nr. 12 december 2016 20. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går ... · køb kun avisen af sælgere med...

hus forbinr. 12 december 2016 20. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort

køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. solution-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi. hus forbi har intet med projektet solution at gøre. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte.hus forbi må ikke sælges i togene.

KOPI

Krzysztofs

julDSB smider hjemløse væk

Nu kan politikere frihedsberøve

Penge til socialt udsatte forvinder

10.000 krLÆS MERE PÅ SIDE 22-23

skal vi dele

2 | HUS FORBI | nr. 12 december 2016 | 20. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2016 | 20. årgang | 3

| leder |Et dårligt satsForhåbentlig har Københavns Kommune fundet andre penge til at lukke hullet efter de lidt mere end 50 millioner kroner, som mangler i kassen, fordi socialministeren og partierne bag satspuljen har besluttet at droppe en særbevilling.

Pengenes anvendes ellers til at hjælpe samfundets allermest udsatte. Og formålet med satspuljen er netop at hjælpe samfundets ’svageste.’

Når man ser på, hvordan pengene fra satspuljen i øvrigt strøs rundt med løs hånd og uden viden om, hvad de i virkeligheden bruges til, så er det helt grotesk, at man fjerner en støtte til en indsats, som er livsvigtig for mange.

I dette Hus Forbi afslører vi med hjælp fra tidligere medlem af Folketinget, Eyvind Vessel-bo, og tidligere medarbejder i Socialstyrelsen, Lis Døssing, at socialministeren og satspulje-ordførerne overhovedet ikke har styr på milliarder af kroner.

En stor del af pengene ender som bloktilskud til kommuner, uden at politikerne, som for-handler satspuljen, har nogen reel mulighed for at vide, om de sociale projekter stadig eksi-sterer.

Nogle af pengene bortfalder simpelthen og forsvinder i et sort hul – eller rettere: Finans-ministeren bruger dem nok til alle mulige andre formål.

Det er helt uacceptabelt. Satspuljen er penge, der er trukket fra overførselsindkomsterne. De skal komme socialt udsatte til gode.

Desuden er der bevilget penge fra satspuljen til mange ting, som helt åbenlyst burde være finansieret på anden vis. For eksempel 2,2 milliarder kroner til psykiatrien i perioden 2015 til 2018. Det beløb skulle da bare på regionernes budget ligesom alle andre sundhedsudgifter.

Endelig er der penge, hvor det er tvivlsomt, om andre end medarbejderne i Socialstyrelsen og nogle konsulentfirmaer får gavn af dem. Det kan sagtens være tilfældet med de 249 milli-oner kroner, som nu anvendes til den sociale investeringsfond.

’Vi skal også være bedre til sammen med kommunerne at finde ud af, hvad der virker, og hvordan vi får det ud at virke. Det er filosofien i den sociale investeringsfond,’ siger socialmi-nisteren.

I forbindelse med en anden stor satspuljebevilling , Fælles Ansvar 2, fik konsulentfirma-et Rambøll penge for at undersøge ‘muligheden for at udpege typer af indsatser, der er veldo-kumenterede og særligt gode til at skabe positive resultater for en given gruppe af socialt ud-satte.’

Med investeringsfonden laver man altså den samme øvelse igen for 249 millioner. Der er brugt forholdsvis mange penge til at måle effekt sammenlignet med de beløb, der er gået til projekter, som virker direkte for hjemløse og udsatte.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), universiteterne og andre laver fine rap-porter i en lind strøm og helt ærligt: Socialarbejderne ude i frontlinjen ved udmærket, hvad der virker. Når det kikser, er det som regel på grund politisk indblanding, for eksempel når folk rammes af sanktioner eller mister tilliden til systemet på grund af unødig kontrol og nedladende behandling.

Eller fordi man i et opgør med en bestemt kommune sparer 50 millioner fra en pulje, hvor masser af pengene alligevel forsvinder i et sort hul.

Glædelig julPoul Struve Nielsen, redaktør

22

“ Jeg ser lidt julen som en biograf eller et teater. Hvis det var jul hele tiden, ville det ikke være sjovt. Men når det reelt kun er et par dage, hvor alle fejrer det, så går det.

Krzysztof Krynski, Hus Forbi-sælger Side 18

6 De Skal Bort DSBharhyretetvagtfirmatilatbortvisehjem-

løsefratogsstationerneiKøbenhavn.Detgårudoverkommunensopsøgendearbejde

8 13,2 milliarder kroner uden kontrol Pengefrasatspuljenforsvindertilsyneladende

idenblåluft.Derersåledesbortfaldet71,3millionerkroner,somskulleværebrugttilhjemløsestrategien.

Forligetom’forebyggelseafvoldpåbotilbud’mellemalleFolketingetspartierundtagenEnhedslistenindebærer,atkommunalpolitikernenukanfrihedsberøvepsykisksygepåubestemttid.HusForbi-sælgerReneharligefåetenlejlighed.HererhanpåbotilbuddetOrioniHillerødsammenmedrehabiliteringschefPerryNymannogsinrelationsmedarbejder,pædagogSigneTheilmann.

12 Alvorligt syg og på gaden HjemløseJakobDikblevudskrevetfra

SlagelseSygehusmedenoplevelseafikkeatfølesigvelkommen.Forløbetåbnerdiskussionombehovetforsocial-sygeplejeskerpåallelandetshospitaler.

28 Hjemløse glemt i valgkamp

32 Ny sælger

| indhold | Foto:M

etteKram

erKristensen

vi støtter hus forbi vil du også støtte?

KOMMUNAL

det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med. send en mail til [email protected]

BienChristianshavns filantropiske forening

hus forbiREDAKTIONANSVARSHAVENDEREDAKTØRPoulStruveNielsenpoul@husforbi.dkFORSIDEFOTOMetteKramerKristensenKORREKTURKLNCopywritingLAYOUTSalometGrafik

KONTAKT REDAKTIONENPoulStruveNielsen,redaktør,tlf.52409079PeterAndersen,redaktionssekretær,[email protected]

SALGSAFDELINGJohnHansen,tlf.52409069,[email protected],tlf.81616689,[email protected],tlf.51338128,[email protected],[email protected]

ADMINISTRATIONRasmusWexøeKristensen,sekretariatsledertlf.52409049,[email protected],bogholder,[email protected]

FORMAND FOR FORENINGEN HUS FORBIHenrikSøndergaardPedersen,[email protected]

ANNONCERRedaktionen,tlf.52409079

UDGIVERForeningenHusForbiBragesgade10B,stuen,2200KøbenhavnNTlf.89937474,www.husforbi.dk

DISTRIBUTIONBoformerforhjemløse,varmestuer,medborgerhusemedmerekanfungeresomdistributørerforHusForbi–detvilsigeværeudleveringsstedafavisentilsælgerne.Kontaktospåtlf.81616689/52409069(selistenafdistributørerpåwww.husforbi.dk).

ABONNEMENTSTANDARDABONNEMENT,inklusivestøttemedlemskab:480kroner(12numreomåret–inklusivemoms,portooggebyr).STØTTEABONNEMENT,inklusivestøttemedlemskab:680kronerKontaktpersonJohnHansen,tlf.52409069Mail:[email protected]

BIDRAGHvisduvilgiveetbidragtilHusForbi,kandusættebeløbetindpåkontonummer53240243524,ArbejdernesLandsbank.Mærkindbetalingen’bidrag’.

TRYKDanskAvistrykOPLAG90.000LÆSERTAL 566.000(førstehalvår2016)IfølgeIndexDanmark/GallupANTAL REGISTREDE SÆLGERE2.400ISSN1397-3282Næstenummerudkommerden30.december2016.

HUS FORBI ER EN REGISTRERET SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED

OM HUS FORBIHusForbiudkomførstegangi1996ogsælgesafhjemløseogtidligerehjemløseellerandresocialtudsattemennesker.Avisensætterfokuspåudsattemenneskerogfattigdomsproblemer.FormåleteratnedbrydefordommeommarginaliseredegrupperbådeviaindholdetafHusForbiogimødetmedsælgeren.HusForbissælgereeralleudstyretmedetid-kortudstedtafHusForbissekretariat.SalgetafHusForbifungererforsælgernesometalternativtiltiggeriogeventuelkriminalitet.IndholdetiHusForbiproduceresprimærtafprofessionellefreelancere,fotograferogillustratorer.HusForbiermedlemafdetinternationalenetværkafgadeaviser,INSP.


Bliv frivillig i MariatjenestenMARIATJENESTEN er et værested, hvor du kan møde migranter, psykisk syge og andre, der færdes I det hårde miljø på Vesterbro.MARIATJENESTEN har eksisteret siden 1974 og drives hovedsageligt af frivillige.

Har du tid og overskud til en ugentlig vagt? Er du over 25? Kan du tage aften- og weekendvagter? Og vil du vide mere?

Så ring eller skriv til MARIATJENESTENIstedgade 20, 1650 København [email protected]. 33 24 50 50 mellem 10 og 12 på hverdage

Kirkens Korshær er en folkekirkelig organisation, der har sit virke blandt samfundets udstødte gruppe

Projekt UDENFOR rykker til AarhusFra støtte på gadeplan til boligprojekt

af Poul Struve Nielsen

Projekt UDENFOR, som har hjul-pet hjemløse i København siden 1996, rykker nu til Aarhus.

Organisationen, som er kendt for sin mobile cafe, vil bygge bo-liger i den jyske hovedstad. De hjemløse skal selv være med i processen fra starten.

Boligerne bliver midlertidige. Projekt UDENFOR søger nemlig tomme grunde omkring Aarhus, hvor der kan være hjemløse be-byggelser i nogle år, indtil ejer-ne af grunden skal bruge dem til noget andet. Projektet holder til i en tidligere vognmandsforret-ning, som grænser op til en have-forening i forstaden Åbyhøj. Her har Projekt UDENFOR fået ho-vedkvarter i Aarhus. Og her skal byggepladsen for de kommende hjemløseboliger også være.

- Vi er i en fase, hvor vi dels har travlt og dels mangler alt, si-ger Projekt UDENFORs direktør Ninna Hoegh.

Udover at lede efter grunde sø-ger organisationen også efter byg-gematerialer, som er blevet til overs, i lidt større mængder fra for eksempel håndværkere. De første

to ansatte i Aarhus er kokken Hel-ga og sjakbajsen Kim. De har begge solid erfaring i miljøet. Helga kom-mer fra Kofoeds Skole i Aarhus, Kim kommer fra Håbets Alle.

- Dette skal være et arbejds-sted, hvor man skal være med i produktionen så meget, man nu kan. Vi producerer flytbare bo-liger. De hjemløse får forklaret projektets præmisser på forhånd. Tanken er, at vi midlertidigt kan være på byggegrunde – det er en mobil løsning. Måske kan man flytte med huset videre til et nyt sted, måske ønsker man efter et par år hos os at bo på en an-den måde, men vi forestiller os, at hjemløse kan være i boliger-ne i tre til fem år, fortæller Nin-na Hoegh.

- Det er også vigtigt at kom-munikere med naboerne til de byggegrunde, hvor hjemløsebo-ligerne skal stå. Det er faktisk en berigelse, at der kommer hjem-løse, som gerne vil give området værdi, tilføjer hun.

Projekt UDENFOR lægger og-så vægt på bæredygtighed. Hu-sene skal være godt isoleret, og man vil prøve at bruge alternativ energi, for eksempel solceller. ❙

af Peter Andersen

Drop kontrol, bureaukrati og sanktioner over for kontanthjælps-modtagerne, og prøv i stedet at motivere dem. Sådan lyder et af elementerne i finanslovsforslaget fra Alternativet, som på den kon-to vil spare 4,6 milliarder kroner om året.

- Folk bliver frustrerede, når de bliver tvunget, og det kan sæt-te deres motivation helt i stå. I 25 år har man haft arbejde og betalt skat, men så mister man jobbet, og dagen efter er man sat under admi-nistration. Det er både demotive-rende og udtryk for mangel på re-spekt, siger partiets beskæftigel-ses- og socialordfører, Torsten Gejl.

Besparelsen vil Alternativet blandt andet bruge til at rulle de såkaldte fattigdomsydelser tilba-

ge: kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen. Ud-meldingen har fået en opadvendt tommelfinger fra Enhedslistens fi-nansordfører Pelle Dragsted, som på Facebook roser ideen om ’et to-talt opgør med det kontrolregime, som ledige danskere rammes af, og som i øvrigt koster samfundet mil-liarder’. Men Torsten Gejl er godt klar over, at ’kontanthjælp uden modkrav’ ikke bliver en del af fi-nansloven for 2017.

Forsøg i 32 kommuner - Der skal være nogen til at sæt-te det i gang. Da vi startede Alter-nativet, var vi ti, og da sagde folk også, det var et slag i luften. For-nuften i det her er så stor, at jeg er overbevist om, det vil komme igennem på et tidspunkt, siger han.

Torsten Gejl henviser til et for-

søg i 32 kommuner, hvor nogle af de mest udsatte kontakthjælps-modtagere i en periode på to år har været fri for alle krav om aktive-ring, jobsøgning og mødedeltagel-se. I stedet har man forsøgt at se, hvor langt man kan komme med frivillighed og motivation, og i en af de deltagende kommuner, Ka-lundborg, har resultaterne været så gode, at man vil indarbejde dem i beskæftigelsesindsatsen fremover.

- Vi kan se, at folk får en helt anden motivation, når de delta-ger på frivillig basis. Nu er forsø-get slut, og så kan vi ikke længere droppe krav om at deltage i møder, jobsøgning og aktivering, men med baggrund i forsøget har vi for ek-sempel oprettet fire jobcafeer, som dækker hele kommunen. Så vil vi prøve at tage de samtaler, der skal tages, når folk alligevel er i cafeen,

i stedet for at de også skal møde op i jobcentret. Det handler om, at vi kommer til borgerne i stedet for omvendt, siger Jens Folman, som er arbejdsmarkedschef i Kalund-borg Kommune.

Forsøget havde løbende delta-gelse af cirka 100 kontanthjælps-modtagere fra gruppen af ’aktivi-tetsparate’ – altså dem, som umid-delbart befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. Det lykkedes bå-de at få flere i beskæftigelse og ak-tivering end normalt, men da for-søget i de 32 kommuner ikke er evalueret endnu, ved Jens Folman ikke, hvor meget der skyldes kom-munens indsats, og hvor meget der skyldes, at virksomhederne i byen lige for tiden har gang i hjulene.

- Vi kan se, at virksomhederne er begyndt at åbne døren. ❙

Opgør med kontanthjælpskontrolAlternativet vil droppe alle modkrav til kontanthjælpsmodtagere

af Birgitte Ellemann Höegh

I Lolland Kommune, hvor flest danskere er på overførselsind-komst, har kommunen som led i generelle besparelser valgt at trække sin medfinansiering af Nakskovs eneste værested og herberg for byens mest udsatte mennesker. ’Havnen’ er lukket efter 19 år.

