1

Marts 2016

Beskæftigelsesplan 2016

2

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 – Indledning om Beskæftigelsesplanen for 2016.............................31.1 Forarbejde med Beskæftigelsesplan 2016 i Stevns Kommune ...............4

Kapitel 2 – Krav til indholdet i Beskæftigelsesplan 2016 ...............................5Kapitel 3 En fremskrivning af ledigheden mod 4. kvartal 2016.......................6

3.1 Fremskrivning af ledigheden i Stevns Kommune frem mod 4. kvartal 2016 ..................................................................................................6

Kapitel 4 – Beskæftigelsesministerens mål for 2016.....................................74.1. Beskæftigelsesministerens mål for 2016 ...........................................7

Kapitel 5 - Ministermål 1 ..........................................................................95.1 Ungestrategi UTA - Strategi 2016-2020 .............................................9

Kapitel 6 - Ministermål 2 ........................................................................156.1 Strategi – Refusionsreform.............................................................15

6.1.1 Behovet for en ny strategi i Stevns Kommune .............................156.1.2 Mål og overordnede principper for strategien: .............................156.1.3 Strategien retter sig mod de to kontanthjælpsgrupper ..................166.1.4 Strategien reducerer antallet af tilbud/aktører – fokus på dokumenteret effekt ........................................................................166.1.5 Sammenhæng mellem indsatser, målgrupper og besparelsespotentialet:.....................................................................176.1.6 De udvalgte tilbud og dokumentation .........................................176.1.7 Kompetenceudvikling af medarbejderne er en vigtig del af strategien.....................................................................................................196.1.8 Integrationsindsatsen skal være arbejdsmarkedsrettet .................206.1.9 Strategien skal rette sig mod virksomhederne .............................21

Kapitel 7 - Ministermål 3 ........................................................................227.1 Strategi – bekæmpelse af langtidsledighed .......................................22

Kapitel 8 – Ministermål 4........................................................................248.1 Strategi – for ny Virksomhedsservice i Stevns Kommune....................24

8.1.1 Den ønskede retning for virksomhedsindsatsen ...........................258.1.2 Operationalisering af strategiske mål..........................................268.1.3 Resultatmål ............................................................................278.1.4 Udviklingsmål .........................................................................288.1.5 Kvalitetsmål............................................................................298.1.6 Indsatsmål .............................................................................30

3

Kapitel 1 – Indledning om Beskæftigelsesplanen for 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er Stevns Kommunes plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2016. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen.

Jobcenter Stevns vil overordnet arbejde ud fra følgende tilgange i Beskæftigelsesplan 2016:

Virksomhedsservice Virksomheden skal som udgangspunkt være jobcentrets kernekunde. Jobcentret satser på

virksomhedsservice, bl.a. gennem en medvirken til at uddanne borgeren til de behov, som virksomheden har.

Uddannelse for de ledige borgere Uddannelsestilbud og kompetenceudvikling til de ledige borgere prioriteres højt. Herunder

anvendelse af realkompetencevurdering. Borgeren skal mødes med en individuel tilgang, der betyder en helhedsorienteret

sagsbehandling samt anvendelse af profilanalyse og risikovurdering af langtidsledighed. Risikovurderingen foretages via en screening af de nyledige og borgere, der har været ledige i mere end 9 måneder.

Ligeledes skal de nyledige nyuddannede og 18-års debuttanterne på kontanthjælp have en tidlig indsats, for at forebygge at de bliver langvarigt forsørgede.

Empowerment (Evnen til at borgeren får kontrol over og tager ansvaret for sit eget liv og sin situation, for eksempel i forhold til arbejde)

En vigtig del af processen, bliver også at borgeren selv skal tage ejerskab for og inddrages i sit forløb.

Tværgående mentorstrategi Der arbejdes på en fælles strategi for mentorerne i Jobcentret og kommunens øvrige støtte-

/kontaktpersoner, således at indsatsen i højere grad målrettes mod borgerens samlede udviklingsbehov. Under dette vil også frivillige mentorer blive rekrutteret.

Den tværgående ungeindsats, arbejdes der videre med. I oktober 2015 godkendte Stevns Kommune version 2 af UTA Strategi 2016-2020 (uddannelse til Alle). Strategien retter sig imod unge i udsatte positioner. Dels et spor, hvori man forsøger at forebygge at unge, får behov for særlig kommunal hjælp. Arbejdet med dette arbejde gøres bl.a. i kommunens folkeskoler; dels et spor, der holder hånden under de unge, der af psykosociale årsager står i en udsat position i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. OKSidstnævnte vil være de psykisk sårbare unge, de socialt udsatte unge, unge berørt af rusmiddel-misbrug (enten som aktive misbrugere, eller som del af et betydende fællesskab med et rusmiddel-misbrug) samt uddannelsesparate unge med udfordringer af faglig eller motivationsmæssig art. Endvidere de boligmæssige og transportmæssige udfordringer, der findes for de unge i forhold til uddannelse.

Nyt forum som afløser for Det Lokale BeskæftigelsesrådI januar 2016 vedtog Stevns Kommune, at der senest i 3. kvartal 2016 skal afholdes det første møde i et Forum som afløser for LBR (det Lokale Beskæftigelsesråd). Forummet inddrages/høres ved udarbejdelse af større beskæftigelsesmæssige strategier og ved eventuel udarbejdelse af beskæftigelsesplaner.

4

Det tværkommunale projekt ”Kompetenceparat 2020” 1, der har deltagelse af samtlige 17 kommuner i Region Sjælland, fortsætter med Udgangspunktet for Projektet, som er et lavt uddannelsesniveau og en lav vækst i regionen. De 17 kommuner har alle tilsluttet sig den fælles indsats/målsætninger. Kommunerne iværksætter egne lokale tiltag, som er forankret i den enkelte kommune – med afsæt i den lokale politik og virkelighed.

Kravene til Beskæftigelsesplan 2016 er ændret væsentligt og fremgår af Kapitel 2 på næste side.

Beskæftigelsesplan 2016 er bygget op om Stevns Kommunes strategier i forhold til de 4 ministermål for 2016:

De 4 ministermål:

Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse. Mål 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på

arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Mål 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal

styrkes.

I kapitel 3 følger en fremskrivning af ledigheden frem mod 4. kvartal 2016 i Stevns. Der er ikke vedhæftet et budget for beskæftigelsesindsatsen i 2016.

1.1 Forarbejde med Beskæftigelsesplan 2016 i Stevns Kommune

Den samlede ledelse i Jobcenter Stevns har arbejdet med planer og strategier for beskæftigelsesindsatsen i Stevns Kommune for både 2015 og 2016.

Jobcenter Stevns afholder dialogmøder med Arbejdsmarkedskontor Øst. Her kommenterer Arbejdsmarkedskontoret Jobcentrets strategier og anbefaler andre og nye initiativer, der kan iværksættes overfor de beskæftigelsesmæssige udfordringer, som Stevns Kommune står overfor.

Endelig prioriterer Stevns Kommune at fortsætte med at deltage i København Syd samarbejdet sammen med Køge, Greve og Solrød kommuner om en række tværkommunale projekter og samarbejder, bl.a. i relation til det det kommende anlægsboom i regionen.

1 ”Kompetenceparat 2020 – Status. Kommunesporet juni 2012” KKR Sjælland og Region Sjælland.

5

Kapitel 2 – Krav til indholdet i Beskæftigelsesplan 2016Beskæftigelsesreformen har medført, at en lang række proceskrav i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanerne er afskaffet. Det er sket ud fra et ønske om at afbureaukratisere processen og at medvirke til, at processen i størst muligt omfang kan tilrettelægges ud fra lokale forhold.

Ifølge Arbejdsmarkedskontor Øst, i en mail til jobcentrene i Østdanmark den 6. marts 2015, er/var den eneste lovgivningsmæssige tidsfrist, at kommunalbestyrelsen senest 31. december skal vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende år. Umiddelbart herefter sendes beskæftigelsesplanen til orientering til det regionale arbejdsmarkedsråd.

Det vil sige at planen ikke længere skal sendes i høring hos Arbejdsmarkedskontor Øst eller det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). Rådene drøfter beskæftigelsesplanerne på et møde og kan rette henvendelse til kommunerne med bemærkninger til planerne – kommunen er ikke forpligtet til at revidere deres planer på baggrund heraf, men rådene forventer omvendt, at kommunerne vil lytte til deres eventuelle tilbagemeldinger. Rådene skal bl.a. medvirke til større koordinering og samarbejde på tværs af kommuner, og derfor er rådene interesseret i at kende indholdet i beskæftigelsesplanerne.

Ministeren udmelder fortsat vejledende mål for indsatsen for det kommende år, som beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i. Målene er til inspiration og til angivelse af retning på indsatsen, men kommunerne har ikke pligt til at efterleve målene. Kommunerne skal derfor heller ikke opstille kvantitative niveauer for disse. De 4 mål blev udmeldt den 22. maj 2015.

