3. BETONELEMENTPRODUKTER · Betonelementprodukter side 3 Afhængig af producent kan den aktuelle...

3. BETONELEMENTPRODUKTER

Udarbejdet af Jesper Frøbert Jensen, Alectia A/S for Betonelement-Foreningen, oktober 2018

Indhold

3.1 Forspændte huldæk .............................................. 2

3.2 Forspændte ribbeplader ......................................... 8

3.3 Ribbetagplader og vaffelplader ............................. 12

3.4 Forskallingsdæk .................................................. 15

3.5 Altanplader ........................................................ 18

3.6 Trapper ............................................................. 19

3.7 Strengbetonbjælker, alment ................................. 23

RB-bjælker ........................................................ 25

IB-bjælker ......................................................... 26

SIB-bjælker ....................................................... 27

KB- og KBE-bjælker ............................................ 28

KBB- og KBBE-bjælker ........................................ 30

LB- og LBE-bjælker ............................................. 31

3.8 Søjler ................................................................ 32

3.9 Vægelementer .................................................... 35

3.10 Forskallingsvægge............................................. 39

3.11 Facadeelementer .............................................. 41

3.12 Øvrige elementer .............................................. 47

I de efterfølgende afsnit er de væsentligste tekniske forhold

omkring anvendelse af almindeligt forekommende betonelementer

præsenteret. De tekniske oplysninger om de enkelte elementtyper

knytter sig til beskrivelsen af metoderne anvendt ved design af

betonelementbyggerier i håndbogens Del 2, Betonelementteknik.

DOKK1, Århus.

Arkitekter: Schmidt, Hammer & Lassen

Opført 2012-2015

Betonelementprodukter side 2

3.1 Forspændte huldæk

Huldæk er bærende pladeelementer, hvor vægten i forhold til massive plader er

reduceret ved at indlægge langsgående kanaler i hele elementets længde.

Dækkene fremstilles i baner, der efter hærdning skæres ud i de ønskede længder.

Detaljerne i elementudformningen afhænger af fremstillingsmetoden. Huldæk

fremstillet ved rørtrækningsprocessen er sædvanligvis forsynet med

vederlagsknaster og indstøbte løftebøjler, medens huldæk fremstillet ved extrudering

er lodret afskåret ved enderne og forsynes ofte med kuglehovedløft, hvis forankring

via udsparinger omstøbes med beton nede i kanalerne.

Af hensyn til sammenhængen i det færdige dæk er huldækelementernes langsider

profilerede, så der kan overføres for skydningskræfter mellem elementerne når

fugerne er støbt ud.

Huldæk leveres almindeligvis i passiv miljøklasse, og de anvendes til etagedæk og

tagdæk i boligbyggerier samt i erhvervs- og institutionsbyggerier.

Dimensioner

Elementernes længde varierer efter opgaverne. Standard bredden er på de fleste

fabrikker 1200 mm, enkelte fabrikker udfører også 1800 eller 2400 mm brede

huldæk som standard.

Elementerne kan som varianter leveres smallere end de anførte standardbredder.

Som standard fremstilles forspændte huldæk i følgende tykkelser:

150 mm

180 mm

220 mm (215 mm)

240 mm (235 mm)

270 mm (265 mm)

290 mm (285 mm)

320 mm

340 mm

400 mm

450 mm


Afhængig af producent kan den aktuelle tykkelse være som angivet i parenteserne.

De i dag hyppigst forekommende tykkelser er 180, 220, 270 og 400 mm.

Overflader

Elementerne leveres med underside svarende til specifikation BO-28 i BIPS

publikationen A24, se:

BIPS publikation A24: Betonoverflader – Specifikation, krav og kontrol

Skærpet kravniveau, BO 12, vil normalt ikke kunne udføres, da der altid vil kunne

forekomme mindre ridser i formbunden.

Oversiden udføres afrettet og er uden specifikation, idet overfladen ikke kan

forventes anvendt til synlige overflader.

Udsparinger og indstøbningsdele

Udsparingernes mulige størrelse og placering er afhængig af den enkelte plades

statiske forhold samt spændlinernes placering. Af hensyn til transport og montage

bør udsparingerne i et 1200 mm bredt element desuden ikke være større end at der

mindst er et 650 mm bredt pladetværsnit der løber ubrudt i pladens fulde længde. I

ekstruderede elementer skæres udsparinger enten i det færdige element eller

»graves ud« i den friskstøbte beton. Ved rørtrækningsprocessen formsættes

udsparingerne.

Svækkede dækelementer kan udgøre en risiko, som montøren skal informeres om.

Om nødvendigt skal det på nummerplanen anføres, at det pågældende dækelement

skal understøttes indtil sammenstøbningen med naboelementerne har opnået den

fornødne styrke.

I mange tilfælde kan det være en økonomisk fordel at lade huller bore efter

montagen, idet variantantal og fejlrisiko mindskes. Skærpet opmærksomhed på

byggepladsernes sikkerhed og krav om 0-ulykker har desuden ført til, at der i flere

og flere projekter stilles krav om, at huller og udsparinger foretages på

byggepladsen. Derved sikres også, at den del af byggeperioden, hvor huller og

udsparinger kan stå åbne, minimeres mest muligt.

En yderligere positiv følge af, at huller og udsparinger udføres på byggepladsen er, at

fabriksudførte huller har stor indflydelse på huldækkenes leveringspilhøjde. Det

anbefales generelt at udføre huller og udsparinger på byggepladsen, såfremt der i

projektet stilles krav om et maksimalt spring imellem naboelementer.

Ved boring af huller skal der tages hensyn til spændlinernes placering, og der skal

derfor på forhånd træffes aftale med elementleverandøren om hullernes antal og

placering, så disse forhold kan indgå ved dimensioneringen af elementerne. Der skal

føres tilsyn med boring på stedet for at sikre at der kun bores som aftalt.

Såfremt naboelementerne besidder den fornødne bæreevne kan der ved anvendelse

af udvekslingsbjælker etableres udsparinger svarende til et elements fulde bredde.

Eksempel på udvekslingsbjælke

Dækelementer støbt ved rørtrækningsproces kan i begrænset omfang udstyres med

indstøbningsdele i elementernes langsider og overside under støbningen. I

ekstruderede elementer må der udføres udsparinger hvori indstøbningsdele senere

kan faststøbes.

I tilfælde med komplicerede indstøbningsdele eller anden speciel udformning kan

huldækelementer leveres i massiv udførelse.

https://www.bef.dk/media/20369/bips-a24-betonoverflader-specifikation-krav-og-kontrol.pdf


Dæksidekant med indstøbt insert

Dæksidekant med udragende armering

Dæksidekant med udsparing for

Indstøbning af armeringsbøjler

Bæreevner

Huldækkene dimensioneres efter den enkelte opgave. Dimension og antal af

spændliner fastlægges afhængig af de aktuelle belastninger. De maksimalt opnåelige

momentkapaciteter for de enkelte huldæktyper fremgår af nedenstående skema.

Udnyttes elementernes bæreevne ikke fuldt ud er det normalt at reducere

armeringen. Elementleverandøren kan oplyse de bæreevner der opnås med en given

armeringsgrad.

h

mm

g

kN/m2

vRd

kN/m

mRd

kNm/m

mrev

kNm/m

mbal

kNm/m

EIk

kNm2/m

180 3,00 63 95 70 35 13475

220 3,10 80 145 105 55 19800

270 3,65 95 235 160 85 36400

320 4,10 130 355 250 125 58600

400 4,50 150 540 350 175 113250

De anførte forskydningsbæreevner er bestemt ved forsøg og svarer til normale

vederlagsforhold med udstøbt etagekryds. For huldæk fremstillet ved ekstrudering

kan elementleverandøren oplyse den aktuelle forskydningsbæreevne ved andre

vederlagsforhold.

Ved bestemmelse af den fornødne dæktykkelse bør den projekterende være

opmærksom på behovet for eventuelle udsparinger til installationer. Der tilrådes

derfor forsigtighed ved udnyttelse af elementerne helt op til de grænseværdier der er

anført i skemaerne. En bæreevnereserve på 10-20% må normalt anbefales.

De viste designkurver er optegnet på basis dels af revnemomentet, dels af brud

bæreevnerne med en reserve på ca. 15%, hvilket i normale tilfælde også vil

tilgodese de øvrige krav. Ved spændvidder over 40 gange dæktykkelsen tilrådes

særlig opmærksomhed med hensyn til nedbøjningsforhold og vibrationskomforten.

Se nærmere i

BEF-vejledning og beregning vedrørende vibrationskomfort i dækkonstruktioner.

Er man ved over slagsdimensioneringen tæt på kurverne i det viste designdiagram,

tilrådes det at indhente nøjagtigere bæreevneoplysninger fra leverandøren, eller

anvende beregningsmodulet ”Overslagsdesign” på: www.bef.dk

https://www.bef.dk/teknik-og-design/vibrationskomfort-i-daekkonstruktioner/

https://www.bef.dk/teknik-og-design/statik/gaeldende-statikprogrammer


Brand

Færdige etageadskillelser af huldæk kan normalt eftervises at have en

brandmodstandsevne på 60 minutter uden særlige tiltag, og der vil ofte kunne

eftervises en brandmodstandsevne på 120 minutter. Se nærmere i:

BEF-bulletin no. 4: Huldæk og brand.

Opfyldelse af de nedenfor nævnte krav til fugearmering i huldæk er en forudsætning

for huldækkenes brandmodstandsevne.

Lyd

Bygningsreglementet opdeler byggerierne i klasserne A, B og C. Kravene i klasse C

kan normalt opfyldes ved at anvende huldæk med en fladevægt på omkring 350

kg/m2 sammen med en gulvopbygning, der giver tilstrækkeligt tilskud til

luftlydisolationen og en tilstrækkelig lyddæmpning. Se nærmere i:

BEF-bulletin no. 1: Lydisolation for tungt byggeri af beton- og letbetonelementer

der er udarbejdet som en udvidet eksempelsamling til SBi 237 med det mål, at

eksempelsamlingen kan danne et mere finmasket grundlag til at vurdere ud fra,

hvilke lydforhold der aktuelt kan forventes mellem boliger i nybyggede

betonelementbyggerier.

Kravene i klasse B kan normalt opfyldes efter de samme retningslinier som for klasse

C – idet der derudover suppleres med et egnet nedhængt lydisolerende loft. Kravene

i klasse A kan normalt ikke opfyldes i konventionelt byggeri.

Specialudformninger

Afhængig af produktionsmetode kan elementerne leveres i følgende

specialudformninger:

• Forsynet med oversidearmering, så elementerne kan anvendes med mindre

udkragninger.

• Forsynet med påstøbt træbeton eller isolering på under siden til henholdsvis

lydregulering og varmeisolering ved eksempelvis krybekælderdæk.

• Forsynet med skråt afskårne ender til brug ved skrå understøtningslinier.

• Forsynet med tværarmering i oversiden (anvendes især ved forankring af

bygningsgavle) (2400mm elementer er altid med indstøbt oversidearmering)

• Udført med øget egenvægt – typisk som følge af lydkrav. (Udføres typisk ved at

reducere kanalstørrelserne)

• Udført som helt massive elementer

• I specielle tilfælde med anden dæktykkelse end standard, dog med de

begrænsninger som produktionsudstyret

sætter.

• Udført til moderat miljøklasse.

Ved projektering med specialudformninger anbefales det altid at indhente nærmere

oplysninger om mulighederne hos leverandøren.

Konstruktive forhold

A: Elementernes vederlag skal mindst være 55 mm dybe. Ved projekteringen skal

der tages hensyn til elementernes længdetolerance og tolerancen på vederlagets

placering. Normalt projekteres med vederlag på 65-80 mm.

B: Langsgående fugearmering bør normalt højst have en diameter på 14 mm af

hensyn til effektiv omstøbning.

C: Ved bærende vægge bør der i alle længdefuger anordnes stødarmering hen over

tværfugen. Ofte kræver normerne direkte sammenhængsarmering i dækskiven.

D: Ved kantfuger skal der tilsvarende indlægges U-bøjler der omslutter armeringen i

kantstringeren, bl. a. for at sikre overførsel af eventuelle skivekræfter. Se

nærmere i afsnit 5.1 Dækskiver i: Betonelementbyggeriers statik.

E: I ekstruderede elementer kan det være nødvendigt at bore drænhuller for at sikre

afvanding af kanalerne i byggeperioden. På grund af pilhøjden skal hullerne bores

nær vederlagene. I kanaler, hvor der er indstøbt kuglehovedløft, kan det også

være nødvendigt at bore drænhuller mellem løftene for at sikre fuld udtømning af

vand. Andre elementer er normalt selvdrænende ved normale vederlagsdybder.

F: Kanalerne er normalt fra fabrikken lukket med plastlåg/polystyrenklodser af

hensyn til udstøbning af fugerne.

https://www.bef.dk/media/20358/bef-bulletin-no-4-huldaek-og-brand.pdf

https://www.bef.dk/media/20365/bef-bulletin-no-1-med-beregningsbilag.pdf

https://www.bef.dk/media/20366/betonelementbyggeriers-statik.pdf


Udsnit af fugearmeringsplan

Dækvederlag

Typiske detaljer – klik for nærmere information

Fuge mellem huldækelementer

Etagekryds huldæk/gavl

Etagekryds huldæk/indervæg

http://www.betonportal.dk/bind4/9_1_1.html














































Etagekryds huldæk/facade

Etagekryds ved trappevæg

Udsparinger i huldæk

Udvekslingsbjælke i huldæk

Samling huldæk/hatprofil

Samling huldæk/konsolbjælke

Samling huldæk/RB-bjælke



































































































































































3.2 Forspændte ribbeplader

Ribbeplader er bærende pladeelementer med en tynd topplade på to langsgående

ribber. Elementerne er forspændte, og de støbes i ca. 100 m lange stålforme med

tværskot svarende til elementopdelingen.

Sædvanligvis leveres elementerne i passiv miljøklasse, men kan efter opgave også

leveres i moderat miljøklasse.

Ribbepladerne anvendes til etage- og tagdæk, hvor der er brug for store

spændvidder eller forekommer store belastninger. Typiske anvendelsesområder er

fabrikker, lagerbygninger, idrætshaller og lignende. Endvidere finder elementerne

udstrakt anvendelse i parkeringsanlæg. Af andre anvendelsesområder kan nævnes

mindre broer, herunder gangbroer.

