NR. 4 | DECEMBER 2016

Du er selv den største trussel mod din forretnings IT-sikkerhed SIDE 2

Miljøavisen lukker BAGSIDEN

Greve Kommune TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE

A V I S E N

2

IND

HO

LD

SIDE 2 Du er selv den største trussel mod din forretnings IT-sikkerhed

SIDE 4 Fortidens synder koster mange penge…

SIDE 5 Butiksejere kan spare penge på at skifte til LED-pærer

SIDE 6 Letbanen er en gevinst for hovedstaden

SIDE 8 Kort nyt

SIDE 9 Virksomheder i Greve varsles ved risiko for skybrud

SIDE 10 Vi bor og arbejder ovenpå vores grundvand

SIDE 12 Find dit nye kontor i Greve lige her

SIDE 12 Miljøavisen lukker

Du er selv den største trussel mod din forretnings IT-sikkerhedDet er skræmmende nemt at blive narret af topprofessionelle svindlere på nettet, der lammer din virksomhed. Især hvis du som virksomhedsleder ikke er bevidst om truslerne og bare lader stå til.

Af ErhvervsCentret

Det var budskabet, da Leif Jensen fra Kaspersky

Lab og Mads Nørgaard Madsen fra PWC holdt

oplæg om IT-sikkerhed i ErhvervsCentret for 20

virksomhedsledere.

Der var en god stemning og dialog, da Er-

hvervsCentret en eftermiddag i oktober 2016

åbnede dørene for et fagligt arrangement om

IT-kriminalitet og IT-sikkerhed. Den første op-

lægsholder var Martin Jorsø, der er indehaver

af smedeværkstedet SC METAL A/S. Han fortalte

om sin egen oplevelse af et hackerangreb på

virksomheden med ransomware i sommer.

Angrebet krypterede alle filer og fik alt til at gå

i stå i tre dage. Virksomheden kunne ikke selv

genskabe filerne, da man konstaterede en fejl

på backup systemet. Backuppen havde ikke kørt

i tre måneder, så Martin var tvunget til at betale

hackerne en løsesum for at dekryptere filerne,

selvom det er imod firmaets politik.

- Med det samme vi opdagede problemet, allie-

rede vi os med vores IT-support firma, som sty-

rede hele hackerprocessen fra start til slut. Jeg

følte mig magtesløs og groft udnyttet af smarte

og topprofessionelle banditter. Jeg havde jo

troet, at virksomheden var okay sikret, men

det holdt ikke stik. Jeg har fået øjnene op for,

at vores verden bliver bombarderet med mere

og mere af den form for kriminalitet, og derfor

skal du som virksomhedsleder hele tiden følge

med i udviklingen og gardere dig mod de mest

Direktør Martin Jorsø i SC METAL A/S har efter et hackerangreb i sommeren 2016 skærpet sikkerheden – og efter et arrangementet i ErhvervsCentret har han fået input til at sikre sig yderligere.

3

oplagte risici. For det kan ramme alle – både

små som mellemstore og store virksomheder,

fortalte Martin Jorsø.

Arrangementet gav mange seriøse rådOg der var også nemme og billige råd til at

undgå hackerangreb. Indlægget med Leif Jen-

sen fra Kaspersky Lab gav et rystende billede

af den kriminelle virkelighed, vi allerede står i i

dag, vurderede Martin Jorsø.

- Det var et godt arrangement, som jeg mener

rigtig mange virksomhedsledere kunne have

haft gavn af at deltage i. For det her er et kæm-

pe stort og voksende problem, og det er vigtigt

at forholde sig til som erhvervsdrivende. Jeg blev

selv klogere på, hvordan jeg fortsat kan arbejde

med at højne IT-sikkerheden i min virksomhed.

Det var også godt at møde mange andre lige-

sindede, der stillede relevante spørgsmål, som

du måske ikke selv havde tænkt på. Jeg blev fx

overrasket over, hvor nemt udefrakommende

kan trænge ind i din virksomheds IT-system,

hvis de er bekendt med softwaren – og det er

de fleste hackere jo desværre, understregede

Martin Jorsø.

Arrangementet i ErhvervsCentret har givet

Martin Jorsø en indsigt i risikofaktorer, han ellers

ikke har været opmærksom på. Og allerede

dagen efter mødet gik han i gang med at opru-

ste IT-sikkerheden på virksomheden yderligere.

