-gøres merværdien af den viden, som DTU kan bidrage med, og virksomhederne vælger denne placering fordi de gerne vil i samarbejde med de vidensmiljøer, der fi ndes på DTU, slutter Preben Pamsgaard.

Sverige har flest biotek-virksomheder perindbygger i verden. Stockholm er Sverigesstørste forsknings- og uddannelsesby.Karolinska Institutet er Europas størstemedicinske universitet – og et af de førende iverden. Karolinska Universitetssygehus i Solna,nabo til Karolinska Institutet (og allerede idag et af Nordeuropas bedste på vigtigeområder), får om nogle år selskab af et nytforskningsintensivt universitetssygehus.

Her, midt i Europas mest spændende vækst-region, på et mere end en halv mio. kvadrat-meter stort område på grænsen mellem Solnaog Stockholm, planeres netop nu en helt nybydel, med konceptet Stockholm BioScience.

Stockholm BioScience er et samarbejds-projekt mellem Stockholms tre universiteter- Karolinska Institutet, Kungliga TekniskaHögskolan (KTH) og Stockholms Universitet.Flere end 70.000 mennesker forsker, arbejderog studerer i dag ved Stockholms universiteter;gennem Stockholm BioScience kommersamarbejde og grænseoverskridende forskningtil at intensiveres yderligere. Målsætningen forStockholm BioScience er at ”skabe et attraktivtmiljø og et cluster for biovidenskabelig forsk-ning, innovation, kliniske applikationer ogvirksomheder med tiltrækningskraft i forholdtil internationale topforskere, entreprenører,risikovillig kapital og virksomheder”.

Allerede nu findes Karolinska Science Park,hvor eksterne virksomheder har forsknings-samarbejde med Karolinska Instituttet inden forlægemiddeludvikling, biotek og medicinskteknik. Her findes også biotekvirksomheder,som udspringer af Karolinska Institutetsegen forskning. Og via investeringsselskabetKarolinska Development I og II får spirende,interessante, medicinske virksomhedermulighed for at udvikle sig med støtte fraKarolinska Institutet og i samarbejde medekstern, risikovillig kapital.

En bekræftelse på områdets attraktiviteter, at en af Europas største biotekvirksomhe-der, Biovitrum, i efteråret 2005 flytter ca.

300 forskere og udviklere til KarolinskaScience Park.

En anden virksomhed, som har valgtKarolinska Institutet, er den danske forsk-ningsvirksomhed NsGene, som siden som-meren 2005 ved Karolinska Institutet hargennemført kliniske forsøg med et cellebase-ret produkt, som kan hjælpe mennesker medAlzheimers.

På den internationale messe BioTech Forumi Stockholm den 11.–13. oktober kan manfinde repræsentanter for KarolinskaInstitutet og Stockholm BioScience påpladsnr. C07:31A.

Klynger af biotek-verdensklasse vokser op omkringKarolinska InstitutetI området ved Karolinska Institutet, Europas største medicinskeuniversitet, vokser et cluster af biotek i verdensklasse frem. Her, pågrænsen mellem Solna og Stockholm, i et unikt miljø midt i Europasmest spændende vækstregion, forenes byens kvaliteter med verdensledende forskning, virksomheder og beboere. Konceptethedder Stockholm BioScience. Men nu står Karolinska Science Parkklar til at modtage forskere og virksomheder.

Projektet Stockholm BioScience, med Karolinska Universitetssygehus i Solna og KarolinskaInstitutet i forgrunden og byen i baggrunden.


En række venturefonde og udviklings-selskaber har specialiseret sig i at fin-de, vurdere og investere i underskoven

af danske biotekvirksomheder. Ved at skyde et beløb ind i virksomheden, typisk fra et par mio. kr. til op mod 100 mio. kr., får venture-fonden til gengæld en stor ejerandel i virk-somheden og ofte også et ledelsesmæssigt ansvar. Venturefondens indtægt kommer den dag, virksomheden er blevet stor nok til at kunne blive solgt eller børsnoteret. Det er et meget risikofyldt forretningsområde, hoved-parten af investeringerne giver aldrig afkast, og venturefondene arbejder ud fra en model om, at hvis blot ét af flere projekter bliver til noget, så skal det endelige regnestykke hæn-ge sammen alligevel. Den usikkerhed, som venturebranchen ar-bejder med, betyder, at det er væsentligt at komme til at eje en så stor del af virksom-heden som muligt til den lavest mulige pris. Omvendt ønsker iværksætterne at få adgang

til venturefondenes midler uden at afgive alt for meget ejerskab. Det er derfor vanskelige forhandlinger, parterne står i. Det betyder blandt andet, at venturebranchen bliver mere og mere specialiseret, så den ikke blot består af finansieringseksperter, men i høj grad også branchekendte.