Til tagdæk anvendes ribbepladerne normalt uden overbeton. Til etagedæk skal der

støbes et mindst 60 mm tykt lag armeret overbeton ovenpå elementerne efter

montage.

Dimensioner

Elementernes længde varieres efter opgaverne. Ribbeplader leveres som standard i

følgende dimensioner:

Typebetegnelse Elementhøjde Elementbredde

TT 30 300 mm 2400 mm

TT 40 400 mm 2400 mm

TT 50 500 mm 2400 mm

TT 60 600 mm 2400 mm

TT 76 760 mm 2400 mm

TTD 78 780 mm 2400 mm

TTD 90 900 mm 2400 mm

TTD 102 1020 mm 2400 mm

600 mm 600 mm 1200 mm

TTD

TT


Overflader

Ribberne og undersiden af toppladen støbes mod stålform. De normale

overfladespecifikationer iht. BIPS publikation A24 er BO42 for bundformen og BO41

for ribbesiderne.

Ribbedæk, der efter montage skal påstøbes et lag overbeton, leveres normalt med ru

opside og opragende forbindelsesarmering. Til tagdæk er toppladens overside

normalt plant afrettet.


Afhængig af de statiske forhold kan der i toppladen placeres udsparinger til

installationsgennemføringer, ovenlys og lignende. Udsparingerne bør altid holdes fri

af afrundingerne i overgangen mellem ribber og topplade.

I ribberne er der mulighed for at placere mindre udsparinger helt oppe under

toppladen. Disse udsparinger etableres normalt ved ilægning af tilpassede

polystyrenklodser i formen.

Ribbepladerne er som standard forsynet med løftebøjler i oversiden, stålbeslag langs

pladekanterne til indbyrdes sammensvejsning af elementerne, og med forankrede

lejeplader i underside ved ribbeender.

I toppladen er der normalt gode muligheder for at placere indstøbningsdele, medens

mulighederne i ribberne er mere begrænsede. Ankerskinner i ribbeundersiderne til

lettere ophæng kan dog som regel anbringes i formene.

Bæreevner

Ribbepladerne dimensioneres efter den enkelte opgave. Antallet af spændliner

fastlægges altså afhængig af de aktuelle belastninger. De maksimalt opnåelige

bæreevner fremgår af nedenstående skema.

I skemaet betegner »+6« at pladerne er suppleret med 60 mm overbeton, medens

»+8« betegner at pladerne er suppleret med 80 mm overbeton.

Type

g

kN/m2

vRd

kN/m

mRd

kNm/m

mrev

kNm/m

mbal

kNm/m

EIk

kNm2/m

TT30 2,10 105 140 100 85 20000

TT40 2,38 145 205 155 125 41000

TT50 2,65 175 305 225 180 75000

TT60 3,45 215 610 430 360 150000

TT76 4,00 270 960 650 460 305000

TT30+6 3,54 130 165 125 100 33000

TT40+6 3,82 165 230 190 155 61000

TT50+6 4,09 200 335 270 225 106000

TT60+6 4,89 235 675 500 430 207000

TT76/240+6 5,44 270 990 670 475 435000

Type

g

kN/m2

vRd

kN/m

mRd

kNm/m

mrev

kNm/m

mbal

kNm/m

EIk

kNm2/m

TTD78 5,22 300 1196 769 525 415000

TTD90 5,72 400 1511 959 641 605000

TTD102 6,19 500 1914 1207 795 840000

TTD78+8 7,14 400 1257 850 567 570000

TTD90+8 7,64 500 1578 1050 686 810000

TTD102+8 8,11 600 2005 1290 842 1100000

I mange tilfælde kan overslagsdimensioneringen baseres på undersøgelse for den

regningsmæsige momentbæreevne og for revnemomentet svarende til det på næste

side viste designdiagram. Er man ved overslagsdimensioneringen tæt på kurverne

tilrådes det at indhente nøjagtige bæreevneoplysninger fra leverandøren, eller at

anvende beregningsmodulet ”Overslagsdesign” på: www.bef.dk

Vedrørende vibrationskomfort henvises til:

BEF-vejledning og beregning vedrørende vibrationskomfort i dækkonstruktioner.


https://www.bef.dk/teknik-og-design/vibrationskomfort-i-daekkonstruktioner/


Af hensyn til toppladens lokalbæreevne kan der normalt ikke regnes med større

regningsmæssige punktlaster end ca. 2 kN på ribbeplader uden overbeton og ca. 6

kN på ribbeplader med overbeton.

Toppladen kan normalt optage en jævnt fordelt, regningsmæssig nyttelast af

størrelsen ca. 6 kN/m på ribbeplader uden overbeton, og afhængigt af overbetonens

tykkelse og armering op til ca. 30 kN/m på ribbeplader med overbeton. Er større

laster aktuelle tilrådes det at kontakte leverandøren.

Brand

Færdige etageadskillelser af ribbeplader, type TT med 60 mm armeret overbeton vil

normalt kunne modstå en 60 minutters standardbrand. Tilsvarende

brandklassifikation kan opnås med ribbeplader uden overbeton, men forsynet med

mindst 25 mm mineraluldisolering ovenpå toppladen.

Færdige etageadskillelser af ribbeplader, type TTD med 80 mm armeret overbeton vil

normalt kunne modstå en 120 minutters standardbrand.

Specialudformninger

Der er mulighed for følgende specialudformninger:

• Elementer udført med tykkere topplade end standard- tykkelsen.

• Elementer udført med smallere topplade end standard- bredden. Eksempelvis

bredder på 1500 mm, 1800 mm eller 2100 mm.

• Elementer med kun én ribbe, men kun i tilfælde hvor stabiliteten både på

lagerplads, ved montagen og i den færdige bygning kan sikres effektivt.

• Elementer leveret med indstøbt træbeton i undersiden af toppladen, dog normalt

kun ved større leverancer.

• Elementer med skråt afskårne ender.


A: De indstøbte stålbeslag i pladekanterne skal sammen svejses indbyrdes. I

dæk uden overbeton sikrer dette mod differensbevægelser og muliggør

overførsel af skivekræfter mellem pladerne.

B: Pladernes effektive vederlag skal afhængig af belastningen mindst være 80-

100 mm. Der skal altid projekteres med et vederlag der i forhold hertil er

øget svarende til ugunstigste sammenfald af tolerancer.

C: Især hvor flere ribbeplader ligger i forlængelse af hinanden skal der tages

hensyn til elementernes langsgående bevægelser, specielt den forkortelse

der skyldes betonens krybning som følge af forspændingskræfterne.

D: Ved oplægning på betonvægge eller -bjælker bør vederlaget trækkes 20-30

mm tilbage fra væggens/bjælkens forkant, med mindre kanten forstærkes,

for eksempel med forankrede stålplader.


Typiske detaljer – klik for nærmere information

Udsparinger i ribber

Udsparinger i topplade Samling ribbeplader/RB- eller I-bjælke

Samling ribbeplader/konsolbjælke

Etagekryds facade/ribbedæk







3.3 Ribbetagplader og vaffelplader

Ribbetagplader er som ribbepladerne opbygget med en tynd topplade på to

langsgående ribber. Ribbetagpladernes overside er skrå, så der dannes fald fra midte

mod ender. Ribbetagplader anvendes til tage over fabrikker, lagerbygninger,

idrætshaller og lignende.

De ribbetagplader der behandles i det følgende er forspændte elementer, men der

findes også slaptarmerede ribbetagplader på markedet. Ribbetagpladerne leveres

normalt i passiv miljøklasse.

Dimensioner

Ribbetagpladernes længde varieres efter opgaverne. De største elementer leveres i

længder op til 35 m. Elementernes dimensioner og tværsnitsform afhænger af

fabrikatet. Følgende typer er standard:

TYPEBETEGNELSE Elementhøjde Elementbredde

TTS 60/240 600 mm 2400 mm

TTS 72/240 720 mm 2400 mm

TTS 90/240 900 mm 2400 mm

TTS 102/240 1020 mm 2400 mm

TTS 72/300 720 mm 3000 mm

TTS 90/300 900 mm 3000 mm

De anførte elementhøjder gælder ved kip. Taghældningen er 1:40 eller 1:36,

afhængigt af produktionssted.

Plader med elementbredde 2400 mm findes med indbyrdes ribbeafstand 1200 eller

1800 mm, medens 3000 mm brede plader alle har ribber med 1800 mm afstand.

Vaffelplader

Da ribbetagpladernes bæreevne som regel er rigelig, kombineres de ofte med rækker

af vaffelplader, der »erstatter« hver anden ribbetagplade. Herved op nås en meget

økonomisk tagkonstruktion. Vaffelplader er tynde udfyldningselementer af beton. De

består af en topplade med ribber i form af et risteværk på undersiden.

Detailgeometrien varierer efter fabrikat.

Elementerne er slaptarmerede og støbes i faste forme. De leveres i passiv

miljøklasse.

Vaffelplader fremstilles som standard i modulmål 2,4 gange 2,4 m. Halve plader

findes dog også som standard. Afhængig af fabrikat andrager egenvægten mellem

0,7 og 1,0 kN/m.


0verflader

Ribbetagpladernes ribber og underside af toppladen støbes mod stålform og er derfor

glatte. Der kan forekomme luftblærer på ribbesiderne, og der vil normalt kunne ses

spor efter samlinger i formen, idet de anvendte forme er sektionsopdelte. Toppladens

overside er glat afrettet.

Vaffelpladens undersider med de synlige ribber støbes mod stålform og har derfor

glat overflade. Toppladens overside er plant afrettet.


Oplysningerne om udsparinger og indstøbningsdele i ribbeplader gælder også for

ribbetagplader. Hvor der skal oplægges vaffelplader mellem ribbetagplader,

indstøbes der særlige bærebeslag i toppladen.

Vaffelplader kan – afhængig af fabrikat – leveres med udsparinger op til 500 mm i

begge retninger. Større udsparinger til ovenlys eller lignende etableres ved at

udelade hele eller eventuelt halve vaffelplader. Vaffelplader er som standard forsynet

med udragende beslag til sammensvejsning med ribbetagpladerne. Andre

indstøbninger er normalt ikke mulige.

Bæreevner

Ribbetagpladerne dimensioneres efter den enkelte opgave. Antallet af spændliner

fastlægges afhængig af de aktuelle belastninger.

Ved overslagsberegninger kan ribbetagplader behandles som simpelt understøttede

retlinede bjælker. Belastningerne beregnes derfor pr. lbm og ikke pr. m2. Der ses

bort fra egenvægtens variation langs elementaksen.

Ved beregninger til fastlæggelse af pladetypen skal momentet for den samlede,

regningsmæssige belastning inklusive ribbetagpladens egenvægt og bidrag fra

eventuelle vaffelplader mv. være mindre end de anførte bæreevner.

Overslagsberegningerne kan baseres på parametrene i det følgende skema.

TYPE hkip

mm

g

kN/m

VRd

kN

MRd

kNm

Mrev

kNm

Mbal

kNm

EIk

kNm2

TTS 60 600 5,5 130 715 610 385 13475

TTS 72 720 6,1 165 1335 1060 680 19800

TTS 90 900 7,2 200 2175 1675 1035 36400

TTS 102 1020 8,0 235 2905 2210 1395 58600

I mange tilfælde vil langtidsdeformationen være mindre af gørende for valg af

tagkonstruktion, og overslagsdimensioneringen vil da ofte kunne baseres alene på

den regningsmæssige momentbæreevne svarende til det viste designdiagram.

Bæreevnekurverne er for små spændvidder skåret vandret af under hensyn til

toppladens begrænsede lokalbæreevne.

Den tynde topplade bør ikke udsættes for store punktlaster. Med standardelementer

vil der normalt kunne optages punktlaster på Ca. 2 kN. Kan større punktlaster

forekomme tilrådes det at kontakte leverandøren. Man bør især være opmærksom på

at opstilling af paller med tagpap og lignende kun må foregå over ribberne.


Almindelige vaffelplader er kun dimensioneret for sædvanlig taglast. Til tagområder

hvor der kan forekomme sneophobning, skal anvendes vaffelplader med kraftigere

armering. Ud over den lodrette last kan elementerne overføre skivekræfter i

tagfladens plan.

Brand

Tag bestående alene af ribbetagplader vil normalt opfylde kravene til bygningsdel

REI60 med mindst 25 mm mineraluldsisolering på oversiden.

Når ribbetagpladerne kombineres med vaffelplader vil brandklassifikationen afhænge

af disse. Afhængig af fabrikat kan vaffelplader leveres i en særlig udførelse, godkendt

som BS-bygningsdel 60 i forbindelse med en nærmere foreskrevet udvendig

mineraluldsisolering. Standard vaffelplader kan betegnes som klasse 1 beklædning.

Specialudformninger

For ribbetagplader er der mulighed for følgende specialudformninger:

• Elementer udført med tykkere topplade end standard- tykkelsen.

• Elementer udført med smallere topplade end standard- bredden. Eksempelvis

bredder på 1500 mm, 1800 mm eller 2100 mm.

• Elementer med kun én ribbe, men kun i tilfælde hvor stabiliteten både på

lagerplads, ved montagen og i den færdige bygning kan sikres effektivt.

• Elementer leveret med indstøbt træbeton i undersiden af toppladen, dog normalt

kun ved større leverancer.

• Elementer med skråt afskårne ender.

For vaffelplader er der tilsvarende muligehed for:

• Elementer leveret med lyddæmpende materiale på undersiden.

• Elementer leveret som særlige tilpasningsplader i alle bredder mellem 1500 og

2400 mm. Smallere tilpasnings plader er mulige, afhængig af fabrikat.


A: For at undgå for store temperaturbevægelser i konstruktionen tilrådes det i alle

tilfælde at forsyne ribbetagplader med en udvendig varmeisolering, også selv

om bygningens anvendelse ikke kræver det.

B: Ribbetagplader skal ved hjælp af de indstøbte stålbeslag sammensvejses

indbyrdes eller med vaffelplader, blandt andet af hensyn til optagelse af

skivekræfter i taget.

C: Ribbetagpladernes effektive vederlag skal afhængig af belastningen mindst

være 80-100 mm. Der skal altid projekteres med et teoretisk vederlag der i

forhold hertil er øget svarende til ugunstigste sammenfald af tolerancer.

