4.4 Bogføringsregler
description
Transcript of 4.4 Bogføringsregler
4.4 Bogføringsregler
3. Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails.
2. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen.
1. Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”.
Dato
Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K
’At debitere’ og ’at kreditere’
Hvad er en saldo?
Debetsaldo og kreditsaldo
Beregning af ny saldo & Dobbelt bogholderi
5 bogføringseksempler
Lærebogens farvesystem
Afslut præsentation & Link til video
4.4 Bogføringsregler
’At debitere’ og ’at kreditere’
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
Når et beløb registreres i debetkolonnen siger man, at kontoen debiteres.
900
600
Her anvendes et kontokort
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
Når et beløb registreres i kreditkolonnen siger man, at kontoen krediteres.
900
600
200
700
1.000
300
’At debitere’ og ’at kreditere’
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
Hvad er en saldo?
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
900Forskellen mellem det beløb,der er bogført i debet og detbeløb, der er bogført i kredit,kaldes kontoens saldo.
900
Hvad er en saldo?
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
900Forskellen mellem det beløb,der er bogført i debet og detbeløb, der er bogført i kredit,kaldes kontoens saldo.
900
1.500600
Hvad er en saldo?
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
900Forskellen mellem det beløb,der er bogført i debet og detbeløb, der er bogført i kredit,kaldes kontoens saldo.
900
1.500600
200 1.300
Hvad er en saldo?
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
900Forskellen mellem det beløb,der er bogført i debet og detbeløb, der er bogført i kredit,kaldes kontoens saldo.
900
1.500600
200 1.300
700 600
Hvad er en saldo?
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
900Forskellen mellem det beløb,der er bogført i debet og detbeløb, der er bogført i kredit,kaldes kontoens saldo.
900
1.500600
200 1.300
700 600
1.000 400
Hvad er en saldo?
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
900Forskellen mellem det beløb,der er bogført i debet og detbeløb, der er bogført i kredit,kaldes kontoens saldo.
900
1.500600
200 1.300
700 600
1.000 400
300 700
Hvad er en saldo?
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
Debetsaldo og kreditsaldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo.
D900 900
Debetsaldo og kreditsaldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo.
D
D
900
600
900
1.500
Debetsaldo og kreditsaldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo.
D
D
D
900
600
900
1.500
200 1.300
Debetsaldo og kreditsaldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo.
D
D
D
D
900
600
900
1.500
200 1.300
700 600
Debetsaldo og kreditsaldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
D
D
D
D
KHvis summen i kredit er størst, har kontoen en kreditsaldo.
900
600
900
1.500
200 1.300
700 600
1.000 400
Debetsaldo og kreditsaldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
D
D
D
D
K
K
Hvis summen i kredit er størst, har kontoen en kreditsaldo.
900
600
900
1.500
200 1.300
700 600
1.000 400
300 700
Debetsaldo og kreditsaldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
Beregning af ny saldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.
D
D
Saldoen udgør nu 900 + 600 =1.500 kr. i debet.
600
900
1.500
Beregning af ny saldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.
D
D
D
Saldoen udgør nu 1.500 + 200 =1.700 kr. i debet.
600
900
1.500
200 1.700
Beregning af ny saldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen.
D
D
D
DSaldoen udgør nu 1.700 – 100 =1.600 kr. i debet.
600
900
1.500
200 1.700
100 1.600
Beregning af ny saldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen.
D
D
D
D
D
Saldoen udgør nu 1.600 – 600 =1.000 kr. i debet.
600
900
1.500
200 1.700
100 1.600
600 1.000
Beregning af ny saldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen.
D
D
D
D
D
Saldoen udgør nu 1.000 – 1.000 = 0 kr.(Lad D/K-kolonnen være tom).
600
900
1.500
200 1.700
100 1.600
600 1.000
1.000 0
Beregning af ny saldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
Beregning af ny saldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
En kreditsaldo bliver størreved at kreditere kontoen.