Havnen har i alle årene væ-ret drevet af Frelsens Hær. 75 procent af driftsmidlerne var støtte fra kommunen. Luknin-gen er begrundet med generelle besparelser på social- og psykia-triområdet på i alt 12,6 millioner kroner. Heraf udgjorde Havnen 1,5 millioner kroner.

Hans Ole Sørensen (V), der er næstformand i socialpsykia-triudvalget i Lolland Kommunes byråd, betegner den beslutning, som han selv har været med til at træffe, som kold, kynisk og nødvendig.

- Der har i alt været bespa-relser på otte til ti områder, hvor bosteder for fysisk og psykisk syge også er blevet lukket ned. Det er ikke sjovt, men engang imellem bliver man nødt til at træffe en kold og kynisk beslut-ning, siger han.

Om værestedsbrugerne tilfø-jer Hans Ole Sørensen:

- De må gøre lige præcis, som man gør i andre byer, hvor der heller ikke er de mulighe-der. Men der er jo altså to an-dre væresteder i kommunen, nemlig Rødby og Maribo, si-ger han.

- Der er lang vej, når man skal tage bus eller tog. Det har de her mennesker slet ikke res-sourcer til, siger Magnus Ha-raldsen , der var konstitueret forstander på Havnen, som hav-de kontakt med cirka 185 men-nesker. Der kom i snit 25 for at spise med om aftenen. ❙

Udsatte mister tilbudLollands Kommune lukker værested

Kim og Helga er de første ansatte hos Projekt UDENFOR i Aarhus.


af Peter Rathmannfoto: Mette Kramer Kristensen

DSB har ansat private vagter til at patruljere på de centrale sta-tioner i København dag og nat. Vagterne har til opgave at bort-vise hjemløse, som opholder sig på DSB’s område. Det nye tiltag skyldes et stigende antal henven-delser fra DSB-kunder, som åben-bart føler sig generet af tilstede-værelsen af hjemløse.

- Vi besluttede at gøre noget, fordi flere og flere kunder hen-vendte sig. Det skal være trygt at tage S-toget, siger Aske Wieth-Knudsen, chef for forretningsud-vikling i DSB, til Hus Forbi.

- I løbet af de første 14 dage med den nye ordning har vi haft cirka 200 tilfælde, hvor vagterne har bedt mennesker om at forlade S-togsstationerne.

- Vi bestræber os på at gø-re det på en medmenneskelig og værdig måde. Kun meget få gan-ge har vagterne måttet tilkalde politiet i situationer, som var ved at eskalere til en konflikt, oply-ser DSB-chefen.

DSB’s nye politik om at bort-vise psykisk sårbare og hjemløse fra de københavnske S-togsstati-oner og Hovedbanegården er en

kæp i hjulet på kommunens op-søgende arbejde for at hjælpe de samme mennesker.

Hjemløseenheden i Køben-havns Kommune har nemlig få-et sværere ved at finde dem, som tidligere opholdt sig på faste pladser på og ved stationerne.

- Det bekymrer os, at der er psykisk sårbare og hjemløse bor-gere, vi nu får vanskeligere ved at få fat i, fordi vi ikke ved, hvor de opholder sig, siger relations-medarbejder Aksel Graversen fra Hjemløseenheden.

Uformel aftale brudtHjemløseenheden i Københavns Kommune har hidtil haft mulig-hed for at aftale med DSB, at eta-tens personale lader de psykisk sårbare og hjemløse få lov at bli-ve siddende på deres faste bænke på for eksempel Københavns Ho-vedbanegård:

- Det kan tage flere dage at overbevise en hjemløs om at gå i misbrugsbehandling eller opsø-ge et herberg. De har typisk ikke lyst her og nu, siger Aksel Gra-versen.

- Derfor aftalte vi nogle gan-ge med DSB-folkene, at de lod dem være, så vi vidste, hvor de var, og kunne vende tilbage. Men

nu fungerer aftalen ikke længe-re, fordi vagterne har afløst DSB-personalet, siger han.

Han understreger, at lad-dem-være-aftalen selvfølgelig kun var gældende for psykisk sårbare og hjemløse, der opfører sig frede-ligt og roligt, så de ikke er til ge-ne for DSB’s kunder.

- Vi taler nu med DSB om et fortsat samarbejde om de psy-kisk sårbare og hjemløse, tilfø-jer kommunens relationsmedar-bejder.

Hus Forbi-sælger André Chri-stiansen har boet på og ved Nør-report Station i syv år. Han sover gerne på fliserne ved en 7-Eleven tæt på en af nedgangene til S-to-gene. Forleden blev han bortvist midt om natten. André Christian-sen er fortørnet:

- Det er mit liv, og jeg smider sgu heller ikke dig ud af din lej-lighed. Jeg har altid respekte-ret, at vi ikke må være på trap-perne ned til togene eller på per-ronerne. Men nu må vi slet ikke være på DSB’s område overhove-det. Vagterne tjekker os hver an-den time.

- DSB og deres vagter spar-ker til dem, der ligger ned. Både i bogstavelig og i overført betyd-ning, siger André Christiansen. ❙

De Skal BortUD AF VAGTEN: DSB har hyret et vagtfirma til at bortvise hjemløse fra S-togsstationerne i København. Det går ud over det opsøgende arbejde

Hjemløse, som er nødt til at sove på gaden, fordi de ikke har andre steder at være,søger ofte tryghed steder, hvor der er lys og andre mennesker. Men nu gør DSB de hjemløses nat virkelig utryg, når de smider dem væk.

Julen bringer folk sammen - selv på Christiansborg.

I bogen Jul på Borgen fortæller en række politikere fra alle Folketingets partier om deres bedste juleminder. Det

samme gør Hus Forbi-sælger Michael Tajo med en røren-de fortælling om jul på gaden.

Folketingets overskud fra salget af bogen går til Hus Forbi- køb årets mandelgave og støt Hus Forbis arbejde!

samme gør Hus Forbi-sælger Michael Tajo med en røren-de fortælling om jul på gaden.

Folketingets overskud fra salget af bogen går til Hus Forbi- køb årets mandelgave og støt Hus Forbis arbejde!

Folketingets overskud fra salget af bogen går til Hus Forbi

Læs Hus Forbi-sælger Michael Tajos rørende julefortælling


Partierne bag satspuljen er nået til enighed om at æn-dre serviceloven, som har stor betydning for socialt udsat-te voksne og mennesker med handikap.

Det er efter serviceloven, man får tildelt sociale ydelser og får hjælp med sociale pro-blemer, og beboere på herber-ger får deres retssikkerhed forbedret med den nye lov. De får nemlig igen mulighed for at anke afgørelser, som er truffet af forstanderen.

Den mulighed forsvandt, sidst loven blev ændret, og si-den har de hjemløses landsor-ganisation, SAND, arbejdet for at få denne ankemulighed til-bage. Så afgørelser truffet af forstanderen kan ankes på lige fod med afgørelser truffet af

andre offentlige myndigheder. - Det er meget vigtigt, at

hjemløse igen har mulighed for at anke. Det kan de nu gøre i forbindelse med kla-ger over både indskrivning og udskrivning på herberger og forsorgshjem. Det er en udvi-delse af de hjemløses retssik-kerhed og rettigheder, siger jurist i SAND, Ole Skou.

Ellers sker der ikke de store forandringer for hjemlø-se med revideringen af servi-celoven. Ole Skou er dog util-freds med finansieringen af lovændringerne.

- De midler, der skal bru-ges på at ændre servicelo-ven, bliver taget fra satspul-jen. Principielt bør pengene komme fra driftsmidlerne hos de berørte myndigheder, si-ger han.

Det bliver skrevet ind i lo-

ven, at udsatte voksne og mennesker med handicap har krav på en ’sammenhæn-gende og helhedsorienteret hjælp’, som fremmer den en-kelte borgers mulighed for at udvikle sig og udnytte egne potentialer. En række regler bliver forenklet, blandt an-det bestemmelsen om hjæl-pemidler og forbrugsgoder og reglerne om egenbetaling på forsorgshjem og kvindekrise-centre.

Der indføres desuden et minimumsvarsel på 14 uger, hvis en afgørelse har særligt indgribende betydning – for eksempel nedsættelse eller frakendelse af en ydelse. Vars-let betyder, at kommunens af-gørelse får opsat virkning i 14 uger, så man kan nå at færdig-behandle en eventuel klage, før afgørelsen træder i kraft. ❙

Fjernet to gange på en nat

af Peter Rathmann

Hus Forbi-sælger LindaEriksenblevtogangeindenforenugevæk-ketafKøbenhavnsPolitiogbortvistfradesteder,hvorhunellersplejeratkunnesoveifredforordensmag-ten.

Førstegangovernattedehunsammenmedflereandrehjem-løsepåflisearealetvedNørreportStation.

-Enafdeandreskabtesigindeien7-Eleven.Såblevderballade.Politietkomogsagde,atvivarformange,ogatviskullefjerneos.

AndengangovernattedeLindasammenmedblandtandetsinkærestepådenvinterlukkedeCafeHaciendasudendørsområdeiØrstedsparkentætpåNørreport.

-Vedseks-tidenommorge-nenblevvilystindiøjneneaftobetjente,somsagde,atvihavdeslåetlejrpåcafeensområde,ogatviskullegå,sigerLindaEriksen.

-Betjentenenoteredevoresnavne.Devarsødeograre,menvibliversmidtvækkonstant,hvorviendopholderos,sigerLindaEriksen.

Hvor skal I sove i nat?-Detanerjegikke.Jeghåber,

minmandkenderetgodtsted.HusForbiharspurgtKøben-

havnsPolitiombortvisningen,mendenerikkenoteretpådøgnrap-porten,oplyservicepolitiinspektørHenrikMøllerJakobseniKøben-havnsPoliti. ❙

Beboere på forsorgshjem kan anke forstanderens afgørelserServiceloven revideret i forbindelse med forhandlinger om satspuljen

Der indkaldes hermed til

ekstraordinær generalforsamling iforeningen hus forbi Tirsdag d. 24. januar 2017 kl. 13.00-15.00

Sted: Rosenbækhuset,RosenbækTorv30,5000OdenseC.Forplejning: Dervilikkeværefrokost.Eftergeneralforsamlingenafholdesjulefrokostforsælgernefrakl.15-19.Transport: DervilværebustransportfraÅlborgmedstopiÅrhusogVejlesamtbusfraKøbenhavn.

Dagsorden ifølge Hus Forbi's vedtægter:•Valgafdirigentogreferent•Behandlingafindkomneforslag•Evt.

Forslagderønskesbehandletpådenekstraordinæregeneralforsamlingskalsendestilnedenståendeadresseellermailestilformandenpå[email protected],d.3.januar2017.

hus forbi


943 millioner afsatSocial- og indenrigsminister Karen Elleman har sam-men med partierne bag satspuljen (Socialdemokra-tiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) indgået en stor aftale om satspuljen for 2017-2020 på socialområdet. Partierne er blevet enige om at afsætte 943 millioner kroner til, at færre skal være socialt udsatte, herunder en kvart milliard til en ny social investeringsfond.


er er reelt ingen kon-trol med, hvad pengene i satspuljen bliver brugt til. Derfor bør Folketin-

gets socialordførere bede Rigsre-visionen og statsrevisorerne om at foretage en tilbundsgående un-dersøgelse af den samlede satspul-je, som i alt rummer 13,2 milliar-der kroner.

Sådan lyder opfordringen fra tidligere medlem af Folketinget, Eyvind Vesselbo, som i mange år var Venstres socialordfører. Sam-men med tidligere medarbejder i Socialstyrelsen, Lis Døssing, sat-te han sig for at undersøge, om satspuljen, der også kaldes ’de fat-tiges finanslov', altid er til gavn for de fattige.

Det er den ikke, viser en rap-port, Vesselbo og Døssing har gi-vet til Hus Forbi. Der er penge, der ikke anvendes efter hensig-ten, men nok så væsentligt vi-ser rapporten, at politikerne via satspuljen bevilger penge til pro-jekter uden at vide, om de stadig er i gang, og at der er penge, som tilsyneladende forsvinder i den blå luft. De er ’bortfaldet’, som

det hedder, men man kan ikke se, hvor de er faldet hen.

- Hvis man kan få en tilbunds-gående analyse og et samlet over-blik over, hvad pengene bliver brugt til, er det muligt, at det poli-tiske system vil nå frem til et op-gør med satspuljen. Det er ikke ac-ceptabelt, at der figurerer et be-løb på 13,2 milliarder kroner, som ingen i realiteten har et overblik over, siger Eyvind Vesselbo.

Penge til hjemløse bortfaldetPengene i satspuljen er taget fra overførselsindkomsterne, som gennem årene er blevet reguleret lidt mindre end lønudviklingen. Pengene skal bruges til projekter inden for det sociale område, sund-hed og arbejdsmarked.

Eyvind Vesselbo og Lis Døssing prøvede at følge pengene fra hjem-løsestrategien, et fireårigt projekt, som partierne bag satspuljen be-vilgede en halv milliard kroner til med start i 2009. Sporet slutter i statsregnskabet for 2013, hvoraf det fremgår, at 71,3 millioner kro-ner af bevillingen ikke er blevet brugt, og at pengene er bortfaldet. Det fremgår ikke, hvor de 71,3 millioner kroner er blevet af. Og

det er ikke et enestående eksem-pel, konstaterer Eyvind Vesselbo.

- Ordførerne har ikke en chan-ce for i detaljer at følge processen omkring projekterne, økonomi-en eller forløbet. Resultatet er, at det er embedsmændene og konsu-lenterne, som styrer hele proces-sen og økonomien. Når ordfører-ne har sagt ja til rammerne ved de første møder, er det politiske sy-stem stort set uden indflydelse, si-ger han.

Det fremgår også af rappor-ten, at politikerne bevilger pen-ge til projekter uden at vide, om de stadig er i gang. Langt største-delen af midlerne i satspuljen er i dag gjort permanente og udbetales blandt andet til kommunerne som en del af bloktilskuddet. Ifølge Ey-vind Vesselbo bør Rigsrevisionens undersøgelse derfor indeholde en gennemgang af samtlige projekter.

- Det bør undersøges, om det projekt eller den aktivitet, penge-ne er givet til, stadig er aktivt. Om pengene bliver brugt til det, de er bevilget til, siger han.

Enhedslisten har bedt om redegørelseBag satspuljen står alle partier i

Folketinget, på nær Enhedslisten, som principielt er imod, at pengene tages fra overførselsindkomsterne. Og partiets politiske ordfører, Per-nille Skipper, har på baggrund af rapporten fra Eyvind Vesselbo og Lis Døssing bedt socialministeren om en redegørelse.

