MARANELLO GÅR AMOK! “DET VILDESTE NOGENSINDE!” FROST TAGER EN TUR I HIMLEN VERDENS BEDSTE STATIONCAR

Audi A1 STORTEST AUDI A1 vs. MINI COOPER, HONDA CR-Z, ALFA MITO & CITROËN DS3

DEN NYE AUDI, DER KOSTER MINDREEND EN vw GOLF!

FøRSTE TEST

a u g u s t 2 0 1 0 | n r . 4 | k r . 4 9 , 9 5

STOR KONKURRENCE vIND EN AUDI A1!

FERRARI 599 GTO BIG MAG I NASCAR ALFA ROMEO TIPO B BMW 5-TOURING

FØRSTE TEST AF GIULIETTA QvvI køRER ALLE kLASSIkERNE

Og KØbER EN ALFA TIL 5000 kR...bRUGTTEST AF ALFA 159

100 åR MED ALFA ROMEO35

SE INDE I BLADET

HVORDAN DU VINDER!

DEN NYE GENERATION AF SUPERMINIER

SIDERSTILLæG!

28

gto

ferrari 599 gto

29

gtoKun to gange i historien er en Ferrari blevet tildelt prædiKatet

gto, og den tredje har på alle måder noget at leve op til

A f B e n B A r r y f O T O : B r u n O P i c A u l T

54

New kid iN towN

Audis mindste bil er årets største nyhed. Og det er der mere end én god grund til mener Nikolaj Karlshøj

F O T O : T h O m a s h j O r T s h ø j O g N i k O l a j k a r l s h ø j

audi a1

55

62

audi a1 stortest

Audi A1

Er den andet en VW Polo i designerdress? A1

stiller med 122 turboheste og en giftig pris AlfaRomeo

MitoDu får design a la

Alfa Romeo 8C-

sportsvognen og

en potent 135 hk

multiair turbomotor

63

dommedagAudi A1 nåede ikke at nyde sine hvedebrødsdage, før vi sendte

den gennem skærsilden med sine værste konkurrenter

Honda CR-Z

Sportscoupédesign og hybridteknik

gør CRZ til outsideren i dette selskab

Citroën DS3

Haute couture og driverappeal mødes

i en skøn forening i den franske MiniMini Cooper

Uden Mini eksisterede ingen af

bilerne på billedet. Den er forbilledet

t e k s t : t h o m a s h j o r t s h ø j

F o t o : t h o m a s h j o r t s h ø j o g N i k o l a j k a r l s h ø j

94

alfas helte

Vittorio Janos bidrag til motorsporten kan sammenlignes med legender som Colin Chapman. En talentfuld ingeniører med imponerende teknisk viden. Jano blev født i San Giorgio Canavese i Torino i 1891, og forældrene var emigranter fra Ungarn. Efter ingeniørstudierne fik den unge Jano arbejde hos Rapid-fabrikken, der producerede lastbiler, og i 1911 kom han til Fiats designaf-deling, for hvilken han nåede at blive øverste ansvarlig. I samme periode havde man hos Alfa Romeo designet en ny P1-racer, som slet ikke levede op til forvent-ningerne. Alfa havde brug for en dygtig ingeniør, hvis fabrikken skulle gøre sig forhåbninger om nye Grand Prix-sejre, og Alfa Romeos testkører Luigi Bazi, der havde en fortid hos Fiat, anbefalede på det kraftigste, at man hyrede Vittorio Jano. Jano blev straks ansat, og første projekt var Alfa P2 — en 8-cylindret GP-racer med kompressor. Bilen vandt sit første Grand Prix i 1924 med Giuseppe Campari bag rattet. Jano var manden, Alfa havde ledt efter.

Under det belgiske Grand Prix på Spa året efter havde det lokale Delage-team trukket alle deres biler tilbage, og Alfa Romeo syntes uovervindelige med Ascari og Campari i bilerne. Alfa-teamets overlegenhed provokerede de belgiske fans så meget, at de begyndte at komme med tilråb fra tilskuerpladserne. Som reaktion lod Jano sine to biler køre i pit, hvor de blev tanket op og rengjort. Samtidig fik han stillet et bord op i pitten, så de vrede tilskurere kunne overvære konkurrenten nyde sin frokost. Herefter sendte han atter de to P2-racere ud på banen, hvor de kørte en sikker sejr i hus...

