1

BIDRAG

Hovedstadsstrategi for Nuuk

ARKTISK ROUND TABLE

8.- 9. september 2015, Nuuk

Indledning

Kommuneqarfik Sermersooq og Rambøll samlede den 8.-9. september 2015 25 beslutningstagere og

eksperter fra arktisk kommunalpolitik, offentlig forvaltning, erhvervsliv og forskning til et Arktisk Round

Table, der i forlængelse af Kommuneqarfik Sermersooqs fremlæggelse af sin vision, diskuterede de

muligheder og udfordringer Nuuk står overfor i sin fortsatte udvikling som Grønlands hovedstad og

vækstmotor for hele landet.

Dette dokument skal ses som et bidrag til den igangværende udvikling af en ny Hovedstadsstrategi for

Nuuk. Dokumentet indeholder en beskrivelse af de synspunkter, som kom frem i diskussionerne, samt

en oversigt over de initiativer som blev identificeret som vigtige for, at Nuuk kan videreudvikle sig

socialt og økonomisk bæredygtigt som vækstmotor for Grønland.

Bidragene er opdelt i følgende temaer:

Nuuks rolle

Erhvervsudvikling

Rammevilkår og uddannelse

Konkurrencen om kapital

I det følgende afsnit er anbefalingerne fra Round tablet opsummeret. Som bilag til dette dokument

findes en uddybende argumentation for de enkelte anbefalinger samt en deltagerliste.

Nærværende dokumenter vil indgå i en samlet rapport som også indeholder desk research og resultater

fra to surveys, der blev gennemført, som forberedelse til drøftelserne på Round table.

Anbefalinger

Tema: Nuuks rolle i samfundet

1. Hovedstadsstrategien skal arbejde med Nuuks attraktionskraft beroende på de ressourcer og

potentialer der er til stede, herunder Nuuks historie, position som hovedstad, størrelse og kulturelle

arv.

2

2. Det er nødvendigt at tænke stort og have visioner, der rækker langt frem, og som sætter både

energi og ambitioner bag ved de kortsigtede tiltag og mere langsigtede og strukturelle forandringer.

3. Det anbefales, at der i strategien arbejdes systematisk med at brande Nuuk som vækstmotor for

Grønland og Arktisk metropol af international betydning, blandt andet gennem en videreførelse af

de initiativer, som byen allerede har iværksat, f.eks. 'Colorful Nuuk', og gennem en mere offensiv

erhvervspolitik. Branding af Nuuk kan mest hensigtsmæssigt starte med det samme under ledelse af

Kommuneqarfik Sermersooq.

4. Det er vigtigt, at skabe en fælles national forståelse af den udvikling Nuuk står over for, så byen og

landet får maksimalt udbytte af udviklingen. Kommuneqarfik Sermersooq bør derfor intensivere

dialogen med de væsentligste interessenter, særligt Selvstyret, med henblik på at skabe stabile og

fremsynede rammer omkring urbaniseringen.

5. Det er afgørende for Nuuks udvikling, at der skabes en national forståelse og accept af at økonomien

skal vokse. Kommuneqarfik Sermersooq kan med fordel arbejde på at eliminere tankegangen om, at

udvikling et sted sker på bekostning af udvikling andre steder. Der er nemlig skabt en forestilling om,

at fordelingen er et nulsums-spil, hvor vækst og udvikling udspringer af offentlige kasser.

Tema: Erhvervsudvikling

6. Kommuneqarfik Sermersooq vil gøre Nuuk endnu mere attraktiv for erhvervsudvikling ved at have

planer for understøttelse af vækst, samt forudsigelige ansøgnings- og tilladelsesprocesser.

7. Der bør etableres et one-stop-shop for erhvervsprojekter (lokale og internationale) med dedikerede

og opsøgende medarbejdere til at rydde ”administrativt bøvl” af vejen i større

erhvervsudviklingsprojekter.

8. Forskning – Videreudvikling af Nuuk til en arktisk forskningshub gennem triple helix-samarbejder

(forskning/uddannelse, erhverv og politik/administration). Der bør nedsættes en arbejdsgruppe

under ledelse af Kommuneqarfik Sermersooq og repræsentanter fra Naturinstituttets og Grønlands

universitet, samt det arktiske forskningsmiljø, som kan pege på de områder, hvor kommunen kan

understøtte videreudviklingen eksisterende og nye tiltag, sådan at et forskningshub etableres og

udvikles.

