Kursusbeskrivelser for
Diplomingeniør i Bioteknologi
Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon September 2017
2 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Indhold
Indhold ........................................................................................................................................... 2
Kurser på 1. semester ...................................................................................................................... 3
Kurser på 2. semester .....................................................................................................................9
Kurser på 3. semester .................................................................................................................... 19
Kurser på 4. semester ................................................................................................................... 26
Kurser på 5. semester ................................................................................................................... 33
Kurser på 6. semester ................................................................................................................... 40
Kurser på 7. semester .................................................................................................................... 42
Valgkurser .................................................................................................................................... 44
3 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kurser på 1. semester Projekt 1 Industriel bioteknologi (10 ECTS) Almen og organisk kemi (15 ECTS) Matematik 1 (5 ECTS)
4 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Projekt 1 Industriel bioteknologi
ECTS 10
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Efterår (13- + 3-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Adgangskrav for uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi
Formål Der arbejdes i grupper om en given bioteknologisk produktionsproces. Hvordan ser produktions-flowet ud fra råvare til produkt? Hvilke enhedsoperationer samt kemiske og bioteknologiske pro-cesser indgår? Med udgangspunkt i hele eller dele af produktionsprocessen skal der bl.a. optegnes procesflowdiagrammer, skrives procesbeskrivelser og laves beregninger på enkeltprocesser f.eks. massebalancer. Alt præsenteres og diskuteres i en samlet projektrapport.
Emner/Indhold Industriel bioteknologi
Enheder, processer og procesvariable
Introduktion til kemiske enhedsoperationer
Optegning og anvendelse af produktions- og procesflowdiagrammer
Masse- og stofbalancer
Introduktion til termodynamik
Produktionsprocesser i praksis
Kemisk/biologisk grundlag for udvalgt produktionsproces
Projektarbejde og formidling
Projektarbejde med fokus på samarbejde og projektplan
Teamroller
Litteratursøgning og referencebrug
Introduktion til rapportskrivning og -struktur
Introduktion til digital formidling
Introduktion til mundtlig præsentationsteknik
Læringsmål Den studerende skal opnå evnen til selvstændigt at skaffe sig et overblik over en større biotekno-logisk produktion, herunder kunne opstille og regne på massebalancer for dele af et procesteknisk anlæg. Den studerende skal også kunne beskrive kemi- og bioteknologiske forhold i relation til produktionen samt generelle forhold vedrørende den praktiske produktionsproces.
Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Forstå og forklare principper for opstilling af simple stationære massebalancer
Forstå og forklare opbygning og funktion af udvalgte kemiske enhedsoperationer
Forstå og forklare procesdiagrammer for en bioteknologisk produktion
Forstår og forklare metoder til projektplanlægning, -organisering og –styring
Færdigheder
Beskrive og regne på simple procestekniske anlæg, herunder kunne identificere basale principper og komponenter
Foretage simple beregninger på udvalgte kemiske enhedsoperationer
Redegøre for og opstille simple massebalancer
Redegøre for kemien/biologien bag en udvalgt bioteknologisk proces
Finde og anvende relevant faglig information fra lærebøger, databaser og lignende.
Redegøre for projektets forløb med fokus på gruppens samarbejde
5 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kompetencer
Vurdere og perspektivere tekniske og bioteknologiske udfordringer for et givent pro-duktionsanlæg
Samarbejde om et projekt i en gruppe
Gennemføre et projektarbejde under anvendelse af projektarbejdsformens teknikker (projektplanlægning, -organisering og -styring), herunder udforme en samarbejdsaftale, opsætte og vedligeholde projekt- samt tidsplaner og gennemføre projektmøder
Dokumentere et projektarbejde og dets resultater i en skriftlig projektrapport ud fra givne retningslinjer
Fremlægge projektarbejdet og dets resultater mundtligt
Undervisningsform Holdundervisning, opgaveregning, projektvejledning og virksomhedsbesøg
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Aflevering og godkendelse af tre obligatoriske opgaver i relation til projektet
Aflevering af projektrapport samt individuel skriftlig evaluering af projektarbejdet og –processen
Produktion og aflevering af digital formidling af projekt
Præsentation af digital formidling samt projekt
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Symposium, hvor hver gruppe præsenterer deres digitale produktion samt projekt mundtligt. Ef-terfølgende eksamineres individuelt ved spørgsmål fra panel.