Venturemarkedet arbejder med begreber-ne:• Seed-kapital – Disse midler kommer

først og fremmest fra iværksætterne selv, mindre private investorer eller de virksomheder, som iværksætterne arbejder i.

• Start-up-kapital – Her kommer udviklingsselskaber ind, vækstfonden og flere private midler.

• Initial vækst – Venturekapital kommer nu på tale.

• Vedvarende vækst – Venturekapital er nødvendig i denne fase.

• Nyorientering – Børsintroduktion og/eller opkøb.

RISIKOVILLIG KAPITAL STRØMMER TIL BIOTEKNOLOGIKapital bliver i stigende grad nødvendig, når virksomheder skal vokse sig fra idé til marked. Det gælder særligt inden for højteknologiske brancher som bioteknologi, hvor udviklingen af det endelige produkt som regel tager flere år.


”Venturemarkedet står på spring efter at investere i bioteknologi, medico og life science generelt. Inden for life sciences skiller bioteknologi sig fortsat markant ud. Således mener hele 75% af ventureselskaberne i begyndelsen af 2005, at bioteknologi bliver en af de mest interes-sante brancher inden for det næste år. Det er sjette kvartal i træk, at investorerne tror mest på dette segment af virksomheder,”siger Jens K. Kundersen.

Århusianske FertiliTech er netop ved at afslutte de sidste forhandlinger med en ventureinvestor. Det har taget halvandet år at nå så langt. Forberedelse og research er nøglen til succes, mener adm. direktør Jens K. Gundersen.

FertiliTech har udviklet en metode til nøjagtigt at bestemme frugtbarheden af kvindens æg, og det forventes at øge

succesraten i kunstig befrugtning dramatisk. Som nystartet virksomhed er FertiliTech ne-top nu i færd med at afslutte forhandlingerne med en investor. Administrerende direktør i FertiliTech, Jens K. Gundersen siger:

”Det er en lang proces, vi har været i gang i halvandet år, men vi regner med at have pen-ge i løbet af september 2005. Vores forarbe-jde har først og fremmest bestået i at udarbe-jde en forretningsplan på 300 sider, der i alle detaljer beskriver vores produkt og planer for kommercialisering heraf.”

En af FertiliTechs styrker i kapitalrejs-ningsfasen har været, at det forskningsbase-rede moderselskab Unisense allerede tjener penge. Det betyder, at Jens K. Gundersen ikke har været tvunget til at bide på første og bedste tilbud fra venturekapitalisterne.

FertiliTech har i stedet gjort et omfattende forarbejde og har opstillet en række krav til de kommende finansielle medspillere:

”Det er vigtigt for os, at de er dedikerede til vores produkttype, har erfaring med in-ternationalt frasalg af virksomheder og har et indgående kendskab til medico-branchen. Endvidere er det væsentligt at der er en gensi-dig forståelse af projektgennemførelsen frem til frasalg – ellers kan der nemt opstå konflik-ter undervejs”.

Virksomheden har valgt at stå for kontak-ten til venturemarkedet selv i stedet for at hyre konsulenter, som har specialiseret sig i netop dette. Det har ført Jens K. Gundersen langt omkring. Han har været i kontakt med en lang række aktører på markedet både na-tionalt og internationalt for at danne sig et indtryk af, hvilken forhandlingsposition Fer-tiliTech står i over for ventureselskaberne.

”I det arbejde har personlige og faglige netværk været af uvurderlig nytte.Særligt har kontakten til CONNECT Denmark og SeeD Captial i begyndelsen af processen været værdifuld,” siger Jens K. Gundersen.

Bankinvest-gruppen er den største spiller på det danske venturemarked. Gruppen investerer i mange sektorer, men Life Sciences er den største – og der bliver stillet store krav til de virksomheder, der investeres i.

