Niels Juels Gade 13 1022 København K

Telefon 7244 3333 tida@vd.dk vejdirektoratet.dk

SE 60729018 EAN 5798000893450

Dato 31. marts 2018 Sagsbehandler Freddy Knudsen Mail fek@vd.dk Telefon 7244 3425 Dokument 13/19060-5 Side 1/12

Referat

Emne Vinterudvalget (VU)/VRG-Vinter - Møde nr. 27 Tidspunkt Mandag den 5. februar 2018 kl. 09.30 til 15.00 Sted Vejdirektoratet, København, Loft 1 Deltagere Freddy Knudsen (FEK), formand Vejdirektoratet

Peter Risegaard Jakobsen (PRJ) Vejdirektoratet Jørgen Veisig (JVEI) Faxe Kommune Niels Sloth Christiansen (NSC) Aalborg Kommune Jens Bruun Jensen (JEJEN) Aarhus Kommune Kim Niels Sørensen (KINS) Hillerød Kommune Kim Jensen (KJ) Svendborg Kommune Claus Kern Hansen (CKH) DMI Peter Johnsen (PJ) Vejdirektoratet Henrik Nygaard (HNY), sekretær Eget firma

AFBUD Charlotte Vithen (CV) Vejdirektoratet

Peter Dalsgaard (PD) Herning Kommune Per Attrup (PEA) Sund & Bælt Henrik Majlund (HENM) Vejdirektoratet, Videnskoordinering og vejstandarder (VV)

27.01 Godkendelse af dagsorden

Aktion:

Dagsorden blev godkendt som fremsendt.

27.02 Godkendelse af referat nr. 26

Vedr. punkt 26.04 Orientering, NVF, side 3 øverst: Det er underudvalget vedr. vintertjene-ste der mangler kommunalt medlem af, og ikke driftsudvalget. Med denne rettelse, blev referatet herefter godkendt uden yderligere bemærkninger.

2

27.03 Vejnettet.dk

Vejnettet.dk er kommunernes og Vejdirektoratets digitale videndelingsnetværk. Her deler faglige medarbejdere viden på tværs af vejmyndigheder og geografiske grænser. Det nye forum for Vejdrift og vintertjeneste er nu oprettet, og de første indlæg om kommunenet-værksmøder og nye vejregler er publiceret. HNY er oprettet som redaktør, og skal som så-dan sikre aktivitet herunder – gerne med mere debat end de første indlæg har tilvejebragt. De medlemmer af VU der endnu ikke er tilmeldt vejnettet.dk, opfordres til at gøre dette snarest.

HNY vil løbende opfordre bl.a. Vinterudvalgets medlemmer til at dele problemstillinger af fælles interesse, og for hver runde af kommunenetværksmøderne vil relevante emner blive overvejet i samarbejde med formanden.

HNY FEK

Emner vedr. vintertjeneste kan også fremkomme under et andet de i alt 4 fora, fortrinsvis under Vejjura og vejmyndighed men også under Cykeltrafik og Trafiksikkerhed. Når dette sker, kobles sådanne indlæg ikke direkte til ”vores” forum for Vejdrift og vintertjeneste hvilket er uhensigtsmæssigt. FEK har været i dialog med Dorte Mogensen herom, der såle-des er opmærksom på problemstillingen. Afventer afklaring og evt. løsning.

27.04 Orientering

27.04.01 NVF Seminar 2018: Er nu fastlagt til afholdelse den 20. og 21. september 2018 på Sørup Herregård. Det over-vejes supplerende at etablere udstilling fra leverandører, som var en succes i forbindelse med seneste seminar på Bygholm. Det kræver dog tid i programmet til besøg heraf. FEK gennemgik tankerne bag det første programudkast (Bilag 27.04.01), udarbejdet i sam-arbejde mellem VD og Aalborg Kommune. Dette blev godkendt af VU og FEK koordinerer herefter med de øvrige nordiske lande i NVF. Supplerende idéer modtages fortsat med tak. NSC, KINS, FEK, og TIDA koordinerer arrange-mentets faglige del.

FEK

Input: I forlængelse heraf konstateres:

• Der foretages SOBO 20 målinger på cykelstier i Aalborg hhv. Middelfart kommuner

3

• Der arbejdes med data fra sensorer i cykelsti fra Københavns Kommune, hvor VD endvidere arbejder med forsøg på cykelstistrækning.

Der henvises endvidere til 27.06.09 SUG, side 11. 27.04.02 CEN-normer Status (gyldighed): Peter Johnsen (PJ) gennemgik seneste liste med aktuelle europæiske standarder indenfor vintertjeneste, dels med en kort opsummering af indholdet af hver enkelt, og dels med op-lysninger om hvorvidt disse standarder skal følges hhv. om krav må strammes fx ved brug i udbud. Det er nu bekræftet mundtligt fra VV (såvel Bo Tarp som Per Antvorskov) at man kan fravige frivillige europæiske standarder, hvis der er en god grund til dette. På baggrund heraf revidere PJ notat (er vedlagt referatet som bilag A).

PJ undersøger endvidere muligheden for tilvejebringelse af CEN-normer for VU’s ad hoc-grupper til næste møde.

PJ

27.04.03 Nyt Vej-EU-kursus Der var blandede tilbagemeldinger da idéen om et nyt Vej-EU kursus blev præsenteret på efterårets kommunenetværksmøder.

Der udarbejdes derfor forslag til program for sådant kursus til forårets møder, hvorefter der træffes beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre hermed.

FEK/HNY

27.04.04 Køre-/hviletid Med udgangspunkt i henvendelse fra Aalborg Kommune, har HNY gennemgået ny Vejled-ning fra Færdselsstyrelsen om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen, januar 2018, med henblik på at klarlægge, om der herved er tale om ændringer af regelsættet for und-tagetkørsel ved vintertjeneste, som påstået af lokal vognmandsforening (Bilag 27.04.02). Da det herefter er VU’s opfattelse, at ovennævnte vejledning ikke giver anledning til æn-dret fortolkning af regelsættet, og da ingen vejmyndigheder samtidigt har konstateret pro-blemer i den anledning, foretager VU sig ikke yderligere.