K
K
Saldoen udgør nu 1.350 + 150 =1.500 kr. i kredit.
150
1.350
1.500
Beregning af ny saldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
En kreditsaldo bliver størreved at kreditere kontoen.
K
K
K
Saldoen udgør nu 1.500 + 400 =1.900 kr. i kredit.
150
1.350
1.500
400 1.900
Beregning af ny saldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
En kreditsaldo bliver mindre ved at debitere kontoen.
K
K
K
Saldoen udgør nu 1.900 – 200 =1.700 i kredit.
150
1.350
1.500
400 1.900
K200 1.700
Beregning af ny saldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
En kreditsaldo bliver mindre ved at debitere kontoen.
K
K
K
Saldoen udgør nu 1.700 – 1.400 =300 kr. i kredit.
150
1.350
1.500
400 1.900
K200 1.700
K1.400 300
Beregning af ny saldo
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
K
K
K
Saldoen udgør nu 500 – 300 =200 kr. i debet.
150
1.350
1.500
400 1.900
K200 1.700
K1.400 300
D500 200
Læg mærke til at en saldopludselig kan ’skifte side’.
Beregning af ny saldo
Vigtige regler for bogføring
De fire regler for debitering og kreditering
En konto med debetsaldo:
Saldoen bliver større ved at debitere kontoen.
Saldoen bliver mindre ved at kreditere kontoen.
En konto med kreditsaldo:
Saldoen bliver større ved at kreditere kontoen.
Saldoen bliver mindre ved at debitere kontoen.
Det dobbelte bogholderis princip
Der skal altid være ligevægt i bogføringen
Når virksomheden bogfører et bilag, påvirker det mindst to konti.
Der skal altid bogføres lige meget i debet og kredit.
Det kaldes det dobbelte bogholderis princip.
HUSK
Ved registrering af bilag, skal der i bogholderiet altid debiteres og krediteres lige store beløb.
Det dobbelte bogholderis princip
Lærebogens farvesystem
Rød
Årsregnskab
Omkostnings-konto
(Debetsaldo)
Resultatopgørelse
Debet Kredit
Balance
Debet Kredit
Lokaleomkostninger
Debet Kredit
(Saldo)
Omkostnings-
konti er røde
For eksempel
Lærebogens farvesystem
Grøn
Årsregnskab
Indtægts-konto
(Kreditsaldo)
Resultatopgørelse
Debet Kredit
Balance
Debet Kredit
Indtægtskonti
er grønne
Nettoomsætning
Debet Kredit
(Saldo)
For eksempel
Lærebogens farvesystem
Blå
Årsregnskab
Aktiv-konto
(Debetsaldo)
Resultatopgørelse
Debet Kredit
Balance
Debet Kredit
Inventar
Debet Kredit
(Saldo)
Aktivkonti
er blå
For eksempel
Lærebogens farvesystem
Gul
Årsregnskab
Passiv-konto
(Kreditsaldo)
Resultatopgørelse
Debet Kredit
Balance
Debet Kredit
Egenkapital
Debet Kredit
(Saldo)
Passivkonti
er gule
For eksempel
Rød Grøn Blå Gul
Årsregnskab
Omkostnings-konto
(Debetsaldo)
Indtægts-konto
(Kreditsaldo)
Aktiv-konto
(Debetsaldo)
Passiv-konto
(Kreditsaldo)
Resultatopgørelse
Debet Kredit
Balance
Debet Kredit
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
Lærebogens farvesystem
År: Kontonavn:
Dato
Bilag
Tekst Debet Kredit Saldo D/K
Bogføringseksempler
4. Betaling af husleje
3. Indsat i banken
2. Varesalg
1. Varekøb
5. Køb af computer til kontoret
Afslut præsentationen & Link til video
Eksempel 1
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
01-09-2011
Eksempel 1
Bankindestående
Debet Kredit
(Saldo)
Bilag 1: Fashion Shoe køber handelsvarer for kr. 15.000 og betaler kontant ved overførsel fra bankkontoen.
