5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere...

14
5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Udviklet af University of Feng Shui Copyright © 2010

Transcript of 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere...

Page 1: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

5 tips til bedre helbred og mere velvære

– med Feng Shui

Udviklet af University of Feng Shui

Copyright © 2010

Page 2: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

2

5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui

Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad og motion, der er på dagsordenen. Men der er et helt andet parameter, der også spiller en væsentlig og som oftest overset rolle. Det er vores fysiske omgivelser. Både ude og inde. Denne e-bog giver dig fem konkrete tips til at bruge omgivelserne til at hjælpe dit helbred og dit velvære godt på vej. Med nemme midler og minimal indsats. Og du vil samtidig få en kort introduktion til Feng Shui, som nogen kalder akupunktur for omgivelserne eller placeringens kunst. Feng Shui optimerer kort sagt de fysiske rammer og kan bl.a. bruges til at skabe positiv energi (”chi”) og til at fjerne ubalancer omkring os. Disse fem tips vil du kunne bruge såvel hjemme som på din arbejdsplads. Du behøver ikke kaste dig ud i alle fem områder med det samme. Start med det, der taler mest til dig, og det, du nemmest kan implementere. Rom blev ikke bygget på en dag. Denne e-bog er udarbejdet af Danmarks nye University of Feng Shui, hvor du kan hente meget mere information om Feng Shui’ens gavnlige virkning på mennesker og miljø. God fornøjelse!

Om University of Feng Shui

University of Feng Shui er et nyt og banebrydende universitet med internationalt udsyn, som forener Østens årtusind gamle filosofi inden for traditionel kinesisk medicin med det moderne samfunds tankegang og levevis. Universitetet tilbyder uddannelser (bachelor- og kandidatgrad), seminarer, foredrag og rådgivning, hvor menneskets og miljøets trivsel er i fokus. Drivkraften er at give så mange som muligt brugbar VIDEN og konkrete VÆRKTØJER til at leve et harmonisk liv med god energi og glæde. Både hjemme og på arbejdspladsen. Universitetet er rettet mod virksomheder, institutioner, professionelle (fx inden for sundhed og arkitektur) samt private. Universitetet er beliggende i Hellerup. Se mere på www.universityoffengshui.org.

Page 3: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

3

Indhold

1. Introduktion til Feng Shui 2. Brug lyset rigtigt

3. Grønt er godt for helbredet

4. Find det bedste udsyn 5. Forskellige farver – forskellige betydninger 6. Ryd op i dit rod

7. Inspirerende links og bøger

Page 4: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

4

1. Introduktion til Feng Shui

Feng Shui. Dette kunne vi skrive en hel bog om eller flere. Men pladsen er begrænset, og denne e-bog handler om, hvordan du kan bruge Feng Shui i praksis med brugbar viden og simple metoder på nogle udvalgte områder. Så du kan gøre din dagligdag bedre. Derfor bliver dette kapitel blot en kort introduktion til begrebet Feng Shui. Feng Shui stammer fra Østens filosofi og betyder vind/vand. Feng Shui omfatter samspillet mellem forskellige energifelter, der påvirker os - jorden, himlen, bygninger og mennesker, vi bor og arbejder sammen med. Man kan også sige, at det er en livskunst og en videnskab, som forskerne endnu ikke har kunnet forklare fuldt ud. Traditionel kinesisk medicin er et flere årtusinde gammelt diagnose- og behandlingssystem, der udspringer fra Kina. Så vidt vi ved, går dette system sammen med en tradition for at tilbede forfædrene omkring 5000 år tilbage i tiden, og Feng Shui, som er udsprunget heraf, kan dateres til cirka 2.000 år f.Kr. Feng Shui er del af traditionel kinesisk medicin og tankegang lige så vel som fx akupunktur og brugen af urtemedicin. Med andre ord har man brugt Feng Shui gennem flere tusinde år. Mange mennesker indretter allerede deres hjem eller arbejdsplads intuitivt efter Feng Shui principperne uden at vide det. Og helt små detaljer kan gøre en forskel som fx at skifte farve på puderne i stuen eller sætte en plante på kontoret. Det behøver bestemt ikke være den store omflytningsoperation eller udsmidningsmanøvre, du skal i gang med. Faktisk er det bedst ikke at ændre det hele med det samme, men gøre det trin for trin og se, hvordan effekten er. Hver en ting, hvert et symbol og møbel i dine omgivelser har en effekt på dig. Med Feng Shui kan vi analysere, om det påvirker dig positivt. Hvis ikke, kan du ændre det med Feng Shui. Det drejer sig kort sagt om at finde frem til det energi-flow, der føles bedst for dig i dine omgivelser. Når du først kommer i gang med at bruge Feng Shui bevidst, vil du hurtigt opleve virkningerne af dine ændringer. Feng Shui vil give dig mere livskraft, glæde og indsigt i livets områder!