9. Nuuks attraktivitet for udefrakommende skal endvidere styrkes, således at erhvervslivet og

forskning har adgang til de specialister som er nødvendige for vækst. Nogle af de væsentligste

3

faktorer som Round Table pegede på var; gode skoler til medrejsende børn og relevante

jobmuligheder for ægtefæller.

10. Transport er en af de vigtigste drivere i vækst og udviklingen. Kommuneqarfik Sermersooq bør

bidrage til at bryde transportmonopoler.

11. Krydssubsidiering skaber høje produktionsomkostninger for virksomheder i Nuuk og hæmmer

dermed væksten. Kommuneqarfik Sermersooq kan derfor med fordel understøtte ethvert initiativ til

at skabe et balanceret overblik over dette komplicerede område, som kan bane vejen for en ny

solidarisk og transparent omfordelingsmodel mellem hovedstaden og resten af landet.

12. Round Table pegede på, at der bør arbejdes med alle eksisterende erhvervssektorer, men at der

forventes at være væsentlige uforløste vækstpotentialer inden for turisme, støttefunktioner for

forskning og anvendelse af billig (overskuds)energi.

Tema: Urbanisering og Rammevilkår

13. Uddannelsesniveauet skal løftes i Nuuk og i landet som helhed. Det er vigtigt med en god og

velfungerende folkeskole, samt smidige overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse og

videregående uddannelser. I den forbindelse er tilvejebringelsen af tilstrækkelige ungdomsboliger af

høj kvalitet afgørende.

14. I forbindelse med urbaniseringen vokser også de sociale problemer i hovedstaden. Dette skal

håndteres. Gerne igennem evidensbaserede tidligere indsatser allerede i børns formative år (0-5 år)

med fokus på anvendelse af forældreprogrammer. Selvstyret kan bistå Kommuneqarfik Sermersooq

og landets øvrige kommuner ved at udvikle metoder som gennem praktisk vejledning og naturlige

incitamenter hjælper flere til at blive herre i eget liv. Der bør endvidere arbejdes med at skabe

rammer for frivilligt arbejde, således at borgerne og virksomheder kan bidrage til udviklingen af

individer, familier og samfund.

15. Der bør udarbejdes en plan for et CO2-frit Nuuk, herunder muligheder for, over en periode, at

overgå til fossil-fri transport. Kommuneqarfik Sermersooq kan understøtte denne tranformationen,

fx gennem dens indkøbspolitik.

16. Etablere en modtagelsesordning for alle nye borgere i Nuuk, således at nye borgere har de bedste

muligheder, for at blive herre i eget liv og bidrage til fællesskabet.

4

17. For at skabe et større ægte privat boligmarked, bør det undersøges under hvilke forudsætninger det

vil være attraktivt for pensionskasser, at investere i boliger i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq bør

på bedst mulig måde understøtte, at private investerer i boliger ved at begrænse forvridende

tilskud.

18. For at lette de statiske begrænsninger på arbejdsmarkedet for visse grupper af arbejdstagere, som

modtager bolig gennem jobbet, bør kommunen understøtte, at pulje alle med medarbejderboliger

for at sikre, at disse er tidssvarende og bliver anvendt optimalt.

Tema: Konkurrencen om kapital

19. For at skabe de bedst mulige vilkår for at tiltrække investorer bør Kommuneqarfik Sermersooq sikre,

at nedenstående forudsætninger opfyldes. Round table foreslår endvidere, at der etableres en

enhed, med ansvar for at kommunen understøtter nedenstående principper.

A. Klare rammer og forudsigelighed - Der skal være klare rammer og forudsigelighed i fx ansøgningsprocesser og sagsbehandlingstider, således at investorernes usikkerhed omkring disse områder minimeres og de kan koncentrere sig om de kommercielle risici.

B. Handlekraft – Kommunen skal være villig til at tage en risiko i tilladelsesprocesser o.a. for ikke at spænde ben for potentielle investeringer gennem langtrukne og uklare beslutningsprocesser. Der bør opstilles en tommelfingerregel, som administrationen anvender, som sikre den rette balance mellem et oplyst beslutningsgrundlag og handlekraft.

C. Anvendelse af anerkendte internationale standarder – Internationalt anerkendte standarder minimerer usikkerhed hos internationale investorer. Der bør derfor i størst muligt omfang anvendes internationale standarder, og det bør nøje overvejes hvilke gevinster, som forventes realiseret ved at undlade at anvende internationale standarder.

