Download - Medicinske og andre fagudtryk om apopleksi

Medicinske og andre fagudtryk om apopleksi

Hjernesagen 2014

En samling af de mest almindelige medicinske og andre fagudtryk, manmøder, hvis man er ramt af apopleksi eller en anden hjerneskade.

Slå op under første bogstav i det ord, du leder efter.

Forklaringerne er skrevet afneuropsykolog Line Kirstine Hauptmann,

stud. med. Christian Ovesen og overlæge, klinisk forskningslektor Hanne Christensen.

Revideres løbende.



AACE-hæmmerStoffer, der i vid udstrækning anvendes til sænkning af blodtryk hos patienter med forhøjet blodtryk. Stofferne vir-ker ved at hæmme et enzym i kroppen, som kan medvirke til, at blodtrykket stiger.Tør hoste er en meget almindelig bivirkning ved denne type medicin.

ADLOprindeligt engelsk forkortelse af "Activities of Daily Living". Bruges nu på dansk for "almindelig daglig livsfø-relse". Træning af ADL-funktioner indgår i genoptræningen.

AK-behandling - antikoagulationsbehandlingEr en blodfortyndende behandling, som opnås med medikamenter som Heparin (e.g Innohep® eller fragmin®)(begge gives ved indsprøjtning) eller Warfarin (Marevan®) og Coumarin (Marcoumar®) (der gives i pilleform). Her-udover er der en række nyere præparater på markedet som fx Pradaxa og Xarelto. Behandlingen gives oftest til pa-tienter, der har atrieflimren og som derfor har risiko for at danne blodpropper. AK-behandling mindsker risiko forat få ny blodprop i hjernen med 65 – 70 % hos personer med tidligere apopleksi og atrieflimmer. Behandlingengives af og til i en lav dosis for at modvirke blodpropsdannelse i benene hos patienter, der har svære lammelser.Behandling med Marevan eller Marcoumar kræver hyppige blodprøvekontroller (se INR) for at sikre den rette dosis,da stoffet omsættes meget forskelligt, mens Pradaxa og Xarelto ikke kræver hyppige blodprøvekontroller. Desidstnævnte præparater er så nye, at det aktuelt (2012) er svært at vide, hvilke patienter, der har gavn af at skifte.Dette afklares bedst i en konkret samtale med behandlende læge.AK-behandling må ikke forveksles med den blodpropforebyggelse, man opnår med medikamenter som Magnyl(acetylsalicylsyre), Persantin (dipyradimol) eller Plavix (clopidogrel). Disse medikamenter mindsker de små blod-pladers evne til at klumpe sammen og derved give blodpropper. Den blodfortynding, man derved opnår, er så mild,at den ikke kræver blodprøvekontrol.

Absolut risikoreduktionDen absolutte aritmetiske forskel i raterne for dårlige endelige resultater (fx død) mellem behandlede og kon-trolpersoner i en undersøgelse.

AfasiBetegnelse for forstyrrelse og tab af evnen til at anvende sproget både i tale og på skrift. Afasi optræder ved af-grænsede skader i hjernebarken i den dominerende (som reglen venstre) hjernehalvdel, hvor sprogprocesserne fo-regår. Da venstre hjernehalvdel styrer højre kropshalvdel, har afasiramte ofte lammelser, synsfeltudfald ogføleforstyrrelser i højre side.Afasiramte kan være desorienterede, hvis der tillige optræder agnosi (se dette) og apraksi (se dette), men sprog-tab forstyrrer ikke i sig selv færdigheder som logisk og sammenhængende adfærd.Umiddelbart kan afasi virke kaotisk, men ofte er der et vist system i forstyrrelserne:• Læsion i hjernens tindingelap forstyrrer den ramtes opfattelse af sproglyd og deres rækkefølge i ord og stavel-

ser. Det medfører, at den afasiramte får en usikker sprogforståelse og taler med upræcise, måske helt ufor-ståelige ord. Da den afasiramte på trods af fejl i lydopbygning og ordvalg taler i en sammenhængende ogflydende strøm, benævner man ofte tilstanden "flydende afasi" parallelt med betegnelsen ""Werniche-afasi".Hos patienter med denne lidelse er læseforståelse også ramt. Den ramte vil ofte ikke selv have sygdomserken-delse.

• Læsioner i hjernens frontallap forstyrrer talens glidende forløb med tonefald, fremhævelser, pauseringer, or-denes rækkefølge i sætningen, ordenes bøjning, brug af forholdsord og faste vendinger. Den afasiramtes tale

bliver hakkende og usammenhængende med udeladelser, korte sætninger og forenklinger.I hospitalsjournalen vil man se betegnelser som "ikke-flydende afasi", "telegramstil", "per-severativ afasi" (perseverere = at hænge fast i), eller "Broca-afasi". Imidlertid levnes sprog-forståelse og læseforståelse ofte intakt. Den ramte erkender ofte sine vanskeligheder medefterfølgende følelse af isolation.

• Hvis ovennævnte to afasiformer optræder samtidigt, betegnes det "global afasi".I genoptræningen er der brug for en præcis beskrivelse med supplerende betegnelser for eksempel "dynamiskafasi" ved nedsat taleinitiativ, "semantisk afasi", "verbal amnesi" ved diverse problemer med at finde de rigtigeord og begreber.Afasi medfører i de fleste tilfælde stave- og skrivevanskeligheder samt problemer med at regne.

AfspændingspædagogUddannet på Skolen for Kropsterapi og Afspænding. Arbejder individuelt eller på små hold med afspænding, be-vægelse og kropsbevidsthed. Afspænding kan være et supplement til fysio- og ergoterapi.

AgnosiAgnosi betyder svigtende genkendelse og identifikation af stimuli til trods for, at sanserne fungerer korrekt. Detkan eksempelvis være visuel objektagnosi, hvor man ikke kan genkende og identificere genstande ved brug afsynet. Det er en forudsætning, at den elementære synsfunktion er bevaret, og at genstanden kan identificeresog benævnes ved følesansen eller høresansen.

AgrafiHelt eller delvist mistet evne til at formulere sig skriftligt.

AkalkuliHelt eller delvist mistet evne til talbehandling og regning.

AleksiHelt eller delvist mistet evne til at læse og forstå en skrevet tekst.

AmnesiHelt eller delvist hukommelsestab. Inddeles i anterograd, det vil sige efter, at skaden indtrådte, og retrograd, sombetyder før skaden. Typisk kan der være tale om at glemme ord.

AnamnesePatientens egen sygehistorie.

AneurismeUdposning på blodåre i hjernen. Udposningen kan briste. Det kaldes en aneurismeblødning. Opdages aneuris-met, før det springer, kan det lukkes med en clips under operation eller ved coilbehandling, hvor aneurismet ud-fyldes med titanium eller lignende. Derved forebygges risikoen for blødning.

Angiotensinreceptor blokkerKlasse af blodtryksnedsættende medicin, der hyppigt anvendes sammen med vanddrivende medicin.

AnosognosiSvigtende evne til erkendelse af sygdommen og de medførte skader. Anosognosi omtales også som svigtendeeller nedsat sygdomsindsigt. Tilstanden er meget invaliderende, men kan variere meget fra ingen indsigt til ek-sempelvis manglende indsigt i de skjulte følger. Den svigtende indsigt kan være en barriere for, at den hjerneska-dede kan medvirke i genoptræningen.


A

ApopleksiSamlebetegnelse for to hjernesygdomme: blodpropper i hjernen og hjerneblødninger. Ca. 85 %af alle apopleksier skyldes hjerneblodprop og ca. 15 % hjerneblødning. Sygdommen er alvorlig.30-40 % dør, inden der er gået et år. Derfor er apopleksi også den tredje hyppigste dødsårsag i Dan-mark. Alle kan rammes af apopleksi - unge såvel som gamle. Også børn kan rammes af apo -pleksi. Apop-leksi forekommer dog oftest hos ældre. 85 % af de ramte er således over 60 år. Hvert år rammes ca. 12.500danskere af apopleksi.En blodprop i hjernen stopper for tilførslen af blod til en del af hjernen. Med blodet kommer ilt og næringsstoffertil hjernecellerne. Derfor dør hjernecellerne i det område, hvor det tilførende blodkar er stoppet af en blodprop.Ved en hjerneblødning går der hul på en blodåre i hjernen, og der dannes en blodansamling.Hjernecellerne dør der, hvor blodansamlingen dannes.Blodpropperne kommer fra forkalkede partier (åreforkalkning) i pulsårerne, hvor blodet har en tendens til atklumpe. Løsrives en sådan klump størknet blod, er der dannet en blodprop, der kan vandre med blodstrømmen optil hjernen og sætte sig fast i en hjerneblodåre. Det er især halspulsårerne, der er sæde for de forkalkninger, dergiver hjerneblodpropper. Ved en særlig rytmeforstyrrelse i hjertet - atrieflimren - kan blodet klumpe sammen påhjertevæggens inderside. Rives en sådan klump løs, er der dannet en blodprop, der føres op til hjernen.

Symptomerne er mange, men de hyppigste er:• Pludselige lammelser i arme eller ben, sædvanligvis kun i den ene side. • Pludseligt talebesvær. Man "vrøvler", kan ikke finde de rigtige ord, kan eventuelt slet ikke sige noget som helst

(afasi). • Pludselig nedsat følelse i ansigt, arme eller ben. • Pludseligt tab af synet i den ene side.