Fra den gensidige orientering konstateres bl.a., at der i kommunerne i stigende grad kon-stateres besvær med at få ruterne besat ved udbud.

4

27.05 Vejregler generelt

Håndbog: Vintertjeneste på cykelstier: Opgaven blev på baggrund af vores ansøgning godkendt til udførelse i 2018. Det er dog endnu uafklaret om, og i givet fald i hvilket omfang, der tildeles budget til opgavens gen-nemførelse. Det fremsendte udkast til Opgavebeskrivelse (Bilag 27.05.01), til anvendelse ved udbud af rådgiverydelsen, blev godkendt til færdiggørelse, med udgangspunkt i færdiggørelse i 2018, vedlagt som bilag B. Herefter søges det hurtigst muligt afklaret hvorvidt opgaven kan igangsættes, idet færdiggørelse i 2018 kræver snarligt udbud af rådgiver ydelse. Som VU/VRG-Vinters følgegruppe for opgaven et udpeget:

• Fra VD: FEK, TIDA og Maja Rørbæk Mathiasen (MANI) • Fra kommunerne: NSC og KINS

Vejteknisk ordbog: Ved sidste års revision blev adskillige af de ord, der var foreslået optaget af VU, afvist med den begrundelse, at ordene ikke kunne findes ved søgning i Vejreglerne (vores nyeste hæf-ter var ikke offentliggjort på daværende tidspunkt). Det er de nu, hvorfor ordlisten efter ny gennemgang genfremsendes til den pågældende VRG.

PJ

26.06 Udvalgets ad hoc-grupper – Status

27.06.01 Udbudsforskrift Materialet vedr. Teknik (Vilkår-P og Instruks-P) og Økonomi (TAG-P og TBL-P) blev som af-talt med VV færdiggjort til grænsefladegranskning i december 2017, dvs. for alle opga-verne vintertjeneste med:

• Lastbil • Traktor • Håndarbejde og småmateriel • Specialmaskiner

og herefter fremsendt til VRG-S&J. Vi har netop modtaget svar herfra, dateret 23-01-2018. Heri påpeges, at der ikke er anvendt den vanlige struktur for udbudsforskrifter (med fx AAB og SAB-P), hvilket anbefales, et ønske som VV efterfølgende har tilsluttet sig.

5

Baggrunden herfor er som bekendt, at vi allerede i forbindelse med opgavens start, og med udgangspunkt i beslutningsnotat af 08-08-2016, opstillede forskellige modeller for struktur opdelt efter:

• Jura • Teknik hhv. • Økonomi.

På baggrund heraf besluttede VRG-Vinter den anvendte struktur, som efterfølgende er gennemgået på flere møder med såvel VV som VRG-S&J.

Der er således til alles kendskab arbejdet med den anvendte struktur i over 1½ år, hvorfor det er lidt overraskende med kontraordre på nuværende tidspunkt.

Det er uændret Vinterudvalgets opfattelse, at den anvendte struktur bedst tilgodeser den særlige tilbudsgiverkreds ved udbud af vintertjeneste, samt at alle dokumenter, også de juridiske, for vintertjenesten bør samles i samme materiale, således at der ikke skal anven-des generelle dokumenter, fx SB-P, der primært er tilegnet andre entreprisetyper.

Der vil snarest blive indkaldt til møde mellem VRG-Vinter (FEK, JVEI og HNY), VRG-S&J (for-mand og sekretær) samt VV (Per Antvorskov og HENM) for endelig afklaring. HNY udarbej-der sagsresume til mødet.

FEK HNY

27.06.02 Tømiddelgruppen Vedr. Håndbog, Tømidler gennemgik PJ de indkomne svar, hvor markante postulater fra AIBAN, Vinter Service, nok engang skiller sig ud. Vinterudvalget gennemgik disse med ud-gangspunkt i udkast til hørringsbog, Bilag 27.06.02. Uenigheden mellem AIBAN og VU (og et stort flertal af de danske vejmyndigheder), går primært på, hvorvidt saltlage, i de mæng-der der vil kunne udspredes ved en gennemkørsel, tilvejebringer en tilstrækkelig saltkon-centration, ved sne og andre situationer med meget vand på vejen. I den forbindelse bemærker VU bl.a.:

• Vedr. henvisning til, at 3 % salt er nok (med henvisning til ”Relation of Road Sur-face Friction and Salt Concentration”): Det er uforsvarligt at konkludere generelt på undersøgelse, der baserer sig på gan-ske få målinger og forhold som gælder i Finland. Undersøgelsen er endvidere fore-taget på en trafikeret vej med udstrakt anvendelse af pigdæk.

6

• Vedr. henvisning til uheld ved anvendelse af dysespredning hhv. tallerkenspred-ning: Det er ikke muligt at sammenligne de nævnte kommunale veje med motorveje el-ler større landeveje:

o Trafikmængderne er så forskellige, at en sammenligning pr km er ikke mu-lig. Skulle en sådan sammenligning foretages skal anvendes mio. vognkm.

o Vejene er forskellige, både hvad angår geometrisk udformning (by/land/tværprofil/længdeprofil), hastighed og vinterserviceniveau.

Med udgangspunkt i drøftelsen færdiggør PJ Høringsbogen, der udsendes til alle medlem-mer i VU, inden den sendes til VV til offentliggørelse.

