Kristendomskundskab
– nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven
Ved
Rose Maria Bering-Jensen
d. 9. september 2015
CFU København
Hvem er jeg?
• Rose Maria Bering-Jensen • Folkeskolelærer 1981-1997 • Undervist i læreruddannelsen siden 1991- ? • Cand. Pæd. i Religion og livstolkning 1996 fra DPU • Været med i ministerielt læseplansarbejde siden
folkeskoleloven 1993 som afløsning for 1975 loven • Faghefte 1995, Fælles Mål 2004- 2009 og 2014 • UVM´s beskikkede censor i folkeskolen siden 2008 • Forfatter til bogen: Bibelen på prøve – et
undervisnings materiale i forbindelse med fagets status som prøvefag. Bidraget med afsnit om film og evaluering og mål i ”Metoder i kristendomskundskab”
Indholdet for dagen
• 1. del • Intensionen med de nye forenklede mål– hvilken
faglig tænkning ligger bag? • Nye kompetencemål – hvad skal eleverne kunne? • 2. del • Den nye prøveform – selvvalgt problemstilling • Hvordan fungerer den? • Hvordan gør man? – fra læringsmål til 9.klasse
prøve med selvvalgt problemstilling – eksempler fra prøven i år
Fagformål i 2009 og i 2014 • Formålet med undervisningen i
kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.
• Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser.
• Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.
• Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.
• Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser.
• Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.
Den danske folkeskole skal være en vidensskole! Eleverne skal have kundskaber for at kunne indgå i et samfund, der skal håndtere globalisering og den øgede konkurrence.
Fagligt løft?
Begrundelser for de nye Fælles Mål fra UVM
• EVA-undersøgelse 2012
• http://www.eva.dk/projekter/2012/laereres-brug-af-faelles-mal
• Rapporten viser at:
• Lærerne havde svært ved at vurdere elevernes læring i relation til FM
• ”Fælles Mål i praksis får status som vejledende for undervisningen snarere end et forpligtende afsæt, illustrerer, at lærerne oplever uklarhed om, hvilken rolle Fælles Mål skal have i planlægningen.” s. 42 i rapporten
Situationen har tidligere til dels været præget af
Grislingen til Peter Plys:
Hvor er vi egentlig på vej hen?
Peter Plys:
Det ved jeg ikke, men vi skyder en god fart…….
• Forenkling
• Målstyret undervisning
• Læringsmål fremfor indholdsmål
• Kompetencemål – videns- og færdighedsmål
• Andreas Rasch-Christensen, Forskningsleder UC-VIA: ”De internationale erfaringer handler meget om systematik. Hvordan kan man skabe samspil mellem mål, viden og øvrige aktiviteter?”
Kodeordene var:
• Forenkling • Målstyret undervisning • Læringsmål fremfor indholdsmål • Kompetencemål – udmøntes i evt. flere par videns- og
færdighedsmål • Progressionsmål • + alt det løse som alle fag skulle forholde sig til:
sproglig udvikling, it-kompetencer, innovation og entreprenørskab
• I 1994 var det det grønne islæt og den praktisk-musiske dimension
Eleven kan
målrettet læse
fagl ige tekster og
sprogl igt nuanceret
udtrykke s ig
mundtl igt og
skri ftl igt om deres
indhold, formål og
s truktur
Eleven har viden
om komplekse
fagord og
begreber samt
fagl ige teksters
formål og s truktur
Sprog og skriftsprog
Sprog og skriftsprog
Eleven kan læse
fagl ige tekster og
udtrykke s ig
mundtl igt og
skri ftl igt om deres
indhold, formål og
s truktur
Eleven har viden
om fagord og
begreber og
fagl ige teksters
formål og s truktur
Sprog og skriftsprog
Eleven kan læse
enkle fagl ige
tekster og udtrykke
s ig sprogl igt enkel t
om deres indhold
Eleven har viden
om enkle fagord
og begreber samt
fagl ige teksters
formål og s truktur
3. klassetrin
6. klassetrin
9. klassetrin
John Hattie Synlig læring - for lærere:
• ”Det handler om at vække lysten til læring, at påvirke elevernes fortsatte læring og at se de måder, hvorpå eleverne kan styrke deres sunde følelse af eksistens, af respekt for sig selv og for andre – ud over at forbedre deres præstationer. Hvilke præstationer der bør værdsættes må være til debat i skoler,
lokalområder og samfund.” (Hattie 2014: 18)
Noget litteratur om tænkningen bagved de nye læringsmål
• http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering
• Hattie, John (2014): Synlig læring – for lærere, Frederikshavn: Dafolo.
• Helmke, Andreas (2013): Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet, Frederikshavn: Dafolo.
• Illeris, Knud (2012): Kompetence Hvad, Hvorfor, Hvordan?. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
• Hvor finder jeg de nye
forenklede Fælles Mål?
• http://ffm.emu.dk/
• En ny vidensportal som
• UVM lancerede d. 4.08.
• 2014
http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/kristendomskundskab
Den nye ”dynamiske” vidensportal i stedet for et trykt faghefte! Dynamisk ? Eller Uoverskuelig ????
Min didaktiske læreplan –
hvordan arbejder jeg med de nye mål?
• Hvilke læringsmål vil jeg sætte for mine elevers læring?
• De fire kompetenceområder – hvad er omdrejningspunktet ?
• Hvad er mit fagsyn og hvilken metodisk tilgang vil jeg vælge i forhold til mine læringsmål?
-skal eleverne lære om religion og af religion?
Fagsyn • Kundskabsfag eller dannelsesfag. At lære om eller
af religion? (M. Grimmith)
• Kulturbevarende – eller skabende?
• Personligt dannende?
• Demokratisk dannende?
• Kulturelt dannende?
• Monokulturalistisk eller
• multikulturalistisk?
• Eller?
• Find ud af, hvad du opfatter som vigtigt for dine elever !
Faget er som det eneste i skolens fagrække bundet indholdsmæssigt i skolelovens paragraf 6
Hvad står der? ”Kristendomsundervisningens centrale
kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser”
Stk. 2 fritagelse i deltagelse i undervisningen…
§ 6 i skoleloven
• Faget bruges som politisk identitetsmarkør af mange af de politiske partier, og derfor er det meget vanskeligt at komme igennem med tiltag, der toner det i retning af et mere religionsfag.
• Måden at udtrykke sig på i Kompetenceområdet ”Andre religioner og andre livsopfattelser” gav politisk slagsmål i forligskredsen bag skoleloven april 2014
• Særlig DF uddannelsespolitiske ordfører ville have at det skulle hedde ”Fremmede religioner” som det gjorde før 1993
Faget: Danskhedens KAMPPLADS
Hvad siger vejledningen for faget?
• ”Undervisningens fornemste opgave bliver altså at bygge bro mellem religionernes bud på en tydning af tilværelsen og elevernes livsverden, således at indsigterne i det første kan bruges til kvalificering af det sidste.”
• Citat fra vejledningen under ”Religionsbegrebet”
• Faget er stadig defineret som et livstydningsfag i nye Fælles Mål!
I korte træk har skolefaget religion/kristendomsundervisning/-kundskab udviklet sig fra at være et entydigt forkyndelsesfag (1814 – 1976) over et kundskabsmeddelende historiefag (1976 – 1989) til et fortællefag (1989 – 1995) for så i 1995 at blive en tilværelsestydningsfag.
Og det er det som sagt STADIG!
