30
ASKOVFONDEN MIR SKOLERNE
PLUDSELIG ELSKEDE HUN AT GÅ I SKOLE
DET GIK IKKE for Victoria i folkeskolen. Hun droppede ud, lukkede sig inde
i sin hættetrøje og var negativ. Da hun kom på MIR, blev hun
tryg og følte sig set. Nu går hun på HF og har en drøm om at blive skolelærer.
Jeg er vokset op med min mor, som smed
min far ud, inden jeg var fyldt et år. Han er
alkoholiker og har psykiske problemer. Jeg
har ikke noget forhold til ham overhovedet,
og siden min mor smed ham ud, har jeg kun
set ham to gange. Sidste gang var jeg 10
år, og siden har jeg ikke hørt fra ham. Jeg
føler ikke, det er mig, der skal tage kontakt
til ham, men omvendt. Han har aldrig vist
interesse for mig, og det har jeg heller ikke
for ham. Min storesøster på 22 har jeg et
rigtig godt forhold til. Hun bor for tiden med
sin kæreste hos min mor, så jeg ser dem
næsten hver dag. Jeg er 17 år. Siden april
2013 har jeg boet på en ungdomspension
med 10 andre unge, og det er jeg rigtig glad
for.
Jeg havde det svært i folkeskolen. Vi boede
i Gentofte Kommune, og jeg startede med at
gå på én skole, men efter 5. klasse splittede
de klasserne ad og blandede os, og det var
rigtig skidt for mig. Så kom jeg på en anden
skole i kommunen. Der var jeg indskrevet
i halvandet år, men jeg var der nærmest
aldrig, for jeg havde det ikke særlig godt.
Jeg vil ikke sige, jeg blev mobbet, men
jeg kunne ikke holde min klasse ud
overhovedet. Jeg stoppede med at gå
i skole, og så sad jeg bare derhjemme.
31
ASKOVFONDEN MIR SKOLERNE
Sådan er jeg: Jeg har brug for at trække mig
væk uden for mange forklaringer. Min mor var
meget energisk. Op hver dag, og nu skal du
i skole! Men jeg ville ikke, og hun vidste jo
ligesom godt, at hun ikke kunne tvinge mig.
Hun kunne ikke bære mig over i skole, vel?
Så hver morgen havde vi et skænderi, og til
sidst blev kommunen indblandet. Først var
det meningen, at jeg skulle gå på efterskole,
men det ville jeg
heller ikke. Jeg
prøvede Gentofte
Ungdomsskole,
men kun tre-fire
dage, det var
overhovedet ikke
noget for mig. Da
jeg efterhånden ikke havde gået i skole i et par år, var Skolen MIR
sidste udvej.
Jeg var ikke særlig begejstret for den idé, for jeg følte, det var
noget, jeg var tvunget til. Jeg havde faktisk droppet tanken om at
gå i skole, for jeg syntes, jeg var dårlig til det meste. På det tidspunkt
var jeg meget indelukket og talte nærmest ikke med nogen. Jeg gik
rundt i hættetrøje og joggingbukser, og var meget negativ. Meget
anderledes end jeg er nu!
Jeg husker ikke så meget fra første skoledag på MIR, andet end at
jeg blev taget godt i mod af alle elever og lærere. De fortalte mig
om skolen og sådan, og lidt om hvorfor de var der, og så spurgte
de hvorfor, jeg var der. Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarede. Jeg
har fået fortalt, at jeg virkede lidt sky og sur de første par dage. Det
var mest, fordi jeg ikke gad gå der. Jeg blev især taget godt imod af
Cecilie, som var den eneste pige udover mig. Hun var glad for, at der
kom en pige, så hun ikke var alene. Vi havde meget til fælles, og vi
er stadig gode veninder.
Der gik nu ikke så lang tid, før jeg godt
kunne lide det. Jeg havde brug for tryghed,
og det er et lille trygt hus, hvor alle kender
hinanden. Der er mange lærere, tre lærere
om en klasse på otte elever. Så der er
meget tid til hver elev, de kan fokusere
på den enkelte. Der er ikke nogen elever,
der bliver glemt eller sakker bagud, for
det bliver der taget hånd om. Lærerne
kender én, og de er mere personlige, end de er
på folkeskolen. De fleste, som kommer på
MIR, er her jo, fordi de ikke kan fungere
i folkeskolen. Fordi de er voldelige eller
er blevet mobbet eller har diagnoser og
indlæringsproblemer. Men her tager lærerne
hånd om én. De kan se, hvis der er noget
galt, og så snakker vi om det. Det gjorde
de aldrig i folkeskolen. Skoledagen er fra
kl. 9-14, man får opgaver, der passer til ens
niveau, og der er ikke så mange lektier.
32
Men det bedste ved MIR er, at man føler
sig som en lille familie, og at man føler sig
hjemme på skolen. Det er meget trygt.
For mig har det været super fedt at komme
på MIR. Vi har for eksempel været på
lejrture. Min første i 2011 var virkelig hård.
Jeg havde kun gået på skolen i en måned,
og de første dage led jeg meget af hjemve.
Men skituren i 2013 var simpelthen så sjov
og hyggelig. Det var som at være af sted
med familien, fem dage og vi morede os
meget alle sammen.
På MIR går man til eksamen som på alle
andre skoler. Vi har bare ikke så mange
fag, kun dansk, engelsk og matematik.
Til eksamen fik jeg tre 12-taller! I mundtlig
dansk, dansk læseprøve og engelsk.
Jeg havde aldrig troet, jeg ville få så gode
karakterer. Da jeg fik mit eksamensbevis til
dimissionen, var jeg simpelthen så stolt af
mig selv. Stolt over, at jeg klarede det, fordi
jeg ikke havde gået i skole så lang tid og
var kommet langt bagud. Og så endte jeg med at få 12 i både dansk og engelsk!
Jeg elskede at gå i skole, og da min mor så mig falde til på MIR, blev hun virkelig glad.
Da vi havde sidste skoledag, stod jeg en halv time sammen med lærerne og et par elever, der heller
ikke var gået endnu, efter at de andre var taget hjem. Der var mange følelser, og jeg havde ikke
rigtig lyst til at gå …
Nu er jeg startet på HF, og det går langt bedre end forventet. Jeg skal altid helst se tingene
an, før jeg går ind i dem. Her på HF har jeg været på brobygning, og jeg har også snakket
med nogle af min søsters veninder. Men jeg troede, det ville være sværere for mig, for jeg var
i tvivl om, om jeg kunne finde ud af det med så mange elever. Men jeg tror, MIR har modnet
mig. Jeg kommer stadig på MIR, og jeg kan få hjælp med det sociale, hvis der er noget, der
kikser. Men jeg kommer faktisk ikke så ofte længere.
ASKOVFONDEN MIR SKOLERNE
Min drøm er at blive skolelærer. Og det skal
være på MIR. Jeg håber, jeg en dag kommer
tilbage som lærer. Det kunne være fedt.
Top Related