Personale i tal - 2016

2 3

Personale i tal, Region Nordjylland 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Datakilder 3Opgørelsesmetoder 3

1 . Ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41.1a Antal ansatte omregnet til fuldtidsstillinger 41.1b Antal ansatte fordelt på virksomheder 51.2 Beskæftigelsesudvikling på offentlige sygehuse 51.3a Læger pr. 1000 indbyggere 61.3b Produktion pr. læge 71.4 Plejepersonale fordelt på faggrupper 81.5 Elever 91.6a Fuldtidsansatte i Region Nordjylland 101.6b Fuldtidsansatte fordelt på faggrupper 111.6c Fuldtidsansatte fordelt på alder 121.7 Faggrupper fordelt på køn 131.8 Faggrupper fordelt på alder 14

2 . Mangfoldighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152.1 Ansatte på særlige vilkår 152.2 Ansatte i seniorordning 15

3 . Arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163.1 Sygefravær, Region Nordjylland 163.2 Sygefravær fordelt på virksomheder 173.3 Arbejdsskader 183.4a Tilfredshed med arbejdet som helhed 193.4b Tilfredshed med arbejdsmiljøet 20

4 . Arbejdstilrettelæggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214.1a Bruttoløn i regionerne 214.1b Bruttoløn fordelt på udvalgte faggrupper 224.2a Overarbejde i regionerne 234.2b Overarbejde fordelt på udvalgte faggrupper 244.3 Forbrug af eksterne vikarer på hospitaler 254.4a Fremmøde på en gennemsnitlig normaldag 264.4b Overarbejde for sygeplejersker/radiografer på et normaldøgn 27

5 . Ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285.1 Antal ledere 285.2 Ledere fordelt på alder og køn 285.3 Ledere fordelt på ledelsesniveau og køn 29

Definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

2

Indhold

3

Personale i tal, Region Nordjylland 2016

Datakilder Tabeller og grafer bygger på data hentet fra regionens lønsystem (SD-løn), hos Kommu-

nernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), Danmarks Statistik og hos Sundhedsdata-

styrelsen (eSundhed). Da systemerne anvender forskellige opgørelsesmetoder, kan der i

enkelte tilfælde være mindre afvigelser de enkelte tabeller imellem.

Opgørelsesmetoder

I opgørelserne af antal ansatte i Region Nordjylland opererer Personale i tal med to opgø-

relsesmetoder:

1) ”ansatte omregnet til fuldtidsstillinger”; hvor en person tæller som sin ansættel-

sesbrøk. Ofte også benævnt som ”årsværk”.

2) ”ansatte”; ansatte set over årets 12 måneder. Der tages ikke hensyn til om den

ansatte er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget, men alene hvor stor en del af året ved-

kommende har været ansat. En person, som har været ansat i 3 måneder, svarer til

0,25 ansat på årsniveau. Ansættelsesbrøken ses der således ikke på, men i stedet på

antal ”hoveder”.

Nogle af opgørelserne er udarbejdet således, at de er fordelt på regionens enkelte virk-

somheder samt for regionen som helhed. Andre er fordelt på faggrupper med udgangs-

punkt i regionen som helhed.

Opdelingen af faggrupper er som udgangspunkt baseret på de overenskomstmæssige fag-

grupperinger. Dog er eksempelvis faggrupper med få ansatte samlet i kategorien ”Øvrige”

jævnfør definitionsafsnittet.

Ansatte på barsel med løn, ansatte i fleksjob, løntilskud og lignende tæller med under den

faggruppe, som den ansatte tilhører.

I en organisation som Region Nordjylland sker der jævnligt større og mindre organisatori-

ske forandringer. Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors fusionerede ultimo 2015 til det

nuværende Regionshospital Nordjylland.

Det er ikke hensigtsmæssigt at sammenligne opgørelserne i ”Personale i tal – 2016” med

de tilsvarende publikationer fra tidligere år. Grundet organisatoriske forandringer, ændrin-

ger i faggruppernes sammensætning, ændrede opgørelsesmetoder, definitioner etc. kan

der være forskydninger i tallene fra publikation til publikation. I ”Personale i tal – 2016”

er der taget højde for eventuelle ændringer. Alle opgørelser - og dermed også historiske tal

– er opgjort på samme måde.

4 5

1.1a Antal ansatte omregnet til fuldtidsstillinger - fordelt på faggrupper

Personalekategori 2014 2015 2016 "Ændring 2014 - 2016"

Akademikere eksklusiv læger 599 605 629 4,9%

- heraf administrativt arbejdende akademikere 367 367 371 1,1%

- heraf klinisk arbejdende akademikere 232 238 258 11,1%

Bioanalytikere og laboratoriepersonale 474 462 466 -1,8%

Ergo- og fysioterapeuter 331 339 343 3,7%

Jordemødre 123 133 140 13,9%

Kontorpersonale m .v . 508 490 470 -7,5%

Ledere 635 614 577 -9,1%

Lægesekretærer 860 854 841 -2,2%

Overlæger mv . 470 486 508 8,2%

Pædagoger, lærere og omsorgspersoale 720 731 736 2,2%

Servicepersonale 1.549 1.517 1.461 -5,7%

Sygeplejersker 3.591 3.533 3.509 -2,3%

Radiografer 149 151 155 3,9%

Social- og sundhedsassistenter m .fl . 1.003 945 891 -11,2%

Yngre læger 870 870 918 5,5%

- heraf afdelingslæger 191 201 208 8,7%

- heraf 1 . reservelæger og andre reservelæger 590 568 594 0,6%

- heraf praksisreservelæger 89 101 117 31,0%

Øvrige 240 257 260 8,3%

Elever 505 478 442 -12,6%

I alt 2016 12.346 -2,2%

I alt 2015 12.467

I alt 2014 12.628

1 . Ansatte

Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal 2016 - 1.1 Ansatte i fuldtidsstillinger.

1 .1a Antal ansatte omregnet til fuldtidsstillinger Antallet af fuldtidsansatte i Region Nordjylland har været faldende i perioden

2014-2016. Faldet har været jævnt fordelt i perioden. Inden for de enkelte fag-

grupper er der dog forholdsvis store variationer. Faldet kan begrundes i en ræk-

ke forskellige faktorer, men særligt den strukturelle tilpasning af sygehusmatrik-

ler og nedlæggelsen af stationære plejekrævende senge har spillet en afgørende

rolle for faldet i personalereduktionen.

Som det fremgår af tabellen har der været tale om væsentlig vækst i enkelte fag-

grupper (jordemødre, overlæger og praksisreservelæger), mens andre faggrup-

per oplever et fald.

Der er generelt lykkes at rekruttere flere praksisreservelæger i almen praksis og

speciallæger (afdelingslæger og overlæger). På lægeområdet er der samlet sket

en stigning i antallet af læger. Dette skal ses i sammenhæng med flere års kamp

mod lægemangel i Region Nordjylland, hvorfor stigningen skal ses som en posi-

tiv udvikling, som er blevet efterspurgt gennem en årrække. Stigningen i antallet

af praksisreservelæger skyldes en øget dimensionering af uddannelsesstillinger i

almen medicin i de seneste år. Dette med henblik på at uddanne flere special-

læger i almen medicin, og dermed forbedre muligheden for at få flere praktise-

rende læger i Nordjylland.

Den procentvise stigning for jordemødre skyldes især omlægning/omorganise-

ring af arbejdet på fødegangen i Thisted. Omlægningen har bl.a. bevirket kon-

vertering af social- og sundhedsassistentstillinger til jordemoderstillinger med

tilhørende opgaveflytning. I tabel 1.4. Plejepersonale fordelt på faggrupper ud-

dybes udviklingen indenfor plejegruppen.

5

1.2 Beskæftigelsesudvikling på offentlige sygehuse - Indekseret

1.1b Antal ansatte fordelt på virksomheder - Antal ansatte opgjort i fuldtidsstillinger

94 %

96 %

98 %

108 %

106 %

102 %

104 %

100 %

4. kv.

3. kv.

2. kv.

1. kv.

4. kv.

3. kv.

2. kv.

1. kv.

4. kv.

3. kv.

2. kv.

1. kv.

