BETON · BETON NUMMER 1 FEBRUAR 2017 24 TIL EVIGT MINDE Norsk mindested i fornem beton 34 RAMMEN OM...

BETONN U M M E R 1

F E B R U A R

2 0 1 7

24 TIL EVIGT MINDE

Norsk mindested i fornem beton

34 RAMMEN OM ROCK

Royal Arena slår dørene op

20 OPSANG TIL BRANCHEN

”I er ved at sejre jer ihjel”

T E M A :

30 ÅRS BETONUDVIKLINGHvordan har branchen udviklet sig siden kartoffelkuren? side 4

F E B R U A R 2 0 1 7 • 3

N R . 1 | F E B . 2 0 1 7 | 3 4 . Å R G A N G

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonproduk-ter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kend-skabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500.

UDGIVER: Samvirket for udgivelse af bladet Beton

REDAKTION:Joan Jensen (ansvarshavende)[email protected]. 27 12 13 54

ABONNEMENT OG ADMINISTRATION:Dansk ByggeriNørre Voldgade 1061358 København KThomas Uhd, [email protected].: 72 16 02 64

ANNONCER:Beyerholm MediaAnnette [email protected].: + 45 40 46 15 57

GRAFISK PRODUKTION:KLS PurePrint A/S

ABONNEMENTSPRIS:Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)Udland, kr. 260,- (4 numre)Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms

ISSN 1903-1025

www.danskbeton.dk

FORSIDEFOTO: Rigsarkivet i Viborg. Foto: Martin Schubert

BRANCHEN, DER FANDT MELODIEN”Se alle disse revner / som går på kryds og tværsat tælle ej jeg evner / det er jo korte vers”

Sådan lyder en strofe af ”Holdbarhedsforskerens sang”, som blev sunget første gang på Dansk Betondag i 1981. Om sangskriveren allerede da havde en idé om, hvad der ville hænde i branchen i årene derefter, ved jeg ikke, men teksten er sigende. For i begyndel-sen af 1980’erne fik den danske betonbranchen en mavepuster af karakter, da betonen begyndte at revne, og armeringen rustede i flere boligbyggerier. Hændelserne blev startskuddet til selvransagelse i branchen – og begyndelsen på en ny æra med fokus på holdbarhedskrav.

I årets første udgave af magasinet BETON skuer vi omkring 30 år tilbage i tiden og kigger på udviklingen i branchen fra dengang til i dag.

I 1980’erne var papir det foretrukne disponeringsværktøj til at styre betonbilernes færden. I dag bliver alt logget digitalt. På tværs af branchen er digitaliseringen med til at sikre, at både kvantitet og kvalitet er i top.

Men glem ikke det faglige, menneskelige kvalitetstjek. Den voldsomme udvikling, vi har været vidne til gennem de sidste årtier, er i høj grad båret frem af dygtige fagfolks lyse idéer og evne til at finde anvendelse for ny teknologi. Derfor må uddannelse, forsk-ning og innovation aldrig gå af mode. Det er vigtigt, at branchen prioriterer at uddanne og træne skarpe hoveder og hænder. Den skal blive ved med at stille spørgsmål, undre sig, undersøge og forske i det kendte såvel som i det ukendte. Kun på den måde kan branchen holde sig attraktiv og innovativ. Og så kan det blive spændende at tage dette magasins tema op igen om 30 år.

PS: Find de gamle udgaver af magasinet – helt tilbage fra 1984 – på Dansk Betons hjem-meside og rejs tilbage i tiden for en stund. Det er underholdende i både ord og billeder.

J OA N J E N S E N | R E D A K TØ R

B R A N C H E N , D E R FA N DT M E LO D I E N 3tema: DA BRANCHEN TOG STØBESKEEN I DEN ANDEN HÅND 4tema: FA B R I KS B E TO N T I L O G A F T I D E N 6tema: BÆREDYGTIG BETON BRÆNDTE SIG FAST I 1988 10tema: FÆ L L E S I N D S AT S G AV P OT E F O R E L E M E N T B R A N C H E N 12tema: B E L ÆG N I N G S P R O D U K T I O N K R Æ V E R E T M E N N E S K E L I GT TO U C H 14tema: U D A F M Ø R K E T O G F R E M I LY S E T 16tema: I FÅ R U P STØ B E R D E STA D I G 18tema: A R K I T E K T E N S O P S A N G : STAT U S Q U O S K A L U D F O R D R E S 20B R A N D S I K R E P- H U S E : B E TO N E L L E R STÅ L? 22E T M I N D E ST E D F O R D E T U TÆ N K E L I G E 24G E N N E M T E ST ET B ETO N H O L D E R D R I K K EVA N D ET R E N T 26N Å R B E TO N V I D E N B L I V E R G U L D VÆ R D 28F R E M R AG E N D E B ETO N A R K I T E K T U R : D O K K 1 30R OYA L A R E N A FA N DT B A L A N C E N M E L L E M F L E KS I B I L I T E T O G FA RT 32N Y E FA C A D E R T I L I KO N I S K E H Ø J H U S E 34nyt fra: FA B R I KS B E TO N F O R E N I N G E N 36nyt fra: B E TO N E L E M E N T- F O R E N I N G E N 38nyt fra: T E K N O LO G I S K I N ST I T U T 42nyt fra: A A L B O R G P O RT L A N D 44nyt fra: D A N S K B E TO N F O R E N I N G 48

BETON

I N D H O L D :

DANSKBETONFORENING

4 • B E T O N

TEMA | 30 ÅRS BETONUDVIKLING

30 ÅRS BETONUDVIKLING

Magasinet BETON zoomer ind på den danske betonbran-ches udvikling siden midten af 1980’erne. Hvordan

har virksomheder, materialer og normer ændret sig? Hvad har haft indflydelse på udviklingen?

Og hvordan sikrer vi, at den fortsætter? Spørgsmålene er mange – i magasinets

temaartikler kan du læse forskellige branchekilders svar.

DA BRANCHEN TOG STØBESKEEN

I DEN ANDEN HÅND

F E B R U A R 2 0 1 7 • 5

Smuldrende beton, rusten armering og et politisk forslag om at forbyde beton i statsligt støttet byg-geri fik betonbranchen til at tage affære i 1980’erne. Det blev startskuddet til en række kvalitetsmæssige tiltag, der fik branchen på ret køl og satte standar-den for holdbar beton.

vad der var 1960’ernes og 1970’ernes prestigebyg-geprojekter i beton, blev til en tung hoved-

pine for det danske samfund i 1980’erne. Betonen i sociale boligbyggerier – blandt andet i Brøndby Strand – begyndte at smuldre, og udgifterne til udskiftninger af betonbroer skød i vejret hos DSB og Vejdirektoratet. Det fortæller Christian Munch-Petersen, civilingeniør og part-ner i emcon A/S. Han har været beskæf-tiget i den danske betonbranche siden slutningen af 1970’erne, blandt andet som medforfatter af Basisbetonbeskri-velsen, som udkom i 1986.

”Da flere politikere sagde, at man burde forbyde beton i statsligt og stats-støttet byggeri, skete der noget. Ledende personer i betonbranchen reagerede, og Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, skabte en ramme for en indsats på betonområdet. Flere udvalg blev nedsat

Med Basisbetonbeskrivelsen blev fokus flyttet fra at være en konkurrence om, hvem der kunne levere det billigste produkt, til hvem der på mest effektiv vis kunne opfyl-de kravene billigst, fortæller Christian Munch-Petersen. Foto: Lars Svankær.

med deltagelse af entreprenører, rådgi-vende ingeniører og forskere med kær-lighed til beton. Formålet med udval-gene var at finde ud af, hvorfor betonen ikke holdt, og hvilke krav der skulle stil-les. Kvaliteten var for dårlig, og reglerne i de gældende normer var for lallende,” siger Christian Munch-Petersen.

”Det primære resultat blev Basis-betonbeskrivelsen, BBB, som var et kravdokument, der i 1986 blev gjort obligatorisk for alt statsligt og statsstøt-tet byggeri. Den private byggebranche begyndte efterhånden også at efterkom-me kravene, og faktisk har Byggeska-defonden udtalt, at siden Basisbeton-beskrivelsen trådte i kraft, har der ikke været betonskader i byggerier, der over-holder kravene. Branchen tog altså sig selv i nakken, og det har været den mest markante ændring i branchen inden for de seneste 30-40 år,” iger Christian Munch-Petersen om kravene i BBB, der sidenhen har skiftet navn flere gange og i dag benævnes DS 2426 – og snart kom-mer til at hedde DS/EN206 DK/NA.

Dyrekøbte erfaringerMed nedfældede krav til betonkvalite-ten på plads var branchen godt rustet til de store byggeprojekter, som vente-de i 1990’erne og 00’erne. Da der blev skabt politisk flertal for at bygge en fast forbindelse over Storebælt i slutningen af 1980’erne, var det betonens holdbar-hed, som blev udforsket. Man skulle opføre et bygværk, som med sikkerhed skulle holde i 100 år, lød beskeden. Men vidensniveauet om, hvordan dette lod sig gøre, var for lavt.

”Det udløste en masse forskning og udvikling omkring beton som bygge-materiale i marine miljøer, herunder

kloridindtrængning i beton og effekten deraf. Man fik styr på betonhold-barheden ved at bruge et lavt vand/cement-forhold og krav om brug af flyveaske og mikrosilica. Og man holdt øje med revner og alkalikiselreaktioner. Men selve udførelsen gav udfordrin-ger, da beton med et så lavt vand/cement-forhold dengang var ukendt og svær at udstøbe,” siger Christian Munch-Petersen og tilføjer:

”Det medførte en række dyrekøbte erfaringer for bygherrerne og entre-prenørerne. Men det positive var, at det også udløste fokus på den udfø-relsesmæssige del af et betonbyggeri. Styrelsen for Erhvervsfremme bevilgede en sum penge til forskning i udførelse-steknologier undervejs i arbejdet med Storebælts-forbindelsen. Arbejdet med udviklingsprogrammet HETEK (Højkva-litetsbeton Entreprenørens Teknologi) mundede ud i en række anvisninger, som vi bruger i dag om blandt andet vibrering af beton,” siger Christian Munch-Petersen om branchens erfarin-ger med teori versus praktik.

En dansk eksportsuccesDa den første gravko satte skovlen i Øresunds strandsand i 1995 for at be-gynde byggeriet af Øresundsforbindel-sen, var det med dugfriske erfaringer fra Storebælts betonbyggeri.

”Vi tog det bedste fra Storebælt og puljede det med svensk erfaring, da forbindelsen jo var et dansk-svensk samarbejde. Det lykkedes os at lave et sæt moderne betonkrav med 120 års levetid – som kan udføres i praksis. Da man skulle til at bygge en metro i Kø-benhavn, brugte man betonkravene fra Øresundsforbindelsen som udgangs-punkt. Ja, den store jernbanetunnel i Tyrkiet under Bosporus er også lavet med islæt af dansk betonteknologi ud-viklet til Øresund,” påpeger Christian Munch-Petersen og opsummerer:

”Vi skal ikke være bange for at stille krav. Kun på den måde kan man ud-vikle sig selv og branchen som helhed. Det er for primitivt at tro, at vejen frem er at stille så få krav som muligt – vejen frem er opstilling af de nødvendige og tilstrækkelige krav, der gør beton til et holdbart og miljøvenligt højkvalitets-materiale,” lyder formaningen slutteligt fra Christian Munch-Petersen.

6 • B E T O N

”Betonproduk-tion bliver mere

automatise-ret, men selve

hardwaren på en betonfabrik holder i mange

år,” fortæller Henrik Walther Larsen foran en af fabrikkens to

fritfaldsblan-dere.


FABRIKSBETON TIL OG AF TIDEN

omputersoftware har erstattet papirknitrende ordre-kørelister. Blandemesteren kaldes i dag en

produktionsassistent. Og antallet af aksler på betonbilerne er fordoblet. Magasinet BETON har besøgt Unicons betonfabrik i Skejby i den nordlige del af Aarhus, der med to fritfaldsblandere på henholdsvis 6 m3 og 3 m3 leverer beton til mange store byggeprojekter i det østjyske – blandt an-det den aarhusianske letbane. Herfra sæt-ter områdechef Henrik Walther Larsen ord på udviklingen inden for betonfabrikker i de seneste 30 år.

”Der er sket mest på disponeringsde-len. De værktøjer, vi bruger til at styre be-tonbilerne, er digitale, og vi har alle data på bilerne – hvor de er, hvor meget beton de skal have med næste gang, og hvor

lang tid det tager at læsse det af, som de kører med netop nu. Vi kan følge med i det hele på en computerskærm,” siger Henrik Walter Larsen, der har ansvaret for Unicons produktion og distribution af fabriksbeton fra syv fabrikker i Midt- og Nordjylland.

Bånd er vejen fremProduktionen af stålfiberbeton er steget, siden produktet for alvor fik fodfæste på det danske marked i midten af 1980’erne. I dag producerer Unicon omkring 50.000 m3 stålfiberbeton om året. SCC-beton blev introduceret omkring år 2000, og i dag er mere end 3 ud af 10 m3 beton fra Unicon selvkompakterende. Men den samlede volumen har stort set ikke ændret sig, for-tæller Henrik Walther Larsen.

”Bortset fra et dyk i forbindelse med finanskrisen i slutningen af 00’erne, hvor vi oplevede en nedgang på 40 % i

Landets beton-fabrikker bliver større, hurtigere og mere fleksible. Her giver en erfaren betonproducent et indblik i fabriks-betonverdenen – dengang, i dag og i fremtiden.

F E B R U A R 2 0 1 7 • 7

Før computerne for alvor gjorde deres indtog på betonfabrikken i Skejby, foregik al logistikstyring ved hjælp af store papirark og en blyant.


FAKTA OM BETONBLANDERE

De mest almindelige blandertyper er:

Fritfaldsblander (rotation om en vandret akse): Blandetrom-len ligger vandret og er indven-

dig forsynet med ledeskovle, der under blandeprocessen hjælper med at løfte materialerne op til

det frie fald, som giver maskinty-pen sit navn. Typisk blandetid er

90 sekunder.

Tvangsblander (rotation om en lodret akse): Består af et

vandret, fladbundet og cirkulært blandekar, hvor ledeskovle rører rundt i materialerne, oftest ved en planetarisk bevægelse, dvs.

cirkulære bevægelser om et centrum, der selv bevæger sig cirkulært. Blanderen er typisk

forsynet med 2-3 sådanne blandestjerner. Blanding sker

ved ’tvang’, derfor maskintypens navn. Typisk blandetid er 60

sekunder.

En tvangsblander er mere effek-tiv end en fritfaldsblander, men også noget dyrere i anskaffelse og drift, idet tvangsblandere er mere kompliceret opbygget, og slitagen på ledeskovle og bund-

plader er større.

produktionen, har markedet ikke efter-spurgt mere end 2-2,5 mio. m3 beton om året de sidste årtier. Det til trods, er det totale antal af betonfabrikker i Danmark faldet med 5-10 % inden for de sidste 6-8 år. Nogle steder er to eksisterende fabrikker erstattet af en ny og større fa-brik, eller nuværende enheder er blevet

opgraderet med større eller mere effekti-ve blandere. Målet er naturligvis, at man kan producere mere på kortere tid. Også bilerne bliver mere moderne og effektive og kan transportere flere kubikmeter ad gangen. I midten af 1980’erne var der heller ikke bånd på særligt mange ro-térbiler. I dag køber vi ingen biler uden bånd. Det er meget lettere at arbejde med, når man skal læsse beton af. Bån-det har en rækkevidde på op til 16 meter og giver derfor en hurtig og fleksibel aflæsning,” siger han.

