Post on 22-Jun-2020
Kerteminde KommuneHans Schacksvej 45300 Kerteminde
Tlf. 65 15 15 15www.kerteminde.dkplan-geodata@kerteminde.dk
Lokalplan 246 Renæssancehavnen - KertemindeDecember 2012
LæsevejledningEn lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de frem-tidige forhold indenfor lokalplanens område. Lokal-planen består af bindende retningslinjer og kan f.eks. indeholde bestemmelser om, hvad et område skal an-vendes til, hvordan vej- og stisystemet skal udformes, hvordan bebyggelsen skal placeres, hvordan friarea-lerne skal indrettes og en lang række andre forhold.
I lovbekendtgørelse om planlægning er det bestemt, at der skal udarbejdes en lokalplan, når det er nød-vendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og når der skal gennemføres større bygge- og an-lægsarbejder. Hensigten er, at disse dispositioner får en hensigtsmæssig udformning samt sammenhæng med anden planlæg ning og eksisterende bebyggelse. En lokalplan kan også have til formål at bevare eksi-sterende byggeri og beplantning.
Lokalplan nr. 246
Nærværende lokalplan fastlægger de overordnede-rammer for Renæssancehavnen. På siderne 4 til 5 gives en kort beskrivelse af lokalplanen og det om-råde, der er omfattet af denne.
Lokalplanens opbygning:
- Redegørelse- Bestemmelser- Kortbilag- Redegørelse- Bilag
Tekst placeret i grå kasser i indledningen indeholder vejledende oplysninger om lokalplanen samt dens of-fentliggørelse og vedtagelse.
Der opstilles bindende bestemmelser, som er gæl-dende for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmel-ser er angivet med §-tegn i overskriften og opstillet i punktform i grå kasser, jf. eksemplet til højre.
Tekst, som ikke er omgivet af en grå kasse i lokalpla-nens bestemmelsesdel, er ikke udtryk for bindende bestemmelser, men er en uddybning af disse. En sådan tekst tjener til fortolkning og forståelse af lokal-planens bindende bestemmelser.
Lokalplanens illustrationer er bindende i det omfang, der henvises hertil i lokalplanens bestemmelser. Her-udover har lokalplanens illustrationer til hensigt at give en forståelse for lokalplanens bestemmelser og være til inspiration.
§1 Overskrift1.1 Lokalplanbestemmelse
1.2 Lokalplanbestemmelse
Layout - bindende bestemmelse.
Sidst i lokalplanen findes en række bilag. Disse bilag tjener til en forståelse af og dokumentation for de bagvedliggende undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse, herunder dokumentation for lokalplanens overholdelse af lov-mæssige krav og sammenhæng med anden planlæg-ning.
Der er desuden et bilag, der har til formål at give en mere generel forståelse af lokalplaner og deres rets-virkning samt forholdet mellem lokalplaner og kom-muneplaner.
2
LOKALPLAN 246
Indholdsfortegnelse
Læsevejledning ........................................................................................2Lokalplanens baggrund og formål ............................................................ 4Fremlæggelse og Vedtagelse ...................................................................4Beskrivelse af området .............................................................................5
Lokalplanens bestemmelser .....................................................................6§1 Lokalplanens formål ............................................................................6§2 Område og zonestatus ........................................................................7§3 Områdets anvendelse .........................................................................7§4 Udstykning ...........................................................................................8§5 Bebyggelse og belægninger ................................................................8§6 Veje, stier og parkering ........................................................................9§7 Ubebyggede arealer ..........................................................................10§8 Tekniske anlæg .................................................................................. 11§9 Klima.................................................................................................. 11§10 Servitutter ........................................................................................12§11 Ophævelse af lokalplan ...................................................................12§12 Lokalplanens retsvirkninger .............................................................13§13 Vedtagelsespåtegning .....................................................................14
Kortbilag 1 - Matrikelkort.........................................................................15Kortbilag 2 - Oversigtskort ......................................................................16Kortbilag 3 - Anvendelsesplan ................................................................17Kortbilag 4 - Principskitser ......................................................................18
Bilag 1 - Redegørelse .............................................................................22Miljøvurdering af planer og programmer ................................................22Vurdering af virkning på miljøet (VVM) ...................................................22 Forhold til anden planlægning ................................................................23Bilag 2 - Hvad er en lokalplan og en kommuneplan? .............................24
3
LOKALPLAN 246
Lokalplanens baggrund og formål Baggrund
Havneområderne i Kerteminde har i en årrække været genstand for stor opmærksomhed, og en transforme-ring af havnearealerne er så småt begyndt. Næste fase i omdannelsen af Kerteminde Havn er en ny-fortolkning af Renæssancehavnen som et rekreativt område i byen, der binder den gamle købstad sam-men med vandet og havnen på ny.
Hele havnehistorien fra middelalderen og frem til i dag kan som et af de få steder i Danmark tydeligt aflæses i klare historiske lag. Fra middelalderens fjordfiskeri over renæssancehavnens større skibe og handel med den bagvedliggende by, der blomstrede og havde sin storhedstid i 1500 - 1600-tallet. I dag er adgangen til vandet som en ufremkommelig mur af parkerede biler og et stenglacis. Dette har der længe været et ønske om at ændre, og derfor skal området gentænkes, så-ledes at Renæssancehavnen bliver en smuk indgang til Kerteminde.
I samarbejde med Realdania udskrev Kerteminde By-råd en konkurrence, hvor i alt 5 teams blev indbudt og gav deres bud på, hvordan Renæssancehavnen kan nyfortolkes og gentænkes som et attraktivt og smukt byrum, der igen binder den gamle købstad sammen med vandet.
Lokalplanens formål
Det er lokalplanens formål at sikre plangrundlaget for den kommende omdannelse af Renæssancehavnen, således at det er muligt at lave et rekreativt område med mulighed for ophold og adgang til vandet og
Fremlæggelse og vedtagelseForslaget har været fremlagt til offentlig gennemsyn i 8 uger fra den 24.09 2012 til den 19.11 2012. Kerteminde Byråd vedtog lokalplanen endeligt den 20.12 2012. Godkendelsen blev annonceret i dagspressen den 25.12 2012. Lokalplanen kan ses på Kerteminde Kommunes hjemmeside: www.Kerteminde.dk.Hvis du har spørgsmål, kan disse rettes til Miljø-og Kulturforvaltningen, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde, eller på mail til miljo-og-kultur@kerteminde.dk.
Lokalplanens afgrænsning
forskellige former for aktiviteter, herunder etablering af bådpladser ved Dosseringen, trapper ned mod vandet, rekreative pladser foran Magasingården og Tornøes Hotel med mulighed for bl.a. udeservering. Byrummet skal udformes som en helhed.
Der skal skabes bedre vilkår for de bløde trafikanter i hele området, herunder mulighed for at bevæge sig langs vandet på hele strækningen, og det skal både være trygt, sikkert og attraktivt at færdes i området.
Parkeringspladsen ved Hindsholmvej nedlægges men der etableres et tilsvarende antal parkeringspladser i midtbyen udenfor konkurrenceområdet som erstatning for de parkeringspladser der nedlægges.
4
LOKALPLAN 246
Beskrivelse af områdetOmrådets afgrænsning
Lokalplanen omfatter et område på ca. 1,3 ha ved og omkring inderhavnen i Kerteminde, hvoraf ca. 0,5 ha ligger på søterritoriet.
Lokalplanområdet afgrænses mod vest af Langebro (Odensevej) og Langegade, og området grænser mod nordvest og nord op til Kerteminde Bymidte. Kertemin-de Kirke ligger umiddelbart nord for lokalplanområdet. Mod øst grænser lokalplanområdet op til søterritoriet samt restauranten Rudolf Mathis på sydsiden og Jen-sens Fiskerestaurant på nordsiden. Området afgræn-ses mod syd af Dosseringen.
Områdets zonestatus
En del af lokalplanområdet ligger på søterritoriet. Den del af området, der er landareal, ligger i byzone.
Områdets nuværende anvendelse
Området fremstår som en barriere mellem byen og vandet, og området anvendes i dag primært til veje og parkering.
Området er præget af de befærdede veje, Hindsholm-vej og Langebro (Odensevej) samt de tre eksisteren-de parkeringspladser langs Hindsholmvej, ved Ørnen (Langegade 1) samt foran Tornøes Hotel.
Paludan-Müllers Plads ligger inden for lokalplanom-rådet men udnyttes ikke optimalt, og der er stort set ingen muligheder for ophold i området.
Bebyggelse
Der er ingen bebyggelse inden for lokalplanområdet, men området er omgivet af flere velbevarede renæs-sancebygninger.
Renæssancehavnen
5
LOKALPLAN 246
§1 Lokalplanens formålLokalplanens formål er :
1.1 at sikre at det nye anlæg i udformning, mate-rialevalg, belægninger mv. gives en kvalitet, så det tilfører stedet og byen et funktionelt og helstøbt rekreativt anlæg
1.2 at sikre anlæggets indpasning i havnemiljøet
1.3 at sikre en sammenhæng mellem købstaden og havnen
1.4 at sikre tilgængelighed til vandet
1.5 at give mulighed for etablering af bådpladser samt opstilling af midlertidige mindre pavillio-ner.
1.6 at sikre en hensigtsmæssig og sikker afvikling af trafikken
Med hjemmel i lov om planlægning (lovbekendt-gørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er beskrevet i § 2.
