MAGASIN 1 I MARTS 2015

JEG VIL GIVEMERE END JEG FÅR

Emil Thorup, tv-vært

Klar til

VALGStort tema om valgkampen

Terroristerne kan aldrig vinde

Om angrebeti København

2

Udgives af Socialistisk Folkeparti til alle

medlemmer af partiet.

RedaktionsudvalgTurid Leirvoll

(ansvarshavende),Christoffer Voss

(redaktør), Signe Munk og Sune Knudsen.

Skribenter i dette nummer

Pia Olsen Dyhr, Christoffer Voss, Tobias Moe Hoffmeyer, Peter

Rewers, Merete Thorøe og Trine Viskum

Forsidefoto Peter Sørensen

Art Direction & Produktion:

Jesse Jacob / iBureauet.dk

Design, layout & illustrationer:Sofie Holm Larsen /

iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et

Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print

og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag 8.800

F!Socialistisk Folkeparti

Christiansborg1240 København K

Tlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk

www.sf.dk/f

LEDER

errorangrebene først i Paris og

senest i København har rystet os

alle sammen. Grufulde handlinger

begrundet i had til vores samfunds-

form, inspireret af militante fascistiske grup-

per som Islamisk Stat. Det skal vi selvsagt

sætte ind over for – og ikke mindst forhin-

dre, at det overhovedet kommer så vidt igen.

Terrorangrebene vil præge valgkampen.

Og det skal de også gøre, når så dramatiske

begivenheder rammer vores land. Samtidig

skal vi løfte andre store opgaver i vores hver-

dag: Dagpengeproblemet, behovet for flere

voksne i daginstitutionerne og en forstærket

miljø- og klimaindsats.

For SF er valget klart. Der skal flere

voksne i børnehaver, vuggestuer og de små

klasser i skolen, så alle børn kan komme

godt fra start uanset baggrund.

Vi vil prioritere en mere rimelig og hold-

bar dagpengeløsning: En dagpengeperiode

på tre år og et genoptjeningskrav på seks

måneder

Vi skal skabe flere job her og nu. Vi skal

renovere vores skoler, ældrecentre og veje.

En grøn erhvervspolitik skal sikre flere job

inden for bl.a. energi- og vandteknologi samt

bedre udnyttelse af råstoffer i produktionen.

Vi vil sikre en ambitiøs indsats for vores

klima og miljø, hvor vi når i mål med at

reducere vores udledning af skadelige klima-

gasser med 40 procent inden 2020.

Vi vil indføre et nedskæringsstop på æl-

dreområdet. De kommende år vil antallet af

folkepensionister stige med næsten 90.000.

Nulvækst vil betyde, at der ikke afsættes en

eneste ekstra krone til at løfte den kæmpe

opgave.

Og som jeg indledte med, så skal vi handle

resolut og målrettet på den stigende radika-

lisering og terrortrussel. Styrke indsatsen

mod hellige krigere og de miljøer, der radi-

kaliserer de unge. Miljøer, der åbent priser

Islamisk Stat og Al Qaeda, og som angriber

vores demokrati og frihedsrettigheder.

Jeg vil gerne sende en stor tak til alle i og

omkring SF, der arbejder hårdt for, at vores

politik hver dag bliver læst, delt og hørt. Og

jeg håber, at endnu flere vil tage del i arbej-

det frem mod valget. Der er meget at kæmpe

for. Og vi har brug alle kræfter.

Hver en stemme, hver en frivillig og hver

en indsats tæller.

SF’s prioritering for folketingsvalget er

klar. Vi skal investere i mennesket, fælles-

skabet og vores planet.

Pia Olsen Dyhr

Klar til valg – på et dystert bagtæppe

T

INDHOLD

30-33INTERVIEW

Emil ThorupSocialist og egoist

4-5 TERROR Pia Olsen Dyhr om angrebet i København og kampen mod radikalisering

8-11 FORMANDSINTERVIEW "Mennesker er den bedste investering"

12-17 MENNESKENE BAG POLITIKKEN Mød tre danskere, som SF vil gøre mere for

18-21 SoMe Bliv klogere på de sociale mediers rolle i valgkampen

22-23 BLIV EN DEL AF HOLDET Sådan kan du gøre en forskel til folketingsvalget

24-26 EU SF og De Grønne går forrest i kampen mod skattely

27 DE NÆSTE SKRIDT En værdig alderdom for alle

28-29 SF'S ANSIGTER Mød Inge Larsen, der hjælper dem med særlige behov

34-35 LANDSMØDE 2015 Bliv klar til landsmødet i april

VALGSTORT TEMA

6-23

Terroristerne kan aldrig vindeEfter det forfærdelige terrorangreb i København er det vigtigt, at vi står sammen, siger Pia Olsen Dyhr. SF er kommet med 17 forslag, der skal bekæmpe radikalisering, øge sikkerheden og forebygge, at det sker igen.

Af Christoffer Voss

Den 14. og 15. februar blev Danmark ramt af

en tragedie, da en terrorist angreb et åbent

debatarrangement og den jødiske synagoge

i København. To uskyldige mennesker blev

dræbt og seks politibetjente såret i det, der

står tilbage som et af de mørkeste kapitler i

nyere tid.

Efterfølgende har vi som samfund spurgt

os selv: H vordan kommer vi videre? For Pia

Olsen Dyhr er der ét svar på det spørgsmål:

Sammenhold.

”Jeg var til mindeceremonien ved Krudt-

tønden på Østerbro, og det rørte mig dybt.

Det gav mig tro på fremtiden, at så mange

var mødt op. Og ikke kun i København, men i

hele landet. Selv er jeg kristen, og til minde-

højtideligheden stod jeg ved siden af Özlem

Cekic, der er muslim, og Bent Melchior, der

er jøde. Og jeg ved, at vi sammen kan komme

videre. Vi må ikke lade dette meningsløse

angreb rykke os længere væk fra hinanden,”

siger Pia Olsen Dyhr.

Konkrete tiltag kan øge sikkerhedenMen sammenhold og tillid til hinanden er

desværre ikke nok til at forhindre, at terrori-

ster igen kan ramme Danmark. Det ved SF’s

formand:

”Attentatet har gjort det klart, at der er

mennesker her i landet, som til trods for at

de er født og opvokset i et demokratisk sam-

fund, er klar til at bekæmpe ytringsfriheden

og til at slå ihjel i ly af en perverteret udgave

af islam. Det skal vi tage meget alvorligt, og

fra politisk side er der en række områder,

hvor vi bør sætte ind, så vores beredskab kan

blive endnu bedre og sikkerheden større,”

siger Pia Olsen Dyhr.

Hun peger blandt andet på, at politiet efter

angrebene efterspurgte mere skudtræning,

bedre udstyr og et centralt register over

overvågningskameraer.

”De ønsker bør vi efterkomme. Og samti-

dig bør politiets og efterretningstjenesternes

redskaber og ressourcer gennemgås, så de

afspejler terrortruslen,” siger Pia Olsen Dyhr,

som også har et forslag, der helt håndgribe-

ligt kan øge sikkerheden:

”Gerningsmandens våben var angiveligt

stjålet fra Hjemmeværnet, og står det til mig,

skal vi fjerne skydevåben fra hjemmeværns-

folkenes hjem og i stedet opbevare dem på

kaserner og sikrede områder.”

Brug for mere viden Disse forslag vil hurtigt kunne øge beredska-

bet og sikkerheden. Men der er også brug

for mere viden om, hvad der helt faktuelt

skete op til og under attentatet. I ugerne

efter kom der mange forskellige oplysninger

frem i medierne, og derfor har SF sammen

med de borgerlige partier i Folketinget bedt

regeringen om at lave en fuld redegørelse af

terrorangrebet. Her skal politiet, de sociale

myndigheder og Kriminalforsorgen redegøre

for forløbet op til og under selve angrebet,

så vi helt faktuelt ved, hvad der skete den

14. og 15. februar. Målet er at undgå politiske

overreaktioner og symbolpolitik.

”Vi er nødt til at vide præcist, hvad der

skete inden og under angrebet, så vi kan

sætte ind med de rigtige instrumenter. Det

her er ikke en kritik af politiet. Men vi har

brug for alle myndigheders evaluering af

indsatsen, så vi er sikre på, at vi sætter ind

de rigtige steder og på den helt rigtige måde,”

siger Pia Olsen Dyhr.

Et af de områder, hvor regeringen selv har

foreslået at sætte ind, er Forsvarets Efterret-

ningstjeneste. De skal have flere beføjelser,

lyder forslaget, så efterretningstjenesten –

modsat i dag – kan overvåge danskere, der er

mistænkt for at forberede terror eller kæmpe

for Islamisk Stat i udlandet.

Det er helt nødvendigt at holde et vågent

øje med de mennesker, der lige nu pend-

ler mellem Syrien og Danmark og på sigt

udgør en trussel mod Danmarks sikkerhed,

forklarer Pia Olsen Dyhr. Men samtidig er det

altafgørende, at retssikkerheden bliver sik-

ret, og at vi ikke udskriver en blankocheck til

efterretningstjenesten, siger hun og slår fast:

”Hvis regeringen ikke styrker tilsynet med

Forsvarets Efterretningstjeneste, kan SF ikke

stemme for lovforslaget.”

Forebyggelse er nøglenDet er dog langt fra nok kun at fokusere på et

bedre beredskab. Det forebyggende arbejde

og antiradikalisering skal prioriteres mindst

ligeså højt, mener Pia Olsen Dyhr:

”Gerningsmandens historie fortæller os, at

vi har et problem i fængslerne med indsatte,

der radikaliserer de andre. Det må vi sætte

ind over for. Politi, PET, Kriminalforsorgen

og kommunerne skal arbejde bedre sam-

men, når de har mistanke om radikaliserede

indsatte, så ingen mistænkte kan flyve under

myndighedernes radar. Vores fængsler må

ikke være et arnested for terrorister, så vi

må gøre mere for at få disse radikaliserede

unge mennesker væk fra deres glidebane

og ud af ekstremisternes kløer. Det samme

gælder selvfølgelig uden for fængslerne,”

siger hun.

Må ikke være naiveTil sammen vil SF’s 17 forslag kunne gøre en

markant forskel, siger Pia Olsen Dyhr. Men

hun advarer mod at tro, at kampen imod

ekstremismen bliver nem at vinde.

”Vi må vi ikke være naive. Vi har en stor

og vigtig opgave foran os. En opgave, vi

kun får løst, hvis vi sætter klogt ind mod de

fascistiske islamister, der vil begrænse vores

ytringsfrihed og skade vores samfund. Det

bliver ikke nemt, men vi viste efter angrebet

i februar, at vi står sammen, og at vi værner

om vores demokratiske værdier. Så længe vi

gør det, kan terroristerne aldrig vinde.”

Foto

: Bax

Lin

dhar

dt/S

canp

ix

17 KONKRETE FORSLAG TIL FOREBYGGELSE AF TERROR

SF foreslår:

At tidligere Syriens-krigere der har forladt de radikale miljøer, skal bruges aktivt til at afradikalisere andre unge.

At indsatsen på internettet og de sociale medier bliver styrket, da det spiller en stor rolle i ekstremisternes radikalisering.

Et centralt register over overvågningskameraer.

