Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen€¦ · Ideen opstod 5 Julie Borup Jensen Inspiration:...
Transcript of Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen€¦ · Ideen opstod 5 Julie Borup Jensen Inspiration:...
Julie Borup Jensen, sygeplejerske, cand.mag.
ph.d.-stipendiat,Aalborg Universitet
Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi
Julie Borup Jensen1
Æstetisk læring i
sygeplejerskeuddannelsen
Oversigt
Julie Borup Jensen2
Fortælling fra et konkret kursus som eksempel på anvendelse
af æstetisk læring i det medicinske/kliniske praksisfelt
Kursus-eksemplets bærende ideer
Eksempler fra kursets æstetiske læringsaktiviteter
Kursets ’resultater’
Teoretisk perspektivering og kritik
’Patientperspektivet’
Julie Borup Jensen3
Forløbet
Julie Borup Jensen4
Uddannelsens 6. semester, hvor 7. semester er
bachelorprojekt
Deltagere: Tre sygeplejestuderende samt en underviser fra
institutionen.
4 undervisningsgange à 4 timers kunstanalyse
Indkald i klinisk praksis med to ugers mellemrum
Frivillig deltagelse efter et informationsmøde
Ideen opstod
Julie Borup Jensen5
Inspiration: Kari Martinsen (sygeplejerske og cand.phil., professor i sygeplejevidenskab, Bergen Universitet) og K. E. Løgstrup (filosof, fænomenologi).
Parallel mellem sygepleje som praksisdisciplin og fænomenet kunst, mellem sygeplejersken og den udøvende kunstner.
’Den gode sygeplejerske’ og kunstneren adskiller sansningen og forståelsen.
Forblive i sanseindtrykket for at udforske og fange dets stemthed. Stemthed udtrykkes overfor patienten det unikke i relationen synliggøres patienten kommes i møde som medmenneske.
Martinsen 1998/2001,Løgstrup 1983
Undervisningens opbygning:
Julie Borup Jensen6
Starko’s inkubationsmodel
”Heightening antici-pations”:- praksisfortællinger”Deepening expectations”:- Se og analysere billeder-Lytte til og analyseremusik”Going beyond”:- Skabe begreber og billedertil læring i praksis
”Incubation time”(14 dage):Klinisk praksis(-læring)- Se og observerepatienten- Lytte til patienten- Udtrykke indtrykoverfor patienten
Øvelsesbegreber
Praksisfortællinger
Kunst- og musikanalysemodel
Julie Borup Jensen7
Billed- og musikanalysemodel: Tre ’banale’ spørgsmål til et billede/musikstykke: Hvad er der (på billedet/i musikken)? Hvad fortæller det om? Hvad er på eller i spil? (Eddie Thomsen, lektor, ph.d.)
Spørgsmål til ’going beyond’: Hvordan kan vi se patienten? Hvordan kan vi lytte til patienten?
’Praksisfortællinger’ Medbring kunstværker eller musik, der ’siger noget’ om en patientsituation,
til undervisningen
Going beyond: Praksisøvelser
Julie Borup Jensen8
De studerende skabte øvelser til brug i klinisk praksis for at
’forsinke forståelsen’:
’Tage billeder’ af patientsituationer (hvordan ser patienten ud,
hvordan er ansigtsudtrykket, hvordan er kroppen placeret?)
’Lytte til patientens musik’ (hvordan er stemmens tonefald?)
De studerende lyttede og så, brugte hørelse og synssans på
deres afdelinger.
Praksisfortællinger: Kunne være billeder eller musikstykker
Studerende ’Sannes’ billeder
Julie Borup Jensen9
Studerende ’Lines’ billede
Julie Borup Jensen10
Dialog gennem fotos
Julie Borup Jensen11
Meningsforhandling som tegn på læring:
Forestille sig, hvad patienten oplever
Forestille sig, hvordan patienten oplever sit sengeleje
Forestille sig sig selv i patientens situation
Social kreativitet (Brinkmann 2009, Dewey)
Intersubjektivitet (Bruner 1996)
Empati
De tre læringsformer (Austring &
Sørensen)
Julie Borup Jensen12
Empirisk læring
Julie Borup Jensen13
Oplevelse: De studerende fik tid til at fordybe sig i billedet eller musikken og gå ind i oplevelsen uden at blive forstyrret
Sansning: Billeder og musik blev set og hørt med fokus på helheder og detaljer
Udforskning: af indtrykket, indtrykket udtømt for detaljer
Ingen handletvang
Relateret til praksislæring: De studerende mente, at de blev meget opmærksomme på patienters ansigts- og kropsudtryk, deres stemmeføring og i det hele taget deres fremtoning.