Bankinvest skyder typisk et sted mellem 50 og 100 mio. kr. i de virksomheder, der indgås partnerskab med. Med

pengene følger ledelseserfaring, rådgivning - og krav: ”Vi forlanger altid, at virksomheden skal være i besiddelse af en original teknologi, som har potentialet til at blive et lægemid-del. Desuden skal produktet være testet på dyr, og patenterne skal være på plads,” siger professor Jesper Zeuthen, der er direktør for Bankinvests Biomedical Venture. Bankinvest lægger sig dermed i den sidste ende af markedet, hvor en god idé ikke er nok til at skaffe investeringer, og kravene er blevet skærpet de seneste år, i takt med at markedet er blevet udviklet. ”Da vi startede i 1998, deltog vi i højere grad i forretningsudviklingen, end vi gør i dag. Vi er blevet skrappere i vores udvælgelse og gøre mere for at forcere en hurtig udvikling mod exits,” fortæller Jesper Zeuthen. Bankinvest forventer at kunne kapitalisere deres investeringer i løbet af 3-7 år, hvilket er meget hurtigt for life science virksomhe-der. Ikke desto mindre har det været muligt at foretage hurtige exits med blandt andre virksomheden Topotarget allerede i løbet af seks år.

IVÆRKSÆTTEREN: Grundig forberedelse er vejen til en god venturepartner

INVESTOREN: Uden patent og originalitet ingen penge

Jesper Zeuthen, Bankinvest

P E P T I D E D R U G D E V E L O P M E N TT H E PAT H TO P R O C E S S

Europe: Phone: +45 4820 7000 · www.polypeptide.com

� Manufacturing Process Feasibility Evaluation- Using Multiple Chemistries

� Proof of Concept Manufacturing

� Up-Scaling and Analytical Development- Synthesis of Key Impurity Standards

� Clinical GMP Manufacturing

� Transfer of Analytical Methods under CDA to your 3rd Party Formulators

� Commercial Manufacture


Netop nu er flere end 60 virksomhe-der i gang med at kommercialisere skærme med organiske lysdioder, de

såkaldte OLED-skærme som er-statning for kend-te LCD- og plas-maskærme. Fordelene er man-ge. Faktisk slår de nye skærme de ek-sisterende på alle parametre: De er hurtigere, farverne er stærkere, billedet kan ses skarpt næsten 180 grader rundt. Tekno-logien har potentiale til at presse prisen for de flade skærme helt i bund. Desuden er de organiske skærme strømbesparende, og det spås at have stor betydning for udvikling af fremtidens bærbare computere.

Skærmen er bygget op af to meget tynde plader, hvorimellem der ligger et lag af or-ganiske molekyler. Disse molekyler har den

naturlige egenskab, at de lyser op i forskellige farver, når de påvirkes af en strøm. Denne fi-nesse benyttes i øvrigt også af ildfluer og visse

dybhavsfisk.De traditionelle

fladskærme er baggrundsbelys-te, hvilket betyder, at der hele tiden skal være fuldt blæs på ”lampen” bag de pixels, der danner farverne. I

en OLED-skærm er det de enkelte pixels selv, der både er lyskilde og farve. Et sort område på skærmen bruger således ikke energi, og det gør, at der kan spares rigtig meget strøm.

Inden for de seneste par år er det blevet muligt at isolere netop de molekyler, der gi-ver de tre grundfarver – de farver, der skal til for at kunne sammensætte et fuldt tv-billede.

Det organiske lag er 200 gange tyndere end et menneskehår, og dette giver helt nye

BIOTEKNOLOGI I FREMTIDENS FLADSKÆRMEEt af de nyeste områder inden for bioteknologi er sammensmeltningen med IT. Seneste landvinding er den organiske computerskærm.

I marts 2005 præsenterede Samsung en prototype af den hidtil største OLED-skærm på 40 tommer.

HANS HENRIK DE LICHTENBERGmuligheder for at udvikle anderledes skær-mtyper meget billigt. En skærm behøver ikke være fast, men kan have egenskaber som et stykke papir. OLED har nemlig den enestå-ende fordel, at skærmen kan ”printes” på en hvilken som helst overflade.

Der er stadig en række problemer, der skal overkommes, inden OLED-skærmene gør deres indtog i hverdagen. De har en vis føl-somhed over for fugt og syre, og det gør, at de organiske elementer i skærmen skal kaps-les helt ind. Ethvert hul ud til det omgivende miljø vil drastisk reducere skærmens levetid. Dette gælder særligt for den blå farve i OLED-skærmene, som har vist sig at være meget følsom. –Netop disse problemer er med til at holde prisen oppe på de OLED-skærme, der allerede er ved at snige sig ind på marke-det. Producenterne er simpelthen nødt til at skrotte for mange skærme, mens de stadig er på samlebåndet, og de eneste, der betaler for det lige nu, er forbrugerne.

