BETÆNKNING - European Parliament · af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"3,...

RR\1122202DA.docx PE595.766v02-00

DA Forenet i mangfoldighed DA

Europa-Parlamentet 2014-2019

Mødedokument

A8-0139/2017

31.3.2017

BETÆNKNING

om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af

finansielle instrumenter og tilskud i EU's samhørighedspolitik

(2016/2302(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Andrey Novakov

Ordfører for udtalelse(*):

Eider Gardiazabal Rubial, Budgetudvalget

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

PE595.766v02-00 2/31 RR\1122202DA.docx

DA

PR_INI

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING .............................................. 3

BEGRUNDELSE ..................................................................................................................... 13

UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET(*) ...................................................................... 17

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF

LANDDISTRIKTER ............................................................................................................... 23

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG .................... 30

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE

UDVALG ................................................................................................................................. 31


RR\1122202DA.docx 3/31 PE595.766v02-00

DA

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af finansielle

instrumenter og tilskud i EU's samhørighedspolitik

(2016/2302(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig afsnit

XVIII,

– under henvisning til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17.

december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

1083/20061, og de delegerede retsakter knyttet til de relevante artikler i denne

forordning,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af

17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige

bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/20062,


december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1081/20063,


december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF)

nr. 1084/20064,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni

2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum

for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om

ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 – Den Europæiske

Fond for Strategiske Investeringer5,

– der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om europæisk territorialt

1 EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320. 2 EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289. 3 EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470. 4 EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281. 5 EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.

PE595.766v02-00 4/31 RR\1122202DA.docx

DA

samarbejde – bedste praksis og innovative foranstaltninger1,

– der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om samhørighedspolitikken og

midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien2,

– der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 "Investering i job og vækst: fremme

af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"3,

– der henviser til udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget om betænkningen fra

Budgetkontroludvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning 20144,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen

"Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og

investeringsfonde" (COM(2015)0639),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En

investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen "EU-

retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer" (2014/C

19/04)5,

– der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial

samhørighed af 23. juli 2014 med titlen "Investering i job og vækst: fremme af

udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer" (COM(2014)0473),

– der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport af august 2016 med titlen "Ex

post evaluation of Cohesion Policy programmes 2007-2013" – forudgående evaluering

af programmerne under Samhørighedspolitikken 2007-2013 med fokus på Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og

Samhørighedsfonden,

– der henviser til Kommissionens rapport af 30. oktober 2014 pr. 31. december 2013 om

finansielle instrumenter, der modtager støtte fra det almindelige budget, jf.

finansforordningens artikel 140, stk. 8 (COM(2014)0686),

– der henviser til Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om artikel 42, stk. 1,

litra d), i forordningen om fælles bestemmelser (i det følgende forkortet CPR)

vedrørende støtteberettigede udgifter og gebyrer, af 26. november 2015,

– der henviser til Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om CPR_37_7_8_9

vedr. kombination af støtte fra et finansieringsinstrument med andre former for støtte, af

10. august 2015,

– der henviser til Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om artikel 37, stk. 2, i

1 Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0321. 2 Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0384. 3 Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0308. 4 Vedtagne tekster, P8_TA (2016)0200. 5 EUT C 19 af 22.1.2014, s. 4.

RR\1122202DA.docx 5/31 PE595.766v02-00

DA

CPR vedrørende forhåndsvurderinger, af 27. marts 2015,

– der henviser til Kommissionens opslagsværk for myndigheder af 2. juli 2014 med titlen

"Financial instruments in ESIF programmes 2014-2020",

– der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport af november 2016 med titlen

"Financial instruments under the European Structural and Investment Funds. Summaries

of the data on the progress made in financing and implementing the financial

instruments for the programming period 2014-2020 in accordance with Article 46 of

Regulation (EU) No 1303/2013 of the European Parliament and of the Council",

– der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport af september 2015 med titlen

"Summary of data on the progress made in financing and implementing financial

engineering instruments for the programming period 2014-2020 in accordance with

Article 46 of Regulation (EU) No 1303/2013 of the European Parliament and of the

Council",

– der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport af september 2014 med titlen

"Summary of data on the progress made in financing and implementing financial

engineering instruments reported by the managing authorities in accordance with

Article 67(2)(j) of Council Regulation (EC) No 1083/2006",

– der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 13. november

2015 med titlen "Activities relating to financial instruments" (SWD(2015)0206), der

ledsager dokumentet: "Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådets

rapport om finansielle instrumenter, der pr. 31. december 2014 modtager støtte fra det

almindelige budget, jf. finansforordningens artikel 140, stk. 8 (COM(2015)0206),

– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 19/2016:

"Gennemførelse af EU’s budget gennem finansielle instrumenter – hvad man kan lære

af programperioden 2007-2013",

– der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 5/2015: "Er finansielle instrumenter et

velfungerende og lovende værktøj i forbindelse med udvikling af landdistrikterne?",

– der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 16/2014: "Effektiviteten af at blande

tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, og lån fra finansielle

institutioner til at støtte EU's eksterne politikker",

– der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 2/2012: "Finansielle instrumenter for

SMV'er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling",

– der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 14. oktober 2015: "Finansielle

instrumenter til territorial udvikling",

– der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks endelige rapport af marts 2013:

"Financial Instruments: A Stock-taking Exercise in Preparation for the 2014-2020

Programming Period",

– der henviser til undersøgelsen "Financial instruments in the 2014-2020 programming

PE595.766v02-00 6/31 RR\1122202DA.docx

DA

period: first experiences of Member States", bestilt af Parlamentets Generaldirektorat

for Interne Politikker, Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, oktober

2016,

– der henviser til undersøgelsen "Review of the Role of the EIB Group in European

Cohesion Policy", bestilt af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker,

Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, marts 2016,

– der henviser til orienteringen med titlen "Challenges for EU cohesion policy: Issues in

the forthcoming post-2020 reform", Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, maj 2016,

– der henviser til faktabladet "Cohesion Policy implementation in the EU28", Europa-

Parlamentets Forskningstjeneste, september 2015,

– der henviser til forretningsordenens artikel 52,

– der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra

Budgetudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-

0139/2017),

A. der henviser til, at gennemgangen af de flerårige finansielle rammer (FFR) og det

forhold, at programmeringsperioden 2014-2020 nærmer sig halvvejen, har givet

anledning til diskussion om mikset af tilskud og finansielle instrumenter, der skal

investeres over EU-budgettet i perioden efter 2020;

B. der henviser til, at omnibusforslaget repræsenterer den eneste mulighed for at foretage

en række midtvejsforbedringer til det system, der gælder for den indeværende

programmeringsperiode;

C. der henviser til, at udtrykket "finansielle instrumenter" dækker over en række

forskellige instrumenter, og at vurderinger og beslutninger angående deres anvendelse

kræver konstante detaljerede analyser af hver enkelt sag for sig i kombination med en

vurdering af de specifikke behov for lokale og regionale økonomier eller for en konkret

målgruppe;

Perioden 2007-2013 – pålidelig investering gennem tilskud og finansielle instrumenter

1. fastslår, at selv om de finansielle instrumenter blev udformet for den finansielle og

økonomiske krise og ikke var de bedst egnede i en kriseøkonomisk kontekst, giver

Kommissionens rapporteringsrunde stærk dokumentation for, at de europæiske struktur-

og Investeringsfondes (ESI-fondenes) investeringer i form af tilskud og finansielle

instrumenter gav solide virkninger og synlige resultater ved investeringer i EU's

regioner, der beløb sig til 347,6 mia. EUR, eksklusive national medfinansiering og

yderligere gearede ressourcer;

2. glæder sig over Den Europæiske Investeringsbanks eksisterende samhørighedspolitiske

operationer, der er synlige i årsberetningerne og sektorrapporterne, hvad der viser

indvirkningen på SMV'er og midcapselskaber, infrastruktur, forskning og innovation,

miljøet energi og landbruget; konkluderer, at EIB-lån til støtte for

Samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 er vurderet til 147 mia. EUR, hvad der

RR\1122202DA.docx 7/31 PE595.766v02-00

DA

svarer til omkring 38 % af al långivning i EU;

Perioden 2014-2020 – Et nyt kapitel i investeringer gennem ESI-fonde

3. glæder sig over, at EU i 2014-2020 forventede at investere 454 mia. EUR gennem ESI-

fonde, og over, at investeringsomfanget i form af tilskud og finansielle instrumenter

iberegnet national samfinansiering forventes at stige til 637 mia. EUR;

