Abena Information september 2009

8
Side 2 Håndhygiejne - hvor svært kan det være? Side 4 Plejecenter Dybbøl har styr på hygiejnen Side 6 Sådan udfører du en korrekt håndhygiejne Side 8 Updates INFORMATION September 2 0 0 9 Tema Håndhygiejne

description

Abena Information

Transcript of Abena Information september 2009

Page 1: Abena Information september 2009

Side 2

Håndhygiejne - hvor svært kan det være?

Side 4

Plejecenter Dybbøl har styr på hygiejnen

Side 6

Sådan udfører du en korrekt håndhygiejne

Side 8

Updates

INFORMATIONSeptember 2 0 0 9

Tema Håndhygiejne

Page 2: Abena Information september 2009

Undersøgelser viser, at hygiejnen hos danskerne i almindelighed nemt kan blive bedre. Alene en forbedret håndhygiejne vil kunne spare hver enkelt og samfundet for mange sygedage og betydelige øko- nomiske tab. Abena har fokus på hånd- hygiejne og råder over specialister, som kan hjælpe virksomheder, kunder og brugere til en mere effektiv håndhygiejne.

Der er i de senere år foretaget en række forsøg inden for den offentlige sektor, på hospitaler og i børnehaver landet rundt. Resultaterne er skræmmende, men en- tydige: Vi er generelt for dårlige til at vaske hænder. Alene på danske sygehuse konstateres der årligt omkring 80.000 tilfælde af infektioner, og beregninger viser, at samfundet vil kunne spare om- kring 16 mia. kr. over en femårig periode ved en mere gennemført og effektiv hånd-hygiejne i sundhedssektoren. De fleste infektioner er heldigvis ret harmløse, men de er altid ubehagelige. Resten er til gengæld af mere alvorlig karakter, og de koster sundhedsvæsenet mange res- sourcer.

Derfor er der øget fokus på betydningen af en højere standard inden for håndhygiejne. Abena deltager aktivt i udvikling af nye hygiejneprodukter og i informationsarbej- det om forbedret hygiejne.

Specialist i hygiejneRikke Merrild Nygaard er Abenas produkt- specialist i håndhygiejne, handsker og hudplejeprodukter. Rikke er oprindeligt uddannet laborant, og hun har derefter taget uddannelsen som ledende auditør i infektionshygiejne hos Dansk Standard. Senere arbejdede hun som registrerings-assistent i en medicinalvirksomhed, bl.a. med produktgodkendelser som arbejds-område. Sideløbende har hun arbejdet i familiens firma, der beskæftigede sig med salg af handsker, og i en årrække som selvstændig med egen virksomhed i handskebranchen.

Rikke Merrild Nygaard tiltrådte som produktspecialist hos Abena i 2008, og repræsenterer Abena i Landsforeningen for Bedre Hygiejne.

De rigtige produkter”Min opgave er kort fortalt, at finde eller være med til at udvikle produkter, der optimalt lever op til brugernes og kundernes krav inden for hudpleje, handsker og personlig hygiejne”, forklarer Rikke Nygaard. ”Det kan fx dreje sig om opfyldelse af særlige standarder, som EN 1500, der vedrører håndhygiejne”.

Dertil kommer specifikke krav fra kunder og brugere. Det kan være krav til maksi-malt indhold af et bestemt indholdsstof eller krav om begrænset indhold af en anden ingrediens, fx i håndsæbe eller

creme. ”Abena stiller bestemt også egne krav til produkterne, og det er vigtigt for os, at vi altid er forud for brugernes og myndighedernes krav til kvalitet”, fastslår Rikke Nygaard.

Høje krav til produktsikkerhedAbena agerer i en række lande verden over, og der kræves derfor en særlig indsats, når myndighederne i forskel-lige lande stiller uensartede krav til produkterne. ”Det er bl.a. derfor, at vi er særdeles omhyggelige med udvælgelse af nye produkter”, forklarer Rikke Nygaard.

