Oplæg BAI-skolekonference
description
Transcript of Oplæg BAI-skolekonference
21-04-23Matthias Haaber - UndervisningsministerietSide 1
Oplæg BAI-skolekonference
19/11- 2013V/Fuldmægtig Matthias Haaber, kontor for erhvervsrettet voksenuddannelse
21-04-23Matthias Haaber - UndervisningsministerietSide 2
Disposition
•Ny Vejledning - udbudsforpligtelsen•Nyt fra UVMForberedelse til Vækstplan.dk
-Ny lov og bekendtgørelse-Serviceeftersyn-Regelforenkling
EUD-reformPIAAC
Ny vejledning - udbudsforpligtelsen
•Tidligere var udbudsvilkårene beskrevet i udbudsbrevet, men i forbindelse med regelsaneringen er udbudsvilkårene skrevet ind i den nye AMU-bekendtgørelse. Her skelnes mellem udbudspligt og udbudsret
•Udbudspligten er beskrevet i § 12 og hensigten er at sikre, at uddannelserne udbydes i tilstrækkeligt omfang. Udbudspligten omfatter bl.a. pligt til at sikre passende udbud i forhold til behovet, pligt til annoncering og pligt til at samarbejde med andre udbydere
•Udbudsretten er beskrevet i § 13, og hensigten er at afdække, hvad udbudsgodkendelsen giver institutionerne ret til. Udbudsretten indebærer, at udbudsgodkendte institutioner inden for dækningsområdet kan markedsføre og afholde arbejdsmarkedsuddannelser
21-04-23Matthias Haaber - UndervisningsministerietSide 3
Ny vejledning – udbudsforpligtelsen
•§ 12. Stk. 3. Den godkendte institution skal mindst én gang årligt på dokumenterbar måde undersøge behovet for udbud inden for de pågældende fælles kompetencebeskrivelser. Mindst én gang om året ajourføres på udbyderens hjemmeside en udbudspolitik, som indeholder en beskrivelse af udbyderens samarbejde med de øvrige aktører, herunder en udlægningspolitik og en udliciteringspolitik
•Ikke et formkrav til udbudspolitikken. Vurderingen er, at institutionernes frie rammer netop kan sikre, at politikken bliver meningsfuld i den lokale kontekst
21-04-23Matthias Haaber - UndervisningsministerietSide 4
Ny vejledning - annoncering
•Det, der har medført flest spørgsmål til udbudspligten, er pligten til annoncering
•Ikke et nyt krav, da dette blev udsendt pr. brev i hhv. sommer og efterår 2012. Senest med en meget udførlig beskrivelse og en særdeles rummelig fortolkning af kravet
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 5
Ny vejledning - annoncering
•Den meget rummelige fortolkning gælder stadig, og dette er skrevet ind i vejledningen
•Udbudspligten er i den nye bekendtgørelse formuleret således, at institutionerne mindst en gang årligt skal annoncere de uddannelser, de er godkendt til at udbyde, medmindre institutionen har grund til at antage, at andre udbydere annoncerer de pågældende uddannelser indenfor det geografiske dækningsområde for de pågældende uddannelser
•På områder, hvor undervisning forudsætter særlig højt specialiseret udstyr eller kompetence, kan annoncering dog undlades, hvis det kan sandsynliggøres, at udbyttet heraf ikke vil stå mål med ressourceforbruget, og hvis institutionen følger en plan for, hvordan kendskabet til eksistensen af disse uddannelser udbredes, og eventuel efterspørgsel imødekommes
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 6
Ny vejledning - annoncering
•”Hvis institutionen har grund til at antage, at andre godkendte udbydere i dækningsområdet annoncerer nogle uddannelser, bortfalder kravet om annoncering for de pågældende uddannelser. Dette vil fx kunne være tilfældet, hvis institutionen har set, at nogle uddannelser har været annonceret af en anden institution i det pågældende år, hvis en institution fast plejer at udbyde visse uddannelser og forventes at fortsætte denne praksis, eller hvis institutionen har indgået en aftale med en anden institution om, at denne annoncerer uddannelsen. Aftaler om garantikurser vil således medføre, at annonceringskravet bortfalder for den pågældende uddannelse