GODE RÅD TIL AT HØJNE IT-SIKKERHEDEN I DIN VIRKSOMHEDHeldigvis er der meget, du kan gøre for at sikre din forretning mod IT-kriminalitet, fortalte Leif Jensen fra Kaspersky Lab og gav disse 10 råd: 1. Hav en holdning til dit firmas IT-sikkerhed og vær bevidst om, hvilken risiko, du er villig til at løbe2. Få tjekket at din Firewall er korrekt konfigureret3. Brug et godt antivirusprogram på PC'ere, servere og mobile enheder4. Sørg for en god backup - kan du genskabe dine data også fra tidligere versioner?5. Hold altid OS og software opdateret6. Brug VPN til mobile medarbejdere7. Er dine passwords nemme at gætte eller hacke?8. Administratorrettigheder på almindelige brugerkonti - er det nødvendigt?9. Sørg for at uddanne ledelsen og medarbejdere i basal IT-sikkerhed10. Få et overblik over dit nuværende sikkerhedsniveau og kendte mangler - og gør noget ved det

- Ovenpå vores hackerepisode i sommer havde

jeg selvfølgelig allerede indført forbedringer

på sikkerhedssiden. Men jeg er nu igen ved at

gennemgå vores sikkerhed ud fra de mange

seriøse og også nemme og billige råd, som

sikkerhedseksperterne kom med på mødet. Jeg

er fx glædeligt overrasket over, i hvor høj grad

du kan eliminere rigtigt mange trusler ved at

holde din PC-software opdateret til sidste nye

version hele tiden. Jeg kigger også blandt andet

på vores VPN adgang og på vores passwords

sværhedsgrad og vil differentiere dem. Og så

har jeg fundet ud af, at vi kører med en lidt

gammel type firewall, som nu bliver udskiftet

til sidste nye. Vi er desuden ved at gennemgå

hyppigheden og måden, som vores backup

opbevares på ude i skyen. Vi har også investeret

i en NAS server til backup internt i huset. Så i

tilfælde af nedbrud kan vi meget hurtigt re-

etablere data uden at skulle på fjernbackuppen

og hente informationer, sagde Martin Jorsø og

tilføjede: Jeg vil til enhver tid anbefale, at man

får professionelle IT-folk til at hjælpe ens virk-

somhed ud af en sådan krise. Man må endelig

ikke selv kaste sig ud i sådan en proces.

FLERE OPLYSNINGER: Kontakt erhvervs- og udviklingskonsulent Mette S. Nielsen: Direkte: 36915241/Mobil:25329482, mst@greve.dk eller

kommunikations- og markedsføringskonsulent Birgit Schaldemose Norman: Direkte: 36915249/Mobil: 22887022, bsn@greve.dk

4

Fortidens synder koster mange penge…Det er vigtigt at få fjernet forureninger, inden de gør skade på miljøet, også selvom det koster mange penge.

Af Miljøavissamarbejdet og Jens Erling Klindt, Greve Kommune

Igennem de seneste år har Region Sjælland

undersøgt og kortlagt de fleste ejendomme i

Greve Kommune, hvor der har været aktivite-

ter, som kan medføre jordforurening. Det er fx

autoværksteder, maskinværksteder, olietanke

over 6 m3 og påfyldningspladser m.m. For

ejendomme hvor regionen har konstateret en

forurening, er det Greve Kommunes ansvar at

forsøge at opklare, hvem synderen er, så de kan

stilles til ansvar.

I Danmark følger vi princippet om, at forure-

neren skal betale for skaderne på miljøet. Det

er derfor vigtigt at finde ud af, hvem der er

ansvarlig. Hvis ikke det er muligt, er det nemlig

skatteborgerne, der skal betale for en oprydning

via den offentlige indsats, der står for oprydning

af jordforureninger. Den offentlige indsats

er i denne sammenhæng regionen, og hvis

forureningen truer vores drikkevand eller men-

neskers sundhed i boliger, børneinstitutioner

eller offentlige legepladser, er det regionen, der

finansierer oprydningen. Ventetiden på opryd-

ning via den offentlige indsats er meget lang, da

de økonomiske ressourcer er begrænsede. Det

betyder, at der kan gå årtier før forureninger, der

ikke er akut truende bliver prioriterede.

Hvis kommunen kan give påbud om oprydning

af en jordforurening, spares der på de begræn-

sede offentlige midler, som regionen har til

rådighed fra staten til oprydning. Til gengæld

er det forurenerne, der skal betale. Jo flere

” Generelt er der sket en holdningsændring blandt danskerne, og vi er blevet bedre til at passe på miljøet.

