02. 2016. 99. ÅRGANG. MEDLEMSBLAD FOR DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING

TEMA:

Dyrlæger og Life science

UDDANNELSE:Veterinære kernekompetencer perfekt til Life science

BAKTERIER:Forskning i biofilm er i rivende udvikling

Dansk Veterinær tidsskrift

Europæisk influenzavaccine

ORIGINAL

FIRE WALL

Forskning og udvikling …Fremstilling …Faglig sparring …

… om Europas trivalente influenzavaccine.

H1N2

H3N2H1N1

Kontakt vores tekniske serviceafdeling: techsupport@idt-biologika.com

Fra en og samme vaccineproducent:

IDT BiologikaLyngbyvej 20 • 2100 KøbenhavnTel. +45 3031 9444 • www.shigatoxin.com/dk

09/1

4 1.

0

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN: RESPIPORC FLU3 injektionsvæske, suspension, til svin. INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: IDT Biologika GmbH, Am Pharmapark, 06861 Dessau-Rosslau, Tyskland. DANSK REPRÆSENTANT: IDT Biologika Aps, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. INDIKATIONER: Aktiv immunisering af svin fra de er 56 dage gamle samt drægtige søer mod svineinfluenza forårsaget af subtyperne H1N1, H3N2 og H1N2 for at reducere kliniske symptomer og spredning af virus til lungerne efter infektion. Indtræden af immunitet: 7 dage efter basisvaccination. Varighed af immunitet: 4 måneder hos grise, der blev vaccineret i alderen mellem 56 og 96 dage. 6 måneder hos grise, der blev vaccineret første gang fra 96-dages alderen og ældre. Aktiv immunisering af basisvaccinerede, drægtige søer ved administration af en enkelt dosis 14 dage før faring for at opnå et højt immunindhold i kolostrum, der giver pattegrisene klinisk beskyttelse i mindst 33 dage efter fødsel. BIVIRKNINGER: Der kan hos få dyr forekomme forbigående, let hævelse på injektionsstedet efter vaccination, som aftager inden for 2 dage. Af og til ses en forbigående, let stigning i legemstemperatur efter vaccination. DOSERING: Intramuskulær anvendelse. Pattegrise: Basisvaccination: 2 injektioner á 1 dosis (2 ml) fra en alder på 96 dage, med et interval på 3 uger mellem injektionerne for at opnå en varighed af immunitet på over 6 måneder, eller mellem 56 og 96 dage gamle, med et interval på 3 uger mellem injektionerne for at opnå en varighed af immunitet på over 4 måneder. Polte, gylte og søer: Basisvaccination: se ovenfor. Revaccination kan foretages i alle stadier af drægtighed eller diegivning: Ved vaccination 14 dage før faring med 1 dosis på 2 ml opnås overførsel af maternel immunitet til pattegrisene, der beskytter dem mod kliniske symptomer på influenza i minimum 33 dage efter fødsel. Maternel overførsel af immunitet til pattegrisene vil have indvirkning på antistofdannelsen. Varigheden af maternelle antistoffer efter vaccination vil generelt være ca. 5-8 uger efter fødsel. I særlige tilfælde, hvor søerne har hyppig kontakt med antigener (naturlige infektioner + vaccination), kan varigheden af de antistoffer, der er overført til pattegrisene, være op til 12-ugers alderen. I disse tilfælde bør pattegrisene vaccineres igen efter 96-dages alderen. ANVENDELSE UNDER DRÆGTIGHED OG LAKTATION: Kan anvendes. TILBAGEHOLDELSESTID: 0 dage. SÆRLIGE ADVARSLER: I tilfælde af selvinjektion ved hændeligt uheld forventes kun en mindre lokal reaktion på injektionsstedet. PAKNINGSSTØRRELSER: 10, 25 og 50 doser i hætteglas af glas eller PET – ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. UDLEVERING: BP. Der henvises endvidere til oplysningerne i indlægssedlen og på emballagen. Produktresuméet er ikke gengivet i sin heldhed, hvorfor det kan rekvireres hos den danske repræsentant eller hentes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: www.ema.europa.eu

INDHOLD06 Kort nyt

08 Klar til arbejdet i Life science

12 Her er det meningen, at man skal bruge tid på faglig fordybelse

16 [laif ’sai ns] version 2.0

20 Registrering af veterinære lægemidler i Europa

24 »Vi kan næppe undvære forsøgsdyr, men

bør stræbe efter at give dem gode forhold«

26 Fra hestedyrlæge til projektleder i innovation

28 Søg job i Life science

30 Biofilm i veterinærmedicinen

33 Kan Escherichia coli fra fjerkræ give mennesker Urinvejsinfektioner?

38 Fortsat højt antibiotikaforbrug i kvæg­besætningerne

Jobskiftet fra praksis til medicinalindustrien var målrettede til­valg, men også et spring ind i en helt anden verden for hver af de tre dyrlæger John Haugegaard, Gitte Blach Nielsen og Randi Lintrup.

Afdeling for Eksperimentel Medicin har ansvaret for stort set alle dyreforsøg, som foregår på Københavns Universitet. DVT har talt med leder af afdelingen.

IHVERTNUMMER

39 DetViTænker

39 VET Nyt

40 Nyt fra DTU Veterinærinstituttet

41 Kurser

43 Stillinger

45 Faglige annoncer

Forekomsten af resistente E. coli­stammer i fjerkrækød er højere end i kød fra andre husdyrgrupper. Et bachelorprojekt har undersøgt, om der er en sammenhæng til urinvejsinfektio­ner hos mennesker.

33

12 DVT 02 | 2016

24

20

Et af de mere traditionelle områder, veterinærer kan søge job i, er inden for lægemiddeludvikling.

e

VERDEN VENTER. ER DU KLAR?

Hvilken vej du end vælger, så klarer du det bedst i Subaru Forester med firehjulstræk og 22 cm frihøjde. Subaru’s Boxermotor og symmetriske firehjulstræk sørger for trækkraft og vejgreb af en anden verden. Og når din Forester skal skiftes ud, trækker den også en høj genslagsværdi hjem. Vil du have mere? Se mere på subaru.dk

* Baseret på Forester benzin 2.0 X 35.000 kr. i førstegangsydelse inkl. stiftelsesomkostninger (3.195 kr) og forsikringsadministration (1.150 kr.), 15.000 km i perioden, 36 måneders løbetid. Mindstepris i bindingsperiode er 201.321 kr. Priserne er inkl. moms, serviceaftale, vejhjælp, leveringsomkostninger, men ekskl. grøn ejerafgift, forsikring og evt. ekstraudstyr. Betinget af endelig kreditgodkendelse.Brændstofforbrug 14,5 km/l. CO2 160 g/km. Bilen er vist med ekstraudstyr.

SUBARU FORESTER

fra 359.900,-(Van fra 219.900,- + moms kr. 35.959)

LIGE NU!PRIVATLEASING fra. 4.595,–

/md*

Forester_Verden-venter_privatleasing_210x297.indd 1 15/01/16 12.08

DVT 02 2016 5

LEDER

Dyrlæger er en central del af Life scienceEn meget populær differentiering på veterinærstudiet er Bio­medicin. Den har gennem de senere år været førstevalget for så mange studerende, at differentieringen hurtigt er blevet fyldt op. Det skyldes blandt andet, at de studerende har fået øjnene op for mulighederne inden for Life science­området.

Dyrlægers arbejde inden for Life science er kendetegnet ved, at det fortsat er de veterinære kernekompetencer, der bringes i spil. Det er først og fremmest den helhedsforstå­else, der opnås gennem eksempelvis undervisningen i ana­tomi og fysiologi. Dyrlægernes kompetencer inden for Life science er især interessante, fordi veterinærer gennem deres viden om patologi, mikrobiologi, immunologi og farmako­logi har en dybere forståelse for, hvordan kroppen reagerer på udefrakommende påvirkninger, og hvordan man i den forbindelse bruger lægemidler hensigtsmæssigt.

Efterspørgslen efter fagkompetencer til udvikling af pro­dukter inden for lægemiddelbranchen er enorm. Udfordrin­gen er blandt andet, at mange jobs i denne branche kræver stor specialisering – som regel på ph.d.­niveau. Imidlertid er der også mange andre jobs inden for Life science, der kan være relevante for dyrlæger. Problemet er – og har især været – at branchen ikke kender dyrlægernes kompetencer, og dyr­lægerne kender ikke deres muligheder inden for Life science. Der er masser af relevante jobs at søge, også selv om ordet »dyrlæge« ikke er nævnt i stillingsopslaget. Fx kan stillinger som Medical Writer, Science Manager eller Microbiologist sagtens være jobs, der udfyldes af en dyr­

læge. Desuden skal man vænne sig til en særlig jargon i læge­middelbranchen. Eksempelvis betyder en »kemiker« ofte, at man søger en akademiker.

Set i forhold til tidligere udgør dyrlægers beskæftigelse inden for Life science­området i dag en langt større andel end for blot 10 år siden. Det er ikke nogen selvfølge, at klinisk praksis er ønskemålet for den nyuddannede dyrlæge, og sam­tidig med, at andelen af veterinærer inden for Life science stiger, vokser også det samlede antal dyrlæger, idet der nu årligt optages ca. 185 veterinærstuderende.

Flere dyrlæger inden for Life science kræver ændret fokus for Den Danske Dyrlægeforening. Derfor har vi allerede fra første færd haft fokus på området og har gennem forskellige projekter understøttet udviklingen. Eksempelvis ved mar­kedsføring af dyrlæger over for branchen og med en database på hjemmesiden samt et Life Science­netværk, der ved siden af Sektion vedrørende Forsøgsdyr, Lægemidler og Toksiko­logi samler dyrlægerne inden for Life science. Området er også specifikt tegnet ind i foreningens nye struktur, der for­ventes vedtaget på den kommende generalforsamling.

Dette nummer af Dansk Veterinærtidsskrift er et tema­nummer om Life science, hvor vi kommer rundt om de fleste aspekter i forhold til dyrlægerne og Life science. Nyttigt for både dem, der har beskæftigelse inden for området, og dem, der ønsker det, men også god viden for alle andre interesse­rede. God læselyst!

DANSK VETERINÆRTIDSSKRIFT

UDGIVER Den Danske DyrlægeforeningPeter Bangs Vej 30 2000 FrederiksbergTelefon 38 71 08 88 dvt@ddd.dkwww.ddd.dk

ÅRSABONNEMENTKr. 1.350 inkl. moms og forsendelse(16 numre)

Dansk Veterinærtidsskrift udkommer næste gang 28. februar 2016.

REDAKTION Pia Rindom (ansvarshavende)pr@ddd.dkKatja Ambechkam@ddd.dk ANNONCEKONTAKTProduktannoncer, indstik og kursusannoncerVendemus ApS, telefon 72 22 70 80 / 22 76 70 81dvt@vendemus.dk

Stillingsannoncer og rubrikannoncerTelefon 38 71 08 88, dvt@ddd.dk

Annoncer i DVT er ikke et udtryk for DDDs holdning.

FASTE SKRIBENTERDyrlæge, Irene Krøjer HansenDyrlæge, mph Lotte FrandsenDyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen AlstrupDyrlæge, ph.d. Anders PerminAgronom, ph.d. Finn StrudsholmDyrlæge Susanne Albæk Andersen

Lederen i Dansk Veterinærtidsskrift udtrykker Den Danske Dyrlægeforenings synspunkter.

Optagelse af artikler aftales med redaktionen.

OPLAG3.922 ifølge seneste tal fra Danske Mediers Oplagskontrol

ISSN 0106-6854

Afleveret til Bladkompagniet fredag den 5. februar 2016

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

FORSIDEDavid Nicholls/SCIENCE PHOTO LIBRARY

HOVEDBESTYRELSECarsten Jensen (formand)Kirkedalsvej 13, Hvilsom, 9500 HobroMobil 27 80 17 24E-mail crj@ddd.dk

Susanne KabellPrv. 65 96 81 35Inge Casperprv. 40 15 76 52Frederikke C.B. LindenbergPrv. 23 26 10 02

Jens EslauArb. 36 17 57 11, prv. 36 30 09 80Jens J. SørensenArb. 85 54 47 00, prv. 86 54 00 28Christine FossingArb. 47 98 34 35, prv. 25 15 56 52

DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING

6 DVT 02 2016

KORTNYT

En af de første aktiviteter for Dyrlæ­geforeningen i det nye år er at byde nyvalgte politikere velkommen. I år havde fire nyvalgte politikere takket ja til dagen, der bød på et nærmere indblik i foreningens nuværende og måske kommende struktur samt DDDs arbejde som både fagforening og fagpolitisk interessevaretager for dyrlæger. Samtidig fik de nyvalgte politikere lejlighed til at sætte ansig­ter på hinanden og sekretariatet på Peter Bangs Vej.

Formanden for foreningen, Car­sten Jensen, kiggede også forbi og understregede, at både medlemmer og politikere i DDD altid er vel­komne til at kontakte ham. Det blev en rigtig hyggelig dag for både poli­tikere og sekretariatsmedarbejdere ­ vi ser frem til det videre samar­bejde.

Sophie Christensen

VELKOMMEN til nyvalgte politikere i DDD

FOTO SOPHIE CHRISTENSEN

Velkommen til Mikkel Markussen fra Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening, Inge Larsen fra Sektion vedrørende Svin samt (nr. 2 fra højre), Lise Møller Grønbæk (yderst til højre) og Anne Nymand (yderst til venstre) fra Sektion vedrørende Kvæg.

Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) har forhandlet med Fødevarestyrelsen om en aftale om dyrlægearbejde ved veterinæreksporter på skæve tidspunkter. Med aftalen er der fastlagt en honorering af dyrlæger, der udfører kontrol med eksport af levende pro­duktionsdyr uden for normal arbejdstid.

Aftalen har været til urafstemning blandt medlemmerne, og resultatet er 41 JA­stem­mer, 15 NEJ­stemmer og 1 blank stemme. 57 stemmer er afgivet, hvilket giver en stem­meprocent på 54 %. Aftalen er dermed vedtaget.

ADO vil nu sætte gang i den formelle underskriftsprocedure sammen med Fødevare­styrelsen.

Aftale om veterinæreksporter i Fødevarestyrelsen er vedtaget

EFFORT – et storstilet EU-forsknings-program om antibiotika-resistens fra jord til menneskerMed solide videnskabelige meto­der skal det EU­støttede forsk­ningsprogram EFFORT belyse udvikling og overførsel af antibio­tikaresistens fra dyr til mennesker. Projektet skal hele vejen rundt om fødekæden – ikke kun den slagne vej direkte fra produktionsdyr til fødevarer til mennesker. Også natur, miljø og kæledyr indgår i projektet, der består af 20 partnere fra 10 forskellige EU­lande. Dan­mark er repræsenteret ved DTU og svinepraksis Ø­Vet. Den europæi­ske dyrlægeforening, FVE, er med i projektets rådgivende komité.

Projektet begyndte i december 2013 og er nu med i en artikelserie om succesfulde forskningspro­grammer på Kommissionens »Horizon 2020« hjemmeside, der forventes at få stor betydning i fremtiden. Udover at blive klogere på udvikling og overførsel af anti­biotikaresistens er formålet med forskningsprogrammet også at eva­luere effekten af diverse interventi­onsstrategier.

EFFORT er en forkortelse for »Ecology from Farm to Fork Of microbial drug Resistance and Transmission« og meget mere information findes på hjemmesiden www.effort­against­amr.eu

Nyt politikpapir om veterinæruddannelsen er sendt i høring til alle medlemmer på DDDs netværksforum.Frist for kommentarer er den 22. februar 2016 kl. 8.00.

Nyt politikpapir i høring

HONDA ØNSKER GODT NYTÅR, MED NYE SKARPE LEASINGPRISER

BOOK EN PRØVETUR PÅ HONDA.DK

Fra kun 2995 kr. i månedlig ydelse. Førstegangsydelse fra kun 4995 kr.Løbetid 30 måneder og 15.000 km årlig kørsel.Inkl. Levering og metallak (begrænset udvalg af farver)

Fra kun 3995 kr. i månedlig ydelse. Førstegangsydelse fra kun 3995 kr.Løbetid 30 måneder og 15.000 km årlig kørsel.

Inkl. Levering og metallak (begrænset udvalg af farver)

Civic leasing: Privatleasing via Honda Finance ved Santander Consumer Bank. Leasingperiode 30 mdr. og 15.000 km årlig kørsel. Fast leasingydelse 30 mdr. kr. 2.995. Ekstraordinær leasingydelse kr.

CR-V leasing: Privatleasing via Honda Finance ved Santander Consumer Bank. Leasingperiode 30 mdr. og 15.000 km årlig kørsel. Fast leasingydelse 30 mdr. kr. 3.995. Ekstraordinær leasingydelse

Priserne er ekskl. dæk, forsikring, brændstof og grøn ejerafgift. Kaskoforsikring, positiv godkendelse af kunden og betaling via NETS forudsættes. Ved leasingperiodens udløb returneres bilen til Santander Consumer Bank.Civic og CR-V privatleasing kampagnen gælder indtil 31.03.2016 så længe lager haves. Eventuel ekstraudstyr tillægges førstegangsydelsen.Tilbudet gælder Civic 5-dørs/Tourer Elegance 1.8 eller 1.6 med man. gear og CR-V 2.0 Elegance med man. gear.Civic 5-Dørs/Civic Tourer: Brændstofforbrug ved blandet kørsel 15,2-27,8 km/l. CO2 udslip: 94-155 g/km -CR-V: Brændstofforbrug ved blandet kørsel 13,5.-13,9 km/l. CO2 udslip: 173-168 g/km Bilerne kan være vist med ekstraudstyr.

A+ C

HONDA CIVIC 5-DØRS ELLER CIVIC TOURER – BENZIN ELLER DIESEL

FÅ ENTEN NAVIGATION ELLER 4X4UDEN BEREGNING TIL DIN CR-V

AD

8 DVT 02 2016

i Life science

TEKST AXEL KORNERUP HANSEN / SEKTIONSLEDER, PROFESSOR, DR.MED.VET., DYRLÆGE, DIPECLAM

SEKTION FOR EKSPERIMENTELLE DYREMODELLER, INSTITUT FOR VETERINÆR SYGDOMSBIOLOGI, KU

UDDANNELSE

KLAR TIL ARBEJDET

De veterinære kernekompetencer er et perfekt match til de mange typer af jobs, der findes i Life sciencevirksomheder

De store spillere i Life science er medici­nalindustrien – med de helt store, der fær­digudvikler og sælger lægemidler, og de lidt mindre, der oparbejder patenter til salg. Der er også et overlap til fødevare­ og dyrefoderindustrien, der i disse år viser stigende interesse for at udvikle hel­sefremmende fødevarer og dyrefoder og i at forarbejde overskudsmaterialer til udnyttelse i produktionen. Alle disse virksomheder har en underskov af leve­randører, der leverer reagenser til deres forskningslaboratorier, forsøgsdyr, foder og udstyr til deres dyrestalde, konsulent­arbejde til deres projekter og meget andet.

I en Life sciencevirksomhed skal en veterinær måske blande kortene lidt anderledes end i en dyreklinik, men i Life science er det også veterinærernes kerne­kompetencer, der gør dem interessante. Veterinærerne forstår fra deres anatomi og fysiologi den hele organisme. De forstår fra deres immunologi, patologi, mikrobio­logi og farmakologi, hvordan kroppen rea­gerer på udefrakommende påvirkninger, og hvordan man kan intervenere ved hjælp af lægemidler. De har lært at håndtere det levende og lave sektion på det døde, og de kender op og ned på et histologisk snit.

I Life scienceindustrien skal de veteri­

nære kandidater måske forholde sig til nogle data, der er genereret ved dyrefor­søg, relatere det til den farmakologiske eller toksikologiske effekt af virksomhe­dens produkter, og gennemtænke, hvordan produkterne vil opføre sig i mennesker. Det er stadig kernekompetencerne fra grunduddannelsen, der skal i spil, og lige­som dyrlægen i klinikken vil man dagligt opleve, at man har brug for den vigtigste akademiske kompetence: Evnen til hurtigt og kritisk at kunne tilegne sig ny viden. Her får man i alle fagområder glæde af, at man har lært noget videnskabsteori, man kan finde litteratur, og man kan få sat akti­viteterne ind i et etisk perspektiv, så man ikke får virksomheden rodet ud i et poli­tisk stormvejr.

Veterinærerne har altid blandet kortene for at tilpasse sig samfundets behov. Man forholder sig stadig til jord­til­bord­forlø­bet, dvs. produktionsdyr, der skal blive til sikre fødevarer for mennesker. I efterkrigs­tiden har samfundets stigende velstand gjort, at kortene er blevet blandet til at levere en langt mere avanceret enkeltdyrs­behandling til familiedyrene.

Medicinalindustriens vækst har skabt en stor efterspørgsel efter dyrlæger, der kan udføre og forstå dyreforsøg, hvortil kom­

petencerne langt hen ad vejen er hentet fra både produktions­ og familiedyrene. Den avancerede smittebeskyttelse af forsøgs­dyrene bygger fx på produktionsdyrene, og dyreeksperimentelle teknikker er ofte hen­tet fra enkeltdyrsbehandlingen. Konkret kan nævnes, at Fødevarestyrelsen nu aner­kender, at veterinære bachelorer har det, man populært kalder »det lille forsøgsdyr­skursus«, og derfor umiddelbart må med­virke til dyreforsøg. Det har krævet, at man har identificeret de relevante dele i de allerede eksisterende kurser og har indført en eksamen i læringsmålene. Og så har det krævet, at man i forbindelse med farmako­logiundervisningen har indført øvelser i håndtering af og procedurer på rotter og mus, men det er vel heller ikke irrelevant, hvis man ender i en smådyrsklinik.

BiomedicindifferentieringenPå differentieringerne får de studerende den første introduktion til et specialiseret veterinært arbejdsfelt. En af disse diffe­rentieringer er biomedicindifferentierin­gen, hvor meget af indlæringen vedrører emner af eksperimentel karakter, og hvor flertallet af dyrene er forsøgsdyr. Alle pladser på differentieringen har været fyldt op fra begyndelsen, og i dag er der et

TEMA:DyrlægerogLifescience

DVT 02 2016 9

> >

flertal af førstevælgere, der vil rette sig imod Life science.

På biomedicindifferentieringen får man i de første tre kernemoduler udbygget den viden, man har med sig (boks 1). Fordi både forsøgsdyr og produktionsteknikker i industrien ofte baserer sig på genmodifika­tion og en detaljeret beskrivelse af fx værtsorganismens genetik, får man løftet sit kendskab til genetikken, og man intro­duceres til sekventering og kortlægning af gener. I mikrobiologien opdateres man på mekanismer bag virulens, patogenecitet og resistensudvikling. Man oplæres i arbejdet i laboratoriet. Man dyreforsøgs­opgraderes til selv at kunne få en tilladelse, så man kan forestå også mere avancerede forsøg.

Københavns Universitet har været blandt de første i Europa til at løfte for­søgsdyrsundervisningen til et niveau, der opfylder de meget avancerede læringsmål, der er udarbejdet i henhold til EUs nye dyreforsøgsdirektiv. Ud over disse lærings­mål, der dikterer et omfattende kendskab til lov og etik, anæstsi og analgesi, dyre­velfærd o.lign., introduceres fremtidens dyreeksperimentelle dyrlæger også til den eksperimentelle makro­ og mikrokirurgi samt toksikopatologien.

På fem specialmoduler opdeles syg­domsrelaterede emner i den europæiske Life scienceindustri, så man dækker 90 % af beskæftigelsesområdet (boks 1). De stu­derende har praktiske øvelser i in vivo­far­makologi, og de træner i brugen af farma­kodynamiske og ­kinetiske beregninger. De får omsat den teoretiske biostatistik til praktisk anvendelse. De lærer om de men­neskelige sygdomme, som industrien laver behandlinger imod, og hvordan man modellerer dette i dyr.

En væsentlig del af biomedicindifferen­tieringen er at arbejde med sin viden i praksis og indsamle ny viden. Alle stude­rende udarbejder en videnskabelig poster, og de holder undervejs journalclubs, hvor videnskabelige artikler diskuteres og kriti­seres.

Der anbefales noget grundlæggende lit­teratur, men der lægges meget vægt på, at de studerende til den afsluttende mundtlige eksamen skal opfylde nogle læringsmål, og derfor er der ikke nogen detaljeret læse­liste. Dette skaber ofte noget frustration hos de studerende forud for eksamen, men deres præstationer til eksamen viser, at det

Selvder,hvoruddannelsenikke

ligerammeriskiven,hardyrlægerneen

basalbiologiskforståelse,dergørdemtilligeværdige

konkurrentermedandrekandidater,derhellerikke

altidrammerpletmedderesuddannelse.

”

FOTO SCANPIX

10 DVT 02 2016

tvinger dem til at kunne forholde sig til et komplekst emne, at de kan finde rundt i et histologisk præparat, og at de kan forklare deres poster.

Det veterinære specialeDe sidste 15 år har alle veterinærstude­rende brugt et semester på at udarbejde et speciale. Her planlægges, udføres, afrap­porteres og forsvares et selvstændigt pro­jekt. For en Life scienceorienteret veteri­nærkandidat er dette en lige så vigtig del af den færdige kompetencetræning, som kli­nikken er for klinikeren, da arbejdet i en

Life sciencevirksomhed ofte vil have karakter af, at man skal indsamle viden, gennemføre undersøgelser og formidle det til andre.

På veterinærstudiets forskellige fagom­råder kan der være større eller mindre valg­frihed omkring emnet, større eller mindre omfang af det eksperimentelle arbejde og forskelligheder i den fysiske placering af arbejdet. Den biomedicinske specialestu­derende vil som oftest nok opleve, at de må vælge imellem nogle emner, som udbydes af specialevejlederne. Til gengæld er disse emner reelt arbejde, der skal udføres i de projekter, som vejlederen har bevilling til. Det er derfor ofte muligt at udføre en hel del eksperimentelt arbejde, og der er et net­værk af ph.d.­studerende og postdoc’er omkring én, der kan støtte, fordi de udfører de samme teknikker. Den specialestude­rende vil blive placeret i forskergruppen, og

det vil forventes, at de dagligt møder på arbejde og i øvrigt tager del i gruppens aktiviteter. For mange studerende foregår det i en virksomhed, således at de får en slags lang praktik, og her fungerer univer­sitetsvejlederen som en slags konsulent, der skal sørge for, at det hele ender med en veterinær kandidatgrad.

