OVERLADES TIL ILDSJÆLE
– ANNE LISE BENNEDSEN ER EN AF DEM
IT
Gymnasieskolen
7. AP
RIL 2012
#6
Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening
Sorteret Magasinpost ID NR. 42056
Al henvendelse til Gymnasieskolernes Lærerforening, [email protected], T: 33 29 09 00
Naturvidenskabeligt grundforløb
Naturen ogvidenskaben
(16
56
1 · B
urea
uLIS
T.dk
) GYM
2-2
012
· Fo
rbeh
old
for
pris
er o
g tr
ykfe
jl · A
lle p
riser
er
eksk
l. m
oms
221 sider, kr. 181,-E-bog, kr. 72,-
Se eksempler på forløbsopbygning på lru.dk/nvg
22E-b
NYHED Revideret udgave
Naturvidenskabeligt grundforløb er en introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelle gen nem arbejdet med grundlæggende ele menter i fagene biologi, fysik, kemi og naturgeo gra fi. Bogen er opbygget som en række selv-stændige opslag, og den behøver derfor ikke at blive læst fra A-Z.
Udover en gennem grib ende ajourføring har 2. udgave en række nye opslag om:
andre fag
.
af Hans Marker, Lars Andersen, Carsten Ladegaard Pedersen og Steffen Samsøe
#6
2012G
YMN
AS
IES
KO
LEN
Engelsk
NYHED
– Udkommer september
Se smagsprøve på gyldendal-uddannelse.dk
13833
Wider Contexts – Basisbog til engelsk AAf Jonna Engberg-Pedersen, Mette Grønvold og Hanne Ohland-Andersen
Som opfølgning på Contexts kommer nu Wider Contexts, en basisbog til engelsk A. Wider Contexts bygger videre på de sproglige og opgavebaserede tilgange, der blev introduceret i Contexts. Endvidere er fagets skriftlige dimension indarbejdet.
Wider Contexts tager seks hovedtemaer op. Temaerne Love, War, Man and Nature, Evil, Spectators og The Empire inklude-rer et bredt udvalg af tekster. Heri indgår både klassiske og nye tekster i et bredt spektrum af genrer. Til hvert tema er der overordnede spørgsmål og en introduktion med ordforrådsop-gaver og indledende tekster.
Udgangspunktet for tekstlæsningen er ordforrådsarbejdet, som suppleres med arbejdet med læsestrategier. De forskellige kontekster, som en tekst optræder i – genre, tid, andre kunst-arter, ideologi og tema – spiller også en rolle i opgaveformule-ring og tekstsammenstilling.
Til bogen hører en fyldig gratis hjemmeside med post-reading-opgaver og ekstra materiale.
ca. 280 sider
kr. 279,-ex moms
Grundmodul Elevmodul Studiemodul Eksamensmodul Time-fagmodul
Opbygningen af Lectio
Erfaringer med Lærerløn i Lectio
DE FASTE SIDER
40 KRONIK
44 DISKUSSION
48 GL-E KURSUSNYT
50 ANMELDELSER
57 FRA LÆSER TIL LÆSER
59 STILLINGER
LEDER 4
NYHED 6
10
Hf-kursus sorterer i elever
Mangel på it-kultur i mange klasser5 NYHED
INDHOLD
Twitter-klassen:
28 svar på to minutter
It overlades til
ildsjælene
Facebook udvider
klasserummet
8 KORT NYT
TEMA:
35 UDDANNELSESTOPMØDE I NEW YORK
28 GYMNASIELIVSeminar for nye lærere
Man har i for ringe grad løftet det faglige niveau og gjort
eleverne studieparate. Det er gymnasiets største problem i dag.
30
INTERVIEW MED CHARLOTTE RØNHOF
22 GL MENEREr gymnasielærere på
fleksjob et problem?
24 OPTAKT TIL OVERENSKOMST-FORHANDLINGER
SKEMAFRI 38
ITer-kkllassssenen
to mminnuutttee
overrlaaddeess
ildssd jææælee
bookk uuddviviv
klasseeruumm8222888 GGYM
Sem
333300INTEERRVVIEIEWW MEMEDDCHARLOTTE RØNHOF
222 GL MEr gy
fleks
4222444 OOPTFFOR
nn::
err
ttiil
eneeen
ddeer r
mmetete
I UNDERVISNINGEN
| GYMNASIESKOLEN | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), [email protected] Malene Romme-Mølby, [email protected] Tina Rasmussen,
[email protected] Sisken Laugesen, [email protected] Johan Rasmussen, [email protected] | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk
| Rejseannoncer og abonnement: Eva Christiansen, telefon 33 29 09 47, [email protected] | Stillings- og forretningsannoncer: Morten Holm, DG Media, telefon 33 70 76 74,
[email protected] | Layout: Daniel Dalsgaard, Datagraf | Tryk: Datagraf | Oplag: 13.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Forsidefoto: Hung Tien Vu
| Næste deadline: 16. april 2012.
3
Gymnasieskolen #6 2012
LEDER
Pod og Pad og meget mere
Side 26
FORVENTNINGER OM MERE LOMMEULD
Stærke og svage hf-elever undervises hver for sig
Side 6
J eg husker fra min egen gymnasietid i slut-rserne at it egr nsede sig til eksisten-
sen af et ar ilds le landt l rerne den-gang kaldte i dem n rder der hang ud i skolens datalokale h or de l ste llustreret
idenska mens maskiner st rrelse med en halv jetmotor startede Comal80-programmet op g s talte de et sprog vi ikke rigtig forstod
ingene s anderledes ud da jeg lidt inde i det nye rtusind igen efandt mig i den gym-nasiale sektor u var der langt ere omputere og l rere der fors gte at interessere sig for dem en det var stadig ildsj lene der drev v rket og projekterne g fa maskinerne re-gerede stadig.
u er fa en stort set v k. u e nder vi os s for alvor i den digitale tidsalder hvor p lyder gammeldags. vor vi surfer p i ads og smartphones og pod aster ler.
g nu skal alle l rere i henhold til gym-nasiereformen fra 2005 inddrage it i un-
dervisningen. kolerne er efterh nden sp kket med hard are og ere og ere l -
rere f r en id om hvordan det skal ruges men skal man tro for-skerne er det stadig ildsj lene der st r med ansvaret. kolerne
mangler strategier for hvor-dan alt det ne hard are ud-nyttes p dagogisk lyder kritikken.
et kan du landt andet l se om i temaet om it i un-dervisningen i dette nummer af Gymnasieskolen.
propos f rn vnte gymnasiereform en har ikke l ftet det faglige niveau tilstr kkeligt og gjort eleverne studieparate mener Charlotte
nhof forskningspolitisk hef i ansk ndu-stri. un kunne godt t nke sig at nogle af reformens elementer lev t nkt godt igennem og startet forfra. et g lder for eksempel stu-dievejledningen som helt fejlagtigt siger n-hof er levet fjernet fra de mennesker der har ansvaret for og kontakten til de unge i det daglige. s intervie et med hende fra side 31 det er sikkert kontroversielle holdninger for nogle mens det nok ligeledes er vand p andres mølle.
g s er det snart tid til at t nke p overens-komst igen. Ganske vist er OK 11 først for kort tid siden levet f rdigredigeret og klar til for alvor at tr de i kraft fra august i r. en al-lerede om nogle uger skal G s repr sentant-ska vedtage foreningens krav til OK 13-for-handlingerne. Og har du ikke smidt et par kilo i den forlø ne ganske vist korte overens-komstperiode liver der m ske lejlighed til at f sp ndt livremmen ind i lø et af de n ste to-tre r. or der er ikke lagt op til hampagne-orgier om end ar ejdsmarkedsforskere skimter muligheder og enkelte lyspunkter. s mere fra side 24.
God l sning og god p ske.
Morten Jest, chefredaktør
4
Gymnasieskolen #6 2012
NYHED
”I hver klasse sidder der to-tre elever, der ikke burde gå der.”
Side 30
Mangel på it-kultur i mange klasserer er langt mellem klasser som har op ygget en god it-kultur mener it-forsker i hael aulsen. ans forskning har tidligere vist at en tilf ldig og løs rug af it og so iale medier i klasserummet
risikerer at give eleverne et mindre ud ytte af undervisningen og i v rste fald frafald.
t-forsker efterlyser at gymnasierne f r ska t en god it-kultur i de enkelte klas-ser. dag er der store forskelle p hvor-
dan it og so iale medier ruges eller ikke ruges i undervisningen mener i hael aulsen it-forsker fra .
Jeg vil ansl at antallet af klasser hvor alle klassens l rere s tter sig ned lø ende og diskuterer og re ekterer over hvordan for eksempel so iale medier inddrages og
ruges aktivt i undervisningen er p un-der n pro ent i anmark. il geng ld er der ere og ere l rere som ruger det p egen h nd siger i hael aulsen.
2010 viste hans forskning at det g r ud over elevernes indl ring og faglige ud ytte hvis gymnasierne og l rerne ikke aktivt forholder sig til rugen af it og so-
iale medier i klasserummet. orskningen viste at det ligefrem kan føre til frafald.
t eksempel kan v re at de fagligt svage elever s tter sig ned p ageste r kke hvor de med et halvt øre følger med i undervisningen mens de med det andet spiller spil eller opdaterer a e ook.
øsningen er dog ikke for ud mod rug af for eksempel a e ook i timerne. i-
hael aulsens forskning viser at et totalt for ud mod for eksempel at g p a e ook i timerne har en negativ e ekt og ska er
mistillid mellem l rere og elever. Omvendt f r det negative konsekvenser hvis l re-ren lader det v re op til eleverne hvor meget tid de ruger med hovedet nede i sk rmen i timerne. erimod skal it og so iale medier integreres i undervisningen s det liver en p dagogisk og didaktisk gevinst. an mener det ofte er de fagligt svage elever som lader sig negativt for-styrre af deres r are omputer.
i ser gang p gang elever som i 3.g opdager at de har siddet og spildt deres tid i timerne siger i hael aulsen.
Ledelsen har ansvareti hael aulsen forst r dog godt at den
enkelte l rer eller l rerteam ikke har op-ygget en it-kultur i klasserne. ans er-
faring er at det kr ver et langt sejt tr k som kan v re sv rt at tage uden ledelsens op akning.
et er ikke nok at ledelsen eta lerer tr dløst netv rk og s siger vi er en it-skole siger i hael aulsen.
lse eth Korsgaard orensen er profes-sor i it kommunikation og l ring p ar-hus niversitet. un mener at udfordrin-gen og ansvaret for hvordan it integreres i undervisningen ikke alene ør hvile p den enkelte l rers skuldre.
”Det er helt klart en ledelsesopgave at s tte nogle rummelige rammer for l rer-nes p dagogiske og didaktiske ar ejde med at integrere it i undervisningen ” siger
lse eth Korsgaard orensen som mener at ledelsen ør sørge for at l rerne f r mulighed for at ar ejde sammen om ud-fordringerne og at input fra eleverne ogs
liver inddraget.ormand for Gymnasieskolernes ek-
torforening Jens oe ielsen erkender at gymnasierne har en udfordring med at f integreret it og nye medier i undervisnin-gen. an mener der er kommet en del teknik ind p skolerne n ste skridt er at ruge den til at ska e edre undervis-ning.
”Der er ehov for at l rerne f r mere efteruddannelse p det her omr de. am-tidig er der ehov for at vi f r mere forsk-nings aseret viden om hvordan it idrager til undervisningen. t skal v re en kata-lysator for vidensgenerering og m ikke
are live underholdning og et redska til at performe ” siger Jens oe ielsen.
Læs tema om it i undervisningen side 10-21.
TEKST: JO
HAN R
ASMUSSEN
PROCENT FLERE HAR I ÅR SØGT IND PÅ LANDETS ALMENE GYMNASIER OG HF I FORHOLD TIL 2011
Side 9
2,2
5
Gymnasieskolen #6 2012
NYHED
TEKST: T
INA RASM
USSEN
f-kursus sorterer i elever aderslev Katedralskole liver svage og st rke hf-elever undervist
hver for sig i en del af timerne. Den slags tiltag vil rede sig mener ere. ddannelsesforsker er skeptisk.
N r hf-eleverne egynder p a-derslev Katedralskole liver de s reenet i dansk matematik og
engelsk. erefter liver de delt i to hold t med de st rke elever og et med de svage.
nitiativet opstod fordi l rerne op-levede store forskelle i elevernes faglige evner. Det gjorde det sv rt at nde et niveau og en undervisningsform der tilgodes alle.
” i oplevede et stort sp nd mellem de svage og de st rke elever og at vi overs egge grupper i forsøget p at ramme midten. Vi havde ikke tid til at give de svage elever den rette hj lp og de st rke elever de rette udfordrin-ger ” siger une hmidt skildsen der underviser hf-eleverne p ader-slev Katedralskole i dansk.
Det har opsplitningen lavet om p . forhold til de svage elever er mulig-
heden for at støtte den enkelte elev levet ekstra god fordi holdet har f et
ko let en støttel rer p og f et tildelt et ekstra lokale.
” om l rer oplever man tit at der sidder to-tre elever der suger halvde-len af ens tid. Nu kan støttel reren g ind og give de elever ekstra opm rk-somhed ” forklarer une hmidt Eskildsen.
Det er kun i dansk matematik og engelsk hf-eleverne er opdelt i forhold til deres faglige niveau. ndervisnin-gen i de øvrige fag foreg r p den s d-vanlige m de.
Elever føler sig setd en er kommet fra l rerne men
ifølge une hmidt Eskildsen har le-delsen akket op. Ordningen kører nu p sit andet r og erfaringerne har kun v ret gode. ørst til sommer n r eleverne har v ret til eksamen kan man se om det f r en positiv indvirk-ning p deres karakterer.
”Det er vi selvfølgelig sp ndte p og jeg tror det er realistisk. en i før-ste omgang har det vigtigste for os v ret at ska e edre trivsel landt eleverne og det er helt klart lykkedes ” siger une hmidt Eskildsen.
an mener ikke man skal v re ange for at udstille en gruppe elever
som svage. ”Eleverne føler sig set. De svage ele-
ver ved godt at de er svage og det stempel har de ikke noget imod at f hvis are der liver ageret p det.”
Det udsagn stemmer nt overens med resultatet af en evaluering skolen har lavet. er svarer hele 6 pro ent af hf-eleverne at s reeningen og opdelingen i to hold er ”o.k.” eller ”helt i top”.
Gymnasieskolernes rerforening har man ikke over lik over hvor ud-
redt det er at hf-elever niveaudeles i hold p aggrund af en s reening. Konsulent herese olter vurderer at det er et f tal af skolerne der ar ejder s m lrettet med det som aderslev Katedralskole.
”Det er et godt ud p at ramme hf-eleverne hvor de er fagligt. Derfor
er det sandsynligvis noget der vil komme mere af ” siger herese olter.
Hjælpeklassen er tilbageteen e k lektor p nstitut for ilo-
so dagogik og eligionsstudier ved yddansk niversitet D ken-der ere skoler hvor man har lavet forsøg med tol rerordninger i hf-klas-ser. en modellen med s reening og niveaudeling har han ikke hørt om før.
an forst r godt hvorfor man har valgt at gøre det.
”Det er en løsning p pro lemet med at der er k mpestor forskel rent fagligt p hf-eleverne. Det er en stor udfordring og den liver større og større p grund af 5 pro ent-m ls t-ningen ” siger teen e k.
igesom herese olter tror han at lignende tiltag vil rede sig inden for kort tid.
”N r vi lukker ere og ere ind p ungdomsuddannelserne liver p da-gogikkens svar di erentiering og sor-tering p alle mulige m der.”
elvom han godt kan forst tanke-gangen ag niveaudelingen er han alligevel skeptisk. or ved at genind-føre ”hj lpeklassen fra gamle dage” laver man forskellige uddannelser i uddannelsen.
”Det tyder p at man er ved at ned-ryde forestillingen om at man skal
have et vist fagligt niveau for at tage en gymnasial uddannelse ” siger teen
e k.
6
Gymnasieskolen #6 2012
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk
Vidensmønstre tilbyder et værktøj som elever og lærere
fra alle fag kan mødes om. Gennem begrebslig analyse
bliver eleverne i stand til at reflektere over muligheder
og begrænsninger, særtræk og fællestræk ved sag, fag
og hovedområder. På en smidig og sagsnær måde sættes
den tværfaglige refleksion på skinner uden papegøjesnak.
Vidensmønstre giver et overskueligt sæt af begreber til at
karakterisere og diskutere den viden, der fremkommer i
arbejdet med sagerne i AT. Flere af begreberne er allerede
velkendte i gymnasiet, og de kan derfor befrugte metode-
undervisningen i fagene. Begreberne er ordnet i par:
Teoretisk – praktisk
Diakron – synkron
Empirisk – formel
Kvantitativ – kvalitativ
Eksperimentel – observationel
Kausal – intentionel
Idiografisk – nomotetisk
Faktuel – normativ
Bogens kapitler kan læses i en hvilken som helst række-
følge. Således er bogen tilrettelagt, så den enten kan
bruges til at planlægge en progression for AT eller nemt
indføjes i enhver skoles kanoniske AT-forløb.
Vidensmønstre er rigt illustreret og pædagogisk gen-
nemtænkt med henblik på at fremme den tværfaglige
refleksion. Præsentationen af de tværfaglige begreber
er ledsaget af små opgaver og rigelige eksempler, hvilket
gør det muligt for eleven at tilegne sig en del af stoffet
og repetere på egen hånd.
Mads Rangvid, Torben Benoni, Thomas Svane Christensen og Anders Ølsgaard Larsen
Ny grundbogATTænk ud af boksen og skyd papegøjen
Bog 153 sider kr. 148,- | eBog 153 sider kr. 37,- | Priser er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.
KORT NYT
Sagt Siden Sidst
TEKST: S
ISKEN LAU
GESEN
Der er ikke meget reality at hente i reality-tv.Anya Eskildsen, direktør på Niels Brock, i Politiken. Om at Danmarks
ungdom kan meget andet end at feste og drikke.
Politikens Forlag og Dagbladet Politiken udskriver
konkurrence om samtidsroman. ”Skriv en fortæl-
ling, der tager os nye steder hen. En uimodståelig
historie, der slår benene væk under os”. Sådan
lyder opfordringen til alle skrivelystne danskere fra
Politikens Forlag. Konkurrencen er åben for både
debutanter og etablerede forfattere, det eneste krav
til skribenten er, at man er fyldt 18 år. Læs mere på
politikensforlag.dk. Det bedste manuskript beløn -
nes med 250.000 kroner.
Hvad har den nye litterære komet
Josefine Klougart, USA-eksperten
Mads Fugl ede og journalisten Kurt Strand tilfælles? De kan alle holde oplæg om
emner, der er interes sante for gymnasieelever. Derfor er de en del af det nye
site gymnasieforedrag.dk, der tilbyder relevante foredrag og oplæg til gymnasi e-
elever. Emnerne spænder bredt fra Søren Kierkegaard-show og litteraturen i det
digitale rum til markedsføring og branding.
SLIP FORFAT-TEREN LØS
BOOK EN FOREDRAGSHOLDER
Uddan dem, der
skal bruges
GEN
ERAT
ION
S
TO
LED
AN
S
Hele 63 procent af danskerne på 18
år og derover mener, at universiteterne
skal afstemme antallet af studiepladser med
arbejdsløshedskvotienten for den enkelte
uddannelse. ”Universiteterne og studievejle-
derne skal give de unge klar besked om, hvor
jobmulighederne er størst,” siger Jannik
Schack Linnemann, der er forskningspolitisk
chef i Dansk Erhverv. Han mener, det er en
myte, at man ikke kan spå om, hvilke uddan-
nelser der bliver behov for i fremtiden.
