BETONN U M M E R 1

F E B R U A R

2 0 1 6

T E M A :

H Ø J H U S E Beton i de højere luftlag side 4

24 COPENHAGEN MARKETS

Grønttorv med 2.400 elementer

34 DOKK1’S UNIKKE BETONGULV

Testet med ketchup og syltetøj

16 HOTEL ALSIK I SØNDERBORG

Et højhus på havnekanten

Nu kan du sikre en mere miljøvenlig produktion af beton til aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT­BESTANDIG cement fra Aalborg Portland produceres og leveres nu med 30 % lavere CO2 emission til gavn og glæde for miljøet og for danske bygge­ og anlægs­ projekter.

LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra AalborgPortland er af høj kvalitet. Den har et ekstra lavt alkaliindhold og en høj sulfatbestandighed. Den deklareres som en CEM I 42,5 N - SR5 (EA).

Grønnere LAVALKALI SULFATBESTANDIG cementAalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN

÷ 30% CO2 emissionEkstra lavt

alkaliindholdHøj sulfat-

bestandighed

Lav varme-udvikling

CEM I 42,5 N

Aalborg Portland arbejder intensivt på at bibeholde stærke cementegenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO2­emission...

• kystsikring • broer• tunneller• trafikanlæg• fundamenter

F E B R U A R 2 0 1 6 • 3

N R . 1 | F E B . 2 0 1 6 | 3 3 . Å R G A N G

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonproduk-ter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kend-skabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500.

UDGIVER: Samvirket for udgivelse af bladet Beton

REDAKTION:Joan Jensen (ansvarshavende)redaktion@danskbeton.dkTlf. 27 12 13 54

ABONNEMENT OG ADMINISTRATION:Dansk ByggeriNørre Voldgade 1061015 København KAnette Berrig, abg@danskbyggeri.dkTlf. 72 16 01 91

ANNONCER:Media-PeopleOle Bolvig Hansenannoncer@danskbeton.dkTlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

GRAFISK PRODUKTION:KLS Grafisk Hus A/S

FORSIDEFOTO:Sofie Hvitved

ABONNEMENTSPRIS:Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)Udland, kr. 260,- (4 numre)Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms

ISSN 1903-1025

www.danskbeton.dk

HØJT, HØJERE, HØJESTI denne udgave af magasinet Beton læner vi nakken tilbage og skuer opad. Under over-skriften ’højhuse’ kigger vi nærmere på skyskrabende etageejendomme med beton, og hvilke faglige forhold man skal tage højde for inden for højhusbyggeri. Vi vender blikket mod Carlsberg Byen, hvor en kraftig betonkerne stabiliserer det 100 m høje Bohrs Tårn. Vi skuer mod Hjørring i nordvest og belyser, om det er muligt at bygge højt og energi-venligt på samme tid. I syd kigger vi på det kommende, 70 m høje Hotel Alsik i Sønder-borg, der med en placering på havnefronten stiller store krav til funderingen. Sidst, men ikke mindst, zoomer vi ind på brandkrav i høje betonbyggerier med det 48 m høje Best-seller-kompleks på Aarhus Havn som reference.

Symbolsk kan man sige, at man må grave dybt for at bygge højt. Det gælder både den fysiske fundering af højhuse for at sikre bærevne og stabilitet, men også et nærstudie af områdets topografi, identitet og historie. Det pointerer tidligere stadsarkitekt i Aarhus og initiativtager til Højhushåndbogen, Ole Østergaard, som vi bringer et interview med på side 5 og 6.

Om få linjer vil I bemærke, at det ikke er Lise Blom, der som tidligere er redaktør på nærværende magasin. Lise er min gode kollega, og netop nu jonglerer hun med bleer, suttefla-sker og sparkedragter, da hun er på barsel med sin halvanden måned gamle datter Sofie.

J OA N J E N S E N | KO N ST I T U E R E T R E D A K TØ R

H Ø J T, H Ø J E R E , H Ø J E ST 3tema: H Ø J D E E R E N S U B J E K T I V V U R D E R I N G 4tema: BYG N I N G E R PÅ H Ø J D E M E D BY E N S V I S I O N E R 5tema: DANMARKS 10 HØJESTE HUSE SNUSER TIL HIMLEN 8tema: C A R L S B E R G BY E N S K E R N E STA B I L E B E TO N -TÅ R N 10tema: B E TO N B R A N D S I K R E R F LU GT- O G R E D N I N G SV EJ E 12tema: H J Ø R R I N G S H Ø J H U S E S K R U E R N E D F O R E N E R G I F O R B R U G E T 14tema: H Ø J E H OT E L A M B I T I O N E R I S Ø N D E R B O R G 16F R E M T I D E N S FÆ N G S E L PÅ FA L ST E R 18U D S I GT T I L F L E R E P E R M E A B L E B E L Æ G N I N G E R 19B E TO N TÆ M M E R T RY K K E T I F R E M T I D E N S R E N S E A N L ÆG 20TO L E R A N C E K R AV BYG G E R B R O M E L L E M G R Æ N S E F L A D E R 22F R U GT O G G R Ø N T I L A N G E B A N E R 24F R A A S FA LTØ R K E N T I L F R O D I G S KOV S KO L E G Å R D 26O P A F CO N TA I N E R P L A D S E N VO KS E D E ET I S B J E RG 28A P P L A U S T I L D A N S K B E TO N E KS P O N E R I N G I N O R G E 30L E T B E TO N B LO K K E M E D LU N E E G E N S K A B E R 32KETCHUP-TESTET BETONGULV UNDERSTØTTER RÅ OG POETISK HAVNEARKITEKTUR 34nyt fra: FA B R I KS B E TO N F O R E N I N G E N 36nyt fra: B E TO N E L E M E N T- F O R E N I N G E N 38nyt fra: T E K N O LO G I S K I N ST I T U T 42nyt fra: A A L B O R G P O RT L A N D 44nyt fra: D A N S K B E TO N F O R E N I N G 48

BETON

I N D H O L D :

DANSKBETONFORENING

Nu kan du sikre en mere miljøvenlig produktion af beton til aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT­BESTANDIG cement fra Aalborg Portland produceres og leveres nu med 30 % lavere CO2 emission til gavn og glæde for miljøet og for danske bygge­ og anlægs­ projekter.

LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra AalborgPortland er af høj kvalitet. Den har et ekstra lavt alkaliindhold og en høj sulfatbestandighed. Den deklareres som en CEM I 42,5 N - SR5 (EA).

Grønnere LAVALKALI SULFATBESTANDIG cementAalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN

÷ 30% CO2 emissionEkstra lavt

alkaliindholdHøj sulfat-

bestandighed

Lav varme-udvikling

CEM I 42,5 N

Aalborg Portland arbejder intensivt på at bibeholde stærke cementegenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO2­emission...

• kystsikring • broer• tunneller• trafikanlæg• fundamenter

4 • B E T O N

H Ø J D E er en subjektiv vurderingDer er langt fra Bellahøj-husene til Burj Khalifa, men begge bebyggelser er højhuse i beton. Hvordan et højhus præcist defineres, er der flere bud på.

TEMA: HØJHUSE

Udsigt. Høje grundpriser. Prestige. Der kan være mange grunde til, at vi bygger

opad frem for at brede byggeriet på jorden. Vi stiller skarpt på højhuse

i beton, hvor fundering, brand-krav og bæredygtighed er

essentielle elementer.

I Danmark er beton det foretrukne ma-teriale, når der skal bygges højt. Bellahøj ved København var startskuddet, der i 1950’erne satte de første højhuse i beton på danmarkskortet.

Beton er med til at sikre, at højhuse forbliver sikre og robuste at opholde sig i. Verdens p.t. højeste bygning, Burj Khalifa i Dubai, er opført med højstyrkebeton i 156 af de 163 etager af den 828 m høje bygning. De øverste syv etager er opført som en stål-konstruktion ved hjælp af en stålramme.

Højdeoplevelse, kriterier og tal Burj Khalifas storslåethed kan med rette give hold i nakken, mens de 13 etager høje Bellahøjhuse til sammenligning ikke nødvendigvis giver anledning til fysisk overlast. Faglitteraturen angiver flere steder netop den personlige oplevelse af en bygning og dens fysiske fremtoning som grundlag for vores vurdering af, om vi ser en bygning som høj eller ej. Derfor findes der heller ikke én, uni-versel definition på hverken et højhus eller en skyskraber, som de højeste bygninger populært benævnes. Ofte er det en størrelse, som lande og organisationer definerer individuelt og forskelligt enten i et regelsæt eller en politik.

Den internationale organisati-on, The Council on Tall Buildings

and Urban Habitat (CTBUH), vurderer eksempelvis, hvorvidt en bygning er høj eller ej ud fra kriterier som bygningens højde i relation til dens omgivelser samt bygningens proportioner. Rådet er dog konkret i sin definition af supertall buil-dings og megatall buildings, der omfatter bygninger, som henholdsvis er mere end 300 m og 600 m høje.

På www.emporis.com, der er en ver-densomspændende database over høje bygninger, defineres et højhus som en bygning med mere end 12 etager og en minimumshøjde på 35 m.

I det danske Bygningsreglement (BR15) findes der særlige forhold for etageejen-domme med gulvhøjder på mere end 22 m over terræn. Det er den definition, vi læner os op af i denne udgave af magasinet Be-ton, når vi snakker om højhuse.

Flere af landets kommuner har en højhuspolitik. Aarhus Kommune opererer med en definition på højhuse som byg-ninger på mere end seks etager. Det gæl-der dog kun i bymidten. I resten af kom-munen defineres en bygning som høj, hvis den overskrider kommuneplanens maksi-male etageantal med to etager og derover. I Odense Kommune skal en bygning være på mere end 10 etager, før den betegnes som et højhus, og i Aalborg Kommune defineres en bebyggelse på mere end 35 m eller mindst 11 etager som et højhus.

Bygninger

på højde med

byens visioner

TEMA | HØJHUSE

F E B R U A R 2 0 1 6 • 5

H Ø J D E er en subjektiv vurdering

arhus’ tidligere stadsarkitekt Ole Østergaard er initiativtager til Højhushånd-bogen, der ud-

kom i 2005. Formålet med håndbogen er at sætte spotlys på de forhold, man bør tage højde for, når man bygger opad.

”I begyndelsen af 1990’erne bredte højhusproblematikken sig i Aarhus, hvor jeg oplevede, at kommunen ikke tænkte højhusene ind i by- og planud-viklingen. Derfor tog jeg initiativet til at lave en håndbog, der kunne hjælpe både Aarhus og andre kommuner med at belyse faktorer, der bør overvejes,

Fortsætter på side 6

Højhuse bør planlægges nøje, mener tidligere stadsarkitekt Ole Øster-gaard, der er initiativta-ger til en håndbog om højhuse. Han fremhæ-ver samtidig beton som et foretrukket materiale til de høje bygninger.

Bygninger

på højde med

byens visioner

Prismet i Aarhus var blandt de første højhusprojekter, som Ole Østergaard var vidne til i sin tid som stadsarkitekt i byen. Prismet er 63 m højt.

TEMA | HØJHUSE

6 • B E T O N

Fortsat fra side 5når man planlægger at bygge højt i byerne. Højhuse bør tænkes ind i en større sammenhæng,” fortæller Ole Østergaard, der var stadsarkitekt i Smi-lets By fra 1992 til 2006 og hovedmand bag genetableringen af Aarhus Å i byens centrum.

Udviklingen skal følgesEn af håndbogens væsentligste pointer er, at grundig forberedelse af højhuses placering er alfa og omega for at udvikle en by med arkitektonisk samklang. Det gælder blandt andet undersøgelse af topografien i det område, hvor højhuset tænkes opført, samt det nærliggen-de byrum. Også områdets historie og identitet bør indgå i kalkulen, frem-fører højhushåndbogen. Men selvom intentionerne kan være nok så gode, er det svært at gardere sig imod en ik-ke-homogen byudvikling, pointerer Ole Østergaard:

”Det er vanskeligt at undgå knop-skydning − altså bygninger, der skyder op på må og få. Men man kan forberede sig ved at planlægge, analysere og struk-turere opførelsen af højhuse. Kommu-

nerne skal ikke med djævlens vold og magt standse en dynamisk udvikling, men det er nødvendigt at navigere i den.”

Højhuse til diskussionDen tidligere stadsarkitekt, der i dag er pensionist og bosat på Sydfyn, husker en sag fra 1990, hvor en developer ville bygge et højhus på hjørnet af Ringga-den og Randersvej i det nordlige Aar-hus.

”Projektet affødte en vældig diskus-sion, og det satte højhusproblematikken på dagsordenen i byen og kommunen. Det endte med ikke at blive til noget, da developeren mistede sine penge, men det understreger, at pengeinteresser er afgø-rende for store byggeprojekter,” fortæller Ole Østergaard.

Han mener, at netop økonomisk for-måen er blandt grundene til, at der bliver bygget højt:

”Mens høje bygninger før i tiden var magtens og kirkens boliger, demonstrerer højhuse i dag i høj grad pengemagt. Det er en væsentlig grund til, at vi bygger højt. Men også en faktor som høje grundpriser betyder noget. Man får mere areal for

pengene, når man kan bygge opad frem for at sprede byggeriet geografisk.”

Beton har taget tetenTerrorangrebet på USA den 11. septem-ber 2001, hvor to fly bragede ind i World Trade Center, affødte en faglig debat om materialer, sikkerhed og stabilitet i høje huse. Det, mener Ole Østergaard, er med til at fremhæve beton som et foretrukket materiale til højhuse.

”Brandmæssigt har konstruktioner, der indeholder beton, en fordel i forhold til bygninger af stål alene. For eksempel bestod det tidligere World Trade Center af en stålkonstruktion, og efter 11. septem-ber blev stål ildeset. I dag er det nye One World Trade Center opført med en beton-kerne, og den kan du altså ikke brænde af med et fly. Generelt giver beton nogle fantastiske muligheder for at bygge højt. Specielt med fiberbeton er det muligt at lave nogle lækre detaljer som udhæng og altaner. Med den udvikling, der er sket inden for materialeområdet, er og bliver beton et vigtigt grundkoncept, når man bygger højt. Beton tager teten, så vi kan bygge både højt og sikkert,” siger Ole Østergaard.

”Det er ofte tilfæl-digt, hvor man byg-

ger i højden. Men mangel på areal sat

op imod grundpri-serne kan være en

grund,” fortæller Ole Østergaard.

Privatfoto.

TEMA | HØJHUSE

Returned Concrete with Zero Impact

Innovativ løsning for bæredygktig genanvendelse af returbeton.

Systemet omdanner kemisk 1 m3 beton til 2200 kg tørt tilslag af høj kvalitet.

SAMFUND

MILJ

Ø

ØKONOMI

LIGEVÆRDIG

LEVEDYGTIG

BÆREDYGTIG

ACC

EPTA

BELT

facebook.com/MapeiDanmark BYGGEPRODUKTER TIL NORDISK KLIMA

8 • B E T O N

Flere steder i Danmarks største byer skal man læne hovedet godt tilbage for at se toppen af de højeste bygninger. Herlev Hospital tager førstepladsen med sine 25 etager, der skyder 120 meter op i vejret.

Hospital

1976

Herlev

120 m

25 etager

Huser Folketinget, Højesteret,

Statsministeriet og kongelige

repræsentationslokaler

Københavns Rådhus

1905

København

105,5 meter

5 etager

Boligejendom

1969

Frederiksberg

102 meter

30 etager

HERLEV HOSPITAL

CHRISTIANSBORG

RÅDHUSTÅRNET

DOMUS VISTA

Danmarks 10 højeste huse

SNUSER TI L HIMLEN Kilde: www.emporis.com. De højeste

bygninger defineres her som etageejendomme

til boliger og erhverv, inklusiv eventuelle tårne.

Kælder- og stueetager er inkluderet.