- Der er god grund til at få statsrevisorerne og Rigsrevisio-nen til at se på, hvordan satspul-jen fungerer. Hvis der ikke er styr på pengene, må Rigsrevisionen un-dersøge det, for man må antage, at Socialministeriet følger op på de projekter, der støttes. Hvis der er projekter, som ikke eksisterer, hvor pengene bare ryger ud i kom-munerne, så har ministeriet svigtet eklatant, siger hun.

Resten af den såkaldt røde blok er også parat til et opgør med satspuljen. I en kronik i Politiken i juni 2016 skrev socialordførerne fra Socialdemokratiet, Alternati-vet, Det Radikale Venstre og SF, at satspuljen bør laves om.

Ordførerne gav udtryk for, at ’der er brug for en mere gennem-skuelig model, som gør det lette-re at føre visionær socialpolitik og foretage langsigtede investeringer i trivsel og livskvalitet’. ❙


en kritik af satspuljen, der rejses af tidligere medlem af Folketinget for Venstre, Ey-

vind Vesselbo, og tidligere med-arbejder i Socialstyrelsen, Lis Dø-ssing, omfatter også den største bevilling i dette års satspuljeforlig.

Der afsættes 249 millioner kro-ner over fire år til at etablere en social investeringsfond, som skal sikre, at flere gode indsatser bli-ver anvendt i flere kommuner. Den sociale investeringsfond skal med andre ord sikre, at socialpædago-gen, socialrådgiveren og andre so-cialarbejdere systematisk kan an-vende dokumenterede metoder i arbejdet med udsatte borgere.

- Hvis vi skal rykke den sociale indsats, skal vi også i højere grad end i dag forholde os til og under-støtte den kommunale virkelighed, hvor den sociale indsats bliver om-sat til en reel forskel for den enkel-te borger. Derfor skal vi også være bedre til sammen med kommuner-ne at finde ud af, hvad der virker, siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann.

Eyvind Vesselbo betragter be-villingen til den sociale investe-ringsfond som en helt traditionel måde at uddele penge på.

- Jeg vil tro, de fleste penge vil gå til Socialstyrelsen, som så skal samle viden ind i kommunerne i samarbejde med et konsulentfirma, for eksempel Rambøl. Det vil ik-ke være penge, som kommer ud til udsatte grupper, siger han.

Vesselbo mener, at den viden,

der er brug for, allerede findes. - Der kommer masser af rappor-

ter og viden fra for eksempel Rock-woolfonden, Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd (SFI) og universiteterne. Man kunne trække på den viden, man har, og i stedet give pengene til noget, der kommer rigtige mennesker til gode.

Eyvind Vesselbo frygter også, at der som med hjemløsestrategien kan gå lang tid, før pengene kom-mer ud at arbejde. Han understre-ger, at han ikke er uenig i, at der hele tiden skal tilvejebringes ny viden i et samfund i forandring.

- Universiteterne og SFI skal da fortsætte med at forske, som de al-lerede gør. Men det her kommer al-drig til at forebygge sociale proble-mer. Man skyder det til hjørne og undgår på den måde at gøre noget nu, siger han.

Enhedslistens Pernille Skip-per frygter, at den sociale investe-ringsfond vil føre for meget bu-reaukrati med sig.

- Jeg kan frygte et nyt dokumen-tationskravshelvede. Der er ikke no-gen, der kan være uenige i det helt åbenlyse statement, at vi skal gø-re det, der virker. Men bag sådan et projekt gemmer der sig dokumenta-tionskrav, hvor socialarbejderne skal udfylde en masse skemaer.

Hun mener også, at man skal passe på, at man ikke ender med kun at udføre det sociale arbejde, der egner sig bedst til dokumenta-tionsmetoden.

- Folk er forskellige, og der skal forskellige indsatser til, alt efter hvem man er, siger hun. ❙

13,2 milliarder kroner uden kontrolPenge fra satspuljen forsvinder tilsyneladende i den blå luft

Invester hellere i udsatte end i en fondKritik af bevilling til den sociale investeringsfond

❙ Rammetilinvesteringivirk-sommeindsatserforudsatteogsårbarebørnogunge–183,8millionerkroneriperioden2017-2020.

❙ Tilbudtiludsatteogsår-barebørnogunge,herunderHeadspace,BørnsVilkårsbisid-derordning,LandsforeningenSpædbarnsdød,Børneportalen,FBUForældreLANDSforeningenogbisidningtilbørnvedskils-misser–52,2millionerkroneriperioden2017-2020.

❙ Adoptionmedsamtykkesomvejtilopvækstitryggerammer–1,0millionerkroneriperioden2017-2020.

❙ Effektivstøttetiludsattegrønlændere,herunderudsattebørnogungeiGrønland–46,4

millionerkroneriperioden2017-2020.

❙ Indsatspåprostitutionsområdet–7,0millionerkroneri2017.

❙ Driftstilskudtileksisterendeindsatser,herunderRådgiv-ningsDanmark,CaféExit,Gade-juristen,LandsforeningenmodSpiseforstyrrelser,tilskudtilKøbenhavnsKommunesindsatsforhjemløse,LandsforeningenafVæreSteder–64,0millionerkroneriperioden2017-2020.

❙ RådetforSocialtUdsatte–11,2millionerkroneriperioden2017-2020.

❙ DriftstilskudtilIdrætsorganisa-tionenDanskVærestedsIdræt(IDVI)–8,8millionerkroneriperioden2017-2020.

Støt hjemløse på vejen mod et godt liv

Bliv frivillig blandt hjemløse og udsatte som massør, økonomirådgiver, yogaundersviser,

netværksven eller i madklubberne på WeShelters herberger og væresteder i København.

Bliv frivillig i WeShelter

[email protected] weshelter.dk/bliv-frivillig

sådan fordeles pengene fra satspuljenKært barn har mange navne. Satspuljen kaldes 'de fattiges finanslov', og en politisk kommen-tator kaldte forhandlingerne om satspuljen for 'julemandens værk-sted'. Nogle af de julegaver, der er taget fra overførselsindkomsterne og skulle hjælpe blandt andet Hus Forbi-sælgeren her, 'bortfalder' simpelthen.

D

D

Her er en oversigt over, hvordan nogle af de penge, der er taget fra overførselsindkomsterne, fordeles i år.


ftalen om satspuljen be-tyder, at Kø-benhavns Kom-

mune mister et tilskud på 58 millioner kroner. Der-med skal kommunen prio-ritere, om den selv vil finde penge fra anden side, eller om de hjemløse og socialt udsatte skal være sorteper.

- Det er ikke meningen med satspuljen, at der skal gives et særtilskud til Kø-benhavns Kommune. Kom-munen bruger samlet 24 milliarder kroner på social-området. Det her er et lille beløb i den sammenhæng, sagde social- og indenrigs-minister Karen Ellemann (V), da aftalen om satspul-jen blev præsenteret.

Ministeren blev spurgt, om ikke Københavns Kom-mune burde kompenseres for de mange borgere fra andre kommuner, der kom-mer til hovedstaden og be-nytter sig af især de ’dør-tærskeltilbud,’ som hidtil er

finansieret med bevillingen fra satspuljen.

- Vi sætter fem millio-ner kroner af om året til en hjemløseindsats i Køben-havn. I forhold til hjemløse er der en særligt stor opga-ve i København. Men den må indgå i den udligning, vi har mellem kommu-nerne. Satspuljen skal ik-ke være et særtilbud, sag-de hun.

Frustreret socialborgmesterSocialborgmester i Køben-havns Kommune, Jesper Christensen (S), kan endnu ikke sige noget om, i hvil-ket omfang Københavns Kommune kan finde penge-ne et andet sted.

- Vi er frustrerede over, at man lader nogle af sam-fundets mest udsatte betale for, at man skal finde penge til andre ting, siger han.

Borgmesteren henvi-ser til, at der ligger en af-tale fra 2003 underskrevet

af daværende socialmini-ster Henriette Kjær (K) om, at Københavns Kommu-ne skal have det pågælden-de beløb som kompensation for sin særligt store andel af udsatte borgere.

- Den blev bekræftet af Manu Sareen (daværende socialminister for de radi-kale, red.) på et spørgsmål fra Karen Ellemann, siger Jesper Christiansen.

Natcafé må lukkeDet bortfaldne tilskud ska-ber en tæt på desperat si-tuation nogle af de ste-der, hvor man arbejder på at hjælpe de mest udsat-te hjemløse i hovedsta-den. Forstander på Kirkens Korshærs herberg i Hille-rødgade, Britta Lindqvist, har fået 5,7 millioner kro-ner til driften i år.

- Hvis vi ikke får pen-ge fra Københavns Kom-mune, må vi lukke natca-feen, hvor der sover cirka 30 mennesker hver nat. Det

samme gælder vores bro-byggerprojekt, hvor vi i gennemsnit får 15 personer videre i andre boligløsnin-ger hver måned – får dem indlagt i psykiatrien eller hjulpet dem på andre må-der. Vi kommer også til at trække ressourcer fra selve herberget, siger hun.

Satspuljen er forhand-let på plads af alle partier i Folketinget, på nær En-hedslisten, som principielt er modstander af puljen. Socialdemokratiet er alt-så med i aftalen – allige-vel mener socialborgmester Jesper Christensen, at so-cialministeren har et horn i siden på Københavns Kom-mune.

- Jeg er sikker på, at det her har været et ultimativt krav fra ministeren. De har fordelt en milliard. Det er svært at se, at 58 millioner kroner har været så vigtige. Det her er frie midler. Vi vil skulle fjerne penge fra an-dre indsatser, siger han. ❙

penge til gadejuristenEnafdeorganisationer,derellersstodtilatkommeifarezonenpågrundafbesparelserneistøttentilKøbenhavnsKommune,fårsinegenbevillingfrasatspuljen.

Gadejuristen,somyderretshjælptilgadensfolk,fårfemmillionerkronerårligtdenæstefireår.

IfølgeLiberalAl-liancessatspuljeordfører,MereteRiisager,erdethensigten,atgadejuri-stenskalværebedreistandtilatarbejdeiheleDanmark.

-Behovetforrets-hjælptilfolk,derborpågaden,erikkenoget,dergårvæk.Deternoget,dervedbliveratvære,si-gerMereteRiisager,somogsågernevilarbejdeforatfåGadejuristenpådenrigtigefinanslov.

af Birgitte Ellemann Höegh

18 dage efter Michael ’Krølle’ Hansen fik tilkendt sin førtidspen-sion, som han havde søgt om gen-nem ni år, døde han på Hvidovre Hospital som følge af de sygdom-me, der samtidig var årsagen til, at han havde søgt pension.

Engang var han slagtersvend, siden kom han til at sælge Hus Forbi og Illegal. På første mø-de med kommunens rehabilite-ringsteam, der var med til at vur-dere, om han skulle indstilles til førtidspension, forsøgte en ansat fra teamet at undgå at give Krølle hånd – måske fordi hans arm var ét stort væskende sår.

På mødet blev det besluttet, at selvsamme Krølle skulle gennem et etårigt ressourceforløb, hvor han blandt andet skulle undersø-ges på Frederiksberg Hospital, for at være helt sikker på, at han ik-ke kunne blive behandlet og si-

den matche en arbejdsplads. Krølle havde en hjerneskade, HIV, hepa-titis C, MRSA og tuberkulose - an-giveligt som følge af et mange-årigt intravenøst forbrug af heroin og kokain. Socialrådgiver Charlot-te Olsen fra Gadejuristen, der si-den 2014 har kæmpet for, at Krøl-le skulle få førtidspension, forkla-rer, at hans stofbrug hang sammen med, at han var smerteplaget og havde en ekstrem støj og uro in-deni.

Krølle mødte mange mennesker på sin vej. Det bragte ham blandt andet i avisen Information og Ra-

dio24syv, der fulgte ham i et par år frem til hans død. I foråret 2015 og efter han havde fået afslag på før-tidspensionen, var han i Radio-24syv. Her beskrev værten Krøl-les arm som et stort sår og hans ben som afpillede, med sår der sprække-de, væskede og blødte, når han gik.

Alt i alt blev det til et forløb på over to år. Men Krølle nåede al-drig at få udbetalt sin første rate. Da han lå på hospitalet i de sidste dage, var hans eneste ønske at bli-ve udskrevet, så han omsider kun-ne komme ud og leve af den pen-sion, han havde kæmpet for gen-nem ni år:

- Det var en kæmpe sejr for Krølle, at han nåede at få sin før-tidspension, fordi han omsider blev anerkendt. Det ville have givet ham en helt anden ro end at være på kontanthjælp, hvor der hver tredje måned opstod ny usikkerhed i for-hold til, hvad jobcentret kunne fin-de på, slutter Charlotte Olsen. ❙

18 dage som førtidspensionistGadejuristen vandt til sidst års kamp for tidligere Hus Forbi-sælger Krølle

hvordan får man førtidspension?

LangtfærreafGadejuristenskli-entersøgeromførtidspensionendtidligere-alenefordidenersværatfåtildelt.Deterkommunen,dervurderer,ommanerberettigettilførtidspension.Førstskalmanigennemetressourceforløb,derkantagemellemetogfemår.Hererenrækkeinstanser,derskalhjælpeansøgerenmedatkommeudpåarbejdsmarkedet.Lykkesdetikke,skalkommunendereftervurdere,omansøgerensarbejdsevneerva-rigtnedsatogvedkommendederforikkeistandtilatvaretageetjob.Dettekanblandtandetdokumen-teresudfraenhelbredsundersø-gelse,hvormanvurderer,atallebehandlingsmulighedererudtømte.Somudgangspunktskalallesageromførtidspensionforelæggesrehabiliteringsteamet,indenderkantræffesenafgørelse.❙

Vinteren står for døren, og den kan være hård, kold og lang. Ikke mindst når man som Hus Forbi-sælger står på gaden hver dag. Vi samler penge ind til varmt overtøj og solide vinterstøvler, så vores sælgere kan være klædt varmt på, når vinteren kommer.Bemærk: Vi samler ind til at producere sælgertøj med Hus Forbis logo. Vi har ikke nogen tøjindsamling eller tøjudlevering i Hus Forbi. hu

s forbi

hus forbi samler ind til varmt tøj

NU BLIVER DET KOLDT

Foto: M

ette Kram

er Kristen

sen

Du kan støtte indkøbet af vintertøj enten på MobilePay 52409069, skriv 'vintertøj' i beskedfeltet eller på konto 5324 0243524 i Arbejdernes Landsbank.

Hjemløsekrise i KøbenhavnTilskud på 58 millioner kroner bortfaldet

A

Britta Lindqvist frygter, at Natcafeen i Hillerødgade, som er eneste overnatningsmulighed for mange, må lukke.

Foto:NannaG

otfredsen,Gadejuristen


af Birgitte Ellemann Höeghfoto: Mette Kramer Kristensen

akob Dik er netop ble-vet udskrevet fra Slagelse Sygehus med et væsken-de sår på størrelse med en tennisbold i lysken og en

fornemmelse af, at han er blevet smidt på gaden.