Tilladte hjælpemidler: Projektrapport og præsentation. Ingen internetadgang.
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med:
Projektrapport (40%), digital formidling (10%) samt præstation til symposium (50%).
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
6 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Almen og organisk kemi
ECTS 15
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Pauli Kofod
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Adgangskrav for uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi
Formål Kursets faglige indhold vil være centreret omkring grundlæggende almen og organisk kemi med speciel fokus på emner af relevans for det bioteknologiske fagområde. Dette inkluderer det peri-odiske system, molbegrebet, navngivning, bindingstyper og syre-base ligevægte. Grundstofferne i P-blokken behandles med et biokemisk perspektiv. De funktionelle grupper i den organiske kemi og stofgrupperne carbohydrater og peptider gennemgås i detalje. Der gives en introduktion til spektroskopi og analytisk kemi.
Emner/Indhold Det kemiske sprog: herunder navngivning, koncentrationsmål/mængdeberegning, af-stemning af kemiske reaktioner
Atomernes elektronstruktur: herunder orbitaler, kvantetal, Aufbauprincippet, Hunds regel, Paulis princip, det periodiske systems opbygning samt egenskaber, ioniserings-energi, elektronaffinitet
Kemisk binding: herunder Lewismodellen, VSEPR-modellen, valensbindingsteorien, hy-bridisering, resonans, elektronegativitet
Kemisk ligevægt: herunder Le Charteliers princip, ligevægtskonstanter, opløseligheds-produkt
Syrers og basers ligevægte: herunder Bjerrumdiagram, pH, buffersystemer, Brøndsted og Lewis definitioner, titrering
Redoxreaktioner
Stofkemi: P-blokken
Carbonatomets bindingsforhold og rumlige struktur
Navngivning efter IUPAC regler
Syntese, reaktivitet og fysiske egenskaber af simple organiske forbindelser, som gen-nemgås efter funktionelle grupper (alkaner, cykloalkaner, alkener, alkyner, alkoholer og phenoler, ethere, aromater, aldehyder, thioler, thioethere, ketoner, carboxylsyrer, syre-derivater, nitriler, estre, amider og aminer)
Carbohydrater
Aminosyrer, peptider og proteiner
Kiralitet
Spektroskopi med henblik på organisk identifikation
Kursets laboratoriedel (svarende til 5 ECTS) skal illustrere, uddybe og forankre de teoretiske prin-cipper gennem praktiske øvelser omfattende grundlæggende kemiske enhedsprocesser (frem-stilling af opløsning efter forskrift, pH-måling, titrering osv.). De studerende får kendskab til syn-tetiske og analytiske metoder inden for den almene og organiske kemi. Forud for laboratorieun-dervisningen vil der være et sikkerhedskursus omfattende:
Indføring i god eksperimentel laboratoriepraksis, som skal forhindre farlige situationer og uheld
Risikovurdering
Brug af sikkerhedsblade
Håndtering af ulykkessituationer
Håndtering af affald og spild
Basal brandbekæmpelse
7 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Redegøre for kemiens grundlæggende love, principper, begreber, navngivning og meto-der inden for kursets emneområder
Beskrive kemiske reaktioner ved afstemte reaktionsligninger
Redegøre for syre-base ligevægte og pH-beregninger
Kende P-blokkens grundlæggende kemi i bioteknologisk perspektiv
Kende de funktionelle grupper i den organiske kemi og deres betydning for reaktivitet, reaktionsmekanismer og biokemien
Færdigheder
Anvende og kombinere definitioner og formler fra kursets emneområder
Analysere kemi skrevet som tekst og omsætte det til kemiske reaktionsskemaer
Udføre beregninger til at løse grundlæggende problemstillinger inden for almen og or-ganisk kemi
Vurdere måleusikkerheder og bruge enheder korrekt
Udføre simple kemiske eksperimenter, herunder simple kemiske analyser med rimelig præcision
Kompetencer
Knytte viden om kemisk binding, syre-base ligevægte og organisk kemi an til biotekno-logi
Redegøre for teori og databehandling i et kemisk eksperiment
Begrunde valg af simple eksperimentelle teknikker
Bruge IT i form af regneark til behandling og afrapportering af egne resultater
Udvise god laboratoriepraksis med vægt på sikkerhed
Undervisningsform Holdundervisning, opgaveregning og laboratorieøvelser
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i obligatorisk sikkerhedskursus og laboratorieøvelser samt godkendelse af laboratori-erapporter.