1928

København

106 meter

seks etager

TEMA | HØJHUSE

Hotel og erhverv

2014

Aarhus

94 meter

25 etager

Erhverv

1962/1997

København

88 meter

26 etager

Hotel

1973

København

86 meter

26 etager

Hotel

2009

København

85 meter

25 etager

Erhverv

2015

København

85 meter

22 etager

Erhverv

2001

København

80 meter

20 etager

CITY TOWER CARLSBERGS

HOVEDKONTOR

RADISSON BLU S C A N D I N A V I A H O T E L

C O P E N H A G E N T O W E R S

CROWNE PLAZA

C O P E N H A G E N T O W E R S

NORTH TOWER

FERRING I N T E R N A T I O N A L

Danmarks 10 højeste huse

SNUSER TI L HIMLEN

F E B R U A R 2 0 1 6 • 9

10 • B E T O N

Carlsberg Byens kernestabile

beton-tårnBohrs Tårn udfordrer internationale

grænser for stabilitet. En kraftig armeret in-situ støbt kerne af

beton giver tårnet et let ydre og et bomstærkt indre.

Hovedparten af de 30 etager i Bohrs Tårn kommer til bestå af ejerlejligheder. Foto: Lukas Renlund/NCC.

TEMA | HØJHUSE

F E B R U A R 2 0 1 6 • 11

det sydøstlige hjørne af Carlsberg Byen på Valby Bak-ke knejser et 100 m højt rå-hus mod himlen. Når Bohrs Tårn står færdigt i 2017, vil det være det første af i alt ni

planlagte højhuse på den gamle brygge-rigrund. Bygherre er Carlsberg Byen A/S.

Bohrs Tårn får en stabiliserende kerne med søjlesystem og lette, ikke-stabilise-rende facader, da det både tidsmæssigt, økonomisk og logistisk er den bedste løsning. Et tungt facadesystem ville have medført større statisk belastning og der-med mindre fleksibilitet i indretningen i de nedre etager, hvor UCC Campus Carls-berg er placeret. En tungere facade ville også have krævet et større fundament og medført en større binding på, hvordan facaden kunne udformes.

En stærk kerneNCC Construction Danmark er totalen-treprenør på byggeriet. De gik grundigt til værks for at sikre, at tårnet står stabilt, selv om at hovedparten af belastningen er koncentreret i bygningens midte.

”Tårnet er stabiliseret fra kælder til kvist af en in-situ støbt kerne af beton styrke 45, der er kraftigt armeret. På de nedre etager er der en smule opspæn-ding, hvor man har spændt huset ned til bundpladen,” fortæller afdelingschef Bo Johansen fra NCC Beton og Råhuse.

Udfordrer internationale grænserSelv om højden på 100 m er forholdsvis beskeden set med internationale briller, så er Bohrs Tårn alligevel ganske opsigts-vækkende, fordi hele bygningens belast-ning stabiliseres omkring et forholdsvist lille areal på 8 x 8 m2.

”Med Bohrs tårn er vi ude over alle gængse internationale håndregler for størrelsen på den stabiliserende kerne. Som en tommelfingerregel siger man, at

den værdi man får, hvis man dividerer kernens sidelængde op i højden på huset, helst ikke må være mere end ti for rene kernebygninger. For de fleste byggerier er værdien otte, men i Bohrs Tårn ligger den på en 12-13 stykker,” siger Kåre Sørensen, seniorprojektchef i Rambøll, der som un-derrådgiver til NCC har udført de statiske beregninger på Bohrs Tårn.

Et optimeret tårnNår det på den måde kan lade sig gøre at skubbe til de internationale grænser, så skyldes det to ting. For det første skærmer de omkringliggende bygninger tårnet for vinden. For det andet har alle involverede parter været ekstra grundige med koor-dinering, planlægning, udførelse og kon-trol, så hele byggeprocessen er optimeret på alle leder og kanter.

Valget af statisk system betyder, at alle de bærende søjler langs husets periferi er nøgleelementer, som anses for vitale for bygningens robusthed og dermed er underlagt ekstra kontrol. Derfor var der tredjepartskontrol, udført af COWI, på både beregningerne og udførelsen.

”Fordi søjlerne er nøgleelementer, havde vi blandt andet meget stort fokus på samlingerne mellem søjlerne, mellem søjler og bjælker og mellem søjler og eta-gedæk. Eksempelvis er de nederste cen-

timeter af søjlerne pyramideformede, så der er en spids mellem søjlen og bunden, som er et præfabrikeret element. Det forhindrer, at luft kan blive fanget under støbning. Det er lidt specielt, men det hænger sammen med, at det er et højhus, og at der er store laster i søjlerne. Der er 1500 ton tryk i bunden af søjlerne,” siger Kåre Sørensen.

En etage af gangenUd over nøgleelementerne er tværvægge og andre vægge inde i kernen med til at stabilisere huset. Derfor var det vigtigt at sikre, at forbindelser og samlinger var i orden.

”Vi valgte at støbe alle kernevægge på en gang. Det gav ingen lodrette stø-beskel, og det er langt bedre konstruk-tionsmæssigt, da støbeskel altid er de svageste steder i konstruktionen. Vi fik sammen med forskallingsfirmaet Pascal udført en form, hvor inderforskallingen kunne gøres mindre, så vi nemt kunne afforskalle denne del af forskallingen, som altid er sværest at få frigjort. Når næste etage var klar til forskalling, blev inderforskallingen sat op. Herefter blev armeringen og indstøbningsdele pla-ceret, inden yderforskallingen lukkede formen, og støbningen kunne gennem-føres,” forklarer Bo Johansen.

Den stabiliserende kerne giver en nemmere, sikrere og hurti-gere montage af facaden, der

kan hejses op fra jorden og efterfølgende fastgøres. Foto:

Lukas Renlund/NCC.

12 • B E T O N

vis uheldet skul-le være ude, og en brand bryder ud i Bestsellers 48 m høje og ca. 22.000 m2 store

kontorkompleks på Aarhus havn, sørger betonindkapslede, overtryksventilerede trappeopgange og brandmandselevatorer for brandsikker evakuering af tøjkoncer-nens ansatte. Det fortæller Gustav Lanng Madsen, der er brandingeniør og udvik-lingschef i COWI Fire Danmark.

”Vi har formuleret brandstrategien for Bestsellerbygningen. Den indeholder en række funktionelle beskrivelser, som er lagt ud fra bygningsreglementets kapitel fem, der indeholder særlige brandkrav for bygninger med en øverste gulvetage på mere end 22 m i højden. Brandsikring af højhuse kan ofte være kompliceret, da

beredskabets stiger ikke kan nå så højt op og dermed evakuere folk på de øverste etager. Derfor kræver højhuse specielle konstruktioner og elementer til brandsik-ring,” siger Gustav Lanng Madsen.

I 2004 ændrede Erhvervs- og Bolig-styrelsen brandkravene i Bygningsregle-mentet fra præskriptive regler til funk-tionsbaserede krav. Ændringen betød en overgang fra detaljerede krav til brandsikker indretning af bygninger til brandsikring af en bygnings funktionel-le dele såsom bærende konstruktioner, vægge og rum.

Lufttryk holder røgen udeI Bestsellerbygningen har COWI omsat Bygningsreg-lementets brandkrav om blandt andet sikker evakuering

til konstruktion af flugtveje, hvor hver-ken ild eller røg kan trænge ind.

”Bygningen indeholder specielle flugtvejstrapper i in-situ støbte beton-konstruktioner. Det er essentielt, at flugtvejstrappernes kerner består af et ubrandbart materiale. Derfor er kon-struktionerne udført i beton. Trapperne er overtryksventilerede, og det betyder, at røgen ikke kan trænge ind i trappe-opgangene under brand. Dermed er det sikkert at bruge trapperne under evaku-

Beton brandsikrer flugt- og redningsveje

For højhuse dikterer Bygningsreglementet funktionsbaserede brandkrav. I Bestsellerbygningen i Aarhus er beton med til at imødekomme kravene.

Bestseller-byg-ningen er tegnet af C.F. Møller, og i 2015 vandt den Aarhus Kommunes Arkitektur-pris.

TEMA | HØJHUSE

F E B R U A R 2 0 1 6 • 13

ering og redningsindsats. Rent praktisk er det en ventilator, der bliver tændt i brandtilfælde, og som blæser så meget luft ind i trappeopgangene, at der skabes et overtryk, så det kan holde røgen ude. Bygningen indeholder også overtryks-ventilerede brandmandselevatorer, der er placeret ved siden af trapperummene, og som så at sige også er pakket ind i beton,” forklarer han.

Mindre manuelt arbejdeBetonkonstruktioners typiske opbygning og materialets masse gør, at det tager tid for varmen fra en brand at trænge ind og gøre skade. At materialet ikke kræ-ver tildækning for at have tilstrækkelig brandmodstandsevne er en stor fordel, når man bygger højt, fortæller Frank Schwartz, der er konstruktionsingeniør og højhusspecialist i COWI.

”Fordi beton ikke skal brandbeskyttes, kræver det mindre kontrol og vedlige-hold over byggeriets levetid. Modsat skal stålkonstruktioner normalt beklædes med et brandbeskyttende materiale eller brandmales, og det indebærer ofte ekstra manuelt arbejde på pladsen. Det kan blive et fordyrende og forstyrrende led i byggeprojektet. Derudover kan stålkon-struktionen inklusiv inddækning optage

uhensigtsmæssigt meget areal fra bygher-res projekt,” forklarer Frank Schwartz.

Brandmodstand matcher evakuerings- og indsatstidDe konkrete krav til byggematerialers brandmodstandsevne defineres i den fæl-les, europæiske brandklassificerings-ord-ning. Som brandrådgiver har COWI i udbudsmaterialet stillet funktionskrav om, at Bestsellerbygningens bærende dele skal kunne holde til brandpåvirk-ning i to timer, før end konstruktionerne tager skade og dermed udgør en sikker-hedsrisiko. Brandklassen for bygningens konstruktioner er REI 120 A2-s1,d0, der refererer til ubrandbare materialers bæ-reevne (R), integritet (E) og isolation (I), og at materialerne skal kunne holde til brandpåvirkning i 120 minutter. Brand-klassen for bygningens adskillelsesdele som vægelementer og dæk er EI 60 A2-s1,d0; det vil sige som førnævnte, men gælder ikke bæreevne og kun i en time.

”I Bestsellerbygningen skal de bæren-de konstruktioner kunne holde til brand i to timer, mens adskillelsesdelene kun er dimensioneret til en time. Det er fordi, vi forventer at kunne evakuere brandafsnit-tet og iværksætte en indsats i løbet af en time,” forklarer Gustav Lanng Madsen.

Etageplanen angiver, hvor i bygningen der er overtryksventilerede, betonindpakkede brandmandselevatorer (angivet med blå cirkler) og trapper (angivet med røde cirkler). De er placeret i de højeste bygninger i komplekset. Kilde: COWI.

SÅDAN OPFØRER BETON SIG UNDER

BRANDPÅVIRKNING:

Over 300 °C: Styrken falder, fordi der opstår

mikrorevner som resultat af, at cementpastaen trækker

sig sammen. Det skyldes, at krystalvandet afgives, samtidigt med at varmen gør tilslagsste-

nene større. Det giver spændin-ger, som får betonen til at revne.

Omkring 500 °C: Cementpastaens calciumhy-

droxid afgiver vand og medfører store revner i betonen, som ved denne temperatur kun har halv-delen af sin bæreevne tilbage.

Ved 800 °C: Man kan let pille materialet fra

hinanden med fingrene.

Ved afkøling og i tiden efter en brand optager betonen vand fra

luften, som forårsager åbning af revnerne, og betonen mister yderligere styrke. Derfor bør alt

revnet beton, som har været på over 300 °C, fjernes efter en

brand, så evt. senere tilførsel af fugt ikke forårsager endnu

større styrketab.

Kilde: Kristian Hertz, professor, DTU BYG.

14 • B E T O N

Hjørrings højhuse s k r u e r n e d

for energiforbrugetBeton og bæredygtighed går hånd i hånd i de to høj- huse Svanehusene.

SVANEHUSENES LAVE ENERGIFOR-

BRUG SKYLDES:

Et lavt varmetab fra vægge, loft og gulv via isolering

Supereffektive vinduer

Optimalt placerede vinduer, så solvarmen udnyttes

Kontrolleret ventilation med varmegenvinding

Et kompakt design, så husets overflade er lille og dermed

taber mindre varme.

TEMA | HØJHUSE

F E B R U A R 2 0 1 6 • 15

å Bispetorv i Hjør-ring skyder Svane-husene henholdsvis syv og ti etager op

over byen. De to fritliggende højhuse er superenergivenlige og har et meget lavt energiforbrug. Det sørger den strategiske brug af beton, glas og isolering nemlig for. Derfor er Svanehusene et godt ek-sempel på, at bæredygtighed også kan følge med, når byggeriet går i højden.

Beton holder på varmenDe 52 almennyttige lejligheder i Svanehu-sene opfylder energiklasse 2020-kravene, selvom de allerede stod færdige i forsom-meren 2014. Der er valgt en passiv tilgang til at nå energiklassen. Det betyder, at højhusene er bygget, så de kan oprethol-de et lavt energiforbrug uden hjælp fra

aktive tiltag som vindenergi eller jordvarme.

”Svanehusene er bæredygtige, for-di de er bygget med et 30 cm udvendigt isoleringslag, stra-tegisk placerede vinduespartier og gode ventilationssystemer. Samtidig er betonen som et tungt materiale med til at holde på varmen og forhindre pludselige tempera-tursvingninger,” siger Peter Sellebjerg, afde-lingsleder for byggeri hos Rambøll i Viborg.

Facade af isoleringBeton er et oplagt materiale til at bygge i højden med, fordi det møder kravene til stabilitet og brandsikkerhed. Samtidig fungerer betonelementerne i Svanehu-

sene som praktiske bagmure, fordi isole-ringsmaterialet nemt kunne fastgøres og efter en pudsning fungere som ydermur.

”I stedet for at sætte en tyk facademur op har vi givet selve isoleringsmaterialet en slutpuds, der kun fylder 8-10 mm. Det giver flere kvadratmeter til boligerne, men også en mere ensartet facade uden synlige samlinger,” fortæller byggeleder Knud Erik Christensen fra Byggefirmaet Knudsgaard A/S.

Som resultat står de to punkthuse i dag som to hvide kuber, hvor spillet fra vindu-erne og de indbyggede altaner er det ene-ste, der bryder med de enkle overflader.

Lejligheder omkring betonkerneLejlighederne i Svanehusene har alle været lejet ud siden den dag, de stod færdige. Efterspørgslen kommer blandt andet på grund af bygningernes lave var-meregning, ligesom konstruktionen op-timerer lysforholdene og skaber et godt indeklima.

”Svanehusene består af en betonkerne, hvor trapper og elevator er placeret. Det betyder, at lejlighederne ligger langs faca-den og har gode lysindfald fra flere vink-ler,” siger arkitekt på projektet, Andreas Ravn fra arkitektfirmaet af samme navn.

Fremtidens byggeriHverken ingeniør, byggeleder eller arki-tekt er i tvivl om, at energivenlige højhuse bliver en stor del af fremtidens byggeri.

”Lavenergibyggeri bliver en større og større del af vores dagligdag, og mange bygherrer vil allerede i dag leve op til 2020-kravene for at fremtidssikre deres bygninger. Derfor er der ingen tvivl om, at beton fortsat vil være et populært ma-teriale,” siger Peter Sellebjerg.

Grunden, hvorpå Svanehusene ligger, er ikke stor. Derfor har man udnyttet muligheden for at bygge i højden, og det glæder arkitekten bag byggeriet:

”Jeg synes, det er godt, man er be-gyndt at få øjnene op for at bygge i høj-den, frem for at vi skal brede os ud. Høj-huse er populære boliger at slå sig ned i, og det er Svanehusene et godt eksempel på,” fastslår Andreas Ravn.

Hver enkelt af de energivenlige lejligheder i Svanehusene har en varmeregning på omkring 200 kr. pr. måned. Foto: Domea Hjørring.

Væggene mellem lejlighedernes for- skellige rum er lavet af gasbeton, og

boligerne er indrettet efter en åben plan-løsning med et centralt køkken-alrum.

Foto: Byggefirmaet Knudsgaard A/S.

16 • B E T O N

et er ikke altid, at det kan lade sig gøre at bygge i højden. Høje bygninger er tunge, og det

stiller krav til jordbund og fundering. I Aarhus måtte man opgive drømmen om at bygge Danmarks højeste boligbygning, det 142 m høje Lighthouse, da den plasti-ske ler under Aarhus Ø ikke kunne bære det planlagte byggeri.