Strammere regler for prøveløsladelse, når indsatte viser tegn på radikalisering.

Øget fokus på hadforbrydelser, så alle - uanset religion - kan føle sig trygge.

Læs mere på sf.dk/tiltagmodterror

6

VA LG

7

VA LG2015 er valgår, og folketingsvalget er lige

på trapperne. F! sætter fokus på SF’s

mærkesager og gør dig klogere på, hvordan

DU kan gøre en forskel i valgkampen.I DETTE TEMA

8-11Pia Olsen Dyhr om valgkampen og om,

hvorfor vi skal investere i mennesker.

12-17Menneskene bag politik-ken. Mød tre danskere,

som SF vil gøre mere for.

18-21Valgkampen bliver

digital. Bliv klogere på de sociale medier og deres

rolle i dansk politik.

22-23Guide:Sådan kan du gøre en forskel i valgkampen.

8

Mennesker er den bedste investering

Kun statsministeren ved, hvornår vi skal til stemmeurnerne. Alligevel er én ting sikker: Årets folketingsvalg handler ikke kun om mandater, men om fremtiden for vores velfærdssamfund.Derfor er det afgørende, at vi

investerer i mennesker, siger Pia Olsen Dyhr.

Af Christoffer Voss

Pia, hvad er det for et folketingsvalg, vi går i møde? "Helt simpelt sat op er det et valg, hvor vi

skal vælge mellem to samfundsmodeller. Vi

kan prioritere velfærden og fællesskabet,

som er det, SF vil. Eller vi kan få en sam-

fundsmodel, som den de borgerlige vil have,

der går ud på at slanke den offentlige sektor.

De tror reelt set på, at hvis man skærer i

det offentlige, så får vi en masse arbejds-

pladser. Det er jeg ikke kun uenig i - det er

også decideret dumt. Hvis vi ser på, hvad der

har gjort Danmark stærkt, så er det ikke lav

løn, lave skatter eller en lille offentlig sektor.

Det har været det modsatte. Og man skal

ikke være i tvivl om, at når vi har en stærk

offentlig sektor, som passer på vores ældre,

behandler vores familie, når de bliver syge,

og sørger for, at alle børn får en chance i

daginstitutioner og skoler, så betyder det, at

vi andre kan gå rundt og være trygge. Vi kan

INTERVIEW

Foto: Peter Sørensen

9

gå på arbejde og bruge vores ressourcer dér.

Så hele forudsætningen for en stærk privat

sektor og et stærkt Danmark er i mine øjne

et stærkt velfærdssamfund."

Hvordan vil SF sikre det stærke velfærdssam-fund?"Jamen, det korte svar er jo, at vi vil inve-

stere mere i mennesker. Og det handler i

bund og grund om at prioritere velfærden

højest. Jeg tror ikke på, at leflen for hverken

landbruget eller finansverdenen skaber

et bedre Danmark. Jeg vil ti gange hellere

bruge pengene på bedre pleje til de ældre,

på at skabe bedre sikkerhed på arbejdsmar-

kedet og på at få flere voksne til børnene i

daginstitutionerne, end jeg vil bruge dem på

selskabsskattelettelser og tiltag, der kun gav-

ner de rigeste ti procent. Velfærdssamfundet

er ikke en naturgiven selvfølgelighed. Vi har

kun et velfærdssystem i verdensklasse, så

længe vi fra politisk side prioriterer det og

værner om det."

Masser af gevinsterMen hvad giver det helt præcist af ”afkast”, når vi investerer i mennesker?"Hvis vi skal blive i den terminologi, så er

der to afkast. For SF handler det om, at alle

mennesker får det bedst mulige liv, både for

den enkelte og for samfundets skyld. Lad os

tage børnene som eksempel: Det er afgøren-

de, at vi giver den nødvendige støtte til de

børn, der kommer fra hjem med problemer

af den ene eller anden art. Hvis vi taber dem,

som har det svært, allerede som femårige,

så ved vi, at de får sværere ved at få en

uddannelse og et job. Og så taber vi dette

unikke menneske, og det er også et tab for

samfundet. Men hvis de børn i stedet får den

rette hjælp og støtte allerede tidligt i livet, så

får de mange flere muligheder senere hen og

får nemmere ved at komme ud på arbejds-

markedet og forsørge sig selv. Og så ender de

jo også med at betale skat og bidrage til, at

næste generation af børn kan få en uddan-

nelse og et bedre liv. Og til vores sundheds-

system, vore sociale indsatser, ældrepleje

og alt det andet, som velfærdssamfundet

står for. Derfor bruger vi ordet "investere".

For det giver gevinst både menneskeligt og

samfundsøkonomisk. Og det er jo kernen i

velfærdssamfundet: Man både får fra fælles-

skabet og giver til fællesskabet."

Til gavn for alleJeg har bedt dig tage tre billeder med fra dit seneste år, som for dig viser, hvad SF mere konkret mener med ”investering i mennesker”. Det første er fra en børnehave, og du nævnte de svageste børn - vil SF kun gøre noget for dem? "Nej, slet ikke. Det er en del af SF’s grund-

tanke, at alle børn har alle muligheder foran

sig, hvis vi giver dem en chance. Men vi skal

gøre de første år bedre for alle, og den helt

store udfordring i børnehaver og vuggestuer

er manglen på voksne. Vi skal simpelthen

have flere pædagoger, så alle forældre trygt

kan aflevere deres børn. Hvis jeg var pæda-

gog, ville jeg være megastolt. Tænk på alle

"Velfærdssamfundet er ikke en naturgiven selvfølgelighed. Vi har kun et velfærdssystem i verdensklasse, så længe vi fra politisk side prioriterer det og værner om det

BILLEDE 1Børnehaven Sønderled i

Kolding var ét af de steder, Pia Olsen Dyhr besøgte

på sin tur rundt i landet i september sidste år

FAKTA OM VALGKAMPEN

Årets folketingsvalg skal være afholdt senest den

15. september.

-SF har opstillet 92 kandi-dater over hele landet: 33 kvinder, 59 mænd.

-Der er flest kandidater i Sydjyllands Storkreds

(13).

-SF's kandidater er opstil-lede sideordnet - dvs. at personlige stemmetal er afgørende for, hvem der

bliver valgt.

- SF har allerede nu mere

end 30.000 valgplaka-ter klar til at komme i lygtepælene, når valget

er udskrevet.

- Der er bestilt cirka et

ton SF-bolcher til udde-ling under valgkampen.

10

de menneskeliv, de er med til at præge. Men

pædagogerne har vanvittig travlt, fordi der

er for få hænder. Netop derfor vil SF bruge

to milliarder kroner på at ansætte 5000 flere

voksne i institutionerne, så vi kan give bør-

neområdet et markant løft. Det er en investe-

ring, vi vil få tifoldigt igen. Og det gavner alle

børn og familier, stærke såvel som svage."

Grønt og smart Det andet billede er fra Grønland. Hvorfor har du valgt det billede? "Grønland er et utrolig smukt sted at være -

og så er det også dér, vi kan se de allerstørste

klimaforandringer. Indlandsisen smelter, og

derfor stiger vores have. Tænk, at sådan et

billede betyder noget for de oversvømmelser,

vi har på Lyngbyvej. Vi bruger milliarder af

kroner i det her samfund på at sikre os mod

konsekvenserne af klimaforandringerne. Men

vi kunne jo gøre meget mere ved at reducere

vores CO2-udslip, og det er Grønland en god

påmindelse om."

Men hvordan hænger det sammen med investe-ring i mennesket?"Det handler om at skabe en bedre frem-

tid. Vi er nødt til at gøre meget mere for at

tage vare på vores klode, for ellers er det

ikke til at sige, hvad det er for en verden, vi

efterlader til de kommende generationer. Det

kræver handling globalt, men vi er også nødt

til her og nu at gøre mere herhjemme.

Og så handler det også om, at klimaet

ændrer sig, og jo hurtigere vi tager vores

forholdsregler, des billigere bliver det. Hvis

vi gør noget ved udslippet af drivhusgasser

og investerer i klimatilpasning, så kan vi

forhåbentlig spare mange af de milliarder

af kroner, som det koster, når folks huse

kommer under vand, veje bliver ødelagt,

og klimaflygtninge kommer til Europa. Det

kræver offentlige investeringer, og at vi fra

politisk side gør det mere attraktivt at spare

på energien. Noget vi blandt andet kan gøre

ved hjælp af et nyt grønt håndværkerfradrag

(se side 17)."

Det handler om tryghedDet sidste billede er fra dit besøg på Lolland ved byggeriet af Femern-forbindelsen. Hvorfor har du taget det med?"Fordi det viser mig, at det virker, når vi fra

statens side stiller krav til ordentlige ar-

bejdsforhold og sociale klausuler i offentlige

" Hele forudsætningen for en stærk privat sektor og et stærkt Danmark er i mine øjne et stærkt velfærdssamfund

BILLEDE 2Pia Olsen Dyhr på besøg i Grønland i maj sidste år i anledning af søsterpartiet IA's formandsvalg

BILLEDE 3Pia Olsen Dyhr møder arbejdere og lærlinge på Femern Bælt-byggeriet ved Rødby på Lolland sammen med 3F-formand Per Christensen

Foto: Peter Sørensen

11

" Jeg vil ti gange hellere bruge penge på vores børn og på velfærd end på selskabsskattelettelser

byggerier. Femern Bælt ligger mit hjerte nær

tilbage fra min tid som transportminister,

og den nye tunnel gør det nemmere at rejse

mellem Danmark og Tyskland. Samtidig med

at vi skaber 55.000 arbejdspladser i bygge-

branchen. Men lige så vigtigt - og det er der-

for, jeg har valgt billedet - har vi fra SF’s side

indført sociale klausuler, så alle firmaer, der

arbejder på projektet, er forpligtet til at op-

rette praktikpladser. På den måde er der på

trods af krisen blevet skabt 500 lærlingeplad-

ser undervejs i byggeperioden. Så for mig er

Femern Bælt et bevis på, at det betaler sig,

når vi investerer på en klog måde. På billedet

sidder der jo en lærling, så det er med til at

gøre en helt håndgribelig forskel."

Du snakker om at skabe arbejdspladser. Men hvad med de mange, som står uden arbejde, og som har mistet retten til dagpenge? "Dem skal vi gøre mere for. Grundlæggen-

de handler det jo om, at det halter med

trygheden på vores arbejdsmarked. Der er

tabt 200.000 job under den økonomiske

krise, så der er stadig mange, der mangler

et arbejde. Derfor skal vi have fokus på at

skabe arbejdspladser. Men det gør det endnu

mere indlysende, at vi skal gøre noget ved

dagpengeområdet. Det har SF kæmpet for i

mange år nu, og vi bliver ved. Når alle disse

mennesker ikke kan få arbejde, så er det

ikke deres egen fejl, men fordi vi har haft en

økonomisk krise. Og nu bliver de så kaldt

dovne, og dét, der er værre, fordi de ikke kan

få et arbejde og mister deres ret til dagpen-

ge. Det er ikke fair, og derfor må vi sørge for,

at der er et sikkerhedsnet, der griber dem.