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
To skriftlige test (hhv. 2 og 4 timer) i løbet af semestret i almen og organisk kemi.
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter og matematik-/regneprogram eller tilsvarende. Ingen in-ternetadgang.
Mundtlig eksamen i almen og organisk kemi. Eksamenstid er 20 min.
Tilladte hjælpemidler: Ingen
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med:
Skriftlige test (hhv. 20 og 40 %) samt mundtlig eksamen (40 %).
Censur Intern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
8 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Matematik 1
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Christian Møller Pedersen
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Adgangskrav for uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi
Formål Kurset skal sammen med Matematik 2 give de studerende det grundlæggende matematiske og statistiske fundament for studiet til diplomingeniør i bioteknologi. Der er således fokus på mate-matiske teorier og metoder, der kan anvendes i forbindelse med andre kurser på studiet, herunder projektarbejde.
Kurset skal give de studerende en generel forståelse af, hvordan matematiske begreber, teorier og teknikker kan bruges i forbindelse med beskrivelse og analyse af forhold og problemstillinger, der er relevante både for uddannelsen og i ingeniørfaget.
Emner/Indhold Komplekse tal
Lineære ligningssystemer
Matrixligninger
Koblede differentialligninger
Simple matematiske modeller for udvalgte problemstillinger
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Det reeelle og komplekse talrum
Elementære komplekse funktioner
Vektorrum
Matricer
Lineære ligningssystemer
Koblede differentialligninger
Færdigheder
Komplekse tal
Anvende komplekse tal
Løse ligninger i det komplekse talrum
Lineær algebra
Gennemføre grundlæggende operationer på matricer bl.a. addition, subtraktion, multi-plikation og invertering
Løse lineære ligningssystemer vha. matrixmetoder
Beregne determinanter og gennemføre egenværdianalyse for matricer
Løse simple systemer af koblede differentialligninger
Undervisningsform Holdundervisning, podcasts og opgaveregning
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Godkendelse af alle skriftlige afleveringer.
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Skriftlig eksamen (4 timer).
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter og matematik-/regneprogram. Ingen internetadgang.
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med:
Skriftlige afleveringer (25 % bedømmes internt) samt skriftlig eksamen (75 %).
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
9 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kurser på 2. semester Projekt 2 Anvendt mikrobiologi (5 ECTS) Mikrobiologi (10 ECTS) Biokemi (5 ECTS) Fysisk kemi (5 ECTS) Matematik 2 (5 ECTS)
10 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Projekt 2 Anvendt mikrobiologi
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Forår (13- + 3-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i Projekt 1 Industriel bioteknologi
Formål Der arbejdes i grupper med et projekt om anvendt mikrobiologi i industriel sammenhæng f.eks. procesanlæg til produktion af bioenergi eller biologisk rensning. Projektarbejdet udføres i hen-hold til Conceive, Design, Implement, Operate (CDIO) principperne og indeholder en praktisk del, hvor en given projektudfordring skal belyses. Der tages udgangspunkt i industrielle problemstil-linger med f.eks. bioethanolreaktorer, mejeriproduktion, slambehandlings- eller beluftningsan-læg. Alt præsenteres og diskuteres i en samlet projektrapport.