Det er kommunen, der i sid-ste ende har ansvaret for, at en udskrevet patient har et forsvar-ligt sted at tage til. Slagelse Syge-hus fastholder, at Jakob Dik ik-ke blev udskrevet til gaden, men at de ved at kontakte det loka-le rusmiddelcenter var med til at

få ham indendørs et forsvarligt sted.

Sådan har Jakob Dik ikke op-fattet forløbet.

Han er hjemløs og har været stofbruger gennem de sidste 30 af sine 45 leveår. I dag får han me-tadon samt en del smertestillen-de medicin, og sammenholdt med det mangeårige stofbrug betyder det, at hans hukommelse og opfat-telsesevne ikke er så intakt, som den var engang. Derfor står dele af forløbet på Slagelse Sygehus tåget hen for Jakob Dik. Til gengæld er han helt sikker på, at han følte sig uvelkommen.

- Jeg vil bare gerne spørge Sla-

gelse Sygehus, hvorfor de smed mig ud. Jeg kunne forstå det, hvis jeg havde gjort et eller andet el-ler havde været ophidset, siger Ja-kob Dik, som nu ligger i en seng på Thorsgade Omsorgscenter og knap nok kan række sig frem mod en stol for at få fat i en trøje.

Under ham er et papirlagen, som bliver skiftet flere gange dag-ligt, fordi det stadig væsker bety-deligt fra hans sår. Her kan han være i pleje de næste 13 dage.

Lige adgang til behandling- Skal vi sikre lige adgang til be-handling i sundhedsvæsenet er det nødvendigt, at hospitalspersonalet

har en klar forståelse for, at socialt udsatte patienter ikke altid har samme evner til at være patient som en gennemsnitsborger, siger Nina Brünés, der er faglig konsu-lent for socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden og næstfor-mand i Rådet for Socialt Udsatte.

Hun kan ikke at gå ned i Jakob Diks konkrete sag, men er ikke i tvivl om, at der generelt er et stort behov for socialsygeplejersker som et bindeled mellem socialt udsatte og ansatte på de danske sygehuse.

- Socialsygeplejersker kan des-uden give nyttigt input til smerte-behandling, for jeg ved, at mange stofbrugere oplever, at der er ulig-

Alvorligt syg og på gadenHjemløse Jakob Dik blev udskrevet fra Slagelse Sygehus med en oplevelse af ikke at føle sig velkommen. Forløbet åbner diskussion om behovet for socialsygeplejesker på alle landets hospitaler

hed i behandlingen af deres smer-ter. Min erfaring er, at personalet ganske enkelt mangler faglig vi-den om, hvordan man skal håndte-re en hjemløs stofbruger, siger Ni-na Brünés.

Jannie Julin er projektleder og sygeplejerske på Omsorgscen-ter Thorsgade. Hun tog imod Jakob Dik, da Rusmiddelcenter Slagelse ringede og spurgte, om omsorgs-centret kunne tage mod ham. Jan-nie Julin mener også, at Jakob Dik kunne have haft glæde af at have mødt en socialsygeplejerske under forløbet på Slagelse Sygehus:

- Jeg møder jo en lille og rolig fyr i metadonbehandling med et stort, kedeligt sår og ser ikke nogle samarbejdsproblemer. Når man be-handler andre som voksne menne-sker, så får man det samme tilbage. Men får man, som Jakob Dik fik fra Ortopædkirurgisk Ambulato-rium, et mødekort med en besked formuleret, som var han en treårig – ’Husk at komme’ – kan det give problemer, siger hun.

Ny mand i Jakobs sengDet er anden gang, Jakob Dik har været igennem et længere hospi-talsforløb på Slagelse Sygehus. Begge gange har han oplevet, at personalet endte med at udskrive ham til gaden.

I denne omgang er han ble-vet opereret på Odense Universi-tetshospital for en vene, der var sprunget i højre lyske efter mange års fixeskader. Efter operationen blev han transporteret tilbage til Slagelse Sygehus’ ortopædkirurgi-ske afdeling, som han hørte til, og hvor man siden behandlede ham for infektion i såret.

Hen mod slutningen af sit op-hold erindrer Jakob Dik, at han havde forladt ortopædkirurgisk af-deling for at gå uden for området og ryge cigaretter og ringe til en ven. Han havde netop fået at vi-de, at akutafsnittet, som han var blevet rykket ned på, ville udskri-ve ham.

- Da jeg kommer tilbage på af-delingen, ligger der allerede en ny mand i min seng, fortæller Jakob Dik og erindrer, at personalet for-tæller ham, at han kan komme til ambulant behandling i Ortopædki-rurgisk Ambulatorium samt få til-delt en hjemmesygeplejerske.

- De vidste udmærket godt, at jeg ikke har noget sted at bo, så hvor skulle den dér hjemmesyge-plejerske dukke op henne? Lægen, der sagde, at jeg skulle forlade ho-spitalet, var ligeglad med, hvor jeg landede, og foreslog mig at flyt-te ned til min ven i en narkobule. Men så kom min kontaktperson fra misbrugscentret, der havde besøgt mig flere gange, mens jeg var ind-

lagt, og hun fandt så ud af, at jeg kunne komme til Thorsgade, for-tæller Jakob Dik.

Kunne miste benetPå Thorsgade Omsorgscenter kan Jannie Julin heller ikke genkende Slagelse Sygehus’ forklaring om, at Jakob Dik først var blevet ud-skrevet, da man havde sikret sig, at han havde et forsvarligt sted at tage hen:

- Jeg bliver søndag ringet op af en misbrugskonsulent fra Rusmid-delcenter Slagelse, der fortæller om den her fyr, der har et åbent sår i højre lyske, og at man vil udskri-ve ham til gaden. Jeg bliver infor-meret om, at han er tilbudt hjem-mesygeplejerske på Slagelse Syge-hus, og han kan komme i ambulant behandling på Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Rusmiddelcente-ret spørger om hjælp, og jeg tager selvfølgelig imod Jakob. Slagelse Sygehus vil gerne have ham afsted samme dag. Det kan vi ikke hånd-tere på en søndag, men allerede

næste morgen sender de ham af-sted med en fleksbil klokken 7.15. Hurtigere kan man vist ikke få en patient ud af klappen, siger Jan-nie Julin.

- Helt overordnet burde Jakob sikres et relevant ophold med til-strækkelig sygepleje – et sted med almindelig hygiejne, hvor der to gange dagligt kunne komme en hjemmesygeplejerske og rense sår plus holde styr på, at han fire gange om dagen fik sin antibioti-ka. Såret væsker rimelig meget, så det er uforsvarligt, at han skal et uhygiejnisk sted hen. Han får ik-ke hvilet eller spist, og går der in-fektion i det åbne sår, risikerer han i sidste ende at få sat benet af, si-ger hun.

Beskyldt for at stjæleTilbage i 2012 havde Jakob Dik en oplevelse af, at han blev udskrevet til gaden i en kørestol med et stort væskende sår på skinnebenet.

- Dengang fik jeg en ven til at komme ind på hospitalet med stof-fer, som skulle dække mine smer-ter, fordi jeg ikke fik nok medicin på afdelingen. Dét kunne persona-let sgu ikke lide. Og så blev jeg be-skyldt for at stjæle. Jeg ved godt, jeg er gammel tyveknægt, men jeg lå jo hele tiden med et ben oppe i en slynge, så jeg kunne overhove-det ikke gå rundt på afdelingen, si-ger Jakob Dik.

Han har i dag mistet følingen i skinnebenet, hvorfor såret bryder op igen og igen, når han støder be-net mod noget. Da Jakob Dik blev indlagt igen i efteråret 2016, var det på samme afdeling som i 2012.

- Det var den samme sygeple-jerske, der var der denne her

- De vidste udmærket godt, at jeg ikke har noget sted at bo, så hvor skulle den dér hjemmesygeplejerske dukke op henne? Lægen, der sagde, at jeg skulle forlade hospi-talet, var ligeglad med, hvor jeg landede, og foreslog mig at flytte ned til min ven i en narkobule.

Jakob Dik

- Helt overordnet burde Slagelse Sygehus have sikret sig, at Jakob fik et relevant ophold med tilstrækkelig sygepleje – et sted med almindelig hygiejne, hvor der to gange dagligt kunne komme en hjemmesygeplejerske og rense sår plus holde styr på, at han fire gange om dagen fik sin antibiotika.

Jannie Julin, projektleder og sygeplejerske på Omsorgscenter Thorsgade

J

Jacob Dik er hjemløs og blev indlagt. Han endte på gaden igen med et sår så stort som en knytnæve i lysken.


gang, og det første, hun sagde til mig, var, at jeg havde stjålet den kørestol, jeg fik udleveret for fire år siden. Den havde jeg altså afle-veret for lang tid siden. Jeg måtte nemlig selv købe en ny i Harald Nyborg, husker jeg. Hun kun-ne helt klart ikke lide mig. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg kan jo ik-ke tænke hendes tanker, siger Ja-kob Dik.

I dialog med regionenNina Brünés er lige nu i dialog med Region Sjælland om at få tilknyttet socialsygeplejesker i regionen.

- Jeg kan ikke vurdere hospita-lets rolle i den her sammenhæng, men når en patient giver udtryk for uforståenhed og utilfredshed med den behandling, vedkommen-de har modtaget, må det kalde på dialog med patienten og refleksion fra hospitalets side.

- På de danske hospitaler mø-der vi mange gange de socialt ud-satte med forbehold, mistro og mistillid frem for nysgerrighed. Vi møder dem tit med en holdning om, at man bare skal tage sig sam-men, og overser, at vi har at gø-re med en gruppe forpinte men-nesker, som faktisk også vil deres sundhed. Jakobs sag er et udtryk for den generelle problematik, vi har i mødet mellem hospitalet og

den her gruppe mennesker, siger Nina Brünés.

Hun understreger, at det fak-tisk er kommunens opgave at fin-de et forsvarligt sted til hospitalets patienter.

– Jeg tænker, at hospitalerne aldrig kunne drømme om at ud-skrive gamle Hr. Petersen til eget hjem, hvis de vidste, at han for ek-sempel ikke kan komme op af sine trapper. Jeg vil gerne appellere til,

at hospitaler generelt udviser stør-re fleksibilitet og rummelighed for mennesker, der er skøre, skæve og anderledes, siger Nina Brünés.

Regionsrådsformand Jens Sten-bæk fra Region Sjælland er blevet forelagt Jakob Diks sag og mener, at Slagelse Sygehus har levet op til sin opgave.

- I det konkrete tilfælde er det mit indtryk, at sygehuset har for-ståelse for patienten og forsøgt at hjælpe bedst muligt i samarbejde med kommunen, siger Jens Sten-bæk.

Han tilføjer dog, at Regionsrå-det gerne vil øge hjælpen til socialt udsatte patienter.

- Vi har i 2017 et mål om at sø-ge nye veje til at skabe sammen-hæng for udsatte borgere. Det kan være socialsygeplejersker, men også andre faggrupper, siger Jens Stenbæk. ❙

Hus Forbi har talt med den leden-de overlæge, Thomas Houe, på Or-topædkirurgisk Afdeling på Sla-gelse Sygehus. Han kan hverken genkende Jakob Diks beskrivelse af forløbet eller hans opfattelse af, at han blev udskrevet til gaden.

- Vi har ikke udskrevet Jakob Dik til gaden. Han er selv gået fle-re gange, og vi har kontaktet det misbrugscenter (Rusmiddelcenter Slagelse, red.), som Jakob var til-knyttet, for netop at sørge for, at de kunne hjælpe ham til at komme et forsvarligt sted hen, siger han.

Men hvorfor fortæller Jakob Dik og Jannie Julin fra Thorsgade Om-sorgscenter, at han, inden rusmid-delcentret trådte til, blev udskre-vet med en meddelelse om at kun-ne komme i ambulant behandling og skulle have tildelt en hjemmesyge-plejerske?

- Det kan jeg ikke forklare dig, men jeg vil gerne fortælle, hvad jeg kan læse i vores journal, som han også selv er velkommen til at rekvirere, siger Thomas Houe.

I journalen står, at Jakob Dik kommer til sygehuset med en in-fektion. Da han ikke har nogle blodårer at sprøjte penicillin ind i, får han lagt et centralt venekate-ter med en slange på. Fire dage ef-ter forlader han afdelingen.

- Det er vi bekymrede over, for vi ved, at nogle narkomaner kan finde på at sprøjte ting og sa-ger ind i det centrale venekateter. Derfor efterlyser vi ham via poli-tiet, men han når selv at komme igen dagen efter. Vi tager en sam-

tale med ham, en sygeplejerske og en læge fra misbrugscentret, og vi gør det klart, at han skal informe-re os, hvis han forlader afdelingen igen, fortæller Thomas Houe.

Dagen efter forlader Jakob igen afdelingen klokken fem om mor-genen, ifølge journalen.

- Da vi konstaterer, at han ikke er tilbage klokken 11.23, ringer vi til misbrugscentret og informerer dem om, at han ikke længere er hos os, og at vi betragter ham som udskrevet. Da han så kommer til-bage igen dagen efter, beslutter vi os for at indlægge ham på akutaf-snittet, hvor en læge fra vores af-deling behandler ham, og vi ta-ger fat i misbrugscentret igen. De hjælper os med at finde en løsning for ham på Thorsgade, siger Tho-mas Houe.

Hvorfor ville I ikke genindlægge Jakob Dik på Ortopædkirurgisk Af-deling, efter han har forladt afde-lingen, men placerer ham i akutaf-snittet?

- Så kunne vi jo risikere, at han gik en tredje gang igen. Vi bliver nødt til at have en lille smu-le ro i forhold til det, at han ud-

vandrer. Derfor ville det fungere bedre i akutområdet.

Er det da forstyrrende, at man går? - Vi er nødt til at have nogen-

lunde styr på folk. Det er ikke et sted, hvor man kommer og går.

Jakob fortæller desuden, at I ikke gav ham tilstrækkeligt smertestillen-de medicin, selvom lægen ved stue-gang beordrede det. Han fortæller, at han blot fik to panodil ad gangen. Derfor tog han fat i rusmiddelcen-tret, som hjalp ham med yderligere medicinering. Mener I, at det er pas-sende at give en mand i Jakobs til-stand to panodil til smertedækning?

- Det er ikke korrekt, kan jeg så sige. Han er også blevet tilbudt stærk, smertestillende morfin. Men du skal vide, at stofbrugere er svære at håndtere smertemæs-sigt. De stoffer, de tager, er stærkt smertestillende, så deres respons er svær at dække. Men hvis der er nogen, der har en erfaring med en patients smertedækning, så er det misbrugscenteret, og derfor var det også en god idé at have kon-takt til dem.