ApopleksiafsnitEn sygehusafdeling, hvor man udelukkende eller næsten udelukkende behandler og genoptræner patienter medapopleksi. Personalet er specialuddannet, og behandlingen er tværfaglig. Alle patienter med apopleksi skal ind-lægges på et apopleksiafsnit senest 2 døgn efter, at de er blevet ramt, for at leve op til den nationale kvalitets-standard.

Apopleksiregister Se under Dansk Apopleksiregister.

ApraksiNedsat eller svigtende evne til at udføre handlinger eller bevægelser i hensigtsmæssig rækkefølge – fx påklæd-ningsapraksi, hvor man har svært ved at finde ud af at tage tøjet på i den rigtige rækkefølge - inderst før yderst osv.Apraksi kan også vise sig som problemer med sekventiel rækkefølge. Et eksempel på dette kan være, at den apop-leksiramte har svært ved at tage tandpasta på tandbørsten, inden børsten føres i munden. Apraksi kan betyde, atden apopleksiramte har vanskeligt ved at pege og bruge kropssprog for at forklare sig, ligesom den ramte kanhave besvær med at anvende redskaber (knive, gafler og lignende). Hos flere patienter ser man, at apraksien af-tager efter et stykke tid.

Arteria carotis (Communis, interna og externa)Halspulsåre som løber på hver side af halsen. Halspulsåren består af et fælles forløb, hvorefter den deler sig i enekstern og intern division. Den eksterne forsyner organer på halsen og ansigtet. Den interne deltager i blodforsy-ningen af hjernen. Der ses ikke sjældent forsnævringer på den interne del lige efter delingsstedet som følge afåreforkalkning, hvilket kan medføre apopleksi. Det er derfor rutine at undersøge halskarrene med ultralyd eller CT-skanning inden for de første 4 dage efter apopleksi eller TCI (se dette).

ArteriePulsåre, der fører iltet blod fra hjertet og rundt i kroppen.


A

AspirationFejlsynkning af væske eller føde til lungerne – en hyppig komplikation til svær apopleksi medsynkebesvær.

AtaksiMangelfuld koordinering (styring) af en bevægelse, fx i en arm eller i et ben. Bevægelserne har mistet den glidenderytme og er blevet rykvise. Dette kan skyldes problemer med at mærke, hvor arm/ben er – sensorisk ataksi – elleren skade i lillehjernen - cerebellar ataksi.

AtelektaseUfuldstændig udfoldelse af lungevæv - ofte i forbindelse med immobilisering eller lungebetændelse.

Aterosclerose (Arteriosclerose)Åreforkalkning. Ansamling af fedtstoffer i blodkarrenes væg, der kan medføre irritationstilstand med dannelse afueftergivelige blodkarvægge. Der kan opstå en tilstand med forsnævring af blodårens diameter og begrænsningaf blodtilførslen til det område, som blodkarret forsyner. Alternativt kan der dannes en blodprop oven på en an-samling af åreforkalkning.

AtrieflimrenForstyrrelse af hjertets rytme, hvor hjertets forkamre slår uregelmæssigt og for hurtigt. Tilstanden optræderenten episodisk (paroxystisk atrieflimren) eller vedvarende (permanent atrieflimren). Nyopstået atrieflimren kanforsøges konverteret til normal rytme ved et stød, de fleste patienter behandles medicinsk med henblik på at fåen normal og ikke for hurtig puls. Tilstanden danner grundlag for en hjertekilde for vandrende blodpropper (em-bolier), og personer med erkendt atrieflimren og tidligere apopleksi bør derfor behandles med blodfortyndendemedicin som Warfarin, Pradaxa, Xarelto eller lignende. Lægen gennemgår risikofaktorer, fordele og ulemper vedblodfortyndende behandling sammen med patienten, og beslutning om behandling træffes på dette grundlag.

AudiologopædUniversitetsuddannet person med speciale i bl.a. taleundervisning (af fx afasiramte). Audiologopædien drejer sigom, hvad der kan gå galt med menneskers sprogfærdigheder, hvad årsagerne er, og hvordan vanskelighedernekan mildnes eller overvindes ved behandling og undervisning.


A

Babinski-refleksenIsoleret opadbøjning af storetåen, når man stryger under fodsålen. Afslører beskadigelse af hjerne eller rygmarvs -celler.

BiasForudindtaget og partisk i sin indstilling til tingene. Dette kan betyde, at resultater fra en udførelses- eller analy-seproces giver en konklusion, der afviger fra sandheden. Man kan sige, at man vurderer tingene ud fra sin egenmåde at opfatte verden på, og derved ser og hører man ting på en bestemt måde.

BlikpareseManglende evne til at "flytte blikket", det vil sige styre øjnene i en bestemt retning. Skyldes oftest en svær apop-leksi, der har ramt centeret for øjenfølgebevægelser i forreste del af hjernen.

Blodfortyndende behandlingSe under AK-behandling.

BlodtrykDet tryk, der er inde i blodårerne, og som gør, at blodet kan cirkulere. Blodtrykket angives ved to tal:1. Det høje kaldes det systoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i blodårerne, når hjertet trækker sig sammen.

Normalt under ca. 140 mmHg. 2. Det lave kaldes det diastoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i blodårerne, når hjertet er i hvile. Normalt under

90 mmHg.Disse tal gælder uanset alder og uanset, om der er tale om en mand eller en kvinde.Hvis en person har sukkersyge, en nyresygdom eller tidligere har haft en apopleksi, er grænsen lavere.Forhøjet blodtryk øger risikoen for apopleksi og hjertekarsygdom. Bør derfor behandles.Personer, der har haft apopleksi, sættes oftest i blodtrykssænkende behandling, uanset om blodtrykket er nor-malt, da det er vist at mindske sandsynligheden for en ny blodprop.

Blood flowBlodgennemstrømningen i årerne.

Broca afasiAfasi, der primært giver ekspressive vanskeligheder. Broca afasi blev første gange beskrevet i forrige århundredeaf den franske hjerneforsker Paul Broca. Se afasi.


B

CT-skanningDen hyppigst anvendte radiologiske metode ved akut apopleksi. Er hurtig, hvilket er en fordel ved den meget sygeurolige patient. Man kan skanne i hals og hjerne og dermed se en stor blodprop, og det er også muligt at skanneblodgennemstrømningen. Der anvendes ofte kontrast, og patienten modtager røntgenstråler. CT skanning bru-ges i dag til standardudredning af patienter mistænkt for apopleksi.

Calcium-blokkereEn gruppe af blodtrykssænkende medicin.

Cardex - se Kardex

CarotisstenoseForsnævring af halspulsåren. Se arteria carotis.

Case-kontrol undersøgelseEn tilbageskuende (retrospektiv) undersøgelse, der inddeler personer i grupper, der henholdsvis har sygdommen(cases) og ikke har sygdommen (kontrolpersoner). Undersøgelsen analyserer retrospektivt, hvilken andel af hvergruppe, der var udsat for de samme risikofaktorer. Fundene udtrykkes som odds ratio (OR) - se dette.

Centralt venekateter (CVK)Slange til at lede væsker, blod og andet ind i blodkredsløbet. Den indføres i en vene under (sub) nøglebenet (cla-vicula), i halsvenen (jugularis) eller i lyskevenen (femoralis). Et CVK kan forblive virksomt længere end et drop i foreksempel en arm.

Cerebellum (lillehjernen)Den del af hjernen, der samarbejder, regulerer og kontrollerer bevægelserne i kroppen. Her sidder kontrollen for,at en bevægelse for eksempel hånden til munden kan ske i en glidende bevægelse med samspil af de anvendtemuskler. Skader på lillehjernen kan fremkalde ataksi (se dette).

CerebroVedrørende hjernen.

Cerebro-spinalvæskeNormalt vandklar væske, der dannes fra blodet i mængder på 200 til 400 ml pr. døgn. Væsken cirkulerer fra hjer-nens hulrum (ventriklerne) til hjernens og rygmarvens overflade, hvorfra den "siver" tilbage til blodkredsløbetigen. Ophobning af cerebro-spinalvæske og udvidelse af hjernens hulrumssystem kaldes hydrocephalus. Tagerman en rygmarvprøve, udtager lægen cerebrospinalvæske til undersøgelse på laboratoriet for eksempel til un-dersøgelse for lille aneurismeblødning.


C

Cerebrum (storhjernen)Består af to hjernehalvdele eller hemisfærer adskilt af en dyb fure. Hjernehalvdelene inddelesi ikke klart adskilte "lapper": pandelap (frontallap), isselap (parietallap), nakkelap (occipitallap)og tindingelap (temporallap), hvor de mentale, kognitive og sproglige processer foregår, og hvorsanseindtrykkene opfattes og bearbejdes (perciperes). Ligeledes styres de frivillige bevægelser fra stor-hjernen. Evnen til bevægelse af kroppens muskler styres fra modsatte hjernehalvdel. Dette bevirker, at en skadepå højre bevægeområde bevirker lammelse i venstre side.Hos de fleste mennesker er de sproglige processer placeret i venstre hjernehalvdel. Det vil sige, at hvis man får enapopleksi eller anden hjerneskade her, vil man få afasi.

CheflægeØverst ansvarlige læge for hele sygehuset.

Cochrane-reviewOversigtsartikler/metaanalyse opbygget efter Cochrane samarbejdets principper. Regnes generelt for den bed-ste form for videnskabelig dokumentation.

Coma/comatøsDyb bevidstløshed. Manglende evne til øjenåbning, til at udtrykke ord og efterkomme opfordringer. At være dybtbevidstløs er det samme som at være comatøs.

Commotio cerebri (Hjernerystelse)Betegnelse for et mindre slag mod hovedet. Tilstanden helbredes i reglen uden mén, da der i princippet kun skeren forbigående funktionsforstyrrelse af hjernen – se under hjernerystelse.

