Journalisthøjskolens 1. Års Projekt Kenneth Djoeneri - dec. 2011

1

Anbragte børn og unge får dårligere uddannelser

Foto: Scanpix Anbragte børn får ikke de skole- eller uddannelsestilbud, de har brug for. Kommunernes sagsbehandling følger ikke lovgivningen på området, 5 og det går udover de anbragtes uddannelsesmuligheder, viser undersøgelser

Læs mere på side 2 10

Skolegangen forsømmes ved anbringelser Kommunernes sagsbehandlere overholder ikke loven, når børn anbringes. Det giver de anbragte børn 15 og unge dårligere uddannelsesvilkår. Af Kenneth Djoeneri Vold, misbrug, kriminalitet og 20 overgreb af forskellig karakter. Årsagerne til at anbringe børn og unge uden for hjemmet, er mange. Det skal give barnet bedre muligheder for at indgå i samfundet på lige fod 25 med andre. For de mere end 12.000 børn og unge, der i dag er anbragt udenfor hjemmet, kræver det en grundig og målrettet indsats af kommunerne, hvis det skal lykkes. 30 Men netop kommunernes indsats

møder kritik. Undersøgelser fra Ankestyrelsen viser nemlig, at kommunerne i mere end halvdelen af sagerne om anbringelser ikke opfylder 35 lovgivningens krav. Det går ud over børnenes skolegang og uddannelsesmuligheder, mener eksperter. 40 Tallene lyver ikke En netop offentliggjorte rapport fra Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, SFI, konkluderer, at anbragte ofte ender med begrænset 45 skolegang og uddannelse i forhold til andre. Ifølge rapporten ´Tidligere Anbragte Som Unge Voksne´ har tidligere anbragte, når de er 24 år, 30 procent større risiko for kun at have 50 folkeskolen som højeste uddannelsesniveau og 29 procent større risiko for hverken at være under

Journalisthøjskolens 1. Års Projekt Kenneth Djoeneri - dec. 2011

2

uddannelse eller i beskæftigelse. Fra flere sider efterlyses der grundigere 55 undersøgelser af børnenes skole- og uddannelsesforhold i sagsbehandlingen. Bryder Serviceloven 60 Når et barn anbringes, skal kommunerne dels udarbejde en børnefaglig undersøgelse og en handleplan for barnet. Her afdækkes de vigtigste elementer i barnets liv 65 inklusiv skolegang. Både den børnefaglige undersøgelse og handleplanen er lovpligtige, men sagsbehandlernes evner til at leve op til kravene kritiseres. Ankechef hos 70 Ankestyrelsen, Henrik Horster, har deltaget i omfattende undersøgelser af kommunernes sagsbehandling. Han har eksempler på sager, hvor der slet ikke er lavet de lovpligtige 75 undersøgelser. ”Den børnefaglige undersøgelse gennemgår alle facetter af barnets liv og virker som en retssikkerhedsgaranti for barnet,” lydr 80 det. Han mener, at den børnefaglige undersøgelse er en forudsætning for at udforme en relevant handleplan for barnet. Ifølge Henrik Horster er den 85 forudsætning sjældent på plads, og dermed vil handleplanen blive ligeså mangelfuld, som den børnefaglige undersøgelse måtte være. Han påpeger, at man ikke kan vide, hvad 90 barnet har brug for, hvis man ikke har afdækket behovene tilstrækkeligt. ”Det bliver ligesom at styre et skib uden kompas,” siger han. Ankestyrelsen offentliggjorde i april 95 en undersøgelse, der viste, at kommunerne i 25 ud af de 45 sager om anbringelser ikke opfyldte lovgivningens krav i forhold til den børnefaglige undersøgelse. 100 Børn mangler skoletilbud Lektor Inge Marie Bryderup fra

Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, har mere end 20 års 105 forskning i anbringelser uden for hjemmet bag sig. Hun peger på, at anbragte børn ofte kommer fra den mest udsatte del af samfundet, og derfor ofte er bagud rent fagligt. Af 110 samme grund er det vigtigt, at der i kommunernes sagsbehandling er fokus på at afdække det enkelte barns behov omkring skolegang. Og det skal ske før barnet anbringes, 115 fortæller hun. Børnene risikerer nemlig at få huller i skolegangen, når sagsbehandlerne ikke laver de nødvendige undersøgelser i tide. Det skyldes ofte, at kommunerne er for 120 langsomme til at finde det relevante skoletilbud til det anbragte barn. ”Vores forskning viser, at der kan være perioder på op til et år, hvor børn ikke går i skole,” siger hun. 125 Den slags ophold i skolegangen vil, ifølge Inge Marie Bryderup, med stor sandsynlighed påvirke barnets faglige kompetencer. Sådan bør det ikke være, siger hun og henviser til, at 130 sagsbehandlerne har pligt til sørge for skoleforholdende fra starten af en anbringelse.

