Bilag - Asfaltarmeringkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/delegate/handlers/GetFile... · Web viewSide...

FJERNES INDEN UDBUDFJERNES INDEN UDBUD

SAB – Varmblandet asfalt (inkl. bilag Asfaltarmering) og SAB – Overfladebehandling

Vejledning i brug af paradigmet (til skribent af et udbudsmateriale)For at gøre det nemmere og hurtigere for dig at formulere udbudsbetingelser har Vejdirektoratet udarbejdet udbudsparadigmer, som skal anvendes, når vi udbyder opgaver til rådgivere og entreprenører.

Hele vejledningen er en hjælp til dig og skal naturligvis fjernes, så den ikke optræder i det færdige dokument.

Det er afgørende, at vi meget præcist beskriver vores bestillinger, så det er klart og entydigt, hvad vi ønsker leveret. Ved at opbygge udbudsmaterialet efter en ensartet og genkendelig struktur gør vi hele udbuds-processen lettere både for dig som VD-medarbejder og for vores leverandører.

Paradigmerne tilpasses løbende i forbindelse med nye love, bekendtgørelser og standarder samt de erfaringer Vejdirektoratet indhenter, vores ønsker om rationalisering og meget mere.

DERFOR SKAL DU ALTID BRUGE PARADIGMER, NÅR DU UDARBEJDER UDBUD!

Du må IKKE hente et tidligere udbud og ”blot” tilpasse det, da det kan være blevet forældet i mellemtiden.For at gøre skriveprocessen lettest mulig for dig, er vejledningen en del af selve paradigmetekstens udseende. De forskellige farver, markeringer og parenteser betyder følgende:

Rød tekst er vejledning til dig. Den kan slettes, når du er klar til det. Den røde tekst SKAL senest fjernes i forbindelse med dokumentets færdiggørelse.

Sort tekst på hvid baggrund er standardtekst, der er gældende for alle entrepriser.Denne tekst må som udgangspunkt IKKE ændres eller slettes. Du skal dog fjerne den, hvis et afsnit eller en tekst overhovedet ikke er relevant for dit udbud.

Sort tekst med turkis skyggefarve er tekst, der skal tilpasses det konkrete projekt.

Teksten skal ENTEN medtages uændret hhv. fjernes ELLER konkretiseres for den konkrete opgave – se nedenstående forklaring af de to typer parenteser.

Det er vigtigt, at det er hele afsnit, der tildeles den turkis skyggefarve, for at lette redigeringen til sidst. Skyggen skal fremstå som en samlet blok og ikke som i dette afsnit, hvor det kun er linjerne, der er markeret. Hvis man kun giver enkelte ord eller sætninger skyggefarve, virker vejledningen i at fjerne skyggefarven ikke.

Det sikres, at man benytter den rigtige turkis farve ved at vælge typografien ”Turkis skyggefarve” – eller vælge præcis denne farve:

Den turkis skyggefarve beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Al skyggefarve fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

Ctrl+A (marker alt) -> væltet malebøtte (skygge) -> vælg ”ingen farve”.

[En hel tekstblok indrammet af firkantet parentes] betyder, at du udelukkende skal tage stilling til, om teksten skal med eller ej. Ordlyden indenfor parentesen må som udgangspunkt ikke ændres.

Den firkantede parentes beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Alle parenteser fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter [ -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter ] -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

GB 11. aug 2020 DT-BBM-BEF / Belægninger Udbud og kontrahering Juni 2021 13/19291-1

[ ] Intern[x ] Ekstern

FJERNES INDEN UDBUDFJERNES INDEN UDBUDSAB – Varmblandet asfalt (inkl. bilag Asfaltarmering) og SAB – Overfladebehandling

En tekstblok <hvor en del af teksten er indrammet af en kantet parentes> betyder, at du SKAL skrive en opgavespecifik tekst her – fx et tidsrum.

Den kantede parentes benyttes også i links til internettet og kan derfor ikke fjernes som beskrevet ovenfor. De skal fjernes enkeltvis.

Hvis der er behov for at tilføje tekst, der ikke fremgår af paradigmet, SKAL denne tekst markeres med gul fremhævning i udkast til udbudsmateriale.

For at gøre arbejdet så let som muligt for dig og sikre et færdigt dokument uden fejl, bør du gå frem i denne rækkefølge:

1. Læs denne vejledning igennem hver gang, også selvom du mener, du kan huske, hvad der står. Skriv den eventuelt ud.

2. Lav ét samlet dokument – SBB – for alle dokumenter.

3. Aktiver ændringsfunktionen i Word og indstil den, så du ikke ser ændringerne, men kun det færdige dokument. Ændringerne kan altid kaldes frem, hvis du får brug for det.

4. Fjern de afsnit i dokumentet, der ikke er relevante for dit udbud.

5. Tag stilling til tekst med turkis skyggefarve – med enten [firkantede] eller <kantede> parenteser.

6. Tilføj tekst, hvis det er påkrævet. Marker den med gul tekstfremhævningsfarve.

7. Slet rød tekst, når du er sikker på, at vejledningen er forstået. Du kan kalde teksten frem igen, så længe du ikke har ”accepteret” ændringerne i Word.

8. Læs dokumentet omhyggeligt igennem. Hænger det hele sammen?

9. Først NÅR BÅDE DU OG DEN DOKUMENTANSVARLIGE er sikre på, at alt er korrekt og kan forstås entydigt af leverandøren, må du gå videre til punkt 9.

10. ”Accepter alle ændringer”, fjern de blå og gule markeringer og gør al tekst sort. Slå ændrings-funktionen fra.

Det røde skema nederst på siden bruges til dokumentstyring, som sker i flere trin: I forbindelse med godkendelse af et specifikt paradigme (fx Afvanding) skal skemaet udfyldes af den

paradigmeansvarlige.

Skemaet slettes, når du har udarbejdet et projektspecifikt dokument.

Opdager du fejl i paradigmet eller har du forslag til forbedringer, så skal du kontakte den paradigme-ansvarlige enhed eller netværk. Ændringer skal godkendes iht.” Proceduren for Drift af udbudsparadigmer”.

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

GB 11. aug 2020 DT-BBM-BEF / Belægninger Udbud og kontrahering Juni 2021 13/19291-1

[ ] Intern[x ] Ekstern

FJERNES INDEN UDBUDFJERNES INDEN UDBUD


Ændringslog for paradigmeDer vises kun ændringer, der går op til 5 år tilbage. Alle tidligere ændringer må forventes at være implementeret. Ændringslog kan med fordel fjernes inden du går i gang med at udarbejde SBB.

Vær opmærksom på, at hvis paradigmet også findes i en engelsk version, skal der tages stilling til, om denne også skal revideres.