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Region Nordjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

2014 2015 2016

1 .1b Antal ansatte fordelt på virksomhederTabellen viser at regionens tre hospitalsenheder har haft et

mindre fald i antal ansatte opgjort i antal fuldtidsstillinger,

og at de øvrige ansættelsesområder har oplevet en beske-

den stigning. Stigningen på Fællesområdet kan primært

tilskrives samling af medarbejdere udefra (hospitalsenhe-

derne) i forbindelse med øget centralisering af opgaver og

funktioner. Der er i den forbindelse etableret nye organi-

satoriske enheder i form af forbedringsorganisationen og

Business Intelligens (BI-enheden).

1 .2 Beskæftigelsesudviklingen på offentlige syge-huseHvert kvartal offentliggør Sundhedsstyrelsen tal for be-

skæftigelsen på de offentlige sygehuse i Danmark.

Sygehusene i Region Nordjylland har over de seneste tre

år haft en nedadgående beskæftigelse. Målt på 4. kvartal

i årene har Region Nordjylland svinget mellem indeks 101

(2013) og 97 (2016). Selv om den nordjyske beskæftigel-

sesudvikling gennemgående er faldet mere end de øvrige

regioner, så følger Region Nordjylland samme tendens som

i de øvrige regioner.

Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal 2016 - 1.1 Ansatte i fuldtidsstillinger

Kilde: SundhedsdatastyrelsenIndeks 100 = 1. kvartal 2013

Virksomhed 2014 2015 2016 „Ændring 2014 - 2016”

Aalborg Universitetshospital 6.204 6.048 5.892 -5,0%

Regionshospital Nordjylland 2.447 2.411 2.396 -2,1%

Psykiatrien 1.121 1.120 1.117 -0,4%

Specialsektoren 1.406 1.427 1.441 2,5%

Sygehusapoteket 160 161 162 0,9%

Fællesområdet 799 803 812 1,7%

Øvrige 492 496 526 6,9%

Total 12.628 12.467 12.346 -2,2%

6 7

0

1

2

3

4

5

6

Overlæger/Speciallæger

Øvrige læger

1,1 1,4 1,4 1,7 1,2

1,31,3 1,1

1,6

1,1

Nor

djyl

land

Mid

tjylla

nd

Sydd

anm

ark

Hov

edst

aden

Sjæ

lland

1 .3a Læger pr . 1 .000 indbyggereAndelen af læger pr. 1.000 indbyggere i Region Nordjylland

er fortsat mindre end de øvrige regioner, med undtagelse af

Region Sjælland. Til gengæld har antallet af læger pr. 1.000

indbyggere i Region Nordjylland været stigende i perioden

2014-2016. Der er i de seneste år sket en stigning i antal

hospitalsansatte læger. Fortsætter denne udvikling vil for-

skellen i antal læger pr. 1.000 indbyggere i forhold til de

øvrige regioner mindskes over tid.

1.3a Læger pr. 1000 indbyggere - Region Nordjylland 2014 - 2016

- alle regioner 2016

Kilde: KRL. Antal læger opgjort pr. december. Danmarks Statistik. Befolkningstal, tabel FOLK1a. Opgjort 4. kvartal 2016.

0

1

2

3

4

5

6

2014 2015 2016

Overlæger/Speciallæger

Øvrige læger

1,2 1,3 1,3

1,0 1,0 1,1

7

1.3b Produktion pr. læge - opgjort i 1000 - DRG-kroner

1 .3b Produktion pr . læge i regionerneSundhedsdatastyrelsen opgør årligt produktionstal (de

såkaldte DRG-tal) for de danske hospitalers produktion.

Tallene benyttes som indikator for ”omsætningen” i det

danske hospitalsvæsen. Tabel 1.3.b skitserer produktionen

i forhold til antallet af læger. Af tabellen fremgår, at Region

Nordjylland omtrent ligger på niveau med den gennemsnit-

lige værdi på landsplan. Regionen får altså, ved denne op-

gørelsesmetode, stort set samme værdi ud af den enkelte

læge, som alle regioner under ét.1.00

0 D

RG-k

rone

r pr.

læge

Hele landet Region Nordjylland

4093 4213

Kilde: KRL: Antal læger opgjort pr. decemberSundhedsdatastyrelsen: DRG-kroner

8 9

0

20

40

60

80

100

2014 2015 2016

Sygeplejersker

SOSU

80,7% 81,3% 81,4%

20,3% 18,7% 18,6%

0

20

40

60

80

100

2014 2015 2016

Sygeplejersker

SOSU

78,8% 79,4% 80,4%

21,2% 20,6% 19,6%

1.4 Plejepersonale fordelt på faggrupper - Region Nordjylland

- alle regioner

1 .4 Plejepersonale fordelt på faggrupperFordelingen mellem sygeplejersker og SOSU-personale vi-

ser, at der over de seneste år er sket en støt stigende for-

skydning. Sygeplejerskegruppen fylder forholdsvis mere i

2016 end tidligere blandt plejepersonalet – både i Region

Nordjylland og på landsplan. Der er altså tale om en lands-

dækkende udvikling.

Det fremgår af tallene, at reduktionen af SOSU-personalet

i Region Nordjylland falder med samme procentandel som

landsgennemsnittet fra 2014 til 2015, mens faldet i 2016

er større i Region Nordjylland end faldet i landsgennem-

snittet. Forskellen på andelen af plejepersonale i 2016 i

Region Nordjylland er derfor faldet i forhold til landsgen-

nemsnittet i perioden 2014- 2015.

Sammenholdt med landsgennemsnittet fastholder Region

Nordjylland imidlertid fortsat en relativ større andel af SO-

SU-personale, som i 2016 udgjorde 19,6 % af plejegrup-

pen, mens de på landsplan ”nøjes med” at udgøre 18,6 %.

Kilde: KRLOpgjort december 2016.

9

1.5 Elever - elever på erhvervsrettede uddannelser omregnet til fuldtidsstillinger

Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal 2016 - 1.1 Ansatte i fuldtidsstillinger.

1 .5 EleverHvert år stilles der mere end 4000 praktikforløb til rådig-

hed for elever og studerende på regionens arbejdspladser.

Det svarer til godt 900 årsværk. En stor del heraf er elever

fra de erhvervsrettede uddannelser.

Eleverne indgår i et ansættelsesforhold, mens studerende

modtager SU. Derfor er det kun eleverne, som indgår i

„Personale i tal”.

Fra 2014 til 2016 er antallet af elever samlet faldet med

godt 12 % procent. Faldet skyldes hovedsageligt et stort

fald i antallet af social- og sundhedsassistentelever (et

fald på godt 8 %) samt serviceassistentelever (et fald på

godt 55 %). Nedgangen i social- og sundhedsassistentele-

ver skal ses i lyset af erhvervsuddannelsesreformen og den

uddannelsesordning, der trådte i kraft på området i efter-

året 2015, og som har medført skærpede uddannelseskrav.

Dette har øjensynligt bevirket et større frafald blandt so-

cial- og sundhedsassistentelever i 2016 end i tidligere år.

Antallet af serviceassistentelever har været ekstraordinært

højt frem til 2014 fordi der i flere serviceafdelinger er blevet

opkvalificeret ufaglært servicepersonale til faglærte rengø-

ringsteknikere eller serviceassistenter.

Ses der bort fra social- og sundhedsassistentelever samt

serviceassistenteleverne er der kun sket et mindre fald i an-

tallet af elever i perioden 2014 til 2016.

Uddannelse 2014 2015 2016

Social- og sundhedsassistentelever 354,5 350,1 323,8

Lægesekretærelever 63,8 66,3 59,7

Ernæringshjælper- og ernæringsassistentelev 26,0 23,8 21,6

Kontorelever 15,9 13,1 12,0

Serviceassistentelever 20,5 6,3 9,2

Pædagogisk assistentelever 7,1 4,8 3,1

Audiologiassistentelever 2,8 2,3 3,0

IT-supportelever 4,1 3,8 2,1

Elektrikerelever 3,6 1,8 2,0

Ejendomsserviceteknikerelever 1,5 0,7 1,0

Eventkoordinatorelever 0,0 0,0 1,0

Fotografelever 0,9 1,0 1,0

Lager- og logistikelever 0,5 1,0 1,0

Neurofysiologiassistentelever 1,0 1,0 1,0

Mediegrafikelever 0,7 0,4 0,1

Indkøbselever 0,0 0,0 0,1

Bagerelever 0,8 0,8 0,0

Elektronikelever 0,3 0,0 0,0

Gartnerelever 0,2 0,0 0,0

Teknisk designerelev 1,0 1,0 0,0

I alt 505,0 477,9 441,6

10 11

1.6a Fuldtidsansatte i Region Nordjylland - sammenlignet med regionerne samlet set

Kilde: KRL Opgjort december.