Lokalplanens bestemmelser
Formålet med lokalplanen er at skabe mulighed for en omdannelse af området, der skaber en bedre sam-menhæng mellem købstaden og havnen, og hvor tilgængeligheden til vandet sikres. Ved omdannelsen af området skal anlægget indpasses i havnemiljøet.
Den nordlige del af lokalplanområdet, set fra Langebro
VIEW IND PÅ HINDSHOLMVEJ
PALUDAN MÜLLERS PLADS 18484
fremtidigt billede af området - set der hvor p-pladsen er i dag
6
LOKALPLAN 246
2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matrikel-numre: 7000ap, 7000aq, 7000l, del af ma-trikelnummer 1e, del af matrikelnummer 42, del af matrikelnummer 7000av, del af matri-kelnummer 7000ba, del af matrikelnummer 7000f samt del af matrikelnummer 7000o alle Kerteminde Bygrunde samt del af matrikel-nummer 7000ak del af matrikelnummer 26ræ, begge Kerteminde Markjorder et areal på søterritoriet samt alle parceller, der efter d. 1. september 2012 udstykkes inden for lokalpla-nens område.
2.2 Lokalplanområdet består dels af et areal på søterritoriet, dels af et landareal i byzone.
§2 Område og zonestatus
§3 Områdets anvendelse3.1 Lokalplanens anvendelse fastlægges til
rekreative formål, herunder fritidsformål med mulighed for udeservering og bylivs aktivite-ter.
3.2 De arealer, som på kortbilag 3 er markeret som vandflade, skal anvendes til havnebas-sin.
3.2 Der må etableres bådpladser til joller og pramme inden for området. Placeringen frem-går af kortbilag 3.
3.3 Området må ikke anvendes til detailhandel
udover torvehandel.
3.4 Der kan inden for lokalplanområdet opføres mindre tekniske anlæg.
Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til rekreative formål, herunder fritidsformål, og området kan således indrettes som et rekreativt byrum, hvor der er mulighed for ophold og aktiviteter. Området kan desuden anvendes til udeservering og i forbindelse med eventuelle arrangementer er der mulighed for at opsætte midlertidige pavillioner. Der må ikke etableres permanente pavillioner.
Der kan etableres bådpladser til joller og pramme ved Dosseringen.
Der må ikke etableres detailhandel indenfor området udover torvehandel.
Søterritoriet
Den del af lokalplanområdet, der ligger på søterritoriet er umatrikuleret.
Renæssancehavnen i Kerteminde – Et byrums fortællinger
Forord Spiren til en stor del af de danske bydannelser før industrialiseringen er ligetil: en landevej krydser en vandvej.
Dette enkle skema, kommer overordentligt smukt til udtryk ved Kerteminde, hvor byens centrale plads og dens havn, udgør ét og samme byrum – Renæssancehavnen. At stedet samtidig fungerer som vandvejens port mellem bælt og fjord, pointerer kun oplevelsen af et unikt byrum.
Den store fortællingProjektet er opbygget som en stor ”fortælling” der rummer et antal mindre ”fortællinger”.Målet er igen at gøre Renæssancehavnen til et levende og aktivt sted. Selvom livet på mange måder leves anderle-des i da, end i Renæssancen, tror vi stedet kan blive dér hvor byens liv leves, hvad enten man går på marked, mødes for at drikke en kop kaff e eller blot tager en pause på ”Kanten”.
De mindre ”fortællinger” baserer sig på byrummets historiske træk. Historisk skal i denne forbindelse forstås som både fortid, nutid og såmænd også fremtid, idet de forudsete vandstigninger, vil sætte deres præg på byen. Pointen er, at selvom havnebyrummet havde sin absolutte storhedstid i Renæssancen, kan tilstedeværelsen af træk fra andre perioder, bidrage til at levendegøre stedet, til alle tider.
Den store fortælling, er den om det samlede byrum - Renæssancehavnen. Den baserer sig på at byen søger ned mod havnen – og vandet gives tilbage til byen. Byen søger ned mod havnen ved at det belægningstæppe af granit, der er udformet omkring kirken, trækkes ned i havnerummet og helt ud til kanten.
Ved udformning af den nye belægning, ønsker vi at der anvendes granitsten i forskellige gråbrunlige toner og forar-bejdninger. Den generelle belægning – Renæssancehavnens gulv - udføres, i lighed med området omkring kirken, med chaussesten. Der vælges sten som kløver rent, hvilket gør dem behagelige at færdes på. Granitten giver også mening, fordi der tidligere har ligget granit her, og fordi materialet, qua at det har været anvendt i et utal af år, ople-ves som tidløst.
De små fortællingerIndlejret i den store fortælling, udgør særligt bearbejdede steder ved en række nedslag Renæssancehavnens små fortællinger. Chaussestensfl aden er her isprængt andre granitformater. Disse består af større granitsten, udlagt så de koncentreres ved nedslagene og her skaber større fl ader af granit. Som skyerne på himlen bidrager disse ”be-lægningskoncentrationer” til at skabe variation i det store billede. Derudover er de typisk etableret, hvor det vil være nærliggende at gøre ophold - der hvor der ”sker noget”.
I de små fortællinger er der draget omsorg for nærmiljøet. Der etableres sekundær belysning som parkarmaturer (Lampas 303 jf. designmanualen) og opstilles bænke med ryglæn. Generelt ryddes de små anlæg som fx ved Palu-dan-Müllers Plads og foran Thornøes Hotel. I stedet plantes platantræer, som dels vil fungere som det sammenhæn-gende grønne element i den store fortælling og desuden vil bidrage til at skabe et miljø i en mindre skala, ved de små fortællinger. I tilknytning til træerne er der etableret eff ektbelysning ved up-lights nedfældet i belægningen.
Kanten – synliggørelse af den oprindelige kystlinjeHavnen søger mod byen derved at havnerummets oprindelige kystlinje på nordbredden blotlægges og fremhæ-ves i en transformeret form. Kystlinjen er udformet som en bred trækant, en ”molehammer”, som knækker både horisontalt og vertikalt. Man kan sætte sig på kanten og orientere sig både mod byen og havnen. Mellem kanten og havnen folder en trætrappe sig ud som gør at man kan komme i kontakt med vandet. Trappen er et nutidigt element. Den tjener et behov vi mennesker har i dag, for at rekreere, i nær kontakt til vandet. Men ved at udforme den i træ, ønsker vi også, at den skal give mindelser til det bolværk som fandtes her engang. Trappen kan udføres uden at nedsætte vandgennemstrømningen, idet trappen er monteret på stenglaciet og såle-des hænger over vandet. Alt anvendt træ vil være FSC certifi ceret hårdt træ.
TidevandspladsenMellem trappen og broen etablerer vi en plads, hvor man kan komme længere ned mod havnerummets vandfl ade. En rampe fører ned til pladsen så den bliver tilgængelig for alle. Som et skulpturelt element er store søstjerner hug-get i granit, indbygget mellem pladsen og vandfl aden. Søstjernerne vil være blotlagt ved ebbe og oversvømmet ved fl od. En gang i fremtiden vil de være konstant oversvømmet. Således tjener pladsen til at man bogstaveligt talt kan afl æse tidens gang.
Paludan Müllers PladsSøjlen med busten af Paludan-Müller fl yttes lidt længere ud i byrummet og der ryddes omkring den. Målet er, at den i højere grad henvender sig til hele pladsen. I stedet for det nuværende anlæg plantes to platantræer og en del belysningsspots indlejres i de store granitsten og oplyser træerne.
Ved Tornøes HotelVed Tornøes Hotel bevares parkeringen, men anlægget der adskiller det fra pladsen ryddes. Det grønne islæt bliver også her et antal platantræer, som vil give lidt skygge til området langs hotellets facade, hvor det vil være oplagt at have udeservering.
HindsholmvejenOgså Hindsholmvej udgør en fortælling i Renæssancehavnen. Vejens tracé justeres og på strækningen fra broen og til man har passeret Tornøes Hotel, belægges den med granitbrosten. Brostenene vil understrege oplevel-sen af Renæssancehavnen som et sammenhængende byrum og samtidig give trafi kanterne et naturligt in-citament til at nedsætte hastigheden. I begge sider etableres cykelstier på granitchaussesten med en særlig overfl adebehandling(savet og jetbrændt), så cykelstierne hverken er for ru eller glatte. Cykelstierne er adskilt fra pladsen med bånd af bordursten. De sidstnævnte fungerer endvidere som ledelinjer for blinde eller mennesker med nedsat syn.Vejen oplyses af armaturer på master (Philips Iridum jf. desigmanualen).
BroenBroen er Kertemindes solar plexus. Her mødes porten mellem bælt og fjord på det ene led og mellem byens syd-lige og nordlige del på det andet. Broen er centrum for byens udlængsel og drømme. Den unikke placering har inspireret os til at etablere tre udsigtsplatforme i tilknytning til de rifl ede træpromenader som etableres på begge sider. Bredest mod øst, hvor man kan skue ud mod bæltet og opleve Kertemindes havnehistorie i et enkelt blik.
Broen er fortsat asfaltbelagt på køresporene for bilister og cyklister.