Såfremt ændringslog for tidligere revisioner ønskes til gennemsyn kontaktes [email protected] .

I teksten er anvendt forkortelsen VRG = Vejreglernes paradigmer.

Dato Ændring Baggrund

23.11.16 Paradigme lagt i nyt layout, så det er ens med øvrige udbudsparadigmer.

Ønske om ensretning af alle dokumenter, der samles til en SBB.

23.11.16 Konsekvens editering af dokument i forhold til IKT grundlag og krav.

Konsekvens editering af dokument i forhold til IKT grundlag og krav

23.11.16 Flytning af asfalt fræse beskrivelser fra SAB Jordarbejder til SAB Varmblandet Asfalt, samt faglig tilretning af beskrivelserne.

Ønske om at samle asfalt fræse beskrivelserne i den faglige korrekte SAB

22.02.17 Konsekvensændring i afsnit 4.1 - Alment på baggrund af at VDs laboratorie bliver udliciteret.

Konsekvens ændring på baggrund af at VDs laboratorie bliver udliciteret

18.06.18 Konsekvensændring generelt i forbindelse med at AAB varmblandet asfalt 2012 er gjort historisk.

Konsekvensændring på baggrund af at AAB Varmblandet asfalt 2012 er gjort historisk.

07.01.2019 Konsekvensrettet generelt i forbindelse med overgang til AB 18, samt indskrevet krav til IRI-tal og termografi. Samt tilføjelse af tilladelse af op til 30 % genbrugsasfalt i ABB og Slidlag.

Konsekvensrettet med overgang til AB 18 og indskrevet ekstra krav til kvalitet ved IRI-tal (jævnhed) og termografi. Samt tilføjelse af tilladelse af op til 30 % genbrugsasfalt (aftale mellem VD og AI for 2019)

03.07.2020 Konsekvensrettelser af afsnit omhandlende asfaltfræsning og tilrettet AAB Materialekrav for 2020, samt tilføjet krav til anvendelse af Feeder

Der er kommet en selvstændig AAB Fræsning af belægninger hvorved der er lavet en ny SAB Fræsning af belægninger. Der er kommet nye AAB materialekrav for 2020. Der er skrevet krav ind om anvendelse af Feeder på Motorveje.

mailto:[email protected]

Side 5 af 28SAB – Varmblandet asfalt <Entreprisenummer>

Varmblandet asfaltSupplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt.

1 Alment

1.1 Entreprenørens ydelser

Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag, som angivet i fagmodellen (og belægningsskemaet). De angivne asfalttykkelser og densiteter er udregnet på grundlag af en forventet trafikbelastning i en <20 års> periode.

Ved nyanlæg, hvor man forventer at måle E-modul på SG, medtages:Da materialekonstanter (E-moduler) endnu ikke er målt, er belægningsdimensioneringen foreløbig i belægningsskemaet. Såfremt den endelige dimensionering giver anledning til at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i det nederste GAB-lag. Ændringen vil maks. være ±70 kg/m2.]

[Den foreløbige belægningsdimensionering er udarbejdet under forudsætning af en materialekonstant (E-Modul) for råjord på <45> MPa.]

Entreprenøren skal foreskrive og dokumentere sammensætning af den tilbudte asfalt ved sin ydeevnedeklaration.

Særlige forholdHer anføres eventuelle særlige forhold, der er specifikke for projektet. F.eks. kan for veje op mod en bro anføres:Inden udlægning af slidlag påbegyndes, skal entreprenøren eftervise jævnheden (overgangen) mellem bro og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter over broen samt 30 meter ud over broens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert kørebanetværsnit. Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning, medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på brobelægningen.

Sidste afsnit i AAB, pkt. 1.1 udgår og erstattes af SAB – Arbejdsplads, pkt. 4.

Hvis der anvendes asfaltarmering i entreprisen, skal nedenstående tekst anvendes.Beskrivelser og anvendelse af asfaltarmering forefindes i Bilag - Asfaltarmering

1.2 Underlag

Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SG-laget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus.

Opbrydning af eksisterende belægningAlle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger bør ske ved enten asfaltskæring eller rillefræsning. Ved sideudvidelser skal der rillefræses.

Træffes der tjæreholdig asfalt skal dette holdes adskilt fra ikke tjæreholdig asfalt.


AsfaltskæringArbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer, hvor der ikke efterfølgende tilsluttes ny belægning.

For fræsning af belægninger se SAB – Fræsning af belægninger.

1.3 Krav til ydeevnedeklaration og kontrol efter entreprisestørrelse

Krav til ydevaredeklaration og kontrolomfang bør overvejes i forhold til de generelle regler beskrevet i AAB. For større arbejder anføres normalt:Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse II.

For mindre arbejder anføres normalt:Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse I.

Dog kræver Bygherre udleveret komprimering for visse typer asfalt.

Kontrolomfanget for mindre arbejder bør overvejes i forhold til arbejdes størrelse.Eksempel ved udførelse af rundkørsel:

Minimum 6 stk. borekerner for henholdsvis bære-, binde- og slidlag til indbygget hulrum/komprimeringskontrol.

Såfremt der skal udføres støjreducerende slidlag ”SRS”, medtages følgende:

For SRS:[Specifikationer udarbejdes jf. AAB - Varmblandet asfalt, afsnit 2.2.3.

Den for deklarationen gældende kornkurve skal specificeres med alle sigtestørrelser, som der stilles krav til i AAB - Varmblandet asfalt, for den tilsvarende asfalttype. For nye asfalttyper specificeres som minimum de for SMA gældende sigtestørrelser.

Omfanget af kontrol for SRS er angivet særskilt i afsnit 4.]

Såfremt der skal udføres slidlag af typen ”SMA 8 KVS”, medtages følgende:For SMA 8 KVS:[[Specifikationer udarbejdes jf. AAB - Varmblandet asfalt, afsnit 2.2.3 svarende til SMA.

Den for deklarationen gældende kornkurve skal specificeres med alle sigtestørrelser, som der stilles krav til i AAB - Varmblandet asfalt, for den tilsvarende asfalttype. For nye asfalttyper specificeres som minimum de for SMA 8 KVS gældende sigtestørrelser.]

Omfanget af kontrol for SMA 8 KVS er angivet særskilt i afsnit 4.]

1.4 Genbrug

Genbrug i AAB udgår og erstattes med:

Der accepteres genindvundet asfalt i henhold til DS/EN 13108-8.


1.5 Funktionskrav

1.5.1 Friktionskoefficient

Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået, efter at afhjælpning har fundet sted.

Friktionsmålingen udføres efter DS/CEN/TS 15901-14 (ViaFriction).

Tilladt hastighed angives:

Tilladt hastighed er > 80 km/t på <vejnavn>.

Tilladt hastighed er 60 - 80 km/t på <vejnavn>.