Bankindestående er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo.
Bankindeståendet bliver mindre, da der hæves penge på kontoen.
En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen.
15.000
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
Se bilaget igen
Bankindestående
Debet Kredit
(Saldo)
Varelageret er også et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har varelagerkontoen en debetsaldo.
Varelageret bliver større, da der købes varer hjem.
En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.
15.000
Varelager
Debet Kredit
(Saldo)
15.000
Eksempel 1
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
Bilag 1: Fashion Shoe køber handelsvarer for kr. 15.000 og betaler kontant ved overførsel fra bankkontoen.
Se bilaget igen
Eksempel 2
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
01-09-2011
Nettoomsætning
Debet Kredit
(Saldo)
Bilag: Fashion Shoe sælger varer for kr. 25.000 kontant.
Nettoomsætning (varesalg) er en indtægt (en ’grøn’ konto). Derfor har konto for nettoomsætning en kreditsaldo.
Fashion Shoes omsætning større.
En kreditsaldo bliver større ved at kreditere kontoen.
25.000
Eksempel 2
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
Se bilaget igen
Kassebeholdningen er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kassekontoen en debetsaldo.
Kassebeholdningen bliver større, da der lægges penge i kassen.
En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.
Kasse
Debet Kredit
(Saldo)
25.000
Bilag: Fashion Shoe sælger varer for kr. 25.000 kontant.
Nettoomsætning
Debet Kredit
(Saldo)
25.000
Eksempel 2
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
Se bilaget igen
Eksempel 3
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
01-09-2011
Kasse
Debet Kredit
(Saldo)
Kassebeholdningen er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kassekontoen en debetsaldo.
Kassebeholdningen bliver mindre, da beløbet tages i kassen.
En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen.
18.000
Bilag: Fashion Shoe indsætter kr. 18.000 på bankkontoen.Beløbet tages i kassen.
Eksempel 3
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
Se bilaget igen
Bankindestående er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo.
Bankindeståendet bliver større, da pengene indsættes i banken.
En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.
Bankindestående
Debet Kredit
(Saldo)
18.000
Kasse
Debet Kredit
(Saldo)
18.000
Eksempel 3
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
Bilag: Fashion Shoe indsætter kr. 18.000 på bankkontoen.Beløbet tages i kassen.
Se bilaget igen
Eksempel 4
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
01-09-2011
Bankindestående
Debet Kredit
(Saldo)
Bankindestående er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo.
Bankindeståendet bliver mindre, da beløbet hæves i banken.
En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen.
12.000
Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 12.000 i husleje.
Eksempel 4
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
Se bilaget igen
Lokaleomkostninger er en omkostning (en ’rød’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo.
Fashion Shoes lokaleomkostninger bliver større.
En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.
Lokaleomkostninger
Debet Kredit
(Saldo)
12.000
Bankindestående
Debet Kredit
(Saldo)
12.000
Eksempel 4
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 12.000 i husleje.
Se bilaget igen
Eksempel 5
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
01-09-2011
Bankindestående
Debet Kredit
(Saldo)
Bankindestående er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo.
Bankindeståendet bliver mindre, da beløbet hæves i banken.
En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen.
10.000
Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 10.000 for en bærbar computer.
Eksempel 5
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
Se bilaget igen
Inventar er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har inventarkontoen en debetsaldo.
Inventarbeholdningen bliver større, da der indkøbes en computer.
En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.
Inventar
Debet Kredit
(Saldo)
10.000
Bankindestående
Debet Kredit
(Saldo)
10.000
Eksempel 5
Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver
Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 10.000 for en bærbar computer.
Se bilaget igen
Video:
Bogføringsreglerne Det dobbelte bogholderis princip
4.4 Bogføringsregler
Selvrettende opgaver:
Simulering af resultatopgørelsen Debet og kredit (saldoberegning)
Beregn den nye saldo 50 bilag - vælg selv.