CortexHjerneoverfladen (hjernebarken) - den grå substans er sæde for overordnede processer som tanke-, bevidstheds-og følelsesliv.


C

Dansk Apopleksiregister (tidligere NIP)Der er p.t. ca. 100.000 registrerede patientforløb i databasen, hvilket udgør en værdifuld datakilde til at belyse ogudvikle kvaliteten af den tidlige diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med akut apopleksi iDanmark.Alle patienter over 18 år med akut apopleksi, der har haft et indlæggelsesforløb af kortere eller længere varighed,skal indberettes til Dansk Apopleksiregister.

Der er opstilles følgende mål for behandling:

1. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) indlægges på en apopleksienhed.Standard er 90 % af patienterne.

2. Patienter med akut iskæmisk apopleksi og uden atrieflimren bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelses-døgn) sættes i trombocythæmmende behandling. Standard er 95 % af patienterne.

3. Patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren bør sættes i oral antikoagulansbehandling senest14 dage efter indlæggelse, såfremt der ikke foreligger kontraindikationer. Standard er 95 % af patienterne.

4. Patienter med symptomer på apopleksi bør hurtigst muligt (på indlæggelsesdagen) udredes med CT ellerMR-skanning. Standard er 80 % af patienterne.

5. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) vurderes af fysioterapeut medhenblik på omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for påbegyndelse af fysioterapi.Standard er 90 % af patienterne.

6. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) vurderes af ergoterapeut medhenblik på omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for påbegyndelse af ergoterapi.Standard er 90 % af patienterne.

7. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (på indlæggelsesdagen) mobiliseres. Standard er 80 % af pati-enterne.

8. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) vurderes med henblik på ernæ-ringsrisiko. Standard er 90 % af patienterne.

9. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (på indlæggelsesdagen) og inden indtagelse af oral føde ellervæske vurderes med indirekte synketest (vågenhed, evne til at hoste og synke) med henblik på vurdering afsynkefunktion og aspirationsrisiko. Standard er 80 % af patienterne.

10. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (på indlæggelsesdagen) vurderes med direkte synketest (vand-test med og uden fortykkelsesmiddel samt fast føde) med henblik på synkefunktion og aspirationsrisiko.Standard er 80 % af patienterne.

11. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 4. indlæggelsesdøgn) udredes med ultralydsskan-ning/CT-angiografi af halskar. Standard er 90 % af patienterne.

12. Patienter med apopleksi og behov for karotisendarterektomi bør højest vente 14 dage fra indlæggelse tiloperation. Standard er 90 % af patienterne.

13. Patienter med apopleksi bør indlægges akut (dvs. indenfor 3 eller max. 4.5 time efter sygdomsdebut). Stan-dard er 30 % af patienterne.

14. Patienter med apopleksi, som behandles med trombolyse, bør påbegynde behandlingen umiddelbart efterindlæggelse (senest 1 time efter indlæggelse). Standard er 50 % af patienterne.


D

15. Patienter med akut iskæmisk apopleksi bør så vidt muligt trombolyseres. Standard er 10 % af patienterne.

De indsamlede data offentliggøres hvert år i foråret.Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase godkendt af Sundhedssty-relsen og finansieret af regionerne.

DelirTilstand af midlertidigt og akut indsættende forstyrrelse af bevidsthed og opfattelsesevnen. Tilstanden er præ-get af konfusion, hukommelsestab, vrangforestillinger og ofte hallucinationer. Tilstanden er ofte forbigående ogudløses især hyppigt hos ældre, når de bliver ramt af sygdom. Delir kan også udløses af medicin eller pludseligtmiljøskift.Stille delir erkendes oftest aldrig og er kendetegnet ved, at patienten fremstår indadvendt, depressiv og ukon-centreret.Det er vigtigt at erkende og behandle delir, da det kan forværre patientens prognose. Behandles oftest med me-dicinen Serenase, hvor der stiles mod normal døgnrytme, i første omgang specielt for at genoprette nattesøv-nen.

DemensEt symptom, som opstår som følge af mange forskellige vedvarende eller forbigående sygdomme eller påvirk-ninger.Demens defineres som en generel svækkelse af de mentale færdigheder. Ud over hukommelsesproblemer kanden demente have problemer med at finde vej, finde de rigtige ord og have problemer med at bo alene og klarehverdagsfunktioner med påklædning og personlig hygiejne.Den langt hyppigste demensform er Alzheimersdemens. En langsomt fremadskridende hjernesygdom hvor denramtes hukommelse rammes, der udvikles talebesvær (afasi) og apraksi (problemer med at udføre sammensattehandlinger).Apopleksi fører i reglen ikke direkte til demens. I særlige tilfælde, hvor en person rammes af mange apopleksier,kan det medføre udvikling af en såkaldt vaskulær (se dette) demens, også kaldet kredsløbsdemens.

DepressionPsykiatrisk sygdom med nedsat stemningsleje, nedtrykthed, tristhed, nedsat lyst og interesse. Depression fore-kommer ofte efter en hjerneskade, og mange patienter med hjerneskade får brug for anti-depressiv behandling.Ved mistanke om depression er det nødvendigt at inddrage psykolog eller læge.

Diabetes (Sukkersyge)Stofskiftelidelse med baggrund i utilstrækkelig eller ophørt produktion af insulin i bugspytkirtlen eller nedsatmodtagelighed for sukker i vævene. Insulin er det hormon, som gør at sukker kan transporteres fra blodet og indi organerne i kroppen. Derfor vil sukkermængden i blod og urin være øget.Diabetes inddeles oftest i:Type 1: Ophørt produktion af insulin fra bugspytkirtlen. Kræver derfor insulinbehandling. Indsætter ofte tidligt ilivet.Type 2: Kaldes i folkemunde gammelmandssukkersyge.Ubehandlet eller dårligt passet sukkersyge øger risikoen for apopleksi samt andre følgesygdomme til diabetes.

DiagnoseBestemmelse af, hvilken sygdom, patienten lider af. Diagnosen stilles og beskrives efter en fastlagt procedureog danner udgangspunkt for, hvilken behandling, der skal sættes ind med.

DipyridamolMedikament, der kan forebygge blodpropper. Det anvendes altid sammen med Magnyl. Dipyridamol kan give ho-vedpine - særligt i starten af behandlingen. Dipyridamol hedder Persantin som handelsnavn.


D

DissektionOpsplitning af lagene i blodkarrets væg med indtrængen af blod, hvilket medfører dannelse afblodpropper. Kan skyldes et slag på halsen, men optræder ofte uden kendt årsag. Dissektion eren af de hyppigste årsager til apopleksi hos yngre. Man behandler i den akutte fase med ufraktio-neret heparin injektion (Innohep, Fragmin) og forsætter i 3 – 6 måneder efterfølgende med blodfortyn-dende behandling som den ene behandlingsmulighed. Den anden mulighed er at behandle med clopidogrel. Dader ikke foreligger sammenlignende studier, må lægen behandle i henhold til overbevisning.

Diæt/diætistHvis en person har fx forhøjet kolesterol i blodet, sukkersyge (diabetes) eller dysfagi (synkebesvær) er det nødven-digt at spise en særlig kost, det vil sige at holde en diæt for at forbedre helbredstilstanden og undgå forværring afsygdommen. På mange sygehuse er ansat diætister, som kan rådgive om kostens sammensætning og konsistens.

Dr. Med.Forkortelse af "doctor medicus". En titel, som man opnår, når man på grundlag af et forskningsarbejde har skre-vet og fået godkendt en doktorafhandling. Man kalder det at have taget doktorgraden. Ph.D.- graden er mere al-mindelig anvendt i dag.

DropEn plastiknål, som fører dråberne, der falder i dråbekammeret under en flaske eller pose, gennem et tyndt rør indi blodåren. På den måde ledes væske, blod, medicin og andet direkte ind i blodkredsløbet hos patienter, som ikkeselv kan spise eller drikke, eller som har blodmangel.

DropfodDen hængende fodstilling, som opstår efter lammelse af fodleddets muskler. Kan forstyrre normal gang og af-hjælpes ofte med en dropfodsskinne.

Duodenal-sondaAnvendes til at give væske og andet til for eksempel bevidstløse patienter, der godt kan tåle at få føde eller væskei mave-tarmkanalen. Sonden føres gennem næseboret ned til mavesækken og kan også anvendes til at hentemave-tarmindhold op, hvis passagen af en eller anden årsag ikke er i orden.

DysartriBetegnelse for forstyrrelser i udtalen. Dysartri opstår, når sygdomme eller skader rammer nerver med forbindelsetil muskler i taleorganerne. Det kan være åndedrætsmuskler, muskler i strube, svælg, gane, tunge, kæbe, læber ogansigt, og det kan være de muskler, der styrer kropsholdningen. Skaden kan sidde i storhjernen eller i hjerne-stammen. Forstyrrelserne viser sig som slappe lammelser, spastiske lammelser, ukoordinerede bevægelser(ataksi – se dette), ufrivillige bevægelser, muskelstivhed (rigiditet) eller rysten (tremor – se dette). Talen kan værevanskelig at forstå med monoton eller overdreven stemmeføring, nasal klang (snøvl), udvisket eller anspændt ar-tikulation og grødet eller anspændt stemme.Nogle skader kan være så omfattende, at den ramte helt mister talens brug.Da en del af talemusklerne også styrer tygge- og synkeprocesserne, kan der også være tale om dysfagi.