D: Ved oplægning af ribbetagplader på betonvægge eller -bjælker bør vederlaget

trækkes 20-30 mm tilbage fra væggens/bjælkens forkant, med mindre kanten

forstærkes, for eksempel med forankrede stålplader.

E: Vaffelpladerne må ikke belastes med koncentreret last fra byggematerialer eller

lignende.

F: Ovenlys kan ikke hvile på vaffelpladerne, men skal være selvbærende mellem

ribbetagpladerne.

G: Svejsesamlingerne mellem vaffelpladerne og ribbetagpladerne er meget vigtige

og skal altid udføres i overens stemmelse med pladeleverandørens anvisninger.


3.4 Forskallingsdæk

Et forskallingsdæk består af en tynd, præfabrikeret betonplade der efter oplægning

forsynes med et lag pladsstøbt overbeton. Det færdige forskallingsdæk virker således

som en massiv plade, idet der er sikret fornøden konstruktiv samvirken mellem den

præfabrikerede plade og overbetonen.

Forskallingsdækkets undersidearmering er indstøbt i den præfabrikerede plade.

Endvidere er der i pladen indstøbt armeringsgitterdragere, der dels afstiver

elementet under transport og montage og dels kan indgå som oversidearmering i det

færdige dæk.

Pladerne støbes i forme som enkeltelementer. Elementgeometrien er meget fleksibel

med hensyn til skrå afskæringer på langs og på tværs.

Sammenhængen i det færdige forskallingsdæk sikres ved indstøbning af

kontinuitetsarmering i overbetonen.

Forskallingsdæk leveres sædvanligvis i passiv miljøklasse, og de anvendes til

etagedæk, trappereposer og tagdæk. Ofte anvendes forskallingsdæk til udfyldning af

særlige områder mellem huldæk. Der kan for eksempel være tilfælde hvor de

konstruktive forhold lokalt betinger en massiv plade på grund af store udsparinger,

eller store skivekræfter.

Dimensioner

De præfabrikerede plader, normalt leveres i mål der dvs de enkelte elementer, kan

frit varierer indenfor følgende intervaller:

• Pladelængder: 0,4–8,0 m (i specielle tilfælde op til 11,0 m)

• Pladebredder: 0,4–2,4 m

• Pladetykkelser: 40–65 mm

Overbetonens tykkelse afpasses efter opgaven, se også bæreevneskemaerne

nedenfor.

Overflader

Elementerne leveres normalt med underside svarende til specifikation BO-28 i BIPS



Endvidere kan elementerne leveres med undersiden som frilagt overflade, forsynet

med påstøbt træbeton eller isolering til fx lydregulering eller varmeisolering. Synlige

fuger affases. Oversiden af den præfabrikerede plade har karakter som ru støbeskel.

Oversiden af overbetonen udføres svarende til efterfølgende arbejder.




Udsparinger kan placeres forholdsvis frit, stort set som i en pladsstøbt plade. Der er

gode muligheder for at tilpasse elementopdelingen efter større huller, så der ikke

opstår problemer under transport og montage af elementerne på grund af hullerne.

Der kan placeres indstøbningsdele, for eksempel el-dåser, i forskallingsdækket. El-rør

trækkes efter montagen.

Ved placeringen af udsparinger og indstøbninger skal der tages hensyn til de statiske

forhold.

Bæreevner

Forskallingsdæk dimensioneres efter den enkelte opgave. De maksimalt opnåelige

bæreevner fremgår af nedenstående skema.

Brud Ulykke

h

mm

g

kN/m2

vud

kN/m

mud

kNm/m

vud

kN/m

mud

kNm/m

100 2,50 53,6 13,4 - -

120 3,00 78,5 17,1 - -

140 3,50 94,9 20,8 - -

160 4,00 124 37,0 - -

180 4,50 142 52,0 - -

200 5,00 160 83,6 206 127

220 5,50 179 94,3 230 146

250 6,25 - - 286 174

Bæreevnerne i kolonnerne »Brud« svarer til normale lastkombinationer. De anførte

bæreevner forudsætter at der til overbetonen anvendes en betonkvalitet med

karakteristisk styrke på mindst 20 MPa.

For enkeltspændte plader, dvs plader oplagt på to parallelle linieunderstøtninger, kan

overslagsdimensionering baseres på den viste bæreevnetabel. Indspænding over

mellemunderstøtninger etableres ved hjælp af oversidearmering i overbetonen.

Plader med mere komplicerede understøtningsforhold eller meget store huller kan

overslagsdimensioneres ved hjælp af brudlinieteorien med brug af de anførte

momentbæreevner.

Hvor forskallingsdækket understøttes på søjler skal reaktionen, NEd, på den enkelte

søjle være mindre end anført i nedenstående skema af hensyn til faren for

gennemlokning, hvis forskydningsarmering skal undgås.

h Søjledimension, mm

mm 200 250 300 200 200 200

Brud Ulykke

140 164 186 208 - - -

160 203 228 253 - - -

180 246 274 302 - - -

200 293 324 356 528 583 640

220 344 379 413 619 682 713

250 428 467 507 770 840 92

Værdien af N er anført i kN.

I tvivlstilfælde eller ved stor bæreevneudnyttelse tilrådes det at indhente nærmere

oplysninger fra leverandøren.

Pilhøjder og nedbøjninger

Elementerne støbes uden pilhøjde i vandrette forme. De kan ved oplægningen få

forskellig nedbøjning, hvilket der delvis kan kompenseres for ved at justere den

midlertidige montageunderstøtning inden udstøbning af overbetonen.


Af hensyn til begrænsning af nedbøjningerne anbefales det for simpelt understøttede

plader ikke at regne med spændvidder over 30 x h. For plader indspændt i begge

ender kan spændvidden eventuelt gå op til 35 x h. Nøjere oplysninger om korttids-

og langtidsnedbøjninger kan indhentes hos elementleverandøren.

Brand

Færdige etageadskillelser af forskallingsdæk dimensioneres efter DS/EN 1992-1-2 for

den foreskrevne brandmodstandsevne i den enkelte opgave.

Lyd

De lydmæssige egenskaber for tunge byggematerialer såsom beton, tegl og letbeton

relaterer sig stort set kun til fladevægten – jfr SBi-anvisning nr 237.

Teksten under ”Huldæk” er derved også gældende for forskallingsdæk.

Kravene i klasse C kan normalt opfyldes ved at anvende forskallingsdæk med en

fladevægt på omkring 350 kg/m2 sammen med en gulvopbygning, der giver

tilstrækkeligt tilskud til luftlydisolationen og en tilstrækkelig lyddæmpning.

Varme

Forskallingsdæks varmeisolerende virkning er normalt uden betydning.

Forskallingsdæks varmeakkumulerende egenskaber er på samme niveau som

huldæk.

Specialudformninger


• Elementer udført med betonstyrke efter ønske.

• Elementer udført med forspændt armering i den ene retning.

• Elementer forsynet med særlig armering i form af skjulte, bøjlearmerede bjælker i

det færdige dæk.

• Elementer med træbeton indstøbt i undersiden.

Ved projektering med specialudformninger anbefales det at indhente nærmere

oplysninger om mulighederne hos de relevante leverandører.


A: Elementernes vederlag skal normalt mindst være 50 mm.

B: Forskallingsdæk er ikke selvbærende. Det er derfor strengt nødvendigt, at der

inden montage opstilles midlertidige understøtninger efter leverandørens

anvisninger.

De midlertidige understøtninger tjener også som afstivning i forbindelse med

udstøbningen af overbetonen. Ved at opretholde midlertidig understøtning i en

passende periode derefter kan man begrænse de blivende nedbøjninger.

C: Hvis revnevidden over mellemunderstøtninger ønskes begrænset må der

indlægges oversidearmering hen over mellemunderstøtningerne.

D: Der skal altid indlægges stødarmering på tværs af ele mentfuger.

E: Ved kombineret anvendelse af forskallingsdæk og -vægge kan udstøbning af

begge ske i samme arbejdsgang.


3.5 Altanplader

Altanelementer er sædvanligvis slaptarmerede, massive betonplader der støbes i

enkeltforme. Altanpladerne anvendes både til enkeltaltaner og altangange.

Miljø-/eksponeringsklasse er i høj grad bestemmende for dæklagskrav på armeringen

og dermed elementtykkelsen. For at imødekomme ønske om arkitektonisk slanke

konstruktioner er det derfor vigtigt, at der ikke stilles strengere krav end nødvendigt

i forhold til det aktuelle miljø.

Enkeltaltaners opsider henregnes oftest til aggressiv miljøklasse, idet enkeltaltaner

stort set aldrig udsættes for tøsalte. Opsider på altangange henregnes derimod ofte

til ekstra aggressiv miljøklasse, idet opsiderne kan forventes udsat for tøsalte.

De lodrette sidekanters miljøklasse afhænger af afvandingsforholdene og kan enten

henregnes til aggressiv miljøklasse eller moderat miljøklasse på samme måde som

pladeundersiden.

For altanplader er tykkelsen ofte en vigtig parameter at minimere. Derfor kan det i

en del tilfælde komme på tale at anvende rustfast armering for at kunne reducere

dæklaget i forhold til tilsvarende konstruktioner med almindelig armering. Se

nærmere om reglerne herom i det nationale anneks til DS/EN 1992-1-1.

Afvanding sikres ved at etablere det nødvendige fald i selve elementet. Det

bemærkes særskilt, at placering af afløb skal foretages under hensyntagen til

langtidsnedbøjningen, således at afløbet til enhver tid er placeret i lavpunktet.

Det bemærkes tillige, at istøbte løftebeslag i altanpladeoversiden giver anledning til

udstøbningsreparationer som kan være meget skæmmende. Det anbefales at

undlade istøbning af løft i opsiden og i stedet håndtere altanpladerne med vacuumløft

og/eller løftestropper.

Erfaringen viser at altanplader kræver meget stor omhu ved projektering og

udførelse. På den baggrund kan det stærkt anbefales at følge anvisningerne i SBI's

publikation: Beton 5. Betonaltaners konstruktive udformning.

Dimensioner

Der findes ingen standardelementer, idet altaner og altangange som regel indgår i

det arkitektoniske indtryk og derfor udformes efter den enkelte opgave. Det er dog

vigtigt at formgivningen følger god projekteringsskik – især med henblik på

holdbarhed.

Omkostningerne til støbeforme udgør ofte en væsentlig del af den samlede pris, og

det tilrådes derfor at opnå størst mulig genanvendelse af formene. Udover

formgivningen kan også leveringstakten og -rækkefølgen være afgørende for

formudnyttelsen.

Overflader

Altanplader støbes normalt med opsiden nedad mod form bunden. Faldet er da

opbygget i formbunden. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at indlægge en let

profileret plade i formbunden, så den færdige opside bliver mere skridsikker.

Krav til udtørringsbeskyttelse i forhold til den/de stillede miljø-

/eksponeringsklassekrav er ofte ensbetydende med, at altanpladerne beskyttes med

plastfolie, hvilket naturligt fører til at overfladerne fremstår med hvide skjolder, som

kan være skæmmende. Det foreslås, at det i konkrete projekter, hvor hvide skjolder

ikke kan accepteres, aftales at anvende en påsprøjtet curing compound.

Eksempel på

altanelement


3.6 Trapper

Trappeelementer er normalt af slaptarmeret beton, og leveres som standard

med færdige oversider i glat, sandblæst eller afsyret beton, eller terrazzo i forskellige

farver. Trin og reposer kan forsynes med »nedtryk« beregnet for pålægning af

tæppe, linoleum, gummi- eller anden belægning. Trappeløb og reposer kan desuden

leveres med vaskekant og kan forsynes med inserts for montering af gelændere.

Trappelementernes underside er som standard afrettede og håndbearbejdede og

fremstår med en let nopret overflade svarende til kridering med en mohairrulle.

Den rullede overflades generelle planhed, spring ved indstøbningsdele og afsmitning

svarer til opfyldelsen af de tilsvarende krav til i specifikationen BO-23 i BIPS



Trappelementernes sideflader er formglatte svarende til BO-31.

Trappeelementerne dimensioneres efter opgave. Det tilrådes at indhente nærmere

oplysninger fra leverandøren, hvis den aktuelle belastning er større end svarende til

normernes sædvanlige lasttilfælde, eller hvis der er krav om brandmodstandsevner

ud over REI 30.

Trappeelementerne kan leveres i passiv miljøklasse til anvendelse i tørre og

opvarmede rum, i moderat miljøklasse til anvendelse i fugtbelastede og uopvarmede

rum, samt i aggressiv miljøklasse til anvendelse udendørs.

Ligeløbstrapper

Ligeløbstrapper består af trappeløbs- og reposeelementer. Trappeløbene spænder frit

mellem understøtningerne. Der skelnes mellem råløbstrapper og færdigløbstrapper.

Råløbstrapper monteres i to tempi. Først monteres eventuelle reposeplader samt

selve råløbene, der kan fungere som arbejdstrappe i byggeperioden. Senere gøres

særlige trinplader med færdig overflade fast på råløbene. Herved kan man undgå

beskadigelser af de færdige trinoverflader i byggeperioden. Færdigløbstrapper

leveres med helt eller delvis færdige over flader til byggepladsen.




Ligeløbselementer kan indgå i 1-løbs-, 2-løbs og 3-løbstrapper efter ønske i den

enkelte byggesag, og kan kombineres med separate reposeelementer. De kan også

leveres med påstøbte reposer fra fabrik, for eksempel til anvendelse i 3-løbstrapper.

I visse tilfælde spænder trappeløbet direkte mellem etagedækkene uden egentlige

reposer. Der er således talrige kombinationsmuligheder. Ligeløbselementer anvendes

i alle former for etagebyggeri. De leveres både til nybyggeri og i forbindelse med

renovering af ældre ejendomme.

Reposeelementer til færdigløbstrapper er normalt massive, medens der til

råløbstrapper i reglen anvendes reposeelementer med en tyndere topplade på to

ribber. Se principskitserne for de to trappetyper.

Trappeleverandøren vil sammen med trappeelementerne kunne tilbyde at levere

standard-trappegelændere. Se nær mere i de enkelte leverandørers brochurer.