Alle ved, der er kamp om pladserne. Kamp om arbejds-
pladser, praktikpladser og studiepladser, og der er
ikke plads til alle på vinderholdet. ”Vi er ved at skabe
en ’generation stoledans’, hvor der er så stor fokus
på at komme med på vognen, at konkurrencen mellem
de unge skærpes,” siger Noemi Katznelson, der er le-
der af Center for Ungdomsforskning, til MetroXpress.
Hun er bekymret for, hvilken konsekvens det vil få for
samfundet, hvis ikke man reagerer ved at skabe plads
til top og bund blandt de unge i uddannelsessystemet.
8
2,2 %
Plakaten, der er lavet af kunstnergruppen
Surrend, hænger overalt i København. Meningen
med den er, at gymnasieelever skal få øjnene op
for, at matematik ikke behøver at være kedeligt.
FRA NYBORG TIL INDIEN
COOL MATEMATIK
Elever fra Nyborg Gymnasiums interna-
tionale linje har udarbejdet undervis-
ningsmateriale til indiske skolebørn.
Eleverne har siden efteråret udviklet
memory-spil og brætspil, der skal
træne de indiske elevers engelsk-
kundskaber. Inden længe sendes
det færdige produkt af sted til
to unge danskere, der undervi-
ser på skolen i det nordvestlige
Indien. ”Jeg er sikker på, det
bliver en stor succes, så vi
kan fortsætte samarbejdet i
fremtiden,” fortæller Mariann
Brandt, der er lærer på
Nyborg Gymnasium.
Matematiklærere fra de gymnasiale uddannelser i Vejle er gået sammen
i sammenslutningen Georgs Venner for at kunne give flere udfordringer til elever
med flair for matematik. Ideen opstod i forbindelse med gymnasiernes deltagelse i den nationale matematikkonkurrence
Georg Mohr. Civilingeniør og lektor på Vejle Tekniske Gymnasium Anette Vestergaard Lykke fortæller, at der sidder en
håndfuld elever på hvert gymnasium, der virkelig brænder for matematik. ”Ved at slå os sammen kan vi lave flere tiltag
for disse elever og fastholde deres interesse for matematik.”
GEORGS VENNER
Ministeriet for Børn og Undervisning har postet syv milliarder
kroner i projekter, der skal sikre, at 95 procent gennemfører en
ungdomsuddannelse i 2015. Men ifølge en undersøgelse fra Rigs-
revisionen har ministeriet ikke overblik over effekten af indsatsen.
Det skyldes, at man hverken har sat konkrete mål for eller fulgt
op på resultaterne. Det vil ministeren lave om på. ”Vores indsats
skal fremadrettet dokumenteres, og vi skal følge op på effekten
af de initiativer, der er iværksat,” siger Christine Antorini.
HVOR ER MILLIARDERNE BLEVET AF?
Kilde: Rektorforeningen
Gymnasieskolen #6 2012
TEKST: JO
HAN R
ASMUSSEN F
OTO: JESPER BALLEBY
28 svar på to minutterI en 1.g-klasse på Handelsgymnasiet i Skive er det sociale medie Twitter
integreret i alle fag. Klassen er en del af et forskningsprojekt,
som opstod på grund af frustrationer over, at computerspil
og Facebook gik ud over indlæring og undervisning.
TWITTER-KLASSEN:
TE
MA
: IT
I UN
DE
RV
ISN
ING
EN
10
Gymnasieskolen #6 2012
Hvad forbinder I med mellemkrigstiden? Ele-verne i 1.g på Handelsgymnasiet i Skive har dansk, og dansklærer Henrik Hulsrøj spar-ker med sit spørgsmål gang i et undervis-
ningsforløb, hvor eleverne blandt andre skal møde Tom
de sig til tasterne på deres bærbare computer. Svar om fattigdom i Tyskland, ny teknik til krigsførelse og en association til tv-serien Matador tikker ind fra elevernes Twitter-svar. I løbet af få minutter har samtlige elever skrevet deres bud, som læreren og de andre elever kan læse på deres skærm.
uter. Svar førelse og ind frar har
ren .
>
TE
MA
: IT
I UN
DE
RV
ISN
ING
EN
It-klassen på Handels-
gymnasiet i Skive har
dansk. I løbet af få
minutter svarer
alle elever via
Twitter på lærer
Henrik Hulsrøjs
spørgsmål.
11
Gymnasieskolen #6 2012
hvor kasketter og en enkelt hue stikker op, og får nu en elev til at uddybe sit svar om, at de ”var helt vildt fattige i Tyskland”.
Eleverne har, siden de begyndte på gymnasiet i Skive sidste sommer, været en del af et forskningsprojekt, hvor det sociale medie Twitter er en fast integreret del af undervisningen i alle fag, og hvor eleverne skriver og deler viden i såkaldte wikis.
mellemkrigstiden bliver kastet op på den elektroniske tavle. Tom Kristensen fortæl-
ler om druk og litteratur i et gammelt gry-net interview, og Carl Th. Dreyer brænder Jeanne d’Arc af på bålet, alt imens Henrik
eleverne. En joke om Tom Kristensen og racerløb blander sig med betragtninger om, hvorvidt kunsten kan påvirke politik og
”Den helt åbenlyse fordel ved at bruge Twitter i undervisningen er, at jeg får bragt
-malt ikke siger så meget i klassen. Jeg kan for eksempel bede alle svare på et spørgs-
mål på en gang. Hvis otte gerne vil sige noget, kan alle komme af med det i stedet for kun to af dem,” siger han.
Twitter bliver dog langtfra brugt hele tiden i undervisningen. Henrik Hulsrøj sikrer sig, at den verbale pingpong i klas-sen fortsat dyrkes, og et mundtligt oplæg på dansk foregår stadig ved at stille sig foran klassen.
For at forstå baggrunden for forsknings-projektet skal vi syv år tilbage. I 2005 be-gyndte gymnasiet i Skive at leje bærbare computere ud til eleverne til en fordelagtig
TE
MA
: IT
I UN
DE
RV
ISN
ING
EN
>
Twitter er et socialt netværk og en mikro-blogging-hjemmeside, der giver brugerne mulig-
hed for at sende egne og læse andre brugeres opdateringer, også kendt som tweets. Det
er bevidst, at forskerne har valgt Twitter i stedet for Facebook til projektet. Blandt andet
fordi det i følge forskerne er et mere rent medie uden så mange forstyrrende elementer
som for eksempel reklamer på Facebook. Twitter var nyt for både eleverne og lærerne,
og dermed kunne de sammen lære mediet at kende og udvikle en fælles Twitter-kultur.
En wiki er en hjemme-
side, hvor enhver ved
hjælp af en browser kan
oprette, vedligeholde og
forfatte webdokumenter
og websider i samar-
bejde med andre.
Eleverne skal opda-
tere og dele deres viden
på diverse wikis, som de
selv opretter.
Wiki
Engelsklærer Lisbeth Ziegler mener, at Twitter kan være med til at nedbryde de barrierer,
nogle elever har for at åbne munden i sprogfag.
12
Gymnasieskolen #6 2012
pris, og i løbet af kort tid havde samtlige elever en bærbar computer. I de kommende år steg frustrationerne over, at eleverne mistede koncentrationen i undervisningen og brugte for meget tid på spil og Facebook. Skolen indførte et forbud mod at bruge computeren til andet, end hvad der havde relevans for undervisningen.
Uddannelseschef Henrik Neve og lærer og projektleder Lene Baake husker frustra-tionerne og magtesløsheden over, at ele-verne var optaget af alt muligt andet end tyske verber og matematik.
”Jeg har haft mange samtaler med ele-ver, sendt breve hjem til forældre og givet advarsler,” siger Henrik Neve.
Lærerne tacklede problemerne forskel-ligt. I nogle timer kunne eleverne sidde på bageste række og passe sig selv med øjnene inde i skærmen, mens lærerne i andre ti-mer var over dem. Fælles for alle lærere var, at de var frustrerede over situationen. Da Henrik Neve samtidig læste om en forskningsundersøgelse, hvor elever på ungdomsuddannelser selv gav udtryk for, at den bærbare computer forringede deres
indlæring, tænkte han, at der måtte gøres noget, og det blev i grove træk startskud-det til forskningsprojektet.
gode resultater af projektet.
”Der er mindre uro i klassen. Når en elev er færdig med en opgave, sætter han sig til at spille et spil eller går på Facebook i stedet for at forstyrre sidemanden. Vi får et bedre forhold til eleverne, fordi vi går ind i en konstruktiv dialog om it-brug med eleverne i stedet for at give forbud,” siger
TE
MA
: IT
I UN
DE
RV
ISN
ING
EN
>
Reglerne er, at lærerne ikke må forbyde brugen af compu-
tere, heller ikke computerspil eller Facebook i timerne.
Lærerne skal forholde sig aktivt til elevernes forbrug af
medier og spil – de skal indgå i en dialog, hvis eleven for
eksempel spiller for meget.
FORSKNINGSPROJEKTET Projektets mål er: 1.g. Udvikle en god it-klasserumskultur.
2.g. Udvikle et globalt udsyn og alsidigt it-forbrug.
3.g. Højne elevernes it-studie-kompetencer i forhold til deres
studieambitioner.
Forskningsprojektet koster samlet 4,7 millioner kroner og er
støttet af Region Midt med 3,2 millioner kroner.
Twitter bliver ikke brugt i alle lektioner. Det talte sprog er lige så vigtigt at holde fast i.
”Det er et langt sejt træk, og
det har været hårdt arbejde for
lærerne at holde eleverne fast i
at bruge disse medier og tænke
over, hvordan de generelt
bruger it i klassen. Vi kan ud
fra interviews med eleverne
se, at det er begyndt at virke.
Eleverne er for eksempel
blevet mere bevidste om, at de
ikke kan multitaske, og at det ikke
kan betale sig at være i gang med
for meget på en gang. De er også
blevet gode til at bruge wikis og
udveksle noter på tværs. Der er
ved at opstå en god it-kultur i
klassen,” siger Michael Paulsen,
forsker på SDU, som sammen
med forsker Jesper Tække,
Aarhus Universitet, er ansvarlig
for forskningsprojektet.
DET SIGER FORSKERNE
13
Gymnasieskolen #6 2012
TE
MA
: IT
I UN
DE
RV
ISN
ING
EN
Gennemsnit på Handelsgymnasiet i Skive It-klassenJeg er med til at skabe arbejdsro 85,1 (Procent helt enig og delvis enig) 100
Lærerne anvender opdateret viden og materialer 98,1 100
Lærerne motiverer mig 67 96
Vi har indflydelse på undervisningen 59,7 84
Jeg lærer noget nyt hver dag på min uddannelse 73,3 96
Tallene er skolens egen benchmarking og ikke en del af forskningsprojektet.
>
Gennemsnit på Handelsgymnasiet i Skive It-klassenJeg er med til at skabe arbejdsro 85,1 (Procent helt enig og delvis enig) 100
Lærerne anvender opdateret viden og materialer 98,1 100
Lærerne motiverer mig 67 96
Vi har indflydelse på undervisningen 59,7 84
Jeg lærer noget nyt hver dag på min uddannelse 73,3
Tallene er skolens egen benchmarking og ikke en del af forskningsprojektet.
84
96
DET SIGER ELEVERNE
Lene Baake, som også peger på, at eleverne får et tættere sammenhold og kender hin-anden bedre, fordi de fra første dag har været vant til at dele viden og ideer om undervisningen via Twitter og wikis.
Projektet kan dog også være en udfor-dring for lærerne. Det kræver noget at skulle holde en faglig dialog i gang på Twitter. Samtidig skal lærerne lede klassen nogenlunde ens, så der bliver opbygget en fælles it-kultur, og lærerne skal hele tiden dele deres erfaringer – hvad virker, og hvad virker ikke – på google.docs.
”Du øver dig i 20 år på at være lærer, og så pludselig skal du lave det hele om.”
PotatoesHvordan staver man til potatoes? spørger en elev. Der er gruppearbejde i engelsk-timen. Grupperne har fundet artikler fra euromonitor.com, og nu skal de på Twit-ter skrive spørgsmål om artiklerne, som den anden gruppe svarer på. Spørgsmå-lene dukker op på skærmen med jævne
svaret i artiklen, de har læst.Engelsklærer Lisbeth Ziegler opfordrer
eleverne til at slå ord, de ikke kender, op og skrive dem ind i klassens fælles ”dic-tionary”, der ligger som en wiki, alle ele-ver kan åbne og skrive videre i.
Mens en gruppe forsøger at svare på
spørgsmål om consumertrends in Ger-many, og en dreng brokker sig over, at en gruppe har pålagt ham at læse en fem sider lang artikel, fortæller Lisbeth Zieg-ler om nogle af fordelene ved at bruge Twitter i et fremmedsprogsfag.
”I sprogfag er der normalt barrierer for at sige noget, men eleverne i denne klasse har hurtigt åbnet sig for at sige noget mundtligt i klassen, og det tror jeg skyl-des, at de med det samme åbner sig ved at twitte på engelsk. Barrieren for at dumme sig bliver hurtigt nedbrudt,” siger hun og roser eleverne for ikke at grine af hinandens sproglige fejl på Twitter.
Næsten alle elever i klassen mener, at lærerne motiverer dem,
og at de lærer noget nyt hver dag.
14
Gymnasieskolen #6 2012
TE
MA
: IT
I UN
DE
RV
ISN
ING
EN
Skoler forsømmer at lave klare mål og strategier for it i undervisningen, mener kritikere.
I stedet fokuserer ledelsen mere på teknik og overlader indholdet til ildsjælene. Problemet er,
at de gode erfaringer for, hvordan it bruges i undervisningen, ikke bredes ud til resten af lærerne.
Det tr dløse netv rk er p mange skoler eta leret ele-verne sidder med den r-
are omputer eller en ta -let foran sig og nogle steder h nger de elektroniske tavler i klasserne. over-
aden er danske gymnasier et illede p at Danmark er en førende it-nation. Kri-tikere mener dog at n r det handler om at inddrage it undervisningen s det li-ver en reel gevinst og et idrag til at l re om dansk litteratur spansk udtale og fysik har vi stadig meget at l re.
” ange skoler mangler en strategi for hvordan it skal implementeres i under-visningen. stedet lader ledelsen ofte ildsj le udvikle ideer og projekter og for-venter s at det siver ud p resten af sko-len men meget tyder p at det ikke sker. stedet liver det øprojekter uden videns-
deling ” siger Nikolaj rydens jerg Elf som er adjunkt p D i Odense og forsker i it i gymnasiet.
an kan n vne mange eksempler p l rere og skoler som kaster sig ud i nye sp ndende projekter med rug af for ek-sempel smartphone og pad i undervis-ningen.
Det er dog ifølge ham ofte enkelte l -rere som ska er en udvikling frem for at fagl rere s tter sig sammen og disku-terer hvordan it og so iale medier edst muligt idrager til faget.
” ro lemet er at ildsj lene m ske ikke t nker over hvad deres projekt etyder for faget generelt hvad det etyder for samar ejdet om faget hvad det etyder til eksamen ” siger han.
an mener at udviklingen nu g r s st rkt at it i undervisningen kr ver en overordnet strategi fra ledelsen som den enkelte l rer kan forholde sig til.
” t etyder at l rerne aldrig før har st et i et s usikkert undervisningsrum.
ndervisningssituationen forandrer sig hurtigt der liver udviklet ere apps end noget menneske kan n at forholde sig til og eleverne kommer med deres it-kul-tur ” siger Nikolaj rydens jerg Elf.
Ledelsen skal bakke opans Laugesen er uddannelsespolitisk
hefkonsulent i GL og har ar ejdet med it i undervisningen i 25 r. an ekr fter at der er en r kke ildsj le p gymnasier som kaster sig over nye m der at under-
vise p ved hj lp af it og at der igen er gang i udviklingsar ejdet oven p imple-menteringen af gymnasiereformen.
”Erfaringer viser dog at hvis it i un-dervisningen for alvor skal rykke kr ver det at ledelsen akker op om det og l g-ger en strategi. N r den enkelte l rer ta-ger et initiativ og ska er ny undervisning med it kni er det ofte med at f erfarin-gerne redt ud til de andre l rere ” siger han.
an peger p at mange l rere ikke har l rt at ruge it p dagogisk og didaktisk i undervisningen som en del af deres uni-versitetsuddannelse. Derfor mener han det er pro lematisk at den tid der i p -dagogikum er afsat til at ar ejde med den p dagogiske rug af it i undervisningen
lev redu eret da p dagogikum lev n-dret til et et rigt forlø i 200 . ertil kom-mer at det p dagogiske it-kørekort Gym-nasie- T der lev til udt i rene op til kommunalreformen og som irka halv-delen af alle l rerne gennemførte ikke ud ydes mere. erved efterlades de mange nye l rere i et tomrum.
”Der er ehov for opkvali ering i den p dagogiske rug af it til mange l rere
>
15
Gymnasieskolen #6 2012
TE
MA
: IT
I UN
DE
RV
ISN
ING
EN
og det bør ledelsen tænke med ind i den enkeltes kompetenceudviklingsplan,” si-ger Hans Laugesen, som også generelt efterlyser mere forskning og viden om, hvordan it-didaktik og -pædagogik kan bidrage til at give eleverne et større fagligt udbytte.
It-dannelseElsebeth Korsgaard Sorensen, der er pro-fessor i it, kommunikation og læring på Aarhus Universitet, er enig.
”Der er produceret meget praktisk og empirisk viden, og der er også mange succeshistorier, men vi mangler en mere forskningsmæssig viden og teoretisk ba-seret indsigt i, hvordan it og teknologi kan hjælpe med at fremme undervisnin-gen,” siger hun.
Elsebeth Korsgaard Sorensen efterlyser, hvad hun selv kalder for it-dannelse. Læ-rerne skal selvfølgelig have et minimum af forståelse for it og teknologi, men tek-nologien er ikke det vigtigste.
”Teknologien ændrer sig meget hurtigt, og derfor handler det mere om at udvikle it-didaktiske og it-pædagogiske metoder og modeller for, hvordan jeg som lærer bruger it til at lære eleverne faget. Det handler om at udvikle metoder, som læ-rer eleverne, hvordan de lærer med it – det er den eneste kompetence, som er bære-dygtig i forhold til integration af it i un-dervisning og læring,” siger Elsebeth Korsgaard Sorensen.
Elektronisk tavleundervisningFormand for It-lærerforeningen Jacob Stenløkke Bendtsen, som er lærer på Avedøre Gymnasium, mener, at gymna-sierne lader sig styre af teknologi, men glemmer at tænke indhold. Et eksempel er smartboards eller elektroniske tavler, som både folkeskoler og gymnasier har investeret store midler i, før skolerne har klarlagt, i hvilken grad de har en lærings-mæssig gevinst.
”I stedet for massivt at investere i tek-
nikken bør man i første omgang under-søge, hvilke fordele og ulemper der er – herunder især hvordan teknikken påvirker undervisningsrummet. Skolerne gør det modsatte, de anska er teknikken og prøver derefter at nde ud, hvad den skal bruges til,” siger han.
På Avedøre Gymnasium hænger der fem elektroniske tavler, men ifølge Jacob Stenløkke Bendtsen bliver de ikke brugt særlig ofte. Det skyldes mangel på faglig software, men i særdeleshed en bevæ-gelse væk fra tavleundervisning på grund af større hold og øget fokus på elevakti-verende undervisning.
”Hvorfor skulle vi investere i elektro-niske tavler, når vi samtidig forsøger at komme væk fra tavleundervisningen?” spørger han.
I dag har mange skoler trådløst net-værk, og mange elever har både bærbar computer og smartphone, så de uafbrudt er online. Det lukkede klasserum er for længst brudt ned, men Jacob Stenløkke Bendtsen peger på, at der savnes under-søgelser af, hvilke konsekvenser det har, og hvordan man kan bruge det aktivt.