Gamle olietanke er ofte skyld i jordforureninger

tilfælde, hvor kommunen kan stille nogen til

ansvar for oprydningen, jo bedre. For på den

måde kan flere forureninger blive renset hurtigt

op til gavn for vores fælles miljø og grundvand.

Hvorfor er det vigtigt at få ryddet op?Forurening i jorden kan sprede sig og udgøre en

risiko for vores grundvand, hvilket kan betyde,

at vi må lukke drikkevandsboringer. Allerede nu

har vi steder i Greve, hvor det er nødvendigt at

lave afværgepumpning for at beskytte vores

grundvand, og vi har vandforsyningsboringer,

som er truet af lukning på grund af jordfor-

urening. Forureningen holder sig ikke inde for

matrikelskel og kan spredes til naboer og kan

også give indeklimaproblemer.

Fortidens synderDet er ikke altid let at stille nogen til ansvar for

jordforureningerne, da det ofte er fortidens

synder, vi støder på, og miljømyndigheden kan

kun kræve forurening fjernet, hvis hovedparten

er sket efter år 2000, hvor Jordforurenings-

loven trådte i kraft. Langt de flest forureninger,

vi finder, er gamle. En af årsagerne er, at der

generelt er sket en holdningsændring blandt

danskerne, og vi er blevet bedre til at passe

på miljøet. Denne tendens ser vi også hos de

fleste virksomheder i Greve, når vi kommer på

miljøtilsyn.

55

Butiksejere kan spare penge på at skifte til LED-pærerI efteråret fik 1.266 små og mellemstore butikker i udvalgte kommuner besøg af Energistyrelsens LED-konsulenter. De talte pærerne i butikkerne og udregnede, hvor mange penge den enkelte butiksejer potentielt kan spare ved at udskifte de klassiske elpærer med LED-pærer. Vinylfreak i Roskilde var en af de butikker, der fik besøg.

Af Energistyrelsen

Der er penge at spare for butiksejere, hvis de ud-

skifter de klassiske elpærer med de miljørig tige

LED-pærer. Faktisk viser LED-konsulenternes

beregninger, at den gennemsnitlige besparelse

i de besøgte butikker er på over 50.000 kroner

over syv år. LED-konsulenternes besøg var en del

af Energistyrelsens kampagne ”Mindre strøm –

mere bundlinje”.

Sparer op til 6.000 kroner på fem årI Roskilde fik Dirch Pedersen, der ejer plade-

butikken Vinylfreak, besøg af to LED-konsulen-

ter. Efter en indledende snak om LED-pærer, gav

de sig til at tælle, hvor mange pærer i butikken

der med fordel kunne udskiftes med LED-pærer.

Ti pærer i alt. Selvom det ikke lyder af mange,

kan Dirch Pedersen allerede efter fem år spare

6.262 kroner, og heri er udgiften på ca. 1.000

kroner til nye LED-pærer medregnet. Efter ti år

vil han spare knap 14.000 kroner.

LED-konsulenternes besøg vakte derfor også

begejstring hos Dirch Pedersen: ”Vi fik besøg

af to søde piger fra Energistyrelsen, der talte,

hvad der var af lamper og lynhurtigt regnede

ud, hvor meget vi kunne spare ved at skifte til

LED-pærer. Det bliver alligevel til en del over et

års tid, og det er jo en ganske lille investering

i nye LED-pærer, der skal til. Så det er da helt

sikkert værd at tage med, når det samtidig er

bedre for miljøet.”

Godt for pengepungen og miljøetUd over den åbenlyse økonomiske fordel ved

LED-pærer, er pærerne også bedre for miljøet,

da de bruger mindre energi. Derudover er deres

FORDELE VED LED-PÆRER• Længere levetid: LED-pærer har en levetid

på 15.000-30.000 timer, en sparepære har en levetid på ca. 10.000, og en halogenpære har en levetid på 2.000-3.000 timer

• LED-pærer tænder med det samme• LED-pærer bliver mindre varme og er gode

for indeklimaet• LED-pærer er fri for kviksølv

FIND DIN BESPARELSE HER: http://sparenergi.dk/erhverv/vaaerktoejer/skift-til-led

levetid væsentligt længere end almindelige

elpærers, så man slipper også for at købe og

skifte pærer i tide og utide.

Udregn din besparelse med beregnerenSidder du nu og ærgrer dig over, at din butik

ikke fik besøg af Energistyrelsens LED-kon-

sulenter, er der heldigvis råd for det. Energi-

styrelsens beregningsværktøj kan nemlig findes

på Sparenergi.dk, så enhver butiksejer selv kan

tjekke, hvor mange penge hun kan spare ved

at skifte til LED.