35 ton i pendulfartFabriksbeton handler ikke kun om det rette blandingsforhold eller ditto holdbarhed og leveringssikkerhed. Fleksibilitet i selve håndteringen er også nøgleord. Netop en høj grad af fleksibilitet stillede kunden krav om, da betonfabrikkerne i Skejby og Risskov skulle levere stort set al beton til Aarhus Letbane.

”Det betød weekendarbejde for blan-demester og chauffører, og en stor del af

Svend Thomsen har været blandemester på fabrikken i Skejby i mere end 30 år. I dag foregår hans arbejde bag flere skærme, der både viser ham en oversigt over produktionsprocessen (lille skærm) samt blanderens indløb og indre (stor skærm med overvågningsbilleder).


Produktionsassistent Bent Holm tjekker kvaliteten for minimum hver 100 m3 produceret beton i et laboratorie på stedet. Selvom han har fået flere elektroniske hjælpeværk-tøjer som en løftekran, siden han begyndte i jobbet i mid-ten af 1980’erne, er meget af hans arbejde fortsat manuelt.

støbearbejdet i forbindelse med letbanen skete om natten. Det er selvfølgelig af hensyn til trafikafviklingen i byen, som skal generes mindst muligt i dagtimerne. Men da lå vi i pendulfart med 35-40 ton tunge biler flere weekend-nætter i streg. Heldigvis ligger vore betonfabrikker i et industriområde, så vi generede ikke nogen naboer,” fortæller Henrik Walther Larsen.

Flere varer på hylderneNår snakken falder på fremtidens beton-produktion i Skejby, lyder svaret prompte.

”Jeg tror ikke, fabrikken ligger her om 30 år. Den er slået sammen med den, vi har i Risskov, og vi har bygget en mere tids-svarende betonfabrik. Trenden går mod

færre, men større enheder. Trenden er også, at bilerne bliver større. I dag er vores største bil en sættevogn med fem aksler, og den kan rumme 14 m3. I 1980’erne havde bilerne 2-3 aksler og kunne rumme 4-6 m3,” forklarer Henrik Walther Larsen.

”Og så tror jeg, at vareudvalget vil stige i fremtiden. Mange arkitekter vil efterspørge særlige betonblandinger, som kræver større fleksibilitet på fabrikkerne

for eksempel i form af flere siloer,” siger Henrik Walther Larsen og henviser til fa-brikkens nuværende ti siloer, som tilfører cement, flyveaske, sand og sten til de to snart 50 år gamle betonblandere i Skejby.

10 • B E T O N


Bæredygtig beton

brændte sig fast

i 1988

201.000 ton flyveaske fra kraftværker genanvendte Aalborg Portland i 2015 i deres cementproduktion. Her ses ovn 87. Foto: Aalborg Portland

F E B R U A R 2 0 1 7 • 11

alborg Portland har produceret cement i mere end en menne-skealder – ja, faktisk i mere end 125 år.

Men bæredygtighedsaspektet kom først for alvor ind i produktionen i midten af 1980’erne, hvor en ny cementovn med cyklontårn blev taget i brug. Den redu-cerede hurtigt udledningen af CO

2 med

30 %. I 1985 blev Jesper Sand Damtoft ansat hos Aalborg Portland. I dag er han direktør i Aalborg Portlands forsknings- og kvalitetscenter og med til at udvikle fremtidens cement. Han fortæller, hvor-dan ovnen gjorde cementproduktionen mere bæredygtig.

”I stedet for at bruge ler i cement- ovnen, som skal opslæmmes i vand, be-gyndte vi at bruge flyveaske, som er tørt. Nu skulle vand ikke først fordampe i ov-nen, og det reducerede energiforbruget. Cyklontårnet på ovnen gjorde desuden, at varmen fra røggassen også blev gen-brugt,” siger Jesper Sand Damtoft og tilfø-jer, at den nye ovn, bedre kendt som Ovn 87, årligt fremstiller 1,3 mio. ton klinker, der anvendes til fremstilling af cement.

Stærkere cement gav stærkere betonCementproduktionen blev ikke blot mere bæredygtig, ovnen producerede også bedre og stærkere cementklinker. Og det var noget, der havde stor betydning for produktionen af beton.

”Styrken på cementen blev hævet med omkring 10 %. Det betød, at der ikke skulle bruges lige så meget cement til produktionen af beton, fordi cementen simpelthen var stærkere. Det styrkede kvaliteten af betonen, men reducerede

også CO2-udledningen i betonproduk-

tionen betydeligt,” siger Jesper Sand Damtoft og fortsætter:

”Vi udviklede en speciel proces, hvor vi tilførte et særligt materiale, så tem-peraturen i ovnen blev en smule lavere. Det gjorde cementen mere reaktiv, og der skulle derfor bruges mindre af den i be-tonen. Ved denne proces blev cementen yderligere 10 % stærkere.”

Han mener, at den nye proces banede vejen for udviklingen af BASIS Cement, der i dag bliver brugt i betonelementer og i betonvarer.

”BASIS Cement indeholder en specialfremstillet, fin kridtfiller, som erstatter nogle af klinkerne. Da det er klinkerne, der kræver meget energi at lave, resulterede det derfor i en mere bæ-redygtig produktion,” siger Jesper Sand Damtoft.

Bæredygtig beton blev grønOmkring år 2000 kom der endnu mere fut under den bæredygtige cement- og betonproduktion. Grøn Beton I-projektet blev etableret og kørte fra 1998 og frem til 2002. På dagsordenen var blandt andet restvandshåndtering, hvor vand fra rens-ning af biler og blandere blev genanvendt i produktionen af beton. Det fortæller Dorthe Mathiesen, der er centerchef for Betoncentret ved Teknologisk Institut.

”Projektet skabte også mulighed for at tilsætte større mængder flyveaske til beton end det, der var tilladt i de davæ-rende standarder. Det resulterede faktisk i, at standarderne for nogle betontyper blev ændret. Projektet gjorde også, at nedknust beton nu kunne bruges som tilslag til bærende konstruktioner,” for-tæller hun.

I dag er Grøn Beton II-projektet sat i værk. Projektet kører fra 2014 til 2018, og ét af målene for projektet er at finde løsninger på den mangel af flyveaske til betonproduktionen, der formentlig vil opstå, når Danmark udfaser kulfyrede kraftværker i de kommende år.

”Vi kigger på, hvordan man kan an-vende andre materialer som for eksem-pel kalkfiller som alternativ til flyveaske og kalcineret ler som alternativt materi-ale til anvendelse i cementproduktion,” fortæller Dorthe Mathiesen.

Læs mere om Grøn Beton II-projektet på gronbeton.dk.

Bæredygtig beton er ikke et nyt fænomen i branchen. Hos Aalborg Portland begyndte det med en ny ovn i 1988.

Et morgenbillede af en af Aalborg Portlands inve-

steringer i bære-dygtige løsninger

- her er det var-megenvindings-

anlægget. Foto: Aalborg Portland

HVAD ER FLYVEASKE?

Flyveaske er en tilsætning – et puzzolan - til beton, men det

kan også bruges som råmate-riale til fremstilling af cement. Flyveaske er et restprodukt fra kulfyrede kraftværker. Førhen blev det deponeret, men i dag

bliver langt hovedparten af flyveaske genanvendt til ce-

ment- og betonproduktionen.

Kilde: Jesper Sand Damtoft.

12 • B E T O N


e danske politikeres beslutning om, at beton-elementer var svaret

på 1960’ernes udbredte boligmangel, blev startskuddet til en udvikling, som elementbranchen stadig hviler på i dag.

”Udviklingen af betonelementer her-hjemme er kickstartet af Folketinget. Det var en samlet indsats fra den danske stat, som man senere har set det med vind-energi og biotek. Der var noget inspire-rende i at vide, at hele samfundet var bag os,” fortæller direktør Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen.

Betonelementer som legoklodserDa kvalitetsproblemer i 1980’erne truede med at sætte tilliden til beton over styr, besluttede betonbranchen i fællesskab at udarbejde Basisbetonbeskrivelsen (BBB). Den kollektive indsats gav elementbran-chen blod på tanden til at gå skridtet videre og udbrede betonelementer til alle hjørner af byggebranchen. Visionen var at gøre det lige så tilgængeligt at bygge med betonelementer, som det er at bygge med legoklodser.

”I løbet af 1990’erne udarbejdede vi fælles bøger og vejledninger om kon-struktion, armering, samlinger, montage og så videre. De blev blandt andet brugt i undervisningen, så ingeniører, arkitekter og konstruktører kunne komme lige fra skolen og designe nye elementer,” siger Poul Erik Hjorth og fortsætter:

”Den fælles indsats har virkelig givet pote. I dag tør alle rådgivere projektere med betonelementer i byggerier, fordi de ved, at over 30 forskellige betonele-mentfabrikker kan levere samme løsning.

Fælles indsats gav pote for elementbranchenBetonelementer har opnået en særlig plads i dansk byggeri. Det skyldes ikke mindst, at bran-chen i 1990’erne besluttede at gå sammen om at udvikle fælles vejledninger. En fælles indsats er også nøglen til fremtidig udvikling, mener direktør Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen.

Inden brugen af SCC-beton

blev udbredt, var produktionen af betonelementer langt mere res-

sourcetung og mandskabskræ-

vende. Her ma-nuel fordeling af

beton i 2006. Foto: Spæncom

F E B R U A R 2 0 1 7 • 13


Danske arkitekter er dygtige til at

bruge elementer visuelt, som her ved

IT-virksomheden EGs nye domicil i

Ballerup. Elemen-terne er udført som

sandwichelementer, hvilket betyder, at

forplade og iso-lering er en del af elementet og op-

bygget med 50 mm brede striber udført i tre niveauer. Foto:

CHR Concrete

Effektiviseringer og rationaliseringer fra den fælles referenceramme betyder også, at elementer har holdt prisen i kroner og øre siden 1990’erne – på trods af inflati-onen.”

Arkitekternes gode idéerDen fælles indsats har blandt andet be-tydet, at danske arkitekter er blevet gode til at finde spændende og kreative løsnin-ger med betonelementer. Det fortæller projekteringsleder Carsten Nielsen fra CRH Concrete i Esbjerg. Han har for nylig fejret sit 40-års jubilæum i elementbran-chen.

”Alle parter kender de fælles retnings-linjer for projektering af elementer. Og ofte er arkitekterne med til at drive udvik-lingen fra sag til sag, når en bygherre er villig til at betale for, at bygningen får et utraditionelt udseende. Der er arkitekter-ne som regel gode til at bruge betonens egenskaber visuelt i bygningernes ydre,” fortæller Carsten Nielsen.

Stor forskel med SCC-beton På produktionssiden har især fremkom-sten af SCC-beton haft stor betydning for fremstillingen af betonelementer. Den selvkompakterende beton er langt lettere at fordele i formene end traditionel be-

ton – og så skal den jo ikke vibreres. Det sparer mandskabsressourcer og gavner arbejdsmiljøet.

”Med SCC-beton er støjniveauet i produktionshallen langt mindre, og der skal bruges færre folk til at håndtere pro-duktionen. Processen er hurtigere, og kvaliteten er bedre, fordi betonen forde-ler sig mere jævnt med SCC-beton,” siger Carsten Nielsen.

Vision 2025Betonelement-Foreningens Vision 2025 bygger på en fortsat fælles indsats som

nøgle til den fremtidige udvikling i ele-mentbranchen, siger Poul Erik Hjorth. Eksempelvis i form af forskning i ny og mere effektiv beton. Trods fremskridtene er beton stadig 24 timer om at hærde, så en form kan kun bruges én gang i døgnet.

”En form koster næsten 100.000 kro-ner, så vi skal kunne bruge dem mere effektivt. Ideelt set skal vi kunne gøre som tandlægerne, der kan få en støbning i epoxy til at hærde på to minutter med UV-lys. Vi har visionen, men ikke opskrif-ten. Det er det, vi skal arbejde hen mod i fællesskab,” siger Poul Erik Hjorth.

14 • B E T O N


Et transportbånd fører den friskblandede beton direkte fra den højtplacerede blan-der til blokstenmaskinen i produktions-hallen. Her sørger fjernstyret hydraulik for, at betonen fyldes jævnt i formen, vibreres og komprimeres. Cirka 15 sekun-der tager det, så står 42 friske herregårds-sten side om side klar til at trille videre til hærdekammeret. Men inden de når så langt, skal de først en tur forbi operatør Thomas Kristensen. Han står klar til at kontrollere stenenes højde, densitet og visuelle udtryk. Hvis kvaliteten ikke er i

orden, går han straks tilbage til sin com-puterpult og justerer på maskinen, til alt igen er, som det skal være.

Samme teknik, større formatMagasinet BETON er taget til RC Be-tons produktionsanlæg i Aars for at få syn for, hvordan den teknologiske udvikling har forvandlet produktionen af belægninger fra lokalt håndværk til fuldautomatiseret industri. Produkti-onsanlæggets to identiske blokstenma-skiner, der hver betjenes af to mand,

kan producere 200 m2 belægningssten i timen – døgnet rundt.

Det forklarer teknisk chef Preben Hald, mens han viser rundt. I 32 år har han fulgt udviklingen i belægningsbran-chen fra første parket. I 1984 kom han i lære som maskinarbejder hos KVM indu-strimaskiner, der blandt andet har leveret RC Betons produktionsmaskiner. Siden da har han skiftevis været ansat i virk-somheder, der leverer maskiner til beton-branchen, og hos betonproducenten TCT, inden han i 2013 kom til RC Beton.

Belægningsproduktion kræver et menneskeligt

Hurtigere og større maskiner og mere automa-tisering har i løbet af de sidste 30 år gjort, at en håndfuld arbejdere i dag kan producere tusindvis af belægningssten i timen. Den menneskelige for-nemmelse for beton kan dog ikke undværes.

to u c h

Ensartethed er et nøgleparameter i belægningsproduktion. Derfor er skydelæren et af operatør Thomas N. Kristensens vigtigste arbejds-redskaber, så han kan kontrollere, at alle sten har den rette størrelse.

F E B R U A R 2 0 1 7 • 15

Belægningsproduktion kræver et menneskeligt

”Metoden er teknisk set den samme i dag som for 30 år siden. Men maskiner-ne er blevet større og hurtigere. Førhen stod arbejderne og trak i et håndtag for at forme stenene, og andre arbejdere flyttede de hærdede sten på paller med et ’cykelstyr’, en kvart kvadratmeter ad gangen. I dag kører det hele automatisk, og maskinen løfter en hel kvadratmeter i et enkelt tag,” fortæller Preben Hald.

Sans for beton Selvom automatiseringen har over-taget meget af det tunge slid, så spil-ler den menneskelige operatør stadig hovedrollen i produktionen. Opga-verne har flyttet sig fra løft og træk til overvågning og kvalitetstjek, men uden et menneske ved kontrolpulten ville produktionen hurtigt gå i kludder.

”Beton er et naturmateriale, og det ændrer sig i forhold til fugt og konsistens. Derfor justerer operatørerne hele tiden maskinens mange variable hastigheder, så de passer til betonen. Det kræver fornemmelse for præcision og indsigt i mekanikken at støbe 42 ens sten gang på gang, ” siger Preben Hald.