4. anerkender, at både omfanget og kvaliteten af de finansielle instrumenter (i form af

mikrokreditter, lån, garantier, egenkapital og risikovillig kapital) under

samhørighedspolitikkens fælles forvaltning blev øget; fremhæver, at de to primære

grunde til denne tendens – dels at perioden 2007-2013 gav værdifulde erfaringer og

lektier vedrørende ESI-fondsimplementering gennem tilskud og finansielle

instrumenter, mens FFR 2014-2020 afspejler behovet oven på krisen for flere finansielle

instrumenter på grund af de skattemæssige indskrænkninger;

5. bemærker, at bevillingerne til finansielle instrumenter fra Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond

(ESF), ifølge skøn næsten skulle fordobles mellem 2007 og 2013, hvor de var på

11,7 mia. EUR, og 2014-2020, hvor de skulle beløbe sig til 20,9 mia. EUR; bemærker,

at de finansielle instrumenter derfor ville udgøre 6 % af de samlede bevilligede midler

til samhørighedspolitikken i 2014-2020 på 351,8 mia. EUR sammenlignet med 3,4 % af

de 347 mia. EUR, der blev afsat i 2007-2013;

6. bemærker, at bevillingerne fra Samhørighedsfonden beløber sig til ca. 75 mia. EUR,

svarende til 11,8 % af de samlede bevillinger til finansielle instrumenter i perioden

2014-2020; glæder sig over stigningen i bevillinger fra 70 mia. EUR i perioden 2007-

2013 til 75 mia. EUR i perioden 2014-2020; fremhæver, at bevillingerne til

Samhørighedsfonden ikke må forringes, i betragtning af at ca. 34 % af EU's befolkning

bor i regioner, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden;

7. noterer sig det samlede beløb på 5 571,63 mio. EUR til operationelle programbidrag,

der var afsat til finansielle instrumenter af 21 medlemsstater inden den 31. december

2015 under den nuværende FFR, hvoraf 5 005,25 mio. EUR kommer fra EFRU og

Samhørighedsfonden;

8. konstaterer med tilfredshed, at afgørende reguleringsmæssige forandringer i

programmering, implementering og styring af finansielle instrumenter såsom direkte

links til og dækning af alle 11 tematiske målsætninger, passende obligatorisk

forhåndsvurdering, der gør det muligt at identificere markedssvigt, samt skabelse af

både skræddersyede og forenklede, standardiserede finansielle instrumenter og

rapporteringsmekanismer, kan yde et afgørende positivt bidrag til at gøre

samhørighedspolitikken mere attraktiv og fremskynde dens implementering ved at

adressere den juridiske uvished, der opstod i tiden 2007-2013; opfordrer imidlertid til, at

man gør sig bestræbelser for at sikre, at de nævnte ændringer ikke påvirker de

finansielle instrumenters tiltrækningskraft og implementeringshastighed;

Tilskud og finansielle instrumenter – interventionslogik definerer mikset

9. fremhæver, at selvom de støtter de samme samhørighedspolitiske mål, har ESI-fondenes

PE595.766v02-00 8/31 RR\1122202DA.docx

DA

tilskud og finansielle instrumenter, som ikke er et mål i sig selv, under fælles

forvaltning forskellige interventionslogik og -anvendelse til håndtering af territoriale

udviklingsbehov, sektorbehov eller markedsbehov;

10. anerkender, at tilskud afhængigt af typen af projekt har visse fordele i sammenligning

med finansielle instrumenter: de støtter projekter, der ikke nødvendigvis skaber

indtægter; de yder finansiering til projekter der ikke kan tiltrække privat eller offentlig

finansiering; de er målrettet mod specifikke modtagere, formål og regionale

prioriteringer; og de er mindre komplekse at anvende på grund af den eksisterende

erfaring og kapacitet; anerkender, at der i nogle tilfælde er knyttet begrænsninger til

tilskud: vanskeligheder ved at sikre projektkvalitet og bæredygtighed, risiko for

udskiftning med offentlige midler i det lange løb og en crowding-out-effekt for

potentielle private investeringer, også selv om projektet eventuelt er af revolverende art

og er i stand til at generere indtægter, som kan bruges til tilbagebetaling af

lånefinansieret finansiering;

11. fastslår, at finansielle instrumenter giver fordele i form af f.eks. gearing og revolverende

virkninger, tiltrækning af privat kapital og udfyldning af konkrete investeringsgab ved

hjælp af solide projekter af høj kvalitet og dermed sikrer gennemførelsen af

regionalpolitikken maksimal effektivitet; anerkender, at finansielle instrumenter også

har visse ulemper, som kan bringe dem i konflikt med mere attraktive nationale eller

regionale instrumenter, herunder langsommere gennemførelse i visse regioner, større

kompleksitet, ringere gearingseffekt end forventet af ESI-fondsstøttede finansielle

instrumenter samt, i nogle tilfælde, højere gennemførelsesomkostninger og

administrationsgebyrer; bemærker, at tilskud er den foretrukne investeringsform på

nogle politikområder såsom visse former for offentlig infrastruktur, sociale

tjenesteydelser, forsknings- og innovationspolitikker og i det hele taget projekter, som

ikke skaber indtægter;

12. fremhæver, at interventionslogikken ikke er en skillelinje, men et samlingspunkt for

etablering af ensartede grundvilkår for tilskud og finansielle instrumenter, således at

samhørighedspolitikken kan sikre en bedre dækning af støttemodtagere og udfyldning

af investeringsgab gennem en række forskellige foranstaltninger; påpeger, at

interventionslogikken er en bottom-up-tilgang i ESI-fondenes programmering, og at alle

medlemsstater og regioner bør fortsætte med at overveje den mest hensigtsmæssige

løsning, når de frit fastsætter andelen af henholdsvis finansielle instrumenter og tilskud

som instrumenter, der kan bidrage til de opfyldelsen af udvalgte prioriteringer i deres

respektive operationelle programmer, idet det bør huskes på, at de lokale og regionale

myndigheder er involverede og spiller en vigtig rolle; minder om, at

forvaltningsmyndighederne er dem, der selvstændigt skal træffe afgørelse om den mest

hensigtsmæssige type af finansielt instrument til gennemførelsen;

Finansielle instrumenters resultatopnåelse – udfordringer

13. anerkender betydningen af at anvende finansielle instrumenter i

samhørighedspolitikken; konstaterer med tilfredshed, at rapporteringen om

gennemførelsen af de finansielle instrumenter i 2015 vidner om fremskridt på trods af

den nuværende programmeringsperiodes sene start; bemærker imidlertid, at

fremskridtene med gennemførelsen af ESI-fondenes finansielle instrumenter varierer

RR\1122202DA.docx 9/31 PE595.766v02-00

DA

meget, ikke blot mellem medlemsstaterne, men også inden for de enkelte

medlemsstater; minder om, at de positive erfaringer med og virkninger af anvendelsen

af finansielle instrumenter i programmeringsperioden 2007-2013 var ledsaget af en

række præstationsmæssige problemer: sen start på operationerne, unøjagtig

markedsvurdering, afvigende nationale implementeringer, overordnet set lave

udbetalingsrater, lav gearingseffekt, problematisk geninvestering, høje

administrationsudgifter og -gebyrer og utilstrækkelige bevillinger; minder om, at en

række af de konstaterede mangler i 2015, efter at Kommissionen havde forlænget de

specifikke frister for gennemførelsen af de finansielle instrumenter, blev afhjulpet

gennem målrettede foranstaltninger;

14. bemærker, at forsinkelser i gennemførelsen til ESI-fondene kan påvirke

udbetalingssatser, revolveringen og gearing, som bør baseres på de definitioner og

metodologier, der anvendes af internationale organisationer som f.eks. OECD, idet der

bør være en klar sondring mellem offentlige og private bidrag og en angivelse af den

nøjagtige grad af gearing, der er mulig i henhold til hvert af de finansielle instrumenter,

opdelt efter land og region; minder om, at forsinkelser i 2007-2013-perioden bidrog

uigenkaldeligt til underoptimale resultater for de finansielle instrumenter under EFRU

og ESF; understreger, at forsinkelser i gennemførelsen, der kan tilskrives den sene start

på programmeringsperioden, kan være til skade for gennemførelsen af ESI-fondenes

finansielle instrumenter, hvilket kan føre til ukorrekte konklusioner ved evalueringen i

slutningen af perioden; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage alle fornødne skridt

til at afbøde den negative virkning af forsinket gennemførelse, navnlig hvad angår

risikoen for begrænset anvendelse og virkning af de finansielle instrumenter;

15. er alvorligt bekymret over den store mulighed for en gentagelse af det akkumulerede

efterslæb af ubetalte regninger i anden halvdel af den nuværende FFR, da dette kan have

alvorlige følger for andre EU-finansierede foranstaltninger;