Langs Dosseringen og østudLangs Dosseringen etableres en træpromenade /fortøjningssted for 40 joller, tilknyttet promenaden på Broen. Pro-menaden etableres i kote 0.70 og en rampe sikrer at promenaden er tilgængelig for alle. Promenaden strækker sig helt ud til pynten ved brofæstet for den tidligere jernbanebro og kobler sig derfra videre på promenaden østud. Ved brofæstet etableres en udsigtsplatform hængende ud over vandet.
Trafi kale løsninger Stedet er i dag domineret af Hindsholmvej og parkeringen langs vandet. Hindsholmvejs status som primær trafi k-vej uden om den historiske bymidte er indiskutabel, men påvirkningen af havne byrummet ønskes mindsket. Pro-jektforslaget vil reducere de negative konsekvenser fra vejen, ved at sikre et lavt hastighedsniveau samt ved at gøre trafi ksystemet mere overskueligt.
Langegade tilsluttes Hindsholmvej i et trebenet signalreguleret kryds. Der etableres en kort venstresvingsbanen fra broen mod Langegade.
Fiskergade er i dag tilsluttet i krydset Hindsholmvej/Langegade. Fiskerkvarterets historiske tilknytning til havnen har mistet sin betydning. Gaden betjener i dag et mindre område med beboelse. Ved at afkoble Fiskergade fra kryd-set ved Hindsholmvej bliver trafi ksystemet mere simpelt og overskueligt. Fiskergades ensretning opretholdes fra Sønderstræde mod Tværgade. Fra Sønderstræde til Ørnen gøres vejen dobbeltrettet, således Ørnen får tilkørsel fra denne vej og ikke fra Hindsholmvej. Ørnen kan dog trafi kbetjenes med højre ind fra Hindsholmvej, hvis det ønskes.
Hindsholmvejs forløb over havnepladsen ændres både i valg af belægning samt i udformning. Strækningen ind-lemmes i bymidtens 30 km/t hastighedszone. At hastighedsgrænsen nedsættes vil have en meget begrænset be-tydning for fremkommeligheden, da hastigheden allerede i dag er meget lav. Cyklister er dog i dag utrygge, når de færdes langs Hindsholmvej, og når de skal køre fra broen til Langegade. I forslaget etableres derfor cykelstier langs Hindsholmvej og på broen gøres bedre plads til cyklister på den vestlige side. I det nye signalanlæg vil cyklister fra broen mod Langegade blive indarbejdet i en signalfase, så de ikke kommer i konfl ikt med biltrafi k til Langegade.
Særlige forhold for lastbiltrafi kLastbil kørsel i en historisk bymidte med snævre gaderum er ofte ikke hensigtsmæssig. I et begrænset gaderum må pladsen derfor prioriteres. For at skabe plads til lette trafi kanter på broen er venstresvingsbanen mod Langegade kort. Lastbiltrafi k skal derfor køre til Langegade fra nord. Konsekvenserne af denne restriktion anses som meget be-grænset.
Lastbiltrafi k til Fiskergade tillades fra Hindsholmvej via Ørnen. Det vurderes, at der er meget lidt lastbiltrafi k til dette område.
Fortællinger fra havnen
Snit CC 1_50 Snit DD 1_50
VIEW HEN AD LANGEBRO MOD BYEN
VIEW IND PÅ DOSSERING PLADSEN FORAN TORNØES HOTEL
18484
7
LOKALPLAN 246
§4 Udstykning4 .1 Ingen bestemmelser
Ved udstykning og andre matrikulære ændringer er udstykningslovens bestemmelser gældende for lokal-planområdet. (Lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003 om udstykning og anden registrering i matriklen.)
§5 Bebyggelse og belægninger
5.1 Der må etableres både-/flydebroer, pæle og lignende indenfor arealet, der er markeret som vandflade og bådehavn på kortbilag 3.
5.2 Der må ikke opføres bygninger i lokalplan-området, der må dog opstilles midlertidige pavillioner i forbindelse med afholdelse af aktiviteter og arrangementer.
5.3 Belægninger skal udføres med granit, hårdt certificeret træ og asfalt.
Der kan desuden etableres bådebroer og lign. i forbindelse med etablering af bådpladserne eller øvrige aktiviteter på vandet.
Projektet er et byrums projekt det drejer sig primært om anlæg af nye belægninger og om at skabe adgang til vandet i form af trapper og plateauer ned mod vandet.
Der må ikke opføres permanente bygninger inden for lokalplanområdet.
Udsigtsplateauer på Langebro
Renæssancehavnen i Kerteminde – Et byrums fortællinger
Forord Spiren til en stor del af de danske bydannelser før industrialiseringen er ligetil: en landevej krydser en vandvej.
Dette enkle skema, kommer overordentligt smukt til udtryk ved Kerteminde, hvor byens centrale plads og dens havn, udgør ét og samme byrum – Renæssancehavnen. At stedet samtidig fungerer som vandvejens port mellem bælt og fjord, pointerer kun oplevelsen af et unikt byrum.
Den store fortællingProjektet er opbygget som en stor ”fortælling” der rummer et antal mindre ”fortællinger”.Målet er igen at gøre Renæssancehavnen til et levende og aktivt sted. Selvom livet på mange måder leves anderle-des i da, end i Renæssancen, tror vi stedet kan blive dér hvor byens liv leves, hvad enten man går på marked, mødes for at drikke en kop kaff e eller blot tager en pause på ”Kanten”.
De mindre ”fortællinger” baserer sig på byrummets historiske træk. Historisk skal i denne forbindelse forstås som både fortid, nutid og såmænd også fremtid, idet de forudsete vandstigninger, vil sætte deres præg på byen. Pointen er, at selvom havnebyrummet havde sin absolutte storhedstid i Renæssancen, kan tilstedeværelsen af træk fra andre perioder, bidrage til at levendegøre stedet, til alle tider.
Den store fortælling, er den om det samlede byrum - Renæssancehavnen. Den baserer sig på at byen søger ned mod havnen – og vandet gives tilbage til byen. Byen søger ned mod havnen ved at det belægningstæppe af granit, der er udformet omkring kirken, trækkes ned i havnerummet og helt ud til kanten.
Ved udformning af den nye belægning, ønsker vi at der anvendes granitsten i forskellige gråbrunlige toner og forar-bejdninger. Den generelle belægning – Renæssancehavnens gulv - udføres, i lighed med området omkring kirken, med chaussesten. Der vælges sten som kløver rent, hvilket gør dem behagelige at færdes på. Granitten giver også mening, fordi der tidligere har ligget granit her, og fordi materialet, qua at det har været anvendt i et utal af år, ople-ves som tidløst.
De små fortællingerIndlejret i den store fortælling, udgør særligt bearbejdede steder ved en række nedslag Renæssancehavnens små fortællinger. Chaussestensfl aden er her isprængt andre granitformater. Disse består af større granitsten, udlagt så de koncentreres ved nedslagene og her skaber større fl ader af granit. Som skyerne på himlen bidrager disse ”be-lægningskoncentrationer” til at skabe variation i det store billede. Derudover er de typisk etableret, hvor det vil være nærliggende at gøre ophold - der hvor der ”sker noget”.
I de små fortællinger er der draget omsorg for nærmiljøet. Der etableres sekundær belysning som parkarmaturer (Lampas 303 jf. designmanualen) og opstilles bænke med ryglæn. Generelt ryddes de små anlæg som fx ved Palu-dan-Müllers Plads og foran Thornøes Hotel. I stedet plantes platantræer, som dels vil fungere som det sammenhæn-gende grønne element i den store fortælling og desuden vil bidrage til at skabe et miljø i en mindre skala, ved de små fortællinger. I tilknytning til træerne er der etableret eff ektbelysning ved up-lights nedfældet i belægningen.
Kanten – synliggørelse af den oprindelige kystlinjeHavnen søger mod byen derved at havnerummets oprindelige kystlinje på nordbredden blotlægges og fremhæ-ves i en transformeret form. Kystlinjen er udformet som en bred trækant, en ”molehammer”, som knækker både horisontalt og vertikalt. Man kan sætte sig på kanten og orientere sig både mod byen og havnen. Mellem kanten og havnen folder en trætrappe sig ud som gør at man kan komme i kontakt med vandet. Trappen er et nutidigt element. Den tjener et behov vi mennesker har i dag, for at rekreere, i nær kontakt til vandet. Men ved at udforme den i træ, ønsker vi også, at den skal give mindelser til det bolværk som fandtes her engang. Trappen kan udføres uden at nedsætte vandgennemstrømningen, idet trappen er monteret på stenglaciet og såle-des hænger over vandet. Alt anvendt træ vil være FSC certifi ceret hårdt træ.
TidevandspladsenMellem trappen og broen etablerer vi en plads, hvor man kan komme længere ned mod havnerummets vandfl ade. En rampe fører ned til pladsen så den bliver tilgængelig for alle. Som et skulpturelt element er store søstjerner hug-get i granit, indbygget mellem pladsen og vandfl aden. Søstjernerne vil være blotlagt ved ebbe og oversvømmet ved fl od. En gang i fremtiden vil de være konstant oversvømmet. Således tjener pladsen til at man bogstaveligt talt kan afl æse tidens gang.
Paludan Müllers PladsSøjlen med busten af Paludan-Müller fl yttes lidt længere ud i byrummet og der ryddes omkring den. Målet er, at den i højere grad henvender sig til hele pladsen. I stedet for det nuværende anlæg plantes to platantræer og en del belysningsspots indlejres i de store granitsten og oplyser træerne.