200 forskellige formeI en tilstødende hal ligger over 200 for-skellige stålforme side om side på en række reoler. Tidligere blev blokstenma-skinerne indstillet manuelt, men i dag kræver det blot den rette form at produ-cere kantsten, modulfliser, fundablokke eller noget helt fjerde.

”Det tager omkring en halv times tid at skifte form, og det er lettere fysisk arbejde. Her er det enormt vigtigt, at operatørerne er vant til at arbejde sammen som mak-kerpar og forstår at kommunikere og sam-arbejde undervejs,” forklarer Preben Hald.

Fysisk grænse for udviklingenSiden 1980’erne er den mængde sten, som en blokstensmaskine kan produce-re per produktionscyklus, vokset fra en kvart kvadratmeter til en halv og til sidst en hel kvadratmeter. I den periode er mange lokale støberier forsvundet, fordi de ikke kunne konkurrere med de store belægningsproducenters øgede effektivi-tet. Udviklingen er dog fladet ud i løbet af de seneste 10-15 år, siger Preben Hald.

”Vi er ved at nå en fysisk grænse for, hvor store maskinerne kan blive. Vi kan stadig øge hastigheden en smule, men det tager nu engang den tid, det tager at fylde en form og komprimere betonen. Vores ældste maskine er fra 2004, og den er stort set identisk med dem, man kan købe i dag,” siger Preben Hald.

Blokstensmaski-nerne hos RC Beton er vokset i størrelse, men grundprincippet er det samme. Den nuværen-de maskine til venstre er indkøbt i 2008, mens fotoet af maskinen til højre er taget i 1960. Foto: RC Beton.

Når produktet er godkendt, kører en robot det på plads i RC Betons 6,5 m høje hærdekammer. Her er plads til 11.000 brædder. Hvert bræt vejer 100 kg og har plads til 400 kg be-lægningssten.


16 • B E T O N

Hvis beton ikke længere bare er rå og grå, hvad er den så? Det er faktisk helt op til arkitekten og bygherren at beslutte. For i dag er paletten af visuelle muligheder blevet så bred, at det kun er fantasien, der sætter grænser.

Kimen til den brede palet af visuelle muligheder blev lagt i 1986, hvor Basis-betonbeskrivelsen blev introduceret. Den listede krav til betons holdbarhed og kvalitet, men rent æstetisk var der endnu ikke meget at glæde sig over i 80’erne,

mener Erling Holm, administrerende direktør i Confac, der specialiserer sig i grafiske betonløsninger.

”I 1986 begyndte man at reparere på fortidens syndere. Betonkvaliteten blev bedre, men der var en overbevisning om, at beton egnede sig bedst til at stå inde om natten – forstået på den måde, at beton var bedst, når den var pakket ind bag noget andet. De få steder, den synlige beton gjorde sig gældende, var ofte på lagerhaller og landbrugsbyggerier, hvor

det visuelle, æstetiske krav ikke var sær-ligt højt,” siger Erling Holm, der har været i branchen i 30 år.

Spil, effekter og grafikI og med betonens kvalitet blev bedre, blev det i højere grad interessant at desig-ne betonen, så den kunne komme frem i lyset som et attraktivt, synligt konstrukti-onsmateriale.

”Paletten var dengang fantasiløs og begrænset. I dag er der mange flere

Brug af grafiske virkemidler kan give beton et særligt visuelt og unikt udseende. Metoderne er efterhånden mange, og kun fantasien sætter grænser – men udviklingen har ikke

fulgt med mulighederne, mener erfaren formbygger.

Hele facaden på Rigsarkivet i Viborg er lavet som en bogreol, der giver bygningen et markant, visuelt udtryk. Foto: Martin Schubert


F E B R U A R 2 0 1 7 • 17

HVAD ER GRAFISK BETON?

Den grafiske beton bliver skabt via et stort stykke mem-bran-overflade, som betonen støbes på. Membranen inde-

holder det ønskede mønster og gnaver sig millimeterpræcist

ind i overfladen, så der opstår et formglat plan og et lidt dybere plan. Det eksponerer tilslags-

materialerne og er det, der giver den grafiske effekt. Confac

sikrede sig som de første i Dan-mark i 2007 rettighederne til at fremstille grafisk beton, som er

et patent fra Finland.

Kilde: Erling Holm.

muligheder for at gøre betonoverflader både sprælske og spændende. Vi kan lave farvespil, variationer i overfladen, tredi-mensionelle effekter og millimeterpræci-se grafiske betonløsninger,” siger Erling Holm og fortsætter:

”Siden 1986 er der kontinuerligt blevet arbejdet på at få beton frem fra det skjulte. Kvaliteten af betonen blev bedre, men det afgørende for betons visuelle udtryk var den stadig bredere palet af muligheder for at påvirke betons udseende,” siger Erling Holm med henvisning til, at der med de stramme krav til tilslagsmaterialernes sammensætning i forskellige miljøklasser nu virkelig var mulighed for at tæmme betonen. Det gjorde, at både ingeniører og arkitekter kunne lege kvalificeret og krea-tivt med betonens mange muligheder.

Grafiske dekorationerEr det så blevet muligt at få et motivbil-lede af sig selv indbygget i betonvæggen? Teknisk set er svaret ja. Det er dog for-mentlig ikke så udbredt, men mulighe-derne er mange, og med grafisk beton kan man skabe betonoverflader med vidt forskellige kunstneriske udtryk.

”Den teknologiske udvikling har gjort, at det i dag ikke kun er i landbrug- og industribyggeri, der er synlig beton. I dag optræder beton synligt på en lang række

bolig- og kulturbyggerier som for eksem-pel Rigsarkivet i Viborg, hvor facaden er designet som en gigantisk bogreol,” siger Erling Holm.

Grafisk beton er de senere år blevet mere og mere udbredt, men inden for få år vil også tredimensionelle betonstruk-turer begynde at poppe op rundt om-kring i Danmark, spår Erling Holm.

En konservativ belægningPå belægningsfronten afventer man den store visuelle revolution. Udviklingen har været meget konservativ i Danmark, mener Leif Tipsmark, der er salgschef hos KVM Formdivision. Mulighederne for at lave spændende og smarte strukturer i fliser er der, og ifølge Leif Tipsmark er det kun fantasien, der sætter grænser.

”Vi kan 3D-laserscanne en hvilken som helst struktur og derefter trykke den ønskede overflade ned i en flise eller belægningssten. Det er dog ikke særlig udbredt under skandinaviske himmel-strøg. Det er meget mere udbredt i Stor-britannien og syd for alperne,” siger Leif Tipsmark og giver et eksempel:

”I Herning, som er en gammel teks-til-by, har en arkitekt lavet et vævemøn-ster til den nye rutebilsstation. Det væ-vemønster blev overført til en betonflise, og det ser rigtig godt ud.”

Belægningen ved Banegårds-

pladsen i Herning tager udgangspunkt i

byens image som tekstil-by. Derfor er belægningen tænkt

som et stort vævet tæppe, hvor flisernes overflade ligner stof-fibre.

Foto: IBF.


18 • B E T O N

I FÅRUP STØBER DE STADIG

I 1988 byggede Fårup Betonindustri A/S en ny støbehal, og kort derefter

gik den midtjyske betonvirksomhed all-in på betonelementer. Magasinet

BETON har snakket med flere generationer i Fårup Betonindustri A/S, og

her følger en beretning om en typisk dansk betonproducent, der har til-

passet sig markedet gennem tiden.

Fårup Beton-industri A/S

som det så ud i 2015. Foto:

Fårup Beton-industri A/S.

Fårup Betonindustri A/S som virksomheden så ud i 1960. I det forreste hus boede to fami-lier, Fårup Betonindustri A/S startede i vin-kelbygningen. Foto: Fårup Betonindustri A/S.


F E B R U A R 2 0 1 7 • 19

I starten af 1960’erne var der omkring 500 betonprodu-center fordelt i forskellige organisationer – nu er der 78 medlemmer fordelt ud på

fem sektioner under Dansk Beton, som foreningen hedder i dag. Kort sagt er der sket en stor konsolidering, hvor mange små er blevet til færre store. Fårup Beton-industri A/S har været med hele vejen, og de støber stadig i det kendte sommer-lands navnesøster-by, som ligger nord for Randers.

Født ind i betonHistorien om familien Knudsens beton-virksomhed starter i 1959, hvor tømrer-mester Carlo Knudsen etablerer Fårup Betonindustri A/S som et supplement til tømrerforretningen. I 2013 blev familie-foretagendet ført videre til tredje gene-ration, da Brian Knudsen tog over som direktør efter sin far, Flemming Knudsen.

”Jeg tror, det har stor betydning for vores kunder, at der er en familie bag ved virksomheden. Det er en livsstil for os. Jeg startede rigtigt i virksomheden for 13 år siden, men jeg føler, at jeg blev født her,” siger Brian Knudsen.

Fra tømrerforretning til betonproducentFårup Betonindustri A/S blev bygget oven på den eksisterende tømrer-forretning, og derfor

bestod produktsortimentet i starten blot af mindre betonvarer.

”I gamle dage lavede vi bloksten, rør og fliser. Der var nok en betonproducent i hver en lille by på landet, der lavede fliser og rør til nærområdet. Det er der ikke læn-gere, for det kræver et meget stort, automa-tiseret anlæg,” siger Brian Knudsen.

I 1965 blev frøet til elementproduktio-nen sået – og det var her, Fårup Betonindu-stri A/S begyndte produktionen af leca-hel-vægselementer. Det blev starten på den nuværende produktion af elementer, som først rigtig tog form i 1988, fortæller forhen-værende direktør, Flemming Knudsen.

”Vi havde op gennem tiden udfaset de fleste betonvarer, og elementproduktion- en begyndte stille og roligt at tage mere over. I 1988 byggede vi en ny støbehal, så vi kunne lave en rigtig element-produkti-on. Året efter forlængede vi støbehallen,” siger Flemming Knudsen, der sad i di-rektørstolen hos Fårup Betonindustri fra 1981 til 2013.

Slut med rør og fliserI 1993 overgik Fårup Betonindustri A/S til udelukkende at være ordreproducerende, og der blev ikke længere produceret rør og fliser. Nu gjaldt det elementer, og her gik midtjyderne all-in.

”Vi droppede at lave betonvarer og koncentrerede os om elementer. Det

ville kræve en stor investering at skulle håndtere

begge dele, så vi valgte at gå element-ve-jen,” siger Flemming Knudsen.

Som tiden gik, blev kravene til kvalite-ten højere og certificeringskravene flere. Det betød, at virksomhedens størrelse havde betydning for, om den ville over-leve. Fårup Betonindustri A/S blev 100 % ordreproducerende, og Brian Knudsen mener, at det generelt er sådan, udviklin-gen i branchen er gået.

”Vi specialiserer os hver især i det, vi er gode til. Vi er gode til elementer, og så er der andre, der er gode til at lave belæg-ningssten,” siger Brian Knudsen.

Større og større elementerFlemming Knudsen nåede at være di-rektør i virksomheden i 32 år, og han har derfor oplevet, hvordan de designmæssige krav til betonelementerne har ændret sig.

”Certificeringskravene er blevet skær-pet væsentligt siden 1986, og det var derfor nødvendigt at kunne tilpasse sig. Det gjor-de, at vi også kunne levere til de store of-fentlige byggerier,” siger han og fortsætter:

”Bygninger er simpelthen blevet større og højere. Det har for os betydet, at ele-menthøjden er blevet større. Derfor har vi løbende udvidet vores produktionsapparat for at kunne håndtere de store elementer.”

To generationer Knudsen foran støbehallen til familievirk-somheden Fårup Betonindustri. Brian Knudsen (th) over-tog i 2013 direktørposten fra sin far Flemming Knudsen (tv), som i 1981 overtog posten fra sin far Carlo Knudsen.


20 • B E T O N

Er betonbranchen fanget i fortiden? Det mener arkitekt Søren Nielsen, som vil

lægge kortsigtede byggetraditioner og ineffektiv genbrug på hylden til fordel

for reversibel byggetænkning med me-kaniske samlinger og en ny

betonforretningsmodel.

ARKITEKTENS OPSANG:

Status quo skal udfordres


F E B R U A R 2 0 1 7 • 21

Her ses en mekanisk betonelementsam-ling i et kontorhus fra 1960’erne. Det er sådanne løsninger, Søren Nielsen me-ner, betonbranchen bør satse mere på at udvikle. Foto: Vand-kunsten.

Søren Nielsen er arkitekt MAA og partner hos tegnestuen Vandkunsten i København. Han opfordrer beton-branchen til at vågne op og investere i fremtidens cirkulære økonomi. Foto: Vandkunsten.

”Betonbranchen har sejret, men er nu ved at sejre sig ihjel.” Sådan lyder den kontante melding fra arkitekt MAA Søren Nielsen ved tegnestuen Vand-kunsten. Han mener, at både branchen og miljøet lider på grund af manglende innovation.

”Der er ikke sket nogen nævneværdig teknisk udvikling i betonbranchen de sidste 50 år. Vi går ind i en fremtid med ressourcemangel og energiknaphed, men det er byggebranchen ikke rustet til at håndtere. Jeg savner ildsjæle, som kan løfte arven fra 1950’ernes betonpionerer og føre den ind i fremtiden,” lyder den bombastiske udmelding fra Søren Niel-sen, der fortsætter:

”Indtil vi fuldt ud kan forsyne os selv med vedvarende energi, skal vi passe bedre på vores ressourcer, men inno-vation bliver holdt nede af kortsigtede, forretningsmæssige rationaler, for stor branchetryghed og ringe konkurrence. Branchen skal udfordres.”

Reversibel byggeteknik er vejen frem”I dag foregår byggeri ud fra en urealistisk forestilling om, at en bygning vil stå for evigt. Komponenter støbes sammen med armeringslåse, hvilket gør det umuligt at skille ad og genbruge. Derfor er ende-stationen for betonelementer ofte ned-knusning og genbrug på laveste niveau til for eksempel vejfyld,” forklarer Søren Nielsen.

I stedet opfordrer han til, at man bygger ud fra en cirkulær økonomi med genbrug på komponentniveau.

”Vi skal tænke reversibelt. Hvis der bygges med mekaniske samlinger, for ek-sempel bolte, kan delene nemmere skilles ad og genbruges til nye bygninger, lige-som vi gør med mursten. På den måde beholder betonen sin værdi. Mekaniske samlinger gør det også lettere at tilpasse

bygningen i løbet af dens levetid,” forkla-rer Søren Nielsen.

”Man har tidligere i betonhistorien bygget med mekaniske samlinger, men man gør det ikke mere, fordi det er dyrere end armeringslåse, og fordi ingeniørfaget ikke er rustet til det. Der har ikke været incitament til at grave den slags idéer frem igen, hvilket nok skyldes, at der ikke er lovgivning på området – og det, synes jeg, er slapt.”

Muligheder for de modige”Det undrer mig, at man ser så lidt ud i fremtiden. Hvis jeg var betonleverandør, ville jeg sørge for at være den første til at patentere et fremtidssikret system, som ville give mig en kæmpe konkurrencefor-del,” siger Søren Nielsen.

Han mener, at der er forretningsmu-ligheder for de betonvirksomheder, som går foran og tænker nyt.