” Skærmen er bygget op af to meget tynde plader, hvorimellem der

ligger et lag af organiske molekyler. Disse molekyler har den naturlige egenskab, at de lyser op i forskellige farver, når de påvirkes af en strøm.

Med sin placering tæt ved både Aar-hus Universitet, Århus Universitets-hospital og Skejby Sygehus udgør

Forskerparkaarhus og Forskerpark Skejby også et vidensmæssigt kompetencecenter in-den for life science og bioteknologi.

– Vores væsentligste bi-drag til de danske biotek-klynger er forskningen. Nu er vi ved at etablere en erhvervsmæssig udvik-ling omkring den tunge forskningsmæssige kandidatproduktion. Et af elementerne er vores etablering af Danmarks første dedike-rede biotek-forskerpark – Forskerpark Skejby, der åbnede sidste år. Det er et meget konkret eksempel på den spirende erhvervsudvikling, der finder sted omkring bioteknologi her i re-gionen, fortæller direktør for Forskerparkaar-hus og Forskerpark Skejby Arne Vesterdal.

FORSKERPARKEN DÆKKER ALLE BEHOVForskerparken i Århus rummer ikke blot 50 højteknologiske virksomheder, men kan de-suden tilbyde alle de elementer som nystar-tede virksomheder og inkubatorer har behov for.

Eksempelvis har Østjysk Innovation til huse

i forskerparken, der dermed har mulighed for at finansiere nystartede virksomheder på det helt tidlige tidspunkt – typisk med kapital i området 1-2 millioner kroner.

I takt med væksten i kapitalbehov kan forskerparken henvise til en anden central partner i netværket Incuba Venture, der kan træde til med venturekapital i størrelsesorde-

nen 5-20 mio.Desuden kan virk-

somheder i Forsker-parken i Århus nyde godt af services fra pa-

tentbureauer, business angels, sparringspart-nere, netværksorganisationer samt industriel rådgivning.

EN DEL AF DET STÆRKE BIOTEK-MILJØForskerparkaarhus og Forskerpark Skejby opfatter ikke sig selv som en konkurrent til landets øvrige biotek-clustre, snarere som en del af det stærke bioteknologiske miljø, der er etableret i Danmark og Sydsverige.

– Vores bidrag til styrkelsen af regionens bioteknologiske niveau ser vi som en styrkel-se af det samlede danske biotek-miljø. Og det er til fælles gavn, også når virksomhederne skal markedsføre sig inden for deres respek-tive spidskompetenceområder, uddyber Arne Vesterdal.

FORSKERPARK SKEJBY - DE INNOVATIVE PROJEKTIDÉERS ARNESTED

– Forskerpark Skejby, der åbnede sidste år, er et meget konkret eksempel på den spirende erhvervsudvikling, der finder sted omkring bioteknologi her i regionen, fortæller direktør for Forskerparkaarhus og Forskerpark Skejby Arne Vesterdal.

” – Vores væsentligste bidrag til de danske biotek-klynger

er forskningen.

Forskerparkaarhus og Forskerpark Skejby er i dag hjemsted for 50 virksomheder med tilsammen 600 ansatte. 20% - 30% af virksomhederne arbejder inden for bioteknologi, og udgør dermed i Århus-regionen et godt supplement til de aktiviteter, der foregår i Medicon Valley.

MIKEAL FAHLGREN


I Forskerpark Aarhus A/S har vi specia-liseret os i at understøtte udviklingen afnye biomedicovirksomheder, senest med åbningen af Forskerpark Skejby.

I Forskerparken bor bl.a.:� Action Pharma A/S� Aros Applied Biotechnology A/S� Borean Pharma A/S

� CLC Bio A/S� Cobento Biotech A/S� DNA Technology A/S� International Starch Institute A/S� Senetek Plc� Unisense A/S

FÅ NØGLEN TIL ET ATTRAKTIVT FORRETNINGS- OG FORSKNINGSMILJØ

FORSKERPARK AARHUS A/SSCIENCE PARK AARHUS LTD

www.sp-aarhus.dk

FORSKERPARK SKEJBYDanmarks

førstededikerede biomedico-forskerpark

Når en højteknologisk virksomheder skal etablere sig er hele verden i prin-cippet åben, og der vil blive kigget

nøje på en række faktorer, som kan bidrage til en sund forretningsudvikling. Nogle af de vig-tigste parametre er tilgængelig arbejdskraft, netværk, uddannelse og offentlig opbakning, og de vil som regel kun være til stede, såfremt der allerede er etablerede virksomheder in-den for samme branche i området.