16. noterer sig de store forskelle inden for EU hvad angår udbredelsen af finansielle

instrumenter, herunder ESI-fondene og Den Europæiske Fond for Strategiske

Investeringer (EFSI), disse fondes første resultater og den forventede gearingseffekt af

supplerende ressourcer, såvel som andre EU-finansierede finansielle instrumenter i

Unionens bedst præsterende økonomier, hvilket er med til at underminere målene for

samhørighedspolitikken; fremhæver, at den samlede succes for sådanne instrumenter

afhænger af, hvor lette de er at anvende, og af medlemsstaternes evne til at forvalte

investeringer herigennem, og at der er brug for præcise og differentierede indikatorer,

som kan gøre det muligt at vurdere deres reelle indvirkning på samhørighedspolitikken;

Forenkling, synergier og teknisk assistance – løsninger

17. glæder sig over Kommissionens tiltag til optimering af reguleringen og nedbringe

bureaukratiet; fremhæver, at kompleksiteten – til trods for forbedringerne – stadig

består, og at spørgsmål såsom den langvarige etableringstid og de administrative byrder

for modtagere afskrækker fra brugen af finansielle instrumenter; opfordrer

Kommissionen til at arbejde tæt sammen med EIB, EIF og forvaltningsmyndigheder for

at gøre det meget lettere at kombinere ESI-fondene med mikrokreditter, lån, garantier,

egenkapital og risikovillig kapital, samtidig med at den samme grad af

gennemsigtighed, demokratisk kontrol, rapportering og kontrol opretholdes;

PE595.766v02-00 10/31 RR\1122202DA.docx

DA

18. bemærker, at konkrete bestemmelser begrænser fleksibiliteten i forbindelse med

transaktioner med finansielle instrumenter; påpeger, at navnlig statsstøttereglerne ser ud

til at være en byrde, især når tilskud kombineres med finansielle instrumenter; opfordrer

Kommissionen til at sikre en passende ramme for statsstøtte og undersøge yderligere

muligheder for at gøre det mere enkelt at overholde statsstøttereglerne på alle tre

niveauer – forvaltningsmyndigheden, investeringsinstitutforeningen og de finansielle

formidlere; opfordrer til sikring af lige konkurrencevilkår i statsstøttereglerne

vedrørende alle finansielle instrumenter med henblik på at undgå fortrinsbehandling af

visse finansieringskilder i forhold til andre, navnlig hvad angår støtte til SMV'er;

19. fremhæver betydningen af at revidere de finansielle instrumenters resultater, herunder at

revidere EIB-gruppens operationer inden for samhørighedspolitikken; bemærker, at

revisionsarbejdet inkluderer adgang til hele ESI-fondscyklussen; anmoder

Kommissionen og de nationale myndigheder om at identificere muligheder for

forenkling og synergier gennem revisionsprocessen; opfordrer derfor Kommissionen til

at fokusere på en sammenlignende analyse af tilskud og finansielle instrumenter samt på

yderligere kapacitetsopbygning, revisionsmetoder og retningslinjer for revision, som

ikke bør øge den finansielle og administrative byrde for støttemodtagerne;

20. gør opmærksom på, at kombinationen af tilskud og finansielle instrumenter har et

uudnyttet potentiale; fremhæver, at der sideløbende med vejledning til myndighederne

er behov for yderligere forenkling og harmonisering af reglerne vedrørende

kombination af forskellige ESI-fonde såvel som for regler vedrørende kombination af

ESI-fonde med instrumenter såsom Horisont 2020 og EFSI; opfordrer til bedre

regulering i form af klare, konsekvente og målrettede regler vedrørende lempelse af den

administrative byrde ved at lette ovennævnte kombination af tildelinger fra mere end ét

program til et og samme finansielle instrument samt muliggøre kombinationer af

mikrofinansieringsinstrumenter i ESF-operationer og yderligere forenkle de offentlige

udbud i forbindelse med udvælgelsen af finansielle formidlere og for så vidt angår

offentlig-private partnerskaber; opfordrer til sikring af en bedre sammenhæng mellem

forskellige strategier; understreger, at man ved at kombinere tilskud og finansielle

instrumenter fra ESI-fondene med andre finansieringskilder kan gøre

finansieringsstrukturen mere attraktiv for modtagerne og for offentlige og private

investorer på grund af forbedringen af risikodelingen og projekternes performance og

dermed hjælpe instrumenter til at tilvejebringe langsigtet vækstpotentiale;

21. bemærker, at udnyttelsen af de finansielle instrumenter kan forbedres gennem

investeringer, offentlig-private partnerskaber, og at offentlig-private partnerskaber

forbedrer synergierne mellem finansieringskilder og sikrer den nødvendige ligevægt

mellem private og offentlige interesser; understreger, at brugen af finansielle

instrumenter i forbindelse med initiativer inden for lokaludvikling styret af

lokalsamfundet (CLLD) og integrerede territoriale investeringer (ITI) også bør

fremmes;

22. glæder sig over de eksisterende praksisser vedrørende professionel assistance, som

Kommissionen og EIB-gruppen yder gennem platformen fi-compass; beklager, at der

kun ydes begrænset støtte på lokalt plan til de lokale myndigheder og modtagerne af

finansielle instrumenter, herunder fra EFSI, selv om mange lokale og regionale

myndigheder er stødt på tekniske vanskeligheder og savner kapacitet og knowhow til at

RR\1122202DA.docx 11/31 PE595.766v02-00

DA

anvende finansielle instrumenter effektivt; opfordrer til ydelse af teknisk bistand, som

primært bør rettes mod lokale eller regionale aktører såvel som mod alle andre

involverede partnere, men ikke anvendes til at finansiere de nationale myndigheders

aktiviteter; opfordrer herudover til, at Kommissionen og EIB udarbejder en plan for

fælles teknisk bistand, der skal omfatte finansiel og ikke-finansiel rådgivning, navnlig

for større projekter, såvel som kapacitetsopbygning, træning, støtte og udveksling af

viden og erfaring; opfordrer endvidere til en kombination af ekspertbistand (herunder

juridisk rådgivning) om forordningerne for samhørighedspolitikken, finansielle

produkter, statsstøtte og offentlige udbud rettet mod nationale myndigheder,

fondsforvaltere og støttemodtagere, samtidig med at betydningen af at undgå

overlappende strukturer fremhæves;

23. opfordrer Kommissionen til at gøre ESI-fondenes investeringer mere synlige og at gøre

det mere klart, at der er EU-finansiering involveret; opfordrer desuden til at sikre

passende og udtømmende information og kommunikation om EU's støttemuligheder,

hvilket skal fremme den offentlige og private sektors udnyttelse af disse muligheder og

navnlig være rettet mod potentielle støttemodtagere og unge mennesker i særdeleshed;

På vej mod det rette finansieringsmiks for perioden efter 2020 og fremtiden for

samhørighedspolitikken

24. erkender, at udfordringer såsom migration og sikkerhed eller den aktuelle og fremtidige

politiske udvikling i EU ikke bør influere negativt på investeringer gennem

samhørighedspolitikken eller dens mål og forventede resultater, navnlig ikke efter den

nuværende programmeringsperiode;

25. erkender, at både tilskud og finansielle instrumenter har deres specifikke roller at

udfylde i samhørighedspolitikken, men at de har samme fokus som de 11 tematiske

målsætninger, nemlig at opnå de fem hovedmål for Europa 2020-strategien hen imod

intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; understreger behovet for at sikre, at

finansielle instrumenter ikke træder i stedet for tilskud som det primære redskab i

samhørighedspolitikken, men understreger samtidig behovet for at opretholde den

fornybare karakter af midlerne, der skal stilles til rådighed for geninvestering på

grundlag af de sektorer og foranstaltninger, de kan støtte;

26. gør opmærksom på, at finansielle instrumenter præsterer bedre i veludviklede regioner

og storbyområder, hvor de finansielle markeder er mere udviklede, mens regioner i den

yderste periferi og regioner med høje harmoniserede arbejdsløshedstal og lav

befolkningstæthed har vanskeligt ved at tiltrække investeringer, mens tilskud for deres

del sigter på løse regionale strukturelle problemer og regionalt afbalanceret finansiering;

bemærker, at de finansielle instrumenters succes afhænger af en række faktorer, og at

der ikke drages nogen generelle konklusioner på grundlag af et enkelt kriterium;

påpeger, at bindende mål for brugen af finansielle instrumenter i

samhørighedspolitikken på den anden side af 2020 ikke kan betragtes som en farbar vej;

bemærker, at en forhøjelse af andelen af finansielle instrumenter ikke bør influere ikke-

tilbagebetalingspligtige finansielle bidrag, eftersom dette vil hindre afbalancering;

fremhæver, at tilskud skal være fremherskende inden for en række offentlige politikker,

mens finansielle instrumenter kan spille en supplerende rolle i fuld overensstemmelse

med passende en ex-ante-vurdering og -markedsanalyse; anmoder om, at brugen af

PE595.766v02-00 12/31 RR\1122202DA.docx

DA

finansielle instrumenter i Interreg-programmer fremmes yderligere for at bringe dem i

større overensstemmelse med målene for det europæiske territoriale samarbejde;

27. minder om, at de nuværende erfaringer med indsættelse af ESI-fonde tyder på, at

finansieringsmiks af tilskud og finansielle instrumenter tager hånd om landespecifikke

forhold såvel som huller i den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed;

fremhæver, at finansieringsmikset ikke kan resultere i nogen standardløsning som følge

af en række faktorer: geografisk region, politikområde, modtagertype og størrelse,

administrativ kapacitet, markedsbetingelser, eksistensen af indbyrdes konkurrerende

instrumenter, forretningsmiljø og skattemæssig og økonomisk stilling;

°

° °

28. pålægger sin formand at sende denne holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale

parlamenter i medlemsstaterne.