Page 5: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

5

2. Brug lyset rigtigt

Uden lys, intet liv. Solen og lyset er utrolig vigtig for vores velbefindende, vores humør og vores helbred generelt. Især når vi bor på den nordlige del af halvkuglen og har mørke vintre som fx i Skandinavien. Og da de fleste af os tillige arbejder og befinder os mest indendørs, er det endnu vigtigere, at vi omgiver os med det rigtige lys. Det bedste lys er naturligt sollys, så gå efter solen så vidt muligt, når du er indendørs. Rul persiennerne op og træk gardinerne fra. Åbn vinduerne, hvis muligt. Sidder du foran en pc på jobbet eller hjemme, skal lyset helst komme ind fra siden, så det ikke skaber genskin i skærmen. Husk i øvrigt, at skærmbriller kan være en stor hjælp, hvis du sidder meget foran skærmen til dagligt.

Neonlys i loftet kan muligvis lyse større rum op, men det giver absolut ikke det bedste lys at være i, da det er ultraviolette stråler. Det kan give hovedpine og træthed, især hvis lyset står og blinker. Den bedste lyskilde er en arbejdslampe med fuldspektrum-lys, som også kaldes biolys. Dette lys stråler med alle solens naturlige farvenuancer og giver et godt skær. Disse kan bla. købes i visse helsekostbutikker og på nettet. Hvis du arbejder i en kælder, skal du sørge for, at dit arbejdslys er tilstrækkeligt. Rummet bør holdes i lyse og venlige farver, der inspirerer dig. Og du skal være placeret tættest på vinduet, hvis der er vinduer – uden det generer dine øjne ved en eventuel computerskærm. Hvis det ikke er dig selv, der har indrettet rummet, må du ændre de ting, du kan. Kunstig belysning kan også løfte energien, hvis der er loftsbjælker eller lavt til loftet i dit hjem eller på arbejdspladsen. Lyset i din stue må gerne komme fra flere forskellige typer lamper udover sollyset. Hvis du skal læse, er en effektiv lampe et must, så du ikke anstrenger dine øjne. En pejs, brændeovn eller levende lys tilfører yderligere lys og ikke mindst stemning. Igen handler det om at mærke efter, hvad du har behov for. Lys er energi, og rum kommer til at virke anderledes alt efter, hvilke lys du tænder, og hvad tid på dagen, det er. Årstiderne spiller også ind, når vi bor under nordlige himmelstrøg. Nogle gange må vi bevæge os efter solen og tage det lys, vi kan få fx morgen- og aftensol.

Page 6: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

6

Det er for nylig gået op for forskere, at mange danskere mangler D-vitamin, fordi vi ikke får sol nok. Dette kan afhjælpes ved at spise den rigtige kost og tage et dagligt tilskud af D-vitamin om vinteren. Som planterne og dyrene har vi mennesker brug for lysets kraft for at leve og overleve.