PJ

I Tømiddelhåndbogens afsnit 5.2.4 Krav til vejsalt og saltlage er beskrevet dels ”Eksiste-rende krav til vejsalt” og dels ”Krav til vejsalt og saltlage i henhold til den europæiske stan-dard”. Afsnittet ”Eksisterende krav til vejsalt” er en sammenskrivning af krav fra den snart tidligere vejregel, udbudsforskriften og Vejdirektoratets seneste udbud. Håndbogen giver dog ingen vejledning i, hvordan man som vejmyndighed skal forholde sig til disse mange krav.

Det blev derfor besluttet, at Tømiddelgruppen forsøger at sammenskrive de 2 afsnit til et samlet afsnit ”Krav til vejsalt”.

PJ

27.06.03 Planlægningsgruppen Håndbog, Årshjul for vintertjeneste er nu offentliggjort, dateret 01-12-2017. Det er planen, at de tilhørende bilag opdateres en gang årligt. Det undersøges hos VV, hvorvidt det er muligt, at opdatere detaljer håndbogen ved samme lejlighed, dog uden at påbegynde en helt ny godkendelsesproces.

HNY/PJ

27.06.04 Strategi og økonomigruppen Nøgletal: Ganske forståeligt har flere, mere eller mindre udenforstående, måtte opgive opgaven med at lave et resumé af Vinterudvalgets rapport vedr. kommunale nøgletal – en utak-nemlig opgave, hvis man ikke har deltaget i arbejdet.

Det blev derfor pålagt HNY, at gøre et forsøg. I samme forbindelse overvejes det, om Delo-itte-rapport udarbejdet for Vejdirektoratet kan anvendes som udgangspunkt for de kom-munale veje.

HNY

Opgaven skal fortsat koordineres med arbejdet i Vinterman.

7

26.06.05 Vinterman FEK gennemgik indledningsvis status for arbejdet i 2017, heriblandt: Brugersituationen: Herlev er afsluttet, da deres samarbejde med Gladsaxe ophørte 31/12-2017. Et

komplet udkald af veje, stier og institutioner i Herlev omfatter 5 mand… Kontakt til Brønderslev og Egedal vedr. Vinterman Enkelte kommuner anvender ikke meldingsdelen i Vinterman.

Samlet status: 67 Vinterman kommuner plus Færøerne 2 entreprenører: HedeDanmark og ISS 2 Vinterman Light kommuner.

Fra Handlingsplan 2017: 1. Sikker drift: Vinterman programmeringsmiljøet er opdateret Den 20 år gamle teknologi for forbindelse mellem Vinterman og databasen er er-

stattet af en nyere Skiftet har medført ændringer overalt i Vinterman og en del rettelse af småfejl

gennem sæsonen.

2. App’s: • Ændringer i udviklingsmiljø • Ingen større funktionsmæssige ændringer

Der kommer mange ønsker ind til Vintermans App’s, et fokuspunkt, tages op på årets semi-nar.

3. Selvfakturering hos kommunerne Test-fakturaer er gennemført hos Herning. Idriftsættelse er udsat til 2018

4. Kort Der er indført et bedre baggrundskort Kortopsætningen er centraliseret

5. Ruteportal Omfatter ruter inkl. rutebeskrivelser Mange kommuner anvender og roser den 2018: Udvides med tilhørende materiel og vejledninger

8

6. Omlægning af bogføring/fakturering • Lokationer tilføres nu også økonomi under bogføring og har økonomi med i lokati-

onsoversigten. Kræver dog brug af bogføring

7. GPS styring og dynamisk spredning Punktet har været på længe, og nu er der ved at ske noget. Kun Epoke har vendt tilbage og deltager i test (alle leverandører spurgt): Dataopsamling: DAU-udvidelse er kommenteret og klar Dynamisk spredning: Epoke positiv overfor samarbejde og har kommenteret sene-

ste oplæg til standard. Nyt oplæg udkommer denne måned Dynamisk spredning: Standarden forventes fortsat på plads til sommer

Potentialet vurderes at være stort (saltbesparelse), idet isbilmålinger bekræfter de store forskelle i temperaturer, eksempel over Fyn blev nævnt med forskel på 6 – 7 °C. I dag spre-des altid efter koldeste punkt. DMI er klar med deres del. Kræver dog opdatering ved ny belægning.

8. Vintertrafik: Meldingsskema:

o Nye linjer tilføjet: ”Normal føre forventes” hhv. ”Snerydning for ventes af-sluttet”

o Gennemfartsveje ændret til Klasse 1-veje osv. i overensstemmelse med re-gulativet.

Info om vejret på vintertrafik – 2018-projekt: o Vindprognoser medtages o Prognoseanimation og automatiske DMI-varsler

Vintertrafik pr. 1/11-17: o Ny menu/farver o Mange mindre rettelser o Serviceniveau med, men ikke i mål endnu. Meget efterspurgt bl.a. hos poli-

tiet. Dialog om politiets adgang til vores systemer bør påbegyndes.

FEK

9. Vinterstatistik og nøgletal: • Ny normalvinter indført • Ny statistik over dage med udkald i kommuner. Kun 4 kommuner med p.t. Flere

kommuner er velkomne – skriv til Bo Sommer • 2018: Nøgletal på kommuneniveau.

9

10. Glatførestationer, kameraer og isbil: Stationsdelen er opdateret pr. 1. august og anvendes ved sæsonklargøringen Kameraer: Der arbejdes på Maximo-Vinterman integration Isbiler: Der arbejdes fortsat med Marwis integration og præsentationsmulighe-

derne forbedres i 2018.

11. Vejman.dk tilpasninger Ny grænseflade til import fra vejman.dk er indført Sporlængde, længde og areal beregnes af vejman.dk Metode understøtter andre datatyper

12. Fejl og ønskelisten • Mange mindre fejl og ønsker er rettet og flere billeder er ”strømlinet” for at sikre

en mere ensartet fremtræden

13. Dokumentation mv. • Brugervejledning, quick-guides mv. er opdateret

Af udvalgte fokuspunkter fra arbejdsgruppens udkast til Handlingsplan 2018 fremhævede FEK:

• Indtastning af vandindhold mv. ved saltleverancer • Ruteportal udvides med materiel mv. • Ny hændelseslog (bedre logningssystem til bl.a. uheldsregistrering og -opfølgning) • Vinterstatistik og nøgletal: Folder fra VD om vinteren udspredes til kommunerne,

via data allerede tilgængelige i Vinterman. • Bogføring, særligt til HedeDanmark (medfinansiering).