Sagsbehandlere overser potentialet 135

Fakta om Serviceloven: §50 - Børnefaglige Undersøgelse §140 - Handleplan Begge undersøgelser skal afdække følgende punkter i barnets liv:

1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber 6) andre relevante forhold.

* Begge undersøgelser skal være gennemføres inden, der træffes afgørelse om en anbringelse, medmindre anbringelsen er akut. Kilde: www.retsinformation.dk

Journalisthøjskolens 1. Års Projekt Kenneth Djoeneri - dec. 2011

3

Hos Børns Vilkår kender man problemet. Her mener man, at kommunernes sagsbehandlere fokuserer for lidt på skolegang og uddannelse. Jette Wilhelmsen, 140 specialkonsulent ved Børns Vilkår er en del af det bisidderkorps hos Børns Vilkår, der har overværet tæt på 200 sager om anbringelser siden 2008. Hun mener, at der er stor risiko for at 145 overse de åbenlyse ressourcer hos barnet, hvis der er mangler i sagsbehandlingen. Hun har jævnligt kontakt til børn, der har gode faglige kompetencer, men fordi 150 sagsbehandlerne ikke prioriterer at bruge tiden på at finde et skoletilbud, eller har nok ambitioner på barnets vegne, får de ikke et passende tilbud. ”Man glemmer, at barnets faglige 155 kompetencer faktisk kan være en del af drivkraften,” siger hun og påpeger, at lige netop disse børn har brug for alle de succesoplevelser, de kan få. Lisbeth Zornig Andersen, formand for 160 Børnerådet bakker op om kritikken. ”Min holdning er, at man ikke har nok faglige ambitioner på de anbragte børns vegne,” siger hun. 165 Pres på sagsbehandlere Dansk Socialrådgiverforening er klar over, at man står med en udfordring på området. Regionsformand, Mads Biltrup, erkender, at man ikke lever 170 op til den gældende lovgivning. Han mener dog, at et stort arbejdspres på sagsbehandlerne gør det umuligt. ”Hvis vi kunne leve op til servicelovens bestemmelser i fuldt 175 omfang, ville vi da gøre det,” siger han. Mads Bilstrup mener, at en del af problemet er, at Dansk Socialrådgiverforenings vejledning ikke følges i tilstrækkelig grad af 180 kommunerne. ”Vi har eksempler på sagsbehandlere, der sidder med op til 50 sager, mens vi anbefaler 30-35 sager som det maksimale på området.” 185

KL erkender fejl Kommunernes Landsforening vil ikke kommentere på kritikken om sagsbehandlernes arbejdsbyrde men 190 erkender, at anbragte børns skolegang ikke altid lykkes godt nok. ”Jeg må medgive, at vi ikke er dygtige nok til at følge op på skoledelen for børnene,” siger 195 chefkonsulent ved KL’s afdeling for Børn og Kultur, Hanne Gøttrup. Hun understreger, at det er et område, man hos KL har meget fokus på. For at komme problemet til livs har KL for 200 nylig iværksat et såkaldt Resultatdokumentationsprojekt i 18 af landets kommuner. Målet er at udvikle bedre handleplaner til fordel for de anbragte, fortæller hun. 205 Projektet skal gøre kommunerne bedre til at opstille konkrete mål for anbragtes skolegang og uddannelse, og på den måde sikre en kontinuerlig udvikling for barnet. 210 Projektet begyndte i november og løber frem til juni 2012, hvorefter man evaluerer projektet. Alt imens anbringes 8 børn og unge 215 hver dag udenfor hjemmet. I alt 12.272 børn og unge var ved udgangen af 2. Kvartal 2011 anbragt udenfor hjemmet, viser Ankestyrelsens tal og statistik. 220 Svært at blive voksen Støtte efter anbringelsestiden er afgørende for de anbragte børns 225 overgang til voksenlivet Af Kenneth Djoeneri Mens der er bred enighed om, at 230 sagsbehandlingen i kommunerne bør forbedres, fastslår en evalueringsrapport af SFI, at et effektivt efterværn er afgørende for at

Journalisthøjskolens 1. Års Projekt Kenneth Djoeneri - dec. 2011

4

fastholde de unge i uddannelse eller 235 arbejde efter anbringelsestiden. Efterværn er kommunernes støtteordning til tidligere anbragte unge mellem 18 og 22 år. Det skal sikre, at de unge får en god overgang 240 til en selvstændig tilværelse ved at fokusere på den unges uddannelse og beskæftigelse. Rapporten viser, at efterværn er nødvendigt, hvis overgangen til voksentilværelsen skal 245 forløbe tilfredsstillende. Derfor vurderes det, at kommunernes efterværnstilbud bør styrkes yderligere.

