Post on 08-Apr-2016
description
MAGASIN 1 I MARTS 2015
JEG VIL GIVEMERE END JEG FÅR
Emil Thorup, tv-vært
Klar til
VALGStort tema om valgkampen
Terroristerne kan aldrig vinde
Om angrebeti København
2
Udgives af Socialistisk Folkeparti til alle
medlemmer af partiet.
RedaktionsudvalgTurid Leirvoll
(ansvarshavende),Christoffer Voss
(redaktør), Signe Munk og Sune Knudsen.
Skribenter i dette nummer
Pia Olsen Dyhr, Christoffer Voss, Tobias Moe Hoffmeyer, Peter
Rewers, Merete Thorøe og Trine Viskum
Forsidefoto Peter Sørensen
Art Direction & Produktion:
Jesse Jacob / iBureauet.dk
Design, layout & illustrationer:Sofie Holm Larsen /
iBureauet.dk
Denne tryksag er fremstillet på et
Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print
og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.
Oplag 8.800
F!Socialistisk Folkeparti
Christiansborg1240 København K
Tlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk
www.sf.dk/f
LEDER
errorangrebene først i Paris og
senest i København har rystet os
alle sammen. Grufulde handlinger
begrundet i had til vores samfunds-
form, inspireret af militante fascistiske grup-
per som Islamisk Stat. Det skal vi selvsagt
sætte ind over for – og ikke mindst forhin-
dre, at det overhovedet kommer så vidt igen.
Terrorangrebene vil præge valgkampen.
Og det skal de også gøre, når så dramatiske
begivenheder rammer vores land. Samtidig
skal vi løfte andre store opgaver i vores hver-
dag: Dagpengeproblemet, behovet for flere
voksne i daginstitutionerne og en forstærket
miljø- og klimaindsats.
For SF er valget klart. Der skal flere
voksne i børnehaver, vuggestuer og de små
klasser i skolen, så alle børn kan komme
godt fra start uanset baggrund.
Vi vil prioritere en mere rimelig og hold-
bar dagpengeløsning: En dagpengeperiode
på tre år og et genoptjeningskrav på seks
måneder
Vi skal skabe flere job her og nu. Vi skal
renovere vores skoler, ældrecentre og veje.
En grøn erhvervspolitik skal sikre flere job
inden for bl.a. energi- og vandteknologi samt
bedre udnyttelse af råstoffer i produktionen.
Vi vil sikre en ambitiøs indsats for vores
klima og miljø, hvor vi når i mål med at
reducere vores udledning af skadelige klima-
gasser med 40 procent inden 2020.
Vi vil indføre et nedskæringsstop på æl-
dreområdet. De kommende år vil antallet af
folkepensionister stige med næsten 90.000.
Nulvækst vil betyde, at der ikke afsættes en
eneste ekstra krone til at løfte den kæmpe
opgave.
Og som jeg indledte med, så skal vi handle
resolut og målrettet på den stigende radika-
lisering og terrortrussel. Styrke indsatsen
mod hellige krigere og de miljøer, der radi-
kaliserer de unge. Miljøer, der åbent priser
Islamisk Stat og Al Qaeda, og som angriber
vores demokrati og frihedsrettigheder.
Jeg vil gerne sende en stor tak til alle i og
omkring SF, der arbejder hårdt for, at vores
politik hver dag bliver læst, delt og hørt. Og
jeg håber, at endnu flere vil tage del i arbej-
det frem mod valget. Der er meget at kæmpe
for. Og vi har brug alle kræfter.
Hver en stemme, hver en frivillig og hver
en indsats tæller.
SF’s prioritering for folketingsvalget er
klar. Vi skal investere i mennesket, fælles-
skabet og vores planet.
Pia Olsen Dyhr
Klar til valg – på et dystert bagtæppe
T
INDHOLD
30-33INTERVIEW
Emil ThorupSocialist og egoist
4-5 TERROR Pia Olsen Dyhr om angrebet i København og kampen mod radikalisering
8-11 FORMANDSINTERVIEW "Mennesker er den bedste investering"
12-17 MENNESKENE BAG POLITIKKEN Mød tre danskere, som SF vil gøre mere for
18-21 SoMe Bliv klogere på de sociale mediers rolle i valgkampen
22-23 BLIV EN DEL AF HOLDET Sådan kan du gøre en forskel til folketingsvalget
24-26 EU SF og De Grønne går forrest i kampen mod skattely
27 DE NÆSTE SKRIDT En værdig alderdom for alle
28-29 SF'S ANSIGTER Mød Inge Larsen, der hjælper dem med særlige behov
34-35 LANDSMØDE 2015 Bliv klar til landsmødet i april
VALGSTORT TEMA
6-23
Terroristerne kan aldrig vindeEfter det forfærdelige terrorangreb i København er det vigtigt, at vi står sammen, siger Pia Olsen Dyhr. SF er kommet med 17 forslag, der skal bekæmpe radikalisering, øge sikkerheden og forebygge, at det sker igen.
Af Christoffer Voss
Den 14. og 15. februar blev Danmark ramt af
en tragedie, da en terrorist angreb et åbent
debatarrangement og den jødiske synagoge
i København. To uskyldige mennesker blev
dræbt og seks politibetjente såret i det, der
står tilbage som et af de mørkeste kapitler i
nyere tid.
Efterfølgende har vi som samfund spurgt
os selv: H vordan kommer vi videre? For Pia
Olsen Dyhr er der ét svar på det spørgsmål:
Sammenhold.
”Jeg var til mindeceremonien ved Krudt-
tønden på Østerbro, og det rørte mig dybt.
Det gav mig tro på fremtiden, at så mange
var mødt op. Og ikke kun i København, men i
hele landet. Selv er jeg kristen, og til minde-
højtideligheden stod jeg ved siden af Özlem
Cekic, der er muslim, og Bent Melchior, der
er jøde. Og jeg ved, at vi sammen kan komme
videre. Vi må ikke lade dette meningsløse
angreb rykke os længere væk fra hinanden,”
siger Pia Olsen Dyhr.
Konkrete tiltag kan øge sikkerhedenMen sammenhold og tillid til hinanden er
desværre ikke nok til at forhindre, at terrori-
ster igen kan ramme Danmark. Det ved SF’s
formand:
”Attentatet har gjort det klart, at der er
mennesker her i landet, som til trods for at
de er født og opvokset i et demokratisk sam-
fund, er klar til at bekæmpe ytringsfriheden
og til at slå ihjel i ly af en perverteret udgave
af islam. Det skal vi tage meget alvorligt, og
fra politisk side er der en række områder,
hvor vi bør sætte ind, så vores beredskab kan
blive endnu bedre og sikkerheden større,”
siger Pia Olsen Dyhr.
Hun peger blandt andet på, at politiet efter
angrebene efterspurgte mere skudtræning,
bedre udstyr og et centralt register over
overvågningskameraer.
”De ønsker bør vi efterkomme. Og samti-
dig bør politiets og efterretningstjenesternes
redskaber og ressourcer gennemgås, så de
afspejler terrortruslen,” siger Pia Olsen Dyhr,
som også har et forslag, der helt håndgribe-
ligt kan øge sikkerheden:
”Gerningsmandens våben var angiveligt
stjålet fra Hjemmeværnet, og står det til mig,
skal vi fjerne skydevåben fra hjemmeværns-
folkenes hjem og i stedet opbevare dem på
kaserner og sikrede områder.”
Brug for mere viden Disse forslag vil hurtigt kunne øge beredska-
bet og sikkerheden. Men der er også brug
for mere viden om, hvad der helt faktuelt
skete op til og under attentatet. I ugerne
efter kom der mange forskellige oplysninger
frem i medierne, og derfor har SF sammen
med de borgerlige partier i Folketinget bedt
regeringen om at lave en fuld redegørelse af
terrorangrebet. Her skal politiet, de sociale
myndigheder og Kriminalforsorgen redegøre
for forløbet op til og under selve angrebet,
så vi helt faktuelt ved, hvad der skete den
14. og 15. februar. Målet er at undgå politiske
overreaktioner og symbolpolitik.
”Vi er nødt til at vide præcist, hvad der
skete inden og under angrebet, så vi kan
sætte ind med de rigtige instrumenter. Det
her er ikke en kritik af politiet. Men vi har
brug for alle myndigheders evaluering af
indsatsen, så vi er sikre på, at vi sætter ind
de rigtige steder og på den helt rigtige måde,”
siger Pia Olsen Dyhr.
Et af de områder, hvor regeringen selv har
foreslået at sætte ind, er Forsvarets Efterret-
ningstjeneste. De skal have flere beføjelser,
lyder forslaget, så efterretningstjenesten –
modsat i dag – kan overvåge danskere, der er
mistænkt for at forberede terror eller kæmpe
for Islamisk Stat i udlandet.
Det er helt nødvendigt at holde et vågent
øje med de mennesker, der lige nu pend-
ler mellem Syrien og Danmark og på sigt
udgør en trussel mod Danmarks sikkerhed,
forklarer Pia Olsen Dyhr. Men samtidig er det
altafgørende, at retssikkerheden bliver sik-
ret, og at vi ikke udskriver en blankocheck til
efterretningstjenesten, siger hun og slår fast:
”Hvis regeringen ikke styrker tilsynet med
Forsvarets Efterretningstjeneste, kan SF ikke
stemme for lovforslaget.”
Forebyggelse er nøglenDet er dog langt fra nok kun at fokusere på et
bedre beredskab. Det forebyggende arbejde
og antiradikalisering skal prioriteres mindst
ligeså højt, mener Pia Olsen Dyhr:
”Gerningsmandens historie fortæller os, at
vi har et problem i fængslerne med indsatte,
der radikaliserer de andre. Det må vi sætte
ind over for. Politi, PET, Kriminalforsorgen
og kommunerne skal arbejde bedre sam-
men, når de har mistanke om radikaliserede
indsatte, så ingen mistænkte kan flyve under
myndighedernes radar. Vores fængsler må
ikke være et arnested for terrorister, så vi
må gøre mere for at få disse radikaliserede
unge mennesker væk fra deres glidebane
og ud af ekstremisternes kløer. Det samme
gælder selvfølgelig uden for fængslerne,”
siger hun.
Må ikke være naiveTil sammen vil SF’s 17 forslag kunne gøre en
markant forskel, siger Pia Olsen Dyhr. Men
hun advarer mod at tro, at kampen imod
ekstremismen bliver nem at vinde.
”Vi må vi ikke være naive. Vi har en stor
og vigtig opgave foran os. En opgave, vi
kun får løst, hvis vi sætter klogt ind mod de
fascistiske islamister, der vil begrænse vores
ytringsfrihed og skade vores samfund. Det
bliver ikke nemt, men vi viste efter angrebet
i februar, at vi står sammen, og at vi værner
om vores demokratiske værdier. Så længe vi
gør det, kan terroristerne aldrig vinde.”
Foto
: Bax
Lin
dhar
dt/S
canp
ix
17 KONKRETE FORSLAG TIL FOREBYGGELSE AF TERROR
SF foreslår:
At tidligere Syriens-krigere der har forladt de radikale miljøer, skal bruges aktivt til at afradikalisere andre unge.