Hotel Alsik kommer også til at ligge ud til vandet, men herfra stopper alle ligheder med Aarhus-historien.

”På den gamle havn er jordbunden alt godt fra havet. De øverste lag er meget forskellige og består hovedsageligt af for-urenet opfyld fra de sidste 50-100 år. Det, vi skal ned til, er den gamle kystlinje, hvor der er sand og ler, og det er udmærket at fundere i,” siger Christian Bak, projektle-der ved entreprenør A. Enggaard.

Byggeriet opføres som to tårne, der bliver henholdsvis 19 og 70 m høje. Ho-tellet får 190 værelser, 3 restauranter, konferencefaciliteter til 400 personer og forskellige spa-aktiviteter fordelt på 24.000 m2. I det 70 m høje hoteltårn etableres en udsigtsplatform, hvor byens borgere og besøgende får mulighed for at opleve Sønderborg fra et fugleper-spektiv.

Bundprop i betonHotellet kommer til at stå på et kraftigt betonfundament, der står på 1.300 pæle, som er 10 m lange. Funderingen skal blandt andet kunne optage betydelige vindkræfter på højhuset.

”Under den højeste del af hotellet stø-ber vi en bundplade, som bliver 1,5 m tyk, og det er noget af en konstruktion. Når armeringsstolene, der bærer undersiden og oversiden af armeringen, er på plads, vil man i princippet kunne gå rundt der-inde og armere,” siger Christian Bak,

Alle mand til pumperneBundpladen har også en anden funktion. I forbindelse med etablering af bygge-gruben og støbning af fundamentet skal grundvandet nemlig sænkes næsten fem meter.

”Vi har en stor grundvandssænkning i gang, som skal køre hele døgnet rundt, indtil vi har støbt så meget tyngde, at bundpladen ikke bliver presset op igen,” siger Christian Bak.

Han forventer, at der skal støbes mindst en etage ud over bundplade og kælder, før pumperne kan slukkes.

”Det er lidt vildt, at vi både har pæle og en tyk bundprop dernede, og at vi måske alligevel skal have en ekstra etage eller mere på for at holde vandet i skak,” siger han.

Beton i rå mængderDer skal bruges store mængder beton til den kraftige bundplade, og samtidig

Høje hotelambitioner i SønderborgI Sønderborg opføres et 70 m højt hotel på den gamle industrihavn. Omkring 1.300 betonpæle og en tyk, in- situ støbt bundplade skal sikre, at byens kommende vartegn har ’fødderne’ solidt plantet i undergrunden.

BYENS HAVN

Den nye bydel på havnen kom-mer til at hedde Byens Havn.

Masterplanen for området er tegnet af arkitekten Frank Gehry.

Ud over hotellet skal der også bygges boliger, kontorer og et

multikulturhus.

TEMA | HØJHUSE

F E B R U A R 2 0 1 6 • 17

anvendes der en C60/65 beton, der er en højere styrke end normalt i husbygning.

”Under det højeste tårn vil vi alene skulle bruge 1.200-1.300 m3 beton. Vi for-venter, at støbningen kommer til at tage omkring et døgns tid, og det vil kræve en konstant forsyning af beton fra to eller tre betonværker på én gang. Plus et par styk-ker i reserve,” siger han.

Når bundpladen er støbt, går det opad. Tårnets kerne med trappe og ele-vator bliver støbt in-situ i op til 12 etagers højde, og derfra monteres der elementer de sidste otte etager.

Energifyrtårn på havnenUd over ambitionen om at bygge i højden projekteres byggeriet ifølge Christian Bak efter energikravene, som træder i kraft i BR 2020. Der er samtidig stort fokus på energi-optimering og bæredygtighed i byggeriet.

Det skyldes, at den nye bydel på hav-nen, som Hotel Alsik er en del af, skal leve

op til den såkaldte Project Zero-strategi for Sønderborg Kommune. Den sætter et am-bitiøst mål om at være energineutral i 2029.

Forventningen er, at Hotel Alsik skal være showcase for energirigtige løsninger for gæster og turister fra ind- og udland.

Hotellet på havnefronten er tegnet af Henning Larsen Architects og bygherren på projektet er Bitten og Mads Clausens Fond og PFA Pension. Byggeriet ventes at stå færdigt i 2018.

Hotel Alsik er en del af Frank Gehrys

masterplan, som skal gøre Sønder-

borgs havnefront til en ny levende bydel

med boliger, kon-torer og multikul-

turhus. Illustration: Henning Larsen

Architects

På byggepladsen er arbejdet med at etablere byggegruben godt i gang. På

billedet etableres filterboringer til grund-vandssænkning. Foto: A. Enggaard

18 • B E T O N

Kriminalforsorgen er ved at lægge sidste hånd på et nyt og topmoderne fængsel ved Nr. Alslev på Nordfalster. Det nye statsfængsel erstatter det 150 år gamle Vridsløselille som et led i en større mo-derniseringsproces, hvor utidssvarende fængsler i Danmark skiftes ud.

”De gamle fængselsbygninger er slidte og trænger til at blive skiftet ud. Det giver os en fantastisk mulighed for at nytænke fængsler og fængselsindretning,” siger Erik Bang, chef for Koncern Anlæg i Kri-minalforsorgen.

Ingen vildfarne gummigederNordfalster bliver et lukket fængsel, og der-for er der stort fokus på sikkerheden. Det betyder, at der af sikkerhedsmæssige år-sager er grænser for, hvor langt magasinet Beton kan komme ind bag betonmurene.

Fængslet er omgivet af en stjernefor-met perimetermur, der er 6 m høj og 1,5 km lang. Den forhindrer indsatte i at stik-ke af og fungerer samtidig som afskærm-ning mod nysgerrige udefrakommende.

Muren er støbt med et solidt betonfunda-ment, der er suppleret med hegn og elek-tronisk sikrings- og overvågningsanlæg. Det er med til sikre, at vildfarne gummi-geder ikke kan bryde gennem muren.

Ifølge Erik Bang er beton også valgt, fordi der er tale om et byggeri, der forven-tes at kunne stå i 100 år.

”Den lange levetid stiller krav til udfø-relsen af bygningskonstruktionerne, men også til fleksibiliteten inde i bygningerne for at kunne imødegå de behov, der op-står nu og på sigt,” siger Erik Bang.

Et lille samfund inden for mureneDet bliver muligt at opdele fængslet i større og mindre enheder. Derved kan man efter behov adskille kvinder fra mænd, unge fra gamle, stofmisbrugere fra ikke-stofmisbrugere og medlemmer fra rivaliserende rockerbander.

Fængslet er bygget som et lille sam-fund med blandt andet lægekonsultation, tandlægeklinik, bibliotek og butik. Der er også uddannelses- og besøgsfaciliteter

De mørnede fængselsbygninger i Vridsløselille fængsel viger pladsen for moderne betonbygninger, der imøde-kommer krav om sikkerhed, fleksibilitet og lang levetid.

BYGGERI

Fremtidens fængsel på Falster

samt grønne udearealer med frugttræer og fodboldbane. De indsatte skal selv sørge for madlavning, indkøb, rengøring og tøjvask. Fængslet får fire almindelige afdelinger og én særligt sikret afdeling til de indsatte.

”Vi har lagt vægt på, at fængslet bliver et sted, hvor der er rart for de indsatte og ansatte at være, og hvor vi har mulighed for at hjælpe de indsatte med at blive reso-cialiserede,” siger Erik Bang.

Det nye fængsel har plads til 250 indsatte og forventes at stå klar i slutningen af 2016.

Fremtidens fængselssamfund er bygget op omkring et lille og

kompakt bymiljø, der giver plads til grønne områder og aktivitet

udenfor. Foto: Sten Paulsen.

Hertil og ikke længere. Muren forhin-drer, at de indsatte stikker af, men sam-tidig er tanken, at stjerneformen på muren skal få den til at virke mindre afgrænsende og skabe dialog med ver-den udenfor. Foto: Kriminalforsorgen.

F E B R U A R 2 0 1 6 • 19

REGLER OG LOVE

er var grund til glæde i belæg-ningsbranchen, da detaljerne i den forlængede BoligJobord-

ning, også kendt som håndværkerfradra-get, blev præsenteret i november 2015. Den reviderede ordning har fokus på kli-masikring og grønne løsninger, og derfor er det som noget nyt muligt at få fradrag for at etablere regnvandsløsninger med nedsivning via permeable belægninger.

”Det er overordentligt positivt, at per-meable belægninger nu for første gang er specifikt nævnt i BoligJobordningen. Permeable belægninger er et rigtigt godt værktøj til at håndtere de voksende ud-fordringer fra skybrud og oversvømmel-ser. Vi oplever allerede stor interesse for brugen af permeable belægninger hos kommunerne. Med muligheden for fra-drag er det sandsynligt, at flere private vil få øjnene op for fordelene,” siger Kim Fal-kenberg, der er salgschef for udviklings-produkter i IBF og bestyrelsesmedlem i Belægningsgruppen i Dansk Beton.

Mulighed for dobbelt-gevinstEtablering af permeable belægninger er særligt attraktivt for boligejere, der bor i områder, hvor forsyningsselskaber vil

Udsigt til flere permeable belægninger

Belægningsbranchen kan se frem til flere opgaver hos private, efter det fra årsskiftet blev muligt at få håndværkerfradrag for at etablere permeable belægninger.

LÆS MERE OM PERMEABLE

BELÆGNINGER

Belægningsgruppen i Dansk Beton udgav i oktober 2013 publikatio-

nen ”Lokal anvendelse af regnvand med permeable belægninger”.

Find den på www.danskbeton.dk/belægningsgruppen.

tilbagebetale tilslutningsbidraget. Hvis boligejeren tilbagefører regnvand på egen grund, er det muligt at få skiftet belæg-ningen med meget få omkostninger, for-klarer Kim Falkenberg:

”Kan boligejeren supplere tilbagebe-talingen fra forsyningsselskabet med fra-draget fra BoligJobordningen, så er der et klart incitament for at skifte til permeable belægninger. Og der findes mange ældre indkørsler og terrasser, som trænger til en renovering. Her er det oplagt at etablere en permeabel bærelagskonstruktion, så man håndterer vandet på egen matrikel frem for at lede det ud til det offentlige.”

SÅDAN ER DE NYE REGLER

Den nye BoligJobordning giver fra 2016 fradrag på op til 12.000 kr. per person til hånd-

værksydelser med et grønt sigte. Fradraget gives kun for

arbejdsløn.

I ordningen specificeres, at der gives fradrag til: ”udskift-

ning af faste belægninger med permeable (vandgen-

nemtrængelige) belægninger i fx indkørsel og terrasse.

Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser og asfalt, fliser og fuger med

vandgennemtrængelige egenskaber oven på et bæ-relag, der kan bestå af grus,

skærver eller kassetter.”

Den fulde aftaletekst findes på skatteministeriets hjem-

meside, skm.dk, og på skat.dk

Mulighed for skattefradrag og til-skud gør det attraktivt for mange private boligejere at skifte til perme-

able belægninger. Genrefoto: IBF

i de nedre etager

20 • B E T O N

et kræver helt unikke beton- løsninger at byg-ge Solrødgård Renseanlæg i Hillerød. Når det

står færdigt i 2017, vil det meste af anlæg-get være overdækket med jord og ligne en græsklædt bakke.

”Jorden holder på lugten, så den ikke generer besøgende. Anlægget skal nemlig ikke blot rense spildevandet, men også formidle processen og inspirere til at værne om vandet. Men overdækningen har gjort det nødvendigt at tænke alternativt for at tage højde for det statiske tryk både fra den omkringliggende jord, vandet indefra og grundvandet nedefra,” fortæller projektle-der Bertel Demant fra Jakobsen og Blindkil-de, der er entreprenør på byggeriet.

Specialudviklede elementerI alt er der brugt 15.000 ton betonelementer til anlægget, heriblandt en række særligt udviklede L-formede støttevægge. Mel-lem anlæggets to bygninger går en 20 m

bred passage, hvor gæster via en glasvæg kan følge renseprocessen. De L-formede elementer fungerer som støttevægge, så bygningerne kan modstå den ujævne be-lastning, der opstår med jordtryk på den ene side og en åben væg på den anden.

Den ene bygning indeholder tre 105 m lange og 13 m brede rektangulære pro-cestanke, hvor vandet gradvist renses, før det bliver ledt videre over i den anden byg-ning. Her ender det i tre runde efterklarings-tanke, der er opbygget af i alt 200 elementer med et grundareal på ca. 700 m2 hver.

Besværlige procestankeIsær de tre procestanke sendte ingeniø-rerne på overarbejde. Her har der været hele tre forskellige slags tryk at tage højde for. Ud over jordtrykket og trykket fra vandet i tankene var det også nødvendigt at sikre, at en tank kan tømmes, uden at der opstår fare for, at trykket fra grund-vandet ødelægger tanken.

”Vi har bygget sprængfelter, der virker som kloaklåg af beton, ind i bunden af de tre procestanke. Så hvis man skal tømme

tanken, og grundvandet stiger helt vildt, så hopper det hele bare op, og vandet løber op i tanken. Desuden går der en række gangbroer hen over tankene, som er tænkt ind i statikken. De er forankret ned langs siden på tankene, så de holder sammen på det hele som en livrem,” for-klarer Bertel Demant.

Styr på tæthedenProcestankene hviler på en 30 cm bundpla-de af 1500 m3 beton. Bundpladen er særligt forstærket, hvor elementerne skal stå, og har et underliggende 40 cm drænlag af singles. Elementerne i tanken står i en for-dybning og understøbes syv cm op, sådan at bunden af elementet er helt omstøbt.

”Som beton-nørd havde jeg håbet på at få lov til at støbe alle tankvæggene. Men det går jo mere tjept at bruge elementer. Her er det så bare en udfordring at sikre, at tankene er tætte. Så for at teste sammen-støbningerne fylder vi halvanden meter vand i tankene. Det lader vi stå i en uge og holder godt øje med, om der er utætheder i bunden.” siger Bertel Demant.

BYGGERI

Beton tæmmer trykket i fremtidens renseanlægSolrødgård Renseanlæg er indkapslet af jord, glas og beton, så publikum kan se spildevandet blive renset – uden at blive generet af lugten.

In-situ støbning af bundpladen til

en af anlæggets efterklaringstan-ke. Herpå monte-res elementer, der spændes sammen

med wire. Foto: Jakobsen og Blindkilde.

GERMANN INSTRUMENTS Test smart – Build right

Find more details at:

Chloride Penetration Test Methods A full range of test systems for chlorides in concrete is available from Germann Instruments for new mixes or for existing structures. with the purpose of evaluating the corrosion potential and the service life.

www.germann.org

0.0

0.2

0.4

0.6

0.8

1.0

0 5 10 15 20 25 30 35

Chlor

ide C

onten

t, %

Depth, mm

0

0.2

0.4

0.6

0.8

1

0 20 40 60 80 100 120

5 years78 years111 years

% C

hlor

ide

X, mm

RCT (Rapid Chloride Test) and the PROFILE GRINDER The chloride profile is from grinding on a specimen subjected to 35 days of immersion in the laboratory. An apparent chloride diffusion coefficient Da of 29 mm2/y is estimated using Fick’s Second Law of Diffusion in accordance with ASTM C 1556 or NT BUILD 443.

Profile grinding in progress on a sea structure with chlorides being measured by the RCT in parallel (red dots). From the profile an apparent diffusion coefficient of 10.9 mm2/y is estimated. With a cover layer of 80 mm and for a critical threshold chloride value Ccr to initiate corrosion of reinforcement of 0.05% Cl-/concrete mass, the estimated remaining service life is 78 years. Similarly, for Ccr = 0.10% Cl-/concrete mass, the estimated remaining service life is 111 years, all other factors being constant.

Electrical Methods: Left is shown our world-famous PROOVE´it for ASTM C 1202 RCPT with the standard cell and software. Special cell are available for NT BUILD 492 Migration test and ASTM C 1760 Bulk Conductivity using the same software.