Fagets udvikling
1.3 Tilgange til undervisningen i vejledningen (uddybet grundigere end fra den forrige
vejledning) • Den historisk-kritiske tilgang
• Den fænomenologisk-hermeneutiske tilgang
• Den narrative tilgang
• Den religionsfænomenlogisk-komparative tilgang
• Den religionssociologiske tilgang
• Den æstetiske tilgang
• Den biografiske tilgang
Citat fra 1. 3 Tilgange til undervisningen fra Vejledningen
• En undervisning på historisk-kritiske præmisser har som et vigtigt mål at skabe denne bevidsthed om forskellen mellem faktum og tydning, og om at fakta i sig selv er uden betydning. Ellers opstår den misforståelse, at den historiske kritik skal rense teksterne for tydningernes overmaling. Det er ingenlunde tilfældet – snarere tværtimod gælder det om at afdække mytens budskab. Alt i alt
• gælder det om at formidle, at jødedom såvel som kristendom ikke består af mennesker, der ved mere end andre, men er fortolkningsfællesskaber, der lever og overlever i kraft af sammenhængskraften i bestemte fortolkninger af, hvad Gud betyder, og hvad det vil sige at være menneske. Hvad der på denne måde gælder for tilgangen til de bibelske tekster, gælder selvsagt også for omgangen med alt andet stof i undervisningen. På den måde er intet helligt og urørligt i skolens undervisning.
det her fag er det fag i folkeskolen med den største berøringsangst!!!
Citeret fra: Niels Henrik Holt Madsen, lærer, medlem af sekretariatsgruppen for faget
kristendomskundskab 2014
Ofte har jeg mødt i lærernes afsluttende prøveoplæg, at eleverne skal forholde sig til karrikaturkrisen. Meningsforskelle blandt lærere om dette. Der er en dobbelthed som gør sig gældende i faget. Vigtig ikke at udvikle en blind plet i forhold til religionen islam enten af misforstået hensyn eller af frygt.
Magtkampen mellem de politisk valgte kaliffer og de, der er af Muhammeds slægt, deler endelig islam i
to hovedgrupperinger: sunni- & shia islam
Ali´s søn (Profetens barnebarn)- Hussains nedslagtning mindes ved Ashura sørgeriten
En dreng deltager i Ashura mindefesten, som er også et udtryk for, at Shi’a muslimerne ser sig selv som en forfulgt minoritet
Spottekrucifiks fra Rom 2. årh.ef. Kr. f.
Kort beskrivelse af faget rolle og identitet
• Faget beskæftiger sig med værdier og tydninger af tilværelsen med afsæt i religioner og livsopfattelser.
• Tydningsdimensionen betyder at elevernes forforståelser og erfaringer er udgangspunkt for etablering af et spørgsmålsfællesskab, der er omdrejningspunkt for undervisningen.
• Gives rum for elevernes personlige overbevisninger så alle kan rummes indenfor fællesskabet samt blive respekteret og udfordret.
• Fra Vejledningen i faget (UVM)
I undervisningen
• Skal der formidles viden om og forståelse af religionen –
• En udefra undersøgelse må altid inkluderer en indefra undersøgelse = derfor er bevægelsen
Udefra
fakta Udefra
tydning
indefra
Vi gør overvejelser sammen med eleverne om, hvilken form for religiøst engagement repræsenterer religionens trosrepræsentanter fx fra kulturmuslimer til de vakte muslimer – ekstremistiske muslimer
At undervise i religioner – at indføre et formidlingslag
Indefra perspektiv ”Muhammed er Guds profet”
Arbejde med ”troens rum”- markere ved at tænde særlige lys, spille religiøs musik, ringe med en klokke, klæde sig ud, lade eleverne arbejde med relevante artefakter.
Markering af ”en opfattelse” der
kan være anderledes.
Udefra – perspektiv ”Muslimer tror på, at Muhammed
er Guds profet”
Læreren skal formidle viden om
tro på sandheden. Historisk
kritisk tilgang. Evnen til at kunne
anlægge et udefra – perspektiv
opøves gradvist.
”Metoder i kristendomskundskab” s. 9
Red.: Nortvig, A. M.; Høgh, M.
Alinea 2009
Hvad vil det sige at være
menneske? Hvordan lever
man bedst sit liv?
Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser
Kristendom Bibelske fortællinger
Fagets rygrad de fire kompetenceområder og sammenhængen mellem dem beskrives i vejledningen
Livsfilosofi og etik
Model 1
Pause – 10-15 minutter
Indledningen i læseplanen angiver de to hovedspørgsmål
Livsfilosofi og etik
1. Hvad vil det sige at være et menneske?
2. Hvordan lever man bedst sit liv?
Kristendom
1. Hvad er kristendom?
2. Hvad er kristendommens betydning for individ og samfund før og nu? Bibelske fortællinger
1. Hvad er det for almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål, fortællingerne handler om?
2. Hvorledes illustrerer de bibelske fortællinger den kristne grundfortællings treklang?liv/død/ny begyndelse
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
1. Hvad er hovedtankerne i de valgte ikke-kristne religioner og livsopfattelser? 2. Hvad er den ikke-kristne religions eller livsanskuelses betydning for individ og samfund i dag?
Progressionen i undervisningen via de to hovedspørgsmål som angiver arbejdet med de fire kompetenceområders retning
Model 2 i vejledningen
Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin
Livsfilosofi og etik
Eleven kan udtrykke sig om den
religiøse dimension ud fra
grundlæggende
tilværelsesspørgsmål og etiske
principper
Eleven kan udtrykke sig nuanceret om
den religiøse dimensions indhold og
betydning ud fra grundlæggende
tilværelsesspørgsmål og etiske
principper
Eleven kan forholde sig til den religiøse
dimensions indhold og betydning ud fra
grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske
principper
Bibelske fortællingerEleven kan udtrykke sig om centrale
bibelske fortællinger
Eleven kan genkende temaer fra
centrale bibelske fortællinger i
kulturelle udtryk
Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud
fra centrale bibelske fortællinger
Ikke-kristne religioner og andre
livsopfattelser
Eleven kan forholde sig til hovedtanker og
problemstillinger i de store verdensreligioner
og livsopfattelsers oprindelse, historie og
nutidige fremtrædelsesformer
Kristendom
Eleven kan udtrykke sig om, hvad
kristendom er og om centrale
begivenheder i kristendommens
historie, herunder folkekirkens
betydning i Danmark
Eleven kan forklare, hvad kristendom er,
og gengive hovedtræk i kristendommens
historie, herunder folkekirkens
betydning i Danmark
Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er
og til hovedtræk i kristendommens historie,
herunder folkekirkens betydning i Danmark
Kompetencemål for 9. års undervisning i kristendomskundskab
Livsfilosofi Etik Tro og tvivl
Eleven har viden om
guds- og trosopfattelser
Eleven kan udtrykke s ig
om grundlæggende
ti lværelsesspørgsmål i
forhold ti l den rel igiøse
dimens ion
Eleven har viden om
grundlæggende
ti lværelsesspørgsmål , som
de kommer ti l udtryk i
rel igioner og l ivsopfattelser
Eleven kan udtrykke s ig
om grundlæggende
etiske
problemsti l l inger
Eleven kan udtrykke
s ig om opfattelser af
Gud, tro og mennesker
Eleven har viden om
grundlæggende
etiske
problemsti l l inger
Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur
Eleven kan udtrykke s ig
om Bibelen som skri ft
Eleven har viden om
Bibelen
Eleven kan udtrykke s ig
om indholdet af de
bibelske fortæl l inger
Eleven har viden om
centra le bibelske
fortæl l inger
Eleven kan genkende
personer og
genstande fra centra le
bibelske fortæl l inger i
sprog, kunst og
samfund.