Dysfagi (Dysphagi)Synkebesvær. I det tidlige forløb kan der være fejlsynkning, der er så alvorlig, at det er nødvendigt at nedlæggesonde, som kan føre maden ned i mavesækken. Den hovedansvarlige for genoptræningen er ergoterapeuten, dermed specieltræning af ansigt, mund og svælg ofte kan hjælpe patienten til at generhverve synkefunktionen. Derkan være behov for at anvende føde af særlig konsistens.

DystoniBevægeforstyrrelse medførende en udtalt rysten eller andet udtryk for abnorm muskelspænding. Ses ikke sjæl-dent specielt i hånd eller fod efter apopleksi.


D

EFEjection fraction. Den procentvise uddrivelse af volumen fra højre eller venstre hjertekammer under hvert hjerte-slag. Ligger normalt omkring 60 %, men ved alvorlig hjertesvigt kan den dale til 20 %.

Eksekutive dysfunktionerVanskeligheder med at organisere, strukturere og planlægge tanker, følelser og komplekse handlemønstre. Ek-sekutive vanskeligheder kan også vise sig som problemer med at bevare overblik og ”holde flere bolde i luften”. Detkan desuden give problemer med at regulere og tilpasse egen adfærd, så vedkommende kan blive eksempelvis ini-tiativsvækket eller uhæmmet.

Ekspressiv afasiBetegnelse, der anvendes, når den afasiramte har svært ved at udtrykke sig.

Elektro-encefalografi (EEG)Registrering af hjernens elektriske aktivitet - oftest som kurver på et langt stykke papir. EEG kan oplyse om for-andringer i hjernens funktionsniveau, generelt eller mere lokaliseret. Bruges især til udredning af epilepsi.

Elektro-kardiografi (EKG)Registrering af hjertets elektriske aktivitet på hudniveau som en kurve på papir eller som et "billede" på en fjern-synsskærm. Hjertets rytme kan aflæses direkte, og en række ændringer i kurvens udseende kan være udtryk forforstyrrelser i hjertets arbejde eller struktur.

EmboliEn blodprop, der føres fra èt sted i kroppen til et andet. Det kan være en klump størknet blod fra indersiden afhjertet eller fra en forkalket halspulsåre, som med blodet løber op til hjernen.Emboliens modsætning er trombosen, der er en blodprop dannet i den blodåre, den tillukker - blodproppen "dan-nes på stedet". Det kan være en hjerneblodåre, hvor blodet på indersiden begynder at klumpe for til sidst at spærrehelt for blodgennemstrømningen i blodåren.

EmbolusEn blodprop, der føres fra et sted i kroppen til et andet, hvor den sætter sig fast i et kar og forårsager vævsdød idet tilstoppede kars forsyningsområde. Det kan være en klump størknet blod fra indersiden af hjertet eller for-kalket materiale fra en halspulsåre, som med blodet løber op til hjernen.Behandling af emboli kan bl.a. omfatte operativ fjernelse, trombolytisk behandling eller antikoagulansbehandling.

EmotionelFølelsesmæssig.

EncefalopatiGenerel svækkelse af hjernens funktion.

EncephalitisHjernebetændelse.


E

Endovaskulær behandlingOperativ behandling af store blodpropper, der ikke har kunnet opløses med trombolyse, hvorman gennem en slange ind i karret i lysken kan fjerne blodpropper i hjernen ved at fange demmed en ”krog” eller suge dem ud. Er relevant, hvis en akut kar-undersøgelse – ’angiografi’ – viserblodprop i et af de store kar, som endnu ikke har medført blivende hjerneskade.

Epiduralt hæmatomBlodansamling mellem den hårde hjernehinde og hjerneskallen. Ses efter slag mod hovedet. Blodansamlingenkan, afhængig af størrelse, forårsage tryk på hjernevævet.

EpilepsiLidelse med anfald af kramper og bevidsthedssvækkelse. Store anfald kaldes generaliserede anfald og kan in-debære kramper, bevidstløshed og eventuelt ufrivillig vandladning. Mindre anfald kaldes partielle anfald og visersig for eksempel som krampe i en arm. Epilepsi kan optræde efter mange forskellige hjernesygdomme, blandtandet apopleksi. I nogle tilfælde ses kun et enkelt anfald. Epilepsi kan forebygges med medicinsk behandling.Udredes ved en klinisk neurologisk undersøgelse - EEG og ofte MR-skanning.

ErgoterapeutFagperson uddannet i ergoterapeutisk behandling, der har til formål at afdække patientens muligheder og gen-optræne tabte funktioner gennem almindelige daglige færdigheder.Ergoterapeuten arbejder også med tilpasning af hjælpemidler og med boligændringer, som i størst muligt om-fang skal gøre patienten selvhjulpen.Ergoterapeuter er tilknyttet sygehuset eller kommunen.


E

FRCFunctional Reserve Capacity. Den mængde luft som er tilbage i lungerne efter en udånding.

FacialispareseLammelse af den nerve, der styrer ansigtsmusklerne. Resulterende i tab af mimik i en ansigtshalvdel. Dette be-virker ofte, at den ramte vil have svært ved at holde væske i munden samt at smile. Ved apopleksi vil panderegio-nens evne til mimik ofte være intakt på den berørte side.

Frit sygehusvalgI princippet har man mulighed for at vælge det sygehus, som har den korteste ventetid. I praksis er der dog noglebegrænsninger.• En sygehusafdeling kan afvise at tage flere på venteliste, hvis kapaciteten er for hårdt presset. Desuden er højt

specialiserede afdelinger på landets universitetssygehuse i København, Odense, Århus og Ålborg forbeholdtpatienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Man kan derfor kun blive behandlet på en af de afdelinger,hvis ens sygdom gør det nødvendigt.

• I tilfælde, hvor akut behandling er nødvendig, vil man altid blive kørt til nærmeste, relevante sygehus. Efter ind-ledende undersøgelse og evt. akutbehandling vil det frie sygehusvalg træde i kraft.

Hvis den behandling, man venter på, indebærer mere end 1 måneds ventetid, har man i henhold til det udvidedefrie sygehusvalg ret til at søge behandling i privat regi eller i udlandet, såfremt den klinik, man vælger, har en af-tale med Danske Regioner.Hvis man vælger at benytte sig af frit sygehusvalg, skal man selv betale de ekstra transportudgifter.Oplysninger om mulighed for at blive skrevet på venteliste på hospitaler i andre regioner kan fås hos den enkelteregions patientkontor.Man skal henvende sig til sin egen praktiserende læge, hvis man vil skrives på venteliste til et andet hospital.

FysioterapeutFagperson uddannet i fysioterapi og fysioterapeutisk behandling. Arbejder med sygebehandling i form af syge-gymnastik, massage, bade, lys og andet.


F

Gastrisk sondeDet samme som PEG-sonde. Se dette.

Genoptræning – RehabiliteringApopleksiramtes genoptræning kræver en tværfaglig indsats. Hver faggruppe har sin del af ansvaret for en gen-optræning, hvor både kognitive, sproglige og fysiske skader kan genoptrænes. Sociale færdigheder og ændret ad-færd kan også påvirkes gennem genoptræning.Om genoptræningen lykkes afhænger af flere forskellige forhold. Blandt andet af, hvor alvorlig apopleksien er,hvor store områder af hjernen, der er skadet, og hvordan den ramtes tidligere funktionsniveau var.Almindeligvis lægges vægt på, at genoptræningen kommer hurtigt i gang. Der er ingen grund til at afvise mulig-heder for genoptræning, selv om apopleksien er af ældre dato.Genoptræning er individuelt planlagt. Det vil sige, at den tager udgangspunkt i en analyse af den apopleksiram-tes vanskeligheder, ressourcer og interesser. Fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagoger og neuropsykolo-ger er nogle af de faggrupper, der inddrages. Selv om hver faggruppe har sit speciale, så er det i dag mere og merealmindeligt, at genoptræningen tilrettelægges og udføres tværfagligt. Som udgangspunkt bør der trænes mindst45 minutter om dagen inden for hvert træningsområde, for eksempel gang og tale, og det er gentagelsen, der ermest afgørende for effekt.I første fase foregår genoptræningen som oftest, mens man er indlagt. Når man ikke længere har behov for ind-læggelse med umiddelbar adgang til lægelig behandling, vil man enten komme tilbage til eget hjem eller bliveudskrevet til en rehabiliteringsinstitution med mulighed for døgnpleje. Den videre genoptræning kan foregå på ettaleinstitut/kommunikationscenter, et specialundervisningscenter, et genoptræningscenter eller i privatklinik.Det er hjemkommunen, der visiterer til den videre genoptræning.Selv om genoptræningen er udbygget betydeligt gennem de senere år, finder mange apopleksiramte og deres på-rørende, at behovet for genoptræning ikke dækkes. Som resultat af Forløbsprogram for Erhvervet hjerneskadeer man ved at indføre en ambulant opfølgning i relation til hospitalernes apopleksifunktion med henblik på - efter1 – 3 måneder – at vurdere, om der foreligger et ikke opfyldt genoptræningsbehov.

GenoptræningsplanMan har, uanset alder, ret til at få udarbejdet en skriftlig genoptræningsplan, når man udskrives fra sygehuset.Det er en betingelse, at lægerne vurderer, at der er et behov for genoptræning efter udskrivning.Genoptræningsplanen skal indeholde en beskrivelse af patientens funktionsniveau før og under indlæggelsensamt det funktionsniveau, der kan forventes opnået ved genoptræning. Planen skal også indeholde oplysningerom, hvilken form for genoptræning, der skal tilbydes, samt hvornår genoptræningen skal påbegyndes.Genoptræningsplanen skal udarbejdes sammen med patienten og udleveres til patienten senest i forbindelsemed udskrivningen. Hvis man ikke selv kan give samtykke, udarbejdes planen sammen med ens pårørende.Sygehuset har pligt til at udpege en kontaktperson, som skal sørge for at varsle og koordinere udskrivningen medhjemkommunen.