Dirch Pedersen, der er ejer af Vinylfreak på Hersegade 34, 4000 Roskilde.

6

Letbanen er en gevinst for hovedstadenI 2023/2024 ruller Hovedstadens Letbane ud på sin første tur. En ny rapport viser, at letbanen allerede nu tiltrækker investeringer til hovedstads kommunerne langs Ring 3.

Af Glostrup Kommune, Christian Mahrt, Chefkonsulent / presse og kommunikation

Hovedstadsområdet får snart en ny forbindelse

på tværs af S-togslinjerne mellem Lyngby og

Ishøj. Hovedstadens Letbane bliver 28 kilo-

meter lang, får 28 stationer og stopper ved

seks S-togs-stationer og store institutioner som

Herlev Hospital og DTU undervejs. Dermed

bliver hovedstadsområdet bundet sammen på

en helt ny måde.

Og letbanen, som netop er sendt i udbud, har

allerede nu en positiv effekt på væksten og

investeringslysten i de 11 kommuner, som er

med i projektet.

Det viser en ny rapport, som konsulentfirmaet

Incentive har udført for områdets by- og er-

hvervsudviklingssamarbejde, Loop City.

25.000 nye job og 18.500 nye borgereRapporten viser blandt andet, at der på nuvæ-

rende tidspunkt er planlagt ejendomsinveste-

ringer for 20 mia. kr. i alt – i forventning til den

kommende Hovedstadens Letbane. Heraf er de

1,6 mia. kr. allerede investeret. Dertil kommer

udgifterne til køb af grunde. Fra Lyngby til Ishøj

er der planlagt 1,6 millioner kvadratmeter privat

nybyggeri i områderne tæt på letbanen.

Og ifølge Incentive stopper det ikke her. For

erfaringerne fra Europa viser, at letbaner tjener

sig ind med 8-20 gange. Det kan man bl.a. se i

norske Bergen, som åbnede deres nye letbane

i 2010. Et forsigtigt skøn er, at den nye letbane

i hovedstadsområdet vil tiltrække 25.000 nye

arbejdspladser og 18.500 nye borgere de kom-

mende 15-20 år.

”Infrastruktur har stor betydning for, hvor virk-

somheder vælger at lokalisere sig. Der skal være

nem adgang for kunder og medarbejdere, og de

vil også gerne ligge tæt på vigtige institutioner

som fx DTU,” siger Kristian Kolstrup, som er

partner i konsulenthuset Incentive, der står bag

undersøgelsen.

Et milliardboost på vejMorten Bødskov, MF (S) og valgt i Københavns

Omegn, står sammen med blandt andre Jakob

Engel-Schmidt (V) bag gruppen ’Omegnens

Tværpolitiske Letbane Forum’. Her forsøger de

gennem bl.a. konferencer på Christiansborg at

sætte fokus på de muligheder, som letbanen

skaber.

”Letbanen bliver et enormt løft for borgere og

erhvervsliv i Københavns Omegn og Hovedsta-

den. Mange tusinder vil få en lettere hverdag,

når den kollektive trafik styrkes. Letbanen vil

give et milliardboost i investeringer. Der vil blive

← Fyn/Jylland

← Frederikssund

← Farum

HillerødHolte

København

DTU v/Rævehøjvej

v/Lundtofte

v/Akademivej Vest

v/Anker Engelundsvej

v/Lyngbygårdsvej

v/Lyngby Centrum

Lyngby

Buddinge

v/Buddingecenteret

v/Gladsaxevej

v/Gladsaxe Trafikplads

v/Herlev Hospital

v/Islevbro

v/Ejbydal

v/Hersted industripark

v/Glostrup Hospital

Glostrup

v/Strandparkstien

Ishøj

v/Bækkeskovvej

Vallensbæk

v/Vallensbækvej

v/Park Allé vest

v/ Lyskær

Herlev

v/Herlev Hovedgade

v/Dynamovej

v/Gammelmosevej

7

skabt nye arbejdspladser, erhvervs- og bolig-

områder i et omfang, vi ikke har set i mange år.

Rapporten taler et tydeligt sprog. Et sprog om

fremgang,” siger Morten Bødskov.

Byplanlægning rundt om letbanenOgså hos borgmestrene i de 11 letbanekom-

muner er der store forventninger til letbanen.