Tilladt hastighed er 50 km/t på <vejnavn>.

Tilladt hastighed er < 50 km/t på <vejnavn>.

1.5.2 Jævnhed i længderetning

Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejdirektoratets profilograf.

Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen.

For nyanlæg medtages nedstående: [Der stilles krav til IRI-værdier, jf. SB ad §12.]

Krav til jævnhed angives:

Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed > 80 km/t” på <vejnavn>.

Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed 80 km/t” på <vejnavn>.

Der skal foretages målinger på ABB-laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målingerne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget.

For nyanlæg medtages nedstående: [Jævnhedskravene jf. AAB for slidlag gøres gældende for ABB.]

Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning har fundet sted.

1.5.3 Profil

Bemærk, at krav til langbølgethed kan kun anvendes i forbindelse med nyanlæg:[Langbølgethed må ikke forekomme.

Krav til langbølgethed er defineret på baggrund af en profilografmåling, hvor antallet af ujævnheder ≥ 15 mm på en vilkårlig 1000 m strækning ikke må være større end 9.


Jævnhedskravet er bestemt ud fra en simulering af en viagrafmåling med en 20 m lang retskede.]

TværfaldAfvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre end 3 ‰.

Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte bære- og bindelag overalt være mindre end 3 ‰.

1.5.6 Refleksion

Hvis størstedelen af strækningen er ubelyst skal medtages[Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt. 2.2.1 anførte krav til ubelyst vej, medmindre andet er angivet nedenfor.

På <vejnavne> er krav til belyst vej gældende.] Hvis størstedelen af strækningen er belyst skal medtages[Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt. 2.2.1 anførte krav til belyst vej, medmindre andet er angivet nedenfor.

På <vejnavne> er krav til ubelyst vej gældende.]

Belægningens refleksionsfaktor bestemmes efter bindemiddelhinder er slidt af stenmaterialet.

Som alternativ til bestemmelse af refleksionsfaktor på overfladen af den udførte belægning, efter bindemiddelhinder er slidt af, kan entreprenøren vælge at bestemme belægningens refleksion som beskrevet i AAB afsnit 2.2.1, idet refleksionen bestemmes på opborede kerner fra den udførte belægning.

2. Materialer

2.1 Råmaterialer

2.1.1 Bindemidler og klæbemidler

Afsnit 2.1.1 i AAB udgår.

Som bindemiddel anvendes type:

Vejbitumen iht. DS/EN 12591 "Bitumen og bituminøse bindemidler - Specifikationer for vejbitumener"

Polymermodificeret vejbitumen iht. DS/EN 14023 "Bitumen og bituminøse bindemidler - Rammespecifikation for polymermodificerede bitumener"

Som klæbemiddel anvendes type:

Bitumenemulsion og modificeret bitumenemulsion iht. DS/EN 13808 "Bitumen og bituminøse bindemidler - Ramme for specificering af kationiske bitumenemulsioner"


Ved vejstrækninger, som motorveje, motortrafikveje, omfartsveje, ramper, rundkørsler, svingbaner og buslommer og/eller veje med trafikklasse T5 eller højere skal følgende tekst anvendes. Kontakt afdelingen Befæstelser (DT-BBM-BEF) for vejledning:[For slidlagsmaterialer på <vejnavn> skal anvendes PMB iht. DS/EN 14023.]

Til bindemiddel i SMA 8 KVS anvendes en PMB 40/100-75 iht. DS/EN 14023 "Bitumen og bituminøse bindemidler - Rammespecifikation for polymermodificerede bitumener" , der skal overholde følgende krav:

− Penetration ved 25 °C: 40-100 x 0,1 mm (klasse 5)− Blødhedspunkt k&r: ≥ 75 °C (klasse 3)− Masseændring efter RTFOT: ≤ 0,5 % (klasse 3)− Flammepunkt: ≥ 220 °C (klasse 4)− Brudpunkt Fraass: ≤ -15 °C (klasse 7)− Elastisk tilbagegang ved 200 mm og 10 °C: ≥ 75 % (klasse 2)− Ændring af blødhedspunkt k&r efter RTFOT: ≤ 12 °C− Elastisk tilbagegang ved 200 mm og 10 °C efter RTFOT: TBR (klasse 1)− Forskel i blødhedspunkt k&r efter tubetest, ≤ 5 °C (klasse 2)

Detailvalg af bindemiddel og klæbemiddel påhviler alene entreprenøren.

2.1.2 Stenmaterialer


Som stenmateriale anvendes type:

Naturlige stenmaterialer iht. DS/EN 13043 "Tilslag til bituminøse blandinger og overfladebehandling af veje, lufthavne og andre trafikerede områder"

Som tilført filler anvendes type:

Naturlige materialer og/eller produceret materiale, af mineral oprindelse jf. DS/EN 13043 "Tilslag til bituminøse blandinger og overfladebehandling af veje, lufthavne og andre trafikerede områder"

Som tilført filler i SMA 8 KVS kan anvendes kalk, kulflyveaske, hydratkalk og portland cement iht. DS/EN 13043.

Afsnit 1.4 – Genbrug i AAB udgår og erstattes med:

Der accepteres genindvundet asfalt i henhold til DS/EN 13108-8.

Der stilles følgende krav til det totale stenmateriale ≥ 4 mm:

ABBVed vejstrækninger, som motorveje, motortrafikveje, omfartsveje, ramper, rundkørsler, svingbaner og buslommer og/eller veje med trafikklasse T5 eller højere skal følgende tekst anvendes. Kontakt afdelingen Befæstelser (DT-BBM-BEF) for vejledning:[For ABB på <vejnavn> skal anvendes Æ10 ≥ T5.]

Knusningsgrad (Æ10 ≥ T5) C95/1


Knusningsgrad (Æ10 < T5) C50/10

Kornform FI20

Knusningsgrad LA30

GAB 0Knusningsgrad C50/30

Detailvalg af stenmateriale og tilført filler påhviler alene entreprenøren.

PA, AB og KBL

Knusningsgrad (Æ10 ≥ T5) C95/1 Knusningsgrad (Æ10 < T5) C50/10

SMA, SMA 8 KVS, TB k

Knusningsgrad C95/1 Kornform FI20

Knusningsgrad LA30

2.1.3 Additiver


Som additiver anvendes:

Kemiske og/eller organiske materialer jf. DS/EN 13108-1, hhv. DS/EN 13108-5 "Bituminøse blandinger - Materialespecifikationer"

Ved vejstrækninger, som motorveje, motortrafikveje, omfartsveje, ramper, rundkørsler, svingbaner og buslommer og/eller veje med trafikklasse T5 eller højere skal følgende tekst anvendes. Kontakt afdelingen Befæstelser (DT-BBM-BEF) for vejledning:[For ABB på <vejnavn> skal anvendes additiv.]