At indsatsen på internettet og de sociale medier bliver styrket, da det spiller en stor rolle i ekstremisternes radikalisering.
Et centralt register over overvågningskameraer.
Strammere regler for prøveløsladelse, når indsatte viser tegn på radikalisering.
Øget fokus på hadforbrydelser, så alle - uanset religion - kan føle sig trygge.
Læs mere på sf.dk/tiltagmodterror
6
VA LG
7
VA LG2015 er valgår, og folketingsvalget er lige
på trapperne. F! sætter fokus på SF’s
mærkesager og gør dig klogere på, hvordan
DU kan gøre en forskel i valgkampen.I DETTE TEMA
8-11Pia Olsen Dyhr om valgkampen og om,
hvorfor vi skal investere i mennesker.
12-17Menneskene bag politik-ken. Mød tre danskere,
som SF vil gøre mere for.
18-21Valgkampen bliver
digital. Bliv klogere på de sociale medier og deres
rolle i dansk politik.
22-23Guide:Sådan kan du gøre en forskel i valgkampen.
8
Mennesker er den bedste investering
Kun statsministeren ved, hvornår vi skal til stemmeurnerne. Alligevel er én ting sikker: Årets folketingsvalg handler ikke kun om mandater, men om fremtiden for vores velfærdssamfund.Derfor er det afgørende, at vi
investerer i mennesker, siger Pia Olsen Dyhr.
Af Christoffer Voss
Pia, hvad er det for et folketingsvalg, vi går i møde? "Helt simpelt sat op er det et valg, hvor vi
skal vælge mellem to samfundsmodeller. Vi
kan prioritere velfærden og fællesskabet,
som er det, SF vil. Eller vi kan få en sam-
fundsmodel, som den de borgerlige vil have,
der går ud på at slanke den offentlige sektor.
De tror reelt set på, at hvis man skærer i
det offentlige, så får vi en masse arbejds-
pladser. Det er jeg ikke kun uenig i - det er
også decideret dumt. Hvis vi ser på, hvad der
har gjort Danmark stærkt, så er det ikke lav
løn, lave skatter eller en lille offentlig sektor.
Det har været det modsatte. Og man skal
ikke være i tvivl om, at når vi har en stærk
offentlig sektor, som passer på vores ældre,
behandler vores familie, når de bliver syge,
og sørger for, at alle børn får en chance i
daginstitutioner og skoler, så betyder det, at
vi andre kan gå rundt og være trygge. Vi kan
INTERVIEW
Foto: Peter Sørensen
9
gå på arbejde og bruge vores ressourcer dér.
Så hele forudsætningen for en stærk privat
sektor og et stærkt Danmark er i mine øjne
et stærkt velfærdssamfund."
Hvordan vil SF sikre det stærke velfærdssam-fund?"Jamen, det korte svar er jo, at vi vil inve-
stere mere i mennesker. Og det handler i
bund og grund om at prioritere velfærden
højest. Jeg tror ikke på, at leflen for hverken
landbruget eller finansverdenen skaber
et bedre Danmark. Jeg vil ti gange hellere
bruge pengene på bedre pleje til de ældre,
på at skabe bedre sikkerhed på arbejdsmar-
kedet og på at få flere voksne til børnene i
daginstitutionerne, end jeg vil bruge dem på
selskabsskattelettelser og tiltag, der kun gav-
ner de rigeste ti procent. Velfærdssamfundet
er ikke en naturgiven selvfølgelighed. Vi har
kun et velfærdssystem i verdensklasse, så
længe vi fra politisk side prioriterer det og
værner om det."
Masser af gevinsterMen hvad giver det helt præcist af ”afkast”, når vi investerer i mennesker?"Hvis vi skal blive i den terminologi, så er
der to afkast. For SF handler det om, at alle
mennesker får det bedst mulige liv, både for
den enkelte og for samfundets skyld. Lad os
tage børnene som eksempel: Det er afgøren-
de, at vi giver den nødvendige støtte til de
børn, der kommer fra hjem med problemer
af den ene eller anden art. Hvis vi taber dem,
som har det svært, allerede som femårige,
så ved vi, at de får sværere ved at få en
uddannelse og et job. Og så taber vi dette
unikke menneske, og det er også et tab for
samfundet. Men hvis de børn i stedet får den
rette hjælp og støtte allerede tidligt i livet, så
får de mange flere muligheder senere hen og
får nemmere ved at komme ud på arbejds-
markedet og forsørge sig selv. Og så ender de
jo også med at betale skat og bidrage til, at
næste generation af børn kan få en uddan-
nelse og et bedre liv. Og til vores sundheds-
system, vore sociale indsatser, ældrepleje
og alt det andet, som velfærdssamfundet
står for. Derfor bruger vi ordet "investere".
For det giver gevinst både menneskeligt og
samfundsøkonomisk. Og det er jo kernen i
velfærdssamfundet: Man både får fra fælles-
skabet og giver til fællesskabet."
Til gavn for alleJeg har bedt dig tage tre billeder med fra dit seneste år, som for dig viser, hvad SF mere konkret mener med ”investering i mennesker”. Det første er fra en børnehave, og du nævnte de svageste børn - vil SF kun gøre noget for dem? "Nej, slet ikke. Det er en del af SF’s grund-
tanke, at alle børn har alle muligheder foran
sig, hvis vi giver dem en chance. Men vi skal
gøre de første år bedre for alle, og den helt
store udfordring i børnehaver og vuggestuer
er manglen på voksne. Vi skal simpelthen
have flere pædagoger, så alle forældre trygt
kan aflevere deres børn. Hvis jeg var pæda-
gog, ville jeg være megastolt. Tænk på alle
"Velfærdssamfundet er ikke en naturgiven selvfølgelighed. Vi har kun et velfærdssystem i verdensklasse, så længe vi fra politisk side prioriterer det og værner om det
BILLEDE 1Børnehaven Sønderled i
Kolding var ét af de steder, Pia Olsen Dyhr besøgte
på sin tur rundt i landet i september sidste år
FAKTA OM VALGKAMPEN
Årets folketingsvalg skal være afholdt senest den
15. september.
-SF har opstillet 92 kandi-dater over hele landet: 33 kvinder, 59 mænd.
-Der er flest kandidater i Sydjyllands Storkreds
(13).
-SF's kandidater er opstil-lede sideordnet - dvs. at personlige stemmetal er afgørende for, hvem der
bliver valgt.
- SF har allerede nu mere
end 30.000 valgplaka-ter klar til at komme i lygtepælene, når valget
er udskrevet.
- Der er bestilt cirka et
ton SF-bolcher til udde-ling under valgkampen.
10
de menneskeliv, de er med til at præge. Men
pædagogerne har vanvittig travlt, fordi der
er for få hænder. Netop derfor vil SF bruge
to milliarder kroner på at ansætte 5000 flere
voksne i institutionerne, så vi kan give bør-
neområdet et markant løft. Det er en investe-
ring, vi vil få tifoldigt igen. Og det gavner alle
børn og familier, stærke såvel som svage."
Grønt og smart Det andet billede er fra Grønland. Hvorfor har du valgt det billede? "Grønland er et utrolig smukt sted at være -
og så er det også dér, vi kan se de allerstørste
klimaforandringer. Indlandsisen smelter, og
derfor stiger vores have. Tænk, at sådan et
billede betyder noget for de oversvømmelser,
vi har på Lyngbyvej. Vi bruger milliarder af
kroner i det her samfund på at sikre os mod
konsekvenserne af klimaforandringerne. Men
vi kunne jo gøre meget mere ved at reducere
vores CO2-udslip, og det er Grønland en god
påmindelse om."
Men hvordan hænger det sammen med investe-ring i mennesket?"Det handler om at skabe en bedre frem-
tid. Vi er nødt til at gøre meget mere for at
tage vare på vores klode, for ellers er det
ikke til at sige, hvad det er for en verden, vi
efterlader til de kommende generationer. Det
kræver handling globalt, men vi er også nødt
til her og nu at gøre mere herhjemme.
Og så handler det også om, at klimaet
ændrer sig, og jo hurtigere vi tager vores
forholdsregler, des billigere bliver det. Hvis
vi gør noget ved udslippet af drivhusgasser
og investerer i klimatilpasning, så kan vi
forhåbentlig spare mange af de milliarder
af kroner, som det koster, når folks huse
kommer under vand, veje bliver ødelagt,
og klimaflygtninge kommer til Europa. Det
kræver offentlige investeringer, og at vi fra
politisk side gør det mere attraktivt at spare
på energien. Noget vi blandt andet kan gøre
ved hjælp af et nyt grønt håndværkerfradrag
(se side 17)."
Det handler om tryghedDet sidste billede er fra dit besøg på Lolland ved byggeriet af Femern-forbindelsen. Hvorfor har du taget det med?"Fordi det viser mig, at det virker, når vi fra
statens side stiller krav til ordentlige ar-
bejdsforhold og sociale klausuler i offentlige
" Hele forudsætningen for en stærk privat sektor og et stærkt Danmark er i mine øjne et stærkt velfærdssamfund
BILLEDE 2Pia Olsen Dyhr på besøg i Grønland i maj sidste år i anledning af søsterpartiet IA's formandsvalg
BILLEDE 3Pia Olsen Dyhr møder arbejdere og lærlinge på Femern Bælt-byggeriet ved Rødby på Lolland sammen med 3F-formand Per Christensen
Foto: Peter Sørensen
11
" Jeg vil ti gange hellere bruge penge på vores børn og på velfærd end på selskabsskattelettelser
byggerier. Femern Bælt ligger mit hjerte nær
tilbage fra min tid som transportminister,
og den nye tunnel gør det nemmere at rejse
mellem Danmark og Tyskland. Samtidig med
at vi skaber 55.000 arbejdspladser i bygge-
branchen. Men lige så vigtigt - og det er der-
for, jeg har valgt billedet - har vi fra SF’s side
indført sociale klausuler, så alle firmaer, der
arbejder på projektet, er forpligtet til at op-
rette praktikpladser. På den måde er der på
trods af krisen blevet skabt 500 lærlingeplad-
ser undervejs i byggeperioden. Så for mig er
Femern Bælt et bevis på, at det betaler sig,
når vi investerer på en klog måde. På billedet
sidder der jo en lærling, så det er med til at
gøre en helt håndgribelig forskel."
Du snakker om at skabe arbejdspladser. Men hvad med de mange, som står uden arbejde, og som har mistet retten til dagpenge? "Dem skal vi gøre mere for. Grundlæggen-
de handler det jo om, at det halter med
trygheden på vores arbejdsmarked. Der er
tabt 200.000 job under den økonomiske
krise, så der er stadig mange, der mangler
et arbejde. Derfor skal vi have fokus på at
skabe arbejdspladser. Men det gør det endnu
mere indlysende, at vi skal gøre noget ved
dagpengeområdet. Det har SF kæmpet for i
mange år nu, og vi bliver ved. Når alle disse
mennesker ikke kan få arbejde, så er det
ikke deres egen fejl, men fordi vi har haft en
økonomisk krise. Og nu bliver de så kaldt
dovne, og dét, der er værre, fordi de ikke kan
få et arbejde og mister deres ret til dagpen-
ge. Det er ikke fair, og derfor må vi sørge for,
at der er et sikkerhedsnet, der griber dem.