Emner/Indhold Industriel mikrobiologi
Basal kendskab til opbygning af fermentorer og reaktorer
Mikrobiologi ift. fermentering
Biogasreaktorer
Bioethanolanlæg
Biofilm
Fjernelse af miljøfremmede stoffer
Nitrifikation/denitrifikation
Analyse af produktstrømme ift. fermentorer og reaktorer
Projektarbejde, laboratoriefærdigheder og formidling
CDIO-principper og projektfaser
Projektarbejde med fokus på fremdrift, mål, organisering og planlægning
Introduktion til ressourcestyring
Opfølgning på teamroller
Forsøgsdesign, dataopsamling, -dokumentation og -behandling
Rapportskrivning med fokus på eksperimentelt arbejde og resultater
Produktion af projektvideo
Læringsmål Den studerende skal selvstændigt sætte sig ind i en biokemisk produktionsproces f.eks. behand-ling af spildevand og energi- eller mejeriproduktion. Herunder f.eks. beskrive hvilke biokemiske processer der foregår samt forklare hvilke mikroorganismer der indgår.
Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Forstå og forklare mikrobiologiske principper ift. fermentering
Forstå og forklare opbygning og funktion af fermentorer og reaktorer. Herunder f.eks. biogasreaktorer og bioethanolanlæg
Forstå og forklare opbygning og funktion af biofilm
Forstå og forklare fjernelse af miljøfremmede stoffer
Forstå og forklare principper for nitrifikation/denitrifikation
Forstå og forklare produktstrømme ift. fermentorer og reaktorer
Forstå og forklare principper for forsøgsdesign og databehandling
Færdigheder
Redegøre for udvalgte mikrobiologiske processer, der anvendes industrielt
Opstille og afprøve forskellige reaktorer til produktion af f.eks. biogas eller bioethanol
Analysere og redegøre for produktstrømme ift. fermentorer og reaktorer
Opstille forsøgsdesign til belysning af en given problemstilling og udføre dokumenta-tion af samt analyse på indsamlet data
11 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kompetencer
Redegøre for og anvende CDIO-principper i projektsammenhæng
Udføre og løbende evaluere en projektplan samt -budget
Arbejde sammen med andre om et praktisk projektforløb
Kommunikere et projekts forløb samt resultater på skrift og video
Undervisningsform Holdundervisning, opgaveregning, projektvejledning og virksomhedsbesøg
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Aktiv deltagelse i projektarbejdet
Aflevering og godkendelse af skriftlig projektplan og –budget
Præsentation af projektplan- og budget til vejledningsseminar
Aflevering af projektrapport
Produktion og aflevering af projektvideo
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Mundtlig eksamen, hvor hver gruppe præsenterer deres projekt. Efterfølgende eksamineres indi-viduelt ved spørgsmål fra vejlederpanel.
Tilladte hjælpemidler: Projektrapport og præsentation. Ingen internetadgang.
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med:
Projektrapport (30%), projektvideo (10%) og præsentation til eksamen (60%).
Censur Intern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
12 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Mikrobiologi
ECTS 10
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Forår (13- ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Adgangskravene for uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi
Formål Formålet med kurset er at give de studerende en grundlæggende forståelse af, hvordan mikroor-ganismer er opbygget, hvordan man identificere dem og tæller dem, samt hvor og hvordan de anvendes i industriel sammenhæng.
Emner/Indhold Mikroorganismers opbygning og funktion, herunder cellestrukturer og organellers funk-tioner i prokaryote og eukaryote celler
Mikroorganismers vækst og næringskrav samt fysiologiske betingelser for vækst
Mikrobiel metabolisme, herunder bl.a. anabolisme, katabolisme, ATP som energidepot, enzymers funktion, respiration, fermentering, glykolyse/pentose fosfat pathway/Entner-Doudoroff pathway, krebs cyklus, elektrontransport, fotosyntese, Calvin-Benson cyklus, og biosyntese
Mikroorganismers rolle inden for industrielle processer, herunder bl.a. mejeriproduk-tion, fermenteringer ift. Saccharomyces cerevisiae og Bacillus subtilis, spildevandsrens-ning, slambehandling og anaerobe reaktorer
Basal mikrobiel genetik hos prokaryoter og eurokaryoter, herunder bl.a. replikation, transskription, translation, kromosomer, plasmider, gen-regulering og mutationer
Taxonomi og phylogeni hos prokaryote og eukaryote organismer med henblik på simpel karakterisering og klassificering
Kursets laboratoriedel (svarende til 4 ECTS) skal illustrere, uddybe og forankre de teoretiske prin-cipper gennem praktiske øvelser omfattende bl.a.