Det betyder, at højteknologiske virksomhe-der har en tendens til at samles, og det kan betyde et gevaldigt økonomisk løft for både de enkelte virksomheder, branchen og øko-nomisk for hele regionen.

VÆKSTOMRÅDER KAN BYGGESMedicon Valleys opgave er at facilitere denne udvikling i området Skåne og Sjælland på vegne af ca. 250 medlemmer fra offentlige og private virksomheder. Den nyansatte direk-tør i Medicon Valley Academy, Stig Jørgen-sen, siger:

”Vi har et unikt område, som er opstået for-di mange aktører spiller sammen og har gjort det længe. Flere andre steder i verden forsø-ger man, at skyde mange penge i at udvikle tilsvarende områder, men det er svært uden de historiske rammer, vi har i Medicon Val-ley. Mængden af intelligens pr. kvadratmeter er usædvanlig høj, og det skaber et kraftfelt med synergi.”

Medicon Valley startede oprindeligt som et samarbejde mellem universiteter på tværs

af Øresund, og netop det, at området stræk-ker sig over landegrænser, har været medvir-kende til den store succes, mener Stig Jørgen-sen.

FLEKSIBILITET OVER GRÆNSERNE”Det giver os en fleksibilitet, idet vi kan kom-binere det bedste fra de to lande. Vi sidder eksempelvis tæt på Christiansborg og be-slutningstagerne, det gavner også den sven-ske side af Medicon Valley. En anden fordel er at området tiltrækker investorer fra begge lande, faktisk fra hele verden, og ikke mindst har vi i kraft af samarbejdet over grænserne muligheder for at tiltrække EU-midler,” siger han.

Stig Jørgensen har netop vist en kinesisk delegation rundt, og Medicon Valley samar-

MEDICON VALLEY – ET KRAFTFELT AF KOMPETENCERMedicon Valley Academy er en interesseorganisation der varetager offentlige og private institutioner i at skabe et med høj vækst inden for Life Sciences i Skåne/Sjællandsområdet. Det officielle navn for vækstområdet er Medicon Valley. Navnet minder om det amerikanske center for it-virksomheder Silicon Valley, og det er ikke helt tilfældigt.

bejder nært med andre tilsvarende clusters af lifescience-virksomheder i både Baltikum, Polen og Rusland og dette arbejde vægtes højt.

”Vi er efterhånden ret berømte ude i ver-den. Både på grund af vores fire kernekom-petencer inden for sukkersyge, neuroscience, kroniske betændelsestilstande og kræftbe-handling, men i særdeleshed for vores unikke samarbejde mellem universiteter, sygehuse og farmaceutiske virksomheder og andre virksomheder, der leverer varer til sundheds-industrien.”

Se mere på Medicon Valley Academys hjem-meside: www.mva.org



CONNECT Denmark har nu afdelinger over hele landet. Organisationen ar-rangerer møder og konferencer og

har dagligt kontakt med hele underskoven af dansk erhvervsliv. Dertil kommer et nært samarbejde med uddannelsesinstitutioner og aktører i venturebranchen både i Danmark og internationalt. En af CONNECT Denmarks primære aktiviteter er springboards, hvor en række eksperter fra erhvervslivet i et par timer diskuterer en opstartvirksomheds for-retningsplan.

Listen over virksomheder, som har været igennem CONNECT Denmark i de tidligste faser og nu er blevet bæredygtige selskaber, er lang, men der er stadig et stort stykke arbe-jde at gøre, mener direktør i CONNECT Den-mark Dorte Wiene.

Dorte Wiene har viet sit liv og arbejde til at hjælpe højteknologiske iværksættere og investorer med at finde hinanden. Det foregår i det netværk, som hun selv oprettede i 2000, CONNECT Denmark, der er en non-profit organisation, som har til formål at hjælpe med udvikling af højteknologiske virksomheder.

PORTRÆT: NETVÆRKEREN

INSPIRATION FRA USADorte Wiene stødte i 1998 på CONNECT-ideen i San Diego, hvor hun var på forretningsrejse. Det slog hende, at mængden og kvaliteten af virksomhedsudvikling var meget høj – og det skyldtes i høj grad etablerede netværk.