Ved Tornøes HotelVed Tornøes Hotel bevares parkeringen, men anlægget der adskiller det fra pladsen ryddes. Det grønne islæt bliver også her et antal platantræer, som vil give lidt skygge til området langs hotellets facade, hvor det vil være oplagt at have udeservering.
HindsholmvejenOgså Hindsholmvej udgør en fortælling i Renæssancehavnen. Vejens tracé justeres og på strækningen fra broen og til man har passeret Tornøes Hotel, belægges den med granitbrosten. Brostenene vil understrege oplevel-sen af Renæssancehavnen som et sammenhængende byrum og samtidig give trafi kanterne et naturligt in-citament til at nedsætte hastigheden. I begge sider etableres cykelstier på granitchaussesten med en særlig overfl adebehandling(savet og jetbrændt), så cykelstierne hverken er for ru eller glatte. Cykelstierne er adskilt fra pladsen med bånd af bordursten. De sidstnævnte fungerer endvidere som ledelinjer for blinde eller mennesker med nedsat syn.Vejen oplyses af armaturer på master (Philips Iridum jf. desigmanualen).
BroenBroen er Kertemindes solar plexus. Her mødes porten mellem bælt og fjord på det ene led og mellem byens syd-lige og nordlige del på det andet. Broen er centrum for byens udlængsel og drømme. Den unikke placering har inspireret os til at etablere tre udsigtsplatforme i tilknytning til de rifl ede træpromenader som etableres på begge sider. Bredest mod øst, hvor man kan skue ud mod bæltet og opleve Kertemindes havnehistorie i et enkelt blik.
Broen er fortsat asfaltbelagt på køresporene for bilister og cyklister.
Langs Dosseringen og østudLangs Dosseringen etableres en træpromenade /fortøjningssted for 40 joller, tilknyttet promenaden på Broen. Pro-menaden etableres i kote 0.70 og en rampe sikrer at promenaden er tilgængelig for alle. Promenaden strækker sig helt ud til pynten ved brofæstet for den tidligere jernbanebro og kobler sig derfra videre på promenaden østud. Ved brofæstet etableres en udsigtsplatform hængende ud over vandet.
Trafi kale løsninger Stedet er i dag domineret af Hindsholmvej og parkeringen langs vandet. Hindsholmvejs status som primær trafi k-vej uden om den historiske bymidte er indiskutabel, men påvirkningen af havne byrummet ønskes mindsket. Pro-jektforslaget vil reducere de negative konsekvenser fra vejen, ved at sikre et lavt hastighedsniveau samt ved at gøre trafi ksystemet mere overskueligt.
Langegade tilsluttes Hindsholmvej i et trebenet signalreguleret kryds. Der etableres en kort venstresvingsbanen fra broen mod Langegade.
Fiskergade er i dag tilsluttet i krydset Hindsholmvej/Langegade. Fiskerkvarterets historiske tilknytning til havnen har mistet sin betydning. Gaden betjener i dag et mindre område med beboelse. Ved at afkoble Fiskergade fra kryd-set ved Hindsholmvej bliver trafi ksystemet mere simpelt og overskueligt. Fiskergades ensretning opretholdes fra Sønderstræde mod Tværgade. Fra Sønderstræde til Ørnen gøres vejen dobbeltrettet, således Ørnen får tilkørsel fra denne vej og ikke fra Hindsholmvej. Ørnen kan dog trafi kbetjenes med højre ind fra Hindsholmvej, hvis det ønskes.
Hindsholmvejs forløb over havnepladsen ændres både i valg af belægning samt i udformning. Strækningen ind-lemmes i bymidtens 30 km/t hastighedszone. At hastighedsgrænsen nedsættes vil have en meget begrænset be-tydning for fremkommeligheden, da hastigheden allerede i dag er meget lav. Cyklister er dog i dag utrygge, når de færdes langs Hindsholmvej, og når de skal køre fra broen til Langegade. I forslaget etableres derfor cykelstier langs Hindsholmvej og på broen gøres bedre plads til cyklister på den vestlige side. I det nye signalanlæg vil cyklister fra broen mod Langegade blive indarbejdet i en signalfase, så de ikke kommer i konfl ikt med biltrafi k til Langegade.
Særlige forhold for lastbiltrafi kLastbil kørsel i en historisk bymidte med snævre gaderum er ofte ikke hensigtsmæssig. I et begrænset gaderum må pladsen derfor prioriteres. For at skabe plads til lette trafi kanter på broen er venstresvingsbanen mod Langegade kort. Lastbiltrafi k skal derfor køre til Langegade fra nord. Konsekvenserne af denne restriktion anses som meget be-grænset.
Lastbiltrafi k til Fiskergade tillades fra Hindsholmvej via Ørnen. Det vurderes, at der er meget lidt lastbiltrafi k til dette område.
Fortællinger fra havnen
Snit CC 1_50 Snit DD 1_50
VIEW HEN AD LANGEBRO MOD BYEN
VIEW IND PÅ DOSSERING PLADSEN FORAN TORNØES HOTEL
18484
8
LOKALPLAN 246
§6 Veje, stier og parkering6.1 Lokalplanområdet må kun vejbetjenes fra
Hindsholmvej, Odensevej, Dosseringen, Fiskergade, Strandgade og Langegade.
6.2 Der må etableres parkeringsarealer inden for områderne, der er vist på kortbilag 3.
6.3 Der udlægges areal til en sti-bro ved siden af
Langebro, som vist i princippet på kortbilag 3.
Veje og stierLokalplanen giver dog mulighed for etablering af en sti-bro ved siden af Langebro, der er medvirkende til at forbedre tilgængeligheden til området og vandet.
ParkeringLokalplanen fastlægger, at der fremtidigt kun må etab-leres parkering på pladsen foran Tornøes Hotel samt ved Ørnen (Langegade 1), og områderne kan således både anvendes til rekreative opholdsarealer samt parkering. De øvrige eksisterende parkeringspladser planlægges omdannet til rekreative opholdsarealer. De nedlagte parkeringspladser erstattes med et til-svarende antal i midtbyen, men uden for nærværende lokalplanområde.
Langebro
9
LOKALPLAN 246
§7 Ubebyggede arealer7.1 De ubebyggede arealer skal fremstå som en
helhed med hensyn til udformning, materiale-valg mv. og tilpasses havnemiljøet.
7.2 Inden for de ubebyggede arealer kan der etableres aktiviteter, som understøtter om-rådets rekreative formål. Der kan ligeledes indrettes pladser til udeservering og lign.
7.3 Der må etableres både-/flydebroer, pæle og lignende indenfor havnebassinet, der er mar-keret som bådehavn og vandflade på kortbi-lag 3.
7.4 Der må ikke etableres moler ud i havnebas-sinet, jf. dog § 8.5.
7.5 Udformningen af det eksisterende kajanlæg mod nord og syd må ændres. Havnebassinet må dog ikke gøres smallere.
7.6 Der må ikke parkeres eller oplagres uindregi-strerede køretøjer, campingvogne, anhænge-re samt busser, last- og varebiler over 3.500 kg i lokalplanområdet.
Lokalplanen har bl.a. til formål at sikre en bedre sam-menhæng mellem købstaden og havnen og skabe en øget tilgængelighed til vandet. Lokalplanen giver derfor mulighed for, at det eksisterende kajanlæg kan ændres. Havneforløbet må dog ikke gøres smallere pga. strømmens hastighed. Der må desuden ikke etableres moler ud i havnebassinet.
Lokalplanen giver mulighed for at etablere forskellige rekreative aktiviteter på de ubebyggede arealer i lokal-planområdet. Der kan desuden etableres bådpladser inden for lokalplanområdet. Lokalplanen giver derfor mulighed for etablering af bådebroer, pæle og lign. i havnebassinet. Der skal dog stadig være mulighed for gennemsejling.
Der kan desuden indrettes pladser til udeservering f.eks. i forbindelse med hotellet, caféer eller lign.
Der er udarbejdet en designmanual for Kerteminde Havn, og en ny udforming af området skal ske i over-ensstemmelse med denne.VIEW IND PÅ HINDSHOLMVEJ
PALUDAN MÜLLERS PLADS 18484
10
LOKALPLAN 246
§8 Tekniske anlæg
§9 Klima9.1 Ny bebyggelse skal sikres mod stormflod jf.
Kystdirektoratets anvisninger.I forbindelse med projektering og opførelse af be-byggelse anbefaler Kystdirektoratet på nuværende tidspunkt, at nybyggeri ikke etableres med sokkelkote under +1,6 m. DVR90.
8.1 Transformere og lignende til områdets tekni-ske forsyning skal placeres samlet og have samme diskrete udformning og farve.
8.2 Alle forsyningsledninger skal så vidt muligt fremføres som jordkabler.
VIEW IND PÅ HINDSHOLMVEJ
PALUDAN MÜLLERS PLADS 18484
11
LOKALPLAN 246
§10 Servitutter10.1 Der er ved gennemgang af tingbogen ikke
fundet servitutter der er uforenelig med lokal-planen.
