Post on 27-Jun-2020
RR\1122202DA.docx PE595.766v02-00
DA Forenet i mangfoldighed DA
Europa-Parlamentet 2014-2019
Mødedokument
A8-0139/2017
31.3.2017
BETÆNKNING
om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af
finansielle instrumenter og tilskud i EU's samhørighedspolitik
(2016/2302(INI))
Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Andrey Novakov
Ordfører for udtalelse(*):
Eider Gardiazabal Rubial, Budgetudvalget
(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54
PE595.766v02-00 2/31 RR\1122202DA.docx
DA
PR_INI
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING .............................................. 3
BEGRUNDELSE ..................................................................................................................... 13
UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET(*) ...................................................................... 17
UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF
LANDDISTRIKTER ............................................................................................................... 23
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG .................... 30
RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE
UDVALG ................................................................................................................................. 31
(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54
RR\1122202DA.docx 3/31 PE595.766v02-00
DA
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af finansielle
instrumenter og tilskud i EU's samhørighedspolitik
(2016/2302(INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig afsnit
XVIII,
– under henvisning til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17.
december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
1083/20061, og de delegerede retsakter knyttet til de relevante artikler i denne
forordning,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af
17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige
bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/20062,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17.
december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning
(EF) nr. 1081/20063,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17.
december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF)
nr. 1084/20064,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni
2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum
for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om
ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 – Den Europæiske
Fond for Strategiske Investeringer5,
– der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om europæisk territorialt
1 EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320. 2 EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289. 3 EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470. 4 EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281. 5 EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
PE595.766v02-00 4/31 RR\1122202DA.docx
DA
samarbejde – bedste praksis og innovative foranstaltninger1,
– der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om samhørighedspolitikken og
midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien2,
– der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 "Investering i job og vækst: fremme
af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"3,
– der henviser til udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget om betænkningen fra
Budgetkontroludvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning 20144,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen
"Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og
investeringsfonde" (COM(2015)0639),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En
investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen "EU-
retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer" (2014/C
19/04)5,
– der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial
samhørighed af 23. juli 2014 med titlen "Investering i job og vækst: fremme af
udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer" (COM(2014)0473),
– der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport af august 2016 med titlen "Ex
post evaluation of Cohesion Policy programmes 2007-2013" – forudgående evaluering
af programmerne under Samhørighedspolitikken 2007-2013 med fokus på Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og
Samhørighedsfonden,
– der henviser til Kommissionens rapport af 30. oktober 2014 pr. 31. december 2013 om
finansielle instrumenter, der modtager støtte fra det almindelige budget, jf.
finansforordningens artikel 140, stk. 8 (COM(2014)0686),
– der henviser til Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om artikel 42, stk. 1,
litra d), i forordningen om fælles bestemmelser (i det følgende forkortet CPR)
vedrørende støtteberettigede udgifter og gebyrer, af 26. november 2015,
– der henviser til Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om CPR_37_7_8_9
vedr. kombination af støtte fra et finansieringsinstrument med andre former for støtte, af
10. august 2015,
– der henviser til Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om artikel 37, stk. 2, i
1 Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0321. 2 Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0384. 3 Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0308. 4 Vedtagne tekster, P8_TA (2016)0200. 5 EUT C 19 af 22.1.2014, s. 4.
RR\1122202DA.docx 5/31 PE595.766v02-00
DA
CPR vedrørende forhåndsvurderinger, af 27. marts 2015,
– der henviser til Kommissionens opslagsværk for myndigheder af 2. juli 2014 med titlen
"Financial instruments in ESIF programmes 2014-2020",
– der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport af november 2016 med titlen
"Financial instruments under the European Structural and Investment Funds. Summaries
of the data on the progress made in financing and implementing the financial
instruments for the programming period 2014-2020 in accordance with Article 46 of
Regulation (EU) No 1303/2013 of the European Parliament and of the Council",
– der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport af september 2015 med titlen
"Summary of data on the progress made in financing and implementing financial
engineering instruments for the programming period 2014-2020 in accordance with
Article 46 of Regulation (EU) No 1303/2013 of the European Parliament and of the
Council",
– der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport af september 2014 med titlen
"Summary of data on the progress made in financing and implementing financial
engineering instruments reported by the managing authorities in accordance with
Article 67(2)(j) of Council Regulation (EC) No 1083/2006",
– der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 13. november
2015 med titlen "Activities relating to financial instruments" (SWD(2015)0206), der
ledsager dokumentet: "Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådets
rapport om finansielle instrumenter, der pr. 31. december 2014 modtager støtte fra det
almindelige budget, jf. finansforordningens artikel 140, stk. 8 (COM(2015)0206),
– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 19/2016:
"Gennemførelse af EU’s budget gennem finansielle instrumenter – hvad man kan lære
af programperioden 2007-2013",
– der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 5/2015: "Er finansielle instrumenter et
velfungerende og lovende værktøj i forbindelse med udvikling af landdistrikterne?",
– der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 16/2014: "Effektiviteten af at blande
tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, og lån fra finansielle
institutioner til at støtte EU's eksterne politikker",
– der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 2/2012: "Finansielle instrumenter for
SMV'er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling",
– der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 14. oktober 2015: "Finansielle
instrumenter til territorial udvikling",
– der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks endelige rapport af marts 2013:
"Financial Instruments: A Stock-taking Exercise in Preparation for the 2014-2020
Programming Period",
– der henviser til undersøgelsen "Financial instruments in the 2014-2020 programming
PE595.766v02-00 6/31 RR\1122202DA.docx
DA
period: first experiences of Member States", bestilt af Parlamentets Generaldirektorat
for Interne Politikker, Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, oktober
2016,
– der henviser til undersøgelsen "Review of the Role of the EIB Group in European
Cohesion Policy", bestilt af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker,
Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, marts 2016,
– der henviser til orienteringen med titlen "Challenges for EU cohesion policy: Issues in
the forthcoming post-2020 reform", Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, maj 2016,
– der henviser til faktabladet "Cohesion Policy implementation in the EU28", Europa-
Parlamentets Forskningstjeneste, september 2015,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra
Budgetudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-
0139/2017),
A. der henviser til, at gennemgangen af de flerårige finansielle rammer (FFR) og det
forhold, at programmeringsperioden 2014-2020 nærmer sig halvvejen, har givet
anledning til diskussion om mikset af tilskud og finansielle instrumenter, der skal
investeres over EU-budgettet i perioden efter 2020;
B. der henviser til, at omnibusforslaget repræsenterer den eneste mulighed for at foretage
en række midtvejsforbedringer til det system, der gælder for den indeværende
programmeringsperiode;
C. der henviser til, at udtrykket "finansielle instrumenter" dækker over en række