Detailvalg af additiver påhviler alene entreprenøren.

2.2 Varmblandede asfaltmaterialer

2.2.0 Generelle krav

Afsnit 2.2.0 i AAB udgår og erstattes af nedenstående:

Asfaltmaterialerne skal tilfredsstille følgende generelle krav.

Krav til hulrum og komprimering er under forudsætning af, at belægningen maskinudlægges i en lagtykkelse, der mindst svarer til minimumsmængden. Minimumsmængder er under forudsætning af profilrigtigt og/eller afrettet underlag.

I beregning af tolerance er den statistiske værdi "t" (Students t) svarende til 90 % signifikansniveau. Værdierne fremgår af afsnit 4.3.4.

Tolerancer beregnes på serier af mindst 6 prøver og fortrinsvis 12 prøver.

I tvivlstilfælde ved synlige afvigelser i delområder kan bygherren ud over den almindelige kontrol forlange udtaget prøveserier, ikke nærmere samling end 50 mm eller nærmere


kant end 250 mm. I sådanne tilfælde lempes efterfølgende tolerancekrav med 3 procentpoint.

Krav vedrørende bitumenhård og Marshallkriterier jf. AAB udgår.

Asfaltkrav fremgår af nedenstående skemaer.

Generelle krav til PULVERASFALT, tætgraderet PA tReference: DS/EN 13108-3 Pulverasfalt type A

PA t PA 6t PA 8t PA 11t

KornkurveMaks. størrelse (D)

Gennemfald i %:

22,4 mm sigte

16 mm sigte

11,2 mm sigte

8 mm sigte

5,6 mm sigte

4 mm sigte

2 mm sigte

0,5 mm sigte

0,063 mm sigte

5,6 mm

-

-

-

100

90-100

60-90

50-65

20-40

6,0-12,0

8 mm

-

-

100

90-100

55-85

-

40-55

20-35

5,0-10,0

11,2 mm

-

100

90-100

55-85

-

-

30-45

15-30

4,0-10,0

Min. specificeret bitumenindhold650/900

500/650

330/430

250/330

5,5 % 5,0 % 4,4 %

Generelle krav til ASFALTBETON, tætgraderet AB tReference: DS/EN 13108-1

AB t AB 6t AB 8t AB 11t

KornkurveMaks. størrelse (D)

Gennemfald i %:

22,4 mm sigte

16 mm sigte

11,2 mm sigte

8 mm sigte

5,6 mm sigte

4 mm sigte

2 mm sigte

0,5 mm sigte

0,063 mm sigte

5,6 mm

-

-

-

100

90-100

60-90

50-65

20-40

5,0-12,0

8 mm

-

-

100

90-100

55-85

-

40-55

20-35

4,0-10,0

11,2 mm

-

100

90-100

55-85

-

-

30-45

15-30

4,0-10,0Min. specificeret bitumenindhold 5,8 % 5,2 % 4,8 %


AB t AB 8t AB 11tHulrumsprocent (Hn) 0,5 – 5,5 0,5 – 5,5Bitumenfyldning 75-97 75-97

AB t AB 8t AB 11tMinimumsmængder 50 kg/m2 70 kg/m2

Indbygget hulrumsprocent (VL) Tolerance

x + ( t ∙ s ) /√n 8,5 8,5

Komprimeringsgrad (K) Tolerance

x ( t ∙ s ) /√n 95,0 % 95,0 %

Generelle krav til SKÆRVEMASTIKS, SMA, Hovedlandevej Reference: DS/EN 13108-5

SMA SMA 8 SMA 11KornkurveMaks. størrelse (D)Gennemfald i %:22,4 mm sigte16 mm sigte11,2 mm sigte8 mm sigte5,6 mm sigte2 mm sigte0,063 mm sigte

8 mm

--

10090-10040-6522-35

6,0-12,0

11,2 mm

-100

90-10040-6530-5020-30

6,0-12,0Min. specificeret bitumenindhold 5,8 % 5,6 %

SMA AlleHulrumsprocent (Hn) 1,5 – 4,5

SMA AllePermanent deformation [WTSAIR] ≤ 0,07 mm/103 cykler

SMA SMA 8 SMA 11Minimumsmængder 60 kg/m2 80 kg/m2


x + ( t ∙ s ) /√n 7,5 6,5


x ( t ∙ s ) /√n 95,0 % 95,0 %

Generelle krav til SKÆRVEMASTIKS, SMA, Motorvej, motortrafikveje, omfartsveje og ramper Reference: DS/EN 13108-5

SMA SMA 8 SMA 11Kornkurve


Maks. størrelse (D)Gennemfald i %:22,4 mm sigte16 mm sigte11,2 mm sigte8 mm sigte5,6 mm sigte2 mm sigte0,063 mm sigte

8 mm

--

10090-10040-6522-35

6,0-12,0

11,2 mm

-100

90-10040-6530-5020-30


SMA AlleHulrumsprocent (Hn) 1,5 – 4,5

SMA Alle

Permanent deformation [WTSAIR] ≤ 0,05 mm/103 cykler

SMA SMA 8 SMA 11Minimumsmængder 60 kg/m2 80 kg/m2


x + ( t ∙ s ) /√n 7,5 5,5


x ( t ∙ s ) /√n 95,0 % 96,0 %

Generelle krav til klimavenligt asfaltslidlag, SMA 8 KVS Reference: DS/EN 13108-5

SMA SMA 8 KVSKornkurveMaks. størrelse (D)Gennemfald i %:11,2 mm sigte8 mm sigte5,6 mm sigte4 mm sigte2 mm sigte0,5 mm sigte0,063 mm sigte

8 mm

10090-10056-6641-5126-3415-19

8,4-10,4Min. specificeret bitumenindhold 7,0 %

Krav til fillersammensætning af tilført filler, enten:

1• Kalkfiller eller kulflyveaske 4,5 % af stenmaterialet og• Hydratkalk 1,5 % af stenmaterialet

2• Kalkfiller eller kulflyveaske 4,5 % af stenmaterialet og• Portland cement 2,0 % af stenmaterialet

3• Kalkfiller eller kulflyveaske 6,0 % af stenmaterialet og• Klæbeforbedrer med dokumenterede egenskaber

SMA 8 KVS SMA 8 KVSHulrumsprocent [V] 1,5 – 4,5


Bitumenfyldning [V[ 80 – 92 %Hulrumsprocent [VMAmin[ ≥ 18 %

Der stilles krav til mix design og det leverede asfaltmateriale for SMA 8 KVS i forhold til følgende prøvningsmetoder:

DS/EN 12697-22:2020 Sporkøring (Small size, Procedure B, testing in air) og

DS/EN 12697-26:2018 Stivhed (Annex C, IT-CY)