Med dagpengereformen fra 2010 sagde man,

at højest 4000 om året ville miste retten til

dagpenge. Men det passer ikke, det er allere-

de over 50.000. Derfor skal vi både investere

i flere job og et bedre dagpengesystem, så

trygheden kan komme tilbage."

VÆR MED!

Husk at du også kan blive en del af SF’s valgkamp.

Læs mere på side 22-23 og på

sf.dk/vaermed

12

Anette Nielsen bor i en lille lejlighed i Al-

bertslund sammen med sin 18-årige søn. Hun

er ufaglært og blev under finanskrisen fyret

fra den papirfabrik, hvor hun havde arbejdet

i mange år. Det var ikke til at finde arbejde

andre steder inden for den samme branche,

og derfor besluttede Anette sig for at tage

springet og finde på noget helt andet. I de

sidste fem år har hun stykket sin indkomst

sammen dels som handicaphjælper og dels

som rengøringsassistent. Det er dog kun med

det yderste af neglene, at hun tjener nok til

at klare sig.

”Jeg skal i hvert fald ikke være arbejds-

løs. De ændringer, som er sket, har gjort

systemet så meget ringere. To år er ikke nok,

og da slet ikke midt i en finanskrise. Jeg har

mistet en stor del af det sikkerhedsnet, der

var før,” siger hun.

Et kæmpe presI skiftet fra fabriksarbejder til handicaphjæl-

per gjorde Anette brug af muligheden for

at få supplerende dagpenge i 30 uger, mens

hun byggede en stabil indkomst op i det

nye erhverv. Men alene i de seks måneder

mærkede hun, hvor stort et pres det er at

være ledig:

”Jeg følte mig nærmest som jaget vildt. Jeg

blev hevet og flået i, både af jobcentret, men

også af venner og bekendte. Det var, som om

de kiggede mig over skulderen og tænkte,

’nå, nu får hun dagpenge, så lever hun på

nas’. De havde simpelthen ikke forståelse for

min situation,” siger hun.

Dét selv om Anette i sit tidligere job som

fabriksarbejder har pådraget sig en arbejds-

skade i den ene arm, ligesom hun døjer med

piskesmæld fra et trafikuheld. Det begrænser

hendes muligheder for at tage job, som er

fysisk krævende – i hvert fald fuldtid.

Sikkerhedslinen er for kortMen Anette holder sig altså ude af dagpen-

gesystemet og inde på arbejdsmarkedet,

omend hun kun akkurat holder skindet på

næsen. Hendes 18-årige søn studerer og kan

derfor ikke bidrage stort til husholdningen.

Samtidig kan hun ikke få kommunale tilskud,

heller ikke boligsikring, da hun bor i andel.

Der er derfor kun ganske lidt tilovers, når de

månedlige udgifter er betalt, men alligevel

ser Anette ikke dagpengesystemet som en

mulighed. Hun gør alt, hvad hun kan, for at

holde sig oven vande, både fordi hun ganske

enkelt ikke har lyst til at være ledig, og fordi

sikkerhedslinen er for kort.

”Tidligere var det sådan, at jeg kunne be-

holde den beregning af min sats, som da jeg

var fastansat. Men hvis jeg kom på dagpenge

Hullet sikkerhedsnet har gjort utrygheden større

Anette Nielsen fra Albertslund har prøvet at være arbejdsløs før, og det var ikke rart. Efter dagpengereformen er hendes frygt for plud-

selig at stå uden arbejde blevet markant større.

Af Tobias Moe Hoffmeyer

DET VIL SF Tre års dagpenge

Vi kan ikke vente et helt år på, at dagpengekom-missionen kommer med sine anbefalinger. Derfor

vil SF så hurtigt som muligt:

Halvere genoptjenings-kravet til seks måneder

-Forlænge dagpengeperio-den, så alle ledige sikres

tre års dagpenge

"To års dagpenge er ikke nok, og da slet ikke midt i en finanskrise. Jeg har mistet en stor del af det sikkerhedsnet, der var førAnette Nielsen

MENNESKENE BaG POLITIKKEN

VALG

13

i dag, ville jeg skulle have en ny beregning,

og med det ustabile timetal jeg har om ugen,

ville jeg aldrig komme i nærheden af en fuld

sats,” siger hun.

Selvom hun betaler fuldt kontingent og er

fuldtidsforsikret, ville hun altså kun kunne

modtage en deltidssats, hvis hun skulle ende

på dagpenge.

Utrygt og stressendePå spørgsmålet om, hvad politikerne bør

gøre for at lette hendes situation, er Anette

Nielsen ikke i tvivl: Dagpengesystemet skal

ændres, så trygheden bliver større. For det

skaber stress at vide, at man ikke har et or-

dentligt sikkerhedsnet, hvis jobbet pludselig

ryger.

”Det giver utryghed, fordi jeg for enhver

pris bliver nødt til at sørge for at beholde

mine job. Jeg er nødt til at have en vis ind-

komst, hvis jeg skal kunne betale huslejen og

understøtte min søn samtidig,” siger hun.

Heldigvis er Anette Nielsen meget glad

for sit arbejde. Men hun bryder sig ikke

om følelsen af at være bundet til jobbet for

enhver pris:

”Det er ikke en rar fornemmelse at være

stresset over risikoen for at miste sit job.

Der er ikke arbejde til alle, og derfor tør jeg

simpelthen ikke at skifte job, fordi risikoen

for at blive fyret så igen bliver større. Det

har jeg prøvet før, og det var ikke sjovt”.

DAGPENGEREFORMEN

Reformen har forkortet dagpen-geperioden fra fire til to år og fordoblet genoptjeningskravet til dagpenge fra seks måneder til et helt års arbejde. Reformen blev vedtaget i juni 2010 af V, K, DF og R.

Reformen trådte i kraft i janu-ar 2013. På to år (2013 og 2014) mistede 50.648 ledige retten til dagpenge. AK Samvirke anslår, at tallet ved udgangen af 2015 vil nå 60.000

Frygten for at stå uden arbejde er blevet mar-kant mere mærkbar for Anette Nielsen, efter at dagpengereformen trådte i kraft

Foto: Peter Sørensen

14

For mange børn og for få voksne

For Ditte Hansen har det været en utryg oplevelse at sende sin søn i daginstitution. Der er simpelthen for mange børn til

for få voksne, siger hun.

Af Tobias Moe Hoffmeyer

Ӂh, nej. Det er jo lige om lidt. Jeg er slet,

slet ikke klar”.

Sådan lyder det fra Ditte Hansen, der er

mor til to og bor i Odense. Om få måneder

skal hun sende sit mindste barn i vuggestue,

men hun gruer ved tanken, fordi hun har så

mange dårlige oplevelser med daginstitu-

tioner. Særligt i børnehaven har det været

vanskeligt at være forælder og vidne til bør-

nenes hverdag i pasningssystemet. Hendes

’store’ søn Oliver på tre er startet i børne-

have, og det har ikke været nogen entydigt

positiv oplevelse, fortæller Ditte Hansen:

”Der er simpelthen for få voksne til for

mange børn. Det var så kaotisk og turbulent,

at jeg gik derfra med en følelse af at aflevere

min søn til et opbevaringssted og ikke et

sted, han fik noget ud af at være.”

I røg og dampDe første tre dage, hvor Ditte Hansen og hen-

des mand var med i børnehaven, oplevede de

hurtigt, at personalet var rigtig stressede og

ligefrem snerrede ad børnene over ingenting:

”Jeg er ellers en lidt konfliktsky type, men

jeg var nødt til at sige til dem, at ”sådan dér

skal I ikke snakke til vores barn, medmindre

han har gjort noget”. Men det var jo ikke

fordi, pædagogerne er onde mennesker.

De prøver virkelig at få butikken til at køre

rundt, men det er rigtig svært for dem,”

forklarer hun.

Ditte Hansen understreger, at det langt fra

er pædagogernes skyld. Men for få voksne

til børnene krydret med omstruktureringer

har ført til stress og en kraftig stigning i

sygemeldinger blandt pædagogerne. I hvert

fald i den børnehave Oliver går i:

”Børnene græder rigtig meget, og pæda-

gogerne løber rundt og prøver på at trøste,

men man kan bare se, at der nærmest er røg

og damp ud af ørerne på dem, fordi de er så

stressede. Og det er ikke fordi de er dårlige

til deres arbejde - der er ganske enkelt bare

ikke hænder nok,” siger hun.

" Børnene græder rigtig meget, og pædagogerne løber rundt og prøver på at trøste, men man kan bare se, at der nærmest er røg og damp ud af ørerne på dem, fordi de er så stressedeDitte Hansen

DET VIL SF5000 flere voksne

til børnene

I finansloven for 2015 var SF med til at afsætte én milliard kroner ekstra til børneområdet. De penge

sikrer cirka 600 flere pædagoger til børneha-ver og vuggestuer. Men

der er brug for flere investeringer i vores

børn, så vi kan give dem endnu mere omsorg og sikre deres udvikling. Og så de hårdtprøvede

pædagoger kan få bedre arbejdsvilkår og en bedre

hverdag.

-Derfor vil SF i den næste

valgperiode afsætte to milliarder kroner til

daginstitutionerne, så kommunerne kan ansæt-te 5000 flere voksne til

børnene.

MENNESKENE BaG POLITIKKEN

VALG

15

Ditte Hansen er på barsel med barn nummer to. Til

daglig er hun politiassi-stent ved Fyns Politi

Små voksneFor at kunne leve op til pasningsgarantien

er alderen for at flytte fra vuggestue til

børnehave i mange kommuner - blandt andet

i Odense - sat ned til to år og ti måneder.

Tidligere skulle børnene være fyldt tre år.

Det betyder naturligvis, at der kommer flere

af de mere opmærksomhedskrævende børn

i børnehaverne - mange bruger stadig ble,

kan ikke selv tage tøj af og på og har sværere

ved at løse konflikter. Ifølge Ditte Hansen

betyder det, at de store børn bliver bedt om

at hjælpe de små og for eksempel skal kom-

me ind og fortælle, hvis nogen er kommet til

skade, fordi der ikke er nok pædagoger til at

opdage det:

”Jeg har oplevet et barn, som var vildt ked

af det. Det blev trøstet, men pludselig måtte

pædagogen flytte sig et andet sted hen, så

min søn gik over til barnet og krammede det

og sagde, ’såså, det skal nok gå’. Det dur jo

ikke.”

På spørgsmålet om, hvad der skal til for at

gøre hende mere tryg ved dagens vuggestuer

og børnehaver, er hun klar i mælet: Flere

hænder og større fokus på problemet. Hun

ønsker, at politikerne går ud i institutionerne

og får genopfrisket oplevelsen af, hvordan

det er at være tre år gammel.

”Ligesom selv at smage på ældremaden”,

som hun siger.

Foto: Heidi Lundsgaard

16

Håndværkerfradraget kan gøre Danmark grønnere

Familien Brolund fra Borup brugte håndværkerfradraget til at få sat nye vinduer i deres halve byhus. SF vil genindføre fradraget i

en ny og grøn udgave.