1 .6a FuldtidsansatteI 2014 vedtog Danske Regioner en fælles politik om fuldtid. Formålet med den fælles politik

er at etablere en ”fuldtidskultur” i regionerne – og derved anvende arbejdskraft og uddan-

nelsesressourcer mere effektivt. Det skal bl.a. frigive ressourcer til de områder – private

såvel som offentlige – der forventes at opleve mangel på arbejdskraft i de kommende år.

Målet er, at 80 % af medarbejderne i regionerne er ansat på fuld tid i 2021. Det betyder bl.a.

at alle ledige stillinger i regionen som udgangspunkt kommer i opslag som fuldtidsstillinger

(37 timer pr. uge).

Mål og delmål for politik om fuldtid:

Dato Andel på fuldtid

1. januar 2015 64 %

1. januar 2018 72 %

1. januar 2021 80 %

I december 2016 er 66,1 % af de ansatte i Region Nordjylland ansat på fuld tid. Sammen-

holdt med samme måned i 2015, hvor andelen var 66,8 %, er andelen af fuldtidsansatte

faldet i 2016. Samme tendens gør sig gældende for perioden 2014 (66,3 %) til 2016 (66,1

%) om end faldet er mindre set over de tre år.

Både i 2015 og 2016 ligger Region Nordjylland imidlertid højere end gennemsnittet for de

fem regioner samlet set, og Region Nordjylland fastholder indfrielsen af første delmål på

64 %. Samlet har regionerne vanskeligt ved at opfylde målsætningen om stigende andele

på fuldtid.

40

45

50

55

60

70

65

2015 2016

Hele landet

Region Nordjylland

61,4% 60,9%

66,8% 66,1%

11

1.6b Fuldtidsansatte fordelt på faggrupper

1 .6b Fuldtidsansatte fordelt på faggrupperFor hovedparten af faggrupperne er der fra 2015 til 2016

sket en negativ udvikling i andelen af ansatte på fuldtid.

Undtaget er akademikere ekskl. læger og jordemødre, hvor

der fra 2015 til 2016 er sket en stigning. Deltidsansatte

jordemødre ligger samtidig på en gennemsnitlig beskæf-

tigelsesgrad på 29,5 timer/uge. For alle andre faggrupper Kilde: KRL Opgjort pr. december.

Andel ansatte på fuld tid i procent Deltidsansattes gnsn . beskæf-tigelses-grad (timer/uge)

2015 2016 2016

Yngre læger 91,0 90,8 23,1

Akademikere ekskl . læger 86,6 87,1 25,4

Overlæger mv . 87,4 84,1 21,4

Bioanalytikere/ laboratoriepersonale 79,4 79,7 29,4

Ledere 99,3 99,0 26,6

Kontorpersonale mv . 71,6 70,0 26,2

Lægesekretærer 73,0 71,7 30,8

Servicepersonale 69,3 67,7 25,5

Sygeplejersker og radiografer 60,3 60,3 31,0

Ergo- og fysioterapeuter 58,5 55,9 32,4

Jordemødre 56,6 57,8 29,5

Social- sundhedsassistenter m .v . 52,4 50,8 30,9

Pædagoger / lærere / omsorgspers . 40,3 36,8 29,7

TOTAL 66,8 66,1 29,5

er der fra 2015 til 2016 sket et mindre fald i andelen af

fuldtidsansatte. Dog er der status quo for sygeplejersker

og radiografer.

Deltidsansættelser har historisk været særligt udbredt

blandt social- og sundhedsassistenter, pædagogisk perso-

nale og jordemødre. Særligt for social- og sundhedsassi-

stenter hænger den lave andel af ansatte på fuld tid sam-

men med en relativt høj andel af timelønnede ligesom det

samme til dels gør sig gældende for det pædagogiske perso-

nale. Arbejdskultur, historie og de særlige arbejdspræmis-

ser (stort set altid vagter) er medvirkende faktorer til en

stor udbredelse af deltidsansatte inden for jordemoderfa-

get.

Overordnet set kan faggrupperne inddeles i tre kategorier

for så vidt angår efterlevelse af delmål for politik om fuld-

tid pr. 1. januar 2018, hvor andelen på fuldtid er fastsat til

72 %. Faggrupper som problemfrit efterlever dette delmål

er yngre læger, akademikere ekskl. læger, overlæger m.v.,

bioanalytikere/laboratoriepersonale og ledere. Faggrupper

som kontorpersonale m.v., lægesekretærer og serviceper-

sonale er tæt på at kunne efterleve delmålet. Øvrige fag-

grupper som primært omfatter plejepersonale og pædago-

gisk personale er langt fra opfyldelse af delmålet.

12 13

1 .6c Fuldtidsansatte fordelt på alderFiguren viser hvordan andelen på fuldtid fordeler sig inden

for forskellige aldersgrupper. De ansatte i aldersgruppen

30-39 år topper og udgør den største andel på fuldtid. Da

forældre i børnefamilier i vidt omfang må forventes af be-

finde sig i denne aldersgruppe, tyder det ikke på at ansattes

livsfasesituation alene er bestemmende for valg af ansæt-

telse på henholdsvis fuldtid eller deltid. Den lave grad af

fuldtidsansættelser i de yngste aldersgrupper, hænger til

dels sammen med en relativt høj andel af timelønnede. Til-

svarende tyder den lavere andel af fuldtidsansatte over 50

år på, at ønsket om nedsat tid efter en vis alder er stigende.

Den overordnede tendens er, at ansatte i aldersgruppen

30-39 år topper andelen af fuldtidsansatte, og at ande-

len af fuldtidsansatte efterfølgende falder jævnt frem mod

pensionstidspunktet.

1.6c Fuldtidsansatte fordelt på alder - Andel af ansatte på fuldtid fordelt på alder

90

100

30

50

70

Proc

ent

Alder

20

40

60

80

20 - 29> 20 40 - 49 50 - 5930 - 39 60 - 64 < 65

29

57

7368 67

62

43

Kilde: KRLOpgjort december 2016

13

1.7 Faggrupper fordelt på køn - opgjort på baggrund af antal ansatte på månedsløn

Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal 2016 - 1.6 Faggrupper kønsopdelt

1 .7 Faggrupper fordelt på kønI Region Nordjylland er mere end 8 ud af 10 ansatte kvinder.

Forskydningen mellem kønnene har været ganske marginal

i hele regionens levetid og er uændret i perioden 2014 til

2016. Fordelingen på kvinder og mænd må til dels tilskri-

ves at store dele af regionens medarbejdergrupper tilhører

”pleje- og omsorgsfag” – fag der traditionelt i høj grad har

tiltrukket kvinder.

Overlægegruppen er den eneste faggruppe, hvor kvinderne

er i undertal. Interessant er det dog, at andelen af kvinder

inden for såvel yngre læger som overlæger er svagt stigende.

Denne tendens vil slå tydeligere igennem, da andelen af

kvinder på medicinstudiet og blandt uddannelsessøgende

læger er stigende. Det betyder, at om en årrække vil køns-

sammensætningen blandt alle grupper af læger mere og

mere komme til at ligne kønssammensætningen blandt re-

sten af regionens medarbejdergrupper. Dette skyldes over-

ordnet set, at en overvægt af mandlige overlæger vil gå på

pension, mens der omvendt vil tilgå lægefaget en overvægt

at kvinder.

Set ud fra et ligestillingsperspektiv kan det konstateres, at

mændene bestrider knap 1/3 af lederstillingerne selvom de

kun udgør ca. 20 % af regionens ansatte. Fordelingen har

været stabil i perioden 2014 til 2016.