Med dagpengereformen fra 2010 sagde man,
at højest 4000 om året ville miste retten til
dagpenge. Men det passer ikke, det er allere-
de over 50.000. Derfor skal vi både investere
i flere job og et bedre dagpengesystem, så
trygheden kan komme tilbage."
VÆR MED!
Husk at du også kan blive en del af SF’s valgkamp.
Læs mere på side 22-23 og på
sf.dk/vaermed
12
Anette Nielsen bor i en lille lejlighed i Al-
bertslund sammen med sin 18-årige søn. Hun
er ufaglært og blev under finanskrisen fyret
fra den papirfabrik, hvor hun havde arbejdet
i mange år. Det var ikke til at finde arbejde
andre steder inden for den samme branche,
og derfor besluttede Anette sig for at tage
springet og finde på noget helt andet. I de
sidste fem år har hun stykket sin indkomst
sammen dels som handicaphjælper og dels
som rengøringsassistent. Det er dog kun med
det yderste af neglene, at hun tjener nok til
at klare sig.
”Jeg skal i hvert fald ikke være arbejds-
løs. De ændringer, som er sket, har gjort
systemet så meget ringere. To år er ikke nok,
og da slet ikke midt i en finanskrise. Jeg har
mistet en stor del af det sikkerhedsnet, der
var før,” siger hun.
Et kæmpe presI skiftet fra fabriksarbejder til handicaphjæl-
per gjorde Anette brug af muligheden for
at få supplerende dagpenge i 30 uger, mens
hun byggede en stabil indkomst op i det
nye erhverv. Men alene i de seks måneder
mærkede hun, hvor stort et pres det er at
være ledig:
”Jeg følte mig nærmest som jaget vildt. Jeg
blev hevet og flået i, både af jobcentret, men
også af venner og bekendte. Det var, som om
de kiggede mig over skulderen og tænkte,
’nå, nu får hun dagpenge, så lever hun på
nas’. De havde simpelthen ikke forståelse for
min situation,” siger hun.
Dét selv om Anette i sit tidligere job som
fabriksarbejder har pådraget sig en arbejds-
skade i den ene arm, ligesom hun døjer med
piskesmæld fra et trafikuheld. Det begrænser
hendes muligheder for at tage job, som er
fysisk krævende – i hvert fald fuldtid.
Sikkerhedslinen er for kortMen Anette holder sig altså ude af dagpen-
gesystemet og inde på arbejdsmarkedet,
omend hun kun akkurat holder skindet på
næsen. Hendes 18-årige søn studerer og kan
derfor ikke bidrage stort til husholdningen.
Samtidig kan hun ikke få kommunale tilskud,
heller ikke boligsikring, da hun bor i andel.
Der er derfor kun ganske lidt tilovers, når de
månedlige udgifter er betalt, men alligevel
ser Anette ikke dagpengesystemet som en
mulighed. Hun gør alt, hvad hun kan, for at
holde sig oven vande, både fordi hun ganske
enkelt ikke har lyst til at være ledig, og fordi
sikkerhedslinen er for kort.
”Tidligere var det sådan, at jeg kunne be-
holde den beregning af min sats, som da jeg
var fastansat. Men hvis jeg kom på dagpenge
Hullet sikkerhedsnet har gjort utrygheden større
Anette Nielsen fra Albertslund har prøvet at være arbejdsløs før, og det var ikke rart. Efter dagpengereformen er hendes frygt for plud-
selig at stå uden arbejde blevet markant større.
Af Tobias Moe Hoffmeyer
DET VIL SF Tre års dagpenge
Vi kan ikke vente et helt år på, at dagpengekom-missionen kommer med sine anbefalinger. Derfor
vil SF så hurtigt som muligt:
Halvere genoptjenings-kravet til seks måneder
-Forlænge dagpengeperio-den, så alle ledige sikres
tre års dagpenge
"To års dagpenge er ikke nok, og da slet ikke midt i en finanskrise. Jeg har mistet en stor del af det sikkerhedsnet, der var førAnette Nielsen
MENNESKENE BaG POLITIKKEN
VALG
13
i dag, ville jeg skulle have en ny beregning,
og med det ustabile timetal jeg har om ugen,
ville jeg aldrig komme i nærheden af en fuld
sats,” siger hun.
Selvom hun betaler fuldt kontingent og er
fuldtidsforsikret, ville hun altså kun kunne
modtage en deltidssats, hvis hun skulle ende
på dagpenge.
Utrygt og stressendePå spørgsmålet om, hvad politikerne bør
gøre for at lette hendes situation, er Anette
Nielsen ikke i tvivl: Dagpengesystemet skal
ændres, så trygheden bliver større. For det
skaber stress at vide, at man ikke har et or-
dentligt sikkerhedsnet, hvis jobbet pludselig
ryger.
”Det giver utryghed, fordi jeg for enhver
pris bliver nødt til at sørge for at beholde
mine job. Jeg er nødt til at have en vis ind-
komst, hvis jeg skal kunne betale huslejen og
understøtte min søn samtidig,” siger hun.
Heldigvis er Anette Nielsen meget glad
for sit arbejde. Men hun bryder sig ikke
om følelsen af at være bundet til jobbet for
enhver pris:
”Det er ikke en rar fornemmelse at være
stresset over risikoen for at miste sit job.
Der er ikke arbejde til alle, og derfor tør jeg
simpelthen ikke at skifte job, fordi risikoen
for at blive fyret så igen bliver større. Det
har jeg prøvet før, og det var ikke sjovt”.
DAGPENGEREFORMEN
Reformen har forkortet dagpen-geperioden fra fire til to år og fordoblet genoptjeningskravet til dagpenge fra seks måneder til et helt års arbejde. Reformen blev vedtaget i juni 2010 af V, K, DF og R.
Reformen trådte i kraft i janu-ar 2013. På to år (2013 og 2014) mistede 50.648 ledige retten til dagpenge. AK Samvirke anslår, at tallet ved udgangen af 2015 vil nå 60.000
Frygten for at stå uden arbejde er blevet mar-kant mere mærkbar for Anette Nielsen, efter at dagpengereformen trådte i kraft
Foto: Peter Sørensen
14
For mange børn og for få voksne
For Ditte Hansen har det været en utryg oplevelse at sende sin søn i daginstitution. Der er simpelthen for mange børn til
for få voksne, siger hun.
Af Tobias Moe Hoffmeyer
Ӂh, nej. Det er jo lige om lidt. Jeg er slet,
slet ikke klar”.
Sådan lyder det fra Ditte Hansen, der er
mor til to og bor i Odense. Om få måneder
skal hun sende sit mindste barn i vuggestue,
men hun gruer ved tanken, fordi hun har så
mange dårlige oplevelser med daginstitu-
tioner. Særligt i børnehaven har det været
vanskeligt at være forælder og vidne til bør-
nenes hverdag i pasningssystemet. Hendes
’store’ søn Oliver på tre er startet i børne-
have, og det har ikke været nogen entydigt
positiv oplevelse, fortæller Ditte Hansen:
”Der er simpelthen for få voksne til for
mange børn. Det var så kaotisk og turbulent,
at jeg gik derfra med en følelse af at aflevere
min søn til et opbevaringssted og ikke et
sted, han fik noget ud af at være.”
I røg og dampDe første tre dage, hvor Ditte Hansen og hen-
des mand var med i børnehaven, oplevede de
hurtigt, at personalet var rigtig stressede og
ligefrem snerrede ad børnene over ingenting:
”Jeg er ellers en lidt konfliktsky type, men
jeg var nødt til at sige til dem, at ”sådan dér
skal I ikke snakke til vores barn, medmindre
han har gjort noget”. Men det var jo ikke
fordi, pædagogerne er onde mennesker.
De prøver virkelig at få butikken til at køre
rundt, men det er rigtig svært for dem,”
forklarer hun.
Ditte Hansen understreger, at det langt fra
er pædagogernes skyld. Men for få voksne
til børnene krydret med omstruktureringer
har ført til stress og en kraftig stigning i
sygemeldinger blandt pædagogerne. I hvert
fald i den børnehave Oliver går i:
”Børnene græder rigtig meget, og pæda-
gogerne løber rundt og prøver på at trøste,
men man kan bare se, at der nærmest er røg
og damp ud af ørerne på dem, fordi de er så
stressede. Og det er ikke fordi de er dårlige
til deres arbejde - der er ganske enkelt bare
ikke hænder nok,” siger hun.
" Børnene græder rigtig meget, og pædagogerne løber rundt og prøver på at trøste, men man kan bare se, at der nærmest er røg og damp ud af ørerne på dem, fordi de er så stressedeDitte Hansen
DET VIL SF5000 flere voksne
til børnene
I finansloven for 2015 var SF med til at afsætte én milliard kroner ekstra til børneområdet. De penge
sikrer cirka 600 flere pædagoger til børneha-ver og vuggestuer. Men
der er brug for flere investeringer i vores
børn, så vi kan give dem endnu mere omsorg og sikre deres udvikling. Og så de hårdtprøvede
pædagoger kan få bedre arbejdsvilkår og en bedre
hverdag.
-Derfor vil SF i den næste
valgperiode afsætte to milliarder kroner til
daginstitutionerne, så kommunerne kan ansæt-te 5000 flere voksne til
børnene.
MENNESKENE BaG POLITIKKEN
VALG
15
Ditte Hansen er på barsel med barn nummer to. Til
daglig er hun politiassi-stent ved Fyns Politi
Små voksneFor at kunne leve op til pasningsgarantien
er alderen for at flytte fra vuggestue til
børnehave i mange kommuner - blandt andet
i Odense - sat ned til to år og ti måneder.
Tidligere skulle børnene være fyldt tre år.
Det betyder naturligvis, at der kommer flere
af de mere opmærksomhedskrævende børn
i børnehaverne - mange bruger stadig ble,
kan ikke selv tage tøj af og på og har sværere
ved at løse konflikter. Ifølge Ditte Hansen
betyder det, at de store børn bliver bedt om
at hjælpe de små og for eksempel skal kom-
me ind og fortælle, hvis nogen er kommet til
skade, fordi der ikke er nok pædagoger til at
opdage det:
”Jeg har oplevet et barn, som var vildt ked
af det. Det blev trøstet, men pludselig måtte
pædagogen flytte sig et andet sted hen, så
min søn gik over til barnet og krammede det
og sagde, ’såså, det skal nok gå’. Det dur jo
ikke.”
På spørgsmålet om, hvad der skal til for at
gøre hende mere tryg ved dagens vuggestuer
og børnehaver, er hun klar i mælet: Flere
hænder og større fokus på problemet. Hun
ønsker, at politikerne går ud i institutionerne
og får genopfrisket oplevelsen af, hvordan
det er at være tre år gammel.
”Ligesom selv at smage på ældremaden”,
som hun siger.
Foto: Heidi Lundsgaard
16
Håndværkerfradraget kan gøre Danmark grønnere
Familien Brolund fra Borup brugte håndværkerfradraget til at få sat nye vinduer i deres halve byhus. SF vil genindføre fradraget i
en ny og grøn udgave.