Synes du, det ville være relevant at have en socialsygeplejerske til-knyttet jeres afdeling?

- Jeg synes egentlig, vi har en relativt god forståelse. Det er vig-tigt, at vi har nogle at snakke med omkring de her patienter og i det konkrete tilfælde har kontakten været Jakobs misbrugscenter. Vi har gennem hele forløbet aner-kendt hans udfordringer samt fy-siske og psykiske skrøbelighed og forsøgt at hjælpe ham. ❙

Nårsærligtsårbareborgere,herunderhjemløse,bliverudskrevetfraetsygehus,harsygehusetpligttilatkontaktekommunenforatsikre,atvedkom-mendeharetforsvarligtstedatopholdesig,oplyserSundhedsministerietoghenvisertilenvejledningfraSundhedsstyrelsen.

Deteraltsåkommunen,derharhandlepligtenogdermedden,derisidsteinstansskalsørgefor,atensårbarborgerkommeretforsvarligtstedhen.

Menhospitaletskalunderrettekommunenom,atdererudskrevetenpatient,somharbehovforhjælp–herundertilatfindeetstedatvære,hvismanerhjemløs.

-Boldenliggerhoskommunen,ogdererudfor-dringen,atdererlangeventelistertilboliger.Stårenudskrevetpatientienakuthjemløsesituation,såskerdet,atvedkommendebliverudskrevettilgadenelleretherberg,sigerforskerLarsBenjaminsenfraSFI.❙

- Vi møder dem tit med en holdning om, at man bare skal tage sig sammen, og overser, at vi har at gøre med en gruppe forpinte mennesker, som faktisk også vil deres sundhed.Nina Brünés, der er faglig konsulent for socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden og næstformand i Rådet for Socialt Udsatte

Vi har ikke udskrevet Jakob til gadenInterview med overlægen fra Slagelse Sygehus

- Vi er nødt til at have nogenlunde styr på folk. Det er ikke et sted, hvor man kommer og går.

Thomas Houe, overlæge på Ortopæd-kirurgisk Afdeling på Slagelse Sygehus

Såret væsker rimelig meget, så det er uforsvarligt, at han skal et uhygiejnisk sted hen, siger sygeplejerske Jannie Julin.

Bolig- forening vil hjælpe beboere Prøver at skaffe udsatte beboere 225 timers arbejde

af Nelly Sander

Boligforeninger frygter både sti-gende udgifter på husleje, der ikke bliver betalt, og de menne-skelige konsekvenser af at måtte sætte folk på gaden, efter at rege-ringen har indført besparelser på kontanthjælpen i form af 225-ti-mersregel, kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

I Himmerlands Boligfor-ening i Aalborg vil man forsøge at hjælpe kontanthjælpsmodta-gere, der er ramt af den såkald-te 225-timersreglen, gennem en særlig indsats.

Boligforeningen vil forsøge at skaffe de ramte beboere job via sit erhvervsnetværk. Det kunne blive en del af virksomhedernes sociale profil.

- Vi tænker ikke, at de skal ud at gøre rent eller skovle sne, som ofte er den slags arbejde, der falder folk ind, når talen falder på de udsatte. De skal ud at mø-de andre mennesker, og der er måske et par borde, der skal tør-res af, siger direktøren for bolig-selskabet, Ole Nielsen.

Boligforeningen er i dialog med jobcentret for at sikre, at ordningen bliver skruet sammen, så timerne kommer til at tælle som kompetencegivende timer, der kan sikre fuld kontanthjælp.

Som alment boligselskab vil de gerne tage et socialt ansvar.

- Vi vil selvfølgelig også ger-ne have vores husleje hjem. Og så er der spørgsmålet om nabo-skab. Der kan godt være proble-mer nogle steder, hvor naboer-ne siger: Han er sgu en under-lig starut ham der, men hvis han hjælper til ovre i fodboldklub-ben, så kender folk ham. Sådan noget tror vi meget på, siger Ole Nielsen.

Også Brabrand Boligforening i Aarhus er i ved at undersøge, om de kan hjælpe beboerne med at klare 225-timersreglen. ❙

hvem har ansvaret?


krzysztofs

jul


Krzysztof kan godt lide hvid jul og risengrød, og han bliver som regel inviteret ud til jul. Sit største juleønske har han for længst fået opfyldt, og det er at få sin frihed.

af Tine Sejbækfoto: Mette Kramer Kristensen

Krzysztof Krynski er 65 år gammel og hjemløs. Han er Hus Forbi-sælger og har polske rødder. I en del år har han været fast inven-tar ved Storkespringvandet i København. Han elsker at

sidde og fodre duerne. De genkender hans sorte Hus Forbi-tøj og søger ham, fordi de mærker, at han ikke gør dem fortræd.

Krzysztof elsker dyr. Og han elsker sin fri-hed – året rundt. Julen har ikke en domine-rende plads i hans liv, blandt andet fordi han sjældent er ædru juleaften og derfor ikke hu-sker den så godt. Han har dog dejlige minder fra barndommen i Polen, hvor hvid jul og ka-tolsk midnatsmesse med familien og den øvrige landsby var normen.

Hvordan plejer du at fejre jul? - Jeg har levet i over 65 år, og ud af den tid

har jeg tilbragt ti år i fængsel i Polen, Danmark og Tyskland. En jul i fængsel er ikke en rig-tig jul, omend det er lidt hyggeligere end ellers i fængslet. Det er bedre mad end normalt. Selv-om man ikke kan klage over maden i de danske fængsler, men i andre lande er den ikke så god.

Hvad lavede du sidste år til jul? - Sidste år var jeg så skidefuld, at jeg ik-

ke kan huske det. Jeg var blevet inviteret ud på nogle herberger, men jeg fejrede julen på min egen vis. Med rigeligt alkohol. Jeg har den svaghed, at når jeg først begynder at drikke stærk øl, kan jeg ikke holde op igen, siger Kr-zysztof, der sover på Frelsens Hærs nødherberg Den Kolde Næse på Amager. Her har han op-holdt sig de sidste seks år, foruden en periode i egen campingvogn.

Hvad er den bedste julegave, du har fået? - Det er min frihed, og den har jeg fået for

længe siden! Og jeg har betalt dyrt for den. Jeg har gjort meget for min frihed. For eksempel kapret et fly, der nødlandede på Bornholm (se faktaboks, red.). Men uden at få min frihed var jeg blevet i Polen, og så havde jeg ikke været den person, jeg er i dag. Så havde jeg ikke for-

stået fem sprog, og så havde jeg ikke lært det om livet, jeg ved i dag.

Barndommens julKrzysztof er født ind i en katolsk familie. Og ju-leaften var den bedste og hyggeligste aften.

- Vi gik i kirke til midnatsmesse klokken 24 med hele familien. Far, mor og to søskende. De

er døde nu, bortset fra min søster. Atmosfæ-ren var anderledes den aften. Jeg kunne se på folks ansigter, at de var meget mere glade end normalt. Det var altid sjovt og spændende, især når man er født nysgerrig, som jeg er. I Polen er der altid meget sne i julen. Det skal opleves! si-ger han.

Krzysztof blev født på landet i en lands-by med 200 indbyggere. Der var hverken radio, fjernsyn eller el i landsbyen i 1950'erne. Bare en petroleumslampe. Først senere holdt moder-ne bekvemmeligheder som el og indlagt vand sit indtog. Familien behøvede ikke mange pen-ge. Moren samlede æg fra hønsene, og de fik mælk fra koen. De havde nok til, at de ikke be-høvede at sulte.

Krzysztof var god i skolen og mere udvik-let end de fleste på sin alder. Og det var netop, da landsbyens skole i cirka 1959 fik besøg af en biografbus, der viste amerikanske film, at hans liv tog en drastisk drejning. Han så, at der fand-tes et alternativ til livet bag jerntæppet. Og han vidste fra dét øjeblik, at han ikke kunne blive i Polen.

- Jeg sad bare og gloede og troede ikke mine egne øjne. Jeg tænkte: ’Hvad fanden laver jeg her?’ Og sådan havde jeg det siden, indtil jeg i 1970 fik kapret et fly og kom ud af Polen.

Kærlighed til dyrI barndomsmiljøet fandtes der høns, grise og køer. Kærligheden til dyr blev tidligt født i Kr-zysztof, som kan lide alle dyr. Ikke mindst he-ste. De er hans bedste venner. Også duerne, som andre ellers kan finde på at kalde nedsættende navne som flyvende rotter, har han stor kær-lighed til.

- Når jeg sidder ved Storkespringvandet, mærker de, at jeg ikke har travlt, og at jeg ikke gør dem noget. De ved, de kan komme og spise fra min hånd. Når de er sultne, finder de mig. De sanser, jeg ikke gør dem fortræd.

Der har ellers været lavvande i Krzysztofs

krzysztofs jul:

Frihed er vigtigst

K - Når jeg sidder ved Storke-springvandet, mærker de, at jeg ikke har travlt, og at jeg ikke gør dem noget. De ved, de kan komme og spise fra min hånd. Når de er sultne, finder de mig. De sanser, jeg ikke gør dem fortræd. Krzysztof


kasse, for i en lang periode har han kun solgt én avis om dagen, og Hus Forbi er hans eneste indtægt. Han er også berettiget til pension i Po-len, men så skal han bo der, og beløbet er under 200 kroner om måneden.

Så det har været svært at skaffe mad til du-erne på det seneste. Men ofte får han brød fra bageren, og ellers køber han et toastbrød til syv kroner, som han fodrer dem med.

Flinkere i decemberKrzysztof aner ikke, hvad han skal lave til jul i år.

- Det, der sker i morgen, er spændende og nyt. Det holder mig i live, at morgendagen er ny og frisk. Jeg kan leve i evigheder, men jeg kan også dø i næste sekund. Det ved ingen af os.

- Bortset fra det har jeg så mange venner, at jeg næsten er sikker på at blive inviteret ud fle-re steder juleaften, siger Krzysztof, der i sit be-givenhedsrige liv udover fængsler også har fej-ret jul på herberger, i Den Grå Hal på Christia-nia, på Norgesbåden og et hav af andre steder.

Juleaften kan han lide at spise risengrød, flæskesteg samt rødkål. Og så er aspargeskar-tofler det bedste, han ved. Han har svært ved at sige, om han savner sin familie til jul. Han for-klarer, at denne jul er den første, hvor hans mor i Polen ikke længere er i live. Nu er der kun sø-steren tilbage. Og hende bryder Krzysztof sig ikke om, da han mener, hun snuppede hele ar-ven.

- Savner og savner? Når jeg er i Polen, sav-ner jeg Danmark. Når jeg er i Danmark, savner jeg Polen. Og med hensyn til at savne min mor og min far, så bliver jeg også lidt kold i røven. Jeg kan jo ikke gøre noget for dem længere. Forbi er forbi, siger han.

Bliver folk sødere over for dig og andre Hus Forbi-sælgere i december?

- Ja, især når det er koldt. Så er folk mere gavmilde end normalt. De giver 25 eller 30 kro-ner for en avis. Det er nok medlidenhed, siger Krzysztof og uddyber:

- Danskerne er ikke så slemme følelsesmæs-sigt. Det er værre med de forbandede ameri-

kanere, der render rundt og siger ’I love you,’ uden at det betyder noget. Danskerne er meget flinke. Jeg mødte for eksempel en dame, der ik-ke ville købe en avis af mig, fordi jeg ikke var dansker. ’Jamen, er det ikke nok, at jeg kan tale dansk,’ spurgte jeg? Hun gik sin vej. Fem-ti mi-nutter efter kom hun tilbage, købte en avis for 50 kroner og gav mig oveni 200 kroner. Hun satte pris på min høflighed.

Krzysztof har svært ved at gøre rede for, hvordan hans ønskejul ser ud. Så meget bety-der julen heller ikke.

- For mig er julen som hverdag. Den ægte jul varer kun et par dage, al det andet op gen-nem december måned er bare ståhej, så butik-kerne kan tjene penge. Jeg er født som katolik, men det er jeg ikke mere. Jeg ser lidt julen som en biograf eller et teater. Hvis det var jul he-le tiden, ville det ikke være sjovt. Men når det reelt kun er et par dage, hvor alle fejrer det, så går det.

Og igen glider tankerne tilbage til barndom-mens land.

- Da jeg boede i landsbyen, kom der sneplo-ve, som kastede sne op på vejen, så der opstod en fire meter høj snetunnel, som bussen kun-ne køre ind igennem. Det er sådanne oplevel-ser, jeg ikke kan glemme! Så jo, en rigtig hvid jul med god mad som flæskesteg og risengrød, det er nok min ideelle jul. Og så med alkoholfri bajere … men det er jo bare ikke rigtig mig alli-gevel, siger han.

Barnejul i fængsletHandler julen for dig om at hygge dig med menne-sker, du kan lide?

- Både ja og nej. De fleste, jeg kender, er dø-de. Og de sidste 15 år, hvor jeg har været hjem-løs, har jeg isoleret mig psykisk. Og så drikker jeg øl. Når jeg drikker, bliver jeg ikke en bal-lademager, der spiller Kong Gulerod. Når jeg er fuld, så sover jeg og mærker ikke så meget. Jeg har også følelser, hvad skal jeg gøre? Jeg tror, tingene vil ændre sig til det positive næste år.

- Jeg kan dog ikke love, at jeg ikke vil drik-ke næste år. Vi skal alle dø, men jeg har bare lo-

vet mig selv, at jeg ikke kommer til at dø af al-kohol. Og det gør jeg ikke, for når jeg ikke kan tåle mere, så kaster jeg op.

Krzysztof kan godt huske den værste jul, han har oplevet. Det var første gang, han var i fængsel som 14-15-årig i Polen. Midt i 1960 er-ne. Han havde prøvet at flygte fra landet for at få sin frihed, som han havde været bidt af, si-den filmbussen havde aflagt sit besøg i lands-byen.

- Jeg var blevet sat ind i et barnefængsel, efter jeg havde prøvet at stikke af. Og det var slemt at være der. Det var første gang, jeg var i

fængsel og min første jul uden min familie. Jeg kan huske, jeg havde det meget dårligt, og at jeg havde fået barberet al håret af. Det gjorde et stort indtryk på mig, det med håret. Præster var der ikke noget af i fængslet, for det var jo under kommunismen.

Krzysztof har mere behagelige minder fra juleaftener i danske fængsler i 1970 erne. Her var maden bedre. Og omsorgen kunne også væ-re god. Han husker for eksempel en rar dansk betjent, der gjorde et stort nummer ud af at læ-re ham dansk.

Er du generelt mere glad eller mere ked af det til jul?