JVEI påpegede, at ikke alle udgifter registreres i Vinterman, fx udgift til materielindkøb, for-delt på de enkelte ruter/udkald/timer. Disse forhold søges formaliseret på sigt, således at nøgletal kan standardiseres. Arbejdsgruppen opfordres til at medtage integration til økonomisystemer til HP 2018.

FEK 27.06.06 Chaufføruddannelse Intet ny fra gruppen siden sidst, næste møde vedr. årets kurser afholdes i aprilmåned. Det springende punkt er fortsat hvorvidt Bygholm fremadrettet kan anvendes. På møde mellem Vejdirektoratet, Bygningsstyrelsen (BS) og Teknologisk Institut (TI) blev det afkla-ret, at:

10

• BS har overtaget Bygholm, men ønsker ikke fremadrettet ejerskab • Ved enighed mellem BS og TI: Langtidsleje af TI, inkl. personale muligt • Uden enighed mellem BS og TI: Leje på ugebasis af BS, så længe det varer…

TI er således meget interesseret i samarbejde med VD/VU, såfremt de kan blive enige med BS. Tilsvarende med AMU, der efterfølgende selv skal indgå aftale med TI eller BS. 27.06.07 Plovgruppen HNY gennemgik status for forsøg med anvendelse af brede plove. Der har vist sig store ud-fordringer med at få plovene i regelmæssig drift, særligt den ene plovtype har voldt pro-blemer. Det betragtes dog primært som indlæring, og der fortsat er tiltro til plovenes funk-tion. Efter sæsonen udarbejdes afrapportering til VD’s direktion, hvorefter plovgruppen vil blive inddraget i arbejdet med analyse på data mv. Denne afrapportering fremlægges på udvalg-tes næste møde.

27.06.08 DUG/VejVejr Om DMI: Som CKH redegjorde for på seneste møde, har DMI været igennem en udfordrende peri-ode, særligt mht. personalemæssige udfordringer og nedskæringer. De værste udfordrin-ger synes nu overstået. Ifm. finansloven har man fået midler til styrkelse af DMI’s infra-struktur og klimaatlas. DMI bliver i København i denne omgang og rekruttering til ledige stillinger er påbegyndt.

Endvidere kunne CKH oplyse følgende:

• Skæbnen for forslag om frie data er uvis. Bliver det en realitet forventes et kom-pensationstab til DMI.

• Nyt dmi.dk er – fortsat – lige på trapperne, men det forventes at ske inden for få uger. Design og funktionalitet fremvist.

• Som nævnt under 27.06.05 Vinterman, er DMI og VD i dialog om øget vejrdata på trafikken.dk, afregning herfor skal fastlægges.

Vedr. VejVejr generelt: Det nye 2 strengede system (meteorologiydelser hhv. VejVejr-systemet) er nu implemen-teret, med kvalitetsopfølgning. Dette medfører erfaringer og tilpasninger, bl.a. indføring af ”klageknap” og øget fokus på brugeroplevelse, som gerne skulle kunne måles på næste brugermøde den 10. april 2018 i Middelfart.

11

Radarer: 3 af 4 radarer er udskiftet, med Stevns som den sidste, Sindal og Rømø er tidligere udskif-tet. Sindal har været ramt af defekt, og det har været problematisk at skaffe reservedele hertil, kører på midlertidige reservedele.

Prognosekvalitet: Skift af model fra HIRLAM til Harmonie (finere og hyppigere opdateringer) – udskiftningen sker i baggrunden, for Glatføre sker der en parallelkørsel, verifikation og afrapportering til VD, som ingen anden kunde i øvrigt, som led i at højne kvaliteten for prognoserne.

Forbedring af meteorologkommentarer: Stor fokus på dette punkt hos DMI. For at illustrere detaljeringsniveauet i dette arbejde nævnte CKH, at målet for januar således var 403 retvisende meteorolog kommentarer op-rettet og indtastet, hvoraf de 399 blev opnået. 4 var således enten ikke rettidige eller kor-rekte.

Fejlmeldeknap: Bliver oftest brugt til beskeder i stedet for egentlig fejlmelding. Kun 2 gange er den brugt til egentlige fejl.

Handlingsplan 2017:

• Prioritet 1 opgaver er gennemført inden sæsonstart, hvorefter DUG ”genbesøger” bruttolisten og prioritere påny

• Ny release i februar, med mulighed for at sortere i beskeder og undgå pop-up vin-duer. De nye krav til kvalitet og opfølgning medfører bl.a., at man ikke udsender nye versioner om fredagen.

Endelig er Øresund en potentiel ny kunde idet skifte fra Meteorogroup til VejVejr her over-vejes.

27.06.09 SUG Med udgangspunkt i følgende aktivitetsliste gennemgik NSC status for SUG:

• Indbød sprederleverandører til dialog møde i oktober ang. spredere til stier • Leverandørerne bliver inviteret til test af stispredere - testen afholdes i juni • Der er udarbejdet en kravspecifikation til stispredere, udkast vedlagt referatet som

bilag C. • Formål med testen og forløbet er besluttet. • Brug af resultaterne er besluttet.

12

• Næste møde: mandag 19. marts – detaljeplanlægning af test. Foregår i Skive. På materielgården findes en stor hal – det skal undersøges om den kan bruges til test af de store spredere. Kørehastigheden for disse skal være 40 km/t (befugtet) og 60 (lage)km/t.