forskellige instrumenter, og at vurderinger og beslutninger angående deres anvendelse
kræver konstante detaljerede analyser af hver enkelt sag for sig i kombination med en
vurdering af de specifikke behov for lokale og regionale økonomier eller for en konkret
målgruppe;
Perioden 2007-2013 – pålidelig investering gennem tilskud og finansielle instrumenter
1. fastslår, at selv om de finansielle instrumenter blev udformet for den finansielle og
økonomiske krise og ikke var de bedst egnede i en kriseøkonomisk kontekst, giver
Kommissionens rapporteringsrunde stærk dokumentation for, at de europæiske struktur-
og Investeringsfondes (ESI-fondenes) investeringer i form af tilskud og finansielle
instrumenter gav solide virkninger og synlige resultater ved investeringer i EU's
regioner, der beløb sig til 347,6 mia. EUR, eksklusive national medfinansiering og
yderligere gearede ressourcer;
2. glæder sig over Den Europæiske Investeringsbanks eksisterende samhørighedspolitiske
operationer, der er synlige i årsberetningerne og sektorrapporterne, hvad der viser
indvirkningen på SMV'er og midcapselskaber, infrastruktur, forskning og innovation,
miljøet energi og landbruget; konkluderer, at EIB-lån til støtte for
Samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 er vurderet til 147 mia. EUR, hvad der
RR\1122202DA.docx 7/31 PE595.766v02-00
DA
svarer til omkring 38 % af al långivning i EU;
Perioden 2014-2020 – Et nyt kapitel i investeringer gennem ESI-fonde
3. glæder sig over, at EU i 2014-2020 forventede at investere 454 mia. EUR gennem ESI-
fonde, og over, at investeringsomfanget i form af tilskud og finansielle instrumenter
iberegnet national samfinansiering forventes at stige til 637 mia. EUR;
4. anerkender, at både omfanget og kvaliteten af de finansielle instrumenter (i form af
mikrokreditter, lån, garantier, egenkapital og risikovillig kapital) under
samhørighedspolitikkens fælles forvaltning blev øget; fremhæver, at de to primære
grunde til denne tendens – dels at perioden 2007-2013 gav værdifulde erfaringer og
lektier vedrørende ESI-fondsimplementering gennem tilskud og finansielle
instrumenter, mens FFR 2014-2020 afspejler behovet oven på krisen for flere finansielle
instrumenter på grund af de skattemæssige indskrænkninger;
5. bemærker, at bevillingerne til finansielle instrumenter fra Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond
(ESF), ifølge skøn næsten skulle fordobles mellem 2007 og 2013, hvor de var på
11,7 mia. EUR, og 2014-2020, hvor de skulle beløbe sig til 20,9 mia. EUR; bemærker,
at de finansielle instrumenter derfor ville udgøre 6 % af de samlede bevilligede midler
til samhørighedspolitikken i 2014-2020 på 351,8 mia. EUR sammenlignet med 3,4 % af
de 347 mia. EUR, der blev afsat i 2007-2013;
6. bemærker, at bevillingerne fra Samhørighedsfonden beløber sig til ca. 75 mia. EUR,
svarende til 11,8 % af de samlede bevillinger til finansielle instrumenter i perioden
2014-2020; glæder sig over stigningen i bevillinger fra 70 mia. EUR i perioden 2007-
2013 til 75 mia. EUR i perioden 2014-2020; fremhæver, at bevillingerne til
Samhørighedsfonden ikke må forringes, i betragtning af at ca. 34 % af EU's befolkning
bor i regioner, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden;
7. noterer sig det samlede beløb på 5 571,63 mio. EUR til operationelle programbidrag,
der var afsat til finansielle instrumenter af 21 medlemsstater inden den 31. december
2015 under den nuværende FFR, hvoraf 5 005,25 mio. EUR kommer fra EFRU og
Samhørighedsfonden;
8. konstaterer med tilfredshed, at afgørende reguleringsmæssige forandringer i
programmering, implementering og styring af finansielle instrumenter såsom direkte
links til og dækning af alle 11 tematiske målsætninger, passende obligatorisk
forhåndsvurdering, der gør det muligt at identificere markedssvigt, samt skabelse af
både skræddersyede og forenklede, standardiserede finansielle instrumenter og
rapporteringsmekanismer, kan yde et afgørende positivt bidrag til at gøre
samhørighedspolitikken mere attraktiv og fremskynde dens implementering ved at
adressere den juridiske uvished, der opstod i tiden 2007-2013; opfordrer imidlertid til, at
man gør sig bestræbelser for at sikre, at de nævnte ændringer ikke påvirker de
finansielle instrumenters tiltrækningskraft og implementeringshastighed;
Tilskud og finansielle instrumenter – interventionslogik definerer mikset
9. fremhæver, at selvom de støtter de samme samhørighedspolitiske mål, har ESI-fondenes
PE595.766v02-00 8/31 RR\1122202DA.docx
DA
tilskud og finansielle instrumenter, som ikke er et mål i sig selv, under fælles
forvaltning forskellige interventionslogik og -anvendelse til håndtering af territoriale
udviklingsbehov, sektorbehov eller markedsbehov;
10. anerkender, at tilskud afhængigt af typen af projekt har visse fordele i sammenligning
med finansielle instrumenter: de støtter projekter, der ikke nødvendigvis skaber
indtægter; de yder finansiering til projekter der ikke kan tiltrække privat eller offentlig
finansiering; de er målrettet mod specifikke modtagere, formål og regionale
prioriteringer; og de er mindre komplekse at anvende på grund af den eksisterende
erfaring og kapacitet; anerkender, at der i nogle tilfælde er knyttet begrænsninger til
tilskud: vanskeligheder ved at sikre projektkvalitet og bæredygtighed, risiko for
udskiftning med offentlige midler i det lange løb og en crowding-out-effekt for
potentielle private investeringer, også selv om projektet eventuelt er af revolverende art
og er i stand til at generere indtægter, som kan bruges til tilbagebetaling af
lånefinansieret finansiering;
11. fastslår, at finansielle instrumenter giver fordele i form af f.eks. gearing og revolverende
virkninger, tiltrækning af privat kapital og udfyldning af konkrete investeringsgab ved
hjælp af solide projekter af høj kvalitet og dermed sikrer gennemførelsen af
regionalpolitikken maksimal effektivitet; anerkender, at finansielle instrumenter også
har visse ulemper, som kan bringe dem i konflikt med mere attraktive nationale eller
regionale instrumenter, herunder langsommere gennemførelse i visse regioner, større
kompleksitet, ringere gearingseffekt end forventet af ESI-fondsstøttede finansielle
instrumenter samt, i nogle tilfælde, højere gennemførelsesomkostninger og
administrationsgebyrer; bemærker, at tilskud er den foretrukne investeringsform på
nogle politikområder såsom visse former for offentlig infrastruktur, sociale
tjenesteydelser, forsknings- og innovationspolitikker og i det hele taget projekter, som
ikke skaber indtægter;
12. fremhæver, at interventionslogikken ikke er en skillelinje, men et samlingspunkt for
etablering af ensartede grundvilkår for tilskud og finansielle instrumenter, således at
samhørighedspolitikken kan sikre en bedre dækning af støttemodtagere og udfyldning
af investeringsgab gennem en række forskellige foranstaltninger; påpeger, at
interventionslogikken er en bottom-up-tilgang i ESI-fondenes programmering, og at alle
medlemsstater og regioner bør fortsætte med at overveje den mest hensigtsmæssige
løsning, når de frit fastsætter andelen af henholdsvis finansielle instrumenter og tilskud
som instrumenter, der kan bidrage til de opfyldelsen af udvalgte prioriteringer i deres
respektive operationelle programmer, idet det bør huskes på, at de lokale og regionale
myndigheder er involverede og spiller en vigtig rolle; minder om, at
forvaltningsmyndighederne er dem, der selvstændigt skal træffe afgørelse om den mest
hensigtsmæssige type af finansielt instrument til gennemførelsen;
Finansielle instrumenters resultatopnåelse – udfordringer
13. anerkender betydningen af at anvende finansielle instrumenter i
samhørighedspolitikken; konstaterer med tilfredshed, at rapporteringen om
gennemførelsen af de finansielle instrumenter i 2015 vidner om fremskridt på trods af
den nuværende programmeringsperiodes sene start; bemærker imidlertid, at
fremskridtene med gennemførelsen af ESI-fondenes finansielle instrumenter varierer
RR\1122202DA.docx 9/31 PE595.766v02-00
DA
meget, ikke blot mellem medlemsstaterne, men også inden for de enkelte
medlemsstater; minder om, at de positive erfaringer med og virkninger af anvendelsen
af finansielle instrumenter i programmeringsperioden 2007-2013 var ledsaget af en
række præstationsmæssige problemer: sen start på operationerne, unøjagtig
markedsvurdering, afvigende nationale implementeringer, overordnet set lave
udbetalingsrater, lav gearingseffekt, problematisk geninvestering, høje
administrationsudgifter og -gebyrer og utilstrækkelige bevillinger; minder om, at en
række af de konstaterede mangler i 2015, efter at Kommissionen havde forlænget de
specifikke frister for gennemførelsen af de finansielle instrumenter, blev afhjulpet
gennem målrettede foranstaltninger;
14. bemærker, at forsinkelser i gennemførelsen til ESI-fondene kan påvirke
udbetalingssatser, revolveringen og gearing, som bør baseres på de definitioner og
metodologier, der anvendes af internationale organisationer som f.eks. OECD, idet der
bør være en klar sondring mellem offentlige og private bidrag og en angivelse af den
nøjagtige grad af gearing, der er mulig i henhold til hvert af de finansielle instrumenter,
opdelt efter land og region; minder om, at forsinkelser i 2007-2013-perioden bidrog
uigenkaldeligt til underoptimale resultater for de finansielle instrumenter under EFRU
og ESF; understreger, at forsinkelser i gennemførelsen, der kan tilskrives den sene start
på programmeringsperioden, kan være til skade for gennemførelsen af ESI-fondenes
finansielle instrumenter, hvilket kan føre til ukorrekte konklusioner ved evalueringen i
slutningen af perioden; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage alle fornødne skridt
til at afbøde den negative virkning af forsinket gennemførelse, navnlig hvad angår
risikoen for begrænset anvendelse og virkning af de finansielle instrumenter;