The MERLIN systems for Bulk Conditivity (or resistivity). On water saturated specimens the conductivity σ is measured in 2-3 seconds and has a direct relationship to the apparent Diffusion Coefficient Da using the Nernst-Einstein equation;

Where σp is the pore solution conductivity and Dw the diffusion coefficient for chlorides through water

Beton tæmmer trykket i fremtidens renseanlæg

22 • B E T O N

BETONVIDEN

Dansk Byggeri går aktivt ind i kampen for at forebygge fejl og konflikter i græn-sefladerne mellem bygningsdele og de mange forskellige fag, der er en del af byggesager. I november 2015 udkom den nyeste digitale udgave af tolerancekra-vene ”Hvor går grænsen?”, der især er et nyttigt redskab i projekterings- og plan-lægningsfasen.

”Opdateringen betyder blandt andet, at hjemmesiden er blevet mere oversku-elig og de forskellige fagemner tydelige,” siger chefkonsulent Niels Strange fra Erhvervs- og Brancheservice i Dansk Byg-geri og forklarer:

”For eksempel er hovedemnet beton nu delt op i fire selvstændige underkate-gorier. Det gør det let at få et overblik.”

De fire beton-kategorier består af:

Beton − in-situ arbejder, Betonelementer og montage, Letbetonelementer og Ud-støbnings- og letklinkerblokke.

Komplekst byggeri stiller krav til faggrupperIfølge Dansk Byggeri er kompleksiteten i nybyggeri steget, fordi byggeprocessen i dag er opdelt mellem mange forskellige faggrupper, der samtidig arbejder under pres på både tid og økonomi.

”Vi oplever, at kvalitetsproblemer ofte opstår som et resultat af utilstrækkelig projektering og planlægning. Det kom-mer især til udtryk, når ind- og udfalds-kravene ikke er samstemmende, og hånd-værkerne har forskellige forventninger til, hvordan arbejdet skal videregives og modtages,” siger Niels Strange.

Tolerancekrav forebygger konfliktDe opdaterede tolerancekrav gør over-gangene i byggeprocessen lettere og hjæl-per til at skabe et mere glidende forløb. På den måde kan det digitale redskab være med til at bane vejen for en højere kvalitet i nybyggeriet.

”Tolerancekravene tager udgangs-punkt i de standarder, der findes på området. De håndværksmæssige fag har kigget standarderne igennem og peget på de områder, hvor de ofte oplever konflikter i praksis. De er nu identifi-cerede på www.tolerancer.dk, hvilket er en stor hjælp i projekteringsfasen, så man kan finde løsninger og beskrive udlignende arbejdsoperationer,” afslut-ter Niels Strange.

Tolerancekrav bygger bro mellem grænsefladerOpdaterede tolerancekrav inden for beton mindsker misforståelser og konflikter mellem faggrupper under komplekst nybyggeri.

”Vi oplever, at flere og flere anvender tolerancekravene i praksis for at få så smidig en udførende proces som muligt,” siger Niels Strange fra Dansk Byggeri. Genrefoto.

F E B R U A R 2 0 1 6 • 23

Med ny Leca® termblokke “Plus” kan soklen sættes på den halve tidSom de første i Danmark, har vi udviklet Leca® termblokke “Plus”, som er 10 gange så stor som en almindelig termblok. Dette sikrer en meget hurtigere sætning. Nu kan sætning af sokkel faktisk gøres på den halve tid.

Arkitekt Thomas Andersen, indehaver plusArkitekter: “Genial ny blok, som jeg varmt kan anbefale til det moderne byggeri. En løsning som i den sidste ende også giver en bedre totaløkonomi”.

Leca® termblokke “Plus” er NOMINERET til Byggeriets Miljøpris 2016

Se filmen Sokkelsætning med ny Leca® termblokke “Plus”

ibf.dk l ibf@ibf.dk

PRODUKTNYHEDLeca® termblokke “Plus”

INDSTIL TIL RENOVER PRISEN INDEN 10. MARTS

For fjerde år i træk går jagten nu ind på et renoveringsprojekt, der vækker opsigt

blandt fagfolk såvel som blandt danskerne generelt. I 2015 var 167 projekter indstillet

til prisen, der er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Prisen

uddeles på baggrund af en række kriterier: Eksempelværdi, energikrav og bæredyg-

tighed, samarbejde, brugskvalitet, bidrag til omgivelser, økonomi og værdiforøgelse samt udførelseskvalitet. Baggrunden for

prisen er, at stifterne ønsker at ”anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få op-dateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark”, som der står på prisens hjem-

meside renover.dk. Det er også her, man skal indstille projekter til prisen, og det kan ske frem til den 10. marts. Vinderprojektet

modtager ud over prisen 100.000 kr.

BR15 ER TRÅDT I KRAFT

Den 1. januar 2016 trådte det nye Bygningsreglement 2015 (BR15) i kraft. Det indeholder primært nye energikrav og er blandt andet en udmøntning

af bygningsdirektivet og energiaftalerne fra 2008 og 2012.

DE VIGTIGSTE OPDATERINGER I BR15 ER:

lavenergiklasse 2015 bliver minimumskrav for alt nybyggeri

indførelse af frivillige energiklasser for eksisterende bygninger

ændring af indregning af vedvarende energi i energirammen

stramning af energikrav til vinduer og ophævelse af krav til vinduers overfladetemperatur

tilpasning af BR's krav til installationer i bygninger til EU’s energikrav til produkter (eco-designforordninger)

diverse tekniske præciseringer og ændringer af korrekturmæssig karakter.

BR15 skal fremover bruges ved ansøgninger om byggetilladelse eller anmeldelser. Bekendtgørelsen skal også overholdes ved byggearbejder, der ikke kræver tilladelse eller anmeldelse. Frem til 30. juni 2016 gælder en overgangsordning, hvor det er valgfrit, om de hidtidige bestemmelser

(BR10) eller BR15 bliver anvendt.

24 • B E T O N

ARKITEKTUR

Efter mere end et halvt århundrede i Val-by flytter Grønttorvet til Høje Taastrup, hvor det bliver til Copenhagen Markets.

Byggeriet er opført som to centrale bygningskroppe, der er placeret langs en central markedsgade. På grund af stor efterspørgsel valgte man undervejs i pro-jektet at udvide med en ekstra hal, så der i alt er bygget 67.000 m2.

Betonekspertise tidligt i forløbetSpæncom har leveret og monteret de knap 2.400 betonelementer til byggeriet.

”Det har været et meget spændende og lærerigt projektforløb. Spæncom fik mulighed for at være en aktiv spiller på projektet meget tidligt i projekterings-fasen. Derfor har vi kunnet bidrage med viden og erfaring om halbyggeri – ikke mindst i forbindelse med detaljering af

konstruktionssamlingerne,” siger Arnel Nuspahic, projektleder ved Spæncom.

Hovedkonstruktionen i de tre haller består af firkantede søjler med hammer-hoveder i toppen, der er monteret på fundamentselementer. Oven på de 12 m høje søjler er der placeret bjælker langs facadelinjerne i taget, og der er brugt tagpladeelementer af typen TTS.

Vægge og facader er opbygget med sandwichelementer i indtil cirka tre me-ters højde, og derfra er der monteret en letfacade, som består af farvede paroc-ele-menter. Til facadeelementerne er der valgt en beton svarende til moderat miljøklasse.

Indenfor er gulvene belagt med en fugefri asfaltbeton, som er beregnet til at modstå statiske belastninger, varehånd-tering og kørsel med gaffeltrucks.

Hallerne er fleksibelt indrettede med

en frihøjde på 10 m og fjernkøl. Det bety-der, at et område, hvor der en dag sælges blomster, kan anvendes til frugt og grønt den næste dag, hvis behovet skulle ændre sig. Der er desuden mulighed for at ud-bygge med yderligere 30.000 m2 hal.

En infrastrukturel navleCopenhagen Markets ligger ved Høje Taastrup Transport Center. Det giver mu-lighed for at udnytte den eksisterende infrastruktur, der er gearet til store trans-portmængder med last- og varevogne. Transportcenteret ligger lige ud til motorve-jen, og der er adgang til godsjernbane, tank-anlæg og en række andre servicefaciliteter.

Byggeriet af Copenhagen Markets be-gyndte i efteråret 2013, og første handels-dag i de nye omgivelser bliver foreløbig 4. april 2016.

Frugt og grønt i lange baner

Copenhagen Markets bliver Nordeuropas største markedsplads og distributionscenter for frugt, grønt og blomster. Det nye halbyggeri fylder 10 fodboldbaner og består af 2.400 betonelementer.

Manøvre- og parkeringsarealer omkring Copenhagen Markets gør, at man kan håndtere køretøjer efter behov – lige fra person-biler til modulvogntog på 25 m. Foto: CREO ARKITEKTER A/S.

F E B R U A R 2 0 1 6 • 25

www.peikko.dk

Deltabjælken Byggeriets foretrukne kompositbjælkeOgså når du bevæger dig i højden

• Lange bjælkespænd med lavt tværsnit• God plads til installationer over nedhængt loft• Brandklasse REI 60 & REI 120 uden brandisolering• Effektive samlingsdetaljer• Kort leveringstid

City Tower, Aarhus Carlsbergbyen, KBH

FRANSK INSPIRATION

Udformningen af Copenha-gen Markets er blandt andet inspireret af verdens største engros- og fødevaremarked,

Rungis, i Paris. Markedet lå tidligere inde i hjertet af

Paris, men flyttede ud til sin nuværende placering i forsta-den Rungis i 1967. Markedet

dækker et område, der svarer til knap 1,2 km x 2 km, og der

sælges hvert år 1.698.000 ton produkter af den allerbedste

kvalitet. En anden ting, der kendetegner Rungis, er den gode infrastruktur omkring markedet. Men det er også

nødvendigt, når der hver dag ankommer 26.000 køretøjer

fyldt med varer.

26 • B E T O N

REKREATIVE OMRÅDER

Når klokken ringer ud på Amager Fælled Skole, kan elever-ne se frem til fuglefløjt fra trætoppene og fornemmelsen af grøn skovbund i skolegården.

Hvor der før var asfalt, er der i dag skabt ni øer med forskellige træer og et varierende planteliv. Hver ø byder på forskellige muligheder for leg og udfoldelse, og til sammen udgør øerne en lille skov.

”Den nye skolegård er blevet til i et tæt og dynamisk samarbejde med skolens elever, lærere og områdets naboer, der alle er kommet med deres idéer til den nye skolegård,”

siger Signe Andersen, Art Director ved Nord Architects Copenhagen.

Sammen med Lene Nielsen fra Børne og Ungdomsfor-valtningen har de tegnet projektet, mens landskabsarkitek-terne Thing og Brandt stod for projektering og udførelse.

Kantstensmaskine med mange mulighederDe ni øer er omkranset af lave, glidestøbte betonmure. Mu-rene er støbt ved hjælp af en mobil støbemaskine og er så brede, at de kan bruges som siddebænke.

FRA ASFALTØRKEN TIL

Amager Fælled Skoles skolegård har fået nyt liv. Den gamle asfaltbelægning er skiftet ud med en mini-skov med betonskulpturer og glidestøbte siddemure.

En tilgroet bunker på skolen, der blandt elever blev kaldt ”skoven”, og ønsket om at være et grønt samlings-punkt i lokalområdet blev inspirationen til den nye skovskolegård. Foto: Nord Architechs Copenhagen.

F E B R U A R 2 0 1 6 • 27

PRIMOVASK rengør tromlen på din betonbil på kun 8 minutterPRIMOVASK er et vaskeanlæg til tromlen på betonbiler. Vasken tager kun 8 min, og er en økonomisk god investering. Anlægget kan placeres på eksisterende vaskeplads uden yderligere fundament. Der skal blot tilsluttes vand og strøm - og så er anlægget køreklart.

Hvorfor investere i et vaskeanlæg?• Dererøkonomiiatvaskeentromleren,sådenaltidkørermed fuldlast af beton.• Nem og hurtig vask af betonbilens tromle, fremfor manuel rengøring, som tager væsentlig længere tid - og udvaskning med sand/grus giver ofte et restprodukt. • Medarbejderen slipper for at skulle kravle ind i tromlen, for at frigøre fastsiddende betonrester - hvilket ikke er ufarligt.

Se mere på bekoteknik.dk

ISOLERET 8” CONTAINER

PRODUKTNYHED

Maskinen udlægger arme-ringsjern og vibrerer beton ned i støbeformen i én arbejdsgang, og betonprofilen formes i takt med, at maskinen bevæger sig fremad. Teknikken er så fleksibel, at profilen kan være lige eller slynget – alt efter behov.

Det tog knap fire dage at støbe murene, der har en samlet længde på 387 m.

”Maskinteknologien bruges pri-mært i forbindelse med glidestøb-ning af kantsten. Men holder man sig inden for en dimension, der hedder maks. 30 cm i bredden og 40 cm i højden, så er det kun fantasien, der sætter grænser,” siger Thomas Bülow Hvolgaard, entrepriseleder ved NCC.

Den færdige mur blev efterfølgen-de glittet for at give den en flot finish.

Beton i skovenSom noget særligt har kunstneren Rene Schmidt skabt 23 betonskulpturer eller geometrier, der er fordelt i hele skolegården. Geometrierne er inspireret af ud-smykningerne på de gamle skolebygninger.

”Vi begyndte med at udarbejde 3D-modeller af alle skulp-turerne. Derefter lavede vi betonformene. De små består af pap beklædt med skum, mens de største er lavet med gips og sække-lærred,” siger han.

Formene tog fem dage at samle, mens støbningen tog en halv time. Efter et døgns hærdning blev skulpturerne afforskallet og afsyret for at gøre dem mere ru og for at fremhæve naturma-terialerne i betonen.

”Vi er gået lidt anderledes til værks her – normalt vil man præparere sin beton for at undgå, at den bliver grøn. Men det flotte er, at der kommer mos og lav på,” siger han.

Støbeformen på maskinen kan tilpasses størrelsen på den ønskede betonprofil – det giver mulighed for at støbe alt fra kantsten til lave mure. Foto: NCC profilbeton.

28 • B E T O N

F R E M R A G E N D E B E T O N A R K I T E K T U R :

Fra søsiden kan de 11 etager høje bygninger for-veksles med kølige, flydende isbjerge, der maje-stætisk toner frem ved indsejling til Aarhus havn. Men boligkomplekset isbjerget, der består af 208 lejligheder fordelt i fire bygninger i op til 11 etager, ligger helt stille på en tidligere containerplads i den nordlige del af Aarhus havn.

Oprindeligt var intentionen ikke at tegne is-bjergs-lignende bygninger. Det var en idé, der op-stod undervejs, da arkitekt-firkløveret SeARCH fra Holland, Louis Paillard fra Frankrig, JDS Architects fra Belgien og CEBRA fra Danmark slog stregerne til det markante og senere prisvindende boligbyggeri.

Isbjerget er et moderne betonbyggeri, der pri-mært består af betonelementer. I alt er der brugt 685 elementer til bygningernes facader, og der er gjort brug af en speciel, hvidpoleret beton. De fire bygninger har samlet set 11 spidse tage, der fremstår som isbjergenes tinder, og som hver i sær består af 25 ton tunge betonelementer.

Isbjerget modtog i 2013 den internationale MI-PIM-pris for bedste boligbyggeri.

Op af containerpladsen voksede et isbjerg

ARKITEKTUR

F E B R U A R 2 0 1 6 • 29

FAKTA

BYG H E R R E :PensionDanmark

A R K I T E K T E R : SeARCH (NL), Louis Paillard (F),

JDS Architects (B) og CEBRA (DK)

BYG H E R R E R Å D G I V E R E : Cowi, Arkitema Architects,

Kromann Reumert

TOTA L E N T R E P R E N Ø R :NCC Construction Danmark

I N G E N I Ø R E R :Hamiconsult, Tækker

Rådgivende Ingeniører

BYG G E Å R :2011-2013

A R E A L :28.400 m2

BYG G E S U M :400 mio. kr.

Video

Scan QR-koden for at se en video,

hvor arkitekt og stiftende partner

Mikkel Frost fra CEBRA fortæller om

isbjerget. Videoen findes også på

www.danskbeton.dk.