”Der er stadig en stor usikkerhed om, hvordan man for eksempel forholder sig til Facebook. Skal brug af Facebook forby-des, kommenteres, ignoreres eller lige frem inddrages i undervisningen? Lærere og elever bliver nødt til at have en fæl les for-ståelse for, hvad man må, og hvor dan det bruges,” siger Jacob Stenløkke Bendtsen.
It betyder, at lærerne aldrig før har stået i et så usikkert undervisningsrum.NNikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt på SDU i Odense og forsker i it i gymnasiet
Erfaringer viser dog, at hvis it i undervisningen for alvor skal rykke, kræver det, at ledelsen bakker op om det og lægger en strategi.NHans Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent i GL
> er-–
en ne en en
erobgt
ligæ-nd ti-
o-at?”
et-ardtorkeer-ar,
m, sig by-em og or-detn.
16
Gymnasieskolen #6 2012
Facebook udvider klasserummet
Facebook – den blå skærm kan indimellem være en hård kon-kurrent til undervisningen. Det var den også på Rødkilde Gym-
nasium. Men spansk- og samfundsfagslærer Anne Lise Bennedsen satte sig for at vende det til noget positivt.
”Når vi ikke kan undgå Facebook, så må vi konkurrere med den og nde på en seriøs måde at inddrage den i undervisningen på,” siger hun.
Det var en af grundene til, at hun gik i gang med at bruge Facebook i timerne. Det startede med, at hun skulle lave tvær-faglige forløb med en design- og en idrætslærer. Både lærere og elever havde brug for et fælles sted, hvor de kunne dele billeder, links til artikler og beske-der. Det blev lidt af en succes, fordi Face-book bidrog til videndeling.
Sidenhen har Anne Lise fast oprettet et grupperum til hver af sine klasser og
til tværfaglige projekter. For eksempel har nogle af hendes 3.g-elever i øjeblikket travlt
med almen studieforberedelse i samfunds-fag og biologi. Da eleverne kommer fra ere forskellige klasser, er det rart at have et fælles sted, hvor de kan kommunikere og dele materiale. Eleverne skriver også spørgs-målene til deres synopsis i Facebook-grup-pen. Lærerne har valgt at svare åbent i grup-perummet i stedet for at svare eleverne enkeltvis, fordi det i almen studieforbere-delse handler meget om metode – at lære at stille de rigtige spørgsmål.
Lærer Anne Lise Bennedsen har med
begejstring erfaret, hvordan Facebook kan
bruges fagligt. Hendes engagement har nu
inspireret gymnasiets ledelse til at arbejde
for øget brug af it i undervisningen.
TE
MA
: IT
I UN
DE
RV
ISN
ING
EN
>
TEKST: M
ALENE R
OM
ME-M
ØLBY F
OTO: HU
NG T
IEN VU
nasium. Anne Lidet til n
”Når vvi konkumåde apå,” si
Det i gangDet stafagligidrætbrug dele der. Dbook
Sidet gru
til tvænogle a
med almfag og biforskellifælles stdele matmålenemålene pen. Lærperummenkeltvidelse haat stille
Lærer Ann
begejstring erfa
bruges fagligt.
inspireret gymn
for øget
17
Gymnasieskolen #6 2012
På Facebook får de fagligt stærke elever
mulighed for at føre debatten videre på et højere niveau,
og de lidt svagere elever får ro til at svare.
NAnne Lise Bennedsen, spansk- og
samfundsfagslærer, Rødkilde Gymnasium
Til spanskeleverne har Anne Lise Ben-nedsen ændret sproget på Facebook-grup-pen til spansk. De bruger især gruppen til at a evere lyd- eller lm ler. For ek-sempel kan en lektie være, at eleverne skal optage, når de læser et stykke litte-ratur eller en oversættelse op. Derefter overfører de lyd len til Facebook-gruppen. Andre gange lmer de oplæsningen og sætter undertekster på. Forleden bekla-gede en elev sig over, at hun var nødt til at lave optagelsen om fem gange, inden hun var tilfreds.
”Jeg kunne ikke lade være med at
spørge eleven, om ikke hun var glad for, at hun havde forbedret sig,” siger Anne Lise Bennedsen med et grin.
En anden lektie kan være, at eleverne skal kommentere på hinandens gramma-tik eller oversættelse.
”Jeg prøver at vise eleverne, at det ikke er et nederlag, men meget naturligt at lave fejl, når vi lærer et nyt sprog,” siger hun.
Pas på arbejdstidenAnne Lise Bennedsen mener, at Facebook på mange måder har gjort arbejdet lettere for hende. Tidligere, hvis hun modtog en
”Der ligger en vigtig pædagogisk vinkel i, at eleverne lærer af hinandens spørgsmål og lærernes svar,” fortæller Anne Lise Ben-nedsen.
Ofte beder hun også eleverne i sam-fundsfag om at forklare, på hvilket takso-nomisk niveau de andre elever har stillet spørgsmål. Eller hun overfører en artikel til Facebook-gruppen og beder eleverne om at gøre rede for, hvilke argumentati-onskneb der er dominerende i artiklen.
Karakter for Facebook Klasserummet er udvidet med Facebook. Anne Lise Bennedsen understreger dog, at det ikke er hver time, hun bruger Face-book i. Cirka hver fjerde. Men hun oplever, at elever, der har lidt sværere ved at svare på spørgsmål i klassen, ofte bidrager med lidt ekstra på Facebook, når de kommer hjem og har haft tid til at tænke over em-net. De fagligt stærke elever nder ofte en ekstra artikel om emnet.
”På Facebook får de fagligt stærke ele-ver mulighed for at føre debatten videre på et højere niveau, og de lidt svagere ele-ver får ro til at svare,” fortæller Anne Lise Bennedsen.
Derfor har hun også øje for elevernes aktivitet i Facebook-gruppen, når hun giver karakterer.
”Jeg har oplevet, at en elev ikke har sagt så meget om et emne i klassen. Men da jeg senere kiggede på Facebook, kunne jeg se, at han havde overført en artikel og henvist til en teoretiker. Det overbeviste mig om, at han havde forstået, hvad det drejede sig om. Det kan jeg jo ikke bare ignorere, når jeg giver karakterer,” siger hun.
Nicolai Bartholin går i 2.g og er normalt ikke den store tilhænger af Facebook. Det bliver let for over adisk, men han er glad for Facebook i undervisningen.
”Nogle gange er jeg måske ikke så god til at sige noget i timerne. Men Facebook giver mig mulighed for at bidrage med mere, når jeg har haft tid til at tænke over det,” siger han.
TE
MA
: IT
I UN
DE
RV
ISN
ING
EN
>
Bruger du Facebook i undervisningen?Nej, det gør jeg ikke. Jeg kan ikke se, hvordan
jeg med fordel kan bruge den. Jeg har set, at
nogle lærere opretter en historisk profil og
opdaterer den løbende med klassen. Det er lidt
poppet, synes jeg. Som historielærer mener jeg
også, at det gør undervisningen personfikseret.
Og det er en historieundervisningsform, som vi
er gået væk fra for 20 år siden. Mediet i sig
selv gør ikke, at den form for tilgang til historien er o.k.
Er du venner med dine elever på Facebook?Nej, hverken med mine elever eller skolens ledelse. For mig er Face-
book et frirum, hvor jeg vil have lov til at være fjollet. Der bør være
vandtætte skotter mellem lærere og ledelsen og eleverne. Ved sidste
MUS blev vi også spurgt, om vi var venner med eleverne på Facebook,
og jeg fornemmede, at det også var skolens holdning, at man ikke
skulle være venner med eleverne på Facebook. Jeg ved godt, at man
kan justere indstillingerne, så eleverne ikke kan se så meget, men jeg
synes ærlig talt, at det er lettere at lade være.
Hvad synes du om, at andre lærere bruger Facebook i undervisningen?Det må de gøre, hvis de synes, at de kan bruge det fagligt. Jeg har lige
været på kursus i it og brug af for eksempel Facebook og Tweeter. Og
jeg kan ikke lade være med at tænke, at man glemmer problemet med
øget energiforbrug, når alle skal sidde med hver deres computer i
undervisningen. Undervisning kan også let blive statisk og i virkelig-
heden lidt gammeldags, hvis alle sidder foran en skærm.
Birgitte Thomassen Underviser i historie og psykologi på CPH West Ishøj Gymnasium.
Facebook i gymnasietGymnasieskolen har spurgt gymnasielærere,
om de bruger Facebook i undervisningen, og om de er venner
med eleverne på Facebook. Det er der delte meninger om.
Se flere kommentarer på GLs Facebook-side Gymnasielærer.
Gammeldags undervisning og brud på vandtætte skoTTer
>
18
Gymnasieskolen #6 2012
Har du besluttet at hæve dine efterlønspenge? Og vil du vide, hvad vi kan gøre for at få dem til at spire og gro? Så udfyld kortet og send det tilbage til os – så kontakter vi dig. Venlig hilsen MP Pension
På www.mppension.dk/minmppension
kan du logge på og se din pensionsoversigt.
På www.mppension.dk/mpgf2012
kan du tilmelde dig generalforsamlingen eller
afgive fuldmagt, hvis du ikke kan komme.
TE
MA
: IT
I UN
DE
RV
ISN
ING
EN
Klare mål: Sæt klare rammer for hver
Facebook-gruppes faglige og tværfaglige
mål. Det er vigtigt at fortælle eleverne, at her
diskuterer man på et fagligt eller tværfagligt
plan, ved for eksempel at inddrage centrale
begreber i samfundsfag, og man undgår sub-
jektive kommentarer.
Giv slip: Som lærer må man acceptere, at
man ikke kan nå at læse alt, hvad de skriver
i Facebook-grupperne. Nogle debatter tager
jeg op i klassen. Andre diskussioner får de
selv lov til at køre videre derinde, og så følger
jeg med på sidelinjen, hvis jeg har tid.
Elevstyret undervisning: Nogle gange
bringer eleverne diskussioner op om aktuelle
samfundsfaglige emner, som jeg ikke har
fundet på. Og de finder artikler, som jeg ikke
havde opdaget. Det er i den grad induktiv
elevstyret undervisning, som vi som lærere
bør efterleve.
Fokuseret retning: Nogle gange retter jeg i
dybden i vores spanske Facebook-grupper, og
andre gange nøjes jeg med fokuseret retning.
Det vil sige fokus på to til tre grammatiske
fejltyper, som går igen hos de fleste.
styr på indstillingerne: Som lærer kan
man sagtens være venner på Facebook med
sine elever og stadig have sit privatliv i fred.
Man skal bare have styr på sine Facebook-
indstillinger, så man sikrer sig, at eleverne kun
ser, hvad man har lyst til at give dem lov til.
Flere råd: Find artiklen 100 Ways You Should
Be Using Facebook in Your Classroom på
www.onlinecollege.org.
ANNE LISES
I UNDERVISNINGEN
pod- eller vodcast fra eleverne, skulle hun bruge tid på at overføre den, hvis resten af klassen skulle se den. Nu er den tilgæn-gelig for alle. Det kunne også være en tidsrøver at nde billeder. Først skulle hun
nde billederne, derefter skulle de kopie-res. Nu overfører hun dem blot til gruppens væg og beder eleverne om at give en spansk beskrivelse af billederne i kom-mentarfeltet. Andre gange beder hun ele-ver om selv at overføre billeder til Face-book-gruppen.
”Tidligere k jeg en masse billedbeskri-velser, der stort set lignede hinanden, fordi eleverne havde lavet det alene. Nu kan de se hinandens beskrivelser, så beskrivel-serne bliver lidt dybere og mere interes-
Bruger du Facebook i undervisningen?Ja, jeg har brugt Facebook for første gang i min
mediefagsundervisning for nylig, fordi en kollega
havde lagt en god elevproduktion som videoklip
ud via Medielærerforeningens gruppe. I min hi-
storieundervisning har jeg vist kun brugt Face-
book en gang i en klasse for at vise dem, at man
kan blive venner med Christian IV. I dansk har
jeg ikke brugt den endnu, men gennem en
gruppe, der hedder Bogtube, får jeg ofte links til forfatterinterviews,
og det vil jeg til at bruge. På den måde synes jeg, at Facebook er
blevet en genvej til andre sites på nettet, som er spændende for mig
i undervisningsøjemed og privat.
Er du venner med dine elever på Facebook?Nej, det er jeg ikke. Jeg synes, at jeg har så travlt til hverdag med mit
job, at det er nødvendigt for mig at kunne være privat nogle gange. At
være gymnasielærer med fag som mediefag, dansk og historie kræ-
ver, ud over masser af timer, forberedelse og møder, og at jeg er
velorienteret i aviser og medier i faglitteratur. Der er ikke så mange
stunder til at koble hoved og krop fra. Derfor er det vigtigt for mig
at have et frirum fra elever og kolleger, hvor jeg bare er til for mig
og min familie. Jeg bor i en mindre by og støder derfor på elever alle
vegne. Hvis jeg også skulle forholde mig til dem på Facebook, og de
skulle komme tættere på mig, ville det for alvor blive for meget. Jeg
har enkelte Facebook-venner, som er tidligere elever, men det skyldes
fælles interesser, eller at de er mine børns venner og derfor har væ-
ret en del af mit familieliv.
Hvad synes du om, at andre lærere er venner med deres elever på Facebook?Jeg tror, at mine kolleger er ret restriktive med at blive venner med
nuværende elever. Men med forhenværende elever kan det være i orden.
Peter Winther HøymarkUnderviser i dansk og historie på Stenhus Gymnasium og HF.
Facebook som inspiration, men privatliv for sig
>
20
Gymnasieskolen #6 2012
Når vi ikke kan undgå Facebook, så
må vi konkurrere med
måde at inddrage den i undervisningen på.
NAnne Lise Bennedsen, spansk- og sam-
fundsfagslærer, Rødkilde Gymnasium
Bruger du Facebook i under vis ningen?Ja, det gør jeg. Jeg har oprettet
en gruppe, som eleverne er med-
lem af. I den normale undervisning
bruger jeg for eksempel Facebook
i tysk som forberedelse til en dis-
kussion på klassen. Sidste gang
havde vi om lektiefrie klasser.
Før timen stillede jeg et spørgsmål, som jeg normalt
stiller i klassen. Hvor det normalt er tre til fire elever,
der svarer i klassen, så kom der pludselig 27 kommen-
tarer i Facebook-gruppen. Da vi så skulle have diskussi-
onen i klassen, var den meget bedre funderet, og det
sproglige niveau var højere, fordi gloserne var afklaret
på forhånd. Fordelen ved Facebook er, at eleverne er
her i forvejen, og jeg behøver ikke at opfinde en ny plat-
form. Facebook er elevernes medie, og jeg føler, at hvis
man er der som lærer, så bliver man taget lidt mere se-
riøst, fordi Facebook ikke så meget er på lærerens be-
tingelser.
Er du venner med dine elever på Facebook?Ja, jeg er venner med mine elever på Facebook. Men
termen venner er måske lidt vildledende, for det er jo
nærmere bekendte. Venskaberne beriger både min un-
dervisning, men også mit arbejde som studievejleder, at
jeg kan følge lidt med i, hvordan de har det. Jeg får en
større indsigt i deres liv, så jeg bedre kan støtte dem.
Jeg gør ingen forskel på mine kolleger, venner eller ele-
ver i forhold til indstillinger, men jeg bruger min sunde
fornuft, når jeg er på Facebook.
Underviser i tysk, samfundsfag, psykologi, multi-
medier og er studievejleder på Struer Statsgymnasium.
Højere fagligt niveau og større indsigt i elevernes liv
sante,” fortæller Anne Lise Bennedsen.Umiddelbart kan man forestille sig, at
det kræver en vis net-opdragelse, når de unge skal bruge Facebook fagligt. Men Anne Lise Bennedsen har ikke brugt me-get tid på at prædike net-etikette.
”Fra starten har jeg selvfølgelig skabt nogle rammer for eleverne og sagt til dem, at de ikke må skrive personligt, men at alt skal være fagligt. Derudover har der ikke været behov for at disciplinere,” siger hun.
Disciplinering kan der måske godt blive brug for, efter at alle lærere på skolen har fået en Iphone. Anne Lise Bennedsen er glad for sin Iphone og føler, at det er en fordel, at hun lettere kan være på Facebook og i kontakt med eleverne, hvis de har
brug for hjælp til en opgave. Men hun er-kender, at hun nok også er nødt til at be-slutte sig for, hvilket tidsrum hun vil svare eleverne i. For ikke at arbejde for meget.
”Som lærer må man også acceptere, at man ikke kan nå at læse alt, hvad eleverne skriver i Facebook-grupperne. Nogle de-batter tager jeg op på klassen, og andre diskussioner får de selv lov til at køre vi-
dere derinde. Og så følger jeg med på side-linjen, hvis jeg har tid.”
Siden Anne Lise Bennedsen oprettede den første gruppe på Facebook, er ere af hendes kolleger kommet til. 1.g ernes almen studieforberedelse om sundhed har allerede en fast platform på Facebook. Skolens ledelse har også nedsat en gruppe, hvor de skal arbejde med, hvor-dan de kan få endnu mere it i undervis-ningen. Anne Lise Bennedsen blev revet med af egen interesse for de sociale medier og fandt ud af, at Facebook kan rumme meget mere end festbilleder og ligegyldige statusopdateringer.
Måske kan Anne Lise Bennedsen alli-gevel konkurrere med Facebook.
TE
MA
: IT
I UN
DE
RV
ISN
ING
EN
Bruger du Facebook i under vis ningen?Jeg bruger Facebook til at kom-
munikere med mine kursister om
for eksempel lektier eller flytning
af timer. Jeg bruger det ikke til
konkrete lektier. Jeg har prøvet et par gange at over-
føre en artikel til et holds Facebook-gruppe og bedt
dem om at læse den, men dog uden større succes. Det
er for nemt for kursisterne at finde en undskyldning
for, at de ikke lige har set lektierne.
Er du venner med dine kursister på Facebook?Ja, jeg er venner med mine kursister på Facebook, når
de beder mig om det, for det er en nem måde at kom-
munikere med dem på. Jeg lever heller ikke i den illu-
sion, at noget, jeg foretager mig på Facebook, er pri-
vat. For at undgå alle deres opdateringer, undgår jeg at
abonnere på dem, og derudover putter jeg dem på en
liste, hvor de stort set ikke kan foretage sig noget på
min profil. Men de kan se min adresse og sende beske-
der til mig.
Hvad synes du om, at andre lærere bruger Facebook i undervisningen?Hvis de kan få det til at fungere, så er det rigtig fint.
Jeg har ikke brugt Facebook direkte i undervisningen,
men jeg har heller ikke overvejet det. Jeg tror dog godt,
at jeg kunne finde på det. Men at give lektier for funge-
rede ikke for mig.
Underviser i historie og geografi på HF-Centret
Efterslægten.
Kommunikation og venner med kursisterne
21
Gymnasieskolen #6 2012
Regeringen har foreslået en eksjobreform, som vil skubbe rigtig mange eksjobbere ud af arbejdsmarkedet, hvis den gen-nemføres. Forslaget vil i realiteten af-
ska e eksjobmuligheden for akademikere – og altså også for gymnasielærere. Det er ikke accep-tabelt.
Når repræsentanter for regeringen har skullet forklare deres forslag i medierne, har de gang på gang brugt gymnasielæreren som eksempel på brugen af eksjob. Her kan man let få det indtryk, at gymnasielærere i hobetal udnytter systemet.
Det er på ingen måde tilfældet. Fleksjobordnin-gen er ikke en gavebod. En eksjobaftale indgås efter grundige undersøgelser, arbejdsprøvninger og så videre. Misbrug er ret usandsynligt.