”Reversibel modultænkning kan vende den nuværende forretningsmodel på hovedet. I en cirkulær økonomi er en producent ikke kun producent, men også forhandler af et cirkulerende pro-dukt. Hvis vi går væk fra idéen om at eje bygningsdele og i stedet leaser dem af en betonproducent i en 30-årig periode, vil det ikke kun støtte genbrugstanken, men også sikre bedre betonkvalitet, fordi en udlejer har en interesse i at sikre sit pro-dukts holdbarhed og kvalitet,” forklarer Søren Nielsen.

Vejen fra vision til etableret koncept starter i det små, og et konkret projekt, Circle House, er allerede i støbeskeen. Sammen med designvirksomheden GXN og Lendager Arkitekter skal Søren Nielsen i gang med et forsøgshus i beton, som tester mulighederne i mekaniske sam-linger. Han regner med, at de første resul-tater ligger klar senere i år.


22 • B E T O N

BRANDSIKRE P-HUSE:

B E T O N eller

S T Å L ?Det klassiske p-hus af beton bliver udfor-dret. I København er en ny type p-hus, hvor konstruktionens bærende element er stål uden brandisolering, blevet opført. Det får betonbranchen til at sætte spørgsmåls-tegn ved brandsikkerheden.

BYGGERI

F E B R U A R 2 0 1 7 • 23

BETONVIDEN

store dele af Europa, og nu også i København, er det blevet moderne at bygge en ny type p-hus, der er billigt og hurtigt at opføre, fordi

det har et mindre materialeforbrug og en enklere byggeform. Men i branchen bliver der sået tvivlom det nye design, hvor konstruktionens bærende element er stål uden brandisolering. For hvis der opstår brand, er sikkerheden mod kollaps meget ringe. Det forklarer Kri-stian Hertz, professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på DTU, der mener, at der ligger to misforståelser til grund for stål-designet.

”Det ser ud til, at man anvender en forkert værdi af stålets flydespænding, og at p-huset er dimensioneret for en brandbelastning, der svarer til, at det kun er under halvt fyldt med biler. Her må vi fastholde, at også et fyldt p-hus bør sikres mod sammenstyrtning ved brand,” siger han.

Vildledende styrke I de europæiske CEN-normer for stål- og betonkonstruktioner er der angivet kurver for konstruktioners styrketab ved brand. Kristian Hertz mener, at stålnor-merne bevidst er vildledende udformet.

”Først ville stålfolkene, der skrev stål-normen i CEN, kalde det flydespænding, selvom det er brudspændingen, man viser. Det gjorde jeg indsigelse imod, og så ændrede CEN bare navnet til effektiv flydespænding,” siger han.

Ifølge Kristian Hertz er det afgørende, at man kigger på den rigtige flydespæn-ding og ikke den effektive flydespæn-ding. Allerede ved en temperatur på 400 0C har stålet mistet 30 % mere bæreevne

end beregnet, fordi man dimensionerer konstruktionen med forkert flydespæn-ding.

Brandmodstandsevne i p-huse Traditionelt set er p-huse, bygget i beton, gode til at modstå varme, fordi der ofte bruges store beton-tværsnit. De store betonelementer kan optage meget var-me, og der bliver derfor ikke så varmt omkring armeringen, forklarer Kristian Hertz.

”Ved 300 0C falder betonens styrke, og der opstår små revner, som ødelægger betonen, og den bør derfor udskiftes efter en brand. Både beton og stål får halveret styrken ved 500 0C, men beton har en bedre isolerende effekt end stål, så det tager længere tid at varme betonen op,” siger han.

Stålkonstruktioner brandsikres med mineraluld eller brandisolerende ma-ling, der skummer op, når det bliver udsat for varme. En behandling, der koster næsten lige så meget som stålet selv, fortæller Kristian Hertz. P-huset i København er ikke brandisoleret på den-ne måde.

Krav til betonkonstruktionenEt kollaps af et P-hus, forårsaget af en brand, kan have store menneskelige og værdimæssige konsekvenser. Befinder p-husets øverste dæk sig mere end 12 m over terræn, skal betonkonstruktionen dimensioneringsmæssigt henføres til CC3-kravet – høj konsekvensklasse. Det er kombinationen af risikoen for men-neskelige tab og konstruktionens højde, der afgør, hvilken konsekvensklasse byg-ningen befinder sig i. Et CC3 krav med-fører, at p-huset, når der er brand, skal

kunne bære sin last i minimum 120 mi-nutter uden at styrte sammen og dermed opfylde REI 120-brandkravet jf. det dan-ske bygningsreglement. Selvom et p-hus ikke kan henføres til CC3-kravet, kan der stadig stilles krav til en 120-minutters brandsikkerhed, da bygningsreglementet kræver, at der er forsvarlig mulighed for slukningsarbejde.

Ifølge Finn Passov, Teknisk Chef ved Spæncom, der laver betonelementer til p-huse, er REI 120-brandkravet den sik-reste og mest robuste måde at gardere sig på, da det vil sikre mod en fuldt udviklet brand.

”Når man skal dimensionere et p-hus, gør man det oftest efter en 120-minutters brandkurve. Her har man en helt fast kurve over brandens udvik-ling, og man ved altså, hvornår tempe-raturen er højest, og hvornår branden er slut. Ud fra det kan man udregne, hvor meget bygningsmaterialerne bliver på-virket,” forklarer han.

FAKTA OM STÅL

Ved flydespændingen får stålet en blivende deformati-on. Det er den, man bruger til

normal dimensionering.

Ved brudspændingen rives stålet helt over. Den kræver

så store forlængelser, at søjler for længst er kollapset,

og bjælker har svigtet pga. nedbøjning ved brand.

I Danmark findes der fire konsekvensklasser for bygningskonstruktioner. Al-mindelige garager ligger ofte i CC1-klassen. Et højhus ligger typisk i den mod-satte ende af skalaen i klasse CC3+. Genrefoto: P-hus i Fredericia, Spæncom.

24 • B E T O N

KUNST

Den sommerdag i 2011 skete der noget, som de fleste af os aldrig glemmer. 77 mennesker mistede livet i Oslo og på Utøya i en meningsløs massakre. I 2014 vandt Marianne Levinsen og Anders Krü-ger en international kunstkonkurrence om Trondheims mindested efter 22. juli med deres forslag ’Terra Incognita’.

Mindestedet blev indviet 18. oktober 2016.

Beton med merværdi Den atmosfære, som Marianne Levinsen og Anders Krüger ønskede at skabe på min-destedet i Trondheim, har været afgørende

Et mindested for det utænkelige

Den danske arkitekt Marian-ne Levinsen og den svenske billedhugger Anders Krüger har sammen skabt et lyst min-dested med plads til ro og ef-tertænksomhed til minde om ofrene for massakren i Norge 22. juli 2011.

Betonøerne er lavet som flydende konstruktioner, fordi betonen ikke måtte funderes i middelalderby-ens arkæologiske grund. Løsningen var, at en stærkt armeret plade blev støbt ovenpå et underlag af vandrette isopren-plader, så der ikke skulle graves ned i de dybere lag. Foto: Marianne Levinsen.

F E B R U A R 2 0 1 7 • 25

KUNST

Et mindested for det utænkelige

og styrende for deres materialevalg. På et gulv af lokal, hvid, norsk marmorgrus er placeret syv størrelsesmæssigt forskellige in-situ støbte, hvide betonøer og et vand-bassin med 77 indstøbte lyspunkter.

”De hvide betonøer er spredt ud over pladsen som løsrevne sider fra en bog. Digte, bibelcitater og tekster, som ungdommen i Trondheim har produ-ceret, refererer til den 22. juli og udgør samtidig grafiske ornamenter i betonens overflade,” siger Marianne Levinsen og fortsætter:

”Beton var det eneste materiale, der kunne realisere alle vores ideer og tekni-

ske krav. Materialet egner sig til at skabe de særlige, organiske ø-formationer, som er projektets bærende idé. Vi kunne også arbejde skrift ned i øernes over-flade og skabe et avanceret vandbassin med indstøbte lyspunkter. Beton er et ekstremt velfungerende materiale med fantastiske egenskaber – både tekniske og æstetiske.”

Fløjlsbløde draperinger i hård beton Under støbningen af øerne forstærkede Marianne Levinsen og Anders Krüger be-tonens karakter ved at strø lyserøde, nor-ske marmorsten ned i den våde beton- overflade for derefter manuelt at terraz-zo-slibe øerne, som nu fremstår fine og silkebløde.

”Øerne har en helt særlig profil, der minder om bløde draperinger i stof,” fortæller Anders Krüger.

Betonøernes forme af ekspanderet polystyren er unikt udviklet til mindeste-det i Trondheim i samarbejde med Odico i Odense. Formenes kanter er fremstillet møjsommeligt ud fra Marianne og An-ders’ håndskårne modeller, så håndens bevægelser er overført og har tegnet sig i formerne til betonøerne.

77 klare lys på stjernehimlenMindestedets cirkelrunde vandbassin er støbt af to omgange og indeholder var-mekabler og indstøbte, fiberoptiske lys.

”Om natten forvandles vandbassinet til en stjernehimmel med 77 lyspunkter som små, klare stjerner – ét lys for hver af de 77 ofre for massakren i Oslo og på Utøya,” forklarer Anders Krüger.

TERRA INCOGNITA

Arkitekt Marianne Levinsen og billedhugger Anders Krüger

vandt en international kunst-konkurrence i 2014 med ’Terra

Incognita’, som betyder ’ukendt jord’.

Mindestedet i Trondheim i Norge blev indviet 18. oktober

2016.

Betonøerne på pladsen er mel-lem 0 og 75 centimeters højde

over jordoverfladen.

Vandbassinet måler 6 m i dia-meter og har en vanddybde på

10 cm.

Til mindestedet er i alt brugt 100 m3 beton.

Samarbejdspartnere i projek-tet er Ingeniørfirmaet Jørgen

Nielsen v/ Erik Nielsen (teknisk projektering), det norske en-treprenørfirma Søbstad A/S (opbygning og støbning) og

Odico i Odense (produktion af betonforme).

Bygherre er Trondheim Kommune.

De unikke EPS-forme er produceret hos Odi-co i Odense, fragtet til Trondheim og samlet på pladsen, hvor betonøerne er in-situ støbt. Foto: Marianne Levinsen.

26 • B E T O N

anmarks største drikkevandsbe-holder nåede i første omgang kun at være i brug

i knap 20 år. Siden 1990’erne har den enor-me beholder nummer 12 i drikkevands-anlægget på Tinghøj i Gladsaxe stået tom, fordi regnvand via et utæt tag kunne trænge direkte ind i beholderen og forurene drik-kevandet med bakterier. Derfor var HOFOR – Hovedstadsområdets Forsyningsselskab tvunget til at tage beholderen ud af drift.

Nu har en gennemgribende renove-ring sikret, at beholder 12 atter kan opbe-vare hele 63.000 m3 krystalklare dråber. Renoveringen blev udført som en såkaldt tidlig partnering, hvor bygherren HOFOR, rådgiveren Krüger og entreprenøren NCC fra de tidlige faser har samarbejdet tæt for at finde de bedste løsninger.

”Det var meget værdifuldt at få entreprenørens ekspertviden ind i pro-jektet tidligt. Skitseprojektet var meget anderledes end det endelige resultat.

TINGHØJ DRIKKE- VANDSANLÆG

Udover beholder 12 findes der 11 underjordiske vandbeholdere i Tinghøj drikkevandsanlæg. De har

tilsammen en kapacitet på 304.000 m3.

Beholder 12 blev sat i drift i 1976 og er den eneste beholder i anlægget, der ikke er fredet.

Der er brugt i alt 4.600 m3 beton til den nye behol-der, heraf cirka 2.300 m3 til bundpladen.

Projektet havde et samlet budget på 128 mio. kr.

Kilde: HOFOR.

Laboratorietest af alle betonrecepter er blot et af de midler, som HOFOR, NCC og Krüger tog i brug for at sikre vandkvaliteten i Danmarks største drikkevandsbeholder.

GENNEMTESTET BETON HOLDER DRIKKEVANDET

RENT

Den nye drik-kevandsbeholder

er omgivet af 8 m dybe ingeniørgange, så den kan

inspiceres fra alle sider. Behol-deren dækkes af et tag båret af stål-

profiler og søjler, der er ført op gennem beholderens øverste dæk. Foto: HOFOR.

En midtervæg deler beholderen i to. Fordi væggen skal kunne modstå et ensidigt vandtryk, hvis den ene tank er tom og den an-den fuld, er den konstrueret med en konisk sokkel. På grund af den skrå form er den støbt med vibrationsfri beton. Foto: NCC.

BYGGERI

F E B R U A R 2 0 1 7 • 27

Kvalitet i særklasse

3000 L Haarup blander

Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg.På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, ophejs, doserings- og vejeudstyr, betontrans-portvogne, bånd og styringer.

Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge nyt.

Effektivt og driftsikkert

Haarup Maskinfabrik A/SHaarupvej 20DK-8600 SilkeborgTel.: +45 86 84 62 55Fax: +45 86 84 53 77

Mail: [email protected]

www.haarup.dk www.haarup.dewww.haarup.com

Haarup Modstrømblander, sikrer en stærk, fleksibel

løsning med optimal blandeevne og 8 års garanti

på gear og kar.

Det var blandt andet i løbet af sampro-jekteringen, at vi besluttede at bygge en ny beholder inde i den eksisterende. NCC rådede os også til ikke at bruge huldæk over tanken, da det i praksis er umuligt at undgå, at der kommer forurenet vand derind. I stedet har vi brugt TT-dæk, som er tætnet med en PVC-membran,” forklarer Peter Kleis, projektleder i HOFOR.

Recepter i laboratorietestSikring af drikkevandskvaliteten var natur-ligt nok alfa og omega i projektet. Derfor blev alle betonrecepter testet grundigt i HO-FORs laboratorie, inden de blev taget i brug.

”Beholderen skal være pinligt ren, inden vi tager den i brug. En vis naturlig afsmitning fra beton kan altid måles i vand i en periode, så den skal vi hurtigst muligt kunne skylle væk. Derfor testede vi betonrecepterne meget tidligt i forlø-bet, lavede prøveudstøbninger i 1:1 og valgte recepter uden flyveaske. Vi har også smurt forskallingen med voks, da det ikke er så afsmittende som olie,” for-klarer Peter Kleis.

Whisky til revner i bundpladenTil beholderens 10.000 m2-store bund-plade valgte NCC at bruge vibrationsfri beton, ikke mindst fordi det ville være både dyrt og kompliceret at bjælkevibrere så stort et areal. For at modvirke revne-dannelse er der også brugt relativt meget tilslag i betonen.

”Vi havde et særdeles velforberedt støbeprogram, hvor vi støbte af tre om-

gange. Vi havde også en ekstern rådgiver til at styre, hvornår der skulle presenning over for at forhindre udtørring og den slags detaljer. Efterfølgende satte fag-tilsynet fra Krüger en flaske whisky på højkant til den, der kunne finde revner i bundpladen. Den er de ikke kommet af med endnu,” siger projektleder Tonny G. B. Sørensen fra NCC.

Da bundpladen ikke vil være synlig, brugte NCC ikke de store kræfter på at glitte betonen efter støbning. I ste-det blev den juttet med ’amerikanere’ som den på billedet. Foto: NCC.