Beskæftigelsesplanen kan have et flerårigt sigte. Kommunerne skal ikke længere lave egentlige resultatrevisioner – heller ikke for 2014. Men

beskæftigelsesplanen skal forholde sig til hidtidige resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

Der kommer ingen skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen. Heller ikke budgetskabelon, og der er ikke krav om, at budgettet indgår i planen. Det er dermed op til jobcentrene selv at finde en form for beskæftigelsesplan.

Nedenfor følger lovgrundlaget (§ 4, stk. 1-3) vedrørende Beskæftigelsesplanen. Det stammer fra ”Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.”:

Beskæftigelsesplan og resultatrevision

§ 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

6

Kapitel 3 En fremskrivning af ledigheden mod 4. kvartal 2016I dette kapitel følger en fremskrivning af ledigheden i Stevns Kommune frem mod 4. kvartal 2016.

3.1 Fremskrivning af ledigheden i Stevns Kommune frem mod 4. kvartal 2016

Af fremskrivningen fremgår det, at Stevns forventes at få et fald i bruttoledigheden på 49 personer i perioden 4. kvartal 2014 – 4. kvartal 2016. 2 Dette svarer til et fald på 10,4 pct. Kommunen forventes dermed at få et kraftigere fald i ledigheden end RAR-område Sjælland. 3 Her forventes faldet at udgøre 7,2 pct. 4

Baggrunden for den forventede udvikling er, at:

Stevns ventes at få en stigning i antallet af beskæftigede (med bopæl i kommunen) på 99 personer, svarende til en stigning på 1 pct. i perioden 4. kvt. 2014 - 4. kvt. 2016, hvilket alt andet lige vil give en faldende ledighed. Region Sjælland forventes at få en stigning i antallet af beskæftigede på 1,1 pct.

Stevns Kommune forventes at få en lille stigning i arbejdsstyrken på 51 personer (de personer der står til rådighed på arbejdsmarkedet), svarende til en stigning på 0,5 pct. For Region Sjælland forventes stigningen i arbejdsstyrken at udgøre 0,7 pct.

Et forventet fald i befolkningen i Stevns Kommune på 150 personer, svarende til et fald på 1,1 pct. vil sammen med den lille stigning i arbejdsstyrken på 51 personer, resultere i, at der bliver 201 færre uden for arbejdsstyrken (borgere i den arbejdsduelige alder 16-64 år, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, som eksempelvis førtidspensionister, studerende, efterlønnere mfl.). Dette svarer til et fald på 6,6 pct. For Region Sjælland ventes faldet i befolkningen på 1,0 pct. sammen med stigningen i arbejdsstyrken på 0,7 pct. at resultere i et fald på 5,9 pct. udenfor arbejdsstyrken.

2 Fremskrivning af befolkningen, i og udenfor arbejdsstyrken i Stevns og Region Sjælland 16-64 årige, 2014-2016 via www.rar-bm.dk 3 Det Regionale Arbejdsmarkedsråds område (RAR-område) Sjælland er det samme som Region Sjælland.4 Som note 3.

http://www.rar-bm.dk/

7

Kapitel 4 – Beskæftigelsesministerens mål for 20164.1. Beskæftigelsesministerens mål for 2016

Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 20165:

Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse.

”Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet – både nu og i fremtiden.

Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse”.

Mål 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats.

”Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats.

Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats.

Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job”.

Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes

”Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats.

Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet”.

Mål 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes

”Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet.

5 ”Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2016”. Brev fra Beskæftigelsesministeren den 22. maj 2015.

8

Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads”.-------Af ministerens brev fremgår det, at de 4 ministermål for 2016 bygger i høj grad videre på målene for 2015. Udover at der fortsat er særligt behov for en styrket indsats indenfor områderne, understøtter målene samtidig implementeringen af de seneste års store reformer på arbejdsmarkedet.

Udmeldingen af mål 2 er dog præciseret, da en styrket tværfaglig indsats ikke er målet i sig selv, men er en forudsætning for at give borgere i udkanten af arbejdsmarkedet muligheden for at få eller genfinde fodfæstet på arbejdsmarkedet, til gavn for både den enkelte og samfundet.

I mål nr. 4 er der sat fokus på at sikre et bedre match mellem virksomheder og arbejdsløse, blandt andet for at forebygge fremtidige flaskehalsproblemer, samt sikre at flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet får en virksomhedsrettet indsats.

Afslutningsvis påpeger beskæftigelsesministeren, at processen omkring kommunernes opfølgning på målene som bekendt er afbureaukratiseret. Målene skal danne udgangspunkt for kommunernes beskæftigelsesplaner, men der er også mulighed for at adressere andre lokale udfordringer.

9

Kapitel 5 - Ministermål 1Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse.

”Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet – både nu og i fremtiden.

Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse”.

I december 2011 vedtog Økonomiudvalget en Ungestrategi og Handlingsplan for Stevns kommune for perioden 2011-2014. UTA (Udannelse til Alle) Strategi & Handleplan 2011-2014, rettede sig bredt mod kommunens unge, men primært den del af unge gruppen, der havde svære uddannelsesmæssige forudsætninger, jf. ’95 % -målsætningen’: At flest muligt unge skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

I perioden 2011-2014 har der været iværksat en række indsatser dels af kortere varighed, dels større og varige ændringer i tilgangen til de unge. En del af disse ændringer er sket med baggrund i Ungestrategi og handlingsplan, mens andre er en direkte følge af det reformarbejde Folketinget, har gennemført.

Med afsæt i den afsluttede strategi godkendte Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 den næste generation Ungestrategi og Handlingsplan for Stevns Kommune, hvor fokus primært er rettet mod unge i udsatte positioner.

5.1 Ungestrategi UTA - Strategi 2016-2020

Den nye strategi retter sig i højere grad mod unge i udsatte positioner. Langt hovedparten af en ungdomsårgang klarer selv via eget netværk og UUV (Ungdommens Uddannelses Vejledning, Køge Bugt) at tilmelde sig og gennemføre en relevant ungdomsuddannelse. 6 Disse unge har ikke et særligt behov for kommunal hjælp i deres valg. Strategien omfatter således kun den del af de unge, der har brug for assistance til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.Forslaget til strategi har to spor. Dels et spor, hvori man forsøger at forebygge at unge, får behov for særlig kommunal hjælp. Arbejdet med dette arbejde gøres bl.a. i kommunens folkeskoler; dels et spor, der holder hånden under de unge, der af psykosociale årsager står i en udsat position i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Strategien beskriver tre indsatstemaer, der skal være den røde tråd for arbejdet;

- Overgange og trivsel- Psykisk sårbares adgang til uddannelsessystemet- Styrket indsats overfor misbrugsramte

Under hvert indsatstema er oplistet en række indsatspunkter, der skal understøtte indsatstemaerne.

Herunder følger en kort oversigt over de vigtigste indsatser i perioden 2011-2014, idet de fleste indsatser fortsat er gældende i 2016:

Fra august 2015 videreføres 10. klasse center på Campus Køge.

6 UUV Køge Bugt dækker følgende kommuner: Køge, Greve, Solrød og Stevns.

10

Et godt og fleksibelt samarbejde med UUV gennem hele perioden i fortsat udvikling. En ungeguide, som kan tilgås via smartphones. Ungeguiden kan give svar på en række

spørgsmål vedr. uddannelse, som de uddannelsesparate unge måtte have. Samtidigt er Ungeguiden indgang til en række informationer og hjælpeforanstaltninger, som er rettet mod unge. Ordningen med ungeguiden udløber den 30. september 2016.

UUV udviklede i 2012 (efter Silkeborg model) en Garantiskole, som er et stærkt og tæt samarbejde mellem skoler og vejledere i Køge Bugt området. Formålet er, at de unge ikke forlader ungdomsuddannelser uden at blive samlet op.

Folkeskolereformen og Stevns Kommunes skolepolitik 2014-2020, har sat yderligere fokus på samspillet mellem lokalt erhvervsliv og folkeskolerne.

Den kommunale mentor indsats for unge med psykosociale udfordringer er øget og systematiseret, ligesom der er etableret et korps af frivillige mentorer.

Oprettelse af fysisk ungeenhed på Køge Handelsskole. Ungeenheden mm. indgik som investeringsprojekt i budget 2014, men efter halvandet år har enheden ikke indfriet alle de fastsatte mål og Ungeenheden er derfor flyttet tilbage til rådhuset i Stevns Kommune.

Projektet ”Det gode ressourceforløb”, der skal medvirke til at unge under 30 med langvarig forsørgelse via overførsels indkomst, kommer i job eller uddannelse, blev etableret af Center Arbejdsmarked den 1. januar 2015 med udløb den 30. september 2016.