Af Tobias Moe Hoffmeyer
Boligjob-ordningen, som mere mundret også
kaldes for håndværkerfradraget, har gjort
det nemmere for mange danskere at renove-
re deres hus eller lejlighed. Kort fortalt gør
ordningen det muligt at trække op til 15.000
kroner fra i skat om året for arbejdsløn. Eller
rettere: Det gjorde den, for ordningen udløb
ved årsskiftet. Heldigvis havde en del dan-
skere inden da valgt at bruge den ekstra luft i
budgettet til at lave forbedringer ved boligen,
der sparer på energien. Én af dem er Anne
Brohus, der bor i Borup på Midtsjælland
sammen med sin mand og to børn. Familien
har brugt fradraget til at få sat nye vinduer i
hele underetagen:
”Det var dejligt at kunne trække en del af
regningen fra gennem håndværkerfradraget.
Det giver en ekstra bonus, som gør, at vi
hurtigere har kunnet få råd til andre ting,”
siger hun.
Og så betyder det, at familien nu har lav-
energiruder, der isolerer meget bedre end de
gamle fra 70’erne og samtidig reducerer stø-
jen fra gaden og skaber et bedre indeklima.
”Nu skal vi rent faktisk åbne vinduerne
for at få frisk luft. Det behøvede vi ikke med
de gamle, for vinden og kulden sivede ind
hele dagen,”siger Anne Brolund om de store
forbedringer.
Renoveringerne hjælper dem til at spare
på energien, men hun har dog ikke et præcist
tal på, hvad de nye vinduer har sparet dem,
da huset bliver varmet op af brændeovn.
Næste skridtBoligjob-ordningen blev oprindeligt indført
som et forsøg på at sætte gang i væksten
midt i en hård finanskrise, hvor der var
jobnedgang - ikke mindst i byggesektoren. SF
har længe arbejdet for at forlænge ordningen
i en grøn udgave, der er specifikt målret-
tet energirenoveringer og klimasikring.
Senest mellem jul og nytår og ved sidste års
vækstforhandlinger. Det vil nemlig kombine-
re jobskabelse med en række andre fordele - blandt andet billigere varmeregninger og et
mindre energiforbrug (se også faktaboks).
" Det var dejligt at kunne trække en del af regningen fra gennem håndværkerfradraget. Det giver en ekstra bonus, som gør, at vi hurtigere har kunnet få råd til andre tingAnne Brohus
DET VIL SFEn grøn
boligjob-ordning
SF vil genindføre hånd-værkerfradraget i en smartere og grønnere udgave. Konkret vil
vi hæve fradraget fra 15.000 til 25.000 kroner
- men kun for tiltag, der forbedrer boligens energistandard (nyt
tag, bedre isolering, nye vinduer) eller bidrager til klimasikring (f.eks. grøn-ne tage, som kan optage
mere regnvand).
-En grøn boligjob-ordning vil medvirke til at mind-ske CO2-udslippet, give den enkelte en billigere el- og varmeregning og forbedre beskyttelsen
mod voldsommere vejr og oversvømmelser.
Samtidig vil det skabe cirka 2200 jobs.
-Den grønne boligjob-ord-ning kan finansieres ved at udskyde nogle allerede aftalte selskabsskattelet-
telser i tre år.
MENNESKENE BaG POLITIKKEN
VALG
17
HÅNDVÆRKERFRADRAGET
Håndværkerfradraget blev indført i 2011 af den daværende VK-rege-ring og forlænget af den nuværen-de regering til og med 2014.
Fradraget var på op til 15.000 kr. om året per person over 18 år i husstanden og kunne bruges på arbejdsløn til service og vedlige-holdelse af bopælen.
Flere end en halv million danskere har gjort brug af fradraget.
FLERE GRØNNE SF-FORSLAG
For at gøre Danmark grønnere og mindske CO2-udledning vil SF
også:
Plante mere skov og ska-be flere naturområder
-Energirenovere slidte offentlige bygninger
-Anlægge flere cykelstier og investere i offentlig transport i stedet for
dyre motorveje -
Investere i mere klima-tilpasning, så ekstrem nedbør ledes væk fra
boliger og ud til grønne områder
-Støtte teknologiudvik-
ling, som kan give Dan-mark et forspring inden
for grøn teknologi
-Genanvende vores affald bedre og bruge restaffald
til at producere el og varme.
Og Anne Brohus har masser af ideer til,
hvad hun vil bruge et nyt, grønt håndværker-
fradrag til.
”Næste skridt er at udskifte resten af vin-
duerne, for vi har stadig de gamle 70’er-vin-
duer på kvistene ovenpå. Og så har vi også
en uisoleret krybekælder under hele huset,
der burde efterisoleres,” siger hun.
I en undersøgelse, som Epinion har
lavet for DR, svarer hver fjerde hus- eller
lejlighedsejer, at de vil bruge færre penge på
serviceydelser og vedligeholdelse, nu hvor
håndværkerfradraget er ophørt. For Anne
Brohus personligt har fradraget ikke været
forudsætningen for, at hun fik skiftet vindu-
er, men bestemt en ekstra motivation:
”For os er fradraget lidt flødeskum, for vi
skulle have lavet de her forbedringer under
alle omstændigheder. Men det har givet os
råd til flere ting, og så tror jeg generelt, det
har været godt for beskæftigelsen i en svær
tid, hvor man i stedet for at ruge på pengene
har fået dem ud og arbejde i samfundet,”
siger hun.
Anne Brohus ser håndværkerfradraget som en bonus, der gør, at man kan få råd til flere energiforbedringer
Foto: Peter Sørensen
18
"Snapchat var et godt medie til
at skabe en personlig og interaktiv
kontakt til mine vælgere"
Teis Volstrup,
kandidat til Europa-Parlamentet i 2014
3.500.000 BRUGERE
570.000 BRUGERE
73%
12%Valgkampen bliver
digital og social
770.000 BRUGERE
16%
DET VISER TALLENE
Antallet af danskere på de forskellige sociale
medier.-
Hvor stor en procentdel af befolkningen, der
bruger dem.
Kilde: DR Medieudviklingen 2014
FACEBOOK SNAP
CHAT
19
Valgkampen bliver digital og social
Facebook, Twitter, LinkedIn. Danskerne er vilde med de sociale medier, og de fleste af os bruger dem dagligt. Men hvad betyder
det for dansk politik og den kommende valgkamp?
Af Christoffer Voss
1.140.000 BRUGERE
890.000 BRUGERE
18%
23%
SNAP
CHAT
LINKE
DIN
20
”Ekspert: Sociale medier bliver
afgørende i valgkampen.”
Sådan lød overskriften i en
artikel på Politiken.dk tilbage
i januar 2011. I dag er den forudsigelse mere
rigtig end nogensinde før. De sociale medier
har taget et kvantespring de seneste fire år
og er blevet en endnu større del af vores
hverdag.
Og det kommer også til at afspejle sig i
det kommende folketingsvalg, som i endnu
højere grad end tidligere rykker ind på de so-
ciale medier. Det mener ekspert og rådgiver i
sociale medier, Astrid Haug.
”I dag er 3,5 millioner danskere på Face-
book, og der er kommet en hel underskov af
andre medier som for eksempel Instagram,
Twitter og Snapchat, der alle er blevet store
i Danmark. Derfor er det kun naturligt, at
politikerne har taget dem til sig som en
måde at kommunikere på. Og derfor kommer
de sociale medier til at fylde rigtig meget i
valgkampen. Også fordi de ”gamle” medier
kommer til at sætte stort fokus på det og
følge politikernes opdateringer og tweets
døgnet rundt,” siger Astrid Haug.
Tættere på de folkevalgteLangt de fleste danskere går ikke på de so-
ciale medier for at læse om politik, men for
at følge med i deres venners liv og fortælle
om deres eget. Men for mange mennesker
er både Facebook og Twitter blevet til en
nyhedskanal, og Astrid Haug ser flere for-
dele ved, at så mange politikere er til stede
digitalt.
”De sociale medier betyder, at vi kommer
med bag de lukkede døre og får meget mere
”bag om politikeren”. Tidligere kunne vi må-
ske se dem i morgen-tv eller læse om dem
i ugebladene, men med de sociale medier
giver politikerne meget mere af sig selv og
uden alle mellemmændene. De får mulighed
for at vise, at de også bare er almindelige
mennesker med familie og fritidsinteresser.
På den måde bliver vi alle sammen klogere
på, hvad det er for nogle politikere, vi har,”
siger Astrid Haug, som også nævner andre
demokratiske fordele.
De sociale medier er for eksempel gode at
bruge, når komplekse politiske emner skal
gøres håndgribelige. Og samtidig giver de
mere tekstholdige sociale medier som Twit-
ter og Facebook alle og enhver mulighed for
at gå i direkte dialog med ministre, borgme-
stre og folketingsmedlemmer.
Video vil hitte i valgkampenVed valget til Europa-Parlamentet i maj
sidste år blev SF-kandidat Teis Volstrup
kendt for at være den første danske politiker,
som brugte Snapchat. Et meget populært og
forholdsvis nyt socialt medie, hvor man kan
sende billeder og videoer, som modtageren
kun kan se i et vist antal sekunder, inden de
bliver slettet. Og den slags påfund vil vi se
igen, mener Astrid Haug.
”At være på medier som Snapchat vil
stadig være forbeholdt de forholdsvis unge
og ukendte kandidater, men der vil uden
tvivl være nogen, som hopper på Tinder,
Ello, YikYak eller andre nye sociale medier,
fordi det kan være deres chance for at bryde
gennem lydmuren,” siger Astrid Haug, som
også forudser en anden tendens:
”Jeg tror, at mange politikere vil prøve
kræfter med videoer, især på Facebook. Det
og mere målrettet annoncering bliver det nye
i valgkampen.”
"De er et rigtig godt redskab til at gå i dialog og debattere med borgerne.
Og så får jeg mulighed for at vise en mere personlig side af mig selv"
Jonas Dahl , gruppeformand, om hvad han bruger de sociale medier til
TRE RÅD PÅDE SOcIALE MEDIER
Glem ikke din kritiske sans
Man kan sige meget om Joachim B. Olsen, men at han opfordrer arbejdsløse
til at sælge deres børn, er heldigvis ikke sandt.
Tilbage i 2012 troede Venstre-politikeren Jan Køpke Christensen dog
tilsyneladende på den fal-ske artikel fra satiresiden
heltnormalt.dk
Husk T-shirtenDa Anders Samuelsen for et år siden havde
tabt sig 15 kilo, skulle det naturligvis på de sociale medier. Billederne gav
ham en del medieomtale, men det er vist ganske sigende, at Samuelsen i opdateringen skrev, at han håbede, Facebook ikke blokerer ham på grund af ”billedernes stødende karakter”.
Penge kan ikke købe alt
Alt er større i USA. Også på de sociale medier. I 2012 pralede den repu-
blikanske præsidentkan-didat Newt Gringrich
med, at han havde over én million følgere på
Twitter. Eneste problem: 92 procent af dem var
ikke rigtige mennesker, men falske profiler, han
angiveligt havde betalt et firma til at oprette.
21
Sådan bakker du op om SF på de sociale medier
Eksempler på skilte fra SF, som du kan dele
Synes godt om SF, Pia Olsen Dyhr og de øvrige folketings-
medlemmer på Facebook.