Specialetiden bliver således til en slags træning i livet på en arbejdsplads. I min egen gruppe lægger vi meget vægt på, at den studerende skal lære en gensidighed mellem de studerende, vejlederen og de øvrige i gruppen. Selvfølgelig kan man få

hjælp og vejledning, men resten af gruppen har også en berettiget for­ventning til, at den specialestude­rende skaber ny viden og deler den med de øvrige, så man lærer at være en ressource, inden man kommer ud i det virkelige liv.

De veterinærstuderende, som vi har rekrutteret til specialer fra bio­medicindifferentieringen, har hid­til været af en meget høj kvalitet. Et semester er en meget kort peri­ode til at lave et projekt i, men de fleste specialestuderende laver data, der senere ender i videnska­belige artikler, og der gives mange 10­ og 12­taller for disse specialer. Her slår det nok igennem, at der stadig er benhård konkurrence om

at blive optaget på veterinærstudiet, og at det er ambitiøse unge mennesker, vi har med at gøre. Og man skal også lære dem, at de i deres ambitioner og høje stressniveau ikke må blive deres egen værste fjende.

Det videre forløbDer vil selvfølgelig være veterinære biome­dicinere, der søger og får stillinger i prak­sis, men de fleste af de biomedicinske spe­cialestuderende synes at drømme om en fremtidig karriere i Life scienceindustrien uden intentioner om at gå andre steder hen. Realiterne er også, at det lykkes for rigtigt mange af dem.

Hvis de skal ind i de store virksomheders forskningsafdelinger, skal man som regel have en ph.d.­grad. På det biomedicinske område er vi begunstiget af et stort antal industrielt finansierede ph.d. ­stipendier, og vi rekrutterer mange dyrlæger til dem. De

fleste af disse er meget attraktive for indu­strien til in vivo­farmakologi og andre for­mer for dyreeksperimentelt arbejde. Jeg har aldrig haft en veterinær ph.d.­studerende, som ikke ret hurtigt efter sit forsvar har fået en stilling inden for området. En lille sjov trend er, at i dag søger flere af dem som næste karrieretrin over i klinisk afprøvning på mennesker.

Der er dog også ganske mange stillinger, som ikke kræver en ph.d.­grad, og hvor man vil følge et andet efteruddannelsesfor­løb. De kliniske forsøgsdyrsdyrlæger har ofte ikke en ph.d.­grad, men har måske taget vores europæisk akkrediterede efter­uddannelsesprogram for forsøgsdyrsdyr­læger. Områder som toksikologi, kvalitets­sikring og marketing har også tradition for større efteruddannelsesprogrammer, ofte på masterniveau.

Den veterinære kandidat i Life scienceEn veterinær er en ekspert i den hele orga­nisme, og hvordan denne skifter imellem at være sund eller være syg. Dyrlægerne klarer sig godt i Life scienceindustrien. Det gør de først og fremmest, fordi de er dyrlæger og produktet af en uddannelse, der altid har rekrutteret blandt de bedst kvalificerede fra gymnasierne, og derfor kan sætte sig høje mål for, hvad man kan nå at lære i sin studietid.

Mange af kernekompetencerne svarer til behovet i industrien. I 80 % af grunduddan­nelsen er det i virkeligheden irrelevant, om denne hele organisme skal kæles med, rides på, spises, pelses eller laves forsøg på. I min egen tid i Life science har jeg skullet for­holde mig til alle disse formål, når vi har sikret omsorgen for forsøgsdyrene, produ­ceret hestefoder, humane fødevarer og pels til allergitest og selvfølgelig udført et hav af dyreforsøg. Selv der, hvor uddannelsen ikke lige rammer i skiven, har dyrlægerne en basal biologisk forståelse, der gør dem til ligeværdige konkurrenter med andre kandi­dater, der heller ikke altid rammer plet med deres uddannelse. I dag kan man så oven i købet rekruttere dyrlæger, der på studiet er blevet introduceret til problemstillinger og arbejdsmetoder, som det ofte ser ud i en virksomhed.

Boks1.Modulernepåbiomedicindifferentieringen

Core-moduler1. Genetik2. Mikrobiologi3. Forsøgsdyrvidenskab

Special-moduler1. Farmakologi og toksikologi2. Neurovidenskab3. Metaboliske og autoimmune sygdomme4. Cancer5. Infektionssygdomme

UDDANNELSE

TEMA:DyrlægerogLifescience

OLE FRYKMAN indbyder i samarbejde med

ORION PHARMA ANIMAL HEALTH

til kursus i Praktisk Palpationsteknik

Ørestads Boulevard 73 • 2300 København S • Tlf.: 8614 0000 • orionvet@orionpharma.com • www.orionvet.dk

Hvad er PalpationsskolenPalpationsskolen er et 1-dags kursus hvor Dyrlæge Ole Frykman gennemgår både teori og praksis bag palpation-steknikken. Deltageren får kendskab til ledapparatets struk-tur og funktion. Dette bidrager til en korrekt diagnostisering ved lidelser i bevægeapparatet hos hunde.

Deltagerne afprøver selv teknikkerne i praksis på hunde og alle deltagere får et kompendium med præsentationer og demonstrationsvideo af palpationsteknikker.

Hvor og hvornår afholdes PalpationsskolenKurset afholdes som et 1-dags kursus fra kl.10 - 16 på følgende steder og datoer:

Dato Sted Adresse18. april 2016 Faxe Dyrehospital Industriparken 11, 4640 Faxe19. april 2016 Faxe Dyrehospital Industriparken 11, 4640 Faxe20. april 2016 Hansenberg Vranderupvej 90, 6000 Kolding21. april 2016 Hansenberg Vranderupvej 90, 6000 Kolding

Hvad koster detDer er en kursusafgift på 2.500 kr + moms inklusiv forplejning, som indbetales inden kur-susstart. Faktura fremsendes ved tilmelding.

TilmeldingTilmeldning til orionvet@orionpharma.com med oplysninger om foretrukken kursusdag, klinik, fakturaadresse, CVR-nr, navn på deltager samt mail adresse.

Sidste chance for tilmelding er den 4. marts 2016. Bemærk at der på hvert kursus er der plads til max. 15

deltagere, på grund af de praktiske øvelser.

Spørgsmål Eventuelle spørgsmål kan rettes til Pia V. Hansen på orionvet@orionpharma.com/ tlf.: 8614 0000.

Ole Frykman er specialdyrlæge med stor faglig kapacitet indenfor indenfor kirurgi og ortopædi. Han har egen konsulentvirksomhed indenfor kirurgi og ortopædi og er en anerkendt foredragsholder både i og udenfor Sverige.

Han er uddannet dyrlæge i Sverige 1981 og har bl.a. arbejdet på Djursjukhuset i Malmø, Djursjukhuset i Jønkøbing, veterinærfakultetet i Uppsala samt siddet som overveterinær i kirurgi/ortopædi

og neurologi/neurokirurgi ved Regionsdjursjukhuset i Strömsholm.

12 DVT 02 2016

Svingdøren i MSDs nordiske domicil i Bal­lerup hvirvler op i årets første snefnug på turen rundt fra vinterkulden til hjertet af medicinalvirksomheden. Det er stort, ikke bare i Ballerup, men også på verdensplan. MSD beskæftiger omkring 70.000 menne­sker, heraf ca. 4.000 i Animal Health. I den nordiske division tæller dyrlægerne 21, og

FAGLIG FORDYBELSEHer er det meningen, at man skal bruge tid på

Jobskiftet fra praksis til medicinalindustrien var målrettede tilvalg, men også et spring ind i en helt anden verden for hver af de tre dyrlæger John Haugegaard, Gitte Blach Nielsen og Randi Lintrup. De arbejder i MSD Animal Health med vidt forskellige opgaver, og de er ret enige om, at det bedste er, at her er der tid til faglig fordybelse

TEKST PIA RINDOM

Detersjovtatværemedihjertekulenafensåstor

virksomhedogføle,atmanharindflydelsepga.sinfaglighedog

tekniskekunnen.John Haugegaard

”

John Haugegaard var glad for jobbet som rådgivende svinedyrlæge, men det ansporede ham også til at skifte branche.

FOTOS PIA RINDOM

INTERVIEW

TEMA:DyrlægerogLifescience

DVT 02 2016 13

jeg har sat tre af dem stævne til en snak om deres bevidste valg om at hoppe fra praksis ind i medicinalindustrien, om arbejdsopga­verne og muligheder.

En af dem er John Haugegaard. Han er afdelingschef for MSD Animal Healths businessunit for svineproduktion. Med et par virksomhedssammenlægninger under­vejs har han samlet set været i virksomhe­den siden 2006, hvor han til at begynde med arbejdede som teknisk medarbejder. En stor del af jobbet dengang handlede om at læse artikler og gøre ny viden operatio­nel.

I dag er det det administrative og strate­giske arbejde, der fylder i jobbet som afde­lingschef. Det er meget anderledes end praksis, som John Haugegaard har en lang

fortid i. Her sporede han sig relativt hurtigt ind på svinevejen som rådgivende svine­dyrlæge. Et job, han var glad for, men som også ansporede ham til at skifte branche.

­ Som praktiserende dyrlæge udførte jeg en del kliniske studier i samarbejde med forskellige lægemiddelfirmaer. Det arbejde, synes jeg, var rigtigt spændende. Det gav mig tid til faglig fordybelse, og jeg fik øjnene op for, at vi nok har en tendens til at overse det enkelte dyr i svinepraksis,

Emnemæssigt kunne det ikke blive bedre for Gitte Blach Nielsen, da hun for små tre år siden gik i gang med sin erhvervs-ph.d. hos MSD Animal Health. Hun undersøger bl.a., om der er produktionsøkonomisk udbytte at hente gennem vaccinationer af smågrise målt på produktivitet og antibiotikaforbrug.

firma, hvor 85 % af omsætningen på svine­området er vacciner.

­ Vacciner er fremtiden. Dermed ikke sagt, at der ikke er brug for antibiotika, for det er der. Og kravet til viden og kundskab er ikke blevet mindre af, at det er blevet mindre »grønt« at bruge. Tværtimod. I dag skal man kunne navigere med endnu større kundskab og følsomhed omkring antibio­tika.

John Haugegaard forklarer, at et job som hans handler meget om intern positione­ring.

­ Det er sjovt at være med i hjertekulen af en så stor virksomhed og føle, at man har indflydelse pga. sin faglighed og tekniske kunnen. Man har indflydelse på nogle beslutninger, der er vidtrækkende i hele verdenen. Det, synes jeg, er enormt fasci­nerende og en drivkraft for at blive ved med det.

Som afdelingschef bruger John Hauge­gaard en del tid på administrative opgaver og personaleledelse. I øjeblikket er han chef for ni medarbejdere, heraf fem dyrlæ­ger. Inden for de sidste år er MSD gået fra at være en dansk organisation til at være en nordisk organisation. Det betyder, at John Haugegaard også har en del rejseaktivitet. Forsker på fuldtidLigesom John Haugegaard har Gitte Blach Nielsen taget springet fra praksis til medi­cinalindustrien. Det gjorde hun for to et halvt år siden. Beslutningen var ikke svær at træffe, for Gitte og hendes familie stod overfor at skulle flytte alle ejendele fra Sønderjylland til Sjælland, hvor de skulle overtage hendes forældres gård. Spørgsmål var bare, om jobskiftet skulle være mere af det samme eller noget helt andet end arbej­det i praksis gennem næsten 10 år ­ senest som rådgivende svinedyrlæge.

­ Jeg var virkelig glad for at være i prak­sis, men også åben overfor at finde et job i en helt anden branche, nu hvor jeg alligevel skulle flytte landsdel. At det skulle være en erhvervs­ph.d., havde jeg ikke planlagt,

Jegharetindgåendekendskabtil,hvordandetfungererien

besætning,ogdetharværetenkæmpefordel.

Gitte Blach Nielsen

”

>

fordi fokus er på den overordnede besæt­ningsrådgivning. Det fik mig til at tænke, at der er ting, vi godt kan gøre anderledes.

Intern positioneringSiden har John Haugegaard haft rig lejlig­hed til at være med til at påvirke udviklin­gen. Han har nemlig ansvar for at se, hvilke projekter der skal søsættes inden for svine­produktionen.

­ Beslutningsprocessen er langt hen ad vejen styret af, hvad MSDs udviklingsafde­ling stiller til rådighed. Men der bliver lyt­tet til os. Sidste år var jeg fx i USA til et seminar med MSDs division for Research and Development. I tre dage diskuterede vi, hvad det er, vi skal fokusere på, hvad vi skal bruge vores udviklingsressourcer på i fremtiden, og hvor vi ser det fremtidige behov i svineproduktionen.

­ Jeg føler mig meget heldig at være i et

14 DVT 02 2016

Enstorfordeler,atmanervanttillynhurtigtatanalysereet

problem,træffeenbeslutningogkommevidere.

Randi Lintrup

”INTERVIEW

TEMA:DyrlægerogLifescience

Randi Lintrup kom fra et hektisk arbejdsliv i klinisk praksis, hvor hun har prøvet det meste både som ansat og praksisejer.

men jeg var ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville, da jeg så jobopslaget, fortæller Gitte Blach Nielsen.

Det treårige erhvervsrettede forsknings­projekt skal give svar på, om der er pro­duktionsøkonomisk udbytte at hente gen­nem vaccinationer af smågrise målt på produktivitet og antibiotikaforbrug – samt hvad koster sygdom/luftvejslidelser i slag­tesvin og hos fravænnede grise. Emne­mæssigt kunne det ikke blive bedre.

­ Det er et spændende område inden for mit felt, hvor jeg kan bruge mine erfarin­ger fra praksis. Jeg har herigennem fået et indgående kendskab til, hvordan det fun­gerer i en besætning, og det har været en kæmpefordel. Både i planlægningen og udførelsen af de kliniske studier.

Gitte Blach Nielsen er ligesom hendes tre andre dyrlægekolleger i svinegruppen fagdyrlæge i svinesygdomme, og hun nyder som forsker at have ro, både tids­mæssigt og mentalt, og »lov« til at sætte sig ned og gå i dybden med nogle artikler.

­ Der er selvfølgelig en masse ting, der skal nås, men det er meningen, at det også er det, man skal bruge sin tid på.

Selvom hun med sin erhvervs­ph.d. har det ene ben i universitetsverdenen, oplever hun 100 procent at være en del af en stor organisation i MSD Animal Health. Et par gange om året mødes hun med kolleger fra andre lande og deler viden. Og det er et fantastisk netværk, understreger hun.

Det, der skulle tilPå tredje år er Randi Lintrup produktchef i MSDs businessunit for smådyr. Hun kom fra et hektisk arbejdsliv i klinisk praksis, hvor hun gennem 12 år har prøvet det meste både som ansat og praksisejer.

­ Langt det meste af tiden har jeg været glad for at være i praksis, og jeg ville slet ikke kunne have leveret den indsats, jeg gør her, hvis ikke jeg havde været i prak­sis, og hvis ikke jeg havde et så indgående

kendskab til de praktiserende dyrlægers hverdag og produkterne, som jeg har. Men jeg løb sur i det til sidst og trængte til, at der skulle ske noget nyt.

­ Jobbet som praktiserende dyrlæge er fantastisk, og man har en fantastisk kontakt med klienterne. Men det betyder også, at man måske nogle gange bruger sig selv lidt for meget. Man er så meget på hele tiden,

og man skal også huske at passe på sig selv, for ellers brænder man ud. Til sidst var jeg ved at slide mig op, og jeg var ikke ligeså glad for at gå på arbejde, som jeg havde været, og jeg tænkte, at det var tid til at prøve noget andet.

Muligheden bød sig i MSD. ­ Selv om det var en stor omvæltning, var

det præcis det, der skulle til for mig. Jeg fik nogle nye udfordringer, og jeg kunne sam­tidig bygge videre på det, jeg havde med mig. Noget af det, jeg synes, er mest fanta­stisk, er at have tiden til faglig fordybelse. I praksis var der aldrig tid til at følge de spændende sager helt til dørs, og det irrite­rede mig. Men det har jeg fået her, og jeg nyder det.

Som produktchef skal Randi Lintrup have styr på teorien, der knytter sig til MSDs indikationsområder, ligesom hun skal have 100 procent styr på anvendelsen af produkterne.

­ Lige da jeg begyndte, tænkte jeg: »Hvordan klarer jeg den«? Men jeg har jo tusindvis af kolleger, og det er bare at

spørge. Jeg har fået et kæmpe netværk her – der er altid hjælp at hente.

En vigtig del af Randi Lintrups arbejder er at rådgive de praktiserende kolleger, hvis de ringer og har problemer.

­ Jeg uddanner også vores konsulenter, da det er dem, der har »face to face«­kon­takten med dyrlægerne og veterinærsyge­

DVT 02 2016 15

MSD Animal HealthMSD Animal Health er en forskningsbaseret medicinalvirksomhed. I 2014 blev knap 16 % af omsætningen reinvesteret i forskning i lægemidler og vacciner til dyr og mennesker. På Nordisk plan beskæftiger MSD Animal Health 53 medar­bejdere, hvoraf 21 er dyrlæger. Hertil kommer Aqua, der er en forskningstung afdeling. Andelen af akademikere, herunder dyrlæger, er lige så stor her.

plejerskerne. Hvis de skal være gode at have besøg af, så er de også nødt til at komme med ny viden, sådan at de bruger vores produkter rigtigt og får det bedste ud af dem.

Den viden leverer Randi Lintrup, og derfor går en meget stor del af hendes arbejdstid med at granske faglige artikler.

­ Til at begynde med følte jeg mig helt skyldig. »Må jeg godt sidde her og læse i arbejdstiden«?, griner hun.

Som udgangspunkt er det Randi Lin­trup egen beslutning, hvad hun vil fordybe dig i fagligt.

­ Men jeg tager altid op til overvejelse, om det er relevant for brugerne i praksis. Jeg får også melding fra praksis enten via konsulenterne eller direkte. Jeg taler jo med dyrlæger hver dag. Og så føler jeg dybt i mit hjerte, at jeg er en »rigtig« dyr­læge ­ Jeg kender jo hverdagen, og jeg ved, hvor travlt man har.

Fordele som dyrlægeI det hele taget oplever de tre dyrlæger, at det er en god ballast at være dyrlæge og arbejde i en medicinalvirksomhed.

­ En stor fordel er, at man er vant til at analysere et problem lynhurtigt, træffe en beslutning og komme videre. Man dvæler ikke ved tingene i 100 år, man er nødt til at handle, og det er en af vores absolutte styrker. Sådan er vi alle sammen, siger Randi Lintrup.

Gitte Blach Nielsen supplerer: ­ Det er en stor fordel, at vi er vant til at kommunikere med mange forskellige typer af mennesker på mange forskellige niveauer. Vi får tingene til at spille sam­men i besætningsrådgivningen, når vi skal have ejer, driftsleder, landbrugselev og rumæner til at trække i samme retning fx i forhold til offentlige myndigheder.

John Haugegaard er helt enig. ­ Som dyrlæger er vi uddannet til at

fikse ting. Vi kommer fra praksis, taler sproget og forstår, hvad en landmand ude på en staldgang tænker, og hvad hans behov er, og hvad der er hindringer for, at vores produkter kan komme derud. Vores primære opgave er at gøre produkterne operationelle. Det kan vi som dyrlæger, og det er der ikke ret mange andre, der kan, fordi der ikke er ret mange andre faggrup­

per, der er kommet så meget i besætnin­ger, som vi har, og set den forskellighed, der er fra besætning til besætning og fra dyrlæge til dyrlæge.

FremtidenHvor ser I jer selv om fem år?­ Jeg er her, siger Randi Lintrup sikkert.

­ Jeg forestiller mig ikke, at jeg bliver træt af mit arbejde, fordi der hele tiden sker noget nyt.

John Haugegaard er enig. ­ Og det er noget, vi som dyrlæger er

gode til ­ vi er vant til konstante scene­skift. Vi er måske nogle af de bedste i organisationen til at håndtere de foran­dringer, der typisk kommer i så stor en virksomhed. Dyrlæger er meget robuste.

­ Og det er et plus, at vi faktisk ikke er så forvente, tilføjer Randi Lintrup.

­ Ja, som praktiserende dyrlæge var man var glad for den klapsammen, man hev frem fra handskerummet, griner Gitte Blach Nielsen.

Hun håber også, at der er et job til hende, når hun slutter sin erhvervs­ph.d. med udgangen af 2016. Og gerne i samme boldgade med projektorienterede arbejds­opgaver.

­ Der er enorme muligheder i en virk­somhed som vores. Jeg er kommet sent i gang, men hvis jeg var kommet i gang fem år tidligere, ville jeg have masser af

muligheder for jobs i USA og i vores glo­bal business. Vi er efterspurgte i hele ver­den – og det er vi også internt i vores firma. Det er et rigtig godt springbræt, hvis man har lyst til at arbejde uden for landets grænser, understreger John Hau­gegaard.

Kommer der til at arbejde flere dyrlæ-ger i medicinalindustrien? ­ Ja, det tænker jeg. Vi har i hvert fald større og større fokus på, at det er dyrlæ­ger, der skal løse majoriteten af de opga­ver, der er her. I de senere år har vi først og fremmest ansat dyrlæger. Også de, der skal have kundekontakten, fordi det efter­hånden er så specialiseret, og kunderne stiller krav om, at hvis man skal bruge deres tid, skal det også være kvalitet og noget med indhold, der giver produktio­nen værdi. Det kan dyrlæger bedre levere end de fleste andre. Både teknisk og på den kommercielle side, slutter John Hau­gegaard.

FOTO COLOURBOX

16 DVT 02 2016

XXXXXXXXXX

Life science benævnes som en nyttig videnskab til at forbedre kvaliteten og standarden af livet og har anvendelse i sundhed, landbrug, medicin, farmaceuti­ske­ og fødevareindustrier. Her i DVT omtalte vi Life science for første gang til­bage i 2011 og gav en definition på, hvad Life science i det hele taget var for en størrelse. Siden er der er flydt meget vand i fermentationsbeholderen, men definitio­nen, som vi refererede i 2011, holder sta­dig: »Life science­området kobler de tra­ditionelle KVL­fag (nu KU SUND, red.) ­ veterinærmedicin, plante og jordbrugs­videnskab, fødevarer og ernæring ­ med fagområder som bl.a. bioteknologi, medi­cin, farmaci, biologi, folkesundhed, miljø og kemi«.

Man skal være bevidst om, at man ved at bruge begrebet Life science kan vække associationer til bioteknologiselskaber og mulighederne for at anvende forskningen markedsøkonomisk (Dansk sprognævn, 2011). Men siden 2011 har udtrykket bio­engineering fået en langt større betyd­ning. Denne udvikling med baggrund i den teknologiske udvikling er primært sket på molekylært plan. Så mens biolo­

[laif ’sai ns]e

version 2.0Life science er et populært begreb i disse år. Endog meget populært. Mennesket er i centrum, og der er masser af jobmuligheder for veterinærer

TEKST ANDERS PERMIN, DYRLÆGE, PH.D., FREELANCEJOURNALIST

gien stadig er kernen i Life science, har teknologiske fremskridt i molekylær bio­logi og bioteknologi ført til en opblom­string af specialiseringer og tværfaglige områder, hvor dyrlægerne med deres patologiske baggrund og viden om farma­kologi har central betydning.

Beskrivelse af uddannelsen som dyrlæge På uddannelsesguiden (www.ug.dk) be ­skrives en dyrlæge på denne måde: »Dyr­læge. Som dyrlæge, eller veterinær, arbej­der du med at behandle og forebygge syg­domme hos dyr. Arbejdssteder: På dyrlægeklinikker, dyrehospitaler, slagte­rier. Stillingsbetegnelser: Dyrlæge, veteri­nær eller forsker. Det kan fx være som praktiserende dyrlæge på en dyreklinik, hvor du behandler kæledyr som hunde og katte. Andre dyrlæger arbejder inden for landbruget, hvor du sikrer, at dyrene tri­ves og samtidig rådgiver landmanden om sundhed og pleje. Du kan også arbejde med dyrevelfærd og hygiejne på slagteri. Interesserer du dig for forskning, findes der jobmuligheder i bl.a. medicinalbran­chen« (www.ug.dk, 2016).

BIOVIDENSKAB

TEMA:DyrlægerogLifescience

FOTO COLOURBOX

DVT 02 2016 17

[laif ’sai ns]

Assistant in toxicology Business AnalystBusiness Unit Lead CE Manager Chemist Clinical Pharmacologist Clinical Pharmacology ScientistClinical pharmacology Specialist/ Project manager Clinical Project Leader Diagnostic consultant District Manager CattleDocument ManagerEpidemiologistExternal Consultant Farmakolog Field Rep Field Technical Manager, Swine Global CS Director GLP lead­auditor Grøn kemiker Head of rodent ­ toxicology Information Scientist International Product Manager International Project Manager International Project Manager, Clinical Research and Product Development Kemiker Konsulent Laboratoriekoordinator Laboratory animal veterinarian Laboratory Manager

Tabel 1. Oversigt over mulige jobbetegnelser, som omfatter jobs, som dyrlæger kan søge.

LEAN consultant & program managerLivestock Adviser Manager Business Relationship ManagementManager, Health Care Product Supply Marketing af enzymer Medical Writer Microbiologist Nordic Product Manager Nordic Regulatory and Pharmacovigilance officerOutsourcing Project ManagerPatent Search Manager Pharmacologist Pig vet specialist.Preclinical project managerPrimary Laboratory Animal Veterinarian Primary Laboratory Animal Veterinarian Principal Data Manager Principal Scientist Product and Technical Manager Small animals Product Manager Product SpecialistProduktchef Professionel/ChemistProffesional Service Project Manager Project scientist Projektmedarbejder QA Chemist Regulatory Affairs and Development Manager Regulatory affairs officer Regulatory Affairs, International Coordinator

Regulatory Manager Nordic RegionRegulatory Professional, Regulatory Affairs Research ScientistResource Management Coordinator Safety Data Analyst Safety PharmacologistSales and marketing manager Sales area managerSales rep Salgschef Scandinavian Manager Scandinavian Product Manager Science Manager Scientific assistant Section LeaderSenior Scientist Senior Scientist, Project manager Swine District Manager ­System SpecialistTeamleaderTech Manager Swine products Scandinavia Technical Advisor Technical Manager Technical Support Lead Tovholder / Co­ordinator/ Project manager Toxicologist Toxicopathologist Trial ManagerVeterinary consultant Veterinary representative

Det var bachelordelen. Går man videre i teksten, står der om kandidatuddannelsen: »Veterinærmedicin. Kandidatuddannelsen inden for veterinærmedicin, som er anden del af uddannelsen til dyrlæge, går i dyb­den med de praktiske fag og foregår derfor overvejende på studiets dyrehospitaler. Du kan specialisere dig i større eller mindre dyr eller i fødevaresikkerhed eller biome­dicin. Veterinæruddannede arbejder i mange forskellige brancher. Det kan være som praktiserende dyrlæger inden for miljø­ og levnedsmiddelkontrol på slagte­rier eller i lægemiddelindustrien. Du kan også arbejde med forskning eller under­visning«.

