1

SKAL ROMAERNE HØREEVANGELIET PÅ DERES EGETSPROG?

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGEEN KIRKE?

2

til at tro, at det antal som romaerneopgiver er det mest realistiske.FRA INDIEN TIL EUROPABare et lille glimt af romaernes hi-storie vil vise, at deres liv somsamfundets tabere og syndebukkeikke er af ny dato.Romaerne kommer oprindelig fraIndien, hvilket også deres sprog(Romani) vidner om. De er sand-synligvis bragt som krigsbytte tildet Byzantinske rige (Grækenland)på 1000-tallet. Her har de væretunyttet som slaver indtil detByzantinske rige kollapser på 1300-tallet og romaerne begyndte at rejselængere op i Europa.Romaer, der ankom til Vesteuropa,blev dømt fredløse, og for at over-leve måtte de flytte fra sted til sted.

SYNDEBUKKESamfundets tabere og sorte får,samfundets bundfald, samfunds-nassere eller tyveknægte er barenogle få af de skældsord og be-skyldninger, der er rettet mod ro-maerne i Rumænien. De er blevetRumæniens syndebukke. Det er ik-ke bare i Rumænien, at romaernebliver nedgjort, ydmyget og forfulgtmen også i store dele af det øvrigeEuropa.Hvor mange romaer der er i Ru-mænien vides ikke med sikkerhed,da det ikke er lovligt at registrereetniske tilhørsforhold. De rumæn-ske myndigheder antager, at der erca. 420.000, mens romaerne selvmener, at der er 1,8 mio.Har man rejst lidt på kryds ogtværs i Rumænien, er man tilbøjelig

ET UDSAT FOLK

3

Hvis de blev for læn-ge på et sted, blev detruet til at rejse.Allerede i 1700-talletbegyndte man meremålrettet at skaffe sigaf med romaerne.Man indfangede ro-mamænd og sattedem i arbejdsfængs-ler på livstid, børnblev tvangsfjernet,kvinder fik klippetderes hår af og udvistaf landet. Der blevvedtaget love, derbekendtgjorde, at alleromaer skulle arre-steres, tortureres ogstraffes, første gangde blev fundet i lan-det. Anden gangskulle de hænges.I slutningen af 2.verdenskrig dræbteNazi-Tyskland en halv til en helmillion romaer i Hitlers gaskamre.ROMAERNE I ØSTEUROPARomaerne ankom til Østeuropa på1300-tallet. Det var på et tidspunkt,hvor godsejerne havde hårdt brug

for arbejdskraft. Pesten havdehærget og dræbt store dele af be-folkningen. Godsejerne greb derforchancen og gjorde også her roma-erne til deres slaver. Alene i Ru-mænien var 600.000 romaer slaverved frigivelsen i 1860'erne.

Et lille kig ind i et Roma­hjem.

4

Da romaerne blevfrigivet var de ludfat-tige. De ejede hver-ken jord eller fastejendom. Disse fatti-ge og undertrykkendeforhold er den størstepart af romaerneblevet holdt fast i, ogdet helt op i vores tid.

EU er opmærksom påromaernes situationog der gøres forsøg påat råde bod på nogleaf de mange forbry-delser der er begåetmod romaerne.I nyere tid er roma-sproget også blevet tilet skriftsprog. Derarbejdes målrettet påat romaerne får mulighed for atlære at læse og skrive på deres egetsprog. Sådanne tiltag ser ud til at

være velkommen i det rumænskesamfund og bliver støttet økono-misk fra EU.

5

EN DRØM OMEN ROMAKIRKE

BBS støtter Pastor StefanMoisuc, som betjener enrække kirker i områdetomkring Botosani iRumæniens nordøstligstehjørne.I Stefans menighed i Doro-hoi er der 10 romaer. Disseromaer hører til de velin-tegrerede i det rumænskesamfund og ser ud til attrives i kirken; men de haret brændende ønske om atnå deres eget folk medevangeliet, og at få et stedhvor de kan synge og tilbe-de Gud på deres eget sprog (roma-ni).