15. er alvorligt bekymret over den store mulighed for en gentagelse af det akkumulerede
efterslæb af ubetalte regninger i anden halvdel af den nuværende FFR, da dette kan have
alvorlige følger for andre EU-finansierede foranstaltninger;
16. noterer sig de store forskelle inden for EU hvad angår udbredelsen af finansielle
instrumenter, herunder ESI-fondene og Den Europæiske Fond for Strategiske
Investeringer (EFSI), disse fondes første resultater og den forventede gearingseffekt af
supplerende ressourcer, såvel som andre EU-finansierede finansielle instrumenter i
Unionens bedst præsterende økonomier, hvilket er med til at underminere målene for
samhørighedspolitikken; fremhæver, at den samlede succes for sådanne instrumenter
afhænger af, hvor lette de er at anvende, og af medlemsstaternes evne til at forvalte
investeringer herigennem, og at der er brug for præcise og differentierede indikatorer,
som kan gøre det muligt at vurdere deres reelle indvirkning på samhørighedspolitikken;
Forenkling, synergier og teknisk assistance – løsninger
17. glæder sig over Kommissionens tiltag til optimering af reguleringen og nedbringe
bureaukratiet; fremhæver, at kompleksiteten – til trods for forbedringerne – stadig
består, og at spørgsmål såsom den langvarige etableringstid og de administrative byrder
for modtagere afskrækker fra brugen af finansielle instrumenter; opfordrer
Kommissionen til at arbejde tæt sammen med EIB, EIF og forvaltningsmyndigheder for
at gøre det meget lettere at kombinere ESI-fondene med mikrokreditter, lån, garantier,
egenkapital og risikovillig kapital, samtidig med at den samme grad af
gennemsigtighed, demokratisk kontrol, rapportering og kontrol opretholdes;
PE595.766v02-00 10/31 RR\1122202DA.docx
DA
18. bemærker, at konkrete bestemmelser begrænser fleksibiliteten i forbindelse med
transaktioner med finansielle instrumenter; påpeger, at navnlig statsstøttereglerne ser ud
til at være en byrde, især når tilskud kombineres med finansielle instrumenter; opfordrer
Kommissionen til at sikre en passende ramme for statsstøtte og undersøge yderligere
muligheder for at gøre det mere enkelt at overholde statsstøttereglerne på alle tre
niveauer – forvaltningsmyndigheden, investeringsinstitutforeningen og de finansielle
formidlere; opfordrer til sikring af lige konkurrencevilkår i statsstøttereglerne
vedrørende alle finansielle instrumenter med henblik på at undgå fortrinsbehandling af
visse finansieringskilder i forhold til andre, navnlig hvad angår støtte til SMV'er;
19. fremhæver betydningen af at revidere de finansielle instrumenters resultater, herunder at
revidere EIB-gruppens operationer inden for samhørighedspolitikken; bemærker, at
revisionsarbejdet inkluderer adgang til hele ESI-fondscyklussen; anmoder
Kommissionen og de nationale myndigheder om at identificere muligheder for
forenkling og synergier gennem revisionsprocessen; opfordrer derfor Kommissionen til
at fokusere på en sammenlignende analyse af tilskud og finansielle instrumenter samt på
yderligere kapacitetsopbygning, revisionsmetoder og retningslinjer for revision, som
ikke bør øge den finansielle og administrative byrde for støttemodtagerne;
20. gør opmærksom på, at kombinationen af tilskud og finansielle instrumenter har et
uudnyttet potentiale; fremhæver, at der sideløbende med vejledning til myndighederne
er behov for yderligere forenkling og harmonisering af reglerne vedrørende
kombination af forskellige ESI-fonde såvel som for regler vedrørende kombination af
ESI-fonde med instrumenter såsom Horisont 2020 og EFSI; opfordrer til bedre
regulering i form af klare, konsekvente og målrettede regler vedrørende lempelse af den
administrative byrde ved at lette ovennævnte kombination af tildelinger fra mere end ét
program til et og samme finansielle instrument samt muliggøre kombinationer af
mikrofinansieringsinstrumenter i ESF-operationer og yderligere forenkle de offentlige
udbud i forbindelse med udvælgelsen af finansielle formidlere og for så vidt angår
offentlig-private partnerskaber; opfordrer til sikring af en bedre sammenhæng mellem
forskellige strategier; understreger, at man ved at kombinere tilskud og finansielle
instrumenter fra ESI-fondene med andre finansieringskilder kan gøre
finansieringsstrukturen mere attraktiv for modtagerne og for offentlige og private
investorer på grund af forbedringen af risikodelingen og projekternes performance og
dermed hjælpe instrumenter til at tilvejebringe langsigtet vækstpotentiale;
21. bemærker, at udnyttelsen af de finansielle instrumenter kan forbedres gennem
investeringer, offentlig-private partnerskaber, og at offentlig-private partnerskaber
forbedrer synergierne mellem finansieringskilder og sikrer den nødvendige ligevægt
mellem private og offentlige interesser; understreger, at brugen af finansielle
instrumenter i forbindelse med initiativer inden for lokaludvikling styret af
lokalsamfundet (CLLD) og integrerede territoriale investeringer (ITI) også bør
fremmes;
22. glæder sig over de eksisterende praksisser vedrørende professionel assistance, som
Kommissionen og EIB-gruppen yder gennem platformen fi-compass; beklager, at der
kun ydes begrænset støtte på lokalt plan til de lokale myndigheder og modtagerne af
finansielle instrumenter, herunder fra EFSI, selv om mange lokale og regionale
myndigheder er stødt på tekniske vanskeligheder og savner kapacitet og knowhow til at
RR\1122202DA.docx 11/31 PE595.766v02-00
DA
anvende finansielle instrumenter effektivt; opfordrer til ydelse af teknisk bistand, som
primært bør rettes mod lokale eller regionale aktører såvel som mod alle andre
involverede partnere, men ikke anvendes til at finansiere de nationale myndigheders
aktiviteter; opfordrer herudover til, at Kommissionen og EIB udarbejder en plan for
fælles teknisk bistand, der skal omfatte finansiel og ikke-finansiel rådgivning, navnlig
for større projekter, såvel som kapacitetsopbygning, træning, støtte og udveksling af
viden og erfaring; opfordrer endvidere til en kombination af ekspertbistand (herunder
juridisk rådgivning) om forordningerne for samhørighedspolitikken, finansielle
produkter, statsstøtte og offentlige udbud rettet mod nationale myndigheder,
fondsforvaltere og støttemodtagere, samtidig med at betydningen af at undgå
overlappende strukturer fremhæves;
23. opfordrer Kommissionen til at gøre ESI-fondenes investeringer mere synlige og at gøre
det mere klart, at der er EU-finansiering involveret; opfordrer desuden til at sikre
passende og udtømmende information og kommunikation om EU's støttemuligheder,
hvilket skal fremme den offentlige og private sektors udnyttelse af disse muligheder og
navnlig være rettet mod potentielle støttemodtagere og unge mennesker i særdeleshed;
På vej mod det rette finansieringsmiks for perioden efter 2020 og fremtiden for
samhørighedspolitikken
24. erkender, at udfordringer såsom migration og sikkerhed eller den aktuelle og fremtidige
politiske udvikling i EU ikke bør influere negativt på investeringer gennem
samhørighedspolitikken eller dens mål og forventede resultater, navnlig ikke efter den
nuværende programmeringsperiode;
25. erkender, at både tilskud og finansielle instrumenter har deres specifikke roller at
udfylde i samhørighedspolitikken, men at de har samme fokus som de 11 tematiske
målsætninger, nemlig at opnå de fem hovedmål for Europa 2020-strategien hen imod
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; understreger behovet for at sikre, at
finansielle instrumenter ikke træder i stedet for tilskud som det primære redskab i
samhørighedspolitikken, men understreger samtidig behovet for at opretholde den
fornybare karakter af midlerne, der skal stilles til rådighed for geninvestering på
grundlag af de sektorer og foranstaltninger, de kan støtte;
26. gør opmærksom på, at finansielle instrumenter præsterer bedre i veludviklede regioner
og storbyområder, hvor de finansielle markeder er mere udviklede, mens regioner i den
yderste periferi og regioner med høje harmoniserede arbejdsløshedstal og lav
befolkningstæthed har vanskeligt ved at tiltrække investeringer, mens tilskud for deres
del sigter på løse regionale strukturelle problemer og regionalt afbalanceret finansiering;
bemærker, at de finansielle instrumenters succes afhænger af en række faktorer, og at
der ikke drages nogen generelle konklusioner på grundlag af et enkelt kriterium;
påpeger, at bindende mål for brugen af finansielle instrumenter i
samhørighedspolitikken på den anden side af 2020 ikke kan betragtes som en farbar vej;
bemærker, at en forhøjelse af andelen af finansielle instrumenter ikke bør influere ikke-
tilbagebetalingspligtige finansielle bidrag, eftersom dette vil hindre afbalancering;
fremhæver, at tilskud skal være fremherskende inden for en række offentlige politikker,
mens finansielle instrumenter kan spille en supplerende rolle i fuld overensstemmelse
med passende en ex-ante-vurdering og -markedsanalyse; anmoder om, at brugen af
PE595.766v02-00 12/31 RR\1122202DA.docx
DA
finansielle instrumenter i Interreg-programmer fremmes yderligere for at bringe dem i
større overensstemmelse med målene for det europæiske territoriale samarbejde;
27. minder om, at de nuværende erfaringer med indsættelse af ESI-fonde tyder på, at
finansieringsmiks af tilskud og finansielle instrumenter tager hånd om landespecifikke
forhold såvel som huller i den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed;
fremhæver, at finansieringsmikset ikke kan resultere i nogen standardløsning som følge
af en række faktorer: geografisk region, politikområde, modtagertype og størrelse,
administrativ kapacitet, markedsbetingelser, eksistensen af indbyrdes konkurrerende
instrumenter, forretningsmiljø og skattemæssig og økonomisk stilling;
°
° °
28. pålægger sin formand at sende denne holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale
parlamenter i medlemsstaterne.