Den videre proces

Det første oplæg til en Hovedstadsstrategi skal være klar i januar 2016 til forelæggelse og drøftelse i

kommunalbestyrelsen. Bidragene fra Round tablet vil indgå i kommunens videre arbejde med at skabe

en hovedstadsstrategi, som kan danne rammen omkring udviklingen både på kort og langt sigt. Det

videre arbejde tænkes at foregå i en proces, hvor kommunalbestyrelsen vil konsultere og diskutere med

alle borgere, virksomheder og civilsamfund.

Kommuneqarfik Sermersooq og Rambøll vil gerne takke Round tablets deltagere for deres aktive deltagelse og gode input til denne vigtige proces.

5

BILAG 1. Opsamling fra Arctic Round Table 2015 i Nuuk

Om Nuuks rolle i samfundet

Status quo er ikke en mulighed! Sådan lød den korte konklusion af Skatte- og Velfærdskommissionens

betænkning fra 2010 om Grønlands fremtid – konklusionen er fortsat gældende. I Økonomisk Råds

rapport om Grønland fra 2014, anføres det:” Fremadrettet bliver der et betydeligt pres på de offentlige

finanser…[ såfremt velfærdsordning, skattesystem mv. er uændrede] som følge af den ændrede

demografi med en større andel af ældre medborgere”. Det forventede strukturelle underskud på de

offentlige finanser frem til 2040 er ca. 1 mia. kr./år. Det er således afgørende, at sikre en øget

økonomisk aktivitet og udvikling i kommende år, hvis blot den nuværende levestandard skal

opretholdes.

En velfungerende hovedstad, som er et kraftcenter for menneskelig udvikling og vækst, spiller en central

rolle i forhold til at skabe de nødvendige forandringer til gavn for alle i Grønland. Udviklingen af Nuuk

som hovedstad skal foregå i balance med resten af Kommuneqarfik Sermersooq, og skal ikke være på

bekostning af resten af Grønland. Det er Roundtable deltagernes synspunkt, at det er afgørende for

Nuuks udvikling, at skabe en national accept af at økonomien skal gøres større. Grønland skal væk fra

tankegangen om at udvikling et sted sker på bekostning af udvikling andre steder. Der er nemlig skabt

en forestilling om, at fordelingen er et nulsums-spil hvor vækst og udvikling udspringer af offentlige

kasser.

Den globale urbaniseringstrend, hvor mennesker søger mod større byer findes også i Grønland, og Nuuk

forventes at vokse fra sin nuværende størrelse på ca. 17.000 indbyggere til ca. 22.500 indbyggere i 2040.

Dette svarer til at der hvert år flytter mere end 200 nye borgere til Nuuk fra det øvrige Grønland og fra

udlandet.

Nuuk har med sin størrelse og sine økonomiske og menneskelige ressourcer en unik position i Grønland

som giver muligheder, men også en forpligtigelse, til proaktivt og selvstændigt at påtage sig ansvaret for

at handle og udvikle hovedstaden til gavn for byens borgere og resten af Grønland.

Dette betyder ikke, at Nuuk ikke er og skal være forbundet med alle borgere i Kommuneqarfik

Sermersooq og resten af Grønland. Udviklingen af Nuuk skal og bør ske i et tæt samarbejde med alle

interessenter, og ikke mindst er det vigtigt, at der sker en forventningsafstemning med Grønlands

Selvstyre omkring den ønskede udvikling.

Round Tablet pegede på, at en vigtig forudsætning for udvikling og vækst er, at borgere i Nuuk og

Grønland er stolte og ambitiøse i forhold til udviklingen af deres fælles hovedstad. Det er derfor

6

afgørende, at Nuuk understøtter ambitioner og internationalt udsyn. Den bedste måde, at skabe den

nødvendige folkelige forankring til er gennem frivillighed og engagement fra borgere og virksomheder.

Arctic Winter Games, som afholdes i 2016 er et forbilledligt eksempel på indsatser som indeholder alle

tre ingredienser: Stolthed, ambition og frivillighed. Roundtablet pegede endvidere på, at det er vigtigt,

at Nuuk fortsat arbejder med kunst og kultur i byrummet, idet det er identitetsskabende for borgere og

turister.

Som en velfungerende arktisk by med 17.000 indbyggere og centrum i Grønland, har Nuuk over de

kommende år mulighed, for gennem en målrettet indsats med fokus og handling, at indtage en position

som Vækstmotor for Grønland samt Arktisk metropol af international betydning.

Anbefalinger fra Round Table:

1. Hovedstadsstrategien skal arbejde med Nuuks attraktionskraft beroende på de ressourcer og

potentialer der er til stede, herunder Nuuks historie, position som hovedstad, størrelse og kulturelle

arv.

