BIOMASSEKATALOG - okologi.dk · 6 Bat 017 7 Hvis den afgassede biomasse er produceret udelukkende...

BIOMASSEKATALOG

Biomassekatalog 2017 3

Den økologiske branche ønsker en øget adgang til recirkulering af restprodukter, da recirkulering generelt er et mål i den økologiske produktion. Biogasanlæg er oplagte enheder til at recirkulere næringsstoffer, da biomassen effektivt hygiejniseres, og der produceres miljøvenlig energi.

Der er mange regelsæt, som er betydende for, hvilke biomasser, som kan tilgå et biogasanlæg, ikke mindst hvis den afgassede biomasse skal anvendes som gødning og jordforbedring i den økologiske produktion. Dette biomassekatalog giver en kort gennemgang af betydende regelsæt for input og anvendelse af restprodukter i biogasanlæg, hvorefter biomassekataloget viser, hvilke input, som er godkendt som økologisk gødning, hvilke input som er ikke-økologiske, men som kan anvendes i den økologiske produktion og endelig en negativ-liste over produkter som udelukker udbringning på økologiske marker. Listerne indeholder en kort beskrivelse af produkterne, samt reglerne for anvendelse.

Det er ikke altid klart eller logisk, hvordan et produkt er kategoriseret, ligesom der ikke er taget stilling til alle typer af organiske restprodukter i Økologivejledningen. Derfor er det en rigtig god ide at rette henvendelse til NaturErhvervstyrelsen, hvis man er det mindste i tvivl.

PRODUKTER TIL BIOGASANLÆG, DER LEVERER AFGASSET MATERIALE TIL ØKOLOGISKE LANDMÆND

Biomassekataloget er produceret i projektet ”Flere økologiske biogasanlæg for bedre økonomi og mindre miljøbelastning”, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.


ANVENDELSE AF GØDNINGS- OG JORDFORBEDRINGSMIDLER PÅ ØKOLOGISKE BEDRIFTERReglerne for anvendelse af gødnings- og jordforbedringsmidler på økologiske bedrifter tager udgangspunkt i Vejledning om økolo-gisk jordproduktion, hvori Bilag 1 gengiver tilladte ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler (ifølge Rådets forord-ning nr. 834/2007), samt krav til angivelse i logbogen for planteavl og eventuelle dokumentationskrav. Listen er en dansk udgave af EU-økologiforordningens positivliste. Produkterne kan være hus-dyrgødning, restprodukter fra husholdninger, institutioner og virk-somheder – herunder biologisk behandlet affald – eller det kan være produkter, som ikke er produceret til konsum, også kaldet bi-produkter. De kan både være af animalsk og vegetabilsk oprindel-se. Afhængigt af, hvordan inputmaterialet er kategoriseret, hører det under forskellige regelsæt.

På økologiske bedrifter må der højst udbringes 170 kg total kvæl-stof pr. ha, som er den maksimale tilførsel i hht. Nitratdirektivet. Er man økologisk mælkeproducent, må der maksimalt udbringes 140 kg total kvælstof pr. ha, og vil man have økologitilskud (på 830 kr. pr. ha) må man maksimalt udbringe 100 kg udnyttet kvælstof

pr. ha, uanset om man er husdyrbruger eller planteavler. For an-vendelse af ikke-økologiske gødninger uden særlige dokumentati-onskrav, er den maksimale tilførsel 50 kg udnyttet kvælstof pr. ha. Summen af økologisk og ikke-økologisk kvælstof må aldrig oversti-ge 170 kg total kvælstof pr. ha. Generelt gælder, at al ikke-økologisk gødning og jordforbedring skal angives i logbogen for planteavl, men der skal ikke regnes gødningseffekt af jordforbedringsmidler som tørv og komposteret have-/parkaffald. Afgasset biomasse skal altid føres som gødning i logbogen. Udnyttelsesprocenten af kvæl-stof beregnes af biogasanlægget ud fra et vægtet gennemsnit af udnyttelseskravet for de biomasser, som tilgår anlægget.

Ikke-økologisk gødning må ikke stamme fra jordløse brug og må ikke indeholde GMO eller stamme fra GMO-afgrøder.