Region Nordjylland Region Nordjylland Region Nordjylland

2014 2015 2016

Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd

Akademikere excl . læger 65% 35% 67% 33% 66% 34%

Bioanalytikere og laboratoriepersonale 92% 8% 92% 8% 92% 8%

Ergo- og fysioterapeuter 89% 11% 88% 12% 87% 13%

Jordemødre 100% 0% 100% 0% 100% 0%

Kontorpersonale m .v . 82% 18% 82% 18% 82% 18%

Ledere 68% 32% 68% 32% 69% 31%

Lægesekretærer 99% 1% 100% 0% 100% 0%

Overlæger mv . 34% 66% 36% 64% 38% 62%

Pædagoger, lærere og omsorgspersonale 78% 22% 78% 22% 78% 22%

Servicepersonale 64% 36% 64% 36% 64% 36%

Sygeplejersker og radiografer 93% 7% 92% 8% 92% 8%

Social- og sundhedsassistenter m .fl . 96% 4% 96% 4% 96% 4%

Yngre læger excl . Praksisreservelæger 56% 44% 56% 44% 57% 43%

Praksisreservelæger 72% 28% 70% 30% 69% 31%

Øvrige 84% 16% 86% 14% 85% 15%

Elever 91% 9% 92% 8% 95% 5%

Samlet 2016 82% 18%

Samlet 2015 82% 18%

Samlet 2014 82% 18%

14 15

1.8 Faggrupper fordelt på alder - opgjort på baggrund af antal ansatte på månedsløn

Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal 2016 - 1.7 aldersfordeling - faggrupper

1 .8 Faggrupper fordelt på alderTæt på halvdelen (49 %) af medarbejderne i Region Nord-

jylland var i 2016 under 45 år.

Inden for de enkelte faggrupper opleves der dog store ud-

sving. Eksempelvis er 60 % af jordemødrene under 45 år,

mens andelen af social- og sundhedsassistenter under 45

år kun udgør ca. 28 %. Til gengæld er 45 % af social- og

sundhedsassistenterne over 55 år. 42 % af lederne og 51 %

af overlægerne er ligeledes over 55 år.

At overlægegruppen generelt og over tid er den ”ældste fag-

gruppe” (33 % er over 60 år i 2016) er, set i lyset af den re-

lativt lange uddannelse/kvalificering til en stilling som over-

læge og generelle udskydelse af pensionstilværelsen, ikke

overraskende. Der er dog grund til at være opmærksom på

udviklingen, hvorfor der også i 2017 er særligt fokus på læ-

gerekruttering og bedre lægedækning i Region Nordjylland.

En særlig udfordring er, at overlægegruppen også de kom-

mende 10 år vil have en alderssammensætning der gør, at

andelen af overlæger over 60 år fortsat vil udgøre omkring

1/3 af alle overlægerne. Dette vil dog til en vis udstrækning

modvirkes af, at en forholdsvis stor del af overlægerne væl-

ger en relativ høj tilbagetrækningsalder.

00 - 19 år

20 - 24 år

25 - 29 år

30 - 34 år

35 - 39 år

40 - 44 år

45 - 49 år

50 - 54 år

55 - 59 år

60 - 64 år

65 år -

Akademikere excl . Læger 0% 1% 12% 16% 23% 17% 13% 8% 5% 4% 1%

Bioanalytikere /laboratoriepersonale

0% 2% 7% 9% 13% 16% 15% 10% 13% 11% 3%

Ergo- og fysioterapeuter 0% 2% 19% 17% 12% 15% 9% 11% 8% 7% 1%

Jordemødre 0% 1% 19% 13% 14% 13% 9% 12% 8% 9% 1%

Kontorpersonale m .v . 0% 3% 4% 5% 9% 14% 15% 19% 17% 12% 3%

Ledere 0% 0% 0% 1% 6% 14% 16% 22% 24% 14% 4%

Lægesekretærer 0% 1% 5% 7% 14% 18% 17% 16% 14% 6% 2%

Overlæger mv . 0% 0% 0% 0% 4% 13% 14% 18% 18% 20% 13%

Pædagoger, lærere og omsorgspersonale

0% 8% 13% 11% 10% 12% 11% 11% 16% 7% 1%

Servicepersonale 1% 6% 3% 5% 6% 9% 15% 21% 22% 11% 2%

Sygeplejersker og radiografer

0% 2% 11% 12% 13% 14% 12% 14% 14% 7% 1%

Social- og sundhedsassistenter m .fl .

0% 1% 3% 6% 7% 11% 11% 15% 26% 16% 3%

Yngre læger excl . Praksisreservelæger

0% 1% 15% 29% 27% 12% 5% 4% 3% 2% 1%

Praksisreservelæger 0% 0% 25% 40% 27% 6% 0% 2% 0% 0% 0%

Øvrige 0% 1% 4% 7% 13% 15% 15% 16% 16% 12% 3%

Elever 0% 3% 20% 23% 17% 13% 8% 7% 6% 2% 0%

Samlet 2016 0% 3% 8% 11% 14% 13% 13% 15% 15% 7% 2%

Samlet 2015 0% 3% 9% 11% 13% 13% 13% 14% 15% 8% 2%

Samlet 2014 0% 3% 9% 11% 12% 13% 12% 14% 15% 9% 2%

15

2.1 Ansatte på særlige vilkår - i forhold til antal ansatte på månedsløn (årsværk)

Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal 2016 - 2.1 Ansatte på særlige vilkår

Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal 2016 - 2.2 Seniorordninger

2 .1 Ansatte på særlige vilkårI 2016 udgjorde andelen af ansatte på særlige vilkår 1,8 % af

de ansatte i regionen og dermed et fald fra de seneste år. Med

undtagelse af Fleksjob (uden lønrefusion) er der tilbagegang

hos de øvrige ”særlige ansættelsesformer”. Flere af dem er dog

udløbende ordninger, hvorfor ”nye ansættelser” under den

specifikke ordning ikke er muligt. Det ændrer dog ikke ved, at

nedgangen i ansatte på særlige vilkår både i absolutte og i

relative tal er ret markant og har været det gennem flere år. I

en tid med øget fokus på økonomi og produktivitet er udfor-

dringen med at finde passende job stor – og arbejdsmarkedet

er derfor knap så ”rummeligt” som ønskværdigt.

2 .2 Ansatte i seniorordningRammeaftalen om seniorpolitik har fokus på fastholdelse

af medarbejdere, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet.

Antallet af ansatte under rammeaftalen er markant redu-

ceret fra 2014 til 2016. Der er altså flere medarbejdere om-

fattet af en seniorordning, der har forladt regionen (eller

fået ophævet en eksisterende ordning) end medarbejdere,

der er tilbudt og har takket ja til en seniorordning.

En forklaring kan være at der siden 2013 har været øget fokus

på, at ansættelse i seniorordning alene er et tilbud som arbejds-

pladsen efter en individuel vurdering kan give medarbejdere,

der planlægger at træde tilbage fra arbejdsmarkedet. Medar-

bejderen har altså ikke krav på ansættelse i en seniorordning.

2.2 Ansatte i seniorordning - i forhold til ansatte på månedsløn

2 . Mangfoldighed

Virksomhed Aalborg U

niversi-tetshospital

Fællesom

rådet

Specialsektoren

Psykiatrien

Sygehusapoteket

Regionshospital

Nordjylland

Øvrige

Region Nordjylland

2014

Region Nordjylland

2015

Region Nordjylland

2016

Ansættelse med løntilskud 3 1 - - - 1 - 31 12 6

Flexjob med lønrefusion 79 14 22 12 - 48 2 219 199 177

Flexjon uden refusion 12 - 8 3 - 5 - 11 18 27

Akutjob 1 7 - 2 1 1 - 21 15 12

Servicejob - - - 1 - 1 - 3 3 2

Job med løntilskud for førtidspensionister

2 - 1 - - 8 - 10 9 10

I alt 97 22 31 17 1 63 2 295 256 234

Andel af ansatte i procent 1,5% 2,8% 2,0% 1,5% 0,7% 2,5% 0,4% 2,2% 1,9% 1,8%

Virksomhed 2014 2015 2016 Andel af ansatte i procent 2016

Aalborg Universitetshospital 82 65 47 0,8%

Regionshospital Nordjylland 16 11 10 0,4%

Psykiatrien 17 13 10 0,9%

Specialsektoren 8 7 9 0,6%

Sygehusapoteket 1 1 - 0,0%

Fællesadministrationen 9 6 5 0,6%

Sum 133 104 81 0,6%

16 17

3.1 Sygefravær, Region Nordjylland

Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Sygefravær. Data er efterbehandlet i databasen, der er udarbejdet i forbindelse med forbedringsarbejdet for reducering af sygefravær. Sygefraværet er opgjort for alle ansatte excl. timelønnede. En sygedag svarer til 7,4 timers sygdom.