Skal dette blive til virkelighed måde nødvendigvis have deres egenkirkebygning, hvor de kan invitereandre romaer til at komme. Tærsk-

Stefan Moisuc

6

len til en almindelig rumænsk kirkevil for de fleste romaer være uover-stigelig.At det var en hjertesag for Stefan atfortælle os om dette kirke-projekt,blev tydeligt for os, da vi sidstbesøgte ham. ”Egentlig har jegtaget den beslutning, at jeg har væ-ret involveret i det sidste kirkebyg-geri i min tid som præst her iområdet.", fortalte han. "Men den-ne kirke og romaernes behov harændret min beslutning.”BBS har samarbejdet med - og be-talt Stefan’s løn i mere end tyve år.I alle disse år har han arbejdet ut-rætteligt på at ”plante nye menig-heder”. Af disse nye menighederhar fem af dem fået deres egen kir-kebygning. Roma-kirken i Dorohoivil blive den sjette, og ”den sidstefor mit vedkommende”, siger Ste-fan.DU KAN VÆRE MEDTil et kirkebyggeri er der megetbegrænsede muligheder for at søgestøtte hps EU. Her er der brug for,at andre kristne venner rækker enhjælpende hånd til Romaerne.I BBS har vi dristet os til, i første

omgang, at give tilsagn om et til-skud på 12.000 € (= 90.000,- kr.)Det har vi gjort i tillid til, at mangeaf vore gode venner og givere vilstøtte BBS i denne sag.Det skal ikke være nogen hemme-lighed, at det er vores store ønskeat kunne forhøje dette beløb, da detvil fremskynde kirkens færdiggø-relse.Er der skoler (fx efterskoler ellerfriskoler) eller andre grupper, derfår lyst til at inddrage dette projekti deres aktiviteter eller under-visning (f.eks. i et emne om Euro-pas minoriteter), vil vi meget gernehjælpe med yderligere materiale,billeder mv.Ønsker du at støtte projektet, kandu overføre et beløb via dinnetbank til:- Kortart: 73- kreditornr.: 81 82 21 74.- Mærk overførslen ROMAKIRKE.

Med hjertelig hilsenp.v.a. BBSMads Sjælland

7

I Dorohoi har pastor Stefan Moisucpræsenteret os for en ung og megetvelbegavet roma-pige, Fanta, der erknyttet til Stefans kirke, en kristenbaptistisk menighed.Når Fanta har færdiggjort sinstudentereksamen (High School),skal hun forsætte sine studier på etuniversitet i Paris. Her skal hundygtiggøre sig til blandt andet atundervise i roma-sproget.Studierne og opholdet i Parisbetales af EU.Vi har også mødt Petricia, der er fartil Fanta. Meget hurtigt fandt vi udaf, at det er Petricia, der er”ildsjælen” og en af de stærkedrivkræfter i dette kirkeprojekt.

MØD FANTA OGPETRICIA

Fanta

Petricia

8

GAVER TIL BBS’ARBEJDEIndbetaling via netbank:

Indbetalingskort, vælg kortart: 73 ogangiv kreditornummer : 81 82 21 74Fradragsret: BBS er medlem afDansk Missionsråd derfor er gaverfradragsberettiget. Ønsker du fradrag,skal du ved indbetaling opgive dit CPRnr. Dansk Missionsråd indberetter ditsamlede gavebidrag til Skat. (Der erfuld fradrag for gaver op til kr.14.500)Kvittering for gaver udsendes éngang årligt. Når en givers samledegavebeløb er indberettet til Skat,sendes der også en kvittering tilgiveren (ca. januar / februar).

KONTAKT &BESTYRELSEBroder til Broder Støtte

c/o Mads Sjælland, Høgelsbjerg 11,6200 AabenraaTlf. 74 62 66 11 / mobil: 30 11 46 34E-mail: mads.sjaelland@webspeed.dkBestyrelsenMads Sjælland (formand), AabenraaMartin Sønderby, VidebækAnders B. Rasmussen, HorsensKnud Enggaard Sørensen, RoskildeBruno Langdahl, Horsens

MEDLEMSKABTegn dig som medlem af BBSog vær med til at bakke op om

og leve med i BBS’ engagement i Ru-mænien. Enkeltpersoner: kr. 50,00.Ægtepar: kr. 75,00Indmeldelse online:bbsnet.dk/medlem

NYHEDSBREVVi modtager gerne adresser(mailadres- ser) på nye abon-

nenter der ønsker at få tilsendt BBS’snyhedsbrev. Send gerne navn ogadresse til: bbsnyhedsbrev@gmail.comTilmelding online:bbsnet.dk/nyhedsbrev

MÅLSÆTNINGForeningen Broder til BroderStøtte ønsker, ud fra et kri-

stent livs- og menneskesyn, at rækkeen hjælpende hånd til mennesker i Ru-mænien.

BBS PÅ NETTETHjemmeside: bbsnet.dk

Facebook: facebook.com/b2bsupport