Strategi temaer for unge i udsatte positionerAt den stevnske ungdom, i lighed med den øvrige sjællandske ungdom, fortsat har et uddannelsesniveau, der ligger under det gennemsnitlige niveau på landsplan tilsiger, at der er brugfor en ny tilgang til problematikken og måske en tilgang, der har klare mål, helst mål som ligger tæt op ad det daglige arbejde for medarbejdere og ledere i uddannelses- og beskæftigelsesområdet, er mere fokuseret og har færre indsatsområder. I forhold til den første strategi betyder det, at målgruppen for en ny UTA-strategi bør indsnævres og primært rettes mod de unge, som ikke er umiddelbart motiverede for og parate til at gå i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Med det afsæt gennemførte UTA-koordinator i 2014 en række workshops med deltagelse af Stevns Kommunes egne nøglepersoner (ca. 30 personer). 7 Disse workshops havde fokus på, at afdække og tematisere udfordringerne samt foreslå handlemuligheder for de udsatte unge i Stevns Kommune.

Nøglepersonerne pegede på 3 vigtige indsatstemaer:

Overgange og trivsel. Psykisk sårbares adgang til uddannelsessystemet. Styrket indsats overfor misbrugsramte.

Temaerne og tilhørende konkrete forslag til handlinger er efterfølgende viderebearbejdet og fremgår nedenfor i det som udgør den nye UTA-strategi for 2016-2020.

Indsatstema: Stevns Kommune vil styrke overgange og styrke trivsel

o Videreudvikle samarbejde om overgange, der skaber trivsel og øger den unges mestringsevne med udgangspunkt i et stafetprincip mellem grundskole-mellemskole-udskoling-ungdomsuddannelse. Med særligt fokus på grundskole-mellemskole-udskoling

o National ordblindetest gennemføres på en udvidet kreds af elever. o Målrette brugen af kommunalt finansieret efterskoletilbud med fokus på

uddannelsesmæssigt sigte. o Nyt særligt udviklingstilbud til unge i udskolingsalderen, som ikke er uddannelsesparate,

arbejdstitel: Camp Stevns

7 UTA-koordinator er specialkonsulent og leder UTA-Strategien.

11

o Optimere mentorindsats på tværs af fagcentre og lovgivning. o Sikre udarbejdelse og implementering af koordineret uddannelses- og handleplan målrettet

anbragte børn og børn med betydelige foranstaltninger.

De mange overgange i barne- og ungdomsårene giver børn og unge berøring med et meget stort antal aktører og organisationer. Skoler og fritidsinstitutioner hører til i kommunalt regi, gymnasier og en række ungdomsuddannelser hører til på regionalt plan eller under undervisningsministeriet. De mange, meget forskellige organisationer og aktører, der omgiver børn og unge, betyder, at koordination og kommunikation på tværs er meget væsentlige komponenter, når det gælder muligheden for at finde holdbare muligheder, støtteforanstaltninger og hjælp til sårbare børn og unge.

Mål: Stevns Kommune vil styrke overgange og trivsel

Udvikling af stafetprincip

I begyndelsen af skoleåret 2016/2017 påbegyndes arbejdet med at skabe procedure der skal fremme sikre overgange. Fokus vil indledningsvist ligge på overgangen fra mellemskole til udskoling. Arbejdet skal inddrage lærere, skoler samt UUV. Arbejdet forventes implementeret i skoleåret 2017/2018.

Optimere mentorindsats

Indsatsen kan ikke forventes færdiggjort på en given dato. Der er tale om en målsætning, der har til hensigt at fastholde fokus på et kontinuerligt udviklingsarbejde. Der vil løbende kunne afrapporteres vedr. tiltag på dette punkt.

Indledende arbejde er påbegyndt. Således er der fælles visitationsudvalg for SKP’ere og kommunale mentorer, ligesom der er udarbejdet et tilbudskatalog8.

Mentorer arbejder på tværs af forvaltningsområder.

Indsatstema: Psykisk sårbares adgang til uddannelsessystemet

Fokus på at tilbudsviften kontinuerligt tilpasses unge psykisk sårbares behov. Optimere tidlig opsporing af psykiske problematikker. Fremme de +18 åriges personlige udvikling, styrke de unges empowerment= deres evne til

at handle selvstændigt. Kvalitetssikring af overlevering af sager fra Center Børn & Læring til Center Arbejdsmarked,

og til Center Sundhed & Omsorg. Effektivisering af arbejdsgange ift. indskud til lejebolig. Tættere samarbejde mellem mentorer og Støtte-Kontakt-Personer

Forebyggende indsatser på dette område handler både om at reducere årsager til mentale helbredsproblemer, mindske sårbarheden (øge resiliens) og om at opsøge og behandle tidlige symptomer og stadier. Det handler om en meget bred vifte af indsatser: Fra at sikre børneinstitutioner af god pædagogisk kvalitet, at udvikle sundhedsfremmende skoler, hvor børnene oplever, at de mestrer skolearbejdet og ikke bliver mobbet, til hjemmebesøg af sundhedsplejersker for at identificere miljøer, som pga. forældres sociale og helbredsmæssige problemer indebærer en risiko for barnet.

De tidlige indsatser kan generelt forebygge sværere symptomer senere i livet hos børn og unge med mindre udtalte psykiske symptomer. Det faktum at forekomsten af mentale helbredsproblemer blandt børn og unge ser ud til at stige understøtter behovet for udvikling af strategi på området9.

8 SKP= Støtte kontakt person.9 ”Børn og unges mentale helbred”. Rapport fra Vidensråd for forebyggelse 2014.

12

Mål: Psykisk sårbares adgang til uddannelsessystemet Øge kendskab til personlig assistent på ungdomsuddannelser Stevns Kommune skal gerne have 3 forløb

Fokus på at tilbudsviften kontinuerligt tilpasses unge psykisk sårbares behov Indsatsen kan ikke forventes færdiggjort på en given dato. Der er tale om en målsætning,

der har til hensigt at fastholde fokus på et kontinuerligt udviklingsarbejde. Der vil løbende kunne afrapporteres vedr. tiltag på dette punkt.

Optimere tidlig opsporing af psykiske problematikker Udnytte muligheder Psykiatrifonden stiller til rådighed i forhold til Undervisningsforløb for

lærere og elever vedr. emnet. I øjeblikket udbyder Psykiatrifonden undervisningsforløbet ”Reach Out” der henvender sig til elever 5.-9. klassetrin. AKT-lærere ("Aldersrelateret træningskoncept"), kommer til at fungere som tovholdere på denne indsats.

Etablere samarbejde med læger gennem KLU (Kommunalt lægeligt udvalg) vedr. mulighed for, at henvise unge borgere til psykologforløb.

Implementering af trivselsskemaer. jf. Idékatalog: ”Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position”.10

Sundhedsplejerskernes udskolingssamtaler udvikles yderligere.

Fremme +18 åriges personlige udvikling, styrke de unges empowerment.

Inddrage resultater fra projektet Det Gode Ressource forløb, som afsluttes 30. september 2016. Positive læringer fra projektet afspejles i fremtidig praksis. Primo 2017 skal der udvikles en strategi på netop dette område. Medio 2017 fremlægges strategi for UTA-styregruppen.11 Medio 2017 godkendes strategi. Ultimo 2017 implementeres en empowerment orienteret tilgang på tværs af centrene. Intern evaluering medio 2019.

Kvalitetssikring af overlevering af sager fra Center Børn & Læring til Center Arbejdsmarked, og til Center Social, Sundhed & Ældre.

Arbejdsgruppe med deltagere fra Børn & Læring, Arbejdsmarked og Center Sundhed & Omsorg nedsættes efterår 2016.

Forslag til effektivisering forventes færdiggjort vinter 2016, herefter godkendelse og rettelser hos centerchefer i UTA-styregruppe regi vinter 2016.

Intern evaluering forår 2018 (UTA-styregruppe).

Effektivisering af arbejdsgange i forhold til bevilling af indskud til bolig. Arbejdsgruppe med deltagere fra Arbejdsmarked nedsættes forår 2016. Forslag til effektivisering forventes færdiggjort sommer 2016, herefter godkendelse og

rettelser hos centerchefer i UTA-styregruppe regi efterår 2016. Intern evaluering efterår 2017(UTA-styregruppe).

Indsatstema: Styrket indsats overfor Misbrugsramte Koordineret forebyggende og opsøgende indsats på tværs af alder og kommune grænser. Behandlingstilbud i nærområdet. Afsøge mulighed for at lærere bliver klædt på til at spore misbrugsramte børn. En indgang til misbrugsbehandling uanset alder. Særlige virksomhedspraktikpladser til unge i misbrugsbehandling eller efter

misbrugsbehandling.

10 John Andersen og Jill Mehlbye: ”Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position”, KORA 2012.11 UTA Styregruppe: Styregruppe med repræsentanter for flere centre/forvaltninger i Stevns Kommune.

13

Det er vigtigt at pointere at arbejdet med unge i udsatte positioner fordrer et fælles tværfagligt og koordineret samarbejde. At antage at et enkelt Center vil kunne løfte arbejdet med at få eks. vis en ung misbruger tilbage i uddannelse er en fejlantagelse. I dette tilfælde vil Center arbejdsmarked, Center Børn & Læring og Center Social, Sundhed & Ældre sammen og sammen med den unge skulle udvikle en plan for den unge med klar ansvars- og indsatsfordeling.