28 • B E T O N

Hi-Con har transformeret sig fra udelukkende at være en produktionsvirksomhed til også at sælge sin viden om højstyrkebeton. Grunden til dét skifte skal findes i året 2010, hvor Hi-Con stod med trykket næse mod en kold mur. Virk-somheden så sit marked forsvinde og mærkede det økono-miske tæppe blive revet væk under sig. For hvad gør man, når man sælger altaner i højstyrkebeton, men ingen købere har? For direktør Peter Vendelin Olesen og hans kom-pagnoner i Hi-Con blev dette spørgsmål startskud-det til en ny forretningsmodel og nogle tårnhøje visioner:

”Vi vil være Danmarks bedste – nej, fandme nej, vi vil være verdens bedste til at kommercialisere højstyrkebeton.” Sådan lød ambitionerne.

”Og jeg vil faktisk vove den påstand, at vi har nået vores mål, ” siger Peter Vendelin Olesen i dag.

Beton-laboratoriet Den beton, Hi-Con producerer, kan noget, som andre ma-terialer ikke kan. Den kan formes som beton og er lige så stærk som stål. Men den har en levetid, der er langt bedre end begge dele hver for sig. ’Laboratoriet’ – som Hi-Con

Når betonviden bliver guld værd

”Hi-Con vinder Akademikerprisen 2016, fordi virksomheden er et fantastisk eksempel på, hvordan fokus på viden kan skabe vækst. Vi ser Hi-Con som ambassadør for samarbejde mel-lem faggrupper og for det gode match mellem akademikere og virksomheder.” Med disse ord blev 2016's Akademikerpris overrakt til den nordjyske betonvirksomhed Hi-Con.

Hi-Con har udviklet højstyrkebetonen til Catharina Brug, som er opført i Leiden i Holland i 2016. I kraft af betonens indhold af stør-re tilslag adskiller den sig fra den type beton, som Hi-Con normalt anvender til altan- og trappekonstruktioner. Foto: Hi-Con.

PRISVÆRDIGT

F E B R U A R 2 0 1 7 • 29

PRISVÆRDIGT

www.peikko.dk

SUMO Vægsko skaber robustforbindelse fra kælder til kvistOpnå den sikre og effektive lastnedføring med en SUMO

• Det sikre valg i forhold til en løsning med korrugerede rør og efterfølgende problematisk KS af den injicerede udstøbning

• Ingen risiko for frostsprængninger i vægelementerne

• Gode montagetolerancer

• Kapaciteter iht. EC2 fra 62-938 kN

kalder det – er produktionshallen, hvor betonvirksomhedens kompetencer og viden udvikles, forfines og testes.

”Vi skal kende mulighederne og be-grænsningerne i produktionen af vores højstyrkebeton. Derfor er det vigtigt for os at have produktionen tæt på, når vores 15 akademikere, civilingeniører, arkitek-ter, vores cand.merc. og ph.d.’ere skal samarbejde med de faglærte og ufaglærte specialister i produktionen. Specialister-ne her har netop erfaring med, hvad der kan lade sig gøre at støbe og af-forme i praksis og hvor lang tid, det tager. Og vi-den om betonen er ikke noget værd uden viden om, hvordan det kan produceres,” siger Peter Vendelin Olesen, som tilføjer, at Hi-Con bruger den viden, som akade-mikere og dem i ’Laboratoriet’ skaber i fællesskab, når virksomheden diskuterer optimale total-løsninger med deres sam-arbejdspartnere.

Videndeling på tværsI dag sælger betonvirksomheden i Hjal-lerup sin viden om højstyrkebetonens

muligheder. Og det er bestemt ikke kun internt i Hi-Con, at betonmæssig eks-pertviden vandrer mellem faggrupper. Det gør den i høj grad også eksternt. Med den nye forretningsmodel åbnede Hi-Con nemlig sin verden for andre brancher, lande og industrier end be-tonbranchen herhjemme, og puljen af samarbejdspartnere, der bruger Hi-Con til sparring, tæller efterhånden både arkitekter, ingeniører og entreprenø-rer. En bro i Holland, vindmølletårne og færdigproducerede studenterhuse i Sverige er eksempler, hvor Hi-Cons gode ideer og viden om højstyrkebeton har været i spil.

”Fremtidige, potentielle kunder kan jo principielt være alle. Vi kigger på marke-der, hvor der er stigende behov for ud-vikling, og hvor vores højstyrkebeton kan gøre stor gavn. Det være sig både inden for offshore, infrastruktur og vedvarende energi – altså markeder, hvor vi både kan byde ind med vores ekspertviden og vo-res produktion,” fortæller Peter Vendelin Olesen.

HI-CON

Hi-Con A/S blev etableret i 2001 og er beliggende i Hjallerup i Nord-

jylland

Er en innovationsvirksomhed med viden som kernekompetence

15 ud af virksomhedens 60 ansatte er akademikere

Producerer CRC i2 højstyrkebeton-løsninger – med speciale i slanke

altaner, trapper og facader

Arbejder inden for fem forretnings-områder: Housing, Infrastruktur,

Environment, Safe og Urban

Har sammen med den hollandske betonvirksomhed Bruil etableret et joint-venture selskab i Holland med navnet ”Hi-Con Netherland

B.V.”

Udover Holland er Hi-Con etableret med salg i Finland, Norge, Sverige,

England, Tyskland og Belgien.

30 • B E T O N

F R E M R A G E N D E B E T O N A R K I T E K T U R :

I 2015 lagde et nyt multi-lærings-skib til kaj i Aarhus. DOKK1 åbnede og sendte det 80 år gamle hoved-bibliotek i Mølleparken på livsvarig pension. Ambitionen var at støve aarhusianernes opfattelse af mo-derne bibliotekskultur grundigt af, og det er i den grad lykkedes. Schmidt Hammer Lassen, der har sort bælte i kulturbyggeri, har med DOKK1 skabt et populært mødested i byens nye knudepunkt på havnefronten.

Beton har en fremtrædende rolle set udefra, men også inde i bibliote-ket, da det passer godt til havnens rå miljø. Der er gået mange timer med at forfine betonen, så blandt andet gulvene fremstår bløde og sanselige. Centralt i biblioteket har arkitekterne bygget en såkaldt medierampe i beton. Den agerer trafikåre mellem etagerne og lægger samtidig gulv til foredrag, tv-debatter, højtlæsning og alverdens andre aktiviteter.

ARKITEKTUR

Et moderne folkebibliotek formet i beton

F E B R U A R 2 0 1 7 • 31

FAKTA

BYG H E R R E :Aarhus Kommune

A R K I T E K T:Schmidt Hammer Lassen

BYG H E R R E R Å D G I V E R :Rambøll

BYG G E Å R :2015

A R E A L :35.000 m2

BYG G E S U M :2,1 mia. kr. (ekskl. moms)

Video

Scan QR-koden for at se en video, hvor

arkitekt Kim Holst Jensen, Senior Partner

ved Schmidt Hammer Lassen, fortæller

om DOKK1. Videoen findes også

på www.danskbeton.dk.

32 • B E T O N32 • B E T O N

BYGGERI

Rocklegenderne fra Metallica indviede 3. febru-ar Royal Arena, der efter tre års byggeri er klar til brug. Inden byggeriet gik i gang, blev fordelingen mellem in-situ og betonelementer justeret, så arenaen blev lidt mindre fleksibel, men til gen-gæld lettere at bygge.

fter fire dages totalt udsolgte åbningskoncerter er Danmarks nye scene til sports- og koncertarrange-menter i Ørestad

for alvor klar til at tage imod musikere, sportsfolk og op til 15.000 publikummer. Og et par hundrede Metallica-fans kan takke tegnestuen 3XN, der står bag Royal Arenas markante skandinaviske design, for, at der også var plads til dem ved kon-certerne.

”Arenaens indre form er opbygget af udkragede terrasseelementer i beton, der danner tribunen. Vi har anvendt et arkitektonisk greb kaldet the dip, så bøl-geformen fra bygningens ydre går igen i den indre tribune. Det gør tribunen dobbeltkrum og gjorde dermed opgaven vanskeligere for betonfolkene. Men det tilføjer noget unikt til tribunen og giver blandt andet 200 ekstra pladser,” for-tæller arkitekt og projekteringsleder Gry Kjær fra 3XN.

Fleksibilitet i overskudMens det var vigtigt for 3XN at fastholde den kurvede tribune, så var der andre områder, hvor betonkonstruktionen kunne tilpasses for at lette byggepro-cessen. Inden byggeriet gik i gang, blev det klart, at rådgiveren, Arup, i den oprindelige projektering havde tilført

ROYAL ARENA FANDT BALANCEN MELLEM FLEKSIBILITET OG FARTRoyal Arenas geometriske form med krumme facader gjorde det til en udfordrende opgave at in-situ støbe de udkragede dæk, som er ophængt i den senere monterede tagkonstruktion. Der er brugt 7-800 m3 beton til hvert af punktfundamenterne på Royal Arenas fire trappekerner, der er knap 30 m høje. Foto: Hélène Mogensen de Monléon.

F E B R U A R 2 0 1 7 • 33

arenaen mere fleksibilitet, end der reelt var behov for.

”I første omgang var bygningen mere baseret på stål og bygget op med in-situ støbte kerner, hvilket giver en meget flek-sibel bygning. Det er dog meget usand-synligt, at der vil blive behov for at flytte rundt på teknikrum, industrikøkken og toiletblokke. Vi fandt frem til, at vi med fordel kunne indarbejde mere beton og flere elementer og på den måde spare megen tid uden at give køb på funktiona-liteten og arkitekturen,” siger Gry Kjær.

Sand under arenaenTil at bistå med tilpasningen af konstruk-tionen blev den rådgivende ingeniørvirk-somhed hamiconsult a/s hentet ind som en del af rådgiverteamet. Hamiconsult granskede Arups materiale og kom med flere ændringsforslag, blandt andet til

fundering og mængden af in-situ bjælker og vægge.

”I det oprindelige projekt skulle arenaen funderes ved at grave ret langt ned til et bærende lerlag og herefter fylde op med 4x4x4 meter betonblokke. Her foreslog vi i stedet at anlægge en sand-pude, fordi den er langt lettere at fundere på,” fortæller Gerner Klærke, teknisk di-rektør hos hamiconsult.

Flere elementer i spilArenaen var udelukkende stabiliseret via de fire trappekerner. Også her foreslog hamiconsult at optimere konstruktio-nen ved at udnytte betonens plastiske egenskaber til at omfordele lasterne i bygningen.

”Betonskelettet til tribune-konstrukti-onerne var i forvejen opbygget med eta-gehøje trekanter, der er gode til at skabe

stabilitet. Ved at udnytte den geometri kunne vi – når vi indførte nogle ganske få vægge i stueetagen – få en langt bedre op-tagelse af de vandrette kræfter. Det gjorde samtidig, at trappekernerne blev aflastet, så en del af væggene her kunne ændres fra hårdt-armeret in-situ beton til kraftige betonelementer,” siger Gerner Klærke.

Ændringen fra in-situ vægge til ele-mentvægge gjorde processen med at støbe trappekernerne hurtigere.

”Det lykkedes at finde en god balance mellem in-situ og elementer, der gjorde det lettere for os at komme godt i mål. Hvis der er for meget in-situ i konstruk-tionen, kan det godt være svært at få elementmontagen til at køre i den rette kadence, fordi pladsstøbning er mere tidskrævende,” siger direktør Jørn From fra C.C. Contractor, der havde beton- entreprisen på Royal Arena.

ROYAL ARENA FANDT BALANCEN MELLEM FLEKSIBILITET OG FARTIndvendigt fremstår store dele af Royal Arena i rå beton. Den kurvede form fra arenaens ydre er videreført i tribunen ved hjælp af det arkitektoniske greb kaldet the dip. Foto: Adam Mørk.

BYGGERI

34 • B E T O N

Der er delte meninger om de 28 punkt-huse ved Bellahøj vest for København. To ting står dog ikke til diskussion: De er skrevet ind i byggehistorien som Dan-marks første boligbetonbyggerier – og de høje, slanke bygninger har unægtelig set bedre tider. Derfor er der igangsat en omfattende renovering af de ikoni-ske højhuses byggeskader, som blandt andet omfatter revner i betonen. En del af projektet er udskiftning af de i alt fem forskellige facadeflise-typer.

Henning Larsen Architects er total-rådgiver, og sammen med Erik Møller Arkitekter udvikler teamet nye facadefliser som en del af projekt ’Bellahøj genfortæl-les’. Desuden er GHB Landskabsarkitekter, Orbicon og Rekommanderet med i projek-tet. I første omgang gælder det facadefli-sen til boligforeningen AAB’s huse.

”Et mål med den nye facadeflise har været at genskabe nogle af kvaliteterne fra de 60 år gamle facader, men i en ny og isolerende form. Vi synes, at murstens-sti-len med mange små fliser frem for store

Nye facader til ikoniske højhuseArkitekt-team udvikler nye facadefliser til Bella-højhusene ved København. Et ’laboratorie’ on site og respekt for den eksisterende byggestil har ført teamet i mål.

elementer giver et unikt spil og en variation i facaden,” fortæller arkitekt og projektleder Mikkel Hune fra Henning Larsen Architects.

Cementhuden skal vækFacadeflisen består af to sammensatte lag beton. Et bagvedliggende fiberarmeret

lag, som enten kan oplimes på en bagvæg eller hægtes på aluminiumsskinner, samt et ydre lag i lyse og grå nuancer med en række tilslagsmaterialer. Støbeformen præpareres med en retarder, der gør, at cementhuden på fliserne kan skylles af, så de får en ru overflade med synlige tilslag.

”Vi ville fremstille en flise med en ny teknik, men samtidig genskabe mange af de oprindelige flisers egenskaber. Flisernes oprindelige, glatte cementhud er stort set slidt af i dag, så vi foretog en masse prøve-støbninger for at få en flise med en overfla-de, der fortolker og viderefører de oprinde-lige intentioner,” siger Mikkel Hune.

Teknik-test på stedetPå en af AABs Bellahøjhuse etablerede Mikkel Hune og hans kolleger en prø-vevæg – et laboratorie, hvor forskellige flisestøbninger kunne sættes op, vurderes og sammenlignes med de eksisterende facadefliser.

”I arbejdet med fliseudviklingen fandt vi en recept på betonen i de gamle fliser, og den hjalp os i gang med hensyn til de rette tilslagsmaterialer. Men vi har haft brug for at teste forskellige teknikker, og blandt andet fandt vi frem til, at vi måtte justere støbeteknikken for at undgå kal-kudfældninger,” forklarer Mikkel Hune.

De nye facadefliser bliver sat op på de eksisterende, in-situ støbte bagvægge. Den eksisterende facade består af 5,5 cm tykke fliser med et lecabeton-lag bagved, som til sammen fylder 18 cm. Den nyud-viklede flise er omkring tre cm tyk, og da arkitekterne ønsker at beholde de oprin-delige dimensioner på husene af hensyn til altaner og trappeskakte, giver den nye facadeløsning plads til cirka 15 cm isole-ring på de 60 år gamle, historiske højhuse.

Eksisterende fliser – Fyldte studsfuger

Første støbning – Skinnemontage

Anden støbning – Skinnemontage med smalle lodrette samlinger

Anden støbning – Referenceflise

Anden støbning – Klæbemørtel

Arkitekternes ’laboratorie’ eller prøvevæg på Bellahøj giver de bedste muligheder for at vurdere de nye fliser overfor den gamle. Foto: Henning Larsen Architects.