SMA 8 KVS SMA 8 KVSStivhed [Smin - Smax]: 1.500 – 7.000 MPa ved IT-CY, 10 °C og 124 ms, ref. DS/EN 12697-26:2018 bestemt på Marshall-legemer komprimeret med 2 x 50 slag ved 155 °C, ref. DS/EN 12697-30:2018

1.500 -7.000 MPa

Permanent deformation [WTSAIR] ved 60 °C, 40 mm og komprimering ≥ 99 %, ref. DS/EN 12697-22 + A1:2007

≤ 0,05 mm/103

cyklerPermanent deformation [PRDAIRmax]: ved 60 °C, 40 mm og komprimering ≥ 99 %, ref. DS/EN 12697-22 + A1:2007 ≤ 5,0 %

SMA 8 KVS SMA 8 KVSMinimumsmængder 70 kg/m2


x + ( t ∙ s ) /√n 7,5


x ( t ∙ s ) /√n 95,0 %

Generelle krav til ASFALTBETONBINDELAG, ABB, Hovedlandevej med Æ10 < T5Reference: DS/EN 13108-1

ABB Type 11 Type 16KornkurveMaks. størrelse (D)Gennemfald i %:22,4 mm sigte16 mm sigte11,2 mm sigte8 mm sigte5,6 mm sigte2 mm sigte0,5 mm sigte0,063 mm sigte

11,2 mm

-100

90-10060-9045-6530-4510-30

3,0-12,0

16 mm

10090-10060-90

-40-6025-4010-30


ABB AlleHulrumsprocent (Hn) 1,5 – 5,5

ABB AllePermanent deformation [WTSAIR] ≤ 0,07 mm/103 cykler

ABB Type 11 Type 16Minimumsmængder 100 kg/m2 130 kg/m2

Indbygget hulrumsprocent (VL) Tolerance 7,5 7,5


x + ( t ∙ s ) /√n


x ( t ∙ s ) /√n 96,0 % 96,0 %

Generelle krav til ASFALTBETONBINDELAG, ABB, Motorvej, motortrafikveje, omfartsveje, ramper og hovedlandevej med Æ10 ≥ T5Reference: DS/EN 13108-1

ABB Type 11 Type 16KornkurveMaks. størrelse (D)Gennemfald i %:22,4 mm sigte16 mm sigte11,2 mm sigte8 mm sigte5,6 mm sigte2 mm sigte0,5 mm sigte0,063 mm sigte

11,2 mm

-100

90-10060-9045-6530-4510-30

3,0-12,0

16 mm

10090-10060-90

-40-6025-4010-30


ABB AlleHulrumsprocent (Hn) 1,5 – 5,5

ABB AllePermanent deformation [WTSAIR] ≤ 0,05 mm/103 cykler

ABB Type 11 Type 16Minimumsmængder 100 kg/m2 130 kg/m2


x + ( t ∙ s ) /√n 6,5 6,5


x ( t ∙ s ) /√n 97,0 % 97,0 %

Generelle krav til GRUSASFALTBETON, GAB 0Reference: DS/EN 13108-1

GAB 0 Type 11 Type 16KornkurveMaks. størrelse (D)Gennemfald i %:22,4 mm sigte16 mm sigte11,2 mm sigte5,6 mm sigte2 mm sigte0,5 mm sigte0,063 mm sigte

11,2 mm

-100

90-10050-8030-5015-40

4,0-10,0

16 mm

10090-100

-50-8030-5015-40



GAB 0 AlleHulrumsprocent (Hn) 1,0 – 5,5Bitumenfyldning 72 - 97 %

GAB 0 Type 11 Type 16Minimumsmængder 100 kg/m2 115 kg/m2


x + ( t ∙ s ) /√n 7,5 7,5


x ( t ∙ s ) /√n 96,0 % 96,0 %

Generelle krav til GRUSASFALTBETON, GAB I og IIReference: DS/EN 13108-1

GAB I og GAB II GAB I GAB IIKornkurveMaks. størrelse (D)Gennemfald i %:45 mm sigte31,5 mm sigte22,4 mm sigte8 mm sigte2 mm sigte0,5 mm sigte0,063 mm sigte

22,4 mm

-100

90-10055-8530-5515-40

4,0-10,0

31,5 mm

10090-100

-60-9040-6520-45


GAB I GAB IHulrumsprocent (Hn) 0,5 – 7,0Bitumenfyldning ≥ 60 %

GAB I og GAB II GAB I GAB IIMinimumsmængder 135 kg/m2 180 kg/m2


x + ( t ∙ s ) /√n 8,5 9,5


x ( t ∙ s ) /√n 96,0 % -

Såfremt der skal udføres støjreducerende slidlag ”SRS”, medtages følgende:

Støjreducerende slidlag ”SRS”Støjreducerende slidlag ”SRS” skal være i overensstemmelse med:

”2. generationssystem for dokumentation af støjreducerende slidlag ”SRS”, marts 2013”.

De i AAB - Varmblandet asfalt anførte specifikke krav til de forskellige typer af slidlag er ikke gældende for SRS, hvor nedenstående krav i stedet er gældende.Hvis afsnittet er relevant, medtages skemaet uden ændringer.

SRS- type: SMA 8 SRS


Bitumen PMB efter DS/EN 14023Maks. størrelse (D) 8 mmTilsætning af overkorn i SMA + -Min. specificeret bitumenindhold 1) 6,5 %Marshall-kriterier:Hulrum i stenm. (Hs)Hulrum (Hm) 2)

≥ 20,04,0 – 9,0

Minimumsmængde, udlagt 60 kg/m2

Komprimeringsgrad (K): Tolerance x ts:√n 95,0 %

Klæbeemulsion: Mængde blivende bit. Standard

Note til skema:1) Kravet til minimum specificeret bitumenindhold skal korrigeres ved at multiplicere med faktoren: =

2,650/, hvor er den samlede mineralfraktions densitet i Mg/m3 bestemt efter DS/EN 1097-6.2) For SMA bestemmes asfaltens asfaltdensitet ved vejning i luft/vand, jf. DS/EN 12697-6 metode B.

For SMA 8 SRS gælder endvidere, at den overvejende andel af grovfraktionen > 2 mm skal bestå af 5/8 klippeskærver.

Støjdeklaration samt den til deklarationen tilhørende asfaltspecifikation skal fremlægges ved kontraktindgåelsen.

2.2.2 Specifikationer for entreprisestørrelse I

Krav vedrørende specifikation for materialer jf. AAB udgår.

2.2.3 Specifikationer for entreprisestørrelse II

Krav vedrørende specifikation for materialer jf. AAB udgår.

Såfremt der skal udføres slidlag af typen SMA 8 KVS, medtages følgende:For SMA 8 KVS fastholdes krav vedrørende specifikation jf. AAB, idet krav om specifikation af Marshall-kriterier jf. AAB udgår.