Ud over at det bliver lettere for borgerne at

komme til og fra områdets store arbejdsplad-

ser, boliger og fritidstilbud, får kommunerne

mulighed for at udvikle områderne omkring

de kommende letbanestationer i højere grad.

De fleste kommuner har allerede store planer

for by- og erhvervsudviklingen, blandt andet

gennem Loop City.

Borgmester i Glostrup Kommune, John Engel-

hardt (V), ser med glæde frem til letbanens

indtog i kommunen.

”I Glostrup ser vi letbanen som den måske

vigtigste dynamo for udviklingen af vores

erhvervsområder. Letbanen spiller også en

afgørende rolle i vores ambitiøse planer for at

udvikle Glostrups bymidte og hele stations-

området. Så letbanen har allerede nu – mange

år før sin jomfrutur – en stor og positiv indfly-

delse på udviklingen i Glostrup,” siger han til

dinletbane.dk.

I nabokommunerne Albertslund og Brøndby

er der også flere projekter på tegnebrættet,

herunder en fornyelse af Hersted Industripark

samt Kirkebjerg-området.

De endelige tilbud fra entreprenørerne forven-

tes at foreligge i november 2017, hvorefter

der kan underskrives kontrakter. Herefter kan

arbejdet med at anlægge letbanen gå i gang.

OM HOVEDSTADENS LETBANE

• Letbanen ruller ud på sin første tur i 2023/2024

• Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj

• Den går igennem otte kommuner og får 28 stationer undervejs

• Der bliver omstigning til S-tog på seks stationer: Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj

• Letbanen kører uden køreplan hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og i weekenden

• 11 kommuner, Region Hovedstaden og staten står bag Hovedstadens Letbane. Kommunerne er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.

• Den største letbanestation bliver Glostrup med over 6.000 passagerer på et hverdagsdøgn. Herefter følger Lyngby, Herlev, Buddinge, v/Lyngby Centrum og v/ Herlev Hovedgade

• Letbanen får en forventet tophastighed på 70 km/t. Gennemsnitshastigheden vil være på ca. 30 km/t, inkl. stop ved stationer

• 13-14 mio. passagerer ventes at bruge letbanen årligt. Til sammenligning havde Kystbanen godt 10 mio. passagerer i 2011

• 4.000 daglige personture forventes at flytte fra bilerne og over i letbanen, når den åbner

• Hver passager forventes at rejse gennemsnitligt 5,5 km på en tur med letbanen

• Prisen på letbanen er ca. 4,4 mia. kr., inkl. 30 pct. reserver. Hertil kommer ca. 1,3 mia. kr. til indkøb af tog m.m.

• Der kan være 200-230 mennesker i et letbanetog. Det svarer til cirka fire bybusser.

Læs mere på dinletbane.dk

TIDSLINJE

• 2016: Anlægsloven blev vedtaget i Folketinget 31. maj 2016

• 2016-2017: Anlægs- og driftskontrakter blev sendt i udbud 20.oktober 2016

• 2016-2017: Møder om ekspropriation ind-ledes med grundejere

• 2017: Forhandling og evaluering af tilbud på de i alt otte kontrakter

• 4. kvartal 2017: Endelig ejergodkendelse af kontrakter og projektet

• 2017-2018: Ekspropriationsforretninger

• 2018: Forventet start på ledningsomlægnin-ger

• 2018-2019: Forventet start på anlægsarbejde

• 2023/2024: Forventet åbning af letbanen

8

Kort nytDefekte olieudskillere Miljøstyrelsen har undersøgt olieudskillere i

Danmark. Undersøgelsen viser, at der ca. findes

27.000 olieudskillere i Danmark. Omkring 75%

af olieudskillerne, svarende til ca. 20.000 olie-

udskillere, er af ældre dato (anlagt før 1990).

Mindst 35% af de ældre olieudskillere, svarende

til ca. 7.000 udskillere er formentlig utætte og

kan medføre et potentielt jordforureningspro-

blem. Projektet bliver fulgt op med en mere

detaljeret undersøgelse, der skal give et bedre

grundlag for at vurdere problemets omfang og

pege på, hvordan problemerne løses.

Kilde: www.mst.dk

Træ til kommuner og regioner skal være bæredygtigtKommuner og regioner i Partnerskabet for

Offentlige Grønne Indkøb stiller nu krav om, at

det træ, de køber ind, skal være bæredygtigt.

Kravet om bæredygtighed gælder for alle 16

medlemmer af Partnerskabet for Offentlige

Grønne Indkøb, som blandt andet tæller 14 af

de største kommuner og regioner i Danmark.