Af Tobias Moe Hoffmeyer

Boligjob-ordningen, som mere mundret også

kaldes for håndværkerfradraget, har gjort

det nemmere for mange danskere at renove-

re deres hus eller lejlighed. Kort fortalt gør

ordningen det muligt at trække op til 15.000

kroner fra i skat om året for arbejdsløn. Eller

rettere: Det gjorde den, for ordningen udløb

ved årsskiftet. Heldigvis havde en del dan-

skere inden da valgt at bruge den ekstra luft i

budgettet til at lave forbedringer ved boligen,

der sparer på energien. Én af dem er Anne

Brohus, der bor i Borup på Midtsjælland

sammen med sin mand og to børn. Familien

har brugt fradraget til at få sat nye vinduer i

hele underetagen:

”Det var dejligt at kunne trække en del af

regningen fra gennem håndværkerfradraget.

Det giver en ekstra bonus, som gør, at vi

hurtigere har kunnet få råd til andre ting,”

siger hun.

Og så betyder det, at familien nu har lav-

energiruder, der isolerer meget bedre end de

gamle fra 70’erne og samtidig reducerer stø-

jen fra gaden og skaber et bedre indeklima.

”Nu skal vi rent faktisk åbne vinduerne

for at få frisk luft. Det behøvede vi ikke med

de gamle, for vinden og kulden sivede ind

hele dagen,”siger Anne Brolund om de store

forbedringer.

Renoveringerne hjælper dem til at spare

på energien, men hun har dog ikke et præcist

tal på, hvad de nye vinduer har sparet dem,

da huset bliver varmet op af brændeovn.

Næste skridtBoligjob-ordningen blev oprindeligt indført

som et forsøg på at sætte gang i væksten

midt i en hård finanskrise, hvor der var

jobnedgang - ikke mindst i byggesektoren. SF

har længe arbejdet for at forlænge ordningen

i en grøn udgave, der er specifikt målret-

tet energirenoveringer og klimasikring.

Senest mellem jul og nytår og ved sidste års

vækstforhandlinger. Det vil nemlig kombine-

re jobskabelse med en række andre fordele - blandt andet billigere varmeregninger og et

mindre energiforbrug (se også faktaboks).

" Det var dejligt at kunne trække en del af regningen fra gennem håndværkerfradraget. Det giver en ekstra bonus, som gør, at vi hurtigere har kunnet få råd til andre tingAnne Brohus

DET VIL SFEn grøn

boligjob-ordning

SF vil genindføre hånd-værkerfradraget i en smartere og grønnere udgave. Konkret vil

vi hæve fradraget fra 15.000 til 25.000 kroner

- men kun for tiltag, der forbedrer boligens energistandard (nyt

tag, bedre isolering, nye vinduer) eller bidrager til klimasikring (f.eks. grøn-ne tage, som kan optage

mere regnvand).

-En grøn boligjob-ordning vil medvirke til at mind-ske CO2-udslippet, give den enkelte en billigere el- og varmeregning og forbedre beskyttelsen

mod voldsommere vejr og oversvømmelser.

Samtidig vil det skabe cirka 2200 jobs.

-Den grønne boligjob-ord-ning kan finansieres ved at udskyde nogle allerede aftalte selskabsskattelet-

telser i tre år.

MENNESKENE BaG POLITIKKEN

VALG

17

HÅNDVÆRKERFRADRAGET

Håndværkerfradraget blev indført i 2011 af den daværende VK-rege-ring og forlænget af den nuværen-de regering til og med 2014.

Fradraget var på op til 15.000 kr. om året per person over 18 år i husstanden og kunne bruges på arbejdsløn til service og vedlige-holdelse af bopælen.

Flere end en halv million danskere har gjort brug af fradraget.

FLERE GRØNNE SF-FORSLAG

For at gøre Danmark grønnere og mindske CO2-udledning vil SF

også:

Plante mere skov og ska-be flere naturområder

-Energirenovere slidte offentlige bygninger

-Anlægge flere cykelstier og investere i offentlig transport i stedet for

dyre motorveje -

Investere i mere klima-tilpasning, så ekstrem nedbør ledes væk fra

boliger og ud til grønne områder

-Støtte teknologiudvik-

ling, som kan give Dan-mark et forspring inden

for grøn teknologi

-Genanvende vores affald bedre og bruge restaffald

til at producere el og varme.

Og Anne Brohus har masser af ideer til,

hvad hun vil bruge et nyt, grønt håndværker-

fradrag til.

”Næste skridt er at udskifte resten af vin-

duerne, for vi har stadig de gamle 70’er-vin-

duer på kvistene ovenpå. Og så har vi også

en uisoleret krybekælder under hele huset,

der burde efterisoleres,” siger hun.

I en undersøgelse, som Epinion har

lavet for DR, svarer hver fjerde hus- eller

lejlighedsejer, at de vil bruge færre penge på

serviceydelser og vedligeholdelse, nu hvor

håndværkerfradraget er ophørt. For Anne

Brohus personligt har fradraget ikke været

forudsætningen for, at hun fik skiftet vindu-

er, men bestemt en ekstra motivation:

”For os er fradraget lidt flødeskum, for vi

skulle have lavet de her forbedringer under

alle omstændigheder. Men det har givet os

råd til flere ting, og så tror jeg generelt, det

har været godt for beskæftigelsen i en svær

tid, hvor man i stedet for at ruge på pengene

har fået dem ud og arbejde i samfundet,”

siger hun.

Anne Brohus ser håndværkerfradraget som en bonus, der gør, at man kan få råd til flere energiforbedringer

Foto: Peter Sørensen

18

"Snapchat var et godt medie til

at skabe en personlig og interaktiv

kontakt til mine vælgere"

Teis Volstrup,

kandidat til Europa-Parlamentet i 2014

3.500.000 BRUGERE

570.000 BRUGERE

73%

12%Valgkampen bliver

digital og social

770.000 BRUGERE

16%

DET VISER TALLENE

Antallet af danskere på de forskellige sociale

medier.-

Hvor stor en procentdel af befolkningen, der

bruger dem.

Kilde: DR Medieudviklingen 2014

INSTAGRAM

TwITTER

FACEBOOK SNAP

CHAT

19

Valgkampen bliver digital og social

Facebook, Twitter, LinkedIn. Danskerne er vilde med de sociale medier, og de fleste af os bruger dem dagligt. Men hvad betyder

det for dansk politik og den kommende valgkamp?

Af Christoffer Voss

1.140.000 BRUGERE

890.000 BRUGERE

18%

23%

INSTAGRAM

SNAP

CHAT

LINKE

DIN

20

”Ekspert: Sociale medier bliver

afgørende i valgkampen.”

Sådan lød overskriften i en

artikel på Politiken.dk tilbage

i januar 2011. I dag er den forudsigelse mere

rigtig end nogensinde før. De sociale medier

har taget et kvantespring de seneste fire år

og er blevet en endnu større del af vores

hverdag.

Og det kommer også til at afspejle sig i

det kommende folketingsvalg, som i endnu

højere grad end tidligere rykker ind på de so-

ciale medier. Det mener ekspert og rådgiver i

sociale medier, Astrid Haug.

”I dag er 3,5 millioner danskere på Face-

book, og der er kommet en hel underskov af

andre medier som for eksempel Instagram,

Twitter og Snapchat, der alle er blevet store

i Danmark. Derfor er det kun naturligt, at

politikerne har taget dem til sig som en

måde at kommunikere på. Og derfor kommer

de sociale medier til at fylde rigtig meget i

valgkampen. Også fordi de ”gamle” medier

kommer til at sætte stort fokus på det og

følge politikernes opdateringer og tweets

døgnet rundt,” siger Astrid Haug.

Tættere på de folkevalgteLangt de fleste danskere går ikke på de so-

ciale medier for at læse om politik, men for

at følge med i deres venners liv og fortælle

om deres eget. Men for mange mennesker

er både Facebook og Twitter blevet til en

nyhedskanal, og Astrid Haug ser flere for-

dele ved, at så mange politikere er til stede

digitalt.

”De sociale medier betyder, at vi kommer

med bag de lukkede døre og får meget mere

”bag om politikeren”. Tidligere kunne vi må-

ske se dem i morgen-tv eller læse om dem

i ugebladene, men med de sociale medier

giver politikerne meget mere af sig selv og

uden alle mellemmændene. De får mulighed

for at vise, at de også bare er almindelige

mennesker med familie og fritidsinteresser.

På den måde bliver vi alle sammen klogere

på, hvad det er for nogle politikere, vi har,”

siger Astrid Haug, som også nævner andre

demokratiske fordele.

De sociale medier er for eksempel gode at

bruge, når komplekse politiske emner skal

gøres håndgribelige. Og samtidig giver de

mere tekstholdige sociale medier som Twit-

ter og Facebook alle og enhver mulighed for

at gå i direkte dialog med ministre, borgme-

stre og folketingsmedlemmer.

Video vil hitte i valgkampenVed valget til Europa-Parlamentet i maj

sidste år blev SF-kandidat Teis Volstrup

kendt for at være den første danske politiker,

som brugte Snapchat. Et meget populært og

forholdsvis nyt socialt medie, hvor man kan

sende billeder og videoer, som modtageren

kun kan se i et vist antal sekunder, inden de

bliver slettet. Og den slags påfund vil vi se

igen, mener Astrid Haug.

”At være på medier som Snapchat vil

stadig være forbeholdt de forholdsvis unge

og ukendte kandidater, men der vil uden

tvivl være nogen, som hopper på Tinder,

Ello, YikYak eller andre nye sociale medier,

fordi det kan være deres chance for at bryde

gennem lydmuren,” siger Astrid Haug, som

også forudser en anden tendens:

”Jeg tror, at mange politikere vil prøve

kræfter med videoer, især på Facebook. Det

og mere målrettet annoncering bliver det nye

i valgkampen.”

"De er et rigtig godt redskab til at gå i dialog og debattere med borgerne.

Og så får jeg mulighed for at vise en mere personlig side af mig selv"

Jonas Dahl , gruppeformand, om hvad han bruger de sociale medier til

TRE RÅD PÅDE SOcIALE MEDIER

Glem ikke din kritiske sans

Man kan sige meget om Joachim B. Olsen, men at han opfordrer arbejdsløse

til at sælge deres børn, er heldigvis ikke sandt.

Tilbage i 2012 troede Venstre-politikeren Jan Køpke Christensen dog

tilsyneladende på den fal-ske artikel fra satiresiden

heltnormalt.dk

Husk T-shirtenDa Anders Samuelsen for et år siden havde

tabt sig 15 kilo, skulle det naturligvis på de sociale medier. Billederne gav

ham en del medieomtale, men det er vist ganske sigende, at Samuelsen i opdateringen skrev, at han håbede, Facebook ikke blokerer ham på grund af ”billedernes stødende karakter”.

Penge kan ikke købe alt

Alt er større i USA. Også på de sociale medier. I 2012 pralede den repu-

blikanske præsidentkan-didat Newt Gringrich

med, at han havde over én million følgere på

Twitter. Eneste problem: 92 procent af dem var

ikke rigtige mennesker, men falske profiler, han

angiveligt havde betalt et firma til at oprette.

21

Sådan bakker du op om SF på de sociale medier

Eksempler på skilte fra SF, som du kan dele

Synes godt om SF, Pia Olsen Dyhr og de øvrige folketings-

medlemmer på Facebook.