Eleven har viden om
bibelske fortæl l ingers
brug i kul turen
Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk
Eleven kan udtrykke s ig
om enkelte begivenheder
i kris tendommens
his torie
Eleven har viden om
kris tendommens opståen
og udvikl ing
Eleven har viden om
centra le kris tne
grundbegreber
Eleven kan genkende
centra le symboler,
ri tua ler, mus ik og
sa lmer
Eleven har viden om
centra le symboler,
ri tua ler, mus ik og
sa lmer
Eleven kan udtrykke s ig
om grundbegreber i
kris tendommen
Livsfilosofi Etik Tro og tvivl
Eleven har viden om
guds- og trosopfattelser
Eleven kan udtrykke s ig
om grundlæggende
ti lværelsesspørgsmål i
forhold ti l den rel igiøse
dimens ion
Eleven har viden om
grundlæggende
ti lværelsesspørgsmål , som
de kommer ti l udtryk i
rel igioner og l ivsopfattelser
Eleven kan udtrykke s ig
om grundlæggende
etiske
problemsti l l inger
Eleven kan udtrykke
s ig om opfattelser af
Gud, tro og mennesker
Eleven har viden om
grundlæggende
etiske
problemsti l l inger
Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur
Eleven kan udtrykke s ig
om Bibelen som skri ft
Eleven har viden om
Bibelen
Eleven kan udtrykke s ig
om indholdet af de
bibelske fortæl l inger
Eleven har viden om
centra le bibelske
fortæl l inger
Eleven kan genkende
personer og
genstande fra centra le
bibelske fortæl l inger i
sprog, kunst og
samfund.
Eleven har viden om
bibelske fortæl l ingers
brug i kul turen
Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk
Eleven kan udtrykke s ig
om enkelte begivenheder
i kris tendommens
his torie
Eleven har viden om
kris tendommens opståen
og udvikl ing
Eleven har viden om
centra le kris tne
grundbegreber
Eleven kan genkende
centra le symboler,
ri tua ler, mus ik og
sa lmer
Eleven har viden om
centra le symboler,
ri tua ler, mus ik og
sa lmer
Eleven kan udtrykke s ig
om grundbegreber i
kris tendommen
Færdigheds- og vidensmål efter 3. klassetrin for tre kompetenceområder
Fra Bibelen på prøve
Religion i sproget
• Adamskostumet, på en uriaspost, gammel som Metusalem, en værre laban, kainsmærket, judaskysset, om at slagte de hellige køer, perler for svin, ulv i fåreklæder, kundskabens æbler, det store dyr i åbenbaringen, himmerigsmundfuld, sætte himmel og jord i bevægelse, de vises sten, ørkenvandringer, syndfloden, vandene skilles, smide barnet ud med badevandet, hastværk er lastværk, dø i synden, dansen om guldkalven
• Citeret fra: Religion i sproget, Johs. Nørregaard Frandsen, Kristelig Dagblads forlag 2005
Kompetenceområde
Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål
Livsfilosofi og etik
Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra
grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Livsfilosofi Etik Tro og tvivl Sprog og skriftsprog
1. Eleven kan reflektere over betydningen af
den religiøse dimension i
grundlæggende tilværelsesspørgsm
ål
Eleven har viden om trosvalg i
forhold til grundlæggende
tilværelsesspørgsmål
Eleven kan reflektere over
etiske principper og moralsk
praksis i mellemmenneskelige relationer
Eleven har viden om etik og
moralsk praksis i et
mellemmenneskeligt perspektiv
Eleven kan reflektere over sammenhænge
mellem forskellige
værdigrundlag og deres tydning
af tilværelsen
Eleven har viden om
sammenhæng mellem
værdigrundlag og tydninger af
tilværelsen
Eleven kan målrettet læse faglige tekster
og sprogligt nuanceret
udtrykke sig mundtligt og skriftligt om
deres indhold, formål og struktur
Eleven har viden om
komplekse fagord og begreber
samt faglige teksters
formål og struktur
2.
3.
Bibelske fortællinger
Eleven kan tolke grundlæggende
værdier og ud fra centrale bibelske
fortællinger
Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur
1. Eleven kan tolke centrale
fortællinger fra Det Gamle og Nye
Testamente i et nutidigt og
historisk perspektiv
Eleven har viden om for-tællinger fra Det gamle og
Det nye Testamente
Eleven kan reflektere over
de bibelske fortællingers
tydning af grundlæggende
tilværelsesspørgsmål
Eleven har viden om
grundlæggende tilværelsesspørgs
mål i bibelske fortællinger
Eleven kan tolke de bibelske
fortællingers betydning i
sprog, kunst og samfund
Eleven har viden om de bibelske
fortællingers spor i kulturen i
et nutidigt og historisk
perspektiv
2.
3.
Kristendom
Eleven kan forholde sig til, hvad
kristendom er og til hovedtræk i
kristendommens historie, herunder
folkekirkens betydning i Danmark
Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk
1. Eleven kan reflektere over
kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Danmark
Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens
historie og folkekirken
Eleven kan reflektere over
kristne grundbegreber
som tydninger af tilværelsen
Eleven har viden om centrale
kristne grundbegreber og værdierne
bag
Eleven kan reflektere over betydningen af
kristne symboler,
ritualer, musik og salmer
Eleven har viden om udlægninger
af centrale symboler,
ritualer, musik og salmer
2.
3.
Ikke-kristne religioner og andre
livsopfattelser
Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de
store verdensreligioner og
livsopfattelsers oprindelse, historie
og nutidige fremtrædelsesformer
Hovedtræk Grundbegreber Fremtrædelsesformer
1. Eleven kan reflektere over
hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser
med betydning for Danmark
Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser
Eleven kan redegøre for
betydningen af centrale
grundbegreber og værdier i
verdensreligioner og
livsopfattelser
Eleven har viden om centrale
grundbegreber og værdier inden
for verdensreligione
r og livsopfattelser
Eleven kan reflektere over
centrale symbolers og
ritualers betydning for
menneskers liv
Eleven har viden om centrale symbolers og
ritualers anvendelse i
verdensreligioner og
livsopfattelser
2.
3.
Kompetencemål og færdigheds-og vidensmål efter 9. klasse
Elisabeth Ohlsson Wallin fra udstillingen Ecce Homo
Amerikansk kvindelig kunster Sam Taylor Wood
iscenesat foto, ´Wrecked” 1996
Fransk modereklame for tøj - nej
nadvermåltidet
Firmaet Marithé
Hvad er kompetence?
• Læringsmål – hvad skal eleverne kunne – hvilke kompetencer skal de opnå?
• De skal have viden og færdigheder for at …. (Jens Rasmussen UVM.dk)
• Spørgsmålet er ikke, hvad har vi gennemgået, men hvilke forestillinger, færdigheder og holdninger er blevet udviklet? (Helmke 2013: 191)
• Kompetence som hensigtsmæssig handling i en given sammenhæng
Illeris kompetence- blomst
• Læringsmål er i de nye Fælles Mål defineret som kompetencemål, som igen kan nedbrydes
i videns- og færdighedsmål
Læringsmålstyret undervisning Den læringsmålstyrede undervisning tager udgangspunkt i et systematisk arbejde med læringsmål. Læringsmålene er mål for det, eleverne skal lære og er styrende for lærerens valg af undervisningens indhold, forløb og aktiviteter. Fælles Mål skal understøtte lærerens arbejde med læringsmål. 2.1 Den didaktiske model: Fire indbyrdes afhængige faktorer
Fra vejledningen
Fra vejledningen
Det er lærerens opgave at nedbryde – eller omsætte – Fælles Mål til konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af et undervisningsforløb. Det er mål, der angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og mål der kan forklares og gøres tydelige for eleverne. Med det udgangspunkt kan læreren skabe passende læringsudfordringer for alle elever. Model 2: Nedbrydning af Fælles Mål til læringsmål for det enkelte undervisningsforløb
Læringsmål skal omsættes/nedbrydes
didaktisk • Sådan at
– de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever
– der skabes passende læringsudfordringer for alle – trin på vejen
– de kan forstås af eleverne
– læreren kan vurdere, om eleverne har nået målene - tegn på læring
– eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene
Hvert par færdigheds og vidensmål i kompetenceområdet har fået et tema som beskrives i læseplanen
Livsfilosofi og etik
• Livsfilosofi
• Etik
• Tro og tvivl
Bibelske fortællinger
• Bibelen
• Fortælling og livstydning
• Fortælling og kultur
Kristendom
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
• Kristendommens historie
• Kristne grundbegreber
• Kristne udtryk
• Hovedtræk
• Grundbegreber
• Fremtrædelsesformer
Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål
Livsfilosofi og etik
Eleven kan udtrykke sig
nuanceret om den religiøse
dimensions indhold og betydning ud fra
grundlæggende tilværelsesspørgsm
ål og etiske principper
Livsfilosofi Etik Tro og tvivl Sprog og skriftsprog
1. Eleven kan i skrift og tale udtrykke
sig nuanceret om grundlæggende
tilværelsesspørgsmål i relation til
den religiøse dimensions betydning
Eleven har viden om religioners og
livsopfattelsers udtryk for
grundlæggende tilværelsesspørgs
mål
Eleven kan redegøre for
sammenhængen mellem
etiske principper og
moralsk praksis i
hverdagslivet og i religiøse
problemstillinger
Eleven har viden om værdier,
normer og adfærd i etiske problemstillin
ger
Eleven kan udtrykke sig om betydningen af
trosvalg for menne-skers livsopfattelse
Eleven har viden om
trosvalg og livsopfattelser
Eleven kan læse faglige tekster og
udtrykke sig mundtligt og skriftligt om
deres indhold,
formål og struktur
Eleven har viden om fagord og
begreber og faglige
teksters formål og struktur
2.