- De sidste seks år har det ikke gjort nogen forskel. Jeg har det skidegodt og har ingen pro-blemer. Min frihed har kostet mig en hel del. Til gengæld gør jeg, hvad der passer mig, siger han. ❙

krzysztofs utrolige liv:

Polsk flykaprer på Bornholm Krzysztof er fødtidenpolskebondelandsbyPaprotniaomkring1950.AlleredesombarnbesluttedehansigforathoppeaftilVesten.Ogdadetfleregangemislykkedes,oghansomteenageristedetblevsendtpåopdragelsesan-staltogifængsel,besluttedehanogfirekam-merateriaugust1970,atNUskulledetlykkes.

DekapredeetindenrigsflyiGdanskogtvangdettilatnødlandeiRønnepåBornholm.Kr-zysztofvarden,dermedenhåndgranattruedepersonaleogpilotombord.

AllefemungemændhoppedeafiDanmark.Krzysztoffikfemårsfængselforflykapringen.Hansøgtepolitiskasyludenheld,menfiklovatbliveiDanmarkefterendtstraf.Hanfikdoghurtigtennydom.

Demangeåridanskfængselgjordehamgladforlandet,somhannuføltesigknyttettil.

Oghanforsøgtelængeatfålovligtopholdherilandet.IendelåropholdthansigiPolenomsommerenogiDanmarkomvinteren.

KrzysztofharogsåtilbragtsyvåriTyskland,

toåriBelgien–ogperioderiHolland,SverigeogNorgeerdetblevettil.HanoplevedefxogsåhistoriensvingesusunderforåretiPragi1968.

-Mangekunneværejalouxpådet,jegharoplevet.Jegharikkespildtmitlivmedingen-ting,sigerhan.

VilmanmødeKrzysztofogkøbeenafhansaviser,befinderhansigoftevedStorkespring-vandetiKøbenhavn.HansælgerogsåHusForbiblandtandetpåAmagertætvedLergravspar-kensmetrostation;vedKvicklyogIrma.

- Så jo, en rigtig hvid jul med god mad som flæskesteg og risengrød, det er nok min ideelle jul. Og så med alkohol-fri bajere … men det er jo bare ikke rigtig mig alligevel.Krzysztof

interview: Anders Jeremiassentekst: Morten Bruun foto: Mette Kramer Kristensen

et er træls at have ondt i ryg-gen, nakken eller andre dele af bevægeapparatet. Men in-genting er så skidt, at det ikke

er godt for noget. Heller ikke når det gælder Anne-Dorthe Grigaff.

Den smilende og strikkeglade, men også smerteplagede pædagog og ple-jeforælder gik for få måneder i gang med at rydde op i sit enorme garnla-ger og spekulerede på, hvad hun skul-le gøre med de mange uldrester, hun havde liggende.

Løsningen lå lige for: Anne-Dor-the Grigaff har med egne ord 'så ondt i hele kadaveret', at hun regelmæssigt er nødt til at blive behandlet. Og hen-des faster kiropraktor, Anja Aabech fra Kiropraktisk Klinik i Vanløse ved København, havde intet imod at lade Anne-Dorthe Grigaff invitere andre

patienter til at strikke med på halstør-klæder til hjemløse, når de – altså pa-tienterne – tog plads i venteværelset før en behandling.

Ideen breder sigDerfor har der siden sommer stået en kurv med strikketøj i klinikken, og fredag den 30. september – netop som meteorologerne havde varslet sæsonens første nætter med tempe-raturer omkring frysepunktet – var det første 'kiropraktiske halstør-klæde' færdigt. Strikket på de garn-rester, som idekvinden selv havde splejset og rullet sammen til nye ku-lørte nøgler. Mindst to håndfulde patienter, heriblandt en tiårig pige, har bidraget til resultatet, som blev overrakt til Hus Forbi-sælger Anders Jeremiassen.

- Hvor er det flot. Og hvor er den en god idé, sagde Anders – og den opfat-telse blev kun bekræftet, da han for-talte, hvordan han samme nat havde

søgt ly i nedgangen til en metrostation for at få varmen.

Kiropraktor Anja Aabech håber, at mange af hendes kolleger tager bol-den op:

- Det er jo en super ide. Og da vi fortalte om initiativet på vores Face-book-side, var der flere kiropraktorer, som ringede til os og sagde, at de også ville få deres patienter til at strikke i ventetiden, fortæller Anja Aabech.

Anne-Dorthe Grigaff har selvføl-gelig heller ikke noget imod, at ideen breder sig. Hun forestiller sig, at lokale garnforretninger bidrager med rester, og så behøver initiativet ikke begræn-se sig til kiropraktiske klinikker.

- Nej. Der er også en kurv med fæl-lesstrik i min læges venteværelse, og jeg spørger også min tandlæge, næste gang jeg kommer på besøg dér, siger Anne-Dorthe Grigaff, der nu har af-talt, at hun løbende donerer den hjem-mestrikkede produktion af ventevæ-relse-halstørklæder til Hus Forbi. ❙

Rygpatienter strikker til hjemløseHus Forbi-sælger Anders Jeremiassen var den første, der modtog et 'kiropraktisk halstørklæde' – strikket af patienter i Kiropraktisk Kliniks venteværelse i Vanløse.

VASKETIP

Halstørklæderafuldervarme.Mendekanogsåværelidtstive,ogderforerdetengodideatvaskedem,førdeblivertagetibrug.Dogikkeialmindeligtvaskepul-ver,somødelæggergarnet.Istedeterdet–ifølgeAnne-DortheGrigaff–enrigtiggodideatbrugehårshampoo,ogvandetskalbareværefingerlunkent.

D


nu kan politikere frihedsberøveNyt forlig: Kommunalpolitikere kan frihedsberøve Ikke-kriminelle psykisk syge på ubestemt tid

psykiatriskeb o s t e d e rMedlem af Rådet for Socialt Udsatte, Karl Bach Jensen fra Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), har beskrevet de store mammutinstitutioner som det væsentlige problem for psykisk syge på borformer. De store steder bør slet ikke være der. Han siger, flest muligt skal behandles i eget hjem. Og der skal være flere, mindre steder, som er mere specialiserede. Hus Forbi besøger en beboer på en mammutinstitution, Lindegården, og på et mindre sted.

flere medarbejdere i socialpsykiatrien

-Viserenstigningiantalletafborgere,derfaldernedmellemtostole.Determåletatøgelivskvalitetenhosdenenkeltebeboer.Viharstærktfokuspåathåndtereborgeremedmis-brugsproblemerogatskærmedeborgere,somikkeharetmisbrug,sigerborgmesteren.

BorgerrepræsentationeniKøbenhavnharfornyligbevilget112millionerkronertildepsykiatriskebostederikommunen.

Pengeneskalbrugestil’betydeligtflere’medarbejdere,sikkerhedsforanstaltningerogflytningafdebeboere,somvurderesatværepotentieltfarligeforderesomgivelser.ForLindegårdensvedkommendeerdertaleom12beboere,hvorafflerealleredeerflyttettilandreinstitutioner.

af Peter Rathmann

rugerbetaling for at blive tvangsindlagt på ubestemt tid bliver en konsekvens af politikernes forsøg på at re-

agere i forhold til de senere års drab på psykiatriske bosteder.

Et forlig mellem alle Folketingets partier – minus Enhedslisten – bry-der med princippet om, at man en-ten skal være aktuelt sindssyg eller dømt for en strafbar handling for at kunne spærres inde på en psykia-trisk afdeling.

- Lovgiverne bryder også med princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det er

- Der er tale om meget indgribende tvangsformer. Det er en væsent-lig forringelse af borgernes rets-sikkerhed, at de nu administrativt kan frihedsberøves, selvom de ikke er psykotiske.

SINDs formand Knud Kristensen

uhørt, mener udviklingskonsulent Karl Bach Jensen fra Landsforenin-gen Af nuværende og tidligere Psy-kiatribrugere (LAP).

Forliget om ’forebyggelse af vold på botilbud’ indebærer, at voksne – kriminelle eller ej – kan tvangsind-lægges på nye institutioner. De skal være en mellemstation for menne-sker, der er for raske til regionernes psykiatriske hospitaler, men for syge til de kommunale bosteder. Instituti-onerne kaldes for ’specialiserede so-cialpsykiatriske afdelinger’.

I dag tillader psykiatriloven at tvangsanbringe akut psykotiske men-nesker og behandlingsdømte krimi-nelle. Nu bliver det muligt at tvangs-

anbringe mennesker, som har en ’svær psykisk lidelse’ - uden at lovgiver-ne nærmere definerer, hvad det er – og som samtidig vurderes at være til ’nærliggende og væsentlig fare for an-dre og uforudsigelige i deres adfærd’.

- Loven vil ramme dem, som i dag ikke kan tvangsindlægges. Det vil si-ge voksne mennesker, som ikke har begået noget kriminelt, men som, man formoder, vil gøre det. Eller som, man formoder, bare vil gøre no-get, man ikke bryder sig om, for ek-sempel indtage rusmidler, siger Karl Bach Jensen fra LAP.

Ifølge Landsforeningen Sind er forliget ’et stort skridt i den forker-te retning’:

- Der er tale om meget ind-gribende tvangsformer. Det er en væsentlig forringelse af borgernes retssikkerhed, at de nu administrativt kan friheds-berøves, selvom de ikke er psykotiske. Langt flere men-nesker end i dag vil fremover kunne frihedsberøves på aflå-ste afdelinger, siger Sinds for-mand, Knud Kristensen.

Tvangsindlæggelser afgø-res af kommunalpolitikereDet bliver op til kommunal-bestyrelserne at afgøre, hvem der skal anbringes på de nye institutioner. Om det siger Karl Bach Jensen (LAP):

- Det er selvfølgelig uhørt at give kommunale politike-re mandat til at indespærre og frihedsberøve voksne menne-sker.

Ifølge LAP åbner den nye lovgivning op for indespær-ring på ubestemt tid. Beslut-ningen om tvangsindlæggelse tages for et halvt år ad gangen, men der er ingen formel tids-grænse.

- Reelt kan der altså blive tale om anbringelse på ube-

stemt tid, som ellers kun kan ske via domstolene, hvis man har begået alvorlig personfar-lig kriminalitet. Jeg er ikke sikker på, at alle forligsparti-erne har haft øje for det per-spektiv, siger Karl Bach Jen-sen.

De nye institutioner kan ende med at blive den tvangs-anbragtes faste bopæl. Man bliver nemlig frataget sin plads, hvis man bliver tvangs-anbragt fra et offentligt bosted som for eksempel Lindegår-den i Roskilde. Er det tilfældet, skal man selv betale for en stor del af opholdet på den ’specia-liserede socialpsykiatriske af-deling’.

- Det er jo brugerbetaling, som vi mig bekendt ikke an-vender på sygehusene i øvrigt, siger Sinds formand, Knud Kristensen.

Foruden ’svær psykisk li-delse’ og ’fare for andre’ er kri-terierne for at blive anbragt på de nye institutioner, at man har ’svære sociale problemer’ og har været tvangsanbragt efter psykiatrilovens alminde-lige kriterier mindst én gang

inden for det seneste halve år. Et femte kriterium er ’nedsat funktionsevne’, altså et han-dicap.

Ifølge både LAP og Sind er dette en overtrædelse af FN's handicapkonvention, som si-ger, at ’et handicap i intet til-fælde kan berettige til friheds-berøvelse’, og at man uan-set handicap har ret til selv at vælge, hvor og med hvem man vil bo.

De nye institutioner skal oprettes i alle landets regioner og forventes klar i 2018. De skal finansieres af penge fra satspuljen, der som udgangs-punkt er tiltænkt samfundets svageste individer. Det vækker harme i patientorganisationen Danske Patienter, som kalder forliget for en tragedie:

- Man finansierer med hun-dens egen hale. Der er ikke be-hov for en ny institutionsform, men en ordentlig behandling af psykisk syge. Det er myn-dighedernes forsømmelighed, som gør, at de bliver kostet rundt, siger Ebbe Henningsen, næstformand for Danske Pa-tienter. ❙

10.000 kr. til dig og din Hus Forbi-sælger

Nu kan du støtte Hus Forbi, hver gang du rejser. På goodwings.com kan du booke hoteller over hele verden og samtidig støtte Hus Forbi og deres arbejde for bedre vilkår for hjemløse - uden at det koster dig ekstra.

Det fejrer vi ved at udlodde 2 gavekort på 5.000 kr. til Goodwings – ét til dig og ét til din Hus Forbi-sælger. Noter din sælgers nummer fra hans eller hendes sælgerkort samt avisens løbenummer fra forsidens øverste

højre hjørne og deltag i konkurrencen her:

www.goodwings.com/konkurrence

vind et

gavekort

B

akutberedskab fastholdes

Påetmødeibudgetforligskredsenerdetble-vetbesluttetikkeatreduceredetpsykiatriskeakutberedskab.Detnuværendeberedskabsni-veauvildermedblivefastholdt.

-Jegergladfor,atviienighedkanrulledenherbesparelsetilbage,fordetpsykiatri-skeakutberedskabhjælpermenneskermedetstortbehov,sigerregionsrådsformandSophieHæstorpAndersen(S).

HUS FORBI | nr. 12 december 2016 | 20. årgang | 2524 | HUS FORBI | nr. 12 december 2016 | 20. årgang

af Peter Rathmannfoto: Mette Kramer Kristensen

er er langt fra hovedindgangen til Hus 11, hvor Johnny Wikinanis har sit hjem på det socialpsykiatriske bosted Lindegården i Roskilde. Her bor omkring 200 psykisk syge

mennesker dør om dør med domsanbragte kri-minelle. Man ser dem ikke. De lange gange er mennesketomme bortset fra en enkelt bebo-er, som trisser forbi med en rollator og udsluk-te øjne. Gangen fortsætter om næste hjørne og det næste igen, indtil man føler sig fanget i et endeløst mareridt. Men det er virkeligheden, og til sidst når vi frem til bagdøren til Hus 11, hvor Johnny tager imod:

- Jeg går aldrig på de gange, siger han. Johnny Wikinanis har boet på Lindegården

i nu syv år. - Men det nytter ikke at spørge efter mig i

receptionen. De ved ikke, hvem jeg er. Linde-

gården er et stort sted, siger Johnny, som har levet det meste af sit 65-årige liv i den psykia-triske verden:

- Jeg blev psykotisk i 1979. Johnnys hyggelige værelse er en herlig kon-

trast til vejen hertil. Her er tekøkken, seng, stue og atelier i ét og samme rum. Stabler af Johnnys malerier fylder godt under cd-hylden med blandt andet Bob Dylan, Leonard Cohen og The Velvet Underground.

- Malerierne skal smides ud. De er malet på dårligt humør, siger Johnny. Han drak en flaske vin i nat og ryster lidt på hænderne:

- Jeg er lidt nervøs. Vil I have en lys øl? En banan?