Håndhygiejne – hvor svært kan det være?

Rikke Merrild Nygaard er produktspecialist i handsker, håndhygiejne og hudplejeprodukter hos Abena. Hun står bl.a. for udvælgelse af leverandører og produkter.

2

Page 3: Abena Information september 2009

Udvikling af nye produkter”Det er ikke altid, at leverandørerne kan tilbyde de produkter, vi ønsker os”, for- klarer Rikke Nygaard. ”Derfor sker det ofte, at vi går i samarbejde med en leve-randør om udvikling af et nyt produkt, som fx en ny type handske eller et nyt hudplejeprodukt, som vi har afdækket et behov for”, forklarer hun. ”Det er den tætte kontakt til kunder og brugere, der er den væsentligste inspiration i vores arbejde. Det er ofte i det daglige brug af produkterne, man får øjnene op for nye muligheder”, fastslår Rikke Nygaard og tilføjer: ”Derfor har kontakten til personale og brugere en meget stor betydning for vort arbejde med udvikling af nye og bedre produkter”.

Vigtigt at bruge produkterne korrekt”Håndhygiejne omfatter både håndvask, desinfektion og korrekt brug af handsker i det daglige arbejde”, fastslår Rikke Nygaard. ”Vi bruger rigtig mange res-sourcer på information om hygiejne. Det er ikke nok at levere de rigtige produkter, hvis hygiejnen skal forbedres. Det er mindst ligeså vigtigt, at produkterne også bliver anvendt korrekt”, mener hun.

Rådet for Bedre Hygiejne sætter fokus på hygiejne i dette efterår, og i forbindelse med arrangementet har Abena udarbej- det en informationsbrochure om hånd- hygiejne, der henvender sig til voksne. Abena har også fremstillet undervisnings- materiale om håndhygiejne til brug i børnehaver og skolernes mindste klasser.

Undervisning i håndhygiejneSom produktspecialist har Rikke Nygaard også ansvaret for undervisning i hånd-hygiejne, hudpleje samt korrekt brug af handsker. Hun underviser både Abenas egne konsulenter samt brugere i fx hjemmeplejen, personale på plejehjem samt i køkkener.

”Det er vigtigt at få forklaret, hvordan man sikrer sig bedst mod overførsel af smitte og bakterier”, mener hun. ”Ofte er det helt praktiske ting. Hvorfor det er vigtigt at fjerne fingerringe, inden man vasker eller desinficerer, og hvorfor hænderne skal være fuldstændig rene, inden man tager handsker på”.

Rikke Nygaard medbringer udstyr, der dokumenterer, om brugerne har vasket eller desinficeret hænderne korrekt, og deltagerne i undervisningen bliver ofte overraskede over resultaterne. ”Vi bruger et kontraststof, som kun kan ses i UV-lys”, forklarer hun. Lyset afslører, hvor på hænderne urenheder og bakterier kan skjule sig, hvis man ikke er tilstrækkelig omhyggelig med håndvask og desin- fektion.

Brug af handsker”Det er vigtigt at bruge handsker i alle tilfælde, hvor der er risiko for krydskontaminering, altså overførsel af smitte eller urenheder fra personale til patient og omvendt”, forklarer Rikke Nygaard. ”Det kan typisk være ved udfø-relse af personlig hygiejne hos syge eller demente brugere. Her bruges handsker

både af hensyn til personalets personlige sikkerhed og af hensyn til brugerens sikkerhed”, fastslår hun.Rikke Nygaard mener, det er vigtigt at vælge den rigtige type handske til hver enkelt opgave. ”Det kan lyde indlysende, men det er faktisk meget betydningsfuldt, at man bruger den rigtige størrelse handske. Handsken skal passe perfekt til brugerens hånd”, forklarer hun. Det giver et bedre greb, og man mindsker risikoen for infektioner. Desuden er man mere tilbøjelig til at beholde handsken på i længere tid, hvis den fungerer godt.