Målet er stadig, at sygefraværet skal nedbringes med i gen-

nemsnit én dag pr. medarbejder – fra 11,3 dage i 2013 til

10,3 dage, og der arbejdes i hele organisationen systema-

tisk med indsatsen. Det øgede fokus har blandt andet ta-

get afsæt i en revideret sygefraværspolitik med øget dialog

mellem sygemeldte og arbejdspladsen med henblik på så

hurtig en tilbagevenden som muligt.

Der er også i 2016 blevet arbejdet målrettet rundt om i

organisationen med nedbringelse af sygefraværet, men til

trods for dette er det gennemsnitlige antal sygedage i 2016

11,1 dage pr. medarbejder mod 10,7 sygedage i 2015. Der

var forudsat et fald i antal gennemsnitlige sygedage til 10,3

pr. medarbejder i 2016, men desværre er der i stedet sket

en stigning med 0,4 sygedage fra 2015 til 2016. Det er ikke

muligt at pege på en generel forklaring, da der gør sig sær-

lige forhold gældende på de enkelte arbejdspladser.

Der er således fortsat et godt stykke vej til at indfri målet,

og der arbejdes derfor i 2017 videre med indsatser for det

gode arbejdsmiljø og et skærpet og systematisk fokus på

sygefravær.

3 . Arbejdsmiljø

6

7

9

11

13

8

10

12

14

01 -

2015

02 -

2015

03 -

2015

04 -

2015

06 -

2015

05 -

2015

07 -

2015

08 -

2015

09 -

2015

10 -

2015

12 -

2015

11 -

2015

01 -

2016

02 -

2016

03 -

2016

04 -

2016

05 -

2016

06 -

2016

07 -

2016

08 -

2016

09 -

2016

10 -

2016

11 -

2016

12 -

2016

SygefraværTendens seneste 12 mdr.Mål 2016Baseline 2013

2014 2015 2016

Sygefravær i alt 11,0 10,7 11,1

- heraf kort sygefravær (op til 28 dage) 6,5 6,4 6,8

-heraf langt sygefravær (over 28 dage) 4,5 4,3 4,3

Mål 2016 10,3

Baseline 2013 11,3

3 .1 SygefraværI regionens budgetforlig for 2015 satte Regionsrådet ekstra

fokus på forebyggelse og reduktion af sygefravær i Region

Nordjylland. Nedbringelse af sygefravær er en lovpligtig op-

gave, men er mindst lige så vigtigt fordi et lavt sygefravær

har stor betydning for såvel arbejdsmiljø og trivsel på ar-

bejdspladsen.

For Region Nordjylland er et lavt sygefravær vigtigt for at

udnytte ressourcerne bedst muligt og styrke trivslen via

nærvær, mens det for medarbejderne kan bidrage til fast-

holdelse på arbejdspladsen og i yderste konsekvens mind-

ske risikoen for at falde ud af arbejdsmarkedet.

17

3.2 Sygefravær fordelt på virksomheder

3 .2 Sygefravær fordelt på virksomhederHver af regionens arbejdspladser – klinik, afsnit, tilbud,

kontor m.v. – har ansvar for at forholde sig til sygefraværet

og at arbejde med forbedringer i arbejdsmiljøet og reduk-

tioner i sygefraværet.

Oversigten viser, set i forhold til 2014, at flere virksomhe-

der har haft succes med at nedbringe sygefraværet. Præho-

spitalt Beredskab har mere end halveret sygefraværet fra

2015 til 2016.

Historisk set har især Psykiatrien haft det største sygefra-

vær. Det gentages også i 2016 selvom de har gennemgået

en god udvikling. Psykiatrien har de seneste tre år oplevet

et mindre fald i sygefraværet. Psykiatriledelsen vurderer, at

der er potentiale til yderligere nedbringelse og der arbejdes

således fortsat i Psykiatrien målrettet med at nedbringe

sygefraværet. Det er altså lykkes at vende udviklingen i sy-

gefraværet de steder, hvor der tidligere var det største syge-

fravær. For de øvrige virksomheder er billedet noget mere

varieret.

Ses der på perioden fra 2014 til 2016 har Aalborg Univer-

sitetshospital, Psykiatrien, Sygehusapoteket, Præhospitalt

Beredskab og Fællesområdet oplevet et fald i sygefraværet.

Ses der på perioden fra 2015 til 2016 er det kun Sygehu-

sapoteket og Præhospitals Beredskab der oplevet et fald i

sygefraværet. Der er i flere virksomheder desværre sket en

stigning i sygefraværet fra 2015 til 2016.

Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Sygefravær.

0

20

40

60

100

80

120

Dag

e

Fællesom

rådet

Psykiatrien

Specialsektoren

Regionshospital

Nordjylland

Præhospital

beredskab

Sygehusapoteket

Aalborg

Universitetshospital

2016

2015

2014

18 19

3.3 Arbejdsskader

Kilde: Fraværstimer opgøres via Silkeborg Data, Datawarehouse - SD-Model - Model 7 - Fravær i % og timer.Arbejdsulykker med fravær opgøres af HR, ArbejdsmiljøUlykkesfrekvens beregnes som Arbejdsulykker / (bruttoarbejdstimer / 1.000.000)Social- og Sundhedsassistentelevers arbejdsulykker indgår i virksomhedernes tal, mens deres fraværstimer kun indgår i totalen for regionen.

Virksomhed År Arbejdsulykker med fravær

Fraværstimer i årsværk

Ulykkesfrekvens for arbejdsulyk-ker med fravær

Aalborg Universitetshospital

2016 56 2,3 4,9

2015 83 4,0 6,7

2014 81 4,5 6,7

Regionshospital Nordjylland

2016 18 0,9 3,9

2015 26 0,6 5,5

2014 26 3,0 5,5

Psykiatrien

2016 52 4,4 24,1

2015 37 3,1 17,3

2014 51 4,6 23,3

Specialsektoren

2016 64 4,3 23,7

2015 91 5,3 34,4

2014 72 6,0 26,8

Sygehusapoteket

2016 3 0,1 9,6

2015 1 0,0 3,2

2014 1 0,0 3,4

Fællesområdet

2016 5 0,4 2,8

2015 7 0,3 3,9

2014 1 0,6 0,6

Region Nordjylland

2016 198 12,9 8,32015 245 13,7 10,22014 232 19,0 9,5

3 .3 ArbejdsskaderDet arbejdsmiljøstrategiske mål 2018: ”Nedbringelse af det arbejdsrelaterede sygefravær”

er regionens styringsredskab. Antallet af arbejdsulykker med fravær skal reduceres med 10

% i forhold til 2014. Tabellen viser et varieret billede af ulykkesfrekvensen i perioden 2014

til 2016. Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland og Specialsektoren har

oplevet fald i ulykkesfrekvensen, mens Psykiatrien, Sygehusapoteket og Fællesområdet har

oplevet en stigning.

En status over 2016 viser, at de største udfordringer i forhold til arbejdsulykker med fravær,

er (i prioriteret rækkefølge): fysisk vold, vrid i forbindelse med akavede arbejdsstillinger,

fald, psykisk vold, sammenstød og akutte tunge belastninger. Særligt arbejdsulykker med

fravær i skadekategorierne ’fysisk vold’, ’akutte tunge belastninger’ og ’sammenstød’ tegner

sig for tydelige reduktioner i forhold til tidligere år. Fysisk og psykisk vold er dog fortsat en

udfordring.

Trivselsundersøgelsen 2016 har affødt forskellige lokale indsatser for voldsforebyggelse på

Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland. Psykiatrien har arbejdet med

taskforce, og Specialsektoren arbejder på en ny praksis i forhold til registrering og forebyg-

gelse af arbejdsulykker.