Synes godt om, kommenter og del Pias opdateringer. SF’s budskaber kommer længere ud, hvis du deler med dine
venner.
Hvis du er på Twitter, så husk at følge Pia Olsen Dyhr, Jonas Dahl og alle de andre SF’ere. Du finder dem under @PiaOl-sen og @jonasdahl. Følg også
@SFpolitik.
Speak up: Vi har brug for din stemme i debatten på de sociale medier. Så bland dig i diskussionerne, når du har
noget på hjerte.
Del de skilte, billeder og vide-oer, som SF lægger op. Du kan altid finde de nyeste på SF’s
Facebook-profil.
Gode hashtags at følge på Twitter, hvis du er vild med politik: #dkpol, #fv15,
#eupol, #skolechat, #uddpol, #dksocial, #dkøko, #velfærdk
#
Find skiltene på SF's Facebook-side
22
HOP I LYGTEPÆLEN
Valgplakater er stadig en afgørende del af
valgkampen, og jo flere vi får i lygtepælene,
jo bedre. Når statsministeren trykker på
knappen, har vi brug for din hjælp, så ingen
kan overse SF i valgkampen.
SNAK MED VENNER OG FAMILIE
Er dine venner også SF’ere? Hvis ikke, så
skriv til fem af dem, og spørg, om de vil være
frivillige i SF’s valgkamp. Eller tag en god ven
eller veninde med til det lokale valgkamps-
møde. Der er altid plads til flere – og man
behøver ikke være medlem for at give en
hånd med.
I din partiforening kan du få inspiration til
flere små og nemme indsatser, som gør en
stor forskel.
GÅ PÅ GADEN
Under valgkampen vil SF’ere i hele landet
gå på gaden for at sprede SF’s budskaber. Vi
deler flyers ud på gågaderne, snakker politik
med de forbipasserende og giver kaffe og
morgenbrød til pendlerne. Nogle steder i
landet vil der også være større events, som
du kan blive en del af. Til Europa-Parlaments-
valget havde vi blandt andet gummibåde i
Københavns kanaler for at sætte fokus på
global opvarmning, og SFU opstillede en
oppustelig boreplatform på Højbro Plads i en
demonstration mod skifergas i Europa. Din
partiforening kan fortælle dig, hvad de har i
støbeskeen.
GIV EN EKSTRA SKILLING
Højrefløjen får spandevis af kroner i parti-
støtte fra blandt andet Mærsk og Saxo Bank.
Men for SF er bidrag fra medlemmer og sym-
patisører helt afgørende for valgkampen.
Du kan også vælge at støtte valgkampen
økonomisk. Ethvert bidrag tæller og hjælper
os med at få de politiske budskaber endnu
længere ud. Al støtte bliver modtaget med
stor tak!
Du kan sende dit bidrag via netbank:
Reg. nr. 8401 og konto nr. 1105701.
VÆR RØD-GRØNT POSTBUD
Hvis du har en travl hverdag, er der også råd
for det: Du kan nemlig også dele flyers ud i
dit område, så nabolaget får info om SF og
vores kandidater direkte i postkassen. På den
måde kan du hurtigt gøre en forskel: Det ta-
ger kun cirka en halv time at dele 200 flyers
ud, og du kan gøre det, lige når du har tid.
LOG PÅ FAcEBOOK
De sociale medier kommer også til at spille
en stor rolle i valgkampen. Og vi har brug for
dig til at få SF’s budskaber endnu længere
ud. Læs, hvorfor og hvordan du kan gøre en
indsats på side 18-21.
Vi har brug for dig!Vil du også gerne være en aktiv del af valgkampen? Men er du i tvivl om
hvordan? Her kan du få overblik over, hvordan DU kan gøre en forskel for SF i den kommende valgkamp.
Af Christoffer Voss
VALG
23
"Jeg glæder mig til valgkampen"
VIL DU VÆRE MED?
For at blive en del af holdet kan du:
1 Melde dig som frivillig på sf.dk/vaermed. Så tager din lokale afdeling fat i
dig efter få dage.
2Kontakte valgtkoordi-
natorerne i dit område. Find kontaktoplysninger
på sf.dk/vaermed
3Skrive eller ringe til
sf@sf.dk og 33 37 44 44. Så bliver
du hjulpet videre til din lokale partiforening.
SARA BENzON
35 år, skolelærer, bor i Hvidovre med sin søn, medlem af SF siden marts 2014, var sidste efterår en del af SF’s kampagnelederuddan-nelse.
Hvorfor skal du være frivillig i valgkampen?Jeg var med til at hænge valgplakater op til
Europa-Parlamentsvalget, og det var rigtig
sjovt. Nu skal jeg arbejde for en lokal kan-
didat, som jeg kender personligt, og det gør
det endnu sjovere. Vi har også et rigtig godt
sammenhold i vores partiforening, og selv
efter de lange, hårde dage mødes vi bagefter
og drikker en sodavand eller spiser en pizza.
Så sammenholdet er også en stor del af det.
Hvad skal du lave?Jeg skal følge vores kandidat Anders med
rundt til debatter og hjælpe ham med at
skrive læserbreve og den slags. Og så skal
jeg med ud på s-togstationerne og i indkøbs-
centrene for at dele flyers ud og snakke med
vælgerne. Og selvfølgelig være med til at
hænge valgplakater op.
Hvad glæder du dig mest til?Vi har et godt samarbejde med SFU i Hvid-
ovre, og vi har en aftale om at skulle stå på
stationerne på weekendaftenerne og dele
kondomer ud. Det med at komme ud om
aftenen og tale med de unge, det glæder jeg
mig til. Og så glæder jeg mig til at sætte pla-
kater op. Det var vildt sjovt sidst, og vi ken-
der de andre partier i Hvidovre ganske godt
og konkurrerer med dem om at få hængt
flest plakater op og få de bedste pladser i
lygtepælene. Så det bliver en god aften.
Hvad vil du sige til dem, som overvejer at blive frivillig i valgkampen?At de skal vide, at man rent faktisk kan rykke
noget og være med til at gøre en forskel
til valget. Det er SÅ fedt. Og så er det helt
vildt sjovt, og man møder en masse gode
mennesker.
Privatfoto
24
Skattely hører ikke til i EuropaKampen mod skattely er vigtigere end nogensinde før efter LuxLeaks-skandalen, der har afsløret storstilet skatteunddragelse i hjertet af EU. SF og De Grønne i Europa-Parlamentet går forrest i kampen.
Af Trine Viskum
Tropeøer med palmer, kridhvide sandstrande
og azurblåt vand. Sådan vil mange sikkert
beskrive det perfekte skattely. Men da de
såkaldte LuxLeaks blev offentliggjort sidste
år, blev det med ét soleklart, at skattely ikke
længere kun er synonymt med lande som
Bahamas, Cayman Islands eller Seychellerne.
Også midt i Europa bliver der spekuleret og
snydt, så det driver.
I november blev mere end 500 dokumenter
lækket fra revisionsselskabet PwC, og de vi-
ste, at Luxembourg har indgået skatteaftaler
med en lang række af multinationale selska-
ber og lader selskaberne slippe billigt i skat
af de fortjenester, de har skabt i andre lande.
Gennem blandt andet indviklede lånestruk-
turer og datterselskaber har virksomheder
som Disney, Apple, Pepsi og IKEA dermed
kunnet undgå at betale skat i Danmark og
andre europæiske lande ved at rykke deres
overskud til Luxembourg, hvor de så betaler
en markant lavere skat, end de ellers skulle
have gjort.
Kroner, ører og retfærdighedSelvom skatteaftalerne udnytter huller i
lovgivningen og derfor langt hen ad vejen er
lovlige i juridisk forstand, vidner LuxLeaks
i den grad om store etiske problemer, siger
SF’s medlem af Europa-Parlamentet, Margre-
te Auken.
”Det er alle os almindelige mennesker,
som bidrager til velfærdssamfundet, der
bliver snydt, når storkapitalen strikker deres
egne regler sammen. Og man skal have man-
ge blinde pletter i sin moralske vurderings-
evne, hvis man finder det i orden, at kæmpe
virksomheder - der ikke mindst på grund af
et velfungerende skattefinansieret samfund
tjener styrtende med penge - kan slippe for
at betale skat, mens alle vi andre yder vores
del til fælleskassen,” siger hun og tilføjer:
”Kampen mod skatteunddragelser drejer
sig selvfølgelig om kroner og ører, men i høj
grad også om retfærdighed.”
Lokale og globale konsekvenserDet er dog ikke kun det offentlige, som bliver
snydt for indtægter på grund af skatte-
unddragelse. Små- og mellemstore virksom-
heder, der spiller efter reglerne, får også
dårligere vilkår, hvis deres store konkurren-
ter betaler meget mindre i skat end dem.
Og den slags unfair konkurrence kan blandt
" Det er alle os almindelige mennesker, som bidrager til velfærdssamfundet, der bliver snydt, når storkapitalen strikker deres egne regler sammenMargrete Auken
25
andet betyde, at der bliver skabt færre jobs
herhjemme.
Men konsekvenserne rammer ikke kun os i
Europa. Lars Koch er politisk chef i udvik-
lingsorganisationen Ibis og har beskæftiget
sig indgående med konsekvenserne af skatte-
snyd, særligt i forhold til udviklingslandene.
Han definerer skattely som ”sorte huller i
den internationale økonomi, hvor krimi-
nelle og store multinationale selskaber kan
gemme deres penge, mens regningen sendes
videre til almindelige skatteborgere og små-
og mellemstore selskaber.” Og ifølge ham er
konsekvenserne af skattesvindel også store i
verdens fattigste lande.
”Udviklingslandene mister hvert år mil-
liarder i skatteindtægter fra multinationale
selskaber. Til trods for at der på europæ-
isk plan sker en fremgang, så er ulandene
desværre stadig ikke en del af de aftaler, der
skal dæmme op for brugen af skattely,” siger
Lars Koch.
Kampen er i gang i BruxellesSom Lars Koch nævner, er der allerede lavet
konkrete tiltag i EU for at lukke for Luxem-
bourg-finten. Blandt andet er Ministerrå-
det begyndt på at ændre EU-direktivet om
datterselskaber, så mulighederne for at flytte
overskud til skuffeselskaber i eksempelvis
Luxembourg bliver begrænset.
Den store udfordring i forhold til at løse
problemet på EU-plan er dog, at skattelov-
givning primært er et anliggende for de na-
tionale parlamenter, og at de tiltag, der kan
tages på EU-niveau, kræver enstemmighed.
Derfor er EU's rolle i høj grad begrænset til
at komme med forslag til national lovgivning
og sørge for, at medlemslandene udveksler
erfaringer med hinanden.
SF’s gruppe i Europa-Parlamentet, De
Grønne, kæmper dog hårdt på EU-plan
for at få undersøgt de europæiske skattely
nærmere. I forbindelse med LuxLeaks-sagen
bad De Grønne om af få nedsat et undersø-
gelsesudvalg, men det blev blokeret af både
DET VIL SF OG DE GRØNNE
Ændre lovgivningen i EU og Folketinget, så det
bliver muligt at udeluk-ke virksomheder fra at arbejde for det offent-lige, hvis de anvender
skattely.-
Lave en tilbundsgå-ende undersøgelse af alle medlemslande,
der mistænkes for at fungere som skattely. Hvis medlemslande på grund af skatteunddra-gelse har bidraget for
lidt til EU-budgettet, skal det rettes, og pengene
betales tilbage.-
Øge gennemsigtig-heden ved at indføre
land-for-land-rapporte-ring for selskaber, der arbejder med gas, olie, mineraler og skovud-vinding. Det betyder, at selskaberne frem-
over skal oplyse deres indtægter og udgifter for
hvert land, så de ikke har mulighed for at flytte deres overskud til lande med lavere skattetryk.