Jeg ved, at en del kolleger er gået ned med stress og kun med lodder og trisser er kommet tilbage. Det er GLs erfaring, at eksjob fungerer rigtig godt for gymnasielærere med alvorlige lidelser som for eksempel gigt, kræft og hjertesygdomme. I det omfang gymnasielærerne overhovedet kan, bruger de deres arbejdskraft. Alternativet ville være, at de opgiver arbejdsmarkedet og søger enten alders- eller invalidepension i MP Pension. Det er natur-ligvis billigere for de o entlige kasser, men bety-der et mindre udbud af arbejdskraft og et mindre rummeligt arbejdsmarked.
I regeringens forslag er tilskuddet til eksjob drastisk beskåret. Regeringen vil ”målrette” eks-jobordningen, så den primært tilgodeser lavtløn-nede og ikke som i dag forstås akademikere og andre ”højtlønnede”. Regeringen foreslår at ”vende de o entlige tilskud rundt”, så de største tilskud ikke længere gives til de eksjobansatte, der har de højeste lønninger, men derimod gives til eks-jobansatte med de laveste lønninger. Derudover foreslår regeringen, at arbejdsgivere kun skal be-
tale løn for de timer, den eksjobansatte arbejder, så det bliver mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte personer, som kun kan arbejde få timer om ugen.
Det skal i praksis gennemføres ved en tilskuds-model, hvor tilskuddet aftrappes med stigende indkomst, så tilskuddet vil være fuldt aftrappet ved en lønindkomst på cirka 36.500 kroner om måneden.
Med dette forslag vil den samlede indkomst for rigtig mange eksjobbere blive kraftigt beskåret. FTF har beregnet, at eksjobbere med såkaldt 2 3-tilskud, som under den nuværende ordning tjener 35.000 kroner, vil opleve en indkomstned-gang på 11.800 kroner.
Som nævnt kunne man for eksempel i et inter-view med Villy Søvndal i Politiken 3. februar få det indtryk, at gymnasielærere i hobetal udnytter systemet.
Men faktum er, at der p.t. er 73 gymnasie-lærere, der har et eksjob, og antallet er rimeligt stabilt. Der kommer nogle til hvert år, mens andre går på pension, enten al-ders- eller invalidepension på grund af bortfald af den sidste arbejdsevne.
Der er således ikke tale om at udnytte et o entligt system, men at alle yder efter evne.
Gorm Leschly, GLs formand
Er gymnasielærere på eksjob et problem?
tryk, at gymnasielærere i hobetal udnytter met.
faktum er, at der p.t. er 73 gymnasie-, der har et eksjob, og antallet er
gt stabilt. Der kommer nogle til hvert ns andre går på pension, enten al-eller invalidepension på grund af ld af den sidste arbejdsevne.er således ikke tale om at udnytte ntligt system, men at alle yder efter
Leschly, ormand
GL MENER
22
Gymnasieskolen #6 2012
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk
VÆR MED I UDVIKLINGEN
VI HØRER GERNE FRA DIG …
PROJEKTLEDERE
fordi fremtiden er digital
”De bedste forfattere i dialog med de bedste brugere, kombineret med iBogens mulig-heder, giver de bedste undervisningsmate-rialer.
Søren Peter SørensenBiologi, bioteknologi og danskDirekte tlf: 86 20 31 40 E-mail: [email protected]
Rikke HaueAfsætning, finansiering, IØ, M arkedskommunikation, organisation, samfundsfag, SOS, VØ og EØDirekte tlf: 86 20 31 82E-mail: [email protected]
Claes SønderriisAT, fysik, datalogi, dramatik, idræt, kemi, matematik, musik, statistik, naturgeografi og psykologiDirekte tlf: 86 20 31 84E-mail: [email protected]
Poul Storgaard MikkelsenReligion, KSDirekte tlf.: 86 20 31 81E-mail: [email protected]
Steen Hammershøy AndersenAT, filosofi, historie og oldtidskundskabDirekte tlf.: 86 20 31 85E-mail: [email protected]
Birte Annette NørregaardBilledkunst, design, fremmedsprog og APDirekte tlf: 86 20 31 88E-mail: [email protected]
Morten LarsenForretningsudviklingDirekte tlf: 86 20 31 80E-mail: [email protected]
Klaus Marthinus ChristensenMediefag, informationsteknologi, kommunikation/IT, teknologi, Innovation, teknologihistorie og SO htxDirekte tlf: 86 20 31 41E-mail: [email protected]
Poul Henrik Mikkelsen, forlægger
Hvis der i oplægget til de seneste overenskomstforhandlinger i 2011 var lagt op til beskedenhed og til-bageholdenhed, må arbejdstagerne
nok belave sig på endnu mindre i oplægget, når forhandlingerne om OK 13 går i gang til vinter.
Alle signaler fra regeringen og Finansmi-nisteriet peger i retning af – ja, nærmest ingenting! Den globale – og i særdeleshed europæiske – økonomiske krise er ingen-lunde overstået, og sammen med behovet for fremadrettede reformer på arbejdsmar-kedet får det arbejdsgiverne til fortsat at køre med håndbremsen trukket. Udviklingen har for eksempel også allerede vist sig i over-
enskomstforhandlingerne på det private ar-bejdsmarked, som i Danmark fungerer som en slags rettesnor for de o entlige forhand-linger efterfølgende.
GLs hovedbestyrelse har, som situationen er, lagt op til, at der på repræsentantskabs-mødet den 25. april, hvor foreningens krav skal vedtages, skal rejses lønkrav og i øvrigt få og ikke omkostningskrævende krav, samt at GL ikke selvstændigt skal rejse arbejds-tidskrav.
Men skal GL bare overgive sig på forhånd, vil kritikere sikkert spørge? Nej, det handler om realisme. Forhandlingschef i GL Helge Mørch Jensen forklarer:
”Overenskomstforhandlingerne er et spil,
som kan være svært at gennemskue. I bund og grund handler det fra vores perspektiv om, hvad der vurderes at være realistisk. Man kan sige, at GLs oplæg er et udtryk for ansvarlighed. En kon ikt vil ikke føre til noget. Vi vil stå tilbage som tabere. Og vi vil komme til at stå alene i ACs (Akademikernes Centralorganisation, red.) forhandlingsfæl-lesskab, hvor situationen er ganske alvorlig for mange af medlemmerne med baggrund i nedskæringerne og fyringerne i den stats-lige administration.”
GL har således i løbet af de seneste må-neder været rundt på regionale møder med tillidsrepræsentanter i hele landet for dels at forklare, hvad det er for en skærpet si-
NU LYDER START-SKUDDET TILKnap er blækket fra OK 11 tørt, før de nye overens-
komstforhandlinger, OK 13, går i gang. Den økonomiske
situation lægger op til smalhals. GLs krav skal vedtages
på repræsentantskabsmødet den 25. april.
OK·13
OK 11 tø t fø d
TEKST: S
ISKEN LAU
GESEN OG M
ORTEN JEST · F
OTO: LARS H
ORN
Foråret 2012
Kravene vedtages
Efteråret 2012
Forhandlingerneforberedes
24
Gymnasieskolen #6 2012
tuation på arbejdsmarkedet, og hvad det er for signaler, arbejdsgiver sender, dels for i dialog med TR at diskutere mulige krav og derigennem ”forventningsafstemme” med medlemmerne.
Der har på møderne generelt været en forståelse for situationen og for, at kravene denne gang primært skal handle om arbejds-miljø og kvalitet – hvis lærerne skal levere den fornødne kvalitet, skal rammerne være i orden. Det er ligeledes nogle områder, der centralt i AC lægges vægt på – tryghed, TR-forhold og arbejdsmiljø generelt.
GL-formand Gorm Leschly peger samtidig på en anden vinkel – nemlig den nyeste over-enskomst, OK 11, som for st og hf først er
færdigredigeret i februar 2012, og hvor alle væsentlige ændringer træder i kraft til august.
”Der er tale om ganske markante ændrin-ger i arbejdstidsaftalen. Derfor er det naturligt at give den nye overenskomst en chance for at komme til at fungere i form af nye lokal-aftaler på skolerne. I hovedbestyrelsen mener vi derfor ikke, at GL skal stille arbejdstidskrav til de kommende forhandlinger. Vi skal bruge ressourcerne på at få implementeret OK 11 på en god måde – både for lærerne og for skolerne,” siger Gorm Leschly.
Samtidig blev det ved OK 11 aftalt, at Børne- og Undervisningsministeriet og GL sammen skal gennemføre en undersøgelse af lærernes arbejdstid. Undersøgelsen er
endnu ikke iværksat, men fordelen herved er ifølge GL-formanden, at den så først gen-nemføres, når OK 11 er ved at blive imple-menteret og dermed kan give et reelt billede i forhold til den nye arbejdstidsaftale.
”Derfor er det ikke seriøst, hvis Finans-ministeriet vil ud i nye arbejdstidsforhand-linger ved OK 13, som den borgerlige nans-minister lancerede umiddelbart efter OK 11. Vi må kende resultatet af den fælles under-søgelse forinden, og OK 11 skal have lov til at stå sin prøve på skolerne. ”
OK·13
November/ december 2012
Kraveneudveksles
Januar 2013
OK13-forhandlingerneindledes
Februar/marts 2013
Forlig og ny over-enskomst eller konflikt
25
Gymnasieskolen #6 2012
OK·13
Den seneste overenskomst (OK 11) var til at tage og føle på. Den var blød og let som lommeuld. Hvis man stiller to arbejdsmarkedsfor-
skere spørgsmålet om, hvad man kan for-vente sig af den kommende overenskomst (OK 13), lyder svaret.
”Mere lommeuld.”Både Henning Jørgensen, professor ved
Institut for Statskundskab på Aalborg Uni-versitet, og Mikkel Mailand, forskningsleder og lektor ved Forskningscenter for Arbejds-markeds- og Organisationsstudier (FAOS) under Sociologisk Institut på Københavns Universitet, er enige om, at der ikke er meget at komme efter, hvis man håber på mere vægt i lommerne.
”Man skal skrue ned for forventningerne,” siger Mikkel Mailand.
Han henviser til de netop overståede for-handlinger i den private sektor, der kun har givet lønstigninger til de lavestlønnede og det på 1,25 og 1,5 procent over de næste to år. Det er almindeligt, at de private forhand-linger fungerer som inspiration for de of-fentlige, som Gymnasieskolernes Lærerfor-ening (GL) er en del af. Men Mikkel Mailand mener, det bliver så som så med inspiratio-nen denne gang, fordi de private forhand-linger er endt i et smalt forlig, der ikke giver anledning til den store inspiration.
Bløde kravProfessor Henning Jørgensen råder GL til at satse på andet end lønstigninger og i stedet kæmpe for rettigheder, der ikke koster noget lige nu og her. Han tænker specielt på med-bestemmelse, bedre arbejdsmiljø og kvalitet i undervisningen.
Og så understreger han vigtigheden af at være med fra start og komme igennem med krav hos Akademikernes Centralorganisation (AC).
”Hvis ikke GL får sine krav med hos AC, så er der meget ringe mulighed for at komme igennem med dem ved forhandlingerne,” siger Henning Jørgensen.
Han tror på, der kan komme et positivt
resultat ud af forhandlingerne, hvis ACs for-handlere er dygtige og holder fast i de bløde krav i stedet for udelukkende at fokusere på løn.
Det har han imidlertid ikke meget tiltro til, og han retter kritik af ambitionerne i AC, som, ifølge ham, er for snævre. Han mener, der skal stilles krav til andre end bare uni-versiteterne. Og så mener han, at ACs for-mand, Erik Jylling, står for svækket efter forslaget om fem år uden lønstigninger, som han kom med tidligere på året.
”Vi kan forvente, at arbejdsgiverne bliver meget aggressive denne gang,” siger han og mener derfor, det er ekstra vigtigt at stå stærkt.
Stå sammenHenning Jørgensen råder lønmodtagerne, herunder medlemmerne af GL, til at vise interesse for forhandlingerne.
”Stå sammen, og udnyt medierne til at sætte dagsordenen,” lyder opfordringen.
Han er helt sikker på, at det vil kunne rykke noget, hvis 800.000 o entligt ansatte gør det synligt for regeringen, at de står sam-men og kæmper for en fælles sag.
Mikkel Mailand vil ikke vejlede medlem-merne i, hvad de bør gøre, men han er enig med Henning Jørgensen i, at det er en fordel at italesætte realistiske krav som medbestem-melse, bedre arbejdsmiljø og kvalitet i un-dervisningen.
”Det er vigtigt at skabe debat om, at kra-vene kan gøres gældende,” siger han.
Man kan spørge sig selv om, hvorfor man skal forhandle, når man fra de private for-handlinger kan se, at der ikke er noget at forhandle om. Sådan var det også ved OK 11, hvor man på forhånd vidste, at det ville blive en hård kamp med arbejdsgiverne på grund af lavkonjunkturen. Her var der ikke mangel på krav, selvom arbejdsgiverne som forudsagt sagde nej til selv billige ting, for-tæller Mikkel Mailand.
”Det er vigtigt at stille krav, og det er ikke omsonst at forhandle,” slår han fast.
Prognoserne ser ikke gode ud for de kommende overens-
komstforhandlinger, men der er optimisme at spore hos to
arbejdsmarkedsforskere. De mener, det er muligt at få
krav igennem, hvis man tænker længere end lønstigninger.
TEKST: S
ISKEN LAU
GESEN
ET SVÆRT
SPIL
TEKSTT: S
ISKEN LAU
GESEEN
26
Gymnasieskolen #6 2012
Talentdagen 20. april 2012 MÆRSK MC-KINNEY MØLLER VIDENCENTER,
AKADEMIGRUNDEN 18, 4180 SORØ
Program 9:00 kaffe/the og friskbagte boller
9.30 et forskertalent fortæller om sin egen forskning
Brian Dall Schyth: afprøvning af genmedicin i fisk
10:15 pause
10:00 interaktiv workshop med Thomas Blachmann
12:00 frokostbuffet i Skjalm Hvide
13:00 paneldebat om talentudvikling i uddannelsessystemet
Jette Rygaard Poulsen, fagkonsulent i talentudvikling, MBU Anders Bjarklev, rektor DTU Jesper Just Jensen, LEGO education Bo Andersen, Gifted Children Leif Mikkelsen, talent.dk Lene Krøl Andersen, talentudvikler DTU Dorte Danielsen, et ungt sciencetalent
13:45 oplæg om forskellige tilbud hos ScienceTalenter
14:15 kaffe, champagne og networking til god musik
15:00 tak for i dag
Tilmelding på www.sciencetalenter.dk/tilmelding
Pris: 600 kr. ex. moms
- -
GYMNASIELIV
GL har i løbet af marts
afholdt seminarer for
nye lærere i Aarhus
og København. Her
kunne deltagerne
møde hinanden, GL,
en rektor og Under-
visningsministeriet
og udveksle erfarin-
ger. Her en afslappet
situation på seminaret
i København.
28
Gymnasieskolen #6 2012
FOTO: K
RISTIAN SÆ
DERUP
2
Gymnasieskolen #6 2012
TE
MA
30
Gymnasieskolen #6 2012
Gymnasiereformen har fejlet. Det faglige niveau i gymnasiet er ikke højt nok, og eleverne er ikke rustet godt nok til at læse videre.
Udmeldingen er klar og kommer fra Char-lotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri (DI).
At styrke elevernes faglighed og studie-kompetencer var ellers blandt de primære formål med reformen. Til august er det syv år siden, den trådte i kraft. Men trods adskil-lige justeringer er intentionerne ikke indfriet fuldt ud, mener Charlotte Rønhof.
Som lobbyist for DI forsøger hun at påvirke politikerne til en uddannelses- og forsknings-politik, der fremmer erhvervslivets interesser.
”Man har i for ringe grad løftet det faglige niveau og gjort eleverne studieparate. Det er gymnasiets største problem i dag. Kigger vi på uddannelsesniveauet i andre lande, er konkurrencen hård. Vi bliver nødt til at spænde fjederen lidt mere herhjemme,” siger Charlotte Rønhof.
Hun peger på, at landets universiteter ere gange inden for det sidste par år har klaget
over det faglige niveau hos de studenter, de modtager. På den ene side synes hun, at man skal tolke den slags udmeldinger med varsomhed, fordi ”vi alle har en tendens til at synes, at verden var bedre for 10 år siden”. På den anden side skal man ikke lukke øj-nene, når fagfolk tænder en advarselslampe i forhold til fagligheden.
”Målet med gymnasiet er, at eleverne skal tage en videregående uddannelse. Derfor er gymnasiets allervigtigste opgave at ruste dem så godt som overhovedet muligt til den opgave. Det er ikke bare vigtigt for erhvervs-livet, men for samfundet generelt.”
For mange i gymnasietCharlotte Rønhofs vurdering er, at de dygtige elever er blevet dygtigere, mens den brede midtergruppe ikke har rykket sig. Og så er der en stor gruppe, man har tabt, og som slet ikke burde have været der, mener hun. De seneste beregninger viser, at cirka 5.000 unge hvert år vil få en studentereksamen, men aldrig opnå en videre uddannelse. Når universiteterne samtidig klager over, at de
Reformen har ikke løftet det faglige niveau tilstrækkeligt og gjort eleverne studieparate, mener Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri. Hun så gerne, at man tog et blankt stykke papir og tænkte over, hvad man egentlig vil med gymnasiet.
TEKST: T
INA RASM
USSEN FOTO: P
ETER SØ
RENSEN
Gymnasie- elever er til deresvidere studier
TE
MA
31
Gymnasieskolen #6 2012
modtager studenter, der ikke er gode nok, bør man diskutere, om gymnasiet skal rumme så mange, siger hun. Selv er hun ikke i tvivl: Skal elevernes studiekompeten-cer styrkes, skal gymnasiet ikke lukke så mange elever ind, som man gør i dag.
”I hver klasse sidder der to-tre elever, der ikke burde gå der. De er havnet på den for-kerte hylde. Man bruger virkelig mange res-sourcer på at løfte og støtte dem. Alligevel dropper de med ret stor sandsynlighed ud,” siger Charlotte Rønhof.
Om gymnasierne lukker de mange elever ind på grund af ta ameterkroner, hjertets godhed eller måske en blanding, ved hun ikke. Til gengæld er hun sikker på, hvad det er, der får de unge til at vælge gymnasiet. Det er nemlig blevet en udbredt opfattelse, at gymnasiet – især det almene – er det sikre valg og dermed et valg, også de uafklarede unge nærmest foretager per automatik. Der mangler simpelthen et ordentligt alternativ til det almene gymnasium, påpeger hun. Og først når erhvervsskolerne bliver et positivt tilvalg for ere unge, bliver ideen med at lukke færre ind i gymnasiet aktuel.
”Jeg tror, det handler meget om at synlig-gøre alle de uddannelser, man kan tage på en erhvervsskole, og hvad man kan bruge dem til. Der er masser af uddannelser ud over dem, som de unge kender og vælger, og som derfor er ramt af mangel på praktik-pladser. Men det har man slet ikke fået for-talt de unge tydeligt nok,” siger hun og for-klarer, at der ndes godt 100 erhvervs ud- dannelser med mere end 300 forskellige trin og specialer. Nogle varer halvandet år og har fokus på praktiske færdigheder, mens andre varer fem et halvt år og stiller boglige
krav helt på niveau med – eller over – en gymnasial uddannelse. I dag tager 10 pro-cent af alle studenter en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.
En del af jobbet med at ”sælge” erhvervs-skolerne bedre og fjerne de unges opfattelse af, at de nærmest ikke kan vælge andet end det almene gymnasium ligger hos vejlederne. Ifølge DI er vejledningen af de unge i over-gangen mellem folkeskolen og ungdomsud-dannelserne for dårlig. Der er for mange frafald og omvalg.