Synes godt om, kommenter og del Pias opdateringer. SF’s budskaber kommer længere ud, hvis du deler med dine

venner.

Hvis du er på Twitter, så husk at følge Pia Olsen Dyhr, Jonas Dahl og alle de andre SF’ere. Du finder dem under @PiaOl-sen og @jonasdahl. Følg også

@SFpolitik.

Speak up: Vi har brug for din stemme i debatten på de sociale medier. Så bland dig i diskussionerne, når du har

noget på hjerte.

Del de skilte, billeder og vide-oer, som SF lægger op. Du kan altid finde de nyeste på SF’s

Facebook-profil.

Gode hashtags at følge på Twitter, hvis du er vild med politik: #dkpol, #fv15,

#eupol, #skolechat, #uddpol, #dksocial, #dkøko, #velfærdk

#

Find skiltene på SF's Facebook-side

22

HOP I LYGTEPÆLEN

Valgplakater er stadig en afgørende del af

valgkampen, og jo flere vi får i lygtepælene,

jo bedre. Når statsministeren trykker på

knappen, har vi brug for din hjælp, så ingen

kan overse SF i valgkampen.

SNAK MED VENNER OG FAMILIE

Er dine venner også SF’ere? Hvis ikke, så

skriv til fem af dem, og spørg, om de vil være

frivillige i SF’s valgkamp. Eller tag en god ven

eller veninde med til det lokale valgkamps-

møde. Der er altid plads til flere – og man

behøver ikke være medlem for at give en

hånd med.

I din partiforening kan du få inspiration til

flere små og nemme indsatser, som gør en

stor forskel.

GÅ PÅ GADEN

Under valgkampen vil SF’ere i hele landet

gå på gaden for at sprede SF’s budskaber. Vi

deler flyers ud på gågaderne, snakker politik

med de forbipasserende og giver kaffe og

morgenbrød til pendlerne. Nogle steder i

landet vil der også være større events, som

du kan blive en del af. Til Europa-Parlaments-

valget havde vi blandt andet gummibåde i

Københavns kanaler for at sætte fokus på

global opvarmning, og SFU opstillede en

oppustelig boreplatform på Højbro Plads i en

demonstration mod skifergas i Europa. Din

partiforening kan fortælle dig, hvad de har i

støbeskeen.

GIV EN EKSTRA SKILLING

Højrefløjen får spandevis af kroner i parti-

støtte fra blandt andet Mærsk og Saxo Bank.

Men for SF er bidrag fra medlemmer og sym-

patisører helt afgørende for valgkampen.

Du kan også vælge at støtte valgkampen

økonomisk. Ethvert bidrag tæller og hjælper

os med at få de politiske budskaber endnu

længere ud. Al støtte bliver modtaget med

stor tak!

Du kan sende dit bidrag via netbank:

Reg. nr. 8401 og konto nr. 1105701.

VÆR RØD-GRØNT POSTBUD

Hvis du har en travl hverdag, er der også råd

for det: Du kan nemlig også dele flyers ud i

dit område, så nabolaget får info om SF og

vores kandidater direkte i postkassen. På den

måde kan du hurtigt gøre en forskel: Det ta-

ger kun cirka en halv time at dele 200 flyers

ud, og du kan gøre det, lige når du har tid.

LOG PÅ FAcEBOOK

De sociale medier kommer også til at spille

en stor rolle i valgkampen. Og vi har brug for

dig til at få SF’s budskaber endnu længere

ud. Læs, hvorfor og hvordan du kan gøre en

indsats på side 18-21.

Vi har brug for dig!Vil du også gerne være en aktiv del af valgkampen? Men er du i tvivl om

hvordan? Her kan du få overblik over, hvordan DU kan gøre en forskel for SF i den kommende valgkamp.

Af Christoffer Voss

VALG

23

"Jeg glæder mig til valgkampen"

VIL DU VÆRE MED?

For at blive en del af holdet kan du:

1 Melde dig som frivillig på sf.dk/vaermed. Så tager din lokale afdeling fat i

dig efter få dage.

2Kontakte valgtkoordi-

natorerne i dit område. Find kontaktoplysninger

på sf.dk/vaermed

3Skrive eller ringe til

sf@sf.dk og 33 37 44 44. Så bliver

du hjulpet videre til din lokale partiforening.

SARA BENzON

35 år, skolelærer, bor i Hvidovre med sin søn, medlem af SF siden marts 2014, var sidste efterår en del af SF’s kampagnelederuddan-nelse.

Hvorfor skal du være frivillig i valgkampen?Jeg var med til at hænge valgplakater op til

Europa-Parlamentsvalget, og det var rigtig

sjovt. Nu skal jeg arbejde for en lokal kan-

didat, som jeg kender personligt, og det gør

det endnu sjovere. Vi har også et rigtig godt

sammenhold i vores partiforening, og selv

efter de lange, hårde dage mødes vi bagefter

og drikker en sodavand eller spiser en pizza.

Så sammenholdet er også en stor del af det.

Hvad skal du lave?Jeg skal følge vores kandidat Anders med

rundt til debatter og hjælpe ham med at

skrive læserbreve og den slags. Og så skal

jeg med ud på s-togstationerne og i indkøbs-

centrene for at dele flyers ud og snakke med

vælgerne. Og selvfølgelig være med til at

hænge valgplakater op.

Hvad glæder du dig mest til?Vi har et godt samarbejde med SFU i Hvid-

ovre, og vi har en aftale om at skulle stå på

stationerne på weekendaftenerne og dele

kondomer ud. Det med at komme ud om

aftenen og tale med de unge, det glæder jeg

mig til. Og så glæder jeg mig til at sætte pla-

kater op. Det var vildt sjovt sidst, og vi ken-

der de andre partier i Hvidovre ganske godt

og konkurrerer med dem om at få hængt

flest plakater op og få de bedste pladser i

lygtepælene. Så det bliver en god aften.

Hvad vil du sige til dem, som overvejer at blive frivillig i valgkampen?At de skal vide, at man rent faktisk kan rykke

noget og være med til at gøre en forskel

til valget. Det er SÅ fedt. Og så er det helt

vildt sjovt, og man møder en masse gode

mennesker.

Privatfoto

24

Skattely hører ikke til i EuropaKampen mod skattely er vigtigere end nogensinde før efter LuxLeaks-skandalen, der har afsløret storstilet skatteunddragelse i hjertet af EU. SF og De Grønne i Europa-Parlamentet går forrest i kampen.

Af Trine Viskum

Tropeøer med palmer, kridhvide sandstrande

og azurblåt vand. Sådan vil mange sikkert

beskrive det perfekte skattely. Men da de

såkaldte LuxLeaks blev offentliggjort sidste

år, blev det med ét soleklart, at skattely ikke

længere kun er synonymt med lande som

Bahamas, Cayman Islands eller Seychellerne.

Også midt i Europa bliver der spekuleret og

snydt, så det driver.

I november blev mere end 500 dokumenter

lækket fra revisionsselskabet PwC, og de vi-

ste, at Luxembourg har indgået skatteaftaler

med en lang række af multinationale selska-

ber og lader selskaberne slippe billigt i skat

af de fortjenester, de har skabt i andre lande.

Gennem blandt andet indviklede lånestruk-

turer og datterselskaber har virksomheder

som Disney, Apple, Pepsi og IKEA dermed

kunnet undgå at betale skat i Danmark og

andre europæiske lande ved at rykke deres

overskud til Luxembourg, hvor de så betaler

en markant lavere skat, end de ellers skulle

have gjort.

Kroner, ører og retfærdighedSelvom skatteaftalerne udnytter huller i

lovgivningen og derfor langt hen ad vejen er

lovlige i juridisk forstand, vidner LuxLeaks

i den grad om store etiske problemer, siger

SF’s medlem af Europa-Parlamentet, Margre-

te Auken.

”Det er alle os almindelige mennesker,

som bidrager til velfærdssamfundet, der

bliver snydt, når storkapitalen strikker deres

egne regler sammen. Og man skal have man-

ge blinde pletter i sin moralske vurderings-

evne, hvis man finder det i orden, at kæmpe

virksomheder - der ikke mindst på grund af

et velfungerende skattefinansieret samfund

tjener styrtende med penge - kan slippe for

at betale skat, mens alle vi andre yder vores

del til fælleskassen,” siger hun og tilføjer:

”Kampen mod skatteunddragelser drejer

sig selvfølgelig om kroner og ører, men i høj

grad også om retfærdighed.”

Lokale og globale konsekvenserDet er dog ikke kun det offentlige, som bliver

snydt for indtægter på grund af skatte-

unddragelse. Små- og mellemstore virksom-

heder, der spiller efter reglerne, får også

dårligere vilkår, hvis deres store konkurren-

ter betaler meget mindre i skat end dem.

Og den slags unfair konkurrence kan blandt

" Det er alle os almindelige mennesker, som bidrager til velfærdssamfundet, der bliver snydt, når storkapitalen strikker deres egne regler sammenMargrete Auken

25

andet betyde, at der bliver skabt færre jobs

herhjemme.

Men konsekvenserne rammer ikke kun os i

Europa. Lars Koch er politisk chef i udvik-

lingsorganisationen Ibis og har beskæftiget

sig indgående med konsekvenserne af skatte-

snyd, særligt i forhold til udviklingslandene.

Han definerer skattely som ”sorte huller i

den internationale økonomi, hvor krimi-

nelle og store multinationale selskaber kan

gemme deres penge, mens regningen sendes

videre til almindelige skatteborgere og små-

og mellemstore selskaber.” Og ifølge ham er

konsekvenserne af skattesvindel også store i

verdens fattigste lande.

”Udviklingslandene mister hvert år mil-

liarder i skatteindtægter fra multinationale

selskaber. Til trods for at der på europæ-

isk plan sker en fremgang, så er ulandene

desværre stadig ikke en del af de aftaler, der

skal dæmme op for brugen af skattely,” siger

Lars Koch.

Kampen er i gang i BruxellesSom Lars Koch nævner, er der allerede lavet

konkrete tiltag i EU for at lukke for Luxem-

bourg-finten. Blandt andet er Ministerrå-

det begyndt på at ændre EU-direktivet om

datterselskaber, så mulighederne for at flytte

overskud til skuffeselskaber i eksempelvis

Luxembourg bliver begrænset.

Den store udfordring i forhold til at løse

problemet på EU-plan er dog, at skattelov-

givning primært er et anliggende for de na-

tionale parlamenter, og at de tiltag, der kan

tages på EU-niveau, kræver enstemmighed.

Derfor er EU's rolle i høj grad begrænset til

at komme med forslag til national lovgivning

og sørge for, at medlemslandene udveksler

erfaringer med hinanden.

SF’s gruppe i Europa-Parlamentet, De

Grønne, kæmper dog hårdt på EU-plan

for at få undersøgt de europæiske skattely

nærmere. I forbindelse med LuxLeaks-sagen

bad De Grønne om af få nedsat et undersø-

gelsesudvalg, men det blev blokeret af både

DET VIL SF OG DE GRØNNE

Ændre lovgivningen i EU og Folketinget, så det

bliver muligt at udeluk-ke virksomheder fra at arbejde for det offent-lige, hvis de anvender

skattely.-

Lave en tilbundsgå-ende undersøgelse af alle medlemslande,

der mistænkes for at fungere som skattely. Hvis medlemslande på grund af skatteunddra-gelse har bidraget for

lidt til EU-budgettet, skal det rettes, og pengene

betales tilbage.-

Øge gennemsigtig-heden ved at indføre

land-for-land-rapporte-ring for selskaber, der arbejder med gas, olie, mineraler og skovud-vinding. Det betyder, at selskaberne frem-

over skal oplyse deres indtægter og udgifter for

hvert land, så de ikke har mulighed for at flytte deres overskud til lande med lavere skattetryk.