Som det ses, lægges hovedvægten på, at man uddanner sig som dyrlæge i en prak­sissammenhæng eller på slagteri. Og i allersidste sætning nævnes så Life science. Og nærmest som en bisætning. Men faktum er, at dyrlægeuddannelsen – her er det specielt bachelordelen – kvali­

ficerer til Life science­ansættelser. Kandi­datgraden i veterinæruddannelsen kvalifi­cerer mere til de klinisk orienterede jobs i Life science, det vil sige klinisk udvikling af lægemidler. Job i Life science som dyrlægeDer ligger meget kultur og tradition gemt i ovenstående. Og grunden til, at jeg næv­ner det her, er, at det også kan få indfly­delse på, om man kan få et job i Life science som dyrlæge. Der er nemlig uhyre få stillingsannoncer i Life science­områ­det, som specifikt nævner ordet dyrlæge eller for den sags skyld veterinær. Alle andre regner jo en dyrlæge for at være én, som arbejder i klinikken eller i praksis. En dyrlæge er efter manges opfattelse bestemt ikke en person, som fx arbejder med læge­middeludvikling.

Faktum er, at omkring 40 % af alle dyr­læger arbejder i praksis, andre 40 % i det offentlige system og 20 % i Life science­

området. Dyrlægeforeningen erkendte dette tilbage i 2011 og har siden haft en speciel indsats på at gøre dyrlægerne opmærksomme på de jobs, der findes i Life science. Ligeledes har DDD gjort industrien opmærksom på veterinærernes evner udi det biovidenskabelige område. Tag et kig på DDDs hjemmeside, og se overblikket over, hvilke virksomheder og jobs man kan søge i Life science området www.ddd.dk > Karriere og kompetence > Life science og karrierevalg.

Dyrlægens jobmulighederJobmulighederne i Life science er mange­artede. Dyrlæger arbejder i branchen som forskere, ledere og akademikere i følgende afdelinger: • Research & Development (grundforsk­

ning og udvikling)• Safety (toksikologi og bivirkningsover­

vågning) >

18 DVT 02 2016

• DAKO Denmark A/S• Dupont• Dow Chemicals• EntomoPharm• EpiTherapeutics ApS• EURO­DIAGNOSTICA AB• Evolva Biotech A/S• Exiqon• Genmab• Genzyme A/S• Immudex • INAGEN • MICROLYTIC APS• NEUROSEARCH A/S• Neurovive• NOVOZYMES A/S• Novozymes Biopharma SE AB• NsGene• NUEVOLUTION A/S• ORIGIO • QPHARMA AB• Santaris Pharma A/S• SCANBI DIAGNOSTICS AB• Seahorse Bioscience • SmartPractice• SYMPHOGEN A/S• TOPOTARGET A/S • Unisense FertiliTech A/S• VELOXIS PHARMACEUTICALS A/S• VIPERGEN• VIROGATES A/S• XELLIA PHARMACEUTICALS APS • ZEALAND PHARMA A/S• Zymenex• Industriel biotek• Biogasol A/S• GEA Process Engineering • NNE Pharmaplan• Pcovery• Terranol A/S• ARRAYDIAGNOSTICA• BIOADVICE A/S• CITOXLAB SCANTOX A/S• CMC BIOLOGICS• COMMITUM AB • CYNCRON A/S• DANTRIALS APS• DHI• ECRON ACUNOVA A/S• GALENICA AB• Gubra • KLIFO A/S• LARIX A/S

• Medpace• NORMA A/S• Parexel• PHARMADVICE APS• Pipeline Biotech• PPD• Quintiles• SMERUD MEDICAL • Dansk Teknologisk Institut• RESEARCH APS• TFS TRIAL FORM SUPPORT

INTERNATIONAL AB• UNILABS A.S.• XENIA PHARMA • ExpreS2ion Biotechnologies • BRIC­BIOTECH RESEARCH &

INNOVATION CENTRE• Lægemiddelstyrelsen• Research & Innovation• Roskilde Sygehus, Københavns Universitetshospital• Teknologisk Institut (DTI)• Eickemeyer Medicinteknik for Dyrlæger• E­vet• Kruuse.com• Nomeco• Nycomed• Tjellesen Max Jenne A/S• AgroTech • Arla• Genoskan• GLYCOM A/S• Inbicon• KMC• Landbrug & Fødevarer • LANTMäNNEN SW SEED• NIELS CLAUSON­ KAAS A/S• PLANT SCIENCE SWEDEN AB• SYNGENTA SEEDS AB• Aller Aqua • EUROFINS DENMARK A/S• Göttingen Minipigs• Idexx• Laboklin• Scanbur A/S• TACONIC• COLOPLAST A/S• Cordis• Dansac A/S • Dr. Baddaky• FERROSAN A/S• MCNEIL AB• Pharma Nord NB VEJLE• Pronova Biopharma Danmark• Salfarm• Viminco• William Cook• William Demant Holding

Tabel 2. Eksempler på danske virksomheder i Life science.

BIOVIDENSKAB

TEMA:DyrlægerogLifescience

• Abbott Laboratories• Actavis Nordic• ALK• ALKALON A/S• Almirall • Astella• ASTRAZENECA R & D LUND• Bayer• Behringer­Ingelheim.dk• BIOGEN IDEC MANUFACTURING APS• BIOGLAN AB• Ceva• Dechra Veterinary Products• Eli Lilly• FERRING Lægemidler A/S• Fertin Pharma• Gilead Sciences• GlaxoSmithKline Pharma• Janssen­Cilag• LEO PHARMA A/S• LUNDBECK A/S• Merial• Missionpharma• MSD• NORDIC DRUGS AB• NordMedica• Nordvacc• Norpharma a/s• Novartis DK• NOVO NORDISK A/S• Orifarm• Orion• Pfizer• PharmaCoDane• Roche• Sanofi­Aventis• Scanvet• Statens Serum Institut • SYNTESE A/S• UCB• Virbac• Ampliqon • BASF• Bavarian Nordic A/S• Biomonitor A/S• Biomonitor A/S• Bioneer A/S• Bionordika• Bioporto • Carlsberg Research Center• Chempilots A/S• CHR. Hansen A/S

FOTO COLOURBOX

DVT 02 2016 19

• Præklinikken (toksikologi, in vitro og in vivo farmakologi)

• Logistik og klinik (planlægning af for­søg, udførsel af forsøg)

• Regulatory Affairs (biostatistiker, medical writer, regulatory affairs)

• QA (kvalitetskontrol)• Salg og Marketing (markedsovervåg­

ning, salg).

De her nævnte jobbetegnelser findes udbredt i hele Life science­området. Tabel

1 giver en mere detaljeret oversigt over mulige jobbetegnelser, som omfatter jobs, som dyrlæger kan søge (men husk: Ring først, og gør opmærksom på dine kvalifi­kationer som dyrlæge).

Figur 1 viser de forskellige faser i udvikling af lægemidler. Dyrlæger kan søge ansættelse i alle faser, men det er ikke altid, at de enkelte afdelinger ved, at dyrlæger er kvalificerede til de jobs, de har.

På virksomhedssiden er der Life jobs i

Figur 1. Forskellige faser i udvikling af lægemidler.

Discovery: Tidlig idé, hypoteseudvikling

og forskning. Et muligt lægemiddel er her måske kun på

formelplan.

Klinisk udvikling:Kliniske

feltundersøgelser,efficacy og safety

studier.

Præklinsik udvikling:QSAR, in vitro

forsøg,toksikologi,miljøtoksikologi,

efficacy(proof of concept).

Registrering:Indsendelse afansøgning tilmyndigheder.

Produktion ofmarkedsføring

af produkt.

pharma­, biotek­, medico­, fødevare­, ingrediens­ og kemikalievirksomheder, CRO (contract research organisation som fx Lab Research i Lille Skensved), meje­rier, kosmetik m.fl. I Tabel 2 er der givet en række navne på danske virksomheder. Listen er ikke nødvendigvis udtøm­mende!

Vores billedhåndteringsløsning til veterinærer er både en løsning der arkiverer og tager backup af jeres digitale billeder fra røntgen, ultralyd, MR, CT og meget andet.Løsningen letter jeres arbejdsgange og giver et fantastisk workflow. Send eksempelvis billeder via Email.

Alt er med i pakken, heriblandt licenser, installation, hardware, backup, support og meget andet. I får en professionel og fremtidssikret løsning Den rigtige løsning - til en meget fair pris.

Vi har mange års erfaring inden for både veterinær- og sundhedssektoren og vi er en af de største leverandører af PACS. Vi har I flere år haft et samarbejde med KRUUSE A/S om distribution af vores PACS løsning.

I tvivl?Ring og få en

uforpligtendesnak

HVORDAN HÅNDTERER I DE DIGITALE BILLEDER?

Tlf.: 45650600 info.dk@sectra.com www.sectra.dk

20 DVT 02 2016

At opnå en markedsføringstilladelse til et nyt lægemiddel er kulminationen på en lang proces. Processen begynder med en idé til et nyt lægemiddel og slutter med at indsende en ansøgning til myndighederne.

Registrering af nye veterinære lægemidlerRegistreringsprocessen for humane og

af veterinære lægemidler i EuropaEt af de mere traditionelle områder, veterinærer kan søge job i, er inden for lægemiddeludvikling. Lægemiddeludvikling er typisk et multidisciplinært område. Der findes alt fra veterinærer, kemikere, biologer, læger, humanbiologer, statistikere, farmaceuter til marketingsfolk, økonomer, HR med flere. Veterinærerne er med fra begyndelsen i udviklingen af nye både humane og veterinære lægemidler

Registrering

TEKST ANDERS PERMIN / DYRLÆGE PH.D., FREELANCEJOURNALIST

veterinære lægemidler går tilbage til 1965. Dengang vedtog man det europæiske lægemiddeldirektiv, som fastsatte tre grundlæggende kriterier, som var grund­laget for markedsføringstilladelser. De 3 kriterier var og er: Sikkerhed, kvalitet og effektivitet. I løbet af de sidste 50 år er kravene til disse tre kriterier blevet opda­teret løbende i takt med, at der er kommet

ny viden. Indførslen af lægemiddeldirekti­vet var delvist betinget af en stor skandale, som så dagens lys i begyndelsen af 60’erne. Her tænker jeg på Thalidomid, hvor flere end 10.000 børn blev født med forskellige deformiteter.

Medicin til dyr bliver reguleret efter lægemiddelloven, som også så sit lys til­bage til 1965. Det gælder også medicin til akvariefisk eller andre hobbydyr. Produk­ter til dyr bliver kategoriseret som medi­cin, hvis de er omfattet af definitionen i lægemiddellovens § 2. Det vil sige, hvis produkterne enten skal bruges til at fore­bygge eller behandle sygdom, og/eller hvis de har en lægemiddelvirkning. Det kan være produkter, der indeholder antibioti­ske eller antiparasitære midler, og som skal behandle infektioner hos dyr.

Når beslutningen om udviklingen af et nyt lægemiddel er taget, begynder hele dokumenteringsarbejdet. Dokumentatio­nen skal samles og indsendes til myndig­hederne for at opnå en markedsføringstil­ladelse. I Europa gives en sådan markeds­føringstilladelse af enten den nationale lægemiddelstyrelse eller det europæiske EMA (European Medicines Agency). En Figur 1. Opbygning af et common technical document (CTD).

LÆGEMIDDELUDVIKLING

TEMA:DyrlægerogLifescience

Module 1Administrative and

prescribing information(not harmonized)

Module 3Quality

data

Module 4Nonclinical

study reports

Module 5Clinical

study reports

Qualityoverall

summery

Nonclinicaloverview

Nonclinicalsummery

Clinicaloverview

Clinicalsummery

Module 2

DVT 02 2016 21

The pathway to new Veterinary medicinesDeveloping new medicines and vaccines requires extensive research and testing

2 years

Hypothesis development andearly research

PRE-CLINICALDEVELOPMENT

CLINICALTRIALS

REGISTRATION MANUFACTUREAND DELIVERY

3 years

DISCOVERY PRE-CLINICAL LAB DEVELOPMENT

Safety and quality including environmental safety

Evaluation and assessment by regulatory authority

CLINICAL FIELDTRIALS

Testing safety and efficacy in animal patients

REGISTRATION

Product approval

MANUFACTURE AND DELIVERYGetting approved products to people or veterinarians to enable them to carefor their animals

Early testing in labs

Dosing studies

Clinical studiesstudies

2 years 3 years 2-3 years (seasons) 1-2 years = 8-10 years

TIMNE

APPROVED

Animal safetytolerance

Pets Livestock

Dosing studies

Clinical studies

godkendelse gives efter en grundig og uafhængig videnskabelig gennemgang af en registreringsansøgning.

Som sagt skal en registreringsansøg­ning indeholde data om sikkerhed, kvali­tet og effektivitet. Produktinformatio­nerne skal samles i et udførligt dossier (kaldet CTD), som så revideres af en uaf­hængig videnskabelig komité. Denne komité arbejder på vegne af det enkelte statslige agentur (lægemiddelstyrelsen). Den videnskabelige gennemgang skal undersøge alle aspekter af produktet og indeholder en detaljeret risiko­benefitana­lyse. Først efter at have passeret denne gennemgang, og hvis produktet bliver erklæret for sikkert, af høj kvalitet og effektivt, kan produktet udbydes til salg.

Sikkerheden og effektiviteten af pro­duktet overvåges nøje efter selve markeds­føringen. Denne overvågning benævnes »pharmacovigilence«. Kvaliteten overvå­ges via Good Manufacturing Practice, inspektioner, prøveudtagning og testpro­grammer. Myndighederne har ret til at begrænse betingelser for brugen af et pro­dukt eller endda trække et produkt tilbage fra markedet, hvis de mener, at det udgør

en risiko for dyret, forbrugerne, brugerne eller miljøet.

AnsøgningsprocessenHver EU­medlemsstat har sin egen uaf­hængige tilsynsmyndighed (typisk læge­middelstyrelsen), som er bemyndiget til at udføre uafhængige videnskabelige evalu­eringer af (veterinær)lægemidler. Derud­over er der et fælles EU­organ for humane og veterinære lægemidler (Det Europæi­ske Lægemiddelagentur eller EMA), som har base i London. For at sikre, at EU fun­gerer som et indre marked, er registre­ringskravene i alle EU­medlemsstater ble­vet harmoniseret.

Lægemiddelvirksomheder kan søge om at få lægemidler godkendt til salg i Dan­mark og EU/EØS på fire måder. Systemet er derfor meget fleksibelt. Hvis der indsen­des en ansøgning om markedsføringstilla­delse i hele EU på en gang, er det Europa­kommissionen, der udsteder markedsfø­ringstilladelsen på baggrund af indstilling fra de videnskabelige komiteer CHMP (Committee for Medicinal Products for Human Use) eller CVMP (Committee for Medicinal Products for Veterinary Use).

Men i realiteten kan man vælge, hvilken indsendelsesprocedure man vil følge:

Den nationale procedureHvis en ansøger ønsker at markedsføre produktet i ét medlemsland, kan der ansø­ges om tilladelse ved den officielle til­synsmyndighed i landet alene. I Danmark er det Lægemiddelstyrelsen.

Den decentrale procedureHvis en virksomhed ønsker at markeds­føre et produkt i mere end et medlems­land, og hvis det ikke ønsker at bruge den centraliserede procedure (se nedenfor), så kan det anvende den decentrale proce­dure. Efter denne procedure skal dossieret forelægges en national myndighed, der udfører den videnskabelige vurdering. Dette sendes senere til andre medlemssta­ter, der anmoder om en »gensidig aner­kendelse«.

Den centrale procedureHvis en virksomhed ønsker at markeds­føre sit produkt i hele EU, kan det bruge den centraliserede procedure. Efter denne procedure, indsendes dossieret direkte til >

22 DVT 02 2016

EMA. En markedsføringstilladelse givet efter den centrale procedure er gyldig i alle medlemsstater. Anvendelse af den centrale procedure er obligatorisk for visse bioteknologiske produkter, mens ansøgerne kan anmode om dets anven­delse til andre innovative produkter.

Den gensidige anerkendelsesprocedure Den gensidige anerkendelsesprocedure, hvor markedsføringstilladelsen for et lægemiddel, der allerede er godkendt efter national procedure i ét EU­ eller EØS­land (referencelandet), danner grundlag for godkendelse i et andet EU/EØS­land. Referencelandet er ansvarlig for procedu­ren og den faglige vurdering af ansøgnin­gen.

DatakravetDe studier, som skal ligge til grund for markedsføringstilladelsen, skal udføres efter givne retningslinjer beskrevet af The International Comittee for Harmoni­zation (ICH). Her er de studier, der skal udføres, beskrevet ned til mindste detalje. Det er op til lægemiddelproducenten at sammenstykke en pakke med de rigtige studier. Denne pakke kan diskuteres med myndighederne, så man undgår at lave unødige dyrestudier. Hele »pakken« skal skrives i et bestemt format – et common technical document (CTD). Dette indsen­des elektronisk og hedder derfor en e­CTD. Se figur 1 for detaljer.

Forskning og udvikling er en lang procesAt bringe et nyt produkt på markedet kan tage mellem 5 og 11 år (selve processen med markedsføringstilladelsen tager 1,5 til 3 år) og kan koste mange millioner euro – helt op til 50 millioner! Omfanget af investeringer til veterinære lægemidler svarer dermed til omkostningerne invol­veret i udviklingen af human medicin. Det begrænser i høj grad udviklingen af nye midler. I Danmark forgår der i dag ikke nogen nævneværdig udvikling af veterinære lægemidler, hvilket blev debatteret på et møde afholdt af FOLT i efteråret (se artikel i DVT nr. 7/2015: Hvad med dyrene og dyrlægen?)

Toksikologien førstSikkerhed har den allerhøjeste prioritet for et nyt produkt. Derfor vurderes alle aspekter af risici ved et produkt under registreringsprocessen. Hvis der under reviewprocessen er nogen tvivl om kvali­teten af dataene i et dossier eller sikkerhe­den af produktet, vil markedsføringstilla­delsen enten ikke blive givet, eller den vil blive betinget af yderligere krav til doku­mentationen.

For at kunne få en markedsføringstilla­delse skal et produkt være påviseligt sik­kert: 1) For dyrene, som behandles, 2) brugerne af medicinen, herunder dyrlæ­gen, landmændene, hobbydyrsejere m.fl., 3) forbrugerne af de afledte animalske produkter og 4) ikke mindst miljøet.

De senere år har der været en stigende opmærksomhed på miljøeffekter af læge­midler. Specielt hormonlignende effekter har været meget diskuteret i dagspressen. Virksomhederne skal foretage grundige studier og give detaljerede data, der viser sikkerheden af deres produkt. Hvis et lægemiddel skal bruges til dyr, som skal gå til human føde, skal en tilbageholdel­sestid defineres. Tilbageholdelsestider kan variere fra »ingen tilbageholdelse« til så meget som seks måneder eller mere.

KvalitetEn lægemiddelproducent skal ikke kun demonstrere kvaliteten af et færdigt pro­dukt, men også en ensartet kvalitet af råvarer og de fremstillingsprocesser, der

Veterinærmedicinsk Industriforening (VIF) VIF er brancheforening for virksomheder, der udvikler og markedsfører lægemid­ler til dyr. Medlemskredsen består af virksomheder med dansk hovedkvarter og af datterselskaber af internationale virksomheder. VIF har 11 medlemmer, der sammen står for mere end 90 % af salget af veterinære lægemidler i Danmark. VIF har som formål gennem samarbejde og på et sagligt og videnskabeligt grund­lag at skabe de bedst mulige rammer for tilvejebringelse og markedsføring af god­kendte veterinære lægemidler til dyr. Se mere på VIFs hjemmeside www.vif.dk

Lægemiddelstyrelsen (LMST) LMST er ansvarlig for godkendelse af lægemidler til mennesker og dyr. Et firma kan søge nationalt eller via en af de fælles EU­procedurer. LMST vurderer pro­duktets farmaceutiske kvalitet, dets kliniske effekt og sikkerhed. Herunder vur­deres produktets sikkerhed for dyr, brugere, konsumenter og miljø. Selve god­kendelsen sker på grundlag af en samlet afvejning af effekt i forhold til sikker­hed. I øjeblikket findes der ca. 900 godkendte lægemidler til dyr. Se mere på styrelsens nye hjemmeside www.lmst.dk 

EMADet Europæiske Lægemiddelagentur/European Medicines Agency (EMA) er hovedansvarlig for beskyttelse og fremme af folkesundheden og dyrs sundhed gennem vurdering og overvågning af lægemidler både til humant og veterinært brug. Agenturet er også ansvarligt for den faglige vurdering af markedsførings­ansøgninger. Efter en faglig vurdering giver Den Europæiske Union (EU) mar­kedsføringstilladelser til humane og veterinære lægemidler efter den centralise­rede procedure. Se mere på EMAs hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Vigtigeaktøreriudviklingafveterinærelægemidler

LÆGEMIDDELUDVIKLING

TEMA:DyrlægerogLifescience

DVT 02 2016 23

Vigtigeaktøreriudviklingafveterinærelægemidler

er involveret i produktion. Produktet skal være stabilt, hvilket betyder, at dets kvali­tet og effektivitet sikres indtil den angivne sidste anvendelsesdato.

EffektLægemiddelproducenten skal kunne dokumentere kravet om effektivitet af produktet. Det skal vise i detaljerede felt­forsøg, at produktet er effektivt til fore­byggelse eller behandling af en klinisk til­stand.

EmballagenEmballage betragtes som en integreret del af produktet og skal også gennemgås og godkendes af myndighederne. Emballe­ringsmaterialet skal indeholde detaljerede oplysninger om indholdsstoffer, dosering og hvad produktet kan og ikke kan bruges til. Eventuelle fremtidige ændringer af emballagen skal også kontrolleres og god­kendes af myndighederne.

Anvendelse af produkterEt produkt kan først markedsføres, efter at det er blevet uafhængigt revideret, og fir­maet har modtaget en markedsføringstil­

ladelse. Dyrlæger må kun bruge god­kendte lægemidler i overensstemmelse med de indikationer, som er angivet på emballagen.

Når et produkt modtager en markedsfø­ringstilladelse og placeres på markedet, er det det veterinære sundhedspersonale og indirekte også dyrets ejers pligt at indbe­rette enhver mistanke om bivirkninger eller manglende effekt. Disse rapporter indsendes til producenten og til de regula­toriske myndigheder. Alvorlige spørgsmål undersøges med det samme, og alle andre formodede bivirkningsindberetninger samles jævnligt og kontrolleres for ten­denser eller stigninger i incidensrater.

Markedsføringstilladelserne gælder i første omgang for en periode på fem år, hvorefter ansøgeren kan ansøge om en fornyelse. Beslutningen om at forny et produkts markedsføringstilladelse bygger på en revurdering af dets risk­benefitprofil baseret blandt andet på bivirkningsprofi­len af produktet.

Jobmuligheder for dyrlægerRegistreringsprocessen for at bringe et veterinært lægemiddel er lang og kræver

et omhyggeligt planlagt forløb, hvor al data indsamles, skrives sammen og slutte­ligt samles i et dossier, som indsendes til myndighederne. De typiske stillingsbe­tegnelser, som samler al dokumentationen til et dossier, er medical writers. Medical writers findes udbredt i pharma og biotek.

Ud over medical writers, findes der også jobbetegnelser som regulatory affairs spe­cialist, statistiker og data managers. Phar­macovigilence er også en betegnelse, som findes i dette område.

Som dyrlæge skal man ikke lade sig for­skrække over manglen på ordet veterinær eller dyrlæge i jobbeskrivelsen. Der er nemlig mange dyrlæger ansat inden for feltet. Med en præ­klinisk og klinisk bag­grund er vi fuldt kvalificeret som dyrlæger til at søge stillinger i farma­ og biotek­branchen. Ring til den person, som oftest står anført som kontaktperson, og spørg ind til jobbet.

FOTO COLOURBOX

24 DVT 02 2016

Dr. med., biolog Jann Hau er professor i komparativ medicin og leder af Afdeling for Eksperimentel Medicin på Køben­havns Universitet. Dermed står han i spid­sen for en afdeling, der efter flere sam­menlægninger, senest af staldene fra den gamle Landbohøjskole, nu har ansvaret for stort set alle dyreforsøg, som foregår på Københavns Universitet.

Jann Hau kender ikke det samlede antal forsøgsdyr på afdelingen, da det er de enkelte tilladelsesindehavere, der selv forestår indrapportering til Dyreforsøgs­tilsynet. Men han anslår, at de omkring tusinde forskere (fordelt på 100­200 for­skergrupper) tilsammen har mellem 50.000 og 70.000 forsøgsdyr opstaldet i afdelingen.

Afdelingens omkring 120 ansatte, der også inkluderer elever, betjener universite­tets mange forskere, der benytter dyrefaci­liteterne i Panum­bygningen, Rigshospita­let, Biocentret, August Krogh­bygningen samt nu også Frederiksberg og Tåstrup. Dermed er afdelingen – ifølge Jann Hau – blevet en hel central aktør i universitetets forskning, og det samme er det medføl­gende ansvar:

­ Alle former for biomedicinsk forsk­ning udføres på vores afdeling. Måske halvdelen af al den biomedicinske forsk­

VI KAN NÆPPE UNDVÆRE FORSØGSDYR, men bør stræbe efter at give dem gode forhold

Afdeling for Eksperimentel Medicin har ansvaret for alle forsøgsdyr, dyrevelfærd og etik, in vivo-laboratorier og core-faciliteter til for-søgsdyrbaseret forskning på Københavns Universitet. DVT har talt med leder af afdelingen

TEKST AAGE KRISTIAN OLSEN ALSTRUP / DYRLÆGE, PH.D. OG FREELANCEJOURNALIST

Jann Hau er leder af Afdeling for Eksperimentel Medicin på Københavns Universitet. Afdelingen har ansvaret for stort set alle dyreforsøg, som foregår på universitetet.

ning, som udføres på universitetet, er base­ret på forsøgsdyr, så afdelingen er central for kvaliteten i denne forskning. Vores mission er at drive forsøgsdyrsfaciliteterne efter internationalt anerkendte principper.