-Gennemføre et direktiv om en fælles europæ-isk selskabsskattebase (CCCTB), som vil sikre, at selskaber ikke kan
flytte deres profit rundt mellem landene.
-Lave et fælles europæisk ejerskabsregister, så alle
kan se, hvem der ejer fonde og selskaber.
Illustration: Sofie Holm Larsen / iBureauet
26
DET GåR LuxEMBOuRG-FINTEN uD På
Interne lånestrukturer i Luxembourg betyder, at virksomheder kan låne penge til deres afdelinger i andre lande. Afdelingen i eksempelvis Danmark betaler herefter pengene tilbage med renter, så et eventuelt overskud i Danmark flyttes til Luxembourg.
Datterselskaber overtager rettighederne til virksomhedens varemærke. Derefter opkræver datterselskabet penge fra de nationale afdelinger for at bruge varemærket, og de afgifter betales i Luxembourg, som giver 80 procent i skattefradrag på renterne.
Tryller underskud om til overskud: I Luxembourg kan et fald i de værdier, et selskab ejer, bruges til at opnå et skattefradrag.
den liberale, konservative og socialdemokra-
tiske gruppe i parlamentet. I stedet er der
nu nedsat et særligt udvalg, som undersøger
sagen, men det har væsentligt færre midler
og handlemuligheder end et undersøgelses-
udvalg. Derfor vil Margrete Auken have den
danske regering til at lægge pres på de andre
medlemslande i Ministerrådet.
”Jeg går stærkt ud fra, at Morten Øster-
gaard som økonomiminister og Benny En-
gelbrecht som skatteminister forklarer lande
som Luxembourg, at deres skattepolitik er
hamrende usolidarisk, og at vi ikke vil finde
os i det,” siger Margrete Auken.
SF kæmper også i FolketingetMens handlemulighederne i Bruxelles er
begrænsede, har SF allerede været med til
at styrke indsatsen mod skattely. I en aftale
med regeringen og flere andre partier har SF
været med til at indføre åbne skattelister, der
viser virksomheders betaling af selskabsskat
gennem flere år, og været med til at etablere
et register over de reelle ejere af selskaber
og fonde.
Derudover har SF i december sikret etab-
leringen af et såkaldt fair-tax mærke, der,
ligesom vi kender det fra Ø-mærket, kan vise
forbrugerne, om et firma betaler den skat, de
skal.
Men mere er på vej: Margrete Auken
forklarer, at det næste mål er at få æn-
dret udbudsdirektivet i EU og den danske
tilbudslovgivning, så offentlige myndigheder i
forbindelse med udbud får lov til at fravælge
de selskaber, der benytter sig af skattely.
"Det må de ikke i dag, og det er jo helt i
skoven. Offentlige myndigheder skal natur-
ligvis kunne afvise at samarbejde med de
virksomheder, der ikke vil bidrage til fælles-
skabet,” siger Margrete Auken.
SKATTESNYD KOSTER KASSEN!
7500 MILLIARDER KRONER
Så meget går EU-landene hvert år glip af på grund af tabte skatteindtægter.
103 MILLIARDER KRONER
Så meget koster det danske sundhedssystem om året.
Kilde: EU-Kommisionen og Danske Regioner
27
Hvad vil SF på det ældrepolitiske område?”I de senere år har mange kommu-
ner skåret i servicen til de ældre.
Samtidig får vi over de næste fire år 87.000
flere folkepensionister i Danmark. Det
betyder, at der bliver flere til at dele kagen,
og det er en utrolig dårlig kombination, hvis
vi skal kunne sikre alle danskere en ordentlig
alderdom.
Hvis velfærden ikke skal forringes, kræver
det ganske enkelt, at kommunerne får flere
midler. Derfor vil SF have et nedskærings-
stop og afsætte flere midler svarende til det
stigende antal ældre. Konkret vil vi tilføre
ældreområdet fire milliarder kroner ekstra
frem til 2020, så servicen kan følge med
udviklingen, og kvaliteten i ældreplejen kan
få et løft. Kort sagt vil SF investere i - og ikke
spare på - vores ældre.”
Hvorfor er det vigtigt?”Det er SF’s kernepolitik at sikre en værdig
alderdom til alle. Og hvis vi ikke allerede nu
forbereder os på, at vi i de kommende år får
nogle store ældregenerationer, så kan vi som
samfund ikke levere netop dét. Det kan vi
ikke være bekendt. Hvis vi ikke kan passe på
vores ældre, er det et nederlag for velfærds-
samfundet. Derfor skal vi investere nu, så
både plejehjem og hjemmeplejen er klar til at
tage hånd om det stigende antal ældre.”
Hvad skal de fire milliarder gå til?”Helt konkret har vi med ældreudspillet
foreslået en opprioritering af fem centrale
områder, som netop handler om at skabe
værdighed og medbestemmelse for den
enkelte. Vi vil for eksempel styrke indsatsen
mod demens.
I dag er op imod 90.000 danskere ramt
af en demenssygdom, og tallet forventes af
være fordoblet i 2040. Allerede i dag er der
omkring 400.000 pårørende. De skal ikke stå
alene med sygdommen, men have hjælp til at
leve et ordentligt og værdigt liv med demens,
så SF vil sætte ind med bedre og tidligere
hjælp til både demente og pårørende. Og så
har jeg anbefalet socialministeren, at vi i
Danmark skal lade os inspirere af Sverige,
hvor de har vedtaget nationale retningslinjer
for demensplejehjem. De indeholder blandt
andet klare bestemmelser om bemandingen
på plejecentrene og om kvaliteten i plejen til
demente borgere. Det ser jeg gerne, at vi får
i Danmark.
Vi vil også give de svage plejehjemsbeboe-
re mere valgfrihed i forhold deres hjælp. I det
hele taget er det centralt, at man ikke bliver
frataget styringen med sit liv, bare fordi man
bliver gammel.
Og så vil vi gøre noget ved maden til de
ældre. 20 procent af de plejekrævende ældre
er undervægtige og beregninger viser, at det
koster de offentlige seks milliarder kroner
om året.
Løsningen er dog ikke kun at diskutere
vakuum- eller ikke-vakuummad. Vi ved, at
ældre - ligesom alle andre - spiser mere,
hvis de synes, at maden er lækker, og hvis de
hygger sig under måltidet. Derfor skal maden
og fællesskabet omkring måltidet meget
mere i fokus.”
" Vi vil tilføre ældreområdet fire milliarder kroner ekstra frem til 2020, så kvaliteten i ældreplejen kan få et løftTrine Mach
En værdig alderdom for alleAntallet af pensionister stiger, men det må ikke gå ud over kvaliteten i ældreplejen. SF’s socialordfører Trine Mach vil give hele området et løft med værdighed og medbestemmelse som centrale principper.
Af Christoffer Voss
DE NæSTE SKRIDTDet kæmper SF for i den kommende tid
28
SF'S aNSIGTER
Hun hjælper demmed særlige behovSom pædagog har Inge Larsen en stor forkærlighed for de mennesker, som ikke ”bare” kan tage sig sammen og få succes i livet. Af Merete Thorøe
”Der er rigtig mange i vores samfund, som
har brug for at blive set og hørt. Mennesker,
som, uanset hvor meget de prøver, ikke kan
være deres egen lykkes smed. Der er jo som
regel en god grund, når folk ikke rigtig får
livet til at lykkes.”
Efter mange år som pædagog har 51-åri-
ge Inge Larsen stor forståelse for de meget
forskellige forudsætninger, vi mennesker er
udrustet med. Hun ved, at det ikke ”bare”
handler om at tage sig sammen. Hun ved til
gengæld også, at der skal meget lidt hjælp
til, for at et menneske kan komme videre og
udvikle sig.
Efter at have undervist i 16 år på en
specialskole for fysisk og psykisk udviklings-
hæmmede børn har Inge Larsen for et års tid
siden fået et nyt ønskejob som hjemmevej-
leder i Viborg Kommune. Hun tager hjem til
borgere med fysiske eller psykiske udfor-
dringer og støtter dem, så de kan bo i eget
hjem. Det kan eksempelvis være at få styr på
økonomien, skabe struktur og overskuelig-
hed i hverdagen eller hjælpe i gang med en
uddannelse.
Hjertet banker også for flygtningeSom nyuddannet arbejdede Inge Larsen i fire
år i en børnehave for flygtningebørn, hvor
man praktiserede et meget udvidet forældre-
samarbejde og forberedte hele familien på
livet i Danmark. En type institution, som slet
ikke findes længere. Men ifølge Inge Larsen
var det et særdeles meningsfuldt arbejde
med en stor integrationsfaktor.
”Der blev taget hånd om flygtningefamili-
erne som mennesker med ar på sjælen. Og
der var meget stor respekt for det, de kom
med – både den mentale og den kulturelle
bagage. En værdig tilgang. Tænk bare, hvis
man selv pludselig havnede et fremmed sted
uden at være forberedt på det lands skikke
og normer,” siger Inge Larsen.
SF’er i flere omgangeFørste gang, Inge Larsen meldte sig ind i SF,
var som studerende. Men da kontingentet
efterfølgende steg fra studentersatsen, kom
hun bagud med betalingen og meldte sig ud.
”Men jeg vil gerne understrege, at min
politiske overbevisning stort set altid har
harmoneret med SF,” siger Inge Larsen
”Og den er efterhånden blevet en så
integreret del af min personlighed, at jeg
ikke ville kunne gå over midten. Jeg vil nødig
lyde hellig, og jeg kan ofte godt rumme andre
menneskers holdninger, men SF er det parti,
der passer bedst til mig.”
Derfor meldte Inge Larsen sig ind igen i
sommeren 2014 for at støtte op om partiet.
Samtidig mente hun, at det var hendes pligt
at skaffe sig mere konkret viden om politik
til at understøtte sine holdninger med.
Mere kød på holdningerne”Jeg var tillidsmand i mange år og har prøvet
at være med dér, hvor beslutningerne bliver
taget. Efterfølgende kom jeg til at savne
noget af den viden og indsigt. Jeg giver ikke
meget for påstande og holdninger alene og
syntes, at jeg havde brug for en ballast til at
underbygge blandt andet mit syn på lighed
og retfærdighed,” fortæller Inge Larsen.
Det får hun gennem medlemskabet i SF,
som skærper hendes politiske opmærk-
somhed, og hun suger til sig af viden og
information fra blandt andet. F!, nyhedsbre-
ve og medlemsmøder. Hun giver også gerne
en hånd med, når der skal laves praktisk
arbejde og har meldt sig til at uddele flyers,
hænge plakater op og lignende under valg-
kampen.