”Vi må konstatere, at resultaterne af vej-ledningen, som den foregår i dag, ikke er overbevisende. Man bliver nødt til at kigge på hele vejledningssystemet en gang til og
nde ud af, hvordan man kan gøre det bedre,” siger Charlotte Rønhof.
Hun sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, at man siden vejledningsreformen i 2003, hvor Ungdommens Uddannelsesvej-ledning og Studievalg opstod, har trukket en del af vejledningen væk fra uddannel-sesinstitutionerne.
”Man har fjernet ansvaret fra dem, der faktisk kender de unge. Det har været en
ulykkelig situation,” siger Charlotte Rønhof.
Mangler matematikUd over at gymnasierne skal lukke færre elever ind, skal der også skrues på andre knapper, hvis målet er et højere fagligt ni-veau og mere studieparate elever. Charlotte Rønhof håber, at børne- og undervisnings-minister Christine Antorini vil bruge det bebudede serviceeftersyn af gymnasiet til at gennemføre reelle ændringer.
Som Gymnasieskolen skrev i forrige num-mer, har Christine Antorini allerede meldt ud, at hun vil have bremset stigningen i antallet af studenter, der må supplere deres eksamen for at komme ind på en videregå-ende uddannelse. Sidste år gjaldt det mere end hver fjerde student. De unge mangler især matematik, fysik og kemi. Ministeren overvejer blandt andet at erstatte det obli-gatoriske naturvidenskabelige fag på B-ni-veau med matematik på B-niveau.
”Det er oplagt at gøre matematik B obli-gatorisk. Dels er der rigtig mange, der mang-ler faget, fordi det er et adgangskrav på mange videregående uddannelser, dels ved vi fra tidligere undersøgelser, at netop ma-tematik har utrolig stor betydning for gen-nemførelsen af videregående uddannelser. Ikke kun på de naturvidenskabelige uddan-nelser, men også på de humanistiske. Men samlet vil det næppe være en god id at lade det naturvidenskabelige B-niveau betale den pris,” siger Charlotte Rønhof.
Hun mener, at en del af årsagen til, at så mange må tage et suppleringskursus, er, at en del elever helt bevidst vælger en ”nem-mere” studieretning med for eksempel sam-fundsfag og psykologi, så de kan score et højere karaktergennemsnit. Bagefter sup-
Hvis man i et serviceeftersyn får en meget lang fejlliste, så bør man måske spørge sig selv, om ikke
reparation på reparation.
Kigger vi på uddannelses - niveauet i andre lande, er konkurrencen hård. Vi bliver nødt til at spænde fjederen lidt mere herhjemme.
32
Gymnasieskolen #6 2012
45 år.
Har siden 2000 været forskningspolitisk
chef i Dansk Industri. Har tidligere væ-
ret konsulent i Landbrugsraadet, konsu-
lent i Fødevareministeriet, forsker på
DTU og registreringsmedarbejder hos
LEO Pharma.
Er uddannet mejeriingeniør fra Den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole i 1989.
HD i ledelse og organisation i 2005.
Er gift og har tre børn på 21, 19 og 3 år
samt en bonussøn på 13 år.
CHARLOTTE RØNHOF
plerer de så med mere ”hardcore fag” som matematik, fysik og kemi.
”Det er et faktum, at sandsynligheden for at dumpe er langt højere i matematik A og fysik A end i mange andre fag, og de unge er jo gode til at nde smuthuller. Det er ikke en nem nød at knække, men en mulighed kunne være at lade karaktererne fra de fag, man tager som suppleringskurser, tælle med i ens samlede gennemsnit,” siger Charlotte Rønhof.
Ser man samlet på de naturvidenskabelige fag, er de delvist blevet styrket med reformen, mener hun.
”Det er positivt, at en relativt pæn del vælger studieretningen med matematik A, fysik B og kemi B, som er adgangsgivende til en stor del af de naturvidenskabelige ud-dannelser. Men der er stadig nogle udfor-dringer, for eksempel at få ere til at tage fysik på A-niveau.”
Charlotte Rønhof er godt klar over, at det har været et stort arbejde at lave reformen, og at implementeringen af den har kostet kræfter ude på gymnasierne. Men hun er ikke afvisende over for en ny reform.
”Hvis man i et serviceeftersyn får en meget lang fejlliste, så bør man måske spørge sig selv, om ikke en nyanska else er bedre end at lave reparation på reparation,” siger hun og understreger, at hun ikke selv har svaret.
”Men jeg kunne godt tænke mig, at man tog et helt blankt stykke papir og satte sig ned og sagde: Hvad er det, vi i virkeligheden vil med gymnasiet, og hvordan opnår vi bedst det mål? At man tænkte lidt ud af boksen, men også kiggede på fordele og ulemper ved de måder, som gymnasiet tid-ligere har været opbygget på,” siger Charlotte Rønhof.
Gymnasieskolen #5 2012
OM
Gymnasieskolen
#52012
33
Online, interaktivt undervisningsmateriale om EU-formandskabet Det danske EU-formandskab har i samarbejde med Folketingets EU-oplysning udarbejdet undervisningsmateriale om fem temaer, der er højt på dagsordenen under formandskabet:
Tekst, quiz og videoUndervisningsmaterialet består af tre elementer for hvert tema:
3. Illustrationsvideo i form af voxpop
-skabshjemmesiden eu2012.dk
LÆR MERE OM EU UNDER DET DANSKE EU-FORMANDSKAB
34
Gymnasieskolen #6 2012
Dialog og gode arbejdsvilkår frem for neoliberalismeDen amerikanske undervisningsminister Arne Duncan inviterede igen i år undervisnings-ministre samt to fagforeningsledere og en skoleleder fra 24 lande til International Summit on the Teaching Profession i New ork. Konferencen havde i år temaet ”Preparing Teachers and Developing School Leaders”. GL-formand Gorm Leschly var ligesom sidste år med på det danske hold. Gymnasieskolen har spurgt ham om udbyttet.
TEKST: M
ORTEN JEST F
OTO: AN
DY KRO
PA FOR TH
E U.S. DEPARTM
ENT O
F EDU
CATION
Hvilken betydning har deltagelsen på sådan en konference for den danske uddannelsessektor? Såvel som helhed
-nes Lærerforenings (GL) sektor? Betingelsen for deltagelse er, at man op-træder i nationale delegationer, og at man i de to dage, mødet varer, sidder sammen med sin minister og 23 andre landes de-legationer og drøfter en række vigtige ud-dannelsespolitiske udfordringer. Der var jo rent faktisk lande som for eksempel Frankrig, der meldte fra, fordi ministeren ikke ville sidde sammen med de nationale lærerrepræsentanter. Så selve det at etab-lere et globalt dialogforum, hvor man vi-dendeler og diskuterer erfaringer med reformer af uddannelsessektoren på denne måde, mener jeg er vigtigt.
En central deltager og medarrangør var OECD, som stillede med et omfattende kvantitativt materiale til debat. Men de nationale delegationers vurderinger var
mere holistiske og kvalitative perspektiver på uddannelse i forhold til OECD s så-kaldte indikatorstudier. Dialog er sundt og givende for alle parter.
Der var ikke meget af den neoliberale dagsorden tilbage at dømme efter delega-tionernes udmeldinger. For eksempel var der på topmødet enighed om, at det er afgørende for at sikre kvalitet og udvikling i uddannelserne, at lærerne har gode vil-kår. Lærerarbejdet skal være attraktivt, og derfor skal læreren både have autonomi og et samarbejdsperspektiv i arbejdet. Der skal være tillid til lærerne og tid til arbej-det. Lærerne skal have en god løn og ikke honoreres efter ”performance pay”, som OECD har været meget interesseret i de senere år. Der var ved dette topmøde al-mindelig enighed om, at denne lønform er uegnet til lærerarbejde.
Interessant var også et oplæg fra den nske undervisningsminister om, at når nske lærere ikke underviser så mange
timer, som lærere gør i en række andre lande, er det, fordi man vil sikre sig, at de timer, nske lærere leverer, er af høj kvalitet.
OECD s Andreas Schleicher kvitterede for den mere ”bløde dagsorden” ved at understrege, at de vigtige kompetencer for fremtidens borgere er evnen til at tænke selv, evnen til at arbejde sammen og evnen til at mestre it. Det er jo ikke ukendte prioriteter i de danske gymnasiale uddannelser og ej heller i det øvrige Nor-den.
For GL er det vigtigt at være med i en lille dansk delegation, hvor du er tæt på og sammen med vores minister og depar-tementschef i to døgn. Jeg oplevede en utrolig engageret, lyttende og konstruktiv minister, ligesom samværet i delegationen i og uden for det store konferencebord var præget af en meget positiv stemning. Det forventer jeg da, at vi kan bygge videre på efterfølgende.
35
Gymnasieskolen #6 2012
Jeg har fået stor respekt for den amerikanske under visningsministers åbenhed og meget lyttende attitude.
Gorm Leschly, GLs formand
Er der generelle tendenser inden for uddannelse globalt set – og i så fald, hvordan passer de ind i forhold til GL’s arbejdsområder?Alle topmødets tre temaer er i årevis blevet drøftet nationalt og globalt – men blot ikke som et fælles anliggende mellem regering og organisa-tion. Hvordan udvikler og kvalitetssikrer vi lærerfaget? Hvordan rekrut-terer vi de dygtigste unge til lærerjobbet, og hvad er god skoleledelse?
Udgangspunktet for USA s Arne Duncan er en overbevisning om, at uddannelse er den afgørende ”driver of economic growth”, og at kun undervisning af høj kvalitet giver studenter den nødvendige viden og færdigheder, de har brug for i det 21. århundrede.
Den udbredte globale erkendelse af, at reformer kræver både dialog med lærerorganisationer og veluddannede professionelle lærere, passer jo nt ind i vores nationale diskurs. Der var også enighed bordet rundt om, at ledelse skal være teamorienteret. Det skal være slut med den klassiske top-down-ledelse. God skoleledelse er ”gruppearbejde i leder-team”, som mr. hang fra Shanghai lidt overraskende slog fast og k et langt bifald for. Der skal samarbejdes og videndeles på alle niveauer i skolen såvel i ledelsesteam som i lærerteam, for at skolerne kan udvikle sig. Ledelsen skal være tæt på undervisningen og give lærerne sparring. Ligeledes er det vigtigt at kunne rekruttere ledere fra lærergruppen, og at både ledelse og lærere til stadighed professionaliseres via livslang efteruddannelse.
Du var også med til samme arrangement sidste år. Kan du se en udvikling – og vil en sådan på sigt føre til konkrete tiltag, der får betydning for os i Danmark?Sidste år oplevede jeg, at der i en række delegationer var betydelig uenighed mellem lærerformand og minister. I år oplevede jeg, at delegationerne langt hen ad vejen talte med ” n stemme”. Sidste år var et af temaerne, hvordan man kunne opnå de bedste resultater ved reformer. Jeg argumenterede for eksempel for nødvendigheden af at udforme reformer i et samarbejde med lærerne og med afsæt i erfaringer fra forudgående lokalt forankrede udviklingsprojekter. Jeg talte også med baggrund i erfaringer fra dialogen mellem det såkaldte monsterudvalg, minister og Folketingets Uddannelsesud-
valg, hvor der jo er lavet over 100 justeringer af Reform af de gym-nasiale uddannelser.
I år var denne dialogdagsorden ikke bare Arne Duncans, men mange andre landes ”naturlige” udgangspunkt. I år var vores mi-nister også med på og særdeles proaktiv for at få sat en nordisk dagsorden. Vi aftalte i den danske delegation at foreslå de andre nordiske lande at overføre ideen om et fælles uddannel ses topmøde til Norden. Vi argumenterede i hver vores respektive baglande for ideen, og det resulterede i et nordisk ministerhåndslag på at holde et nordisk topmøde forud for næste års internationale topmøde, som
nder sted i Amsterdam 14.-15. marts.
Vi hører ofte, at det danske system beundres andre steder. Hvad føler du efter sådan et møde, at vi kan bidrage med i den internationale uddannelsesdebat?Jeg må indrømme, at jeg ere gange sad og glædede mig over at kunne konstatere, at vi i de gymnasiale uddan-nelser er meget langt fremme på mange punkter. Vi kan bidrage med gode erfaringer fra dialog om udvikling og reformer. Vi har også været med i udviklingen af det nuværende pædagogikum, ligesom vi allerede for en del år siden var med til at sætte dagsordnen for nødvendig-heden af teamledelse med uddelegering og en ”åben dør” med supervision af undervisningen. Vi har også sammen med Inspektor- og Rektorforeningen været med til at formidle en stadig udvikling og professionalisering af ledelse. Ikke mindst reformen af gymnasiale uddannelser og det store generationsskifte har understreget dette be-hov yderligere. Det er der stor interesse for internationalt. Og vores elever er kendt og respekteret for deres kreati-vitet, selvstændighed og demokratiske kompetencer.
Hvad har du selv lært af deltagelsen?Jeg har fået stor respekt for den amerikanske undervis-ningsministers åbenhed og meget lyttende attitude. Li-geledes hans understregning af, at han mener at kunne lære noget af de danske uddannelsesværdier, den prak-sis og de erfaringer, vi bygger på.
Siden sidste år havde Duncan for eksempel taget en række initiativer sammen med de amerikanske læreror-ganisationer for blandt andet at højne respekten for læ-rerprofessionen i USA. Formændene for de amerikanske lærerorganisationer fortalte på det efterfølgende evalu-eringsmøde i den internationale lærerorganisation Edu-cation International, at N Summit havde haft enorm betydning for de dagsordner, der var sat for den ameri-kanske uddannelsespolitik.
Jeg er også blevet meget klogere på de store problemer i det ”delstatsstyrede” amerikanske uddannelsessystem. På den baggrund glæder jeg mig over homogeniteten i det danske system og vores tradition for dialog. Vi skal værne om den nationale standard.
Jeg har selvfølgelig også haft stort udbytte af at snakke med og lytte til de andre landes delegationer og har glæ-det mig over deres interesse for at lytte til danske erfa-ringer.
Men allervigtigst tror jeg, at de fælles positive oplevel-ser, vi har haft sammen i den danske delegation, vil få stor konstruktiv betydning for samarbejdet om uddan-nelserne i Danmark i de kommende år..
Gymnasieskolen #6 2012
36
CP ApS . Grønningen 12 . 4130 Viby Sj.tlf. 4614 0600 . www.cpdk.dk
Pladsmangel kalder på pavilloner
Annonce
Med klassestørrelser på gennemsnitligt 28 elever for hver årgang er der udsigt til pladsmangel på mange af landets gymnasier.
Hos CP Pavilloner er de vant til at træde hurtigt til, når der skal opføres midlertidigt byggeri. Opførelsen er stort set uafhængig af vejr og vind. Produktionen af pavillon-erne foregår i opvarmede haller, for på den måde at minimere risikoen for fejl og fugt i konstruktionerne. Når de præfabrikerede pavilloner fragtes til kunden mangler de kun at blive monteret og sammenkoblet efter kundens ønsker. Den udprægede fleksibilitet bety-der, at kundens behov let kan tilgodeses.
Materialerne til byggeriet er udvalgt ud fra hensynta-gen til miljøet og indeklimaet, der er testet af eksterne miljøkonsulenter.
I de 25 år virksomheden har eksisteret, har de leveret pavilloner til alt fra skoler og institutioner til hospitaler og kantiner. Institutioner er en særlig opgave, i det der ofte er helt specielle ønsker til indretningen. Dertil kom-
mer, at slidtagen er mere udtalt på skoler end på tradi-tionelle kontorer. Hos CP Pavilloner ses de særlige krav som en vigtig udfordring.
»Det er en del af vores standard, at vi laver byggeri, der kan holde til børn og unges daglige slidtage,« siger René Larsen, der er produktionsdirektør på CP Pavilloner.
En økonomisk gevinst ved pavillonerne kommer til udtryk ved, at de kan genbruges andre steder, når plads-problemet er løst. Resultatet af den krævende Blower-door test har vist, at pavillonerne er klar til fremtidens høje miljømæssige krav til bygninger. Lufttætheden i pavilloner fra CP er langt bedre end kravene i bygnings-reglementet kræver. Dette afspejler en mærkbar reduk-tion i energiforbruget.
Blowerdoor test
2
2
-
2
37
Gymnasieskolen #6 2012
SKEMAFRI
Prosit
TEKST: R
IKKE HØ
M JENSEN O
G MO
RTEN JEST
Hvilke tre kulturelle ting skal du og læserne opleve i april?
1. SÅDAN SET –
Romantik i dansk nutidskunst
i Kunstbygningen
-
-
-
www.kunstbygningenvraa.dk
2. Singin’ in
the Rain på Det Ny Teater
www.detnyteater.dk
3. Oven på vinterens
nemlig totalteater bag målet
på Nordjyske Arena
-
at opleve AaB på hjemmebane
www.aabsport.dk
Navn: Alder: Skole:
FAG:
turguidenturguidenkultkulttttt
ammestuene
3, 2, 1 GO ... KART! Fra Herning
-
-
-
kortlink.dk/aqk4 eller
kortlink.dk/aqk7
Sprognørden
p
www
For doven til at være hverdagslækker? Her er
overkomme: 1) Buk dine vipper, det åbner øjet. (Øjenvip-
) Red dine bryn
med en tandbørste med hårlak på.
4) Kyl en cola i ny-
vasket brunt hår.
-
solens afblegning af
Armhulenh
3, 2, 1 GO ... KART! Fra He
kortlink.dk/aqk4 eller
kortlink.dk/a
38
Filmquizq *
*
Vintippeti
Hov, hvad skete der lige for martsvejret?
-
-
-
-
lyse forårs- og sommerafte-
-
-
-
-
karakterskalaKan bruges i væbnede
konflikter som kemisk
krigs førelse, eventuelt som
erstatning for napalm.
Kan til nød drikkes på
hverdage – men egner
sig egentlig bedre som blan-
dingsprodukt i for eksempel
sangria eller gløgg.
Kan serveres for
mødre, svigermødre
og andre familiemedlemmer,
du gerne vil holde i skak – men
alligevel ikke spilde din bedste
vin på.
Kan serveres
for venner eller
overordnede, du gerne vil gøre
indtryk på, men som intet som
helst aner om vin.
Vinen kan uden
betænkning
serveres til bunga bunga-fester
og lignende.
Andet glas
drikkes
stående under afsyngelse af det
pågældende lands nationalsang.
Terrassen kalder!
Misco, Verdicchio dei Castelli di Jesi 2010 (Classico Superiore), Tenuta di Tavignano koster 85 kroner hos Carlo
Merolli. Villa Torre, ligeledes Verdicchio 2010 Classico Superiore, koster 65 kroner. www.carlomerolli.dk
go-Gadget!gGo-g
Ligner du en hårdt stoppet medistER,
ly
3
Gymnasieskolen #6 2012
OM
KRONIK
Gymnasielærer i sam-
fundsfag og filosofi.
Fastansat på Københavns
åbne Gymnasium, men
modtager den filosofifag-
lige del af pædagogikum-
vejledningen på Sankt
Annæ Gymnasium.
MADS STRARUP
I den sydvestlige ende af Kø-benhavn ligger et af byens mest brogede kvarterer om-
rådet omkring Sjælør Boulevard. Selve boulevarden kløver terræ-net i to og adskiller derved Vestre Kirkegård fra det boligkvarter, som VK-regeringen i efteråret 2010 brændemærkede med be-tegnelsen ghetto. Og herinde, imellem disse ghettoiserede byg-ninger, ndes to af landets tæt-test beliggende gymnasier. Kun
et jernhegn med en knirkende og delvist rusten låge adskiller de to matrikler, der huser hen-holdsvis Sankt Annæ Gymna-sium (SAG) og Københavns åbne Gymnasium (KG). Du har sikkert hørt om førstnævnte, men nok ikke om sidstnævnte. Og det er der en ganske god grund til. For selv om jernlågen mellem de to matrikler ofte står på vid gab, og de to gymnasiers elever derfor sagtens kunne interagere med
hinanden, så sker det ikke. For hvor den metriske afstand mel-lem Sjælør Boulevard nummer 133 og Sjælør Boulevard num-mer 135 er ganske kort, er den mentale afstand anderledes lang. Og på denne vis er hegnets sym-bolske tilstedeværelse ikke til at tage fejl af.