§11 Ophævelse af lokalplan11.1 Efter den endelige vedtagelse og offentlige
bekendtgørelse af denne lokalplan ophæves lokalplan 15, vedtaget den 17.03 1983, for den del af lokalplanområdet, der er omfattet af nærværende lokalplan (del af matrikelnum-mer 26ræ og del af matrikelnummer 7000ak begge Kerteminde Bygrunde).
11.2 Efter den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af denne lokalplan ophæves lokalplan 80, vedtaget den 18.09 2003, for den del af lokalplanområdet, der er omfattet af nærværende lokalplan (matrikelnummer 7000aq, 7000l, del af matrikelnummer 42, del af matrikelnummer 7000av, del af matrikel-nummer 7000ba samt del af matrikelnummer 7000o alle Kerteminde Bygrunde).
12
LOKALPLAN 246
§12 Lokalplanens retsvirkninger12.1 Ejendomme, der er omfattet af planen, må
kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anven-des i overensstemmelse med planens be-stemmelser. Den eksisterende lovlige anven-delse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen.
12.2 Kerteminde Kommune kan meddele dispen-sation til mindre væsentlige lempelser af lo-kalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i pla-nen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalpla-nen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
12.3 I henhold til § 47 i lovbekendtgørelse om
planlægning kan der foretages ekspropria-tion af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen.
En lokalplan medfører ikke ”handlepligt” til at ændre lovlige bestående forhold, men når ejeren / brugeren selv ønsker at ændre en bestående tilstand, skal det gøres i overensstemmelse med lokalplanen.
Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, medmindre Kerteminde Kommune skønner, at en forudgående orientering er af under-ordnet betydning for de personer og foreninger, der efter bestemmelsen normalt skal orienteres, jf. § 20 stk. 2 i planloven.
Renæssancehavnen i Kerteminde – Et byrums fortællinger
Forord Spiren til en stor del af de danske bydannelser før industrialiseringen er ligetil: en landevej krydser en vandvej.
Dette enkle skema, kommer overordentligt smukt til udtryk ved Kerteminde, hvor byens centrale plads og dens havn, udgør ét og samme byrum – Renæssancehavnen. At stedet samtidig fungerer som vandvejens port mellem bælt og fjord, pointerer kun oplevelsen af et unikt byrum.
Den store fortællingProjektet er opbygget som en stor ”fortælling” der rummer et antal mindre ”fortællinger”.Målet er igen at gøre Renæssancehavnen til et levende og aktivt sted. Selvom livet på mange måder leves anderle-des i da, end i Renæssancen, tror vi stedet kan blive dér hvor byens liv leves, hvad enten man går på marked, mødes for at drikke en kop kaff e eller blot tager en pause på ”Kanten”.
De mindre ”fortællinger” baserer sig på byrummets historiske træk. Historisk skal i denne forbindelse forstås som både fortid, nutid og såmænd også fremtid, idet de forudsete vandstigninger, vil sætte deres præg på byen. Pointen er, at selvom havnebyrummet havde sin absolutte storhedstid i Renæssancen, kan tilstedeværelsen af træk fra andre perioder, bidrage til at levendegøre stedet, til alle tider.
Den store fortælling, er den om det samlede byrum - Renæssancehavnen. Den baserer sig på at byen søger ned mod havnen – og vandet gives tilbage til byen. Byen søger ned mod havnen ved at det belægningstæppe af granit, der er udformet omkring kirken, trækkes ned i havnerummet og helt ud til kanten.
Ved udformning af den nye belægning, ønsker vi at der anvendes granitsten i forskellige gråbrunlige toner og forar-bejdninger. Den generelle belægning – Renæssancehavnens gulv - udføres, i lighed med området omkring kirken, med chaussesten. Der vælges sten som kløver rent, hvilket gør dem behagelige at færdes på. Granitten giver også mening, fordi der tidligere har ligget granit her, og fordi materialet, qua at det har været anvendt i et utal af år, ople-ves som tidløst.
De små fortællingerIndlejret i den store fortælling, udgør særligt bearbejdede steder ved en række nedslag Renæssancehavnens små fortællinger. Chaussestensfl aden er her isprængt andre granitformater. Disse består af større granitsten, udlagt så de koncentreres ved nedslagene og her skaber større fl ader af granit. Som skyerne på himlen bidrager disse ”be-lægningskoncentrationer” til at skabe variation i det store billede. Derudover er de typisk etableret, hvor det vil være nærliggende at gøre ophold - der hvor der ”sker noget”.
I de små fortællinger er der draget omsorg for nærmiljøet. Der etableres sekundær belysning som parkarmaturer (Lampas 303 jf. designmanualen) og opstilles bænke med ryglæn. Generelt ryddes de små anlæg som fx ved Palu-dan-Müllers Plads og foran Thornøes Hotel. I stedet plantes platantræer, som dels vil fungere som det sammenhæn-gende grønne element i den store fortælling og desuden vil bidrage til at skabe et miljø i en mindre skala, ved de små fortællinger. I tilknytning til træerne er der etableret eff ektbelysning ved up-lights nedfældet i belægningen.
Kanten – synliggørelse af den oprindelige kystlinjeHavnen søger mod byen derved at havnerummets oprindelige kystlinje på nordbredden blotlægges og fremhæ-ves i en transformeret form. Kystlinjen er udformet som en bred trækant, en ”molehammer”, som knækker både horisontalt og vertikalt. Man kan sætte sig på kanten og orientere sig både mod byen og havnen. Mellem kanten og havnen folder en trætrappe sig ud som gør at man kan komme i kontakt med vandet. Trappen er et nutidigt element. Den tjener et behov vi mennesker har i dag, for at rekreere, i nær kontakt til vandet. Men ved at udforme den i træ, ønsker vi også, at den skal give mindelser til det bolværk som fandtes her engang. Trappen kan udføres uden at nedsætte vandgennemstrømningen, idet trappen er monteret på stenglaciet og såle-des hænger over vandet. Alt anvendt træ vil være FSC certifi ceret hårdt træ.
TidevandspladsenMellem trappen og broen etablerer vi en plads, hvor man kan komme længere ned mod havnerummets vandfl ade. En rampe fører ned til pladsen så den bliver tilgængelig for alle. Som et skulpturelt element er store søstjerner hug-get i granit, indbygget mellem pladsen og vandfl aden. Søstjernerne vil være blotlagt ved ebbe og oversvømmet ved fl od. En gang i fremtiden vil de være konstant oversvømmet. Således tjener pladsen til at man bogstaveligt talt kan afl æse tidens gang.
Paludan Müllers PladsSøjlen med busten af Paludan-Müller fl yttes lidt længere ud i byrummet og der ryddes omkring den. Målet er, at den i højere grad henvender sig til hele pladsen. I stedet for det nuværende anlæg plantes to platantræer og en del belysningsspots indlejres i de store granitsten og oplyser træerne.
Ved Tornøes HotelVed Tornøes Hotel bevares parkeringen, men anlægget der adskiller det fra pladsen ryddes. Det grønne islæt bliver også her et antal platantræer, som vil give lidt skygge til området langs hotellets facade, hvor det vil være oplagt at have udeservering.
HindsholmvejenOgså Hindsholmvej udgør en fortælling i Renæssancehavnen. Vejens tracé justeres og på strækningen fra broen og til man har passeret Tornøes Hotel, belægges den med granitbrosten. Brostenene vil understrege oplevel-sen af Renæssancehavnen som et sammenhængende byrum og samtidig give trafi kanterne et naturligt in-citament til at nedsætte hastigheden. I begge sider etableres cykelstier på granitchaussesten med en særlig overfl adebehandling(savet og jetbrændt), så cykelstierne hverken er for ru eller glatte. Cykelstierne er adskilt fra pladsen med bånd af bordursten. De sidstnævnte fungerer endvidere som ledelinjer for blinde eller mennesker med nedsat syn.Vejen oplyses af armaturer på master (Philips Iridum jf. desigmanualen).
BroenBroen er Kertemindes solar plexus. Her mødes porten mellem bælt og fjord på det ene led og mellem byens syd-lige og nordlige del på det andet. Broen er centrum for byens udlængsel og drømme. Den unikke placering har inspireret os til at etablere tre udsigtsplatforme i tilknytning til de rifl ede træpromenader som etableres på begge sider. Bredest mod øst, hvor man kan skue ud mod bæltet og opleve Kertemindes havnehistorie i et enkelt blik.
Broen er fortsat asfaltbelagt på køresporene for bilister og cyklister.
Langs Dosseringen og østudLangs Dosseringen etableres en træpromenade /fortøjningssted for 40 joller, tilknyttet promenaden på Broen. Pro-menaden etableres i kote 0.70 og en rampe sikrer at promenaden er tilgængelig for alle. Promenaden strækker sig helt ud til pynten ved brofæstet for den tidligere jernbanebro og kobler sig derfra videre på promenaden østud. Ved brofæstet etableres en udsigtsplatform hængende ud over vandet.
Trafi kale løsninger Stedet er i dag domineret af Hindsholmvej og parkeringen langs vandet. Hindsholmvejs status som primær trafi k-vej uden om den historiske bymidte er indiskutabel, men påvirkningen af havne byrummet ønskes mindsket. Pro-jektforslaget vil reducere de negative konsekvenser fra vejen, ved at sikre et lavt hastighedsniveau samt ved at gøre trafi ksystemet mere overskueligt.
Langegade tilsluttes Hindsholmvej i et trebenet signalreguleret kryds. Der etableres en kort venstresvingsbanen fra broen mod Langegade.