19

3.4a Tilfredshed med arbejdet som helhed - gennemsnit

3 .4a Tilfredshed med arbejdet som helhedI forbindelse med Trivselsundersøgelsen 2016 blev det bl.a.

undersøgt hvor tilfredse regionens ansatte er med arbejdet

som helhed. Resultatet viser en generel høj tilfredshed. Alle

regionens virksomheder ligger med en fornuftig score in-

denfor spændet 67 - 72 med Sygehusapoteket lavest med

en score på 67 og Fællesområdet højst med en score på 72.

Fordelingen dækker over, at alle faggruppers svar er optalt

og samlet under ét pr. matrikel. Der kan derfor godt være

forskelle mellem de enkelte faggrupper, som ikke kan aflæ-

ses i søjlediagrammets fordeling.

Kilde: Trivsel 2016.Søjle 4: Er du tilfreds med dit arbejde som helhed, alt taget i betragtning?

0

20

40

60

80

100

Fællesom

rådet

Psykiatrien

Specialsektoren

Regionshospital

Nordjylland

Præhospital

beredskab

Sygehusapoteket

Aalborg

Universitetshospital

69 72 71 68 71 67 69

Graden af tilfredshed er opgjort som et gennemsnit af talværdierne:

• I meget høj grad (100)

• I høj grad (75)

• Delvist (50)

• I ringe grad (25)

• I meget ringe grad (0)

20 21

3.4b Tilfredshed med arbejdsmiljøet - gennemsnit

3 .4b Tilfredshed med arbejdsmiljøetI forbindelse med Trivselsundersøgelsen 2016 blev det bl.a.

undersøgt hvor tilfredse regionens ansatte er med arbejds-

miljøet. Resultatet viser en generel tilfredshed – om end det

af resultatet også kan tolkes, at der er plads til forbedring.

Fordelingen dækker over, at alle faggruppers svar er optalt

og samlet under ét pr. matrikel. Der kan derfor godt være

forskelle mellem de enkelte faggrupper, som ikke kan aflæ-

ses i søjlediagrammets fordeling.

Alle regionens virksomheder ligger indenfor spændet 59 –

68 med Regionshospitalet Nordjylland lavest med en score

på 59 og Fællesområdet højst med en score på 68.

En mulig forklaring på hvorfor Regionshospitalet Nord-

jylland scorer lavest i tilfredshed med arbejdsmiljøet, skal

måske findes i de mange begivenheder der har fundet sted

de sidste par år. Der er gennemført store organisatoriske

forandringer (samling af hospitalsenhederne i Thisted og

Hjørring til Regionshospitalet Nordjylland). Særligt med-

arbejderne i Thisted har oplevet større ledelsesmæssige

og organisatoriske forandringer. Sideløbende med disse

interne forandringsprocesser, har der været en massiv me-

diebevågenhed af forholdene i Thisted, hvilket givetvis har

påvirket medarbejdernes syn på deres arbejdsmiljø.

Kilde: Trivsel 2016Søjle 1: Er du tilfreds med arbejdsmiljøet?

0

20

40

60

80

100

Fællesom

rådet

Psykiatrien

Specialsektoren

Regionshospital

Nordjylland

Præhospital

beredskab

Sygehusapoteket

Aalborg

Universitetshospital

6161 63 59 63 63 62

Graden af tilfredshed er opgjort som et gennemsnit af talværdierne:

• I meget høj grad (100)

• I høj grad (75)

• Delvist (50)

• I ringe grad (25)

• I meget ringe grad (0)

21

4.1a Bruttoløn i regionerne - gennemsnit pr. december

4 .1a Bruttoløn i regionerneTabellen illustrer hvordan gennemsnitslønnen i Region

Nordjylland ligger under niveauet for de danske regioner.

Region Nordjylland ligger 3,2 % under landsgennemsnittet

i 2016. Forskellen er imidlertid blevet 0,2 % mindre sam-

menholdt med lønniveauet i 2015.

Forskellen i den gennemsnitlige bruttoløn mellem Region

Nordjylland og resten af landet er blevet mindre i 2016.

Dette ses også ved at den gennemsnitlige bruttoløn fra

2015 til 2016 er steget med 2,6 % i Region Nordjylland,

mens stigningen på landsplan ”kun” er 2,3 %. .

En del af forskellen på lønningerne i Region Nordjylland i

forhold til resten af landet skyldes de varierende områdetil-

læg (stedtillæg), hvor de nordjyske kommuner og dermed

de regionale arbejdspladser alle ligger relativt lavt (områ-

detillæg 0 eller 1).

Kilde: KRL.Opgjort pr. december 2016.

4 . ArbejdstilrettelæggelseKr

oner

0

5.000

10.000

15.000

20.000

45.000

25.000

30.000

35.000

40.000

2015 2016

Hele landet

Region Nordjylland

38.826 39.85540.211 41.165

22 23

4.1b Bruttoløn fordelt på udvalgte faggrupper - gennemsnit pr. december

4 .1b Bruttoløn fordelt på udvalgte faggrupperMånedslønnen for læger ansat i Region Nordjylland ligger

over niveauet for lægelønningerne i de danske regioner som

helhed. For overlæger er forskellen plus 6,5 % og for yngre

læger er forskellen plus 4,6 %. Dette kan til dels forklares

ved, at der i Region Nordjylland er mange beredskaber,

som kræver en større vagtbelastning.

Ledere under Sundhedskartellet ligger også over landsgen-

nemsnittet om end kun med plus 2,5 %.

Øvrige faggrupper ligger på niveau og marginalt under løn-

gennemsnittet i de fem regioner. Forskellen varierer fra mi-

nus 2,5 % til minus 4,2 %.

Kilde: KRL Opgjort pr. december 2016.

Kron

er

0

20.000

120.000

40.000

60.000

80.000

100.000

Akadem

ikere

Sundhedskartelletledere

Sundhedskartelletbasis

Yngre læger

Lægesekretæ

rer

Social- ogsundhedsassistenter

Overlæ

ger

Hele landet

Region Nordjylland

98.396

92.0466

57.506

54.839

52.293

50.989 36.178

28.902

30.106

31.617

32.960

47.334

48.522

37.152

23

4.2a Overarbejde i regionerne - Pct. af bruttoløn

4 .2a Overarbejde i regionerneBrugen af overarbejde i Region Nordjylland ligger fortsat

relativt under forbruget af overarbejde i de danske regio-

ner samlet set. Det er samtidig vurderingen, at det fortsat

er realistisk at nedbringe det yderligere, og den målrettede

indsats med at reducere ”dyr arbejdstidstilrettelæggelse”

fortsætter derfor i 2017.

Det er faktisk fra 2015 til 2016 lykkes Region Nordjylland,

at nedbringe den samlede mængde overarbejde mens der

for resten af landet er tale om status quo.

Kilde: KRL.Opgjort pr. december 2016.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2015 2016

Hele landet

Region Nordjylland1,1% 1,1%

0,9% 0,8%

24 25

4.2b Overarbejde fordelt på udvalgte faggrupper - Pct. af bruttoløn

4 .2b Overarbejde fordelt på udvalgte faggrupperI 2016 er det alene gruppen af Yngre Læger, der er udfor-

dret i forhold til forbruget af overarbejde – sammenlignet

med resten af landet. De øvrige faggrupper ligger under

landsgennemsnittet.

Det er vurderingen, at forbruget af overarbejde ikke isoleret

set kan henføres til de rekrutterings- og fastholdelsespro-

blemer som visse specialer/geografiske områder oplever.

Derfor vil de særlige initiativer, der har til hensigt at skabe

fokus på og viden om ”den gode arbejdstidstilrettelæggel-

se” fortsættes i 2017.

Kilde: KRLOpgjort pr. december 2016.

0,0

0.5

1,0

1.5

2.5

2,0

3

%

Yngre læger

Social- og sundhedsassistenter

Syge- og sundhedspersonale,ledere

Lægesekretæ

rer

Syge- og sundhedspersonale,ikke ledere

Akadem

ikere, ekskl. læ

ger

Hele landet

Region Nordjylland0.1 0.2

1.01.3

1.01.3

0.6 0.5

1.2

1.71.5

0.0

25

4.3 Forbrug af eksterne vikarer på hospitaler - opgjort i mio. kr.

4 .3 Forbrug af eksterne vikarer på hospitalerUdgifter til eksterne vikarer er faldet med 9,8 % (svarende

til en reduceret udgift på 9,1 mio. kr.) fra 2015 til 2016.