’Sanserne skal ind imellem tændes op for’ (Studerendes udsagn)
Æstetisk læring
Julie Borup Jensen14
Intersubjektivitet: De studerende udvekslede deres oplevelser af kunstværkerne, var overraskede over, hvor forskelligt de opfattede dem
Transcendens: De studerende skabte former for overskridende tænke- og sansesymboler, der gjorde det muligt at forbinde sig til deres omgivelser (’tage billeder’, ’lytte til patientens musik’)
Empati: De studerendes ’tændte sanser’ åbnede deres øjne for, at patienterne også ligger i sengen/opholder sig på afdelingen og sanser og oplever
Tavs viden: Grundlæggende opfattelser bliver ’italesat’
Diskursiv læring
Julie Borup Jensen15
Austring & Sørensen: Teori, analyse, uden følelser
Den snævre forståelse: at sprog er teoretisk, analyserende, reducerende og kodende
Det entydige sprog
Det analyserende sprog
Vygotsky, Bruner m.v.: sprog som mediering
Et sociokulturelt læringsperspektiv vil sige, at sprog indeholder symbolske og metaforiske grundelementer
En diskurs også være en symbolsk ’form’
Praksislæring
Julie Borup Jensen16
Problematikker omkring læring i det kliniske praksisfelt
Kognitive læreprocesser søges overført på klinisk praksis ved
hjælp af stadig større fragmentering af helheder til mindre,
målbare enheder
Tilrettelæggelse af læring i klinisk praksis søger at reducere
kompleksitet og at være kontrollabel, forudsigelig og ensartet
gennem skriftlig (diskursiv) dokumentation af læring (logbøger,
opgaver, projekter mv.)
Konsekvensen bliver antagelig, at sygeplejestuderendes
dømmekraft eller faglige skøn ’flyttes udenfor kroppen’ og over i
skrift/tekst, at det konkrete gøres abstrakt (jf. ’evidens’)
Kursus med kunst i
sygeplejerskeuddannelsen
Julie Borup Jensen17
Oprindeligt mål at styrke studerendes patientobservation i
kliniske praksisforløb
Flytte læringen ’tilbage’ i kroppen
Flytte fokus fra sprog til sanser ved at koncentrere de
studerendes opmærksomhed på, hvad de ser i et billede, og
hvad de hører i et musikstykke.
Begrundelser for fokus på æstetisk
læring i det kliniske læringsfelt
Julie Borup Jensen18
Inspiration til alternative måder at erkende på end den rent
diskursive.
Æstetiske læreprocesser kan skabe særlige erfaringsrum, som taler
til læring i praksis
Kunst er en af måderne, på hvilke man kan skabe æstetiske
erfaringsrum, der skærper sanserne til mødet med praksis
Kunst kan håndtere kompleksitet og følelser på et førsprogligt
plan, hvilket kan være forløsende og give nye indsigter
Inddragelse af kunst kan opbygge personlig viden og kompetence i
det kliniske læringsrum ved at trække erfaringsviden og tavs viden
frem i et diskursivt/refleksivt læringsrum
Deweys æstetik
Julie Borup Jensen19
Pragmatisme: Kunst som Erfaring (Dewey)
Kunstneren giver en Erfaring udtryk
Beskueren gives en Erfaring gennem mødet med kunstværket
Kunst som medium: et fælles formsprog, der kommunikerer om, fra og til følelser, baseret på sanseerfaring, kræver sanselig opmærksomhed og helhedstænkning (Austring & Sørensen 2006)
Mødet med kunst kan opbygge opmærksomhed og dømmekraft: underbygge sine handlinger eller antagelser med sanseindtryk og fortolkninger af disse – en anden måde end at underbygge handlinger og antagelser med teori eller forskning
Mødet med kunstens udtryk kan være en parallel til mødet med patienten og patientens udtryk
Resultater fra kurset
Julie Borup Jensen20
Kunstanalysen ‘tvang’ de studerende til at forsinke kategorisering af deres indtryk af kunstværket, hvilket gav plads til empirisk-æstetisk læring ud over diskursiv læring.
Praktiske begreber:
’Tage snap-shots’
’Lytte til patientens musik’
’Tænde op for sanserne’
Studerendes selvtillid og dømmekraft i forhold til kliniske observationer
Opbygning af fagligt skøn
Kræver mod!
En ny, praktisk forståelse af begrebet patientperspektivet
To erkendelser
Julie Borup Jensen21
Læring i praksis sker som en vekselvirkning mellem
sanseindtryk, fortolkning og meningskonstruktion hos den
enkelte og i fællesskaber
Lægges der vægt på alle tre komponenter, skabes der et
fundament for opbyggelse af personligt forankret,
professionel viden og professionel dømmekraft
De store spørgsmål
Julie Borup Jensen22
At fokusere på æstetik i forhold til læring og pædagogik
forudsætter, at vi må forholde os til, hvad vi anser for at være
viden.
Vi må forholde os til, hvad den meget omtalte viden i
videnssamfundet er for en størrelse.
Vi må problematisere, hvordan viden skabes, og hvilke
hensigter man har med at ’bruge’ viden.
Herfra rejse spørgsmålet, hvordan vi forstår professionsviden
Patientperspektivet
Julie Borup Jensen23
Supplerende litteratur
Julie Borup Jensen24
Austring, B. og Sørensen, M. (2006): Æstetik og Læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser. Hans Reitzels Forlag. København.
Brinkmann, S. (2009): Social kreativitet. I: Brinkmann, S. og Tanggaard, L., red. (2009): Kreative læringsmiljøer. Dafolo. Frederikshavn.
Bruner, J. (1998 1996): Uddannelseskulturen. 1. udgave, 5. oplag. Hans Reitzels Forlag, København.
Dewey, J. (1984): Art in Education—and Education in Art. I: John Dewey: The Later Works, 1925–1953. Vol. 2: 1925–1927), 111–115.
Løgstrup, K.E. (1983): Kunst og erkendelse. Metafysik II. 1. udgave, 1. oplag. Gyldendal, Haslev.
Starko, A (2005): Creativity in the classroom. Schools of Curious Delight. New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates Publishers. Mahwah. New Jersey.
Julie Borup Jensen25
Tak for i dag!