• Onsdag den 2. maj: Generalprøve for test af stispredere • Onsdag – fredag den 6. – 8. juni: Stispredertest på Bygholm

6 leverandører er inviteret til at deltage i test – der mærkes stor forskel i interessen fra producenter til leverandører. Stispredertesten gennemføres indendørs – og forhåbentlig på Bygholm.

27.07 Kommunenetværksmøder

Som emner til årets første kommunenetværksmøder blev følgende nævnt:

• NVF-seminar • Ny uddannelse • Stispredertest • CEN-standarder • Meteorologkontakt (DMI deltagelse overvejes)

Foreløbig dagsorden udsendes i forbindelse med planlægning af datoer.

CKH

FEK/alle kom.

27.08 Vejforum

Vejforum 2017 var en succes, og tilbagemeldinger herfra anvendes ved planlægning af NVF-seminar om Vintertjeneste på cykelstier. Som emne til Vejforum 2018 blev foreslået workshop om besparelser: Start med et blankt papir og spar 50%. Der udarbejdes forslag med udgangspunkt heri.

FEK

27.09 Eventuelt

Næste mødes tema: Kan passende anvendes til cykelstier (som generalprøve til NVF-semi-nar).

Betydning og indhold af europæiske standarder indenfor vintertjeneste

Indledning

Formålet med dette notat er at beskrive hvordan de europæiske standarder skal anvendes indenfor vintertjeneste.

De europæiske standarders opbygning

De europæiske standarder er udsendt af EU, og udarbejdet af den europæiske standardiseringsorganisation CEN.

Standarder er enten bindende standarder (harmoniserede) eller frivillige standarder (ikke-harmoniserede) I Indenfor vintertjeneste findes kun én harmoniseret standard, nemlig ”DS/EN 13021 + A1:2009, Maskiner til vintertjeneste – Sikkerhedskrav”.

De øvrige standarder indenfor vintertjeneste er såkaldte frivillige standarder (ikke-harmoniserede standarder). Disse er som udgangspunkt frivillige for vejmyndighederne. De frivillige standarder vil dog blive bindende i forbindelse med Udbud. I Udbudslovens § 41 er en ordregiver forpligtiget til at udarbejde tekniske specifikationer i udbudsmaterialet, der er baseret på europæiske standarder frem for nationale standarder og specifikationer.

Det forholder sig imidlertid således, at der kan forekomme uhensigtsmæssigheder i de ikke-harmoniserede standarder. I disse tilfælde er det holdningen, at vi forbeholder os ret til at fravælge de muligheder der fremgår af de frivillige standarder, hvis de repræsenterer valg som vil forringe forholdene markant i forhold til hidtidig praksis. Dette kan fx være, at den frivillige europæiske standarder for natriumklorid (vejsalt) indeholder klasser for kornstørrelsesfordeling og vandindhold som medfører at saltet, under danske forhold, sætter sig fast i sprederen eller tilladte fremmedstoffer er urimeligt højt.

Markedet fremover

Det må forventes, at producenterne vil begynde at tilpasse deres varer efter de europæiske standarder, således at de opfylder de klasser der er i standarderne, og dermed nemmere kan sælges deres produkter på tværs af grænserne. Hvis vi som vejmyndigheder ønsker andre klasser må vi forvente at de medfører meromkostninger i form af ekstra test af varen.

Indholdet i de europæiske standarder indenfor vintertjeneste

DS/EN 13021 + A1:2009. Maskiner til vintertjeneste – Sikkerhedskrav.

Standarden specificerer krav og tekniske foranstaltninger for at eliminere eller reducere risikoen for fare forbundet med brug, indstilling, justering, spredning og vedligeholdelse af maskiner til vintertjeneste. Standarden omfatter ikke det bærende køretøj.

DS/EN 15144:2007. Udstyr til vintertjeneste - Terminologi - Termer for udstyr til vintertjeneste.

Indeholder en teknisk ordbog indenfor udstyr til vintertjeneste.

DS/CEN/TS 15366:2009. Udstyr til vintertjeneste og rabatvedligeholdelse - Absorptionsmidler til vejbrug.

Bilag A

Dette er en teknisk specifikation som beskriver absorptionsmidler til vejbrug. Denne er ikke relevant i forbindelse med vintertjeneste udover at der angivet en metode til friktionsmåling.

DS/EN 15429-1:2007. Fejemaskiner - Klassifikation og terminologi.

Indeholder beskrivelse af fejemateriel og en tilhørende terminologi. Indeholder ikke beskrivelse af det bærende køretøj.

DS/EN 15430-1:2015. Udstyr til vintertjeneste og rabatvedligeholdelse - Dataindsamling og -overførsel - Del 1: Dataindsamling i køretøjer.

Beskriver hvorledes data fra køretøjet eller udstyr på køretøjet genereres, opsamles og videresendes.

DS/CEN/TS 15430-2:2012. Udstyr til vintertjeneste og rabatvedligeholdelse - Dataindsamling og -overførsel - Del 2: Protokol for dataoverførsel mellem informationskilde og brugerprogram.

Beskriver en platform for dataindsamling og -overførsel mellem forskellige systemer (hardware og software) fra forskellige leverandører.

DS/EN 15431:2008.Udstyr til vintertjeneste og rabatvedligeholdelse - Strømsystemer og styreenheder - Udskiftelighed og krav til ydeevne.

Standarden omfatter krav til strømsystemer og styreenheder til fx spredere således at udskiftning mellem forskelligt udstyr og forskellige køretøjer er mulig.

DS/EN 15432-1:2011. Udstyr til vintertjeneste og rabatvedligeholdelse - Frontmonteret udstyr - Del 1: Faste frontmonterede plader.

Standarden omfatter krav til frontplader således at udskiftning af forskelligt udstyr monteret på frontpladen er mulig.