Foruden til forskning bruger universite­tet også mange forsøgsdyr i undervisnin­gen. Jann Hau mener, at det er vigtigt at uddanne og træne personer grundigt, såle­des at de kan håndtere forsøgsdyr på den bedste måde, og at dette blandt andet inkluderer brugen af levende dyr på kur­serne. Jann Hau synes derfor, at det er yderst vigtigt at anvende forsøgsdyr til dette formål. Men han peger på, at brugen af levende dyr til demonstration af farma­kologiske og fysiologiske principper grad­vist bliver erstattet af alternative compu­terbaserede metoder, og at denne brug der­for gradvist dør ud.

Kliniske dyrlæger spiller central rolleAf afdelingens omkring otte dyrlæger er de seks af dem såkaldte kliniske dyrlæger. Det er fuldtidsansatte dyrlæger, der er direkte involveret i de mange projekter, hvor de blandt andet rådgiver forskerne om, hvordan man bedst udfører dyrefor­søg. Dyrlægerne skal både sikre god dyre­velfærd, og at resultaterne er af høj kvali­

tet. Jann Hau fortæller, at de kliniske dyr­læger allerede er med tidligt i forløbet:

­ Alle projekter indledes med, at forske­ren udarbejder en detaljeret projektplan, som skal drøftes med og godkendes af en af de kliniske dyrlæger, inden forskeren kan bestille dyrene. Dyrlægerne har derfor føling med alle projekter i afdelingen og foretager også regelmæssige stuegange på alle vore mange dyreafsnit.

Eventuelle problemer tages løbende op til drøftelse i Dyrevelfærdskomiteen, som foruden repræsentanter fra afdelingens egen personale også inkluderer forskere, en ekspert i alternativer og en lægmand.

”FORSØGSDYR

TEMA:DyrlægerogLifescience

DVT 02 2016 25

FOTO LARS NYBØLL /POLFOT

Der vil altid være brug for forsøgsdyrI de senere år er der sket et betydeligt fald i det årlige danske brug af forsøgsdyr. Denne udvikling har stået på i mange år og andrager cirka 4 procent om året. Men Jann Hau tror ikke, at vi en dag når dertil, at forsøgsdyr helt kan undværes.

­ Menneskeheden har siden tidernes morgen forsøgt at forstå og forbedre ver­den og dens beboere, og det vil den nok fortsætte med i fremtiden. Inden for bio­logi og medicin gør vi det ved at studere mennesker og dyr. Vigtig forskning sker på populations­, celle­ og organniveau, men det levende intakte individ kan vi naturligvis ikke vælge fra.

Jann Hau ser ikke dette som et etisk pro­blem, når blot vi er i stand til at give for­søgsdyrene gode betingelser – en proces som allerede er godt i gang:

­ Jeg tror på, at vi kan nå frem til næsten hundrede procent eliminering af frygt, smerte og anden lidelse hos de forsøgsdyr, som vi anvender i vore studier. Kan vi gøre det og samtidigt sørge for, at de mange for­søgsdyr, som vi bringer til verden, får et godt dyreliv, har jeg egentlig svært ved at se de etiske problemer forbundet med

denne for kommende generationer så vigtige aktivitet.

Forskning i bedre dyrevelfærdI tråd med dette prioriterer Afdeling for Eksperimentel Medi­cin at forske i forsøgsdyrenes velfærd. Forskningen, som er ret omfattende, retter sig mod, at forsøgsdyrene skal sikres et godt liv, og hvor smerte og alvorlig stress i forbindelse med dyreforsøg søges elimi­neret. Herom fortæller Jann Hau:

­ Vi har fokus på eliminering af al unød­vendig smerte og stress for forsøgsdyrene. Vi samarbejder med talrige forskergrup­per verden over, som involverer ph.d.­studerende fra mange lande, blandt andet Canada, USA, Indonesien, Kenya, Kroatien og Sverige. Vigtige forsknings­områder drejer sig om objektiv non­inva­siv måling af smerte og stress samt forfi­nelse af dyremodeller, så forsøgsdyrene ikke lider unødig overlast.

Det er således særligt inden for refine­ment, at afdelingen har kunnet bidrage videnskabeligt på 3R­området. Jann Hau forklarer, hvorfor forskningen i eksempel­

Jegtrorpå,atvikannåfremtilnæstenhundrede

procentelimineringaffrygt,smerteoganden

lidelsehosdeforsøgsdyr,somvi

anvenderivorestudier.

”

vis replacement ikke er lige så udbredt på afdelingen:

­ Replacement er måske ikke så relevant en aktivitet for os, da vi først kommer ind i billedet, når mulighederne for at opnå viden uden brugen af dyr er udtømt. Vi har dog i mange år arbejdet med at erstatte brugen af pattedyr med fugle i polyklonal antistofproduktion, ligesom vi har publice­ret mange artikler om udvikling af orale immuniseringsteknikker og om oprens­ning af antistoffer fra hønseæg, så der ikke er nogen praktisk håndtering af hønsene.

De seneste ti års refinement­forskning i afdelingens forskergruppe har resulteret i omkring hundrede videnskabelige artikler om forbedret dyrevelfærd, og Jann Hau kan stolt berette, at denne 3R­forskning tillige er blevet internationalt prisbelønnet.

26 DVT 01 2016

Fra hestedyrlæge til projektleder i innovationDer har ikke været nogen bevidst karriereplan i dyrlæge Su-sanne Svendsens arbejdsliv. Hun søger gerne nye udfordringer, og fagligt er hun kommet vidt omkring i Danmark og England

TEKST LOTTE FRANDSEN / DYRLÆGE OG FREELANCEJOURNALIST

MTIC

MTIC blev oprettet i 2009 som et initiativ i Region Midtjylland for at støtte væksten i virksomheder med produkter til sundhedsvæsenet. MTIC er siden 2015 ejet af Region Midtjylland, kommuner i regionen, VIA University College og Aarhus Universitet. Susanne Svendsen og hendes kollegaer har indtil nu været involveret i omkring 350­400 pro­dukter til sundhedssektoren.

Kødkontrol, hestedyrlæge, praksisejer, medicoingeniør og nu projektleder i Med­Tech Innovation Consortium (MTIC), der hjælper virksomheder med udvikling af nye produkter til sundhedssektoren.

Susanne Svendsen har modet til at skifte job og prøve noget helt nyt. Hun har villet være dyrlæge, siden hun gik i gymnasiet. Efter en kort periode på slagteriet i Odense, kom hun til Ringe Dyrehospital som nyuddannet.

­ Det var en blandet praksis og et rigtig godt sted at være. Jeg arbejdede mest med heste og kvæg og lærte en masse. Men på et tidspunkt ville jeg gerne blive endnu bedre til hestene. Samtidig havde jeg altid drømt om at prøve at bo i et andet land, og England var oplagt på grund af sproget og gode muligheder for at klatre, som er min store passion. Jeg fik job i en praksis i Sur­rey mellem London og Brighton. Det er et velhavende område og et rent heste­mekka.

Det blev til fem år i England. Først som assistent og siden som praksisejer i kom­pagniskab med en kollega. Da Susanne Svendsen kom hjem til Danmark igen, fik hun job i praksis.

­ Det var noget af et chok at komme til­bage til Danmark og finde ud af, hvor langt bagud man var på det tidspunkt i forhold til England. Tiden i England var præget af

nytænkning og et højt fagligt niveau med meget kort afstand fra den nye viden på universiteterne til praksis. Man kunne meget hurtigt få fat i de dygtigste eksper­ter, og klienterne havde mange penge. Det blev et svært skifte for mig, og jeg mistede lysten til mit arbejde. Jeg endte med at sige op uden at vide, hvad jeg så skulle.

Sorg at forlade praksisEfter en del research faldt Susanne Svend­sen tilfældigvis over en uddannelse i bio­medicinsk teknik. Det blev til en master­grad.

­ Jeg kom jo med en sundhedsfaglig bag­grund og lærte en masse om teknik, hvor­dan man måler signaler i kroppen og den matematiske behandling af signalerne. Især MR­scanning blev jeg meget, meget bidt af. Jeg havde ikke troet, jeg ville blive så glad for noget igen. Det var svært at holde op med at arbejde i praksis og en stor sorg. Det var en identitet at være praktise­rende dyrlæge.

Efterfølgende fik Susanne Svendsen job på Medico­teknisk afdeling på Skejby Sygehus med ansvar for dialyseområdet og for at optimere laboratoriediagnostikken.

­ Det var igen tilfældigt og en helt ny verden for mig. Det var mit første møde med en offentlig arbejdsplads, og jeg havde mange fordomme. De blev heldigvis

INTERVIEW

TEMA:DyrlægerogLifescience

DVT 02 2016 27

SusanneSvendsen• 50 år• Uddannelser: Cand.med.vet. i

1992, cand.scient.med. i 2007• Ansættelser: Danish Crown,

Ringe Dyrehospital, Gayton Vete­rinary Group og Westcoats Vete­rinary Clinic i Sydengland og Støvring Dyreklinik. Har haft egen praksis i Sydengland og Danmark. Herefter ansat som medicoingeniør på Medico­ tek­nisk afdeling, Skejby Sygehus. Har siden 2009 arbejdet som pro­jektleder hos MTIC

• Fritid: Vandrer, klatrer og ror hav­kajak og dyrker sin økologiske køkkenhave på et ambitiøst niveau

gjort til skamme, for folk i sund­hedssystemet er meget dedikerede til deres arbejde og arbejder hårdt.

Efter et stykke tid trængte Susanne Svendsen til nye udfor­dringer. Hun så opslaget fra MTIC, hvor man søgte en medar­bejder til at bidrage til udvikling af nyt udstyr i sundhedssektoren. Et af kravene var, at man skulle kunne træffe beslutninger på et spinkelt grundlag.

­ Jeg tænkte: Det er lige mig. Og jeg føler mig rigtig godt rustet til jobbet både gennem min uddannelse og gennem min tid i praksis. På studiet fik jeg en dyb og bred faglighed, som jeg bruger meget. Og fra min tid i praksis har jeg lært mod og beslutsomhed. Ofte står man jo alene med et rimeligt akut problem, og så er det bare om at komme i gang. Man må træffe hurtige beslutninger på det grundlag, der er.

Tilfører kompetencer til virksomhederSom projektleder hos MTIC arbejder Susanne Svendsen med innovation i sund­hedssektoren. Hun og kollegaerne hjælper private virksomheder med at afdække forretningskritiske aspekter. Som et klas­sisk eksempel nævner Susanne Svendsen

en lille virksomhed med to ingeniører, der er specialiserede inden for deres tek­nikske område og gerne vil udvikle.

­ Men de kommer aldrig til at sælge noget, fordi de ikke har de kommercielle kræfter i virksomheden. De har jo brug for kompetencer, og det skaffer vi dem. Nogle gange bruger vi vores egne kompetencer, men oftest henter vi mere specifikke kræf­ter udefra.

Arbejdet involverer en lang række pro­dukter fra vidt forskellige virksomheder.

­ Vi arbejder med biotech, handicap­hjælpemidler, velfærdsteknologi og traditi­onelt medicoteknisk udstyr som endosko­per, stomiposer og diverse plastikdimser. Og vores kunder spænder lige fra de unge studerende fra universitetet, der har en god idé og nogle løse overvejelser, til virksom­heden, der har haft et produkt på markedet i fem år, men som ikke kan få det til at flytte sig.

Bindeled mellem sundhedsvæ-sen og virksomhederMTIC fungerer også som bindeled mellem virksomhederne og det offentlige sund­hedsvæsen.

­ Især små virksomheder kan have pro­blemer med en manglende kontakt til sundhedsvæsenet. Virksomhederne har brug for tidligt i forløbet at kunne sparre

med kommende brugere om deres ideer. Og senere i processen har virksomhederne behov for hjælp til at få produktet ud på markedet. Den kontakt mellem virksomheden og markedet hjælper vi med at etablere, så kontakten giver værdi for begge parter.

Omvendt har nogle af dem, der arbejder i sundhedssektoren, gode ideer til nye produkter, men de ved ikke, hvordan de skal komme fra behov til en løsning.

­ Det hjælper vi også med. Vi etablerer kontakten til de relevante virksomheder. Fx har vi været invol­veret i et projekt på neurointensivt afsnit på Aarhus Universitetshospi­tal. Her ønskede man at skabe et bedre miljø for patienterne, hvor mange af dem er alvorligt syge, ofte med en traumatisk hjerneskade.

­ Vi indledte med at beskrive de reelle behov, og derefter etablerede

vi kontakt til de rette virksomheder at sam­arbejde med.

Nytænkning i kommunerneSom noget relativt nyt er MTIC begyndt at arbejde tættere sammen med kommunerne. Et af fokusområderne er at skabe bedre overgange for patienterne, når de bliver udskrevet fra hospitalet og skal i behand­ling eller rehabilitering i kommunalt regi.

­ Folk kommer tidligere hjem fra hospita­let, så der er mange store opgaver at vare­tage i kommunerne. Vi samarbejder med størstedelen af regionens kommuner, Region Midtjylland, Aarhus Universitetet og VIA University College om opgaven.

Ifølge Susanne Svendsen er der brug for et paradigmeskifte i måden at tænke på i kommunerne.

­ Det er svært at implementere noget nyt i en stor organisation. Det tager tid at ændre arbejdsgange og vaner. Der findes mange nye velfærdsteknologiske produkter og andre it­løsninger på markedet. Men det er 1. generations løsninger, når vi ser det ude­fra. Der mangler en 2. generation, der virke­lig kan tilføre noget værdi til både kommu­nens økonomi og patienterne. Udfordringen er, om vi kan flytte noget i så store organisa­tioner som kommunerne og få en effekt af det, vi laver. Det vil tiden vise, men det teg­ner lovende.

Med sin baggrund som dyrlæge og sin tid i praksis føler Susanne Svendsen sig rigtig godt rustet til jobbet som projektleder hos MTIC.

28 DVT 02 2016

JOBSØGNING

Brug DDDs hjemmesideDer er mange muligheder for dig som vete­rinær inden for Life science, men det kræ­ver, at du tænker lidt utraditionelt. Mange er ansat i jobs, hvor der i stillingsopslaget ikke står dyrlæge, men i stedet for titler som toksikolog, medical writer, QA/QC job, AC medarbejder, kontorchef, temale­der, key account manager, og listen er meget længere. Stillingerne spænder fra forskerstillinger, hvor man kan få tid til at gå i dybden med sin forskning, til stillinger med ledelsesansvar og en bred vifte af for­skellige opgaver og stor afveksling i jobbet.

Et godt sted at begynde er på Den Dan­ske Dyrlægeforenings hjemmeside, hvor du

Søg job i LIFE SCIENCE Overvejer du at søge job inden for Life scienceområdet, men er i tvivl om, hvordan du griber det an? Her får du en række gode råd

TEKST HANNE JENSEN / KARRIERE-OG KOMPETENCEKONSULENT, DDD

KarrierenavigationSom medlem af DDD kan du få ny inspiration til din karriere på hjemmesiden www.karrierenavigation.dk. Du får bl.a. adgang til gratis karriereværktøjer, karrierehistorier fra mange forskellige brancher, boganmeldelser, rabat på coaching, værktøjer med individuel tilbagemelding samt kurser og workshops.Sådan gør du:Gå ind på hjemmesiden www.karrierenavigation.dk under shop og DDD/JA medlemskab og vælge tilføj kurv: Du skal udfylde feltet rabatkode med koden: org­dd/ja2015 og trykke på anvend rabatkode, før du trykker gå til kassen, hvor rabatten fratrækkes. Med­lemskabet er gratis for dig, du skal blot udfylde navn, adresse, osv. og trykke betal, så kan du gå ind via min medlemside« og benytte værktøjerne.

finder en grundig gennemgang af mulighe­derne i Life sciencebranchen – klik ind på ddd.dk > Karriere og kompetence > Life Science og karrierevalg. Informationerne er samlet i tre databaser. • Firmadatabasen med en beskrivelse af

over 100 Life sciencevirksomheder og eksempler på jobbetegnelser

• Jobdatabasen med stillingsbetegnelser på over 150 job, samt beskrivelse af arbejdsopgaver, uddannelse og krav til personlige og faglige kompetencer

• Karrieredatabasen, hvor du finder en liste med beskrivelse af det første job i Life science fra flere end 200 personer.

TEMA:DyrlægerogLifescience

FOTO SCANDINAVIAN STOCKPHOTO

DVT 02 2016 29

Dine muligheder Uanset om du er nyuddannet eller ønsker jobskifte til Life science­branchen, er det et godt tidspunkt at overveje, hvad du egentlig har lyst til at arbejde med. Når du har fået et indblik i branchen, er det næste at få et overblik over dine kompetencer. Fokuser på, at du er veterinær, og brug ikke beteg­nelsen dyrlæge, da mange forbinder »dyr­lægen« med den person, man møder, når katten skal vaccineres. Men det gælder selvfølgelig også om at være realistisk i for­hold til dine muligheder, fx kræver det som udgangspunkt en ph.d.­grad, hvis du skal arbejde inden for forskning. Men i langt de fleste job er det en medarbejder med en kandidatgrad, der efterspørges.

For nogen kræver det et mentalt skifte at se sig selv som akademiker på linje med farmaceuter, læger, biologer og kemikere. Men det er sådan, man ser på det i bran­chen, hvor veterinærers særlige kvalifikati­oner – ud over de fagspecifikke ­ er evnen til at overskue sammensatte problemstillin­ger og træffe hurtige beslutninger.

Dine kompetencerNår du står over for at skulle skifte karriere, er det vigtigt se dine kompetencer i en anden sammenhæng. Ud over de klassiske kvalifikationer er det nødvendigt at få beskrevet dine kompetencer i et sprog, som arbejdsmarkedet kan forstå, fx er klienter det samme som kunder.

Første skridt er derfor at udfærdige et brutto­CV. Her skriver du alle informatio­ner om dine ansættelsesforhold, uddannel­ser, kurser og efteruddannelser, udlandsop­hold, foreningsarbejde, bestyrelsesarbejde o.l. Under hver aktivitet beskriver du, hvilke funktioner du har haft, hvilke resultater du har skabt, og hvad du er blevet god til ved at arbejde på det område.

Det er vigtigt at fremhæve dine gene­relle akademiske kompetencer, så de mat­cher den stilling, du søger. Ord som kom­munikation, administration, projektar­bejde, personaleledelse mv. kan være lige så vigtige at fremhæve i dit CV som dine fagspecifikke kvalifikationer, du har i kraft af din uddannelse og dit arbejdsliv (se boks: Kompetenceafklaring – erfaringer til dit CV).

Brug dit netværkNetop det at involvere andre – at trække

på sit netværk – er for mange en stor hurdle. »Hvorfor skulle de bruge tid på at tale om deres job med mig«, er der mange, der vil indvende. Men tænk på, at det du spørger om, er hjælp og information, ikke om hvorvidt vedkommende kan skaffe dig et job. For det kan du kun selv!

Når du søger inden for en ny branche, kræver det lidt ekstra, da mange ofte først skal skabe sig et nyt netværk. Et godt sted at begynde er på LinkedIn, hvor du kan blive medlem af gruppen Danske dyrlæger i Life science. En LinkedIn profil er des­uden nærmest et must i branchen, da det er mere og mere almindeligt at virksomhe­derne rekruttere nye medarbejdere via Lin­kedIn. Hvordan søger jeg?Foruden LinkedIn sker jobsøgning i dag hovedsageligt via jobbanker på nettet og via virksomhedernes hjemmesider. En anden og ligeså effektiv måde at søge på er ved at sende en uopfordret ansøgning til den person i virksomheden, som du forventer vil være ansvarlig for en even­tuel ansættelse. Det er ikke som i praksis

kutyme at møde op på virksomheden med en ansøgning.

Når du søger et opslået job, brug da tid på at skrive alle dine kompetencer ned, faglige som personlige. Målret dit CV og din ansøgning til det pågældende job, og skriv, hvad du kan tilbyde, hold fokus på det fag­lige, og »svar« på det, der efterspørges i stillingsopslaget. Som nyuddannet skal du

Kompetenceafklaring–erfaringertilditCVpå fremmedsprog• Undervisning• Særlige analytiske evner inden for

dit fagområde• Særlige væsentlige spidskompe­

tencer inden for dit fagområde• International erfaring • Projekt­ og teamarbejde• Mødeledelse• Arbejde i en politisk styret organisation• Særlige personlige evner til at

igangsætte og motivere andre• Gode evner til at binde projekter

og mennesker sammen• Gode forskningsresultater inden

for et bestemt område• Erfaringer med specielle metoder

til brug i laboratoriet• Kreativitet i løsningen af opgaver• Erfaringer med sagsbehandling• Salg og marketing• Kundeservice.

LinkedIn:Danske dyrlæger i Life science Brug gruppen til at poste faglige eller praktiske spørgsmål til andre dyrlæger, invitere på virksomheds­besøg, faglige oplæg eller måske til dit ph.d.­ forsvar.

overbevise modtageren om, at du vil jobbet og vil lære nyt og mere. Send ansøgnin­gerne så hurtigt som muligt – mange virk­somheder tager kandidater til samtale løbende og venter ikke til ansøgningsfri­sten er udløbet.

Når du bliver indkaldt til samtale, er det fordi, du har den faglige profil, der efter­spørges til stillingen. Forbered en kort præ­sentation af dig selv, der fortæller, hvad du kan og vil, og hvorfor du er kompetent til jobbet. Forbered svar på de spørgsmål, du helst ikke vil have, og derudover 2­3 spørgsmål om jobbet, der viser, at du er interesseret.

Vær åbenVær åben for ændringer i forhold til proces­sen med at finde et nyt job ­ og specielt, hvis karriereskiftet ikke er frivilligt. Det kan være med til at gøre hele forløbet let­tere at håndtere. Udarbejd en plan for, hvor­dan du kan nå dit mål, uden nødvendigvis at skulle gennemgå endnu en uddannelse. Erfaringer er erfaringer, uanset hvor de er opnået. Mangel på formel uddannelse er ingen hindring for at få et job i en anden branche.

Har du brug for yderligere vejledning, er karrierenavigation.dk et rigtig godt værktøj med mange konkrete øvelser, der er yderst brugbare, hvis du overvejer et karriereskift, og det er gratis for medlemmer af Den Danske Dyrlægeforening. Du kan også kontakte karriere­og kompetencekonsulent Hanne Jensen på hj@ddd.dk.

FOTO SCANDINAVIAN STOCKPHOTO

30 DVT 02 2016

BAKTERIER

Inden for de seneste år er det blevet klart, at bakterier primært lever i biofilm, og ikke som planktoniske (enkelte) celler, som vi ser dem på agarpladerne i labora­toriet. Biofilm er klumper/fæstninger af bakterier, hvor bakterierne forskanser sig mod omverdenen, dvs. bakterierne danner en fælles ekstracellulær matrix, hvori udveksling af bl.a. næringsstoffer og genetisk materiale kan ske. I biofilmen er bakterierne meget svære at angribe for immunforsvaret og for antibiotika.

Langt de fleste kroniske infektioner skyldes bakte­rier i biofilm, og dette gør behandlingen langt mere van­skelig end i akutte infektio­ner, hvor bakte­rierne optræder planktoniske og dermed er meget lettere at angribe for immuncellerne og antibiose.

Ifølge The US National Institutes of Health skyldes 80 % af alle infektioner biofilm [1], og dette er en af hovedårsa­gerne til, at forskning i biofilminfektioner er i rivende udvikling.

BaggrundVi har alle sammen biofilm i vores egen krop, fx er plak på vores tænder biofilm,

i veterinærmedicinBIOFILM

Forskningen i biofilm er i rivende udvikling. Det skønnes, at 80 % af alle infektioner skyldes biofilm. Veterinært er det interessant, idet behandlingen af kroniske biofilminfektioner er væsentlig anderledes end behandling af (akutte) planktoniske infektioner

TEKST ELIN JØRGENSEN / PH.D.-STUDERENDE, KU SUND

og vores tarmmikrobiota er ligeledes organiseret i biofilm, hvilket også er årsa­gen til, at selv bredspektret antibiose ikke steriliserer vores mavetarmkanal. Bakte­rier i biofilm er nemlig særdeles tolerante over for antibiotika. Hos køer bidrager cellulosenedbrydende biofilm i vommen til fordøjelsen af komplekse kulhydrater. Således er biofilm ikke i alle tilfælde pr. definition dårligt, og der er mange nyttige og sunde biofilm i levende organismer og i naturen. Mens både de gavnlige og ska­delige biofilm er velbeskrevet inden for

humanmedicinen, er forekomsten af bio­film i veterinærmedicin kun sparsomt undersøgt.

I 1982 blev den første medicinske biofilm beskrevet [2], her fandtes biofilm på en pacemaker, og dette er et klassisk eksempel på en biofilm­infektion. Patienten, en mid­aldrende mand, havde efter et sår pådraget sig en bakteriæmi med Staphyl ococcus aureus, og denne infektion persisterede trods seks ugers høj dosis amoxicillinbe­

handling. Årsagen var, at S. aureus havde dannet biofilm på mandens pacemaker, og først da pacemakeren og dermed biofilmen blev fjernet, blev patienten rask.

Den mest undersøgte biofilm er Pseudo-monas aeru ginosa­infektion hos patienter med cystisk fibrose [3]. Disse patienter erhverver sig i en meget ung alder kronisk lungeinfektion med biofilmdannende P. aeruginosa. Efter at have erkendt, at disse kroniske infektioner skyldes biofilm, er antibiotikabehandlingen af patienterne aggressivt intensiveret, hvilket har medført

markant forlænget levetid hos denne patientgruppe [4]. Biofilm tiltrækker neutrofile granulo­cytter, som ­ ude af stand til at udrydde biofilmen ­ persiste­rer i vævene, hvor de

frigiver enzymer mv. og dermed bidrager til vævsskade og kronicitet [5, 6].

Veterinært relevantebiofilminfektioner Sår og hudHos mennesker er kronisk sårheling ofte kompliceret af biofilminfektioner, der fastholder sårene i en kronisk lavgradig inflammationstilstand [7]. Biofilminfek­

Mensbådedegavnligeogskadeligebiofilmervelbeskrevetindenfor

humanmedicinen,erforekomstenafbiofilmiveterinærmedicinkun

sparsomtundersøgt.

”

DVT 02 2016 31

tioner i sår er også påvist hos hest [8] og hund [9]. Heste lider ofte af kronisk sår­heling i forbindelse med sår på distale lemmer (figur 1), og i forbindelse med den ringe heling ses kronisk inflamma­tion [10].

Artiklens forfatter vil de kommende år forske i biofilminfektioner i kroniske hestesår (se boks). De indledende under­søgelser har påvist særdeles omfattende biofilm i kroniske lemmesår hos heste (figur 2).