Cirka 17 af Johnnys malerier er hængt op på administrationsgangen, men dem kan vi ikke få lov at se. Administrationsgangen har været låst af siden drabet på en 57-årig social- og sund-hedsassistent i påskedagene. Hun blev stukket ned af en 30-årig beboer, som var psykotisk og på amfetamin.

Tragedien har ført til, at der med Johnnys ord er indført en ’formaliseret mistro’ på Linde-gården. Videokameraer overvåger overalt. Per-sonalet skal gå to og to til selv den mindste op-gave. Det gælder uanset, om de skal ind til en kriminel misbruger eller en fredelig fyr som Johnny Wikinanis.

- Den ene står i døråbningen, mens den an-den kommer ind og giver mig mine piller eller gør rent. Vi får en kollektiv og distanceret be-handling, som ikke er særlig rar. Her på stedet eksisterer kollektive straffe stadig. Videoover-vågningen betyder, at vi ikke længere har no-get privatliv. De kan glo på os dag og nat, med-mindre vi går ind på værelset.

Hårde hænder- Personalet vil meget hellere have det som før, hvor de kunne vise lidt tillid til patienterne. De hader det selv. Men det er påbudt fra oven, og de risikerer at blive fyret. Mange er holdt op, fordi de ikke kan holde stemningen ud.

Johnny Wikinanis er en flittig skribent i beboerbladet Stafetten. Han har skrevet følgende om livet på Lindegården til Hus Forbis læsere:

bostedet

af Johnny Wikinanis

PersonaletgørdethelepåkontoretMenspatienternesættertallerknernepåbordetVifårikkepengeforatvaskeopDeteregentligpersonaletsjobPersonaleterikkeueffentMendehandlerhenoverhovedernepåosDeusynliggørosheletidenDevilgerneværevenligeMenikkelæreosatkendeOgaldrignogensindegivesigselvtilkendeVierisamfundetpåandenhåndVierikkevigtigefornogenhernedepåbostedetMensådannogensomoserderalligevelByggetenverdenopomkringVierendelafenindustriDertagersigaffolksomos,derikkekanselvSomleverpåbundenafetsamfundDanmarkharsvoretaftagesigafDetheleerautoritærtOgviliderunderdet

- Men vi kan ikke bare flytte, og folk bli-ver deprimerede og aggressive, når de mø-des med mistro. Det har ført til endnu flere overfald. Her er stadig et alvorligt problem med voldelige patienter. Personalet kan ik-ke håndtere dem, der bliver vilde og blodige, fordi de trænger til stoffer.

-Det er ikke bare det ene tilfælde (drabet), som røber, at der er noget galt i forholdet mel-lem ansatte og patienter, siger Johnny.

Hvad er der galt? - At personalet er meget autoritært. Man-

ge af dem egner sig ikke til jobbet, fordi de er for autoritære. I sin tid oprettede man boste-der som Lindegården, hvor man netop ikke skulle anvende autoritære midler i modsæt-ning til de psykiatriske hospitaler. Men meget af personalet kommer fra hospitalssystemet og har ikke lagt den dogmatik bag sig. De kan have en tone, som, jeg synes, er barsk.

- For eksempel betaler vi selv for brød og kaffe til morgenmaden, men vi må ikke spi-se eller drikke, før de siger, at vi må gå i gang. Hvis vi gør det alligevel, bliver de sure. Det er jo en yderst autoritær holdning, og den går mig meget på. Jeg sidder jævnligt og hidser mig op, men jeg bevarer masken. Vi snerrer ikke ad hinanden. Alle prøver at bevare en god tone. Det er jo den eneste måde at komme igennem dagen på.

- De kan godt blive sure på mig, når jeg drikker. De blander sig sådan set ikke, men nogle gange foreslår de, at jeg tager en anta-bus.

Johnny tager en slurk lyst øl og ser på tin-gene fra den positive side. Det er han god til:

- Jeg synes, personalet er blevet milde-re med tiden. Faktisk sad jeg i morges og un-drede mig over deres venlighed. Især de nye er søde og rare. Men bag det hele er der stadig en hård hånd.

Johnny holder sig mest for sig selv. Det gør de fleste beboere, som han konsekvent kal-der for ’patienter’. Han spiser sin aftensmad på værelset:

- Jeg kan ikke tåle den pinlige tavshed omkring aftensbordet. De kriminelle og mis-brugerne holder lidt sammen, men alle andre er meget tavse over for hinanden. Vi er ikke venner indbyrdes og kan ikke finde ud af at danne fællesskab. Alle er mest optaget af de-res eget syge sind. Vi sidder på værelserne el-ler går ud i terrænet for os selv.

Johnny vil gerne flytte til et bosted i Kø-benhavn, hvor han kommer fra, og hvor han har sin familie. Nu har han talt nok for i dag og foreslår elegant en lille rundtur – de få me-ter til fordøren, som fører lige ud i den friske luft. ❙

Formaliseret mistro på LindegårdenBeboer føler, at drabet på en social- og sundhedsassistent har ført til spændinger mellem personale og beboere på det socialpsykiatriske bosted Lindegården

psykiatriskeb o s t e d e r

D

Johnny holder sig mest for sig selv.


af René Skovgaard og Peter Rathmannfoto Mette Kramer Kristensen

ené Skovgaard på 43 år byder velkommen ved andedammen ud for sin lejlighed på bostedet Orion i Hillerød.

- Ænderne er forsvundet. For-leden var her en fiskehejre, men den fløj igen. Folk pisser i dammen og alt mulig andet misbrugsagtigt. De tager mange stoffer. Her hand-ler det kun om stoffer.

René er Hus Forbi-sælger og glæder sig meget til at tage en samtale til avisen med persona-let om at være på Orion. Han for-tæller stolt, at han i øjeblikket er den tredjebedste af samtlige Hus Forbi-sælgere til at sælge avisen via MobilePay. I morges stod han tidligt op for at gøre rent og ryd-de op. Snavsetøjet er lagt i vaske-maskinen, som står under tørre-

tumbleren. Renés lejlighed er fin og hvidmalet med entré, badevæ-relse, køkken og stue ud til den lille terrasse med minihaven, hvor Emma løber rundt efter sin egen hale.

- Jeg er den eneste, som må ha-ve hund, fordi jeg fungerer nor-malt. Det er derfor, at jeg skal flyt-te i egen lejlighed.

René er i højt humør. Han har boet på Orion i cirka tre år nu.

- Men det meste af tiden har jeg siddet i varetægtsfængsel.

BehandlingsdomRené har en behandlingsdom med sig fra sit tidligere bosted, Lunden i Brøndby.

- De kunne ikke håndtere mig, og så blev jeg smidt ud. Det er en del af dommen, at jeg skal tvangsmedi-cineres. Jeg får en sprøjte en gang om måneden. Den får mig til at sav-le og ødelægger potensen, men jeg var nødt til at gå med til det. I det

mindste bliver jeg næsten aldrig ag-gressiv som før i tiden. Jeg vil helle-re give Mette en krammer, siger han og kaster sig over fotografen.

På det forrige bosted dannede pædagogerne et ’René-team’, som han kalder det:

- Der var hele tiden tre-fire mand omkring mig. Hvad skal du lave i dag, René? Skal du lave mad, René? Har du det godt, René? Så var det, at jeg kylede mønter i ho-vedet på dem. Jeg er anarkist og vil være det resten af mit liv.

- Det er meget bedre her på Ori-on. Personalet har forståelse for mig. De kommer på besøg og prø-

ver at få mig videre. Jeg glæder mig til at flytte. Det har været en heftig visit at bo her, fordi folk er så misbrugsagtige. Min far vil sen-de en sofa til min nye lejlighed.

Men har du det ikke godt her? - Jeg har det fint.

De uanbringeligeVi går over i kulturhuset for at hil-se på rehabiliteringschef Perry Nymann. Her er kantine med højt smørrebrød, et karpebassin, fug-le i bur og et mødelokale, som lig-ner en gylden og gigantisk kartof-fel, oppe under det høje loft. Der er bygget en scene i midten af det store rum til weekendens musik-festival. Alt sammen til glæde for Orions 32 beboere.

- Alle kender alle på Orion, men ellers tror jeg ikke, at størrelsen på et bosted er afgørende. Det er deri-mod tilgangen til beboerne. Vi si-ger ikke bare ’hav en god dag’. Vi tror på, at beboerne har masser af

René og teamet på OrionHus Forbis René Skovgaard vil væk fra bostedet Orion, hvor det flyder med stoffer. Orions rehabiliteringschef er bekymret for, om René kan klare sig i egen lejlighed

udviklingspotentiale, siger Perry Nymann.

Orion har siden 1997 huset mennesker med dobbeltdiagno-ser som René, som dengang kaldtes for ’uanbringelige’. Orions tilgang betyder blandt andet, at beboerne selv udvælger sig en medarbejder som nærmeste samarbejdspartner i dagligdagen.

- Derfor går vores ansættelses-samtaler i høj grad ud på at an-sætte beboernes fremtidige sam-arbejdspartnere, siger rehabilite-ringschefen.

- Vi kan ikke have en forvent-ning om at forandre andre menne-sker. Men vi kan forandre os selv. Definitionen på idioti er at bli-ve ved med at gøre det samme og så tro, at der sker noget andet. For eksempel nytter det ikke at gen-tage: Nu skal du holde op med dit misbrug. Men det nytter at stille sig ved siden af beboeren og sam-arbejde om en vej ud af misbruget.

- Ja, her er mange stoffer, og vi

kunne ringe til politiet hver dag, tilføjer rehabiliteringschefen.

- Der har ikke været nedlæggel-se af mig i lang tid, indskyder René.

På den forrige institution blev han efter eget udsagn tit og of-te lagt ned og holdt fast af et hold pædagoger.

-Du har heller ikke nedlagt mig i lang tid, smiler Perry.

Få episoderHan har foretaget en optælling af voldelige episoder mellem persona-le og beboere på Orion siden 2011:

- Der har været mange tilfælde af verbale trusler og sexchikane. Vi har haft fem deciderede arbejdsska-der, som involverede beboere. De fi-re handlede om trusler, den femte om vold mod en medarbejder.

- Hvis personalet har det godt, har beboerne det også – og omvendt. Beboerne bliver udadreagerende, hvis de føler, at vi tager beslutninger på deres vegne, siger Perry.

Perry er bekymret for, hvordan

om orionOrionhari2016modtagetDanskSelskabforPsykosocialRehabili-teringspris,somgivesforatydeensærlig,nytænkendeogbemær-kelsesværdigindsatsindenforpsykosocialrehabilitering.

det skal gå René i hans nye lejlig-hed. Heldigvis har kriminalforsor-gen krævet, at René fortsat skal komme på Orion hver dag, hvor han har køkkentjans. Det arrangement er både René og Perry glade for.

- Du har jo selv ønsket at kom-me herfra, og jeg kan godt forstå dine motiver. Men det er et meget stort spring. Jeg kan nogle gange få den tanke, at kommunen tæn-ker mere på økonomi end på bor-gernes tarv. Orion er et meget dyrt tilbud, siger Perry.

Det er tid at sige farvel. Også for René. Faktisk er flyttedagen i morgen. Men forinden vil han med

på en af Orions populære udflugter til grænsebutikkerne i Tyskland.

- Jeg er desværre stadig alko-holiker, men det er længe siden, jeg har taget stoffer. Nu skal jeg lige flytte ind i den nye lejlighed, så trapper jeg ned eller tager en afrusning på psyk(iatrisk afde-ling, red.), siger René. ❙

R- Personalet har forståelse for mig. De kommer på besøg og prøver at få mig videre.

René Skovgaard

- Hvis personalet har det godt, har beboerne det også – og omvendt.

Rehabiliteringschef Perry Nymann

psykiatriskeb o s t e d e r

12 udsagn om skønhedHjemløsekalenderen 2017 – den perfekte mandelgave

Hold styr på aftalerne. Få noget pænt til væggen. Støt Hus Forbi. Og se skønheden i de 12 Hus Forbi-sælgere, der står model til hjemløse- kalenderen 2017. De videregiver hvert deres udsagn om skønhed.

Sådan fortæller Hus Forbi-sælger René Skovgaard blandt andet om skønhed i sit udsagn. Det er ham, du kan læse om på disse sider. Han er også en af de 12 sælgere, der er med i kalende-ren. Køb kalenderen, læs resten af Renes udsagn og de 12 andres. Og ikke mindst: Nyd de fantastiske modelfotos af fotograf Rasmus Wang Karlsen og Mette Kramer Kristensens af sælgerne på gadeplan.

Foto:Rasm

usWengK

arlsen”Når de smiler med deres øjne. Bare man får et smil. Det giver selvtillid, det er skønhed i sig selv."

Kalenderen kan købes af Hus Forbis sælgere. Den koster 50 kroner. 30 kroner går til sælgeren.

René bor med sin hund, Emma.

Foto:MetteK

ramerK

ristensen


Der har været talt meget om,atdeteriprotest,amerikanerneharstemtpådenkommendepræsident,DonaldTrump.Prote-stenkommerikkefragadensfolk.HusForbiharmodtagetenudtalelsefraensælgerafhjemløseavisenStreetSense,somudkommeriUSA’shovedstad,Washington,D.C.

-JegvilgernetakkepræsidentObamafortelefonenogsygesikringen.SomhjemløserdetenstorfrustrationnuatskulleleveunderTrumpsompræsident.Haninteres-serersigikkeforfolket.Hangiverikkeostryghed,sigerhjemløseavis-sælgerJosephJackson,StreetSense.

Denmedtelefonenkræverenforklaring.DerharfaktiskværetentelefonordningformindrebemidledeiUSAimangeår.Ordnin-genblevindførtafpræsidentReagan.

Detvarselvsagtikkemobiltelefoner,dervartaleomdengang.Mendeterdetblevetsiden.Idaghenvisesderihjemløsemiljøetoftetil‘Obama-phones’,selvomordningenblevfortsatunderbådepræsidenterne

ClintonogtogangeBush.Menderersketvæsentligeforbedringermedordningenun-derObama,såmannuogsåfårenmængdedatamedtilsintelefon.

Ogforenhjemløserenmobiltelefonefterhåndennæstenuundværlig.

SygesikringenObamaCareerogsåenkæmpeforbedringafhjemløsesmuligheder.Nårandreklageroverstigendepræmier,erdetfordi,noglemåbetalemerefor,atdefattigstekanværemediordningen.❙

amerikanere stemte om billige boliger I forbindelse med præsidentvalget skullevælgerneistatenOregonsstørsteby,Portland,stemmeom,hvorvidtdevilværemedtilatafsætte258millionerdollarstilbilligeboligertilgavnforbyenslavindkomstfamilier.Ogdetstemte62procentjatil.

Efterplanenskalpengenebrugestilatbyggeogrenovere1.300boligermedpladstil3.000beboere.Portlandmed2,4millionerindbyggerehariforvejenikkemangeboliger,somfamiliermedlaveindkomsterharrådtilatbetale,ogColeMerkel,derermedarbejdervedPortlandshjemløseavisStreetRoots,kalderdet’etlysimørket’ovenipræsidentvalget.

