Post on 14-Feb-2020
Folkeskolereformen - implementering og ressourcestyring
Økonomidirektørforeningens Årsmøde
6. november 2014
Slide 2
Nye arbejdstidsregler
Vi har travlt med at reformere på undervisningsområdet
6-Nov-14
Vi skylder eleverne at lykkes med reformerne • alle elever skal blive så dygtige, de kan • betydningen af social baggrund skal mindskes • tilliden til og trivslen i folkeskolen og på
erhvervsskolerne skal styrkes
Folkeskolereform
EUD-reform
GYM-udspil
Slide 3
Sammenfatning om effektstørrelser
6-Nov-14
Sociodemografiske faktorer 1½
Svage sociale relationer 2
Svag selvopfattelse 2
Støj og uro i klassen 2
Helbredsproblemer 3
Svagt psykosocialt skolemiljø 5
Utrygge lærerrelationer 6
Utrygge klassekammerat-relationer 7
Lav social kapital 12
Kilde: Bjørn Holstein, professor Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed
Slide 4
Historien viser, at reformer ikke bare er noget, man ruller ud og så virker de
6-Nov-14 Kilde: Dean Fixsen, Professor ved National Implementation Network
Amerikanske elevers læsefærdigheder er stagneret de seneste 40 år - trods flere reformer
”The biggest challenge is status quo.” (Dean Fixsen, Professor, National Implementation Network)
Slide 5
Reformerne lykkes kun, hvis implementeringen er god
6-Nov-14
Top-
down • Forandringer i skolen kan ikke blive implementeret gennem et top-down dekret
• I stedet kræver forandring dialog med lærere og lederne, så de tager ejerskab til, hvordan vi kan nå målene og forstår hvorfor og hvordan forandringerne vil styrke udviklingen i stedet for at være en unødig forstyrrelse
Som ministerium og kommuner kan vi understøtte mere og bedre end tidligere ved at • indhente viden om hvilke konkrete udfordringer lærerne,
lederne og eleverne står med • adressere de udfordringer ved at balancere kombinationen af
pressure og support
Pressure
Support
Slide 6
… og hvis vi arbejder ud fra en fælles vision
6-Nov-14
Folketinget
Minister/ministerium
Skole
Klasse/hold Resultatmål
3 overordnede mål
Kommune
Dialogbaseret kvalitetstilsyn og understøttelse
Slide 7
Derfor har vi i UVM øget vores fokus på implementering, som rummer dialog, øget understøttelse og opfølgning
6-Nov-14
Vi skal kende til og rådføre os med sektoren både på ledelses- og medarbejderniveau bl.a. gennem solide netværk
Rådgive og udvikle pba. kendskab til virkeligheden og viden om, hvad der virker
Målgruppeorienteret dialog og information via reformhjemmeside, konferencer, kurser, skolebesøg , borgerbreve mm.
Læringskonsulenter, datavarehus, vidensportal, brugerportal mm.
Vi følger fremdrift • hos os selv i UVM
(statusrapporteringer) • lokalt (kvalitetsrapporter,
viden fra læringskonsulenter mm.)