2. Det er nødvendigt at tænke stort og have visioner, der rækker langt frem, og som sætter både

energi og ambitioner bag ved de kortsigtede tiltag og mere langsigtede og strukturelle forandringer.

3. Det anbefales, at der i strategien arbejdes systematisk med at brande Nuuk som vækstmotor for

Grønland og Arktisk metropol af international betydning, blandt andet gennem en videreførelse af

de initiativer, som byen allerede har iværksat, f.eks. 'Colorful Nuuk', og gennem en mere offensiv

erhvervspolitik. Branding af Nuuk kan mest hensigtsmæssigt starte med det samme under ledelse af

Kommuneqarfik Sermersooq.

4. Det er vigtigt, at skabe en fælles national forståelse af den udvikling Nuuk står over for, så byen og

landet får maksimalt udbytte af udviklingen. Kommuneqarfik Sermersooq bør derfor intensivere

dialogen med de væsentligste interessenter, særligt Selvstyret, med henblik på at skabe stabile og

fremsynede rammer omkring urbaniseringen.

5. Det er afgørende for Nuuks udvikling, at der skabes en national forståelse og accept af at økonomien

skal vokse. Kommuneqarfik Sermersooq kan med fordel arbejde på at eliminere tankegangen om, at

udvikling et sted sker på bekostning af udvikling andre steder. Der er nemlig skabt en forestilling om,

at fordelingen er et nulsums-spil, hvor vækst og udvikling udspringer af offentlige kasser.

Om erhvervsudvikling - hvor skal væksten komme fra?

7

Vækst i erhvervslivet er afgørende for Nuuks og Grønlands generelle udviklingsmuligheder, og det er

derfor vigtigt, at identificere muligheder og barriere på kort, mellemlangt og langt sigt, samt at

udarbejde en plan, som giver erhvervslivet optimale rammer. Væksten i Nuuk skal være bæredygtig og

balancere økonomisk vækst med udvikling af menneskelige ressourcer, samt beskyttelse af miljøet.

Round Tablet har identificeret en række karakteristika for Nuuk af betydning for erhvervsudviklingen i

byen.

Nuuk er det administrative center for både den offentlige og private sektor, og de største og mest specialiserede organisationer i Grønland er lokaliseret i byen. Der skabes flere start-ups i Nuuk end i resten af landet og det indikere, at Nuuk har de bedste rammer og kompetencer til, at skabe den nødvendige vækst til gavn for hele landet. Kommuneqarfik Sermersooq bør tilsikre, at der i Nuuk arbejdes mere målrettet med samarbejde og koordination mellem erhvervsliv, offentlige organer og uddannelse/forskning for at skabe vækst og udvikling. Kommuneqarfik Sermersooq vil gøre sig endnu mere attraktiv ved at have planer for vækst. Samtidig er det vigtigt, at forberede sig gennem afklaring spørgsmål i sandsynlige erhvervsudviklingsscenarier, samt ved at skabe hurtige og smidige sagsbehandlingsprocesser. Dette vil sætte kommunen i stand til at træffe hurtige og velfunderede beslutninger når erhvervsmuligheder opstår fx kunne der allerede være udpeget og forberedt erhvervsområder, hvor der er etableret overblik over nødvendige beslutninger og ansøgningsprocesser således, at beslutningstid kendes og minimeres. For at skabe et erhvervsvenligt klima bør Kommuneqarfik Sermersooq opstille klare sagsbehandlingsprocedure og mål for sagsbehandlingstider. Endvidere kunne man etablere et one-stop-shop for potentielle investorer (lokale og internationale) med dedikerede og opsøgende medarbejder til at rydde ”administrative sten af vejen” i større erhvervsudviklingsprojekter. Det offentlige, herunder de selvstyreejede selskaber, skal gøre plads til at der kan udvikles et større privat erhvervsliv. Det offentlige bør derfor fokusere på kerneydelser og overlade andre opgaver til det private. Nuuk har Grønlands eneste universitet. Dette er en vigtig driver, som har et uforløst potentiale, hvis Nuuk kan etableres som et arktisk forskningshub for klimaforskning. Grønland er et af de steder i verden, hvor konsekvenser af klimaforandringer erkendes direkte, og der er stor international interesse for klimaforskning i Grønland. Det vurderes, at der er et potentiale for yderligere økonomisk vækst indenfor forskningsaktiviteter, herunder logistik og service til feltundersøgelser, samt gennem videreudvikling af et forskningsmiljø, der tiltrækker flere forskere fra hele verden til universitetet og naturinstituttet. En række lande og organisationer har i dag væsentlige forskningsaktiviteter i Grønland, uden at dette kommer Grønland til gode. Det er vigtigt, at Kommuneqarfik Sermersooq bidrager til Nuuk både at understøtte forskning og viden og produktion, og gør det attraktivt for både lokale og internationale at bo og arbejde i Nuuk.