3.
Bibelske fortællinger
Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske
fortællinger Eleven kan
genkende temaer fra centrale
bibelske fortællinger i
kulturelle udtryk
Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur
1.
Eleven kan udtrykke sig om
forholdet mellem Det Gamle og Nye
Testamente
Eleven har viden om hovedtræk i
Det gamle og Det nye Testamente
Eleven kan give
begrundede bud på
betydningen af centrale bibelske
fortællinger
Eleven har viden om
problemstillinger i centrale
bibelske fortællinger
Eleven kan redegøre for
brug af bibelske fortællinger i
sprog, kunst og samfund
Eleven har viden om de
bibelske fortællingers
udtryk i kulturen før og
nu
2.
3.
Kristendom
Eleven kan forklare, hvad
kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder
folkekirkens betydning i Danmark
Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk
1.
Eleven kan gengive centrale begivenheder i
kristendommens historie, med
særlig vægt på danske forhold
Eleven har viden om centrale
begivenheder i kristendommens
historie, med særlig vægt på danske forhold
Eleven kan redegøre for
betydningen af centrale
grundbegreber i
kristendommen
Eleven har viden om
udlægninger af centrale
grundbegreber i
kristendommen
Eleven kan redegøre for
betydninger af centrale
symboler, ritualer, musik
og salmer
Eleven har viden om
udlægninger af symboler,
ritualer, musik og salmer
2.
3.
Kompetencemål efter 6. klassetrin for tre kompetenceområder Livsfilosofi Etik , Bibelske fortællinger , Kristendom
Klassetrin Kompetencemå
l Faser Færdigheds- og vidensmål
Efter 3. klassetrin
Eleven kan udtrykke sig om
centrale bibelske
fortællinger
Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur
1.
Eleven kan udtrykke sig om
Bibelen som skrift
Eleven har viden om Bibelen
Eleven kan udtrykke sig
om indholdet af de bibelske fortællinger
Eleven har viden om centrale bibelske
fortællinger
Eleven kan genkende
personer og genstande fra
centrale bibelske
fortællinger i sprog, kunst og samfund
Eleven har viden om bibelske
fortællingers brug i
kulturen
2.
3.
Efter 6. klassetrin
Eleven kan udtrykke sig om
centrale bibelske
fortællinger Eleven kan genkende temaer fra
centrale bibelske
fortællinger i kulturelle
udtryk
Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur
1.
Eleven kan udtrykke sig om
forholdet mellem Det
Gamle og Nye Testamente
Eleven har viden om
hovedtræk i Det gamle og
Det nye Testamente
Eleven kan give
begrundede bud på
betydningen af centrale
bibelske fortællinger
Eleven har viden om
problemstillinger i
centrale bibelske
fortællinger
Eleven kan redegøre for
brug af bibelske
fortællinger i sprog, kunst og samfund
Eleven har viden om de
bibelske fortællingers
udtryk i kulturen før
og nu
2.
3.
Efter 9. klassetrin
Eleven kan tolke
grundlæggende værdier og ud
fracentrale bibelske
fortællinger
Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur
1. Eleven kan
tolke centrale fortællinger fra Det Gamle og
Nye Testamente i et
nutidigt og historisk
perspektiv
Eleven har viden om for-tællinger fra Det gamle og
Det nye Testamente
Eleven kan reflektere
over de bibelske
fortællingers tydning af
grundlæggende
tilværelsesspørgsmål
Eleven har viden om
grundlæggende
tilværelsesspørgsmål i bibelske
fortællinger
Eleven kan tolke de bibelske
fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund
Eleven har viden om de
bibelske fortællingers
spor i kulturen i et nutidigt og
historisk perspektiv
2.
3.
Kompetencemål for hele skoleforløbet fra 1.-9. klasse i Bibelske Fortællinger
Et eksempel på læringsmål fra ”Fortælling og kultur”
• Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv
• Weekendavisens forside fra 25.-31. juli 2014
• FRA DAVID TIL GOLIAT
Fælles Mål Efter 9. klasse
Omsatte læringsmål
Valg af undervisnings-aktiviteter
Tegn på læring
Eleven kan tolke de bibelske fortælling-ers betydning i sprog, kunst og samfund. Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historiske
perspektiv
Eleven kan analysere og forklare baggrunde for forskellige tolkninger af fælles religiøse tekster. Eleverne kan analysere og vurdere, hvordan bibelske fortællinger bruges i aktuelle politiske konflikter. Eleven kan danne hypoteser om forholdet mellem fortælling og identitet.
• Repetér historien om David og Goliat
• tekstlæsning af pagtslutningen med Abraham 1. mos. 15 og ofringen af Isak/Ismael fra 1. mos. 22 og Sura 37, 100-111.
• Sammenlign ligheder og forskelle i mellem de to fortællinger om ofring.
• Diskuter forholdet mellem religiøs og etnisk identitet.
• Læsning af artikler hvor David og Goliat bliver brugt som billede på konflikten mellem Israel og Gaza.
Eleven kan genkende temaet fra David og Goliat i beskrivelser af den nuværende politiske situation. Eleven kan udpege forskellige måder at anvende fortællingen på. Eleven kan udtrykke årsager til forskellige tolkninger.
Didaktisk model for læringsmålstyret undervisning
Læringsmål - Eleverne kan analysere og vurdere,
hvordan religiøse fortællinger kan anvendes i aktuelle politiske situationer eller bruges som blikfang i kunst- reklamer – eller som kulturel referenceramme i film
Undervisnings-aktiviteter – Analyse af brug af David og Goliat figurerne i avisartikler om konflikten mellem Israel og Gaza.
Tegn på læring – Eleven kan finde
en/et …, skelne …, anvende …, reflektere over religiøse fortællingers brug i aktuelle politiske konflikter.
Evaluering – lærer/elev
Tegn på læring hos 2. klasse elever
• Obligatorisk modulprøve i læreruddannelsens undervisningsfag.
• Studerende øver sig i at fortælle for elever
• Hvad den studerende glemte og ikke havde hæftet sig ved, ved indstuderingen af fortællingen
• Den studerende blev belært af de 9. årige
• Eleverne i 2. klasse kan fortællingerne bedre end de lærerstuderende
• Eksemplet på Noahs ark • Hvad satte Gud som tegn på at
han ikke ville udrydde alt levende på jorden?
• ”Jeg sætter min bue i skyerne, så jeg husker min pagt med jer og alle levende væsener. Når buen viser sig, vil jeg se den og huske på den evige pagt..Det er tegnet på den pagt, som jeg har oprettet mellem mig og alt levende på jorden”
• 1. Mos kap. 9
Jens Rasmussen om målstyret undervisning:
1) Diagnosticere elevers læringsudbytte– hvad kan eleven?
2) Nedbryde Fælles Mål til mål for undervisningsforløb - hvilke konkrete mål skal nås hvornår?