30 • B E T O N

et er ikke tit, at den danske tegnestue Vand-kunsten får mulighed for at

føre byggerier med eksponeret beton ud i livet. Den traditionelle bolig-tegnestue løber nemlig ofte panden mod muren

hos bygherrer, der ikke ser synlig beton som et favoritmateriale i boliger.

Så da tegnestuen i 2002 vandt pro-jektkonkurrencen om at tegne et 15.000 m2 stort kulturhus i Hamar i det syd-østlige Norge, så den sit snit til at frem-hæve betonens kvaliteter – bogstavelig talt.

”Kulturhuset i Hamar har et andet spillerum til at eksponere beton, end al-mindelige boliger har. Brugerne kan vælge kulturhuset til og fra. De er ikke tvunget til at kigge på betonoverflader hver eneste dag, som beboere i en bolig for eksempel er det,” siger Flemming Ibsen, arkitekt og partner i tegnestuen Vandkunsten.

Applaus til dansk betoneksponering i Norge Med synlig beton favner Hamar Kultur-

hus hverdagskultur med bøger og bio-graf, men også finkultur med teater og tenorsang. Det har kastet hæder af sig til dansk tegnestue, der står bag projektet.

Hamar Kulturhus tæller teatersale, multisale, værksteder, café, biograf, biblio-tek og øverum til musikere, dansere og skuespillere. Foto: Mads Frederik.

ARKITEKTUR

F E B R U A R 2 0 1 6 • 31

Mindre sten, mere jernFørste spadestik blev taget i 2011 efter en række lokalpolitiske forhandlinger. Kul-turhuset er bygget sammen med det eksi-sterende Folkets Hus, og i den forbindelse måtte byens bibliotek og en biografsal lade livet. Begge dele er i dag genopstået som del af kulturhuset, der er centralt placeret i Hamars bymidte. Kulturhuset strækker sig over to karreer i bymidtens toneangivende kvartalsstruktur, og det betyder, at huset fysisk spænder over gaden Torggata.

Byens nye, kulturelle puls banker fra en skrånende grund, og det medfører en etages terrænspring fra den ene ende af bygningen til den anden. Den bærende konstruktion og husets skelet er udført i beton i en række slanke rammeben, der bærer dækkene. Tegnestuen Vandkun-stens ambition var nemlig at få huset til at svæve let og elegant trods niveaufor-skellen.

”Derfor lavede vi søjlefri udkragnin-ger og store, frie spænd. Det indebar så meget armering i dækkene, at vi måtte gå en stenstørrelse ned i betonrecepten,” fortæller Flemming Ibsen.

Fejl giver gode nuancerAl beton i projektet er in-situ støbt, og det har været vigtigt for Flemming Ibsen og hans kolleger på tegnestuen, at betonen kom til at fremstå i sin mest rå form. In-dendørs betyder det blandt andet synlige betonbjælker, vægge og gulve, der blot har fået en støvbinding som overfladebe-handling.

”Vi har haft en industriel tilgang til betonen. Den skal ikke perfektioneres, og derfor har vi accepteret fejl som for eksempel stenreder, ligesom vi har ef-terladt clampshuller synlige. Det er en accept af håndværket og af, at bygge-teknikken har sine begrænsninger. Men i vores øjne bidrager fejlene til positive nuanceforskelle. Betonens stoflighed er

Betonen er frit eksponeret overalt i Hamar Kulturhus. Her er det i husets hovedfoyer. Foto: Mads Frederik.

svær ikke at forelske sig i. Specielt når den er in-situ støbt,” fremhæver Flem-ming Ibsen.

En kalkuleret materialebalanceUd over beton består kulturhuset pri-mært af træ, glas og stål. Sidstnævnte er det bærende led i bygningens glas-facader i stueplan. Generelt for huset gælder det, at hvor der ikke er glas, er der opsat forpatineret mørk zink som facade.

”For at bygningen ikke skulle fremstå for industriel, er betongulvene suppleret med en mængde trægulve. Desuden er der indslag af krydsfinér både som be-klædning på vægge, på gulve og som fast inventar i form af eksempelvis skabe. Vi har kalkuleret en balance mellem det rå og industrielle og de forfinede overflader, og vi er glade for resultatet,” siger Flem-ming Ibsen.

Hæder fra ligesindedeI 2014 var tegnestuen Vandkunsten med i opløbet om at vinde den norske betonpris, Betongtavlen, for Hamar Kulturhus. Vandkunsten kom ikke hjem med en betontavle under armen, men med en særlig hædrende omtale. Det var specielt den eksponerede beton, som fik applaus.

”Der benyttes i vid udstrækning beton i bygningen, og det er godt eksponeret uden at være dominerende. Der er en fin balance mellem rå beton og sober træ,” lød begrundelsen for den uddelte hæder.

Vandkunstens projekt i Hamar var desuden indstillet til Årets Bygg-pris 2015, som uddeles af det norske branchesite Byggeindustrien, samt til Arkitektprisen 2015, som uddeles af førnævnte Norske Arkitekters Landsfor-bund efter nominering af forbundets medlemmer.

Kulturhusets facade mod vest, hvor gaden Torggatas gennemgang er synlig, ligesom niveauforskellen er tydelig. Kilde: Vandkunsten.

32 • B E T O N32 • B E T O N

etbetonblokke beståen-de af enten letklinker-beton eller porebeton har været anvendt i Danmark i mange år inden for byggeri. I be-gyndelsen blev de pri-

mært brugt i sekundære byggerier inden for landbrug og småindustri, men senere blev blokkene også anvendt til for eksempel bag-mure og skillevægge i traditionelt byggeri.

I 1970’erne blev Danmark ramt af oliekrisen, og det betød, at der kom fokus på at isolere bygninger. I samme periode blev det mere udbredt at udnytte letbe-tonens isoleringsevne, hvor blokke af let-klinkerbeton blev brugt som sokkel og herved dannede en lun ramme oven på det støbte betonfundament.

At letbeton har gode isoleringsevner er velkendt: En almindelig beton vil ty-pisk have varmeledningsevne (λ-værdi) på 1,9 W/mK. Til sammenligning har po-rebeton en varmeledningsevne på 0,12-0,18 W/mK, mens letklinkerbeton har en varmeledningsevne på 0,16-0,22 W/mK.

Nye generationer af isolerende letklinkerblokkeFor bare 20 år siden var det nok at lægge et skifte eller to af massive letklinker-blokke for at leve op til isoleringskravene. Men siden er der sket store stramninger.

I BR 2015 har en bolig på 150m2 en energiramme på 36,7 kWh/m2 pr. år, og i BR 2020 bliver kravet til energirammen blot 20 kWh/m2 pr. år. Huse i denne kategori skal have en optimalt isoleret klimaskærm, hvilket betyder, at fundament, ydervægge, terrændæk, tag, vinduer og døre opfylder energikravene til punkt og prikke.

De strengere regler har medført, at der er kommet nye generationer af lune letbe-tonblokke til – både til sokler og ydervæg-ge – og at de er svære at komme uden om i dag inden for traditionelt husbyggeri.

Selvom BR 2020 stadig er et stykke ude i fremtiden, findes der allerede nu eksem-pelvis letbetonblokke til ydervægge på Letbetonblokke

med lune egenskaberVarmetabet fra fundament og sokkel udgør en væsentlig del af det samlede var-metab i huse. En ramme af såkaldte ’lune’ letbetonblokke kan være løsningen.

Den nederste del af fundamentet er lagt, og arbejdet med at lægge den lune ramme er i gang. Foto: Knud Mortensen.

BYGGERI

F E B R U A R 2 0 1 6 • 33

markedet med en U-værdi (transmissionsko-efficient) på 0,09 W/m²K, og som dermed tager forskud på de isoleringskrav, der forventes at blive lovpligtige i 2020. På samme måde findes der også allerede nu letklinkerblokke til byg-ningssoklen, som opfylder BR 2020-kravene til linjetab igennem fundamenter.

Lun, lille sandwichDe nye generationer af letbetonblokke til yder-vægge kombinerer ydervæg, indervæg og isole-ring i en 3-i-1-blok.

Blokkene fås i forskellige bredder og findes i forskellige udgaver af både porebeton og let-klinkerbeton. Porebetonblokkene egner sig dog alene til vægge og ikke til fundamenter, hvor letklinkerblokkene kommer i spil.

Isolerende blokke i letklinkerbeton kan bruges til udførelse af fundamenter og sokler, men det er også muligt at opbygge vægge eller hele huset med denne bloktype.

Lune betonblokke går under forskellige produktnavne på markedet, men opbygningen er den samme: To lag eller vanger af porebeton eller letklinkerbeton, der holdes sammen af en kerne af isoleringsmateriale. Materialet kan for eksempel være polystyren eller skummaterialer.

Ud over den gode isoleringsevne er letbeton også kendetegnet ved at være et brandsikkert og åndbart materiale. Samtidig er bæreevnen og styrken stor i forhold til materialets vægt.

Lunt hele året rundtKnud Mortensen har brugt 1.200 timer på at bygge et nyt og energirigtigt sommerhus på 88 m2 ved Klitmøller, syd for Hanstholm. Isoleringsblok-ke i letklinkerbeton oven på fundamentet er med til at give huset en lun ramme hele året rundt.

Det nye sommerhus erstatter et gammelt familiesommerhus. Det havde Knud Mortensen og hans familie dog kun glæde af om sommeren, da det hverken var isoleret eller havde indlagt varme.

Blokke af letklinkerbeton − et oplagt valgDet nye sommerhus ligger i naturskønne omgivelser. Netop placeringen har dog givet anledning til flere overvejelser i forhold til materialevalget.

”Der er en tradition for at bygge sommerhuse i træ, men det er ikke altid det smarteste, når man befinder sig ved Vesterhavet. Elementer som salt, sand og vind er hårde ved husene, og det kræver meget vedligehol-delse,” siger Knud Mortensen.

Det var en af begrundelserne for, at han valgte at bygge sit nye som-merhus med blokke af letklinkerbeton. Men der var også en anden.

Knud Mortensen har en baggrund som tømrer og bygningsingeniør. Til daglig arbejder han som konsulent for Leca®, hvor han rådgiver projekteren-de, udførende og forhandlere af bygningsmaterialer om Leca®-produkter.

”Jeg syntes, at det var lidt underligt, at jeg sad og fortalte om, hvordan folk skulle gøre, når jeg aldrig selv havde prøvet det. Så jeg besluttede mig for at få noget praktisk erfaring,” siger han.

Han tog derfor orlov fra sit arbejde i tre måneder og gik i gang med at bygge.

Lune fundamenterI stedet for et støbt fundament i beton har Knud Mortensen valgt at bruge to skifter massive letklinkerblokke. Oven på fundamentet har han lagt en lun ramme, der består af tre skifter isoleringsblokke i letklinkerbeton. Blokkene er opmuret med mørtel og isoleringsstrimler i lejefugerne og med lim i studsfugerne.

”Der er mange fordele ved de sammensatte isoleringsblokke i letklin-kerbeton. Man slipper for at købe isoleringsmateriale og blokke separat, og fundamentet bliver lagt i én arbejdsgang. Isoleringsblokken har det hele. Man skal bare bestille den. En anden fordel ved blokken er, at den er lavet, så den yder lige den isoleringseffekt, man ønsker,” siger Knud Mortensen.

Det færdige sommerhus med letklinkerblokke. Facaden på sommerhuset er efterfølgende blevet pudset op, og der lagt et ’grønt’ tag. Foto: Knud Mortensen.

Det færdige fundament. Foto: Knud Mortensen.

34 • B E T O N

Over en halv million besøgende har allerede skridtet over de 15.558 m² betongulve på Aarhus’ nye hovedbibliotek Dokk1. Fagfolkene bag det lyse betongulv har taget utraditionelle metoder i brug for at teste gulvenes styrke og understøtte arkitektens ønsker for bygningens udtryk.

”Visionen med huset er, at det skal fungere som et over-dækket byrum med en uformel stemning. Det er ligesom en stor, åben dagligstue inde midt i byen, men i stedet for den traditionelle stues tykke tæpper valgte vi det naturlige og slidstærke betongulv, som har en smuk glød,” siger Kim Holst Jensen, seniorpartner og projektansvarlig partner i schmidt hammer lassen architects, der har tegnet Dokk1.

Store gulvfelter skaber udfordringerDe store betonflader i gulvet var vigtige for schmidt hammer lassen architects, fordi de skulle passe til husets 28.000 m² skala.

”Huset er en del af et havnemiljø og opleves sammen med de store skibe og kraner udenfor. Derfor skal overfladerne være med til at understrege husets store træk og skabe sam-menhæng mellem inde og ude,” siger Kim Holst Jensen.

Det var dog ikke uden panderynker og mange overvejel-ser, at hovedentreprenøren NCC in-situ støbte gulvfladerne i felter på 7,5 x 4,5 m2.

”Vi var spændte på opgaven, fordi det er svært at lave så store gulvfelter,” fortæller produktionsleder Kasper Thordahl Petersen fra NCC.

”Når vi kommer op i den størrelse, gulvfelterne har i Dokk1, er der større risici for, at de svinder og skaber revner. Samtidigt er gulvet nogle steder blot 70 mm tyndt, og det kan også medvirke til, at betonen udtørrer for hurtigt og slår revner,” forklarer han.

Prøvestøbninger tester betonenFor at komme arkitektens krav i møde og undersøge, hvordan betonen ville opføre sig i praksis, lavede NCC i samarbejde med betonproducenten DK Beton en række prøvestøbninger.

”Vi udsatte gulvet for alle tænkelige ting, det vil blive ud-sat for i sin levetid. Vi testede for eksempel påvirkningen af ketchup og syltetøj, lavede trykprøver med store lastbiler og fandt ud af, hvordan vi med armeringsarbejde kunne støbe

Ketchup-testet BETONGULV

understøtter RÅ OG POETISK

havnearkitekturEnhver detalje blev nøje planlagt, testet og udført, da arkitekter,

betonleverandører og entreprenører skabte betongulvene på Dokk1.

Ud over Aarhus’ hovedbibliotek huser Dokk1 blandt andet også Borgerservice, Aarhus 2017 og private erhvervslejemål.

BYGGERI

oven på de elinstallationer, der også skulle være under gulvet,” fortæller Kasper Thordahl Petersen.

Samtidig blev det sjak, der skulle støbe gulvene, nøje oplært i, hvordan de skulle håndtere processen.

Hensyn til den lyse beton Schmidt hammer lassen architects ville skabe et lyst miljø i Dokk1, og det skulle betonens farve understøtte.

”En lys betonfarve skaber lysrefleksion, men samtidig skal man tage en række hensyn i udarbejdelsen af recepten,” siger Jørn Dam, teknik- og kvalitetsdirektør i DK Beton, og forklarer:

”Hvid cement hærder på en anden måde end grå. Den hær-der pludselig op, så den er mere tilbøjelig til at revne.”

DK Beton udviklede en recept med en farve, der ligger imel-lem hvid og grå, og derfor skulle håndværkerne være ekstra op-mærksomme på glitningen.

”Når man glitter hvid beton, har det en tendens til at mørkne sig. For at vi ikke pludselig stod med mørke overflader, havde vi fokus på ikke at glitte det for meget,” fortæller Kasper Thordahl Petersen.

Et vellykket samarbejdeBåde arkitekter, betonleverandører og entreprenører er stolte af det endelige resultat på Dokk1. Gulvene understøtter et af byens vigtigste rum, og samarbejdet mellem fagligheder har ført til det endelige resultat. Selvom det er de færreste besøgende, der ken-der til den store planlægningsindsats, som gik forud for gulvene, fastslår Kim Holst Jensen:

”Der er investeret massive timer i gulvet, og det er simpelt-hen et forrygende stykke arbejde. Som naturmateriale er beto-nen med til at gøre huset både råt og poetisk på samme tid.”

Gennem prøvestøbninger fandt NCC og DK Beton en måde at undgå ’rugbrøds- effekten’, hvor hjørnerne i de store betonfelter krøller op under størkning.

De store gulv-felter afgrænses med alumini-umsprofiler, mens gummifu-rer er fuldstæn-dig udeladt.