Mål: Styrket indsats overfor Misbrugsramte

Koordineret forebyggende og opsøgende indsats på tværs af alder og kommune grænser.

Behandlingstilbud i nærområdet. Der arbejdes på at Faxe misbrugscenter opretter filial i Stevns Kommune

Afsøge mulighed for at lærere bliver klædt på til at spore misbrugsramte børn. Implementering af trivselsskemaer. jf. Idékatalog: ”Tidlig opsporing af børn i en socialt

udsat position”. 12

En indgang til misbrugsbehandling uanset alder. Der arbejdes på at placere indgang til misbrugsbehandling, uafhængigt af alder - under et

fagcenter. Der arbejdes på at placere indgang til misbrugsbehandling, uafhængigt af alder - under et

fagcenter.

Særlige virksomhedspraktikpladser til unge i misbrugsbehandling eller efter misbrugsbehandling.

Virksomhedsservice laver aftaler med 3 virksomheder der vil tage en ung i misbrugstruet eller ung i misbrugsbehandling i virksomhedspraktik.

Unge skrives specifikt ind i alle relevante politikker Unge indgår som særskilt punkt i udfærdigelsen af kommunens politiker, hvor det er relevant. Dette vil forpligte de enkelte fagudvalg og fagcentre til, at tage aktiv stilling til og del i den tværgående indsats for unge i udsatte positioner.

Generelle indikatorer på tværs af alle tre indsatstemaer.

Følgende indikatorer kan give et billede af den samlede effekt af tiltag for unge i udsatte positioner. Det vil sige at synliggøre om indsatserne over en bred kam flytter borgerne tættere på uddannelse eller arbejde.

Den gruppe der vækker størst bekymring er gruppen af unge mennesker, der falder ind under begrebet NEET, (Ikke i uddannelse, beskæftigelse eller praktisk træning). 13 NEET gruppen betragtes som en af de mest problematiske grupper i forbindelse med ungdomsarbejdsløshed.

Den overordnede strategi for NEETs-gruppen bør være, at begrænse tilgangen til gruppen gennem forebyggende arbejde og fremme afgang fra gruppen. Målet må samtidigt være at den unge ikke pendulerer frem og tilbage mellem uddannelse og offentlig forsørgelse. En afgang fra NEETs gruppen skal altså være en permanent afgang.

Reduktion af NEET gruppens andel i forhold til øvrig befolkning (forholdsmæssig belastning)

NEET gruppen må højst udgøre 1,7 % Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år, som var status for 2014.

I 2018 må NEET gruppen højst udgøre 1,3 % Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år på Stevns. 14

12 John Andersen og Jill Mehlbye: ”Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position”, KORA 2012.13 NEET defineres i forhold til datagrundlag som: Unge under 30, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ikke har optjent dagpengeret. Dvs. Beskæftigelseslovens målgrupper: 2.11 under 30 år, 2.12 & 2.13

14

Denne indikator beskriver den relative andel af NEET gruppen i forhold til den samlede arbejdsstyrke. Vi ønsker at se en reduktion i andelen af borgere i NEET gruppen. Målet er afhængig bl.a. af størrelsen af årgange, der træder ind i den erhvervsaktive alder og ligeledes af størrelsen af årgange der træder ud af den erhvervsaktive aldersgruppe.

Reduktion i antal forløb (kvalitet af forløb) Højst 20 % af NEET-gruppen har været i NEET mere end én gang pr år. I 2018 må højst 10 % af NEET-gruppen have været i NEET mere end én gang pr år.

Denne indikator kan give en pejling på kvaliteten af forløbene. Vi vil helst have borgerne på ”rette spor” i første hug. 15

Det gennemsnitlige antal uger i NEET skal falde (hastighed i forløb) Fra 27,7 uger i 2014 26,0 uger i 2016 25,5 uger i 2017 25,0 uger i 2018 Herefter 25 uger

Stevns Kommune ønsker at se en udvikling, hvor borgerne er kortest muligt på offentlig forsørgelse. Stevns ønsker en udvikling, hvor der både er et fald i antal forløb pr. borger og en afkortning af den gennemsnitlige tid pr. forløb. 16

14 www.jobindsats.dk 15 www.jobindsats.dk 16 www.jobindsats.dk

http://www.jobindsats.dk/http://www.jobindsats.dk/http://www.jobindsats.dk/

15

Kapitel 6 - Ministermål 2

Mål 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats.

”Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats.

Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats.

Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job”.

6.1 Strategi – Refusionsreform

6.1.1 Behovet for en ny strategi i Stevns Kommune

Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankegang. Refusionsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2016, vil for alle ydelser aftrappe refusionen over et år fra 80 % til 20 % for den enkelte ydelsesmodtager, mod i gennemsnit 35 – 40 % for alle grupper i 2015. Derfor er det nødvendigt at revidere indsatsen gennem en ny politisk vedtaget strategi. Refusionsreformen vil medføre øget fokus på varighed af forsørgelsesforløb og dermed på høj effekt af og kvalitet i bestræbelserne for at få borgere (tilbage) i varig selvforsørgelse, det vil sige arbejde eller uddannelse.Stevns Kommune har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på kontanthjælp end Kommunens rammevilkår tilsiger i forskellige analyser fra blandt andet Beskæftigelsesministeriet. Denne gruppe bliver forholdsvis dyrere som følge af refusionsreformen, da en stor andel af gruppen stadig modtager forsørgelsesydelse efter et år og dermed kun udløser 20 % refusion. Derfor bør en ny strategi primært rette sig mod at få gruppen af kontanthjælpsmodtagere i varig beskæftigelse eller uddannelse.

Reelt er det dog vanskeligt tilsvarende at nedprioritere andre målgrupper væsentligt. Lovgivningens krav til indsats for hver enkelt gruppe er udspecificerede, så der er betydelige bindinger på, hvilke lokale omprioriteringer, der kan foretages.

6.1.2 Mål og overordnede principper for strategien:

Målet med strategien er at reducere de økonomiske konsekvenser mest muligt af refusionsreformen ved:

at have en målgruppeorienteret tilgang, hvor indsatserne vælges i forhold til den enkelte kontanthjælpsmodtagers profil og behov

16

at have et såvel uddannelses- og jobrettet fokus at vælge de tilbud og indsatser der er dokumentation for virker at se beskæftigelsesindsatsen som en langvarig investering med fokus på

beskæftigelseseffekten en individuel og håndholdt indsats med fokus på, hvad der virker for den enkelte borger at benytte et afgrænset antal redskaber, så effekten af hvert redskab kan følges over tid at styrke den sammenhængende og tværgående indsats overfor personer og hele familier, der

har betydelige sociale, misbrugs- eller helbredsmæssige udfordringer at afdække mulighederne for, hvordan det nye it-system Fasit giver bedre muligheder for at

følge effekten af indsatserne

6.1.3 Strategien retter sig mod de to kontanthjælpsgrupper

a) De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Besparelsespotentialet der sammenligner kommunens økonomi og effekt af indsatser har flere gange peget på, at Stevns kommune har ”et positivt besparelsespotentiale”, som betyder, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på kontanthjælp end kommunens rammevilkår tilsiger 17. Dermed har Jobcenter Stevns et potentiale for at spare penge gennem en ændret tilgang.

Der kan investeres i bedre og mere målrettede tilbud til denne gruppe. Passivitet medfører under alle omstændigheder øgede udgifter efter refusionsreformen, idet den med stor sandsynlighed medfører et langvarigt forsørgelsesforløb for borgeren, evt. i form af en permanent forsørgelsesydelse.

Indsatserne overfor denne gruppe skal være dokumenterede og vil derfor fremover omfatte:

Længerevarende og helhedsorienteret forløb. Til borgere med begrænsninger i arbejdsevnen der er i risiko for at blive langvarigt ledige eller langtidssygemeldte

Revalidering og brug af realkompetencevurderinger. Anvende revalidering i forhold til borgere der har få eller forældede faglige kompetencer som ved et kompetenceløft efterfølgende kan komme i varig selvforsørgelse

Tilbud der hjælper borgere med psykisk sygdom i arbejde eller uddannelse. Til borgere med psykiske lidelser hvor det er vigtigt, at der bliver taget hånd om det hele menneske og løst problemer typisk af social, sundhedsmæssig og økonomisk karakter, som står i vejen for beskæftigelse eller uddannelse.

b) Jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Også for denne gruppe har besparelsespotentialet peget på, at Stevns Kommune har ”et positivt besparelsespotentiale” i forhold til. Dermed har Jobcenter Stevns også her et potentiale for at spare penge gennem en ændret tilgang.

6.1.4 Strategien reducerer antallet af tilbud/aktører – fokus på dokumenteret effekt Indsatserne overfor denne gruppe skal være dokumenterede og vil derfor fremover omfatte:

Screening. Gruppen af jobparate kontanthjælpsmodtagere med relativt kort ledighed vil fremover blive hurtigt screenet for risiko for lang ledighed. Jobcenteret ønsker at etablere et tættere samarbejde mellem denne gruppe og gruppen af forsikrede ledige. Samtidig er der

17 Besparelsespotentialet opgøres kvartalsvis for det enkelte jobcenter. Se www.jobindsats.dk

http://www.jobindsats.dk/

17

et stort behov for at få fat i dem med de dårligste forudsætninger for at komme i beskæftigelse – mens de stadig selv har personligt overskud i behold.