2.3 Det færdige produkt

Den leverede asfalt skal overholde deklareringerne i entreprenørens ydeevnedeklaration.

3. Udførelse

3.1 Afretning og opretning

Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som bindemidlet i det efterfølgende lag.

3.3 Klæbning

Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes.

Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted.

Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter tilsynets og leverandørens anvisninger.


3.4 Udlægning

Ved nyanlæg skal medtages[Udlægning af asfalt skal ske på så lange strækninger som muligt. Udlægning på kortere strækninger end 500 lbm skal aftales med tilsynet.]

Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje for højdeindstillingen skal benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside eller ultralydsudstyr.

Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af.

Ved udførelse af GAB II i lagtykkelser mellem 16 cm og 20 cm skal laget udføres i to lag. Den mindste udlægningstykkelse for GAB II er 8 cm. Ved behov for tykkelser mindre end 8 cm anvendes GAB I. Kontakt eventuelt netværket ”Jord og Belægning” for vejledning i valg af udlægningsmetode.

Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse.

Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge, vippestrækninger og brotilslutninger.

Hvor der udlægges SRS på fræset underlag skal entreprenøren, uden merberegning, øge slidlagsmængden med 5 kg/m2.

For større anlæg skal medtages:For driftsarbejder skal medtages ved entrepriser > 40.000 m2Udlægningen af alle asfaltlag på <motorvejens> kørespor skal udføres med feeder.

For større anlæg skal medtages:[1. afsnit pkt. 3.4.3 i AAB udgår og erstattes af: På profilrigtig og/eller afrettet underlag skal materialet fordeles jævnt, således at der inden for en delstrækning på ca. 2000 m2 er udlagt mindst den fastsatte gennemsnitsmængde.

På bituminøst underlag tillades maksimalt 3 kg/m2 merforbrug og maksimalt 5 kg/m2 på andet underlag.

4., 5. og 6. afsnit pkt. 3.4.3 i AAB udgår og erstattes af:

Hvor den faste kantbegrænsning er fremkommet ved fjernelse af belægning, skal der tilstræbes, at belægningsoverfladen flugter med de tilbagestående kanter, således at afvandingsproblemer undgås. Inden for delstrækninger på ca. 2000 m2 må overfladen i gennemsnit ikke afvige mere end maksimalt 15 kg/m2 på nederste asfaltlag.

Efterfølgende asfaltlag afregnes efter SAB 3.4.3, 1. afsnit.]


Hvis relevant medtages:Bærelag af GAB I og GAB II må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning af GAB I og GAB II i vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning foretages løbende.

Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund. For større arbejder kan eventuelt anføres (skal afstemmes med projekttegninger og beskrivelser i TAG):På udlæggeren skal påmonteres skjold, således at asfaltkanterne på bære- og bindelag afsluttes under 45° ud over den teoretiske bredde + tillæg. Hvor ABB tilbagefræses, jf. tegningsbilagene, kan skjoldet udelades.

Vippestrækninger (højderygge)Mellem modvendte horisontalkurver skal kørebanens sidehældning ændre retning (vippe). Ved lille længdefald skal der udføres en højderyg midt på vippestrækningen.

Der findes vipninger på følgende strækninger:

<vejnavn> st. <station – station>



Derudover findes vippestrækninger på ramper og på rastepladser.

Den nøjagtige placering og længde af vippestrækningerne fremgår af fagmodellen.

Højderygge er etableret i SG-laget.

Forud for udlægning af slidlag skal der eventuelt foretages opretning af højderyggen med ABt til projekteret ABB-overflade.

Hvor der etableres asfaltvulst/-kile medtages

AsfaltkileAsfaltvulst/-kile udføres i AB 6t, som vist i fagmodellen.

3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende

3.5.2 Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bære- og bindelag.

Nedenstående eksempel anvendes ved motorvej og ramper med fuld opbygning af nødsporet:

3.5.3 For flersporede veje og ramper udføres vejens kørebaner, inklusiv nødrabat og nødspor, i fuld bredde eller med varm længdesamling ved parallelkørsel. Ved parallelkørsel må afstanden mellem de to udlæggers strygejern ikke være større end 50 meter.

Vedrørende detaljer for øvrige samlinger i asfaltbelægninger henvises til tegningsbilaget, hvor fremgangsmåde er vist som tegneserie med tilhørende tekst.


Alle længde- og tværsamlinger skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50 %) i en bredde af ca. 0,15 m. Forseglingen skal udføres i takt med at belægningsarbejdet færdiggøres.

Udførelsen af samlinger er vigtig og skal beskrives for det aktuelle projekt. I typetegnings-kataloget skal du finde de tegninger, der er relevante. Kontakt evt. Entreprisestyring (ES) for beslutningen om, hvilke samlinger, der skal udføres. Nedenfor angives eventuelle yderligere krav til samlingerne med henvisning til tegningsbilag.

Nedenstående eksempel er anvendes ved udførelsen af forstærkede nødspor på en motorvejsrampe. Til eksemplet er udarbejdet en tegneserie til illustrering af metodens enkelte trin.I samlingen mellem kørebane og nødspor tilbagefræses den udlagte overbredde af kørebanens ABB-lag, og samtidigt hermed affræses ca. 20 mm af overside GAB II i dennes udlagte overbredde.

GAB II-laget og derefter ABB-laget udlægges derpå i nødspor. Før udlægning af slidlaget på kørebanen affræses den for højt liggende del af ABB-laget i nødspor i en afstand af 50 mm fra den teoretiske kørebanekant. Slidlaget udlægges derpå med en overbredde på 50 mm.

Afslutningsvis fræses oversiden af den del af slidlaget, som er beliggende uden for den teoretiske kørebanekant for at give en god overgang til den efterfølgende OB i nødspor.

Udførelse af fræsning og fjernelse m.v. skal være indeholdt i m2-prisen for de enkelte lag.

Hvor der er ramper medtagesVed rampernes tilslutning, hvor der ikke anvendes parallelkørsel ved udlægningen, udføres motorvejens kørebanebelægning med 0,3 m overbredde. Der udføres skæring langs kørebanekant, og overbredden fjernes.

Udførelsen af overbredde og fjernelse m.v. skal være indeholdt i m2-prisen for de enkelte lag.

3.5.4 Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm.

4. Kontrol

4.1 Alment

Ved større arbejder kan medtagesBygherren ønsker at kontrollere jævnheden af ABB-overflade med profilograf. Entreprenøren skal udbedre områder, der ikke opfylder krav til bærelag, der trafikeres med hastighed > 80 km/t.

De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren tillades udført på produktionsstedet eller i et andet af bygherren godkendt laboratorium. Se SAB Arbejdsplads, afsnit 6. Laboratoriefaciliteter.