F E B R U A R 2 0 1 6 • 35

36 • B E T O N

F O R E N I N G E N

Beton kaster nyt lys over byenLys beton er i høj kurs blandt fagfolk, fordi det skaber både smukke og be-hagelige byrum.

LYS BETON FORSTÆRKER OPTISK ILLUSIONGodsbanebroen i Aarhus fra 2008 står som et eksempel på, at jernbanebroer ikke altid er mørke og tunge konstruktioner. Selvom broen krævede kraftige dimensioner for at kunne klare vægten fra godstogene, tog arkitekterne udfordringen om en let jernbanebro op og søgte hjælp i den lyse beton:

”Vi har arbejdet med den lyse beton, fordi broer har en ten-dens til at virke mørke. Den hvide farve reflekterer lyset på en spændende måde og giver en god kontrast til de mørkt-indfar-vede betonsøjler,” fortæller Niels Kjølhede, arkitekt og partner i Møller og Grønborg, der har udviklet brodesignet i Aarhus.

Fordi de mørke betonsøjler ser tunge ud, fremstår den sam-lede bro både lysere og lettere. Møller og Grønborg har også skabt horisontale linjer i arbejdet med de synlige kantbjælker, hvilket er med til at skabe et let udtryk:

”Vi har profileret den kraftige kantbjælke i to og tiltet det øverste plan en smule, så sollyset rammer den lyse beton. Det danner en skygge og dermed endnu en horisontal linje, som ikke ville fremstå lige så tydeligt på almindelig grå beton,” siger Niels Kjølhede.

PRODUK TIONSTEKNIKKEN BAG LYS BETONDen primære forskel mellem lys og grå beton er cementen. Mens den almindelige grå beton indeholder grå cement, blander man hvid cement i den lyse beton. Derud-over er hvid cement det eneste bindemid-del i den lyse beton, mens den grå beton som oftest indeholder puzzolaner som flyveaske, der gør farven mørkere.

I langt de fleste tilfælde bruger man de samme tilslagsmaterialer i både lys og grå beton, hvilket er med til at gøre det endeli-ge udtryk for den lyse beton mere creme- farvet end hvidt. Vil man gerne opnå den rene, hvide farve, kan man i stedet for de

almindelige tilslagsmaterialer bruge lyst sand, lyse tilslag som marmor og hvid farvepigment i form af titandioxid.

Produktionsteknisk er der nogle ud-fordringer ved at producere lys beton, fordi det kræver en ren blander på fabrik-ken og en ren betonbil uden rester fra den grå beton. Det er nogle af grundene til, at lys beton koster 50-100 procent mere end grå beton. Konstruktioner i lys beton har samme stærke holdbarhed som konstruktioner i grå beton, og der-udover har lys beton den fordel, at det sjældent bliver udsat for grafitti.

Selvom lys beton er en dyrere løs-ning end den traditionelle grå beton, giver den en række unikke fordele. Fordi lys beton reflekterer lyset på en særlig måde, kan den få en ellers tung og kom-pakt betonkonstruktion til at fremstå mere let og levende. Lys-refleksionen kan også medføre en ikke uvæsentlig energibesparelse. At den lyse beton er mindre udsat for graffiti vidner om, at materialet bliver anset som noget æste-tisk smukt − og det kan være grunden til, at graffitimalere holder pegefingeren i ro.

Godsbanebroen er designet som en søjle/dragerkonstruktion, hvor bropladen er udført som trug i hvid beton. Foto: Møller og Grønborg.

Godsbanebroen er 232 m lang og forbinder Aarhus Banegård med havnearealernes godsspor i et stort bueslag. Foto: Møller og Grønborg.

F E B R U A R 2 0 1 6 • 37

Fabriksbetonforeningen

Betonværket Brønderslev A/S

DK Beton A/S

FC Beton A/S

Gammelrand Beton A/S

A/S Ikast Betonvarefabrik

IBF Beton Nordvestjylland A/S

K. G. Beton A/S

NCC Roads A/S , Bornholms Betonværk A/S

Skagen Cementstøberi A/S

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

Unicon A/S

VK Beton og Byggemarked A/S

Wewers Beton A/S

FabriksbetonforeningenNørre Voldgade 1061358 København KTlf. 72 16 01 91

abg@danskbyggeri.dkwww.fabriksbetonforeningen.dk

Fabriksbeton foreningens medlemmer – Danmarks eksperter i beton

Solide adgangsveje, et plant underlag samt afspærring af aflæsnings-stedet. Det er eksempler på vigtige sikkerhedsforanstaltninger forud for betonlevering med bånd. Klik ind på Fabriksbetonforeningens hjemmeside og se flere gode råd om sikker håndtering ved beton-levering med bånd. Som vanligt er det tegneseriemanden med den gule sikkerhedshjelm, der giver råd om et sikkert arbejdsmiljø.

Læs Fabriksbetonforeningens tegne-serie om ”Sikker betonlevering med bånd” på www.fabriksbetonforenin-gen.dk/publikationer eller ved at scanne QR-koden.

SÅDAN FORBEREDER DU BYGGEPLADSEN TIL SIKKER BETONLEVERING MED BÅND

OVERFL ADEN LIVER OP PÅ DEN HVIDE R AMBL A Medarbejderne på Novo Nordisks ho-vedsæde i Bagsværd har fornøjelsen af at krydse Den Hvide Rambla for at møde på arbejde. Stien er udført som en stor sam-menhængende betonplade med skiftevis glittede og kostede felter. De organiske former gør stien til en integreret del af omgivelserne, men den hvide farve har også stor betydning for udtrykket:

”Når du koster eller glitter lys beton, sker der noget helt unikt. Den fanger lyset på en fantastisk måde, som hele tiden forandrer sig efter de vejrmæssige forhold,” fortæller Rasmus Astrup, der er landskabsarkitekt og partner i SLA.

SLA har integreret naturen i Den Hvide Rambla ved at lade beplantningen bestemme stiens form.

”Fordi vi har brugt den hvide farve, er lysrefleksionen meget høj. Det betyder, at man kan sanse træernes skygger, når man går på ramblaen. I stedet for at være

Den 1000 m² store betonplade, der udgør Den Hvide Rambla, blev i 2015 nomineret til Fabriksbetonforeningens In-situ Pris. Foto: SLA.

Fabriksbetongruppen skifter navnI forbindelse med vedtagelse af en række ændringer til Dansk Beton Fabriksbetongruppens vedtægter, skifter gruppen navn til Fabriks-betonforeningen. Båndet til Dansk Beton bliver dog ikke kappet, og det vil fremgå tydeligt af forenin-gens nye logo.

en død overflade, fortæller stien pludselig en historie om de omgivelser, den er en del af,” siger Rasmus Astrup.

Den lyse beton understøtter også en vis form for bæredygtighed, fordi lysre-fleksionen er så høj, fremhæver han.

”Man kan spare 40 procent på ener-gien ved at anvende lys beton, fordi man ikke behøver samme mængde kunstigt lys. Det er ligesom det klare lys, vi oplever i snevejr, hvor sol- og måneskin reflekte-res meget kraftigt,” siger Rasmus Astrup.

Alle felter i Den Hvide Rambla er støbt helt op ad hinanden uden dilatationsfuger. Foto: SLA.

38 • B E T O N

Det ny betonlaboratorium på Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Uni-versitet i Odense, er nu i fuldt sving.

Denne dag midt i december 2015, hvor Betonelement-Foreningens udsendte er

på besøg, har to ingeniørstuderende travlt med deres afgangsprojekt. Endnu en be-tonbjælke har ved et forskydningsbrud givet efter for trykket fra den hydrauliske aktuator, som stadig ser splinterny ud.

»Vi har lagt mange kræfter i at nå frem til et velfungerende laboratorium, hvor vi stort set kan udføre alle typer af forsøg på betonelementer. Det seneste skud på stammen er vores nye maski-ne til tryk- og trækprøvning, som vi fik lige efter jul«, siger adjunkt Henrik Brøner Jørgensen, der er ansvarlig for betonforskningen på instituttet, som både uddanner diplom- og civilinge-niører.

Som noget ekstraordinært har labora-toriet avanceret 3D-videoudstyr, der kan kortlægge selv meget små deformationer på en betonoverflade.

Både studerende og forskere på Institut for Tek-nologi og Innovation i Odense har nu fremragen-de faciliteter til betonforskning – fra avanceret 3D-måling af tøjninger på overflader til accelere-ret test i et stort klimakammer.

Masser af aktivitet i nyt betonlaboratorium på SDU

Trykprøvning af en wireboks-samling af tre elementer, hvor låsejernet er overvåget med strain gauges. Videoudstyret optager et særligt mønster på betonoverfladen i 3D og kan detektere ganske små formændringer og revneudvikling.

F E B R U A R 2 0 1 6 • 39

Betonelement-Foreningen

Direkte under betonlaboratoriet ligger klimakammeret, som der er adgang til gen-nem laboratoriets gulv. Ved fotograferingen blev betonelementerne udsat for 38 °C og 98 procent relativ luftfugtighed for at accelere-re alkalikisel-reaktioner.

Dansk Montage Supply A/S nyt interessemedlem

Betonelement-Foreningens nyeste interessemedlem, Dansk Montage Supply A/S fra Hobro, er en nichevirk-somhed med kvalitetsprodukter til elementbranchen. Nærmere bestemt udlejer, leverer og sælger virksomheden Hünnebeck elementstøtter og Protecto sikkerhedsmateriel.

»Det er naturligt for os at blive interessemedlem, fordi vi gerne vil have føling med, hvad der sker på elementområdet. Vi har en god dialog med formændene ude på pladserne, men vil også gerne i tættere kontakt med branchens teknikere, som måske savner særlige produkter. I så fald kan vi løse udfordringen gennem vores in-

ternationale kontakter eller eventuelt sætte gang i en udvikling af udstyr, der er endnu bedre end det eksisterende«, siger direktør Pia Søgaard Nielsen fra Dansk Montage Supply, som blev stiftet for 3½ år siden, da det amerikanske Harsco Infrastructures valgte at trække sig ud af Skandinavien.

Dansk Montage Supply har i dag fem medarbejdere og råder over ikke mindre end 12-13.000 elementstøtter til udlejning samt en stor mængde sikkerhedsafskærmning til element-montage.

Alt materiel leveres på pladsen til aftalt tid og gennemtjekkes ved tilbage-levering. Forretningen går strygende, så trods det store antal kan det være svært at følge med.

Kunderne er primært landets entre-prenører og elementfabrikker. Listen tæller bl.a. Spæncom, MT Højgaard, A. Enggaard, Multimontage og Jorton, Byggebjerg Beton, Give Elementer, Ribe Elementer, Præfa og TCT.Trykprøvningen har fremkaldt et forskyd-

ningsbrud i betonbjælken. Aktuatoren kan trykke med op til 1.000 kN. De to stålsøjler, der bærer det tværgående åg, er solidt for-ankret på undersiden at det én meter tykke betongulv i laboratoriet. Forsøget er et led i et afgangsprojekt.

Forsøg med bjælkerDet konkrete afgangsprojekt undersøger betydningen af at bruge ekstra armering i form af afkortede armeringsstænger i toppen af betonbjælker for at øge bøjningsstyrken, fx henover understøt-ninger. Et canadisk forsøg har vist, at armeringen - ud over som ønsket at øge bøjningsstyrken - tilsyneladende samti-dig kan reducere betonens forskydnings-styrke, hvilket er mindre ønskværdigt.

»De studerende prøver dels at gentage det canadiske forsøg, dels at lave forskel-lige variationer af det for at afdække, om der er en mekanisme, vi ikke kender godt nok. Det vil naturligvis være nyttig viden for branchen, hvor brugen af denne form for armering i bjælker og plader er sæd-vanlig«, siger Henrik Brøner Jørgensen.

I alt har de to studerende lavet forsøg i laboratoriet i to uger, hvor de har testet en række kontinuerte betonbjælker støbt hos EXPAN i Søndersø.

»Vi lægger vægt på et godt samarbej-de med industrien både på det praktiske plan, og når det gælder vores forsknings-områder«, siger Henrik Brøner Jørgensen, som allerede i sit ph.d.-projekt arbejdede med bl.a. samling af betonelementer med wirebokse, som har stor betydning for elementbranchen.

Kommende forskningDet forskningsområde bliver ført videre på instituttet, hvor der i løbet af efteråret

2015 blev udført en række forsøg med wirebokssamlinger både mellem to og tre elementer. Analysen af de mange resultater er endnu ikke færdig, så beton-branchen må vente lidt endnu på at høre forskernes konklusioner.

Det overordnede mål med forskningen i wirebokse er at nå frem til en analytisk model og en dertil hørende anvisning, der gør det muligt at regne på samlinger med forskellige parametre i praksis. Modellen verificeres på basis af forsøgsviden.

Desuden vil instituttet i løbet af 2016 fokusere på at optimere elementsam-linger på baggrund af forsøgene med wirebokse og tidligere forsøg med U-bøj-ler. Målet er at nå frem til et samlingsde-sign med en større bæreevne. Det er et forskningsområde, som instituttet tager op efter samråd med Betonelement-For-eningen, som finder det meget relevant.

40 • B E T O N

Midlertidige montageafstivninger har måske skjulte kraftreserverNye beregninger indikerer, at boltesamlinger til skråaf-stivninger har en højere bæreevne end hidtil forudsat.

Den kommende revision af Betonele-ment-Foreningens ’Anvisning for montage-afstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast’ forventes at kunne re-ducere behovet for at forstærke fritstående vægges midlertidige skråafstivning ved risiko for meget kraftige vindstød.

Det viser de foreløbige resultater af et projekt udført af den rådgivende ingeniør-virksomhed Svend Ole Hansen ApS, hvor civilingeniør Jonas Syders Knudsen og direktør Svend Ole Hansen har analyseret forholdene omkring vindlast og styrken af de boltesamlinger, der fastholder skråaf-stivningerne til elementer og dæk.

Udgangspunktet har været en konkret arbejdslinje for en samling fra afstiv-ningsleverandøren Hilti. Heraf fremgik, at samlingen har en betydelig bæreevne også efter flydning. Samtidig har rådgi-verne inddraget tidsforløbet af vindbe-lastningen, hvor de kraftigste vindstød er forholdsvis kortvarige.

»Vi er ikke helt klar med rapporten endnu. Men overordnet viser vores foreløbige beregninger, at når vi tager de dynamiske forhold med og regner sekund for sekund, har samlinger, der er dimensioneret til at modstå flydning, en

regningsmæssig bæreevne, der er noget større end den, vi anvender i dag«, siger Jonas Syders Knudsen.

Forstærkning ved vindvarselMidlertidig afstivning af lodrette beto-nelementer under montage sker i sagens natur både af hensyn til sikkerheden på byggepladsen og for at undgå omkostnin-ger til væltede elementer.

Normalt afstives elementer, så de kan modstå vindhastigheder op til 40m/s. Til sammenligning har en orkan en middel-vindstyrke på 32,6 m/s eller mere. De kraf-tigste vindstød, der er målt i Danmark, er på 53,5 m/s (stormen Allan, oktober 2013) og 51 m/s (decemberorkanen, 1999).

BEF’s anvisning bygger på, at orkaner altid varsles i så god tid, at man kan nå at udføre forstærkning af afstivningerne, hvis der varsles vindhastigheder over 40 m/s.

Forstærkningen af afstivningen udføres ved, at der på alle de enkeltelementer, der har to eller tre frie sidekanter, monteres en ekstra skråafstivning i det pågældende frie hjørne. For entreprenøren er det en yder-ligere arbejdsopgave, som desuden i nogle tilfælde skal udføres på ubelejlige tidspunk-ter afhængigt af vejrudviklingen.

Fra sjælden til mindre sjældenDet er her, den kommende revision af anvisningen nok kan hjælpe montage-entreprenørerne. Den ekstra bæreevne, som beregningerne nu indikerer, vil kun-ne gøre det muligt at hæve grænsen for yderligere afstivning.

»Vi har endnu ingen konkrete værdier, men vi er sikre på, at vi er på rette spor, så behovet for yderligere afstivning vil blive mindre i fremtiden. Hvor det før var i sjældne tilfælde, vil det fremover være i mindre sjældne tilfælde«, siger Svend Ole Hansen, der også er formand for Dansk Standards udvalg ’S-1990 Eurocode last og sikkerhed’.