”Særligt bioteknologi og telecom var på det tidspunkt i rivende udvikling i USA, mens der stort set ikke skete noget i Danmark. Allerede dengang blev jeg meget interesseret i princip-perne bag CONNECT, men der var stort set ikke nogle aktører i Danmark. Det ændrede sig dog hurtigt frem til 2000, hvor vi startede CONNECT Denmark.”

VIDENSDELING PÅ TVÆRS AF VIRKSOMHEDERMålet var at etablere et netværk med repræ-sentanter fra den del af det danske erhverv-sliv som havde en interesse i at arbejde med nye innovative virksomheder. Industri såvel

som rådgivere, kapital og pengeinstitutter, uddannelsesinstitutioner m.fl.

”Jeg mener, at det er det private erhverv-sliv, som er den primære faktor i opstart af højteknologiske virksomheder, og det blev også hurtigt tydeligt, at erhvervslivet føler et ansvar for at være med til at starte nye virk-somheder,” siger Dorte Wiene.

”Derudover kan de se værdien i, at deres nøglemedarbejdere udbygger deres netværk i underskoven af danske virksomheder. Det sker ofte, at de nye og gamle virksomheder, som møder hinanden på eksempelvis vores springboards, indleder et samarbejde.”

STADIG UDFORDRINGERDorte Wiene mener, at udviklingen i Danmark er gået stærkt, men der er stadig udfordrin-ger. En af dem er at øge fokus på udviklingen af de videnstunge virksomheder med vækst-potentiale.

”Vi har i Danmark svært ved at skelne mel-lem iværksættere. En biotekvirksomhed ad-skiller sig meget fra en servicevirksomhed. En biotekvirksomhed skal måske i markedet efter venturekapital i størrelsesordenen 100 mio. kr. Det er en udfordring, der også kræ-ver en holdningsændring i blandt andet det offentliges iværksætter-initiativer, det er jo netop disse videnstunge virksomheder, Dan-mark skal leve af i fremtiden.”

Se mere på www.connectdenmark.dk

Ud over rådgivning og fysiske rammer for nystartede virksomheder har Novi A/S i syndikering med andre venture

selskaber investeret godt en mia. kr. i sin por-tefølje af højteknologiske opstartsvirksom-heder. Virksomhederne er primært indenfor it og telekommunikation, sundhedstekno-logi og specielle biotech nicher. Kontakten til virksomhederne skabes og vedligeholdes gennem omfattende netværk samt Novi A/S´ ventureafdeling, som investerer i opstarts-virksomheder med internationalt potentiale, såvel som via innovationsmiljøet NOVI Inno-vation A/S. Som en af de få investorer på det

danske venturemarked har Novi A/S valgt at fokusere på de helt tidlige stadier af virksomhedernes udvikling, den såkaldte preseed- og seed-kapital. Her er der tradi-tionelt et hul i forhold til andre investorers investeringsstrategier, og det giver Novi A/S en interessant, men også risikobetonet niche, der øger muligheden for, at den ny-este danske forskning bliver til levedygtige virksomheder.

STOR RISIKO VED TIDLIG VENTUREDirektør i Novi A/S Poul Ernst Rasmussen siger: ”Der er utrolig stor risiko i de tidlige faser af en højteknologisk virksomheds op-start. Produktet kan være under udvikling eller patentering andre steder, og så er virk-somheden pludselig intet værd. Dertil kom-mer, at virksomhedens produkt skal gen-nem langvarige test, forsøg og offentlige godkendelser, hvor der kan vise sig uover-stigelige problemer. Dette gælder særligt for de højteknologiske virksomheder som medico- og bioteknologivirksomhederne.”Også de menneskelige faktorer kan vise sig at være hindringer for virksomhedens udvikling, fortæller Poul Ernst Rasmussen. Det kan eksempelvis være uenigheder om strategi mål og ledelse. Af de virksomheder, som Novi A/S indgår et venturesamarbejde med, er målet at mindst 20 - 30 pct. skal bringes frem til en exit i form af salg af virksomheden. Indtægterne ved disse exits skal dække over tabene ved de virksomheder, der ikke nåede så langt.