RR\1122202DA.docx 13/31 PE595.766v02-00
DA
BEGRUNDELSE
Definitioner, programmering og implementering af finansielle instrumenter
Gennemførelsesmetoderne for EU's samhørighedspolitik består primært i en blanding af
tilskud og finansielle instrumenter (mikrofinansiering, lån, garantier, egenkapital og
risikovillig kapital), der investeres gennem ESI-fondene under delt forvaltning (med
deltagelse af nationale myndigheder og mellemled) eller centralt administrerede af
Kommissionen og EIB-gruppen.
I artikel 2, litra p), i finansforordningen er "finansielle instrumenter" defineret som
"finansielle EU-støtteforanstaltninger afholdt som et supplement over budgettet med henblik
på at støtte et eller flere af Unionens specifikke politikmål. Sådanne instrumenter kan have
form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, lån eller garantier eller andre
risikodelingsinstrumenter, og kan, hvor det er relevant, kombineres med tilskud"1.
Programmeringsperioden 2007-2013
Samhørighedspolitikkens resultatopnåelse gennem den finansielt og økonomisk turbulente
periode efter 2008 har være et klart bevis på EU's evne til at understøtte genopretnings- og
vækstmålsætninger. I henhold til de data som Europa-Kommissionen har fremlagt, har
samhørighedspolitik i form af tilskud og finansielle instrumenter resulteret i: 15 millioner
deltagere i ESF-projekter og -foranstaltninger, 400 000 direkte investeringer i SMV'er og
støtte til 121 400 virksomhedsstarter, skabelse af 41 600 nye langsigtede forskningsjobs og
finansiering til 94 955 forskningsprojekter, 4900 km nyanlagt vej og 28 500 km udbedring af
veje, 1100 km nyanlagt jernbane og 4000 km udbedring af jernbaner, fremstilling af 3855
MW kapacitet til vedvarende energi, yderligere 8,3 millioner EU-borgere forbundet via
bredbånd og over 6,8 millioner EU-borgere, der har gavn af spildevandsprojekter2.
Inden for rammerne af den seneste programmeringsperiode blev finansielle instrumenter
indsat via EFRU og ESF. 23 medlemsstater benyttede sig af sådanne instrumenter. Der blev
etableret i alt 1025 EFRU- og ESF-finansielle instrumenter i EU og der blev i 2014 bidraget
med ca. 16 mia. EUR fra eksisterende programmer til de tilgængelige instrumenter. EU-
budgettet bidrog sideløbende med de ESI-finansielle instrumenter til 21 finansielle
instrumenter, der forvaltedes direkte eller indirekte af Kommissionen. I 2007-2013 blev der
ud af de samlede beløb bevilget til de 21 finansielle instrumenter afsat ca. 5,5 mia. EUR til
områder som forskning, SMV'er og erhvervsliv, uddannelse og kultur, etc.3.
Programmeringsperioden 2014-2020
Den nuværende programmeringsperiode indbefatter en række fordele. Forordningen om
fælles bestemmelser (CPR) indførte en udvidet anvendelse af ESI-fondsmidler gennem
tilskud og finansielle instrumenter og tog højde for opstilling af finansielle instrumenter,
inklusive gennem samhørighedsfonden, den europæiske kulturfond for udvikling af
1 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32012R0966&from=en 2 http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/pdf/expost2013/wp1_synth_report_en.pdf 3 http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_19/SR_FIN_INSTRUMENTS_DA.pdf
PE595.766v02-00 14/31 RR\1122202DA.docx
DA
landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)1.
CPR foreskriver implementering af delt forvaltning gennem en række metoder. Artikel 38,
stk. 1, litra a) og b), i CPR tager højde for finansielle bidrag til EU-finansielle instrumenter og
nationale, regionale, tværnationale eller grænseoverskridende finansielle instrumenter. Der
indføres ved artikel 38, stk. 3, litra a), standardiserede instrumenter – standardiserede
betingelser for forskellige produkter (SMV-lån/garantier/egenkapitalinstrumenter), der
tilbydes af de betroede foretagender. Der tages i artikel 38, stk. 4, litra a), højde for
investeringer i kapital (aktier) i eksisterende eller nyetablerede foretagender, der er beregnet
til gennemførelse af finansielle instrumenter til de endelige modtagere. Foretagender såsom
EIB, internationale finansielle institutioner eller finansielle institutioner i medlemsstaterne er
berettigede til implementeringsopgaver. Artikel 38, stk. 4, litra c), muliggør gennemførelse af
låne- og garantiprodukter direkte gennem forvaltningsmyndighederne2.
CPR tager også hul på et nyt kapitel i EIB's rolle i samhørighedspolitikken, idet denne rolle
nu indbefatter långivning, rådgivning og teknisk bistand, kapacitetsopbygning og
mandatforvaltning. EIB yder samfinansiering til samhørighedspolitiske projekter gennem lån.
Långivning omfatter direkte lån, globale lån, rammebevillinger og strukturprogram-lån. EIB
yder foruden långivning også samråd til medlemsstaterne i forbindelse med deres opstilling af
de operationelle programmer. EIB bidrager, foruden den direkte samfinansiering med ESI-
fonde, med sin långivning til at tiltrække andre investorer til projekter i ringestillede regioner
ved at nedbringe risikoen. Som en supplerende støtte til de samhørighedspolitiske mål
bidrager EIB i betydelig grad til forvaltning og implementering af EU-dækkende instrumenter
EFSI, Cosme, InnovFin og CEF. EIB er i sin betydelige rolle som rådgiver inddraget i at
støtte nationale og lokale myndigheder i at højne kvaliteten af projekterne, navnlig inden for
investeringer via egenkapital, lån og lånegarantier for sektorer, herunder regions- og
byudvikling og miljø3.
Resultatopnåelsen for de finansielle instrumenter
Resultatopnåelsen ved de finansielle instrumenters frembringelser inden for
samhørighedspolitikken har været genstand for debat gennem længere tid. Erfaringerne fra
den sidste programmeringsperiode tyder på et positivt bidrag til den samhørighedspolitiske
implementering og på en række fordele: Finansielle instrumenter kan højne indvirkningen af
ESI-fonde og gearingsmidler, instrumenternes revolverende form forbedrer effektivitet og
effektivitet af operationerne med EU-investeringer, projekter drager fordel af forbedret
kvalitet (bankformidlede projekter), fordi investeringen skal tilbagebetales sidenhen, øget
fleksibilitet gennem en bred vifte af instrumenter til politikrealisering og inddragelse af den
private sektor i form af saminvestering og ekspertise4.