Desuden deltager Svend Ole Hansen i en DS-arbejdsgruppe, der ser nærmere på sammenhængen mellem klimaforan-dringer og vindforhold.

»Det er interessant, at der ikke er statistisk belæg for, at den maksimale vindhastighed er voksende, selv klima-forandringerne fører til flere storme og orkaner«, siger Svend Ole Hansen.

Dermed burde den fremtidssikrede udgave af BEF’s anvisning for montageaf-stivning kunne få en lang levetid.

Sådan monteres de ekstra skråafstivninger ved varsel om høje vindstyrker. Sådan påvirker vandret vindlast en skråafstivning.

F E B R U A R 2 0 1 6 • 41

Betonelement-Foreningen

MEDLEMSFORTEGNELSEBetonelement-ForeningenNørre Voldgade 106, 1359 København K

Ambercon A/S, Støvring

A/S Boligbeton

A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik

Betonelement, Hobro

Betonelement, Esbjerg

Betonelement, Ringsted

Betonelement, Viby Sj.

Byggebjerg Beton A/S

Confac A/S

Contiga Tinglev A/S

Dalton

Dan-Element A/S

DS Elcobyg

EXPAN, Brørup

EXPAN, Søndersø

Fårup Betonindustri A/S

Gandrup Element

Give Elementfabrik A/S

Guldborgsund Elementfabrik

Leth Beton A/S

Niss Sørensen & Søn a-s

Perstrup Beton Industri A/S

PL Beton A/S

Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S

RC Betonvarer A/S

Spæncom A/S, Hedehusene

Spæncom A/S, Kolding

Spæncom A/S, Aalborg

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

ØSB A/S

SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSEMEDLEMMERAalborg Portland A/S

BASF Construction Chemicals Denmark A/S

CERTEX A/S

Convi Aps

DANSAND A/S

Dansk Montage Supply A/S

Ecoratio

Fosroc A/S

Gottfred Petersen A/S

Graphic Concrete

HALFEN GmbH

Haucon

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S

Kroghs A/S

Mapei Denmark A/S

Marlon Tørmørtel A/S

Nordic Color Danmark ApS

Peikko Danmark

Pretec Danmark A/S

Saint-Gobain Weber A/S

Sika Danmark A/S

StruSoft Denmark

SurfaProducts Danmark A/S

Revideret viden om tolerancerTolerancer for betonelementer og mon-tage er nu opdateret med udgangspunkt i de europæiske normer og standarder.

»At opdateringen først kommer nu – otte år efter, at vi implementerede de fælleseuro-pæiske normer – skyldes, at de tolerancer, der er anført i udførelsesstandarden DS/EN 13670 vurderes at ville medføre store sam-arbejdsproblemer på byggepladserne. De anførte tolerancer i udførelsesstandarden er simpelt hen for store«, kommenterer direk-tør Poul Erik Hjorth fra BEF.

»Det har derfor været nødvendigt at udarbejde et tillæg til de nationale regler i

DS 2427, så vi viderefører de hidtidige to-lerancekrav – altså både dem vi kender fra den tidligere DS 482 og de skærpelser, som de danske leverandører og montører har påtaget sig«, fortsætter Poul Erik Hjorth.

”Hvor går grænsen” er udarbejdet i regi af Dansk Byggeri med de formål at medvirke til at undgå problemer i grænsefladerne mellem de enkelte entreprenører, at styrke byggeriets kvalitet generelt og at medvirke til en øget produktivitet. Så selv om ”Hvor går grænsen” ikke har status som en standard, så foreslås det, at alle rådgivere henviser til ”Hvor går grænsen” i deres udbudsmateriale.

Forrest fra venstre: Michael Momme Sørensen, CRH Concrete; Kennet Steffensen, CRH Concrete; Matias Lund, Ambercon; Henrik Nissen, Ambercon; Morten Møller, Gandrup Element; Dan Henrik Jensen, CRH Concrete; Dennis Klitgaard Lassen, Spæncom; Christian Mosegaard Jensen, Confac. Bagest fra venstre: Torben Dybdahl Jensen, Faglærer AMU Nordjylland; Morten Hou-gaard Jensen, Spæncom; Martin Jensen, Thisted – Fjerritslev Cementvarefabrik; Ronnie Kjær Lauridsen, Spæncom; Henrik Prang, DS Elcobyg; Marc Hoffmann, CRH Concrete; Dann Hoppe Christensen, Ambercon; Nikolaj Thuesen, Spæncom; Brian Gottenborg Søby, RC Beton.

Betonelement-Foreningen var også i 2015 sponsor ved uddeling af prisen som årets betonmagerelev.

Prisen går til den fagligt dygtige elev, der aktiv har medvirket til en god stem-ning på holdet, været aktiv i undervis-ningen, udvist hjælpsomhed og som har profiteret af uddannelsen.

Æren tilfaldt i år Morten Møller fra Gandrup Element. Mortens holdkam-merater fremhævede hans engagement i undervisningen, hans hjælpsomhed og hans gode humør som begrundelse for deres valg.

Nyuddannede betonmagere fra AMU Nordjylland

Årets betonmagerelev

42 • B E T O N1 • B E T O N F E B R U A R 2 0 1 6 • 2

3D-printet byggeriResultatkontrakten ”3D-printet byggeri” handler om udvikling af metoder til robotbaseret 3D-print af konstruktionsdele til byg-geriet, fx søjler, vægge og bjælker. Dette skal ses som et vigtigt skridt på vejen mod målet om at implementere 3D-printtekno-logier i den danske byggebranche – et skridt som vil medvirke til at styrke den danske byggebranches konkurrenceevne på læn-gere sigt. Den 3D-printmetode, der skal arbejdes med at udvikle i resultatkontrakten, tager udgangspunkt i standard industriro-botter, hvorpå der monteres printværktøjer. Materialemæssigt vil der blive fokuseret på 3D-print af cementbaserede materialer, men også på, hvorledes disse materialer indgår i samspil med armering, isolering, installationer mv.

Ud over et stort potentiale for produktivitetsforbedringer åbner 3D-printet byggeri også for en helt ny arkitektonisk udvik-ling, hvilket blandt andet har været overset i de første realisere-de 3D-printede konstruktioner, eksempelvis i Kina, hvor fokus udelukkende har været rettet mod produktivitetsforbedringer. Derfor vil der i forbindelse med resultatkontrakten blandt andet være et fokus på de hidtil uudforskede arkitektoniske mulighed-er, som 3D-printteknologien kan give anledning til.

Generelt peger den danske byggebranche på 3D-printet byggeri som en ny og banebrydende produktionsteknologi, der kan være med til at løfte branchen og dermed øge konkurrence-evnen markant. Resultatkontakten forventes således at bidrage væsentligt til at skabe nye vækstområder inden for dette felt.

Klimatilpasning i forhold til regn- og havvandKlimaet er under forandring, og i Danmark er der et stigende be-hov for at tilpasse byer og infrastruktur til de nye klimaforhold. Der bliver brug for nye løsninger til håndtering af både regn- og havvand. I de kommunale klimatilpasningsplaner, som står overfor at skulle implementeres, efterspørges fx nye teknologier og løsninger samt dokumentation for, at løsningerne virker. I resultatkontrakten ”Klimatilpasning i forhold til regn- og hav-vand” vil der blandt andet blive arbejdet med udvikling af nye løsninger i beton, fx til kajbyggeri og kystsikring eller løsninger, der har en arkitektonisk og multifunktionel værdi, fx arkitekto-nisk tilpassede løsninger i beton til bevaringsværdige bygninger.

Invitation til samarbejdeDe ovennævnte resultatkontrakter lægger op til samarbejde med betonbranchens aktører og relevante uddannelsesinsti-tutioner. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har fokus på, at resultatkontrakterne understøtter virksomheder i deres arbejde med at skabe vækst og nye arbejdspladser. Det er derfor helt afgørende, at udviklingen sker i tæt samarbejde med branchen med hensyntagen til de ønsker og behov branchen har for ny teknologi og ny viden. Vi hører derfor meget gerne fra interesse-rede, som har idéer eller input til relevante aktiviteter, der kunne igangsættes i forbindelse med resultatkontrakterne – mulighed-erne er mange!

InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligstCenterchef Dorthe MathiesenE-mail: dma@teknologisk.dk, telefon: 72 20 22 05

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 27

www.teknologisk.dk

Nye resultatkontrakter – nye muligheder for samarbejde med branchenTeknologisk Institut har ansøgt og fået bevilliget nye 3-årige resultatkontak-ter (2016-2018) med Styrelsen for Forskning og Innovation (se faktaboks for forklaring). Kontrakterne giver mulighed for at gennemføre en række spændende udviklingsaktiviteter på betonområdet og omhandler blandt an-det nye byggesystemer til broer, funktionsbaseret design, 3D-printet byggeri og klimatilpasning. Alle resultatkontrakterne har til formål at tilvejebringe nye teknologier og ydelser til gavn for hele anlægssektoren, og aktiviteterne vil blive gennemført i samarbejde med virksomheder, universiteter og andre aktører. Denne artikel giver en kort beskrivelse af de nye resultatkontrakter.

”Huller i vejen”I resultatkontrakten ”Huller i vejen” skal der arbejdes med at udvikle ny teknologi inden for en række områder, hvor bran-chen har peget på, at der er ”huller” i vidensniveauet for at de-signe, opføre og vedligeholde langtidsholdbare og bæredygtige konstruktioner.

Ét fokusområde i ”Huller i vejen” er udvikling af understøt-tende teknologi i forhold til, at vi i øjeblikket ser en omstilling i traditionerne for brobygning i Danmark. Der bliver opført præfabrikerede broer, kompositbroer, in-situ støbte broer der skubbes på plads og andre for danske forhold nye løsninger. Det giver nye udfordringer og kalder på nye kompetencer i forhold til at opretholde den fornødne kvalitet, holdbarhed og æstetik, som er forbundet med den danske tradition for betonbroer støbt på stedet.

Et andet område er den funktionsbaserede tilgang til design af konstruktioner, der vinder indpas rundt omkring i verden. I CEN-regi arbejdes der i disse år på at udvikle et koncept for funktionsbaseret holdbarhedsdesign af betonkonstruktioner, og ambitionen er, at konceptet skal indarbejdes i de europæiske standarder på betonområdet ved kommende revisioner af EN 1992 om design af betonkonstruktioner (Eurocode 2), EN 206 om materialet beton og EN 13670 om udførelse. Dette arbejde bør Danmark være med til at præge, og i forbindelse med resul-tatkontrakten er det planen at etablere en dansk ekspertgruppe, som kan bidrage til udviklingen af ovennævnte koncept for holdbarhedsdesign.

Arbejdet med levetidsberegninger som har pågået i en år-række på Teknologisk Institut, hvor Femerns eksponeringsplads har været omdrejningspunkt vil blive fortsat, og der vil konkret blive arbejdet videre med modeller for chloridindtrængning og tærskelværdier for chloridinitieret armeringskorrosion.

Der vil også blive igangsat aktiviteter inden for udvikling af nye reparationsmetoder og –strategier med henblik på at forlænge levetiden og nedsætte totalomkostningerne forbundet med an-lægskonstruktioner.

RESULTATKONTRAKTER - HVAD ER DET?

Regeringen har fokus på den erhvervsnære forskning- og udvikling, dvs. udvikling som har kort vej til marke-det. Det er det som er i fokus i de resultatkontrakter som GTS Institutter indgår med Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsmini-steriet. GTS står for (Godkendt Teknologisk Service), hvoraf Teknologisk Institut udgør ét. Resultatkontrak-terne løber over 3 år og søges af GTS-institutterne hvert tredje år. Udvælgelse og igangsættelse af resultatkon-trakterne sker bl.a. på baggrund af en offentlig debat af de forskellige projektforslag på hjemmesiden www.bedreinnovation.dk.

Fig. 2. Teknologisk Institut’s nye 3D-printer til mindre prototyper, som skal anvendes i arbejdet med at opskalere printteknologier til byggebranchen.

Fig. 1. Dorthe Mathiesen, Centerchef i Betoncentret, Teknologisk Institut, ses her foran Betoncentrets robot, som skal anvendes til 3D-print i forbindelse med resultatkontrakten ”3D-printet byggeri”.

25012016-v1_BETON_1_2016_Resultatkontrakter.indd Alle sider 25-01-2016 14:19:14

F E B R U A R 2 0 1 6 • 431 • B E T O N F E B R U A R 2 0 1 6 • 2

3D-printet byggeriResultatkontrakten ”3D-printet byggeri” handler om udvikling af metoder til robotbaseret 3D-print af konstruktionsdele til byg-geriet, fx søjler, vægge og bjælker. Dette skal ses som et vigtigt skridt på vejen mod målet om at implementere 3D-printtekno-logier i den danske byggebranche – et skridt som vil medvirke til at styrke den danske byggebranches konkurrenceevne på læn-gere sigt. Den 3D-printmetode, der skal arbejdes med at udvikle i resultatkontrakten, tager udgangspunkt i standard industriro-botter, hvorpå der monteres printværktøjer. Materialemæssigt vil der blive fokuseret på 3D-print af cementbaserede materialer, men også på, hvorledes disse materialer indgår i samspil med armering, isolering, installationer mv.

Ud over et stort potentiale for produktivitetsforbedringer åbner 3D-printet byggeri også for en helt ny arkitektonisk udvik-ling, hvilket blandt andet har været overset i de første realisere-de 3D-printede konstruktioner, eksempelvis i Kina, hvor fokus udelukkende har været rettet mod produktivitetsforbedringer. Derfor vil der i forbindelse med resultatkontrakten blandt andet være et fokus på de hidtil uudforskede arkitektoniske mulighed-er, som 3D-printteknologien kan give anledning til.

Generelt peger den danske byggebranche på 3D-printet byggeri som en ny og banebrydende produktionsteknologi, der kan være med til at løfte branchen og dermed øge konkurrence-evnen markant. Resultatkontakten forventes således at bidrage væsentligt til at skabe nye vækstområder inden for dette felt.

Klimatilpasning i forhold til regn- og havvandKlimaet er under forandring, og i Danmark er der et stigende be-hov for at tilpasse byer og infrastruktur til de nye klimaforhold. Der bliver brug for nye løsninger til håndtering af både regn- og havvand. I de kommunale klimatilpasningsplaner, som står overfor at skulle implementeres, efterspørges fx nye teknologier og løsninger samt dokumentation for, at løsningerne virker. I resultatkontrakten ”Klimatilpasning i forhold til regn- og hav-vand” vil der blandt andet blive arbejdet med udvikling af nye løsninger i beton, fx til kajbyggeri og kystsikring eller løsninger, der har en arkitektonisk og multifunktionel værdi, fx arkitekto-nisk tilpassede løsninger i beton til bevaringsværdige bygninger.

Invitation til samarbejdeDe ovennævnte resultatkontrakter lægger op til samarbejde med betonbranchens aktører og relevante uddannelsesinsti-tutioner. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har fokus på, at resultatkontrakterne understøtter virksomheder i deres arbejde med at skabe vækst og nye arbejdspladser. Det er derfor helt afgørende, at udviklingen sker i tæt samarbejde med branchen med hensyntagen til de ønsker og behov branchen har for ny teknologi og ny viden. Vi hører derfor meget gerne fra interesse-rede, som har idéer eller input til relevante aktiviteter, der kunne igangsættes i forbindelse med resultatkontrakterne – mulighed-erne er mange!

InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligstCenterchef Dorthe MathiesenE-mail: dma@teknologisk.dk, telefon: 72 20 22 05

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 27

www.teknologisk.dk

Nye resultatkontrakter – nye muligheder for samarbejde med branchenTeknologisk Institut har ansøgt og fået bevilliget nye 3-årige resultatkontak-ter (2016-2018) med Styrelsen for Forskning og Innovation (se faktaboks for forklaring). Kontrakterne giver mulighed for at gennemføre en række spændende udviklingsaktiviteter på betonområdet og omhandler blandt an-det nye byggesystemer til broer, funktionsbaseret design, 3D-printet byggeri og klimatilpasning. Alle resultatkontrakterne har til formål at tilvejebringe nye teknologier og ydelser til gavn for hele anlægssektoren, og aktiviteterne vil blive gennemført i samarbejde med virksomheder, universiteter og andre aktører. Denne artikel giver en kort beskrivelse af de nye resultatkontrakter.