RR\1122202DA.docx 13/31 PE595.766v02-00

DA

BEGRUNDELSE

Definitioner, programmering og implementering af finansielle instrumenter

Gennemførelsesmetoderne for EU's samhørighedspolitik består primært i en blanding af

tilskud og finansielle instrumenter (mikrofinansiering, lån, garantier, egenkapital og

risikovillig kapital), der investeres gennem ESI-fondene under delt forvaltning (med

deltagelse af nationale myndigheder og mellemled) eller centralt administrerede af

Kommissionen og EIB-gruppen.

I artikel 2, litra p), i finansforordningen er "finansielle instrumenter" defineret som

"finansielle EU-støtteforanstaltninger afholdt som et supplement over budgettet med henblik

på at støtte et eller flere af Unionens specifikke politikmål. Sådanne instrumenter kan have

form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, lån eller garantier eller andre

risikodelingsinstrumenter, og kan, hvor det er relevant, kombineres med tilskud"1.

Programmeringsperioden 2007-2013

Samhørighedspolitikkens resultatopnåelse gennem den finansielt og økonomisk turbulente

periode efter 2008 har være et klart bevis på EU's evne til at understøtte genopretnings- og

vækstmålsætninger. I henhold til de data som Europa-Kommissionen har fremlagt, har

samhørighedspolitik i form af tilskud og finansielle instrumenter resulteret i: 15 millioner

deltagere i ESF-projekter og -foranstaltninger, 400 000 direkte investeringer i SMV'er og

støtte til 121 400 virksomhedsstarter, skabelse af 41 600 nye langsigtede forskningsjobs og

finansiering til 94 955 forskningsprojekter, 4900 km nyanlagt vej og 28 500 km udbedring af

veje, 1100 km nyanlagt jernbane og 4000 km udbedring af jernbaner, fremstilling af 3855

MW kapacitet til vedvarende energi, yderligere 8,3 millioner EU-borgere forbundet via

bredbånd og over 6,8 millioner EU-borgere, der har gavn af spildevandsprojekter2.

Inden for rammerne af den seneste programmeringsperiode blev finansielle instrumenter

indsat via EFRU og ESF. 23 medlemsstater benyttede sig af sådanne instrumenter. Der blev

etableret i alt 1025 EFRU- og ESF-finansielle instrumenter i EU og der blev i 2014 bidraget

med ca. 16 mia. EUR fra eksisterende programmer til de tilgængelige instrumenter. EU-

budgettet bidrog sideløbende med de ESI-finansielle instrumenter til 21 finansielle

instrumenter, der forvaltedes direkte eller indirekte af Kommissionen. I 2007-2013 blev der

ud af de samlede beløb bevilget til de 21 finansielle instrumenter afsat ca. 5,5 mia. EUR til

områder som forskning, SMV'er og erhvervsliv, uddannelse og kultur, etc.3.

Programmeringsperioden 2014-2020

Den nuværende programmeringsperiode indbefatter en række fordele. Forordningen om

fælles bestemmelser (CPR) indførte en udvidet anvendelse af ESI-fondsmidler gennem

tilskud og finansielle instrumenter og tog højde for opstilling af finansielle instrumenter,

inklusive gennem samhørighedsfonden, den europæiske kulturfond for udvikling af

1 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32012R0966&from=en 2 http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/pdf/expost2013/wp1_synth_report_en.pdf 3 http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_19/SR_FIN_INSTRUMENTS_DA.pdf

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32012R0966&from=en

http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/pdf/expost2013/wp1_synth_report_en.pdf

http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_19/SR_FIN_INSTRUMENTS_DA.pdf

PE595.766v02-00 14/31 RR\1122202DA.docx

DA

landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)1.

CPR foreskriver implementering af delt forvaltning gennem en række metoder. Artikel 38,

stk. 1, litra a) og b), i CPR tager højde for finansielle bidrag til EU-finansielle instrumenter og

nationale, regionale, tværnationale eller grænseoverskridende finansielle instrumenter. Der

indføres ved artikel 38, stk. 3, litra a), standardiserede instrumenter – standardiserede

betingelser for forskellige produkter (SMV-lån/garantier/egenkapitalinstrumenter), der

tilbydes af de betroede foretagender. Der tages i artikel 38, stk. 4, litra a), højde for

investeringer i kapital (aktier) i eksisterende eller nyetablerede foretagender, der er beregnet

til gennemførelse af finansielle instrumenter til de endelige modtagere. Foretagender såsom

EIB, internationale finansielle institutioner eller finansielle institutioner i medlemsstaterne er

berettigede til implementeringsopgaver. Artikel 38, stk. 4, litra c), muliggør gennemførelse af

låne- og garantiprodukter direkte gennem forvaltningsmyndighederne2.

CPR tager også hul på et nyt kapitel i EIB's rolle i samhørighedspolitikken, idet denne rolle

nu indbefatter långivning, rådgivning og teknisk bistand, kapacitetsopbygning og

mandatforvaltning. EIB yder samfinansiering til samhørighedspolitiske projekter gennem lån.

Långivning omfatter direkte lån, globale lån, rammebevillinger og strukturprogram-lån. EIB

yder foruden långivning også samråd til medlemsstaterne i forbindelse med deres opstilling af

de operationelle programmer. EIB bidrager, foruden den direkte samfinansiering med ESI-

fonde, med sin långivning til at tiltrække andre investorer til projekter i ringestillede regioner

ved at nedbringe risikoen. Som en supplerende støtte til de samhørighedspolitiske mål

bidrager EIB i betydelig grad til forvaltning og implementering af EU-dækkende instrumenter

EFSI, Cosme, InnovFin og CEF. EIB er i sin betydelige rolle som rådgiver inddraget i at

støtte nationale og lokale myndigheder i at højne kvaliteten af projekterne, navnlig inden for

investeringer via egenkapital, lån og lånegarantier for sektorer, herunder regions- og

byudvikling og miljø3.

Resultatopnåelsen for de finansielle instrumenter

Resultatopnåelsen ved de finansielle instrumenters frembringelser inden for

samhørighedspolitikken har været genstand for debat gennem længere tid. Erfaringerne fra

den sidste programmeringsperiode tyder på et positivt bidrag til den samhørighedspolitiske

implementering og på en række fordele: Finansielle instrumenter kan højne indvirkningen af

ESI-fonde og gearingsmidler, instrumenternes revolverende form forbedrer effektivitet og

effektivitet af operationerne med EU-investeringer, projekter drager fordel af forbedret

kvalitet (bankformidlede projekter), fordi investeringen skal tilbagebetales sidenhen, øget

fleksibilitet gennem en bred vifte af instrumenter til politikrealisering og inddragelse af den

private sektor i form af saminvestering og ekspertise4.