AFFALDSPRODUKTERKomposteret eller afgasset kildesorteret organisk husholdningsaf-fald (KOD) er i Økologivejledningens Bilag 1 defineret som affald. For at rest- og affaldsprodukter kan udbringes på landbrugs-

MEJERIFORENINGENS BRANCHEREGLERUd over de ovenstående generelle regler, kan de forskellige brancher have særligt skærpede krav for anvendelse af rest-produkter. Bl.a. af frygt for spredning af BSE (kogalskab) har Mejeriforeningen indført et skærpet forsigtighedsprincip, som har udmundet i et krav om sporbarhed Således har Mejerifor-eningen forbudt deres medlemmer at udbringe spildevands-slam på ejendommens arealer. Der må heller ikke udbringes afgasset biomasse, hvis spildevandsslam indgår som in-put-materiale til biogasanlægget. Indkøbt grovfoder må heller ikke stamme fra arealer, som inden for en 3-årig periode har fået tilført spildevandsslam. Spildevandsslam er heller ikke godkendt ifølge Økologireglerne.

Anvendelse af komposteret husholdningsaffald/dagrenovati-on (KOD) som gødningsprodukter er kun tilladt til mælkepro-ducenter, hvis det afgasses i biogasanlæg og forinden er forbe-handlet, så urenheder og fejlsorteringer er fjernet. Affald fra storkøkkener kan ligeledes anvendes, hvis det op-fylder hygiejniseringskravene i affald til jordbekendtgørelsen.


Hvis den afgassede biomasse er produceret udelukkende ud fra input af økologiske produkter fra certificerede virksomheder, kan den betegnes som en økologisk gødning.

Betingelsen for at biomassen kan afsættes som økologisk er, at an-

BIOMASSE BESKRIVELSE VÆRDI LOVGIVNING / DOKUMENTATIONSKRAV

Øko-husdyrgødning Al gødning fra økologiske brug Indhold af letomsætteligt kulstof samt makro- og mikronæ-ringsstoffer

Maks. tilførsel på 140 kg total- N pr. ha/100 kg udnyttet N

Øko-planterester: afgrøder Alle typer af afgrøderester fra hhv. omlægger-arealer og øko-arealer fra landbrug og gartneri

Indhold af letomsætteligt kulstof samt makro- og mikro- næringsstoffer

Udn.krav til N = 40 procent af total-N

Glycerin Let-omsættelig energi til biogas-processen

Høj energiniveau Uden GMO

POSITIV LISTE: ØKOLOGISK BIOMASSE

lægget autoriseres. Eksempler på økologiske produkter er gengivet i nedenstående positiv-liste.

Listen indeholder kun produkter fra økologiske landbrugsbedrifter og glycerin.

Tabel 1 Biomasser som kan tilgå et autoriseret økologisk biogasanlæg

jorden, skal de opfylde reglerne i Affald til jord bekendtgørelsen (tidligere kaldet slambekendtgørelsen). Den beskriver, hvilke rest-produkter, som kan anvendes som gødning uden særlig tilladelse fra kommunen (Bilag 1), håndtering og udbringning, maksimal dosering pr. ha samt grænseværdier for, hvad restprodukterne må indeholde (Bilag 2). Grænseværdierne omhandler tungmetaller og miljøfremmede stoffer og skal være opfyldt, når restproduktet tilgår biogasanlægget. Ved anvendelse hos økologer er der særligt skærpede krav til indholdet i KOD. Ved anvendelse i biogasanlæg sker der en betydelig fortynding med øvrige biomasser på anlæg-get. Spildevandsslam er ikke tilladt at anvende på økologiske brug.