Trappeløbene udføres som standard i følgende mål:

Boligbyggeri Erhvervsbyggeri

Grund 250 mm 280 mm

Stigning 175 mm 175 mm

Fri bredde 975 mm 1000, 1100, 1200 mm

Etagehøjde 2800 mm 2800-3500 mm

Efter opgave kan elementerne leveres i andre mål tilpasset det enkelte trapperum.

Ofte anvendes andre stigningshøjder end de anførte 175 mm. Normalt inden for

intervallet 170-180 mm. Reposepladernes geometri tilpasses det enkelte trapperum.

Bygningsreglementets krav til trinlydniveau kan opfyldes ved at holde

trappeelementerne fri af trapperumsvæggene og indlægge elastisk materiale i

understøtningerne. Efterklangstiden i trapperummet kan reguleres ved opsætning af

lydabsorberende materialer på loft og på undersiden af reposerne.

Trappeleverandøren kan være behjælpelig med løsning af lydproblemer i trapperum.

Spindeltrapper

Spindeltrapper opbygges af slaptarmerede enkelttrin der normalt er ens hele vejen

op. Der findes en række trinmodeller med varierende længde, højde og

spindeldiameter. Trinnene er ofte symmetriske, og kan dermed anvendes til både

højre- og venstredrejende trapper. For hver model kan trinnene drejes mere eller

mindre ind over hinanden inden for grænser fastsat af Bygningsreglementet (nedre

grænse) og praktiske/æstetiske hensyn (øvre grænse).


De enkelte spindeltrappetrin består af en cylinderring hvor fra der er udkraget en

vandret trindel. Ringen er udført med en gennemgående lodret udsparing. Ved

opstillingen af spindeltrappen opstår der således et gennemgående, lodret hulrum i

spindelens midte. Dette hulrum armeres og udstøbes under trappens opstilling.

Som en konsekvens af det fleksible trinsystem vil reposestørrelse og -udformning

som regel variere fra byggeri til byggeri. Reposer udføres derfor efter opgave og kan

være enten fabriksstøbte eller pladsstøbte.

Spindeltrapper er pladsbesparende og kan enten omsluttes med en cylindrisk

trapperumsvæg eller anvendes fritstående. I runde trapperum er afstanden mellem

trinende og væg som regel ca. 50 mm.

Spindeltrapper kan anvendes til alle former for etagebyggeri, men er på grund af den

store fleksibilitet og lave vægt specielt velegnede i forbindelse med

renoveringsopgaver, hvor pladsforholdene kan være knebne, rummene skæve eller

uregelmæssige, og hvor etagehøjden inden for samme bygning kan variere fra etage

til etage.

Spindeltrapper udføres som standard i følgende mål:

• ydre diameter af spindeltrappe: 1700–3500 mm

• spindeldiameter: 300, 400 og 500 mm

• stigning: 160-210 mm

De forskellige trinmodellers geometriske udformning er deltaljeret i producenternes

brochuremateriale.

Trappen er selvbærende, og de udkragede trinender holdes normalt fri af de

omgivende vægge. Herved opnås dels en byggeteknisk forenkling, dels at

transmission af trinlyd fra trappen til de omgivende vægge undgås. Da

spindeltrapper stabiliseres gennem reposerne sammenstøbes disse – hvadenten de

fabriksfremstilles eller støbes på stedet – med spindelen. Lydtransmission gennem

reposerne er dog normalt ikke noget problem, og må i modsat fald klares ved speciel

udformning af reposernes vederlag.

Vindeltrapper

Vindeltrapper er svingtrapper uden indvendige bæringer.

Disse trapper, der som spindeltrapper er pladsbesparende, udføres normalt som

halv- eller kvartsvingtrapper. Først nævnte trappetype svinger i hele forløbet – ialt

180° mellem nederste og øverste trin, medens kvartsvingtrapper består af en lige og

en svungen del og svarer til en drejning på 90°.

Vindeltrapper forløber normalt uden mellemreposer fra etage til etage, og kan

udføres fritbærende mellem disse. Sædvanligvis udføres vindeltrapper dog med

konsoller for bæring i væg langs den ydre periferi, ligesom de ofte udføres to-delte.

Eksempel på vindeltrappe


Vangetrapper

Dette trappesystem består af enkelttrin der spænder mellem vanger, eller eventuelt

er udkraget til begge sider over en enkelt midtervange. Underliggende vanger

udføres trappeformet, hvorimod side vanger udføres med lige forløb af over- og

undersider og undertiden så høje at de samtidig virker som gelænder. Vangetrapper

kan udføres med både retlinede og svungne forløb.

Andre muligheder

Trappeproducenterne er i stand til at efterkomme specielle ønsker, for eksempel:

• åbne trapper, dvs uden én eller flere af de normalt forekommende

trapperumsvægge

• trapper med halvrunde reposer – eller uden reposer

• alternative trinudformninger – specielt til spindeltrapper

• helstøbte spindeltrapper med vægformet spindel.

Mulighederne er så mangfoldige at det vil føre for vidt at beskrive dem alle her. Det

må anbefales at kontakte producenterne hvis man har særlige ønsker.


Den projekterende bør ud over trapperummets overordnede geometri altid tage

stilling til følgende:

A: Krav til miljøklasse

B: Krav til belastninger

C: Krav til trinlydsisolering

D: Krav til akustikregulering

E: Krav til stigning, grund og trinbredde

F: Krav til gelænderfastholdelser

G: Krav til oversider, herunder eventuelle krav om vaskekant eller nedtryk for

belægning

H: Eventuelle særlige krav til øvrige overflader

I: Ønsker om særlige indstøbningsdele.


3.7 Strengbetonbjælker, alment

De almindeligste bjælkeelementer er forspændte strengbetonbjælker af følgende

typer:

RB: Bjælker med rektangulært tværsnit.

IB: Bjælker med I-formet tværsnit, dog rektangulært nærmest vederlag.

SIB: Som type IB med med fald på oversiden svarende til lavt saddeltag.

KB: Bjælker med bredre underdel, som danner hylde for oplægning af

dækelementer, så bjælkens øvre del ligger i niveau med dækket.

KBE: Som type KB, men kun med hylde for dækelementer på den ene side.

KBB: Som type KB, men med kraftigere konsolunderdel.

KBBE: Som type KBB, men kun med hylde for dækelementer på den ene side.

LB: Som type KB, men bredere og med særlig lav konsolunderdel.

LBE: Som type KB, men kun med hylde for dækelementer på den ene side.

Tværsnitsudformning og dimensioner for de forskellige bjælketyper er vist sammen

med bæreevneoplysninger i det efterfølgende.

Strengbetonbjælker fremstilles på spændebænke der typisk er omkring 100 m lange.

Bjælkerne støbes som regel på en bundform der udlægges i hele spændebænkens

længde. Sideformene monteres i sektioner og kan være stålforme eller lakerede

træforme. I samlinger mellem bund- og sideform monteres normalt en trekantliste,

således at bjælkerne får affasede kanter i undersiden. Bjælkerne leveres normalt

med bund og sider formglatte, og oversiderne er sædvanligvis plant afrettede.

Den forspændte armering består af liner eller tråde af stål med meget høj styrke.

Denne armering strækkes ud i hele spændebænkens længde og opspændes med

hydrauliske presser. Bøjler trækkes ind over linerne før opspænding. Endelig

montage af bøjler og anden slap armering foregår efter opspændingen, hvorefter

sideformene lukkes og betonen udstøbes.

Bjælkeelementerne leveres som standard i passiv miljøklasse. Elementer til andre

miljøklasser kan leveres på forlangende.


Udsparinger for gennemføringer af rør og lignende kan udføres under hensyntagen til

de statiske og produktionsmæs sige forhold.

I enderne er de forspændte bjælker som regel forsynet med indstøbte lejeplader og

med lodrette dornhuller for samling med søjlerne.

Strengbetonbjælkerne er normalt forsynet med løftebøjler eller -beslag i oversiden. I

tunge bjælker udføres huller gennem bjælkekroppen for anvendelse af løftedorne.

I bjælkeoversiden kan der placeres alle former for indstøbninger under hensyntagen

til spændlinernes placering. I siderne og i bundens centerlinie kan der placeres

indstøbningsdele der ikke rager uden for tværsnittet. Dette gælder dog ikke hoved og

fod på IB- og SIB-bjælker.

Bæreevner

Armeringsmængde og dermed forspænding afpasses i hver enkelt byggesag efter de

aktuelle spændvidder og belastninger. De maksimalt opnåelige bæreevner er for hver

bjælketype anført i det følgende.

Brand

Alle standardtyper af strengbetonbjælker vil kunne overholde kravene til

bygningsdele REI 60. De større typer kan normal dimensioneres svarende til

Løftebøjle

Dornhul

Lejeplade Udsnit af bjælkeende


bygningsdele REI 90 eller REI 120, dog kan bæreevnen i sådanne tilfælde ikke altid

udnyttes fuldt ud.

Specialudformninger


• Bjælker der ikke er fuldt udnyttede, kan i visse tilfælde armeres ekstra i

oversiden med henblik på overragende (udkragede) ender af begrænset længde.

• Side- og bundforme kan ofte kombineres til andre tvær snitstyper end

standardbjælkerne.

Det tilrådes at indhente nærmere oplysninger fra leverandøren i hvert enkelt tilfælde.


A: Større enkeltlaster ophængt i undersiden kræver særlig

ophængningsarmering.

B: Ved vederlag bør anvendes mellemlæg, så der ikke over føres vederlagstryk

hverken på de sidste 20-30 mm af bjælken eller på de yderste 20-30 mm

afvederlaget. Veder lagsspændinger på op til 10 MPa kan overføres med mel

lemlægsplader af stål alene, og med 3-lags mellemlægs plader (bly-stål-bly)

overføres op til 15 MPa.

C: Ved oplægning af strengbetonbjælker på konstruktioner af beton bør den

underliggende konstruktion forsynes med forankrede vederlagsplader.

D: Strengbetonbjælker bør ikke fastholdes til ueftergivelige understøtninger i

begge ender på grund af bjælkernes længdedeformationer fra svind, krybning

og temperatur variationer.

E: Vederlagsdybden bør vælges således at der gøres plads for tolerancer og

længdeændringer.

F: Slanke bjælker kræves afstivet sideværts under montagen.


RB-bjælker

RB-bjælker har rektangulært tværsnit og fremstilles i nedennævnte standardtyper,

hvor typebetegnelsen angiver bjælkebredde/bjælkehøjde i cm.

Type

g

kN/m

VRd

kN

MRd

kNm

Mrev

kNm

Mbal

kNm

EIk

kNm2

RB 18/36 1,56 230 135 90 40 21000

RB 18/42 1,81 300 215 140 70 34000

RB 18/48 2,07 360 265 175 85 50000

RB 18/54 2,33 430 310 200 100 73000

RB 24/48 2,76 430 365 245 130 68000

RB 24/54 3,11 520 430 285 150 97000

RB 24/60 3,46 610 560 365 190 136000

RB 24/66 3,80 700 725 485 235 181000

RB 30/60 4,32 790 730 525 265 175000

RB 30/66 4,75 870 860 590 305 230000

RB 30/72 5,18 950 1000 665 340 298000

RB 36/66 5,70 1050 1020 680 370 273000

RB 36/72 6,22 1150 1230 815 420 354000

RB 36/84 7,26 1340 1635 1075 540 436000

RB-bjælker leveres i længder efter opgaevn, og det vil også ofte være muligt at få

leveret denne bjælketype med andre tværsnitsdimensioner en de anførte

standardtyper. Kontakt leverandøren om mulighederne herfor.

RB-bjælke: opstalt og snit


IB-bjælker

IB-bjælker har I-formet tværsnit, hvilket betyder at egen vægten reduceres i forhold

til RB-bjælker med samme bæreevner. IB-bjælker fremstilles i nedennævnte

standardtyper, hvor typebetegnelsen angiver bjælkebredde/bjælkehøjde i cm.

Type

g

kN/

m

VRd

kN

MRd

kNm

Mrev

kNm

Mbal

kNm

EIk

kNm2

IB 30/60 2,6 210 620 470 230 147000

IB 30/72 2,94 250 910 700 370 246000

IB 30/84 3,17 290 1100 830 430 367000

IB 30/108 3,74 380 1670 1270 680 720000

IB 36/60 3,47 370 740 550 290 180000

IB 36/72 3,98 440 1030 760 350 305000

IB 36/84 4,38 520 1380 1010 480 463000

IB 36/108 5,29 670 2070 1500 750 917000

IB 36/132 5,57 820 2980 2190 1160 1593000

IB 42/132 7,47 1170 3760 2730 1430 2000000

IB-bjælkerne fremstilles i længder efter opgave. Længden af I-profilet varierer i

spring svarende til længden af de enkelte formpaneler. De massive ender optager

den resterende længdevariation, idet de normalt gøres så korte som muligt, dog ikke

under ca. 1 m.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

220

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24

Regningsmæssig last, qd (kN/m, excl. egenvægt af RB-bjælke)

L (m)

IB36/132IB36/108IB36/84IB36/72IB36/60

IB30/108IB30/84IB30/72IB30/60

IB42/132

I-bjælke: opstalt og snit


SIB-bjælker

SIB-bjælker har I-formet tværsnit ligesom IB-bjælkerne, men til forskel fra disse har

SIB-bjælkerne fald 1:15 på over siden fra bjælkemidte og ud mod enderne og er

således alene udformet til anvendelse i tagkonstruktioner.

Bjælkerne fremstilles i længder efter opgave. Længden af I-profilet varierer i spring

svarende til længden af de enkelte formpaneler. De massive ender gøres normalt så

korte som muligt, dog ikke under ca. 1 m. Elementerne kan efter opgave leveres

med indstøbte forankringer i overside til fastgørelse af forskellige typer tag.

SIB-bjælkerne fremstilles i de nedenfor nævnte standardtyper, hvor typebetegnelsen

angiver bjælkebredde/kiphøjde i cm.

SIB 24/72 SIB 24/84 SIB 24/96 SIB 24/108

SIB 30/108 SIB 30/120 SIB 30/132 SIB 30/144 SIB 30/156

SIB 42/144 SIB 42/156 SIB 42/168 SIB 42/180 SIB 42/192

På grund af overflangens hældning ligger SIB-bjælkernes kritiske snit for

momentberegningen ikke i bjælkemidte. Placeringen af det kritiske snit varierer med

bjælkelængden. Bæreevnerne kan derfor ikke angives ved et simpelt

maksimalmoment for hver bjælketype.