Vesterhavet set fra hesterygInge Larsen holder meget af at tilbringe
fritiden i naturen. At cykle, at gå, at lave bål
– hele året rundt. Og ikke mindst en tur på
ryggen af sin elskede islandske hest. En rask
tølt ved Vesterhavet i solskin kan gøre Inge
Larsen virkelig glad.
”Jeg var en ivrig springkonkurrencerytter
som ung, men er siden faldet pladask for
islandske heste og den meget afslappede
kultur i miljøet omkring dem. Det passer
bare godt til min livsstil i dag,” fortæller Inge
Larsen.
Både hendes egen og den yngste hjem-
meboende datters hest går ude hele året på
en eng uden for Viborg. Inge Larsens ældste
datter bor og læser i Aarhus.
Inge Larsen nyder dog ikke kun at få vind i
håret i fritiden. Musik i ørerne trækker også.
Mest blues og rock, som hun og kæresten
gerne kører til både Silkeborg, Aarhus og
Aalborg efter, fordi udbuddet i Viborg ikke er
så stort.
Viborg
29
INGES BLÅ BOG
Politisk forbilledeJeg har ingen store
ikoner som forbillede. Jeg beundrer snarere de unge, som er så enga-
gerede, velfunderede og hamrende dygtige. Ek-
sempelvis Jonas Dahl og Signe Munk, som jeg har oplevet til medlemsmø-
der i Viborg.
Personlig mærkesagSociale forhold og hvor-dan vi udmønter vores socialpolitik i praksis.
Den store forskel på top og bund og hvor lidt der ofte skal til for at løfte dem, hvis liv ikke kører
snorlige.
Min velkomst til en ny SF'er
Den velkomst, som jeg selv har fået. Både velkomsthilsnerne fra partiet og modtagelsen lokalt har fået mig til
at føle, at der er blevet lagt mærke til, at jeg er
blevet medlem.
Øverst: Det er i naturen, og gerne til hest, at Inge Larsen henter energi.
I midten: Inge Larsen ved Vesterhavet med døtrene Sofie og Frederikke.
Nederst: Ud at se med DSB på en tur til Aarhus med datteren Frederikke.
30
Foto
: Pet
er S
øren
sen
31
”Der er til flere døgns samtale på de emner,
(…) min daglige indre kamp kommer uden
tvivl også frem. Vi ses i morgen!”
Sådan lød det i en mail fra Emil Thorup ni
minutter efter, at han havde modtaget oplæg-
get til dette interview.
Emnerne, som Emil Thorup kan bruge da-
gevis på, er variationer af velfærdsdebatten.
Individ over for samfund, egoisme kontra
fællesskab. Altså velfærd versus selvfærd,
om man vil.
Og hvordan man, som ham, lykkes med et
egoistisk projekt i en social sammenhæng:
Nemlig at promovere sig selv i medieverde-
nen.
Emil Thorups mailsvar syner af en hurtigt
kommunikerende herre med masser af hold-
ninger og et element af indre splittelse.
Samlet set kan Emil Thorups arbejdsliv
beskrives som et zigzag ind og ud af roller og
identiteter. Emil Thorup skifter mellem roller
som tv-vært, foredragsholder, konferencier,
stilsætter, designer og mest aktuelt som selv-
lært arkitekt, hvor han har tegnet et typehus
for byggegiganten Kalmar-huse.
Gennembruddet og alsidigheden er ingen
tilfældighed, og strategien har mere eller
mindre været klar, siden han i 2003 stillede
op i realityprogrammet Popstars: Det handler
om at skabe sig selv. Eller rettere: Om at
skabe sig et selv.
Det strømlinet indrettede hus på Frede-
riksberg Allé, hvor han tager imod, er både
et hjem, men også en kulisse, han inddrager
i sin selvpromovering. Skellet mellem det
private og professionelle kan være svært at
se, men det er der. Særligt i de første år, hvor
han med platinblondt hår, farvestrålende
garderobe og store armbevægelser slog sig
ind i mediebilledet.
”I starten valgte jeg bevidst en mere
karikeret og outreret fremtræden. Det var
nemmere at agere i en figur, der var fjer-
nere fra mig selv. En simplere karakter var
nemmere at starte med, så kan man bedre
bygge på derfra. Jeg har bevidst valgt at holde
mit brand åbent og sagde i starten ja til det
meste.”
Emil Thorup er udmærket klar over, at
han deler vandene. Derfor er rollen også et
forsvar, et skjold, der gør, at han ikke tager
det personligt, når nogen synes, han er en
kende for meget. For konkurrencen i medie-
branchen er hård, og unge stræbere bliver
indædt forsøgt holdt nede. Lige indtil den
dag, hvor man bryder igennem. Emil Thorup
husker ikke, om det var rollen som medvært
hos Casper Christensen i TV2-programmet
Aloha eller Melodi Grand Prix i 2012, der
gjorde udslaget, men pludselig var der ikke
mere modstand. Pludselig var han vægtløs,
som han siger.
”Og der er jeg nu,” konstaterer han og
løfter armene ud til siderne.
Skab jer selvVægtløs vil sige, at omkring 100.000 menne-
sker følger Emil Thorups gøren og laden på
de sociale medier. At folk ikke længere går til
ham på gaden, men snarere træder et skridt
tilbage. At han kan vælge mellem de mange
tv-programmer, designopgaver, arkitektop-
gaver, foredrag, peptalks eller shows, han
bliver tilbudt.
Emil Thorup er lykkedes i en grad, så han
rådgiver unge om, hvordan de skal gå til
fremtiden. Mere end 150 ungdomsuddannel-
sessteder landet over har hyret ham til at
holde foredrag for de kommende samfunds-
borgere. Under overskriften ”Skab jer selv!”
er Emil Thorups vigtigste pointe til de unge,
at de skal tage sig sammen, tage sig selv
seriøst og frem for alt ikke tage tingene for
givet.
”De unge er forkælede. De 15-17-årige var
de første, der brugte Instagram. De tror, det
er selve livet. De er vokset op med Paradi-
se Hotel og tror, at det vigtigste er at opnå
berømmelse. Det er curlingbørn, der, fordi de
er vokset op med forældre, der havde masser
af penge, tror, at alting kommer til dem
meget nemt.”
Han taler hurtigt. Flere af pointerne bliver
understreget med en pegefinger i bordpla-
den.
”Jeg fortæller dem, at telefonen ikke bare
ringer efter gymnasiet. De skal tage sig selv
Jeg vil give mere end jeg fårEmil Thorup lægger gerne navn til lidt af hvert. Den populære mediemand kalder sig både socialist og egoist: Han elsker at have og elsker at dele. Og som vært går det hele op i en højere enhed.
Af Peter Rewers
"Jeg tror på, at man skal tænke på samfundet som en konsekvens af en selv. Samfundets ve og vel er knyttet sammen med ens eget ve og vel
Emil Thorup
INTERVIEW
32
3 GODE TRÆK TIL KARRIEREN
Tro på karma. Klicheen "dem du møder på vej op, møder du på vej ned" er
mere sand, end man aner. Behandl alle med samme
ydmyghed og respekt.-
Stå tidligt op, og spis en stor morgenmad. Seriøst. Efter jeg startede med det, har jeg oplevet en eksplo-
siv udvikling.-
Vær på. Svar mails, beskeder, opkald med det
samme. Det er sjovt at være "unærmelig", men
de fleste opgaver tilfalder ham, der rent faktisk
svarer.
33
seriøst. Og arbejde hårdt. De skal vide, at alle
knokler for deres succes, og de, der siger det
modsatte, lyver. Jeg har altid arbejdet enormt
meget. I princippet siden jeg startede som
korsanger i Assens Drengekor som seksårig.”
Udvidet egoistEmil Thorup kalder sig superindividualist.
Med et tvist, kan man tilføje, og ikke kun for
rimets skyld. For nok gør han udelukken-
de, hvad han selv har lyst til, men med en
opvækst blandt kunstneriske ”hippieforældre
og fire superskønne, gale og geniale søsken-
de” er han med egne ord ”nærmest blevet
indoktrineret til primært at tage ansvar for
andre mennesker”.
Og hermed åbner han den omtalte indre
kamp: Emil Thorup er erklæret materialist,
men også socialist. For ham bliver syntesen
en slags udvidet egoisme:
”Jeg tror på, at man skal tænke på samfun-
det som en konsekvens af en selv. Samfun-
dets ve og vel er knyttet sammen med ens
eget ve og vel,” begynder han.
Det skal nævnes, at Emil Thorup også er
statistiknørd og nærmest dagligt boltrer sig
blandt tallene på Danmarks Statistiks hjem-
meside.
”Jeg er relativ hurtigt blevet velhavende, og
derfor interesserer jeg mig også for penge-
strømmen generelt. Jeg mener, at velfærd er
en gave. Jeg betaler med glæde min skat: Det
køber mig personlig sikkerhed og frihed, ”
fortsætter han.
”Jeg tror, det ville gavne stemningen, hvis
folk mere konkret vidste, hvad de får for
deres skat. Hvis de vidste, hvor forsvindende
lidt vi bruger på overførselsindkomster, og at
det, vi bruger penge på, er hospitaler, skoler,
ældrepleje. Altså, ting du ikke vil af med, ”
siger han.
"Jeg" indgår rigtig ofte i Emil Thorups
ordvalg, men det er i høj grad et ’jeg’, der
definerer sig ud fra, hvad det gør for andre.
”Jeg er meget bevidst om, at jeg bidrager
positivt til fællesskabet. Det kan jeg godt lide.
Altså, jeg har ikke nogen uddannelse og har
aldrig været på hospitalet og sådan noget.
Jeg er ikke medlem af en A-kasse. Jeg forstår
godt, hvorfor nogen er, men personligt vil jeg
hellere arbejde på McDonalds end være på
dagpenge. Det er min indstilling. Jeg vil rigtig
gerne hjælpe, men jeg er også bevidst om,
hvad jeg giver.”
”Jeg glæder mig over det danske samfund,
når min veninde kan gå på barsel med løn
i ti måneder, hendes mand er hjemme i tre
måneder, også med fuld løn. Vi har vugge-
stuer, der serverer varm mad tre gange om
ugen. Det betaler vi tre tusind kroner for om
måneden, men det koster jo det tidobbelte at
drive. Alt det får vi – hvis vi skal være ærlige
og alle fradrag er medregnet - for omkring 40
procent i skat. Det er fanedme vildt.”
Han læner sig for første gang tilbage i
sædet.
”Jeg synes, vi skal huske at anerkende den
velfærdsmodel, vi har. De kan bare ringe fra
SKAT, så skal jeg nok brande dem lidt bedre,”
griner han.
Nærmere sig selv Emil Thorup er et godt eksempel på sin egen
holdning om, at alt netop er branding,, og at
positiv psykologi er meget magtfuld. Da Emil
Thorup en dag sidste år simultant var at finde
på fem tv-kanaler på samme tid, var målet
nået. Og lidt til, tænkte han.
”Det var lige i overkanten. Også selvom
brandingstrategier for længst er gået bort fra,
at man kan være for meget på. Der er ikke
længere noget less is more. Men jeg tænkte,
nu pauser jeg lige. ”
Emil Thorup nærmer sig sin kerne. Han
bærer nu sin naturlige mellemblonde hårfar-
ve, tøjet er ikke længere orange, men som
regel stiligt sort.