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 7
Ny vejledning - annoncering
•Annonceringen kan desuden undlades for de uddannelser, hvor undervisningen forudsætter særligt højt specialiseret udstyr eller kompetencer. Denne undtagelse er særlig relevant, hvis skolen ikke er i besiddelse af det specialiserede udstyr eller kompetencer. Hvis annonceringen på den baggrund udelades skal institutionen dog følge en plan for, hvordan kendskabet til eksistensen af disse kurser udbredes, og eventuelle henvendelser vedrørende uddannelserne skal besvares med en henvisning til en institution, der reelt vil kunne udbyde uddannelsen”
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 8
Nyt fra UVM
21-04-23Matthias Haaber - UndervisningsministerietSide 9
Forberedelse til Vækstplan.dk - VEU
•Ny AMU-lov og bekendtgørelse – 1. halvår 2013
•Serviceeftersyn af AMUDet tekniske serviceeftersyn ved efteruddannelsesudvalgeneRegelsaneringsgruppen nedsat af VEU-rådet
•Afrapporteringen på det samlede serviceeftersyn af AMU-området
21-04-23Matthias Haaber - UndervisningsministerietSide 10
Den nye AMU-lov og bekendtgørelse
2013: L 169 + bekendtgørelse; hovedformål:
Mere klar og overskuelig styring af AMU-udbuddet(hidtidige vilkår, stadig mere detaljerede hyrdebreve, vejledninger)
Tydeligere hjemmel for sanktioner etc.(incl. præventive indgreb uden konstaterede overtrædelser)
Foregribe misbrug, men beskytte smidigheden(fastholde pligt til at levere undervisning, der lever op til AMUs krav både kvalitativt og kvantitativt, men mindre detailforbud om metoden)
21-04-23Side 11Matthias Haaber - Undervisningsministeriet
Serviceeftersyn af AMU
•AMU kritiseret for stor kompleksitet, manglende overskuelighed, svigtende forsyningssikkerhed og omfattende administration. Ved at igangsætte et samlet serviceeftersyn, som består af flere delelementer i samarbejde med efteruddannelsesudvalgene, tilstræbes et samlet kvalitetstjek af AMU-programmet
•Fokuspunkter for det samlede serviceeftersyn er gennemgang af FKB´er og arbejdsmarkedsuddannelser, drøftelse af udbudsstyringen, drøftelse af opgaveporteføljen for VEU-centrene samt udmøntningen af den nye AMU-lov
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 12
Gennemgang af FKB og
arbejdsmarkedsuddannelser
I samarbejde med VEU-rådet og efteruddannelsesudvalgene skal gennemgangen sikre:
•at arbejdsmarkedsuddannelserne i tilstrækkeligt omfang bidrager til et horisontalt og vertikalt kompetenceløft•at FKB’erne har den rigtige bredde, og at der er tilkoblet det rigtige antal uddannelser•at vi samlet set har de rigtige arbejdsmarkedsuddannelser
21-04-23Side 13Matthias Haaber - Undervisningsministeriet
21-04-23Side 14
Har vi de rigtige uddannelser? Fokus på gennemgang af FKB og
arbejdsmarkedsuddannelser.
Fungerer distributionssystemet?
- Udbydes tilbuddene med
tilstrækkeligt fleksibilitet?
Er der balance mellem samarbejde og
konkurrence institutionerne imellem?
Fokus på drøftelser om evt. ændringer i
udbudsstyringen, herunder garantikurser, geografi
m.v.
Fokus på samarbejds- og koordinationsformer,
herunder samarbejde om at sikre et udbud udbyderne
imellem og i forhold til VEU-centrene.
Er der klarhed i regelsættet?
- Administrative byrder for brugerne?
Fokus på tilpasning af uddannelsesadministrationen,
fx efteruddannelse.dk, muligheder for regelsanering
og udmøntningen af AMU-loven.
Spørgsmål Løsning
Strategiske pejlemærker for et serviceeftersyn
Matthias Haaber - Undervisningsministeriet
Regelforenkling
Der er indkommet 116 forslag.