I det aktuelle skoleår (2011 12) har jeg fornøjelsen af at være i pædagogikum på begge gymna-sier samtidigt og har allerede på
Symbolikken i et jernhegnI den simpleste udlægning er dette historien om et hegn. Men det er langt mere end det. Det er historien om en nutidig form for ulighed, som ingen – eller meget få – sætter ord på, men som mange alligevel har stiftet bekendtskab med. Det er historien om den danske gymnasieskole anno 2012 ifølge kronikøren.
40
Gymnasieskolen #6 2012
ILLUSTRATION: R
UNA S
TEPPINGE
og drejer det, er Danmark i dag et af de mest økonomisk ligestil-lede samfund i verden. Og det skal vi både være glade for og stolte over.
Alligevel – og det er netop det, jeg har noteret mig i forskellen mellem eleverne på henholdsvis KG og SAG – eksisterer der i dag et klassesamfund, som nok er mindre synligt end det økono-miske. Men som på trods heraf stadig kommer til syne, hvis blot man gør sig en lille analytisk anstrengelse. Det kræver dog, at man skifter sit klasseteoretiske fundament ud. Hvor den kapita-lismekritiske Karl Mar lagde inspiration til den socialdemo-kratiske klasseanalyse, da må man i dag gribe fat i den franske sociolog Pierre Bourdieus social-
loso ske tankegods, hvis øn-
nuværende tidspunkt fået et ind-blik i to væsensforskellige gym-nasieverdener. For forskellene er så store, at det allerede tidligt på året stod klart for mig, hvor-dan nogle af de store klassefor-skelle i dette land i en lang år-række er blevet produceret og ikke mindst reproduceret.
De nye klasserNår jeg underviser, så understre-ger jeg ofte over for mine elever,
hvorledes nutidens samfund – det, der i fagtermer betegnes som det senmoderne samfund – er karakteriseret ved mindre skel mellem overklasse og under-klasse, end hvad der før har væ-ret tilfældet. I dag er samfundet klasseløst, og hvis vi overhove-det skal tale om klasse, så er det som en stor og altomsluttende middelklasse, fortæller jeg dem. Men det er jo kun den halve sandhed! For jo, samfundets
økonomiske forskelle er mind-sket. Men gør det en senmo-derne klasseanalyse umulig? Det synes ingenlunde at være tilfældet.
Den stærke socialdemokrati-ske tradition, der op igennem det 20. århundrede formede det danske velfærdssamfund, kæm-pede for at ophæve de økono-miske klasser. Kapitalismen og dens undertrykkende kræfter blev entydigt anset som de ulig-hedsskabende syndere, hvorfor man blandt andet progressivt beskattede de største indtægter mere end de mindste. Målet var klart: Et økonomisk og materielt ligestillet samfund. I dag vil mange mene, at dette projekt til fulde er lykkedes – i det om-fang, det nu har ladet sig indfri. For uanset hvordan man vender
41
Gymnasieskolen #6 2012
KRONIK
sket er at forstå og begribe det senmoderne samfund i en klas-seoptik. Man kan på sin vis hævde, at Bourdieu stiller sig på skuldrene af den mar istiske klassetankegang. Men han tilfø-jer den økonomiske klasseana-lyse to nye dimensioner 1) evne til at indgå relationer (den sociale kapital) og 2) mængde af dan-nelse (den kulturelle kapital). Og det er særligt sidstnævnte kapi-talform, som er interessant i denne gymnasiesammenhæng.
Når matrikelgrænsen krydsesSiden august 2011 har jeg et par gange ugentligt krydset matri-kelgrænsen og gået de små 100 meter fra KG til SAG. Og allerede den første dag som føl på SAG gjorde jeg en for mig betydnings-tung iagttagelse eleverne fyldte klasserummet op forfra. Var der måske tale om en tilfældighed? Nej, for i de efterfølgende timer gjorde eleverne præcis det samme. Der er således snarere tale om noget, som kan begribes som en mellemting mellem et socialt mønster og en undervis-ningsrelateret vane. En uskreven regel, som eleverne først bemær-kede, da jeg spurgte ind til den. Og det gjorde jeg, for på KG for-holder det sig stik modsat. Her fyldes klasserummet op bagfra. Og ligesom på SAG er der her ikke tale om en tilfældighed, men et fastgroet mønster.
Men hvorfor er disse iagtta-gelser overhovedet vigtige? Fordi de i al deres umiddelbarhed og banalitet vidner om noget gan-ske interessant. Samlet set for-tæller de nemlig en historie om vidt forskellige opfattelser af viden og uddannelse og ikke
mindst tilgangen hertil. For hvor SAG-elevernes tilgang, alt andet lige, signalerer og udviser både engagement for og deltagelse i deres uddannelses fuldførelse. Så forholder det sig anderledes med KG-eleverne. Deres mere tilbagelænede holdning vidner om en anderledes tilgang, hvor viden anses som noget, gymna-sielæreren besidder, og som denne i høj grad bør tilbyde og overbringe den enkelte elev. Man kunne ligeledes hævde, at dette er en forskel i læringsstil, hvor førstnævnte er mere universitet-orienteret, mens sidstnævnte er mere folkeskole-orienteret. Ele-vernes forståelse af deres egen aktivitet i læringsrelationer kan illustreres med et lille, genera-liserende sprogspil. På SAG ved eleverne, at en studentereksa-men er noget, den enkelte elev aktivt skal tage, mens eleverne på KG i højere grad tænker, at det er noget, den enkelte elev passivt får.
I efteråret var jeg til et fore-drag med forfatter Lars Olsen, og her berørte han – på samme vis, som han gør det i bøgerne Eliternes Triumf (2010) og Ud-dannelse for de mange (2011) – den chanceulighed, som ud-dannelsessystemet både er en e ekt af og en medvirkende år-sag til. Med tydelig inspiration fra Bourdieus klasseanalyse skriver Olsen blandt andet i Ud-dannelse for de mange, at ”Gym-nasier er i ekstrem grad præget af […] ulighedsmekanismer […]. Det er afgørende at beherske de sproglige – ja, nærmest kropslige – koder, som giver pote hos læ-reren.” (Side 66).
Og netop elevernes forskellige forståelser for de sproglige koder
ser man tydeligt i forholdet mel-lem de så berømte videnstakso-nomiske niveauer, som man i gymnasieskolen opererer med. Det er min klare oplevelse, at der for SAGs elever er kortere afstand mellem de taksonomiske niveauer end for KGs elever. For-stået på den måde, at SAG-ele-verne er langt hurtigere end KG-eleverne til at kunne bevæge sig fra en indledende forståelse af et givent indhold og til selv at kunne anvende dette. Det bety-der ikke, at KG-eleverne ikke bevæger sig opad de taksonomi-ske niveauer, men blot, at det sker i et langsommere tempo. Og som det er de este bekendt, så vejer en ot fremført diskussion tungere til eksamen end en ot fremført redegørelse!
Fra kasserolle til kreativitetPå KG handler det dog ikke kun om, hvorledes eleverne har svæ-
rere ved at gå mellem de vi-denstaksonomiske niveauer. Det handler i den grad også om at kunne forstå det hamskifte, som den gymnasiale lærerrolle har taget i de senere år. Et hamskifte, som karikeret kan betragtes som en overgang fra tidligere at have været en fagautoritær envejs-kommunikator til i dag at være en motiverende vejleder, som betragter eleverne som medska-bende i videnstilegnelsen. I denne overgang ser man ofte, at eleverne fra gymnasiefremmede baggrunde, som det så ertydigt hedder i det aktuelle gymnasiale vokabular, har sværere ved at forstå og forholde sig til den an-derledes lærer-elev-relation, der opstår, idet lærerens rolle i klas-serummet ændres.
Lærerrollens hamskifte skal uomtvisteligt ses i sammenhæng med det omgivende samfunds transformation. Derude efter-
r tei
e.serr
a-m g n er
t-r -
nn
a-d
42
Gymnasieskolen #6 2012
Det er i denne samfundsmæssige
transformation, at særligt eleverne fra gymnasiefremmede baggrunde uund-gåeligt stilles svagere end eleverne fra gymnasiekendte baggrunde, fordi de i langt højere grad vil opfatte videnstil-egnelsen som noget endeligt og uforan-derligt – som en slags lukket færdighed. Omvendt så har elever fra gymnasiekendte miljøer en tilbøjelighed til at opfatte
som potentielt foranderlig.
spørges der i stadig stigende grad mennesker med lige dele selvdisciplin, indre motivation og evne til kreativ vidensgene-rering. Samtidig med at der i stadig mindre grad efterspørges mennesker, der kun er i stand til at reproducere overleveret vi-den, og som kun føler sig moti-veret gennem ydre pres. I dag er det langt vigtigere for den en-kelte gymnasieelev at kunne begå sig i kreative sammen-hænge, hvor ideer udvikles og for nes, end fejlfrit at kunne genfortælle kongerækken fra ende til anden eller at kunne kasserollebøjningen af tyske ad-jektiver til perfektion.
Og det er i denne samfunds-mæssige transformation, at sær-ligt eleverne fra gymnasiefrem-mede baggrunde uundgåeligt stilles svagere end eleverne fra gymnasiekendte baggrunde, fordi de i langt højere grad vil opfatte videnstilegnelsen som noget endeligt og uforanderligt – som en slags lukket færdighed. Omvendt så har elever fra gym-nasiekendte miljøer en tilbøje-lighed til at opfatte videntileg-nelsen som ydende og derfor som potentielt foranderlig. Og her er der i stedet tale om et slags åbent kompetencebegreb, der altid lader sig udvide og fylde mere i. Og netop dette harmone-rer med omverdens efterspørgsel.
”Sindssygt god til at arbejde med strygere”Det er med eksempler som de ovenstående, at man med Bour-dieu under armen kan konsta-tere, at der eksisterer en række markante forskelle i elevernes kulturelle kapital, alt afhængigt af om de har studiekort til SAG
eller til KG. Er eleverne selv skyl-dige i disse forskelle? Nej, sna-rere er de et socialt produkt af det miljø, som de kommer fra, og som de igen bliver socialise-ret ind i, når de møder ligesin-dede. Og det er disse socialisa-tionscirkler, som kan virke både negativthæmmende og positivt-bidragende for indkodningen i gymnasiets tænkning og sprog. Ofte er det netop i sprogets ne antydninger, at man tydeligt kan se disse socialisationscirklers præg. En dag på SAG hørte jeg følgende udsagn fra en 3.g-elev: ”Han var måske ikke verdens bedste dirigent, men han var sindssygt god til at arbejde med strygere. Det genudsendes vist på P2.” Til sammenligning så spurgte jeg for et års tid siden en af mine KG-elever, om han også brugte det ungdommelige slang-danske, som han jævnligt brugte i undervisningen, når han ringede til skattevæsenet! Hvorpå han kvikt replicerede: ”Nej, Mads, der taler jeg ligesom dig!” Et modsvar, der i sin hu-moristiske levering siger foruro-ligende meget om de gymnasie-kulturelle forskelle, som jeg har brugt de ovenstående linjer på at trække frem.
At disse forskelle ikke blot er gymnasiepædagogisk snak, vi-ser sig, hvis vi vender blikket mod den o entliggørelse af lan-dets gymnasiers karaktergen-nemsnit fra studentereksamen 2010, som den tidligere regering stod bag. Her præsterede SAG med 7,8 det næsthøjeste gen-nemsnit i landet og k dermed en fornem placering som num-mer to. Mens KG med 5,4 måtte nøjes med en plads som nummer 13 og dermed blev tildelt den tvivlsomme ære at have landets næstlaveste gennemsnit (bt.dk, den 6. juni 2011). En fuldstændig absurd afstand i karaktergen-nemsnit taget den geogra ske tæthed mellem de to gymnasier i betragtning.
Riv det hegn ned, Antorini!Det skal på det kraftigste un-derstreges, at det sidste, denne kronik skal opfattes som, er et hånligt forsøg på at udstille elev -forskellene på de to gymnasier og dermed udpege ”slemme skurke” og ”afmægtige ofre”. SAGs elever er lige så lidt det første, som KGs elever er det sidste. En sådan rol-leopdeling ville både være forkert og for adpandet. Og der eksiste-rer med garanti kontraeksempler
på begge gymnasier. Endvidere har det heller ikke været sigtet at hylde t lærerkollegium frem for det andet.
Ideen med nærværende kro-nik har snarere været at optegne nogle af de konturforskelle, som indiskutabelt eksisterer i den samlede danske gymnasieskole, og derved gøre opmærksom på, hvorledes disse ikke igen bør reproduceres, hvis vi ønsker de uddannelser i verdensklasse, som de sidste mange år har væ-ret det uundgåelige kspunkt, som alle efterhånden har accep-teret, at vi både kan, skal og bør stræbe efter.
Og det er netop derfor, at Bourdieus social loso ske tan-kegang både skal være det blæk, som en nutidig klasseanalyse skrives med, og dermed udgøre det fundament, som fremtidens gymnasieskole bør bygges på. Endvidere er det mit håb for fremtidens gymnasieskole, at vi ikke behøver at gøre de dygtige dårligere, for at de dårlige kan blive dygtigere. Men at vi kan indrette en gymnasieskole, der i sin sprogbrug, tænkning og dan-nelsesidealer ikke kun har den veluddannede minoritets drenge og piger for øje.
Med en Ronald Reagansk ana-logi må det derfor være Antorinis fremmeste opgave som ny un-dervisningsminister at rive det jernhegn ned, der ikke blot ek-sisterer mellem de to gymnasiale matrikler i det sydvestlige Kø-benhavn, men som ligeledes ek-sisterer i den samlede danske gymnasieskole.
God arbejdslyst!
sgsorestmtidvdkbhfogekje
mli
43
Gymnasieskolen #6 2012
DISKUSSION
INDLÆG TIL DISKUSSIONRedaktionen modtager meget gerne indlæg til Diskussion.
De skal maks. indeholde 2.500 enheder inkl. mellemrum.
Send dit indlæg til redaktionen senest mandag d. 16. april
kl. 14.00 på [email protected]
SVAR TIL THORKIL JACOBSEN OG MORTEN SØNDERLUND
Gorm LeschlyFormand for GL
Eksamensformen i historie og EVAs opfordring
Thorkil JacobsenMorten SønderlundMidtfyns Gymnasium
Minus 20 procent?
Johan KellerCPH West/hhx og stx
SVAR TIL JOHAN KELLER
Gorm LeschlyFormand for GL
#6 2012
Hvad skal der ske?Fyraftensseminar i maj
Heldagsseminar i august
Tilmelding
Fyraftensseminar i majKøbenhavn: Odense: Aarhus:
Heldagsseminar i augustKøbenhavn:Odense: Aarhus:
gratis
Operation Dagsværk afholder lærerseminarer om Irak
Dilettantisk anmeldelse
Bo Tao Michaëlis Birkerød Gymnasium
#6 2012
Information fra Magistrenes Arbejdsløshedskasse
FAGLIG INFORMATION
Afskediget fra fast stilling?
Har en afskedigelse været begrundet i sygdom eller manglende timetal, og har ansættelsesforholdet ikke på forhånd været tidsbegrænset, vil der ved besættelse af ledige stillinger i gymnasieskolen blive taget særligt hensyn til den pågældende magister under forudsætning af, at den pågældende i rimeligt omfang søger de stillinger i gymnasieskolen, der opslås ledige inden for pågældendes faggruppe”.
#6 2012
LUDUS
STUDIEADMINISTRATION
Optimér eksamensplanlæg-ningen med LUDUS og LUDUS WebDen automatiske planlægning og optimering af eksamen i LUDUS er i foråret 2012 blevet yderligere forbedret til stor glæde for gymnasierne, der specielt roser de nye detaljere-de oversigter for kursist-, lærer- og modulplaner. Oversigterne giver et godt overblik, hvor even-tuelle konflikter tydeligt fremstår med farvemarkering.
Af øvrige forbedringer kan nævnes:1. Automatisk tidspålægning -
nu også ved planlægning af flerfaglige prøver.
2. Ved optimering af mundt-lig eksamen kan der frit fokuseres på et udsnit af eksamensmodulerne. Derved er det muligt at planlægge dele af eksamensmodulerne. f.eks. kan man starte med 3. årgang.
3. Forbedret håndtering af gruppe-eksamen med for-beredelsestid. Derved sikres, at ingen elever kommer til eksamen i en forberedelses-periode til gruppeeksamen.
Det er naturligvis forsat mu-ligt at arbejde videre på en eksamensplan, der allerede er indberettet til XPRS, og indsende
den forbedrede version til ny godkendelse. Man kan også stadig gemme flere versioner af eksamensplanen undervejs og på den måde afprøve alternativer.
Kalendereksport fra LUDUS Web til bl.a. Google KalenderI samarbejde med IT Security & Compliance har CSC udviklet en kalendereksport, så det f.eks. kan gøres muligt for elever at se deres skoleskema i Google Kalender. Udtrækket kan behandles af alle kalendersystemer, som bruger standarden iCalendar.
BiblioMatik
LUDUS OG LUDUS WEB
Ministeriet for Børn og Undervisning
fremmøde
eksamensplan
regnskab
af termins- og årsprøver
med regnskab
smartphones
skriftligt arbejde
beskrivelser
valgfag
flerfaglig prøve
valg
fokuspunkter
prædefinerede udskrifter
mulige
DATA IMPORT
personregister
Bestil en gratis præsenta-tion og demonstration af LUDUS på tlf. 36 14 70 70
Læs mere på: CSC varetager gerne drif-ten af LUDUS og garan-terer dermed, at systemet altid er fuldt opdateret.
#6 2012
GL-E KURSUSNYT
GL-E KURSER
Podcast i matematik
Samfundsvidenskabelig metodetilgang
Gymnasieskolen bringer kursusannoncer fra GL-E og de faglige foreninger.De skal maks. indeholde 750 enheder inkl. mellemrum. Et mere
udførligt program kan bringes på gle.gl.org.
Send din annonce til GL-E’s kursus sekretær Inge Nørgaard
senest 16. april kl. 14.00 på [email protected].
Europas udvikling, identitet og udfordringer
Tæt på EU’s dimensioner og indre relationer i et dansk perspektiv
Følg med på GL-E’s forside på http://gle.gl.org – Nyhedssektio-nen opdateres løbende med omtale af nye kurser og konferen-cer m.m., som er relevante for skolerne.
Udgivelse og deadline for de næste numre
7 Deadline: 16. april kl. 14.00 Udkommer 26. april
8 Deadline: 30. april kl. 14.00 Udkommer 11. maj
9 Deadline: 21. maj kl. 14.00 Udkommer 1. juni
10 Deadline: 11. juni kl. 14.00 Udkommer 22. juni
#6 2012
REJSEKODE: GS
Læserrejser
i sa
marbejde medGymna
sieskole
n
Din personlige rejse begynder på Team-benns.com
Indiens Gyldne Trekant
Kontakt TorbenTlf.: 65 65 65 [email protected]
8.990,-SUPERPRIS
pr. personfor 9 dage
med danskrejseleder
fra kr.
Pristillægfor Goa
Prisen inkluderer:
Tillæg for enkeltværelse rundrejse: Kr. 2.190,-
Tillæg for enkeltværelse rundrejse+Goa: Kr. 3.490,-
Tag med en spændende rundrejse til Nordindiens vilde tigre og største kulturelle højdepunkter – og slut med ferie ved Goa’s dejlige strande.