-Gennemføre et direktiv om en fælles europæ-isk selskabsskattebase (CCCTB), som vil sikre, at selskaber ikke kan

flytte deres profit rundt mellem landene.

-Lave et fælles europæisk ejerskabsregister, så alle

kan se, hvem der ejer fonde og selskaber.

Illustration: Sofie Holm Larsen / iBureauet

26

DET GåR LuxEMBOuRG-FINTEN uD På

Interne lånestrukturer i Luxembourg betyder, at virksomheder kan låne penge til deres afdelinger i andre lande. Afdelingen i eksempelvis Danmark betaler herefter pengene tilbage med renter, så et eventuelt overskud i Danmark flyttes til Luxembourg.

Datterselskaber overtager rettighederne til virksomhedens varemærke. Derefter opkræver datterselskabet penge fra de nationale afdelinger for at bruge varemærket, og de afgifter betales i Luxembourg, som giver 80 procent i skattefradrag på renterne.

Tryller underskud om til overskud: I Luxembourg kan et fald i de værdier, et selskab ejer, bruges til at opnå et skattefradrag.

den liberale, konservative og socialdemokra-

tiske gruppe i parlamentet. I stedet er der

nu nedsat et særligt udvalg, som undersøger

sagen, men det har væsentligt færre midler

og handlemuligheder end et undersøgelses-

udvalg. Derfor vil Margrete Auken have den

danske regering til at lægge pres på de andre

medlemslande i Ministerrådet.

”Jeg går stærkt ud fra, at Morten Øster-

gaard som økonomiminister og Benny En-

gelbrecht som skatteminister forklarer lande

som Luxembourg, at deres skattepolitik er

hamrende usolidarisk, og at vi ikke vil finde

os i det,” siger Margrete Auken.

SF kæmper også i FolketingetMens handlemulighederne i Bruxelles er

begrænsede, har SF allerede været med til

at styrke indsatsen mod skattely. I en aftale

med regeringen og flere andre partier har SF

været med til at indføre åbne skattelister, der

viser virksomheders betaling af selskabsskat

gennem flere år, og været med til at etablere

et register over de reelle ejere af selskaber

og fonde.

Derudover har SF i december sikret etab-

leringen af et såkaldt fair-tax mærke, der,

ligesom vi kender det fra Ø-mærket, kan vise

forbrugerne, om et firma betaler den skat, de

skal.

Men mere er på vej: Margrete Auken

forklarer, at det næste mål er at få æn-

dret udbudsdirektivet i EU og den danske

tilbudslovgivning, så offentlige myndigheder i

forbindelse med udbud får lov til at fravælge

de selskaber, der benytter sig af skattely.

"Det må de ikke i dag, og det er jo helt i

skoven. Offentlige myndigheder skal natur-

ligvis kunne afvise at samarbejde med de

virksomheder, der ikke vil bidrage til fælles-

skabet,” siger Margrete Auken.

SKATTESNYD KOSTER KASSEN!

7500 MILLIARDER KRONER

Så meget går EU-landene hvert år glip af på grund af tabte skatteindtægter.

103 MILLIARDER KRONER

Så meget koster det danske sundhedssystem om året.

Kilde: EU-Kommisionen og Danske Regioner

27

Hvad vil SF på det ældrepolitiske område?”I de senere år har mange kommu-

ner skåret i servicen til de ældre.

Samtidig får vi over de næste fire år 87.000

flere folkepensionister i Danmark. Det

betyder, at der bliver flere til at dele kagen,

og det er en utrolig dårlig kombination, hvis

vi skal kunne sikre alle danskere en ordentlig

alderdom.

Hvis velfærden ikke skal forringes, kræver

det ganske enkelt, at kommunerne får flere

midler. Derfor vil SF have et nedskærings-

stop og afsætte flere midler svarende til det

stigende antal ældre. Konkret vil vi tilføre

ældreområdet fire milliarder kroner ekstra

frem til 2020, så servicen kan følge med

udviklingen, og kvaliteten i ældreplejen kan

få et løft. Kort sagt vil SF investere i - og ikke

spare på - vores ældre.”

Hvorfor er det vigtigt?”Det er SF’s kernepolitik at sikre en værdig

alderdom til alle. Og hvis vi ikke allerede nu

forbereder os på, at vi i de kommende år får

nogle store ældregenerationer, så kan vi som

samfund ikke levere netop dét. Det kan vi

ikke være bekendt. Hvis vi ikke kan passe på

vores ældre, er det et nederlag for velfærds-

samfundet. Derfor skal vi investere nu, så

både plejehjem og hjemmeplejen er klar til at

tage hånd om det stigende antal ældre.”

Hvad skal de fire milliarder gå til?”Helt konkret har vi med ældreudspillet

foreslået en opprioritering af fem centrale

områder, som netop handler om at skabe

værdighed og medbestemmelse for den

enkelte. Vi vil for eksempel styrke indsatsen

mod demens.

I dag er op imod 90.000 danskere ramt

af en demenssygdom, og tallet forventes af

være fordoblet i 2040. Allerede i dag er der

omkring 400.000 pårørende. De skal ikke stå

alene med sygdommen, men have hjælp til at

leve et ordentligt og værdigt liv med demens,

så SF vil sætte ind med bedre og tidligere

hjælp til både demente og pårørende. Og så

har jeg anbefalet socialministeren, at vi i

Danmark skal lade os inspirere af Sverige,

hvor de har vedtaget nationale retningslinjer

for demensplejehjem. De indeholder blandt

andet klare bestemmelser om bemandingen

på plejecentrene og om kvaliteten i plejen til

demente borgere. Det ser jeg gerne, at vi får

i Danmark.

Vi vil også give de svage plejehjemsbeboe-

re mere valgfrihed i forhold deres hjælp. I det

hele taget er det centralt, at man ikke bliver

frataget styringen med sit liv, bare fordi man

bliver gammel.

Og så vil vi gøre noget ved maden til de

ældre. 20 procent af de plejekrævende ældre

er undervægtige og beregninger viser, at det

koster de offentlige seks milliarder kroner

om året.

Løsningen er dog ikke kun at diskutere

vakuum- eller ikke-vakuummad. Vi ved, at

ældre - ligesom alle andre - spiser mere,

hvis de synes, at maden er lækker, og hvis de

hygger sig under måltidet. Derfor skal maden

og fællesskabet omkring måltidet meget

mere i fokus.”

" Vi vil tilføre ældreområdet fire milliarder kroner ekstra frem til 2020, så kvaliteten i ældreplejen kan få et løftTrine Mach

En værdig alderdom for alleAntallet af pensionister stiger, men det må ikke gå ud over kvaliteten i ældreplejen. SF’s socialordfører Trine Mach vil give hele området et løft med værdighed og medbestemmelse som centrale principper.

Af Christoffer Voss

DE NæSTE SKRIDTDet kæmper SF for i den kommende tid

28

SF'S aNSIGTER

Hun hjælper demmed særlige behovSom pædagog har Inge Larsen en stor forkærlighed for de mennesker, som ikke ”bare” kan tage sig sammen og få succes i livet. Af Merete Thorøe

”Der er rigtig mange i vores samfund, som

har brug for at blive set og hørt. Mennesker,

som, uanset hvor meget de prøver, ikke kan

være deres egen lykkes smed. Der er jo som

regel en god grund, når folk ikke rigtig får

livet til at lykkes.”

Efter mange år som pædagog har 51-åri-

ge Inge Larsen stor forståelse for de meget

forskellige forudsætninger, vi mennesker er

udrustet med. Hun ved, at det ikke ”bare”

handler om at tage sig sammen. Hun ved til

gengæld også, at der skal meget lidt hjælp

til, for at et menneske kan komme videre og

udvikle sig.

Efter at have undervist i 16 år på en

specialskole for fysisk og psykisk udviklings-

hæmmede børn har Inge Larsen for et års tid

siden fået et nyt ønskejob som hjemmevej-

leder i Viborg Kommune. Hun tager hjem til

borgere med fysiske eller psykiske udfor-

dringer og støtter dem, så de kan bo i eget

hjem. Det kan eksempelvis være at få styr på

økonomien, skabe struktur og overskuelig-

hed i hverdagen eller hjælpe i gang med en

uddannelse.

Hjertet banker også for flygtningeSom nyuddannet arbejdede Inge Larsen i fire

år i en børnehave for flygtningebørn, hvor

man praktiserede et meget udvidet forældre-

samarbejde og forberedte hele familien på

livet i Danmark. En type institution, som slet

ikke findes længere. Men ifølge Inge Larsen

var det et særdeles meningsfuldt arbejde

med en stor integrationsfaktor.

”Der blev taget hånd om flygtningefamili-

erne som mennesker med ar på sjælen. Og

der var meget stor respekt for det, de kom

med – både den mentale og den kulturelle

bagage. En værdig tilgang. Tænk bare, hvis

man selv pludselig havnede et fremmed sted

uden at være forberedt på det lands skikke

og normer,” siger Inge Larsen.

SF’er i flere omgangeFørste gang, Inge Larsen meldte sig ind i SF,

var som studerende. Men da kontingentet

efterfølgende steg fra studentersatsen, kom

hun bagud med betalingen og meldte sig ud.

”Men jeg vil gerne understrege, at min

politiske overbevisning stort set altid har

harmoneret med SF,” siger Inge Larsen

”Og den er efterhånden blevet en så

integreret del af min personlighed, at jeg

ikke ville kunne gå over midten. Jeg vil nødig

lyde hellig, og jeg kan ofte godt rumme andre

menneskers holdninger, men SF er det parti,

der passer bedst til mig.”

Derfor meldte Inge Larsen sig ind igen i

sommeren 2014 for at støtte op om partiet.

Samtidig mente hun, at det var hendes pligt

at skaffe sig mere konkret viden om politik

til at understøtte sine holdninger med.

Mere kød på holdningerne”Jeg var tillidsmand i mange år og har prøvet

at være med dér, hvor beslutningerne bliver

taget. Efterfølgende kom jeg til at savne

noget af den viden og indsigt. Jeg giver ikke

meget for påstande og holdninger alene og

syntes, at jeg havde brug for en ballast til at

underbygge blandt andet mit syn på lighed

og retfærdighed,” fortæller Inge Larsen.

Det får hun gennem medlemskabet i SF,

som skærper hendes politiske opmærk-

somhed, og hun suger til sig af viden og

information fra blandt andet. F!, nyhedsbre-

ve og medlemsmøder. Hun giver også gerne

en hånd med, når der skal laves praktisk

arbejde og har meldt sig til at uddele flyers,

hænge plakater op og lignende under valg-

kampen.