Sideløbende med de åbenbare resultater og fordele viser erfaringen desuden, at finansielle

instrumenter indtil for nylig havde tendens til at give underskud og led af visse skavanker. Et

betydeligt antal EFRU- og ESF-finansielle instrumenter var i perioden 2007-2013 for

overdimensionerede og udviste lave udbetalingsrater. Dette forhold er i

1 http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_19/SR_FIN_INSTRUMENTS_DA.pdf 2 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013R1303&qid=1483973513089 3 http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/563410/IPOL_STU(2016)563410_EN.pdf 4 http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/fi_esif_2014_2020.pdf


http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013R1303&qid=1483973513089

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/563418/IPOL_STU(2016)563410(SUM01)_DA.pdf

http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/fi_esif_2014_2020.pdf

RR\1122202DA.docx 15/31 PE595.766v02-00

DA

programmeringsperioden 2014-2020 blevet afbødet via CPR. I den sidste

programmeringsperiode havde de finansielle instrumenter under delt forvaltning ikke

synderligt held med at tiltrække privat kapital. De finansielle instrumenter, der udfoldes

gennem EFRU- og ESF-operationelle programmer havde ikke større held med at fremskaffe

revolverende finansiel støtte. Omkostningseffektivitet afhænger af administrationsudgifter

(udgifter til at tiltrække investorer, juridiske ydelser, revisorydelser) og afgifter

(kompensation for ydelse af tjenesterne). Erfaringerne fra programmeringsperioden 2007-

2013 har afdækket høje administrationsudgifter og -afgifter, navnlig i betragtning af de

faktiske udbetalinger til de endelige modtagere. Kommissionens data tydede på, at

administrationsudgifter og -gebyrer svarede til 12 % af betalingerne til modtagerne. I den

nuværende programmeringsperiode blev sådanne udgifter skåret ned til det halve. Et andet

forhold ved de finansielle instrumenter viste sig at være markedsvurderingen for disse

instrumenter for 2007-2013, der generelt var for høj. I perioden 2014-2020 blev der taget

hånd om dette problem gennem en obligatorisk, udførlig forhåndsvurdering af investeringer

under delt forvaltning. I 2007-2013 blev de EFRU- og ESF-finansielle instrumenter opsplittet

og gjort væsentligt mindre end de centralt administrerede fonde eller private

investeringsfonde. Beregningen af gearingseffekten efter investeringen gennem finansielle

instrumenter viste sig at være et andet forhold at tage i betragtning på grund af inddragelsen af

national samfinansiering i den samlede gearing, hvilket forvrider sammenligningsforholdet. 1

Aggregerede data fra Kommissionen ved udgangen af 2015 indikerede yderligere

problematikker i forløbet til implementering af de finansielle instrumenter. Anvendelsen af

finansielle instrumenter i EU tegner et meget alsidigt mønster. Visse lande har endnu ikke

færdiggjort deres forhåndsvurderinger, mens andre medlemsstater har oplevet

geninvesteringer af to omgange. Medlemsstaternes formåen vedrørende færdiggørelse af

forhåndsvurderingen og undertegnelse af finansieringsaftalen var meget svingende fra land til

land – fra 26 til 637 dage. Der er ingen ajourførte data om de fremskridt, der er gjort på de

ovennævnte områder, og antallet af uregelmæssigheder i dataindberetning vidner om behovet

for at forbedre indberetningsprocedurerne. Kommissionen tog skridt til at forbedre

rapporteringen i den nuværende programmeringsperiode, men resultaterne har endnu ikke

kunnet bekræfte, at der er sket en forbedring2.

Synergier mellem ESI-fondstilskud, finansielle instrumenter og kombinationer af begge

Europa-Parlamentet har konsekvent opfordret til forbedrede rammer for synergier mellem

ESI-fonde og andre investeringer gennem EU-budgettet. I den nuværende

programmeringsperiode fastsættes i artikel 37, stk. 7, i CPR en kombination af finansielle

instrumenter med teknisk bistand, rentegodtgørelser og tilskud til garantigebyrer inden for en

enkelt operation. Artikel 37, stk. 8, i CPR tillader kombinationer af finansielle instrumenter

med andre ESI-fondsprogrammer eller andre finansielle instrumenter på endelig modtager-

niveau3.

På endelig modtager-niveau giver de gældende regler fire valgmuligheder: Et finansielt

instrument kan kombineres med et tilskud fra det samme ESI-fondsprogram eller fra et andet

program (FI ESIF + G ESIF); en ESI-fonds finansielle instrument kan kombineres med et

1 http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_19/SR_FIN_INSTRUMENTS_DA.pdf 2 http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/summary_data_fi_1420_2015.pdf 3 http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/guidance_combination_support_en.pdf


http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/summary_data_fi_1420_2015.pdf

http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/guidance_combination_support_en.pdf

PE595.766v02-00 16/31 RR\1122202DA.docx

DA

finansielt instrument fra et andet eller det samme ESI-fondsprogram; et finansielt instrument

fra et ESI-fondsprogram kan kombineres med et tilskud, der støttes af EU (FI ESIF + G non-

ESIF); et finansielt instrument fra et ESI-fondsprogram kan kombineres med et andet

finansielt instrument, der støttes af EU (FI ESIF + FI non-ESIF)1.

I forbindelse med synergier udgør de ovennævnte kombinationer lettelsesforanstaltninger. Der

kan imidlertid ikke drages nogen konklusioner her og nu, eftersom det er for tidligt at

evaluere effektiviteten og byrdeniveauet for myndigheder og modtagere.

Den store udvalg af muligheder, som ESI-fondene giver i form af tilskud, finansielle

instrumenter og synergier kræver den fornødne rådgivningsstøtte i form af teknisk assistance

såsom workshops, udveksling af erfaringer, rådgivning, oplæring, online-ressourcer, support,

konferencer og seminarer. Der var i programmeringsperioden 2007-2013 specifikke

hindringer for ydelsen af teknisk bistand. Den ringe resultatopnåelse inden for

rådgivningstjenester skyldtes blandt andet utilstrækkelig tid, manglende enighed om behov,

ingen ydelsesleverandør, uforudsete behov eller manglende rådighed af offentlige midler2.

I tilfældet med tilskud yder forvaltningsmyndighederne en sådan støtte, mens ESI-

fondsinvesteringerne ydes gennem finansielle instrumenter, der drager fordel af platformen fi-

compass. Den blev indført for første gang til programmeringsperioden 2014-2020 til støtte for

ESIF-forvaltende myndigheder. Platformen har til formål at yde teknisk assistance på vegne

af Kommissionen til medlemsstaterne. Fi-compass yder assistance dels til alle

medlemsstaterne og alle typer af finansielle instrumenter i form af bedste praksis,

netværkssamarbejde, oplæring og vejledning, og dels som reaktion på forsalg fra

interessehavere, herunder forhåndsvurdering af finansielle instrumenter3.

1 http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/combination_support_en.pdf 2 http://www.eib.org/attachments/documents/jessica_stocktaking_final_report_en.pdf 3 https://www.fi-compass.eu/

http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/combination_support_en.pdf

http://www.eib.org/attachments/documents/jessica_stocktaking_final_report_en.pdf

https://www.fi-compass.eu/

RR\1122202DA.docx 17/31 PE595.766v02-00

DA

27.3.2017

UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET(*)

til Regionaludviklingsudvalget

om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af finansielle instrumenter

og tilskud i EU's samhørighedspolitik

(2016/2302(INI))

Ordfører for udtalelse(*): Eider Gardiazabal Rubial


FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at

optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at finansielle instrumenter i situationer med markedssvigt eller suboptimale

investeringer gør det muligt at mobilisere finansiering til projekter, der ikke kan opnå

tilstrækkelig støtte fra markedet; bemærker, at de er et supplement til finansiering ved

hjælp af tilskud med henblik på effektivt at fremme EU's politiske mål og fungere som en

katalysator for yderligere investeringer; bemærker, at der i programmeringsperioden

2014-2020 kan gives støtte med finansielle instrumenter under samhørighedspolitikken til

alle tematiske mål og alle europæiske struktur- og investeringsfonde; understreger, at

finansielle instrumenter ikke har samme formål som tilskudsordninger og ikke kan

finansiere de samme investeringer på en effektiv måde; fastholder, at EU-støttede

finansielle instrumenter for at opfylde Europa 2020-strategiens mål ikke kun bør være

økonomisk bæredygtige, men også bør bidrage til et mere intelligent, grønnere og mere

inklusivt EU; påpeger endvidere, at effekten af de finansielle instrumenter ikke kan

vurderes alene på grundlag af deres økonomiske virkninger;

2. understreger, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) ikke skal

erstatte ESI-fondene, men bør fungere som en supplerende middel til at opfylde Europa

2020-målene ved at skabe arbejdspladser af høj kvalitet og fremme inklusiv og

bæredygtig realøkonomisk vækst og et dynamisk arbejdsmarked i Europa og til at

mindske de regionale forskelle og fremme samhørigheden;

3. bemærker, at bevillingerne til finansielle instrumenter fra Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond (ESF),

ifølge skøn næsten skulle fordobles mellem 2007 og 2013, hvor de var på 11,7 mia. EUR,

og 2014-2020, hvor de skulle beløbe sig til 20,9 mia. EUR; bemærker, at de finansielle

PE595.766v02-00 18/31 RR\1122202DA.docx

DA

instrumenter derfor ville udgøre 6 % af de samlede bevilligede midler til

samhørighedspolitikken i 2014-2020 på 351,8 mia. EUR sammenlignet med 3,4 % af de