Virksomhedsrettet indsats. Det er for denne målgruppe, at den virksomhedsrettede indsats har de bedste chancer for at lykkes. Det gælder om at tilbyde virksomhederne kvalificeret arbejdskraft, iværksætte virksomhedspraktik og private løntilskudsjobs, sætte jobrotationsordninger i gang, hvor disse kan deltage som vikarer o.l.

Nytteindsats. De kontanthjælpsmodtagere, der udgør en vis del af denne gruppe, er også målgruppen for Nytteindsats. Det at skulle levere en arbejdsindsats fuld tid hver uge vil være en fordel for mange ledige, der er i fare for at glide helt ud af arbejdsmarkedet.

Revalidering. Anvende revalidering i forhold til borgere der har få eller forældede faglige kompetencer som ved et kompetenceløft efterfølgende kan komme i varig selvforsørgelse.

6.1.5 Sammenhæng mellem indsatser, målgrupper og besparelsespotentialet:

Tabellen nedenfor viser, for dels aktivitetsparate, dels jobparate kontanthjælpsmodtagere hvilke tilbud og aktører, der fremover benyttes. Nettobesparelsespotentialet forbundet med det enkelte tilbud fremgår også yderst til højre.

Det fremgår af tabellen, at antallet af tilbud/aktører reduceres betydeligt til seks i alt. Det sker for:- Kun at benytte dokumenterede metoder- At skabe tydelighed for medarbejderne i Arbejdsmarked om mål og retning- At kunne følge effekten af de enkelte tilbud/aktører – ledelsesmæssigt og politisk- At kunne følge den samlede effekt af strategien – ledelsesmæssigt og politisk

Nedenfor følger en uddybende gennemgang af de enkelte tilbud/aktører og deres dokumenterede effekt.

6.1.6 De udvalgte tilbud og dokumentation

Aktør A - Længerevarende og helhedsorienteret forløb

Et individuelt, længerevarende og helhedsorienteret forløb bør anvendes når man vurderer, at en borger med begrænsninger i arbejdsevnen er i risiko for at blive langtidssygemeldt eller langvarigt ledig. Det forudsætter, at der i jobcentret er kompetencer og ressourcer til sammen med borgerne

Målgruppen: Tilbud/aktør: Beregning:Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Aktør A (100 borgere)

Revalidering(10 i alt )

Aktør B (10 borgere)

Aktør A: Nettobesparelse 2016-2019: -3.617Revalidering: Nettobesparelse 2016 -2019: -1.050Aktør B: Nettobesparelse 2016 – 2019: -1.467

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Screening Revalidering(

10 i alt) Nytteindsats

Revalidering for denne gruppe er med i ovenstående beregning

18

at foretage sådanne vurderinger, og at der et politisk ønske om at investere i langsigtede løsninger. Til gengæld er der så en stor sandsynlighed for en høj og varig jobeffekt.

Aktør A er et tilbud, hvor aktøren i samarbejde med en række praktikere og en række forskere har udviklet en model, der kan anvendes i den sammenhængende indsats overfor borgere, med forskellige fysiske og psykiske problemer og udfordringer. Borgere, der gentagne gange møder op og som har mangeartede problemer. Borgere, som er vanskelige at placere i tilbud, aktivering, uddannelse og i job – borgere som har brug for en sammenhængende indsats. Modellen Aktør A anvender, er en aftalebaseret tilgang, der kan medvirke til, at borgeren formår at gennemføre en uddannelse, kommer i gang og/eller blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Aktør A arbejder ud fra en dialogmodel, der fokuserer på borgernes kompetencer og potentialer og mindre på hvad borgeren ikke kan. Herved skabes dels en tillid og motivation hos den enkelte borger, dels et samarbejde med borgeren om at finde en plads på arbejdsmarkedet.

Det er ikke blot et driftsprojekt, men indeholder også en læringsdel for medarbejdere. Læringen sker via praksislæring, det vil sige integreret i dagligdagen. Læringen omfatter tilegnelse af Aktør A’s metoder, menneskesyn og måder at arbejde på.

Aktør A tilbyder en resultatbaseret betaling – enten hel eller delvis. I den resultatbaserede betaling vægter især, at de udslusede borgere fastholdes på arbejdsmarkedet. Aktør A reducerer tilbagefaldet fra ca. 62 % til min. at komme under 35 %

Revalidering og brug af realkompetencevurderinger

Revalidering skal anvendes som en investering i de borgere, der ikke har en kompleks problemstilling, men hvor det primært er manglende faglige kompetencer kombineret med andre ”lettere” problemstillinger, der er årsagen til at de ikke er på arbejdsmarkedet. Den højere ydelse på revalidering, sammenlignet med andre ydelser, kan i sig selv være motivationsskabende for den enkelte borger i forhold til at gå i gang med et længerevarende uddannelsesforløb. Desuden kan ydelsen og mulighederne for støtte til særlige udgifter medvirke til, at sikre et stabilt forløb.

Revalidering er i flere undersøgelser vurderet at være et effektivt redskab til at gribe folk på kanten af arbejdsmarkedet. Det er i den forbindelse vigtigt, at lave en plan for den enkelte borger med afsæt i arbejdsmarkedets behov og borgerens ønsker og motivation. Der er i tidligere analyser peget på, at personer, der har deltaget i eller gennemført et revalideringsforløb, i højere grad er selvforsørgende eller i beskæftigelse end personer, der har afsluttet et aktiveringsforløb, der i analyserne tolkes som et alternativ til revalidering.

En analyse fra Beskæftigelsesministeriet (2014) viser, at ordinær uddannelse som påbegyndes af kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse generelt har en positiv beskæftigelseseffekt.

Inden revalideringsforløbet tilrettelægges bør der laves en realkompetencevurdering. En realkompetencevurdering er en vurdering af borgerens samlede viden, erfaringer og kompetencer, som er opbygget gennem arbejdsliv, uddannelsesaktiviteter og øvrige fritidsaktiviteter. Fordelene ved en realkompetencevurdering er, at borgeren kan blive optaget på en uddannelse, selvom vedkommende ikke opfylder de formelle adgangskrav. Uddannelsen kan afkortes, fordi borgeren allerede har nogle af kompetencerne.

Aktør B - et tilbud der hjælper borgere med psykisk sygdom i arbejde eller uddannelse.

Som nævnt er årsagen til fravær fra arbejdsmarked hos mange borgere især i gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ofte psykiske lidelser. I forhold til denne gruppe er det er vigtigt, at der bliver taget hånd om det hele menneske og løst problemer typisk af social, sundhedsmæssig og økonomisk karakter, som står i vejen for beskæftigelse eller uddannelse. Hos Aktør B får borgerne individuel og personlig støtte. Borgeren mødes af to indsatser i et Aktør B-

19

forløb: Aktør B’s sociale indsats sikrer, at et arbejde er opnåeligt. Den individuelle karriererådgivning sikrer, at målet er realistisk.

Aktør B-metoden er en del af forskningsprojektet ”INKLUSION”, som er forankret i Region Hovedstadens Psykiatri og støttet af STAR, Tryg Fonden, Det Obelske Familiefond og Region Hovedstadens Psykiatri. I samarbejde med forskningsoverlæge Lene Eplov, professor Merete Nordentoft og professor Per Bech har der siden 2011 været forsket i Aktør B-metoden ved Ph.d. stud. Lone Hellstrøm.

Aktør B er blevet udvalgt som beskæftigelsesindsats af STAR og førende forskere inden for recovery (= at komme sig/komme videre efter en psykisk lidelse), fordi der i dag findes uhyre lidt viden om effektive indsatser, når det handler om mennesker med ikke psykotiske sygdomme såsom angst og depression. Formålet med forskningen er primært at undersøge, om man med Aktør B-metoden kan støtte langt flere borgere i at komme i arbejde og genfinde kontrollen over eget liv.

De foreløbige forskningsresultater tyder på, at de der har fået Aktør B indsatsen, er 39 % kommet i ordinært arbejde eller uddannelse i løbet af det første år. I udenlandske undersøgelser der sammenligner indsatser, der minder om Aktør B’s, til en målgruppe der er sammenlignelig med den i Aktør B-projektet, kan vi se, at mellem 4 og 12 % kommer i arbejde efter et år med den sædvanlige indsats.

Driftstal efter to år viser, at blandt de deltagere, der har fået Aktør B indsatsen, er 70 % kommet i ordinært arbejde eller uddannelse. Tallet er beregnet på baggrund af de deltagere, der har fået Aktør B indsatsen, og som har været en del af Aktør B projektet i minimum to år. I en udenlandsk undersøgelse der sammenligner indsatser, der minder om Aktør B’s, til en målgruppe der er sammenlignelig med den i Aktør B-projektet, kan vi se, at blot 18 % af deltagerne kommet i arbejde efter to år med den sædvanlige indsats.