Dyrkningsmedier og metoder koblet til mikrobiel næring og vækst
Måling af mikrobiel vækst f.eks. Koch pladespredning, MPN, tørstof, COD og BOD
Sterilisering og desinficering
Identifikation af bakterievækst ved klassisk diagnostik i relation til medicinalsektoren, fødevarekontrol m.v.
Fermentering indenfor medico- og fødevareindustrien
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Beskrive mikroorganismernes opbygning og funktion herunder: Cellestrukturer og orga-nellers funktioner i prokaryote og eukaryote celler bl.a. flageller, cilier, cellevægge, cyto-plasmamembraner, membrantransport, cytoplasma, ribosomer, nucleus, kromatin, ru og glat endoplasmatisk reticulum, golgi apparatet, vakuoler/vesikler, lysosomer, pe-roxisomer, mitokondrier, kloroplaster, klorofyl og thylakoid membraner
Beskrive vækst og næringskrav af mikroorganismer (auto-, hetero-, kemo- og fototrofe) samt fysiologiske betingelser for vækst
Identificere overordnede principper i mikrobiel metabolisme, herunder bl.a. anabolisme, katabolisme, ATP som energidepot, enzymers funktion, respiration, fermentering, gly-kolyse/pentose fosfat pathway/Entner-Doudoroff pathway, krebs cyklus, elektrontrans-port, fotosyntese, Calvin-Benson cyklus, biosyntese af kulhydrat, fedt, protein og nu-kleotider
Beskrive mikroorganismers rolle indenfor:
Fødevaremikrobiologi f.eks. fermentering, mejeriproduktion og slagterier
Industriel mikrobiologi f.eks. fermenteringer ift. Saccharomyces cerevisiae og Bacillus subtilis
Spildevandsmikrobiologi f.eks. beluftningsanlæg og slambehandling
Mikrobiel økologi f.eks. anaerobe reaktorer og mikrobiomet
13 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Beskrive basal mikrobiel genetik hos prokaryoter og eurokaryoter bl.a. replikation, transskription, translation, kromosomer, plasmider, gen-regulering og mutationer/DNA reparationer/rekombination/konjugering/transposoner
Identificere taxonomi og phylogeni hos prokaryote og eukaryote organismer med hen-blik på simpel karakterisering og klassificering
Beskrive kvalitetssikring af industriprocesser, ift. industriel vækst
Beskrive identificering af bakterier ved klassisk diagnostik
Identificere de mest anvendte metoder til sterilisering og desinficering
Færdigheder
Identificere og anvende metoder koblet til mikrobiel næring og vækst f.eks. valg af dyrk-ningsmedie
Identificere og anvende forskellige metoder til måling af mikrobiel vækst f.eks. Koch pladespredning, MPN, tørstof, COD og BOD
Redegøre for og beregne på mikrobiel vækst ift. lag, log, stationær og døds-faser ud fra simple matematiske modeller
Kompetencer
Kunne relatere kursets faglige viden og metoder til anvendelse inden for kvalitetssikring af industriprocesser
Selvstændigt kunne forklare og udføre identifikation af bakterier ved klassisk diagnostik
Styring af mikrobiel vækst vha. fysiske og kemiske metoder
Anvende, udvælge og vurdere metoder til sterilisering og desinficering
Opsætte, monitorere og evaluere på en udvalgt fermenteringsproces
Undervisningsform Holdundervisning, opgaveregning og laboratorieøvelser
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i laboratorieøvelser samt godkendelse af afleveringsopgaver i forbindelse med disse. Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Mundtlig eksamen (30 min) baseret på en udvalgt laboratorieøvelse samt et teoretisk emne.
Tilladte hjælpemidler: Rapporter over laboratorieøvelser. Ingen internetadgang.
