Muskler og knogler oplæg MJ

Post on 09-Mar-2016

227 views 1 download

description

Oplæg til biologi om muskler, knogler, led mm.

Transcript of Muskler og knogler oplæg MJ

Kende de forskellige typer af muskler.

Kende de forskellige typer af knogler.

Kendskab til muskler og knoglers funktion.

Kendskab til musklers opbygning.

Kendskab til knoglers opbygning.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og

blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning

forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med fysik/kemi)

forklare vigtige reguleringer af det indre miljø gennem hormonsystemet, herunder reguleringen af blodsukker og væskebalance

forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår

kende virkningen af vaccination og behandling med antibiotika, herunder udvikling af resistens

Funktion:

Stiver kroppen af.

Beskytter vores vigtigste indre organer.

Holder skeletmusklerne fast.

Består af:

Brusk når vi er nyfødte.

Forkalkes i barndommen og ungdommen.

Svækkes igen i alderdommen.

Er levende væv, som også indeholder blodkar, som sørger for blodforsyningen.

Vi har over 200 knogler i kroppen.

Største er lårbensknoglen, mindste er i øret.

Arme og ben består af rørformede knogler.

Skulder, kranie og hofte består af pladelignende knogler.

Bonus-spørgsmål: Hvor mange knogler præcist har vi mennesker?

Se på skelettet!

Skelettet inddeles i to overordnede typer

af knogler:

Det axiale skelet, som primært beskytter.

80 knogler.

Lemmeskelettet, som primært giver

mulighed for bevægelse. 126 knogler.

Spørgsmål: Hvilke knogler er primært beskyttende?

Mellem de store knogler sidder forskellige led.

Kugleled

Hængselsled

Drejeled

Spørgsmål:

Hvornår er meget bevægelige led en fordel?

Hvornår er de en ulempe? Hvilken type led er vores hofte?

Hvilken type led er vores albue?

Hvilken type led er vores knæ?

Knogler og led fornyes hele livet af celler, som nedbryder og danner nyt knoglevæv.

Dette gør også at en brækket knogle kan reparere sig selv.

I vores rygsøjle og knoglemarv dannes vores blod og indre immunforsvar.

Imellem knogler og led sidder stødabsorberende materiale. Knæ og håndled: menisken. Rygsøjle: diskus.

Spørgsmål: Hvorfor er vores rygsøjle s-formet?

Motion og træning styrker som

udgangspunkt knogler og led.

Forkerte bevægelser kan give skader i

især led og mindre dele.

Forkerte øvelser over længere tid kan

medføre slid og længerevarende skader.

Især knæ, skulder og ryg rammes af

skader.

Mærk dit knæled….

Vi har forskellige typer muskler tilpasset

deres funktion.

Vi har i alt 639 muskler i kroppen.

Videoklip om muskler

Kaldes også tværstribede muskler.

Udgør ca. 40 % af vores kropsvægt.

Består af 20 % protein og 75 % vand samt 5 % forskellige stoffer.

Bruger primært sukkerstof til forbrænding/respiration. Gør at vi kan bevæge os.

Vi kan styre dem mere eller mindre bevidst; afhænger af størrelse og muskelkontrol samt kropsbevidsthed.

Fungerer altid ved at muskler trækker sig sammen. Derfor er der mange, så de kan lave modrettede bevægelser.

Forsøg: mærke biceps og triceps…

Muskler består

af

muskelbundter,

som er omgivet

af fedthinder,

som beskytter.

Et muskelbundt

består af

mange

muskelfibre.

Type I: giver udholdenhed. Indeholder

mange mitokondrier og ekstra

myoglobin og er derfor i stand til høj

grad af aerob respiration og udnyttelse

af ilten. Marathon!

Type II: inddeles i to undertyper. Giver

mere styrke, men har mindre

udholdenhed. Spurt!

Er muskler som vi ikke selv kan kontrollere.

Findes i tarme, øjet, maven, kønsorganer mm.

Styrer de ubevidste og automatiske processer, som er nødvendige i kroppen.

Styres af nervesystemet og af hormoner.

Peristaltiske bevægelser er f.eks. styret af glatte muskler.

Forsøg: lys i øjet.

Er en hul muskel.

Er kroppens drivkraft og et af de vigtigste organer.

Styres af vores nervesystem og er udenfor vores kontrol.

Cellerne ligner de tværstribede muskler i opbygning.

Er meget stærke og udholdende.

Slår over 3.000.000.000 gange i løbet af ens liv.

Opbygning og styrkelse af musklerne sker ved at stresse musklerne, så muskelfibrene ”rives over”.

De er 24-28 timer om at restituere og blive stærkere til næste udfordring.

Korte, intensive, tunge øvelser med få gentagelser giver mest muskeltilvækst og øger antallet af type II muskelfibre.

Længerevarende udholdenhedstræning øger mængden af type I muskelfibre.