Screening

Tidlig screening af borgere i forhold til hvorvidt der er risiko for langtidsledighed. Dette evt. i samarbejde med Region Sjælland, der har søgt midler til udvikling af et værktøj til dette i forhold til evidensbaseret viden.

Nytteindsats

Anvendes til borgere der er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate. Bruges som indsats for borgere der skal motiveres til i stedet at få et job eller en uddannelse. Vi har i gennemsnit 24 borgere i Nytteindsats hver måned. Nytteindsatsen har været givet til uddannelsesklare eller jobklare borgere og kan kun være på offentlige arbejdspladser. Nytteindsatsen må højst vare 13 uger på samme arbejdsplads.

Borgere, der har ret til kontantydelse, vil fremover også tilhøre målgruppen for nytteindsats. Kontantydelse sikrer ledige, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, forsørgelse i sammenlagt op til tre år. Gruppen skal være i nytteindsats eller virksomhedspraktik.

Effekterne af ovenstående indsatser vil løbende blive evalueret. Såfremt indsatsen med aktøren ikke har de den forventede effekt vil forvaltningen søge efter andre aktører for at forbedre resultaterne.

6.1.7 Kompetenceudvikling af medarbejderne er en vigtig del af strategien

Jobcentret har siden februar 2015 deltaget i ”projekt Jobrettet samtale”. Det overordnede formål med projektet er, at sagsbehandlerne får et kompetenceløft til at føre jobrettede samtaler med jobparate kontanthjælpsmodtagere, herunder brug af it-baserede værktøjer i indsatsen.

20

Medarbejderne har gennem dette uddannelsesforløb tilegnet sig metoder, hvor de med relevant arbejdsmarkedsviden og inddragende samtaleteknik understøtter den ledige i selv at tage ansvar og være aktivt jobsøgende. Målet er, at de ledige oplever at få en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, som kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse.Det stiller en række krav til medarbejdere i jobcentre og a-kasser at gennemføre samtaler med klart sigte på progression frem mod job. Medarbejderne skal for eksempel:

kunne gennemføre samtaler, hvor ledige oplever, at der tages udgangspunkt i deres ønsker, behov og kompetencer, og hvor de ledige selv har indflydelse på, hvilke aktiviteter der sættes i værk

have viden om arbejdsmarkedet at investere i samtalen – både lokalt og regionalt, ud fra brancheforskelle, om mulige jobåbninger, om kompetencekrav m.m.

motivere de ledige til at anvende digitale værktøjer som selvbooking og Joblog, ligesom jobkonsulenten skal sørge for en klar sammenhæng mellem samtalerne og arbejdet med værktøjerne

bidrage målrettet til et konstruktivt samarbejde mellem jobcentret, a-kassen og den ledige.

I forhold til gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har jobcenteret ledelsesmæssigt sat fokus på, at medarbejderne fik den nødvendige faglige og personlige støtte i forhold til at få sat de rigtige tiltag i værk. Der har på den baggrund været en gennemgang af alle sagerne med hver enkelt sagsbehandler hvor der er lavet en plan for næste skridt i sagen.

6.1.8 Integrationsindsatsen skal være arbejdsmarkedsrettet

Stevns Kommune har en udfordring i antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Tidligere har det været mønsteret, at de resursestærke borgere flyttede ud af kommunen, men det vides ikke om mønsteret fortsætter med det stigende antal flygtninge.

Der er et eksisterende samarbejde med netværket af frivillige danskere tilknyttet Stevns Integrationsforening. Netværket medvirker til, at der skabes et miljø med fokus på integration og selvforsørgelse. Netværket hjælper integrationsborgerne med at finde praktikpladser og understøtter at de hjælper hinanden ud af kommunal forsørgelse. Den frivillige indsats sikrer en stor grad af selvhjælpskraft eller ”empowerment” (deres evne til at handle selvstændigt) hos borgerne. Netværket har allerede medvirket til praktikpladser på en række virksomheder indenfor og udenfor kommunen. Arbejdsmarked har givet netværket en direkte indgang til kommunen for at sikre mindst mulig bureaukrati.

Den virksomhedsrettede indsats for denne gruppe er rettet mod brancher med gode beskæftigelsesmuligheder. Stevns Kommune har pt. følgende:

Aftale med kommunens 5 plejecentre om praktikpladser indenfor rengøring, omsorg og pleje, samt andre opgaver indenfor området.

Et kort kursus rettet mod produktionsvirksomhed i Køge i samarbejde med EUC og jobcenter Køge

I samarbejde med Faxe Jobcenter og Aktør C tilbyder vi opkvalificering indenfor transportbranchen.

Virksomhedsrettet tilbud inden for øvrige områder i samarbejde med Aktør D. Sammen med Jobservice Danmark er Stevns ved at afdække om der er virksomheder, der

vil yde en særlig indsats for denne gruppe ved at stille praktikpladser til rådighed. En reorganisering af området er gennemført, som følge af direktionens udviklings- og

effektiviseringsstrategi, ligesom hele integrationsområdet pr. januar 2016 blev samlet i Center Arbejdsmarked. Formålet er at højne sammenhængskraften i opgaveløsningen med fokus på job.

Samarbejde med Stevns Erhvervsråd.

21

6.1.9 Strategien skal rette sig mod virksomhederne

Ministermål 4 for 2016 tilsiger, at indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomhederne skal styrkes. Dette skal gøres gennem en systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering af denne.

Det er desuden væsentligt at samarbejdet sikrer, at Stevns kan tilbyde en virksomhedsrettet indsats til flere udsatte borgere og at Stevns kan fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads.

Regionalt arbejdes der på at sikre rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til de større virksomheder og til de kommende infrastrukturarbejder. Vedtagelsen af Beskæftigelsesreformen i 2014, betød bl.a. at der blev oprettet et nyt Regionalt Arbejdsmarkedsråd (RAR), som dækker de 17 kommuner i Region Sjælland. RAR erstatter både LBR og det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR), som dækkede Hovedstaden og Sjælland. RAR koordinerer samarbejdet på tværs af kommunerne og a-kasser samt øvrige aktører.

I forlængelse af, at Beskæftigelsesreformen trådte i kraft, har Stevns Kommune sammen med KKR Sjælland (Kommunekontaktråd for de 17 kommuner i Region Sjælland) drøftet det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet. KKR Sjælland har efterfølgende tilsluttet sig, at Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (JRS) blev etableret med virkning fra den 1. februar 2016. Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland har til opgave at hjælpe private virksomheder med at finde kvalificeret arbejdskraft, når virksomhederne henvender sig til et jobcenter.

Samarbejdet imellem jobcentrene i Region Sjælland er et supplement til allerede etablerede tiltag, som Jobservice Danmark, som bistår virksomhederne med rekruttering på tværs af kommunerne i hele landet/på tværs af hele beskæftigelsessystemet.

Jobcenter Stevns anvender derudover ”Arbejdsmarkedsbalancen”, for at få et overblik over jobmuligheder, mangel- og paradoksproblemer. Jobmuligheder er en registrering af, hvor der i RAR-område Sjælland er mangel på arbejdskraft. 18 Mangel- og paradoksproblemer er et udtryk for jobområder, hvor virksomhederne har svært ved at finde arbejdskraft, samtidig at der er ledige, der er tilmeldt i jobcentret, som arbejdssøgende indenfor det pågældende område.

Afhængigt af resultaterne af øget regionalt eller kommunalt samarbejde vil Kommunens virksomhedsrettede strategi skulle revideres.

18 www.arbejdsmarkedsbalancen.dk

http://www.arbejdsmarkedsbalancen.dk/

22

Kapitel 7 - Ministermål 3Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes

”Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats.

Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet”.

Målet omhandler de langtidsledige personer, der har været bruttoledige (personer i ledighed såvel som i aktive tilbud) på a-dagpenge eller kontanthjælp i ”Match 1: Jobklar”, der har været ledige/i aktive tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. 19

7.1 Strategi – bekæmpelse af langtidsledighed

Arbejdsmarked har i 2016 startet et projekt, en Jobklub, som netop er rettet mod at nedbringe og forebygge langtidsledighed. Projektet/strategien, der omhandler etablering af en ”Jobklub for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer” beskrives nedenfor:

BevillingArbejdsmarked ansøgte den 3. december 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), om midler til et projekt rettet mod langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer. I en mail den 18. december 2015 meddelte STAR, at ansøgningen var godkendt. Bevillingen blev dog givet under forudsætning af, at Arbejdsmarked indsendte et revideret budget. Det reviderede budget blev godkendt af STAR den 8. januar 2016.

MålgruppenMålgruppen for de to jobklubber er ledige borgere med risiko for langtidsledighed. Gruppen forventes at bestå af mindst 63 deltagere. De ledige borgere er fordelt med ca. 50 pct. over 50 år, ca. 25 pct. under 30 år og ca. 25 pct. mellem 30-49 år. De ledige visiteres til jobklubberne efter samtaler med jobkonsulenterne. Her vil der blive taget hensyn til sammensætningen af køn, alder, ledighed og uddannelse. To af de fire jobkonsulenter er tovholdere på projektet.