DS/EN 15432-2:2013. Udstyr til vintertjeneste og rabatvedligeholdelse - Frontmonteret udstyr - Del 2: Udskiftelighed af løftesystemer.

Standarden omfatter krav til frontplader/fastgørelsessystemer således at forskellige løftesystemer kan monteres.

DS/EN 15518-1:2011. Udstyr til vintertjeneste - Informationssystemer om vejforhold - Del 1: Almene definitioner og komponenter.

Indeholder definitioner og beskrivelse af komponenter indenfor informationssystemer

DS/EN 15518-2:2011. Udstyr til vintertjeneste - Informationssystemer om vejforhold - Del 2: Vejforhold - Anbefalede observationer og prognoser.

Omfatter anbefalinger til vejvejrsobservationer og prognoser.

DS/EN 15518-3:2011. Udstyr til vintertjeneste - Informationssystemer om vejforhold - Del 3: Krav til målte værdier fra stationære udstyr.

Denne standard beskriver krav til målte værdier for sensorer mv, andet måleudstyr, transmissionsteknologi, computersystemer, præsentation og opbevaring af information osv..

Bilag A

DS/CEN/TS 15518-4:2013. Udstyr til vintertjeneste - Informationssystemer om vejforhold - Del 4: Prøvningsmetoder for stationært udstyr.

Denne specifikation beskriver testprocedurer til at verificere kravene til udstyr i 15518-3.

DS/EN 15583-1:2009. Udstyr til vintertjeneste - Sneplove - Del 1: Produktbeskrivelse og krav.

Standarden beskriver krav til front- og sidemonterede sneplove med hensyn til design og konstruktion.

DS/EN 15583-2:2012. Udstyr til vintertjeneste - Sneplove - Del 2: Prøvningskriterier og prøvningskrav.

Standarden angiver krav til test af sneploven med hensyn til overstyring og sikkerhedssystemer ved mekaniske påvirkninger.

DS/EN 15597-1:2009. Udstyr til vintertjeneste - Spredemaskiner - Del 1: Generelle krav og definitioner for spredemaskiner.

Standarden angiver krav til spredere med hensyn til ensartet spredning, dosering, spredebredde og asymmetrisk spredning.

Standarden er under revision og har været til offentlig høring indtil april 2017.

DS/CEN/TS 15597-2:2012. Udstyr til vintertjeneste - Spredemaskiner - Del 2: Krav til distribution og prøvning.

Specifikationen angiver testkrav til bestemmelse af spredebilledet.

Er under revision og har været til offentlig høring indtil april 2017.

DS/EN 15906:2012. Udstyr til vintertjeneste - Snerydningsmaskiner med roterende værktøj - Specifikation og rydningskapacitet.

Standarden beskriver krav til snerydningsmaskiner med roterende værktøj, fx sneslynger.

DS/EN 16330:2013. Udstyr til vintertjeneste og rabatvedligeholdelse - Strømsystemer og tilhørende styreenheder - Hydraulisk strømsystem og elektrisk grænseflade.

Standarden beskriver krav til hydrauliske systemer og strømsystemer for fejemaskiner. Formålet er at sikre mulig udskiftning mellem forskellige systemer og forskellige bærende køretøjer.

DS/EN 16811-1:2016. Udstyr og produkter til vintertjeneste – Afisningsmidler – Del 1: Natriumchlorid – Krav og prøvningsmetoder.

Standarden angiver krav til vejsalt og tilhørende testmetoder.

DS/EN 16811-2:2016. Udstyr og produkter til vintertjeneste – Afisningsmidler – Del 2: Calciumchlorid og magnesiumchlorid – Krav og prøvningsmetoder.

Standarden angiver krav til calciumklorid og magnesiumklorid og tilhørende testmetoder.

DS/CEN/TS 16811-3:2015. Udstyr og produkter til vintertjeneste - Afisningsmidler - Del 3: Andre faste og flydende afisningsmidler - Krav og prøvningsmetoder.

Specifikationen angiver krav til og tilhørende testmetoder til andre tømidler end i DS/EN16811-1 og DS/EN 16811-2.

Bilag A

Håndbog – Vintertjeneste på cykelstier

2018

Vejregelgruppe Dato VRG-VINTER Udkast 20-02-2018 Beskrivelse af projektet Cykling som transportform er stadig mere anvendt i Danmark. Det er derfor vigtigt at de rette betingelser er til stede på cykelstierne – også om vinteren. Det kan konstateres, at vejmyndighederne planlægger og udfører vintertjeneste på cykelstier meget forskelligt, bl.a. mht. klassificering, metoder, tidspunkter for udførelse mv., Ofte behandles cykelstier endvidere som noget sekundært i vejmyndighedernes vintertjeneste på trods af, at en betragtelig andel af udgifterne er forbundet hermed.

Det er hensigten at håndbogen, ved at samle eksisterende dokumenteret viden og erfaringer om emnet, kan give vejmyndighederne det optimale grundlag for beslutninger vedr. planlægning og udførelse af indsatsen på cykelstier.

Håndbogen skal tage afsæt i eksisterende vejregler for området: • Paradigme for Vinter- og renholdelsesregulativ med tilhørende Vejledning• Håndbog: Planlægning og udførelse af vintertjeneste• Håndbog: Tømidler (link indsættes)• Vejledning: Årshjul for vintertjeneste• Udbudsforskrifter: Vintertjeneste med traktor, Vilkår-P og Instruks-P, udkast af 07-12-

2017, vedlagt).Endvidere skal relevante dele fra følgende eksisterende dokumenter indarbejdes i håndbogen:

• Håndbog – Stispredere, Konstruktions- og funktionsprincipper mv. af 22. januar 2015• Eksempler, Stispredere 2015, bilag 1 til Stisprederhåndbog af 28. januar 2015• Glatførebekæmpelse på cykelstier – Metoder, udførelse, materialer, materiel, Forslag

af 20. juli 2106 • Vejledning om cykelstisikkerhed og drift (udkast af xx.xx.xx vedlagt).