11 ÅR FRA IDÉ TIL SALGEt eksempel på et succesfuldt, men langvarig, exit er salget af medicovirksomheden Neu-rodan A/S til den tyske koncern Otto Bock i marts 2005. Neurodan blev oprettet i 1994 som et off-spring fra Aalborg Universitets Center for Sansemotorisk Interaktion. Novi A/S skød de første penge i projektet, og ef-terhånden som virksomheden udviklede sig, kom flere andre investorer med på vognen, som sammen modnede Neurodan A/S til et salg. Novi A/S mener, at salget af Neurodan er et godt dokumenteret eksempel på, hvordan et universitets viden, forskeres mod og tålmo-dig kapital med tilhørende kommerciel for-ståelse kan gå op i en højere enhed og skabe en økonomisk og teknologisk succes.

MARKEDSPRIS PÅ FORSKNINGENEt nyt venturekoncept, som Novi A/S er den første i Europa til at benytte sig af, giver mu-lighed for, at der kan investeres endnu tid-ligere i udviklingen af kommercielle idéer. Novi A/S´ LicFond henvender sig direkte til den forskning, der foregår på universiteter, hospitaler og andre forskningsinstitutioner. Målet er at indgå samarbejde om patenter med forskerne og institutionerne og udvikle ideen til salg til allerede vel- etablerede virk-somheder i den relevante branche i løbet af 2-3 år. Herefter overtager køberen fuldt ejer-skab og den fortsatte udvikling af produkter baseret på den patenterede teknologi.Novi A/S har i øjeblikket 7-8 projekter i gang i

LicFond-regi. For hvert projekt er der oprettet et aktieselskab, hvor forskningsinstitutionen indskyder rettigheder til viden samt arbejds-timer til videreudvikling, og hvor LicFond indskyder kapital og projektstyring.Samarbejderne er både kommet i stand gen-nem Novi A/S´ opsøgende arbejde og ved at forskningsinstitutionerne henvender sig di-rekte til Novi A/S med et projekt.

OM NOVI A/S I ØVRIGTUdover venturekapitalaktiviteterne har

Novi A/S i sit innovationsmiljø endvidere vur-deret mere end 750 idéer og har været med til at starte 77 højteknologiske virksomheder. Ca 50 % af disse er afleveret i en af følgende 4 succeskategorier: - Virksomheden sælges til en industriel

partner - Virksomheden har indtægter fra IPR, salg eller licensering - Virksomheden har modtaget privat kapital for videre udvikling - Virksomheden hviler i sig selv som en selvstændig virksomhed

Sideløbende hermed driver NOVI A/S dan-marks største forskerpark beliggende tæt ved Aalborg Universitet.

Novi A/S er finansieret af en række af de væsentligste spillere i den danske venture-branche, heriblandt ATP og Dansk Kapitalan-læg.

Se mere på www.novi.dk

NOVI A/S – LEDELSE OG ØKONOMI TIL GODE IDÉERForskerpark, innovationsmiljø og venturemidler. Nordjyske Novi A/S har det hele, og med 16 års erfaring er der megen hjælp at hente, hvis man som forsker står med en god idé.



Direktør i Novi A/S Poul Ernst Rasmussen

Dorte Wiene


Experience innovation. The BioTech Forum +ScanLab Exhibition is a showcase for the very latestinnovations created by the leading players in theNorthern European biotechnology industry. Don’t missthe single, most comprehensive life science event of theyear and meet the pioneers of tomorrow today.

Find inspiration. If inspiration is what you’re lookingfor, then look no further than the BioTech Forum+ScanLabLife Science Conference. The best minds in biomedicaland biotechnological research and development will begathered here to present the fruits of their labour, aswell as establish scientific and interdisciplinary networksand partnerships.

Create opportunity. If you’re a top executive or decision-maker in the global life science industry then aworld of possibilities awaits you at the BioTech Forum+ScanLab Partnering & Business Event.

As Northern Europe’s foremost networking platform forthe biotechnology industry, the business summit is anunparalleled opportunity to make contacts, form strategicalliances and ultimately, do business.

Where Biotechmeetsbusiness

Come to BioTech Forum+ScanLab,October 11-13 2005 at Stockholm International Fairs

www.biotechforum.org Solutions for Mankind

BIOTEKNOLOGI PENGENE STRØMMER TIL ... - doc…doc.mediaplanet.com/all_projects/648.pdf · s 4...

Documents

Transcript of BIOTEKNOLOGI PENGENE STRØMMER TIL ... - doc…doc.mediaplanet.com/all_projects/648.pdf · s 4...