8

Nuuks attraktivitet for udefrakommende skal endvidere styrkes, således at erhvervslivet har adgang til de specialister som er nødvendige for vækst. Der bør etableres en modtage-ordning for gennemrejsende, som sikre at samfundet og den gennemrejsende får maksimalt udbytte af opholdet. Transport er en af de vigtigste drivere i vækst og udviklingen. Det er derfor afgørende, at Kommuneqarfik Sermersooq understøtter en udvikling, som giver Nuuk endnu bedre tilgængelighed til omverdenen, fx gennem opgør med shipping-monopol og reel sikring af open-skies på luftfartsområdet gennem indgåelse af internationale aftaler med relevante lande. Krydssubsidiering skaber høje produktionsomkostninger og hæmmer væksten i Nuuk. Der er behov for en anden solidarisk fordelingsmodel, som er mere transparent og mindre skævvridende til gavn for hele Grønland. Mange har igennem tiden ønsket at skabe transparens omkring krydssubsidiering i samfundet - Kommuneqarfik Sermersooq bør understøtte et hvert initiativ til at skabe et balanceret overblik over dette komplicerede område. Kommuneqarfik Sermersooq erhvervsudviklingsindsat bør tage udgangspunkt i de styrkepositioner byen og landet allerede har. Kommuneqarfik Sermersooq kunne derfor arbejde med at skabe endnu bedre rammer for følgende eksisterende sektorer:

• Fiskeindustri - med fokus for yderligere industrialisering, samt maksimeret anvendelse af hele

fisken.

• Turisme – videreudvikling af attraktionen, målrettet profilering og opstilling af programmer for

denne udvikling. Nuup Kangerlua (Nuuk-fjorden) er verdens næst-største fjordsystem, og har

geografisk samme udstrækning som Færøerne. Nuuk har en rig kultur, hvor det moderne

blandes med det traditionelle. Det vurderes, at der er et væsentligt uforløst turist-potentiale i

Nuuk, som kan udløses gennem bedre tilgængelighed og markedsføring.. Der skal derfor

arbejdes med at identificere, hvordan kommunen støtter de nødvendige aktiviteter indenfor

tilgængelighed og markedsføring. Styrkelse af rammerne for den igangværende turismeudvikling

bør ske på kort sigt ledet af Kommuneqarfik Sermersooq i samarbejde med turisterhvervet i

byen og Visit Greenland.

• Forskning – Videreudvikling af Nuuk til en Arktisk forskningshub. Kobling af forskning med de

erhverv som allerede er til stede. Udviklingen af Nuuk som Arktisk Forskningshub vil bidrage

positivt til beskæftigelse og forbedrede muligheder for vidensintensive erhverv i Nuuk. Der bør

nedsættes en arbejdsgruppe under ledelse af Kommuneqarfik Sermersooq og repræsentanter

fra Naturinstituttets og Grønlands universitet samt det arktiske forskningsmiljø, som kan pege

på hvordan en sådan forskningshub etableres og udvikles. Igangværende initiativer for at

fremme væksten i Nuuk gennem erhvervsrettede samarbejder, fx. Greenland Perspectives bør

indtænkes. Der kan i den forbindelse trækkes på erfaringer fra Svalbard, Norge.

9

• Mineindustri – understøtte den igangværende udvikling. Fokus på at understøtte kommercielle

succes historier, som kan tiltrække internationale investorer til andre mine-projekter.

• Energikrævende industri – anvendelse af billig (overskuds)energi til produktion. Kommuneqarfik

Sermersooq har et overskud af energi, både i kraft af eksisterende vandkraft, men også gennem

udbygningspotentialet. Det bør undersøges nærmere hvordan energioverskuddet kan bidrage til

erhvervsudviklingen, fx tiltrækning af energikrævende virksomheder som serverparker og lign.

Kommuneqarfik Sermersooq bør i samarbejde med Nukissiorfiit undersøge hvilke muligheder

der findes, og skabe en dialog med potentielle udefrakommende virksomheder om, hvad der

skal til for, at de vil overveje at etablere sig i Nuuk.

Anbefalinger fra Round Table

6. Kommuneqarfik Sermersooq vil gøre Nuuk endnu mere attraktiv for erhvervsudvikling ved at have

planer for understøttelse af vækst, samt forudsigelige ansøgnings- og tilladelsesprocesser.