Page 7: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

7

3 Grønt er godt for helbredet

Ingen tvivl om, at det er godt for kroppen at spise grøntsager. Her skal vi dog sætte fokus på grønne planter, som vi nyder at se på og omgive os med. Det er nemlig muligt at øge et rums energi med levende planter, da planter kan skabe ligevægt i forhold til de mere syntetiske ting i vores rum. Høje planter rummer eksempelvis en kraftigt opadstigende energi, men pas på med hængeplanter. De kan komme til at trække energien nedad. Undgå også planter med skarpe, spidse blade især i små rum. Det samme gælder kaktusser, som står bedst ude i ørkenen, hvor de kommer fra. Gå altid efter brede og runde blade, hvis du selv kan vælge dine planter. Måske har du prøvet at sidde ved siden af en palme med spidse blade rettet mod dig og følt dig underligt til mode. Planter som disse kommer mest til deres ret i kæmpestore rum med masser af luft og plads. Udover den æstetiske værdi ved at kigge på noget smukt og naturligt hjælper planterne dig med at absorbere forurening og giftstoffer fra luften. Grønne planter neutraliserer desuden elektromagnetisk stråling fra alt vores elektroniske udstyr. Af samme årsag skal planterne passes godt og vandes, gødes og omplantes, hvis nødvendigt. Hvis planterne derimod visner eller har sygdom, påvirker det rummet negativt. Smid derfor altid visne eller syge planter ud. Og pil altid de visne blade fra. Planter kan også gøre gavn som afskærmning, hvis du har kedelige kroge eller apparater, der skal skjules. Planter eller blomster i hjørner løfter altid energien. En plante på dit skrivebord giver dig ny energi og ilt til hjernen. Tørrede blomster er ikke det bedste, du kan gøre for dig selv og dit rum, da det ikke er planter med liv. Hvis du absolut må have dem, så skift dem ofte ud, da de er med til at stagnere energien. De er heller ikke så flotte som friske blomster eller planter. Du har sikkert prøvet at gå tur i en botanisk have, eller måske har du selv drivhus. Det giver en beroligende fornemmelse, når vi føler os forbundet til naturen på denne måde, og der skal ikke så meget til. Tænk fx på, hvad en buket afskårne blomster betyder for dit velvære og din glæde, og her kan du endda nemt variere farverne efter dit humør og behov. Flere steder har man stor succes med brugen af terapihaver til at helbrede eksempelvis deprimerede og stressede/udbrændte mennesker. Ligeledes viser mange undersøgelser, at blot billeder af grønne marker eller planter har helende virkning.

Page 8: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

8

Udkig til en have i forhold til udkig til en parkeringsplads gør en stor forskel for kroppen. Det kan vi teste kinesiologisk. De, der har udkig til haven, modtager god 'chi' fra omgivelserne. På hospitaler og klinikker kan såkaldte lindrende haver gavne patienterne. I Danmark har Rigshospitalet for nylig åbnet en såkaldt lindrende have på 6.000 kvadratmeter. Det vil vi forhåbentlig se mere til i fremtiden. Den simple Feng Shui regel er: Mangler du energi, så tilføj en plante. Og er det umuligt for dig med planter i rummet, kan du altså ”nøjes” med et billede af noget grønt! Men kun i nødstilfælde. Levende planter giver den bedste effekt, især hvis de samtidig dufter og har smukke farver. Og det med farverne kommer vi til i kapitel fem.

Page 9: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

9

4. Find det bedste udsyn

Ingen mennesker bryder sig om at sidde og kigge ind i en væg med ryggen til døren og ”trafikken” i rummet. Ikke desto mindre finder man kontorer, hvor ansatte må finde sig i de mærkeligste arbejdsstationer. Dér har man glemt at tænke på menneskets velbefindende og helbred, måske af økonomiske årsager. Når du og dit skrivebord vender ud mod rummet, har du overblik og kontrol, hvilket giver dig opløftende energi. Har du hjemmearbejdsplads, kan du mærke efter, hvor det føles bedst for dig at sidde. Er det ved køkkenbordet, du finder den bedste energi, ja – så er det din arbejdsplads, hvis lyset og indretningen ellers er i orden. Du kan også flytte lidt rundt, alt efter arten af dine opgaver eller dagens lys.

Er du havnet i ét af de store kontorlandskaber uden fast ”bagland”, må du sørge for at skabe dig en væg eller vægge af fx reoler bag dig. Det giver dig afskærmning for ”trafik” og uro bag og omkring dig. Har du udkig over vandet eller skoven fra din arbejdsplads, er du én af de heldige. Sidder du og kigger ud på en baggård eksempelvis, må du optimere de nære omgivelser i stedet. Her kan du bruge nogle af de andre råd, vi giver i denne e-bog. Fx er det vigtigt, at der ikke er rodet, og dette har du selv indflydelse på (medmindre det er andres rod, du kigger på!). Læs mere om rod i kapitel seks.