RUNDREJSE TIL INDIEN 9 / 14 DAGEAfrejse 2012: 12.9, 13.10, 15.10**, 3.11 & 12.11 *inkl. Goa
Rejsen dag for dag:Dag 1: Danmark. Afrejse til Indien.Dag 2: Delhi. Ankomst, byrundtur, cykeltaxi gennem basaren, velkomstmiddag.Dag 3: Delhi-Jaipur. Bus, turbanmuseum, Palads- museum, Jantar Mantar observatorium. Dag 4: Jaipur. Blomstermarked, Vindenes Palads, Amber Fort, batik, tæpper, Bollywood.Dag 5: Jaipur-Ranthambore Nationalpark. Mælkemarked, på egen hånd, bur til Ranthambore Nationalpark.Dag 6: Ranthambore Nationalpark. Tigersafari morgen og eftermiddag.
Dag 7: Ranthambore - Agra. Togtur til Bharatpur, skole- og landsbybesøg, spøgelsesbyen Fatehpur Sikri, ankomst til Agra.Dag 8: Agra-Delhi. Dag 9: Delhi-Danmark / Goa. Ankomst til DanmarkDag 10: Goa. Sol, strand og vand. Tilkøb af udflugter. Dag 11: Goa. Sol, strand og vand. Tilkøb af udflugter. Dag 12: Goa. Sol, strand og vand. Tilkøb af udflugter. Dag 13: Goa. På egen hånd. Hjemrejse.Dag 14: Danmark. Ankomst til Danmark.
#6 2012
ANMELDELSER
Læs anmeldelser på www.gymnasieskolen.dkPå gymnasieskolen.dk kan du læse de nyeste anmeldelser,
inden de bliver trykt i Gymnasieskolen
DANSK
Titel: At læse Karen Blixen
Forfatter: Johan Rosdahl & Ivan Z. Sørensen
Forlag: Systime
Pris: 149 kroner, 170 sider
Vurdering og anmeldelse: Niels Martinov
Karen Blixen på syv måder
DANSK
Titel: Metoder i dansk
Forfatter: Jan Sørensen
Forlag: Systime
Pris: 138 kroner, 144 sider
Vurdering og anmeldelse: Niels Martinov
Fortolkningens rum og muligheder
#6 2012
ENGELSK
Titel: 15 Famous Speeches
Forfatter: Rita Houmann
Forlag: Classbooks
Pris: 7.500 kroner, 17 taler på en USB-stick
Vurdering og anmeldelse: Troels Grøn
Undervisningsmateriale til interaktivt whiteboard
ENGELSK
Titel: READINGS. An English Anthology with Literary Analysis
Forfatter: Rasmus Hastrup og Lotte Jacobsen
Forlag: Systime
Pris: 206 kroner, 151 sider
Vurdering og anmeldelse: Flemming Ravn Neft
Spændende og alsidig
#6 2012
ANMELDELSER
HISTORIE
Titel: Danmark i verden – fortid, nutid, fremtid
Forfatter: Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm
Forlag: Columbus
Pris: 249 kroner/skolepris 139 kroner, 208 sider
Vurdering og anmeldelse: Sune Weile
Glimrende ny danmarkshistorie
RELIGON
Titel: Hvor original var Jesus?
Forfatter: Per Bilde
Forlag: Anis
Pris: 348 kroner, 348 sider
Vurdering og anmeldelse: Hans Jørgen B. Thomsen
Uomgængelig
#6 2012
Lærerstandens Brandforsikring G/S afholder ordinær generalforsamling på adressen Kompagnisalen, Kompagnistræde 39, 1208 København K.
Tidspunkt: Lørdag den 28. april 2012, kl. 10.00.Med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens beretning3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten for 20114. Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud i hen-
hold til den godkendte årsrapport5. Godkendelse af LB’s lønpolitik6. Valg til bestyrelsen7. Godkendelse af kandidat til valgområde 3 for medlemsgruppe
2 – indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes § 8A8. Valg af revisor9. Forslag fra bestyrelsen om vedtagelse af bestemmelse i selska-
bets vedtægter vedrørende omdannelse.10. Forslag fra bestyrelsen om omdannelse af selskabet til en
forening med begrænset ansvar (f.m.b.a.), derunder forslag om vedtægtsændringer. Gennemførelse af omdannelsen er betinget af Finanstilsynets tilladelse. Forslaget indebærer, at samtlige sel-skabets aktiver og forpligtelser overdrages til selskabets helejede datterselskab, nuværende Genforsikringsaktieselskabet Virke.
11. Eventuelt
Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden, de fuldstæn-dige forslag til vedtægtsændringer og årsrapport m.v. være fremlagt til eftersyn for medlemmerne på selskabets kontor. Materialet vil også kunne fi ndes på www.lb.dk under menupunktet ”Om LB” og underpunktet ”generalforsamling”. Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der tillige har stemmeret. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brand-forsikring G/S ret til at overvære generalforsamlingen og tage ordet der, dog uden stemmeret.
Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være Lærerstandens Brandforsikring G/S, Direktionssekretariatet, i hænde, senest tirsdag den 24. april 2012, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt.
På bestyrelsens vegneKnud Erik BangFormand
Indkaldelse til Generalforsamling
LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/SFarvergade 17 1463 København K Tlf 3311 7755 www.lb.dk
Meddelelse om
RELIGION
Titel: Ondskab og etik
Forfatter: Birgitte Berner og Marianne Olsen
Forlag: Systime
Pris: 148 kroner, 156 sider
Vurdering og anmeldelse: Hans Jørgen B. Thomsen
Docerende!
#6 2012
ANMELDELSER
Greve Museum & Skoletjenesten Københavns Befæstning
HVERDAGSLIV I KRIGENS SKYGGEGratis undervisningsmateriale med historiske kilder om Danmark under 1. verdenskrig
www.1914-1918.dk
NATURGEOGRAFI
Titel: Eyjafjallajökull – Vulkanen der lammende Europa
Forfatter: Rikke Pedersen, Fotos: Frederik Holm
Forlag: Gyldendal
Pris: 249 kroner, 165 sider. Illustreret i farver
Vurdering og anmeldelse: Erik Zinglersen
Den stille vulkan
#6 2012
SAMFUNDSFAG
Titel: Danmarks Kvalifikationsbalance
Forfatter: Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og
Jan Rose Skaksen
Forlag: Gyldendal
Pris: 148 sider, 149 kroner
Vurdering og anmeldelse: Benny Jacobsen
Punktering af myter
RELIGION
Titel: På kant med klodens klima
Forfatter: Ole Jensen
Forlag: Anis
Pris: 189 kroner, 176 sider
Vurdering og anmeldelse: Hans Jørgen B. Thomsen
Den nødvendige værdidebat!
#6 2012
Digitale kort til gymnasiet
www.geografforlaget.dkLærernes forlag
NYHED! GO KORT
FAIR ABONNEMENTSPRISGO Kort sælges i årsabonnement, der giver hele skolen adgang. Prisen afhænger af skolens samlede elevtal. Skoler betaler pr. år:
1-250 elever: 1.125 kr.251-500 elever: 2.062 kr.501-750 elever: 3.000 kr.751 elever og derover: 3.937 kr.
Kontakt os på tlf. 63 44 16 83 eller [email protected] og få en måneds gratis prøveabonnement!
GO Kort til gymnasiet er Geografforlagets nye digitale samling af kort til undervisning i mange fag. Alle kort er pædagogisk bearbejdede og tilrettelagt til målgruppen.
De digitale kortsamlinger erstatter skolens vægkort og er elevens egen kort ressource, som kan bruges i mange forskellige fag og undervisnings-sammenhænge. Kort samlingerne er webbaserede, opdateres automatisk og udvides løbende. Kan bruges på iwb, pc og de fleste tablets.
GO Kort indeholder: Over 300 kort – fysiske, politiske, tema tiske, historiske m.fl. Interaktiv målestok Temasider og aktiviteter Nyhedsbrevet GO KortNyt om nye kort
og aktiviteter
GO Kort kan i gymnasiet og på HF bruges i:Naturgeografi, naturvidenskabeligt grundforløb, naturvidenskabelig faggruppe, historie, religion, oldtidskundskab, samfundsfag og biologi samt ved projektarbejde og tværfaglige forløb.
I GO Kort findes også en række temasider, der gennem kort, videoer, billeder og tekst behandler forskellige emner. Der føjes løbende nye temasider.
Kortene vises i knivskarp opløsning,
og der kan zoomes dybt. Eleverne
kan gemme og/eller printe kort og kortudsnit til egne
opgaver. #6 2012
”Sommerhus med sjæl”
– Sjællands Odde
Moderniseret klassisk ”Jepsen”-som-
merhus i 2. række (ca. 100 m fra stran-
den) på ”Gniben”, Sjællands Odde.
Lyst og venligt. 7-8 sovepladser, bræn-
deovn, elvarme/gulvvarme, fladskærm,
dvd, PS/2, kæmpe træterrasse – del-
vist overdækket. 5-6 cykler. Bålsted og
fodboldmål. Køl/frys. Både udendørs og
indendørs bad og køkken.
1 uge: 2.250,-, weekend: 1.150,-,
sommerferieuge: 4.450,- + el/vand.
Se også http://www.perthyge.dk
2367 5194 eller
Sommerhus udlejes 200 m
fra Sejerøbugten
Nyistandsat, ugeneert sommerhus på
stor plantagegrund nær børnevenlig
sandstrand og fugleområde, soveplads
til 3v+2b. Aktiviteter: minigolf, koncer-
ter, bio, cykelture m.m. Huset er ikke-
ryger, og hund kan ikke medbringes.
Bus fra Høje-Taastrup. Uge 22-35,
2.500-3.500 kr./uge med flerugerabat.
Kontakt Jørgen på 3141 1824.
Feriehus i Sydafrika
Oplev Sydafrikas rige dyreliv fra terras-
sen på dit eget feriested. Huset græn-
ser direkte op til Kruger Nationalpark,
men ligger i et beskyttet ferieområde.
Huset har 6 sovepladser, 2 badeværel-
ser, air-con, satellit-tv etc.
Pris fra 3.900 per uge.
Se huset på www.marloth-park.dk
Peter Ferdinand, 5595 0043.
Landsbyhus i Sydfrankrig
udlejes på ugebasis
Lille hus i gaden i gammel by nær Py-
renæerne 7 km fra Perpignan og 7 km
fra Middelhavet er ledigt i nogle uger. 2
cykler findes i huset. Ideelt cykelområde
med bilfri cykelstier til stranden.
Se www.la-petitesse.dk og kontakt
4448 0904
www.la-petitesse.dk
Sommer i Berlin i grønne
omgivelser?
Meget veludstyret lækker 3-værelses-
udsigtslejlighed med altan lige ud til Ha-
vel-floden – næsten som ”sommerhus
i storbyen”. Gratis parkering. 100 m til
offentlig transport.
Trådløst internet. Op til 6 personer.
www.wasserstadt.dk
ORDINÆR GENERALFORSAMLINGafholdes med medlemmerne i Lærernes Indkøbscentral, økonomisk forening torsdag, den 26. april 2012, kl. 15.00
Sted: Krossverksgatan 7b, 216 16 LIMHAMN
Dagsorden iht. vedtægter.
Foreningens årsregnskab kan rekvireres hos LIC.
Lærernes Indkøbscentral, økonomisk forening Bestyrelsen
Lærernes Indkøbscentral er juridisk en svensk forening, og bestyrelsen har sit sæde i Malmø, hvorfor den årlige generalforsamling skal afholdes i Sverige.
Frederiksberg C: 3-værelses-
lejlighed fremlejes i et år
Meget central beliggenhed, tæt ved Sø-
erne på lukket vej.
70 m²: Stor sydvendt stue, stort sove-
værelse, lille kammer, køkken, bad og
entré. Desuden disponibelt loftsrum.
Fremlejes i et år, fra d. 1.5.12.
3068 1460 eller
Hygge, ro og afslapning på
Helgenæs
Dejligt sommerhus med hav-vue på
naturskønne Helgenæs udlejes. Seks
sovepladser fordelt på tre soverum.
Børnevenligt med gynger, udkigstårn,
sandkasse og legetøj. Store terrasser
på tre sider af huset samt en skøn bål-
plads. Hyggeligt og godt indrettet, med
tv, dvd, vaskemaskine og opvaskema-
skine. Nærhed til strand og mange ud-
flugtsmål. Stor naturgrund på 3.500 m².
Kr. 3.900/uge, inkl. forbrug.
Yderligere oplysninger på
www.bahnweb.dk.
#6 2012
FRA LÆSER TIL LÆSER
Her kan indrykkes ikke-erhvervsmæs-
sige annoncer samt salg af lejligheder,
huse og grunde. Maks. 40 ord plus over-
skrift. Teksten (helst pr. e-mail til
[email protected]) samt betalingen
kr. 150,- inkl. moms (indsat på bladets
bankkonto i Danske Bank 4180-3119-
416-264) skal være på redaktionen
senest dagen før deadline (se deadlines
andetsteds i bladet eller på
www.gymnasieskolen.dk).
Har du skiftet skole,
er gået op eller ned i
tid, flyttet eller fået
ny e-mail? Så husk at
give GL besked.
Det letteste er at
klikke ind på
www.gl.org under
”mine medlems-
oplysninger”.
BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin.
Kombinerer studietur og undervisning.
Tlf. 8646 1060 – [email protected]
Berlin fra kr. 770
Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.335
Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.055
Tyskland naturcamp fra kr. 1.430
Krakau 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125
Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125
Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.110
NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!
Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15
7765Berlin fra kr. 746
Cesky Raj 6 dg./3nt. fra kr. 1.620
Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.221
Krakow 6 dg./3 nt. fra kr. 1.271
Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.312
Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.398
London 6 dg./3 nt. fra kr. 1.708
TLF. 7020 9160 | [email protected] | WWW.SBTOURS.DK
.............................mange andre destinationer...................................
SPECIALIST I GRUPPEREJSER
Amsterdam... fra 1.850
Krakow... fra 1.895
Budapest... fra 1.950
Prag... fra 2.095
London... fra 2.195
Wien... fra 2.250
Paris... fra 2.295
Dublin... fra 2.295
Rom... fra 2.695
Istanbul... fra 2.795
Barcelona... fra 2.795
Athen... fra 3.095
Vi tilbyder studierejser til alle Europæiske storbyer
Ring på 44 94 60 90 eller læsmere på grupperejsebureauet.dk
VIND EN IPADSÅ ER DU ONLINE
PÅ REJSENGå ind på grupperejsebureauet.dkeebbburb eau tet dkdkdkdkk
Læs mere på kilroygroups.comTlf.: 7022 0535
Inkl. fly + 5 nt. i flersengsværelser på hostel.
BEYOND SIGHTSEEING:• Skolebesøg. Indblik i undervisning & Italien • Vinslot. Indblik i produktion & prøvesmagning• Carrera & marmor. Besøg i marmorbrud.
6 dg/5 nt fra kr. 3.050,- FLY
Skolerejse til Firenze
FLY 5 DAGE /4 NÆTTER i flersengsværelse på hostel
Top 3 studiebesøg: - Wicklow Mountains. Heldagsudflugt med guide. - Guinness Storehouse. - Kilmainham Gaol.
2.130,-pr. person
med fly
SUPERPRIS
Studierejse til Dublin
Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 [email protected]
Studierejser - 70 22 88 70 - www.alfatravel.dk
REJSEANNONCER
Kandestederne/Skagen
Flot beliggende sommerhus med øst-
og vestvendt terrasse i klitlandskab.
Ugenerte omgivelser. 400 meter til Ve-
sterhavet. Udsigt til Raabjerg Mile. Min.
6 sovepladser. Fordelagtige udensæ-
sonspriser. Ledige uger 16-27 og 33-37
samt 42 (efterårsferien).
#6 2012
STILLINGER
Gymnasieskolejob.dk sikrer dig en række relevante funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere.Gymnasieskolejob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 15 af Danmarks mest betydningsfulde ledere og specia- listers faglige organisationer.
Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene kan modtage dine karriere-relevante job-annoncer fra Gymnasieskolejob.dk, men også kan modtage dine karriere-relevante jobannoncer fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Gymnasieskolejob.dk.
I udviklingen af Gymnasieskolejob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig, din situation og dine jobønsker.
Mere end 25.000 jobsøgere har allerede oprettet deres personlige jobagent i Profiljob.dk netværket.
RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER partner i profiljob.dk netværket
Gymnasieskolen
Pr. 1. august 2012 søger Herlufsholm Skole to-tre nye kolleger med fagene matematik, kemi, tysk, samfundsfag, oldtidskundskab, fysik (IB), psykologi (IB) og økonomi (IB) til gymnasiet og IB (International Baccalaureate). Bliv en del af en anderledes skole, der konstant er i udvikling! Vi har netop indviet nye science-lokaler og har flere under opførelse. Du får mulighed for at undervise på små hold, gennemføre din undervisning på engelsk, hvis du har lyst, samt engagere dig i de mange, særegne projekter, som en kostskole kan tilbyde. Vores undervisere tilbydes kaffe, frugt og brød i hverdagen og har desuden mulighed for at købe frokost i vores personalekantine. Kan du beskrive dig selv som en lærer, der: brænder for sine fag og deres udvikling? nyder at undervise og omgås de unge? har gode formidlingsevner og lyst til at præge en traditionsrig skole?
Herlufsholm Skole tager imod dag- og kostelever fra både ind- og udland. Vi har unge fra 6. klasse til 3.g og tilbyder i gymnasiet 5 studieretninger og IB. Som noget helt nyt har vi også fået en studieretning i samfund & business. På Herlufsholm ønsker vi at skabe et internationalt og inspirerende studiemiljø baseret på høj faglighed og gensidig respekt – både mellem kolleger og mellem lærere og elever. Det er vores mål, at eleverne ikke kun opnår faktuel viden inden for de forskellige fag, men at de også udvikler en forståelse for fagenes principper og metoder, samt en evne til at anvende disse til ny læring. Vi engagerer os i internationale initiativer og er som den eneste skole i Skandinavien medlem af Round Square International. Vi tilbyder ligeledes vores elever deltagelse i Duke of Edinburgh programmet og har et rigt aktivitetsprogram for eleverne ved siden af undervisningen. Har du yderligere spørgsmål, så læs mere om skolen, dens værdier og traditioner på www.herlufsholm.dk eller kontakt os på tlf. 55 75 35 00. Ansøgningsfrist: d. 29. april 2012 Send din ansøgning pr. mail til Rektor Klaus Eusebius Jakobsen på [email protected] eller i papirform til nedenstående adresse. Stil din ansøgning til Herlufholm Skoles bestyrelse og mærk den ”Ansøgning til gymnasiet”. Husk at anføre, hvilke fag, du kan undervise i. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem GL og Finansministeriet – hertil kommer et særligt Herlufsholmtillæg.
| HERLUFSHOLM ALLÉ 170 | DK – 4700 NÆSTVED
TLF. +45 55 75 35 00 | FAX +45 55 75 35 14 | [email protected] | WWW.HERLUFSHOLM.DK
#6 2012
Vicerektor søges til Skive Gymnasium & HFPå Skive Gymnasium & HF er der en stilling som
vicerektor ledig til besættelse pr. 1. august 2012.
Vicerektor er stedfortræder for rektor og som sådan
rektors nærmeste medarbejder og sparringspart-
ner. Vicerektor deltager i bestyrelsesarbejdet og er
med til at sætte mål og retningslinjer for skolen på
et overordnet strategisk niveau.
Vicerektor bliver også en aktiv medspiller i den dag-
lige ledelse af skolen og indgår i et ledel sesteam
sammen med rektor, økonomichef, bygningschef
og de pædagogiske uddannelsesledere.