G

GeriatriLæren om ældres sygdomme.

Geriatrisk sygdomAlderdomsbetinget sygdom.

Global afasiBetegnelse for svær afasi, hvor alle sprogelementer er ramt. Der er både impressive og ekspressive vanskelighe-der. Det vil sige et meget svært sprogligt handicap (se afasi).

GlycerolSukkerstof.

Grådlabilitet (tvangsgråd)Efter en hjerneskade kan mange få meget let til at græde. Det kan være særdeles invaliderende og kan behand-les medicinsk med antidepressiv medicin. Typisk vil man anvende antidepressiva - fx citalopram i lave doser, somer meget effektivt. Gråden er ikke nødvendigvis udtryk for sorg og derfor ikke nødvendigvis sammenhængendemed, at personen er ked af det. Nogle kalder det ufrivillig gråd eller tvangsgråd.


G

HemianopsiHalvsidig synssvækkelse eller blindhed. Mest almindeligt er såkaldt homonym hemianopsi, hvor enten højre ellervenstre halvdel af synet (synsfeltet) på begge øjne er svækket, begrænset eller helt væk. Fremkommer ved loka-liserede skader i hjernen.

Hemiparese eller hemiplegiLammelse, der rammer den ene legemshalvdel. Lammelsen kan være slap eller spastisk.

HeparinPræparat, der modvirker blodets størkning. Se AK-behandling

HjerneødemVæskeansamling i hjernevævet. Skyldes ophobning af væske i rummet mellem og inde i nervecellerne. Det er enkritisk tilstand, idet cellernes normale funktion er svært forstyrret. Tilstanden kan resultere i, at hjernen svulmerop, og at trykket i kraniet stiger. Ved stor apopleksi - særligt hos yngre personer - kan dette give svære symptomer,og man vil oftest tilbyde at fjerne noget af kranieknoglen, hvorefter der er plads til hævelsen. Det kan øge overle-velseschancen.

HjernedødIndtræffer kun ved svære hjernelæsioner (kranietraumer, hjerneblødninger og hjernesvulster), hvor blodforsy-ningen og dermed iltforsyningen til hjernen svigter, eller hvis for eksempel trykket inde i kraniet bliver højere endblodtrykket. Ved hjernedød er hjernen gået til grunde og al behandling udsigtsløs.

Hjernekvæstelse (Contusio Cerebri)Beskadigelse af hjernen under en ulykke enten som overrivninger af hjernevævet eller som småblødninger - oftesom følge af en beskadigelse af kraniet (kraniebrud/kranie-traume). Ordet "hjerne-kontusion" bliver også af og tilbrugt og er en sammenblanding af dansk og latinsk sprogbrug.

HjernenerverDe nerver, der udgår direkte fra storhjernen eller fra hjernestammen. De har at gøre med sanserne (lugt, syn, øjen-bevægelse, hørelse, ligevægt og smag) samt mimik og følesans i ansigtet.

Hjernerystelse (Commotio Cerebri)Betegnelse for et mindre slag mod hovedet, som medfører forbigående forstyrrelse af hjernefunktionen. Hoved-traumet kan være ledsaget af bevidsthedstab og/eller hukommelsestab af kortere varighed, typisk fulgt af com-motio-symptomer omfattende hovedpine, kvalme/opkastning og svimmelhed.Tilstanden går i reglen over af sig selv uden mén, da der i princippet kun sker en forbigående funktionsforstyr-relse af hjernen. Man anbefaler ro og specielt undladelse af fjernsynskiggeri og lignende.


H

HjernestammenDen del af hjernen, som med sine talrige nervetråde forbinder storhjernen, lillehjernen og ryg-marven. Den indeholder desuden områder, der har med primitive og refleksbetingede livsfunk-tioner at gøre, herunder bevidsthed, opmærksomhed og de basale livsfunktioner som foreksempel åndedræt og blodkredsløb. Typisk medfører blodprop i hjernestammen halvsidig lammelseledsaget af dobbeltsyn og evt. andre symptomer.

HydrocephalusOpstår, når der er en forøget mængde af cerebro-spinalvæske i hjernen med forstørrelse af de væskefyldte hulrumi hjernen til følge. Hvis cerebro-spinalvæsken hindres i at "sive" tilbage til blodkredsløbet, vil den hobes op i hjer-nens hulrumssystem. Det medfører oftest en stigning af trykket inde i hjernen og en fremadskridende udvidelseaf hulrumssystemet, med mindre "afløbsforholdene" for væsken bringes i orden, for eksempel gennem en ven-tiloperation.Hydrocephalus kan være medfødt (og medfører, at det bløde, eftergivende hoved vokser), men kan også opståefter kranietraume eller visse hjerneblødninger. Samtidig med udvidelsen af hulrumssystemet sker der et svindaf den omgivende hjerne. Herved svækkes de mentale funktioner tilsvarende.

HyperglykæmiØget indhold af sukker i blodet.

HypertensionHøjt blodtryk, også kaldet hypertoni eller hypertensio arterialis.Hvis blodtrykket er højere end 140/90 mmHg i hvile, taler man om forhøjet blodtryk.Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft, hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, og hvor stor en modstand,der er i blodkarrene. Man har forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet bliver presset igennem pulsårerne medet højere tryk end normalt. Blodtrykket angives med to tal. Det første tal er det systoliske blodtryk. Det er det tryk, der opstår i pulsårerne,mens hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er det diastoliske blodtryk. Det erdet tryk, der er i pulsårerne, mens hjertet afslappes mellem to slag og fyldes med blod.

HypnotikaSovemidler

HypoksiIltmangel

HypotermiNedkøling.

HypoventilationFor ringe udskiftning af luft i lungerne.

HæmatomBlodansamling.


H

INRInternational Normalised Ratio. Udtrykker forholdet mellem den tid, det tager for en blodprøve at størkne i forholdtil en internationalt vedtaget normaltid. Skal for personer, som ikke er i blodfortyndende behandling ligge om-kring 1, mens, den for personer, der er i behandling med stoffer af Maravan-type, skal ligge mellem 2-3.

IT-teknologiInformationsteknologi. Nogle apopleksi- eller afasiramte kan have glæde af en computer eller andet informa-tions-teknologisk udstyr i genoptræningen og i hverdagen. Talepædagogen kan hjælpe med valg af udstyr, til-pasning og undervisning i brugen af det.

Impressiv afasiBetegnelse, der anvendes, når den afasiramte har svært ved at forstå tale.

IncidensAntal nye tilfælde af en sygdom, som opstår i en afgrænset befolkning i en given periode (oftest et år).

InfarktOmråde af hjernevæv, der er gået til grunde på grund af en blodprop.

InkontinensMistet kontrol over vandladningen. Ses jævnligt som en følgelidelse af apopleksi. Genoptræning er oftest muligt.

InsultAnfald eller tilfælde.

Intracerebralt hæmatomEn hjerneblødning – hvilket er årsagen til apopleksi hos ca. 15 % af patienterne. Operation kommer kun på tale isjældne tilfælde, oftest består behandlingen i forebyggelse af komplikationer og rehabilitering. Kommer patien-ten godt igennem den akutte fase, er prognosen lige så god som efter en blodprop.

IntracerebraltI hjernen.

Intrakranielt trykTrykket inde i hjerneskallen. Trykket er afhængigt af, hvor meget hjernen, hjernerygmarvsvæsken og hjernens blød-mængde i årerne "fylder".

IntubationIndføring af en slange ("tube") gennem mund eller næse ned i luftrøret. Intubation anvendes i forbindelse med fuldbedøvelse og ved respirator-behandling.

IskæmiTilstand med for lille eller slet ingen blodgennem-strømning i et hjerneområde. Oftest på grund af blodprop.


I

KardexPlejepersonalets døgnrapport eller journal (om undersøgelser, medicinforbrug, væskeindtag, terapi, behandlingm.v.).Kardex bruges i den interne kommunikation mellem plejepersonalet på hospitals-afdelingen, således at vagt-holdene kan holde hinanden orienteret.

KateterFint rør, som føres gennem urinvejen ind i blæren for at tappe urin ud. Mange apopleksiramte må have indlagt ka-teter en tid efter sygdommen, oftest som gentagne indlæggelser af et kateter (kaldes på sygehusslang at RIKe),idet dette er mere skånsomt på sigt end at anlægge et kateter, der ligger i mange dage.

KognitionKognition er en samlebetegnelse for tankevirksomhed, herunder hukommelse, indlæring, opmærksomhed, sprog,initiativ, koncentration osv. Kognition kan også vedrøre den mere psykologiske og erkendelsesmæssige proces,der eksempelvis omfatter iagttagelse og opfattelse generelt.

Kognitiv træningGenoptræning af hukommelse, indlæring, indsigt, rumlige færdigheder og mange andre hjerneprocesser.Træningen varierer afhængig af, hvilken form for kognitiv vanskelighed, der er tale om, og sværhedsgraden af den.Træningen kan ske enten direkte eller mere indirekte gennem tilegnelse af kompenserende teknikker. Kognitivtræning indgår i den kompenserende specialundervisning og er individuelt tilrettelagt. En del programmer til com-putertræning indeholder kognitiv træning. Undersøgelser viser, at den mest optimale træning er træning, der erdirekte relateret til hverdagen, og som tager udgangspunkt i dagligdagsaktiviteter.