”Målet var at etablere et økonomisk funda-
ment. Det har jeg gjort nu. Nu laver jeg, hvad
jeg har lyst til. ”
De næste projekter inkluderer en kurate-
ring af en udstilling, og snart kommer Emil
Thorups første egenproducerede dokumentar,
der handler om mental sundhed og teleme-
dicin. Arkitektdrømmen er den ældste, han
har, og han fældede en tåre, da prototypen på
hans Kalmar familiehus for nylig blev opført.
Måske fordi det forener en individuel ambi-
tion med at gøre kollektivt gavn? Med Emil
Thorups navn ridset i hjørnestenen.
Det er også derfor, han mere end noget
andet holder af at være vært.
”Jeg vil egentlig gerne være vært for alt,”
siger han med et skarpt smil.
”Jeg mener det faktisk. Det er uden sam-
menligning min yndlingsrolle. Fordi jeg kan
rigtig godt lide at have mine egne ting – som
jeg så deler med andre.”
EMIL THORUP
Født 1983 i København
Matematisk student fra Mulernes Legatskole i Odense, 2002
Gik på Zentropas såkaldte småtte-uddannelse i filmproduktion, 2004-2007
Har siden 2009 lavet mere end 15 tv-programmer for DR
Udgav i 2013 bogen ”Stil med Emil” på Gyldendal
34
Landsmøde 2015
Af Signe Munk og Tonni Hansen, SF’s næstformænd
Vi nærmer os Landsmødet 2015 med hastige
skridt. Et højdepunkt på året for mange
SF’ere, hvor vi kan samles om politiske
debatter, nørdede snakke og inspirerende
politiske oplæg. Men det er også mere end
det. For mange SF’ere giver Landsmødet også
anledning til at vi møder bekendte fra andre
partiforeninger, får et godt grin over en øl
og få nye bekendtskaber. Alle landsmøder er
forskellige, og dette vil uden tvivl stå i valg-
kampens tegn. Det betyder at vores debatter
vil have særligt fokus på at gøre klart for alle
at SF er klar til valg.
Husk at mød på, når din partiforening holder
landsmødeforberedende. Jo flere der delta-
ger i debatten desto bedre udfoldes vores
partidemokrati. Måske bliver du valgt, som
delegeret af din partiforening eller måske
vælger I en anden. Uanset skal alle huske på
at Landsmødet er åbent, og man derfor kan
komme med som tilhører, hvis man ønsker
det. Vores håb er at se så mange, som mu-
ligt, så Danmark kan se at vi er mange, så vi
kan mærke fællesskabets styrke og skabe et
grønne og rødere Danmark.
LivøFerie 2015 har mange nye aktiviteter på programmet – og der er noget for alle. Tag med og vi sørger for spændende, sjove og tankevækkende aktiviteter for dig selv, dine børn og din bedstemor. Det bliver helt sikkert en god sommerferie! Det eneste, du skal gøre, er at vælge, hvilket hold, du kunne tænke dig at deltage på. Der er mange at vælge mellem. For eksempel sætter vi i år fokus på den sunde, økologiske madkultur, du kan lære at designe nyt tøj ud af dit gamle, du kan lære at skrive smukke sange, ro i havkajak, lære nye dansetrin, lave cirkus, male akvareller, lave kurve af pil og tang, byg-ge møbler med dobbeltfunktioner eller lære, hvordan du kan blive mere aktiv i det daglige på vores særlige ’ hverdagsaktivisme’ hold. Der er noget for alle – lige meget om du er olding eller spæd.
Når undervisningen er forbi er der deba-
tarrangementer, bålhygge, sportsaktiviteter, naturvandringer, bageworkshop, leg i naturen, krabbefangst og meget, meget mere. SF’s for-mand og to næstformænd gæster også øen til en debat om SF. Men man behøver altså ikke være SF’er for at deltage. Så din nabo er også velkommen. Du kan se hele årets program og tilmelde dig på: www.sfof.dk/livoeferie
Sommerferie med økologi, aktiviteter og glade smil - LivøFerie 2015
BETALER DU DET RETTE KONTINGENT?
I SF er kontingentet fastlagt efter indkomst. Måske har din indkomst ændret sig, siden du blev medlem?
Indtægtsgrænserne er:
A. Årlig bruttoindtægt under 175.000kr. 60,00 kr. pr. kvartal
B. Årlig bruttoindtægt mellem 175.000kr. - 250.000kr. 120,00kr. pr. kvartal
C. Årlig bruttoindtægt over 250.000kr. 180,00kr. pr. kvartal
Partiforeningen har mulighed for at lægge op til 50 procent ovenpå disse satser, så det maksimale kontingent er hhv. 90, 180 og 270kr.
Er du ikke indplaceret i den rette indtægtskategori, så skriv til partikontoret på: sf@ft.dkeller giv besked til din partiforening.
Kontingenterne blev sidst reguleret i 2007. Siden da er priser og lønninger steget med cirka 15 procent. Landsledelsen har besluttet, at de to høje satser med virkning fra 1/7 skal reguleres med hhv. 10 og 20 kr. til 130kr. for kategori B og 200kr. for kategori C. Kategori A forbliver uændret.
DELTAG
LivøFerie er den perfekte blanding af højskoleferie og familieferie. Det er en aktiv og engagerende sommerferie på en af Danmarks smukkeste øer. Det er 39. gang at SFOF afholder sommerhøjskole på Livø.
FAKTA OM LANDSMØDET
SF holder landsmøde i dagene 18.
og 19. april i Falkonersalen i Køben-
havn. I forbindelse med landsmødet
aflægger landsledelsen beretning og
præsenterer forslag til en udtalelse,
som lægger partiets hovedlinje for
det kommende år. Du kan se udkast
til udtalelsen på næste side. Der kan
frem til 6/4 stilles ændringsforslag
til udtalelsen – se hvordan på www.
sf.dk/LM. Øvrige dokumenter til
landsmødet, herunder dagsorden,
tidsfrister, beretninger, indkomne
forslag, partiregnskab og praktiske
(alt efter her mangler) informationer
kan læses på: sf.dk/LM.
Partiforeningerne vælger delegerede
til landsmødet. Hold øje med hvornår
der indkaldes til medlemsmøde herom
– eller spørg din partiforening. Frist
for tilmelding til landsmødet er 25/3.
Benyt venligst blanketten på:
sf.dk/LM.
35
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
SF vil investere i mennesket, fællesskabet og planeten
LaNDSLEDELSENS uDKaST TIL LaNDSMøDEuDTaLELSE
De seneste år har handlet om at få styr på
dansk økonomi. Der skulle ryddes op efter
den internationale økonomiske krise, som
var præget af spekulation og grådighed. Den
tidligere borgerlige regering i Danmark havde kun
gjort situationen værre med sin uansvarlige politik.
Oprydningsarbejdet har krævet hårde prioriteringer
og kompromisser, hvor vi ikke har været lige enige i
det hele – f.eks. sænkelse af selskabsskatten. SF har
i den grad bidraget – og vil fortsat bidrage – til at få
Danmark helt fri af krisen.
Det lysner så småt i økonomien, der er råd til at tæn-
ke fremad. Og derfor står vi nu foran en række valg.
Højrefløjen vil spendere pengene på skattelettelser til
banker, olieselskaber og de rigeste i det her samfund.
Men for SF er valget helt indlysende. Vi skal investere
i mennesker, fællesskabet og en bæredygtig fremtid
for vores børn og børnebørn.
Vi vælger at investere i bedre forhold for vores børn.
Der skal flere voksne i børnehaver, vuggestuer og de
yngste klassetrin i skolen, så alle børn kan komme
godt fra start uanset baggrund. Efter evaluering af
folkeskolereformen vil SF se på behov for tilførsel af
yderligere ressourcer til gennemførelsen af reformen.
Vi vælger at prioritere en mere rimelig og holdbar
dagpengeløsning. Vi vil et trygt og velfungerende ar-
bejdsmarked. SF arbejder for en dagpengeperiode på
3 år og et genoptjeningskrav på 6 mdr. Samtidig skal
opkvalificering i ledighedsperioden styrkes.
Vi vælger at skabe flere job her og nu. Vi skal renovere
vores skoler, ældrecentre og veje. Vi skal give bed-
re mulighed for energirenoveringer. Og en grøn er-
hvervspolitik skal sikre flere job indenfor bl.a. energi-
og vandteknologi samt bedre udnyttelse af råstoffer i
produktionen.
Vi vælger at en ambitiøs indsats for vores klima og
miljø. Vi skal nå målet om at reducere vores udled-
ning af skadelige klimagasser med 40 pct. inden 2020.
Skrappere krav til landmænd skal sikre bedre dyrevel-
færd, mindre sprøjtegift, mere bæredygtig produktion
og sundere fødevarer. Vi arbejder for en bæredygtig
udvikling af vores samfund. Ikke kun for vores børns
skyld, men også for at skabe nye og holdbare job.
Vi vælger at sætte en stopklods for nedskæringerne
på ældreområdet. De kommende år vil antallet af fol-
kepensionister stige med næsten 90.000. Nulvækst
betyder, at der ikke afsættes en eneste ekstra krone
til at løfte den opgave. Det vil udhule hele ældreple-
jen, skabe utryghed og forringer de ældres livsvilkår.
SF vil sikre flere ressourcer i kommunerne til at løfte
opgaven.
Vi vælger at handle på den stigende radikalisering og
terrortruslen. Vi vil styrke indsatsen mod hellige kri-
gere og de miljøer, der radikaliserer de unge. Miljøer,
der åbent priser Islamisk Stat og Al Qaeda, og som
angriber vores demokrati og frihedsrettigheder. Vi in-
sisterer på, at det fortsat skal være trygt at leve og
ytre sig i Danmark. SF vil værne om retssikkerheden.
Vi tolerer på ingen måder folk, der opildner til vold og
angreb på demokratiet.
Vi vælger at gøre op med den stigende ulighed. Når
samfundets værdier bliver ophobet på få hænder, så
hæmmer det den sociale mobilitet. Det er fortsat i alt
for høj grad dine forældres uddannelse og indtægt,
der bestemmer dine muligheder i livet. Mindre ulig-
hed handler ikke kun om økonomisk omfordeling. Det
handler om ret til uddannelse, sundhed, om nedslid-
ning på arbejdsmarkedet og tryghed under arbejds-
løshed.
Og vi vælger at bruge vores internationale samarbej-
de offensivt. SF vil omdanne retsforbeholdet, så Dan-
mark kan fortsætte arbejdet i den fælles politi- og ef-
terretningsindsats i EU. Danmark bør deltage fuldt og
helt i arbejdet i for en europæisk finansskat, en øget
indsats mod skattely og for en mere aktiv krisepolitik,
der skaber flere arbejdspladser.
Prioriteringen for SF er klar. Vi skal investere i men-
nesket, fællesskabet og vores planet.
36
Gæt, hvilke år de fire valgplakater er fra, og vind to biografbilletter.
Kan du din SF-historie?
Du skal sende dine svar til f@sf.dk inden 3. april for at være med i
konkurrencen. Svarene vil kunne ses på sf.dk og vinderen får direkte besked.
Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K
A
c
B
D