Det viste diagram angiver kun de maksimale regningsmæssige bæreevner ud over

egenvægt, og tjener kun til en overslagsmæssig dimensionering. Er man tæt på

kurverne anbefales det at indhente nøjagtigere oplysninger hos leverandøren som

også kan op give de relevante tal for revne- og balancebæreevne.

I-bjælke: opstalt og snit


KB- og KBE-bjælker

Konsolbjælker er udformet med en bred underdel der fungerer som vederlag for

dækelementer. Bjælkekroppen rager op mellem dækelementerne, som regel således

at bjælkeover siden ligger i niveau med dækoversiden. Elementerne anvendes som

vederlagsbjælker for huldæk, ribbeplader og ribbetagplader.

Konsolbjælkernes udformning gør det muligt at spare konstruktionshøjde i forhold til

andre bjælketyper, idet kun en del af bjælken ligger under dækundersiden.

Der fremstilles to hovedtyper. Type KB, der har konsol til begge sider, og type KBE,

der kun har konsol til én side.

Konsolbjælker kan som standard leveres med indstøbte lejeplader til bæring af

ribbeplader eller ribbetagplader.

Over konsollen udføres eventuelt vandrette ø 40 mm huller for gennemføring af

tværgående fugearmering ved sammenbygning med huldæk. Større udsparinger er

normalt ikke mulige her, af hensyn til den nødvendige trykzone.

Standardtyperne fremgår af de efterfølgende skemaer, hvor bjælkens typebetegnelse

anfører henholdsvis totalhøjden, h, og højden over konsollerne, e, i cm. Afhængig af

fabrikat kan der være mindre afvigelser i forhold til tabeloplysningerne. Til plader

med tykkelsen 300 mm vil der normalt blive anvendt bjælker med hyldehøjde på 270

mm, men i øvrigt kan højden over konsollen i et vist omfang tilpasses andre

pladehøjder end svarende til de viste standardmål.

I de efterfølgende designdiagrammer er vist de forskellige konsolbjælkers

omtrentlige, maksimale bæreevne som funktion af spændvidden, L. I diagrammerne

kan for bjælketyperne KB 57-KB 107 og KBE 57-KBE 107 benyttes kurverne for de

30 mm højere typer, KB 60-KB 110, henholdsvis KBE 60-KBE 110.

Designdiagramerne kan kun anvendes til en indledende overslagsdimensionering;

ved en detaildimensionering vil også konsolstørrelsen have en vis indflydelse på

bæreevnerne.

Type

d

mm

b

mm

g

kN/m

VRd

kN

MRd

kNm

Mrev

kNm

Mbal

kNm

EIk

kNm2

KB 42/22 200 250 3,84 240 400 270 120 73900

KB 52/22 300 275 5,32 430 690 460 240 147200

KB 62/22 400 300 6,86 660 1050 700 360 280000

KB 72/22 500 325 8,47 930 1620 1100 620 456000

KB 82/22 600 350 10,13 1260 2140 1440 840 709000

KB 92/22 700 375 11,85 1530 2740 1820 1110 1033000

KB 102/22 800 400 13,63 1810 3480 2320 1450 1458000

KB 47/27 200 250 4,14 310 500 350 160 103000

KB 57/27 300 275 5,65 510 820 560 300 206000

KB 67/27 400 300 7,22 740 1220 820 450 346000

KB 77/27 500 325 8,86 1040 1830 1250 730 548000

KB 87/27 600 350 10,55 1350 2390 1620 990 825000

KB 97/27 700 375 12,32 1610 3010 2010 1250 1182000

KB 107/27 800 400 14,11 1900 3710 2480 1590 1643000

KB 60/40 200 250 4,92 480 830 580 280 210000

KB 70/40

KB 70/50

300

200

275

250

6,51 710 1230 840 440 371000

KB 80/40

KB 80/50

KB 80/60

400

300

200

300

275

250

8,16 980 1790 1250 680 578000

KB 90/40

KB 90/50

KB 90/60

500

400

300

325

300

275

9,87 1290 2460 1700 990 852000

KB 100/40

KB 100/50

KB 100/60

600

500

400

350

325

300

11,64 1550 3100 2100 1260 1204000

KB 110/40

KB 110/50

KB 110/60

700

600

500

375

350

325

13,47 1830 3700 2470 1520 1751000

KB 120/40

KB 120/50

KB 120/60

800

700

600

400

375

350

15,36 2130 4320 2860 1790 2326000


Type

d

mm

b

mm

g

kN/m

VRd

kN

MRd

kNm

Mrev

kNm

Mbal

kNm

EIk

kNm2

KBE 42/22 200 235 3,03 260 320 230 110 62000

KBE 52/22 300 248 4,03 420 560 390 210 121000

KBE 62/22 400 260 5,07 610 880 610 350 209000

KBE 72/22 500 273 6,13 820 1280 880 520 359000

KBE 82/22 600 285 7,23 1030 1700 1150 700 504000

KBE 92/22 700 298 8,35 1210 2180 1470 910 771000

KBE 102/22 800 310 9,51 1400 2580 1730 1090 1075000

KBE 47/27 200 235 3,31 330 410 320 160 87000

KBE 57/27 300 248 4,33 490 670 500 270 158000

KBE 67/27 400 260 5,38 690 1010 720 410 261000

KBE 77/27 500 273 6,46 910 1460 1020 600 432000

KBE 87/27 600 285 7,57 1100 1900 1290 790 633000

KBE 97/27 700 298 8,71 1280 2360 1580 980 898000

KBE 107/27 800 310 9,88 1470 2760 1840 1150 1226000

KBE 60/40 200 235 4,05 500 740 510 260 178000

KBE 70/40

KBE 70/50

300

200

248

235

5,1 690 1040 720 390 288000

KBE 80/40

KBE 80/50

KB 80/60

400

300

200

260

248

235

6,19 900 1450 990 560 471000

KBE 90/40

KBE 90/50

KBE 90/60

500

400

300

273

260

248

7,31 1090 1850 1230 710 679000

KBE 100/40

KBE 100/50

KBE 100/60

600

500

400

285

273

235

8,46 1260 2290 1500 890 943000

KBE 110/40

KBE 110/50

KBE 110/60

700

600

500

298

285

273

9,64 1450 2840 1870 1140 1277000

KBE 120/40

KBE 120/50

KBE 120/60

800

700

600

310

298

285

10,85 1650 3250 2130 1320 1681000


KBB- og KBBE-bjælker

Til brug ved dækkonstruktioner med meget store belastninger kan leveres denne

kraftigere variant af konsolbjælkerne. Disse bjælker er udformet med bredere

bjælkekrop og med kraftigere konsoller af hensyn til optagelse af store vederlagstryk

fra eksempelvis ribbedækkene af type TTD. Bjælkernes højde over hylden er som

standard afpasset efter TTD-elementernes højde.

Bjælkerne kan desuden leveres med konsolbredden reduceret til 150 mm, hvorved

kropbredden, b, øges med 100 mm i forhold til det nedenfor viste, ligesom

egenvægten øges. Bjælketypen med denne bredere krop kan eksempelvis være

aktuel, hvis der optræder meget store forskydningskræfter, idet den maksimale

forskydningskapacitet øges med kropbredden.

Type

d

mm

b

mm

g

kN/m

VRd

kN

MRd

kNm

Mrev

kNm

Mbal

kNm

EIk

kNm2

KBB 108/78 300 335 11,3 2200 3910 3150 1390 1510000

KBB 118/78 400 360 13,6 2500 4720 3500 1610 2040000

KBB 128/78 500 385 15,9 3000 5500 3870 1850 2700000

KBB 138/78 600 410 18,3 3400 6240 4270 2120 3490000

KBB 120/90 300 335 12,3 2400 4680 3640 1640 2050000

KBB 130/90 400 360 14,6 2800 5490 4000 1850 2720000

KBB 140/90 500 385 17,0 3200 6260 4390 2090 3520000

KBB 132/102 300 335 13,2 2700 5450 4130 1890 2690000

KBB 142/102 400 360 15,6 3100 6260 4520 2100 3510000

KBBE 108/78 300 338 10,1 2200 3620 2910 1380 1340000

KBBE 118/78 400 350 11,6 2500 4340 3270 1590 1790000

KBBE 128/78 500 363 13,2 2800 5070 3640 1820 2320000

KBBE 138/78 600 375 14,8 3100 5780 4020 2070 2950000

KBBE 120/90 300 338 11,0 2400 4390 3380 1640 1830000

KBBE 130/90 400 350 12,6 2700 5120 3750 1850 2380000

KBBE 140/90 500 363 14,2 3000 5830 4130 2080 3020000

KBBE 132/102 300 338 12,0 2700 5160 3860 1920 2410000

KBBE 142/102 400 350 13,6 3000 5880 4240 2120 3080000

500

200

660

200 200


LB- og LBE-bjælker

En særlig variant af konsolbjælker er LB- og LBE-bjælkerne, der leveres med

tværsnit som vist nedenfor. Denne bjælketyper er primært udviklet til anvendelse

sammen med huldæk, og højden over konsollen, e, er afpasset til de gængse

huldæktyper.

Bjælketypens særlige fordel er, at bjælkens underdel som rager ned under

huldækkenes underside kun er 80 mm høj. Det betyder eksempelvis, at disse

bjælker kan giver betydelige lettelser i disponeringen af installationer over

nedhængte lofter etc.

Denne bjælketype kan også udføres kontinuert hen over én eller flere

mellemunderstøtninger. Leverandørerne vil kunne oplyse nærmere om disse

muligheder under hensyn til det aktuelle statiske system, herunder eventuelle

udkragninger og kombinationer af forskelle mellem belastningerne virkende på

bjælkefagene.

Standardtyperne fremgår af det efterfølgende skemae, hvor bjælkens typebetegnelse

anfører henholdsvis totalbredden, B , og højden over konsollerne, e, i cm.

I tabellen angiver MRd+ det størst mulige fagmoment, der almindeligvis vil kunne

optages mellem understøtningerne samtidig med, at der hen over understøtningerne

optages et indspændingsmoment af størrelsen MRd÷. Ved at ændre placeringen af

forspændingsliner kan der opnås omkring 50% større værdier af MRd÷ samtidig med

at MRd+ reduceres tilsvarende.

Hver af konsollerne på denne bjælketype kan typisk optage en regningsmæssig last

fra huldækkene på omkring 75 kN/m. Dermed vil det ofte være konsollernes

bæreevne, der er dimensionsbestemmende; men det bør ved det indledende design

af råhuset også altid kontrolleres, at bjælkernes stivhed og regningsmæssige

momentkapaciteter er tilstrækkelige. Verifikation af, at de aktuelle krav til

vibrationskomfort kan opfyldes, er særlig vigtig ved denne bjælketype.

Type

B

mm

e

mm

g

kN/m

MRd+

kNm

MRd÷

kNm

EIk

kNm2

LB 66/22 660 220 3,5 375 175 50.000

LB 84/22 840 220 4,8 530 260 70.000

LB 66/27 660 270 3,9 520 220 80.000

LB 84/27 840 270 5,5 740 325 110.000

LB 66/32 660 320 4,3 680 265 110.000

LB 84/32 840 320 6,1 970 395 160.000

LB 66/40 660 400 4,9 955 340 190.000

LB 84/40 840 400 7,0 1360 505 270.000

LBE 50/22 500 220 3,0 315 145 40.000

LBE 54/22 540 220 4,2 460 225 60.000

LBE 50/27 500 270 3,4 435 180 70.000

LBE 54/27 540 270 4,8 640 285 100.000

LBE 50/32 500 320 3,8 555 215 100.000

LBE 54/32 540 320 5,4 835 340 140.000

LBE 50/40 500 400 4,4 735 270 170.000

LBE 54/40 540 400 6,3 1135 435 240.000

Afhængig af fabrikat kan der være afvigelser i forhold til tabeloplysningerne.

Det tilrådes derfor at kontakte en leverandør i forbindelse med den indledende

disponering af konstruktionerne.


3.8 Søjler

Søjleelementer kan leveres med såvel rektangulært som cirkulært tværsnit. De

rektangulære søjler produceres normalt i vandretliggende stålforme, enten på et

formbord hvortil formsiderne fastboltes, eller mellem to formsider hvorimellem en

vandret formplade kan placeres i forskellige dybder målt fra formsidernes overkant.

Runde søjler støbes sædvanligvis i lodretstående stålforme der eventuelt kan være

plastbelagte af hensyn til overfladens udseende. Stålformene sammensættes som

regel af to halvdele der tilsammen danner søjletværsnittets periferi.

Søjleelementer leveres som standard i beton med en karakteristisk trykstyrke på

mindst 30 MPa til anvendelse i passiv og moderat miljøklasse.

Efter aftale kan der også leveres søjler til anvendelse i aggressiv miljøklasse.

I halbyggerier og to-etages bygninger kan det samtidig være aktuelt at lade søjlerne

indgå i det vandret afstivende system, idet søjleelementerne indspændes i

fundamenterne.

Dimensioner

Rektangulære søjleelementer leveres som standard med tværsnitsmål i spring på 60

mm fra mindstemålet 240 mm. Endvidere er kvadratiske søjler med tværsnit

200x200 mm almindelige. Se også nedenstående tabel der viser søjlernes tværsnits

areal i m2 for de mest almindelige tværsnitsmål i mm.

Søjleelementernes længde tilpasses efter opgave. Rektangulære søjler kan som

standard leveres i længder op til 12 m, medens runde søjler normalt kan udføres i

længder op til omkring 10 m.

Rektangulære søjler, dimensioner i mm, tværsnitsarealer i m2

h

b

200 240 300 360 420 480

200 0,0400

240 0,0576

300 0,0729 0,0900

360 0,0864 0,1080 0,1296

420 0,1008 0,1260 0,1512 0,1764

480 0,1152 0,1440 0,1728 0,2016 0,2304

540 0,1296 0,1620 0,1944 0,2268 0,2592

600 0,1440 0,1800 0,2160 0,2520 0,2880

Runde søjler

D (mm) 200 240 300 360 400 500

Ac (m2) 0,0314 0,0452 0,0707 0,1018 0,1256 0,1963

Overflader

Rektangulære søjler leveres med tre sider formglatte og én side (opsiden ved

støbning) glittet. I det enkelte projekt kan den projekterende ofte frit vælge hvilken

af de fire søjlesider, der skal være den glittede for at tage bedst muligt hensyn til

søjlens fremtræden i den færdige bygning. I tilfælde hvor søjlen forsynes med

Søjletyper


konsoller eller særlige indstøbningsdele, kan produktionstekniske hensyn medføre et

bundet valg af opside ved støbning. Rektangulære søjleelementer leveres som

standard typisk med affasning af hjørner med katetemål 10 mm. Runde

søjleelementer står med de runde flader formglatte, med langsgående spor fra

formsamlingerne.