KohorteundersøgelseOmfatter identifikationen af to grupper (kohorter) af patienter, hvor en gruppe har været udsat for en given eks-ponering (fx rygning), og den anden ikke har været udsat (fx ikke-rygere). Grupperne følges fremad i tid (prospek-tivt) til et defineret mål (fx given sygdom eller død).

Kolesterol (Kolesteroltal)Kolesterol er et vigtigt fedtstof, som indtages via kosten og danner grundlag for mange kropsprocesser. Forhø-jet blodkolesterol er imidlertid komponent i en række skadelige processer, som kan lede til åreforkalkning.Kolesteroltallet fortæller, hvor stort niveauet af blodkolesterol er og dermed noget om ens risiko for udvikling afåreforkalkning samt følgesygdomme hertil.Et forhøjet kolesteroltal bør sænkes gennem kostvejledning og medicinsk behandling. Specielt personer med er-kendt sukkersyge, åreforkalkning eller arvelig tilbøjelighed til forhøjet blodkolesterol bør tilbydes medicinsk be-handling. Aktuelt tilbydes alle patienter, der har haft blodprop i hjernen eller forbigående symptomer (TCI)behandling med kolesterolsænkende medicin, da det reducerer risikoen for nye blodpropper.

KommunikationKun en del af det at tale sammen udgøres af ord. Ansigtsudtryk, mimik, gestus og mange andre kropslige udtrykspiller en lige så stor rolle. I genoptræningen lægges der derfor vægt på at udnytte kropssprog, billedmateriale,personligt udarbejdede ordbøger og musiske aktiviteter, der kan støtte eller erstatte tale.


K

Når man taler med en afasiramt, er det vigtigt at lytte, give sig god tid og være meget op-mærksom på ikke-sproglige udtryk. Desuden skal man selv bruge enkle ord og sætninger omkonkrete emner, tydelig mimik, udpegning og et levende kropssprog. Øjenkontakt er vigtig.

Hjernesagen har udarbejdet 10 gode råd til kommunikation med en afasiramt:

Giv tid. Giv tid, når du taler med en afasiramt, så den ramte får mulighed for at forstå, hvad du siger, og får tid til at for-mulere et svar.

Hold øjenkontakt.Det er en fordel for den afasiramte at kunne se dine mundbevægelser og ansigt, når I taler sammen.

Lyt opmærksomt – accepter pauser – og afbryd ikke.Vær tålmodig og lyt. Nogle gange skal den afasiramte bruge tid til at finde ordene. Lad være med at gætte, hvadden afasiramte vil sige.

Tal i korte sætninger.Tal i korte sætninger om konkrete ting – fx billet eller køreplaner.

Tal langsomt og tydeligt, men overdriv ikke.Tal i roligt tempo med almindelig stemme og med gode tydelige mundbevægelser. Du skal ikke råbe højere endsædvanligt.

Brug naturlige tegn.Det hjælper meget, hvis du understreger det, du siger, med håndbevægelser og kropssprog – eller ved at pege pådet, du taler om.

Ja og nej.Nogle afasiramte bytter om på ja og nej. Se på kropssprog og øjne for at sikre dig, at du har forstået korrekt.

Kun én ad gangen.Hvis flere personer taler i munden på hinanden, kan den afasiramte let blive forvirret.

Respekt, tålmodighed og fantasi.Giv ikke op selv om det virker svært. Hvis du giver dig tid, er vejen banet for god kommunikation mellem dig og denafasiramte.

Konfus (konfusion)Tilstand af forvirring, hvor man helt eller delvist har mistet orienteringen og fornemmelsen for tid, sted eller egnedata (fødselsdag, alder, bopæl og lignende).

KontrakturSammentrækning af en muskel, så leddets bevægelighed indskrænkes. En følge af spastiske (spændte) lam-melser.

KraniebrudBrud på kraniekassen. Indebærer betydelig slagstyrke og bør derfor altid ledsages af undersøgelse af, om der ersket skade på selve hjernen.

Krise og krisehjælpAkut, alvorlig sygdom medfører almindeligvis følelsesmæssige reaktioner både hos den ramte og de pårørende.Er reaktionerne så voldsomme, at man har svært ved at fungere i hverdagen, kan man tale om en krisereaktion.Man kan efter en apopleksi som ramt eller pårørende have behov for psykologhjælp. Det er muligt at få tilskud frasygesikringen. Henvisning til psykolog sker gennem egen læge, som udarbejder en henvisning. Henvisningen kanbruges hos psykologer med ydernummer. Sygesikringen Danmark giver også et tilskud til psykologhjælp.


K

LUTSLower Urinary Tract Syndrom. Symptomer fra nedre urinveje, oftest medførende inkontinens og hyppig vandlad-ning. Behandles med bækkenbundstræning og planlagte toiletbesøg.

LabilitetSvingende, uligevægtig stemningstilstand. Efter en hjerneskade ses i en del tilfælde overreaktion på følelses-mæssig påvirkning, enten i form af ukontrolleret gråd (tvangsgråd) eller latter (tvangslatter). Kan i mange tilfældedæmpes med medicinsk behandling.

LatenstidTiden fra påvirkning eller stimuli, til reaktionen sker. Efter en hjerneskade kan der i mange tilfælde opstå forlæn-get latenstid. Det vil være nødvendigt at tage hensyn til det og ikke at tvinge tempoet op.

LillehjernenSe cerebellum.

Locked-in-syndromForekommer efter apopleksi eller anden hjerneskade, som har ramt hjernestammen og medført total lammelse(paralyse) af hele kroppen. Patienten har bevaret funktionen i storhjernen - det vil sige tænkning, sprog og følel-ser - men kan ikke udtrykke sig. Øjenbevægelser efterlades uberørt i vertikalplanet.

Logopæd (talepædagog)Se Audiologopæd.


L

MR-skanningSkanningsundersøgelse, hvor man kan få et billede af organerne, knoglerne, musklerne og andet inde i kroppen.Man kan således også få fremstillet et billede af hjernen, hvor man blandt andet kan se hjerneblødninger, blod-propper og områder med døde hjerneceller (infarkt). Under skanningen ligger patienten inde i et stort rør, der eromgivet af en kraftig magnet, der påvirker vandmolekylerne i vævet. Disse udsender så hver et signal, der kan op-fanges af maskinens detektor. Undersøgelsen kan udføres uden indsprøjtninger af nogen art. Af og til vil man dogbenytte sig af at injicere kontrastvæsker. En skanning varer typisk 20 – 40 minutter, og patienten skal kunne liggemeget stille.Da skanneren består af et kraftigt magnetfelt, må patienten ikke have indopererede metalelementer som knog-leskruer, proteser, pacemaker eller metal- eller granatsplinter. Mange af de indopererede elementer, som anven-des i dag, laves kompatible til MR i takt med, at denne skanningsmetode bliver mere og mere udbredt. Klaustrofobikan være et problem under skanning, og patienter, som lider af dette, kan med fordel bede om et beroligende mid-del før skanning.MR-skanning viser tidlige tegn til blodprop i hjernen og anvendes derfor forud for trombolyse på nogle hospita-ler. Nogle hospitaler anvender MR ved symptomer på TCI, da det hjælper til at forudsige risikoen for nye tilfældeog dermed afgøre, om patienten skal i forebyggende behandling.

MannitolSukkerstof, vanddrivende lægemiddel. Bruges hovedsageligt til lettelse af intrakranielt tryk i forbindelse medtransport til kirurgisk indgreb og lignende, da virkningen ikke holder.

Mentale funktionerOmfatter intelligens, sprog, tankevirksomhed, hukommelse, koncentrationsevne og personlighed.

MetaanalyseMed statistiske metoder sammenfattes resultaterne fra flere uafhængige undersøgelser med det formål atskaffe sig et overblik. De i metaanalysen anvendte artikler udvælges efter gennemskuelige kriterier og er ikke blotudtryk for forfatternes præferencer. Metaanalyser anses for det tungeste bevis for effekten af en given behand-ling.

MortalitetDødelighed.


M

Naso-tracheal tubeSlange ("tube") ført gennem næsen ("naso") til luftrøret ("trachea"). Anvendes ved kortvarigt behov for respirator.

NeglektManglende eller nedsat erkendelse af den ene side af kroppen eller den ene halvdel af det omgivende rum. Neg-lekt viser sig ved, at patienten ikke orienterer sig mod stimuli fra den ene side. Neglekt optræder hyppigst efterskader i højre side af hjernen. Dette viser sig ved, at patienten ikke orienterer sig mod venstre side, altså den sidemodsat skaden. I svære tilfælde vil patienten slet ikke reagere på stimuli. Dette kan betyde, at patienterne kunspiser maden på den ene tallerkenside eller kun tager tøj på den ene side af kroppen. I meget svære tilfælde kander være neglekt for egen krop, hvor patienten ikke accepterer sin arm eller ikke mener, at den ene del af kroppener hans/hendes. Neglekt er et meget hyppigt akut symptom og aftager ofte med tiden. Neglekt kan genoptrænes,men vedbliver neglekten, er der tale om et meget alvorligt handicap.

NeurokirurgLæge, som med en medicinsk grunduddannelse har specialiseret sig i kirurgiske hjerne- og nervesygdomme.

NeuroleptikaMedikamenter, der indvirker på centralnervesystemet og typisk anvendes mod psykoser og delir (se dette) påbaggrund af fysisk sygdom.

NeurologLæge, som med en medicinsk grunduddannelse har specialiseret sig i medicinske hjerne- og nervesygdomme.