Vesterhavet set fra hesterygInge Larsen holder meget af at tilbringe

fritiden i naturen. At cykle, at gå, at lave bål

– hele året rundt. Og ikke mindst en tur på

ryggen af sin elskede islandske hest. En rask

tølt ved Vesterhavet i solskin kan gøre Inge

Larsen virkelig glad.

”Jeg var en ivrig springkonkurrencerytter

som ung, men er siden faldet pladask for

islandske heste og den meget afslappede

kultur i miljøet omkring dem. Det passer

bare godt til min livsstil i dag,” fortæller Inge

Larsen.

Både hendes egen og den yngste hjem-

meboende datters hest går ude hele året på

en eng uden for Viborg. Inge Larsens ældste

datter bor og læser i Aarhus.

Inge Larsen nyder dog ikke kun at få vind i

håret i fritiden. Musik i ørerne trækker også.

Mest blues og rock, som hun og kæresten

gerne kører til både Silkeborg, Aarhus og

Aalborg efter, fordi udbuddet i Viborg ikke er

så stort.

Viborg

29

INGES BLÅ BOG

Politisk forbilledeJeg har ingen store

ikoner som forbillede. Jeg beundrer snarere de unge, som er så enga-

gerede, velfunderede og hamrende dygtige. Ek-

sempelvis Jonas Dahl og Signe Munk, som jeg har oplevet til medlemsmø-

der i Viborg.

Personlig mærkesagSociale forhold og hvor-dan vi udmønter vores socialpolitik i praksis.

Den store forskel på top og bund og hvor lidt der ofte skal til for at løfte dem, hvis liv ikke kører

snorlige.

Min velkomst til en ny SF'er

Den velkomst, som jeg selv har fået. Både velkomsthilsnerne fra partiet og modtagelsen lokalt har fået mig til

at føle, at der er blevet lagt mærke til, at jeg er

blevet medlem.

Øverst: Det er i naturen, og gerne til hest, at Inge Larsen henter energi.

I midten: Inge Larsen ved Vesterhavet med døtrene Sofie og Frederikke.

Nederst: Ud at se med DSB på en tur til Aarhus med datteren Frederikke.

30

Foto

: Pet

er S

øren

sen

31

”Der er til flere døgns samtale på de emner,

(…) min daglige indre kamp kommer uden

tvivl også frem. Vi ses i morgen!”

Sådan lød det i en mail fra Emil Thorup ni

minutter efter, at han havde modtaget oplæg-

get til dette interview.

Emnerne, som Emil Thorup kan bruge da-

gevis på, er variationer af velfærdsdebatten.

Individ over for samfund, egoisme kontra

fællesskab. Altså velfærd versus selvfærd,

om man vil.

Og hvordan man, som ham, lykkes med et

egoistisk projekt i en social sammenhæng:

Nemlig at promovere sig selv i medieverde-

nen.

Emil Thorups mailsvar syner af en hurtigt

kommunikerende herre med masser af hold-

ninger og et element af indre splittelse.

Samlet set kan Emil Thorups arbejdsliv

beskrives som et zigzag ind og ud af roller og

identiteter. Emil Thorup skifter mellem roller

som tv-vært, foredragsholder, konferencier,

stilsætter, designer og mest aktuelt som selv-

lært arkitekt, hvor han har tegnet et typehus

for byggegiganten Kalmar-huse.

Gennembruddet og alsidigheden er ingen

tilfældighed, og strategien har mere eller

mindre været klar, siden han i 2003 stillede

op i realityprogrammet Popstars: Det handler

om at skabe sig selv. Eller rettere: Om at

skabe sig et selv.

Det strømlinet indrettede hus på Frede-

riksberg Allé, hvor han tager imod, er både

et hjem, men også en kulisse, han inddrager

i sin selvpromovering. Skellet mellem det

private og professionelle kan være svært at

se, men det er der. Særligt i de første år, hvor

han med platinblondt hår, farvestrålende

garderobe og store armbevægelser slog sig

ind i mediebilledet.

”I starten valgte jeg bevidst en mere

karikeret og outreret fremtræden. Det var

nemmere at agere i en figur, der var fjer-

nere fra mig selv. En simplere karakter var

nemmere at starte med, så kan man bedre

bygge på derfra. Jeg har bevidst valgt at holde

mit brand åbent og sagde i starten ja til det

meste.”

Emil Thorup er udmærket klar over, at

han deler vandene. Derfor er rollen også et

forsvar, et skjold, der gør, at han ikke tager

det personligt, når nogen synes, han er en

kende for meget. For konkurrencen i medie-

branchen er hård, og unge stræbere bliver

indædt forsøgt holdt nede. Lige indtil den

dag, hvor man bryder igennem. Emil Thorup

husker ikke, om det var rollen som medvært

hos Casper Christensen i TV2-programmet

Aloha eller Melodi Grand Prix i 2012, der

gjorde udslaget, men pludselig var der ikke

mere modstand. Pludselig var han vægtløs,

som han siger.

”Og der er jeg nu,” konstaterer han og

løfter armene ud til siderne.

Skab jer selvVægtløs vil sige, at omkring 100.000 menne-

sker følger Emil Thorups gøren og laden på

de sociale medier. At folk ikke længere går til

ham på gaden, men snarere træder et skridt

tilbage. At han kan vælge mellem de mange

tv-programmer, designopgaver, arkitektop-

gaver, foredrag, peptalks eller shows, han

bliver tilbudt.

Emil Thorup er lykkedes i en grad, så han

rådgiver unge om, hvordan de skal gå til

fremtiden. Mere end 150 ungdomsuddannel-

sessteder landet over har hyret ham til at

holde foredrag for de kommende samfunds-

borgere. Under overskriften ”Skab jer selv!”

er Emil Thorups vigtigste pointe til de unge,

at de skal tage sig sammen, tage sig selv

seriøst og frem for alt ikke tage tingene for

givet.

”De unge er forkælede. De 15-17-årige var

de første, der brugte Instagram. De tror, det

er selve livet. De er vokset op med Paradi-

se Hotel og tror, at det vigtigste er at opnå

berømmelse. Det er curlingbørn, der, fordi de

er vokset op med forældre, der havde masser

af penge, tror, at alting kommer til dem

meget nemt.”

Han taler hurtigt. Flere af pointerne bliver

understreget med en pegefinger i bordpla-

den.

”Jeg fortæller dem, at telefonen ikke bare

ringer efter gymnasiet. De skal tage sig selv

Jeg vil give mere end jeg fårEmil Thorup lægger gerne navn til lidt af hvert. Den populære mediemand kalder sig både socialist og egoist: Han elsker at have og elsker at dele. Og som vært går det hele op i en højere enhed.

Af Peter Rewers

"Jeg tror på, at man skal tænke på samfundet som en konsekvens af en selv. Samfundets ve og vel er knyttet sammen med ens eget ve og vel

Emil Thorup

INTERVIEW

32

3 GODE TRÆK TIL KARRIEREN

Tro på karma. Klicheen "dem du møder på vej op, møder du på vej ned" er

mere sand, end man aner. Behandl alle med samme

ydmyghed og respekt.-

Stå tidligt op, og spis en stor morgenmad. Seriøst. Efter jeg startede med det, har jeg oplevet en eksplo-

siv udvikling.-

Vær på. Svar mails, beskeder, opkald med det

samme. Det er sjovt at være "unærmelig", men

de fleste opgaver tilfalder ham, der rent faktisk

svarer.

33

seriøst. Og arbejde hårdt. De skal vide, at alle

knokler for deres succes, og de, der siger det

modsatte, lyver. Jeg har altid arbejdet enormt

meget. I princippet siden jeg startede som

korsanger i Assens Drengekor som seksårig.”

Udvidet egoistEmil Thorup kalder sig superindividualist.

Med et tvist, kan man tilføje, og ikke kun for

rimets skyld. For nok gør han udelukken-

de, hvad han selv har lyst til, men med en

opvækst blandt kunstneriske ”hippieforældre

og fire superskønne, gale og geniale søsken-

de” er han med egne ord ”nærmest blevet

indoktrineret til primært at tage ansvar for

andre mennesker”.

Og hermed åbner han den omtalte indre

kamp: Emil Thorup er erklæret materialist,

men også socialist. For ham bliver syntesen

en slags udvidet egoisme:

”Jeg tror på, at man skal tænke på samfun-

det som en konsekvens af en selv. Samfun-

dets ve og vel er knyttet sammen med ens

eget ve og vel,” begynder han.

Det skal nævnes, at Emil Thorup også er

statistiknørd og nærmest dagligt boltrer sig

blandt tallene på Danmarks Statistiks hjem-

meside.

”Jeg er relativ hurtigt blevet velhavende, og

derfor interesserer jeg mig også for penge-

strømmen generelt. Jeg mener, at velfærd er

en gave. Jeg betaler med glæde min skat: Det

køber mig personlig sikkerhed og frihed, ”

fortsætter han.

”Jeg tror, det ville gavne stemningen, hvis

folk mere konkret vidste, hvad de får for

deres skat. Hvis de vidste, hvor forsvindende

lidt vi bruger på overførselsindkomster, og at

det, vi bruger penge på, er hospitaler, skoler,

ældrepleje. Altså, ting du ikke vil af med, ”

siger han.

"Jeg" indgår rigtig ofte i Emil Thorups

ordvalg, men det er i høj grad et ’jeg’, der

definerer sig ud fra, hvad det gør for andre.

”Jeg er meget bevidst om, at jeg bidrager

positivt til fællesskabet. Det kan jeg godt lide.

Altså, jeg har ikke nogen uddannelse og har

aldrig været på hospitalet og sådan noget.

Jeg er ikke medlem af en A-kasse. Jeg forstår

godt, hvorfor nogen er, men personligt vil jeg

hellere arbejde på McDonalds end være på

dagpenge. Det er min indstilling. Jeg vil rigtig

gerne hjælpe, men jeg er også bevidst om,

hvad jeg giver.”

”Jeg glæder mig over det danske samfund,

når min veninde kan gå på barsel med løn

i ti måneder, hendes mand er hjemme i tre

måneder, også med fuld løn. Vi har vugge-

stuer, der serverer varm mad tre gange om

ugen. Det betaler vi tre tusind kroner for om

måneden, men det koster jo det tidobbelte at

drive. Alt det får vi – hvis vi skal være ærlige

og alle fradrag er medregnet - for omkring 40

procent i skat. Det er fanedme vildt.”

Han læner sig for første gang tilbage i

sædet.

”Jeg synes, vi skal huske at anerkende den

velfærdsmodel, vi har. De kan bare ringe fra

SKAT, så skal jeg nok brande dem lidt bedre,”

griner han.

Nærmere sig selv Emil Thorup er et godt eksempel på sin egen

holdning om, at alt netop er branding,, og at

positiv psykologi er meget magtfuld. Da Emil

Thorup en dag sidste år simultant var at finde

på fem tv-kanaler på samme tid, var målet

nået. Og lidt til, tænkte han.

”Det var lige i overkanten. Også selvom

brandingstrategier for længst er gået bort fra,

at man kan være for meget på. Der er ikke

længere noget less is more. Men jeg tænkte,

nu pauser jeg lige. ”

Emil Thorup nærmer sig sin kerne. Han

bærer nu sin naturlige mellemblonde hårfar-

ve, tøjet er ikke længere orange, men som

regel stiligt sort.