Som normal standard leveres den vandrette formside på rektangulære søjler som

specifikation BO-22, sideforme som BO-31 og den frie overflade som BO 23 i BIPS



Runde søjler leveres som standard med overflader som BO31. Bemærk at runde

søjler typisk leveres uden istøbte montageinserts for at sikre, at det er muligt at

foretage korrekt udstøbning med ”støbestrømpe”.


Rektangulære søjler kan som standard leveres med mindre udsparinger i form af

tværgående huller. Til brug ved montagen kan der i søjlebunden indstøbes en

centreringsdorn eller en »tophat«, ligesom der i de formsatte sider kan indstøbes

inserts til brug for midlertidig afstivning af søjlen.

Normalt kan rektangulære søjler desuden leveres med mange andre former for

indstøbningsdele, såsom lejeplader, dornhuller, ankerskinner, specielle inserts eller

PVC-nedløbsrør. Ved placering af indstøbningsdele skal der altid tages hensyn til

armering, dæklagskrav, krav til kantafstande etc. Således kan inserts for at give

plads til dæklag, bøjler og hovedarmering ikke placeres nærmere end 70-75 mm fra

en sidekant.

Bæreevner

I nedenstående diagram er optegnet eksempler på bærekurver for rektangulære

søjler til typiske etagebyggerier. Bæreevnerne er angivet som funktion af søjlens

dimension, h, i udbøjningsretningen ved søjlebredden b = h og ved b = 1,5∙h.

Kurverne repræsenterer en omtrentlig øvre grænse for bæreevnen for søjler med lille

excentricitet, e < 30 mm. Der er forudsat en armeringsprocent på 2,0%, samt

karakteristisk styrke på 550 MPa for armering og på 45 MPa for beton.

Alternativt kan som et groft overslag for søjler af denne art med Ls/h < 10 som et

groft overslag regnes med at det nødvendige tværsnitsareal af søjlen jf. tabellen på

forrige side er af størrelsen Ac = Ned/N, hvor Ls er søjlelængden og n = 35 MPa.

Detailudformninger




Det skal bemærkes at søjlens bæreevne afhænger af mange parametre, herunder

betonstyrke, armeringsgrad og -kvalitet. Diagrammet er derfor kun anvendeligt til

rent overslagsmæssige valg af søjlestørrelser. Valget af dimension skal altid følges op

af en bæreevneeftervisning.

Ved fleretages søjler forekommer der ofte indsnævringer af søjletværsnittet ud for

bjælkevederlagene. Dette indsnævrede tværsnit skal kunne overføre en lodret

trykkraft af samme størrelse som lasten på søjlen i etagen oven over.

For mere detaljerede beregninger se Betonelementbyggeriers statik samt de

specialiserede beregningsprogrammer på Betonelement-Foreningens hjemmeside:

www.bef.dk

Brand

Der bør altid foretages en særskilt undersøgelse af forholdene under brand før

endeligt valg af tværsnitsdimensioner. Beregningsprogrammerne nævnt ovenfor

omfatter også moduler til design i brandtilfældet.

Specialudformninger

Søjleelementer vil ofte kunne leveres i følgende specialudformninger:

• Udført i farvet beton.

• Udført til anvendelse i aggressiv miljøklasse.

• Udført med anden tværsnitsform end rektangulær eller rund. Det tilrådes at

kontakte leverandøren før valg af specielle tværsnitsformer.


A: Vederlagene for bjælker skal vælges så store at der bliver plads til bjælkens

lejeplade og tolerancer. Konsollen bør normalt udføres med et fremspring på

160–190 mm af hængig af bjælketype.

B: Søjler bør forsynes med forankrede lejeplader til bæring af bjælkerne hvis der

er tale om større belastninger, eller hvis der optræder vandrette kræfter af

betydning.

C: Lejepladens forkant bør altid være trukket 20-30 mm tilbage fra søjlens

forkant.

D: I bygninger med søjler i flere etager bør etagekrydsene altid udformes således

at underliggende søjlers top føres op gennem dækket, så søjletoppen kommer

i plan med dækoversiden. Det frarådes at regne med nedføring af lodret last

gennem simpelt oplagte bjælkeender på grund af problemer med den

resulterende tvangsindspænding af bjælkerne.

E: Ved anvendelse af høje betonstyrker i søjlerne stilles der særlige krav til

eventuelle understopninger i etagekrydsene.

F: For at undgå tvangsindspænding bør understopning over bjælkeender undgås.



3.9 Vægelementer

Vægelementer fremstilles i lodrette eller vandrette støbeforme. Elementerne leveres

sædvanligvis til anvendelse i passiv miljøklasse. Den karakteristiske betonstyrke er

normalt 20, 25 eller 30 MPa.

Vægelementer anvendes til indervægge, facadebagvægge og kældervægge i alle

former for betonelementbyggeri som bærende eller ikke-bærende vægge.

Dimensioner

Som standard leveres indervægelementer i følgende tykkelser:

• 100 mm

• 120 mm

• 150 mm

• 180 mm

• 240 mm (230 mm)

Dimensionen for den tykkeste elementtype kan være som angivet i parantesen.

Elementernes dimensioner og vægt begrænses af fabrikkernes produktionsudstyr og

transportmuligheder. Normalt kan indervægelementerne leveres i følgende

dimensioner:

• Elementhøjde op til 3,9 m

• Elementbredde op til 15,8 m

Det tilrådes at indhente nærmere oplysninger hos leverandøren, når der projekteres

med de større elementdimensioner. Det anbefales at begrænse størrelsen således at

elementvægten ikke overstiger 10 tons.

Overflader

Væglementer udstøbes som hovedregel altid vandret og leveres med den ene

side formglat svarende til specifikation BO-22 og den anden side glittet svarende til

specifikation BO-23 i BIPS-publikation A24, se:


Hvor der kræves samme specifikation af alle vægoverfladerne i de enkelte rum

anbefales det allerede under planlægningen af elementprojektet at tage hensyn til de

to forskellige overfladekarakterer.

Det bemærkes, at der på side 8 i BIPS A24 er anført den sædvanlige rollefordeling –

og det er tillige anført, hvilke opgaver, den enkelte aktør typisk skal specificere og

sikre.


Der kan foretages udsparinger for døre, vinduer og installations gennemføringer

under hensyntagen til de statiske og produktionsmæssige forhold.

Huller op til ø 200 mm vil ofte med fordel kunne bores på stedet. Der bør i så fald

planlægges systematiske hulzoner hvor det tillades at bore sådanne huller, for at

sikre samordning af hullerne med armering og indstøbningsdele. Eventuelt kan de

systematiske hulzoner udgøres af letbetonblokke der indstøbes i elementerne. El-

dåser og -rør kan indstøbes efter behov.




Sidekanter forsynes normalt med forskydningslåse. Hvor særlige statiske forhold

kræver det, kan der – afhængig af produktionssystemet – yderligere indstøbes enten

udragende bøjler eller inserts for øjebolte i forskydningslåsene.

Indgår væggene i et stabiliserende system kan elementerne eksempelvis leveres

med indstøbte korrugerede rør beregnet for indstøbning af gennemgående, lodret

armering ved montagen. Se de almindeligste armeringsløsninger for den type vægge

i: BEF Bulletin no. 3: Betonelementbyggeriers robusthed

I elementernes overside placeres løftebeslag. Desuden kan der i oversiden placeres

inserts til senere montage af dorne eller bolte af hensyn til overførsel af vandrette

kræfter i etagekrydsene. Vægelementerne forsynes normalt med 2 stk. M16-inserts

til fastgørelse af afstivninger under montagen. Inserts for fastgørelse af midlertidigt

sikkerhedsrækværk under montagen kan indstøbes i facadebagvægges stritterside.

Strittere beregnes/dimensioneres og udføres på baggrund af SBi 157: Trådbindere til

forankring af skalmure og hule mure. Stritter i facadebagvægge er normalt 4 mm

rustfrit stål eller tinbronze. Stritterne er ved leveringen af elementerne bøjet ind

langs elementoverfladen. Stritterne rettes ud og gives vandret forankringsombuk af

mureren i forbindelse med opmuringen.

Indmuring af strittere tæt på både ind- og udadgående bygningshjørner kan

forårsage lodrette revner i murværket. Det vælges dog ofte også at indstøbe strittere

tæt på hjørnet i bagvæggen, da stritterne bruges til midlertidigt at fastholde

isoleringen på bagvæggen indtil isoleringen dækkes af murværket. Mureren undlader

så blot at indmure de overskydende hjørnestrittere.

Bæreevner

Vægelementer armeres ofte

som vist på hosstående figur.

Dermed fås typisk

regningsmæssige bæreevner i

normal konsekvensklasse som

anført i det viste

bæreevnediagram.

For detaljeret design henvises

til beregningsprogrammerne på

Betonelement-Foreningens

hjemmeside: www.bef.dk

0

10

20

30

40

50

60

70

80

0 1000 2000 3000 4000

M (kNm)

N (kN)

h = 240 mm

L = 3,4 m

h = 180 mm

L = 3,2 m

h = 150 mm, L = 2,8 m h = 120 mm, L = 2,6 m

https://www.bef.dk/media/20384/bef-bulletin-no-3-robusthed-3-udgave-juli-2016.pdf

http://www.bef.dk/login?orgurl=http://www.bef.dk/via19753.html


I vindues- og dørsøjler er det ofte aktuelt at øge bæreevnen ved brug af kraftigere

armering. Den nødvendige bredde, b, af søjlerne kan vurderes af følgende

designdiagram.

Også dør- og vinduesoverliggeres højde skal bedømmes. En højde af overliggeren på

ca. 20% af vinduesåbningens bredde vil normalt være tilstrækkelig.

Overslagsdimensionering skal altid følges op af en egentlig bæreevneeftervisning.

Kælderydervægge skal dimensioneres for ugunstigste kombination af jordtryk og

lodret last. Dette giver anledning til at vurdere bl. a. følgende tilfælde:

• Udbøjning indad i kombination med maksimal lodret last hvis denne virker til

ugunst.

• Udbøjning indad i kombination med minimal lodret last hvis denne virker til gunst.

Her kan forholdene under ikke bærende facader være af særlig interesse.

Ved bestemmelse af jordtrykket skal der ud over det sædvanlige hviletryk tages

hensyn til effekten fra komprimering af tilfyldningen omkring kælderen og til

eventuel overfladelast fra køretøjer etc. på det omgivende terræn. I de fleste tilfælde

vil det i normale byggerier med op til 4-5 etager over terræn være muligt at opnå

tilstrækkelig bæreevne med en passende armering, når vægtykkelsen vælges til

h=180 mm for væghøjder op til 3,2 m og h=230 mm (240 mm) for væghøjder

mellem 3,2 og 3,5 m.

Generelt skal desuden bemærkes, at hensynet til dækelementernes vederlagsforhold

i etagekrydset betinger følgende mindstetykkelser:

• h > 150 mm ved dækvederlag fra to sider med dæklængder op til ca. 7,2 m.

• h > 180 mm ved dækvederlag fra to sider med dæklængder mellem 7,2 og 12 m.

Vægtykkelsen 120 mm er således kun aktuel for bærende vægge med dækvederlag

fra én side.

Brand

Vægelementernes brandmodstandsevne skal altid vurderes særskilt. Ved vurdering

af brandmodstandsevnen skal der tages hensyn til betydningen af smalle vindues- og

dørsøjler.

Lyd

Bygningsreglementet opdeler byggerierne i klasserne A, B og C. Kravene i klasse C

kan normalt opfyldes ved at anvende lejlighedsskel med en fladevægt på ca 450

kg/m2 – der henvises til SBi 237. Kravene i klasse B kan normalt opfyldes efter de

samme retningslinier som for klasse C – idet der derudover suppleres med en egnet

forsatsvæg. Kravene i klasse A kan normalt ikke opfyldes i konventionelt byggeri.

BEF har tidligere advaret imod at anbringe el-dåser ”ryg mod ryg”. Målinger viser nu,

at eldåser ikke giver nogen målbar reduktion af luftlydisolationen – heller ikke ved en

placering ”ryg mod ryg”.

Varme

Til brug for beregning af bygningens energiforhold er der udviklet et særligt

beregningsmodul til U-værdiberegning for facadekonstruktioner. Dette

beregningsmodul med tilhørende vejledning er frit tilgængeligt på: www.bef.dk

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

2000

0 200 400 600 800 1000

N (kN)

b (mm)

h = 180 mm

h = 150 mm

h = 120 mm



Det er vigtigt at der omhyggeligt tages hensyn til false, ribber etc ved bestemmelsen

af U-værdien omkring 0,35 W/mK.

Specialudformninger

Vægelementerne kan leveres i følgende specialudformninger:

• Forsynet med særlig armering, så elementet som en skive kan spænde frit, for

eksempel mellem to søjler i underetagen. Løsningen stiller ofte særlige krav til

etagekrydsene ved søjlerne.

• Udformet som krumme eller ringformede elementer. Det tilrådes at kontakte

leverandøren herom på et tidligt tidspunkt under projekteringen.

• Udformet med skrå overside, for eksempel svarende til en tagkontur.

• Leveret med hovedmål, herunder elementtykkelse, større end den sædvanlige

standard. Det tilrådes at kontakte leverandøren herom på et tidligt tidspunkt

under projekteringen. Disse elementer vil normalt blive støbt i vandrette forme.

• Leveret med affasede elementkanter. Dette vil ofte kræve god systematik for at

undgå uhensigtsmæssig mange varianter.

• Leveret med beton i særlig kvalitet, herunder i andre styrker end de anførte

standardstyrker.