ARKITEKTUR

Bebyggelsesplanen for Bellahøjhusene er tegnet af arkitekterne Tage Nielsen og Mogens Irming. De enkelte huse blev tegnet af nogle af samtidens fremtræden-de arkitekter blandt andet Edward Heiberg og Svenn Eske Kristensen, Husene blev opført i 1951-1956 med en dengang ny byggeteknik – beton støbt i glidefor-skalling. Foto: Henning Larsen Architects.

36 • B E T O N

F O R E N I N G E N

Stærke nomineringer til In-Situ Prisen afspejler branchens vækstEfter en periode, hvor det var svært at finde gode kandidater til In-Situ Prisen, vrimler det nu med spændende projekter, hvor arkitekter og entreprenører har brugt in-situ støbt beton på en unik måde.

Overalt i byggebranchen mærkes væk-sten som et brusende tøbrud efter flere års frost og kulde. Spændende bygge-projekter spirer frem overalt, og det mærkes blandt andet i Fabriksbeton-foreningen i forbindelse med udvæl-gelsen af nominerede til In-Situ Prisen. Hvor knapheden på egnede kandidater

betød, at prisen slet ikke blev uddelt i 2016, står det ganske anderledes til for dette års prisuddeling.

”I år var der et ekstraordinært stærkt felt af kandidater indstillet til In-Situ Prisen. Der var mange projekter, der bød på spændende udnyttelse af betonens enestående formbarhed. De mange gode

kandidater har betydet, at det har været en særlig stor udfordring at udpege de nominerede. Resultatet er, at alle årets nominerede kandidater på hver deres måde viser fantastiske unikke løsninger med in-situ støbt beton,” siger Søren Holm Christensen, formand for Fabriks-betonforeningen om årets nomineringer.

De nominerede til In-Situ Prisen 2017: Museumscenter Blåvand (øverst th), Axel Towers (øverst tv.), Kvæsthusmolen (nederst th.), Faunapassagen ved Dyrehaven i Silkeborg (nederst tv.)

Foto: Züblin

Foto: Vejdirektoratet Foto: Dragør Luftfoto

Foto: Lars C

hristia

n B

entsen

F E B R U A R 2 0 1 7 • 37

Fabriksbetonforeningen

Betonværket Brønderslev A/S

DK Beton A/S

FC Beton A/S

Gammelrand Beton A/S

A/S Ikast Betonvarefabrik

IBF Beton Nordvestjylland A/S

K. G. Beton A/S

NCC Roads A/S , Bornholms Betonværk A/S

Skagen Cementstøberi A/S

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

Unicon A/S

VK Beton og Byggemarked A/S

Wewers Beton A/S

FabriksbetonforeningenNørre Voldgade 1061358 København KTlf. 72 16 01 91

[email protected]

Fabriksbeton foreningens medlemmer – Danmarks eksperter i beton

Stærke nomineringer til In-Situ Prisen afspejler branchens vækstEkstraordinært stærkt feltNormalt udvælges kun tre nominerede til prisen, men i år har kandidatpro-jekterne været så alsidige, at hele fire stærke og vidt forskellige byggerier er nomineret til In-Situ Prisen 2017.

Den verdensberømte danske arkitekt, Bjarke Ingels, har transformeret Tir-pitz-bunkeren, der blev opført af besæt-telsesmagten under Anden Verdenskrig, til Museumscenter Blåvand.

Lundgaard & Tranberg Arkitekter løber med hele to nomineringer for Axel Towers og Kvæsthusmolen. Axel Towers rejser sig i hjertet af København, hvor for-lystelsestemplet National Scala engang lå, mens Kvæsthusmolen ved Skuespilhuset i Indre København er blevet forvandlet til et rekreativt byrum for københavnerne.

Den fjerde nominering går til Fauna-passagebroen ved Dyrehaven i Silkeborg, hvor skovens dyr kan krydse den nyåbne-de motorvej ved hjælp af en unik in-situ konstruktion.

Vækst i brugen af in-situ Skal man dømme ud fra produktionstal-lene for fabriksbeton, så bliver det heller ikke vanskeligt at finde gode kandidater næste gang, In-Situ Prisen skal uddeles.

”Vi er inde i en tydelig vækstperiode, hvor efterspørgslen på fabriksbeton er stigende. I 2016 blev der produceret fire procent mere fabriksbeton end året før, og der er ingen tegn på, at udviklingen skulle aftage i 2017. Og med så mange

”Samarbejde giver sikkert arbejdsmiljø.” Det er devisen for Fabriksbetonfor-eningens gode og praktisk anvendelige råd om beton-arbejde. For sikker betonle-vering med bånd lyder nogle af rådene: Sørg for solide adgangsveje, et plant under-lag samt afspærring af aflæsningsstedet. På Fabriksbetonforeningens hjemmeside kan du finde flere gode råd om sikker håndtering ved betonlevering med bånd. Råde-ne præsenteres som altid af tegneseriemanden med den gule sikkerhedshjelm.

Læs Fabriksbetonforeningens tegneserie om ”Sikker betonlevering med bånd” på www.fabriksbetonforeningen.dk/publikationer eller ved at scanne QR-koden.

FORBERED BYGGEPLADSEN TIL SIKKER BETONLEVERING MED BÅND

Om In-Situ Prisen• In-Situ Prisen uddeles af Fabriksbeton-

foreningen, som er en brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Byggeri.

• Prisen uddeles til personer eller firmaer, som har stået for unikt arbejde i pladsstøbt beton, og som har udfordret materialets formbarhed og potentiale.

• In-Situ Prisen består af 50.000 kr. eller anden erkendtlighed, der har relation til det værk eller den gerning, der ønskes præmieret. Beløbet deles mellem vinderprojektets arkitekt- og entreprenør-virksomheder. In-Situ Prisen støttes i år af Aalborg Portland samt forskallingsleve-randørerne PASCHAL-Danmark, PERI Danmark og Brunsgaard.

• In-Situ Prisen 2017 overrækkes 30. marts ved en prisfest på Dansk Arkitektur Center i København

Læs mere om In-Situ Prisen og de nominere-de i særudgaven af magasinet BETON, der udsendes sammen med denne udgave, eller på http://www.danskbeton.dk/fabriksbeton

unikke og alsidige eksempler på fremra-gende brug af in-situ beton, så tvivler jeg ikke på, at vi også fremover vil se masser af spændende pladsstøbninger i både anlægsarbejder, boligbyggerier, erhvervs-byggerier og kulturinstitutioner,” siger Søren Holm Christensen.

38 • B E T O N

Frihavns Tårnet og Praksis Arkitekter hædres med prestigefyldte priser

En fremragende transformation af en gammel kornsilo til moderne boliger med høj livskvalitet vinder Betonelement-Prisen og Utzon-statuetten, der er Danmarks arkitektur-Oscar.

Frihavns Tårnet og arkitekterne Mette Tony og Mads Bjørn Hansen fra den fynske ar-kitektvirksomhed Praksis Arkitekter vinder den prestigefyldte Betonelement-Pris og Utzon-statuetten 2017 for på fornemste vis at have transformeret en gammel kornsilo til moderne boliger af høj arkitektonisk kvalitet – samtidig med, at kvarteret beva-rer et monumentalt kendetegn.

»At Utzon-Statuetten og Betonele-ment-Prisen i år tilfalder os er et kæmpe skulderklap. Frihavns Tårnet er et projekt, vi har arbejdet med i tre år, og det har fyldt rigtigt meget på tegnestuen. Beto-

nelement-Prisen er en af de helt tunge priser i vores verden, så det er en fornem række af værker, Tårnet nu indskriver sig i. Det er vi vældig stolte over«, siger Mette Tony og Mads Bjørn Hansen.

Frihavns Tårnet har et samlet boliga-real på cirka 11.000 m2. Med i alt 12 etager er Tårnet fem etager højere end den op-rindelige silo. Beboerne kan glæde sig over meget lyse lejligheder med 3-3,7 meter til loftet, store glaspartier og store altaner.

»Gamle industribygninger, som rummer gode arkitektoniske elementer og afklarede konstruktioner, kan være

et fremragende grundmateriale for en transformation til moderne bygninger. Frihavns Tårnet er et originalt eksem-pel på en sådan transformation, der er iværksat af en dristig bygherre med sans for god arkitektur«, siger formanden for Betonelement-Prisens jury, Kent Marti-nussen, der er administrerende direktør på Dansk Arkitektur Center.

»Praksis Arkitekter formår i hvert enkelt af deres arbejder at skabe en mesterlig forbindelse mellem det det overordnede arkitektoniske greb og så en detaljering, der altid giver beskueren lyst til at komme tættere på – lyst til at røre ved bygningen. Det er ikke mindst vigtigt, at vi får denne oplevelse fremhævet i moderne betonele-mentbyggeri. Og det gør vi netop hér i Fri-havnstårnet«, fortsætter Kent Martinussen.

Strukturen er elegant opført i hvide elementer. Praksis Arkitekter har valgt at forskyde søjlerne op gennem etagerne,

Frihavns Tårnet har et samlet boligareal

på cirka 11.000 m2 og er med i alt 12 etager

fem etager højere end den oprindelige silo.

Foto Jens Lindhe.

F E B R U A R 2 0 1 7 • 39

Betonelement-Foreningen

De prisvindende arkitekter Mette Tony og Mads Bjørn Hansen er indehavere af Praksis Arkitekter ApS. Foto: Laura Stamer.

Nordfacaden har nederst store felter af ege-træ i en smuk kolonnade. Foto: Jens Lindhe.

L E M P E L S E R P Å V E J I N A T I O N A LT A N N E K SDet nye nationale anneks til EC2, som nu er i høring, inde-holder bl.a. to ændringer, der giver nye muligheder for ele-mentbranchen.

Den ene nyhed omhandler brug af rustfast armering, hvor det officielt tillades at reducere betondæklaget, når armeringen er korrosionsbestandig. Det fremgår således af ”4.4.1.2(7) Re-duktion af minimumdæklag ved anvendelse af rustfri armering”, at det er tilstrækkeligt med et dæklag på 10 mm ved anvendelse af rustfrit stål, der ikke er svejst, og som ved indstøbning opfyl-der visse krav til den kemiske sammensætning. Disse krav er angivet i en tabel, så det er nemt at vurdere en given stålkvalitet.

»Tidligere har der ikke været normsat værdier for dækla-get ved rustfast armering. Nu har vi truffet et nationalt valg, der fx gør det muligt at bruge rustfast armering, de steder hvor så store dele af betonoverfladen som muligt skal aktive-res statisk, at sort armering ikke kan anvendes, fordi dæklaget bliver for lille«, forklarer formanden for BEF´s tekniske ud-valg, teknisk chef Lars Reimer fra CRH.

Den anden nyhed omhandler vandret armering, hvor der fremover kun er krav om vandrette U-bøjler ved frie kanter,

hvis det er statisk nødvendigt. Dette fremgår af ”9.6.3(1), Vandret armering”.

»Hidtil har normen i en række tilfælde helt unødvendigt kræ-vet brug af vandrette U-bøjler. Nu lukker vi op for, at armeringen kun skal lukkes med bøjler, hvor det er statisk nødvendigt. Ved det rette valg af statisk model, vil det derfor fremover ofte være muligt at designe elementerne, så bøjlearmeringen ikke er nødvendig. Det sparer både materiale og arbejdstid«, fastslår Lars Reimer.

Ud over, at dæklagskravet til korrosionsfast armering nu er i overensstemmelse med den tidligere danske praksis, og det lempede krav om vandrette U-bøjler fremhæver Beto-nelement-Foreningen især forskydning i lodrette samlinger mellem betonelementer, hvor der nu skelnes mellem sam-menstøbning med beton og sammenstøbning med mørtel. Sammenstøbning med mørtel reducerer bæreevnen.

Det er opfattelsen i S1992, at det nye nationale anneks straks kan tages i anvendelse, idet alle ændringerne bygger på opsam-ling af beslutninger, der er truffet i normudvalget siden 2013.

Høringsforslaget til det nye nationale anneks til betonnormen kan findes her: forslagskommentering.ds.dk/Home/Details/8887.

hvorved letheden understreges i kontrast til den ”massive”, bagvedliggende silo. Forskydningen af søjlerne anvendes også til at vise, hvor høj siloen oprindeligt var, og hvor der er tilføjet etager.

Disponeringen løser på en gang be-boernes krav om udeophold, byens krav om arkitektonisk helhed, entreprenørens krav om bygbarhed og bygherrens krav om økonomisk bæredygtighed.

Betonelement-Prisen er en arkitek-turpris, der er indstiftet af Betonele-ment-Foreningen. Prisen gives som anerkendelse af en talentfuld og god arki-tektonisk anvendelse af betonelementer i et byggeri, hvor betonelementer udgør et dominerende element i byggeriet.

Betonelement-Prisen blev første gang uddelt i 1978. Med Betonelement-Prisen følger 75.000 kroner, sponsoreret af Aal-

borg Portland, en plakette til bygherren til indmuring samt en indrammet kopi af plaketten til arkitekten.

Utzon-statuetten er designet af sel-veste Jørn Utzon i 2008. Den gives for en bemærkelsesværdig, kreativ og nyska-bende indsats i dansk arkitektur. Beto-nelement-Prisen 2017 overrækkes ved en prisfest den 30. marts 2017. Læs mere på www.bef.dk.

40 • B E T O N

K O M M E N D E C I V I L I N G E N I Ø R E R :

Fedt at lave projekt med egne dataAfgangsprojekt på SDU i Odense undersøger bære-evne og brudmekanisme for samlinger med sam-menstøbte U-bøjler. Visionen er en samling, der er mindst lige så stærk som elementerne. Det betyder, at betonelementkonstruktioner kan opnå en bedre monolitisk sammenhæng end ved in-situ støbning.

Spændingen stiger i takt med kraften fra aktuatoren i Betonlaboratoriet på Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet i Odense.

Her er to kommende civilingeniører, Jonas Bendixen og Lasse Christensen, i gang med forsøg nummer 30 af de i alt 31, der giver datamaterialet til deres speciale. Ved en trækkraft på 719 kN opstår bruddet i den støbte samling mellem to betonele-menter, som er målet for undersøgelserne.

Formålet med forsøgene er at skaffe viden om en samlingstype, der bl.a. bru-ges mellem elementer til brodæk – men som også kan bruges i elementbyggeri ved mere specielle konstruktioner, hvor der skal overføres en stor last.

Prøveemnerne består af to betonele-menter, der er sammenstøbt med U-bøj-ler og låsejern - og med beton af varie-rende styrke. For nogle af prøveemnernes vedkommende er elementerne udført med fortandinger, der skal modvirke si-deværts forskydning.

Bæreevne og brudmekanisme»Vi udsætter prøveemnerne for en stigende trækkraft for at skaffe viden om samlinger-nes bæreevne og brudmekanismen. Vi håber at finde frem til en samling, der er mindst lige så stærk som elementerne«, for-klarer Lasse og Jonas, som forsvarede deres projekt i januar 2017 og derfor nu er klar til at arbejde i den danske byggebranche.

Under trækprøvningen registrerer

avanceret videoudstyr betonoverfladen i 3D. Det gør det muligt at koble revne-længder og –vidder med den konkrete last på en meget veldokumenteret måde, som efterfølgende kan studeres i detaljer – og at sammenholde målingerne med modeller og teori.

»Det er fedt at arbejde med egne data og med noget, der kan anvendes i virkelig-heden. Og det har været spændende at få forsøgsopstillingen til at fungere«, lyde det fra de to nyuddannede civilingeniører.