Biofilm er også påvist i forbindelse med pyodermi hos hunde [11].

Implantater, suturer mv.Biofilminfektioner forekommer på sutur­materialer humant i forbindelse med infektioner i operationssår [12], ligesom det tilsvarende er påvist veterinært [13]. Bakterier er generelt meget dygtige til at etablere biofilm på alle fremmedlegemer, der indsættes i kroppen. Hos mennesker, hvor der indsættes ledimplantater, ses infektion hos 1­9 % af de opererede inden for de første to år. Disse infektioner er forårsaget af biofilm, og behandlingen består i fjernelse/udskiftning af implanta­tet samt antibiotikabehandling [14]. Såle­des er der god grund til at tro, at veteri­

nære infektioner i forbindelse med »kirurgiske fremmedlegemer« også skyl­des biofilminfektion.

PeriodontitisHos mennesker er etableringen og sam­mensætningen af plak velbeskrevet, og det vides, at disse biofilm på tandoverfla­derne både har en beskyttende rolle, men også kan medvirke til nedbrydning af tandvævet, som det ses ved periodontitis

[15]. Hos hunde er periodontitis et ganske udbredt problem, og undersøgelser af plakkens biofilmetablering og ­sammen­sætning er pågående [16].

OtitisKronisk otitis media er hos mennesker forårsaget af biofilm [17], og det tilsva­rende forventes at være tilfældet for hunde med kroniske øreinfektioner. Der er påvist biofilmdannelse hos P. aerugi-nosa og stafylokok­isolater fra kronisk inficerede hundeører [18, 19]. Dette for­klarer også den ofte utilfredsstillende respons på behandling, der ses hos de kronisk inficerede hunde.

MastitisBl.a. S. aureus biofilm er nu også gen­kendt som årsag til mastitis [20], og der forskes intenst på udvikling af effektive vacciner, både veterinært, men også humant, hvor S. aureus også er et frygtet patogen.

Diagnosticering og behandlingGenerelt er diagnosticering af biofilmin­fektioner svært. I forhold til dyrkning er det problematisk, at biofilmbakterier ofte har langsom vækst og særlige nærings­ og miljøkrav. Ved kroniske sårinfektioner hos mennesker ses således ingen korrela­tion mellem bakterier fundet ved dyrk­ning og bakteriepåvisning ved mere avan­cerede metoder [21]. Derfor overses

Figur 2. Konfokal laserscanning mikro-skopi af granulations-væv fra kronisk ekspe-rimentelt lemmesår hos hest. PNA FISH: S. aureus FITC (gul)/Uni-Bac Tx-RED (rød). Bakterier ses i røde og gule klumper, hvilket indikerer biofilmsdan-nelse. DAPI (blå) far-ver og visualiserer hestens egne celler. De grønne celler er hesten røde blodlegemer.

Figur 1. Klassisk kronisk sår hos hest på øvre pibe.

BiofilmikroniskehestesårDyrlæge Elin Jørgensen har i efter­året påbegyndt et ph.d.­projekt, hvor forekomsten af biofilm i kroniske hestesår skal undersøges. Derudover udvikles en biofilminficeret kronisk sårmodel i heste, så denne kan bru­ges til afprøvning af relevante topi­kale behandlinger. Denne model vil både komme heste og mennesker til gavn, da hestens sårheling delvist ligner menneskets. For yderligere information om projektet se iph.ku.dk > Forskning > Medicin og kirurgi

Vejledere på projektet er stordyrs­kirurg og professor Stine Jacobsen, Institut for Produktionsdyr og Heste samt professor og dr.med. Thomas Bjarnsholt, Costerton Biofilm Center (http://biofilm.ku.dk/), Institut for Immunologi og Mikrobiologi, begge KU SUND.

>

32 DVT 02 2016

Litteraturliste1. Davies, D., Understanding biofilm resistance to antibacterial agents. Nature Reviews Drug Discovery, 2003. 2(2): p. 114.2. Marrie, T.J., J. Nelligan, and J.W. Costerton, A Scanning and Transmission Electron­Microscopic Study of an Infected Endocardial Pacemaker Lead. Circulation, 1982. 66(6): p. 1339­1341.3. Bjarnsholt, T., et al., Pseudomonas aeruginosa biofilms in the respiratory tract of cystic fibrosis patients. Pediatr Pulmonol, 2009. 44(6): p. 547­58.4. Hoiby, N., B. Frederiksen, and T. Pressler, Eradication of early Pseudomonas aeruginosa infection. J Cyst Fibros, 2005. 4 Suppl 2: p. 49­54.5. Fazli, M., et al., Quantitative analysis of the cellular inflammatory response against bio­film bacteria in chronic wounds. Wound Repair & Regeneration, 2011. 19(3): p. 387­391.6. Bjarnsholt, T., et al., Pseudomonas aeruginosa tolerance to tobramycin, hydrogen peroxide and polymorphonuclear leukocytes is quorum­sensing dependent. Microbiology, 2005. 151(Pt 2): p. 373­83.7. Bjarnsholt, T., et al., Why chronic wounds will not heal: a novel hypothesis. Wound Repair & Regeneration, 2008. 16(1): p. 2­10.8. Westgate, S.J., et al., Microbiology of equine wounds and evidence of bacterial biofilms. Veterinary Microbiology, 2011. 150(1–2): p. 152­159.9. Swanson, E.A., et al., Biofilm­infected wounds in a dog. J Am Vet Med Assoc, 2014. 244(6): p. 699­707.10. Wilmink, J.M., et al., Differences in second­intention wound healing between horses and ponies: histological aspects. Equine Veterinary Journal, 1999. 31(1): p. 61­67.11. Casagrande Proietti, P., et al., Phenotypic and genotypic characterization of canine pyo­derma isolates of Staphylococcus pseudintermedius for biofilm formation. J Vet Med Sci, 2015. 77(8): p. 945­51.12. Kathju, S., et al., Bacterial biofilms on implanted suture material are a cause of surgical site infection. Surg Infect (Larchmt), 2014. 15(5): p. 592­600.13. König, L., et al., Prevalence of Biofilms on Surgical Suture Segments in Wounds of Dogs, Cats, and Horses. Veterinary Pathology Online, 2014.14. Trampuz, A. and W. Zimmerli, Diagnosis and treatment of implant­associated septic arthritis and osteomyelitis. Curr Infect Dis Rep, 2008. 10(5): p. 394­403.15. Ruby, J. and J. Barbeau, The buccale puzzle: The symbiotic nature of endogenous infec­tions of the oral cavity. Can J Infect Dis, 2002. 13(1): p. 34­41.16. Holcombe, L.J., et al., Early canine plaque biofilms: characterization of key bacterial inter­actions involved in initial colonization of enamel. PLoS One, 2014. 9(12): p. e113744.17. Akyildiz, I., et al., Bacterial Biofilm Formation in the Middle­Ear Mucosa of Chronic Oti­tis Media Patients. Indian Journal of Otolaryngology and Head & Neck Surgery, 2013. 65: p. S557­S561.18. Pye, C.C., A.A. Yu, and J.S. Weese, Evaluation of biofilm production by Pseudomonas aer­uginosa from canine ears and the impact of biofilm on antimicrobial susceptibility in vitro. Vet Dermatol, 2013. 24(4): p. 446­9, e98­9.19. Moreira, C.A., et al., Biofilm production by clinical staphylococci strains from canine oti­tis. Braz J Microbiol, 2012. 43(1): p. 371­4.20. Fabres­Klein, M.H., et al., An association between milk and slime increases biofilm produ­ction by bovine Staphylococcus aureus. Bmc Veterinary Research, 2015. 11.21. Kirketerp­Moller, K., et al., Distribution, organization, and ecology of bacteria in chronic wounds. J Clin Microbiol, 2008. 46(8): p. 2717­22.22. Ceri, H., M.E. Olson, and R.J. Turner, Needed, new paradigms in antibiotic development. Expert Opinion on Pharmacotherapy, 2010. 11(8): p. 1233­1237.23. Alhede, M., et al., Bacterial biofilm formation and treatment in soft tissue fillers. Pathog Dis, 2014. 70: p. 339­346.24. Bjarnsholt, T., et al., Antibiofilm Properties of Acetid Acid. Adv Wound Care (New Rochelle), 2014: p. Accepted.25. Jakobsen, T.H., et al., Ajoene, a sulfur­rich molecule from garlic, inhibits genes controlled by quorum sensing. Antimicrob Agents Chemother, 2012. 56(5): p. 2314­25.26. Wolcott, R.D., et al., Biofilm maturity studies indicate sharp debridement opens a timede­pendent therapeutic window. Journal of Wound Care, 2010. 19(8): p. 320­328.27. Thomsen, K., H. Trøstrup, and C. Moser, Animal Models to Evaluate Bacterial Biofilm Development, in Microbial Biofilms, G. Donelli, Editor. 2014, Springer New York. p. 127­139.

mange af de biofilmdannende bakterier ved dyrkning. Den mest korrekte måde at diagnosticere biofilm på er direkte visualisering af biofilmen i vævet ved hjælp af avanceret mikroskopi, hvilket er meget svært under kliniske forhold.

Ved traditionelle dyrkninger udføres ofte sensitivitetstest af bakterierne, disse test er således udført på planktoniske bakterier. Her opstår det problem, at den tilsvarende bakterie i en biofilm kan være op til 1.000 gange mindre følsom [22]. Succesfuld antibiotikabehandling af biofilminfektioner handler om tidlig indsat aggressiv behandling, idet biofilm i løbet af få dage modner sig til øget tole­rance over for antibiosen [23]. Andre stoffer, der udviser lovende effekt over­for biofilm, er eddikesyre [24] og ajoene fra hvidløg [25]. Den mest effektive behandling af biofilminfektioner er at fjerne selve biofilmen, fx ved at fjerne et inficeret implantat/kateter [14], ved at lave débridement af et kronisk sår [26] og ved tandbørstning.

DiskussionNaturligvis kan forskning fra mennesker ikke direkte overføres til dyr, men idet det meste af in vivo­forskningen om bio­filminfektioner er foregået i dyremodel­ler [27], antages det, at de fleste kroniske infektioner hos dyr skyldes biofilm, lige­som det ses hos mennesker. Grunden til, at det for os som dyrlæger er vigtigt at forstå denne fænotypiske forskel på planktoniske bakterier og biofilmbakte­rier, er, at vores diagnostiske muligheder er udfordrede, og ligeledes er behandlin­gen af kroniske biofilminfektioner væsentlig anderledes end behandling af (akutte) planktoniske infektioner.

KonklusionBiofilm er kommet for at blive – eller nærmere betegnet biofilm har altid været her, vi har bare først opdaget dem i nyere tid. Vi skal derfor i vores undersøgelse og behandling af patienter med kroniske infektioner have denne viden i baghove­det, og vi skal holde os opdaterede på den forskning, der sker på området til gavn for både veterinære og humane patienter.

BAKTERIER

DVT 02 2016 33

Kan Escherichia coli fra fjerkræ give mennesker urinvejsinfektioner? Urinvejsinfektioner er en af de hyppigst forekommende infektionstyper hos mennesker og skyldes primært Escherichia coli-bakterier med særlige egenskaber. Patogenesen bag infektionen er ken-detegnet som værende ascenderende med bakterier fra værtens egen tarmflora. Et nyligt afslut-tet bachelorprojekt har undersøgt, hvad der bidrager til sammensætningen af denne flora, og om der eksisterer et zoonotisk potentiale, som bør belyses til fulde

TEKST SOFIE KROMANN1 OG RIKKE HEIDEMANN OLSEN2

1STUD.MED.VET. 2DYRLÆGE, PH.D., ADJUNKT

Escherichia coli koloniserer, sammen med andre bakterier, tarmkanalen hos mennesker og dyr kort efter fødslen og findes som en del af normalfloraen hos raske individer.

Visse E. coli­stammer er i besiddelse af virulensgener, som koder for fx adhæ­

rence, jernbinding og egenskaber, der gør dem i stand til at modstå værtens immun­forsvar. Disse egenskaber muliggør kolo­nisering af extraintestinale områder som fx urinvejene.

Hos mennesker er E. coli den kausative ætiologi bag 70­90% af alle urinvejsin­

fektioner (figur 1). Uropa­togene Escherichia coli (UPEC) udgør således en betydelig omkostning for sundhedsvæsnet og er en vigtig årsag til anvendelse af antibiotika i den humane klinik (1).

Colibacillose bruges som fællesbetegnelse for extraintestinale E. coli­infektioner hos fjerkræ. De manifesterer sig som fx æggelederbetændelse, blommesæksbetændelse og luftvejsinfektioner. Den generelle opfattelse er, at de aviære patogene Esche-

Colibacillose bruges som fællesbetegnelse for extraintestinale E. coli-infektioner hos fjerkræ. De manifesterer sig som fx æggelederbetændelse, blommesæksbetændelse og luftvejsinfektioner. Den generelle opfattelse er, at de aviære patogene E. coli (APEC) udgør den hyppigst forekommende og mest tabsvoldende agens bag bakterielle infektioner hos fjerkræ (3). Lokalisationen af infektionerne hos fjerkræ kræver, ligesom ved urinvejsinfektioner, at E. coli-stammen er i besiddelse af egenskaber, der muliggør extraintestinal overlevelse. Det faktum, at fjerkræ er kendt for at huse E. coli med extraintestinalt potentiale, gør netop denne husdyrgruppe særligt interessant i klarlæggelsen af et eventuelt udefrakommende zoonotisk reservoir. Trods urinvejsinfektioner skyldes værtens egen tarmflora, tyder udbrud med nært beslægtede E. coli-stammer på en fælles oprindelse (4,5). Fødevarer må dermed betragtes som en oplagt kilde. Nødvendigheden af at klarlægge et evt. zoonotisk potentiale, understreges af den høje forekomst af humane urinvejsinfektioner og behovet for fremadrettet at sikre en effektiv behandling. I den følgende tekst vil egenskaber, som kendetegner UPEC og APEC, blive fremlagt og sammenlignet i et forsøg på at redegøre for tilstedeværelsen af et zoonotisk potentiale.

Humane og aviære stammers genetiske sammenfald Det evolutionære slægtsskab mellem E. coli-stammer kan overordnet kortlægges ved inddeling i de fylogenetiske grupper A, B1, B2 og D. Disse fylogenetiske grupper udgør således hver deres gren på et slægtstræ. Ved humane urinvejsinfektioner ses en overvægt af E. coli-isolater tilhørende gruppe B2 efterfulgt af gruppe D (6). Hos fjerkræ domineres colibacillose ligeledes af fylogruppe B2, mens gruppe D også her er betydningsfuld, dog igen i ringere grad (7). Fylogruppe B2 og D må altså indeholde stammer med egenskaber, der muliggør invasion og overlevelse i det extraintestinale miljø hos både mennesker og fjerkræ. APEC fra gruppe A har i nogle tilfælde haft stor betydning ved infektioner hos fjerkræ, selvom denne gruppe normalt betragtes som kommensal. Dette kan formentlig tilskrives produktionsforholdenes negative indvirkning på dyrenes modstandskraft over for infektioner. Figur 2.1 og 2.2 illustrerer data fra et studie, hvor den fylogenetiske fordeling af E. coli-isolater blev bestemt.

Escherichia  coli    

Stafylococcus  saprophyticus    

Klebsiella  ssp.,  Proteus  mirabilis  m.8l.  80%

15%

5%

Æ"ologibaghumaneurinvejsinfek"oner(2)

Escherichiacoli Stafylococcussaprophy0cus Klebsiellassp.,Proteusmirabilism.fl.

80%

15%

5%

Æ(ologibaghumaneurinvejsinfek(oner(2)

Escherichiacoli Stafylococcussaprophy0cus Klebsiellassp.,Proteusmirabilism.fl.

Colibacillose bruges som fællesbetegnelse for extraintestinale E. coli-infektioner hos fjerkræ. De manifesterer sig som fx æggelederbetændelse, blommesæksbetændelse og luftvejsinfektioner. Den generelle opfattelse er, at de aviære patogene E. coli (APEC) udgør den hyppigst forekommende og mest tabsvoldende agens bag bakterielle infektioner hos fjerkræ (3). Lokalisationen af infektionerne hos fjerkræ kræver, ligesom ved urinvejsinfektioner, at E. coli-stammen er i besiddelse af egenskaber, der muliggør extraintestinal overlevelse. Det faktum, at fjerkræ er kendt for at huse E. coli med extraintestinalt potentiale, gør netop denne husdyrgruppe særligt interessant i klarlæggelsen af et eventuelt udefrakommende zoonotisk reservoir. Trods urinvejsinfektioner skyldes værtens egen tarmflora, tyder udbrud med nært beslægtede E. coli-stammer på en fælles oprindelse (4,5). Fødevarer må dermed betragtes som en oplagt kilde. Nødvendigheden af at klarlægge et evt. zoonotisk potentiale, understreges af den høje forekomst af humane urinvejsinfektioner og behovet for fremadrettet at sikre en effektiv behandling. I den følgende tekst vil egenskaber, som kendetegner UPEC og APEC, blive fremlagt og sammenlignet i et forsøg på at redegøre for tilstedeværelsen af et zoonotisk potentiale.

Humane og aviære stammers genetiske sammenfald Det evolutionære slægtsskab mellem E. coli-stammer kan overordnet kortlægges ved inddeling i de fylogenetiske grupper A, B1, B2 og D. Disse fylogenetiske grupper udgør således hver deres gren på et slægtstræ. Ved humane urinvejsinfektioner ses en overvægt af E. coli-isolater tilhørende gruppe B2 efterfulgt af gruppe D (6). Hos fjerkræ domineres colibacillose ligeledes af fylogruppe B2, mens gruppe D også her er betydningsfuld, dog igen i ringere grad (7). Fylogruppe B2 og D må altså indeholde stammer med egenskaber, der muliggør invasion og overlevelse i det extraintestinale miljø hos både mennesker og fjerkræ. APEC fra gruppe A har i nogle tilfælde haft stor betydning ved infektioner hos fjerkræ, selvom denne gruppe normalt betragtes som kommensal. Dette kan formentlig tilskrives produktionsforholdenes negative indvirkning på dyrenes modstandskraft over for infektioner. Figur 2.1 og 2.2 illustrerer data fra et studie, hvor den fylogenetiske fordeling af E. coli-isolater blev bestemt.

Escherichia  coli    

Stafylococcus  saprophyticus    

Klebsiella  ssp.,  Proteus  mirabilis  m.8l.  80%

15%

5%

Æ"ologibaghumaneurinvejsinfek"oner(2)

Escherichiacoli Stafylococcussaprophy0cus Klebsiellassp.,Proteusmirabilism.fl.

80%

15%

5%

Æ(ologibaghumaneurinvejsinfek(oner(2)

Escherichiacoli Stafylococcussaprophy0cus Klebsiellassp.,Proteusmirabilism.fl.

Colibacillose bruges som fællesbetegnelse for extraintestinale E. coli-infektioner hos fjerkræ. De manifesterer sig som fx æggelederbetændelse, blommesæksbetændelse og luftvejsinfektioner. Den generelle opfattelse er, at de aviære patogene E. coli (APEC) udgør den hyppigst forekommende og mest tabsvoldende agens bag bakterielle infektioner hos fjerkræ (3). Lokalisationen af infektionerne hos fjerkræ kræver, ligesom ved urinvejsinfektioner, at E. coli-stammen er i besiddelse af egenskaber, der muliggør extraintestinal overlevelse. Det faktum, at fjerkræ er kendt for at huse E. coli med extraintestinalt potentiale, gør netop denne husdyrgruppe særligt interessant i klarlæggelsen af et eventuelt udefrakommende zoonotisk reservoir. Trods urinvejsinfektioner skyldes værtens egen tarmflora, tyder udbrud med nært beslægtede E. coli-stammer på en fælles oprindelse (4,5). Fødevarer må dermed betragtes som en oplagt kilde. Nødvendigheden af at klarlægge et evt. zoonotisk potentiale, understreges af den høje forekomst af humane urinvejsinfektioner og behovet for fremadrettet at sikre en effektiv behandling. I den følgende tekst vil egenskaber, som kendetegner UPEC og APEC, blive fremlagt og sammenlignet i et forsøg på at redegøre for tilstedeværelsen af et zoonotisk potentiale.

Humane og aviære stammers genetiske sammenfald Det evolutionære slægtsskab mellem E. coli-stammer kan overordnet kortlægges ved inddeling i de fylogenetiske grupper A, B1, B2 og D. Disse fylogenetiske grupper udgør således hver deres gren på et slægtstræ. Ved humane urinvejsinfektioner ses en overvægt af E. coli-isolater tilhørende gruppe B2 efterfulgt af gruppe D (6). Hos fjerkræ domineres colibacillose ligeledes af fylogruppe B2, mens gruppe D også her er betydningsfuld, dog igen i ringere grad (7). Fylogruppe B2 og D må altså indeholde stammer med egenskaber, der muliggør invasion og overlevelse i det extraintestinale miljø hos både mennesker og fjerkræ. APEC fra gruppe A har i nogle tilfælde haft stor betydning ved infektioner hos fjerkræ, selvom denne gruppe normalt betragtes som kommensal. Dette kan formentlig tilskrives produktionsforholdenes negative indvirkning på dyrenes modstandskraft over for infektioner. Figur 2.1 og 2.2 illustrerer data fra et studie, hvor den fylogenetiske fordeling af E. coli-isolater blev bestemt.

Escherichia  coli    

Stafylococcus  saprophyticus    

Klebsiella  ssp.,  Proteus  mirabilis  m.8l.  80%

15%

5%

Æ"ologibaghumaneurinvejsinfek"oner(2)

Escherichiacoli Stafylococcussaprophy0cus Klebsiellassp.,Proteusmirabilism.fl.

80%

15%

5%

Æ(ologibaghumaneurinvejsinfek(oner(2)

Escherichiacoli Stafylococcussaprophy0cus Klebsiellassp.,Proteusmirabilism.fl.

Colibacillose bruges som fællesbetegnelse for extraintestinale E. coli-infektioner hos fjerkræ. De manifesterer sig som fx æggelederbetændelse, blommesæksbetændelse og luftvejsinfektioner. Den generelle opfattelse er, at de aviære patogene E. coli (APEC) udgør den hyppigst forekommende og mest tabsvoldende agens bag bakterielle infektioner hos fjerkræ (3). Lokalisationen af infektionerne hos fjerkræ kræver, ligesom ved urinvejsinfektioner, at E. coli-stammen er i besiddelse af egenskaber, der muliggør extraintestinal overlevelse. Det faktum, at fjerkræ er kendt for at huse E. coli med extraintestinalt potentiale, gør netop denne husdyrgruppe særligt interessant i klarlæggelsen af et eventuelt udefrakommende zoonotisk reservoir. Trods urinvejsinfektioner skyldes værtens egen tarmflora, tyder udbrud med nært beslægtede E. coli-stammer på en fælles oprindelse (4,5). Fødevarer må dermed betragtes som en oplagt kilde. Nødvendigheden af at klarlægge et evt. zoonotisk potentiale, understreges af den høje forekomst af humane urinvejsinfektioner og behovet for fremadrettet at sikre en effektiv behandling. I den følgende tekst vil egenskaber, som kendetegner UPEC og APEC, blive fremlagt og sammenlignet i et forsøg på at redegøre for tilstedeværelsen af et zoonotisk potentiale.

Humane og aviære stammers genetiske sammenfald Det evolutionære slægtsskab mellem E. coli-stammer kan overordnet kortlægges ved inddeling i de fylogenetiske grupper A, B1, B2 og D. Disse fylogenetiske grupper udgør således hver deres gren på et slægtstræ. Ved humane urinvejsinfektioner ses en overvægt af E. coli-isolater tilhørende gruppe B2 efterfulgt af gruppe D (6). Hos fjerkræ domineres colibacillose ligeledes af fylogruppe B2, mens gruppe D også her er betydningsfuld, dog igen i ringere grad (7). Fylogruppe B2 og D må altså indeholde stammer med egenskaber, der muliggør invasion og overlevelse i det extraintestinale miljø hos både mennesker og fjerkræ. APEC fra gruppe A har i nogle tilfælde haft stor betydning ved infektioner hos fjerkræ, selvom denne gruppe normalt betragtes som kommensal. Dette kan formentlig tilskrives produktionsforholdenes negative indvirkning på dyrenes modstandskraft over for infektioner. Figur 2.1 og 2.2 illustrerer data fra et studie, hvor den fylogenetiske fordeling af E. coli-isolater blev bestemt.

Escherichia  coli    

Stafylococcus  saprophyticus    

Klebsiella  ssp.,  Proteus  mirabilis  m.8l.  80%

15%

5%

Æ"ologibaghumaneurinvejsinfek"oner(2)

Escherichiacoli Stafylococcussaprophy0cus Klebsiellassp.,Proteusmirabilism.fl.

80%

15%

5%

Æ(ologibaghumaneurinvejsinfek(oner(2)

Escherichiacoli Stafylococcussaprophy0cus Klebsiellassp.,Proteusmirabilism.fl.

richia coli (APEC) udgør den hyppigst forekommende og mest tabsvoldende agens bag bakterielle infektioner hos fjer­kræ (3).

Lokalisationen af infektionerne hos fjerkræ kræver, ligesom ved urinvejsin­fektioner, at E. coli­stammen er i besid­delse af egenskaber, der muliggør extraintestinal overlevelse. Det faktum, at fjerkræ er kendt for at huse E. coli med extraintestinalt potentiale, gør netop denne husdyrgruppe særligt interessant i klarlæggelsen af et eventuelt udefrakom­mende zoonotisk reservoir.

Trods urinvejsinfektioner skyldes vær­tens egen tarmflora, tyder udbrud med nært beslægtede E. coli­stammer på en fælles oprindelse (4,5). Fødevarer må dermed betragtes som en oplagt kilde. Nødvendigheden af at klarlægge et evt. zoonotisk potentiale, understreges af den høje forekomst af humane urinvejsinfek­tioner og behovet for fremadrettet at sikre en effektiv behandling. I den føl­gende tekst vil egenskaber, som kende­

FJERKRÆ

>

Figur 1. Den procentvise fordeling af agens, der normalt relateres til humane urinvejsinfektioner.

34 DVT 02 2016

FJERKRÆ

Figur 3. Slægtskabet mellem udvalgte stammer bestemt ved MLST. Den procentvise lighed mellem isolaterne indikeres af linjen under figuren. Sekvenstypen er angi-ves i parentes. Johnson et al. 2007 (9).

tegner UPEC og APEC, blive fremlagt og sammenlignet i et forsøg på at rede­gøre for tilstedeværelsen af et zoonotisk potentiale.