7. Der bør etableres et one-stop-shop for erhvervsprojekter (lokale og internationale) med dedikerede

og opsøgende medarbejdere til at rydde ”administrativt bøvl” af vejen i større

erhvervsudviklingsprojekter.

8. Forskning – Videreudvikling af Nuuk til en arktisk forskningshub gennem triple helix-samarbejder

(forskning/uddannelse, erhverv og politik/administration). Der bør nedsættes en arbejdsgruppe

under ledelse af Kommuneqarfik Sermersooq og repræsentanter fra Naturinstituttets og Grønlands

universitet, samt det arktiske forskningsmiljø, som kan pege på de områder, hvor kommunen kan

understøtte videreudviklingen eksisterende og nye tiltag, sådan at et forskningshub etableres og

udvikles.

9. Nuuks attraktivitet for udefrakommende skal endvidere styrkes, således at erhvervslivet og

forskning har adgang til de specialister som er nødvendige for vækst. Nogle af de væsentligste

faktorer som Round Table pegede på var; gode skoler til medrejsende børn og relevante

jobmuligheder for ægtefæller.

10. Transport er en af de vigtigste drivere i vækst og udviklingen. Kommuneqarfik Sermersooq bør

bidrage til at bryde transportmonopoler.

11. Krydssubsidiering skaber høje produktionsomkostninger for virksomheder i Nuuk og hæmmer

dermed væksten. Kommuneqarfik Sermersooq kan derfor med fordel understøtte ethvert initiativ til

10

at skabe et balanceret overblik over dette komplicerede område, som kan bane vejen for en ny

solidarisk og transparent omfordelingsmodel mellem hovedstaden og resten af landet.

12. Round Table pegede på, at der bør arbejdes med alle eksisterende erhvervssektorer, men at der

forventes at være væsentlige uforløste vækstpotentialer inden for turisme, støttefunktioner for

forskning og anvendelse af billig (overskuds)energi.

Om rammevilkår og uddannelse - Hvordan skabes den bæredygtige udvikling?

Indbyggertallet i Nuuk er i vækst og der kommer nye borgere både fra andre dele af Grønland og fra

udlandet. Nuuk er en by for mennesker, og byen vil vokse i de kommende årtier. Den fysiske udvikling af

Nuuk skal fokusere på, at rummene mellem husene bliver inspirerende og inviterende for såvel beboere

som for besøgende. Der skal arbejdes med et samlet arkitektonisk udtryk, der passer til en Arktisk

metropol. Nuuks udvikling skal være bæredygtig og bygge på Brundtland kommissionens definition af

bæredygtighed. Nuuks bæredygtighedsbegreb vil være en ledetråd i forbindelse med svære

beslutninger med modsatrettede konsekvenser.

Der bør arbejdes med alle tre elementer af bæredygtighed, herunder især de menneskelige ressourcer,

hvor en fortsat stigning i af antallet af uddannede (udover folkeskolen) vil være et væsentligt bidrag til

udviklingen af Nuuk. Der skal arbejdes med at forbedre uddannelserne i alle led fra

børnehave/folkeskole til universitet. Der anbefales også, at der undervises i innovation og iværksætteri

fra barnsben, og at virksomheder og civilsamfundsfrivilliges indsats inddrages i undervisningen.

På miljøområdet kan der arbejdes mod et CO2-frit Nuuk, hvilket vil bidrage positivt til Nuuks brand, og

f.eks. med et sammenhængende stisystem til at understøtte cyklisme og den traditionelle 'gå-kultur'.

Det kunne også være en ambition, at vinde Nordisk Råds Miljøpris, igen en måde, at øge Nuuks

synlighed på.

For at gøre flytning til Nuuk så let som mulig, skal der etableres modtageordninger for nye borgere og

virksomheder, blandt andet gennem en mobilisering af frivillige i fritidsorganisationer og sportsklubber.

Ordningerne skal sikre, at de bliver taget godt imod, og at tilflytningen til Nuuk bliver så enkelt som

mulig. Kommunen bør bidrage til at fastholde kontakten til grønlændere under uddannelse i udlandet

gennem facilitering af virksomhedspraktik i Nuuk, således at chancen for at de flytter tilbage til Nuuk er

så stor som mulig.