250 Flere penge til efterværn Politisk er man da også bevidst om behovet for efterværn. Satspuljepartierne har således ved forhandlingerne for 2011 - 2014 afsat 255 yderligere 43,5 mio. kroner til et såkaldt særtog. Det skal intensivere indsatsen omkring uddannelse og beskæftigelse i forbindelse med efterværnsprojekter. Seniorforsker 260 Turf Jakobsen, SFI, fortæller, at målet med særtoget er, at man arbejder på tværs af kommunale afdelinger for at sikre en relevant indsats for de anbragte. Tidligere kunne der opstå 265 huller mellem de forskellige afdelinger, når et anbragt barn fyldte 18. Det skete eksempelvis når den unge blev overdraget fra Børn og Unge Afdelingen til Voksenservice. 270

Det betød, at sagen ofte skulle startes forfra. Noget særtoget gør op med. Mens Turf Jakobsen forventer meget af særtoget, vurderer Inge Marie Bryderup, DPU, at der endnu er langt 275 i mål. Efterværnet tilbydes ikke, i det omfang det burde, mener hun. ”Der er stadig cirka 50 procent af de anbragte unge, som slet ikke tilbydes efterværn af kommunerne,” siger hun. 280 Sønderjysk efterværn motiverer Tidligere anbragt kalder støtten fra 285 Projekt Efterværn uundværlig.

19-årige Rasmus Christiansen tror, at han stadig ville kæmpe med sit stofmisbrug, hvis 290 ikke det havde været for efterværnet. Foto: Kenneth Djoeneri Af Kenneth Djoeneri 295 Voldelige konflikter og et massivt misbrug af narkotika var i fire år daglig kost for 19-årige Rasmus Christiansen. Han blev som 15-årig anbragt på institution første gang. 300 Foruden problemer på hjemmefronten oplevede han en del skoleskift, der ifølge ham betød, at skolen ofte gik op i ”hat og briller”. Skolen har aldrig interesseret ham, fortæller han, og 305 derfor var det skelsættende, da han for to år siden blev tilknyttet Projekt Efterværn under Haderslev kommune. Projektet, der fokuserer på de unges uddannelses- og 310

Fakta om Efterværn: Serviceloven §76 – Efterværn Skal tilbydes til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. Kilde: www.retsinformation.dk

Journalisthøjskolens 1. Års Projekt Kenneth Djoeneri - dec. 2011

5

beskæftigelsesmuligheder, består af kontaktpersoner, der tilknyttes de unge, samt et fælles værested. I øjeblikket er 23 unge tilknyttet Projekt Efterværn. 65 procent er 315 under uddannelse eller i arbejde, mens 35 procent er aktiveret i virksomhedspraktik eller lignende tiltag i samarbejde med det lokale jobcenter. 320 Vil i gang Den daglige kontakt til de ansatte socialrådgivere og de andre unge i projektet har motiveret Rasmus til at 325 tage en uddannelse, fortæller han. De ansatte har hjulpet ham med mange praktiske ting, mens de andre unge i projektet været en kilde til inspiration. ”Det er motiverende at se andre være 330 i gang. Det giver mig lyst til det samme,” siger han og henviser til at størstedelen af de unge enten har skole eller arbejde at passe. Han er sikker på, at han formentligt 335 stadig havde kæmpet med sit stofmisbrug, hvis ikke det havde været for Projekt Efterværn. I stedet Bor Rasmus nu i egen lejlighed og starter efter planen som elev i en lokal 340 tøjforretning efter nytår. Ambitioner uden krav

Leder af Projekt Efterværn, Marie Riishøjgaard mener, at Rasmus’ 345 fremgang blandt andet skyldes personalets uforpligtende tilgang til ham. ”Vi har ingen krav til de unge, men er ambitiøse på deres vegne,” siger hun 350 og fortæller, at for mange krav giver risiko for et unødvendigt pres på de unge. Hun fortæller dog, at de ansatte er meget opmærksomme på at motivere de unge til tænke stort. 355 ”Vi sætter nok overliggeren højere, end de selv ville have gjort,” siger hun.

360 Marie Riishøjgaard, leder af Projekt Efterværn, mener, at hendes hovedopgaver er, at skabe en relation til den enkelte. Foto: Kenneth Djoeneri 365