Med målet følger partnerskabet op på den

statslige forpligtelse til at købe bæredygtigt træ.

Kravene til det indkøbte træ er:

• Det skal være dokumenteret bæredygtigt.

• Træprodukter skal være dokumenteret miljø-

rigtige i henhold til miljømærkerne eller

lignende.

• Opfølgning kan ske ved at pålægge leveran-

døren at skaffe dokumentation for anvendte

mærkningsordninger, fx FSC, PEFC, Blomsten

eller Svanen.

Partnerskabet har målsætninger inden for ti

produktkategorier. Partnerskabet køber ind for

50 milliarder kroner om året, og står for mere

end 40 procent af alle danske kommuners

samlede indkøb.

Se mere på http://www.gronneindkob.dk/.

Kilde: www.mst.dk

Vejledning om B-værdier Miljøstyrelsen har udgivet en ny vejledning

om B-værdier. B-værdien (bidragsværdi) er

en grænse værdi for den enkelte virksomheds

bidrag til luftforureningen i omgivelserne.

Vejledningen indeholder en liste over de gæl-

dende B-værdier, fastsat indtil 2016 samt de

retningslinjer og definitioner, som anvendes ved

fastsættelse af B-værdier. B-værdierne anvendes

blandt andet i forbindelse med dimensionering

af skorstens- og afkasthøjder og skal anvendes

i tæt sammenhæng med Luftvejledningen fra

Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen, Vejledning nr. 20, 2016.

Kilde: www.mst.dk

8

Belysningsbranchen, nedrivningsbranchen og cirkulær økonomi - tilskudsordning Lysfabrikanter kan tjene penge på at sælge

samlede belysningsløsninger i høj kvalitet. På

den måde køber kunderne ikke blot et produkt,

men en service, som omfatter drift og reparation

af lamper og pærer. Og når et hus rives ned, kan

nedrivningsvirksomheden genbruge og genan-

vende træ, mursten og beton, så ressourcerne

ikke går til spilde. Miljøstyrelsen støtter små og

mellemstore virksomheder med i alt 2,2 mio.

kr. til konkrete projekter under overskriften Cir-

kulær Forretning. Projekterne skal både styrke

virksomhedernes konkurrenceevne og levere

miljøgevinster. Tovholderne på projekterne er

brancheorganisationerne.

Nærmere oplysninger hos: Miljøstyrelsen, Rune

Gleerup, tlf. 7254 41 17, e-mail: rugle@mst.dk

Kilde: www.mst.dk

9

Af Marie Førby, Miljøavissamarbejdet

Planen indeholder en beredskabsalarm, som

advarer borgere og virksomheder med en SMS,

når der er udsigt til skybrud eller vedvarende

regn over en længere periode.

Kraftige regnskyl og mere stormKlimaforandringer betyder, at vi i Danmark får

mildere vintre med mere regn og varmere somre

med lange tørkeperioder og kraftigere regnskyl.

Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde og

stormstyrke er stigende, ligesom den globale

opvarmning betyder en vandstandsstigning i

havene omkring Danmark. Alt dette skaber en

større risiko for oversvømmelse forårsaget af

skybrud og stormflod, og Køge Bugt er blevet

udpeget som et af Danmarks oversvømmelses-

truede områder.

Som virksomhed i Greve Kommune er det derfor

vigtigt at tage sine forbehold, da grundejere

selv har ansvaret for at sikre egen matrikel mod

oversvømmelse fra skybrud og stormflod.

Varsling via smsDet lokale forsyningsselskab KLAR Forsyning

har oprettet et beredskab, som bliver aktiveret,

når der varsles skybrud eller længere perioder

med meget regn. Beredskabet er baseret på

planer for, hvordan afløbssystemernes kapacitet

udnyttes bedst muligt, og indeholder ligeledes

et varslingssystem til borgere og virksomheder.

KLAR Forsyning holder sig orienteret døgnet

rundt og advarer borgere og virksomheder, når

der opstår situationer, hvor der er stor risiko for

oversvømmelse af flere ejendomme. Opstår der

vejrsituationer hvor forhøjet grundvandsstand,

forventning om ekstreme nedbørsmængder

eller forhøjet vandstand i Køge Bugt kan ud-

vikle sig og medføre oversvømmelser, udsen-

der forsyningsselskabet en beredskabsalarm

til borgere og virksomheder i Solrød, Greve,

Køge og Stevns. Som borger eller virksomhed

i disse kommuner er du automatisk tilmeldt

vores beredskabsalarm, og du vil blive tilsendt

en SMS, hvis din matrikel kan blive berørt af

oversvømmelsen. SMS-beskeden vil henvise til

forsyningsselskabets hjemmeside, hvor man

kan finde en detaljeret besked om situationen.