• I stedet for stritter kan facadebagvægge leveres med indstøbte inserts eller

ankerskinner beregnet for fastgørelse af andre former for facadebeklædninger, for

eksempel pladebeklædning på lægteskelet med isolering.

• Kælderydervægselementer kan leveres indstøbt kantisolering i den øverste del af

væggen af hensyn til isoleringsløsningen i terrænniveau. Der skal i så fald tages

hensyn til den lokalt reducerede vægtykkelse ved dimensioneringen.


A: Vægtykkelsen skal vælges således at der bliver plads til dækvederlag og

fugearmering i etagekrydsene.

B: Understopningsfugen bør vælges tilstrækkelig stor af hensyn til tolerancer mv.

Det kan anbefales at vælge en understopningsfuge på 40 mm. Herved kan

også lange dækelementers pilhøjde optages i fuger der ligger langs med

dækelementer.

C: Dørbjælker og dørsøjler bør ikke vælges for spinkle på grund af risikoen for

revneskader ved afformningen eller under transport og montage. Således bør

dørbjælkers højde altid mindst være 250 mm, og dørsøjlernes bredde bør altid

mindst have et modulmål på 200 mm.

D: El-indstøbninger bør ikke placeres i svært armerede væg- dele, såsom smalle

dørsøjler etc.

E: De lodrette fugers bredde skal vælges så tolerancerne fra elementproduktion

og montage kan optages. Støbeteknikken der anvendes ved udstøbning af de

lodrette fuger mellem vægelementer fordrer, at disse fuger projekteres mindst

16 mm brede.

F: Vinduesudsparinger bør udføres med mindst ca. 10 mm smig af hensyn til

afformning.

G: Omkring vinduer og døre samt ved dilatationsfuger skal der i facadebagvægge

placeres ekstra stritter. Ved top af skalmuren skal desuden altid placeres

stritter i skalmurens øverste og tredieøverste fuge. Se endvidere SBI-

anvisning 157. De nødvendige ekstra stritter kan eventuelt med fordel ibores

på stedet af hensyn til variantbegrænsning.

H: Alle kælderydervægelementer skal i toppen forsynes med montagebolte,

opragende bøjler eller lignende for at sikre overførsel af den vandrette

reaktion fra jordtrykket til dækskiven. I bunden bør kælderydervægselementer

understøttes i niveau med kældergulvets underside. Hermed sikres at den

vandrette reaktion fra jordtrykket kan optages, samt at eventuel indsivning af

vand gennem understopningsfugen sker under kældergulvet.

I: Ved kælderydervægge bør lodrette fuger og understopningsfugen under

elementerne strimles med tjærepap eller lignende på ydersiden. Der bør

desuden altid anordnes omfangsdræn under kældergulvniveau, og

kælderydervæggen bør forsynes med udvendig isolering med lodrette

drænriller eller tilsvarende, så overfladevand ledes ned til omfangsdrænet.


3.10 Forskallingsvægge

En forskallingsvæg består af to 45-65 mm tykke betonplader, der er indbyrdes

forbundet med armeringsgitterdragere. I de to betonplader er der indstøbt den

konstruktionsarmering der skal indgå i den færdige væg.

Ved montagen indlægges stødarmering ved elementsamlinger og mellemrummet

mellem de to betonplader støbes ud, idet de to betonplader fungerer som en komplet

forskalling.

Forskallingsvægge anvendes i alle former for elementbyggeri hvor der stilles særlige

krav til konstruktionens sammenhæng, eller hvor der kræves særlig store

vægtykkelser

Elementerne leveres som regel til anvendelse i passiv miljøklasse og med en

karakteristisk betonstyrke på 25 MPa. Til kælderydervægge leveres elementerne som

regel til anvendelse i passiv miljøklasse for pladen mod kælder og i moderat

miljøklasse for pladen mod jord.

Dimensioner

Som standard leveres elementerne svarende til følgende tykkelser:

• 250 mm

• 300 mm

• 350 mm

• 400 mm

Da forskallingsvægge sammensættes af to pladeenheder, vil tolerancen på det

samlede elements tykkelse svare til 2∙T, hvor T er normal tolerance for

vægelementer.

Elementerne kan normalt leveres i følgende størrelser:

• Elementbredde 0,6–2,4 m

• Elementhøjde op til 5,0 m

Overflader

Elementerne leveres sædvanligvis med de synlige overflader formglatte svarende til

specifikation BO-28 i BIPS-publikation A24, se:


Alternativt kan de synlige overflader frilægges. De tynde betonpladers overflade ind

mod elementmidte er afrevne som ru støbeskel.

Synlige elementkanter har som standard affasning med katetemål på 10 mm.


Udsparinger for døre, vinduer, installationsgennemføringer mv. kan placeres under

hensyn til de statiske og produktionstekniske forhold. Elementerne kan leveres med

færdig randforskalling omkring udsparingerne.

El-dåser og -rør kan indstøbes efter behov.

Bæreevner

Forskallingsvægges armering dimensioneres sædvanligvis af leverandøren for den

enkelte opgave.

De maksimalt opnåelige bæreevner for en ubrudt væg fremgår af

bæreevnediagrammet. Diagrammet forudsætter en væghøjde på maksimalt 3,0 m.

Vedrørende bæreevnevurdering henvises også til afsnittet om

kælderydervægelementers bæreevne.

I mange tilfælde vil det være grundlæggende geometriske krav og ikke bæreevnen,

der er bestemmende for vægtykkelsen.

Brand

Forskallingsvægge kan normalt uden problemer opfylde kravene til bygningsdele REI

120, hvilket er tilstrækkeligt i alle sædvanlige etagebyggerier.




Specialudformninger

• Med vægtykkelse på 500 mm.

• Med vægtykkelse på 200 mm. Denne vægtykkelse kræver særlig omhu på

byggepladsen med udstøbningen af betonen inde i elementet.

• Med elementbredde op til 2,9 m.

Ved projektering med specialudformninger anbefales det at indhente nærmere

oplysninger om mulighederne hos leverandøren.


A: Der skal indlægges stødarmering i elementsamlinger.

B: Til anvendelse som ydervæg kan yderste betonplade i elementet føres op til

dækoverside og dermed virke som forskalling for kantfuge i huldæk, eller for

støbning af forskallingsdæk. Samtidig sikres overføring af vandret reaktion fra

jordtryk til dækskiven.

C: Der kan enten på byggepladsen eller fabrikken lokalt indlægges speciel

søjlearmering til optagelse af koncen trerede lodrette laster.

Endvidere henvises til de konstruktive forhold nævnt i afsnittet om vægelementer.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

0 2000 4000 6000 8000

M (kNm)

N (kN)


3.11 Facadeelementer

Facadeelementer er en sandwichkonstruktion med typiske tværsnit som vist på

figurerne.

Bagstøbningen er det lag der vender indad i bygningen. Forstøbningen udgør den

færdige klimaskærm, der ud over eventuelle døre og vinduer blot skal kompletteres

med fugelukninger efter elementmontagen.

Alle facadeelementer produceres i vandrette forme. De fleste fremstilles med

forstøbningen nedad mod formbunden.

Først udstøbes forstøbningsbetonen i den klargjorte form. Forstøbningens

netarmering kan placeres på afstandsholdere mod formbund, eller direkte ovenpå det

første lag forstøbningsbeton i de tilfælde hvor der anvendes to lag beton i

forstøbningen. Isoleringslaget lægges ud på den udstøbte forstøbningsbeton.

Bagstøbningens armering og eventuelle indstøbningsdele placeres over

isoleringslaget med armeringsarrangementet hvilende på særlige afstandsholdere

mod isoleringen. Her efter udstøbes bagstøbningsbetonen, og bagstøbningen

overfladebehandles.

Efter en passende hærdeperiode tages elementet ud af formen.

Overfladebehandlingen af forstøbningen afsluttes, og der udføres eventuelle

finisharbejder.

Facadeelementer anvendes både som bærende og ikke-bærende bygningsdele i

boligbyggerier, industribyggerier, kontorbyggerier mv. i én eller flere etager. Det vil

næsten altid være bagstøbningen der udgør den bærende del af elementet.

Dimensioner

Facadeelementer leveres i vilkårlige tykkelser – normalt dog inden for området fra

ca. 200 mm til ca. 500 mm – afhængig af:

• krav til bæreevne og brandmodstandsevne

• krav til isoleringsevne

• krav til det arkitektoniske udtryk

Det anbefales at kontakte relevante leverandører om præferencetykkelser på et

tidligt tidspunkt under projekteringen.

Elementernes hovedmål, højden og bredden, tilpasses efter opgave. Det mindste af

et elements to hovedmål bør af transporthensyn ikke overstige 3,6 m.

Hvis det er elementets højde der overstiger de 3,6 m, vil elementet som regel blive

transporteret liggende på en side kant. Ved modtagelse på byggepladsen vendes

elementet i luften.

Overflader

I håndbogens indledende Del 1 om betonelementer er der vist nogle

overflademuligheder for forstøbningen. De almindeligste er:

• Formglat overflade i grå, hvid eller farvet beton, oftest afsyret.

• Frilagt overflade med mange valgmuligheder med hensyn til de frilagte stens

størrelse og type. Cementpastaen kan eventuelt også farves.

• Sandblæst overflade med mange valgmuligheder ved rørende stentyper og

indfarvning af cementpastaen.


• Profileret overflade dannet ved at ilægge en matrice i formbunden. Matricen kan

fremstilles af brædder, krydsfinér, gummi, fiberbeton, plastic, stål mv. Med

samme teknik kan der dannes noter, recesser, affasninger, skinfuger etc. i

forstøbningen.

• Sleben overflade med mange valgmuligheder med hensyn til stentype og

indfarvning af cementpastaen.

• Overflade med indstøbte teglsten, klinker, fliser m.m. Enten over hele facaden

eller blot i bånd eller friser. Det bemærkes at specielt teglsten kan have store

målafvigelser fra deres basismål, hvilket bør iagttages ved fastlæggelse af

fugestørrelser omkring stenene.

Der er rige muligheder for at kombinere overfladetyper indenfor samme element.

Ovennævnte overflademuligheder gælder for elementer støbt med forstøbningen ned

mod formbunden. I visse til fælde vælges det at fremstille elementet med

bagstøbningen ned mod formbunden. I så fald vælges ofte en af følgende muligheder

for forstøbningen:

• Glittet overflade i grå, hvid eller farvet beton.

• Overfladen kostet eller behandlet med rive. Der er mange valgmuligheder for

struktur og betonens farve.

Kravene til udtørringsbeskyttelse af forstøbningsbetonen i hærdeperioden kan være

konfliktende med ønsket om en ensartet overflade uden skjolder fra

plastikoverdækning. Det anbefales at overveje brug af påsprøjtet curing compound.

Til bagstøbningen vælges ofte en af følgende muligheder:

• Glittet overflade svarende til specifikation BO-23 i BIPS-publikation A24:

Betonoverflader – Specifikation, krav og kontrol, se

http://www.bef.dk/publikationer.

• Kostet overflade.

Andre overflader kan være mulige. Det tilrådes at kontakte leverandøren, hvis andre

muligheder ønskes undersøgt.

For elementer fremstillet med bagstøbningen ned mod formbunden, vil

bagstøbningens overflade normalt overholde kravene svarende til specifikation BO-22

i BIPS-publikation A24.

Generelt vil hver fabrik have foretrukne udformninger af elementkanter, herunder

drypnæser, top- og bundsnit mv. Disse løsninger anbefales altid benyttet, da de er

velafprøvede og godt indarbejdede i produktionen.


Elementerne kan udføres med udsparinger for døre, vinduer, porte,

ventilationskanaler mv. Af hensyn til afformningen udføres de større udsparinger

normalt med smig.

De fleste leverandører har præferencer for mål på døre og vinduer samt for de

tilhørende kantdetaljer.

I bagstøbningen kan laves udsparinger for ribberne på eventuelle ribbeplader eller

ribbetagplader, der skal oplægges på facadeelementet.

Bagstøbningens sidekanter kan forsynes med forskydningslåse. Hvor særlige statiske

forhold kræver det kan der yderligere indstøbes udragende bøjler eller inserts for

øjebolte i forskydningslåsene.

Til sikring af stabiliteten kan der i bagstøbningen indstøbes »stigbøjler« til

fastboltning i fundament, eller korrugerede rør beregnet for indstøbning af

kontinuitetsarmering.

El-rør og -dåser kan indstøbes i bagstøbningen efter behov. Der kan indstøbes rør til

nedføring af tagvand.


Som standard leveres elementerne med fornødne løftebeslag til transport og

montage og med inserts i bagstøbningen til fastgørelse af midlertidige afstivninger

under montagen.

Der er herudover mange muligheder for specielle indstøbninger i bagstøbningen,

herunder inserts, ankerskinner, svejseplader mv. til diverse fastholdelser mellem

elementer eller fastgørelse af andre konstruktionsdele.

I forstøbningen bør indstøbninger normalt undgås.

Bæreevner

Bagstøbningen udgør i sædvanligt elementbyggeri den bærende del af

facadeelementet og skal således optage vindlasten på facaden og den lodrette last

fra egenvægt og eventuelt fra ovenliggende konstruktioner.

Bagstøbningen kan være udformet som en massiv plade og kan da

bæreevnemæssigt sidestilles med facadebagvægge. Denne udforming af bagpladen

giver en simpel armering, jævn tykkelse af isoleringen og stor fleksibilitet med

hensyn til fastgørelse af andre konstruktioner.

Alternativt kan bagstøbningen udformes som en ribbekonstruktion med søjler og

bjælker delvis indfældet i isoleringen, og med en tynd bagplade mellem søjlerne og

bjælkerne.

Ribbekonstruktionens søjler og bjælker behandles bæreevnemæssigt helt som til

svarende selvstændige konstruktionselementer. Ved denne udformning kan

udsparinger frit placeres mellem ribberne, og der kan ofte opnås en lavere

elementvægt end med en massiv plade.

Tolerancer

I facader har detailgeometrien ofte stor betydning. Det anbefales derfor altid at

aftale særlige tolerancer vedrørende størrelse og placering af vindueshuller, noter,

recesser etc.

Der må oven i elementernes egne tolerancer også regnes med afsætnings- og

montagetolerancer, hvilket betyder at der altid må forventes mindre spring mellem

elementerne i den færdige bygning. For at sløre disse spring tilrådes det at affase

elementernes kanter.