Det skyldes først og fremmest en kraftig opbremsning i

brug af eksterne lægevikarer som isoleret set er faldet med

17,2 % (svarende til 11,4 mio. kr.).

Opbremsningen kan bl.a. ses som et resultat af, at den

markante stigning i brugen af eksterne lægevikarer i 2015,

hvor forbruget af lægevikarer til sikring af lægedækning især

i Thisted steg eksplosivt. I 2016 blev der taget initiativ til

flere konkrete tiltag for at sikre en mere stabil lægedækning.

Dette arbejde med at sikre en stabil lægedækning i hele Re-

gion Nordjylland fortsætter i 2017.

Til gengæld er der sket en kraftig udvidelse i brugen af eks-

terne vikarer inden for gruppen af plejepersonale. Her er

der sket en stigning på ca. 38 % (svarende til et merforbrug

på 5,4 mio. kr.).

For andet personale og FADL-vagter er der sket et mindre

fald i brugen af eksterne vikarer.

Kilde: Vikarydelser er opgjort af Økonomi.

0

20

40

60

Mio

. kr.

80

120

100

2014 2015 2016

Læger

Plejepersonale

Øvrige

SPV (FADL)

70,3 75,7 64,3

8,66,19,1 6,6

10,5

5,48,6

8,8

14,2

26 27

4.4a Fremmøde på en gennemsnitlig normaldag - gennemsnitlig timefordeling (man-søn) i 2016 fordelt på faggrupper

0

2

4

6

8

12

10

1 4 6 8 10 12 14 16 18 20 222 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 24

Overlæger mv.

SOSU-personale

Sygepl. og Radiofrafer

Yngre læger

Ant

al re

gist

rere

de fr

emm

ødet

imer

i %

Tid på døgnet

Kilde: Tjenestetid.Data efterbehandlet i database via BI-enheden.

4 .4a Fremmøde på en gennemsnitlig normaldagGraferne viser den gennemsnitlige fordeling af fremmøde-

timer for fire udvalgte faggrupper i 2016 set henover døg-

nets 24-timer. Det bemærkes, at der altid er flest ansatte

på arbejde i tidsrummet fra kl. 7.00 til 16.00. Imidlertid

viser grafen også en forskydning i fremmødet mellem læger

(overlæger og yngre læger) og SOSU-personale samt syge-

plejersker/radiografer.

Lægerne (især overlæger) møder typisk 1 time senere på

arbejde end SOSU-personale og sygeplejersker/radiogra-

fer og bliver typisk 1-2 time længere. Samtidig er lægernes

fremmødeprocent i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 16.00

højere.

Der er regionalt taget beslutning om at sætte initiativer i

gang for at optimere arbejdstidstilrettelæggelsen. Målet er

at sikre en optimal fremmødeprofil, der kan medvirke til at

forbedre driften.

27

4 .4b Overarbejde for sygeplejersker/radiografer på et normaldøgnGrafen viser, at der i forbindelse med døgnets tre vagtskifte

(kl. 7.00, kl. 15.00 og kl. 23.00) hyppigt opstår situationer

med overarbejde. Særligt ved vagtskiftet kl. 15.00, hvor der

alt andet lige er flere opgaver der skal overdrages til næste

vagtskifte.

Til trods for at RN (jf. tabel 4.2a) klarer sig fornuftigt i

forhold til regionerne samlet set, er der iværksat initiati-

ver for at optimere arbejdstidstilrettelæggelsen, således at

mængden af overarbejde kan reduceres for sygeplejersker/

radiografer.

4.4b Overarbejde for sygeplejersker/radiografer på et normaldøgn - timefordeling (man-søn) i 2016

Kilde: Tjenestetid.Data efterbehandlet i database via BI-enheden.

0

500

1000

1500

2000

3500

3000

2500

1 4 6 8 10 12 14 16 18 20 222 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 24

Torsdag

Fredag

Lørdag

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Søndag

Ant

al ti

mer

regi

stre

ret

Tid på døgnet

28 29

5 . Ledelse

Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Medarbejderoplysninger - Personale i tal 2016 - 7.2 Ledere fordelt på køn.Opjort pr. december 2016.

Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Medarbejderoplysninger - Personale i tal 2016 - 7.1 Ledere fordelt på alder og køn.Opgjort pr. december 2016.

5.1 Antal ledere

5.2 Ledere fordelt på alder og køn

5 .1 Antal ledereFra 2014 til 2015 blev antallet af ledere i regionen reduce-

ret. Tilpasninger i forbindelse med budgetreduktioner og

organisationstilpasninger har medført at antallet af ledere

er reduceret yderligere fra 2015 til 2016. I perioden 2014

til 2016 er antallet af ledere således faldet med 48.

5 .2 Ledere fordelt på alder og kønTabellen viser antal af ledere udspecificeret i forhold til le-

dernes køn og alder. Det ses at ca. 2/3 af lederne er kvinder

og ca. 1/3 er mænd. Samtidig fremgår det af tabellen, at

over 6 ud af 10 ledere er fyldt 50 år. Derimod er kun 41

(svarende til 7,2 %) af Region Nordjyllands ledere under 40

år. Der tegner sig derfor en typisk ledelsesprofil på en leder

i Region Nordjylland, nemlig en kvindelig leder over 50 år.

0

100

200

300

500

700

400

600

2014 2015 2016

615 595567

Aldersinterval Antal personer Procent Heraf kvinder Procent Heraf mænd Procent

30 - 34 år 9 2% 6 67% 3 33%

35 - 39 år 32 6% 26 81% 6 19%

40 - 44 år 78 14% 54 69% 24 31%

45 - 49 år 85 15% 55 65% 30 35%

50 - 54 år 121 21% 92 76% 29 24%

55 - 59 år 130 23% 100 77% 30 23%

60 - 112 20% 56 50% 56 50%

I alt 567 100% 389 69% 178 31%

29

5.3 Ledere fordelt på ledelsesniveau og køn

Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Medarbejderoplysninger - Personale i tal 2016 - 7.1 Ledere fordelt på alder og køn.Opgjort pr. december 2016.

5 .3 Ledere fordelt på ledelsesniveau og kønSom anført i tabel 5.2 er ca. 2/3 af lederne i Region Nord-

jylland kvinder. Af tabel 5.3 fremgår det, at en stor del af

de kvindelige ledere er ansat på det laveste ledelsesmæssige

niveau (her kaldet ”niveau 3”). På ”niveau 2” er der tale

om nogenlunde ligelig fordeling af mandlige og kvindelige

ledere, dog fortsat med en lille overvægt at kvinder. På det

højeste ledelsesniveau (”niveau 1”) er situationen vendt på

hovedet. Her er der en markant overvægt af mandlige le-

dere i forhold andelen af kvindelig ledere, om end der dog

er sket en stigning fra 4 til 6 kvindelige topchefer fra 2015

til 2016.0

50

100

150

250

200

300

350

400

Mænd

Kvinder

4 18

2015 2016Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3

20162015 20162015

6 16

62 56 50

340

115

324

112

59

30 31

DefinitionerAntal ansatte opgjort i fuldtidsstillingerPersonalet opgøres på baggrund af deres præsterede timer. Både deltids-, fuldtidsansatte

og timelønnede tæller med. Fuldtidsstillinger kan eksempelvis anvendes til sammenligning

af regionens personaleressourcer på tværs af faggrupper og sektorer.

Antal ansatteAnsatte set over årets 12 måneder. Der tages ikke hensyn til om den ansatte er fuldtids- el-

ler deltidsbeskæftiget, men alene hvor stor en del af året vedkommende har været ansat.

En person som har været ansat i 3 måneder svarer til 0,25 ansat på årsniveau. Ansættel-

sesbrøken ses der således ikke på, men i stedet på antal ”hoveder”.

VirksomhederOpdelingen i Personale i tal er udarbejdet i overensstemmelse med virksomhedsstrukturen

i Region Nordjylland i 2016.