Censur Intern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
14 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Biokemi
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Forår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurset Almen og organisk kemi
Formål De studerende vil opnå en basal indsigt i og forståelse for biokemiens hovedområder og derved gøre dem i stand til at anvende denne viden til at løse bio- og kemiteknologiske problemstillinger.
Emner/Indhold Makromolekyler, membraner og subcellulære strukturer
Cellens makromolekylære organisation: Opbygning af proteiner, polysakkarider, lipider og nukleinsyrer fra små biomolekyler
Makromolekylernes rumlige strukturer og funktioner, herunder enzymers reaktive cen-tre, coenzymer og katalytiske mekanisme, enzymkinetik og overordnet regulering
Cellens stofskifte: Nedbrydning af kulhydrater og energiomsætning ved elektrontrans-port og fosforyleringer. Regulering af metaboliske netværk.
Kursets laboratoriedel (svarende til 1 ECTS) skal illustrere de teoretiske principper gennem prak-tiske øvelser omfattende f.eks. enzymassays og spektroskopiske målemetoder.
Læringsmål Viden
Kende til simpel enzymkinetik
Redegøre for principperne bag metoder til proteinoprensning, strukturbestemmelse, aminosyrebestemmelse og karakterisering af proteiners kemiske og fysisk kemiske egenskaber (herunder immunodetektionsmetoder)
Beskrive hvordan anaboliske og kataboliske reaktionsveje i den centrale metabolisme fører til udnyttelse af kemisk bundet energi og opbygning af makromolekylernes mono-merer
Beskrive enzymtype, coenzym, substrat og produkt for de individuelle reaktioner i hhv. glykolysen, gluconeogenesen og citronsyrecyklus, samt reaktionernes regulering
Beskrive kulhydraters struktur og redegøre for funktionerne af de forskellige makromo-lekylære kulhydrattyper
Redegøre for respirationskædens transport af elektroner fra NADH til oxygen, samt dannelsen og udnyttelsen af protongradienten over cellemembranen (uhæmmet, hæm-met samt afkoblet)
Redegøre for samspillet mellem forskellige reaktionsveje, og med cellens omgivelser
Forstå og forklare opbygningen af DNA og RNA
Færdigheder
Beskrive aminosyrernes struktur samt redegøre for de kemiske og fysisk kemiske prin-cipper bag stabiliseringen af proteiners sekundære, tertiære og kvarternære struktur
Redegøre for de proteinkemiske beskrivelser af substratbinding, katalyse og regulering (aktivering og inhibering) ved hjælp af begreber som specificitet, affinitet, induced fit, allosteri, cooperativitet, kovalent modifikation og reversibilitet
Beskrive strukturen af lipider og redegøre for cellemembranens opbygning
Kompetencer
Kunne udføre, konkludere på og perspektivere mindre eksperimentelle forsøg indenfor kursets faglige emner
Undervisningsform Holdundervisning, opgaveregning og laboratorieøvelser
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i laboratorieøvelser samt godkendelse af afleveringsopgaver i forbindelse med disse. Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Skriftlig eksamen (4 timer).
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter og laboratorierapporter samt regne-/matematikpro-gram. Ingen internetadgang.
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
15 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Fysisk kemi
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Pauli Kofod
Semesterplacering Forår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kurserne i Almen og Organisk kemi samt Matematik 1 anbefales
Formål Kurset er en grundlæggende indføring i energetikken i kemiske reaktioner. Der lægges vægt på forhold, som er vigtige for at forstå kemiske enhedsoperationer og kemiske og fysiske analyse-metoder. Kemisk energetik og kinetik behandles ydermere i biokemisk perspektiv.