Forslagene er grupperet i 10 grupper•Takster •Adgang og deltagerbetaling •VEU-godtgørelse •Fleksible afholdelsesformer, herunder misbrugsproblematik •Efteruddannelse.dk •Beskrivelsessystemet •Merit, herunder RKV/IKV •Lærerkvalifikationer •Udbudsstyring •Information, vejledning, rådgivning og markedsføring
21-04-23Matthias Haaber - UndervisningsministerietSide 15
Tidsplan
•UUL 2014: Særligt indsatsområde: Serviceeftersyn og gennemgang af FKB og arbejdsmarkedsuddannelser. Afrapportering af gennemgang af FKB og arbejdsmarkedsuddannelser i forbindelse med ansøgning om UUL 2014 (primo oktober)
•18. december 2013 – møde i VEU-rådet, der behandler Regelsaneringsgruppens prioriteringer samt det tekniske serviceeftersyn fra efteruddannelsesudvalgene med henblik på drøftelse af eventuelle anbefalinger til M.
•Foråret 2014 input til kommende drøftelser om vækstplan.dk
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 16
Eud-reform
Hvorfor bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser?
•Danmark har brug for dygtige faglærte, som kan tænke praktisk og kreativt
•Attraktivt førstevalg for flere unge
•Flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse
•Flere skal blive så dygtige som de kan
•Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet
Side 17
Voksenspor
Et af reformens hovedelementer er et voksenspor for voksne på 25 år og derover
•Ny attraktiv vej fra ufaglært til faglært
•Samme niveau og kvalitet som erhvervsuddannelserne for unge, men voksentilpasset pædagogik og fagdidaktik
•Bygger videre på kompetencer opnået gennem tidligere uddannelsesforløb, erhvervserfaring mv. (standardmerit)
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 18
Voksenspor - fortsat
•Alle på 25 år og derover – RKV – Godskrivning og afklaring af EUV-forløb
Tre typiske veje til en erhvervsuddannelse for voksne
•2 års relevant erhvervserfaring (EUV-forløb uden praktik)
•Erhvervserfaring, EUD, andre ungdomsuddannelser mv. (EUV-forløb med skole- og praktikdel – evt. grundforløbselementer og individuel supplering)
•Meget lille eller ingen erfaring, uddannelse mv. (Udvidet EUV-forløb med skole og praktik svarende til varigheden af et eud-hovedforløb – evt. grundforløbselementer og individuel supplering
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 19
OECD-undersøgelse af voksnes
kompetencer (PIAAC)
•Hvad er PIAAC og hvem deltager?• 25 lande i 1. runde 2009-2012• 8700 personer i alderen 16-65 har medvirket i den danske undersøgelse
•Hvilke færdigheder og kompetencer måles i PIAAC?• Læse- og regnefærdigheder – samt problemløsning med IT • Brug af nøglekompetencer på job og i fritiden + bl.a. spørgsmål om VEU-deltagelse
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 20
PIAAC - fortsat
•Hvad belyser PIAAC og hvad kan det bruges til?• Basale færdigheders fordeling i befolkningen og udvikling i læsefærdigheder i
forhold 1998• Brug af færdigheder og kompetencer på job og i fritiden • International sammenligning af færdigheder og brug af kompetencer mellem
OECD- lande • Deltagelse i VEU og oplevede effekter
•International og national rapport 8. okt. 2013 og national PISA/PIAAC –rapport primo april 2014.
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 21
PIAAC fortsat - resultater
•Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at udvikle og vedligeholde kompetencer gennem hele arbejdslivet
•Der er et positivt udbytte af voksen- og efteruddannelse i form af bl.a. bedre færdigheder og højere sandsynlighed for beskæftigelse.
•DK under gns ift læsning, på gns ift it-færdigheder og over gns ift regnefærdigheder
•Med stigende alder ses for alle uddannelsesgrupper et fald i de grundlæggende færdigheder
•Over en femtedel af de beskæftigede mener at de har brug for mere uddannelse eller oplæring for at de kan klare deres nuværende arbejdsopgaver godt
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 22
PIAAC fortsat - resultater
•Personer der har deltaget i efter- og videreuddannelse indenfor de seneste 12 måneder har et højere beskæftigelsesniveau
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 23
Tak for jeres opmærksomhed
21-04-23Matthias Haaber - Undervisningsministeriet Side 24