”Huller i vejen”I resultatkontrakten ”Huller i vejen” skal der arbejdes med at udvikle ny teknologi inden for en række områder, hvor bran-chen har peget på, at der er ”huller” i vidensniveauet for at de-signe, opføre og vedligeholde langtidsholdbare og bæredygtige konstruktioner.

Ét fokusområde i ”Huller i vejen” er udvikling af understøt-tende teknologi i forhold til, at vi i øjeblikket ser en omstilling i traditionerne for brobygning i Danmark. Der bliver opført præfabrikerede broer, kompositbroer, in-situ støbte broer der skubbes på plads og andre for danske forhold nye løsninger. Det giver nye udfordringer og kalder på nye kompetencer i forhold til at opretholde den fornødne kvalitet, holdbarhed og æstetik, som er forbundet med den danske tradition for betonbroer støbt på stedet.

Et andet område er den funktionsbaserede tilgang til design af konstruktioner, der vinder indpas rundt omkring i verden. I CEN-regi arbejdes der i disse år på at udvikle et koncept for funktionsbaseret holdbarhedsdesign af betonkonstruktioner, og ambitionen er, at konceptet skal indarbejdes i de europæiske standarder på betonområdet ved kommende revisioner af EN 1992 om design af betonkonstruktioner (Eurocode 2), EN 206 om materialet beton og EN 13670 om udførelse. Dette arbejde bør Danmark være med til at præge, og i forbindelse med resul-tatkontrakten er det planen at etablere en dansk ekspertgruppe, som kan bidrage til udviklingen af ovennævnte koncept for holdbarhedsdesign.

Arbejdet med levetidsberegninger som har pågået i en år-række på Teknologisk Institut, hvor Femerns eksponeringsplads har været omdrejningspunkt vil blive fortsat, og der vil konkret blive arbejdet videre med modeller for chloridindtrængning og tærskelværdier for chloridinitieret armeringskorrosion.

Der vil også blive igangsat aktiviteter inden for udvikling af nye reparationsmetoder og –strategier med henblik på at forlænge levetiden og nedsætte totalomkostningerne forbundet med an-lægskonstruktioner.

RESULTATKONTRAKTER - HVAD ER DET?

Regeringen har fokus på den erhvervsnære forskning- og udvikling, dvs. udvikling som har kort vej til marke-det. Det er det som er i fokus i de resultatkontrakter som GTS Institutter indgår med Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsmini-steriet. GTS står for (Godkendt Teknologisk Service), hvoraf Teknologisk Institut udgør ét. Resultatkontrak-terne løber over 3 år og søges af GTS-institutterne hvert tredje år. Udvælgelse og igangsættelse af resultatkon-trakterne sker bl.a. på baggrund af en offentlig debat af de forskellige projektforslag på hjemmesiden www.bedreinnovation.dk.

Fig. 2. Teknologisk Institut’s nye 3D-printer til mindre prototyper, som skal anvendes i arbejdet med at opskalere printteknologier til byggebranchen.

Fig. 1. Dorthe Mathiesen, Centerchef i Betoncentret, Teknologisk Institut, ses her foran Betoncentrets robot, som skal anvendes til 3D-print i forbindelse med resultatkontrakten ”3D-printet byggeri”.

25012016-v1_BETON_1_2016_Resultatkontrakter.indd Alle sider 25-01-2016 14:19:14

44 • B E T O N

ERIK PRAM NIELSEN | TEKNISK KONSULENT, M.SC., PH.D. | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | E-MAIL: ERIK.P.NIELSEN@AALBORGPORTLAND.COM

Program til simulering af kloridind trængning

Figur 1: Hovemenu for programmet, med indtastede egenskaber for Concrete ID �B� i Femerns eksponeringsstation i Rødby Havn jf. [2].

F E B R U A R 2 0 1 6 • 45

Program til simulering af kloridind trængning

Kvantificering af en betonkonstruktions levetid overfor kloridi-nitieret armeringskorrosion er en kompleks sag. Eksisterende modeller/værktøjer til dette formål har gennem årene indbygget tilstrækkelig empirisk kalibrering til at kunne frembringe fornuf-tige estimater på betonkonstruktioners forventede levetid, givet materiale-, udførelses- og eksponeringsmiljømæssige forudsæt-ninger, der er sammenlignelige med opbyggede erfaringer i det pågældende land.

Vi oplever i vores daglige dialog med producenter, rådgivere, entreprenører og bygherre dog, at der mangler værktøjer til at håndtere afvigende situationer. Disse kunne være f.eks. effekt af meget tidlig eksponering af betonkonstruktionen, introduktion af nye betonsammensætninger, kompenserende virkning af overfladebehandling ved reduceret/manglende dæklag, frem-skrivning af kloridindtrængning i en betonkonstruktion, der i forvejen har været udsat for klorider, men hvor eksponeringsti-den er ukendt og lignende.

I forlængelse af arbejdet med udvikling af modellen for klo-ridindtrængning, som blev beskrevet i [1], har vi valgt at udvikle et værktøj, der kan hjælpe med at forudsige den relative effekt på betonkonstruktionens holdbarhed ved væsentlige afvigende vilkår. Tanken med dette værktøj er at være det faglige bindeled mellem nye situationer og eksisterende værktøjer for levetids-forudsigelser.

Programmet, der er Excel baseret, udleveres ved henven-delse til Helle Sørensen (e-mail: helle.soerensen@aalborgport-land.com). Der er tale om en testversion, med begrænset funk-tionalitet, der udløber den 31. december 2016. I forbindelse med rekvirering af programmet ved henvendelse til ovennævn-te, modtages der yderligere en kort brugervejledning.

Programmet – gennemgået i et eksempelProgrammets anvendelse belyses i det følgende ved et eksempel fra Femerns felteksponeringsstation i Rødby Havn. Der anven-des Concrete ID ”B” [2], svarende til beton med LAVALKALI ce-ment og 15 % flyveaske i vand/cementtal lig 0,40.

Programmets hovedmenu ses i Figur 1 (med indtastede data svarende til ovennævnte beton), hvor der er 4 primære felter for indtastning af data:• Betonsammensætning: Hér indtastes relevante mix design

parametre. I figur 1 er der anvendt data fra [2]• Transportegenskaber: Hér indtastes data vedr. betonens tæt-

hedsudvikling bestemt ved NT BUILD 492 (CTH-metoden). I [2] er diffusionskoefficienter målt ved NT BUILD 492, oplyst til 22 og 4,5 x 10-12 m2/s bestemt efter hhv. 28 og 180 døgn. Der er i [2] ikke oplyst værdier for denne egenskab målt efter langtidshærdning, hvorfor der er sat flueben ved ”Anvend teoretisk Dapp, uendelig”. Derved anvendes teoretisk model beskrevet i [1] i stedet.

• Kloridbindingsegenskaber: Bindersammensætningens klo-ridbindingsegenskaber er sædvanligvis ukendte i de fleste sager. Der er i værktøjet derfor indbygget muligheden for at markere ”Estimer på baggrund af cementtype og mix de-

Figur 2: Kendte parametre til beskrivelse af kloridbindingsegenska-ber for betoner med LAVALKALI cement (indbygget i programmet)

46 • B E T O N

sign”, hvorefter der ved valg af cementerne LAVALKALI eller AALBORG WHITE vil aktiveres en menu, som vist i Figur 2. Her kan vælges parametre, der bedst egner sig til den bin-dersammensætning betonen har. Bemærk, at værdierne er forskellige for hver cement. Til beton med Concrete ID B er der valgt de i Figur 2 foreslåede værdier svarende til binder med 10 % flyveaske og vand/cementtal 0,37. Interpolation mellem værdierne, med efterfølgende manuel indtastning, er også en mulighed.

• Eksponeringsbetingelser: Hér indtastes betonens modenhed på det tidspunkt, den for første gang udsættes for det klorid-holdige miljø samt den totale eksponeringstid herefter, som simuleringen skal omfatte. Ligeledes defineres her en kon-stant kloridbelastningen i overfladen, der kan indtastes på to måder:

• ”Eksponeringsvæske”, hvor betonkonstruktionens over-flade konstant er vandmættet og påvirket af kloridholdigt væske med natriumklorid (angivet i vægt %), som f.eks. havvand.

• ”Kendt koncentration i overflade af beton”, hvor der kan indtastes en målt koncentration af klorider i be-tonen bestemt nær overfladen (angivet i mg Cl/ g binder). Som tilnærmelse kan denne mulighed med fordel anvendes, hvis der er tale om konstruktioner, hvor kloridbelastningen cyklisk ændres under kon-struktionens levetid, eller hvis koncentrationen af klorider i eksponeringsvæsken er ukendt. Det er her uhensigtsmæssigt at vælge en overfladekoncentration svarende til det alleryderste af betonen, da den kan udsættes for ophobning af klorider, som følge af f.eks. skiftevis udtørring eller vandmætning, eller overfladen

kan være udsat for andre nedbrydningsmekanismer, som f.eks. sulfatangreb og udludning. Få millimeter inde i betonen, vil transporten af klorider indstille sig efter en gennemsnitlig belastning, og det er denne koncentration der skal forsøges angivet i programmets inputfelt. Denne indstilling er valgt for eksemplet med Concrete ID ”B”, da koncentrationen af klorider ved eksponeringsstedet i Rødby Havn ikke er oplyst. I figur 3 ses kloridindtrængningsprofil målt efter 5 års eks-ponering (jf. [3]). For betonoverflader konstant under vand (submerged), skønnes overfladekoncentrationen af klorider til ca. 0,55 vægt-% i forhold til udtørret be-ton, hvilket kan omregnes til ca. 33 mg/g-binder.

• Yderligere valgmuligheder: Hér kan vælges mulighed for at indtaste et initial kloridprofil forud for analysen eller effek-ten af påføring af membran, der virker nedsættende overfor kloridindtrængning. Ved valgt af sidstnævnte begrænses den konstante tilførsel af klorider afhængig af den indtastede effektivitet, mens transport af de klorider, der allerede findes inde i betonen, fortsætter iht. betonens transport og klorid-bindingsegenskaber. For nærværende eksempel, er der ikke indtastet initial kloridprofil eller valgt nogen form for mem-branpåføring. Efter en beregning i programmet med de i Figur 1 ind-

tastede input-parametre, fås kloridprofil som vist i figur 4 (programmet plotter som udgangspunkt i enhederne mg/g-binder, men i figur 4 er disse omregnet separat til vægt-% i forhold til beton for at lette sammenligningen). Programmet giver umiddelbart et fornuftigt estimat på de målte klorid-profiler udelukkende på baggrund af velkendte egenskaber, såsom betonsammensætning og de bestemte transportegen-skaber ved NT BUILD 492. Der er ikke foretaget nogen kali-brering af den bagvedliggende model i forhold til empirisk bestemte kloridprofiler.

Videreudvikling af programmetAalborg Portlands intention ved udvikling af dette program er at have en ensartet og systematisk tilgang til den daglige rådgiv-ning af vores kunder og andre aktører i branchen.

Det er vores intention at gøre programmet tilgængelig for alle, hvorfor vi indledningsvist vil køre en testperiode, hvor vi gerne modtager kommentarer og input til forbedringer fra alle, der er interesseret i at prøve dette.

I sidste ende, vil Aalborg Portland tilføre programmet alle de data vi har til rådighed for betoner med vores cementer, således at brugeren kan finde fornuftige estimater for transport- og klo-ridbindingsegenskaber til simuleringerne.

Levetidsbetragtninger er, som nævnt tidligere, en kompleks disciplin, hvorfor disse kun bør foretages af fagkyndige. Pro-

JACOB THRYSØE | TEKNISK KONSULENT, M.SC. | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | E-MAIL: JACOB.THRYSOE@AALBORGPORTLAND.COM

Figur 3: Kloridindtrængning målt på Concrete ID �B� efter 5 års eksponering i Rødby Havn (fra [3])

grammet der stilles til rådighed er udelukkende et matematisk værktøj, og estimaternes anvendelighed og troværdighed af-hænger af de indtastede forudsætninger og værdier, set i forhold til betonkonstruktionens reelle eksponeringsvilkår.

Referencer[1] Bladet Beton 2015-2: Nyt fra Aalborg Portland, “Ny model

for kloridindtrængning i beton på baggrund af accelereret prøvning”

[2] http://www.concreteexpertcentre.dk/30663. Fehmarnbelt Exposure Site

[3] http://www.expertcentre.dk/concrete/feh-marn-belt-exposure-site/test-results-after-5-years-of-exposure.aspx. Test results after 5 years of exposure.

BARE BETONBeton bliver hovedsaglig betragtet, som et materiale til byg-ge- og anlægsbranchen.

Imidlertid findes der en hel skov af hobbyentusiaster, der skaber brugsgenstande, kunst og finurligheder i beton. Det kommer bl.a. til udtryk på de sociale medier. To danske Fa-cebook-grupper med ideer til hobbyfolket om brug af beton har således hhv. ca. 22.000 og 50.000 medlemmer.

Dette ansporede fotograf og forfatter Helle Schjønning til at lave en bog spækket med ideer til, hvad man kan skabe ud af beton.

Som led i researchen besøgte Helle Schjønning Aalborg Portland og fik undervisning i beton og dens egenskaber.

Bogen indeholder ideer til alt fra bogstøtter, lamper til gummistøvleholdere og kagefade. De fleste af ideerne er overraskende nemme at udføre i praksis. Udover de mange ideer er der også fortællinger om, hvor cement stammer fra, hvorfor Romerrigets storhed skyldes beton, og hvordan man bedst indfarver og plejer beton.

Figur 4: Kloridprofil estimeret af programmet (rød kurve). Her er tilføjet aflæste værdier fra figur 3.

Bogen kan købes i boghandlen eller direkte hos forlaget: www.schjonning.dk

F E B R U A R 2 0 1 6 • 47

DANSKBETONFORENING

GÅ-HJEM MØDER H E L DAG SA R R A N G E M E N T E R

24.02.2016 // 15.00-18.00DEN NYE BETONHÅNDBOGIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, KøbenhavnMødet gennemføres også som webinar

01.03.2016 // 17.00-18.00PERLEKÆDEBROEN – DEN NYE BUEBRO Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby

16.03.2016 // 15.00-17.00BETONOVERFLADER OG FARVER Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

16.03.2016 // 17.00-18.00GENERALFORSAMLING I DANSK BETONFORENING Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

05.04.2016 // 17.00-18.00BELLA SKY HOTEL:– DESIGN OG BYGNING AF VERDENS SKÆVESTE HOTEL Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby

12.04.2016 // 15.00-18.00KAN STÅLFIBRE ERSTATTE ARMERING I BÆRENDE KONSTRUKTIONER? Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

MØDETILMELDING

Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet.

Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af ida.dk, klik på ”ny bruger” og følg anvisningerne.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på hhk@ida.dk eller tlf. 33 18 97 01.

DANSK BETONFORENING

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmer-ne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leveran-dører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA.

Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

KALVEBOD BRYGGE 31-33, 1780 KØBENHAVN V

Torsdag den 22. september og fredag den 23. september 2016DANSK BETONDAG 2016Sted: Comwell Hotel Kolding

Det tekniske program om torsdagen vil være bredt sammensat med aktuelle indlæg. Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen.Det samlede program forventes at foreligge ultimo juni. Der åbnes for tilmelding ultimo maj.

FØLG MED I NYT OM BETONHÅNDBOGENDansk Betonforening har efterhånden publiceret godt 600 sider af den online-baserede lærebog/opslagsværk kaldet Betonhåndbogen. På www.betonhaandbogen.dk er der hermed gratis adgang til seriøs betonviden for alle betoninteresserede. Du kan på www.betonhaand-bogen.dk tilmelde dig betonhåndbogens nyhedsbrev – så du får besked når nyt indhold er blevet lagt på nettet.

Program for møderne vil blive publiceret på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk.

25. maj, 15. juni, 24. august, 12. oktober, 16. november og 7. december. Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

FORELØBIGE DATOER FOR KOMMENDE MØDER I KØBENHAVN I 2016