Page 10: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

10

5. Forskellige farver – forskellige betydninger

Farver er en manifestation af lys og energi. De forvandler verden, og gennem vores måde at bruge farver på, kan vi ændre vores følelser og vores humør. Tænk bare på effekten af et veldækket bord med skønne farver repræsenteret i maden. Taler vi indretning i vores boliger og kontorer, kan man generelt sige, at lyse farver skaber lethed, mens mørke farver gør et rum mere tungt. Det betyder dog ikke, at man altid skal vælge lyse farver. Alting er nemlig en balance mellem Yin og Yang – det maskuline og det feminine. Akkurat lige som dag og nat, vinter og sommer, flod og ebbe etc.

Et revisorkontor og et reklamebureau vil sjældent være indrettet ens. Dertil er funktionerne for forskellige: Talarbejdere skal have farver, der giver ro og overblik, hvorimod de mere kreative har glæde af flere kulørte farver til at fremme idéerne. I din stue eller køkken kan du altid male den ene væg en mere sprælsk eller mørk farve, hvis du ønsker en anden effekt. Det er kontrasten, der gør forskellen, hvilket altid hænger sammen med selve rummet og lysindfaldet. Hvis du har børn, vil det fx ikke være smart at male rummet helt rødt eller orange. Det giver for meget uro, især hvis barnet også sover der. Værelser malet i svag blå, lys rosa eller svag grøn er fx gode, beroligende farver til børn med en travl hverdag. Rum tilføres tillige farver i form af genstande så som billeder, vaser, puder, lysestager og diverse symboler. Har du fx brug for lidt energi til kærlighedslivet, kan røde puder eller et rødt tæppe fyre op under lidenskaben. Omvendt kan du tone et rum ned med fx grønne og brune puder eller andre ting. Vær omhyggelig med valg af farver i soveværelset. Her vil de fleste gerne opleve hvile og en rolig nattesøvn. Så her er Yin-farver som lys blå og lys grøn fx gode. Hvidlige farver stimulerer mindst. Hvis du skal indrette et kontor, er et godt udgangspunkt lyse lokaler, som du kan tilføje forskellige farver. Farven rød og rødbrun styrker og motiverer. Gul og orange giver dig livlighed og munterhed. På den anden side af farveskalaen giver blå og lavendel ro og eftertænksomhed, mens grønt er godt for harmoni og nye muligheder. Toner af sort eller brun

Page 11: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

11

giver stabilitet. Endelig fremmer en kombination af lidt rød og guld velstand og rigdom. Pas dog på med den røde farve, som kun skal bruges i meget små doser. Kort om de forskellige farver:

Rød: passion, varme, aktivitet Rosa: kærlighed, blidhed, sarthed Orange: entusiasme, sjov, glæde Grøn: harmoni, vækst, healing Gul: optimisme, fokus, inspiration Blå: ro, medfølelse, klarhed Lilla: intuition, spiritualitet, hengivelse Brun: soliditet, tålmodighed, stabilitet Sort: styrke, intelligens, elegance Hvid: renhed, tillid, ærlighed Vær opmærksom på, at farver kan have forskellige symbolske betydninger i forskellige lande. Visse steder i Østen bærer man eksempelvis hvidt i sorgens stund, hvor kutymen herhjemme er at bære sort ved fx en begravelse, selvom dette ikke er så fremherskende længere. Farver giver os ganske enkelt et magtfuld redskab til at påvirke energien i et rum og energien i os selv, også via vores tøj og accessories.

Page 12: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

12

6. Ryd op i dit rod

Rod rykker ikke rigtigt, hvis du vil skabe gode rammer for dit helbred, din glæde og din vitalitet og kreativitet. Rod er nemlig roden til megen uro og stress. Rod skaber disharmoni og kan dræbe både overblik og inspiration samt give øjeblikkelig træthed og opgivenhed. Hvad er rod så, hvis vi skal definere det? Det kan deles op i fem kategorier:

1) Ting, du ikke bruger 2) Ting, du ikke holder af 3) Ting, der er uorganiserede 4) Ting på overfyldte pladser 5) Alt, hvad der er ufærdigt eller i stykker