Sideløbende med de åbenbare resultater og fordele viser erfaringen desuden, at finansielle
instrumenter indtil for nylig havde tendens til at give underskud og led af visse skavanker. Et
betydeligt antal EFRU- og ESF-finansielle instrumenter var i perioden 2007-2013 for
overdimensionerede og udviste lave udbetalingsrater. Dette forhold er i
1 http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_19/SR_FIN_INSTRUMENTS_DA.pdf 2 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013R1303&qid=1483973513089 3 http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/563410/IPOL_STU(2016)563410_EN.pdf 4 http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/fi_esif_2014_2020.pdf
RR\1122202DA.docx 15/31 PE595.766v02-00
DA
programmeringsperioden 2014-2020 blevet afbødet via CPR. I den sidste
programmeringsperiode havde de finansielle instrumenter under delt forvaltning ikke
synderligt held med at tiltrække privat kapital. De finansielle instrumenter, der udfoldes
gennem EFRU- og ESF-operationelle programmer havde ikke større held med at fremskaffe
revolverende finansiel støtte. Omkostningseffektivitet afhænger af administrationsudgifter
(udgifter til at tiltrække investorer, juridiske ydelser, revisorydelser) og afgifter
(kompensation for ydelse af tjenesterne). Erfaringerne fra programmeringsperioden 2007-
2013 har afdækket høje administrationsudgifter og -afgifter, navnlig i betragtning af de
faktiske udbetalinger til de endelige modtagere. Kommissionens data tydede på, at
administrationsudgifter og -gebyrer svarede til 12 % af betalingerne til modtagerne. I den
nuværende programmeringsperiode blev sådanne udgifter skåret ned til det halve. Et andet
forhold ved de finansielle instrumenter viste sig at være markedsvurderingen for disse
instrumenter for 2007-2013, der generelt var for høj. I perioden 2014-2020 blev der taget
hånd om dette problem gennem en obligatorisk, udførlig forhåndsvurdering af investeringer
under delt forvaltning. I 2007-2013 blev de EFRU- og ESF-finansielle instrumenter opsplittet
og gjort væsentligt mindre end de centralt administrerede fonde eller private
investeringsfonde. Beregningen af gearingseffekten efter investeringen gennem finansielle
instrumenter viste sig at være et andet forhold at tage i betragtning på grund af inddragelsen af
national samfinansiering i den samlede gearing, hvilket forvrider sammenligningsforholdet. 1
Aggregerede data fra Kommissionen ved udgangen af 2015 indikerede yderligere
problematikker i forløbet til implementering af de finansielle instrumenter. Anvendelsen af
finansielle instrumenter i EU tegner et meget alsidigt mønster. Visse lande har endnu ikke
færdiggjort deres forhåndsvurderinger, mens andre medlemsstater har oplevet
geninvesteringer af to omgange. Medlemsstaternes formåen vedrørende færdiggørelse af
forhåndsvurderingen og undertegnelse af finansieringsaftalen var meget svingende fra land til
land – fra 26 til 637 dage. Der er ingen ajourførte data om de fremskridt, der er gjort på de
ovennævnte områder, og antallet af uregelmæssigheder i dataindberetning vidner om behovet
for at forbedre indberetningsprocedurerne. Kommissionen tog skridt til at forbedre
rapporteringen i den nuværende programmeringsperiode, men resultaterne har endnu ikke
kunnet bekræfte, at der er sket en forbedring2.
Synergier mellem ESI-fondstilskud, finansielle instrumenter og kombinationer af begge
Europa-Parlamentet har konsekvent opfordret til forbedrede rammer for synergier mellem
ESI-fonde og andre investeringer gennem EU-budgettet. I den nuværende
programmeringsperiode fastsættes i artikel 37, stk. 7, i CPR en kombination af finansielle
instrumenter med teknisk bistand, rentegodtgørelser og tilskud til garantigebyrer inden for en
enkelt operation. Artikel 37, stk. 8, i CPR tillader kombinationer af finansielle instrumenter
med andre ESI-fondsprogrammer eller andre finansielle instrumenter på endelig modtager-
niveau3.
På endelig modtager-niveau giver de gældende regler fire valgmuligheder: Et finansielt
instrument kan kombineres med et tilskud fra det samme ESI-fondsprogram eller fra et andet
program (FI ESIF + G ESIF); en ESI-fonds finansielle instrument kan kombineres med et
1 http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_19/SR_FIN_INSTRUMENTS_DA.pdf 2 http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/summary_data_fi_1420_2015.pdf 3 http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/guidance_combination_support_en.pdf
PE595.766v02-00 16/31 RR\1122202DA.docx
DA
finansielt instrument fra et andet eller det samme ESI-fondsprogram; et finansielt instrument
fra et ESI-fondsprogram kan kombineres med et tilskud, der støttes af EU (FI ESIF + G non-
ESIF); et finansielt instrument fra et ESI-fondsprogram kan kombineres med et andet
finansielt instrument, der støttes af EU (FI ESIF + FI non-ESIF)1.
I forbindelse med synergier udgør de ovennævnte kombinationer lettelsesforanstaltninger. Der
kan imidlertid ikke drages nogen konklusioner her og nu, eftersom det er for tidligt at
evaluere effektiviteten og byrdeniveauet for myndigheder og modtagere.
Den store udvalg af muligheder, som ESI-fondene giver i form af tilskud, finansielle
instrumenter og synergier kræver den fornødne rådgivningsstøtte i form af teknisk assistance
såsom workshops, udveksling af erfaringer, rådgivning, oplæring, online-ressourcer, support,
konferencer og seminarer. Der var i programmeringsperioden 2007-2013 specifikke
hindringer for ydelsen af teknisk bistand. Den ringe resultatopnåelse inden for
rådgivningstjenester skyldtes blandt andet utilstrækkelig tid, manglende enighed om behov,
ingen ydelsesleverandør, uforudsete behov eller manglende rådighed af offentlige midler2.
I tilfældet med tilskud yder forvaltningsmyndighederne en sådan støtte, mens ESI-
fondsinvesteringerne ydes gennem finansielle instrumenter, der drager fordel af platformen fi-
compass. Den blev indført for første gang til programmeringsperioden 2014-2020 til støtte for
ESIF-forvaltende myndigheder. Platformen har til formål at yde teknisk assistance på vegne
af Kommissionen til medlemsstaterne. Fi-compass yder assistance dels til alle
medlemsstaterne og alle typer af finansielle instrumenter i form af bedste praksis,
netværkssamarbejde, oplæring og vejledning, og dels som reaktion på forsalg fra
interessehavere, herunder forhåndsvurdering af finansielle instrumenter3.
1 http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/combination_support_en.pdf 2 http://www.eib.org/attachments/documents/jessica_stocktaking_final_report_en.pdf 3 https://www.fi-compass.eu/
RR\1122202DA.docx 17/31 PE595.766v02-00
DA
27.3.2017
UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET(*)
til Regionaludviklingsudvalget
om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af finansielle instrumenter
og tilskud i EU's samhørighedspolitik
(2016/2302(INI))
Ordfører for udtalelse(*): Eider Gardiazabal Rubial
(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54
FORSLAG
Budgetudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at
optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at finansielle instrumenter i situationer med markedssvigt eller suboptimale
investeringer gør det muligt at mobilisere finansiering til projekter, der ikke kan opnå
tilstrækkelig støtte fra markedet; bemærker, at de er et supplement til finansiering ved
hjælp af tilskud med henblik på effektivt at fremme EU's politiske mål og fungere som en
katalysator for yderligere investeringer; bemærker, at der i programmeringsperioden
2014-2020 kan gives støtte med finansielle instrumenter under samhørighedspolitikken til
alle tematiske mål og alle europæiske struktur- og investeringsfonde; understreger, at
finansielle instrumenter ikke har samme formål som tilskudsordninger og ikke kan
finansiere de samme investeringer på en effektiv måde; fastholder, at EU-støttede
finansielle instrumenter for at opfylde Europa 2020-strategiens mål ikke kun bør være
økonomisk bæredygtige, men også bør bidrage til et mere intelligent, grønnere og mere
inklusivt EU; påpeger endvidere, at effekten af de finansielle instrumenter ikke kan
vurderes alene på grundlag af deres økonomiske virkninger;
2. understreger, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) ikke skal
erstatte ESI-fondene, men bør fungere som en supplerende middel til at opfylde Europa
2020-målene ved at skabe arbejdspladser af høj kvalitet og fremme inklusiv og
bæredygtig realøkonomisk vækst og et dynamisk arbejdsmarked i Europa og til at
mindske de regionale forskelle og fremme samhørigheden;
3. bemærker, at bevillingerne til finansielle instrumenter fra Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond (ESF),
ifølge skøn næsten skulle fordobles mellem 2007 og 2013, hvor de var på 11,7 mia. EUR,