Grundlæggende står valget mellem hand-sker, der er fremstillet af vinyl, latex eller nitril. Vinylhandsker har mange anvendel-sesmuligheder, men de er ikke velegnede, når man er i kontakt med kropsvæsker, fordi materialet kan udvide sig ved brugen og danne usynlige, mikroskopiske porer i overfladen. Latexhandsker er meget elastiske, og de kan næsten føles som en del af ens egen hud. Latexhandsker føles behagelige at arbejde med, og de yder en særdeles god beskyttelse imod kropsvæsker. Nitrilhandsken er en god allround-handske, der både kan bruges til håndtering af medicin og kemikalier samt til kortere rengøringsopgaver.

Rikke Nygaard anbefaler, at man an- vender en tynd bomuldshandske under nitrilhandsken, hvis man skal bruge hand- skerne i mere end 10 minutter ad gangen. På den måde undgår man, at det varme og fugtige klima inde i handsken irriterer huden.

Abena har fremstillet informations-materiale og undervisningssæt om bedre håndhygiejne til børn i forskellige aldre. Materialet er målrettet børn i alderen 3-6 år samt skolebørn fra 0.-4. klassetrin.

Lær a

t vaske dine hænder rigtigtLæ

r at vaske dine hænder rigtigt

Abena handsker til enhver opgave.

3

Page 4: Abena Information september 2009

Der bliver vasket hænder, hver gang en medarbejder forlader en lejlighed for at gå ind til den næste beboer på gangen, og alle medarbejdere går rundt med en flaske spritgel i lommen til desinfektion efter håndvask. Plejecenter Dybbøl ved Sønderborg har styr på rutiner og for-holdsregler i forbindelse med hygiejne. Hygiejne er jævnligt på dagsordenen ved interne møder, og der er skiltning fra Sundhedstyrelsen overalt på toiletter og i alle centrets boenheder.

God hygiejne er en del af hverdagenPå Plejecenter Dybbøl er der system i rengøringsplan, forskrifter for håndhygi-ejne og almindelige hygiejniske forholds-regler i forhold til beboerne. ”I alle beboeres badeværelser hænger der sæbe og sprit på væggen til hånd-vask og desinfektion, så der er ingen und-skyldning for at springe rutinerne over”, mener Alis Hansen, der er en af de to daglige ledere på Plejecenter Dybbøl. ”Alle medarbejdere er uddannede, og de ved, at vi skal holde en høj standard, når det gælder håndhygiejne og hygiej- niske forholdsregler.

En del af vores medarbejdere har tidligere arbejdet på sygehus, så de er i høj grad fortrolige med kravene til hygiejne. Desuden gør vi hinanden opmærksomme på eventuelle fejl eller mangler”, forklarer hun.

Reglerne for hygiejne er nedskrevet i centrets ”Hygiejnebog”, og medarbejderne kan trække på centersygeplejersken, hvis de har spørgsmål. Desuden kan Pleje- center Dybbøl benytte sig af rådgivning fra Sønderborg Kommunes hygiejne-sygeplejerske i situationer, hvor det er nødvendigt. Endvidere følger Plejecenter Dybbøl de gældende regler og anvisninger fra Statens Serum Institut, Sundheds-styrelsen og Fødevarestyrelsen.

God dialog om hygiejne”Vores medarbejdere er rigtigt gode til at henvende sig, hvis de har spørgsmål i forbindelse med hygiejne”, mener Alis Hansen. ”Det gælder fx, hvis en beboer har fået problemer med diarre eller eksem. Så drøfter vi, hvilke forholdsregler vi skal tage i det aktuelle tilfælde. Det sker både imellem ledelse og medarbejdere og imellem medarbejderne indbyrdes”, forklarer hun.

Håndhygiejne har høj prioritetHåndvask og hånddesinfektion udføres før og efter beboerkontakt, før rene opgaver, efter urene opgaver, som fx nedre toilette, samt efter brug eller skift af handsker. ”Grundlæggende sker hånddesinfektion efter håndvask, når eventuel synlig for- urening er fjernet ved en grundig hånd- vask”, forklarer Alis Hansen.