Ting, du ikke bruger, er fx den gamle støvsuger i skuret eller sidste års julegave fra firmaet, som ikke faldt i din smag, og nu fylder op i skabet. Ud med det til genbrug, så andre kan få glæde af det, og du kan få luft. Ting, du ikke holder af, er fx de grimme, hjemmestrikkede sokker fra moster Olga. Det kan også være billeder af eks-kæresten, som gør dig ked af det. Ude af øje, ude af sind, så du kan komme videre. Det gælder også dine ting og billeder på kontoret. Hvis du ikke holder af tingene, hvad laver de så i dit liv? Ting, der er uorganiserede. Det giver næsten sig selv. Det kan fx være et lille rum fyldt med bøger og tøj smidt over det hele. Sæt bøgerne, du ønsker at beholde, i en reol, og giv resten væk til Blå Kors eller biblioteket. Sortér tøjet, vask/rens og læg væk. Giv det tøj væk, du ikke ønsker at gå med længere. Samme rutine kan du anvende til papirdyngerne på kontoret. Sortér papirerne, sæt i ringbind/på plads eller smid væk. Ting på overfyldte pladser. For mange ting på for lidt plads ét sted stresser og får energien til at dale. Ryd op og smid ud. Det giver plads og mere overskuelighed og fremmer det æstetiske udtryk. Køkkenskabe med alt for meget udstyr er sjældent rare at åbne, og man kan som regel heller ikke finde det, man skal bruge, og skabene ender med at blive endnu mere rodede. Det samme gælder sagsbunkerne og arkivskabene på kontoret. Alt, hvad der er ufærdigt eller i stykker. Her taler vi om den lampe, hvor pæren skal skiftes, det billede der aldrig blev hængt op, de bukser der skal sys etc. Eller på arbejdet de papirer, der skal rekvireres for, at du kan afslutte sagen. Ofte tager disse ting ikke så lang tid at fikse, men får ofte lov til at blive ved status-quo eller trækkes i langdrag og hindrer fremdrift. Jeg kender en familie, der efter en flytning havde masser af flyttekasser stående på terrassen i flere år! Når vi er ved emnet rod, så gælder det i lige så høj grad rod på din computer. Ubrugte programmer, gamle filer og billeder og et årtis indbakke af e-mails etc. Slet alt det, du ikke bruger længere. Og glem ikke skrivebordet, som computeren står på. Et ryddeligt skrivebord er fremmende for din produktivitet og godt for dit overskud til arbejdsdagen. Rod omfatter desuden mentalt rod, dvs. mennesker og handlinger. Fx venner du ikke længere har lyst til at bruge tid sammen med, fordi de dræner dig for energi. Eller en kollega, du skylder en undskyldning. Eller hvad med den tid, du ikke fik bestilt hos tandlægen. Det hele

Page 13: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

13

fylder i din underbevidsthed, selvom du ikke tænker på det. Dette mentale rod forhindrer dig i at skabe den fremtid, du ønsker. Det kan virke uoverskueligt, hvis du skal i gang med oprydning af hele dit hus eller blot dit kontor. Start i det små. Start med et rum ad gangen eller blot skufferne i skrivebordet. Så vil du uden tvivl blive inspireret til at fortsætte, når du først mærker, hvor godt det føles. Den engelske Feng Shui oprydningsekspert Karen Kingston fortæller en historie om, hvordan oprydning kan sprede sig i familien, uden at man har fortalt nogen om sit foretagende. En kvinde var i gang med en større oprydning i sit hus og liv. Pludselig ringer hendes mor, som bor i den anden ende af landet, og fortæller, at hun pludselig har fået et anfald af oprydningsiver. Mere eller mindre samtidigt. Samme oprydningsekspert trykker i øvrigt på delete på alle sine e-mails én gang imellem. Som hun siger: ”Hvis jeg har slettet noget vigtigt, skriver folk nok tilbage”! Når du har ryddet op, vil du føle både fysisk og mentalt overskud til at nyde livet til fulde. Oprydning er dog en proces uden ende, som løbende skal holdes ved lige. Men det giver fornyet energi hver gang.

Page 14: 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui · 2 5 tips til bedre helbred og mere velvære – med Feng Shui Når vi taler sund livsstil i dag, er det primært mad

14

7. Inspirerende links og bøger

Links

University of Feng Shui: www.universityoffengshui.org Bøger

”Feng Shui – Forstå fundamentet” af Lone Dittmer ”Feng Shui – sundhed, velstand og harmoni” af Howard Choy ”Lær at forstå & praktisere Feng Shui” af William Spear ”Praktisk Feng Shui” af Simon Brown ”Ryd op i dit rod med Feng Shui” af Karen Kingston