Emner/Indhold Gasser
Tilstandsligning for ideale og ikke-ideale gasser
Kinetisk gasteori
Væsker og faste stoffer
Væskers egenskaber
Damptryk
Typer af faste stoffer
Fasediagrammer
Krystallinske stoffer
Kemisk termodynamik
Varmekapacitet og mikroskopiske modeller for denne
Reaktionsenergier og sammenhæng med varme
Energi, Entalpi, Entropi, Gibbs fri energi
Sammenhængen mellem forskellige termodynamiske funktioner
Kemisk ligevægt
Sammenhængen mellem Gibbs energi og ligevægtskonstanten
Fysiske ligevægte
Faseligevægte
Opløselighed
Gas-væske ligevægte for blandinger
Colligative egenskaber (kogepunktsforhøjelse, frysepunktssænkning, osmotisk tryk mv.)
Elektrokemi og dets sammenhæng med termodynamikken
Redox reaktioner og standard potentialer
Galvaniske celler
Sammenhæng mellem Gibbs fri energi og cellepotentiale
Nernst ligningen
Elektrolyse
Batterier
Overgangsmetallernes kemi
Ligander og overgangsmetalkomplexer
Overgangsmetalioner i biologiske systemer
16 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kinetik i kemiske reaktioner
Kemisk kinetik
Temperatur-afhængighed. Arrhenius-ligningen
Reaktionsmekanismer, elementarreaktioner og katalyse
Kursets laboratoriedel (svarende til 1,5 ECTS) skal illustrere og forankre de teoretiske principper gennem praktiske øvelser omfattende bl.a. kalorimetri, elektrokemi, kompleksdannelse og kine-tik.
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Redegøre for termodynamikkens grundlæggende lovmæssigheder inden for kursets emneområder.
Beskrive kemiske reaktioners hastighed, herunder enzymkatalyserede reaktioner
Kende overgangsmetallernes grundlæggende kemi i bioteknologisk perspektiv
Færdigheder
Anvende og kombinere definitioner og formler fra kursets emneområder
Analysere kemi skrevet som tekst og omsætte det til kemiske reaktionsskemaer
Regne på termodynamiske tilstandsfunktioner
Regne på simple og koblede ligevægte omfattende redoxreaktioner, fældningsreaktio-ner, kompleksdannelse og syre-basereaktioner
Regne på Nernst-ligningen
Regne på eksperimentelle hastighedskonstanter og enzymkinetiske parametre
Vurdere måleusikkerheder og bruge enheder korrekt
Udføre simple fysisk-kemiske eksperimenter med god præcision
Kompetencer
Have de nødvendige kvalifikationer i fysisk kemi for at kunne deltage i den videre ud-dannelse til diplomingeniør i bioteknologi
Kunne knytte viden om kemisk ligevægt og elektrokemi an til bioteknologi.
Kunne redegøre for teori og databehandling i et kemisk eksperiment
Kunne begrunde valg af simple eksperimentelle teknikker
Kunne bruge IT i form af regneark til behandling og afrapportering af egne resultater
Vide at udvise god laboratoriepraksis med vægt på sikkerhed
Undervisningsform Holdundervisning, opgaveregning og laboratorieøvelser
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i laboratorieøvelser samt godkendelse af afleveringsopgaver i forbindelse med disse. Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Skriftlig eksamen (4 timer).
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter, laboratorierapporter samt regne-/matematikprogram. Ingen internetadgang.
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
17 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Matematik 2
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Christian Møller Pedersen
Semesterplacering Forår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kurset i Matematik 1 anbefales
Formål Kurset skal sammen med Matematik 1 give de studerende det grundlæggende matematiske og statistiske fundament for studiet til diplomingeniør i bioteknologi. Der er således fokus på mate-matiske og statistiske teorier og metoder, der kan anvendes i forbindelse med andre kurser på studiet, herunder projektarbejde.
Kurset skal give de studerende en generel forståelse af, hvordan statistiske begreber, teorier og teknikker kan bruges i forbindelse med beskrivelse og analyse af forhold og problemstillinger, der er relevante både for uddannelsen og i ingeniørfaget.