Medarbejderne sørger for, at beboerne vasker hænder inden måltiderne, og beboere med særlige problemer får ekstra hjælp til hygiejnen.

Der er særlig opmærksomhed på hånd-hygiejne i forbindelse med tilberedning af fødevarer og berøring af fødevarer i køleskab. Plejecentret har dog ingen specielle forholdsregler i forbindelse med besøgende. ”Beboernes lejligheder er deres egne private områder, og vi kan ikke blande os i deres besøg af bekendte eller pårørende”, erklærer Alis Hansen. ”Vi skal primært sørge for at beskytte os selv, når vi går fra stue til stue”, mener hun.

Der anvendes i vid udstrækning handsker af vinyl, latex eller nitril til beskyttelse af medarbejderne. Det gælder både ved udførelse af personlig hygiejne hos bebo- erne og fx ved indsmøring af creme, der kan indeholde hormoner eller lignende stoffer, som medarbejderen bør undgå at komme i kontakt med. Desuden bruger medarbejderne masker og beskyttelses-briller i de tilfælde, hvor Sundhedsstyrel-sen anbefaler det.

Særlig beskyttelsePersonalet anvender ofte heldragt med handsker til beskyttelse, hvis en beboer har alvorlige problemer med fx diarré eller sår. Efterfølgende bliver der foretaget en

Plejecenter Dybbøl har styr på hygiejnen

Alis Hansen er den ene af de to daglige ledere på Plejecenter Dybbøl i Sønderborg. Hun har tidligere arbejdet på sygehus og er meget opmærksom på forebyggelse af hygiejneproblemer.

Plejecenter Dybbøl er et af Sønderborg Kommunes 11 plejecentre. Den smukke gårdhave ligger midt i bygningskomplekset.

4

Page 5: Abena Information september 2009

En daglig leder med solid erfaring

grundig håndvask og hånddesinfektion, og beskyttelsesdragten bliver efterladt i be- boerens lejlighed efter brug. Dette sker både for at beskytte hinanden og cen- trets beboere mod en eventuel smitte-overførsel.

Forebyggelse af hygiejneproblemerHvis der skal ske indflytning af en ny beboer med særlige problemer, bliver de praktiske forholdsregler indledningsvist drøftet på et morgenmøde og senere i gruppen i den boafdeling, hvor beboeren skal flytte ind. Der bliver fremstillet print af den nye beboers journal inden indflytningen, så hele personalet kan blive orienteret om eventuelle særlige forholdsregler. Materialet bliver herefter makuleret i forbindelse med indflytningen, så uvedkommende ikke får adgang til oplysninger fra journalen.

Desinfektion af instrumenter og remedierHvis en beboer har gennemgået en behandling i sin lejlighed, fx i forbindelse med sårpleje, bliver instrumenter og re-medier normalt desinficeret i lejligheden. Hvis der er tale om mere omfattende for- urening, bliver instrumenterne sendt til desinfektion på det lokale sygehus, der har indarbejdede rutiner for sterilisation af sygepleje- og lægeinstrumenter.

Håndtering af laboratorieprøverNår der skal afleveres en urinprøve fra en beboer til en nærmere undersøgelse på laboratorium, tages der særlige for- holdsregler. Alle laboratorieprøver embal- leres forsvarligt i en plastpose, opbevares under køl i centrets depot, og de behandles som potentielt smittefarlige.

Tøj, linned og rengøringI forbindelse med indfytning får hver beboer på Plejecenter Dybbøl tilbudt at købe en pakke med beklædning og sengetøj, som centret får vasket på et fælles vaskeri. Hvis beboeren ønsker at beholde sit private linned, må beboerens pårørende sørge for regelmæssig vask.Den daglige rengøring foretages af centrets 4 husassistenter, der alle har fået en grundig oplæring på stedet. Rengøringsarbejdet styres af en serviceleder, der fordeler ansvaret for opgaver på hver enkelt medarbejder. Det kan være gulvvask i fællesopholdsrum, tømning af affald eller rengøring i beboernes lejligheder. Der er fastlagt et detaljeret program for hver enkelt medarbejder for alle ugens dage.En særlig servicemedarbejder tager sig af gulvvask på gangarealerne og bort-skaffelse af affald fra boenhederne.