3) Opstille tegn for målopnåelse– hvilke indikatorer gør det synligt, at eleven har nået et mål?
4) Evaluere om mål nås - formativ evaluering
5) Tilrettelægge videre forløb på grundlag af den information formativ evaluering giver – planlægge den videre undervisning på baggrund af testresultater.
PAUSE
HVAD SKAL ELEVERNE KUNNE EFTER 9. ÅRS UNDERVISNING – SÅDAN CA. 340 TIMER I ALT
Fagets kompetencemål og færdigheds og vidensmål for 9. klasse
Kompetenceområde
Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål
Livsfilosofi og etik
Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra
grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Livsfilosofi Etik Tro og tvivl Sprog og skriftsprog
1. Eleven kan reflektere over betydningen af
den religiøse dimension i
grundlæggende tilværelsesspørgsm
ål
Eleven har viden om trosvalg i
forhold til grundlæggende
tilværelsesspørgsmål
Eleven kan reflektere over
etiske principper og moralsk
praksis i mellemmenneskelige relationer
Eleven har viden om etik og
moralsk praksis i et
mellemmenneskeligt perspektiv
Eleven kan reflektere over sammenhænge
mellem forskellige
værdigrundlag og deres tydning
af tilværelsen
Eleven har viden om
sammenhæng mellem
værdigrundlag og tydninger af
tilværelsen
Eleven kan målrettet læse faglige tekster
og sprogligt nuanceret
udtrykke sig mundtligt og skriftligt om
deres indhold, formål og struktur
Eleven har viden om
komplekse fagord og begreber
samt faglige teksters
formål og struktur
2.
3.
Bibelske fortællinger
Eleven kan tolke grundlæggende
værdier og ud fra centrale bibelske
fortællinger
Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur
1. Eleven kan tolke centrale
fortællinger fra Det Gamle og Nye
Testamente i et nutidigt og
historisk perspektiv
Eleven har viden om for-tællinger fra Det gamle og
Det nye Testamente
Eleven kan reflektere over
de bibelske fortællingers
tydning af grundlæggende
tilværelsesspørgsmål
Eleven har viden om
grundlæggende tilværelsesspørgs
mål i bibelske fortællinger
Eleven kan tolke de bibelske
fortællingers betydning i
sprog, kunst og samfund
Eleven har viden om de bibelske
fortællingers spor i kulturen i
et nutidigt og historisk
perspektiv
2.
3.
Kristendom
Eleven kan forholde sig til, hvad
kristendom er og til hovedtræk i
kristendommens historie, herunder
folkekirkens betydning i Danmark
Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk
1. Eleven kan reflektere over
kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Danmark
Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens
historie og folkekirken
Eleven kan reflektere over
kristne grundbegreber
som tydninger af tilværelsen
Eleven har viden om centrale
kristne grundbegreber og værdierne
bag
Eleven kan reflektere over betydningen af
kristne symboler,
ritualer, musik og salmer
Eleven har viden om udlægninger
af centrale symboler,
ritualer, musik og salmer
2.
3.
Ikke-kristne religioner og andre
livsopfattelser
Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de
store verdensreligioner og
livsopfattelsers oprindelse, historie
og nutidige fremtrædelsesformer
Hovedtræk Grundbegreber Fremtrædelsesformer
1. Eleven kan reflektere over
hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser
med betydning for Danmark
Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser
Eleven kan redegøre for
betydningen af centrale
grundbegreber og værdier i
verdensreligioner og
livsopfattelser
Eleven har viden om centrale
grundbegreber og værdier inden
for verdensreligione
r og livsopfattelser
Eleven kan reflektere over
centrale symbolers og
ritualers betydning for
menneskers liv
Eleven har viden om centrale symbolers og
ritualers anvendelse i
verdensreligioner og
livsopfattelser
2.
3.
Kompetencemål og færdigheds-videns mål efter 9. klasse
Ny prøveform fra sommer 2016
• Selvvalgt problemstilling gælder for de tre humanistiske fag
Historie
Samfundsfag
Kristendomskundskab
Ny prøve med selvvalgt problemstilling
• Udviklet som et led i videreudviklingen af folkeskoles prøver, som startede i sommeren 2007, hvor undervisningsministeren nedsatte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at se på alternative prøveformer i folkeskolen
• Baggrunden er forsøg med prøver – to versioner evalueret • Politisk besluttet – forligskredsen 2014 • Frivilligt sommer 2015, gældende fra sommer 2016 • Ønske om, at prøverne kommer tættere på undervisningen • Ønske om samarbejde • Ønske om at arbejde mere problemorienteret med fagene • Ønske om inddragelse af praktisk-musiske elementer • Ønske om, at prøven bibeholder et ekstemporalt element
Hvad skal jeg orientere mig i? 1. Prøvebekendtgørelsen http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever 2.. Vejledningen for prøven http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens- proever/Forberedelse/Proevevejledninger 5. De syv skarpe til læreren (Gode råd til læreren fra fagkonsulenten om selvvalgt problemstilling) http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Forberedelse/Syv-skarpe-til-laereren 3. Læringskonsulenten Jakob Ragnvald Egstrand på EMU portalen http://www.uvm.dk/Laeringskonsulenterne/Moed-konsulenterne/~/UVM-DK/Content/FocusAreas/Humanistiske-fag 4. . PEU hefterne – Prøver –evaluering – undervisning 2014 http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Censur-og-
evaluering/Evaluering-af-proeverne
Bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om
folkeskolens prøver nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (bilag 1)
– prøver til udtræk. Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling
• Prøven er mundtlig med praktiske elementer. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner og temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra de seneste to år, hvor eleverne har modtaget undervisning i faget, svarende til 7/8. og 9. klassetrin. Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) – heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal være på dansk. • Eleverne trækker individuelt eller i grupper af 2-3 elever et emne eller tema
blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor. • Efter lodtrækning af et emne eller tema, som finder sted senest fem skoledage før
de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling samt produkt. Delemne, problemstilling og produkt skal godkendes af faglæreren forud for afsendelse af tekstopgivelserne og materialer, der ligger til grund for prøven.
Faget udtrækkes – 25. april 2016
• Læreren har opgivet emner og temaer med tilhørende problemstillinger
• Eleverne trækker enkeltvis eller i grupper (1-3 pers) et emne/tema (må gerne gå igen – 4 til den sidste elev/gruppe) Udtræk finder sted senest 4 dage før de skriftlige prøver.
• Ikke bestemt antal, men det antal, som sikrer, at samtlige mål for faget er berørt i undervisningen
• Problemstilling er ikke problemformulering med tre niveauer (refererende, analyserende, perspektiverende)
• Problemstilling er en problematik, som kan belyses fra flere vinkler og som der ikke er et entydigt svar på
• Mindst 6 lektioner efter udtræk og inden sidste skoledag, udarbejder eleven problemstilling med hjælp fra læreren.