På samme måde kan det anbefales at afbryde noter, riller og lignende et stykke fra

elementranden. Dermed bliver disse virkemidlers præcise flugt fra element til

element mindre afgørende.

Brand

Betonsandwichfacader skal vurderes særskilt for brandtilfældet, før bagvæggens

dimension fastlægges endeligt.

Lyd

Som andre tunge bygningsdele har den færdige facade gode lydisolerende

egenskaber. Reduktionstallet afhænger bl.a. af elementtykkelsen, men der kan

normalt opnås en luftlydisolation på 55 dB for en facade uden vinduer.



beregningsmodul med tilhørende vejledning er frit tilgængeligt på:

Varme



beregningsmodul med tilhørende vejledning er frit tilgængeligt på: www.bef.dk

Elementernes varmeisolerende evne reguleres med isoleringslagets tykkelse, og stort

set alle relevante krav til isoleringsevnen kan opfyldes. I etagebyggerier kræves

normalt en U-værdi på højst 0,15 W/m2K. Dette kan sædvanligvis opnås, hvis

elementets samlede isoleringstykkelse mindst er:

Mindst 240 mm isolering. (uden vinduer)

Mindst 260 mm isolering. (med vinduer)



Grafen nedenfor viser U-værdien som funktion af isoleringstykkelsen. Den anbefalede

tykkelse er markeret med grøn stiplet, og lovkravet for højeste U-værdi (0,3 W/m2K)

er markeret med rød stiplet.

Grafen er forsimplet, og vil være forskellig fra konstruktion til konstruktion.

(eksemplet på grafen er med 0,15 m bagstøbning, isolering kl. 37 og 0,1 m forstøbning)

U-værdien til stige i takt med at elementet tilføjes vinduer, døre, forstærkninger,

ribber, forbindingsbøjler, ophængningsbøjler o.l.

Opnåelse af den nævnte U-værdi kræver i de fleste tilfælde, at isoleringslagets

mindstetykkelse rundt langs elementrande og omkring vindueshuller er mindst 95

mm. Specielt omkring vinduer ønskes ofte en kantisolering på mindre end 95 mm af

hensyn til de valgte vinduers karmbredder.

Specialudformninger

Facadeelementer er et meget fleksibelt produkt der er stærkt præget af den

arkitektoniske udvikling. Leverandørerne vil altid være interesserede i at medvirke til

realisering af nye tanker. De projekterende anbefales i sådanne tilfælde at kontakte

leverandøren så tidligt som muligt for at få belyst de tekniske og økonomiske

muligheder.


A: Etagekryds skal udformes så der bliver tilstrækkelig plads for dækvederlag,

elementtolerancer, fugearmering mv.

B: Den vandrette fuge ud for etagekryds bør udformes med »tå« i den øverste

forstøbning, så fugen sikres mod vand indtrængen. Det tilrådes at overholde

de anførte mindstekrav til detailgeometrien.

C: De lodrette fugers bredde bør vælges så stor at fuge tætningen kan optage

forstøbningens temperatur- og fugtbevægelser. Disse bevægelser kan anslås

at give anledning til årstidsvariationer i fugebredden på ca. plus! minus 0,3

mm pr. m elementbredde.

D: Forstøbningen skal med rustfrie forbindelsesmidler ophænges i bagstøbningen.

Ophængningen skal udformes således at for- og bagstøbning uafhængigt af

hinanden kan undergå de forekommende temperatur- og svindbe vægelser.

Forstøbningen fastholdes med rustfrie stritter for vindsug til bagstøbningen.

E: Det skal bemærkes, at kravene til dæklaget på forstøbningens armering skal

overholdes hvor forstøbningen lokalt er tyndest. Meget dybe profileringer kan

dermed føre til en uhensigtsmæssig tyk forstøbning. Modsæt ningsvis vil lokale

fremspring i forstøbningen være kom plicerede at danne, fordi de kræver

opbygning over hele den resterende del af formbunden.


Etagehøje facadeelementer

Etagehøje facadeelementer anvendes til bolig-, kontor- og institutionsbyggeri.

Elementerne kan normalt leveres med følgende hovedmål:

• maks. elementbredde ca. 3,6 m for elementhøjder over 3,6 m.

• maks. elementbredde ca. 6,0 m for elementhøjder mellem 3,0 og 3,6 m.

• maks. elementbredde ca. 8,0 m for elementhøjder under 3,0 m.

I standardudførelse kan etagehøje facadeelementer sædvanligvis anvendes som

bærende facade i alle normalt forekommende bygninger med dækspænd på indtil ca.

16 m.

Bygningshøje facadeelementer

Bygningshøje facadeelementer anvendes fortrinsvis til industri- og kontorbyggeri.

Elementerne kan som regel leveres med følgende hovedmål:

• maks. elementhøjde ca. 6,0 m for elementbredder mellem 3,0 og 3,6 m.

• maks. elementhøjde ca. 10,0 m for elementbredder under 3,0 m.

De bygningshøje elementer anvendes til såvel bærende som ikke-bærende facader i

byggerier med op til 3 etager.


De indskudte etagedæk kan oplægges på udsparede hylder i bagstøbningen, en

løsning der kræver særlige montageforudsætninger, og endvidere forudsætter at

dækket forsynes med et lag armeret overbeton, hvis der er behov for skivevirkning i

etagedækket.

Alternativt kan facadeelementerne på bagsiden forsynes med gennemgående

konsoller til oplægning af indskudte etagedæk. Med denne løsning kan fornøden

skivevirkning sikres med sædvanlig fugearmering.

I byggerier med bygningshøje facadeelementer kan der etableres store portåbninger.

Ofte kan portåbningens bredde gøres større end et enkelt elements bredde.

Vandretliggende facadeelementer

Vandretliggende facadeelementer anvendes som regel kun som ikke-bærende eller

selvbærende elementer der monteres på bygningens hovedkonstruktion.

Elementerne fastgøres til facadesøjler eller tværvægge og fører således vindlasten ud

til siden ved pladevirkning.

Hvis facaden hviler på et randfundament eller en bjælke kan elementerne

understøttes ved at stille dem ovenpå hinanden. ønskes gennemgående vinduesbånd

eller lignende kan elementerne anvendes som brystningselementer fastgjort

enkeltvis til hovedkonstruktionen, hvorved også egenvægten overføres til denne.


3.12 Øvrige elementer

Udover de i de foregående kapitler beskrevne elementtyper skal også kort omtales

en række eksempler på specialelementer som i større eller mindre grad anvendes

ved forskellige bygningskonstruktioner.

Nogle af typerne indgår som standardvarer i de enkelte producenters sortiment og

kan følgelig leveres med kort varsel, medens andre produkter skal specialfremstilles.

Der kan her være tale om elementer der skal tilpasses en eksisterende produktion,

elementer som skal anvendes i forbindelse med udvidelse af en ældre konstruktion,

hvorfor en ellers udgået produktion skal genoptages, eller »skræddersyede«

elementer.

De oplysninger der gives her er yderst kortfattede. For yderligere oplysninger

henvises til brochurer og produktblade fra de enkelte producenter.

Ikke-forspændte bjælker

I visse sammenhænge kan slaptarmerede bjælker være fordelagtigere end

tilsvarende forspændte, hvis der iøvrigt kan opnås tilstrækkelig bæreevne.

Drejer det sig om »skræddersyede« bjælker kan omkostningerne til fremstilling af

forme til en 100 meter lang spænde bænk være afgørende til fordel for en løsning,

hvor man måske kan nøjes med at fremstille form til en enkelt bjælke.

Man er friere stillet ved udformningen af bjælkernes geometri, da armeringen lettere

kan tilpasses komplicerede former, og også med hensyn til indstøbninger, betontyper

og miljøklasse er det ofte lettere at imødekomme individuelle ønsker end ved de

forspændte bjælker.

Til nogle af de fleretages systembygninger der findes på markedet er bjælkerne slapt

armerede fordi tolerancekravene nødvendiggør støbning i specielle faste forme.

I forbindelse med for eksempel tværvægsbyggeri kan der også forekomme tilfælde,

hvor vægdele i forbindelse med større åbninger med fordel kan forbindes med

slaptarmerede bjælke elementer.

Da elementerne ikke er forspændte kan nedbøjningen og revnevidder blive

betydelige. Disse kan i nogle tilfælde reduceres ved at udforme bjælken som

kompositbjælke, dvs. sammenstøbt efter montagen med dækket til en T-

konstruktion.

Søjlefundamenter

Der findes på markedet flere standardstørrelser af præfabrikerede søjlefundamenter,

som kan monteres direkte på afrettet sandudjævningslag i udgravning.

Disse fundamenter kan være af afgørende betydning for en hurtig gennemførelse af

byggeriet, og giver en større uafhængighed af vejrliget end traditionelle, pladsstøbte

fundamenter. De leveres på kranbiler der kan sætte dem direkte på plads.

Funderingspæle

Hvor jordbundsforholdene nødvendiggør pilotering benyttes armerede betonpæle.

Disse leveres som standard i tværsnitsdimensionerne 200x200, 250x250 og 300x300

mm i længder fra 3 til 18 m, med spring i hele meter. Med anvendelse af koblinger

kan disse længder øges for de to største af pæletyperne.


Fundamentsbjælker

Enkelte producenter fremstiller fundamentsbjælker som en ten overfører lasten

direkte til bæredygtig grund, eller bærer som bjælker fra punktfundament til

punktfundament. Elementerne kan udføres med isolering og diverse indstøbninger og

udsparinger efter opgave.

Åse

En tidligere meget anvendt tagkonstruktion til industrihaller bestod af

træbetonplader oplagt på strengbetonåse. Hovedbjælkerne var typisk SIB-bjælker

pr. 6-7 m.

Træbetontaget opfylder ikke længere de gængse krav til varmeisolering og anvendes

derfor ikke meget mere.

Strengbetonåse kan dog fortsat leveres og anvendes også i anden sammenhæng. De

støbes i faste forme med trapezformet tværsnit og højder på 160-200 mm.

Angående bæreevner henvises til leverandørens materiale.

Badplader

Badplader er »løse« betonplader der placeret oven på den egentlige etageadskillelse

tjener som gulvkonstruktion i våde rum.

Badplader støbes oftest med opside som formside, med hulkehl, opkant og fald mod

gulvafløb. Overflader efter valg:

stiftmosaik, terrazzo eller lignende. Gulvafløb og varme kabler kan indstøbes.

Skaktelementer

Disse elementer er som regel etagehøje, kvadratiske 600x600 mm, eller runde ø 600

mm elementer med svagt konisk skakthul. Anvendes til nedstyrtningsskakte i

etagebyggeri, og kan forsynes med indkasthuller i forskellige højder og udformning

(direkte indkast eller gennem foranstående væg). Som tilbehør kan leveres

afdækning til øverste element med udsparing for ventilationskanal.


Ribbefacader

Ribbefacader er etagehøje betonsandwichelementer med en forspændt udvendig

ribbeplade, et isoleringslag og en indvendig bærende/ikke-bærende betonplade.

Elementerne har normalt en bredde på 2,4 m og anvendes typisk til halbyggeri med

op til 10 m højde med og uden indskudt etageadskillelse.

Elementerne støbes med ribbesiden som forside (muligheder for forskellige

overflader), og bagpladen afrettet og glittet.

Murkroner

Er typisk mindre elementer fremstillet af specialbeton eller strengbeton støbt med

opsiden mod form og beregnet til afdækning af murkonstruktioner.

Findes som standardprofiler eller fremstilles efter opgave.


Sålbænke

Er som murkroner mindre special- eller strengbetonelementer, der anvendes som

afdækninger under vinduesåbninger i ydermure.

Plankeværk og hegnsstolper

Strengbetonstolper til trådhegn fremstilles som standard i flere udgaver til både

mellem- og strammestolper. De støbes i faste forme med trapezfomet tværsnit

ligesom åse. Længder efter opgave.

Desuden fremstilles stolper med H-formet tværsnit, hvorimellem vandretliggende

betonplader kan placeres (fer-not princip).

Trappetrin

Trinelementer fremstilles til ud- eller indvendige trapper, hvor elementer oplægges

på i forvejen etablerede trappeløbsplader. Synlige overflader kan være glatte, frilagte

eller sandblæste.

Gylletankelementer

Betonelementer der anvendes til konstruktion af cylindriske gødningsbeholdere.

Vægelementerne fremstilles afhængig af producent i standardbredder på 1-1,5 m og

højder op til ca. 4 meter. De opstilles i mangekant og danner alt efter antallet af

elementer væg i beholdere med diameter fra 7 op til 30 m.

Elementerne er udført med en form for fer/not kanter og sammenspændes med

kabler. Der er standardelementer og låseelementer, hvor opspænding og fastlåsning

af kabler sker.


Der fremstilles af visse producenter også dækelementer med form som cirkeludsnit,

der kan anvendes til overdækning af beholderne, idet de understøttes på en

centersøjle og på toppen af beholdervæggen.

Trafikværn

Små armerede betonbjælker, længde ca. 1,2-2,4 m, beregnet til udlægning som

midlertidig trafikadskillelse. Er normalt udstyret med udsparinger for låsebøjler,

rækværkssceptre og truckløft.

Brobjælker

Brobjælker er strengbetonbjælker der har et tværsnit som et omvendt T, hvoraf

betegnelsen OT-bjælker. Bjælkerne findes i standardstørrelser med højder fra 300 til

1400 mm.

De mindste typer er 300-400 mm brede og udstøbes normalt til en massiv

betonplade, der armeres på tværs gennem systematiske udsparinger i bjælkerne.

De større typer er 1200 mm brede og suppleres kun med en pladsstøbt plade på

toppen, som regel 160 mm tyk.

OT-bjælker kan anvendes som vejbroer og lignende med spændvidder op til ca. 36

m, men de anvendes også til svært belastede dæk i industribyggeri.

Lyskasseelementer

Præfabrikerede betonlyskasser kan faststøbes eller boltes til kælderydervæggen.

Elementerne kan forsynes med stigetrin og med recesser i overside for afdækning,

enten med rist eller med betonfliser.

3. BETONELEMENTPRODUKTER · Betonelementprodukter side 3 Afhængig af producent kan den aktuelle...

Documents

Transcript of 3. BETONELEMENTPRODUKTER · Betonelementprodukter side 3 Afhængig af producent kan den aktuelle...