Praksis som udgangspunkt for videre- og efteruddannelse5. maj 2015, Voksenpædagogisk Forum
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv
Teknologisk Instituts ydelser
Byggeri og Anlæg Danfysik DMRI Energi og Klima
Erhvervsudvikling Life Science Materialer Produktion
Omsætning 20141.085,1 mio.
Danskekunder
38 %
27 %
Internationalekunder
11 %
Forsknings- ogudviklingsaktivitete
r
24 %
Resultatkontrakt-
aktiviteter
Vores fagområde på Teknologisk Institut er læring og forandring. Vi arbejder med kompetenceanalyser, organisationsudvikling, teknologiimplementering og godt arbejdsmiljø. 25 konsulenter – Aarhus og Taastrup. 50/50 DK og
internationalt
Analyser og Erhvervsfremme
En undersøgelse gennemført inden for Byggefagene og det Grønne område
Anonyme spørgeskemaundersøgelser til alle undervisere indenfor de indgange der er/var indenfor brancherne.
Høj svarprocent/ validitet Kan anvendes som dokumentation for behovet for
opkvalificering af underviserne på eud (og AMU) på det fag-faglige område.
Udsagn fra uddannelsesledere i fem store danske virksomheder
Underviserne på eud, burde gennemføre en svendeprøve indenfor eget fagområde.
Lærerne kan på praktik ophold gennemføre et projekt som giver værdi for virksomheden
Behov for kobling/indsigt/viden mellem teoriuddannelse (skole) og praktisk uddannelse (virksomhed)
I dag er AMU for de ikke faglærte, underviserne er ikke tilstrækkeligt fagligt opdaterede. Vi sender vores faglærte på uddannelse i udlandet.
Hvordan får vi skabt det løft, hvor underviserne kommer på niveau med virksomhederne?
Underviserne vurderer selv anonymt: Ikke tilstrækkeligt rustede i forhold til de faglige udfordringer, der er indenfor deres fagområder
61%
24%
3%
59%
86%
20%
7%
7%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Fagligt netværk
Kurser
Praktikophold
På messer
Tidsskrifter
Via leverandører
Har ikke fulgt med i udviklingen
Andre måder. Hvis andre måder, hvordan?
Har du fulgt med i udviklingen i miljøteknologi i løbet af de sidste tre år gennem nogle af nedenstående muligheder?
Underviserne vurderer selv anonymt: Ikke tilstrækkeligt rustede i forhold til de faglige udfordringer, der er indenfor deres fagområder
66%
87%
19%
26%
59%
19%
3%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Fagligt netværk
Kurser
Praktikophold
På messer
Tidsskrifter
Via leverandører
Andre måder. Hvis andremåder, hvordan?
Hvordan foretrækker du at blive opdateret om miljøteknologi på dit fagområde?
Barrierer lærerne oplever ift. kompetenceudvikling
16%
42%
43%
66%
8%
14%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Mangel på ledelsesopbakning på skolen
Mangel på orientering om efteruddannelsestilbud
Mangel på ressourcer på skolen
Mangel på tid
Andre barrierer
Oplever ikke barrierer
Hvilke barrierer oplever du for kompetenceudvikling?
Føler underviserne sig klædt på til at undervise i løsninger, der lever op til kravene i...?
Erhvervsskolereformen realiseres blandt andet gennem styrkelse af lærerens kompetencer
Teknologisk viden på højde med virksomheden Skolen har ansvaret for koordinering mellem virksomhed og
skole. Kunne arbejde deltagerfokuseret og arbejde med relationer Kunne udfordre virksomheden ift. 40-20-40 reglen
(Brinkerhoff) Før: Forventningsafstemning, kontakt, inddrage og aktivere
deltageren før Under: Performance, elementer fra deltagers virkelighed,
træning i at anvende det lærte i forskellige situationer, refleksion, læringslog
Efter: Post-træning, refleksion, opfølgning, netværk
Læreren i virksomheden
9.2.1. Faglig opkvalificering af lærere ved virksomhedsforløb
Der afsættes midler til, at lærere kan komme i kortere forløb i en virksomhed. Formålet er, at lærerne ajourfører deres viden om den nyeste faglige udvikling inden for faget og branchen.Lærerne skal klædes på til at styrke dels praksisrelateret undervisning på grundforløbet, dels samarbejdet med praktikoplærere i praktikvirksomhederne om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen og praktikuddannelsens indhold. Reformen skal sikre, at denne virksomhedsbaserede faglige kompetenceudvikling af lærerne anvendes både i den enkelte skoles udvikling af praksisrelateret undervisning og i skolens samarbejde med virksomhederne.
Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. 24. februar 2014. (side 37 )
Projektets mål og indsatser
UVM har igangsat et inspirationsprogram. Resultaterne fra programmet skal give inspiration til og erfaringer med brugbare og effektive modeller for kortere virksomhedsforløb for lærere, så de får ajourført deres kompetencer. 23 skoler deltager.
Modeller for tilrettelæggelse af kortere virksomhedsforløb for lærere skal indeholde tre faser:
Før lærerne kommer i virksomhedsforløb Medens de er i virksomhedsforløb Efter de har deltaget i virksomhedsforløb
FoU-indsatsområde (fra indkaldelse af forslag til FoU-projekter på de erhvervsfaglige uddannelser 2014)
Erfaringsopsamling om praksislæring.
Københavns Kommune
Sundheds- og omsorgsforvaltningen vil undersøge hvordan praksislæring kvalificerer medarbejderne.