JobklubberJobklubberne holder til i lejede lokaler tæt på rådhuset i Store Heddinge og virksomhedskonsulenterne og er med IT netværk. Jobklubberne skal mødes en dag hver anden uge i 5 timer. Dagen er opdelt med oplæg om formiddagen, og individuel rådgivning og netværksaktiviteter om eftermiddagen for begge grupper. Der kan deltage 12-18 ledige pr. klub, med løbende udskiftning/optag på grund af arbejde/uddannelse m.m. De ledige er i jobklubben indtil de har fundet et tilbud eller et job eller rammer 16 måneders ledighed. Ved endt virksomhedspraktik er det muligt at vende tilbage. Det er frivilligt at deltage i jobklubben, men når accept er givet er der mødepligt. Der føres mødeprotokol. Sygemelding kræves og ved udeblivelse kontaktes den ledige.

19 Fra information om ministerens beskæftigelsesmål – Antal langtidsledige personer via www.jobindsats.dk

http://www.jobindsats.dk/

23

Jobrådgiverne er på skift to gennemgående jobkonsulenter og to virksomhedskonsulenter. Tilsammen besidder de fire konsulenter en bred uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. Den ledige får adgang til individuel jobrådgivning hver uge, primært med jobrettet indhold og vil blive tilbudt en profilsamtale for at få indsigt i egne kompetencer. Uddannelse/brancheskift vil være et tema. Deltagere medbringer egen pc eller kan låne en i Jobklubben. Der vil hver gang være et motiverende oplæg fra en underviser, virksomhed eller uddannelsessted af ca. 1/2 times varighed. Hver gang får deltagerne en hjemmeopgave, der skal løses inden næste jobklubmøde. Virksomhedskonsulenten har hver gang åbne jobordrer med, ligesom der er fokus på den enkelte lediges joblog. Der åbnes op for virksomhederne i jobklubben, som desuden vil blive markedsført gennem Stevns Erhvervsråd. Virksomhederne får også mulighed for at bruge jobklubben til rekruttering. Derudover inddrages sociale medier, aviser osv. Den første jobklub forventes at være fuldt ud i gang den 3. marts 2016 og klubberne lukker ned den 31. december 2016. Det er et delmål, at 30 personer er med i jobklubberne den 1. april. Det er et delmål, at virksomheder eller uddannelsesstederne er på besøg i jobklubben mindst 10 gange. Det er målet at mindst 63 personer deltager i jobklubberne og at 25 kommer i ordinært job, 15 i løntilskudsjob/praktik, 8 i uddannelse og 15 i andet tilbud, eksempelvis hos anden aktør efter 16 måneders ledighed. Ansøgningen om midler er udarbejdet i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, således at der er sikret ejerskab til projektet i begge grupper. Relevant data om deltagerne, aftaler, aktiviteter, fremmød, metoder og progression noteres i IT systemet Fasit og i Excel. De eksterne samarbejdspartnere er nævnt ovenfor.

24

Kapitel 8 – Ministermål 4

Mål 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes.

”Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads”.

Økonomiudvalget i Stevns Kommune godkendte den 18. november 2014 en ny virksomhedsstrategi for 2015 og 2016 for Arbejdsmarked. Udvalget ønsker at øge og forbedre service og kontakt til samtlige lønudbetalende virksomheder i Stevns Kommune. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder udgør endvidere ministermål 4, som Arbejdsmarked skal arbejde efter. Nøgleordene er rekruttering, opkvalificering og fastholdelse.

I forlængelse af den vedtagne virksomhedsstrategi, ansatte Arbejdsmarked den 1. marts 20152 nye medarbejdere for perioden 1. marts 2015 - 1.marts 2017 med funktioner indenfor rekruttering, opkvalificering og fastholdelse.

I det følgende beskrives strategien i form af ”Indsatsplan for den virksomhedsvendte indsats i Jobcenter Stevns”. 20 Indeholdt i Indsatsplanen er også nogle resultatmål for den virksomhedsvendte indsats. Planen er flerårig indtil en ny plan vedtages.

8.1 Strategi – for ny Virksomhedsservice i Stevns Kommune

Jobcenter Stevns udarbejdede i juli 2014 en Strategi for ny Virksomhedsservice i Stevns Kommune.

Baggrunden for strategien er et ønske om at styrke kontakten og dialogen med virksomhederne og derigennem understøtte virksomhedernes rekruttering, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Med andre ord ønsker jobcentret at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for at lykkes med en række kerneopgaver i beskæftigelsesindsatsen i forlængelse af de seneste reformer, hvor der er øget fokus på virksomhedernes behov og ønsker.

Jobcenter Stevns vil som en del af den nye strategi styrke organiseringen af virksomhedsindsatsen gennem en klar fordeling af roller og opgaver i virksomhedskontakten i ét samlet virksomhedsservicecenter. Organiseringen skal sikre, at Jobcenter Stevns kan levere en målrettet og differentieret indsats gennem en effektiv udnyttelse af ressourcer og oplevet potentiale hos de forskellige virksomheder.

Derudover har Jobcenter Stevns taget kontakt til Jobcenter Køge med henblik på et udvidet samarbejde indenfor virksomhedsområdet.

20 Indsatsplanen er udarbejdet af Mploy i tæt samarbejde med Center Arbejdsmarked, Stevns Kommune. Planen blev publiceret i februar 2015.

25

Dertil kommer at Stevns Erhvervsråd i 2016 har iværksat en flygtningekampagne under overskriften ” Hjælp en flygtning ind på arbejdsmarkedet” 21. I kampagnen påpeger Stevns Erhvervsråd at integration bedst sker på arbejdspladsen. Stevns Kommune arbejder med at klarlægge hvilke uddannelser og fagområder kommunens flygtninge besidder, så de kan matches bedst muligt med de lokale virksomheders behov.

Stevns Erhvervsråd påpeger, at virksomheden kan hjælpe en flygtning via virksomhedspraktik, løntilskud, mentor, jobrettet opkvalificering samt danskundervisning (ikke på virksomheden). Erhvervsrådet henviser endvidere til Jobservice Danmark og deres projekt ”Sammen om integration”.

Dertil kommer det tidligere omtalte samarbejde med Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (JRS) og Jobservice Danmark, som bistår virksomhederne med rekruttering på tværs af kommunerne i hele landet/på tværs af hele beskæftigelsessystemet.

8.1.1 Den ønskede retning for virksomhedsindsatsenJobcenter Stevns har med afsæt i den nye strategi fastlagt en retning for den virksomhedsrettede indsats, som kan sammenfattes i tre overordnede mål, nemlig:

At gøre os synlige for alle virksomheder i kommunen og i virksomheder uden for kommunen med henblik på at opnå et øget samarbejde omkring jobåbninger og aktive tilbud til ledige og sygemeldte

At sikre overensstemmelse mellem virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft og de ledige/sygenmeldtes kompetencer mhp. at styrke samarbejdet omkring rekruttering, opkvalificering og fastholdelse

At virksomhederne oplever os som en troværdig og serviceorienteret samarbejdspartner som bidrager med merværdi, når det gælder rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere

Strategiske målFor at indfri de overordnede mål har Jobcenter Stevns formuleret en række strategiske mål, som beskriver ambitionsniveauet for den virksomhedsrettede indsats i forhold til samarbejdet med virksomhederne.

Strategiske mål for den virksomhedsvendte indsats i 2016 i Jobcenter Stevns:

Niveauet af de 3 omtalte mål fastlægges i forbindelse med første rundspørge blandt virksomhederne i kommunen i forhold til deres kendskab, ønsker til samarbejde og syn på Jobcentret. Undersøgelsen blev gennemført ultimo 2015.

Planen er at foretage en lignende måling igen ultimo 2016. Her er målet en forbedring på 10 pct. set i forhold til målingen i ultimo 2015 på følgende 3 områder:

Kendskab til Jobcentrets services Samarbejde med Jobcentret Syn på Jobcentret som en troværdig og serviceorienteret samarbejdspartner

21 www.Stevnserhvervsraad.dk

http://www.stevnserhvervsraad.dk/

26

8.1.2 Operationalisering af strategiske målFor at indfri de strategiske mål har Jobcenter Stevns besluttet at prioritere og udvikle en række aktiviteter i 2016. Prioriteringerne indeholder en række strategiske valg i forhold til, hvilke veje jobcenteret ønsker at benytte i virksomhedsindsatsen, og dermed hvordan jobcenteret vil operationalisere de strategiske mål til konkrete aktiviteter i virksomhedsindsatsen.