Beskeden kan sendes til en enkelt vej, et helt

område eller hele kommunen.

SMS-systemet opdateres dagligt, men har du

hemmeligt nummer eller taletidskort, er det

nødvendigt at tilmelde sig varslingssystemet

ved at kontakte forsyningsselskabet. Det er

muligt at tilmelde flere mobiltelefonnumre ved

at kontakte KLAR Forsyning, og det er også

muligt at afmelde telefonnumre fra tjenesten.

Varsel så du kan nå at forebyggeTanken med beredskabsalarmen er, at matri-

kelejere skal advares i så god tid, at de selv har

mulighed for at gøre noget for at forebygge

oversvømmelse af eget hjem/virksomhed forud

for en kritisk vejrsituation. Det kan være en

fordel at lave en beredskabsplan for egen bo-

lig, som kan sættes i værk ved varsling. Planen

kan eksempelvis indebære at købe sandsække,

lukke for afløb manuelt og/eller at inspicere

højvandslukkere.

Den SMS-service, som KLAR Forsyning yder, er

gratis, og forsyningsselskabet tager ikke ansvar

for skader ved oversvømmelser, som der forud

ikke er meddelt risiko for med en SMS. Det

kan derfor være en fordel at tilmelde sig DMI’s

områdevarsler for kraftig regn og skybrud. Dette

kan gøres på DMI’s hjemmeside.

Virksomheder i Greve varsles ved risiko for skybrudKlimaforandringerne skaber større risiko for ekstreme vejrforhold. Derfor har KLAR Forsyning lavet en beredskabsplan, som aktiveres, når der varsles risiko for oversvømmelse.

10

Vi bor og arbejder ovenpå vores grundvandBåde borgere og virksomheder bor oven på grundvandet, som forsat skal være rent, og derfor skal vi alle være med til at passe på det.

Af Miljøavissamarbejdet og Peter Hegel, Greve Kommune

Alle i Greve – og resten af Danmark – forventer

at der kommer rent vand ud af hanen, når vi

åbner den, og sådan skal det også forsat være.

Det kræver dog en fælles indsats for at passe

på vores grundvand og holde øje med, om

vandet har den gode kvalitet, vi ønsker og

forventer.

Det vand, der drikkes og bruges i Greve Kom-

mune (og lidt af det der bruges i København),

indvindes også under Greve, og det betyder, at

næsten alt det vand, der falder i Greve, på et

tidspunkt ender i grundvandet. Det gør, at der

skal være fokus på alle arealer i kommunen

også i erhvervs kvartererne, så der ikke sker en

forurening af jord og grundvand.

Grundvandet i Greve – og det meste af Vesteg-

nen – er fra naturens side ikke særlig godt

beskyttet. Der er kun forholdsvise tynde lerlag

i jorden over grundvandsmagasinerne, og det

gør det nemmere for eventuelle forureninger

fra jordoverfalden at komme i kontakt med

grundvandet og dermed sprede forureningen.

Naturstyrelsen har foretaget en national kort-

lægning af grundvandsressourcerne i Danmark

gennem de sidste år, også på Vestegnen, som

har mundet ud i udpegninger af fx indvindings-

oplande og indsatsområder. På baggrund af

11

de udpegede arealer, der dækker hovedparten

af Greve Kommune, skal hver kommune ud-

arbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyt-

telse og beskrive, hvilke tiltag der konkret skal

sættes i værk – eller forsætte – for at beskytte

områdets grundvand. Greve Kommune arbejder

med indsatsplanen de kommende år.

Selv om der er tid til at reagere, er det ofte ret

dyrt fx at lave en ny boring, hvis der kommer

forurening i en eksisterende boring. Andre løs-

ninger for at opnå bedre vandkvalitet er også

forbundet med store omkostninger, så det er

klart mest rentabelt, hvis man helt kan undgå, at

forureninger opstår. Derfor er der stor fokus på

at forebygge forureninger af jord og grundvand

– og det er her, både borgere og virksomheder

kan gøre en forskel.