”Fællesområdet” dækker over regionens fællesadministrative afdelinger: HR, Økonomi,

Kommunikation, IT, Patientforløb, Politisk Sekretariat, Jura og forsikring, Regional Udvik-

ling, Røntgenfysik, Den Præhospitale Virksomhed og Nyt Aalborg Universitetshospital.

”Øvrige” dækker over faggrupper der ikke er tilknyttet en bestemt af regionens virksomhe-

der. Det være sig bl.a. praksisreservelæger, sygeplejersker under uddannelse til intensiv- og

anæstesisygeplejersker samt elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen.

FaggrupperOpdelingen i faggrupper er som hovedregel baseret på de overenskomstmæssige faggrup-

peringer.

Nedenfor følger en oversigt over de faggrupper, der er anvendt i Personale i tal:

• Akademikere eksklusiv læger .

Administrativt AC-personale er eksempelvis administrative AC’ere ansat i Fællesområ-

det, i sygehus- og klinikledelserne.

Klinisk AC-personale er akademikere med ikke-administrative opgaver eksempelvis psy-

kologer, farmaceuter, kemikere, tandlæger, fysikere mv. ansat på hospitalerne.

• Bioanalytikere/laboratoriepersonale: Bioanalytikere og laboranter.

• Ergoterapeuter/Fysioterapeuter

• Jordemødre

• Kontorpersonale mv .: Kontorpersonale, IT-personale, miljøpersonale og tandklinikper-

sonale.

• Ledere: Ansatte efter Chefaftale, lægelige chefer (med ledelsesansvar), ledende over-

tandlæger, sygehusapoteker, kontor- og IT-personale med ledelsesfunktioner, ledende

lægesekretærer, ledende servicepersonale, ledere under Sundhedskartellet, køkkenledere,

ledende socialrådgivere, ledende lærere, ledende socialpædagoger, ledende værksteds-

personale, ledende audiologiassistenter, akademikere med ledelse, tekniske chefer samt

maskinmestre med ledelse.

• Lægesekretærer: Lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer.

• Overlæger mv .: Overlæger, speciallægekonsulenter samt sygehuslæger.

• Pædagoger/lærere/omsorgspersonale: Pædagoger, lærere, omsorgspersonale samt

pædagogstuderende i praktik.

• Servicepersonale: Sygehusportører, depotassistenter, regionsbetjente, skolebetjente,

pedeller, chauffører, apoteksmedhjælpere, beskæftigelsesvejledere, ansatte efter hånd-

værkeroverenskomsten, teknisk personale, gartnere, specialarbejdere, køkkenpersonale,

ernæringsassistenter, rengørings-, hus- og serviceassistenter samt piccoliner.

31

• Sygeplejersker

• Radiografer

• Social- og sundhedsassistenter mv .: Social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, be-

skæftigelsesvejledere samt ikke uddannet sundhedspersonale.

• Yngre læger: Yngre læger, praksisreservelæger, honorarlønnede læger samt stud.med.,

der ansættes som vikarer.

• Elever: Social- og sundhedsassistentelever, lægesekretærelever, kontorelever, audiologi-

assistentelever, neurofysiologiassistentelever, ernæringsassistentelever, serviceassistent-

elever, lager- og logistikelever, ejendomserviceteknikerelever, pædagogisk assistentelever

samt håndværkerlærlinge.

• Øvrige: Farmakonomer, fotografer, grafisk personale, journalister, socialrådgivere, neu-

rofysiologiassistenter, audiologiassistenter, tolke, optikere, fodterapeuter, projektmed-

arbejdere, tandplejere, eksterne undervisere, arbejdsmiljøkonsulenter samt honorarløn-

nede (ekskl. læger).

Beskæftigelse Fuld tid: Månedslønnede ansatte med en ansættelsesbrøk = 37 timer/uge

Deltid: Månedslønnede ansatte med en ansættelsesbrøk på mindre end 37 timer/uge

Ansættelsesbrøk: Det antal timer en ansat, jf. sit ansættelsesbrev, er ansat til at arbejde

pr. uge

Beskæftigelsesgrad: Det antal timer, som den ansatte præsterer (inkl. merarbejde og eksl.

overarbejde)

Ansatte på særlige vilkår

FleksjobFleksjob er en mulighed for personer, der ikke er berettigede til førtidspension, men som

heller ikke kan få eller fastholde et arbejde på normale vilkår. For at kunne få et fleksjob

skal arbejdsevnen være varigt nedsat, og alle muligheder for omplacering og genoptræ-

ning skal være undersøgt. Fleksjob kan oprettes både hos private og offentlige arbejdsgi-

vere. I Region Nordjylland var der i 2016 ansatte i fleksjob i såvel ”gammel ordning” (med

lønrefusion fra før 2013) som ”ny ordning” (uden lønrefusion til den ansættende virksom-

hed gældende fra 2013).

LøntilskudAnsættelse med løntilskud er for ledige med ret til at blive aktiveret. Det kan foregå hos

private og offentlige arbejdsgivere samt hos organisationer og foreninger. Arbejdsgive-

ren ansætter en ledig og modtager et tilskud til lønnen. Forløbet er tidsbegrænset. Den

ansatte i løntilskud er omfattet af samme regler/overenskomst som ordinært ansatte med

den særlige undtagelse, at ved ansættelse hos en offentlig arbejdsgiver kan man højest få

løn, der svarer til den individuelle dagpengesats

Job med løntilskud for førtidspensionister Tidligere kendt som ”skånejob”.

Job med løntilskud for førtidspensionister er et tilbud til personer, som ikke kan klare et

job på almindelige vilkår. Tilbuddet kan være på fuld tid og deltid, og det kan være job i

både private og offentlige virksomheder. Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsgive-

ren og medarbejderen i samarbejde med de faglige organisationer.

ServicejobFra 2000 og frem til 2002 var det hos offentlige arbejdsgivere muligt at oprette og an-

sætte medarbejdere i servicejob. Servicejob var varige stillinger, og ansættelsen skete på

ordinære løn og ansættelsesvilkår. Arbejdsgiveren modtog og modtager fortsat et særligt

tilskud i hele ansættelsesperioden.

32 33

Det har efter 1. april 2002 ikke længere været muligt at oprette nye servicejob, men al-

lerede ansatte kan vedblive i jobbet. I Region Nordjylland er der således fortsat ansatte

omfattet af ordningen.

Akut-jobPå baggrund af en centralt indgået aftale var det i perioden november 2012 til juli 2013

muligt at oprette ”Akut-job”.

Akut-job kunne opslås inden for alle faggrupper, men var målrettet dagpengemodtagere,

der var i risiko for at opbruge retten til dagpenge. Der var tale om ordinære stillinger uden

løntilskud men med en særlig statsfinansieret præmieringsordning. En del af de ansatte,

omfattet af ordningen, der kom til Region Nordjylland er fortsat ansat i 2016 på helt

almindelige vilkår.

Sygefravær, børnerelateret fravær og arbejdsskader

SygefraværSygefravær opgøres i arbejdsdage. En arbejdsdag svarer til 7,4 timer.

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage er beregnet som det samlede antal sygefraværs-

dage i arbejdsdage delt med det samlede antal fuldtidsstillinger.

Sygefravær opgjort i fuldtidsstillinger er beregnet som det samlede antal sygefraværsdage i

arbejdsdage delt med det samlede antal arbejdsdage på et år svarende til 260 arbejdsdage.

Sygefravær omfatter egen sygdom, delvise sygefraværsdage og fravær som følge af arbejdss-

ka-der. Ved delvis sygefravær sammentælles timerne til hele antal fraværsdage.

Børnerelateret fraværBørnerelateret fravær er opgjort i hele antal fraværsdage.

ArbejdsskaderArbejdsulykker er de arbejdsulykker, der medfører fravær fra arbejdspladsen.

33

Personale i tal - 2016

Region NordjyllandNiels Bohrs Vej 309220 Aalborg Ø

Tlf. 97 64 80 00Fax. 98 15 20 09region@rn.dk

www.rn.dk

Udgivet Juni 2017Version 1.1Redaktør: HR Tekst og layout: Region NordjyllandAnsvarshavende: HR, HR-direktør Jacob Jacobsen