De fleste biogasanlæg modtager mindre end 25 pct. restprodukter, målt på tørstof, da hele den afgassede biomasse ellers klassificeres som slam eller affald og derfor skal følge kravene i slambekendtgø-relsen (maks. fosfordosering, kort og indsendelse af gødningsplan til kommunen), i stedet for de ”almindelige gødningsregler”, som findes i gødningsbekendtgørelsen og i husdyrgødningsbekendtgø-

relsen. Affald til jordbekendtgørelsen indeholder desuden hygiej-niseringskrav (Bilag 3), som beskriver kravene til hygiejnisering af forskellige produkter, afhængigt af anvendelse. Afgasning i biogas-anlæg er effektivt til at reducere bakteriekim. Der er forskellige mu-ligheder for hygiejnisering - jo højere temperatur, des lavere krav til opholdstid i reaktortank. F.eks. kan alle typer af affaldsprodukter udbringes efter ”kontrolleret hygiejnisering” (kræves for KOD) som kræver 1 times ophold i reaktor ved 70 grader, 6 timer ved 55 grader eller 10 timer ved 52 grader. For separate hygiejniseringstanke er kravene lidt lavere, men med krav til opholdstid i reaktortanken på 7 – 14 døgn. Ved kontrolleret hygiejnisering skal anlægget udtage prøver til analyse for indhold af patogener og dokumentere, at den behandlede biomasse er fri for salmonella og har et indhold af E. coli og enterokokker, som er lavere end 100 CFU pr. gram vådvægt for hver af de to bakteriearter.

BIPRODUKTERBiprodukter er reguleret i henhold til Biproduktforordningen.

Animalske biprodukter kan udgøre en risiko for smittespredning, og der er derfor krav til hygiejnisering. Animalske biprodukter er opdelt i kategorier, afhængigt af den vurderede sundhedsrisiko. Ifølge økologireglerne er der 2 kategorier af animalske biprodukter, som må tilgå et biogasanlæg. Af de såkaldte Kategori 2-materialer er mave-tarmindhold fra aflivede dyr uden specificeret risikoma-teriale (SRM) godkendt. Kategori 3-materiale er alt sammen god-kendt og udgøres af hele eller dele af slagtekroppe, blod-, protein- og fedtprodukter, fejlproduktion fra fødevareproduktionen (forkert emballage el.), biprodukter fra mælkeforarbejdning, vanddyr uden sygdomstegn (ikke vandlevende pattedyr), biprodukter fra vand-dyr, æg, æggeskaller og andre biprodukter fra æg. Hygiejniserings-kravene i biproduktforordningen kræver, at ovennævnte materia-ler opvarmes til 70 grader i minimum en time.

MAKSIMAL ANDEL AF FODER- OG ENERGIAFGRØDER SOM MÅ TILGÅ BIOGASANLÆGGETEndelig er der definitioner for ”bæredygtig biogas”, idet Bekendt-gørelsen om bæredygtig produktion af biogas stiller krav om en

maksimal andel af foder- og energiafgrøder, som må tilgå et til-skudsberettiget biogasanlæg. Græs fra vedvarende arealer indgår ikke. Frem til 1. august 2018 må foder- og energiafgrøder maksi-malt udgøre 25 pct. Herefter reduceres den tilladte andel til 12 pct. Baggrunden er, at bæredygtigheden netop afspejler, at inputmate-rialet udgøres af rest- og affaldsprodukter.

NØDVENDIGE DOKUMENTER FOR AT AFSÆTTE AFGASSET BIOMASSESom producent af afgasset biomasse til økologiske brug skal man dokumentere afsat mængde, kvælstofindhold, kvælstof-udnyttel-seskrav, evt. økologistatus og indgangsprodukter til modtagerne. Det kan f.eks. fremgå af fakturaen eller en deklaration. Er biomas-sen delvist økologisk, skal andelen af ikke-økologisk kvælstof fremgå, og indgår der produkter med risiko for GMO-materiale, skal der ligeledes foreligge en GMO-erklæring.

Udbragt mængde, dato, kvælstof og udnyttelseskrav registreres hos modtageren i Gødningsafsnittet i logbogen.


Kartoffelkondensat Restprodukt fra kogning af vaskede kartofler

Indhold: 0,9 kg N, 0,1 kg P, 1,7 kg K kg pr ton. Tørstofindhold 3,5%

Gødningen er omfattet af affald til jordbekendtgørelsen. Udn.krav til N = 40 procent af total-N

Komposteret dagrenovati-on (KOD)

Kildesorteret vegetabilsk og animalsk (organisk) husholdningsaffald

Indhold af makro- og mikronærings-stoffer samt kulstof

KOD: Fra lukket og overvåget indsam-ling, godkendt i DK. Særlige grænse-værdier for tungmetaller. Udn.krav til N = 20 procent af total-N

Madaffald fra servicesek-toren (KOD)

Rester fra butikker, restauranter og storkøkkener. Komposteres



Rester fra fiskeindustri Biprodukt, kategori 3.Udn.krav til N = 40 procent af total-N

Pektin Vegetabilsk biprodukt. Polysakkarid Stor energi-værdi i biogasanlægget

Planterester: afgrøder Alle afgrøderester fra hhv. konv. og økologiske bedrifter


GMO-frit. Udn.krav til N = 40 procent af total-N

Planterester: Biprodukter Frasorteret korn, rapskager/skrå, skaller, maltspirer mm.