Holder øje med den nye influenzaI øjeblikket er vi meget opmærksomme på den nye H1N1-influenza, og vi har hængt skilte med instruktion fra Sund-hedsstyrelsen op på toiletter og i hver enkelt boenhed”, forklarer Alis Hansen. Heldigvis har Plejecenter Dybbøl endnu ikke haft konstaterede tilfælde, selvom et par personer har været under observa-tion i den seneste tid.

Grundig kontrolEn institution som Plejecenter Dybbøl får jævnligt kontrolbesøg af flere forskellige myndigheder. Både Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Arbejdstilsynet og Fødevarestyrelsen aflægger hver et anmeldt og et uanmeldt besøg i løbet af året. Eventuelle bemærkninger bliver fulgt op fra gang til gang. Fx påtalte Fødevarestyrelsen i forbindelse med et besøg, at der manglede fliser eller anden rengøringsvenlig overflade på et vægareal i køkkenet. Der blev herefter sat vægfliser op, og løsningen blev godkendt ved det efterfølgende kontrolbesøg.

”Vi har allerede fået et par Elite Smiley’er, og det er vi selvfølgelig stolte af alle sammen”, konstaterer Alis Hansen. ”De to nye boenheder har også fået Smiley’er. De har kun været i brug siden sidste år - men jeg er sikker på, at vi nok skal holde standarden”, forudser en glad Alis Hansen.

Alis Hansen blev oprindeligt uddannet sygehjælper i 1988- 89, og hun har efterhånden arbejdet i plejen i over 24 år. I 1995 gennemførte hun uddan- nelsen som Social- og sundheds-assistent. Alis Hansen har arbejdet på Sønderborg Sygehus som praktik-vejleder på medicinsk afdeling i over 4 år, på en børneafdeling samt på en narkoseafdeling i 5 år. Endelig har hun arbejdet i hjemmeplejen i en årrække. Hun er i dag den ene af de to daglige ledere på Plejecenter Dybbøl ved Sønderborg. Plejecentret har i alt 60 beboere, heraf 8 voksne med særlige behov. I 2008 blev to nye boenheder taget i brug. Plejecenter Dybbøl er den daglige arbejdsplads for ca. 150 medarbejdere.

Plejecentret tager risikoen for influenza-smitte alvorligt. Her et opslag med instruktion om forholdsregler til personalet.

5

Page 6: Abena Information september 2009

Statens Serum Institut har oplistet et sæt enkle regler, som gør det lettere at holde en god hygiejnisk standard i det daglige arbejde. Du kan læse mere på www.ssi.dk

Brug den ”nye” metode – hånddesinfektion Håndhygiejne kan udføres som hånd-desinfektion og håndvask. Der er en lang tradition for at anvende håndvask, som den foretrukne metode, men i dag anbe-fales det at bruge hånddesinfektion i langt de fleste situationer.

Hånddesinfektion skal således være dit første valg før alle rene procedurer og efter alle urene procedurer, hvor dine hænder er tørre og ikke synligt for- urenede.

Dette fordi hånddesinfektion i forhold til håndvask er hurtigere at bruge, er mere effektivt til at dræbe mikroorganismer og er mere skånsomt mod hænderne. Desuden kan hånddesinfektionsmiddel placeres tæt på det sted, hvor du har brug for det, og det er uafhængigt af vask og tekniske installationer.

Hvorfor er det så vigtigt at forbedre håndhygiejnen?Fordi mikroorganismerne er overalt. Man kan ikke se dem, men de er overalt. Både i miljøet omkring os og på os. En person med normal hud afgiver i gennemsnit 106 hudpartikler i døgnet, som indeholder levende mikroorganismer.