Humane og aviære stammers genetiske sammenfald Det evolutionære slægtsskab mellem E. coli­stammer kan overordnet kortlægges ved inddeling i de fylogenetiske grupper A, B1, B2 og D. Disse fylogenetiske grupper udgør således hver deres gren på et slægts­træ. Ved humane urinvejsinfektioner ses en overvægt af E. coli­isolater tilhørende gruppe B2 efterfulgt af gruppe D (6). Hos fjerkræ domineres colibacillose ligeledes af fylogruppe B2, mens gruppe D også her er betydningsfuld, dog igen i ringere grad (7).

Fylogruppe B2 og D må altså indeholde stammer med egenskaber, der muliggør invasion og overlevelse i det extraintesti­nale miljø hos både mennesker og fjerkræ. APEC fra gruppe A har i nogle tilfælde haft stor betydning ved infektioner hos fjer­kræ, selvom denne gruppe normalt betrag­tes som kommensal. Dette kan formentlig tilskrives produktionsforholdenes negative indvirkning på dyrenes modstandskraft over for infektioner.

»Multi­locus sequence typing« (MLST) er en anden og langt mere præcis metode til at kortlægge slægtskabet mellem isolater.

Ved MLST sekventeres syv specifikke »husholdningsgener«, og sekvenstypen (ST) kan derved bestemmes. Fordelen ved at sekventere »husholdningsgener« består i, at disse ikke er underlagt selektionspres i samme grad som gener med ringere betyd­ning for bakteriens overlevelse. Ved brug af MLST har det i nogle studier været muligt at påvise tættere slægtskab mellem

bestemte UPEC­ og APEC­stammer end mellem UPEC­stammerne indbyrdes (Fig. 3).

På nuværende tidspunkt eksisterer der næsten 200 kendte O­serogrupper hos E. coli. Blandt disse udmærker bestemte serogrupper sig ved i særlig grad at være associe­ret med et specifikt sygdoms­billede. Serogruppen har bl.a. betydning i forbindelse med effektiviteten og varigheden af koloniseringen af tarmka­nalen (10). Dette karakter­træk har derfor direkte indfly­delse på længden af tidsrum­met, hvori horisontal gen­overførsel og direkte invasion af urinvejene kan finde sted.

Ved sammenligning af serogrupperne er det igen muligt at finde overlap mel­lem UPEC og APEC (11).

De ovennævnte sammen­fald mellem de to ExPEC typer, underbygger teorien om, at E. coli fra forskellige subpatotyper potentielt kan invadere og kolonisere værter på tværs af arter.

Virulensgenernes betydningFor at kunne overleve og forårsage syg­dom uden for tarmen er tilstedeværelsen af specifikke egenskaber nødvendigt. Disse egenskaber indebærer fx evnen til at undslippe værtens immunforsvar, tilegne sig jern, adhærere til overflader, produ­cere toksiner mv. Komparative studier har afsløret en høj forekomst af fælles viru­lensgener blandt UPEC og APEC (9).

Dette peger igen mod næsten identiske krav til extraintestinal overlevelse i fjerkræ og mennesker. Nogle studier har sågar fundet det umuligt at diffe­rentiere mellem UPEC og APEC på baggrund af deres virulensgener. Inddelingen i subpatotyper har derfor måttet bero alene på kend­skabet til isolatets ophav (12).

Figur 4 viser forekomsten

Figur 2.1 og figur 2.2. Fordeling af extraintestinalt patogene E. coli (ExPEC) i fylogenetiske grupper.

»Multi-locus sequence typing« (MLST) er en anden og langt mere præcis metode til at kortlægge slægtskabet mellem isolater. Ved MLST sekventeres syv specifikke »husholdningsgener«, og sekvenstypen (ST) kan derved bestemmes. Fordelen ved at sekventere »husholdningsgener« består i, at disse ikke er underlagt selektionspres i samme grad som gener med ringere betydning for bakteriens overlevelse. Ved brug af MLST har det i nogle studier været muligt at påvise tættere slægtskab mellem bestemte UPEC- og APEC-stammer end mellem UPEC-stammerne indbyrdes (Fig. 3). Figur 3. Slægtskabet mellem udvalgte stammer bestemt ved MLST. Den procentvise lighed mellem isolaterne indikeres af linjen under figuren. Sekvenstypen er angives i parentes. Johnson et al. 2007 (9).

På nuværende tidspunkt eksisterer der næsten 200 kendte O-serogrupper hos E. coli. Blandt disse udmærker bestemte serogrupper sig ved i særlig grad at være associeret med et specifikt sygdomsbillede. Serogruppen har bl.a. betydning i forbindelse med effektiviteten og varigheden af koloniseringen af tarmkanalen (10). Dette karaktertræk har derfor direkte indflydelse på længden af tidsrummet, hvori horisontal genoverførsel og direkte invasion af urinvejene kan finde sted. Ved sammenligning af serogrupperne er det igen muligt at finde overlap mellem UPEC og APEC (11). De ovennævnte sammenfald mellem de to ExPEC typer, underbygger teorien om, at E. coli fra forskellige subpatotyper potentielt kan invadere og kolonisere værter på tværs af arter.

UPEC%!Fylogene(sk+fordeling+af+E.coli'isolater+fra+humane+

urinvejsinfek(oner.+n+=+65+(8)%

Phylo+A+

Phylo+B1+

Phylo+B2++

Phylo+D++

APEC%%Fylogene(sk+fordeling+af+E.#coli#isoleret+fra+(lfælde+af+

aviær+colibacillose.+n++=+436+(8)%

Phylo+A+

Phylo+B1+

Phylo+B2++

Phylo+D++

Katja Ambech 19/1/16 11.46Comment [1]: der skal være bindestreg mellem coli og isolater

Figur 2.1 og 2.2 illustrerer data fra et studie, hvor den fylogenetiske fordeling af E. coli-isolater blev bestemt.

Figur 2.1 og figur 2.2. Fordeling af extraintestinalt patogene E. coli (ExPEC) i fylogenetiske grupper.

»Multi-locus sequence typing« (MLST) er en anden og langt mere præcis metode til at kortlægge slægtskabet mellem isolater. Ved MLST sekventeres syv specifikke »husholdningsgener«, og sekvenstypen (ST) kan derved bestemmes. Fordelen ved at sekventere »husholdningsgener« består i, at disse ikke er underlagt selektionspres i samme grad som gener med ringere betydning for bakteriens overlevelse. Ved brug af MLST har det i nogle studier været muligt at påvise tættere slægtskab mellem bestemte UPEC- og APEC-stammer end mellem UPEC-stammerne indbyrdes (Fig. 3). Figur 3. Slægtskabet mellem udvalgte stammer bestemt ved MLST. Den procentvise lighed mellem isolaterne indikeres af linjen under figuren. Sekvenstypen er angives i parentes. Johnson et al. 2007 (9).

På nuværende tidspunkt eksisterer der næsten 200 kendte O-serogrupper hos E. coli. Blandt disse udmærker bestemte serogrupper sig ved i særlig grad at være associeret med et specifikt sygdomsbillede. Serogruppen har bl.a. betydning i forbindelse med effektiviteten og varigheden af koloniseringen af tarmkanalen (10). Dette karaktertræk har derfor direkte indflydelse på længden af tidsrummet, hvori horisontal genoverførsel og direkte invasion af urinvejene kan finde sted. Ved sammenligning af serogrupperne er det igen muligt at finde overlap mellem UPEC og APEC (11). De ovennævnte sammenfald mellem de to ExPEC typer, underbygger teorien om, at E. coli fra forskellige subpatotyper potentielt kan invadere og kolonisere værter på tværs af arter.

UPEC%!Fylogene(sk+fordeling+af+E.coli'isolater+fra+humane+

urinvejsinfek(oner.+n+=+65+(8)%

Phylo+A+

Phylo+B1+

Phylo+B2++

Phylo+D++

APEC%%Fylogene(sk+fordeling+af+E.#coli#isoleret+fra+(lfælde+af+

aviær+colibacillose.+n++=+436+(8)%

Phylo+A+

Phylo+B1+

Phylo+B2++

Phylo+D++

Katja Ambech 19/1/16 11.46Comment [1]: der skal være bindestreg mellem coli og isolater

af kromosom­relaterede virulensgener hos 500 UPEC­ og 500 APEC­stammer. Ved inspektion af figuren ses det tydeligt, at der ikke forekommer en absolut forskel i de prævalente virulensgener hos UPEC og APEC. Derimod ses variation både mel­lem og inden for de to subpatotyper. Denne høje forekomst af både intra­ og inter­subpatotype variationer er i overens­stemmelse med resultater fra andre kom­parative studier (8).

Tabel 1 viser en sammenligning af spe­cifikke virulensgeners forekomst hos APEC E058 og de tre humane stammer: UPEC U17, EHEC 933 og den apatogene K­12. Det ses tydeligt, at forekomsten af specifikke gener i højere grad afgøres af infektionens lokalisation end af arten, hvori infektionen optræder (Tabel 1).

De komparative studiers succes med at påvise sammenfald i forekomsten af nød­vendige extraintestinale virulensgener understøtter igen teorien om en mang­lende artsspecificitet. Det mislykkede for­søg på at udpege specifikke gener til

Figur 2.1 og figur 2.2. Fordeling af extraintestinalt patogene E. coli (ExPEC) i fylogenetiske grupper.

»Multi-locus sequence typing« (MLST) er en anden og langt mere præcis metode til at kortlægge slægtskabet mellem isolater. Ved MLST sekventeres syv specifikke »husholdningsgener«, og sekvenstypen (ST) kan derved bestemmes. Fordelen ved at sekventere »husholdningsgener« består i, at disse ikke er underlagt selektionspres i samme grad som gener med ringere betydning for bakteriens overlevelse. Ved brug af MLST har det i nogle studier været muligt at påvise tættere slægtskab mellem bestemte UPEC- og APEC-stammer end mellem UPEC-stammerne indbyrdes (Fig. 3). Figur 3. Slægtskabet mellem udvalgte stammer bestemt ved MLST. Den procentvise lighed mellem isolaterne indikeres af linjen under figuren. Sekvenstypen er angives i parentes. Johnson et al. 2007 (9).

På nuværende tidspunkt eksisterer der næsten 200 kendte O-serogrupper hos E. coli. Blandt disse udmærker bestemte serogrupper sig ved i særlig grad at være associeret med et specifikt sygdomsbillede. Serogruppen har bl.a. betydning i forbindelse med effektiviteten og varigheden af koloniseringen af tarmkanalen (10). Dette karaktertræk har derfor direkte indflydelse på længden af tidsrummet, hvori horisontal genoverførsel og direkte invasion af urinvejene kan finde sted. Ved sammenligning af serogrupperne er det igen muligt at finde overlap mellem UPEC og APEC (11). De ovennævnte sammenfald mellem de to ExPEC typer, underbygger teorien om, at E. coli fra forskellige subpatotyper potentielt kan invadere og kolonisere værter på tværs af arter.

UPEC%!Fylogene(sk+fordeling+af+E.coli'isolater+fra+humane+

urinvejsinfek(oner.+n+=+65+(8)%

Phylo+A+

Phylo+B1+

Phylo+B2++

Phylo+D++

APEC%%Fylogene(sk+fordeling+af+E.#coli#isoleret+fra+(lfælde+af+

aviær+colibacillose.+n++=+436+(8)%

Phylo+A+

Phylo+B1+

Phylo+B2++

Phylo+D++

Katja Ambech 19/1/16 11.46Comment [1]: der skal være bindestreg mellem coli og isolater

Figur 2.1 og figur 2.2. Fordeling af extraintestinalt patogene E. coli (ExPEC) i fylogenetiske grupper.

»Multi-locus sequence typing« (MLST) er en anden og langt mere præcis metode til at kortlægge slægtskabet mellem isolater. Ved MLST sekventeres syv specifikke »husholdningsgener«, og sekvenstypen (ST) kan derved bestemmes. Fordelen ved at sekventere »husholdningsgener« består i, at disse ikke er underlagt selektionspres i samme grad som gener med ringere betydning for bakteriens overlevelse. Ved brug af MLST har det i nogle studier været muligt at påvise tættere slægtskab mellem bestemte UPEC- og APEC-stammer end mellem UPEC-stammerne indbyrdes (Fig. 3). Figur 3. Slægtskabet mellem udvalgte stammer bestemt ved MLST. Den procentvise lighed mellem isolaterne indikeres af linjen under figuren. Sekvenstypen er angives i parentes. Johnson et al. 2007 (9).

På nuværende tidspunkt eksisterer der næsten 200 kendte O-serogrupper hos E. coli. Blandt disse udmærker bestemte serogrupper sig ved i særlig grad at være associeret med et specifikt sygdomsbillede. Serogruppen har bl.a. betydning i forbindelse med effektiviteten og varigheden af koloniseringen af tarmkanalen (10). Dette karaktertræk har derfor direkte indflydelse på længden af tidsrummet, hvori horisontal genoverførsel og direkte invasion af urinvejene kan finde sted. Ved sammenligning af serogrupperne er det igen muligt at finde overlap mellem UPEC og APEC (11). De ovennævnte sammenfald mellem de to ExPEC typer, underbygger teorien om, at E. coli fra forskellige subpatotyper potentielt kan invadere og kolonisere værter på tværs af arter.

UPEC%!Fylogene(sk+fordeling+af+E.coli'isolater+fra+humane+

urinvejsinfek(oner.+n+=+65+(8)%

Phylo+A+

Phylo+B1+

Phylo+B2++

Phylo+D++

APEC%%Fylogene(sk+fordeling+af+E.#coli#isoleret+fra+(lfælde+af+

aviær+colibacillose.+n++=+436+(8)%

Phylo+A+

Phylo+B1+

Phylo+B2++

Phylo+D++

Katja Ambech 19/1/16 11.46Comment [1]: der skal være bindestreg mellem coli og isolater

UPEC UT189 (ST95)APEC 01 (ST95)

NMEC RS218 (ST95)

UPEC 536 (ST 127)UPEC F11 (ST 127) UPEC CFT073 (ST73)

W3 110 (ST10)K-12 MG1655 (ST10)

O157:H7 (ST11)

98,1 98,5 99,6 100

DVT 02 2016 35

>

Gen

cvaC

iroN

iss

iucC

iutA

sitA

traT

papA

papC

fimH

papE

Fpa

pG a

llele

IIaf

abm

aEga

fDpa

pG a

llele

Ipa

pG a

llele

I’ih

apa

pG a

llel

e II

Ifo

cGsf

aSsf

afe

oBir

eAfy

uAir

p-2

kpsM

T (K

1)kp

sMT

IIkp

sMT

III

rfc

cdtB

hlyD

Cnf

-1om

pTm

alX

(PA

I)fl

iC (

H7)

ibeA

Fyl

ogen

etis

k gr

uppe

UPEC U17

+ + + + + + + + + + + + ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ + + + + + + ­ ­ ­ ­ ­ + + + + B2

APEC

E058+ + + + + + + + + + + + ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ + + + + + + + ­ ­ ­ ­ + + + ­ ­ B2

EHEC

933­ + + ­ ­ ­ ­ + ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ + ­ ­ ­ + + + ­ ­ ­ ­ + ­ ­ ­ + + ­ ­ ­ D

E. coli

K­12­ ­ ­ ­ ­ ­ + + ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ + + + ­ ­ ­ ­ + ­ ­ ­ + + ­ ­ ­ A

Orange illustrerer gener fælles for UPEC U17 og APEC E058 Rød illustrerer gener fælles for UPEC U17 og EHEC 933 Blå illustrerer gener fælles for UPEC U17 og E. coli K-12

Tabel 1. Modificeret fra Zhao et al. 2009 (13). Tabellen demonstrerer forekomsten af udvalgte virulensgener hos de humant associerede stammer UPEC U17, EHEC 933 og K-12 samt den aviære stamme APEC E058.

uddifferentiering af subpatotyper indike­rer ydermere, at det genetiske grundlag for et sygdomsfremkaldende potentiale kan være identisk.

Plasmider i aviære E. coli-stammer Bakteriers evne til at udveksle genetisk materiale resulterer i en unik mulighed for hurtig tilegnelse af nye og styrkende egen­skaber. Hos aviære E. coli er det karakte­ristisk, at de særdeles ofte indeholder plas­

Figur 4. Modificeret fra Johnson et al. 2007 (9). Kromosom-relate-rede virulensgeners (n bjælke)) tilstedeværelse præsenteres i figu-ren. Stammernes kilde er indikeret af bjælken til venstre, hvor n illu-strerer UPEC-stammer, og n illustrerer APEC-stammer. Den røde markering identificerer APEC-O1, som er fundet bemærkelsesvær-digt nært beslægtet med visse UPEC-stammer (se evt. figur 3).

mider. Disse plasmider er typisk af en anseelig størrelse (14,15) og indeholder gener kodende for virulens (8).

Tilstedeværelsen af plasmid­relaterede virulensgener, som definerende karakter­træk hos APEC, fremgår tydeligt af figur 5. Adskillige af disse virulensgener er kendt for at have indflydelse i forbindelse med extraintestinal sygdomsudvikling. Eksem­pelvis kan nævnes genet iroN, som har betydning for bakteriens evne til at erhverve sig jern. I tarmen er jern frit til­

Figur 5. Modificeret fra Johnson et al. 2007 (9). Figuren demon-strerer forekomsten af plasmid-relaterede virulensgener (n bjælke). Stammernes kilde er indikeret af bjælken til venstre, hvor n illustre-rer UPEC-stammer, og n illustrerer APEC-stammer. Den røde markering identificerer APEC-O1, som er fundet bemærkelsesvær-digt nært beslægtet med visse UPEC-stammer (se evt. figur 3).

gængeligt, men i det extraintestinale miljø er bakterien afhængig af særlige kompo­nenter til at understøtte denne tilegnelse.

Patogene øer (PAI), lokaliseret i genomet hos UPEC­ stammer, har i nogle tilfælde udvist en slående lighed med PAIs på avi­ære plasmider (16). PAIs er områder i gen­omet, som afviger fra resten i en grad, der indikerer en fremmed oprindelse.

Indikationer på horisontal genoverfør­sel mellem UPEC og APEC understreger konsekvensen af fremmede stammers til­

36 DVT 02 2016

stedeværelse – selv ved kortvarig ekspo­nering i forbindelse med tarmpassage.

En ufravigelig problematik ved de avi­ære plasmider er, at de ofte indeholder resistens­ og virulensgener i kombination (17). Denne kombination resulterer i en uundgåelig selektion i retning af mere virulente stammer.

Konsekvensen af tilstedeværelsen af et aviært plasmid blev undersøgt i et studie, hvor et APEC­plasmid blev transkonjuge­ret ind i en kommensal aviær E. coli­stamme. Den transkonjugerede stamme udviste øget vækst i urin, forøget letalitet i kyllingeembryoner og en forstærket evne til at kolonisere nyren hos forsøgs­dyrsmodeller (18). Disse tre parametre anses som værende repræsentative for urovirulens og extraintestinalt sygdoms­potentiale.

Plasmid­overførsel mellem bakterie­stammer, under disses ophold i tarmen, er veldokumenteret (19,20). Grundet den høje forekomst af plasmider hos aviære E. coli udgør disse et stort potentielt genre­servoir for humane E. coli.

Vejen til den humane tarmflora En forudsætning for horisontal genover­førsel og direkte invasion af urinvejene er, at der eksisterer en transmission til den humane vært. Den høje forekomst af både kommensale­ og ExPEC hos fjerkræ er indiskutabel, og sammensætningen af fremherskende stammer er delvist bestemt allerede på rugeriet. Produkti­onspyramidens opbygning, vertikal over­førsel, indvækst af E. coli i ægget og bety­delig import medfører en række særlige udfordringer hos fjerkræ.

På slagteriet resulterer fækal kontami­nation af slagtekroppene i overførsel af E. coli til kødet, og tilstedeværelsen af E. coli med extraintestinalt potentiale i fjer­krækød er veldokumenteret (21).

Forekomsten af resistente E. coli­stam­mer i fjerkrækød er højere end i kød fra andre husdyrgrupper, hvilket kan tilskri­ves en større grad af import (22). Spred­ningen af resistensgener ned gennem pro­duktionspyramiden er ikke et ukendt fænomen (23), og en epidemiologisk undersøgelse har påvist en mulig korrela­tion mellem forekomst af resistente UPEC og indtag af kyllingekød (24).

E. coli, isoleret fra både raske dyr og

fødevarer, har succesfuldt inficeret urinve­jene hos forsøgsdyrsmodeller, der anses som repræsentative for humane urinvejs­infektioner (25). Derved foreligger in vivo­evidens for, at specifikke stammer besidder et direkte uropatogent potentiale.

Den endelige transmission til den humane vært finder sted hos forbrugeren under fødevaretilberedningen (10). Her er der risiko for krydskontamination til omgi­velser og fødevarer, der indtages rå (26). Dette medfører således, at aviære E. coli potentielt kan optages og på sigt få betyd­ning for de prævalente UPEC­stammer.

Mistanken om fødevarebårne udbrud peger mod et udefrakommende reservoir. Her udmærker fjerkræ sig som potentiel kilde grundet den høje forekomst af ExPEC hos denne husdyrgruppe.

I 1991 blev der i Storkøbenhavn rappor­teret om et udbrud af urinvejsinfektioner, som formodes at være fødevarebårent. Her blev det fremhævet, at udbruddet udelukkende blev registreret på baggrund af afvigende karakteregenskaber hos stammerne. De udbrudsrelaterede UPEC var multiresistente, laktose­negative og tilhørte serotype O78:H10, som ikke for­inden havde været associeret med human sygdom. Blandt disse stammer fandt man et fravær af enterotoksinproduktion (4), og denne mangel er før beskrevet som værende normen hos APEC. Serogruppe O78 er hos fjerkræ kendt for hyppigt at optræde i forbindelse med colibacillose (3). Der kan kun gisnes om, hvorvidt fjer­kræ muligvis udgjorde ophavet til dette udbrud. Kilden til udbruddet blev aldrig identificeret, men det blev fremhævet, at deciderede ExPEC­udbrud muligvis fore­kommer langt hyppigere end forventet (4).

Konsekvensen af et zoonotisk potentiale Urinvejsinfektioners behandlingskræ­vende karakter og hyppige forekomst gør E. coli til et yderst vigtigt patogen inden for human sundhed. Overensstemmelser i de udfordringer, ExPEC møder, uanset værtsart, medfører en betydelig grad af sammenfald mellem UPEC og APEC. Disse ligheder peger ikke blot mod en forekomst af evolutionær konvergens, men også på at udveksling af ExPEC og genetisk materiale kan have haft større betydning end hidtil antaget.

Sammenfald mellem UPEC og APEC bør dog ikke overskygge den betydelige varia­tion, der også forekommer. Disse forskelle gør »mix and match«­teorien hos E. coli værd at fremhæve. Ifølge denne kan et helt specifikt fænotypisk sygdomsbillede komme til udtryk ud fra tilstedeværelsen af en række forskellige genkombinationer (27). Et heterogent genreservoir vil derfor på sigt føre til nye unikke gensammensæt­ninger med risiko for forbedrede egenska­ber relateret til urovirulens.

Den massive tilstedeværelse af plasmid­relaterede virulens­ og resistensgener hos aviære E. coli bør i særdeleshed understre­ges. Disse kan medføre behandlingssvigt og derved øget morbiditet og mortalitet ved humane ExPEC­infektioner.

Den tilsyneladende mangel på artsspe­cificitet danner et solidt fundament for antagelsen om, at der foreligger et zoono­tisk potentiale. Hvilken betydning udveksling allerede har haft, kan man blot gisne om og fremadrettet sikre områ­det opmærksomhed.

Som konklusion på ovenstående tekst peger følgende på, at fjerkræ udgør et potentielt reservoir for uropatogene E. coli: • Tilstedeværelsen af overordnede geneti­

ske sammenfald mellem de E. coli, som forårsager sygdom hos mennesker og fjerkræ

• Betydelige ligheder mellem de nødven­dige sygdomsfremkaldende gener hos UPEC og APEC

• Evidens for, at aviære E. coli er i stand til at inficere urinvejene hos mennesker

• Aviære plasmiders forstærkende effekt på uropatogenicitet

• Den dokumenterede forekomst af extraintestinale E. coli i kød fra fjerkræ.

Da urinvejsinfektioner er en udbredt og behandlingskrævende infektionstype, har bakterierne bag infektionen stor betyd­ning for human sundhed. Et fremtidigt fokus på det bakterielle bidrag til den humane tarmflora bør derfor prioriteres i forsøg på at kontrollere negative konse­kvenser.