Arbejdet afrapporteres løbende til en af VRG-Vinter nedsat ad hoc-gruppe, der udstikker retningslinjer for opgavens løsning, og på baggrund af udkast fra rådgiver godkender materialet jf. milepæle nedenfor. Der forventes i den forbindelse afholdt 4 møder med ad hoc-gruppen, jf. ”Milepæle”. Forventet produkt Håndbogen ”Vintertjeneste på cykelstier” skal som minimum indeholde følgende afsnit:

• Indledning med:BaggrundFormålMålgruppeIndhold ogDefinitioner.

• Anlæg og administration, med beskrivelse af de særlige udfordringer, beslutninger i

Bilag B

projekteringsfasen kan medføre for planlægning og udførelse af vintertjeneste på cykelstier. Herunder ønskes udarbejdet eksempelsamling på særlige problematiske tværprofiler, kryds o.l. og ønsket koordinering med de projekterende beskrives i forlængelse heraf. Endvidere beskrives hvorledes vejmyndighedens administration kan forbedre oplysningen til borgere og cyklister, bl.a. om serviceniveauer på stierne.

• KlassificeringMed udgangspunkt i materialet vedr. Vinter- og renholdelsesregulativ specificeresforhold vedr. vintertjeneste på cykelstier, herunder beskrives:

o Hvilke parametre der bør indgå vedvalg af vinterstiklasser med tilhørendeservicemål, og

o Hvilken indsats kræver de enkelte vinterstiklasser.• Metoder og materiel

Med udgangspunkt i Håndbog: Planlægning og udførelse af vintertjeneste og øvrigedokumenter anført under ”Beskrivelse af projektet” specificeres forhold vedr. udførelseaf vintertjeneste på cykelstier, herunder beskrives:

o Særlige forhold ved indsats i by og på lando Indsats ved indsnævringer o.a. særlige problematiske arealer, med

udgangspunkt i afsnittet ”Anlæg og administration”o Håndtering af:

Sne fra rydning på kørebaner Smeltevand Lunker

o Krav til udstyr, bl.a. beskrivelse af hensyn til: Varierende bredde Doseringsmængder Kapaciteter

• Beslutningsgrundlag for udkald, herunder beskrivelse af forhold vedr.o Forskellige vejrtypero Tidspunkt for udkaldo Restsalt på cykelstier beskrives medo Måling af tilstand på cykelstier, herunder målestationer

• Dosering, herunder:o Materialer og doseringer specificeres med udgangspunkt i Håndbog: Tømidler

ogo Til rådighed værende resultater fra restsaltmålinger.

I det omfang de vintertekniske principper er nærmere beskrevet i anden vejregel kan der henvises til disse, jf. supplerende kommentarer nedenfor. Målgrupper Primært vejteknikere hos vejmyndigheder, sekundært hos leverandører, entreprenører og rådgivere. Milepæle - med angivelse af projektstart og - sluttidspunkt samt de for fremdriften kritiske leverancer med hensyn til overholdelse af tid, økonomi og kvalitet Projektet forventes igangsat marts 2018, og afsluttes med endeligt forslag til håndbog inden

Bilag B

udgangen af 2018. Milepæle - møder: Afholdelse af opstartsmøde med ad hoc-gruppe for drøftelse af påtænkt indhold og struktur af håndbog og godkendelse af tidsplan: medio april 2018 Øvrige møder med ad hoc-gruppen forventes afholdt som følger: 2. møde: 20. juni 2018 3. møde: 4. oktober 2018 4. og afsluttende møde: primo december 2018 Milepæle – øvrige: Fremlæggelse af forslag til håndbog for VRG-Vinter og ad hoc-gruppe, med efterfølgende tilpasning af materialet primo oktober 2018 Grænsefladegranskning, fremsendelse til relevante VRG’er for granskning og kommentering, med efterfølgende tilpasning af materialet ultimo oktober 2018 Høring, fremsendelse af materialet til VRG-Vinter og til VV for offentlig høring medio november 2018 Udarbejdelse af høringsbog og indarbejdelse af høringssvar december 2018 Rådgiver udarbejder med udgangspunkt i ovenstående detaljeret tidsplan for de enkelte afsnit, og indhold heri, som beskrevet i ”Forventet produkt” til godkendelse april 2018. Med i tilbud? Arbejdet gennemføres som beskrevet i samarbejde med ad hoc-gruppe nedsat til lejligheden af VRG-Vinter, og afrapporteres løbende til denne. C/B-analyse af vejreglen Udarbejdes i samarbejde med fagsekretæren for VRG-vinter. Opmærksomhedspunkter af politisk karakter Håndbogens anbefalinger skal afspejle best practice for opnåelse af de ønskede servicemål. Forventet timeforbrug Ca. 450 timer Supplerende kommentarer Håndbogen skal endvidere udarbejdes med henvisninger til eksisterende vejregler, herunder doseringsvejledninger, hvor dette anses som hensigtsmæssigt. Det bemærkes, at NVF afholder seminar om emnet i Danmark, forventeligt september 2018. Rådgiver skal indarbejde evt. input til vintertekniske beskrivelser fra VRG-Vinters ad hoc-grupper. Opgaven afsluttes med udarbejdelse af indstilling om fremadrettede udviklingsprojekter.

Bilag B

Forord:

På baggrund af SUG’s (sprederudviklingsgruppen) leverandørmøde i Horsens d. 31 okt. og 1. nov. 2017 – hvor der blev fremsat nogle problemstillinger vedr. vinterbekæmpelse på cykelstier og grundejerforpligtelser – har dette dokument til formål at specificere nogle krav over for leverandører, til fremtidig udvikling af materiel til brug på cykelstier og grundejerforpligtigelser. Samtidig vil der anføres krav til hvorledes ny- udviklede materiel skal afprøves.