og 2014-2020, hvor de skulle beløbe sig til 20,9 mia. EUR; bemærker, at de finansielle
PE595.766v02-00 18/31 RR\1122202DA.docx
DA
instrumenter derfor ville udgøre 6 % af de samlede bevilligede midler til
samhørighedspolitikken i 2014-2020 på 351,8 mia. EUR sammenlignet med 3,4 % af de
347 mia. EUR, der blev afsat i 2007-2013;
4. bemærker, at bevillingerne fra Samhørighedsfonden beløber sig til ca. 75 mia. EUR,
svarende til 11,8 % af de samlede bevillinger til finansielle instrumenter i perioden 2014-
2020; glæder sig over stigningen i bevillinger fra 70 mia. EUR i perioden 2007-2013 til
75 mia. EUR i perioden 2014-2020; fremhæver, at bevillingerne til Samhørighedsfonden
ikke må forringes, i betragtning af at ca. 34 % af EU's befolkning bor i regioner, der
modtager støtte fra Samhørighedsfonden;
5. bemærker, at der pr. 31. december 2015 kun var én medlemsstat, der havde meddelt, at
den havde til hensigt at kombinere støtte fra finansielle instrumenter med tilskud på
grundlag af artikel 37 i forordningen om fælles bestemmelser, og at medlemsstaternes
vilje til at bidrage til de finansielle instrumenter i henhold til artikel 38, stk. 1, og
artikel 39 var meget beskeden; bemærker, at en korrekt implementering af de finansielle
instrumenter stadig skaber udfordringer på grund af inkonsekvente bestemmelser
(samhørighedspolitik, statsstøtte, regler om offentlige indkøb), og mener, at der er
mulighed for flere synergier mellem anvendelsen af finansielle instrumenter og andre
former for støtte; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge nye former
for samarbejde med medlemsstaterne og med lokale og regionale myndigheder, med
henblik på at øge udnyttelsesgraden og give mulighed for en lettere og mere gennemsigtig
anvendelse af finansielle instrumenter;
6. noterer sig det samlede beløb på 5 571,63 mio. EUR til operationelle programbidrag, der
var afsat til finansielle instrumenter af 21 medlemsstater inden den 31. december 2015
under den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), hvoraf 5 005,25 mio. EUR
kommer fra EFRU og Samhørighedsfonden;
7. er foruroliget over de betydelige forsinkelser i gennemførelsen af
samhørighedspolitikkens operationelle programmer under de nuværende finansielle
overslag; opfordrer indtrængende Kommissionen til at påvise årsagerne til disse
forsinkelser og medlemsstaterne til at afhjælpe dem hurtigt, særlig når det drejer sig om
udpegelsen af forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndigheder; er alvorligt bekymret
over den store mulighed for en gentagelse af det akkumulerede efterslæb af ubetalte
regninger i anden halvdel af den nuværende FFR, da dette kan have alvorlige følger for
andre EU-finansierede foranstaltninger; mener, at udfordringer som f.eks. migration og
sikkerhed samt den nuværende eller kommende politiske udvikling i EU, herunder de
praktiske konsekvenser af Brexit, ikke bør få negativ indflydelse på investeringer under
samhørighedspolitikken; understreger, at der bør tages alle fornødne skridt til at afbøde
den negative virkning af forsinket implementering, navnlig hvad angår risikoen for
begrænset anvendelse og virkning af de finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen
til at yde skræddersyet teknisk bistand til regionale og lokale myndigheder i
medlemsstaterne, der søger effektive løsninger til forenkling af de økonomiske
forvaltnings- og kontrolsystemer samt en effektiv anvendelse af de finansielle
instrumenter;
8. glæder sig over Kommissionens tiltag til optimering af forordningen; fremhæver, at
kompleksiteten – til trods for forbedringerne – stadig består, og at spørgsmål såsom den
RR\1122202DA.docx 19/31 PE595.766v02-00
DA
langvarige etableringstid og de administrative byrder for modtagere afskrækker fra brugen
af finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med EIB
og EIF om at gøre adgang til ESI-fondes mikrokreditter, lån, garantier, egenkapital og
risikovillig kapital så let som at anvende tilskud;
9. opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at fremlægge årlige rapporter, der indeholder
konkrete oplysninger om finansieringen og gennemførelsen af finansielle instrumenter for
programmeringsperioden 2014-2020, med fokus på de områder, som kræver forbedring,
og med rettidigt fremsatte anbefalinger på grundlag af programmets udvikling;
10. understreger, at der er behov for, at Kommissionens ekspertgrupper såsom ekspertgruppen
om de europæiske struktur- og investeringsfonde (EGESIF) afholder flere
informationsmøder for forvaltningsmyndighederne for at sikre bedre datadækning i
forbindelse med indberetningskrav, rådgive om løsning af de spørgsmål, der skaber
betydelige forsinkelser i gennemførelsen af programmer, og lette udvekslingen af
erfaringer og fremme bedste praksis i forbindelse med gennemførelsen af programmet,
med henblik på at undgå et efterslæb af ubetalte regninger i anden del af FFR for 2014-
2020;
11. bemærker, at anvendelsen af finansielle instrumenter, samt gennemførelsen af reglerne for
finansielle instrumenter på lokalt plan, kræver beskyttelse af den demokratiske kontrol,
navnlig Parlamentets kontrol, samt rettidig, gennemsigtig rapportering og regnskabspligt;
fremhæver, at der er behov for yderligere harmonisering af reglerne vedrørende
kombination af forskellige ESI-fonde såvel som for regler vedrørende kombination af
ESI-fonde med instrumenter såsom Horisont 2020 og EFSI; mener, at en revision af
finansforordningen og af den såkaldte "omnibusforordning" kan åbne mulighed for at
strømline rapporteringen om finansielle instrumenter og dermed tilvejebringe et bedre
grundlag for at vurdere additionalitet og komplementaritet mellem forskellige former for
EU-støtte, især mellem samhørighedsfondene og EFSI; understreger, at det er vigtigt at
gøre aktiv og effektiv brug af EU-budgettet, og glæder sig derfor over alle
foranstaltninger, der sigter mod at forhindre overlapning mellem EU's instrumenter og
sikre fuld sammenhæng og synergi;
12. opfordrer Kommissionen til, når den udarbejder forslaget til den næste flerårige finansielle
ramme, at gennemføre en dybtgående analyse af anvendelsen af de finansielle
instrumenter siden begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode; understreger,
at gearingsdimensionen ikke må være det eneste evalueringskriterium ved vurdering af et
finansielt instrument; er fast overbevist om, at det kan bidrage til at optimere synergierne
mellem de tilgængelige finansieringskilder på EU-plan at kombinere forskellige EU-
midler under harmoniserede forvaltningsregler; opfordrer Kommissionen til at overveje en
passende balance mellem tilskud og finansielle instrumenter i forbindelse med de næste
finansielle overslag og understreger, at en øget anvendelse af finansielle instrumenter ikke
bør føre til en nedskæring af Unionens budget;
13. understreger, at synergier og komplementaritet mellem EFSI og de europæiske struktur-
og investeringsfonde kan bidrage til at udnytte hele potentialet i disse fonde samt til at
maksimere virkningen af investeringer i medlemsstaterne og deres regioner; noterer sig
Kommissionens retningslinjer med henblik på at kombinere EFSI's og ESI-fondenes
finanser, men fremhæver de vedvarende vanskeligheder – der hænger sammen med
PE595.766v02-00 20/31 RR\1122202DA.docx
DA
kriterierne for støtteberettigelse, tidsrammen for rapportering og anvendelsen af
statsstøttereglerne – som er en hindring for at kombinere anvendelse af dem; glæder sig
over de muligheder for yderligere foranstaltninger til at løse disse problemer, som indgår i
Kommissionens forslag om revision af finansforordningen og om EFSI 2.0;
14. minder om, at den sociale og økonomiske konvergens mellem EU's regioner bør forblive
en vigtig prioritet i samhørighedspolitikken; påpeger, at en vurdering af det rette
finansieringsmiks også bør omfatte en analyse af, hvordan forskellige instrumenter
bidrager til målet om at begrænse ulighederne mellem regionerne.
RR\1122202DA.docx 21/31 PE595.766v02-00
DA
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse 6.3.2017
Resultat af den endelige afstemning +:
–:
0:
28
2
1
Til stede ved den endelige afstemning –
medlemmer
Jonathan Arnott, Jean Arthuis, Richard Ashworth, Reimer Böge,
Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider
Gardiazabal Rubial, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle, Monika
Hohlmeier, Bernd Kölmel, Vladimír Maňka, Siegfried Mureşan, Liadh
Ní Riada, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Jordi Solé, Patricija Šulin, Indrek
Tarand, Tiemo Wölken, Stanisław Żółtek
Til stede ved den endelige afstemning -
stedfortrædere
Jean-Paul Denanot, Anneli Jäätteenmäki, Andrey Novakov, Tomáš
Zdechovský
Til stede ved den endelige afstemning -
stedfortrædere (forretningsordenens art.