Fordi hænderne giver smitten videreHænderne er vort vigtigste arbejdsred-skab: Det er dem, vi rækker frem mod patienter og kolleger, når vi samarbejder. Det er med dem, vi byder velkommen, undersøger, behandler, plejer, lindrer og udtrykker vores professionelle omsorg. Men det er også hænderne, der bringer smitten videre. Hænderne har altså en dobbeltrolle i vort arbejde: Dels som vores omsorgsfulde kontakt til omverdenen. Dels som en væsentlig faktor i både den direkte og indirekte kontaktsmitte.

Sådan bruger du handskerHandsker skal bæres ved enhver risiko for kontakt med blod, sekreter og eks-kreter. Hænderne skal være rene og tørre, når handskerne tages på. Efter handskebrug skal hænderne enten des-inficeres eller vaskes.

Sådan udfører du enkorrekt håndhygiejne

Du skal være opmærksom på, at du stadig skal vaske dine hænder, hvis du er blevet synligt forurenet med blod, sekreter eller ekskreter.

Påfør desinfektion som illustreret i minimum 30 sekunder

Vigtigt

6

Page 7: Abena Information september 2009

Fokus på håndhygiejne 14. - 18. septemberRådet for bedre hygiejne står bag initiativet ”Hygiejneugen 2009”, som løber af stabelen den 14.-18. september. Årets tema er håndhygiejne, et emne, som desværre kun er blevet mere aktuelt på baggrund af den nye A-influenzaepidemi. Aktiviteterne består både af lokale og landsdækkende initiativer. Abena sætter fokus på håndhygiejne op til Hygiejneugen og er aktiv med information. Bl.a. har Abena taget initiativ til udarbejdelse af informationsmateriale om håndhygiejne for voksne med folderen ”Tag hånd om hygiejnen”. Informationsfolderen giver praktiske og anvendelige råd om hånd- hygiejne og hånddesinfektion, og den bliver distribueret blandt virksomheder og brugere.

Du kan få tilsendt folderen gratis ved henvendelse til Abena på telefon 74 31 18 10. Læs mere om fokusugen på www.bedrehygiejne.dk

Sådan vasker man hænderne korrekt Undersøgelser viser, at kun omkring 30% af den voksne befolkning vasker hænder på den korrekte måde. Sådan gøres det: Tag fingerringe af. Skyl hænderne under tempereret vand. Kom sæbe på hænd-erne, fordel sæben godt, og vask hænd- erne i ca. 15 sekunder. Vær særlig op-mærksom på, at få vasket fingerspidser og negleområder. Det kan også være nødvendigt at vaske håndled og under-arme. Skyl til sidst hænderne og eventuelt underarmene omhyggeligt fri for sæbe under håndvarmt, rindende vand. Tør hænderne grundigt, fx i et papirhånd-klæde.

Derfor skal man tørre hænderne efter håndvask85% af alle mikroorganismerne over-føres via fugtige hænder, hvorimod det kun er 0,06% ved tørre hænder. Et vådt håndklæde er et ideelt grundlag for vækst af mikroorganismer. Her kan rene, vaskede hænder blive smittet, når de tørres med et kontamineret håndklæde.

Derfor anbefales det at bruge engangs-papirhåndklæder med tilstrækkelig op- sugningsevne. Varmluftstørrere kan være en smittekilde på grund af luftcirkulatio-nen. Desuden kan en lufttørring tage så lang tid, at man fristes til at tørre hænder på tøjet eller lignende. Fugtige hænder kan også bidrage til hudirritation.

Abena står bag udgivelsen af folderen ”Ta’ hånd om hygiejnen”, der indeholder gode råd til voksne om praktisk håndhygiejne og hånddesinfektion.

1 2 3 4

Korrekt håndvask betyder, at hænderne skal vaskes i ca. 15 sekunder.

