1

Projektøkonomi

Ved lektor, cand.merc. Charlotte Stisen Flyger

Charlotte Stisen Flyger

Projektkalkulation

•  Forkalkule – Før implementering

•  Mellemkalkule – Under implementering

•  Efterkalkule – Efter implementering

Ovenstående skal ses i sammenhæng med organisationens samlede budgetstyring

2 Charlotte Stisen Flyger

Forkalkulen

•  Danner grundlag for økonomisk vurdering •  Består af:

–  ”komme-til”- omkostninger ved projektet – Offeromkostninger (hvis der er alternative

anvendelsesmuligheder) – Omkostninger bør specificeres efter

reversibilitet (point of no return)

3 Charlotte Stisen Flyger

Projektinvestering

•  Investeringens indhold og afgrænsning •  Investeringens datagrundlag •  Investeringens poster •  Valg af kalkulemetode •  Håndtering af usikkerheden

4 Charlotte Stisen Flyger

5

Investeringsbegrebet

•  En investering er i økonomisk terminologi defineret som en handling eller beslutning, der medfører en samhørende række af ind- og udbetalinger, der er tidsmæssigt adskilte

Charlotte Stisen Flyger

6

•  Erstatning •  Omkostningsreduktion •  Kapacitetsudvidelse •  Introduktion af nye produkter og

markedsekspansion •  Offentlig regulering •  Velfærd og socialt ansvar

Charlotte Stisen Flyger

7

Interessentmodellen

Nære omverden

Vide omverden

Virksomhed

OPEC

Nato

EU

Nationalbanken

USA

FN

EU domstolen

Konkur- renter

Ledelse Med- arbejdere

Bank

Presse

Kunder

Kina

Charlotte Stisen Flyger

8

Realinvestering n  En realinvestering er køb og salg af varer/

tjenesteydelser (reale goder), som resulterer i en række af ind- og udbetalinger

100

75 50 25

1 2 0 3 Tid

Ireal = (–100, 75, 50, 25)

Charlotte Stisen Flyger

9

Finansinvestering •  En finansinvestering er udlån og

tilbagebetaling, som resulterer i en række af ind- og udbetalinger

100

75 50 25

1 2 0 3 Tid

Ifinans = (100, –75, –50,–25)

Charlotte Stisen Flyger

10

•  Kapitalværdi

•  Annuitetsværdien

•  Den interne rente

•  Tilbagebetalingstiden

Vurdering af investeringer

Charlotte Stisen Flyger

11

Kalkulationsrenten Renten er et udtryk for prisen på penge. Den viser, hvad det koster at kunne disponere over 1 kr. i 1 termin

Investors kalkulationsrente kan opfattes som det afkast, investor som minimum kræver af den investerede kapital

Charlotte Stisen Flyger

12

Hvad bestemmer kalkulationsrenten?

•  Investors tidspræference, dvs. det vederlag, som kræves af investor for at udsætte forbrugsmulighederne i én termin

•  Investors markedsrente, dvs. den rente investor skal betale for at låne i én termin

•  Investors alternativrente, dvs. den rente investor kan opnå ved alternativ anvendelse af kapital

•  Den risiko og usikkerhed investeringen er forbundet med

•  Inflationsraten

•  Skatteprocenten

Charlotte Stisen Flyger

13

Hvordan fastlægges kalkulationsrenten? •  Kapitalomkostningsmetoden

Hvad koster det investor at fremskaffe den nødvendige kapital?

•  Alternativrentemetoden Hvilken forrentning vil investor kunne opnå ved alternative investeringer (offerbetragtning)?

Bankrenten, realkreditrenten o.lign.

Indlånsrenten, obligationsafkast, projektinvestering o.lign.

Charlotte Stisen Flyger

14

WACC beregnes som

Egenkapi- talforrent.

10%

Efter skat Fremmed

Kapitalomk. 5,2%

Vægtet omkostn.