FJERKRÆ

DVT 02 2016 37

Referencer 1) Foxman B. (2002). Epidemiology of urinary tract infections: incidence, morbidity, and eco­nomic costs. The American Journal of Medicine, Vol. 113, Issue 1, Supplement 1, Pages 5 – 13, (2002) 2) Stamm W.E., Hooton T.M., Management of Urinary Tract Infections in Adults, New England Journal of Medicine, Vol. 329, Issue 18, Pages 1328 – 1334, (1993) 3) Barnes H.J., Nolan L.K., Vaillancourt JP., Colibacillosis, in Saif Y.M., Fadly A.M., Glisson J.R., McDougald L.R., Nolan L.K., Swayne D.E., Diseases of Poultry, 12th edition, Ames Iowa: Blackwell Publishing, Pages 691 – 732, (2008) 4) Olesen B., Kolmos H.J., Orskov F., Orskov I., Cluster of Multiresistant Escherichia coli O78:H10 in Greater Copenhagen, Scandinavian Journal of Infectious Disease, Vol. 26, Issue 4, Pages 406 – 410, (1994) 5) Vincent C., Boerlin P., Daignault D., Dozois C.M., Dutil L., Galanakis C., Reid­Smith R.J., Tellier PP., Tellis P.A., Ziebell K., Manges A.R., Food Reservoir for Escherichia coli Causing Urinary Tract Infections, Emerging Infectious Diseases, Vol. 16, Issue 1, Pages 88 – 95, (2010) 6) Moreno E., Andreu A., Pigrau C., Kuskowski M.A., Johnson J.R., Prats G., Relationship bet­ween Escherichia coli strains causing acute cystitis in women and the fecal E. coli popula­tion of the host, Journal of Clinical Microbio­logy, Vol. 46, Issue 8, Pages 2529 – 2534, (2008) 7) Mora A., Lopez C., Dabhi G., Blanco M., Blanco J.E., Alonso M.P., Herrera A., Mamani R., Bonacorsi S., Moulin­Schouleur M., Blanco J., Extraintestinal pathogenic Escherichia coli O1:K1:H7/NM from human and avian origin: detection of clonal groups B2 ST95 and D ST59 with different host distribution, BMC Microbio­logy, Vol. 9, Article number: 132, (2009) 8) Ewers C., Li G.W., Wilking H., Kiessling S., Alt K., Antao E.M., Latumus C., Diehl I., Glodde S., Homeier T., Bohnke U., Steinruck H., Philipp H.C., Wieler L.H., Avian pathogenic, uropathogenic, and newborne meningitis­cau­sing Escherichia coli: How closely related are they?, International Journal of Medical Micro­biology, Vol. 297, Issue 3, Pages 163 – 176, (2007) 9) Johnson T.J., Kariyawasam S., Wannemueh­ler Y., Mangiamele P., Johnson S.J., Doetkott C., Skyberg J.A., Lynne A.m., Johnson J.R., Nolan L.K., The genome sequence of avian pathogenic

Escherichia coli strain O1:K1:H7 shares strong similarities with human Extraintestinal pathoge­nic E. coli genomes, Journal of Bacteriology, Vol. 189, Issue 8, Pages 3228 – 3236, (2007) 10) Linton A.H., Animal to Man Transmission of Enterobacteriaceae, Royal Society of Health Journal, Vol. 97, Issue 3, Pages 115 – 118, (1977) 11) Johnson T.J., Wannemuehler Y.M., Johnson S.J., Logue C.M., White D.G., Doetkott C., Nolan L.K., Comparison of Extraintestinal Pathogenic Escherichia coli Strains from Human and Avian Sources Reveals a Mixed Subset Representing Potential Zoonotic Pathogens, Applied and Environmental Microbiology, Vol. 74, Issue 22, Pages 7043 – 7050, (2008) 12) Spurbeck R.R., Dinh P.C., Walk S.T., Stapleton A.E., Hooton T.M., Nolan L.K., Kim K.S., Johnson J.R., Mobley H.L.T., Escherichia coli Isolates That Carry vat, fyuA, chuA, and yfcV Efficiently Colonize the Urinary Tract, Infection and Immunity, Vol. 80, Issue 12, Pages 4115 – 4122, (2012) 13) Zhao LX., Gao S., Huan HX., Xu XJ., Zhu XP, Yang W., Gao QQ., Liu XF., Comparison of virulence factors and expression of specific genes between uropathogenic Escherichia coli and avian pathogenic E. coli in a murine urinary tract infection model and a chicken challenge model, Microbiology­SGM, Vol. 155, Pages 1634 – 1644, (2009) 14) Olsen R.H., Stockholm N.M., Permin A., Christensen J.P, Christensen H., Bisgaard M., Multi­ locus sequence typing and plasmid pro­file characterization of avian pathogenic Esche­richia coli associated with increased mortality in free­range layer flocks, Avian Pathology, Vol. 40, Issue 5, Pages 437 – 444, (2011) 15) Doetkott D.M., Nolan L.K., Giddings C.W., Berryhill D.L., Large plasmids of avian Escheri­chia coli isolates, Avian Diseases, Vol. 40, Issue 4, Pages 927 – 930, (1996) 16) Johnson T.J., Siek K.E., Johnson S.J., Nolan L.K., DNA sequence of ColV plasmid and the prevalence of selected plasmid­encoded viru­lence genes among avian Escherichia coli strains, Journal of Bacteriology, Vol. 188, Issue 2, Pages 745 – 758, (2006) 17) Johnson T.J., Skyberg J., Nolan L.K., Multi­ple antimicrobial resistance region of a putative virulence plasmid from an Escherichia coli iso­late incriminated in avian colibacillosis, Avian Diseases, Vol. 48, Issue 2., Pages 351 – 360, (2004)

18) Skyberg J.A., Johnson T.J., Johnson J.R., Clabots C., Logue C.A., Nolan L.K., Acquisition of avian pathogenic Escherichia coli plasmids by a commensal E. coli enhances its abilities to kill chicken embryos, grown In human urine and colonize a murine kidney, Infection and Immu­nity, Vol. 74, Issue 11, Pages 6287 – 6292, (2006) 19) Levy S.B., Fitzgerald G.B., Macone A.B., Spread of Antibiotic­resistant Plasmids from Chicken to Chicken and from Chicken to Man, Nature, Vol 260, Issue 5546, Pages 40 – 42, (1976) 20) Smith H.W., Transfer of Antibiotic Resi­stance from Animal and Human Strains of Escherichia coli to Resident E. coli in the Ali­mentary tracts of Man, Lancet, Vol. 1, Issue 7607, Pages 1174 – 1176, (1969) 21) Johnson J.R., Kuskowski M.A., Smith K. O’Bryan T.T., Tatini S., Antimicrobial­resistant and extraintestinal pathogenic Escherichia coli in retail foods, Journal of Infectious Diseases, Vol. 91, Issue 7, Pages 1040 – 1049, (2005) 22) Danmap 23) Petersen A., Christensen J.P., Kuhnert P., Bisgaard M., Olsen J.E., Vertical transmission of a fluoroquinolone­resistant Escherichia coli within an integrated broiler operation, Veteri­nary Microbiology, Vol. 116, Issue 1 – 3, Pages 120 – 128, (2006) 24) Manges A.R., Smith S.P, Lau B.J., Nuval C.J., Eisenberg J.N.S., Dietrich P.S., Riley L.W., Retail Meat Consumption and the Acquisition of Antimicrobial Resistant Escherichia coli Cau­sing Urinary Tract Infections: A Case–Control Study, Foodborne Pathogens and Disease, Vol. 4, Issue 4, Pages 419 – 431 (2007) 25) Jakobsen L., Hammerum A.M., Frimodt­Moller N., Virulence of Escherichia coli B2 Iso­lates from Meat and Animals in a Murine Model of Ascending Urinary Tract Infection (UTI): Evidence that UTI is a Zoonosis, Journal of Cli­nical Microbiology, Vol. 48, Issue 8, Pages 2978 – 2980, (2010) 26) Cogan T.A., Bloomfield S.F., Humphrey T.J., The effectiveness of hygiene procedures for the prevention of cross­contamination from chicken carcasses in the domestic kitchen, Letters in Applied Microbiology, Vol. 29, Issue 5, Pages 354 – 358, (1999) 27) Mokady D., Gophna U, Ron E.Z., Extensive Gene Diversity in Septicemic Escherichia coli Strains, Journal of Clinical Microbiology, Vol. 43, Issue 1, Pages 66 – 73

Vær med i debattenSkriv gerne kommentarer og debatindlæg til Dansk Veterinærtidsskrift. Gør det kort eller langt - men ikke længere end maks. 1.600 ord (9.000 enheder inkl. mellemrum).

­ Dyrlægeforeningen er selvfølgelig bevidst om, at antibiotikaforbruget er dynamisk, og tekniske og naturlige for­hold såsom vejrlig har betydning for antibiotikaforbruget. Men en stigning på 9,3 % i 2014 – som altså fastholdes i 2015 – er i en størrelsesorden, som skal tages alvorligt, siger Jens Philipsen, for­mand for DDDs Sektion vedrørende Kvæg.

­ Det må ikke være dyrene, som er tabere, og derfor er vi bekymrede over at se, at de foreløbige opgørelser for antibi­otikaforbruget i 2015 kun viser et fald med 0,4 % i forhold til 20141. Heldigvis er der sket et fald i forbruget af de bred­spektrede antibiotika cephalosporiner, hvilket selvfølgelig er meget positivt. Men der er samtidig sket en stigning i andre bredspektrede antibiotika nemlig makroliderne – hvilket kan hænge sam­men med godkendelse af flere behand­linger mod mycoplasma.

­ Vi bliver nødt til sammen med land­bruget at se på, hvordan vi kan ændre udviklingen, så antibiotikaforbruget kan falde igen. Kvægdyrlægerne må sammen med landmændene se på forbruget i de enkelte besætninger, så vi sikrer os, at antibiotika kun bruges, når det er nød­vendigt.

Flere landmænd behandler selvDet er vanskeligt at gennemskue, hvor­for det totale antibiotikaforbrug i 2015 nok ender på samme niveau som 2014.

KVÆG

i kvægbesætningerneFortsat højt antibiotikaforbrug

En opgørelse fra VetStat viser, at antibiotikaforbruget i kvægbesætninger ikke har rykket sig fra 2014 til 2015. Forbruget er fortsat højt, og samtidig er der i perioden sket et fald i antallet af køer, der fik en kalv i perioden, hvorfor antibiotikaforbruget reelt må betegnes som værende status quo eller svagt stigende

TEKST SOPHIE CHRISTENSEN / FAGPOLITISK KONSULENT, DDD

FOTO COLOURBOX

1Bemærk, at tallene for 2015 dækker over januar til november 2015 og inkluderer såle­des ikke tallene for december 2015

Man kan ikke afvise, at de mange modul 2­aftaler med adgang til, at landmanden selv behandler syge køer, kan føre til flere behandlinger af tvivlstilfælde i ste­det for, at der tages kontakt til dyrlægen. En udvikling, der målt på tilkald til syge dyr har været stigende i takt med udvik­lingen af den økonomiske krise.

­ Jeg er glad for, at Sektion Kvæg tager håndteringen af medicin alvorligt og netop har iværksat yderligere undersø­gelse af kvægdyrlægernes oplevelse af forholdene i besætningerne. Det er vig­tigt at indgå i en konstruktiv dialog med både landbruget og politikerne om det her, siger Carsten Jensen.

Og Jens Philipsen supplerer: ­ Vi har alle en fælles interesse i, at dyrene er sunde med god dyrevelfærd.

Han understreger, at sektionen fortsat vil arbejde for den bedst mulige model for samarbejdet mellem landbruget og dyrlægerne.

38 DVT 02 2016

DVT 02 2016 39

VETNYT

DETVITÆNKER

PalsHof

Hvert år bliver hver tiende verdensborger syg af den mad, de spiser, og 420.000 dør som følge heraf. Det viser en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som afdækker sygdomsbyrden ved føde­vareoverførte sygdomme på globalt plan.

Viden om den fødevarebårne sygdoms­byrde er vigtig for at sætte mål for folke­sundheden, prioritere ressourcer til kon­trol og forebyggelse, og for at måle syg­dommenes konsekvenser for folkesundhe­den og økonomien.

Statistikker over fødevarebårne syg­domme viser dog kun toppen af isbjerget, fordi kun få mennesker går til lægen, når de bliver syge af noget, de har spist. WHO har igennem det sidste årti med hjælp fra forskere fra hele verden arbejdet på at pro­ducere data, der kan korrigere for under­rapportering og underdiagnosticering og derved finde frem til den reelle sygdoms­byrde – herunder har forskere fra DTU Fødevareinstituttet bidraget med væsent­lige input.

Nyt ansigt i hovedbestyrelsenSuppleant til hovedbe­styrelsen Inge Casper (ikke­kliniker) er trådt ind i DDDs hovedbesty­relse i stedet for Anders Permin, der har valgt at trække sig fra bestyrelsesarbejdet.

Globale tal for sygdomsbyrden fra fødevarer

DødsfaldMogens Voss, Rynkeby, 92 år Erling Asbjørn Andresen, Agerskov, 75 år

Fratrædelse i sekretariatetForhandlingskonsulent Liselotte Wit­tendorff er ved udgangen af januar fra­trådt sin stilling i Fællessekretariatet. Stillingen, der omfatter området for pri­vatansatte, forventes genbesat omkring 1. maj 2016.

PruriTaltDetViTænker: »Fru ChefDermatolog, mange smådyrsklini­kere finder det problematisk at håndtere »den kløende hund eller kat«. Hvorledes griber de typisk denne slags patienter an?«

FCD: »Tjaeh, man kan jo være heldig at aftvinge dyreejeren en fyldestgørende anamnese, eller eventuelt kan man bygge videre på tidligere undersøgelser og behandlinger. Som oftest må man dog starte fra scratch«.

BurgerMeister?De senere år har antallet af lovovertrædelser i fastfood­branchen været kraftigt stigende. Derfor overvejer man nu at oprette en ny ministerpost med dette som resort. Den nye post vil ifølge forlydender få titel af »Just­Eat’s­minister«.

Projektet viser, at hvert tiende menneske på kloden i løbet af et år bliver syg af den mad, de spiser, og heraf mister 420.000 livet. Fødevareoverførte sygdomme ram­mer alle aldre, men specielt børn er udsatte. De nye tal viser, at mere end en tredjedel af dødsfaldene sker blandt børn under fem, selvom denne aldersgruppe udgør mindre end en tiendedel af verdens befolkning.

Rapporten viser også regionale forskelle og afslører, at både forekomsten af fødeva­reoverførte sygdomme og dødelighed som følge deraf er højere i Afrika og Sydøst­asien.

Som en del af et internationalt forsker­team har forskere fra DTU Fødevareinsti­tuttet beregnet antallet af sygdomstilfælde og dødsfald, der er forårsaget af ni bakte­rier, vira og parasitter, som ofte smitter gennem mad og typisk giver diarre.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har også stået i spidsen for et globalt stu­die, der vurderer, hvor stor en andel af disse sygdomme, der kan relateres direkte til indtag af forurenet mad. Resultaterne præsenteres både globalt og regionalt.

Rapporten: Estimates of the global bur­den of foodborne diseases kan downloades fra WHOs website www.who.int

Kilde: vet.dtu.dk

40 DVT 02 2016

NYTFRADTUVETERINÆRINSTITUTTET

Afrikansk Svinepest i Danmark kan blive dyrt– også selv om en eventuel epidemi forventes at have et begrænset omfang

1SIR står for Susceptible­Infectious­Recovered/Removed.

2Epidemiens varighed er beregnet som, tiden fra den første besætning diagnosticeres, til den sid­ste smittede er slået ned. Der vil yderligere gå minimum 40­45 dage til, før sikkerhedszonerne kan løftes, og dernæst yderligere en tid, før Dan­mark igen kan opnå status som fri for ASF.

Siden Afrikansk svinepest (ASF) blev diagnosticeret i Georgien i 2007, har syg­dommen spredt sig nordover til store dele af Østeuropa, herunder i Polen, Estland, Letland og Litauen.

For at kunne tilpasse det danske bered­skab er det vigtigt at have viden om den forventede størrelse og varighed af et even­tuelt udbrud af ASF i Danmark. På DTU Veterinærinstituttet har vi derfor udviklet en simuleringsmodel, der kan forudsige størrelse, varighed og økonomiske omkost­ninger i forbindelse med et udbrud af ASF i Danmark.

ASF er forbundet med høj dødelighed, hvilket simuleringsmæssigt har medført, at det var nødvendigt at udvikle en ny og langt mere sofistikeret model til at simulere spredning af sygdommen inden for besæt­ninger. Denne model, en SIR1­model, er baseret på resultater fra forsøg med den virus­stamme, der florerer i Østeuropa, og modellen opdateres med nye data efterhån­den, som flere eksperimentelle forsøg afsluttes og publiceres. Således skal et nyligt startet ph.d.­projekt på Lindholm bidrage med flere data til modellen.

For at simulere spredning af ASF mel­lem danske besætninger integreres model­len for spredning indenfor besætninger i en større model. Mellem besætninger kan syg­dommen fx spredes via flytninger af dyr, personkontakter mellem besætninger og ved lokalsmitte inden for 2 km.

De foreløbige resultater forudser, at et udbrud af Afrikansk Svinepest i den dan­ske svinepopulation vil have et begrænset omfang med 3 (5­95 %: 1­8) smittede besætninger og en varighed på 28 (5­95 %: 1­81) dage2.

Data fra eksperimentelle forsøg bruges til at opdatere modellen, der simulerer spredning af ASF indenfor en besætning. Denne model er integreret i en større model, der simulerer spredning af ASF mellem besætninger. Formålet med simuleringerne er dels at sætte fokus på, hvor der er mangel på viden, dels at forudsige størrelse, varighed og omkostninger forbundet med et udbrud. Det næste skridt er at se på, om et udbrud kan begrænses ved at ændre kontrolstrategi.

Omkostningerne forbundet med et udbrud forudses dog at blive ca. 2,5 milli­arder kr. (5­95 %: 1,9­3,8).

Det er derfor vigtigt, at der sættes ind for at minimere risikoen for, at smitten kommer ind i danske besætninger. Man skal specielt være opmærksom på, at:• Der ikke gives madaffald til grise• Transportvogne overholder Dansk

Transport­standard• Føre logbog over besøgende og være

opmærksom på, hvornår de sidst har været i kontakt med grise, og om de har været udenlands de seneste 48 timer.

Anette Boklund, seniorrådgiver i sektion for epidemiologi og Tariq Halasa, senior­forsker i sektion for epidemiologi.

Nye værktøjer til karriere- og kompetenceafklaring

Klik ind på www.karrierenavigation.dk

Gratis for medlemmer af DDD

DVT 02 2016 41

KURSER EFTERUDDANNELSE KONFERENCER LÆRING ÅRSMØDER KARRIERE

Læs mere om kurserne og tilmeld på www.ddd.dk under »DDD Kursus«

Scan QR-koden og læs mere om tilmelding, kursuspriser og mulighed for reduceret pris.

FAG-VSPUDDANNELSER

Ny fagveterinærsygeplejerskeuddannelse i rehabilitering

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Universitetshospita­let for Familiedyr, KU SUND og DDD udbyder i samarbejde en ny fagveterinærsygeplejerskeuddannelse i rehabilitering.  Uddannelsen foregår på dansk og starter i efteråret 2016. Efter gennemført uddannelse, praktik og eksamen, kan kursisterne blive godkendt som »Fagveterinærsygeplejerske i rehabilite­ring«. Interesserede kan forhåndstilmelde sig ved at sende en e­mail til kursus@ddd.dk.

Fagveterinærsygeplejerskeuddannelse i anæstesi

Der er åbnet for forhåndstilmelding til fagveterinærsygeplejer­skeuddannelsen i anæstesi, der udbydes i samarbejde mellem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Universitetshospitalet for Familiedyr, KU SUND og Den Danske Dyrlægeforening. Uddannelsesforløbet foregår på dansk, og første modul forven­tes afholdt i august 2016. Efter gennemført uddannelse, praktik og eksamen, kan kursisterne opnå godkendelse som »Fagvete­rinærsygeplejerske i anæstesi«. Forhåndstilmelding sker ved at sende en e­mail til kursus@ddd.dk.

ASSISTENTTRÆF

Undgå ballade – lær at håndtere konflikter i hverdagen

KURSUSFORDYRLÆGERIKØD-OGFØDEVAREKONTROL

Vingstedkursus 2016

One Health aktualitetskursus for dyrlæger, der arbejder med kødkontrol, fødevarekontrol og veterinært tilsyn. Benyt dig af denne unikke mulighed for at blive fagligt ajourført og dele viden og erfaringer med dyrlæger, der arbejder med alle aspekter af One Health inden for fødevareproduktion. Kur­set har fokus på at belyse aktuelle faglige problemstillinger og nyt inden for kontrol med fødevarer og dyrs forhold på tværs af fødevare­ og veterinærområdet. Kursets emner er blandt andet veterinært beredskab og smitsomme syg­domme, fødevarebredskab, dyrevelfærd, aktuelt om zoono­ser, certifikater/TRACES og muligheder og fordele ved distancearbejde.Tid og sted: Lørdag den 5. og søndag den 6. marts 2016 på VINGSTED Hotel og Konferencecenter.Pris: 3.950 kr.+ moms. Prisen omfatter undervisning, kur­susmateriale og kursusforplejning.

PROJEKTLEDELSEFORDYRLÆGER

Projektlederuddannelse

Den Danske Dyrlægeforening samarbejder med Promen­tum, som er en anerkendt udbyder af projektlederuddannel­ser. Dette betyder, at man som medlem af Den Danske Dyr­lægeforening får rabat på deltagelse i Promentums projekt­lederuddannelse. Uddannelsen kører typisk to gange pr. år i hhv. København og Århus. Kurset varer i alt 12 dage + eksamensdag og 1/2 dag til feedback. Ring til Tina Holm på telefon 40 40 06 05, og få oplyst din særpris som med­lem. Næste kursusstart er den 2. marts 2016 i Århus og den 12. september i København. Læs mere om projektlederud­dannelsen på Promentums hjemmeside (http://promentum.dk/kursus/projektlederuddannelse), og husk at angive dit medlemskab af Den Danske Dyrlægeforening, når du til­melder dig. 

ADO inviterer assistenter i klinisk praksis til træf. Fokus er på konflikthåndtering og god kommunikation i løsningen af dagligdagens udfordringer. Kom og hent inspiration, bliv klogere og få sparring til dagligdagens udfor­dringer og hyggeligt samvær med kolleger.Tid og sted: Lørdag den 12. marts 2016 kl. 9.30­ca. 17.00 på Hotel Postgaarden, Oldenborggade 4, 7000 Frederecia.Pris: Deltagelse er gratis, men af hen­syn til forplejningen skal du tilmelde dig.

42 DVT 02 2016

Der er for meget hensynsbetændelse på de danske arbejdspladser! Vi udnytter ikke det potentiale, der er i at tage handsken op, fordi vi er bange for at blive uvenner eller jokke andre over tæerne.

Vores arbejdspladser er fulde af latente konflikter, der ikke bli­ver håndteret. De færreste af os kan lide dem – de er besværlige og ubehagelige. Men de er der – om vi vil det eller ej. Så vi kan lige så godt møde dem åbent – og bruge dem konstruktivt. 

På morgenmødet fortæller Henrik Skovdal, Partner Promen­tum, hvordan du kan håndtere og udnytte de konflikter, som opstår i et ethvert samarbejde, så de danner grundlag for positive dynamikker, der styrker teamsamarbejdet.

Henrik Skovdal er en erfaren og inspirerende underviser. Han har gennem de seneste 15 år arbejdet med bl.a. teamudvikling, samarbejde og konflikthåndtering for firmaer og offentlige orga­nisationer i både Danmark og Norge. Henriks grundlæggende teoretiske udgangspunkter er Hjerneledelse (Neuroleadership) og Emotionel Intelligens. Han er uddannet cand.mag. i samfundsfag med en suppleringsuddannelse i medievidenskab. Han er certifi­ceret i at anvende MBTI, JTI og teamkompasset, Extended DISC, SDI (Strength Deployment Inventory), SL 2 (Situationsbestemt Ledelse) og T­EQ. 

Morgenmøde for ledere:

Have a nice conflictHvor og hvornårMødet afholdes torsdag den 31. marts 2016 kl. 8.30 – 11.00 i DMs lokaler, Vester­bro Torv 1­3, 7. sal, 8000 Aarhus C og torsdag den 14. april 2016 kl. 8.30 – 11.00 i Akademikerhuset, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frede­riksberg. Vi åbner dørene kl. 8.00 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet kl. 8.30.Tilmeld dig via www.ddd.dk under »Tilmelding arrangemen­ter«. Det er gratis for medlemmer af ADO at deltage. Medlem­mer af PDA er velkomne til at deltage mod en egenbetaling på 200 kr. + moms. Arrangementet er forbeholdt medlemmer med ledelsesansvar.Møderækken »Inspiration og værktøjer til dig som er leder« er et samarbejde mellem Bibliotekarforbundet, DM ­ Dansk Magisterforening, Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening (ADO), JA og Forbundet Kommunikation og Sprog.

Møderækken »Inspiration og værktøjer til dig som er leder« er et samarbejde mellem Bibliotekarforbundet, DM - Dansk Magisterforening, Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening (ADO), JA og Forbundet Kommunikation og Sprog.

KURSER

Modtagelse af asylansøgere i Danmark– uforudsigelighed, beredskab og dynamisk projektforståelse

Onsdag den 2. marts kl. 17.00 – 20.00, i Fællessekretariatet på Frederiksberg

Krig og elendighed i verden gjorde, at efteråret 2015 betød, at indrejsen af flygtninge til Danmark pludselig blev mangedob­let på få dage. Denne aften skal vi høre, hvordan man sikrer tag over hovedet, mad, nok personale, tøj og faglig kvalitet til asyl­ansøgerne.

Røde Kors har siden 1984 været operatør på asylområdet. Organisatorisk har der været tale om en harmonika­organisa­tion, som i meget høj grad har skullet tilpasse sig i op­ og ned­adgående retning alt efter hvad ydre omstændigheder skabte behov for.

Med udgangspunkt i de senere års udvikling på flygtninge­området vil projekt­ og udviklingschef Kasper Koch fra Røde Kors’ asylafdelingen fortælle, hvad Røde Kors har gjort, samt hvilke midler og metoder organisationen udvikler og bruger for at styre arbejdet.

Siden 1860’erne har Røde Kors arbejdet for at hjælpe mennesker i katastrofeområder, hvad enten der er tale om krige eller natur­katastrofer.

Røde Kors er verdens største humanitære bevægelse, og organi­sationen er lokalt etableret i næsten alle lande i verden, blandt andet i Danmark.

Den lokale forankring og de mere end 100 millioner medlem­mer betyder, at Røde Kors som regel er en af de første hjælpeorga­nisationer i et katastrofeområde.

Deadline for tilmelding er den 28. februar via DDDs Arrange­mentskalender. Netværket byder på en vand og sandwich.HilsenNetværk for Projektledere

Hos Boehringer Ingelheim arbejder alle medarbejdere mod samme mål - at forbedre livskvaliteten for millioner af mennesker og dyr over hele verden. Ledet af vores vision ‘value through innovation’, engagerer vi os i innovativ forskning, udvikling, fremstilling og markedsføring af medicin med stor terapeutisk værdi for både mennesker og dyr.

Med hovedkvarter i Ingelheim, Tyskland, grundlagt i 1885, er Boehringer Ingelheim den største familieejede medicinalvirksomhed og er rangeret blandt de 20 førende farmaceutiske virksomheder i verden. Nøglen til vores succes er et team på mere end 47.000 medarbejdere i 142 datterselskaber over hele verden. ROPU MIDI er en nyetableret regional enhed, som består af 8 mellemstore europæiske lande; Belgien, Danmark, Finland, Grækenland, Norge, Portugal, Sverige og Holland. MIDI er et multikulturelt og mangfoldigt arbejdsmiljø for mere end 1.600 medarbejdere, som stræber efter at arbejde sammen om at forbedre sundheden for mennesker og dyr i vores region.

Er du til et job med svinedyrlæger?

Boehringer Ingelheim investerer målrettet i udvikling af sin Animal Health organisation. Vor virksomhed, som er et familieejet selskab, er inde i et dynamisk ud-viklingsforløb, der vil indfri vor ambition om at være et foretagende i absolut topklasse på globalt plan.