For at udbuddet af boliger i Nuuk kan følge med efterspørgselen er det nødvendigt, at tiltrække private

investorer. Der er derfor behov for en gennemgribende forandring af boligpolitikken, herunder

lejelovgivningen, således at private investorer har stabile rammer. Kommuneqarfik Sermersooq bør

11

derfor bidrage til at ejerstrukturen på boligmarkedet ændres, således at flere borgere ejer deres egne

boliger. Dette vil også skabe mere mobilitet på arbejdsmarkedet, da man dermed afkobler arbejds- og

boligforhold. Sammenhængen mellem bolig og job skaber en træghed i arbejdsmarkedet, og flaskehalse

i den enkelte organisation, hvilket begrænser udviklingen. Der var derfor enighed på Roundtablet om, at

Kommuneqarfik Sermersooq bør arbejde for at alle offentlige boliger (selvstyre, selvstyreejede

selskaber, kommune mv.) skulle indgå i en fælles pulje, således at udnyttelsen af den samlede

boligmasse blev optimeret.

En sideeffekt af urbaniseringen er, at Nuuk skal håndtere en større del af landets ressourcesvage

borgere. Nuuk ønsker, at byens borgere er herre i eget liv og bidrager til fællesskabet. Menneskerne i

Nuuk er det vigtigste råstof for bæredygtig udvikling og vækst i byen. Nuuk skal derfor i samarbejde med

Selvstyret fokusere på at opkvalificere folkeskolen, samt at gennemføre tidlig indsats over for

ressourcesvage familier fx gennem familiekurser etc.

Anbefalinger fra Round Table

13. Uddannelsesniveauet skal løftes i Nuuk og i landet som helhed. Det er vigtigt med en god og

velfungerende folkeskole, samt smidige overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse og

videregående uddannelser. I den forbindelse er tilvejebringelsen af tilstrækkelige ungdomsboliger af

høj kvalitet afgørende.

14. I forbindelse med urbaniseringen vokser også de sociale problemer i hovedstaden. Dette skal

håndteres. Gerne igennem evidensbaserede tidligere indsatser allerede i børns formative år (0-5 år)

med fokus på anvendelse af forældreprogrammer. Selvstyret kan bistå Kommuneqarfik Sermersooq

og landets øvrige kommuner ved at udvikle metoder som gennem praktisk vejledning og naturlige

incitamenter hjælper flere til at blive herre i eget liv. Der bør endvidere arbejdes med at skabe

rammer for frivilligt arbejde, således at borgerne og virksomheder kan bidrage til udviklingen af

individer, familier og samfund.

15. Der bør udarbejdes en plan for et CO2-frit Nuuk, herunder muligheder for, over en periode, at

overgå til fossil-fri transport. Kommuneqarfik Sermersooq kan understøtte denne tranformationen,

fx gennem dens indkøbspolitik.

16. Etablere en modtagelsesordning for alle nye borgere i Nuuk, således at nye borgere har de bedste

muligheder, for at blive herre i eget liv og bidrage til fællesskabet.

17. For at skabe et større ægte privat boligmarked, bør det undersøges under hvilke forudsætninger det

vil være attraktivt for pensionskasser, at investere i boliger i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq bør

på bedst mulig måde understøtte, at private investerer i boliger ved at begrænse forvridende

12

tilskud.

18. For at lette de statiske begrænsninger på arbejdsmarkedet for visse grupper af arbejdstagere, som

modtager bolig gennem jobbet, bør kommunen understøtte, at pulje alle med medarbejderboliger

for at sikre, at disse er tidssvarende og bliver anvendt optimalt.

Om Konkurrencen om kapital

Kommuneqarfik Sermersooq er i konkurrence med andre arktiske kommuner omkring tiltrækningen af

investorer og kapital. Dette nødvendiggør et fokus på hvordan kommunen gør sig attraktiv i forhold til

tiltrækningen af investeringer. Round tablet vurderer, at det er en barriere for investeringer, at der ikke

er forståelse/accept af at investorer skal tjene penge. Der bør arbejdes med, at skabe denne forståelse

for at tiltrække flere investeringer. Udover rentable forretninger og stabile rammevilkår var der enighed

om at menneskelig og miljø-/klimamæssig bæredygtighed er en ”Reason to invest”. Roundtablet pegede

endvidere på, at Kommuneqarfik Sermersooq bør kortlægge hvilke forhold kommunen har indflydelse

på, samt hvordan denne indflydelse aktiveres.

19. For at skabe de bedst mulige vilkår for at tiltrække investorer bør Kommuneqarfik Sermersooq sikre,

at nedenstående forudsætninger opfyldes. Round table foreslår endvidere, at der etableres en

enhed, med ansvar for at kommunen understøtter nedenstående principper.