Se næste side:

De strategiske veje er udfoldet i følgende operationelle mål for 2016:

Strategiske veje for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Stevns:

Aktiviteter Mål for 2016Flere besøg Der skal i 2016 afvikles flere virksomhedsbesøg med

henblik på at øge synligheden af jobcentretMålrettede besøg Virksomhedsbesøgene skal tilrettelægges og prioriteres

ud fra forventninger til særlige gode samarbejdsmuligheder inden for bestemte brancher mv. samt virksomhedernes præference for kontaktform

Udvikling af nye serviceprodukter og servicekoncepter inden for rekruttering, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse

Virksomhederne skal tilbydes en række nye serviceprodukter i form af bl.a.:

Rekrutteringsservice med afsæt i virksomhedens behov for arbejdskraft og ikke kun med afsæt i de lediges kompetencer

Målrettet uddannelse og opkvalificering mod de områder, som forventes at have de bedste beskæftigelsesperspektiver

Forebyggende indsats omkring sygefravær Forskellige kontaktformer tilpasset

virksomhedens ønsker

Etablering af Virksomhedsservicecenter

Leveringsfeltet for virksomhedsindsatsen skal styrkes gennem en opprioritering og klar fordeling af roller og opgaver i virksomhedskontakten i ét samlet virksomhedsservicecenter med:

Key account Matchkonsulent Udbetalingskonsulent Fastholdelsesmedarbejdere

27

8.1.3 ResultatmålNedenfor er angivet resultatmål for den virksomhedsvendte indsats i forhold til hovedordningerne i den virksomhedsrettede indsats:Resultatmål 2014 2016

Jobformidling (ordinære) som henvendelser fra arbejdsgiver

27 50

Løntilskud 971 1000

Virksomhedspraktik 1379 1500

Fleksjob (påbegyndte) Ca. 100 80

Voksenelever/-lærlinge fra ledighed

15 25

Jobrotationsvikarer 149 180

Jobafklaringer 23 (2. halvår 2014) 48

Delvise raskmeldinger 260 (svarende til 9 pct.) 578 (svarende til 20 pct.)

Derudover er der med afsæt i strategien udmøntet en række resultatmål, som skal understøtte den retning, som jobcenteret ønsker at arbejde i:

Mål

Resultatmål 80 pct. af de virksomheder, der bruges til virksomhedsplaceringer skal være private (placeringerne skal ske med afsæt i en lokal positiv liste over, hvor der lokalt forventes flest jobåbninger inden for de kommende måneder)

Der skal fortsat ske virksomhedsplaceringer i det offentlige, når der vurderes reelle muligheder for, at det kan lede til ordinær beskæftigelse efterfølgende (rengøring, materielgården, sundhed, fleksjob-projektet)

Der indgås samarbejde med vikarbureau for at øge formidlingen af såvel job på ordinære vilkår som muligheder for rekrutteringspraktikker. Vikarbureauet underlægges samme mål for fordeling mellem private og offentlige virksomheder som nævnt ovenfor

Uddannelse og opkvalificering skal rettes mod de områder, hvor der opleves mangel på arbejdskraft ud fra en lokal trappemodel, hvor der først kigges i retning af forventet behov for arbejdskraft i Stevns Kommune, og derefter i arbejdskraftoplandet ud fra 2 udarbejdede positiv-lister (lokalt og regionalt)

28

Jobcenterets mulighed for at hjælpe med forebyggelse og fastholdelse (herunder Fast Track og delvise raskmeldinger) skal have en særlig prioritering og synliggøres for alle virksomheder i Stevns Kommune i form af udarbejdet videomateriale samt virksomhedsbesøg. Derudover følges op på specifikke brancher og områder ud fra månedlige udtræk af udbetalingslisten for sygedagpenge

Virksomhedsservicecenteret skal servicere alle 525 virksomheder i Stevns Kommune ud fra virksomhedernes behov for services, og forventes derudover at have kontakt til et tilsvarende antal virksomheder uden for Stevns Kommune, idet Stevns er en udpendlerkommune

Virksomhederne tilbydes forskellige kontaktformer med jobcenteret, herunder:o Faste virksomhedsbesøgo Aftaler om fast telefonisk opfølgningo Deltagelse i netværk med 6-8 årlige arrangementer, som tilrettelægges

efter aftale med Stevns Erhvervsråd om udvalgte arbejdsmarkedsrettede temaer

o Information om direkte telefonnummer for virksomheder med udvidet åbningstid (fra 7-18)

Derudover kontaktes alle nye ledere i private virksomheder af en key account fra virksomhedsservicecenteret, ligesom der laves tættere opfølgning (min. halvårligt) på virksomheder med over 5 ansatte i Stevns Kommune.

8.1.4 UdviklingsmålNedenfor er angivet udviklingsmål for de aktiviteter og redskaber, som skal sikre, at medarbejdere i virksomhedsservicecenteret er i stand til at opnå de opstillede resultater.

Mål

Udviklingsmål Der udarbejdes servicekoncepter, som kan præsenteres for virksomhederne inden for rekruttering, uddannelse/opkvalificering og fastholdelse. Af beskrivelserne skal fremgå: Hvad jobcenteret kan levere, med hvilken kvalitet jobcenteret kan levere, og hvad der forventes af virksomheden til et samarbejde

Der udarbejdes et servicekoncept til små virksomheder uden HR-funktion omkring rekruttering, som beskriver en række ekstra services som jobcenteret vil tilbyde den nævnte målgruppe for at øge mængden og kvaliteten i jobopslag. Der er tale om et internt redskab, hvor den enkelte key account vurderer, hvorvidt den konkrete virksomhed har behov for de ekstra services.

Der skal udarbejdes en business case omkring omkostninger ved sygefravær, som kan præsenteres for virksomhederne i forbindelse med virksomhedsbesøg, udsendelse af mails, netværksarrangementer mv.

Der skal udarbejdes en model for, hvordan man systematisk arbejder med at inddrage sundhedsforsikringer, ulykkesforsikringer og pensionsordninger i alle fastholdelsessager, hvor der er mulighed for det

29

Der oprettes en jobbank, hvor alle jobordrer synliggøres ud fra en fælles skabelon for, hvad der skal afdækkes/beskrives i en jobordre

Alle aktiviteter i jobcenteret skal fremadrettet tænkes med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Det betyder dels, at borgerens plan fremover lægges med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov, og at alle medarbejdere skal gennemføre opkvalificeringsaktiviteter omkring den jobrettede/virksomhedsrettede samtale

Der opsamles og deles erfaringer omkring, hvordan der bedst kan sikres sammenhæng mellem virksomhedsrettede tilbud og uddannelsestilbud, fx i form af kombinationsforløb som kan bruges som inspiration til en videre målretning af indsatsen

Der udarbejdes klare arbejdsprocesbeskrivelser inden for hovedområderne i virksomhedsindsatsen, herunder:

o Jobformidlingo Fleksjobo Virksomhedspraktiko Løntilskudo Forebyggelseo Fast Tracko Delvis raskmeldingo Jobafklaringo Jobrotationo Opkvalificeringsjob

Der udvikles flere ”nemme postkasser” til digitale henvendelser fra virksomheder til jobcenteret

8.1.5 Kvalitetsmål

Nedenfor er angivet kvalitetsmål, som skal sikre, at virksomheder oplever at modtage den tilsigtede service i samarbejdet med jobcenteret.

MålKvalitetsmål

Der skal årligt laves min. 4 gode historier i den lokale presse omkring et frugtbart samarbejde mellem virksomheder og jobcenter

Der skal laves en årlig rundspørge blandt virksomhederne omkring deres oplevelse af jobcenteret som en serviceorienteret og troværdig samarbejdspartner, samt om deres oplevede tilfredshed med samarbejdet

Der skal ske en løbende opfølgning på, om svarfrister og responstider fra beskæftigelsesplan 2015 overholdes (min. hvert kvartal)

30

8.1.6 IndsatsmålNedenfor er angivet indsatsmål for virksomhedskontakt og dermed en forventet volumen for virksomhedskontakten i forhold til at nå de øvrige mål.

MålIndsatsmål

Alle nystartede virksomheder og virksomheder med ny ledelse skal have 1. gangs besøg af en key account

Alle virksomheder med mere end 5 ansatte skal have opfølgende besøg min. hvert halve år

Der udpeges 3 spor, som særligt prioriteres med virksomhedsbesøg med henblik på åbning af job- og/eller opkvalificeringsmuligheder, nemlig:

o Sæson (turisme, detailområdet)o Bygge- og anlæg o Landbrug og gartneri

Der forventes i alt gennemført ca. 300 besøg i Stevns Kommune i 2016 på baggrund af henvendelse om besøg, eller ved forudgående telefonisk kontakt fra jobcenteret som opfølgning på tilbud, aftaler eller vedligehold af relationen

Derudover vil der blive gennemført kampagnebesøg omkring fastholdelse (fast track, delvis raskmelding mv.) med en fastholdelseskonsulent og key account på de virksomheder og inden for de brancheområder, som topper listen med sygefravær i forbindelse med månedlige udtræk af sygedagpengerefusion

Endelig vil der være virksomhedskontakt i andre former end besøg, som nævnt i sidste punkt under afsnit 2.1 vedr. tilbudte kontaktformer