Opgivelserne
• Opgivelser med emner/temaer med tydlige problemstillinger • Opgivelser fra undervisningen i 9. kl. ( 8. kl. kan inddrages) • Problemstillingerne er udarbejdet på baggrund af tydelige
læringsmål i udgangspunkt i FFM • Der opgives min. 4 kulturteknikker (redskaber til erkendelse og
formidling af fagligt stof – ex. prezi, planche, film, rolllespil) mindst én It-baseret
• Der opgives et alsidigt stof indenfor fagets områder (CKF/kompetenceområder/færdigheds- og vidensmål) Alle mål tilgodeses (censorvejledning/påpegning)
• Tekster og andre udtryksformer (mindst 5) – både fiktion og nonfiktion (ex. film, lyd, kunstbilleder, sangtekst, dokumentarfilm, besøg ud af huset, genstande)
• Skolelederen underskriver, og har dermed det formelle ansvar for opgivelserne
Læreren
• Sparer og vejleder eleverne i deres arbejde med problemstilling i relation til det godkendte delemne og problemstilling
• Hjælper med indsamling af relevante kilder og godkender dem
• Udarbejder 2-3 lærerstillede spørgsmål (ekstemporalt element) til elevernes problemstillinger
• Spørgsmål kan pege ud i faget/opgivelserne generelt , (under hensyntagen til antal personer i gruppen)
• Sikrer, at eleverne afleverer problemstilling og produkt (evt. film, foto af produkt) således, at de kan være censor i hænde senest 14 dage inden prøven
• Gælder også de lærerstillede spørgsmål
9. klassesprøven i faget – ny terminologi i stedet for afsluttende prøve
• Hvad prøves der i? Se prøvevejledningen s. 17 Tre kode ord: • forholde sig til ét eller flere udtryk, som knytter an
til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund
• relatere til elevens hverdag og/eller en større sammenhæng
• anvende det faglige stof
Til selve prøven • Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at
besvare/tilrettelægge de lærerstillede spørgsmål • 25 min for én elev, 40 til to, og 55 til tre elever • Eksaminationen inklusiv vortering er 25, 40, 55 min • Eksaminationen forløber i 3 dele (1/3 del) fremlæggelse af besvarelse af
problemstilling med inddragelse af produkt, besvarelse af de lærerstillede spørgsmål, samt samtale.
• Læreren hjælper eleven med at disponere tiden • Eleverne vægter det faglige stof ligeligt ift. mængde og sværhedsgrad
(vejl. forud for prøven) • Samtalesituation - eleven har dog mulighed for at redgøre uden
afbrydelse. • Læreren og censor sikrer, at alle kommer til orde • Alle hjælpemidler til rådighed (dog ikke kommunikation/sociale medier –
skolelederens ansvar)
Vurdering
• Faglig belysning af problemstilling med tydlige faglige områder
• Inddragelse af produktet ift. problemstillingen (ikke produkt i sig selv)
• Både positive og negative sider inddrages
• Referere til faglige stofområder
• Besvarelse af lærerstillede spørgsmål
• Indgå i en samtale om faglige problemstillinger (vurderes lige så højt som første del)
Hvad kigger censor efter?
• Er de fire kompetenceområder dækket ind af opgivelsernes temaer/emner?
• Er der arbejdet med minimum fem eksempler på andre udtryksformer: fx billeder, film, genstande, lyd, besøg ud af huset og genstande?
• Er der opgivet minimum fire kulturteknikker – heraf et mindst it-baseret.
• Indeholder opgivelserne både kilder indenfor fiktion og ikke-fiktion
79
Produkter og kulturteknikker (redskaber til erkendelse og
formidling) It-baserede: • Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer • En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview • En lydmontage, et stykke musik • En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede
præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter: • En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget
syet, mv. • Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, et digt mv. • Et skriftlig produkt
Prøveforløbet – trin for trin 1. Faget udtrækkes. 2. Læreren udarbejder opgivelser, der tydeligt angiver emner eller temaer (jf. s. 5-7). 3. Eleverne trækker individuelt eller i grupper et emne eller tema blandt de opgivne emner/temaer (jf. s. 8). 4. Eleverne indkredser med vejledning fra læreren et delemne indenfor det lodtrukne emne/tema, som de ønsker at fordybe sig i. Delemnet godkendes af læreren (jf. s. 8). 5. Eleverne formulerer med vejledning fra læreren en problemstilling i relation til det godkendte delemne. Problemstillingen godkendes af læreren (jf. s. 8). 6. Eleverne inddrager under vejledning af læreren et antal kilder (højst 5) i deres undersøgelse af problemstillingen. Kilderne godkendes af læreren (jf. s. 8). 7. Eleverne begrunder med vejledning fra læreren form og indhold af det produkt, de vil anvende til præsentation af deres svar på den formulerede og godkendte problemstilling. Produkterne fremstilles i udgangspunktet udenfor undervisningen (jf. s. 7). 8. Eleverne afleverer deres produkt og de anvendte kilder i en form, der kan gøres tilgængelig for censor.
Lærinskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand, Undervisningsministeriet
Lærinskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand, Undervisningsministeriet
9. Læreren udarbejder/formulerer 2-3 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende) spørgsmål til elevernes problemstillinger, som skal være med til at sikre, at eleverne perspektiverer til opgivelserne i øvrigt. (jf. s. 9). 10. Læreren gør opgivelser (jf. s 5-6) elevernes problemstillinger, kilder og produkter med tilhørende spørgsmål tilgængelige for censor, således at censor har prøvematerialet i hænde senest 14 dage forud for prøven, (jf. s. 7-9). 11. Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at tilrettelægge besvarelsen af de lærerstillede spørgsmål svarende til: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever (jf. s. 9). 12. Eksaminationen inklusiv votering er: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever (jf. s. 10). Der gives individuelle karakterer (jf. 10-17).
Eksempel fra prøven juni 2015- læreren havde valgt ny prøveform (frivillig i år 2015)
Opgivet tema: N.F.S Grundtvig og folkekirken
• Delemne: Grundtvigs betydning for dagens Danmark
• Elevens egen problemstilling:
• N.F.S. Grundtvig har haft stor betydning for, hvordan Danmark ser ud i dag mht. flere ting.
• Hvordan har Grundtvig og grundtvignianismen været med til at forme Danmark til det Danmark vi kender i dag? Hvordan vil dagens Danmark se ud, hvis Grundtvig ikke havde haft nogen påvirkning på kirken og samfundet?
Lærerens spørgsmål til emnet
• 1. Kristendommens gudsbegreb og treenigheden er central for folkekirken. Forklar, hvor N.F.S. Grundtvigs kamp for kirken i dag kommer til udtryk?
• 2. To vækkelser står centralt i 1800 tallets kristendom i Danmark, grundtvigianismen og Indre Mission. Forklar hvad grundtvigianismen og Indre Mission har tilfælles, og på hvilke punkter de adskiller sig?
• 3. Historisk set har kristendommen haft stor betydning for Danmark som stat. Hvordan tror du, at kristendommen eller andre religioner i fremtiden vil præge hverdagen for det moderne menneske?
Elevens egne kilder
1. http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/v%C3%A6kkelserne-skabte-den-rummelige-kirke
2. http://infolink2003.elbo.dk/imt/bruger/print.asp?which=20346&pub=IMT+2011+nr%2E+32&Forfatter=Ingen (Artikel bragt i: IMT 2011 nr. 32)
3. http://www.kristendom.dk/folkekirkelige-organisationer/10-vigtige-ting-om-indre-mission
Eleven inddrager under vejledning fra læreren et antal kilder (højst 5) i deres undersøgelse af problemstillingen. Kilderne godkendes af læreren
Kilderne skal være danske, men undtagelse af udenlandske film med danske undertekster.
Lærerens opgivelser til det konkret eksempel Opgivelserne organiseres i emner/temaer med problemstillinger og omfatter
tekst og andre udtryksformer
• N.F.S. Grundtvig og folkekirken • Hvordan har kristendommen udviklet sig?
• Hvilken betydning har N.F.S. Grundtvig haft for nutidens samfund?
• Fra vejledningen: Ligeledes gælder det for prøven i fagene, at de enkelte
prøver knytter an til mål fra flere områder.
• Hvordan har læreren gjort det her?
Temaer der blev opgivet
Kristendommens trosgrundlag, tilblivelse og historie
Problemstillinger: • Hvad er kristendommens trosgrundlag,
og hvor kan man finde viden om det? • Hvilken betydning har Det gamle
Testamente for kristendommen? • Hvilket gudsbillede har man i
kristendommen, og hvad er treenigheden?
• Hvad skete der efter Jesus´s korsfæstelse, hvornår blev kristendommen en selvstændig religion?
• Hvornår og hvordan blev kristendommen en statsreligion?
• Hvilke religiøse strømninger har der været inden for kristendommen i tidens løb?
Kristendommen i Danmark – fortid, nutid og fremtid
Problemstillinger:
Hvorfor har kristendommen haft så stor betydning for Danmarks udvikling?