Fiskergade er i dag tilsluttet i krydset Hindsholmvej/Langegade. Fiskerkvarterets historiske tilknytning til havnen har mistet sin betydning. Gaden betjener i dag et mindre område med beboelse. Ved at afkoble Fiskergade fra kryd-set ved Hindsholmvej bliver trafi ksystemet mere simpelt og overskueligt. Fiskergades ensretning opretholdes fra Sønderstræde mod Tværgade. Fra Sønderstræde til Ørnen gøres vejen dobbeltrettet, således Ørnen får tilkørsel fra denne vej og ikke fra Hindsholmvej. Ørnen kan dog trafi kbetjenes med højre ind fra Hindsholmvej, hvis det ønskes.
Hindsholmvejs forløb over havnepladsen ændres både i valg af belægning samt i udformning. Strækningen ind-lemmes i bymidtens 30 km/t hastighedszone. At hastighedsgrænsen nedsættes vil have en meget begrænset be-tydning for fremkommeligheden, da hastigheden allerede i dag er meget lav. Cyklister er dog i dag utrygge, når de færdes langs Hindsholmvej, og når de skal køre fra broen til Langegade. I forslaget etableres derfor cykelstier langs Hindsholmvej og på broen gøres bedre plads til cyklister på den vestlige side. I det nye signalanlæg vil cyklister fra broen mod Langegade blive indarbejdet i en signalfase, så de ikke kommer i konfl ikt med biltrafi k til Langegade.
Særlige forhold for lastbiltrafi kLastbil kørsel i en historisk bymidte med snævre gaderum er ofte ikke hensigtsmæssig. I et begrænset gaderum må pladsen derfor prioriteres. For at skabe plads til lette trafi kanter på broen er venstresvingsbanen mod Langegade kort. Lastbiltrafi k skal derfor køre til Langegade fra nord. Konsekvenserne af denne restriktion anses som meget be-grænset.
Lastbiltrafi k til Fiskergade tillades fra Hindsholmvej via Ørnen. Det vurderes, at der er meget lidt lastbiltrafi k til dette område.
Fortællinger fra havnen
Snit CC 1_50 Snit DD 1_50
VIEW HEN AD LANGEBRO MOD BYEN
VIEW IND PÅ DOSSERING PLADSEN FORAN TORNØES HOTEL
18484
13
LOKALPLAN 246
I henhold til planlovens § 27 vedtages lokalplan 246 endeligt, Kerteminde Byråd 20. december 2012.
På Byrådets vegne
Sonja Rasmussen / Kristian Buhl Hansen
Borgmester Kommunaldirektør
§13 Vedtagelsespåtegning
14
LOKALPLAN 246
Kortbilag 1Matrikelkort
Kerteminde
Markjorder
Kerteminde
Bygrunde
7000ba
42
7000l
7000f
26ræ
7000ak
403a
7000aq
26dø
7000av
7000as
38
26ag
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Str
an
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
e
PaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludan
Müllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers Plads
Lan
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
e
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
enOden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
Kerteminde
Markjorder
Kerteminde
Bygrunde
7000ba
42
7000l
7000f
26ræ
7000ak
403a
7000aq
26dø
7000av
7000as
38
26ag
1e
32
33a
33b
37
39
45b
45c
46
184a
185
188
194a
194b
196a
196b
403b
419
7000ap
7000ar
7000m
7000p
7000q
26av
26ax
26aæ
26ba
26bb
26by
26bæ
26bø
26f
26fy
26ub
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Hindsholmvej
Str
an
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
eS
tran
dg
ad
e
PaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludanPaludan
Müllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers PladsMüllers Plads
Lan
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
eL
an
geg
ad
e
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
en
Dos
sering
enOden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
Oden
sevej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
I.A.L
arse
nsvej
Nordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre KirkeristNordre Kirkerist
VestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergadeVestergade
FiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergadeFiskergade
N
0 20
m
40
Lokalplanområde
7000o
15
Kortbilag 2Oversigtskort
PALUDANMÜLLERS PLADS
ST
RA
ND
GA
DE
OD
EN
SE
VE
J DO
SSER
ING
EN
ST
RA
ND
VE
JE
N
LA
NG
EG
AD
E
VESTERGADE
SØNDRE KIRKERIST
FISKERGADE
NORDRE KIRKERIST
I.A.L
ARSEN
SVEJ
1B
1A
2A
2E
2B
2C
3C
3A
3B
PALUDANMÜLLERS PLADS
ST
RA
ND
GA
DE
OD
EN
SE
VE
J DO
SSER
ING
EN
ST
RA
ND
VE
JE
N
LA
NG
EG
AD
E
VESTERGADE
SØNDRE KIRKERIST
FISKERGADE
NORDRE KIRKERIST
I.A.L
ARSEN
SVEJ
HINDSHOLMVEJ
1B
1A
2A
2E
2B
2C
3C
3A
3B
1
4 5
2
4
6A
6B
8A
8B
8C
10
13
1A
1B1C
55A
1A
1B
2
5
7A
7B
7C
30
32
34
1B
1C
2G
4
5
7
9A
9B9C
9E
11
13
17
1
2
1
2
3
4
8
3
5
7
13
2
4
6
81
2
3
N
0 20
m
40
Lokalplanområde
16
Kortbilag 3Anvendelsesplan 1:1.000
LAN
GEG
AD
E
HINDSHOLMVEJ
STR
AN
DG
AD
E
SØNDRE KIRKERIST
ODENSEVEJ DOSSER
INGEN
FISKERGADE
17
Bilag 3 - Skitseprojekt af Renæssancehavnen
*
*
*
*
*
*
4. FortællingFladens fortællingerByens gulv vokser ud til vandet
Vejen
Felter med større reflekterende flader
7. Fortælling
3. Fortælling
1. Fortælling
6. Fortælling
Kanten og den gamle kystlinie
5. Fortælling
Møde med tidevandet
2. Fortælling
Dobbelt Ønskeport
Jernbanens spor
Himmel, hav og horisontenDrømmen og verden
Kig mod fjorden og det blødt formede landskab
Kig mod Havnerummet og bæltUdsigtspunkter/balkoner
Udsigtspunkt
Brosten
Chaussésten
Chaussésten
Chaussésten
Chaussésten
Chaussésten
Chaussésten
Chaussésten
Asfalt
Asfalt
Trædæk
Trædæk
Trædæk
Trædæk
Bordurbånd
Bordurbånd
Bordurbånd
Master
Bordurbånd
Zoner med større granitfelter
Zoner med større granitfelter
Trægrupper
Statue Paludan Müller
Fodgængerfelt
Fodgængerfelt
Opholdsmuligheder
Zoner med større granitfelter
Zoner med større granitfelterParkering ved Ørnen
Parkering
Pladsen ved Tornøes Hotel
Lys signal
Lys signalLys signal
Hindholmsvejen
Stra
ndga
de
Lang
egad
e
Langebro
Sankt Laurenti Kirke
Toldboden
Magasingården
Tornøes Hotel
Dosse
ringe
n
Fiskergade
DD
EE
CC
BB
AA
N
* Fortællinger fra havnen
Situationsplan 1_200
Himmel
Hav
Bælt
Fjord
N
Ø
S
V
*
*
* *
*
**
vandet trækkes tilbage til byenByen trækkes ud til vandet
Punktvise nedslag med fortællinger
1. 2.3.
4.
5.6.
7.
18484
18
LOKALPLAN 246
1.60 *Byen Vejen CyklerCykler
1.85 1.80 2.04 2.101.80
0.90
Byen Havnepladsen Jollehavn
Jernbanespor Bro* Jollehavn 2.301.601.15
0.70
1.60
1.351.00
1.75
0.60
2.10
Bro
Udsigtspunkter
Havnepladsen
Opstalt mod nord 1_200
Opstalt mod syd 1_200
Snit EE nord-syd 1_100
Snit AA 1_50 Snit BB 1_50
18484
19
LOKALPLAN 246
Renæssancehavnen i Kerteminde – Et byrums fortællinger
Forord Spiren til en stor del af de danske bydannelser før industrialiseringen er ligetil: en landevej krydser en vandvej.
Dette enkle skema, kommer overordentligt smukt til udtryk ved Kerteminde, hvor byens centrale plads og dens havn, udgør ét og samme byrum – Renæssancehavnen. At stedet samtidig fungerer som vandvejens port mellem bælt og fjord, pointerer kun oplevelsen af et unikt byrum.
Den store fortællingProjektet er opbygget som en stor ”fortælling” der rummer et antal mindre ”fortællinger”.Målet er igen at gøre Renæssancehavnen til et levende og aktivt sted. Selvom livet på mange måder leves anderle-des i da, end i Renæssancen, tror vi stedet kan blive dér hvor byens liv leves, hvad enten man går på marked, mødes for at drikke en kop kaff e eller blot tager en pause på ”Kanten”.
De mindre ”fortællinger” baserer sig på byrummets historiske træk. Historisk skal i denne forbindelse forstås som både fortid, nutid og såmænd også fremtid, idet de forudsete vandstigninger, vil sætte deres præg på byen. Pointen er, at selvom havnebyrummet havde sin absolutte storhedstid i Renæssancen, kan tilstedeværelsen af træk fra andre perioder, bidrage til at levendegøre stedet, til alle tider.