• nationalt (følgeforskning, KPI’er, reformmål)
Vi målretter indsatser mod udfordringer i reformfremdriften bl.a. ved at reducere usikkerhed ved at præcisere bestemte regler og vi fører et dialogbaseret tilsyn
Slide 8
Fokus er også øget organisatorisk via bl.a. styregruppe
6-Nov-14
Regeringens økonomiudvalg
Koordinations- og styregruppe m. KL
7 implementeringstemaer der samlet dækker folkeskolereformen, erhvervsuddannelsesreformen og de nye arbejdstidsregler på selvejeområdet
forankret i UVM’s afdelinger og styrelser
Implementerings-sekretariat
Undervisnings- ministeren
Slide 9
KSTG følger, om vi er på vej mod mål via 9 udvalgte indikatorer og andre tilgængelige data
6-Nov-14
Indikator Frekvens for måling Ophæng
2 • Allerdygtigste elever til dansk og matematik
• Årlig • Folkeskole-
reform
1 • Gode elever til dansk og matematik
• Årlig • Folkeskole-
reform
3 • Dårlige elever til dansk og matematik
• Årlig • Folkeskole-reform
4 • Elevers trivsel • Årlig
• Folkeskole-reform
5 • Årlig • Folkeskole-
reform og kommune-aftale
7 • Årlig • EUD-reform, kvalitets-rapport4
• Kompetence-dækning
• Elever bestået i dansk og matematik
• Årlig 8 • Kvalitets-
rapport2.0 • Igangværende
ungdoms-uddannelse per 1. marts efter 9. klasse
6 • Årlig • Generel hjemmel og timetals-tilsyn4
Definition
• Andel elever der er allerdygtigst til at læse • Andel elever der er allerdygtigst til at regne
• Andel elever der er gode til at læse • Andel elever der er gode til at regne
• Andel elever med dårlige resultater i dansk • Andel elever med dårlige resultater i
matematik
• Ej defineret - arbejde pågår
• Andel af elevernes undervisningstimer, der afholdes af en lærer som enten har undervisningskompetencer fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse
• Planlagte under-visningstimer3
1.C.H
Elev-resultater
Trivsel
Under-visning
Elev-resultater
Over-gange
• Årlig • -
Område Kategori
Nationale mål
Øvrige indikatorer der følger af regler og aftaler • Andel af 9. klasseelever med karakteren 2
eller derover i både dansk og matematik
• Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse per 1. marts efter afsluttet 9. eller 10. klasse
• Gennemsnitligt antal planlagte undervisningstimer til eleven pr. uge totalt og fordelt på fag og klassetrin
• Gennemsnitlig andel af arbejdstimer som anvendes på undervisning
9 Personale
Relevant baggrunds-data
Undervis-ningsandel for lærere5
De 9 indikatorer suppleres med viden fra følgeforskning, KL spørgeskema, viden fra læringskonsulenter, parternes statusangivelser mm.
Slide 10
Konklusion
6-Nov-14
• Det tager tid, før en reform virkeliggøres og historien viser, at det ikke er givet, at den gør det
• Reformen kræver en vedvarende indsats fra os alle • Vi skal vide, om vi er på rette vej – rettidig omhu
• Vi skal understøtte virkeliggørelsen, hvor der er udfordringer ved at justere
vores indsats – ikke målene - og vi skal gøre det gennem tæt og forpligtigende dialog og samarbejde
• Vi skal blive bedre til at implementere – sammen.
Slide 11 6-Nov-14
Slide 12
Eksempel på fremdriftsoverblik til KSTG
6-Nov-14
Tema Overordnet status
Milepæle til dato nået
Kommende milepæle forventes nået
Vurdering og håndtering af risici1
2
3
4
5
6
7
1
Opfølgning på fremdrift
Opfølgning på reformmål
14/15
Mål
15/16 13/14 16/17
Udvikling i resultatmål/ledende indikator Vigtigste opmærksomhedspunkter
• … • … • … • … • …
Følger vi planen for de understøttende indsatser?
Er vi er på vej til at nå målene?
God
Blandet
Væsentlig udfordring
Udfordring
Slide 13
Læringskonsulenterne – eksempel på UVM’s styrkede understøttende rolle
6-Nov-14
Læringskonsulenterne består af: • 25 nyansatte læringskonsulenter • Eksisterende fagkonsulentordning, Tosprogs-Taskforcen og
Inklusionsudvikling Læringskonsulenterne yder: • landsdækkende rådgivning (telefonisk, skriftligt, seminarer og
konferencer etc.) • rådgivning gennem etårige vejledningsforløb til kommuner og
skoler (op til 35 samarbejdsaftaler pr. skoleår) • vejledning om de nye forenklede Fælles Mål gennem
udviklingsprogram med over 300 deltagende skoler Læringskonsulenterne samarbejder: • med Ressourcecenter for Folkeskolen om at tilvejebringe og
sprede gode metoder og værktøjer til de enkelte kommuner og skoler gennem rådgivning og via Vidensportalen.