• Hvordan har kristendommen udviklet sig?
• Hvordan kommer kristendommen til udtryk i dagens Danmark?
• Hvordan ser fremtiden ud for kristendommen eller andre større religioner i Danmark? Har vi en folkekirke om 20 år?
• Er ateisme den nye statsreligion i Danmark?
Temaer der blev opgivet
Reformationen og Martin Luther
Problemstillinger:
Hvordan har kristendommen udviklet sig?
Hvordan kommer kristendommen til udtryk i dagens Danmark?
Hvad forandrede reformationen og Martin Luther?
Jødedommen Problemstillinger: Hvordan kan jødedommen forstås og tolkes i et nutidigt og historisk perspektiv? Hvilke skrifter bygger jødedommens trosgrundlag på? Hvilken sammenhæng er der mellem etik og praksis i jødedommen? Kan vi bruge myterne og etikken fra jødedommen til noget i nutidens samfund?
Andre temaer, der blev opgivet
Etik og filosofi Problemstillinger: Hvorfor har mennesker forskellige syn på rigtigt og forkert? Er aktiv dødshjælp mord eller medmenneskelighed? Hvad er filosofi og hvad kan vi bruge den til? Hvem grundlagde filosofien, og hvilke personer har sat sit præg på filosofiens historie? Hvad er filosofiske spørgsmål, og hvad kan vi lære af dem? Hvad betyder begreber som mod, retfærdighed og frihed? Har mennesket en fri vilje? Er det i orden at lyve? Hvad er eksistentialisme og individualisme?
Islam Problemstillinger.
Hvordan kan islam forstås og tolkes i et historisk og nutidigt perspektiv?
Hvilken autoritet har Muhammed inden for de hellige skrifter, og hvordan har det haft indvirkning på Muhammedkrisen i Danmark?
Hvad betyder sharia, og hvad er sharialovgivning?
Tema: Hinduisme, buddhisme og andre religioner
Problemstillinger: Hvad vil det sige at leve som hindu? Hvorfor dyrker danskerne yoga? Kan alle vælge at være buddhister? Hvordan kan mennesket ”redde sig selv” i buddhismen? Hvad har mindfuldness med buddhisme at gøre? Hvad vil de asiatiske og/eller nye religioner? Hvad er de nye religioner inspireret af? Hvorfor kommer der hele tiden nye religioner? Kan vi lære noget af de forskellige livsanskuelser og etikker, som de nye trossamfund lægger for dagen? Hvilken betydning har den religiøse mangfoldighed for folkekirken i Danmark?
Temaer som læreren samlet opgiver
• Etik og filosofi • Kristendommens trosgrundlag, tilblivelsen og
historie • Kristendommen i Danmark – fortid, nutid og
fremtid • Reformationen og Martin Luther • N.F.S. Grundtvig og Folkekirken • Jødedommen • Islam • Hinduisme, buddhisme og nyere religioner
Temaopgivelser fra en prøve fra 2014
• Liv & død
• Traditioner
• Lidelse og ondskab
• Kulturmøder
• Kærlighed
• Livsholdninger
• Tilgivelse
• Menneske og religion
Det hårde arbejde Læreren udarbejder/formulerer 2-3 uddybende (analyserende, fortolkende
og perspektiverende) spørgsmål til elevernes problemstillinger, som skal være med til at sikre, at eleverne perspektivere til opgivelserne i øvrigt.
Islam 1. Forklar hvad der menes med islams fem søjler? 2. En stor del af islams etik bygger på udsagn fra Koranen og handler
ofte om at gøre gode handlinger hele livet? Forklar lighederne mellem islams og kristendommens etik?
3. I Danmark er muslimer og islam som religion ofte i mediernes søgelys, og der debatteres ofte emner som beklædning, kønsroller og ikke mindst Muhammed tegninger. Hvad mener du om denne debat, og hvorfor tror du, at muslimer og islam ofte debatteres?
Prøvevejledningen – Vurdering: Eleven inddrager relevante kundskaber og færdigheder fra faget. Det er tilfældet, når eleven kan formulere en personlig og gerne kritisk mening, som er kvalificeret af det faglige stof.
Et konkret eleveksempel fra juni 2015
Tema: Islam
Delemne: Hellig krig
Problemstilling.
Hvad betyder hellig krig og hvordan påvirker hellig krig og terror ikke-ekstremistiske muslimers hverdag?
Det hårde arbejde med udarbejdelse af spørgsmål
Tema: Reformationen og Martin Luther
1. Hvad kritiserede Martin Luther den katolske kirke for?
2. Hvordan kunne man efter reformationen skelne mellem den katolske kirke og den protestantiske kirke?
3. Hvad mener du om nutidens gudstjenester, og hvordan ser man reformationens ændringer i Folkekirken i dag?
To temaer med samme spørgsmål : Kristendommens trosgrundlag, tilblivelse og historie Kristendommen i Danmark i fortid, nutid og fremtid
1. Forklar hvordan kristendommen forstår gudsbegrebet, og hvad der menes med treenigheden?
2. Hvilken sammenhæng er der for kristne mellem Det gamle Testamente og Det nye Testamente?
3. Hvordan tror du, at kristendommen eller andre religioner i fremtiden vil præge hverdagen for det moderne menneske?
Det hårde arbejde med udarbejdelse af spørgsmål der både er tilpasset til opgivelserne og til dels til elevernes delemne.
Tema: Etik og filosofi 1. Forklar hvad den gylden regel er, og
hvordan Guds bud om ikke at slå ihjel, lyve eller stjæle har påvirket vores etiske og moralske forståelse.
2. I oplysningstiden havde filosofferne stor tillid til menneskets fornuft, og disse tanker kom helt ind i kirkens prædikener. Forklar hvordan oplysningstidens rationalistiske tanker kom til at præge kirken i Danmark, og hvordan man senere ændrede syn på bl.a. gudstjenestens formål.
3. Hvordan mener du, at samfundet for fremtiden skal forholde sig til spørgsmålet om aktiv dødshjælp, og hvordan kan der argumenteres for og imod?
Hinduisme, buddhisme og nyere religioner • Elevernes delemne: Døden og det der
kommer bagefter 1. I forbindelse med døden er der i den
danske Folkekirke nogle ritualer. Folkekirken har også andre ritualer, som den dag i dag er centrale for vores statsreligion? Forklar, hvordan nogle af ritualerne i den danske Folkekirke er blevet indstiftet, og hvor inspirationen til ritualerne kommer fra?
2. Forklar hvordan man gennem historien har tolket på Guds deling af menneskene i to grupper ved dommedag, og hvordan menneskene kunne/kan opnå frelse?
3. Hvorfor tror I, at det moderne menneske fra Vesten tilslutter sig andre religioner end f. eks. Kristendommen, jødedommen eller islam?
Det hårde arbejde
• Tema: Jødedommen • Elevens delemne: Jødedommens
historie 1. Forklar hvad der menes med
følgende udsagn: ”Én Gud, ét folk, én lov og ét land” og hvor jøderne kan/får dette udsagn uddybet.
2. En stor del af jødedommens etik bygger på de ti Bud. Forklar de centrale ligheder mellem jødedommens etik og kristendommens etik.
3. Forklar hvordan de jødiske samfund og fællesskaber traditionelt er bygget op. Sammenlign gerne med begivenhederne fra flugten fra Danmark under 2. Verdenskrig.
Vidensdeling
• Gode idéer og erfaringer ???
• Gode råd – egne oplevelser af prøve med selvvalgt emne???
• Vurdering af prøvemateriale – kig sammen 2 og 2 og vurder elevernes delemne, produkter, og kilder.
Årsplanen opgivelserne
• Årsplanen - vær på forkant
• Angiv tydeligt hvilke overordnede områder, der skal være genstand for undervisning.
• Præciser hvilke underemner, tematikker og problemstillinger, der skal arbejdes med indenfor hvert område.
• Angiv specifikt hvilke færdigheds og vidensmål, der er fokus.