Den store fortælling, er den om det samlede byrum - Renæssancehavnen. Den baserer sig på at byen søger ned mod havnen – og vandet gives tilbage til byen. Byen søger ned mod havnen ved at det belægningstæppe af granit, der er udformet omkring kirken, trækkes ned i havnerummet og helt ud til kanten.
Ved udformning af den nye belægning, ønsker vi at der anvendes granitsten i forskellige gråbrunlige toner og forar-bejdninger. Den generelle belægning – Renæssancehavnens gulv - udføres, i lighed med området omkring kirken, med chaussesten. Der vælges sten som kløver rent, hvilket gør dem behagelige at færdes på. Granitten giver også mening, fordi der tidligere har ligget granit her, og fordi materialet, qua at det har været anvendt i et utal af år, ople-ves som tidløst.
De små fortællingerIndlejret i den store fortælling, udgør særligt bearbejdede steder ved en række nedslag Renæssancehavnens små fortællinger. Chaussestensfl aden er her isprængt andre granitformater. Disse består af større granitsten, udlagt så de koncentreres ved nedslagene og her skaber større fl ader af granit. Som skyerne på himlen bidrager disse ”be-lægningskoncentrationer” til at skabe variation i det store billede. Derudover er de typisk etableret, hvor det vil være nærliggende at gøre ophold - der hvor der ”sker noget”.
I de små fortællinger er der draget omsorg for nærmiljøet. Der etableres sekundær belysning som parkarmaturer (Lampas 303 jf. designmanualen) og opstilles bænke med ryglæn. Generelt ryddes de små anlæg som fx ved Palu-dan-Müllers Plads og foran Thornøes Hotel. I stedet plantes platantræer, som dels vil fungere som det sammenhæn-gende grønne element i den store fortælling og desuden vil bidrage til at skabe et miljø i en mindre skala, ved de små fortællinger. I tilknytning til træerne er der etableret eff ektbelysning ved up-lights nedfældet i belægningen.
Kanten – synliggørelse af den oprindelige kystlinjeHavnen søger mod byen derved at havnerummets oprindelige kystlinje på nordbredden blotlægges og fremhæ-ves i en transformeret form. Kystlinjen er udformet som en bred trækant, en ”molehammer”, som knækker både horisontalt og vertikalt. Man kan sætte sig på kanten og orientere sig både mod byen og havnen. Mellem kanten og havnen folder en trætrappe sig ud som gør at man kan komme i kontakt med vandet. Trappen er et nutidigt element. Den tjener et behov vi mennesker har i dag, for at rekreere, i nær kontakt til vandet. Men ved at udforme den i træ, ønsker vi også, at den skal give mindelser til det bolværk som fandtes her engang. Trappen kan udføres uden at nedsætte vandgennemstrømningen, idet trappen er monteret på stenglaciet og såle-des hænger over vandet. Alt anvendt træ vil være FSC certifi ceret hårdt træ.
TidevandspladsenMellem trappen og broen etablerer vi en plads, hvor man kan komme længere ned mod havnerummets vandfl ade. En rampe fører ned til pladsen så den bliver tilgængelig for alle. Som et skulpturelt element er store søstjerner hug-get i granit, indbygget mellem pladsen og vandfl aden. Søstjernerne vil være blotlagt ved ebbe og oversvømmet ved fl od. En gang i fremtiden vil de være konstant oversvømmet. Således tjener pladsen til at man bogstaveligt talt kan afl æse tidens gang.
Paludan Müllers PladsSøjlen med busten af Paludan-Müller fl yttes lidt længere ud i byrummet og der ryddes omkring den. Målet er, at den i højere grad henvender sig til hele pladsen. I stedet for det nuværende anlæg plantes to platantræer og en del belysningsspots indlejres i de store granitsten og oplyser træerne.
Ved Tornøes HotelVed Tornøes Hotel bevares parkeringen, men anlægget der adskiller det fra pladsen ryddes. Det grønne islæt bliver også her et antal platantræer, som vil give lidt skygge til området langs hotellets facade, hvor det vil være oplagt at have udeservering.
HindsholmvejenOgså Hindsholmvej udgør en fortælling i Renæssancehavnen. Vejens tracé justeres og på strækningen fra broen og til man har passeret Tornøes Hotel, belægges den med granitbrosten. Brostenene vil understrege oplevel-sen af Renæssancehavnen som et sammenhængende byrum og samtidig give trafi kanterne et naturligt in-citament til at nedsætte hastigheden. I begge sider etableres cykelstier på granitchaussesten med en særlig overfl adebehandling(savet og jetbrændt), så cykelstierne hverken er for ru eller glatte. Cykelstierne er adskilt fra pladsen med bånd af bordursten. De sidstnævnte fungerer endvidere som ledelinjer for blinde eller mennesker med nedsat syn.Vejen oplyses af armaturer på master (Philips Iridum jf. desigmanualen).
BroenBroen er Kertemindes solar plexus. Her mødes porten mellem bælt og fjord på det ene led og mellem byens syd-lige og nordlige del på det andet. Broen er centrum for byens udlængsel og drømme. Den unikke placering har inspireret os til at etablere tre udsigtsplatforme i tilknytning til de rifl ede træpromenader som etableres på begge sider. Bredest mod øst, hvor man kan skue ud mod bæltet og opleve Kertemindes havnehistorie i et enkelt blik.
Broen er fortsat asfaltbelagt på køresporene for bilister og cyklister.
Langs Dosseringen og østudLangs Dosseringen etableres en træpromenade /fortøjningssted for 40 joller, tilknyttet promenaden på Broen. Pro-menaden etableres i kote 0.70 og en rampe sikrer at promenaden er tilgængelig for alle. Promenaden strækker sig helt ud til pynten ved brofæstet for den tidligere jernbanebro og kobler sig derfra videre på promenaden østud. Ved brofæstet etableres en udsigtsplatform hængende ud over vandet.
Trafi kale løsninger Stedet er i dag domineret af Hindsholmvej og parkeringen langs vandet. Hindsholmvejs status som primær trafi k-vej uden om den historiske bymidte er indiskutabel, men påvirkningen af havne byrummet ønskes mindsket. Pro-jektforslaget vil reducere de negative konsekvenser fra vejen, ved at sikre et lavt hastighedsniveau samt ved at gøre trafi ksystemet mere overskueligt.
Langegade tilsluttes Hindsholmvej i et trebenet signalreguleret kryds. Der etableres en kort venstresvingsbanen fra broen mod Langegade.
Fiskergade er i dag tilsluttet i krydset Hindsholmvej/Langegade. Fiskerkvarterets historiske tilknytning til havnen har mistet sin betydning. Gaden betjener i dag et mindre område med beboelse. Ved at afkoble Fiskergade fra kryd-set ved Hindsholmvej bliver trafi ksystemet mere simpelt og overskueligt. Fiskergades ensretning opretholdes fra Sønderstræde mod Tværgade. Fra Sønderstræde til Ørnen gøres vejen dobbeltrettet, således Ørnen får tilkørsel fra denne vej og ikke fra Hindsholmvej. Ørnen kan dog trafi kbetjenes med højre ind fra Hindsholmvej, hvis det ønskes.
Hindsholmvejs forløb over havnepladsen ændres både i valg af belægning samt i udformning. Strækningen ind-lemmes i bymidtens 30 km/t hastighedszone. At hastighedsgrænsen nedsættes vil have en meget begrænset be-tydning for fremkommeligheden, da hastigheden allerede i dag er meget lav. Cyklister er dog i dag utrygge, når de færdes langs Hindsholmvej, og når de skal køre fra broen til Langegade. I forslaget etableres derfor cykelstier langs Hindsholmvej og på broen gøres bedre plads til cyklister på den vestlige side. I det nye signalanlæg vil cyklister fra broen mod Langegade blive indarbejdet i en signalfase, så de ikke kommer i konfl ikt med biltrafi k til Langegade.
Særlige forhold for lastbiltrafi kLastbil kørsel i en historisk bymidte med snævre gaderum er ofte ikke hensigtsmæssig. I et begrænset gaderum må pladsen derfor prioriteres. For at skabe plads til lette trafi kanter på broen er venstresvingsbanen mod Langegade kort. Lastbiltrafi k skal derfor køre til Langegade fra nord. Konsekvenserne af denne restriktion anses som meget be-grænset.
Lastbiltrafi k til Fiskergade tillades fra Hindsholmvej via Ørnen. Det vurderes, at der er meget lidt lastbiltrafi k til dette område.
Fortællinger fra havnen
Snit CC 1_50 Snit DD 1_50
VIEW HEN AD LANGEBRO MOD BYEN
VIEW IND PÅ DOSSERING PLADSEN FORAN TORNØES HOTEL
18484
20
LOKALPLAN 246
VIEW IND PÅ HINDSHOLMVEJ
PALUDAN MÜLLERS PLADS 18484
21
LOKALPLAN 246
Ifølge lovbekendtgørelse nr. 936 om miljøvurdering af planer og programmer af 24. september 2009 skal planer, som tilvejebringes af offentlige myndigheder vurderes med henblik på at undersøge behovet for en konkret miljøvurdering af den pågældende plan.