GMO-frit. Udn.krav til N = 40 procent af total-N

Planterester: BiprodukterPlanterester: Tang

Vasket tang Indhold i den organiske tang: 20 kg N, 2 kg P og 3 kg K


Planterester: øvrige Grødeskæring, have- parkaffald Lav på næringsstoffer, høj på kulstof (jordforbedring). Kræver lang tid i reaktor

Ingen N-udn.krav. Kategoriseres som jordforbedring

Pressesaft fra grønpillefa-brikker

Indhold af letomsætteligt kulstof samt makro- og mikronæringsstoffer

Biprodukt. Uden tilsætning af kemiske hjælpestoffer.Udn.krav til N = 40 procent af total-N

Protamylasse Kartoffelfrugtsaft Indhold: 8 kg N, 5 kg P, 69 kg K, 4 kg Mg, 8 kg S pr. ton


Savsmuld, bark og træflis Uden kemisk behandling efter fæld-ning

Jordforbedring. Kræver lang tid i reaktor

Ingen N-udn.krav

Vegetabilske biprodukter fedt, olie, glycerin, gærfløde fra frem-stilling af øl og spiritus

Let omsætteligt kulstof, stort gas- potentiale

GMO-frit.

Vegetabilske biprodukter - øvrige

Fra produktion af sukker, kartoffelfor-arbejdning, marmelade o.a.

GMO-frit. Må ikke indeholde tilsat svovlsyre, kons.midler, skal være rene produkter, fri for andre stoffer. Udn.krav til N = 40 procent af total-N

Vinasse: Flydende Restprodukt fra sukkerfremstilling. Indhold: 8 kg N, 210 kg K, 70 kg S pr. ton. Indeholder også Ca, B, Fe og Zn.


Vinasse: Fast Flydende vinasse tilsat gips Indhold: 0-4 kg N, 210 kg K, 160 kg S og 100 kg Ca pr. ton. Indeholder desuden B, Fe og Zn.


Øko-biprodukter, f.eks. valle fra økologiske meje-rier, øko-slagteriaffald

Valle: Biprodukt fra Højt indhold af letomsætteligt kulstof i valle. Slagteriaffald er rig på kulstof og næringsstoffer


Øko-madaffald Fra økologiske storkøkkener Indhold af letomsætteligt kulstof samt makro- og mikronæringsstoffer


Øko-planterester fx. fra økobryggerier og økologi-ske bagerier

Det er vigtigt at produkterne er rene vegetabilske rester og ikke indeholder affaldsdele, som pap, plastic osv.

Indhold af letomsætteligt kulstof samt makro- og mikronæringsstoffer


BIOMASSE BESKRIVELSE VÆRDI LOVGIVNING / DOKUMENTATIONSKRAV

Alge- og tangprodukter Indsamlet, vasket tang Våd tang har størst methan-udbytte (155 ml CH4/g tang). Indeholder man-ge næringsstoffer – organisk bundne

Krav om behandling f.eks. ved afgas-ning. Udn.krav til N = 40 procent af total-N

Animalske biprodukter Blod-, horn-, hov-, ben-, kød-, fjer- og fiskemel samt hud, pels og uld

Kød- og benmel har mellem til højt næringsstofindhold, højt energiind-hold

Må ikke komme fra jordløse brug Biprodukter, kategori 3. Udn.krav til N = 40 procent af total-N

Animalske biprodukter Valle fra mejerier Lavt indhold af næringsstoffer, men højt energiindhold

Må ikke komme fra jordløse brug Biprodukt, kategori 3. Udn. krav til N = 40 procent af total-N

Animalske biprodukter Mave- tarmindhold fra slagtede dyr Høj energi- og næringsværdi, både makro- og mikronæringsstoffer

Må ikke komme fra jordløse brugBiprodukt, kategori 2. Udn.krav til N = 40 procent af total-N

Flotationsfedt fra andet end slagterier

Fedtrester fra mejerier eller garverier (fx limlæder).