”Målet var at etablere et økonomisk funda-

ment. Det har jeg gjort nu. Nu laver jeg, hvad

jeg har lyst til. ”

De næste projekter inkluderer en kurate-

ring af en udstilling, og snart kommer Emil

Thorups første egenproducerede dokumentar,

der handler om mental sundhed og teleme-

dicin. Arkitektdrømmen er den ældste, han

har, og han fældede en tåre, da prototypen på

hans Kalmar familiehus for nylig blev opført.

Måske fordi det forener en individuel ambi-

tion med at gøre kollektivt gavn? Med Emil

Thorups navn ridset i hjørnestenen.

Det er også derfor, han mere end noget

andet holder af at være vært.

”Jeg vil egentlig gerne være vært for alt,”

siger han med et skarpt smil.

”Jeg mener det faktisk. Det er uden sam-

menligning min yndlingsrolle. Fordi jeg kan

rigtig godt lide at have mine egne ting – som

jeg så deler med andre.”

EMIL THORUP

Født 1983 i København

Matematisk student fra Mulernes Legatskole i Odense, 2002

Gik på Zentropas såkaldte småtte-uddannelse i filmproduktion, 2004-2007

Har siden 2009 lavet mere end 15 tv-programmer for DR

Udgav i 2013 bogen ”Stil med Emil” på Gyldendal

34

Landsmøde 2015

Af Signe Munk og Tonni Hansen, SF’s næstformænd

Vi nærmer os Landsmødet 2015 med hastige

skridt. Et højdepunkt på året for mange

SF’ere, hvor vi kan samles om politiske

debatter, nørdede snakke og inspirerende

politiske oplæg. Men det er også mere end

det. For mange SF’ere giver Landsmødet også

anledning til at vi møder bekendte fra andre

partiforeninger, får et godt grin over en øl

og få nye bekendtskaber. Alle landsmøder er

forskellige, og dette vil uden tvivl stå i valg-

kampens tegn. Det betyder at vores debatter

vil have særligt fokus på at gøre klart for alle

at SF er klar til valg.

Husk at mød på, når din partiforening holder

landsmødeforberedende. Jo flere der delta-

ger i debatten desto bedre udfoldes vores

partidemokrati. Måske bliver du valgt, som

delegeret af din partiforening eller måske

vælger I en anden. Uanset skal alle huske på

at Landsmødet er åbent, og man derfor kan

komme med som tilhører, hvis man ønsker

det. Vores håb er at se så mange, som mu-

ligt, så Danmark kan se at vi er mange, så vi

kan mærke fællesskabets styrke og skabe et

grønne og rødere Danmark.

LivøFerie 2015 har mange nye aktiviteter på programmet – og der er noget for alle. Tag med og vi sørger for spændende, sjove og tankevækkende aktiviteter for dig selv, dine børn og din bedstemor. Det bliver helt sikkert en god sommerferie! Det eneste, du skal gøre, er at vælge, hvilket hold, du kunne tænke dig at deltage på. Der er mange at vælge mellem. For eksempel sætter vi i år fokus på den sunde, økologiske madkultur, du kan lære at designe nyt tøj ud af dit gamle, du kan lære at skrive smukke sange, ro i havkajak, lære nye dansetrin, lave cirkus, male akvareller, lave kurve af pil og tang, byg-ge møbler med dobbeltfunktioner eller lære, hvordan du kan blive mere aktiv i det daglige på vores særlige ’ hverdagsaktivisme’ hold. Der er noget for alle – lige meget om du er olding eller spæd.

Når undervisningen er forbi er der deba-

tarrangementer, bålhygge, sportsaktiviteter, naturvandringer, bageworkshop, leg i naturen, krabbefangst og meget, meget mere. SF’s for-mand og to næstformænd gæster også øen til en debat om SF. Men man behøver altså ikke være SF’er for at deltage. Så din nabo er også velkommen. Du kan se hele årets program og tilmelde dig på: www.sfof.dk/livoeferie

Sommerferie med økologi, aktiviteter og glade smil - LivøFerie 2015

BETALER DU DET RETTE KONTINGENT?

I SF er kontingentet fastlagt efter indkomst. Måske har din indkomst ændret sig, siden du blev medlem?

Indtægtsgrænserne er:

A. Årlig bruttoindtægt under 175.000kr. 60,00 kr. pr. kvartal

B. Årlig bruttoindtægt mellem 175.000kr. - 250.000kr. 120,00kr. pr. kvartal

C. Årlig bruttoindtægt over 250.000kr. 180,00kr. pr. kvartal

Partiforeningen har mulighed for at lægge op til 50 procent ovenpå disse satser, så det maksimale kontingent er hhv. 90, 180 og 270kr.

Er du ikke indplaceret i den rette indtægtskategori, så skriv til partikontoret på: sf@ft.dkeller giv besked til din partiforening.

Kontingenterne blev sidst reguleret i 2007. Siden da er priser og lønninger steget med cirka 15 procent. Landsledelsen har besluttet, at de to høje satser med virkning fra 1/7 skal reguleres med hhv. 10 og 20 kr. til 130kr. for kategori B og 200kr. for kategori C. Kategori A forbliver uændret.

DELTAG

LivøFerie er den perfekte blanding af højskoleferie og familieferie. Det er en aktiv og engagerende sommerferie på en af Danmarks smukkeste øer. Det er 39. gang at SFOF afholder sommerhøjskole på Livø.

FAKTA OM LANDSMØDET

SF holder landsmøde i dagene 18.

og 19. april i Falkonersalen i Køben-

havn. I forbindelse med landsmødet

aflægger landsledelsen beretning og

præsenterer forslag til en udtalelse,

som lægger partiets hovedlinje for

det kommende år. Du kan se udkast

til udtalelsen på næste side. Der kan

frem til 6/4 stilles ændringsforslag

til udtalelsen – se hvordan på www.

sf.dk/LM. Øvrige dokumenter til

landsmødet, herunder dagsorden,

tidsfrister, beretninger, indkomne

forslag, partiregnskab og praktiske

(alt efter her mangler) informationer

kan læses på: sf.dk/LM.

Partiforeningerne vælger delegerede

til landsmødet. Hold øje med hvornår

der indkaldes til medlemsmøde herom

– eller spørg din partiforening. Frist

for tilmelding til landsmødet er 25/3.

Benyt venligst blanketten på:

sf.dk/LM.

35

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

SF vil investere i mennesket, fællesskabet og planeten

LaNDSLEDELSENS uDKaST TIL LaNDSMøDEuDTaLELSE

De seneste år har handlet om at få styr på

dansk økonomi. Der skulle ryddes op efter

den internationale økonomiske krise, som

var præget af spekulation og grådighed. Den

tidligere borgerlige regering i Danmark havde kun

gjort situationen værre med sin uansvarlige politik.

Oprydningsarbejdet har krævet hårde prioriteringer

og kompromisser, hvor vi ikke har været lige enige i

det hele – f.eks. sænkelse af selskabsskatten. SF har

i den grad bidraget – og vil fortsat bidrage – til at få

Danmark helt fri af krisen.

Det lysner så småt i økonomien, der er råd til at tæn-

ke fremad. Og derfor står vi nu foran en række valg.

Højrefløjen vil spendere pengene på skattelettelser til

banker, olieselskaber og de rigeste i det her samfund.

Men for SF er valget helt indlysende. Vi skal investere

i mennesker, fællesskabet og en bæredygtig fremtid

for vores børn og børnebørn.

Vi vælger at investere i bedre forhold for vores børn.

Der skal flere voksne i børnehaver, vuggestuer og de

yngste klassetrin i skolen, så alle børn kan komme

godt fra start uanset baggrund. Efter evaluering af

folkeskolereformen vil SF se på behov for tilførsel af

yderligere ressourcer til gennemførelsen af reformen.

Vi vælger at prioritere en mere rimelig og holdbar

dagpengeløsning. Vi vil et trygt og velfungerende ar-

bejdsmarked. SF arbejder for en dagpengeperiode på

3 år og et genoptjeningskrav på 6 mdr. Samtidig skal

opkvalificering i ledighedsperioden styrkes.

Vi vælger at skabe flere job her og nu. Vi skal renovere

vores skoler, ældrecentre og veje. Vi skal give bed-

re mulighed for energirenoveringer. Og en grøn er-

hvervspolitik skal sikre flere job indenfor bl.a. energi-

og vandteknologi samt bedre udnyttelse af råstoffer i

produktionen.

Vi vælger at en ambitiøs indsats for vores klima og

miljø. Vi skal nå målet om at reducere vores udled-

ning af skadelige klimagasser med 40 pct. inden 2020.

Skrappere krav til landmænd skal sikre bedre dyrevel-

færd, mindre sprøjtegift, mere bæredygtig produktion

og sundere fødevarer. Vi arbejder for en bæredygtig

udvikling af vores samfund. Ikke kun for vores børns

skyld, men også for at skabe nye og holdbare job.

Vi vælger at sætte en stopklods for nedskæringerne

på ældreområdet. De kommende år vil antallet af fol-

kepensionister stige med næsten 90.000. Nulvækst

betyder, at der ikke afsættes en eneste ekstra krone

til at løfte den opgave. Det vil udhule hele ældreple-

jen, skabe utryghed og forringer de ældres livsvilkår.

SF vil sikre flere ressourcer i kommunerne til at løfte

opgaven.

Vi vælger at handle på den stigende radikalisering og

terrortruslen. Vi vil styrke indsatsen mod hellige kri-

gere og de miljøer, der radikaliserer de unge. Miljøer,

der åbent priser Islamisk Stat og Al Qaeda, og som

angriber vores demokrati og frihedsrettigheder. Vi in-

sisterer på, at det fortsat skal være trygt at leve og

ytre sig i Danmark. SF vil værne om retssikkerheden.

Vi tolerer på ingen måder folk, der opildner til vold og

angreb på demokratiet.

Vi vælger at gøre op med den stigende ulighed. Når

samfundets værdier bliver ophobet på få hænder, så

hæmmer det den sociale mobilitet. Det er fortsat i alt

for høj grad dine forældres uddannelse og indtægt,

der bestemmer dine muligheder i livet. Mindre ulig-

hed handler ikke kun om økonomisk omfordeling. Det

handler om ret til uddannelse, sundhed, om nedslid-

ning på arbejdsmarkedet og tryghed under arbejds-

løshed.

Og vi vælger at bruge vores internationale samarbej-

de offensivt. SF vil omdanne retsforbeholdet, så Dan-

mark kan fortsætte arbejdet i den fælles politi- og ef-

terretningsindsats i EU. Danmark bør deltage fuldt og

helt i arbejdet i for en europæisk finansskat, en øget

indsats mod skattely og for en mere aktiv krisepolitik,

der skaber flere arbejdspladser.

Prioriteringen for SF er klar. Vi skal investere i men-

nesket, fællesskabet og vores planet.

36

Gæt, hvilke år de fire valgplakater er fra, og vind to biografbilletter.

Kan du din SF-historie?

Du skal sende dine svar til f@sf.dk inden 3. april for at være med i

konkurrencen. Svarene vil kunne ses på sf.dk og vinderen får direkte besked.

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K

A

c

B

D