347 mia. EUR, der blev afsat i 2007-2013;

4. bemærker, at bevillingerne fra Samhørighedsfonden beløber sig til ca. 75 mia. EUR,

svarende til 11,8 % af de samlede bevillinger til finansielle instrumenter i perioden 2014-

2020; glæder sig over stigningen i bevillinger fra 70 mia. EUR i perioden 2007-2013 til

75 mia. EUR i perioden 2014-2020; fremhæver, at bevillingerne til Samhørighedsfonden

ikke må forringes, i betragtning af at ca. 34 % af EU's befolkning bor i regioner, der

modtager støtte fra Samhørighedsfonden;

5. bemærker, at der pr. 31. december 2015 kun var én medlemsstat, der havde meddelt, at

den havde til hensigt at kombinere støtte fra finansielle instrumenter med tilskud på

grundlag af artikel 37 i forordningen om fælles bestemmelser, og at medlemsstaternes

vilje til at bidrage til de finansielle instrumenter i henhold til artikel 38, stk. 1, og

artikel 39 var meget beskeden; bemærker, at en korrekt implementering af de finansielle

instrumenter stadig skaber udfordringer på grund af inkonsekvente bestemmelser

(samhørighedspolitik, statsstøtte, regler om offentlige indkøb), og mener, at der er

mulighed for flere synergier mellem anvendelsen af finansielle instrumenter og andre

former for støtte; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge nye former

for samarbejde med medlemsstaterne og med lokale og regionale myndigheder, med

henblik på at øge udnyttelsesgraden og give mulighed for en lettere og mere gennemsigtig

anvendelse af finansielle instrumenter;

6. noterer sig det samlede beløb på 5 571,63 mio. EUR til operationelle programbidrag, der

var afsat til finansielle instrumenter af 21 medlemsstater inden den 31. december 2015

under den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), hvoraf 5 005,25 mio. EUR

kommer fra EFRU og Samhørighedsfonden;

7. er foruroliget over de betydelige forsinkelser i gennemførelsen af

samhørighedspolitikkens operationelle programmer under de nuværende finansielle

overslag; opfordrer indtrængende Kommissionen til at påvise årsagerne til disse

forsinkelser og medlemsstaterne til at afhjælpe dem hurtigt, særlig når det drejer sig om

udpegelsen af forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndigheder; er alvorligt bekymret

over den store mulighed for en gentagelse af det akkumulerede efterslæb af ubetalte

regninger i anden halvdel af den nuværende FFR, da dette kan have alvorlige følger for

andre EU-finansierede foranstaltninger; mener, at udfordringer som f.eks. migration og

sikkerhed samt den nuværende eller kommende politiske udvikling i EU, herunder de

praktiske konsekvenser af Brexit, ikke bør få negativ indflydelse på investeringer under

samhørighedspolitikken; understreger, at der bør tages alle fornødne skridt til at afbøde

den negative virkning af forsinket implementering, navnlig hvad angår risikoen for

begrænset anvendelse og virkning af de finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen

til at yde skræddersyet teknisk bistand til regionale og lokale myndigheder i

medlemsstaterne, der søger effektive løsninger til forenkling af de økonomiske

forvaltnings- og kontrolsystemer samt en effektiv anvendelse af de finansielle

instrumenter;

8. glæder sig over Kommissionens tiltag til optimering af forordningen; fremhæver, at

kompleksiteten – til trods for forbedringerne – stadig består, og at spørgsmål såsom den

RR\1122202DA.docx 19/31 PE595.766v02-00

DA

langvarige etableringstid og de administrative byrder for modtagere afskrækker fra brugen

af finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med EIB

og EIF om at gøre adgang til ESI-fondes mikrokreditter, lån, garantier, egenkapital og

risikovillig kapital så let som at anvende tilskud;

9. opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at fremlægge årlige rapporter, der indeholder

konkrete oplysninger om finansieringen og gennemførelsen af finansielle instrumenter for

programmeringsperioden 2014-2020, med fokus på de områder, som kræver forbedring,

og med rettidigt fremsatte anbefalinger på grundlag af programmets udvikling;

10. understreger, at der er behov for, at Kommissionens ekspertgrupper såsom ekspertgruppen

om de europæiske struktur- og investeringsfonde (EGESIF) afholder flere

informationsmøder for forvaltningsmyndighederne for at sikre bedre datadækning i

forbindelse med indberetningskrav, rådgive om løsning af de spørgsmål, der skaber

betydelige forsinkelser i gennemførelsen af programmer, og lette udvekslingen af

erfaringer og fremme bedste praksis i forbindelse med gennemførelsen af programmet,

med henblik på at undgå et efterslæb af ubetalte regninger i anden del af FFR for 2014-

2020;

11. bemærker, at anvendelsen af finansielle instrumenter, samt gennemførelsen af reglerne for

finansielle instrumenter på lokalt plan, kræver beskyttelse af den demokratiske kontrol,

navnlig Parlamentets kontrol, samt rettidig, gennemsigtig rapportering og regnskabspligt;

fremhæver, at der er behov for yderligere harmonisering af reglerne vedrørende

kombination af forskellige ESI-fonde såvel som for regler vedrørende kombination af

ESI-fonde med instrumenter såsom Horisont 2020 og EFSI; mener, at en revision af

finansforordningen og af den såkaldte "omnibusforordning" kan åbne mulighed for at

strømline rapporteringen om finansielle instrumenter og dermed tilvejebringe et bedre

grundlag for at vurdere additionalitet og komplementaritet mellem forskellige former for

EU-støtte, især mellem samhørighedsfondene og EFSI; understreger, at det er vigtigt at

gøre aktiv og effektiv brug af EU-budgettet, og glæder sig derfor over alle

foranstaltninger, der sigter mod at forhindre overlapning mellem EU's instrumenter og

sikre fuld sammenhæng og synergi;

12. opfordrer Kommissionen til, når den udarbejder forslaget til den næste flerårige finansielle

ramme, at gennemføre en dybtgående analyse af anvendelsen af de finansielle

instrumenter siden begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode; understreger,

at gearingsdimensionen ikke må være det eneste evalueringskriterium ved vurdering af et

finansielt instrument; er fast overbevist om, at det kan bidrage til at optimere synergierne

mellem de tilgængelige finansieringskilder på EU-plan at kombinere forskellige EU-

midler under harmoniserede forvaltningsregler; opfordrer Kommissionen til at overveje en

passende balance mellem tilskud og finansielle instrumenter i forbindelse med de næste

finansielle overslag og understreger, at en øget anvendelse af finansielle instrumenter ikke

bør føre til en nedskæring af Unionens budget;

13. understreger, at synergier og komplementaritet mellem EFSI og de europæiske struktur-

og investeringsfonde kan bidrage til at udnytte hele potentialet i disse fonde samt til at

maksimere virkningen af investeringer i medlemsstaterne og deres regioner; noterer sig

Kommissionens retningslinjer med henblik på at kombinere EFSI's og ESI-fondenes

finanser, men fremhæver de vedvarende vanskeligheder – der hænger sammen med

PE595.766v02-00 20/31 RR\1122202DA.docx

DA

kriterierne for støtteberettigelse, tidsrammen for rapportering og anvendelsen af

statsstøttereglerne – som er en hindring for at kombinere anvendelse af dem; glæder sig

over de muligheder for yderligere foranstaltninger til at løse disse problemer, som indgår i

Kommissionens forslag om revision af finansforordningen og om EFSI 2.0;

14. minder om, at den sociale og økonomiske konvergens mellem EU's regioner bør forblive

en vigtig prioritet i samhørighedspolitikken; påpeger, at en vurdering af det rette

finansieringsmiks også bør omfatte en analyse af, hvordan forskellige instrumenter

bidrager til målet om at begrænse ulighederne mellem regionerne.

RR\1122202DA.docx 21/31 PE595.766v02-00

DA

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse 6.3.2017

Resultat af den endelige afstemning +:

–:

0:

28

2

1

Til stede ved den endelige afstemning –

medlemmer

Jonathan Arnott, Jean Arthuis, Richard Ashworth, Reimer Böge,

Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider

Gardiazabal Rubial, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle, Monika

Hohlmeier, Bernd Kölmel, Vladimír Maňka, Siegfried Mureşan, Liadh

Ní Riada, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Jordi Solé, Patricija Šulin, Indrek

Tarand, Tiemo Wölken, Stanisław Żółtek

Til stede ved den endelige afstemning -

stedfortrædere

Jean-Paul Denanot, Anneli Jäätteenmäki, Andrey Novakov, Tomáš

Zdechovský


stedfortrædere (forretningsordenens art.