200, stk. 2)
Inés Ayala Sender, Olle Ludvigsson, Ulrike Rodust, Birgit Sippel,
Kathleen Van Brempt
PE595.766v02-00 22/31 RR\1122202DA.docx
DA
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
28 +
ALDE Jean Arthuis, Gérard Deprez, Anneli Jäätteenmäki
ECR Bernd Kölmel
GUE/NGL Liadh Ní Riada
PPE Reimer Böge, Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle,
Monika Hohlmeier, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Patricija Šulin, Tomáš
Zdechovský
S&D Inés Ayala Sender, Jean-Paul Denanot, Eider Gardiazabal Rubial, Olle Ludvigsson, Vladimír Maňka, Ulrike
Rodust, Birgit Sippel, Kathleen Van Brempt, Tiemo Wölken
Verts/ALE Jordi Solé, Indrek Tarand
2 -
EFDD Jonathan Arnott
ENF Stanisław Żółtek
1 0
ECR Richard Ashworth
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod:
0 : hverken/eller
RR\1122202DA.docx 23/31 PE595.766v02-00
DA
1.3.2017
UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER
til Regionaludviklingsudvalget
om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af finansielle instrumenter
og tilskud i EU's samhørighedspolitik
2016/2302 (INI))
Ordfører: Miguel Viegas
FORSLAG
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Regionaludviklingsudvalget,
som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det
vedtager:
A. der henviser til, at den fælles landbrugspolitiks anden søjle (udvikling af landdistrikter) er
af væsentlig betydning for at bevare og styrke den samfundsmæssige og territoriale
samhørighed og derfor fortsat skal sikres efter 2020 og beskyttes og udvides i den fælles
landbrugspolitiks næste reformrunde;
B. der henviser til, at landdistrikterne ofte er isolerede og lider under mangler, der
underminerer udviklingen af infrastruktur og landbrugsproduktionen; der henviser til, at
der skal tages hensyn til regionernes respektive specialiteter, kendetegn og forskelle, og at
det er nødvendigt at gøre små og mellemstore landbrug mere konkurrence- og
levedygtige, tilskynde til iværksættervirksomhed og jobskabelse og bremse affolkningen
af landdistrikterne og landbobefolkningens aldring;
C. der henviser til betydningen af at styrke og støtte den traditionelle europæiske
produktionsmodel og støtte den i overgangen til innovative, ressourceeffektive
produktionsmetoder, der er tilpasset klimaændringerne, og som er baseret på små og
mellemstore familielandbrug, som garanti for landbrugets levedygtighed og samfunds- og
miljømæssige bæredygtighed;
D. der henviser til, at landbruget i visse regioner såsom bjerg- og ø-områder er den vigtigste
økonomiske aktivitet, og at udviklingen af landbruget har afgørende betydning for at nå
målene for territorial samhørighed
E. der henviser til, at EU's samhørighedspolitik spiller en væsentlig rolle for, at der kan
PE595.766v02-00 24/31 RR\1122202DA.docx
DA
opnås social, økonomisk og territorial samhørighed og et landbrug, der har flere strenge at
spille på;
F. der henviser til, at den nuværende krise i landbrugssektoren, den manglende rentabilitet
med indtægtstab og øget ustabilitet i priserne som følge af ulige indkomstforhold igennem
hele fødevareforsyningskæden, har ført til, at der mellem 2005 og 2010 er forsvundet 2,4
millioner landbrugsbedrifter i EU, heraf de fleste små bedrifter, hvilket har medført tab af
et stort antal arbejdspladser i landdistrikterne;
G. der henviser til, at denne sektor har behov for yderligere omstrukturering for at forbedre
landbrugernes forhandlingsposition i forsyningskæden og fremme og styrke en
klimatilpasset og miljøvenlig produktion, der forbedrer jordkvaliteten, beskytter
biodiversiteten og dermed sikrer Europas fødevareforsyningssikkerhed på lang sigt;
H. der henviser til, at sektoren ud over støtte fra begge søjler (udvikling af landdistrikter og
direkte betalinger) har brug for en række forskellige redskaber, herunder finansielle
instrumenter og tilskud;
I. der henviser til, at selv om nogle hævder, at finansielle instrumenter navnlig bør anvendes
i mindre udviklede regioner for at bidrage til at frigøre deres udviklingspotentiale, er den
private sektors interesse for at engagere sig i virkeligheden temmelig beskeden som følge
af manglen på finansielt levedygtige projekter i sådanne regioner;
1. fremhæver den rolle, der spilles af de finansielle instrumenter under Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og de potentielle fordele, de
giver for mikrovirksomheder, små og mellemstore landbrugsbedrifter og virksomheder i
landdistrikterne, hvad enten det er i form af lån, garantier eller kapitalfonde, hvorved
kreditadgangen forbedres, samtidig med at der tages hensyn til principperne om forsigtig
långivning;
2. noterer sig ikke desto mindre, at de potentielle fordele ved disse instrumenters
løftestangseffekt ikke er blevet udnyttet fuldt ud;
3. påpeger, at manglende rentabilitet og manglende adgang til land ud over den manglende
adgang til kredit i mange situationer udgør en investeringshindring, især for unge
landbrugere, små landbrugere og nyetablerede landbrugere og SMV'er i landdistrikterne,
enten på grund af høje omkostninger eller omfanget af de garantier, som finanssektoren
kræver, hvilket er en hæmsko for innovation og konkurrenceevne både på bedriftsniveau
og i økonomien i landdistrikterne generelt;
4. understreger, at finansielle instrumenter og tilskud skal koordineres effektivt for at
stimulere investeringen, navnlig i innovation inden for landbruget, og efterlyser politikker,
der letter adgangen til kredit for unge landbrugere og små landbrugsbedrifter;
5. bemærker, at anvendelsesniveauet for de finansielle instrumenter under den fælles
landbrugspolitik hidtil har været beskeden, og opfordrer derfor til, at der overvejes
yderligere foranstaltninger til at sikre, at de muligheder, som disse instrumenter giver, er
bedre tilpasset til landbrugssektoren og forenkler procedurerne yderligere; mener
imidlertid, at der også skal tages hensyn til de væsentlige lån, som landbrugerne allerede
har optaget for at supplere de midler, de modtager inden for rammerne af den anden søjle;
RR\1122202DA.docx 25/31 PE595.766v02-00
DA
6. bemærker, at komplekse regler gør finansieringen i landbrugssektoren mindre attraktiv, og
understreger, at der er behov for rimelige betingelser for at undgå unødige administrative
byrder;
7. mener derfor, at der bør tilvejebringes information om og undervisning i finansielle
instrumenter på regionalt niveau for at øge kendskabet til disse finansielle muligheder, og
understreger, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder har en afgørende rolle at
spille med hensyn til at fremme og formidle oplysninger om disse muligheder til
landbosamfund, landbrugere og SMV'er, samtidig med at der tilskyndes til udveksling af
bedste praksis;
8. tilskynder til, at regionale og lokale myndigheder i højere grad inddrages i fordelingen og
anvendelsen af midler, hvilket er væsentligt for at forbedre landbrugernes position, og
henviser atter til Leader-programmets betydning i denne forbindelse;
9. noterer sig de forskellige fordele og ulemper ved tilskud og finansielle instrumenter og
hvad de betyder for sektoren med hensyn til adgang, kompleksitet, risiko,
implementeringsomkostninger og deres anvendelighed til at imødegå specifikke
udfordringer eller opfylde bredere udviklingsmål;
10. understreger disse instrumenters supplerende karakter i forhold til indkomststøtte og
henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt at undgå, at førstnævnte erstatter
sidstnævnte, hvilket ville være til alvorlig skade for landbruget og landdistrikterne;
understreger, at tilskudsfinansiering fortsat vil være væsentlig for at opfylde ELFUL-
målene, hvilket betyder, at tilskud og finansielle instrumenter skal anvendes sammen på
en afbalanceret måde i politikken for udvikling af landdistrikterne for at kunne forbedre
projektresultaterne;
11. understreger betydningen af en fortsat blanding af tilskud, finansielle instrumenter og
støtte, der skal tilbagebetales, som en effektiv form for støtte til konkurrencedygtighed og
samhørighed i landdistrikterne;
12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der undgås forsinkelser i de
betalinger, som landbrugerne har ret til i henhold til den fælles landbrugspolitik;
13. fremhæver Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) rolle i udviklingen af finansielle
instrumenter, og noterer sig, at EIB er begyndt at arbejde sammen med en række
kreditinstitutter i visse medlemsstater med henblik på at fremme generationsskiftet i
landbrugssektoren;
14. understreger betydningen af at informere landbrugere og regionale og lokale forvaltninger
bedre om EIB's afgørende rolle i forbindelse med støtte til og udvikling af økonomien i
landdistrikterne og om, hvordan man kan drage fordel af de innovative finansielle
instrumenter, der allerede findes inden for rammerne af de nationale udviklingsplaner for
landdistrikterne, med henblik på at lette adgangen til kredit for unge landbrugere;