Vicerektors arbejdsområde er både af pædagogisk
og administrativ karakter med hovedvægt på dag-
lig drift, pædagogisk udviklingsarbejde, analyse og
planlægning.
Din profil:er en dynamisk, inspirerende og ambitiøs leder,
der evner at motivere og inspirere
har et stærkt pædagogisk engagement
har talent for og erfaring med såvel skole- og
personaleudvikling som hverdagens opgaver
evner for og lyst til at skabe et tæt og frugtbart
samarbejde mellem ledelse og medarbejdere
har fokus på fortsat at udvikle sig som leder.
Vicerektor forventes at have undervisningskompe-
tence og gerne at ville påtage sig undervisning.
Ansættelse og løn efter gældende regler og kvalifi-
kationer.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos
rektor på telefon 9752 2466 eller mobil 2030 6789.
Du kan læse mere om skolen på
wwww.skivegym.dk.
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 24. april 2012.
Ansøgningen sendes til rektor Marianne Mide
Michelsen pr. mail [email protected].
Esbjerg Gymnasium & Hf opslår en række stillinger til det nye skoleårPå Esbjerg Gymnasium & Hf vil der være en række faste stillinger og årsvikariater inden for gymnasiets og hf’s fagrække til besættelse pr. 1. august 2012. Særlig interesse har fagene matematik, fysik, spansk, mediefag og geografi. Både ansøgere med og uden pædagogikum kan søge stillingerne.
Kort om skolenEsbjerg Gymnasium er en dynamisk og udviklingsori-enteret gymnasieskole, der i dag er områdets største gymnasieskole med omkring 930 elever. Aktuelt har skolen her i foråret modtaget 435 nye ansøgere til gymnasiet og hf til det kommende skoleår.
I øjeblikket har skolen omkring 90 lærere, heraf 40 ny-ansatte inden for de sidste 5 år grundet den markante vækst i elevtallet.
Esbjerg Gymnasium er en attraktiv og moderne skole med en stærk og bredspektret faglig profil, et levende undervisnings- og skolemiljø, som i 2011 modtog Undervisningsmiljø-prisen inden for de al-mene gymnasier, samt fine og veludstyrede rum og laboratorier. Vi har trådløst netværk samt projektorer og elektroniske tavler i alle undervisningsrum, miljøer med elevarbejdspladser og individuel arbejdsplads til alle lærerne. For få måneder siden tog vi 3.000 nye m² i brug med blandt andet stor idrætshal, auditorium, nye lokaler til mediefag og drama samt studiemiljøer til eleverne.
Esbjerg Gymnasium har et bredt udbud af studie-retninger og tilbyder særligt tilrettelagte forløb med Team Danmark, musikalsk grundkursus, grundkursus med billedkunst, teatergrundkursus og forfatter-grundkursus.
Endelig indgår skolen i et tæt og godt samarbejde med videregående uddannelser og virksomheder i området.
Du kan læse og se mere om skolen på www.esbjerggymnasium.dk.
Her kan du også læse skolens personalepolitik.
Du er også velkommen til at kontakte rektor Erling Petersson eller vicerektor Marianne Helms på skolens tlf.nr. 7514 1300.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overens-komst.
Ansøgning sendes elektronisk til [email protected] og stiles til rek-tor Erling Petersson.
Ansøgningsfrist mandag den 16. april kl. 12.00.
60
#6 2012
STILLINGER WWW.SDU.DK/STILLINGER
SYDDANSKUNIVERSITET
Undervisere til Teoretisk Pædagogikum
På Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet i Odense er et antal stillinger som underviser ved Pædagogikum ledige til besættelse pr. 1. august 2012. Stillingerne besættes på deltid som ekstern lektor.
Underviserne skal undervise på et eller flere af følgende kursusforløb:
arbejds- og tilrettelæggelsesformer, evaluering, ung- domsuddannelse til alle? og netmedieret undervisning.
Da kurserne er placeret forskellige steder i landet, må der påregnes en vis rejseaktivitet.
ovennævnte kursustyper, man primært ønsker at undervise på. Der skal påregnes undervisning fra medio august 2012.
Stillingerne ønskes besat af personer med solid undervis-ningserfaring fra en eller flere af de fire gymnasiale uddan- nelser samt med indgående kendskab til den gymnasiale sektor. Ansøgere med en teoretisk baggrund, der svarer til en masteruddannelse inden for det gymnasialt-didaktiske område foretrækkes.
Da pædagogikum omfatter alle fire gymnasiale uddannelser
fire uddannelser.
Uddannelsen i Pædagogikum 09 i de gymnasiale uddannelser
Det anslås, at der i det kommende skoleår skal uddannes
foregår i vid udstrækning regionalt.
-
eller e-mail [email protected].
-
Vejledning ved pædagogikum i de almene gymnasiale uddannelser.
-ministeriet og AC.
Frigørelsesattest udstedes.
Ansøgere skal vedlægge bevis for kandidateksamen og et
og relevante faglige kvalifikationer.
Der skal vedlægges en fortegnelse over samtlige bilag, og
ansøgerens navn.
Ansøgninger vil blive bedømt af en fagkyndig bedømmer.
Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder,
Ansøgning mærket stillingsnr. skal sendes til Personalekon-
eller pr. mail: [email protected].
ANSØGNINGSFRIST: 30. april kl. 12.00
Læs mere på www.sdu.dk/stillinger [STILLINGSNR.: 12654-6021]
61
#6 2012
Vicerektor søges tilThisted Gymnasium & HF-KursusThisted Gymnasium & HF-Kursus søger en vicerektor med tiltrædelse den 1. juni (eller snarest derefter).Vi er en skole med ca. 630 elever i det almene gymnasium og hf og ca. 75 lærere. Skolen har et levende miljø i stadig udvikling – både fagligt og pædagogisk.Thisted Gymnasium & HF-Kursus er en central og engageret medspiller i lokalsamfundet gennem et omfattende samarbejde med region, kommune og erhvervsliv – også når det gælder om at finde et job til den nyansattes partner.Thy er et naturskønt og kulturelt mangfoldigt område, hvor det også er muligt at etablere sig for relativt lave boligudgifter. Desuden er Thisted Kommune i front i udnyttelsen af lokale energikilder – og kommunen er meget aktiv med hensyn til at promovere projekter om vedvarende energi. Derudover har skolen et tæt samarbejde med Nationalpark Thy.
Ansvarsområde og opgaveVicerektor er stedfortræder for rektor og varetager sammen med denne den daglige ledelse af skolen. Vicerektors ansvarsområder er primært pædagogisk og administrativ ledelse, personaleledelse og medvirken til den strategiske udvikling af skolen.
Vi forventer, at du- har en naturlig autoritet, lyst og evne til ledelse og gode kommunikative evner- har interesse for økonomisk styring og budgetmæssig planlægning- har dokumenteret erfaring med skoleudvikling og varetagelse af udviklingsprægede opgaver i forhold til undervisningen, evt. en masteruddannelse- er synlig, udadvendt og kan formidle et samarbejde mellem alle skolens parter, som er præget af respekt og inddragelse
Få yderligere oplysninger om skolen, og se hele stillingsopslaget på www.thisted-gymnasium.dk.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og GL/DJØF.
Ansøgningen skal være skolen i hænde den 23. april 2012 kl. 12 og skal sendes til rektor Finn Jorsal, Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted eller på [email protected].
Angivelse af referencer anbefales.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 18.
Spørgsmål vedrørende stillingen besvares gerne af rektor Finn Jorsal på tlf. 97 92 34 88.
UNDERVISERE SØGES TIL DE TEKNISKE GYMNASIER PÅ AARHUS TECH De tekniske gymnasier på AARHUS TECH får flere elever og søger derfor nye og vel-kva lificerede undervisere og timelærere inden for HTX-fagrækken. Det drejer sig om faste stillinger og et antal timelærere/årsvikarer til undervisning i matematik, fysik, kemi, komm/it, biologi, engelsk, dansk, teknologi og teknikfag (el-ingeniør og bygningsingeniør).
Har du lyst til at undervise i et teknisk-naturvidenskabeligt miljø, der lægger vægt på høj faglighed, sammenhæng mellem teori og praktik og arbejde med et udviklende studiemiljø, er dette jobbet for dig.
Ved fastansættelse kræves uddannelse på kandidatniveau i mindst to relevante fag, gerne suppleret med relevant erhvervserfaring og eventuelt pædagogikum. For ingeniører kræves minimum to års erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse.
Læs mere om stillingerne og skolen på aarhustech.dk/job
AARHUS TECH T+45 8937 3533 [email protected] aarhustech.dk
Teknisk Gymnasium
62
#6 2012
Vicerektor søges til Alssundgymnasiet SønderborgAlssundgymnasiet Sønderborg søger ny vicerektor med tiltrædelse den 1. august 2012.
Som ny vicerektor og dermed stedfortræder for rektor vil du komme til at arbejde i en udviklingsorienteret skole med høje ambitioner, et godt socialt miljø og internationalt udsyn.
Dine arbejdsopgaver vil være at medvirke til skolens strategiske udvikling, ledelse af pædagogiske udviklingsopgaver og gymnasieadministrative opgaver. Desuden kan stillingen indebære undervisningsopgaver.
KvalifikationerVi søger en vicerektor, som
gymnasieskolen, gerne suppleret med ledelsesuddannelse
Efter din ansættelse vil du være med til at udvikle din endelige funktionsbeskrivelse i samarbejde med skolens øvrige ledere, ligesom selve ledelsesstrukturen vil blive genovervejet.
Om skolenUnder værdigrundlaget ansvar, glæde, sammenhold og respekt arbejder Alssundgymnasiet
moderne skole med tilhørende undervisnings- og it-faciliteter. Vi er en skole i vækst og har p.t.
og to pædagogiske ledere.
Løn og ansættelsesvilkår
pædagogiske ledere ved gymnasieskoler.
Ansøgning
e-mail [email protected]. www.ags.dk.
[email protected] eller med post til:
Ansøgningsfristen er fredag den 20. april 2012. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 30. april 2012.
#6 2012
Rødkilde Gymnasium i Vejle søger 8-12 nye kolleger
Ved Rødkilde Gymnasium vil der være 8-10 stillinger
ledige den 1. august 2012. Vi opfordrer lærere med
eller uden pædagogikum til at søge en af de ledige
stillinger.
Vi søger kolleger, som brænder for undervisning og
ønsker at arbejde i et dynamisk og samarbejdende
miljø, hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen,
og hvor faglig styrke og interesse går i spænd med
lysten til at være sammen med unge mennesker. Kan
du se dig selv i denne beskrivelse, håber vi, at du vil
søge et job og en fremtid hos os, uanset hvilke fag du
har.
Har du en baggrund som studievejleder, er uddannet
studievejleder eller blot har mod på sådan en funk-
tion, har det også vores interesse.
Rødkilde Gymnasium ligger inderst i Vejle Fjord
med lystbådehavn og fjord som naboer. Skolen er
en topmoderne og rummelig skole med en smuk
idrætshal, et nyt og flot sciencehus, et velfungerende
videnscenter, en ny musikafdeling og mange elev- og
lærerarbejdspladser.
Rødkilde Gymnasium har i indeværende skoleår 30
gymnasieklasser og forventer i det kommende skole-
år at forøge dette til 32 klasser. Vi er 85 engagerende
medarbejdere og 850 elever.
Vi lægger især vægt på, at eleverne trives i et miljø,
hvor ansvar, tolerance, fornyelse, åbenhed og trivsel
præger hverdagen, og vi fokuserer på det internatio-
nale, science, idræt og sundhed.
Hvis du har spørgsmål til de opslåede stillinger, er du
velkommen til at kontakte rektor Hans Erik Duschek-
Hansen på [email protected] eller på tlf.nr. 60
20 75 00. Du kan også kontakte uddannelsesleder
Jørgen Lassen på [email protected] eller på tlf.nr.
60 20 75 02. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til
gældende overenskomst mellem staten og Gymna-
sieskolernes Lærerforening.
Ansøgning SKAL ske elektronisk på
www.roedkilde-gym.dk med vedhæftning af
CV samt eksamenspapirer og eventuelle pædago-
gikumpapirer senest torsdag den 19. april 2012 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler finder sted i ugerne 19-21.
Ansøgninger, som ikke fremsendes via vores hjem-
meside, kan ikke forvente at komme i betragtning. #6 2012
Nye kolleger til Gammel Hellerup GymnasiumGammel Hellerup Gymnasium skal ansætte
flere lærere pr. 1.8.2012. Vi søger bredt inden
for gymnasiets fagrække, dog har matematik,
fysik, biologi, naturgeografi, spansk, engelsk,
billedkunst, musik og psykologi særlig inter-
esse.
GHG er centralt placeret i Gentofte kommune
tæt på Hellerup Station. Gymnasiet har i de
senere år haft stor søgning af nye elever og er
derfor på vej til at blive et 12-sporet gymna-
sium. Vi har over 900 elever og ca. 100 ansatte.
Vores kerneværdier er samlet om faglighed,
fællesskab og mangfoldighed. I efteråret 2012
vil vores miljøhal stå klar, der bl.a. vil give os
helt nye idrætsfaciliteter. I løbet af sommeren
ombygger vi endvidere vores ældre fysik-
lokaler, og i foråret 2013 bliver der indrettet
nye rum og rammer til musik, drama og inno-
vation.
Vi søger kolleger, der har lyst og vilje til at
ind gå i et godt kollegialt fællesskab med
fokus på elever og udvikling. Vi tilbyder et
spændende arbejdsmiljø med forskellige
personalegoder. Du kan læse mere om skolen
på www.ghg.dk.
Hvis du har spørgsmål til de opslåede stil-
linger, kan du kontakte uddannelseschef
Vivi Carstensen på 4511 5155.
Send din ansøgning vedlagt CV og eksamens-
papirer til Gammel Hellerup Gymnasium,
Svanemøllevej 87, 2900 Hellerup eller på mail
til [email protected].
Ansøgningsfrist 12. april 2012 kl. 12.00. Der
sendes ikke kvittering for modtaget ansøgn-
ing, men alle ansøgere får besked, når ansæt-
telsesprocessen er afsluttet.
Nordvestsjællands HF og VUC
søger hf-undervisere i fagene
dansk, engelsk, samfundsfag, religion, idræt og biologi.
Se nærmere på hjemmesiden
www.nordvestvuc.dk
Vi søger
-
Svendborg
Afdelingsleder til hf-områdetHF & VUC FYN Svendborg
#6 2012
Pr. 1. august 2012 søger Herlufsholm Skole en ny kollega til stillingen som pædagogisk leder i gymnasiet på fuldtid, dog med undervisningsforpligtelse. Arbejdet omfatter opgaver indenfor skoleudvikling, evaluering og kvalitetsudvikling, uddannelsesstillinger, samt administration og planlægning. Derudover vil der være opgaver indenfor den pædagogiske udvikling, der udover et fagligt indhold også indebærer fokus på og integration af skolens tilbud, fx ekstraskolære aktiviteter, Duke of Edinburgh programmet, Round Square International. Den endelige arbejdsfordeling vil ske i samråd med Skoleledelse, når stillingen er besat. Kan du beskrive dig selv som en leder, der: har pædagogisk engagement? har lyst til at påtage sig lederrollen? har fokus på medarbejdernes faglige og pædagogiske udvikling og trivsel? kan identificere sig med skolens værdier? har let ved at kommunikere både mundtlige og skriftligt? er udviklingsorienteret? har et godt humør og sætter pris på en uformel omgangstone?
Vi overgik i gymnasiet til pædagogisk ledelse august 2011. Den pædagogiske leder udgør sammen med rektor, vicerektor og de øvrige pædagogiske ledere Skoleledelsen. Skolens pædagogiske ledere indgår i et nært samarbejde med skolens sekretariat og IT og er centralt placeret i det daglige samarbejde med både dag- og kostelever, lærere og øvrige medarbejdergrupper.
Har du yderligere spørgsmål, så læs mere om skolen, dens værdier og traditioner på www.herlufsholm.dk eller kontakt os på tlf. 55 75 35 00. Ansøgningsfrist: d. 29. april 2012 Send din ansøgning pr. mail til Rektor Klaus Eusebius Jakobsen på [email protected] eller til nedenstående adresse. Stil din ansøgning til Herlufholm Skoles bestyrelse og mærk den ”Ansøgning til pædagogisk lederstilling”. Anfør også, hvilke fag, du kan undervise i. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem GL og Finansministeriet.
| HERLUFSHOLM ALLÉ 170 | DK – 4700 NÆSTVED
TLF. +45 55 75 35 00 | FAX +45 55 75 35 14 | [email protected] | WWW.HERLUFSHOLM.DK
2 stillinger som pædagogisk leder ved
Maribo GymnasiumAnsættelsesdato: 1. august 2012
Ansøgningsfrist: 15. april 2012
Hele stillingsopslaget kan ses på www.maribo-gym.dk
VUC Roskilde søger ny rektor
Se stillingsopslag på www.vucroskilde.dk
VUC Roskilde Køge - Greve - Roskilde
66
#6 2012
Engelsk
NYHED
– Udkommer september
Se smagsprøve på gyldendal-uddannelse.dk
13833
Wider Contexts – Basisbog til engelsk AAf Jonna Engberg-Pedersen, Mette Grønvold og Hanne Ohland-Andersen
Som opfølgning på Contexts kommer nu Wider Contexts, en basisbog til engelsk A. Wider Contexts bygger videre på de sproglige og opgavebaserede tilgange, der blev introduceret i Contexts. Endvidere er fagets skriftlige dimension indarbejdet.
Wider Contexts tager seks hovedtemaer op. Temaerne Love, War, Man and Nature, Evil, Spectators og The Empire inklude-rer et bredt udvalg af tekster. Heri indgår både klassiske og nye tekster i et bredt spektrum af genrer. Til hvert tema er der overordnede spørgsmål og en introduktion med ordforrådsop-gaver og indledende tekster.
Udgangspunktet for tekstlæsningen er ordforrådsarbejdet, som suppleres med arbejdet med læsestrategier. De forskellige kontekster, som en tekst optræder i – genre, tid, andre kunst-arter, ideologi og tema – spiller også en rolle i opgaveformule-ring og tekstsammenstilling.
Til bogen hører en fyldig gratis hjemmeside med post-reading-opgaver og ekstra materiale.
ca. 280 sider
kr. 279,-ex moms
Grundmodul Elevmodul Studiemodul Eksamensmodul Time-fagmodul
Opbygningen af Lectio
Erfaringer med Lærerløn i Lectio
OVERLADES TIL ILDSJÆLE
– ANNE LISE BENNEDSEN ER EN AF DEM
IT
Gymnasieskolen
7. AP
RIL 2012
#6
Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening
Sorteret Magasinpost ID NR. 42056
Al henvendelse til Gymnasieskolernes Lærerforening, [email protected], T: 33 29 09 00
Naturvidenskabeligt grundforløb
Naturen ogvidenskaben
(16
56
1 · B
urea
uLIS
T.dk
) GYM
2-2
012
· Fo
rbeh
old
for
pris
er o
g tr
ykfe
jl · A
lle p
riser
er
eksk
l. m
oms 221 sider, kr. 181,-E-bog, kr. 72,-
Se eksempler på forløbsopbygning på lru.dk/nvg
22E-b
NYHED Revideret udgave
Naturvidenskabeligt grundforløb er en introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelle gen nem arbejdet med grundlæggende ele menter i fagene biologi, fysik, kemi og naturgeo gra fi. Bogen er opbygget som en række selv-stændige opslag, og den behøver derfor ikke at blive læst fra A-Z.
Udover en gennem grib ende ajourføring har 2. udgave en række nye opslag om:
andre fag
.
af Hans Marker, Lars Andersen, Carsten Ladegaard Pedersen og Steffen Samsøe
#6
2012G
YMN
AS
IES
KO
LEN
Top Related