NeurologiLæren om nervesystemet, hjernen og de sygdomme, der rammer disse organer.

NeuroprotektorMedicin, der har til formål at øge hjernecellernes modstandskraft over for skadelige påvirkninger som blod- ogiltmangel. Endnu er der ingen sådan behandling tilgængelig.

NeuropsykologPsykolog, der er videreuddannet med speciale i neuropsykologi, det vil sige viden om hjernen og hjerneprocesser.En neuropsykolog er uddannet i at foretage neuropsykologiske undersøgelser, som kan kortlægge vanskelighe-der efter en hjerneskade. En sådan undersøgelse har ofte til formål at beskrive både ressourcer og vanskelighe-der med henblik på at afdække genoptræningsbehov samt eventuelle støtteforanstaltninger.Mange neuropsykologer arbejder med genoptræning af kognitive funktioner, sociale færdigheder og bearbejd-ning af følelsesmæssige reaktioner hos den ramte og de pårørende.

NeuropsykologiSpeciale i sammenhængen mellem hjernens funktion og den menneskelige psyke.

NeuropædagogSpeciallærer med speciale i undervisning af voksne med erhvervede hjerneskader. Neuropædagog er ikke en be-skyttet titel og kan også være en pædagog, som arbejder indenfor det neurologiske område, og som har mangeårs erfaring med hjerneskade.


N

Opstipation (Forstoppelse) Forstoppelse. Opstår ofte som følge af apopleksi, og forebyggelse og behandling af obstipation er en central delaf apopleksisygepleje.

Odds-ratioDefineres som forholdet mellem sygdom og ikke-sygdom hos en gruppe udsat for en given risikofaktor.

OralGennem munden.

OriginalartikelVidenskabelig artikel udgivet som rapport over et videnskabeligt forsøg. Udgives ofte gennem videnskabeligetidsskrifter efter kollegabedømmelse.

OxymetriMåling af blodets iltmætning.


O

PEG-sondeSonde, som fører væske og næringsstoffer direkte ind i mavesækken. Sonden lægges ind under bedøvelse gen-nem et lille snit i maveskindet og direkte ind i mavesækken. Bruges til patienter, som over længere tid har lam-melser i synkemuskulaturen, og som ikke kan bruge en sonde gennem spiserøret.

Parese eller paralyseBetegnelser for delvist (parese) eller helt (paralyse) tab af evnen til at bruge sine muskler. I forbindelse med apo -pleksi rammer en sådan lammelse ofte den ene halvdel (hemisfære) af ansigt, krop og lemmer og kaldes hemi-parese eller hemiplegi (se dette).Lammelsen kan være slap eller spændt (spastisk).

PatientvejlederPå mange sygehuse er der ansat en patientvejleder, som bl.a. kan hjælpe med råd og vejledning om frit sygehusvalg,ventetider, patientbefordring og om klagemuligheder, hvis der er opstået misforståelser mellem patient og sygehus.

Patologi (Patologisk)Læren om sygdomme og sygdommes udvikling og forløb.

PenumbraEt hjerneblodkar varetager blodforsyningen til et hjerneområde. Centrum af dette område vil kun modtage blod-forsyning fra dette ene kar. Kanterne i forsyningsområdet vil imidlertid også modtage forsyning fra tilstødendehjerneblodkar. Blokeres et hjerneblodkar af en blodprop undergår centrum af forsyningsområdet uopretteligskade. Kanterne, der forsynes delvist fra tilstødende kar, vil kun lide under nedsat blodforsyning. Dette bevirker,at disse områders funktion tabes midlertidigt. Denne zone udgør den såkaldte penumbra.

PlejepersonaleSygeplejersker, social- og sundhedsassistenter (sygehjælpere) og social- og sundhedshjælpere (hjemmehjæl-pere), der har ansvaret for den daglige pleje, medicindosering, forplejning, hygiejne og andet på et sygehus, på etplejehjem, i kommunen eller lignende.

ProfylakseForebyggelse af sygdom. Kan for eksempel dreje sig om diæt og ændret livsførelse, men også om medicinsk be-handling efter apopleksi.


P

PrognoseForudsigelse eller forudberegning af en sygdoms udvikling med udgangspunkt i diagnose, må-linger og iagttagelser.

ProgredierendeFremadskridende.

ProspektivFremadskuende.

ProtokolVidenskabelig plan over et forsøg, der beskriver dets formål, udførelse og ide. Protokollen bør ligeledes beskriveetiske og økonomiske forhold for forsøget.

PrævalensDen del af en afgrænset befolkning, der på et givet tidspunkt har en bestemt sygdom.


P

Randomiseret, kontrolleret undersøgelseLodtrækningsforsøg. Rationelt tilrettelagt, klinisk undersøgelse med det formål at undersøge effekten af en be-handlingsform. Klassisk er der tale om ny medicin testet overfor placebo (”snydemedicin”). For at undgå sub-jektive fejl udføres forsøgene ofte "dobbeltblindet", således at hverken patienten eller lægen kender den givnebehandling. Det er afgørende, at behandlingerne tildeles tilfældigt (randomiseret) mellem de behandlede pati-enter.

RandomiseringTilfældig tildeling af behandling. Klassisk mellem testpatient, der modtager ny behandling, og kontrolpatient,der følger standardbehandling.

Rehabilitering (genoptræning)Se genoptræning.

Relativ risikoForholdet mellem risikoen i den behandlede gruppe (EER = Experimental Event Rate) og risikoen i kontrolgruppen(CER = Control Event Rate) - anvendes i randomiserede undersøgelser og kohorteundersøgelser: RR = EER/CER.

RespirationsvejLuftveje.

RespiratorMaskine, der er i stand til at trække vejret for en patient. Patienten vil ofte være intuberet med et rør i luftvejene.Røret er forsynet med en oppustelig krave, der slutter tæt, så luften ikke løber ved siden af. Respiratorbehandlinganvendes i forbindelse med fuld bedøvelse, lammelse af åndedrætsmusklerne eller andre alvorlige tilstande. Re-spiratoren kan indstilles til at give bestemte blandinger af atmosfærisk luft og ilt under bestemt regelmæssighed(åndedræts-hyppighed). Moderne respiratorer anvender overtryksventilation, hvor lungerne blæses op med over-tryk, således at brystkassens og lungevævets modstand overkommes. Den rytmiske funktion tillader også den"brugte luft" at slippe ud igen, og endelig tilsætter en respirator vanddamp for at forhindre udtørring i patientensluftveje.Respiratorbehandling kan komme på tale ved apopleksi i hjernestammen og i tilfælde af svær lungebetændelse,som i øvrigt vurderes at kunne behandles.

RetrospektivBagudskuende.

ReviewOversigtsartikel. Sammenfatning af et videnskabeligt område ud fra flere originalartikler.

RygmarvLigger i den ca. 2 cm tykke kanal i rygsøjlen. Rygmarven er opadtil forbundet med hjernestammen, og gennemrygmarvsnerverne forbinder den hjernestammen og hjernen med alle dele af kroppen: lemmer, led og muskler.


R

SSRISelective Serotonin Reuptake Inhibitors. Fælles betegnelse for en gruppe præparater med antidepressiv virkning.

ScoringsskalaMålestok for fx sværhedsgrad, dvs. alvorlighed af sygdom/sygdomstegn.

ScreeningEn overordnet eller mere generel vurdering med henblik på at afdække funktionsniveau og/eller symptomer. Detkan være en kognitiv screening for at afdække eventuelle kognitive vanskeligheder efter en hjerneskade.

Seksuelle forandringerApopleksi medfører ofte ændringer i den seksuelle funktion og aktivitet. Det kan være nedsat eller øget lyst til ellermanglende evne til seksuel aktivitet. Det er vigtigt, at der tales sammen om sådanne ændringer, og at man sam-men forsøger at tage hensyn til de ændrede betingelser. For mange kan det være en hjælp at tage særlige hjæl-pemidler i brug. Egen læge kan også være behjælpelig med at afdække mulige hindringer for potens og rådgive ompotensfremmende midler. Det kan anbefales at læse den pjece Hjernesagen har udgivet: “Kærlighed og seksua-litet efter en apopleksi”.

Sikkerhedsinterval (CI)Angiver størrelsen af måleusikkerheden. Almindeligvis anføres et 95 % sikkerhedsinterval (95 % CI), hvilket er detområde hvor man kan være 95 % sikker på, at den sande værdi for hele populationen ligger. Beregningen af sik-kerhedsintervallet er baseret på statistiske metoder.

Silent aspirationLydløs fejlsynkning til lungerne uden den hostereaktion, som normalt udløses ved fejlsynkning.

SlagtilfældeDet danske udtryk for apopleksi. Opstår på grund af en blodprop eller blødning i hjernen. Anvendes også for hjer-teanfald og er derfor ikke særlig præcist.

SpasticitetForhøjet spændingstilstand i musklerne. Kan være smertefuld og medføre forkortelse af musklerne med efter-følgende skævhed i ledstillingen. Vanskelig at behandle medicinsk, men udstrækninger af de spastiske musklerkan i nogle tilfælde afhjælpe generne.