Detventes,atdenkommendepræsident,DonaldTrump,sammenmedetrepublikanskflertalibeggekongressenskamrevilafskaffedenoffentligesundhedsforsikring,somdennuværendepræsidentBarackObamaharfåetindført.Den,derogsåkaldesObamaCare.

-Såvilover20millionermenneskermistederesforsikringsdækning.Mangeafdemeriforvejenerramtafalvorligfattigdom,skriverColeMerkelpåFacebook.❙

af Amelia Ferrell Knisely,

The Contributor

en amerikanske præ-sidentvalgkamp har mere handlet om kandi-daternes personlighed

end deres politik. Dermed er det ikke så mærkeligt, at hjemløshed ikke har været et emne, og det er faktisk ingen nyhed. Selvom mere end 500.000 amerikanere er hjemløse, og antallet af gadesove-re stiger overalt i landet, bliver emnet stort set ignoreret i valg-kampagnerne.

- Det er meget frustrerende, at vi år efter år ser politikere fra beg-ge partier tale om middelklassen, men ikke om fattigdom og især ik-ke om hjemløshed, siger Eric Tars, som er advokat i det nationale lov-kontor vedrørende hjemløshed og fattigdom i Washington, D.C.

Hverken Donald Trump eller Hillary Clinton har nævnt hjem-løshed på deres websider.

- Min fornemmelse er, at de ik-ke aner, hvad der foregår. Det ta-ler et tydeligt sprog om, at de er li-geglade, siger Vicky Batcher, en hjemløs mor og sælger af hjem-

løseavisen The Contributor i Nashville.

Clinton berørte indirekte em-net i en kronik i New York Times i september:

’Alligevel er der hver eneste af-ten og i hele landet børn, der går i seng sultne eller uden et sted, de kan kalde et hjem,’ skrev hun.

I samme kronik skrev hun vi-dere, at hun vil øge byggeriet af billige boliger, og hun indrømmer, at emnet har været overset i valg-kampen, selvom det er et effek-tivt middel til at reducere hjemløs-hed. Men at nævne billige boliger er ikke lig med en dyb forståelse af hjemløsesituationen.

Boligbyggeri faldet i 40 årI en rapport fra 2014 udpege-de borgmestrene i 25 amerikan-ske storbyer, inklusive Nashvil-le, manglen på billige boliger som den primære årsag til hjemløshed blandt børnefamilier.

Eksperter i boligpolitik angi-ver, at en husleje anses for ’billig’, hvis den udgør 30 procent eller mindre af indkomsten i husstan-den. Men ifølge en landsdækken-de boligrapport betaler 11,4 mil-lioner familier i USA mere end 50

procent af deres indkomst i bolig-udgifter.

- Vi mener, at billige boliger er et af de helt centrale emner i disse år, siger Eric Tars.

- Alt det, boligkrisen i 2007 medførte, er stadig aktuelt mange steder. I nær ved 40 år er bygge-riet af billige boliger faldet, vi får færre midler fra staten til støtte-de boliger, og det har hverken den private sektor eller lokale regerin-ger rådet bod på – tværtimod. Vi kunne ønske, at kandidaterne ville samle det op, så vi kan få en natio-nal debat om billige boliger.

Hjemløshed kosterSkattepolitikken har til gengæld været et af de store emner i valg-kampen, men igen: Intet om hvad hjemløshed betyder for skatte-yderne.

Hjemløshed er dyrt for skat-teyderne, fordi hjemløse i højere grad end andre bruger de offentli-ge ordninger: Skadestuer, psykia-trisk behandling, stofafvænning, nødherberger, politi- og retssyste-met. Ifølge officielle tal koster én gadehjemløs staten mellem 35.000 og 150.000 dollars om året.

Når hjemløshed flyver un-

der kandidaternes radar, hænger det også sammen med, at hjemlø-se sjældent stemmer. Der er man-ge barrierer: Lovene om vælgerre-gistrering, manglende postadresse, transport til valgstedet. Det ven-tes, at kun 10 procent af de hjem-løse når frem til stemmeurnerne.

Hjemløse Vicky Batcher siger: - Vi skal tage os af alle bor-

gere, og jeg vil gerne have, at der kom nationalt spotlys på hjemløs-hed. Nye programmer med rigti-ge løsninger og en klogere måde at bruge pengene på – ikke de samme programmer, som vi ved, ikke vir-ker, siger hun.

Boligadvokater påpeger, at kandidaterne også skal have fo-kus på de udsatte arbejderfamili-er, som, kun er en enkelt uheldig begivenhed fra at komme bagefter med huslejen og ende på gaden.

- Boligsituationen er en af de helt centrale udfordringer i landet. Hvis vi ikke kan vende udviklin-gen, vil det bremse fremskridtene i landet på alle områder, siger Eric Tars. ❙Dette er en forkortet udgave af en

artikel bragt i Nashvilles hjemløseavis

The Contributor. Artiklen er skrevet

en uge før selve præsidentvalget.

USA på vej mod fri hash

Hjemløse glemt i valgkampDer er mere end en halv million hjemløse i USA

Sælger takker for ObamaCareDe hjemløse har ikke store forventninger til Trump

Fire nye stater har stemt for at legalisere cannabis, mens andre fire har tilladt medicinsk brug

I ni amerikanske staterskulleindbygger-neikkekunvælgepræsidentogmedlemmertilkongressen,dadevaristemmeboksen8.november.Deskulleogsåstemmejaellernejtillegaliseringafcannabis,ogresultatetblevenstorsejrfortilhængerneafatlovlig-gørerusmidlet.

Ifireudaffemstaterstemtevælgernejatilenlegalisering,deriblandtdenstørsteafdemalle,Californien,mensfireandrestaterstemteforattilladecannabistilmedicinsk

brug.Dermederdettilladtienellerformi28udafUSA’s50stater,ogiotteafdemerdetheltlovligt.Deottestaterrummervelatmærkeenfjerdedelafalleamerikanere.

KunArizonastemtenej,menørkensta-tenernabotilCalifornien,NevadaogCo-lorado,hvorcannabisnuertilladt.Detgørdetsværtatopretholdeeteffektivtforbud,ogdenafgåendepræsident,BarackObama,sagdedaogsåindenafstemningerne,atdetvilværeformålsløstforFBIatfortsætteind-satsenmodcannabis,hvisresultatetblev,somdetrentfaktiskblev.

Denkommendepræsident,DonaldTrump,harsagt,athanfortsatvilladebrugenafcannabisværeoptildeenkeltestater.❙

hus forbi-sælger formand farfar, som egentlig hed michael, er død

HanerafdeHusForbi-sælgere,derogsåerlandevejsridder,såhankomgodtrundtiland-skabet.MenhanhørtemesttiliAarhus.Hanhavdeencykel,somerenhistorieforsig.Denergåetarvfralande-vejsriddertillandevejs-ridder.Denerogsåenrigtigskærslibercykel.

NårhansolgteHusForbi,varhansmotto:’Fåvarmenyhederpåenkolddag.’FortoårsidenvarhanmediP1’sjulekalender‘Julpåherberget.’Hankomfrembagdagenslågeden4.decemberogblevpræsenteretsomgammelfagfor-eningsmandogslagteriarbejder.‘Hanharfembørnmedsekskvinder,oghanholderjuleklipmedsinebørnogenafekskonerne.’

FormandFarfarvartillidsmandforslagteriarbejdernepåetstørrejyskslagteri.Ogdeterikkesporunderligt,atsåmangekvinderfaldtforham,forhanvarchar-merende,intelligentogopfindsom.DetvarFormandFarfar,somfikdenide,atHusForbi-sælgerneskullegiveengavetillæserneianledningafvores20-årsju-bilæumiår.Detgratisjubilæumstillægvarenkæmpesucces.Visavnerformanden,dengodekammerat,ogvorestankererhosdeefterladte.Æret være hans minde.Hus Forbi

tidligere hus forbi-sælger michael ’krølle’ hansen er død

Den25.oktoberdødeKrølle,49årgam-mel,eftermangeårssygdom.HankomfraFyn,hvorhanengangarbejdedesomslagter-svend.SidenkomhanindiOdensesstofmiljø.HanrejstevideretilKøbenhavn,hvorhanblandtandetsolgteHusForbi.SidensolgtehanogsåavisenIllegal.

Vennerne,derhargåetsammenmedham,førstof-ferneslogforhårdtigennem,huskerhamsomengodmakker,dervartilatstolepå,ogsomhjalpfolkimil-jøet.Hanfikpådetsidsteenbolig,hvorhaninviteredehvermandindendøre,hvisdetrængtetiletstedatsoveoglidtatspise.

Krøllevarenkrølletsjælmedenkrøllethjerneogetkrølletliv.Hanefterladersigblandtandetsinhund,Odin,somerigodehænder.Æret være hans minde.Hus Forbi

| mindeord |

D

HUS FORBI | nr. 12 december 2016 | 20. årgang | 3130 | HUS FORBI | nr. 12 december 2016 | 20. årgang

Tonny Rimsmeds hjørne

© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081

E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk

Når den kinesiske diktator kommerSå bliver ytringsfriheden suspenderet indtil næste sommerJa en bestemt dag var det forbudt at hejse det tibetanske flagFor når diktatoren kommer og køberSå bruger Danmark den røde løber.Ja hvis diktatoren betalerSå giver Danmark køn på alle idealer.For i Danmark er det givetAt penge er vigtigere end ytringsfriheden og livet.

alle rigtige besvarelser deltager i lodtræknin-gen om boggaver – fra vores helt egen verden.

X ER KREERET AF HANNE REFFELT

SEND LØSNINGER på mail til: [email protected] eller med post til: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest den 5. februarMrk. kuverten 'OFFLINE'

Navn _____________________________________

Adresse ___________________________________

Postnr ____ By _____________________________vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk

| off-line |

VIL

DU

VIN

DE

glædelig jul

& godt nytår

Hus Forbi har ikke noget juleeventyr i år. Vi har ingen litterær opdate-ring af hverken Dickens 'Et juleventyr' eller H.C. Andersens 'Den lille pige med svovlstikkerne'. Men Eva Hald fra de hjemlø-ses landsorganisation, SAND, i Aarhus, har lavet et lille kunstværk i form af denne collage, som bliver vores julehilsen til jer, kære læsere.

32 | HUS FORBI | nr. 12 december 2016 | 20. årgang

| ny hus forbi-sælger |

af Birgitte Ellemann Höeghfoto: Mette Kramer Kristensen

Jeg tog ned på Hus Forbi i Bragesgade i dag, fordi jeg har tabt mit sælgerkort. Det var heldigvis blevet afleveret i deres post-kasse, så det var fornemt og helt utroligt.

I de sidste to måneder har jeg solgt aviser. Det var min eks-svigerinde, som også er sælger, der foreslog mig at få et kort, fordi hun vidste, hvordan min situation så ud.

Egentlig er jeg uddannet social- og sundhedshjælper og har arbejdet i faget gennem ti år, men i de sidste 15 år har jeg været kontanthjælpsmodtager. Min hånd er blevet opereret 23 gange. Der er alt muligt galt med den. Jeg har dét, der hedder karpal-tunnelsyndrom, springfingre og rod i nerver og sener efter al-le operationerne. Derudover lider jeg af panikangst og har haft nogle slemme perioder indimellem. Det er kommunen, der har sygemeldt mig. Altid. Fordi jeg er blevet opereret næsten hvert år og har været inde i perioder med panikangst. Men heldig-vis har jeg nu lært teknikker til, hvordan jeg skal håndtere min angst, når den dukker op.

For 26 år siden fik jeg en lejlighed på Østerbro, som jeg sta-dig bor i – nu kun sammen med min yngste søn. Den ældste er flyttet hjemmefra. Men min kontanthjælp rækker kun lige til min husleje, og efter jeg ikke har en kæreste mere, som tidlige-re hjalp mig, kan jeg ikke klare mig.

Så da min ekssvigerinde foreslog mig at gå med ned på Hus Forbi, tænkte jeg: ’Ja, hvad som helst for at overleve og ikke få hjælp af alle mulige mennesker hver måned.’ Det er faktisk langt mere hårdt hele tiden at skulle spørge andre om penge end at gå ud og sælge aviser.

Før stod jeg på den anden side og har hjulpet alle mulige an-dre med soveposer og vintertøj og spurgt, om folk ville have en kop kaffe eller en øl, men jeg syntes, det var rigtigt svært at stille mig ud på gaden selv. Mine børn synes, det er rigtigt sejt gået, så det husker jeg på hele tiden. Nu er det altså mig, der står dér. Jeg har altid sagt: ’Bare man har tag over hovedet,’ men det kan man jo altså ikke spise!

Planen er, at jeg snart skal på jobcentret og se, hvad det fø-rer til. Jeg har i flere år godt kunnet tænke mig at have noget med unge mennesker, der er ved at komme på afveje, at gøre. Det tror jeg godt, jeg kan, også fordi min yngste søn har haft rigtig mange venner i hjemmet, som har betydet meget for mig og jeg for dem. Jeg er blevet kaldt for bonusmor, og jeg synes, jeg har en ret god føling med unge mennesker. Jeg har også gå-et som Natteravn i fem år. En gang imellem stødte vi på unge mennesker, som ikke var så fine i kanten, og jeg lærte at snak-ke med dem på en god måde. ❙

sælger nr. 2562

Helle Andersen

3 spørgsmål

Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.

hvad spiste du til aftensmad i går?-Spaghettiogkødsauce.Mendeterlidtopogned,omjegfårspistordentligt.Jegtænkerikkealtidovermaden.Såidagharjegikkespistnoget.Nuerklokkensnartto,menjegeregentligikkesulten.Tilgengældharjegdruk-ketenmassekaffe.

hvad interesserer du dig for?-Jegelskeratgåtureiskoven.Detlydersomenkliche,mendetgørjegfaktisk.JegelskerDyrehaven.Isæromefteråret,hvorallebladenefalder.Deteraltforsjældent,jegtagerderud,mensåharjegheldigvisFælledparkenogBotaniskHaveinærheden.Dererjegnoglegangeomugen.

hvad skal du juleaften?-Sidsteårvarjeghosminmorogfarsammenmedminebørn.Iårvedjegdetikkeendnu.

SMS: Send sælgerens sælgernummer til 1414. Vent på kvitteringen. Sælgeren skal se kvitteringen. Pris: 23 kroner.

MOBILEPAY: Scan sælgerens QR-kode. Tast sælgerens nummer i tekstfeltet. Pris: 20 kroner.

BETAL

MED

hus forbi

nr. 12 december 2016 20. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går ... · køb kun avisen af sælgere med...

Documents

Transcript of nr. 12 december 2016 20. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går ... · køb kun avisen af sælgere med...