8%

Vægtet omk. gæld

1,04%

Egenkap./ Kapital

80%

Gæld / Kapital

20%

Vægtet gennemsn.

kapital- omkost- ninger

9,04%

Kapital- Kapital- Weighted Average Cost omk. struktur of Capital (WACC)

*

*

=

=

+

Charlotte Stisen Flyger

15

K0 K1=K0·(1+R)

0 en termin 1

K1 = K0 · (1+R)

K1 K0 = = K1 · (1+R)-1

1+R

Simpel Rentesregning

Charlotte Stisen Flyger

Opbygning af cash flow • De forretningsmæssige og tekniske vurderinger skal omsættes til kvantitative cash flows • Kvaliteten af cash flows afgør hvor værdifuld investeringskalkulen er • Det er væsentligt at vurdere hvilke faktorer der skal indgå i analysen • Finansieringssiden indgår ikke i investeringens cash flow

16 Charlotte Stisen Flyger

17

•  I modsætning til profitabilitetskalkuler og regnskabet er indtægter og omkostninger uinteressante i forbindelse med investeringskalkuler. Her er det ind- og udbetalinger (cash flow), der skal bruges

Cash flow

•  Investors forbrugsmuligheder er knyttet til de likvide midler, som investeringen ”kaster af sig” i form af ind- og udbetalinger

•  Investeringen er et udtryk for, hvordan investor omfordeler (og forhåbentlig øger) sine totale forbrugsmuligheder over den tidsperiode, investeringen strækker sig over

Charlotte Stisen Flyger

18

•  Afskrivninger indgår ikke (Kun en eventuel skatteeffekt)

•  Faste omkostninger, som ikke påvirkes, indgår ikke •  Faste omkostninger, der ændres, indgår med deres ændring

•  Alle ind- og udbetalinger, der skyldes investeringen, indgår •  Offeromkostninger kan indgå •  Scrap-/terminalværdi, positiv eller negativ, indgår som ind- eller udbetaling ved projektets udløb •  Working capital eller arbejdskapital indgår som udbetaling ved projektets start og som indbetaling ved projektets ophør •  Sunk costs - allerede afholdte omkostninger indgår ikke

Opgørelse af cash flow

Charlotte Stisen Flyger

19

Scenarieopbygning

Muligheder

og

trusler

Styrker

og

svagheder

Makro: PESTEL

Industri: PLC, BCG, 5F, markedsform etc

Scenarier: Marked, salgsvolumen, salgspriser, konkurrencestrategi, omkostninger

Antagelser Salg Omkostninger Investering og

finansiering

Charlotte Stisen Flyger

Finansiering Analyse og valg omkring:

Egenkapitalandel, sourcing af egenkapital Gæld ifht. egenkapital Finansiel gearing Likviditet Refinansiering Lånevilkår (omkostninger, afdragsvilkår, sikkerheder, etc) Kalkulationsrentefod, WACC

20 Charlotte Stisen Flyger

Salg Analyse og valg omkring:

Pris Mængde Kunder Markedspositionering Eksportandel

21 Charlotte Stisen Flyger

Salg Støttemodeller:

Pris-/mængdeoptimering Porters Five Forces Markedsformer Produktlivscyklus Benchmarking Pris-/indkomstelasticiteter Markedspositionering

22 Charlotte Stisen Flyger

Omkostninger Analyse og valg omkring:

Variable omkostninger Semi-variable omkostninger Faste omkostninger

23 Charlotte Stisen Flyger

24

Enkeltinvesteringer:

•  Kapitalværdimetoden:

En investering er ved en given kalkulationsrente lønsom, hvis dens kapitalværdi er større end 0

Fundamentalprincip I

Kun ét alternativ; ”take it or leave it”

N K0 = ∑ NBt · (1+R)-t ≥ 0

t=0

Charlotte Stisen Flyger

25

•  Annuitetsmetoden:

En investering er fordelagtig, hvis A > 0

A = K0 · α N⎤ R-1 > 0

Charlotte Stisen Flyger

26

En investering er fordelagtig, hvis dens interne rente er større end kalkulationsrenten

K0

Kalkulationsrenten

Den interne rente

N K0 = ∑ NBt · (1+Ri)-t = 0 t=0

Den interne rente er den kalkulationsrente, der giver en kapitalværdi på nul

Charlotte Stisen Flyger

27

En investering på 100 giver de følgende tre terminer 75, 50 og 25 i indbetalinger. Kalkulationsrente 10%