Ved mobile eller semimobile anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøveblanding med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder krav og specifikationer.

Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Entreprenøren skal anvende alle 3 skemaer (3a,4a og 4e).

Resultater af kontroldata skal fremsendes til systemet Paveman, jf. IKT Grundlag, og krav og som dette er aftalt på opstartsmødet.

Såfremt der skal udføres støjreducerende slidlag ”SRS”, medtages følgende:For SRS:

Ved entreprisen udføres komprimeringskontrol. Ved opstart udtages 12 borekerner. Fortløbende kontrol pr. påbegyndt 800 m2.

Slidlagsmaterialernes støjkrav skal overholde kravene jf. bilag <angiv bilagsnummer>.

Entreprenøren står for alle udgifter til kontrol og målinger.

Såfremt der skal udføres Klimavenlig Slidlag ”KVS”, medtages følgende:For SMA 8 KVS:

Ved entreprisen udføres komprimeringskontrol. Ved opstart udtages 12 borekerner. Fortløbende kontrol pr. påbegyndt 800 m2.

4.2 Dokumentation af kontrol

Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion.

Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt. Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 borekerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udtages mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3 dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner.

Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen og densiteten af det pågældende lag anføres. Desuden anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt.

Borekerner skal på forlangende forevises tilsynet.

Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte materialer herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag.

Såfremt der skal udføres slidlag af typen SMA 8 KVS, medtages følgende:Kontakt afdelingen Befæstelser (DT-BBM-BEF) for vejledning:For SMA 8 KVS:


Entreprenørens skal udtage og udlevere 9 x 8 kg materiale per 500 tons leveret materiale, hvis ikke andet aftales med bygherren forud for arbejdets opstart.

Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering.

Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere, at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil, som fremgår af fagmodellen, ikke udviser ujævnheder (herunder langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet.

Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for alle 20 m-stationer.

Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer.

Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen.

Entreprenøren skal ved nivellement dokumentere, at <nødsporskant / kørebanekant> ved asfaltkilen overalt har fald til nedløbsbrønd, samt at kørebanekanter ved kantsten ligeledes har fald til nedløbsbrønde.

Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet.

For større ny anlæg overvejes nedenstående at medtages: For driftsarbejder overvejes nedenstående at medtages ved entrepriser > 20.000 m2[Entreprenøren skal dokumentere asfaltudlægningen på <vejnavn>, ved termografisk måling jf. Bilag - Metodebeskrivelse for termografisk måling.]

4.3 Kontrol med entrepriseklasse II

4.3.1 Forholdsregler ved prøvning

Såfremt der skal udføres slidlag af typen SMA 8 KVS, medtages følgendeKontakt afdelingen Befæstelser (DT-BBM-BEF) for vejledning:For SMA 8 KVS:

Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes ufortøvet til tilsynet, og som dette er aftalt på opstartsmødet.

Der foretages opstartskontrol når udlægningen af et nyt asfaltlag påbegyndes uanset atden planlagte udlægningsperiode er mindre end 5 sammenhængende udlægningsdage.

4.3.2 Antal prøvninger ved igangsættelse af udlægning


Krav om kontrol af bitumenprocent, kornkurve, asfaltmaterialets maksimale densitet, stenmaterialets densitet, Marshallprøvning og blødhedspunkt K&R på udgangsbitumen jf. AAB udgår.

Såfremt der skal udføres slidlag af typen ”SMA 8 KVS”, medtages nedenstående afsnit:For SMA 8 KVS:

Det fastholdes, at entreprenøren skal udføre kontrol, med nedenstående egenskaber jf.AAB:

- Bitumenprocent- Kornkurve- Asfaltmaterialets maksimale densitet- Stenmaterialets densitet- Blødhedspunkt k&r på udgangsbitumen- Hulrum- Hulrum i stenskelet- Bitumenfyldning

Entreprenøren skal udføre kontrol, med nedenstående egenskaber jf. AAB:− Indbygget hulrumsprocent [VL], tolerance− Komprimeringsgrad [K], tolerance− Refleksion

4.3.3 Antal prøvninger ved fortløbende udlægning

Krav om kontrol af bitumenprocent, kornkurve, asfaltmaterialets maksimale densitet, stenmaterialets densitet og Marshallprøvning jf. AAB udgår.


Det fastholdes, at entreprenøren skal udføre kontrol, med nedenstående egenskaber jf.AAB:

- Bitumenprocent- Kornkurve- Asfaltmaterialets maksimale densitet- Stenmaterialets densitet- Hulrum- Hulrum i stenskelet- Bitumenfyldning

Entreprenøren skal udføre kontrol, med nedenstående egenskaber jf. AAB:− Indbygget hulrumsprocent [VL], tolerance− Komprimeringsgrad [K], tolerance

4.3.4 Tolerancer


Krav vedrørende bitumenprocent, kornkurve, stenmaterialets densitet og Marshallprøvning jf. AAB udgår.

Såfremt der skal udføres støjreducerende slidlag ”SRS”, medtages nedenstående afsnit:For SRS:

Kornkurve: Udgangspunktet for tolerancerne er den specificerede kornkurve refereret til i støj-deklarationen.

Marshallprøvning:Prøvningsresultater skal ligge indenfor de krævede intervaller, jf. ovenstående generelle krav, afsnit 2.2.0.


Krav vedrørende bitumenprocent, hulrumsprocent i sten (Hs), hulrumsprocent (Hn), bitumenfyldning, kornkurve og stenmaterialets densitet jf. AAB fastholdes. Med den specificerede bitumenprocent i AAB forstås det specificerede min. bindemiddelindhold, jf. 2.2.0 ovenfor.

5. Afhjælpning (jf. AB18 § 55)Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB § 55 anførte.

Side 25 af 28Bilag - Asfaltarmering <Entreprisenummer>

Bilaget medtages kun hvis der anvendes asfaltarmering i entreprisen.

Bilag - Asfaltarmering

1 Alment


Arbejdet omfatter udlægning af et armeringsnet over samlinger, revner eller krakelerede områder i asfaltbelægninger, herunder samlinger til sideudvidelser.

Armeringsmetoden anvendes alene på bituminøst underlag og forud for udførelse af et nyt lag af varmblandet asfalt. Armeringen vil således placeres mellem to asfaltlag.

Den eller de på armeringen overliggende asfaltlag skal have en tilstrækkelig tykkelse og kvalitet, dels for at sikre, at det overliggende asfalt indbygges optimalt, dels for at der skabes optimal binding til armeringsnettet uden at armeringen beskadiges under komprimeringsarbejdet. Endvidere skal der også tages hensyn til at minimere risikoen for, at eventuelt nedsivende vand kan bevirke frostskader omkring armeringen.