De udfordringer der blev fremsat på leverandør mødet i Horsens var: ” Der arbejdes på flere fronter på at fremme cykeltrafikken i Danmark. Mange kommuner kan bryste sig af titlen ”cykel by” og flere arbejder herpå, og supercykelstier er blevet en naturlig del af cykelstinettet. Samtidig er cyklisterne meget kvalitetsbevidste, og de er ikke bange for at gøre opmærksom på, hvis vintertjenesten ikke lever op til deres forventninger. Kommunerne har samtidig overtaget flere grundejerforpligtigelsen på mange fortovsstrækninger i forhold til lovændring ”.

På mødet blev der fremsat følgende problemstillinger:

• Uensartet fordeling af saltet• Indstilling af dosering• Indstilling til forskellige salttyper• Ikke kørselsafhængig• Brugerfladen til indstillingsenheden• Øget fokus på dokumentation af vejmyndighedens forbrug af ressourcer og valg af strategi og

metoder• Teknisk dokumentation• Øget fokus på miljø og økonomi samt dokumentation for en bæredygtig vintertjeneste

Det er disse problemstillinger der ønskes løst!

Definition:

• Der ønskes materiel, der kan arbejde i flere forskellige bredder. Metoden kan være enten medfast sprede bredde – eller der kan vælges metode med variabel sprede bredde.o Der ønskes arbejdsbredder i følgende intervaller (skal ligge i båndet 1 – 2 m eller 1 – 4 m):o Materiel med fast bredde: fra 1 m 2 m. o Materiel med variabel bredde: fra 1 m 4 m.

• Volume og indhold:o Minimum beholderindhold på 200 L., skaleres efter arbejdsbredde.o Der ønskes mulighed for overbygning på beholdere.

• Ensartet spredning:o Ved ensartet spredning skal forstås en jævn fordeling af tø midler, både i længde og

tværgående retning af sti eller fortov.

Bilag C

• Dossering: o Beholder skal forsynes med synlig og let læselig skala angivende beholderens indhold i

Liter. o Det skal være muligt at justere trinløst eller i trin, på mængde af tø middel. o Mængden skal kunne reguleres fra minimum 10 g/m2 – til 40 g/m2 med trinløs intervaller

eller med fast intervaller på min. 5 g/m2 og opefter. o Det skal være let, simpel og overskuelige indstillings muligheder (dosering). o Der skal være mulighed for stationær ind-såning af materiellet(kalibrering). o Materiellet skal kunne kalibreres til forskellige tø midler. o Der skal være mulighed for stationær af tømning, uden brug af værktøj. Varighed af

tømning må ikke overstige 15 min ved fuld beholder.

• Montering på køretøj: o Materiellet kan monteres enten som ophængt (fast/lift) eller efterløber. o Materiellet skal monteres så tæt på køretøjet som muligt.

• Transmission: o Der ønskes materiel der er kørselsafhængigt. o Ved løsninger med hydraulisk træk, skal oliemængde være tilpasset de gængse mærker af

mini traktorer, samt redskabsbærer på markedet.

• I ibrugtagning og forståelse: o Der skal være udførlig, men nemt forståeligt instruktionsbog på dansk. o Der skal være en ”quick guide” for maskinens indstilling, på nemt og forståeligt dansk.

Med billede illustrationer, der kan underbygge teksten hvor det er relevant. o Der skal være nem og let daglig vedligehold af maskinen. o Maskinen skal være let tilgængelig for daglig rengøring.

• Sikkerhed: o Materiellet skal overholde alle relevante lovkrav, normer og standarder.

Bilag C

Test:

o Ved test af maskine – testes der med 2 typer tø middel (Natriumchlorid) i forhold til ny CEN betegnelser. Der testes med Grade EF (ekstra fint salt) og Grade F (fint salt) (Maks. 3 % fugt)

o Der skal ved test kunne fremvises en stationær ind såning/indstilling. o Ved test – testes der med følgende hastigheder: 8 km/t. og 20 km/t. o Der testes med 10 g/m2 og 20 g/m2 o Ved test skal der kunne fremvises at materiellet kan stationært af tømmes. Efter

udtømning må restsaltmængden maksimalt være 5% af beholderens nominelle kapacitet.

o Instruktionsbog skal fremvises til testen.

Bilag C

Testmetoder

o Doseringstest skal kunne gennemføres stationært ved brug af sprederens drivsystem (hydraulisk eller kørehjul). Doseringstest gennemføres ved anførte salttyper (såfremt alle typer er anført i spredermanual), hastigheder og doseringer (i alt op til 8 kombinationer). Testen gennemføres over 1 minut og doseret salt opsamles fra sprederens sprede-organ. Der gennemføres 2 test pr. kombination. Såfremt der observeres afvigelser på mere end 10 % mellem de 2 test gennemføres en 3. test. Alle resultater fra gennemførte test registreres.

o Spredetest gennemføres ved anvendelse af 0,50 x 0,50m opsamleplader. Opsamlepladerne

lægges ud i den testede arbejdsbredde. Uden for indstillet spredebredde lægges yderligere 1 plade i hver side for opsamling af salt der spredes uden for indstillet bredde. Der gennemføres spredetest ved 8 indstillingskombinationer (salttype, spredebredde og dosering). For hver kombination gennemføres 2 test. Såfremt de gennemførte test viser afvigelser på mere end 10% gennemføres en 3. test Alle resultater fra gennemførte test registreres.

o Af tømnings test gennemføres stationært. Restmængde i beholder registreres.

o Der udvælges min. 2 kombinationer på testdagen, alt efter spredertype, tid til testen og der svarer til den enkelte spreders muligheder.

o Leverandøren stiller med et komplet sæt bestående af saltspreder og traktor /

redskabsbærer på testdagen.

Bilag C