S

Storhjernen (Cortex, neocortex eller cerebrum)Overfladen (hjernebarken), den grå substans, er sæde for overordnede processer som tanker,følelser og bevidsthed.Storhjernen består af to hjernehalvdele eller hemisfærer adskilt af en dyb fure. Hjernehalvdeleneinddeles i ikke klart adskilte "lapper": pandelap (frontallap), isselap (parietallap), nakkelap (occipitallap)og tindingelap (temporallap), hvor de mentale, kognitive, sproglige og overordnede motoriske processer foregår,og hvor sanseindtrykkene opfattes og bearbejdes (perciperes).Hos de fleste mennesker er de sproglige processer placeret i venstre hjernehalvdel. Det vil sige, at får man enapopleksi eller anden hjerneskade her, kan man få afasi.Stroke-in-progressionApopleksi, der forværres inden for det første døgn.

SubarachnoidalblødningBlødning under den mellemste hjernehinde (arachbordea). Blodet lækker ind i det væskefyldte rum mellem denmellemste og inderste hjernehinde. Oftest på grund af en bristning af en udposning (aneurisme) på en hjerne-blodåre. Symptomerne sætter ind pludseligt med voldsom hovedpine.

Subduralt hæmatomEn blodansamling, der breder sig under den hårde hjernehinde. Den opstår oftest efter kvæstelse af hjernensoverflade eller overrivning af returårer, der går fra hjernens overflade til kraniets inderside (såkaldte bro-vener). Op-står ofte hos ældre mennesker efter hovedtraume. Symptomerne begynder ofte uger, efter ulykken er sket.

Subklavia-dropSlange til at lede væsker, blod og andet ind i blodkredsløbet. Den indføres i en vene under (sub) nøglebenet (cla-vicula). Et subklaviadrop kan forblive virksomt længere end et drop i for eksempel en arm.

Sukkersyge (diabetes)Se diabetes.

SuppositorierStikpiller.

Systematisk reviewEn oversigtsartikel omhandlende en given medicinsk problemstilling, hvor der er anvendt klart definerede krite-rier for litteratursøgning og den kritiske litteraturgennemgang, og som anvender passende, statistiske metodertil at kombinere resultaterne fra de udvalgte studier (metaanalyse).


S

TCITransitorisk Cerebral Iskæmi. Betyder forbigående blodmangel i en del af hjernen. TCI opstår, når en blodpropsætter sig fast et kort stykke tid for herefter at blive opløst af sig selv. Man siger, at "blodproppen er passeret".Symptomerne er de samme som ved en blodprop, der vedvarende sætter sig fast, men symptomerne går hurtigtover, når blodproppen er passeret. Symptomerne varer sjældent mere end 10-15 minutter, men kan vare op til 24timer. (Symptomerne er fx pludselig opstået lammelse i arm/ben, talebesvær, hængende mundvige, tab eller del-vist tab af synet). Sådanne symptomer er vigtige alarmsignaler, da de ramte ofte får en egentlig apopleksi inden-for kortere tid. Det er derfor ekstremt vigtigt, at der sker udredning og forebyggende behandling.

TalemaskineForskellige elektroniske maskiner (for eksempel computere) er indrettet, så billeder eller ord ledsages af tale.Teknologien er under stadig udvikling, så teknik og tale bliver bedre og bedre.For at få glæde af elektroniske maskiner skal man forstå at kunne bruge dem og have et indre sprog, men betje-ningen behøver ikke at ske ved at trykke på taster. Man kan trykke direkte på en skærm, eller man kan have enmeget enkel kontakt, som kan udløses ved blink med øjet eller anden meget svag, motorisk handling.Hvis en talemaskine kan være en hjælp, kan man henvende sig til plejepersonalet på sygehuset eller til hjem-kommunen, der kan bevilge talemaskinen som hjælpemiddel.

Talepædagog (logopæd)Se audiologopæd.

TrakeostomiOperativt anlagt åbning (stomi) til luftrøret (trachea) lige over brystbenet under strubehovedet på forsiden afhalsen. I åbningen anlægges en vinklet trakealkanyle, som er et rør med en tætomsluttende, oppustelig krave.Indgrebet foretages for eksempel i forbindelse med respiratorbehandling. Respiratoren tilsluttes trakealkany-len. Åbningen lukker ofte af sig selv, når den slange eller det rør, der er anbragt i åbningen, fjernes.Anvendes ved længerevarende behov for respirator.

TraumeSkade opstået efter ydre voldsom fysisk påvirkning, fx fald eller slag. Udtrykket bruges også om stærk, psykisk påvirkning som for eksempel chok.


T

TremorRysten eller skælven på hoved, arme eller ben. Ses som følge af apopleksi ved spasticitet ellerdystoni (se dette), samt som følge af anden, ikke relateret, neurologisk sygdom.

TrombocythæmmereHæmmer blodpladernes sammenklumpning. Se blodfortyndende behandling.

TrombolyseMedicinsk behandling til opløsning af blodpropper. Skal gives på specialiseret trombolyseafsnit inden for 4½time efter symptomdebut.Det er vigtigt straks at ringe 112, hvis man oplever halvsidig lammelse af kroppen, at ansigtet/mundvigen hæn-ger, eller at talen forandres, da det kan være tegn på akut apopleksi. Hvis der er tale om en hjerneblodprop, er dermulighed for trombolysebehandling. Dette er dog kun muligt, hvis behandlingen kan igangsættes indenfor 4½time efter sygdomsdebut. Trombolysebehandling virker bedre, jo kortere tid, der er gået siden sygdomsdebut.Allerede under ambulancekørslen vil der ske kontakt til trombolysevagten. Ved ankomst til hospitalet vil manstraks sætte relevant udredning og behandling i gang. Man vil sandsynligvis have gavn af trombolyse, hvis man har fået en blodprop i hjernen inden for 4½ time, rønt-genundersøgelse (CT eller MR (se dette)) ikke viser tegn på anden sygdom, og man ikke af anden grund – fx fordiman for nylig har gennemgået en stor operation – har en særlig blødningsrisiko. Medicinen gives ind i en åre overca. 60 minutter, og man observeres tæt for komplikationer over det næste døgn. Risikoen er blødninger, herunderalvorlige blødninger og hjerneblødninger.Inden for de første 90 minutter skal man behandle 3 patienter for at redde en fra død eller plejehjem, man påfø-rer 1 ud af 30 – 40 patienter en symptomgivende blødning ved behandlingen. Aktuelt behandles mellem 10 og 15 % af alle patienter med akut apopleksi med trombolyse i Danmark, hvilket er flere end i de fleste lande, vi sam-menligner os med.

TromboseEn blodprop, der dannes i den blodåre, den tillukker. Blodproppen "dannes på stedet". Det kan være i en hjerne-blodåre, hvor blodet på indersiden begynder at klumpe for til sidst at spærre for blodgennemstrømningen.Embolien (embolus – se dette) er i modsætning til trombosen ført fra et sted i kroppen til et andet. Det kan væreen klump størknet blod fra indersiden af hjertet eller forkalket materiale fra en halspulsåre, som føres med blo-det op til hjernen.

TumorSvulst. Kan være godartet (benign) eller ondartet (malign).


T

UdskrivningskonferenceFør en patient udskrives fra sygehuset, afholdes en konference, hvor der lægges en plan. Det er vigtigt, at alle im-plicerede parter deltager. Det vil sige patient, pårørende, læge, plejepersonale, terapeuter og repræsentanter frakommunen.På konferencen kan man stille alle de spørgsmål, man har brug for at få svar på. For eksempel om adgang til fort-sat genoptræning, undervisning, hjemmepleje, medicin, hjælpemidler, boligindretning og andet.


U

VasculitisBetændelsestilstand i karvæggen - en meget sjælden årsag til apopleksi. Giver oftest langsomt udviklede symp-tomer også omfattende hovedpine og psykisk ændring.

VaskulærKar- eller åre. En vaskulær sygdom drejer sig om en sygdom i blodårerne.

VeneBlodåre, der fører blodet tilbage til hjertet. Raske vener pulserer aldrig.

VenetromboseOfte i forekomsten "dyb venetrombose" - blodprop i venerne, især i benene. Disponerende faktorer er immobili-tet, genetisk disposition eller skade på blodkarrene. Hvis en apopleksipatient ikke kan komme ud af sengen, vilman oftest behandle med heparin injektion for at forebygge blodpropper i benene.

VentiloperationEller "shunt" (genvejs)-operation. Tilsigter at etablere eller forbedre "afløbet" for cerebro-spinalvæske (se dette)i tilfælde af hydrocephalus (se dette). Et kombineret ensretterventil- og slangesystem indopereres under hudenfra et borehul i kraniet, hvorigennem den øverste ende af ventilen er ført ind i hjernens hulrumssystem. Den ne-derste ende er ført enten til bughulen (oftest) eller til hjertet. Ventilsystemet sikrer således afløbet fra hjernenshulrumssystem, når trykket overstiger den pågældende ventiltypes "åbningstryk".

VentrikelsystemEt system af fire indbyrdes forbundne hulrum i hjernen, som er fyldt med cerebro-spinalvæske (se dette). Ét hul-rum findes i hver af de to storhjernehalvdele (hemisfærer), ét findes højt i hjernestammen, og det sidste adskil-ler hjernestammen fra lillehjernen.


V

WarfarinMedikament, der nedsætter blodets koagulationsevne. (Se AK-behandling)

Wernicke-afasiAfasi, der primært vedrører den impressive sprogfunktion. Såkaldt flydende afasi, første gang beskrevet af dentyske hjerneforsker Karl Wernicke i forrige århundrede. (Se afasi)


W

ØdemVæskeansamling i vævene. Ved hjernesygdomme oprindeligt i betydningen ophobning af væske i rummet mellemog inde i nervecellerne. Det er en kritisk tilstand, fordi cellernes normale funktion er svært forstyrret. Tilstandenkan resultere i, at hjernen svulmer op, og trykket i kraniet stiger.


Ø