Ved den indledende miljøvurdering - også kaldet en screening - af lokalplanforslag nr. 246 er der foretaget en vurdering af, hvorvidt lokalplanen har væsentlig indvirkning på miljøet på en række områder (bl.a. kul-tur, trafik, befolkning og naturbeskyttelsesinteresser).
Lokalplanen skønnes af have en uvæsentlig påvirk-ning af miljøet. Vurderingen er derfor, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foreta-ges en miljøvurdering. Dette begrundes med:
- at lokalplanen udlægger et mindre eksisterende by- og havneområde til rekreativt formål,
- at lokalplanen kun åbner mulighed for opførelse af ny bebyggelse i begrænset omfang,
- at lokalplanen ikke har en væsentlig indvirkning på naturbeskyttelsesinteresser samt by- og landskabsmæssige forhold, og
- at lokalplanen kun medfører en ikke væsentlig påvirkning af de trafikale forhold.
Bilag 1 - RedegørelseMiljøvurdering af planer og programmer
Vurdering af virkning på miljøet (VVM)Anlæg på søterritoriet
Lokalplanen giver mulighed for etablering af bådplad-ser, broer, pæle og lign. i havnebassinet.
Da Kerteminde Havn er en eksisterende erhvervs-havn, kræver disse anlæg på søterritoriet ikke til-ladelse fra Kystdirektoratet medmindre det konkrete projektet kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser (en VVM-redegørelse).
Der vil blive taget stilling til, om evt. anlæg på søter-ritoriet er VVM-pligtige ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt.
Landanlæg i forbindelse med havne
Lokalplanen giver mulighed for etablering af bådplad-ser samt opførelse af landanlæg i tilknytning hertil. Lo-kalplanforslaget giver dermed mulighed for konkrete projekter, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse.
Kerteminde Kommune vil tage stilling til, om evt. projekter er VVM-pligtige ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt.
Kommunens afgørelse i forhold til § 3 stk.1 nr. 3 i lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer blev offentliggjort sammen med forslaget til lokalplanen den 24. september 2012.
22
LOKALPLAN 246
Forhold til anden planlægningKommuneplanen 2009-2021Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2009- 2021 for Kerteminde Kommune beliggende indenfor rammeom-råderne 3.F.12 og 3.C.01, der er omfattet af følgende rammebestemmelser:
3.F.12:Området fastlægges til rekreativt område. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 pr. ejendom. Bygningshøjden må ikke opføres i mere end 1 etage og ikke højere end 4 m. Bebyggelse må kun opføres som træbygninger med symmetriske sadeltage dækket med tagpap, og bebyggelsen skal derudover udgøre en helhed med hensyn til udform-ning og farver.
3.C.01:Området fastlægges til centerområde. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 100 pr. ejendom. Bygningshøjden må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttelig tagetage og ikke højere end 8,5 m.
Tillæg til Kommuneplan 2009-2021 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kom-muneplan 2009-2021 for Kerteminde Kommune, og der udarbejdes derfor tillæg nr. 11 til kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr. 11 indgår som bilag til lokal-planen.
Eksisterende lokalplaner Dele af lokalplanområdet er omfattet af lokalplan nr. 15 for et område til havneformål ved Dosseringen samt bevarende lokalplan nr. 80 for Kerteminde By-midte. Med den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 246 ophæves lokalplan nr. 15 og 80 for dette område.
Teknisk forsyning
SpildevandsplanenLokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen for Kerteminde Kommune. Spildevandet føres til Ker-teminde Renseanlæg.
VarmeforsyningLokalplanområdet er udlagt til kollektiv forsyning med fjernvarme i henhold til varmeplanen for Kerteminde Kommune.
VandforsyningLokalplanområdet forsynes med vand fra Kerteminde Vandforsyning.
ElforsyningLokalplanområdet forsynes med el efter private aftaler.
Forhold til anden planlægningVedtagelse af lokalplanen forudsætter ikke vedtagelse efter anden lovgivning.
Arkæologiske forholdInden for lokalplanområdet kan der ved jordarbejde forekomme fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, I henhold til §§ 25 – 27 i museumsloven (lovbekendt-gørelse nr. 1505 af 14. december 2006) kan arbej-der, der forudsætter udgravning i lokalplanområdet, medføre påbud om midlertidig standsning. Anlægsar-bejder, som kan udgøre en trussel mod fortidsminder, må ikke påbegyndes uden forudgående henvendelse til Østfyns Museer. Opmærksomheden henledes på, at bygherren før igangsætning af anlæg/byggeri, der kræver udgravning, kan indhente en vejledende udta-lelse fra museet.
Planlægning i kystzonenLokalplanområdet er beliggende i den kystnære del byzonen. Området er et eksisterende by- og havne-område, som udlægges til rekreativt område. Lokal-planen giver mulighed for opførelse af begrænset lav bebyggelse, og lokalplanen fastlægger, at bebyggel-sen skal tilpasses det øvrige havnemiljø. Kerteminde Kommune vurderer på den baggrund, at lokalplanen ikke påvirker kysten visuelt.
SkovbyggelinjeDen sydlige del af lokalplanområdet er omfattet af en skovbyggelinje. Byggeri inden for skovbyggelinjen kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17. Bebyggelse kræver dispensation fra Kerteminde Kom-mune i hvert enkelt tilfælde.
JordforureningFra 1. januar 2008 er alle byzonearealer som ud-gangspunkt områdeklassificerede. Reglerne for an-meldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord herfra fremgår af jordflytningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flyt-ning af jord.). Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde støder på en forurening, skal arbejdet standses ifølge § 71 i lov om forurenet jord. Forure-ningen skal anmeldes til Kerteminde Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår for arbejdet.
23
LOKALPLAN 246
LokalplanEn lokalplan er en plan for, hvordan et område må anvendes og bebygges, og lokalplanen må ikke være i strid med kommuneplanen eller den overordnede planlægning. Lokalplanen er direkte bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som planen omfatter. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil, men skal der ændres anvendelse, bygges eller foretages andre dispositioner reguleret i lokalplanen, skal lokalplanen følges.Ved offentliggørelse af et forslag til ny lokalplan skal der redegøres for planens indhold og sammenhæng med anden planlægning. Kun selve lokalplanens bestemmelsesdel (dvs. den del, der er opdelt i pa-ragraffer), er bindende. Det, der står i redegørelsen, bidrager til fortolkningen af lokalplanens bindende bestemmelser og dermed den efterfølgende admini-stration.Et forslag til lokalplan skal fremlægges offentligt i mindst 8 uger. I den tid har alle, som er berørt af eller har interesse i lokalplanen, lejlighed til at frem-sætte indsigelse mod eller ændringsforslag til planen. Herefter tager byrådet stilling til, om lokalplanen skal vedtages endeligt, og om der skal ske ændringer som led i vedtagelsen. Hvis ændringer berører andre end de, der ved indsigelse eller ændringsforslag har givet anledning til ændringen, skal disse ændringer i høring.Før der evt. dispenseres fra en lokalplan skal de, der efter byrådets skøn vil blive berørt af dispensationen, have lejlighed til at udtale sig i mindst 2 uger.
KommuneplanEn kommuneplan er en sammenfattende plan for hele kommunen, og den må ikke være i strid med den overordnede planlægning. Kommuneplanen består af en hovedstruktur, retningslinjer for hele kommunen og rammer for lokalplaner for de enkelte geografiske dele af kommunen.Rammer for lokalplaner skal forstås som ydre rammer, som lokalplaner skal overholde – men ikke behøver at udfylde.
Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte grundejer. Indenfor byzonen kan byrådet dog modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af en ejendom, hvis en ønsket bebyg-gelse eller anvendelse vil være i strid med kommune-planens rammer for lokalplaner. Dette gælder ikke for ejendomme, som er omfattet af en lokalplan, eller som i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål.Byrådet skal i første halvdel af hver valgperiode of-fentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen og heri redegøre for revision af kommuneplanen.Der kan tilvejebringes tillæg til kommuneplanen, f.eks. hvis der i en lokalplan er behov for at åbne mulighed for forhold, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen. Før udarbejdelse af sådanne forslag skal byrådet indkalde ideer og forslag mv. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i rammedelen, der ikke strider mod planens hoved-principper, samt ved uvæsentlige ændringer i pla-nens hovedstruktur kan en sådan foroffentlighed dog undlades. Forslag til tillæg skal offentliggøres i mindst 8 uger.
Mulighed for klageKlager over de forskellige plantyper kan kun indbrin-ges for anden administrativ myndighed (Naturklage-nævnet), hvis der er tale om “retlige spørgsmål”. Dvs. om bestemmelserne har lovhjemmel, og om planlo-vens bestemmelser om planproceduren er overholdt. Skønsmæssige spørgsmål, f.eks. om planen giver gode eller dårlige løsninger, kan ikke påklages.
Hvad er en lokalplan og en kommuneplan?Lokalplaner og kommuneplaner udarbejdes på grundlag af lovbekendtgørelse om planlægning. Planloven blev vedtaget i 1991 som en sammenfat-ning af flere love vedr. planlægning. Loven er siden ændret flere gange, og den nyeste lovbekendtgø-relse har nr. 937 af 24. september 2009.
Bilag 2
24
LOKALPLAN 246
KONTAKT:
Kerteminde KommuneHans Schacksvej 45300 KertemindeTlf. 65 15 15 15
plan-geodata@kerteminde.dkwww.kerteminde.dk