Lille positiv effektDe foreløbige resultater tyder på, at for-

tandinger på elementerne har en lille positiv effekt på brudstyrken, som ved de stærkeste samlinger var på cirka 760 kN.

Det konkrete forsøg med 719 KN trak dog lidt den modsatte vej og viste tilsyne-ladende ingen virkning af fortandinger-ne. Derfor er det nu meget værdifuldt at kunne ’afspille’ bruddet igen ved hjælp af 3D-optagelserne.

Forsøgsrækken er støttet af Beto-nelement-Foreningen og DSBY (Dansk Selskab for Bygningsstatik). EXPAN har bidraget med elementstøbning. Specialet blev gennemført med adjunkt Henrik Brøner Jørgensen som vejleder.

Bruddet indtraf ved en trækkraft på 719 kN. Revnemønstret afspejler place-ringen af U-bøjlerne.

Lasse Christensen (th) og Jonas Ben-

dixen gør klar til et trækforsøg. Møn-stret på element-

samlingen gør det muligt for 3D-ud-

styret i forgrunden at dokumentere

betonoverfladens bevægelser med

meget stor nøjag-tighed.

F E B R U A R 2 0 1 7 • 41

Betonelement-Foreningen

MEDLEMSFORTEGNELSEBetonelement-ForeningenNørre Voldgade 106, 1359 København K

Ambercon A/S, Støvring

A/S Boligbeton

A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik

Betonelement, Hobro

Betonelement, Esbjerg

Betonelement, Ringsted

Betonelement, Viby Sj.

Byggebjerg Beton A/S

Confac A/S

Contiga Tinglev A/S

Dalton

Dan-Element A/S

DS Elcobyg

EXPAN, Brørup

EXPAN, Søndersø

Fårup Betonindustri A/S

Gandrup Element

Give Elementfabrik A/S

Guldborgsund Elementfabrik

Leth Beton A/S

Niss Sørensen & Søn a-s

Perstrup Beton Industri A/S

PL Beton A/S

Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S

RC Betonvarer A/S

Spæncom A/S, Hedehusene

Spæncom A/S, Kolding

Spæncom A/S, Aalborg

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

ØSB A/S

SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSEMEDLEMMERAalborg Portland A/S

BASF Construction Chemicals Denmark A/S

CERTEX A/S

Convi Aps

DANSAND A/S

Dansk Montage Supply A/S

Ecoratio

Fosroc A/S

Gottfred Petersen A/S

Graphic Concrete

HALFEN GmbH

Haucon

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S

Kroghs A/S

Mapei Denmark A/S

Marlon Tørmørtel A/S

Nordic Color Danmark ApS

Peikko Danmark

Pretec Danmark A/S

Saint-Gobain Weber A/S

Sika Danmark A/S

StruSoft Denmark

TreeTops A/S

Fra venstre: Oskar Gammelmark Bøgh, CRH Concrete. Martin Glien Nielsen, Spæncom. Tom-my Almind Sørensen, Boligbeton. Jens Skaarup Bertelsen, TCT Thisted-Fjerritslev Cementva-refabrik. Steen Jakobsen, TCT Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik. Kim Grube, Contiga Ting-lev. Nikki Lund, CRH Concrete. Michael Rønde Gerlach, CRH Concrete. Rasmus Roth, CRH Concrete. Thomas Kristensen, Gandrup Element. Marko Johannes Eriksson, CRH Concrete. Rene’ Kasper Severinsen, Spæncom. Torben Dybdahl Jensen, faglærer AMU Nordjylland.

Årets betonmagerelev

Betonelement-Forenin-gen var også i 2016 sponsor ved uddeling af prisen som årets beton-magerelev.

Æren tilfaldt i år Jens Skaarup Bertelsen, TCT Thisted-Fjerritslev Cementvare-fabrik, som fik overrakt diplomet af faglærer Torben Dybdahl Jensen, AMU Nordjylland (tv). Jens’ holdkammerater fremhævede, at han altid er frisk, glad og i godt humør, er god til at hjælpe andre og altid deltager aktivt i undervisningen både i teori og praksis.

Læs om dimensionering af løftPå BEF´s temadag den 10. oktober 2016 præsenterede formanden for BEF´s tekniske udvalg, Lars Reimer fra CRH, de nyeste europæiske guidelines for dimensionering af løft i betonelementer. Her anbefalede Lars Reimer, at løfts bæreevne baseres på de tyske guidelines VDI BV-BS 6205 fremfor den nye CEN/TR 15728.

Lars Reimers præsentation kan ses på www.bef.dk, som et eksempel på BEF’s indsats for at højne sikker-heden ved brug af betonelementer endnu mere. Samtidig understreger Lars Reimer, at den kapacitet, som elementfabrikkerne opgiver for løfte-ne, er angivet for en betonstyrke, der er til stede ved afformningen af ele-mentet – og dermed oversteget, når elementet rammer byggepladsen.

Is i løfteøjer er til tider kilde til unø-dige diskussioner mellem leveran-dør og montør.

Men det er den faste branche-kutyme gennem 59 år, at det altid er montøren, der optør det frosne vand, der måtte være i fordybnin-gerne ved de istøbte løft.

Vinterforanstaltninger

Nyuddannede betonmagere fra AMU Nordjylland

42 • B E T O N1 • B E T O N N O V E M B E R 2 0 1 6 • 2

Det vil sige et miljø, hvor det installerede prøvemateriale bl.a. vil blive eksponeret for klorider fra tøsalte i forbindelse med glatførebekæmpelse i vinterhalvåret. Her er en række be-tonbjælker fra det europæiske forskningsprojekt ’Healcon’ for nyligt blevet installeret. Det primære formål med ’Healcon’ er at undersøge virkningen af forskellige ”selvhealende” teknologier i beton. Nærmere bestemt indstøbning af healing agents i form af bakteriekulturer eller superabsorberende polymere til selv-healing af revner i beton. Teknologisk Institut har bl.a. bidraget til projektet med fremstilling af de føromtalte betonbjælker til test af nye selvhealende teknologier under feltforhold. Gennem kontrolleret belastning er der i bjælkerne blevet introduceret nogle revner med veldefinerede vidder, og alle bjælkerne er desuden blevet fremstillet med indstøbte armeringsjern samt et system til trådløs registrering af korrosionsaktivitet ved hjælp af sensorer. Fremadrettet vil der blive holdt øje med, om der eventuelt registreres korrosionsaktivitet i nogle af bjælkerne. Det også planen, at der engang i fremtiden skal udtages borekerner til undersøgelse af, om der kan observeres en selvhelende effekt på bjælkerne efter længere tids felteksponering.

Det kan desuden tilføjes, at der i forbindelse med det igang-værende forsknings- og udviklingsprojekt ”Grøn omstilling af cement- og betonproduktion” (www.gronbeton.dk) også vil bli-ve arbejdet med felteksponering af de ”grønne” betontyper, som udvikles i projektet, bl.a. ved den marine eksponeringsplads i Rødbyhavn og den nyetablerede eksponeringsplads i vejmiljøet på Hveen Boulevard i Taastrup.

Nanocem-projekt med fokus på feltdataTeknologisk Institut har mærket den store interesse for data fra felteksponeringspladser i forbindelse med et møde afholdt i oktober 2016 i det akademisk-industrielle netværk Nanocem. Her præsenterede Teknologisk Institut et forslag til et nyt såkaldt Nanocem Partner Project, som blev modtaget meget positivt.

I projektet skal der over de næste fire år bl.a. arbejdes med at sammenligne resultater fra accelereret laboratorieprøvning med data fra felteksponeret beton. Her vil data fra de forskellige eksponeringspladser beskrevet ovenfor blive bragt sammen og sammenholdt med data fra laboratoriet.

InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligst

Faglig leder Henrik Erndahl SørensenE-mail: [email protected], telefon 72 20 21 72

Konsulent Martin KaasgaardE-mail: [email protected], telefon 72 20 29 34

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 27

www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut – Leverandør af unikke feltdata

Pålidelige data fra felteksponeret beton er eftertragtede og er en væsent-lig forudsætning for at kunne validere teoretiske modeller for eksempelvis kloridindtrængning. Teknologisk Institut har flere spændende aktiviteter på dette område, bl.a. en nyetableret felteksponeringsplads i et typisk dansk vejmiljø.

Data fra felteksponeringspladser, hvor betonblokke f.eks. er blevet undersøgt med jævne mellemrum over en længere årrække, er sjældne og generelt meget eftertragtede blandt folk, der arbejder med holdbarhed af beton og levetidsmodellering for betonkonstruktioner. Adgangen til sådanne data for langtid-seksponeret beton er f.eks. helt afgørende for at kunne validere diverse modeller for indtrængning klorider i beton eller andre nedbrydningsmekanismer i beton. Der findes kun ganske få veletablerede felteksponeringspladser, hvor denne type data frembringes, og hvor de frembragte måleresultater tilmed er frit tilgængelig for alle. Et eksempel er den marine feltekspone-ringsplads i Rødbyhavn, som Teknologisk Institut nu gennem en årrække haft til opgave at drive som en del af de forberedende undersøgelser til Femernforbindelsen (Figur 1). Her er en serie af betonblokke med forskellige sammensætninger eksponeret for havvand i et havnebassin, og senest i 2015 er der udtaget betonkerner til nærmere undersøgelse af blokkenes tilstand efter en samlet eksponeringsperiode på 5 år. Resultater fra disse undersøgelser, f.eks. kloridindtrængningsprofiler, er gjort frit tilgængelige på Ekspertcentrets website (www.expertcentre.dk). Det samme gælder data fra tidligere undersøgelser af de samme blokke.

Feltundersøgelser af tidlig kloridindtrængningUd over den ovenfor omtalte serie af betonblokke, som nu har været eksponeret for havvand i snart 7 år, så har Teknologisk In-stitut for nyligt installeret yderligere to betonblokke ved felteks-poneringspladsen i Rødbyhavn. Formålet er at undersøge be-tydningen af forskellige tiltag i forhold til at mindske den tidlige indtrængning af klorider i havvandseksponeret beton med højt flyveaskeindhold, dvs. beton med en langsom tæthedsudvikling. Her er to betonblokke blevet støbt i forme med en formdug på den ene side og Plywood på den anden. Den ene blok er derefter lagret fugtigt, mens den anden er lagret tørt. Efterfølgende er begge blokke blevet installeret ved den marine eksponerings-plads, og fremadrettet er det planen at følge disse forskellige fremstillingsbetingelsers betydning for indtrængningen af klori-der ved at udtage borekerner til passende terminer.

Ny felteksponeringsplads i dansk vejmiljøTeknologisk Institut har for nyligt etableret en ny feltekspone-ringsplads, som er placeret i et typisk dansk vejmiljø (Figur 2).

UNDERSØGELSE AF

ALTANER OG ALTANGANGE

Teknologisk Institut laver bl.a. også en del undersøgel-ser af altaner og altangange. Vi anbefaler, at bygnings-

ejere løbende sørger for at vedligeholde altaner og jævnligt får dem kontrolleret som en fast del af vedli-

gehold af ejendommen. For nyere altaner kan det være nødvendigt at udføre prøvebelastninger til eftervisning

af altanernes bæreevne.

Prøvebelastninger kan dog også udføres på ældre konstruktioner, hvor der er behov for at eftervise bære-

evnen.

Læs mere om hvad Teknologisk Institut kan hjælpe med på www.teknologisk.dk/31670,8

Figur 2. Betonbjælker med indstøbte ’healing agents’ installeres på en ny felteksponeringsplads placeret ved Hveen Boulevard i Taastrup.

Figur 1:.Felteksponeringspladsen i Rødbyhavn, hvor en række for-skellige betonsammensætninger har været eksponeret for havvand siden 2010.

BETON_1_2017_Feltdata_v2.indd Alle sider 19-01-2017 15:56:18

F E B R U A R 2 0 1 7 • 431 • B E T O N N O V E M B E R 2 0 1 6 • 2

Det vil sige et miljø, hvor det installerede prøvemateriale bl.a. vil blive eksponeret for klorider fra tøsalte i forbindelse med glatførebekæmpelse i vinterhalvåret. Her er en række be-tonbjælker fra det europæiske forskningsprojekt ’Healcon’ for nyligt blevet installeret. Det primære formål med ’Healcon’ er at undersøge virkningen af forskellige ”selvhealende” teknologier i beton. Nærmere bestemt indstøbning af healing agents i form af bakteriekulturer eller superabsorberende polymere til selv-healing af revner i beton. Teknologisk Institut har bl.a. bidraget til projektet med fremstilling af de føromtalte betonbjælker til test af nye selvhealende teknologier under feltforhold. Gennem kontrolleret belastning er der i bjælkerne blevet introduceret nogle revner med veldefinerede vidder, og alle bjælkerne er desuden blevet fremstillet med indstøbte armeringsjern samt et system til trådløs registrering af korrosionsaktivitet ved hjælp af sensorer. Fremadrettet vil der blive holdt øje med, om der eventuelt registreres korrosionsaktivitet i nogle af bjælkerne. Det også planen, at der engang i fremtiden skal udtages borekerner til undersøgelse af, om der kan observeres en selvhelende effekt på bjælkerne efter længere tids felteksponering.

Det kan desuden tilføjes, at der i forbindelse med det igang-værende forsknings- og udviklingsprojekt ”Grøn omstilling af cement- og betonproduktion” (www.gronbeton.dk) også vil bli-ve arbejdet med felteksponering af de ”grønne” betontyper, som udvikles i projektet, bl.a. ved den marine eksponeringsplads i Rødbyhavn og den nyetablerede eksponeringsplads i vejmiljøet på Hveen Boulevard i Taastrup.

Nanocem-projekt med fokus på feltdataTeknologisk Institut har mærket den store interesse for data fra felteksponeringspladser i forbindelse med et møde afholdt i oktober 2016 i det akademisk-industrielle netværk Nanocem. Her præsenterede Teknologisk Institut et forslag til et nyt såkaldt Nanocem Partner Project, som blev modtaget meget positivt.

I projektet skal der over de næste fire år bl.a. arbejdes med at sammenligne resultater fra accelereret laboratorieprøvning med data fra felteksponeret beton. Her vil data fra de forskellige eksponeringspladser beskrevet ovenfor blive bragt sammen og sammenholdt med data fra laboratoriet.

InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligst

Faglig leder Henrik Erndahl SørensenE-mail: [email protected], telefon 72 20 21 72

Konsulent Martin KaasgaardE-mail: [email protected], telefon 72 20 29 34

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 27

www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut – Leverandør af unikke feltdata

Pålidelige data fra felteksponeret beton er eftertragtede og er en væsent-lig forudsætning for at kunne validere teoretiske modeller for eksempelvis kloridindtrængning. Teknologisk Institut har flere spændende aktiviteter på dette område, bl.a. en nyetableret felteksponeringsplads i et typisk dansk vejmiljø.