Leverandørernes anvisninger vedrørende minimal overbygningstykkelse må i denne forbindelse vurderes kritisk, og det anbefales, at anvende et rimeligt sikkerhedstillæg. For mange armeringsnet angiver leverandøren en minimums overbygning på 40 mm. Andre typer i markedet forudsætter dog større overbygningstykkelser. Det anbefales, at anvende et sikkerhedstillæg på mindst 10 mm. F.eks. kan anføres:

[Hvor overbygningstykkelser, til udførelse på den installerede armering, ikke er angivet i projektet gælder, at der direkte på armeringen aldrig må udlægges en mindre lagtykkelse end <50> mm.]

2. MaterialerFor at kunne anvendes i det udbudte projekt, skal armeringen kunne dokumenteres, at være udviklet og egnet til anvendelse som armering mellem to asfaltlag og i øvrigt være egnet til formålet, beskrevet i projektet. Herunder, at armeringens minimums overbygningstykkelse er i overensstemmelse med det i projektet forudsatte.

Armeringen skal kunne fastklæbes til underlaget med et bituminøst bindemiddel uden brug af søm eller anden form for fastgørelse. Klæbningen skal være så effektiv, at armeringen på ingen måde forrykkes under den efterfølgende udlægning af varmblandet asfalt.

Hvis krav til referencer ønskes dokumenteret, angives: [Der skal foreligge dokumentation for funktionsdygtighed ved fremvisning af referenceliste for vel gennemførte projekter tilsvarende det her udbudte projekt. Referencelisten skal omfatte mindst <antal> forskellige projekter, hvor de først udførte projekter har en alder på mindst <alder> år.] Eller:[På forlangende skal entreprenøren foreligge dokumentation for funktionsdygtighed ved fremvisning af referenceliste for vel gennemførte projekter tilsvarende det her udbudte projekt.]

Side 26 af 28Bilag - Asfaltarmering <Entreprisenummer>

Endvidere skal armeringsnettet leve op til følgende krav:

Trækstyrke efter EN 15381 ved 3,0 % forlængelse: min. 10 kN/m

Kravet til trækstyrke er gældende såvel på langs og på tværs af armeringens længderetning.

Hvis krav til egnethed ønskes dokumenteret, angives: [Dokumentation for trækstyrke og egnethed fremlægges ved fremvisning af leverandør datablad, herunder oplysning af leverandørens krav til minimum overbygningstykkelse samt krav til installation.]

3. Udførelse

3.1 Underlag

Det er en forudsætning, at underlaget for armeringen er en bituminøs belægning, hvis overflade fremstår fast og med en struktur, som gør det muligt, at etablere en fuldklæbning af armeringen.

Forud for udlægning af armeringen skal underlaget gennemgås for skader. Revner større end 3 mm skal forsegles. Huller skal lappes med varmblandet asfalt. Såfremt skæring/ fræsning har medført, at underlaget er blevet løst eller fået en struktur, således at fuldklæbning ikke er mulig, udbedres dette forud for udlægning af armeringsnettet.

3.2 Installation

Normalt bør følgende medtages, med mindre det aktuelle projekt nødvendiggør anden beskrivelse: [Armeringen skal udlægges i en tilstrækkelig banebredde, således at der opnås et overlap på min. 0,5 m ind på sund asfalt eller ved samlinger 0,5 m på hver af de tilstødende belægninger. Med mindre andet fremgår af projektet.]

[Armeringens placering fremgår af tegningsbilaget.]

Omfatter projektet asfaltreparationer, medtages: [For asfaltreparationer ved udfræsning af bassin og genudlægning med ny asfalt gælder, at hvor der installeres armering, skal dette omfatte hele det udfræsede bassin, alt i overensstemmelse med bygherrens anvisninger.]

Ved fastklæbning af armeringen skal der anvendes en mængde af bindemiddel med en blivende bindemiddelmængde jf. leverandørens anvisninger.

Overlap mellem enkelte baner af armeringen skal i længderetning og tværretning minimum være efter leverandørens anvisning.

4. KontrolHvis krav til materialer ønskes dokumenteret, angives: [Dokumentation for overholdelse af kravene beskrevet under 2. Materialer fremsendes til bygherren i god tid inden udførelsen.]

Side 27 af 28SAB - Overfladebehandling <Entreprisenummer>

OverfladebehandlingSupplerende bestemmelser til AAB - Overfladebehandling.

1. Alment


Arbejdet omfatter overfladebehandling af <nødspor inkl. asfaltkile, midterrabatter, belægning omkring brosøjler samt rabatter og trug på underføringer>.

Ydelserne omfatter tillige <belægninger på heller…>.

Afsnit 2., 3. og 4. i AAB pkt. 1.1 udgår og erstattes af SAB – Arbejdsplads, pkt. 4.

2. Materialer

2.2 Overfladebehandling, råmaterialer

2.2.1 Bindemidler og klæbeforbedrer

Der må ikke anvendes cut-back bindemidler.

2.2.2 Stenmaterialer

Stenmaterialet skal være rengjort ved sigtning eller vask og må ikke indeholde fremmede stoffer.

Procentsats nedenfor vurderes af afdelingen Befæstelser (DT-BBM-BEF):Det maksimale flintindhold må højst være <35 % >.

Der skal anvendes en snæver sortering af knust materiale.

8/11 mm på <nødspor og asfaltkile>

8/11 mm på <midterrabat>

8/11 mm <i trug og nødspor på underføringer>

Stenfraktion til heller skal nøje overvejes.

Normalt anvendes stenmateriale med en rødbrun farve på MV og MTV.Inden udførelsen skal tilsynet godkende udseendet af blandingen, idet den færdige overflade skal fremtræde med <rødbrun farve>.

3. Udførelse

3.2 Overfladebehandling

Før udførelsen afskærmes langsgående bløde fuger ved kantbjælker.

Før vejen åbnes for trafik, fjernes løst afdækningsmateriale fra <kørebane og nødspor>.

Støvsugning af arealer gentages på anfordring ca. 2 uger efter vejens ibrugtagning.

Side 28 af 28SAB - Overfladebehandling <Entreprisenummer>

4. Kontrol

4.2 Dokumentation af kontrol

Bygherren forlanger prøver af råmaterialer.

5. Afhjælpning (jf. AB18 § 55)Pkt. 5 i AAB udgår i sin helhed og erstattes af det i SB ad § 55 anførte.

5.1 Afhjælpningsforanstaltninger

På en vilkårlig 100 m-strækning må stenafspringet ikke overstige 30 % ved mangelsansvarsperiodens udløb.

Bilag - Asfaltarmeringkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/delegate/handlers/GetFile... · Web viewSide...

Documents

Transcript of Bilag - Asfaltarmeringkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/delegate/handlers/GetFile... · Web viewSide...