• Gennemgå årsplanen med eleverne.
• Bring løbende årsplanen i spil, fx når der evalueres. Citeret fra PEU heftet 2012 Marianne Dietz
Metodiske overvejelser
• Lad eleverne kende temaerne og have overblik over årets arbejde helt fra starten. NB: Der er så få timer til rådighed, at læreren er nødt til at være meget tydelig på meningen med den enkelte lektions formål.
• Motiver eleverne til at have et godt notatsystem til temaerne. Notaterne er elevens egne og må medbringes til prøven.
• Vær helt tydelig i forhold til hvilke begreber, der er emnets krav, og hvilke tekster eller billeder, som er helt basale at kende (=pensum).
Det er et reklamebillede - men for hvad??? Hvad har reklamefolkene gang i? Kan eleven udpege forskellige måder at anvende fortællingen på?
Vi har været nødt til at vælge et stærkt billede, for at få kvinder til at bryde tavsheden«, siger organisationens formand, Stefania Bartochetti, til Corriere della Sera. Ifølge hende er plakaten ikke ment som en provokation, men er udtryk for, at det er nødvendigt at tage »drastiske midler« i brug for at få fokus på problematikken.
Telefono Donna
Den barmhjertige samaritaner
Max Libermann,(1847-1935) 1911
Åbenbaringer af det guddommelige
Bog Barn
Folkekirkens skoletjeneste- inspiration til undervisningen
• Se fx • [email protected] eller http://www.kirke-
skole.dk/ eller
• http://www.kirke-skole.dk/ særlig Lyngby Taarbæk/Rudersdal Kommune har udarbejdet fantastisk godt materiale til udskolingen
• 16 temaer udarbejdet med tilhørende korte oversigter af begreber udarbejdet af Poul Astrup som er leder – en guldgrube af inspiration
Religion i vores by – religionssociologisk metode - understøttende undervisning - eleverne arbejder selvstændigt
• Invitér eller opsøg så mange forskellige repræsentanter for religiøse grupperinger som muligt for at kortlægge den lokale religionsudøvelse.
• Det kan naturligvis dreje sig om repræsentanter lige fra de store religioner til små kristne frimenigheder og grupperinger. Stort set alle kristne grupperinger har en hjemmeside, hvorfra man finder oplysninger om nærmeste lokale repræsentant.
• Esbjerg har en rig repræsentation.
• Et udvalg af disse hjemmesider kunne være: www.katolsk.dk;
• www.baptistkirken.dk; www.adventist.dk; • www.metodistkirken.dk; http://www.jw.org/da/ (Jehovas Vidner) • www.kvaekerne.dk; • www.ateist.dk; www.islam.dk;
http://pub.uvm.dk/2000/feltarbejde/ et rigtig godt værktøj til lærerforberedelse af feltarbejde i religion (pdf-fil som kan downloades)kan omsættes til folkeskolen da materialet henvender sig til gymnasiet
http://www.religion.dk/viden/buddhistiske-trossamfund-i-danmark en god artikel der giver en oversigt over mangfoldigheden af buddhistiske samfund
• Den katolske kirke har også en skoletjeneste http://www.katolsk.dk/skole/ der er en pdf-fil om den katolske tro og kirke på 118 sider. Kig under Hjælp til skoleopgaven
• På www.sogn.dk kan man finde de lokale folkekirkers repræsentanter og endelig kan man på www.religion.dk finde det, man ikke vidste man manglede. Sidstnævnte er en meget anvendelig indgang til det religiøse landskab.
• Man kan lade repræsentanterne for disse grupperinger bestemme,
hvordan de vil præsentere deres religion, men man kan også lade eleverne udarbejde en interviewguide.
• De kan orientere sig i bogen. Religion i øjenhøjde af Rene Dydal Petersen
Center for samtidsreligion i Århus
• http://samtidsreligion.au.dk/
• Her kan I finde e-bøger der kan downloades gratis om religionerne i DK, tal, bygninger, religiøs praksis (perspektiverende artikler)
• Se sidste nye publikation om religion i DK http://samtidsreligion.au.dk/religion-i-danmark/2014/ publikationen har i år har fokus på kristne trossamfund i udkanten af Danmark – men med globale tendenser
Lad eleverne klikke ind på en ny hjemmeside som er under udarbejdelse http://www.hinduismen.dk og læse om Vishnus ti avatarer
Billede fra filmen ”Avatar”
Eksistentielt tema: Min tro – min identitet David Beckhams kristne tatoveringer
Religion og krop – hvordan viser jeg med min krop, hvilken tro jeg har? Hvilken identitet signalerer jeg?
Tema: TRO - ny identitet – et nyt fællesskab – søgning efter identitet – mening med tilværelsen
Diskussion om hvorfor nogle danskere vælger at konvertere, hvorfor nogle unge bliver meget religiøse. Hvem afgør om man nu er den rette troende? Kan man blive straffet, ekskluderet? Hvem afgør det? Film: ”På vej” præsenterer islam i en europæisk kontekst – diskussionen om religiøse love står over de verdslige love Niels Arden Oplevs ”To verdener” skildrer fællesskab og individets eget valg
Bogen: ”Afhopperen” Muhammed Hee, dansker som konverterede til islam og blev medlem af Hizb-ut-Tahrir – et eksempel på en forelskelse der førte til konversion
3 temaer til inspiration, der dækker flere kompetencemål
• Ondskab – Godhed Delemner: Menneskesyn, fristelse,
nåde, etik, lidelse, dommedag,
karmalære, tilgivelse, barmhjertighed,
næstekærlighed, Guds rige,
Retfærdighed,
• Tro – Konversion Delemner: Tro – ikke tro, tro og viden, krop og identitet, mening med livet, forskellighed eller
fællesskab, ritualer, bøn, dåb, faste, pilgrimsfærd,
hellige steder, offer, begravelse • Skabelse eller Big Bang Delemne: Livskraft i tilværelsen,
menneskesyn, skabelse, jordens overlevelse, etik og moral, dommedag
Eksempler på litteratur og film – Ondskab – tilgivelse/hævn/håb
Opgivelser: Satans også…Bibelske fortællinger
og det onde (Bibelselskabet)
”Intet” af Janne Teller (livsfilosofisk roman)
Bibelen på prøve, ”Det onde” s. 20
”Syndefaldet” s. 11
Gennemgang af det buddhistiske Livshjul = Samsara
Spillefilm: Drømmen
Sorte kugler
Forår, sommer, efterår, vinter..og forår
De usynlige
Uddrag af ”Solsikken” af Simon
Wiesenthal
”Religioner på prøve” s. 22 ”Det gode og det onde” eller ”Tilgivelse eller hævn” s. 75 ”Syndefaldet –Uddrivelsen af Paradis”
Fortællingen om ”Omvendelse” s. 48 kan bruges som eksempel på den buddhistiske opfattelse af ondskab
Bibelen på prøve, ”Det onde” s. 21
”Peters fornægtelse og Judas´forræderi” s. 54
”Gengældelse og fjendekærlighed” s. 25
”Om dom over andre” s. 27
Omvendelse/Konversion/Tro til inspiration
• Opgivelser • ”Intet” af Janne Teller
• Spillefilm ”På vej ” -
• ”To verdener” - ”Sorte kugler”- ”Guds børn”
• ”Pay it forward”
• Korte film fra Filmstriben
• Dear God,
• Kort film om tro,
• Aftaler med Gud,
• Gud –hvor er det svært,
• Kan man dø i himlen?
• Bogen: Religioner på prøve
• s. 69 Religioner imellem eller s. 65 Pilgrimsrejser,
• s. 35 Bøn 1 og Bøn 2
• s. 48. Omvendelse
• Bogen ”Troen giver mening” Soldatens breve til Gud – samtale med officer Asbjørn Kyhl Paulsen s. 68 – gode afsnit i bogen, der kan bruges.
• Uddrag af Afhopperen, Muhammed Hee
Top Related