Data fra felteksponeringspladser, hvor betonblokke f.eks. er blevet undersøgt med jævne mellemrum over en længere årrække, er sjældne og generelt meget eftertragtede blandt folk, der arbejder med holdbarhed af beton og levetidsmodellering for betonkonstruktioner. Adgangen til sådanne data for langtid-seksponeret beton er f.eks. helt afgørende for at kunne validere diverse modeller for indtrængning klorider i beton eller andre nedbrydningsmekanismer i beton. Der findes kun ganske få veletablerede felteksponeringspladser, hvor denne type data frembringes, og hvor de frembragte måleresultater tilmed er frit tilgængelig for alle. Et eksempel er den marine feltekspone-ringsplads i Rødbyhavn, som Teknologisk Institut nu gennem en årrække haft til opgave at drive som en del af de forberedende undersøgelser til Femernforbindelsen (Figur 1). Her er en serie af betonblokke med forskellige sammensætninger eksponeret for havvand i et havnebassin, og senest i 2015 er der udtaget betonkerner til nærmere undersøgelse af blokkenes tilstand efter en samlet eksponeringsperiode på 5 år. Resultater fra disse undersøgelser, f.eks. kloridindtrængningsprofiler, er gjort frit tilgængelige på Ekspertcentrets website (www.expertcentre.dk). Det samme gælder data fra tidligere undersøgelser af de samme blokke.

Feltundersøgelser af tidlig kloridindtrængningUd over den ovenfor omtalte serie af betonblokke, som nu har været eksponeret for havvand i snart 7 år, så har Teknologisk In-stitut for nyligt installeret yderligere to betonblokke ved felteks-poneringspladsen i Rødbyhavn. Formålet er at undersøge be-tydningen af forskellige tiltag i forhold til at mindske den tidlige indtrængning af klorider i havvandseksponeret beton med højt flyveaskeindhold, dvs. beton med en langsom tæthedsudvikling. Her er to betonblokke blevet støbt i forme med en formdug på den ene side og Plywood på den anden. Den ene blok er derefter lagret fugtigt, mens den anden er lagret tørt. Efterfølgende er begge blokke blevet installeret ved den marine eksponerings-plads, og fremadrettet er det planen at følge disse forskellige fremstillingsbetingelsers betydning for indtrængningen af klori-der ved at udtage borekerner til passende terminer.

Ny felteksponeringsplads i dansk vejmiljøTeknologisk Institut har for nyligt etableret en ny feltekspone-ringsplads, som er placeret i et typisk dansk vejmiljø (Figur 2).

UNDERSØGELSE AF

ALTANER OG ALTANGANGE

Teknologisk Institut laver bl.a. også en del undersøgel-ser af altaner og altangange. Vi anbefaler, at bygnings-

ejere løbende sørger for at vedligeholde altaner og jævnligt får dem kontrolleret som en fast del af vedli-

gehold af ejendommen. For nyere altaner kan det være nødvendigt at udføre prøvebelastninger til eftervisning

af altanernes bæreevne.

Prøvebelastninger kan dog også udføres på ældre konstruktioner, hvor der er behov for at eftervise bære-

evnen.

Læs mere om hvad Teknologisk Institut kan hjælpe med på www.teknologisk.dk/31670,8

Figur 2. Betonbjælker med indstøbte ’healing agents’ installeres på en ny felteksponeringsplads placeret ved Hveen Boulevard i Taastrup.

Figur 1:.Felteksponeringspladsen i Rødbyhavn, hvor en række for-skellige betonsammensætninger har været eksponeret for havvand siden 2010.

BETON_1_2017_Feltdata_v2.indd Alle sider 19-01-2017 15:56:18

44 • B E T O N

JACOB THRYSØE | TEKNISK KONSULENT, M.SC. | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | E-MAIL: [email protected]

Valg af sand til betonfremstilling er af stor betydning for både betonegenskaber og økonomi.

Traditionelt vælges sand til betonfremstilling primært ud fra betonteknologiske egenskaber og pris. De betonteknologiske egenskaber der oftest vurderes, er miljøklasse, som man ikke kan komme udenom jf. gældende normer og standarder, og sandets kornkurve, som man måske har en ide eller erfaring for, hvor skal ligge.

Den samlede økonomi for en beton er dog bestemt af mere end blot materialeprisen alene, og man kan med fordel inddrage kendskab til sands vandbehov eller egenpakning, når der skal vælges mellem forskellige sand. Ved Aalborg Portland bestem-mer vi ofte vandbehovet for forskellige sand for vores kunder. Det giver betonproducenterne et bedre grundlag til at træffe beslutninger om eksempelvis indkøb af en ny type sand.

I figur 1 er vist kornkurver for to sand, hvor de fleste umiddel-bart vil vurdere, at egenskaberne i beton vil være næsten ens. I samme figurer er vist nogle hovedparametre for de to sand, hvor des ses, at ”sand 1” har et vandbehov, der er 22 liter større

per m3 cementmørtel end ”sand 2”. I praksis svarer forskellen i vandbehov mellem de to sand til ca. 11 l/m3 beton, hvilket giver anledning til at overveje en optimering af betonens økonomi.

I det følgende beskrives hvilken betydning sands vandbehov har for betonens vandbehov og dermed cementindhold og/eller indhold af plastificeringsmidler. Prøvningsmetoder for bestem-melse af hhv. vandbehov og egenpakning vises, og vandbeho-vets relation til egenpakningen drøftes.

Betydning af sandets vandbehovEn betons vandbehov er hovedsageligt bestemt af tilslaget, dets kornstørrelsesfordeling, kornform, overfladebeskaffenhed, etc. Mens overflader og kornform for stenfraktionen kan vurderes visu-elt, er det oftest noget sværere med sandfraktionen. Sandet spæn-der over 4-5 fraktioner på kornkurven mod stenfraktionens 1-2, og hertil har sandet en relativt stor overflade, hvorfor det er svært at vurdere egenskaberne med det blotte øje. Ændringer i sandfrakti-onen, fx ved skifte fra et sand til et andet, kan derfor have relativt stor betydning for det samlede vandbehov i betonen, uden man umiddelbart kan ”mærke” det eller læse det i deklarationen.

Som vist i figur 2, er der stor forskel i forskellige sandforekom-sters vandbehov. Hvis man antager, at det hovedsageligt er

Valg af sand til b etonfremstilling

Figur 2. Vandbehov for forskellige sandprøver.

Figur 1. Kornkurver og hovedparametre for to ”næsten ens” sand.

F E B R U A R 2 0 1 7 • 45

Valg af sand til b etonfremstillingsandet, som bestemmer vandbehovet i en beton, vil der være potentiale for besparelser ved at vælge det sand, som har lavest vandbehov (naturligvis under forudsætning af, at øvrige krav er opfyldt).

Ved sammenligning af to forskellige sand kan man som tom-melfingerregel regne med, at en forskel på:

1 l/m3 i cementmørtel giver en forskel på ca. 0,5 l/m3 i beton

I figur 2 er vist resultater fra måling af vandbehov på typiske betonsand. Vandbehovet for disse sand varierer fra ca. 230 til 270 liter, hvilket jf. ovenstående svarer til ca. 20 liter vand i en m3 beton. Ved et vand/cement-forhold på 0,50 svarer dette til en forskel på ca. 40 kg cement om man anvender den ene eller den anden sand. En anden mulighed er at reducere indholdet af plastificeringsmidler for opnåelse af samme betonkonsi-stens.

Eksempel:

Vandbehov for to brugbare betonsand: • Sand 1: 230 l/m3 cementmørtel• Sand 2: 260 l/m3 cementmørtelForskel: 30 l/m3 cementmørtel, svarende til ca. 15 liter vand/m3 beton.

Hvis sandet fx anvendes i en beton til aggressiv mil-jøklasse, med et vand/cement-forhold på 0,41, vil for-skellen i nødvendigt vandindhold på de 15 liter svare til en forskel i cementindholdet på ca. 37 kg/m3 beton.

Bestemmelse af sands vandbehovAalborg Portland har selv udviklet en metode til bestemmelse af sands vandbehov. Der tages udgangspunkt i TI-B 53 metoden [1], hvor sandmængden varieres ift. mørtlens konsistens. Dette er hos Aalborg Portland modificeret til, at det er vandmængden, som varieres i stedet. Denne fremgangsmåde er valgt, da den i højere grad passer med praksis under betonproduktion, og for at det er muligt at relatere resultaterne til en betonblandings vandindhold.

Der blandes en cementmørtel bestående af én vægtdel cement og tre vægtdele tørt sand. Der anvendes cement med kontrolleret og ensartet vandbehov. Sandet blandes med vand og absorberer i 10 minutter, hvorefter cemen-ten tilsættes og mørtlen blander færdig. Konsistensen på mørtlen bestemmes på et faldbord, hvor der tilstræbes en konsistens svarende til et udbredelsesmål på 200 mm. Vandindholdet justeres til der foreligger målinger på begge sider af denne konsistens og vandbehovet bestemmes ved interpolation som værdien ved et udbredelsesmål på 200 mm. I figur 3 er vist en principskitse for bestemmelse af vandbehov for en sand, hvor vandbehovet bestemmes ud fra tre målepunkter.

Blandingerne normeres slutteligt til 1 m3, således at vandbe-hovet kan relateres mere konkret til en betonblanding.

Egenpakning og vandbehovSom for vandbehov er egenpakningen bestemt af sammenhæn-gen mellem sandets kornstørrelsesfordeling, kornform, overfla-debeskaffenhed etc. Og man kan sige, at jo tættere partiklerne pakker, jo mindre hulrum er der og jo lavere bliver sandets vandbehov. Idet egenpakningen er lettere at bestemme i prak-sis, er det derfor nærliggende at søge en sammenhæng mellem vandbehov og egenpakning.

Ved komprimering af tørt sand i en beholder med kendt

Figur 3. Principskitse for fastlæggelse af sands vandbehov ud fra måling af udbredelsesmål ved tre forskellige vanddoseringer i en stanard mørtel baseret på et givent sand.

46 • B E T O N

JACOB THRYSØE | TEKNISK KONSULENT, M.SC. | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | E-MAIL: [email protected]

volumen fastlægges den såkaldte kornhobsdensitet jf. [2], hvor-udfra egenpakningen bestemmes som:

Egenpakning = Kornhobsdensitet/korndensiteten (tør)

Hvis ikke man har adgang til udstyr, der kan komprimere sandet præcist som efter metode beskrevet i [2], kan man tilnærmelsesvis anvende en beholder med kendt volumen; fx beholderen fra et gammelt Press-ur meter. Det tørre sand komprimeres ved fylde beholderen lagvist, og mellem fyldnin-gerne støde beholderen mod gulvet et antal gange for at pakke sandpartiklerne bedst muligt. Når der ikke kan være mere sand i beholderen, afrettes overfladen og kornhobsdensiteten bestemmes som sandets vægt delt med det kendte volumen. Korndensiteten oplyses typisk af sandleverandøren. Det er vig-tigt at følge samme komprimeringsprocedure, når forskellige sand undersøges.

Vandbehovet for forskellige sand som funktion af egenpak-ningen er vist i figur 4. Der ses en nogenlunde lineær sammen-hæng, hvorved vandbehovet med en vis rimelighed kan skønnes ud fra egenpakningen.

Figur 4. Sammenhæng mellem egenpakning og vandbehov for for-skellige sandprøver.

Udbredelsesmålet bestemmes på et faldbord efter 20 slag.

F E B R U A R 2 0 1 7 • 47

OpsummeringVed optimering af betonrecepter kan der være god økonomi i at undersøge vandbehovet for tilgængelige sand, og vurdere om der samlet set kan reduceres i cementindhold og/eller plastificeringsmidler.

Vandbehovet for en sand kan med rimelighed esti-meres ud fra en simpel bestemmelse af sandets egen-pakning, hvorved man får et vist grundlag at vurdere de forskelige sandprøver. Alternativt kan man få et laboratorie til at bestemme vandbehovet for de sand, man overvejer at anvende.

Vandbehovet bestemmes på mørtler med fast vægtforhold mellem cement og sand. Der varieres på vandindholdet over flere blandinger for at kunne estimere mørtlens vandindhold.

NY TEKNISK KONSULENT VED AALBORG PORTLAND

Aalborg Portlands salgsafdeling er i efteråret 2016 blevet styrket ved tilgan-gen af Jens Lauridsen, der er tiltrådt stillingen som Teknisk konsulent. Jens er uddannet bygningsingeniør, og har gennem årene arbejdet med såvel fabriks-beton, som betonprodukter og betonelementer. De senest år har Jens arbejdet med udvikling og rådgivning indenfor porebeton.

Vi er rigtigt glade for også fremadrettet at kunne give vores kunder teknisk råd-givning på højeste niveau, og vi håber, I vil tage godt imod Jens.

Jens LauridsenMobil: +45 4033 5500E-mail: [email protected]

Litteratur[1] TI B 53 metoden: https://www.teknologisk.dk/laboratorier/ti-b-proevningsmetoder/metodeliste/219

[2] Glavind, M. et. al. ”Pakningsberegninger som hjælpemiddel ved betonproportionering”. Beton-Teknik 1/11/1999.

DANSKBETONFORENING

KALVEBOD BRYGGE 31-33, 1780 KØBENHAVN V

GÅ-HJEM MØDER H E L DAG SA R R A N G E M E N T E R

15.03.2017 // 15.00-17.00HVORDAN GÅR DET MED DEN DIGITALE KOMMUNIKATION I BETONVERDENEN?Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

15.03.2017 // 17.00-18.00DBF GENERALFORSAMLINGIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

19.04.2017 // 15.00-18.00DEBATMØDE OM HØRINGSKOMMENTARER TIL DS/EN 206 DK NAIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

17.05.2017 // 15.00-18.00VURDERING AF EKSISTERENDE BETONKONSTRUKTIONERIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

8.06.2017 // 15.00-18.00BETONBYGGERI FOR MILLIARDER PÅ DTUDTU, Lyngby

MØDETILMELDING

Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet.

Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af ida.dk, klik på ”ny bruger” og følg anvisningerne.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på [email protected] eller tlf. 33 18 97 01.

DANSK BETONFORENING

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmer-ne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leveran-dører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA.

Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

Mandag den 21. august til onsdag den 23. august 2017XXIII NORDIC CONCRETE RESARCH SYMPOSIUMSted: Aalborg kongres & Kultur Center

Dansk Betonforening er i 2017 vært for afholdelsen af den 23. Nor-diske Betonforskningskongres, hvis formål er at samle alle med interesse for forskning og udvikling indenfor beton fra de nordiske og baltiske lande. Frist for aflevering af kort artikel om emne, der ønskes præsenteret på konferencen, er den 1. marts 2017.

Læs mere om XXIII Nordic Concrete Research Symposium på www.danskbetonforening.dk

Torsdag den 5. oktober og fredag den 6. oktober 2017DANSK BETONDAG 2017Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel i København

I anledning af at Dansk Betonforening fylder 70 år i år, holdes Dansk Betondag traditionen tro i København. Det tekniske pro-gram om torsdagen vil være bredt sammensat med aktuelle ind-læg og som en særlig del af programmet vil Betonprisen 2017 blive overakt til prismodtageren. Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen.Det samlede program forventes at foreligge ultimo juni. Der åbnes for tilmelding ultimo maj.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen.Program for møderne vil blive publiceret på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk.

Foreløbige datoer i resten af 2017 for gå-hjem møder i København30.08 // 11.10 // 08.11 // 05.12 2017.

Sæt

allerede nu

kryds i

kalenderen!

BETON · BETON NUMMER 1 FEBRUAR 2017 24 TIL EVIGT MINDE Norsk mindested i fornem beton 34 RAMMEN OM...

Documents

Transcript of BETON · BETON NUMMER 1 FEBRUAR 2017 24 TIL EVIGT MINDE Norsk mindested i fornem beton 34 RAMMEN OM...