Lavt indhold af næringsstoffer, men høj energiværdi til gas

Må ikke komme fra jordløse brug Biprodukt, kategori 3

Husdyrgødning Ubehandlet gødning fra konv. brug. Al øko-gødning


Ikke fra jordløse brug. Udn.krav til N afhænger af husdyr- og gødningstype

Kartoffelfrugtsaft Produkt fra stivelses- og proteinproduktion

Indhold: 1,5 kg N, 0,3 kg P, 3,8 kg K, 0,2 kg Mg og 1 kg S pr. ton. Tørstofindhold: ca. 25%


POSITIV LISTE: IKKE-ØKOLOGISKE GØDNINGS- OG JORD- FORBEDRINGSMIDLER SOM ER TILLADT AT ANVENDE I ØKOLOGISK PRODUKTION

Tabel 2 Biomasser som kan tilgå et delvist økologisk biogasanlæg. Den afgassede biomasse kan afsættes som delvist / ikke-økologisk gødning henholdsvis delvist økologisk i det given indbyrdes forholdstal på økologiske brug


De produkter, som ikke er indeholdt i Økologireglernes Bilag 1, må ikke anvendes i den økologiske produktion. Listen indeholder produkter, som er klassificeret som spildevand eller som ikke kan an-vendes pga. deres oprindelse. Nedenstående liste viser sådanne pro-dukter, hvoraf flere er godkendt i Mejeriforeningens branchepolitik.Der er nedsat en arbejdsgruppe med det formål at formulere anbe-falinger, som kan øge økologiens adgang til plantenæringsstoffer

BIOMASSE BESKRIVELSE ÅRSAG TIL AT DET IKKE MÅ TILGÅ

Affald fra medicinalindustrien

Eluat Restprodukt fra produktion af mælkesyrebakte-rier. Næringsrigt restprodukt

Produceret på grundlag af GMO

Fedtfang fra rensningsanlæg Højt energiindhold Spildevandsrest

FertiGro Knuste svinetarme Processpildevand

Mucosa-vand Tarmvæske fra svin Processpildevand

Novo-gærfløde Biprodukt fra fremstilling af insulin Produceres ud fra GM-gærceller

NovoGro Biprodukt fra fremstilling af enzymer og insulin Produceret ud fra GMO

Slam fra dambrug Næringsstof- og kulstofrigt affald Spildevand

Slagteriaffald Næringsstof- og kulstofrigt affald Spildevand

Spildevandsslam Næringsstof- og kulstofrigt affald Spildevand

Vegetabilsk processpildevand Væsentligt næringsstofindhold, f.eks. fra suk-kerproduktion, kartoffelfabrikker, marmelade-fabrikker mv.

Processpildevand, dvs. hvis det indeholder tilsat svovlsyre, konserveringsmidler o.lign.

Tabel 3 Biomasser som ikke må tilgå biogasanlæg, som afsætter til økologiske landmænd.

via recirkulering. Dette kræver en udvidelse af økologivejlednin-gens Bilag 1 liste, som kun kan udvides gennem en ændring af EU- økologiforordningen.

Negativ liste: Hvis nedenstående produkter indgår i biomassen, må den ikke anvendes i økologisk produktion.

NEGATIV LISTE: PRODUKTER SOM IKKE ER TILLADT AT ANVENDE I DEN ØKOLOGISKE PRODUKTION

Økologisk LandsforeningSilkeborgvej 260

8230 ÅbyhøjT: 87 32 27 00

[email protected]

/okokonsulenter @okologidk /okologi.dk

BIOMASSEKATALOG - okologi.dk · 6 Bat 017 7 Hvis den afgassede biomasse er produceret udelukkende...

Documents

Transcript of BIOMASSEKATALOG - okologi.dk · 6 Bat 017 7 Hvis den afgassede biomasse er produceret udelukkende...