Jano var genial, men Alfa-folkene var skeptiske. De mente, at Janos biler var for farlige og at han inddirekte var skyld i tragedien under det franske Grand Prix

i 1925, hvor Antonio Ascari omkom i en P2-racer. Enzo Ferrari var af en anden opfattelse og overtog simpelthen Janos biler.

Ferrari forsøgte at flere gange at overtale Alfa til at udnytte Janos imponerende tekniske viden, men Jano forlod ende-gyldigt Alfa Romeo i 1937 som følge af uoverensstemmelser med fabrikkens ledelse.

Enzo Ferrari glemte ikke Jano, der fik job hos Lancia. Så efter at Scuderia Ferrari havde

overtaget en mængde racerbiler og reservedele fra Lancia, der trak sig ud af motorsport efter

Le Mans-ulykken i 1955, ansatte Enzo den 64-årige Jano. Han var den direkte årsag til at Ferrari vandt Formel 1-mesterskabet i

1956 med Juan Manuel Fangio bag rattet, og senere designede han nye V6- og V8-motor til racing, hvor Ferrari hidtil havde sværget til V12-motorer — og V6’eren

blev homologiseret under motorhjel-men på gadebilen Dino 206.

ALFA ROMEO ALFAS HELTE

Alfa Romeos historie tegnes af en række markante personligheder.

Nikolaj Karlshøj portrættererde syv vigtigste

Vittorio Jano (1891-1965)

bonUsinFo: Ligesom Enzo Ferrari mistede Jano sin elskede søn i 1965, og i sorgen tog han sit eget liv. Han blev 74 år.

a l f a r

om

eo

10

0 år alfa

ro

me

o 1

00 å r

AlfA romeo100 år

95

Chiti Var manden bag nogle af Alfa Romeos mest legendariske racerbiler i det, der kan kaldes fabrik-kens anden guldalder. Siden Enzo Ferrari havde forladt Alfa Corse i 1938, havde fabrikken ikke haft meget held i motorsport, og krigen satte en naturlig stopper for aktiviteterne på racerba-nerne, hvorefter Alfa Romeo trak sig ud af Grand Prix-racing i 1951. Opturen kom i 1961, da den tidligere Ferrari- og Alfa Romeo-ingeniør Carlo Chiti stiftede Auto-Delta sammen med Alfa Romeo-forhandleren Ludovico Chizzola. I 1963 indgår Autodelta S.p.A. officielt som Alfa Romeos motorsportsafdeling, hvorefter firmaet rykker til Milano for at være tættere på fabrikken og ikke mindst testanlægget Ballocco. En af Chitis første storstilede projekter var racerbilen Giulia TZ (Turbolare Zagato), der som navnet antyder, var baseret på et rørrammechassis og designet af Zagato. Derefter fulgte nogle af de mest legendariske racerbiler fra Alfa Romeo som for eksempel den Giulia

Sprint-baserede GTA og prototypen Tipo 33, som med Autodeltas egen V12-motor vandt verdensmesterskabet i 1975 og 1977. Afledt af denne succes fik Autodelta tilladelse til et storstilet projekt, der skulle føre Alfa Romeo tilbage til Formel 1 - først som motorle-verandør til Brabham og siden med eget fabriksteam fra 1979. Antallet af sejre var dog til at overskue, og højdepunktet var 1983-sæsonen med en sjetteplads i konstruktørernes mesterskab. Efter 1985 trak Alfa Romeo sig atter ud af motorsportens superliga og Autodelta blev mere eller mindre udfaset.