Lis Stilling Nicolaisen er tiltrådt som kontinenssygeplejerske hos Abena. Hun arbejder med rådgivning, vejledning og undervisning i brug af inkontinenspro-dukter, hovedsageligt i mindre grupper inden for hjemmeplejen og på plejehjem. Hendes geografiske arbejdsområde bliver primært Midtsjælland.Lis Stilling Nicolaisen har arbejdet som sygeplejerske i næsten 35 år, og hun har både haft ansættelse på sygehus og i kommunal hjemmepleje. Desuden har hun været ansat som kontinenssygeplejerske i Skælskør Kommune.

Thomas Bülow Schmidt er ansat somproduktkoordinator inden for inkontinens-produkter. Hans opgave bliver bl.a. at koordinere feedback fra brugere i tæt samarbejde med Abenas sygeplejersker, gennemføre analyser på markedet og udvikle produktområdet i samarbejde med indkøb, produktion og kundeservice.Thomas Bülow Schmidt er bachelor i erhvervsøkonomi og marketing fra Syddansk Universitet, og han er desuden cand. merc. i international marketing.Thomas kommer fra en stilling i Alpha-InnoTec/Siemens.

Nye på jobbet

7

Page 8: Abena Information september 2009

Abena A/S . Egelund . 6200 Aabenraa Tlf. 74 31 18 10 . Fax 74 62 97 37 . e-mail [email protected] . www.abena.dk B

R2

84

/D

K/

09

.20

09

/ 9

33

10

9/

Abe

na M

arke

ting

Nye svanemærkede produkter

Varenr. 6962 Hudcreme Plejende hudcreme til hænder, ansigt og hele kroppen. Trænger hurtigt ind i huden, virker ikke fedtende. Indeholder glycerin, der bevarer fugten i huden.

Varenr. 6963 ZinksalveZinksalven er til pleje og behandling af rød og irriteret hud i bleregionen. Zinken danner en beskyttende hinde over huden og virker rødmedæmpende, samtidig med at salven virker blødgørende.Zinksalven er uden farve og parfume.

Varenr. 6964 VaskecremeMild og skånsom vaskecreme, som kan bruges som alternativ til vand og sæbe, men ikke som erstatning. Velegnet til immobile patienter og personer med inkontinens problemer, hvor nedre soignering udføres mange gange dagligt. Vaskecremen neutraliserer urin og kropssalte, og efterlader en beskyttende hinde på huden. Den er hygiejnisk og tidsbesparende,

Ræk hånden frem og send smitten hjemAbenas nye stander passer til vores elektroniske håndfri dispenser – kan stilles op overalt, hvor der er brug for hånddesinfektion.

Den leveres samlet – mulighed for at påsætte en brugervejledning øverst på standeren.

Måler 145 cm i højden og med skilt 175 cm.

Updates

Ræk hånden frem

- og send smitten hjem

Påfør desinfektion som illustreret i minimum 30 sekunder

LB3

09

/D

K 0

8.2

00

9

Topskilt til stander

Influenza A (H1N1) Influenza A problematikken har givet an- ledning til mange spørgsmål om, hvor-ledes man håndterer situationen i for-skellige institutioner, hvilke produkter man skal vælge og hvorledes produkterne skal anvendes.

Brochuren kan rekvireres hos Kundeservice på tlf. 74 31 18 10.

For at imødekomme de mange spørgs- mål, har Abena udarbejdet en brochure i samarbejde med hygiejnesygeplejersken ved Sygehus Sønderjylland. Brochuren vej-leder i valg af produkter til de forskellige situationer.

1

Influenza A (H1N1)

Børneinstitutioner . Skoler . Plejecentre . Hjemmeplejen . Hospitaler . Klinikker . Virksomheder

1

Influenza A (H1N1)

Børneinstitutioner . Skoler . Plejecentre . Hjemmeplejen . Hospitaler . Klinikker . Virksomheder

1

Influenza A (H1N1)

Børneinstitutioner . Skoler . Plejecentre . Hjemmeplejen . Hospitaler . Klinikker . Virksomheder