A. Klare rammer og forudsigelighed - Der skal være klare rammer og forudsigelighed i fx ansøgningsprocesser og sagsbehandlingstider, således at investorernes usikkerhed omkring disse områder minimeres og de kan koncentrere sig om de kommercielle risici.

B. Handlekraft – Kommunen skal være villig til at tage en risiko i tilladelsesprocesser o.a. for ikke at spænde ben for potentielle investeringer gennem langtrukne og uklare beslutningsprocesser. Der bør opstilles en tommelfingerregel, som administrationen anvender, som sikrer den rette balance mellem et oplyst beslutningsgrundlag og handlekraft.

C. Anvendelse af anerkendte internationale standarder – Internationalt anerkendte standarder minimerer usikkerhed hos internationale investorer. Det bør derfor i størst muligt omfang anvendes internationale standarder, og det bør nøje overvejes hvilke gevinster, som forventes realiseret ved at undlade at anvende internationale standarder.

Den videre proces

13

Det første oplæg til en Hovedstadsstrategi skal være klar i januar 2016 til forelæggelse og drøftelse i kommunalbestyrelsen. Bidragene fra Round tablet vil indgå i kommunens videre arbejde med at skabe en hovedstadsstrategi, som kan danne rammen omkring udviklingen både på kort og langt sigt. Det videre arbejde tænkes at foregå i en proces, hvor kommunalbestyrelsen vil konsultere og diskutere med alle borgere, virksomheder og civilsamfund. Kommuneqarfik Sermersooq og Rambøll vil gerne takke Round tablets deltagere for deres aktive deltagelse og gode input til denne vigtige proces.

BILAG 2. Deltagere i Arktisk Round Table 2015 i Nuuk Deltagerne diskuterede uden andet end et personligt mandat, og kan frit anvende informationer fra

mødet. Der kan dog ikke refereres til den enkelte deltagers holdning eller synspunkt.

Efternavn Fornavn Organisation Land

Abelsen Martha 2. viceborgmester, Kommuneqarfik Sermersooq Grønland

Bianco Nauja Programansvarlig, Nordisk Ministerråd

Danmark

Boysen-Kleist Andreas Seniorkonsulent, Rambøll Management Consult

Danmark

Chemnitz Narup Asii Borgmester, Kommuneqarfik Sermersooq

Grønland

Dalbäck Björn Direktør, Polarforskningssekretatiatet Sverige

Fenger Jeppesen Henrik Adm. Direktør Rambøll Grønland

Grønland

Gammelsæter Elisabeth Adm. Direktør, Norsk Bergindustri

Norge

Gunnarsson Arni Adm. Direktør, Air Iceland

Island

Hendriksen Kåre Lektor, PhD, Center for Arktisk Teknologi, DTU

Danmark

Hermannnsson Pall Direktør, Sikuki Nuuk Harbour A/S

Grønland

Johnsen Nils Arne Arktisk Direktør, Rambøll

Norge

Kristiansen Mike Jakob Direktør, Anlæg og Miljø Kommuneqarfik Sermersooq

Grønland

Kristoffersen Christin Bogmester, Longyearbyen, Svalbard

Norge

Kviesgaard Martin B Adm. Direktør, Grønlandsbanken

Grønland

Lauridsen Jens R Adm. Direktør, Grønland

14

Efternavn Fornavn Organisation Land

Grønlands lufthavne

Løvseth Toini Daglig leder, Kraftfylke

Norge

Lyberth Jens K Direktør, Corp. Relations/HR, Royal Greenland Grønland

Lynge Malene Kommunalbestyrelsesmedlem, Kommuneqarfik Sermersooq

Grønland

Mogensen Thomas “Tyt”

Konsulent Grønlands Erhverv

Grønland

Møller Per J. Direktør, Rambøll Attraktor (facilitator)

Danmark

Møller Sørensen Lars Økonomidirektør, Kommuneqarfik Sermersooq Grønland

Olsvig Jensen Bent Adm. Direktør, True North Gems

Grønland

Pedersen Michael Adm. Direktør Nukkisiorfiit

Grønland

Seiding Henrik Direktør, Rambøll Management Consulting

Danmark

Skov Nielsen Jørn Departementchef, Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Grønland

Stenbakken Anders Adm. Direktør Visit Greenland

Grønland

Strøbæk Neel Direktør, Byudvikling, Rambøll

Danmark

Mødet blev faciliteret af Per Møller Janniche, Rambøll Management Consulting. Det blev afholdt på skandinaviske sprog med tolkeservice til og fra grønlandsk.