15. går ind for, at EIB etablerer en multiregional investeringsplatform til landbruget, der skal
kunne modtage finansiering fra programmerne for udvikling af landdistrikter;
16. anmoder om, at disse instrumenter anvendes på en sådan måde, at de kan støtte
PE595.766v02-00 26/31 RR\1122202DA.docx
DA
individuelle, kollektive og regionsspecifikke projekter, der har til formål at finansiere
grundlæggende infrastruktur inden for områder som kunstvanding, transport,
forarbejdning, oplagring, markedsføring, udvikling af have- og skovbrug, herunder
udvikling af træprodukter og andre skovprodukter end træ, samt af grænseoverskridende
projekter, korte forsyningskæder, lukkede produktionscyklusser og
markedsføringsforanstaltninger, der iværksættes af landbrugere og deres kooperativer med
finansieringsinstrumenter, som har en løbetid, der er tilpasset de enkelte projekters
økonomiske realiteter;
17. efterlyser offentlige og EU-støtteforanstaltninger, der kan anspore til gennemførelse og
finansiering af investeringsprojekter i landdistrikterne i forbindelse med klimaændringer
med henblik på at opfylde EU's miljømål;
18. stiller spørgsmålstegn ved forslaget om at anvende lån, når der hersker et klima med
ekstrem gæld hos landbrugerne, som ofte kun har en lille chance for at betale denne gæld
tilbage;
19. noterer sig den barske finansielle situation, som landbrugerne befinder sig i, fordi
fødevarepriserne konstant har været lave i modsætning til priserne i alle andre sektorer i
økonomien;
20 bemærker især, at den årlige gennemsnitlige landbrugsindkomst i EU igennem de sidste
10 år er forblevet uændret eller i visse tilfælde er faldet, mens produktionsomkostningerne
og gælden i landbruget til sammenligning er fortsat med at stige;
21. opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behovet for rentable priser
for produkter alvorligt;
22. mener, at der ikke er brug for at reducere myndighedernes evalueringspligt, men snarere
for at indsamle yderligere data og gennemføre analyser for at begrunde anvendelsen af
finansielle instrumenter og for at forhindre, at de bruges uden mål og med;
23. understreger, at en væsentlig forbedring af det faktuelle grundlag må være en
forudsætning for at fremme eller endog kræve en øget brug af finansielle instrumenter;
24. understreger, at EU's samhørighedspolitik og de dermed forbundne instrumenter og
tilskud fortsat skal understøtte en politik til fremme af infrastruktur, skoler,
sundhedsvæsen, socialt omsorgsarbejde og børnepasningsfaciliteter, adgang til
højhastighedsinternet og etablering og udvikling af små og mellemstore virksomheder
(SMV'er) i landdistrikterne;
25. bemærker, at udvikling af landdistrikterne i virkeligheden er en EU-politik, der har til
formål at hjælpe landdistrikter i Den Europæiske Union med at overvinde ugunstige
forhold, og at det derfor er et grundlæggende element i europæisk samhørighed; mener
derfor, at udviklingen af landdistrikter - som den anden søjle under den fælles
landbrugspolitik - fortsat bør tilstræbes efter 2020, og at der bør tilvejebringes passende
EU-finansiering, dvs. mere end i øjeblikket, til dette område;
26. påpeger, at organisationer, der er aktive i udviklingen af landdistrikter (såsom lokale
aktionsgrupper), kan have vanskeligt ved at få adgang til bankgarantier, hvilket er en
RR\1122202DA.docx 27/31 PE595.766v02-00
DA
forudsætning for at modtage forskud til drifts- og aktivitetsomkostninger; mener derfor, at
det ville være nyttigt med et garantiprogram for disse forskud;
27. påpeger igen forskellen mellem offentlige midler, der anvendes til offentlige goder eller til
fordele for hele grupper eller for samfundet som helhed på den ene side og til
investeringer i private virksomheders infrastruktur på den anden;
28. bemærker den administrative kompleksitet, der er forbundet med at yde lån til og inddrive
gæld fra et kollektivbrug eller en gruppe af landmænd; opfordrer derfor indtrængende til
en strømlinet forenklet fremgangsmåde;
29. mener, at lån ikke er egnede til visse former for foranstaltninger til udvikling af
landdistrikterne, f.eks. hvor foranstaltningerne er til gavn for hele grupper, såsom
lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) eller Leader-foranstaltninger, eller hvor
de er til gavn for samfundet som helhed såsom miljøvenlige landbrugsforanstaltninger;
30. understreger forskellen mellem på den ene side større infrastrukturprojekter, der
finansieres af struktur- og samhørighedsfondene, og på den anden side mindre
investeringer og tilskud, der har til formål at forbedre "blød" infrastruktur, f.eks.
jordforbedring; bemærker, at mindre investeringer kan være lige så eller endog mere
effektive og mindre bekostelige, og at denne fremgangsmåde er blevet benyttet på andre
beslægtede udgiftsområder såsom udviklingsbistand og oversvømmelsessikring;
31. beklager den beskedne anvendelse af krisereserven, hvilket hovedsagelig skyldes
budgetmæssige regler, bl.a. reglen om etårighed, og den skønsbeføjelse, som
Kommissionen råder over med hensyn til at frigive midler fra reserven; anmoder derfor
om, at krisereserven oprettes uden for EU's budget, og at den kommer til at fungere som
kilde til finansiering af krisestyringsredskaber.
PE595.766v02-00 28/31 RR\1122202DA.docx
DA
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse 28.2.2017
Resultat af den endelige afstemning +:
–:
0:
33
0
6
Til stede ved den endelige afstemning –
medlemmer
John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, José
Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Viorica Dăncilă,
Michel Dantin, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Jørn
Dohrmann, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska,
Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema,
Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger,
Zbigniew Kuźmiuk, Mairead McGuinness, Ulrike Müller, James
Nicholson, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Czesław
Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning -
stedfortrædere
Franc Bogovič, Michela Giuffrida, Norbert Lins, Florent Marcellesi,
Anthea McIntyre, Sofia Ribeiro, Miguel Viegas
Til stede ved den endelige afstemning -
stedfortrædere (forretningsordenens art.
200, stk. 2)
Pilar Ayuso
RR\1122202DA.docx 29/31 PE595.766v02-00
DA
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
33 +
ALDE Jan Huitema, Ulrike Müller
ECR Beata Gosiewska, Zbigniew Kuźmiuk, Anthea McIntyre, James Nicholson
EFDD Marco Zullo
GUE/NGL Matt Carthy, Luke Ming Flanagan, Miguel Viegas
PPE Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Esther Herranz García, Peter
Jahr, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Sofia Ribeiro, Czesław Adam Siekierski
S&D Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Viorica
Dăncilă, Michela Giuffrida, Susanne Melior, Tibor Szanyi, Marc Tarabella
0 -
6 0
EFDD Agnew John Stuart
ENF Rebega Laurentiu
GUE/NGL Hazekamp Anja
VERTS/ALE Bové José, Martin Häusling, Bronis Ropė
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod:
0 : hverken/eller
PE595.766v02-00 30/31 RR\1122202DA.docx
DA
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse 21.3.2017
Resultat af den endelige afstemning +:
–:
0:
29
2
2
Til stede ved den endelige afstemning –
medlemmer
Pascal Arimont, Franc Bogovič, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato,
Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Andrew Lewer,
Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Jens
Nilsson, Andrey Novakov, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák,
Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić,
Ramón Luis Valcárcel Siso, Matthijs van Miltenburg, Lambert van
Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal
Til stede ved den endelige afstemning -
stedfortrædere
Andor Deli, Josu Juaristi Abaunz, Ivana Maletić, Tomasz Piotr Poręba,
Julia Reid, Davor Škrlec, Damiano Zoffoli, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning -
stedfortrædere (forretningsordenens art.
200, stk. 2)
Luigi Morgano
RR\1122202DA.docx 31/31 PE595.766v02-00
DA
RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
29 +
ALDE Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg
ECR Andrew Lewer, Mirosław Piotrowski, Tomasz Piotr Poręba, Ruža Tomašić
PPE Pascal Arimont, Franc Bogovič, Andor Deli, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Ivana Maletić, Andrey
Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Ramón Luis Valcárcel Siso, Milan Zver, Lambert van Nistelrooij
S&D Andrea Cozzolino, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Luigi Morgano, Jens Nilsson, Liliana
Rodrigues, Monika Smolková, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Damiano Zoffoli
Verts/ALE Davor Škrlec
2 -
EFDD Rosa D'Amato, Julia Reid
2 0
GUE/NGL Josu Juaristi Abaunz, Martina Michels
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod:
0 : hverken/eller