I Skandinavien har vort Team Svin udviklet sin "egen" forretning særdeles positivt, og der er tillid til og tro på en fortsat god udvikling i dialog med praktiserende svinedyrlæger i alle de fire nordiske lande. Vi er organiserede og arbejder på tværs af grænser i Norden. På stordyrssiden er vi opdelt i henholdsvis Team Svin og Team Kvæg. Vore to produktionsdyrs-teams hører under Production Animals med domicil i firmaets nordiske Animal Health hovedkvarter i Kø-benhavn. Vi søger endnu en kollega til Team SvinVi har kolleger, der hele tiden rykker fremad i vor or-ganisation, og derfor søger vi dig, der kan lide at være i løbende dialog med fagfæller, deltage i og forestå forsøg og projekter, have ansvar for større og mindre arrangementer, og som ikke viger tilbage fra at arbej-de tæt sammen med kolleger fra det øvrige skandi-navien. Vi tilbyder et fremtidsrettet job, hvor du vil få ansvar for det daglige arbejde med informationsvirksomhed m.v. i forhold til dine svinepraktiserende kolleger på – i første omgang – regionalt plan. Der er ikke tale om et ordinært konsulentjob, men omvendt handler

det også for os om fagligt at servicere praksis på den absolut bedst mulige vis under åben og ærlig hensyn-tagen til vore kommercielle interesser. Jobbet vi tilbyderDu vil med udgangspunkt i den danske del af mar-kedet indgå i en nordisk organisation, der består af skandinaviske teams. Du vil blive tilbudt et spænden-de, afvekslende og udviklende arbejdsliv med frem-adrettede muligheder for såvel videreuddannelse som karriere i andre jobfunktioner og lande. Kravene vi stillerDu er dyrlæge med solid viden om/erfaring fra svine-praksis. Du har gode kontakt- og kommunikationsev-ner, og er i det hele taget en åben, energisk og positiv person, som sætter pris på samvær og samarbejde med mennesker. Du har mod på og lyst til et nyt ar-bejdsliv, hvor du kan få ting til at ske, og du har gjort op med dig selv, og truffet valget, at blive en vigtig og værdsat del af vort Team Svin. Det er ingen hindring, hvis du har særlig erfaring med og viden om biologisk forebyggelse, management og rådgivning. Hverken alder eller køn har betydning. Derimod skal du være fleksibel og indstillet på mo-derat rejseaktivitet i og til dels udenfor det nordiske område, idet alle vore interne og flere af vore eksterne møder vil foregå på tværs af grænser i primært Dan-mark, Sverige og Norge

For yderligere oplysninger kontakt:Jørgen Boesen Nordic Business Unit Manager Telefon: 22 72 49 20Mail: joergen.boesen@boehringer- ingelheim.com

Annette Bonde LarsenNordic Group Product ManagerTelefon: 22 72 49 24Mail: annette.larsen@boehringer- ingelheim.com

Send din ansøgning senest 29. februar 2016 via hjemmesiden www.careers.boehringer-ingelheim.comog jobbet kan findes under Denmark

Alle henvendelser og ansøgninger vil blive behandlet med fuld diskretion!

Boehringer Ingelheim Danmark A/SStrødamvej 522100 København Ø

Svineproducenterne og deres sundhedsfaglige udfordringer slipper du ikke, men i dit nye job er din vigtigste kontaktflade kollegerne i praksis.

44 DVT 02 2016

STILLINGER

Smådyrsdyrlæge søges til barselsvikariatHadsund Dyreklinik søger en barselsvikar fra d. 15 marts og ca. et år frem. Stillingen er på fuld tid, og der er ingen vagtforpligti­gelse. En ansøger med erfaring foretrækkes.Klinikken beskæftiger 2 dyrlæger og en veterinærsygeplejerske. Ansøgning sendes til hads.dyrl@mail.dk eller Hadsund Dyrekli­nik, Jernbanegade 48, 9560 Hadsund. For yderligere oplysninger kontakt Susanne Christensen på telefon 40347141.

Dyreklinikken Vestergade I/S, Silkeborg, søger vikarDa en af vore assistenter har valgt at tage tilbage til det sønderjy­ske, søger vi en dyrlæge fra d. 1 marts og frem til 1. oktober 2016.Vi er et team bestående af 6 dyrlæger, 3 sygeplejersker og 1 sekretær.Vi har en velindrettet moderne klinik, der råder over det nyeste inden for laboratoriediagnostik, røntgen, tandrøntgen, alm. scan­ner og terapilaser.Stillingen er deltid 25–30 timer pr. uge, og arbejdet vil fortrinsvis være klinikarbejde, men da vi også har en del heste og kvæg, vil noget af arbejdet også ligge her.Har du lyst til at prøve at bo i det skønne Silkeborg og samtidig være en del af vores team, der heldigvis for det meste har travlt, så send en ansøgning til:Dyreklinikken Vestergade I/S, Vestergade 117, 8600 Silkeborg eller dyreklinikken.vestergade@mail.dk.Har du brug for yderligere oplysninger er du selvfølgelig også velkommen til at ringe på 86 82 92 82, hver dag mellem 8 og 17.

Dyrlæge søges til smådyr og heste i Nordsjælland Helsinge Dyreklinik og Hestehospitalet søger dyrlæge.Klinikken beskæftiger 5 dyrlæger og der er 3­skift vagt.God bolig følger ansættelsen. www.helsingedyreklinik.dkHenv: jb@hestehospital.dk eller tlf. 4042 5094.Fagdyrlæge Birthe Valling Dyrlæge Jens Bakkegaard

Herfølge Dyreklinik søger dyrlæge til barselsvikariat/fast stilling fra 1. marts Stillingen forventes at være på 32 timer ugentlig, uden vagter og udelukkende smådyr.Herfølge Dyreklinik er en nybygget, veludstyret smådyrsklinik, der er ISO­certificeret.Vi beskæftiger 4 dyrlæger, heraf 1 fagdyrlæge, 4 veterinærsyge­plejersker og 1 elev.Ansøgning på mail  info@herfolge­dyreklinik.dk.Herfølge Dyreklinik, Vordingborgvej 78 A, 4681 Herfølge.Tlf. 5628 3010.

søger dyrlæge til barselsvikariat

Vi søger en bredtfavnende hestedyrlæge, som også kan basisydelser mht. smådyr og kvæg,

til et barselsvikariat.Vikariatet begynder efter aftale omkring

marts/ april

Stillingens indholdDer tilbydes et vikariat med opgaver både inden for

klinikarbejde og udekørende praksis, samt vagt. Ca. 90 % af opgaverne er indenfor hesteområdet.

Lyder det spændendeSe hele stillingsopslaget på vores hjemmeside:

http://www.hesteklinik.dk/jobopslagFor yderligere information; kontakt Bjarne Rode

40289033 eller Berner Olsen 29479033

Send ansøgning til hb@hesteklinik.dkKasernens Hesteklinik,

Kommandantvej 32,4700 Næstved

søger dyrlæge til barselsvikariat

Vi søger en bredtfavnende hestedyrlæge, som også kan basisydelser mht. smådyr og kvæg,

til et barselsvikariat.

Vikariatet begynder efter aftale omkring marts/ april

Stillingens indhold

Der tilbydes et vikariat med opgaver både inden for klinikarbejde og udekørende praksis, samt

vagt. Ca. 90 % af opgaverne er indenfor hesteområdet.

Lyder det spændende

Se hele stillingsopslaget på vores hjemmeside:

http://www.hesteklinik.dk/jobopslag

For yderligere information; kontakt Bjarne Rode

40289033 eller Berner Olsen 29479033

Send ansøgning til hb@hesteklinik.dk

Kasernens Hesteklinik, Kommandantvej 32,4700 Næstved

Dyrlæge med interesse for kvæg søges til sønderjysk kvægpraksisVi mangler snarest en ny medarbejder på Tinglev Dyrehospital. Vi er et team på 10 dyrlæger, hvoraf de 8 hovedsageligt arbejder med kvæg, mens de resterende 2 betjener vores 2 smådyrsklinik­ker. Hovedparten af det daglige arbejde for den nye assistent vil især være akutarbejde og sundhedsrådgivning i kvægpraksis, men lidt arbejde med smådyr og heste må påregnes. Vi kører 8­skiftet vagt med bagvagt, men passer kun vagt i eget distrikt. Vi lægger stor vægt på god kollegial tone og fagligt samarbejde og ser gerne, at vores medarbejdere brænder for arbejdet i kvæg­praksis og er motiverede for at opnå ny viden. For at fremme dette er vi medejere i organisationen Dyrlæger og Ko, hvorigen­nem vi udveksler erfaring og viden med kollegaer i kvægpraksis i hele Danmark. For yderligere information: kontakt Ny Lage på 30552262Ansøgning sendes til Marianne Ringkøbing Schmidt cypervet@gmail.com eller til Ny Lage nylage@live.dk Tinglev Dyrehospital, Håndværkersvinget 20, 6360 Tinglev, 74644052

DVT 02 2016 45

STILLINGER/FAGLIGE

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

Heska® Allercept® testpræcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige.

NB!! KUN 1 Ml SerUM

Svar med tolkning af resultat og individuelvejledning vedrørende terapi under danske forhold.

Hund og Kat:• Screening panel (indendørs, græspollen,

ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener)• Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener)• Pollen-Indendørs panel

(24 allergener)• Malassezia specifik Ige test

Hest:• Screening panel (husstøvmider,

lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2)

• Hestepanel (24 allergener)• Helårspanel til hest (12 allergener)• Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener)• Insektpanel (6 allergener)

prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat · løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz ·

Dermatologisk rådgivning for kollegaer

Vet-Allergy

Guldborgsund Dyrehospital søger smådyrsdyrlæge til vikariatVi søger en dyrlæge til et vikariat på omkring 6 måneder med mulighed for forlængelse. Du skal kunne arbejde selvstændigt på et højt fagligt niveau inden for mindre husdyr. Vi råder over nye og moderne faciliteter og sørger for hele tiden at holde os opdate­ret.Vikariatet er med start d. 01.06.16.For mere info kontakt Sofie Munk Hansen på 2215 1163. Ansøg­ning sendes til Guldborgsund Dyrehospital, Havnepladsen 4, 4800 Nykøbing F. Tlf: 5443 5443Læs mere om os på vores hjemmeside: www.dindyrlæge.dk

Dyrlæger godkendte af Den Danske Dyrlægeforening og ECVO (European College of Veterinary Ophthal-mologists) til at diagnosticere arvelige øjenlidelser hos hunde og katte

Henrik Bartholin, Rudersdal Dyreklinik tlf. 45 41 00 71Pernille Engraff, AniCura Københavns Dyrehospital tlf. 36 17 57 11Gunnar Gram, Dyrlægeteamet Sydvet tlf. 74 25 25 25Tommy Hardon, Haslev Dyreklinik tlf. 56 31 10 62Susanne Kaarsholm, Ringe Dyrehospital tlf. 62 62 17 60Nerry Kamstrup, Husum Dyreklinik tlf. 38 28 77 12 Jens Kai Knudsen, Evidensia Næstved Dyrehospital tlf. 55 45 00 18Thomas O. Larsen, Dyrehospitalet CitySyd tlf. 98 11 74 00Jens Møller, Charlottenlund Dyrehospital I/S tlf. 39 64 37 07Claus Nicolet, Farum Dyreklinik tlf. 44 95 03 88Claus Bundgaard Nielsen, AniCura Aarhus Dyrehospital tlf. 86 28 27 88Ib Engelhard Nielsen, Værløse Dyreklinik tlf. 44 48 27 12Flemming Obling, Kappelev Landevej 11, 2670 Greve tlf. 40 14 17 61Pia Bjerre Pedersen, Dyrenes læge og øjenklinik, Rødkærsbro tlf. 27 60 60 69Jens Erik Sønderup, Hunderupvej i Odense tlf. 66 12 03 23Anne Svane Sørensen, Dyrehospitalet MidtVest, Herning tlf. 70 22 56 22

www.dsvo.dk

Øjenlidelser hos hunde og katte

Barselsvikar søges til Falke DyreklinikFalke dyreklinik i Næstved søger en barselsvikar fra 1.5 2016 – 1.2.2017. (35 til 37 timer/uge). Vi er en travl smådyrsklinik med alt moderne udstyr, og vi er 2 dyrlæger, 3 vsp’er og en vsp elev.Stillingen er vagtfri.En dyrlæge med erfaring vil være at foretrække, da vedkom­mende skal kunne arbejde alene og selvstændigt i forbindelse med sommerferien.Henvendelse til Susanne på mail info@falkedyreklinik.dk senest den 1. marts 2016. Falke Dyreklinik, ved Susanne Schantz Laursen, Erantisvej 53 4700 Næstved 55738586

Dyrlægerne Himmerland Kvæg søger dedikeret kvægdyrlægemed erfaring fra d. 1. april 2016 Du har nogle års erfaring med akutarbejde og rådgivning i mal­kekvægbesætninger. Du har lyst til at være en del af et team på 15 dyrlæger og 6 teknisk­administrative medarbejdere i det kvæg­rige Himmerland. Dyrlægerne Himmerland Kvæg er etableret i 2009 som en ren produktionsdyrspraksis. Vi beskæftiger os primært med rådgiv­ning og akutarbejde i malkekvægbesætninger. Desuden tilbyder vi rådgivning i slagtekalve­ og ammekobesætninger, i fårebesæt­ninger, på minkfarme og i svinebesætninger. Praksis er medlem af Dyrlæger og Ko. Skriv eller ring til adm. direktør Anders Bundgaard Voss for at høre mere om stillingen. Ansøgning fremsendes pr. mail. Ansøg­ningsfrist 15. februar 2016. Kontakt oplysninger: 30 38 92 06 eller anvo@kvaeghim.dk

46 DVT 02 2016

DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING

Peter Bangs Vej 30, 2000 FrederiksbergTelefon 38 71 08 88 E-mail ddd@ddd.dk, www.ddd.dk

Sekretariatets åbningstider Mandag-torsdag: Kl. 8.30-16.00. Fredag: Kl. 8.30-15.00

SekretariatetDirektør Børge Jørgensen

Medlemsadministration, Økonomi og ItAfdelingsleder Ulrich Koch Mortensen

Løn og regnskabBogholder Søs Rebstorf HolmlundHunderegister Kontorfuldmægtig Anne-Marie Berggren

Katteregister Kontorassistent Lotte DalgaardMedlemsregister og kontingentKontorfuldmægtig Alice GottschalckPuljesalgKontorassistent Susanne VilbrandItKommunikationskonsulent Laurs Møller,it-konsulent Erik Andersen

Medlemsbetjening - Forhandling & ArbejdsmarkedAfdelingschef Keld Olsen

Hovedbestyrelse Chefsekretær Cecilie PrammingStatsansatte og undervisningForhandlingskonsulent Lone Rente Hansen, forhandlingskonsulent Jane Marianne Ravn, kontorfuldmægtig Pernille Mørch Christensen

KommunerForhandlingskonsulent Rune LethAssistenter i praksis og øvrige privatansatte Kontorfuldmægtig Solveig HansenLiberalt erhverv Forhandlingskonsulent Anne Jakobsen,kontorfuldmægtig Anette V. PedersenProfessionsforhold Fagpolitisk konsulent Ida Tingman Møller, fagpolitisk konsulent Sophie Christensen, kontorfuldmægtig Annette Overgaard

Medlemsaktiviteter og KommunikationDirektør, kommunikations- oguddannelseschef Børge Jørgensen

Presse Kommunikationskonsulent Susanne KragholmDansk Veterinærtidsskrift og hjemmeside Redaktør Pia Rindom, redaktions-sekretær Katja AmbechDDD Kursus Chefkonsulent Gert Aagaard van HauenKursussekretær Anita ChristensenKompetenceudviklingKarriere- og kompetencekonsulent Hanne Jensen

FAGLIGEANNONCER

AniCura Aarhus Dyrehospital A/SHasselager Centervej 12, 8260 Viby J.Tlf. 86 28 27 88. Fax 86 28 80 80E­mail: henvisning@aarhusdyrehospital.dk Henvisningshospital: CT, MR, ryg­ og knogle kirurgi, neurologi, øre­næse­hals, øjensygdomme, onkologi, hudsygdomme, endoskopiSpecialdyrlæge Claus Bundgaard NielsenDyrlæge Nanna EnemarkDyrlæge Lars LangerhuusSpecialdyrlæge, Cert.Onc. Steen EngermannDyrlæge, ph.d. Rikke FastDyrlæge Rune PetersenDyrlæge Lasse Hørlyckwww.aarhusdyrehospital.dkwww.oejendyrlaegen.dk

Dyrehospitalerog-klinikkerDiverse

Salgafpraksis

BilleddiagnostikKlinisk, billeddiagnostisk vurdering af røntgen­ CT­ og MR­optagelser udføres. »Jens Arnbjerg, specialdyrlæge, Europæisk specialist (DipECVDI)Tlf. 43 96 71 26, jarn@image.dk ­ www.nordicvetimaging.dk

Fuglepatologi og –diagnostik Fjerkræklinikken v. dyrlæge Susanne Kabell Korsebjergvej 10, 5491 Blommenslyst Tlf. 2282 8004, sk@poultryvet.dk

ExoticsSpec. fugle, kaniner, krybdyr.Dyrlæge Bjarne Ø. RasmussenHårlev Dyreklinik, 56 28 61 68

Progesteronbestemmelse udføres på hundeserumFrysning og opbevaring af hundespermaVÆRLØSE DYREKLINIKKr. Værløsevej 263500 Værløse, tlf. 44 48 27 12

RøntgenbillederBedømmesP. G. Rasmussen, Bastholmen 413520 Farum, 44 95 00 89

Find en dyrlæge, der tilbyder adfærdsbehandling på

www.dskve.dkFynsk 1-mands smådyrsklinik sælges30 år gammel smådyrsklinik med poten­tiale beliggende i stor fynsk provinsby med uddannelsesinstitutioner, gode indkøbsmu­ligheder og mange kulturtilbud sælges.Henvendelse til billetmærke 138 til enten dvt@ddd.dk eller Den Danske Dyrlægefor­ening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiks­berg.

Dyreklinik i Århus sælgesHenvendelse til Billetmærke 137 til enten dvt@ddd.dk eller til Den Danske Dyrlæge­forening,Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg.

Skovshoved DyreklinikHenvisningsklinik

Ortopædi, Artroskopi, Hofteproteser, RyglidelserKirurgisk rådgivning

Teglgårdsvej 1, 2920 CharlottenlundTlf. 39 64 64 62 Fax 39 64 64 61

E-mail: skovdyr@tdcadsl.dk

Claus Sloth, Pia Andersen

FAGLIGEANNONCER

- Ekspertise og omsorg

Aalborg Dyrehospital · Fredrikstadvej 10 · 9200 Aalborg SV Tlf. 98 18 19 11 · www.aalborgdyrehospital.dk

Henvisninger til kirurgisk og medicinsk problemløsning modtages fra kolleger.

Dyrlægerne Mette Rønn-Landbo · Berit Aakjær Sørensen Mia Huus

Michael Butler · Veterinærsygeplejerske Elaine Derry

•

LASERKIRURGIHenvisninger til laserkirurgi modtages fra kolleger.

Der tilbydes 6 års erfaring med laserkirurgi, som er meget velegnet til enhver form for bløddelskirurgi og

specielt velegnet til operation for brachycephalt syndrom.

Steen EngermannSpecialdyrlæge, Cert.Onc. AniCura Aarhus Dyrehospital A/S - engermann@aarhusdyrehospital.dk – tlf. 86 28 27 88

Helle Johansen Bygholm Dyrehospital - post@bygholm-dyr.dk – tlf. 75 61 14 44

Annemarie T. KristensenHospital for mindre husdyr, Københavns Universitet - atk@sund.ku.dk

Peter Maasbøl SkovSpecialdyrlæge, Cert.Onc.AniCura Odense Dyrehospital - pms@odh.dk - tlf. 66 16 02 80

Anne Sørensen Fasanvejens Dyreklinik - fasanne@fasanne.dk – tlf. 36 16 27 00

Berit Aakjær SørensenAalborg Dyrehospital - berit@aalborgdyrehospital.dk – tlf. 98 18 19 11

OnkologiNedenstående certificerede onkologer modtager henvisning af onkologiske patienter til udredning og behandling, herunder kirurgi og kemoterapi

Spar penge...... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

Melddig ind på

fbf.nu

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

6%BONUSVores

medlemmer fi k i 2015

kr. 196 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,9%BONUS

TM Terapeutiske indikationer Reduktion af pyreksi ved luftvejsinfektion og akut mastitis hos kvæg.

Dosering Til én applikation. Anbefalet dosis er 3,33 mg/kg kropsvægt (1ml/15 kg). Gives pour-on.

Tilbageholdelsestid Slagtning: 7 dage. Mælk: 36 timer.

FOKUS PÅ VELFÆRD MED

Finadyne Transdermal Vet.: Pour-on, opløsning, til kvæg. Aktivt stof: Flunixin 50 mg/ml, sv.t. flunixinmeglumin 83 mg/ml. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Intervet International BV, Boxmeer, Holland. Dansk repræsentant: Intervet Danmark A/S, Ballerup. Terapeutiske indikationer: Til reduktion af pyreksi i forbindelse med luftvejsinfektion hos kvæg. Til reduktion af pyreksi i forbindelse med akut mastitis. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til dyr, der lider af kardiel, hepatisk eller renal insufficiens, eller hvor der er tegn på gastrointestinal ulceration eller blødning. Må ikke anvendes hos svært dehydrerede, hypovolæmiske dyr, da der er en potentiel risiko for øget renal toksicitet. Må ikke anvendes til kvier/køer inden for 48 timer før forventet kælvning. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler: Må kun anvendes på tør hud. Mulighed for befugtning skal forhindres i mindst 6 timer efter applikation. I tilfælde af bakterielle infektioner bør samtidig antibiotikabehandling overvejes. Særlige forsigtighedsregler for dyret: Det er kendt, at NSAID-præparater har tokolytisk virkning og kan forsinke kælvning ved at hæmme de prostaglandiner, der er vigtige for igangsættelse af kælvning. Anvendelse i den tidlige del af postpartum-perioden kan forhale involution af uterus og løsning af fosterhinder, hvilket kan resultere i tilbageholdt efterbyrd. Der er ikke udført sikkerhedsstudier på tyre, som er bestemt til avl. Laboratorieundersøgelser med rotter har vist tegn på reproduktionstoksicitet. Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af risk-benefit-forholdet. Anvendelse til ikke-drøvtyggende og gamle dyr kan være forbundet med øget risiko. Hvis en sådan anvendelse ikke kan undgås, kan det være nødvendigt at reducere dosis og give omhyggelig klinisk pleje. Må kun anvendes på ubeskadiget hud. Særlige forsigtighedsregler for personer, der administrerer lægemidlet: Ved håndtering bør der anvendes handsker, som kan modstå gennemtrængning, beskyttelsestøj og godkendte sikkerhedsbriller. Indtagelse eller hudkontakt kan være skadeligt. Spis, drik og ryg ikke under håndtering. Undgå, at børn får adgang til lægemidlet eller behandlede dyr. Vask hænder efter brug. I tilfælde af utilsigtet indtagelse eller kontakt med munden skylles munden straks med rigelige mængder vand og læge kontaktes. NSAID-præparater kan forårsage overfølsomhed. Personer med kendt overfølsomhed over for NSAID-præparater bør undgå kontakt med dette lægemiddel. Lægemidlet har vist sig at kunne forårsage alvorlig og irreversibel øjenskade. Undgå kontakt med øjnene, herunder berøring af øjnene med hænderne. I tilfælde af kontakt med øjnene skylles øjnene straks med rigelige mængder rent vand og læge kontaktes. Lægemidlet har vist sig at kunne forårsage let hudirritation. Undgå kontakt med huden. I tilfælde af kontakt med huden vaskes grundigt med sæbe og vand. Undgå kontakt med det behandlede område (for at fordele lægemidlet) uden beskyttelseshandsker i mindst 3 dage, eller indtil det behandlede område er tørt (> 3 dage). Bivirkninger: Forbigående hævelse, erytem, pityriasis capitis, slidt/skørt pelslag, udtynding af pelsen, alopeci eller hudfortykkelse er almindeligt rapporterede reaktioner på applikationsstedet. Der er normalt ikke behov for specifik behandling. Nogle dyr kan vise midlertidige tegn på irritation, agitation eller ubehag efter applikation. I meget sjældne tilfælde kan der opstå anafylaktiske reaktioner, som kan være alvorlige, og som bør behandles symptomatisk. Drægtighed eller diegivning: Kan anvendes under drægtighed og laktation, undtagen inden for 48 timer før forventet kælvning. På grund af en øget risiko for tilbageholdt efterbyrd må lægemidlet kun administreres inden for de første 36 timer i postpartum-perioden i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af risk–benefit-forholdet, og behandlede dyr bør overvåges for tegn på tilbageholdt efterbyrd. Interaktion: Der må ikke anvendes andre NSAID-præparater 24 timer før og efter behandling med dette lægemiddel. Nogle NSAID-præparater kan være meget stærkt bundet til plasmaproteiner og konkurrere med andre stærkt bundne lægemidler, hvilket kan forårsage toksiske virkninger. Samtidig administration af potentielt nefrotoksiske lægemidler bør undgås. Dosering og indgivelsesmåde: Pour-on anvendelse. Til én applikation. Anbefalet dosis er 3,33 mg flunixin/kg kropsvægt, som fordeles på midterlinjen af dyrets ryg fra skulderkammen til haleroden. Overdosering: Lokale, dermale inflammatoriske reaktioner og nekrose er blevet rapporteret ved 5 mg/kg. Erosioner og ulcerationer i løben blev observeret hos dyr, som fik doser, der var 3 gange højere end den anbefalede dosis. Okkult blod i fæces blev observeret hos nogle dyr, som fik doser, der var 5 gange højere end den anbefalede dosis. Nødprocedurer er ikke nødvendige. Tilbageholdelsestid: Slagtning: 7 dage. Mælk: 36 timer. På grund af risiko for krydskontaminering bør behandlede dyr holdes adskilt fra ikke-behandlede dyr i hele tilbageholdelsestiden. Manglende overholdelse af denne anbefaling kan medføre restkoncentrationer i ikke-behandlede dyr. Udlevering: BP. Pakninger pr. janaur 2016: 1 x 250 ml flaske, 1 x 1.000 ml flaske.Produktresumeet er ikke gengivet i sin helhed, men kan gratis bestilles hos MSD Animal Health eller hentes på www.produktresume.dk

LET AT DOSERE LET AT ADMINISTRERE NÅLEFRI ADMINISTRATION