Hvilke forudsætninger skal være på plads?
Hvordan kan erfaringer deles og udbredes mellem institutioner?
Kan man undgå at genopfinde den dybe tallerken?
En case: Tværfaglige borgerkonferencer
Der er tre deltagere som har en case med ved dette møde. Den første case omhandler en mand på 67 år som har svær KOL, og lyskenbrok. Hans mål er at komme ud og gå på gaden, samt køre på sin el-scooter. Han har ikke klaret de forskellige test ret godt og derfor vil denne deltager gerne have input til hvordan hun kan arbejde med borgeren. En mand med godt humør men som klarer testene rigtig dårligt og derfor er terapeuten meget i tvivl om han vil få gavn af træning. Hun redegør for sin case, med et detaljeret og værdigt sprogbrug. De andre lytter aktivt og respektfuldt.
Hvilken evidens har vi i forhold til KOL og træning?
Gå i dialog med forebyggelsescenteret. For jeg ved at de på Vesterbrogade også får en del henvendelser fra borgerne med svær KOL. Hvem tager kontakt?
Jeg tænker stavgang.
Jeg blev nysgerrig på hans kognitive formåen, for selvom du siger at hans humør er godt så bliver jeg alligevel nysgerrig på hvorfor han ikke kommer ud at køre på hans scooter.
Jeg synes vi skal kigge på almindelig daglig livsførelse. Hvis vi skal have ham her ned på AC (aktivitet center) - så ser jeg ham gerne på scooter og ikke en bus
Jeg synes du skal prøve spørgsmålet: ” Hvad tror du selv der skal til for at du kan komme ud at køre på din scooter igen”. Det spørgsmål er så godt det virker altid for mig.
Case 2: Demensvejledere i hjemmeplejen
Temadag, kick off og 5 dages
demensuddannelse for alle
12 dage demens uddannelse
3+3+3+3 for vejledere
Netværksmøde
Netværksmøde
Netværksmøde
Følordning på aktivitetscent
er
Medarbejderbytte på
aktivitetscenter
Deltage i projekt om velfærdsteknologier
for borgere med demens
Erfaringsopsamling om praksislæring - de foreløbige konklusioner
Der hvor det er lykkedes er..
”Objektet” for læringsinitiativet nærmest identisk med kerneopgaven
Det benævnes ikke (længere) som en læringsinitiativ eller et projekt – men som ”måden vi arbejder på her”
Det er borgeren, beboeren, ikke medarbejderen som er målet for indsatsen
Leder eller faglig leder stiller rum til rådighed Afsikrer prioritering og rammer Borgerkonferencer: ”Et rum renset for alt andet en
sparring” ”De havde brug for et rum som var frit og utvunget”.
Der hvor det er lykkedes er.. Der fokus på det relationelle og det
tværorganisatoriske Der er en kritisk efterspørgsel og forventning om
deling af viden og praksiserfaringer mellem kolleger på alle niveauer
Der er ansvarlighed og høj kvalitet i møderne, - opretholdes kun så længe de giver mening
Fælles baggrund i fælles uddannelsesforløb. Demensvejledere: Alle har samme
grundudgangspunkt, hæver kvaliteten i sproget og i faglighed.
Demensvejledere: Den faglige leder arbejder med innovation, og ser mulighedsrummet, måske lige et par skridt før de andre
Erfaringsopsamling om praksislæring - de foreløbige konklusioner
Ekstern formel /planlagt læring
Intern formel /planlagt læring
Intern uformel læring
Forhandling af den kompetente adfærdHvad er arbejde?Hvornår er det godt nok?Hvad er det gode følgeskab, gode kollegaskab, gode lederskab?Hvad forstår vi ved selvledelse?Den uformelle videndeling Det fysiske rumLæringskulturen, hvor man f.eks. lærer noget om • åbenhed• pionerånd • kvalitet• effektivitet• konkurrence• samarbejde• udviklingstrang • etc...
Kurser etc.træninguddannelseefteruddannelsee-læring, virtuelle klasser (CAMPUS i staten)
Interne leverandør
kurser
Netværk etc.erfa-kredsekonferencergå-hjem-møder
Konsulent-projekter
Kontakt med
omverden
Partnerskaber
Forskellige rum for læring på arbejdspladsen
Interne netværkSidemandsoplæring
GRUSCoachingFeedback
Mentor-ordningerReverse følordninger, lær af
de nyansatteJobbytte, besøg, udveksling
RotationNye opgaver
Projekt-/teamorganisering Specialisering
RefleksionTræning
VidendelingsseancerBedre møder med
mere læringCo-creation med brugere
Nye samspil via sociale teknologier
Teknologi Fysisk rum og placering
Kilde: Bent Gringer, Kompetencesekretariatet, kompetenceudvikling.dk
Nogle afsluttende spørgsmål
Kan underviserne være på et højt fagligt teknologisk niveau uden at have den nyeste teknologi?
Hvordan kobles de to uddannelsesscener bedst?
Når læring foregår praktisk i praksis (i udførelse af arbejdet) kan det være svært at tale om. Hvordan kan det bevidsthed og sprog styrkes? Og skal det?
Tlf.: 7220 2644 Tlf.: 7220 2396Mail: [email protected] Mail: [email protected]
Tak for i dagAnnemarie Holsbo og Eva-Carina NørskovAnalyse og Erhvervsfremme
Top Related