Chiti selv forlod Alfa Romeo i 1984. Han stiftede selskabet Moderni Motorini med det formål at producere motorer til Formel 1 og udviklede blandt andet en V6-cylindret turbomotor, som blev anvendt af Minardi. Senere, da trykladning blev forbudt, designede han en 12-cylindret boksermotor, der blev anvendt af det lille Coloni-team. Carlo Chiti, der oprindeligt stammede fra Toscana, døde i 1994.

historien om alFa Romeo går tilbage til 1906, da den franske producent Automobiles Darracq S.A. etablerede en mindre fabrik i Portello-provinsen nær Milano med det formål at producere biler til det italienske marked. Af forskellige årsager — primært at bilerne var noget skrammel — lykkedes det aldrig franskmændene at få gang i hjulene, og allerede i 1909 blev fabrikken overtaget af en gruppe italienske investorer fra Lombardiet, der genoptog produktionen med mere fokus på italiensk behov. Den første model — en 24 HP blev præsenteret den første januar 2010, og den 24. juni tog selskabet navnet Anonima Lombarda Fabbrica Automobili, forkortet A.L.F.A. Fabrikkens logo var en sammensætning af Milanos byvåben (rødt kors på hvid baggrund) og slangen, der fortærer en vantro (et historisk symbol der havde været brugt af den noble Visconti-familie i århundreder) omkranset af ordene Alfa Milano.

I samme periode vendte den ingeniøruddannede Nicola Romeo hjem fra studier i udlandet og grundlagde sin egen fabrik med det formål at fremstille maskiner og udstyr til mineindustrien. Romeo havde stor suc-ces og begyndte snart at se sig om efter muligheder for at ekspandere. Valget faldt på A.L.F.A, som på det tidspunkt var ramt at 1. Verdens-krig, der havde krævet at lukke bilproduktionen ned til fordel for en produktion af militært udstyr. Romeo købte aktiemajoriteten, genoptog produktionen af biler og ændrede navnet til Alfa-Romeo Milano, hvilket prægede bilernes logo fra 1919.

Nicola Romeo var meget fokuseret på at styrke fabrikkens ry som producent af hurtige og avancerede biler gennem en indsats i motorsport, og det resulterede da også i flere sejre på racaerbaner og i landevejsløb. Men på den anden side kæmpede han med at omstille

fabrikken til civil produktion og skabe indtjening efter i årevis at have haft staten som den primære kunde. Efter syv år var antallet af ansatte faldet fra 2.500 til 1.200, og de relativt høje udviklingsomkostninger gjorde det svært at afsætte biler på et marked,

der oven i købet var præget af stigende konkurrence. I 1925 kunne Nicola Romeo skubbe godt 1.000 biler ud fra sin fabrik mens et andet selskab, ved navn Fiat, producerede 37.000 biler...

I 1927 var Alfa Romeo tæt på at gå fallit, og året efter måtte Nicola Romeo give op og forlade fabrikken, der bar hans navn. Den italienske stat overtog kontrollen af Alfa Romeo i 1932 og drev fabrikken helt frem til 1986, hvor den endegyldigt blev en del af Fiat-gruppen.

Nicola Romeo døde i en alder af 62 år i sit hjem ved den italienske Como-sø.

bonUsinFo: I 1999 købte svenske Christian von Koenigsegg tegninger, værktøj og rettigheder til en af Chitis 12-cylindrede motorer, der aldrig var blevet anvendt.

Carlos Chiti (1924-1994)

Nicola romeo (1876-1938)

bonUsinFo: I forbindelse med Nicola Romeos 130-års fødselsdag dedikerede bystyret i Napoli en gade til minde om den ambitiøse ingeniør. Gadens navn? Via Nicola Romeo.

88

AlfAsufo

Disco Volante skulle have været Alfa Romeos ultimative racerbil, men blev aldrig andet en en sjældenhed. En uværdig skæbne, mente svenske Magnus Ahlqvist — og byggede sin helt egen!

ALFA ROMEO DISCO VOLANTE

T E K S T : r o b E r T p E T E r S S o n F o T o : p E T E r g u n n a r S

89

a l f a r

om

eo

10

0 år alfa

ro

me

o 1

0

0 å r

AlfA romeo100 år

AlfAsufo

fascination100 års Alfa Romeo byder på en endeløs række af fascinerende biler, men vi har plukket otte

af de vigtigste ud til en fotosession