0 1 2 3

100

75 50

25

Et eksempel

Charlotte Stisen Flyger

28

•  Kapitalværdimetoden: K0 = -100+75·(1+0,1)-1+50·(1+0,1)-2+25·(1+0,1)-3

= 28,29 > 0 Investeringen er fordelagtig

•  Den interne rentes metode: 0 = -100+75·(1+Ri)-1+50·(1+Ri)-2+25·(1+Ri)-3

Ri = 28,86% > 10 Investeringen er fordelagtig

•  Annuitetsmetoden: A = K0 · α 3⎤ 10

-1 = 28,29 · 0,402115

= 11,37 > 0 Investeringen er fordelagtig

Charlotte Stisen Flyger

29

•  Tilbagebetalings- eller pay-back metoden Nf < Nk

Denne metode kræver, at investor angiver en tidshorisont (Nk) inden for hvilken, investeringen kræves tilbagebetalt Den faktiske tilbagebetalingstid (Nf) kan findes både med og uden hensyntagen til rente

Et eksempel: -100, 75, 50, 25 Nk = 2 Nf uden hensyntagen til rente (= den statiske tilbage-betalingsmetode)

Nf = 2 år, hvis det forudsættes, at de 50 indbetales med udgangen af det 2. år

Nf = 1,5 år, hvis det forudsættes, at de 50 i 2. år betales jævnt over året

Charlotte Stisen Flyger

30

0 1 1,5 2 3

|C0|=100

C1=75

C2=50

C3=25

Beregning af investeringens tilbagebetalingstid Nf uden hensyntagen til rente

Charlotte Stisen Flyger

31

0 1 1,76 2 3

|C0|=100

68,2

41,3

18,8

Beregning af investeringens tilbagebetalingstid Nf med hensyntagen til rente

C1 + C2 + C3 = 75·1,1-1 + 50·1,1-2 + 25·1,1-3 = 128,3 Nf = 1,76 år, hvis det forudsættes, at de 50·1,1-2 = 41,3 i 2. år betales jævnt over året Nf = 2 år, hvis det forudsættes, at de 50·1,1-2 = 41,3 indbetales ved udgangen af det 2. år

Charlotte Stisen Flyger

32

Konklusion på pay-back metoden Tilbagebetalingsmetoden giver ikke nødvendigvis samme fordelagtighed for investeringen som kapitalværdimetoden, fordi tilbagebetalingsmetoden ikke tager hensyn til:

•  Renten (gælder kun den statiske tilbagebetalingsmetode) •  Ind- og udbetalinger efter tilbagebetalingstiden •  Genindvindingstiden Nk fastlægges subjektivt

Populær i praksis fordi:

•  Investor ved fastlæggelsen af genindvindingstiden primært ser på likviditeten og ikke forrentningen •  Investor kræver en hurtig tilbagebetaling for at mindske risikoen for tab

Charlotte Stisen Flyger

33

Til vurdering af alternative investeringers rangorden med hensyn til fordelagtighed benyttes investeringsteoriens Fundamentalprincip II, der siger:

Fundamentalprincip II

Af en række gensidigt udelukkende alternative investeringer er den mest fordelagtige investering den med den største kapitalværdi

Charlotte Stisen Flyger

Forhold der skal tages højde for ved sammenligning

•  Samme levetid/forskellig levetid •  Enkelt investering/kæde investering

34 Charlotte Stisen Flyger

Risiko og fleksibilitet

•  Identifikation af projektets risikofaktorer •  Risikomåling •  Identifikation af sikringsformer •  Måling af fleksibilitet

35 Charlotte Stisen Flyger

Identifikation af risikofaktorer

•  Specifikke risikofaktorer: – Fejlestimering af f.eks.:

•  Ressourcekrav og omkostninger •  Tidsplaner

– Underleverandører (forsinkelse/kvalitet) – Købere (betalingsevne/vilje)

•  Markedets risikofaktorer – Driftsmæssige/finansielle

36 Charlotte Stisen Flyger

Risikomåling

•  Følsomhedsanalyse – Scenarier

•  Driftsmæssig og finansiel gearing •  Fleksibilitet

– Trinvis udbygning af projekt (realoptioner) – Tilpasning af projekt – Muligheder for viden overførsel – Diversifikation af portefølje

37 Charlotte Stisen Flyger

38

Kombination af forretningsmæssig og finansiel risiko

Forretnin

gsm

æssig

risiko

Finansiel risiko

Lav Høj

Høj

Samlede risiko reduceret ved at lav finansiel risiko

støtter høj forretningsmæssig risiko

Samlede risiko er kritisk høj

Lav Svag anvendelse af finansiel gearing

Anvendelse af finansiel gearing

Charlotte Stisen Flyger

Mellemkalkulation

•  Løbende opfølgning af budgettet •  Iterativ proces •  Omfatter også mål og forudsætninger •  Standardomkostningskontrol

39 Charlotte Stisen Flyger