200, stk. 2)

Inés Ayala Sender, Olle Ludvigsson, Ulrike Rodust, Birgit Sippel,

Kathleen Van Brempt

PE595.766v02-00 22/31 RR\1122202DA.docx

DA

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

28 +

ALDE Jean Arthuis, Gérard Deprez, Anneli Jäätteenmäki

ECR Bernd Kölmel

GUE/NGL Liadh Ní Riada

PPE Reimer Böge, Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle,

Monika Hohlmeier, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Patricija Šulin, Tomáš

Zdechovský

S&D Inés Ayala Sender, Jean-Paul Denanot, Eider Gardiazabal Rubial, Olle Ludvigsson, Vladimír Maňka, Ulrike

Rodust, Birgit Sippel, Kathleen Van Brempt, Tiemo Wölken

Verts/ALE Jordi Solé, Indrek Tarand

2 -

EFDD Jonathan Arnott

ENF Stanisław Żółtek

1 0

ECR Richard Ashworth

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod:

0 : hverken/eller

RR\1122202DA.docx 23/31 PE595.766v02-00

DA

1.3.2017

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER

til Regionaludviklingsudvalget

om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af finansielle instrumenter

og tilskud i EU's samhørighedspolitik

2016/2302 (INI))

Ordfører: Miguel Viegas

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Regionaludviklingsudvalget,

som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det

vedtager:

A. der henviser til, at den fælles landbrugspolitiks anden søjle (udvikling af landdistrikter) er

af væsentlig betydning for at bevare og styrke den samfundsmæssige og territoriale

samhørighed og derfor fortsat skal sikres efter 2020 og beskyttes og udvides i den fælles

landbrugspolitiks næste reformrunde;

B. der henviser til, at landdistrikterne ofte er isolerede og lider under mangler, der

underminerer udviklingen af infrastruktur og landbrugsproduktionen; der henviser til, at

der skal tages hensyn til regionernes respektive specialiteter, kendetegn og forskelle, og at

det er nødvendigt at gøre små og mellemstore landbrug mere konkurrence- og

levedygtige, tilskynde til iværksættervirksomhed og jobskabelse og bremse affolkningen

af landdistrikterne og landbobefolkningens aldring;

C. der henviser til betydningen af at styrke og støtte den traditionelle europæiske

produktionsmodel og støtte den i overgangen til innovative, ressourceeffektive

produktionsmetoder, der er tilpasset klimaændringerne, og som er baseret på små og

mellemstore familielandbrug, som garanti for landbrugets levedygtighed og samfunds- og

miljømæssige bæredygtighed;

D. der henviser til, at landbruget i visse regioner såsom bjerg- og ø-områder er den vigtigste

økonomiske aktivitet, og at udviklingen af landbruget har afgørende betydning for at nå

målene for territorial samhørighed

E. der henviser til, at EU's samhørighedspolitik spiller en væsentlig rolle for, at der kan

PE595.766v02-00 24/31 RR\1122202DA.docx

DA

opnås social, økonomisk og territorial samhørighed og et landbrug, der har flere strenge at

spille på;

F. der henviser til, at den nuværende krise i landbrugssektoren, den manglende rentabilitet

med indtægtstab og øget ustabilitet i priserne som følge af ulige indkomstforhold igennem

hele fødevareforsyningskæden, har ført til, at der mellem 2005 og 2010 er forsvundet 2,4

millioner landbrugsbedrifter i EU, heraf de fleste små bedrifter, hvilket har medført tab af

et stort antal arbejdspladser i landdistrikterne;

G. der henviser til, at denne sektor har behov for yderligere omstrukturering for at forbedre

landbrugernes forhandlingsposition i forsyningskæden og fremme og styrke en

klimatilpasset og miljøvenlig produktion, der forbedrer jordkvaliteten, beskytter

biodiversiteten og dermed sikrer Europas fødevareforsyningssikkerhed på lang sigt;

H. der henviser til, at sektoren ud over støtte fra begge søjler (udvikling af landdistrikter og

direkte betalinger) har brug for en række forskellige redskaber, herunder finansielle

instrumenter og tilskud;

I. der henviser til, at selv om nogle hævder, at finansielle instrumenter navnlig bør anvendes

i mindre udviklede regioner for at bidrage til at frigøre deres udviklingspotentiale, er den

private sektors interesse for at engagere sig i virkeligheden temmelig beskeden som følge

af manglen på finansielt levedygtige projekter i sådanne regioner;

1. fremhæver den rolle, der spilles af de finansielle instrumenter under Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og de potentielle fordele, de

giver for mikrovirksomheder, små og mellemstore landbrugsbedrifter og virksomheder i

landdistrikterne, hvad enten det er i form af lån, garantier eller kapitalfonde, hvorved

kreditadgangen forbedres, samtidig med at der tages hensyn til principperne om forsigtig

långivning;

2. noterer sig ikke desto mindre, at de potentielle fordele ved disse instrumenters

løftestangseffekt ikke er blevet udnyttet fuldt ud;

3. påpeger, at manglende rentabilitet og manglende adgang til land ud over den manglende

adgang til kredit i mange situationer udgør en investeringshindring, især for unge

landbrugere, små landbrugere og nyetablerede landbrugere og SMV'er i landdistrikterne,

enten på grund af høje omkostninger eller omfanget af de garantier, som finanssektoren

kræver, hvilket er en hæmsko for innovation og konkurrenceevne både på bedriftsniveau

og i økonomien i landdistrikterne generelt;

4. understreger, at finansielle instrumenter og tilskud skal koordineres effektivt for at

stimulere investeringen, navnlig i innovation inden for landbruget, og efterlyser politikker,

der letter adgangen til kredit for unge landbrugere og små landbrugsbedrifter;

5. bemærker, at anvendelsesniveauet for de finansielle instrumenter under den fælles

landbrugspolitik hidtil har været beskeden, og opfordrer derfor til, at der overvejes

yderligere foranstaltninger til at sikre, at de muligheder, som disse instrumenter giver, er

bedre tilpasset til landbrugssektoren og forenkler procedurerne yderligere; mener

imidlertid, at der også skal tages hensyn til de væsentlige lån, som landbrugerne allerede

har optaget for at supplere de midler, de modtager inden for rammerne af den anden søjle;

RR\1122202DA.docx 25/31 PE595.766v02-00

DA

6. bemærker, at komplekse regler gør finansieringen i landbrugssektoren mindre attraktiv, og

understreger, at der er behov for rimelige betingelser for at undgå unødige administrative

byrder;

7. mener derfor, at der bør tilvejebringes information om og undervisning i finansielle

instrumenter på regionalt niveau for at øge kendskabet til disse finansielle muligheder, og

understreger, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder har en afgørende rolle at

spille med hensyn til at fremme og formidle oplysninger om disse muligheder til

landbosamfund, landbrugere og SMV'er, samtidig med at der tilskyndes til udveksling af

bedste praksis;

8. tilskynder til, at regionale og lokale myndigheder i højere grad inddrages i fordelingen og

anvendelsen af midler, hvilket er væsentligt for at forbedre landbrugernes position, og

henviser atter til Leader-programmets betydning i denne forbindelse;

9. noterer sig de forskellige fordele og ulemper ved tilskud og finansielle instrumenter og

hvad de betyder for sektoren med hensyn til adgang, kompleksitet, risiko,

implementeringsomkostninger og deres anvendelighed til at imødegå specifikke

udfordringer eller opfylde bredere udviklingsmål;

10. understreger disse instrumenters supplerende karakter i forhold til indkomststøtte og

henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt at undgå, at førstnævnte erstatter

sidstnævnte, hvilket ville være til alvorlig skade for landbruget og landdistrikterne;

understreger, at tilskudsfinansiering fortsat vil være væsentlig for at opfylde ELFUL-

målene, hvilket betyder, at tilskud og finansielle instrumenter skal anvendes sammen på

en afbalanceret måde i politikken for udvikling af landdistrikterne for at kunne forbedre

projektresultaterne;

11. understreger betydningen af en fortsat blanding af tilskud, finansielle instrumenter og

støtte, der skal tilbagebetales, som en effektiv form for støtte til konkurrencedygtighed og

samhørighed i landdistrikterne;

12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der undgås forsinkelser i de

betalinger, som landbrugerne har ret til i henhold til den fælles landbrugspolitik;

13. fremhæver Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) rolle i udviklingen af finansielle

instrumenter, og noterer sig, at EIB er begyndt at arbejde sammen med en række

kreditinstitutter i visse medlemsstater med henblik på at fremme generationsskiftet i

landbrugssektoren;