Sprøjtemidler – til bekæmpelse af ukrudt, mos

mm – er et af den type stoffer, der ofte kan

forurene grundvandet. Undgå så vidt muligt at

bruge sprøjtemidler ved pleje af virksomhedens

arealer – læs evt. mere om, hvorfor og hvordan

du undgår sprøjtemidler på hjemmesiden http://

vandigrunden.dk/

Opbevaring af kemikalier og flydende

råvarer er et andet fokuspunkt, idet spild eller

uheld med disse stoffer kan føre til forurening

af jord og grundvand. Sørg for at opbevare

disse stoffer i tætte beholdere og altid på tætte

underlag (fx beton) med opkant eller på/i spild-

bakker. Opbevaring kan ske både indendørs

og udendørs, men skal være overdækket, så

opsamlingskapaciteten ikke fyldes op med

regnvand og lign. Beholderne bør være hævet

over underlaget, så I hurtigt opdager, hvis der

er et spild eller en utæthed.

Flydende farligt affald (fx olieaffald eller lign.)

skal opbevares lige som kemikalier m.m. (se

ovenstående), og flydende affald kan udgøre

en ekstra risiko, da fx blanding af stoffer kan

være mere forurenende end de enkelte stoffer.

Spildevand kan også medføre forurening,

hvis det indeholder kemikalier, oliestoffer eller

andet og siver ud af kloakkerne eller måske

ledes til regnvandssystemet og videre til vand-

løb eller søer. Derfor skal der være fokus på at

spildevand ikke ledes til regnvandskloakker (der

kun er beregnet til uforurenet regnvand), og at

spildevandskloakkerne er tætte, så spildevandet

ledes helt til rensningsanlægget og ikke siver

ud undervejs. Inde på virksomhedens grund er

det virksomhedens eget ansvar, at kloakkerne

er tætte. Hvis I har kemikalieholdigt spildevand,

kan det være hensigtsmæssigt med en inspek-

tion af kloakken indimellem, så eventuelle

utætheder kan opdages og udbedres.

Når Greve Kommune kommer på miljøtilsyn på

virksomhederne, er forebyggelse af jord- og

grundvandsforurening et af de forhold, vi har

meget fokus på. I er altid velkomne til at kon-

takte Miljø for vejledning, hvis I har spørgsmål,

eller I overvejer nye tiltag.

Hvis der opstår akut spild eller uheld, så kontakt

straks Miljømyndigheden (4397 9448) og/eller

Beredskabet på 112, så uheldets omfang kan

begrænses mest muligt og håndteres hurtigt,

da det giver den mindste forurening.

HVAD KAN I SELV GØRE?• Undgå at bruge sprøjtemidler• Opbevar olie og kemikalier sikkert• Opbevar affald (især flydende affald) sikkert• Sørg for at jeres kloakker er tætte• Led kun uforurenet regnvand til regnvands-

kloakker

GREVE KOMMUNES MILJØAVIS udgives 4 gange årligt Redaktion: Greve Kommune, Natur & Miljø, www.greve.dkAnsvarshavende redaktør: Bettina Osmark - bos@greve.dkMiljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Greve Kommune og Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Solrød Kommuner.Oplag: 1.830 stk.Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed) og OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.

B

Miljøavisen lukkerEfter tre år lukker Miljøavisen i Greve.

Vi håber, at I har været glade for de artikler, vi

har leveret til jer gennem årene.

Husk at har I spørgsmål til miljøet, er I altid

velkomne til at kontakte Natur & Miljø teamet

i Greve Kommune.

Mail: teknik@greve.dk

Telefon: 4397 9448

Find dit nye kontor i Greve lige herI ErhvervsCentret i Greve har du mulighed for

at leje et eller flere kontorer til din virksomhed.

Vores kontorer er fra 14 m² - 134 m², alle lyse

og venlige og placeret i et af Greves grønne og

attraktive erhvervsområder tæt på motorvejen

og kun 20 minutters kørsel til København cen-

trum og Københavns Lufthavn.

ErhvervsCentret er et præsentabelt erhvervshus

med høj personlig service i særklasse, super

gode faciliteter, adgang til flotte mødelokaler,

fælles kantine, fri parkering m.m. Kun tre må-

neders opsigelse!

Det er muligt at slå kontorer sammen, så du

får den plads, du ønsker. Prisen vil da være den

samme pr. m2.

Ring til os eller kig forbi for nærmere informa-

tion om de enkelte kontorer og vores dejlige

hus. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere om ErhvervsCentrets ledige

kontorer og mødelokaler, så kontakt Henriette

Sindlev Andersen på mail: hsa@greve.dk eller

telefon: 36915009.

http://erhvervscentret.greve.dk/ErhvervsCentret.aspx