Kemi Noter Til Eksamen (Uorganisk)

Post on 22-Dec-2015

65 views 5 download

description

Notes for exam in inorganic chemistry

Transcript of Kemi Noter Til Eksamen (Uorganisk)

Kapitel 4: Side 85-87: pakningstyper og enhedsceller:

- For ”close packed” strukturer gælder:Forholdet mellem atomer og octahedrale huller: 1 til 1.Forholdet mellem atomer og tetraediske huller: 1 til 2.(der er altså dobbelt så mange tetraediske huller)

Figur 1: Viser den generelle pakningstype for metaller ved standardbetingelser.- Det er de største ioner, der bestemmer hvilken pakningstype en sammensætning får.- Anionerne er de negativt ladede ioner, og kationerne er de positivt ladede.- I NaCl strukturen er C l−¿ ¿-ionen størst (generelt er kationerne mindre end anionerne).

Ekstra note: paramagnetisme og diamagnetisme (side 15):Et stof er paramagnetisk, hvis det har en eller flere uparrede elektroner og bliver tiltrukket af magnetfelter.Et stof er diamagnetisk, hvis det kun har parrede elektroner og bliver svagt frastødt af magnetfelter.

Kapitel 5: Ioniske bindinger Side 94: egenskaber ved generelle ioniske bindinger.

Side 94-95: trends i ion-radier:

- Anioner er større end det neutrale atom, mens kationer er mindre end det kanale atomet.

Side 96-99: Polarisering og kovalens (Fajans regler i kapitel 5):

- Polarisering er, når elektrontætheden forskydes mod kationen, og ion-bindingen får karakter af at være en kovalent binding.

- Anionen bliver POLARISERET og kationen er POLARISERENDE.

Side 99: ionisk/kovalent bindingsgrænse:

Side 100: generelle principper for ion gitre:

Side 100: radius ratioen:

Side 101: det kubiske tilfælde:

(figur 5.4 viser fluorit strukturen, hvor cation-anion-ratioen er 1:2)(Antifluorit strukturen er hvor cation-anion-ratioen 2:1, hvor hvert 2. anion hul er tomt, litium oxid er et eksempel på antifluorit strukturen)

Side 102: Det oktahedrale tilfælde:

(I den oktaediske pakning (natrium klorid strukturen) er alle de oktaediske huller udfyldt af kationer og alle de tetraediske huller er tomme)

Ekstra note til natrium klorid strukturen:

Ekstra note til oktaedisk pakning:Forholdet mellem kationer og anioner behøver ikke være 1:1 - eksempel titanium(IV) oxide aka. Rutile

Side 103: det tetraediske tilfælde:Her gælder kationer <<< anioner.Her bliver strukturen ”close packed” og kationer sidder i de tetraediske og de oktaediske huller er altid tomme.

- Sphalerit strukturen (Cubic close packed)- Wurtzite strukturen (Hexagonal close packed)- Begge strukturer har dobbelt så mange tetraediske huller som kationer, derfor er det kun hvert 2.

kation hul, der er udfyldt.

Side 104: undtagelser til pakningsregler:

- kviksølvsulfid, litiumiodid, Rubidium klorid. Side 106: bindingskontinuummet:Forholdet mellem ion karakter til kovalent karakter kan defineres ud fra forskellen i elektronegativitet mellem et par atomer.Jo større forskel der er i elektronegativiteten jo mere ionisk karakter får bindingen. Jo tættere på 0 forskellen i elektronegativitet er, jo mere kovalent karakter får bindingen, og hvis forskellen i elektronegativitet er over 3,0 ses bindingen som en rent ionbinding.

Ekstra note: elektron tætheden for bindingstyper:

Side 106-107: BÅND TREKANT:

- Metal ion med metal ion giver en metal binding.- Metal ion med ikke metal ion giver ion binding.- En ikke-metal ion med en ikke-metal ion giver en kovalent binding.- En netværkskovalent binding er eksempelvis diamantstrukturen (eksempelvis C60 - fullrener)

Kapitel 9:Group/Period trends:Side 192:

Side 195:

- For periode 2 og 3 ses at bindingstypen skifter gradvist fra kovalent til metallisk binding, når man går fra venstre mod højre over perioderne.

Side 197:

- Mængden af fluorbindinger til og med gruppe 14, hvorefter mængden af fluorbindinger falder pga. oktetreglen, da de kun kan have 8 elektroner i yderste skal - (dette er for periode 2).

- For gruppe 3 er en lignende trend, som kan forklares på samme måde - i dette tilfælde er det ikke gruppe 14, hvor den maksimale mængde fluorbindinger opnås, men gruppe 16.7

¨

Side 198:

- Oxiderne bliver mindre stabile jo længere mod højre vi bevæger os.

Side 198:

Isoelektronisk serie (side 199):

Side 200:

- Jo flere elektroner et element har jo mindre er bindingsvinklerne i dette.

Side 201:

- Når man bevæger sig over en periode er der en overgang fra basiske oxider for metallerne til sure oxider for ikke-metallerne.

Side 202:

- Når man bevæger sig ned ad en gruppe er der en overgang fra sure oxider til basiske oxider.

Ligheder mellem grupper (side 203):

- Gruppe 1 og 11 er en undtagelse til denne regel.

Isomorphous substitution (side 208-209):

Diagonale forhold (side 210):

Knight’s move (side 213):

Actinoid (side 215):

Combo element (side 218):

Kapitel 13:Aluminiums kemiske egenskaber (side 302-303):

Spinel-strukturer (308-309):Den generelle formel for spinel-strukturer er A B2 X4, hvor A er en dipositiv (2+) metal ion, B er en tripositiv (3+) metal ion og X er en dinegativ (2-)anion (som regel oxygen).I en normal spinel gælder, at de dipositive ioner sidder i de tetraediske huller, og de tripositive ioner sidder i de oktaediske huller.I en invers spinel gælder, at de dipositive ioner sidder i de oktaediske huller, og kun halvdelen af de tripositive ioner sidder i tetraediske huller, mens resten sidder i oktaediske huller.

Kapitel 14:Alle disse atomer kan danne lange kæder med sig selv, hvor carbon er mere villig til at gøre det end bly.Alle disse atomer laver stoffer hvor de har et oxidationstal på +4 hvor de to stoffer er kovalent bundet.

Ting der skal gælde for at et atom kan binde med sig selv:

Ioniske carbider dannes af de mest elektropositive elementer som alkali metaller, alkali jordmetaller og aluminium. Carbondioxid reagerer med brændende metaller.

Kapitel 15:

Frost diagram for phosphor forbindelser i både i syre og base:

- Y-aksen: fri energi (side 427).

Phosphat typer ved forskellige pH-værdier:

Kapitel 16:Egenskaber ved gruppe 16:

Pourbaix diagram for svovl:

Kapitel 17:

Cyanid Ion som en Pseudo-halid ion:

Kapitel 19:Det periodiske system med overgangsmetaller (side 494):

Ligander og oxidationsstadier for overgangsmetaller (side 496):

Isomer typer (side 497):

Navngivning af overgangsmetaller (side 501):

D-elektronkonfigurationstabel (side 508):

Faktorer for krystalfeltsopslitningen:(side 508)