14. understreger betydningen af at informere landbrugere og regionale og lokale forvaltninger

bedre om EIB's afgørende rolle i forbindelse med støtte til og udvikling af økonomien i

landdistrikterne og om, hvordan man kan drage fordel af de innovative finansielle

instrumenter, der allerede findes inden for rammerne af de nationale udviklingsplaner for

landdistrikterne, med henblik på at lette adgangen til kredit for unge landbrugere;

15. går ind for, at EIB etablerer en multiregional investeringsplatform til landbruget, der skal

kunne modtage finansiering fra programmerne for udvikling af landdistrikter;

16. anmoder om, at disse instrumenter anvendes på en sådan måde, at de kan støtte

PE595.766v02-00 26/31 RR\1122202DA.docx

DA

individuelle, kollektive og regionsspecifikke projekter, der har til formål at finansiere

grundlæggende infrastruktur inden for områder som kunstvanding, transport,

forarbejdning, oplagring, markedsføring, udvikling af have- og skovbrug, herunder

udvikling af træprodukter og andre skovprodukter end træ, samt af grænseoverskridende

projekter, korte forsyningskæder, lukkede produktionscyklusser og

markedsføringsforanstaltninger, der iværksættes af landbrugere og deres kooperativer med

finansieringsinstrumenter, som har en løbetid, der er tilpasset de enkelte projekters

økonomiske realiteter;

17. efterlyser offentlige og EU-støtteforanstaltninger, der kan anspore til gennemførelse og

finansiering af investeringsprojekter i landdistrikterne i forbindelse med klimaændringer

med henblik på at opfylde EU's miljømål;

18. stiller spørgsmålstegn ved forslaget om at anvende lån, når der hersker et klima med

ekstrem gæld hos landbrugerne, som ofte kun har en lille chance for at betale denne gæld

tilbage;

19. noterer sig den barske finansielle situation, som landbrugerne befinder sig i, fordi

fødevarepriserne konstant har været lave i modsætning til priserne i alle andre sektorer i

økonomien;

20 bemærker især, at den årlige gennemsnitlige landbrugsindkomst i EU igennem de sidste

10 år er forblevet uændret eller i visse tilfælde er faldet, mens produktionsomkostningerne

og gælden i landbruget til sammenligning er fortsat med at stige;

21. opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behovet for rentable priser

for produkter alvorligt;

22. mener, at der ikke er brug for at reducere myndighedernes evalueringspligt, men snarere

for at indsamle yderligere data og gennemføre analyser for at begrunde anvendelsen af

finansielle instrumenter og for at forhindre, at de bruges uden mål og med;

23. understreger, at en væsentlig forbedring af det faktuelle grundlag må være en

forudsætning for at fremme eller endog kræve en øget brug af finansielle instrumenter;

24. understreger, at EU's samhørighedspolitik og de dermed forbundne instrumenter og

tilskud fortsat skal understøtte en politik til fremme af infrastruktur, skoler,

sundhedsvæsen, socialt omsorgsarbejde og børnepasningsfaciliteter, adgang til

højhastighedsinternet og etablering og udvikling af små og mellemstore virksomheder

(SMV'er) i landdistrikterne;

25. bemærker, at udvikling af landdistrikterne i virkeligheden er en EU-politik, der har til

formål at hjælpe landdistrikter i Den Europæiske Union med at overvinde ugunstige

forhold, og at det derfor er et grundlæggende element i europæisk samhørighed; mener

derfor, at udviklingen af landdistrikter - som den anden søjle under den fælles

landbrugspolitik - fortsat bør tilstræbes efter 2020, og at der bør tilvejebringes passende

EU-finansiering, dvs. mere end i øjeblikket, til dette område;

26. påpeger, at organisationer, der er aktive i udviklingen af landdistrikter (såsom lokale

aktionsgrupper), kan have vanskeligt ved at få adgang til bankgarantier, hvilket er en

RR\1122202DA.docx 27/31 PE595.766v02-00

DA

forudsætning for at modtage forskud til drifts- og aktivitetsomkostninger; mener derfor, at

det ville være nyttigt med et garantiprogram for disse forskud;

27. påpeger igen forskellen mellem offentlige midler, der anvendes til offentlige goder eller til

fordele for hele grupper eller for samfundet som helhed på den ene side og til

investeringer i private virksomheders infrastruktur på den anden;

28. bemærker den administrative kompleksitet, der er forbundet med at yde lån til og inddrive

gæld fra et kollektivbrug eller en gruppe af landmænd; opfordrer derfor indtrængende til

en strømlinet forenklet fremgangsmåde;

29. mener, at lån ikke er egnede til visse former for foranstaltninger til udvikling af

landdistrikterne, f.eks. hvor foranstaltningerne er til gavn for hele grupper, såsom

lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) eller Leader-foranstaltninger, eller hvor

de er til gavn for samfundet som helhed såsom miljøvenlige landbrugsforanstaltninger;

30. understreger forskellen mellem på den ene side større infrastrukturprojekter, der

finansieres af struktur- og samhørighedsfondene, og på den anden side mindre

investeringer og tilskud, der har til formål at forbedre "blød" infrastruktur, f.eks.

jordforbedring; bemærker, at mindre investeringer kan være lige så eller endog mere

effektive og mindre bekostelige, og at denne fremgangsmåde er blevet benyttet på andre

beslægtede udgiftsområder såsom udviklingsbistand og oversvømmelsessikring;

31. beklager den beskedne anvendelse af krisereserven, hvilket hovedsagelig skyldes

budgetmæssige regler, bl.a. reglen om etårighed, og den skønsbeføjelse, som

Kommissionen råder over med hensyn til at frigive midler fra reserven; anmoder derfor

om, at krisereserven oprettes uden for EU's budget, og at den kommer til at fungere som

kilde til finansiering af krisestyringsredskaber.

PE595.766v02-00 28/31 RR\1122202DA.docx

DA

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG



–:

0:

33

0

6


medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, José

Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Viorica Dăncilă,

Michel Dantin, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Jørn

Dohrmann, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska,

Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema,

Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger,

Zbigniew Kuźmiuk, Mairead McGuinness, Ulrike Müller, James

Nicholson, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Czesław

Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo


stedfortrædere

Franc Bogovič, Michela Giuffrida, Norbert Lins, Florent Marcellesi,

Anthea McIntyre, Sofia Ribeiro, Miguel Viegas



200, stk. 2)

Pilar Ayuso

RR\1122202DA.docx 29/31 PE595.766v02-00

DA

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

33 +

ALDE Jan Huitema, Ulrike Müller

ECR Beata Gosiewska, Zbigniew Kuźmiuk, Anthea McIntyre, James Nicholson

EFDD Marco Zullo

GUE/NGL Matt Carthy, Luke Ming Flanagan, Miguel Viegas

PPE Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Esther Herranz García, Peter

Jahr, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Sofia Ribeiro, Czesław Adam Siekierski

S&D Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Viorica

Dăncilă, Michela Giuffrida, Susanne Melior, Tibor Szanyi, Marc Tarabella

0 -

6 0

EFDD Agnew John Stuart

ENF Rebega Laurentiu

GUE/NGL Hazekamp Anja

VERTS/ALE Bové José, Martin Häusling, Bronis Ropė

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod:

0 : hverken/eller

PE595.766v02-00 30/31 RR\1122202DA.docx

DA

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG



–:

0:

29

2

2


medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato,

Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Andrew Lewer,

Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Jens

Nilsson, Andrey Novakov, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák,

Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić,

Ramón Luis Valcárcel Siso, Matthijs van Miltenburg, Lambert van

Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal


stedfortrædere

Andor Deli, Josu Juaristi Abaunz, Ivana Maletić, Tomasz Piotr Poręba,

Julia Reid, Davor Škrlec, Damiano Zoffoli, Milan Zver



200, stk. 2)

Luigi Morgano

RR\1122202DA.docx 31/31 PE595.766v02-00

DA

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

29 +

ALDE Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg

ECR Andrew Lewer, Mirosław Piotrowski, Tomasz Piotr Poręba, Ruža Tomašić

PPE Pascal Arimont, Franc Bogovič, Andor Deli, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Ivana Maletić, Andrey

Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Ramón Luis Valcárcel Siso, Milan Zver, Lambert van Nistelrooij

S&D Andrea Cozzolino, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Luigi Morgano, Jens Nilsson, Liliana

Rodrigues, Monika Smolková, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Damiano Zoffoli

Verts/ALE Davor Škrlec

2 -

EFDD Rosa D'Amato, Julia Reid

2 0

GUE/NGL Josu Juaristi Abaunz, Martina Michels

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod:

0 : hverken/eller

BETÆNKNING - European Parliament · af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"3,...

Documents

Transcript of BETÆNKNING - European Parliament · af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"3,...