Emner/Indhold Definition af funktioner med én eller flere variable
Differentiation af funktioner med én eller flere variable
Integrering af funktioner med én eller flere variable
Simple matematiske modeller for udvalgte problemstillinger
Enkle statistiske beregninger til beskrivelse af eksperimentelle datasæt
Udvalgte statistiske beregningsmetoder til dataanalyse
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Forstå og forklare egenskaber ved funktioner med en eller flere variable
Forstå og forklare anvendelse af integralregning
Forstår og forklare anvendelse af differentialregning
Forstå og forklare brugen af matematiske modeller til beskrivelse af enkle fysiske/kemi-ske systemer
Redegøre for definitioner og anvendelser af hyperbolske funktioner
Forstå og forklare simple beregninger til beskrivelse af datasæt f.eks. beregning af usik-kerhed
Færdigheder
Analyse
Udføre beregninger på funktioner af to variable, herunder bestemmelse af definitions-mængde, billedmængde og partielle afledede samt bestemmelse af approksimerende 2. gradspolynomium
Analysere funktioner af to variable med henblik på at fastlægge totaldifferentiale, eks-tremværdier og saddelpunkter
Analysere funktioner af én variabel for fastlæggelse af Maclaurin- og Taylorrækker for disse
Statistik
Anvende udvalgte kommercielle computerprogrammer til statistiske analyse- og bereg-ningsformål
Anvende statistiske beregninger og vurderinger bl.a. baseret på
o Poissonfordeling
o t-fordeling
o Chi-i-anden-fordeling
o Hypotesetest
o Konfidensintervaller
Vælge og anvende statistiske dataanalysemetoder såsom variansanalyse, regression og korrelationsanalyse
Beregne usikkerheder ved anvendelse af beregningsformler på eksperimentelle målin-ger
18 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Anvende sandsynlighedsbaserede beregninger i forbindelse med beskrivelse af forven-tede mønstre i datamaterialer
Anvende statistiske grundbegreber og metoder bl.a. baseret på normalfordelingen
Modellering
Opstille simple kvantitative modeller ud fra målte data til at estimere modelparametre
Formulere simple beregningsmæssige problemstillinger som kvantitative matematiske modeller
Undervisningsform Holdundervisning, podcasts og opgaveregning
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Godkendelse af alle skriftlige afleveringer.
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Skriftlig eksamen (4 timer).
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter og matematik-/regneprogram. Ingen internetadgang.
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med:
Skriftlige afleveringer (25 % bedømmes internt) samt skriftlig eksamen (75 %).
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
19 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kurser på 3. semester Molekylærbiologi 1 (10 ECTS) Enzymteknologi (5 ECTS) Kemiske enhedsoperationer (10 ECTS) Teknisk kemi (5 ECTS)
20 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Molekylærbiologi 1
ECTS 10
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kompetencer svarende til kurserne Almen og Organisk kemi, Biokemi, Mikrobiologi samt Projekt 1 og 2.
Formål Formålet er at give en indføring i funktion og biosyntese af makromolekyler. I vedligeholdelsen og regulering af genetisk information. Endelig gives der en indføring i udvalgte bioteknologiske metoder. At give den studerende indblik i dyrkning og modificering af forskellige celletyper med henblik på kommercielle fermenteringer- samt molekylærbiologien bag strategiske valg af værts-organisme.
Emner/Indhold Struktur og funktion af nukleinsyrer
Den genetiske kode
Rekombinant DNA teknologi
DNA replikation og repair
Transskription og RNA processering
Proteinsyntese, tRNA, ribosomstruktur og -funktion
Kontrol af genekspression, lac-operon
Bakterie rekombination og virus replikation/infektion
Kromatinstruktur og funktion
Reaktortyper, instrumentering og kontrol
Komplekse biologiske systemer
Kursets laboratoriedel (svarende til 4 ECTS) skal illustrere, uddybe og forankre de teoretiske prin-cipper gennem praktiske øvelser omfattende bl.a. oprensning af DNA fra industrielle organismer f.eks. Bacillus subtilis, PCR og spektroskopiske målemetoder.
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Beskrive nukleinsyrers opbygning og egenskaber
Beskrive hvordan bakterier kan udveksle genetisk materiale og hvordan virus bruger værtscellens systemer til reproduktion
Gøre rede for DNA-topologi og herunder DNA’s antiparallelle struktur
Beskrive DNA-replikationsprocessen for såvel leading som lagging strand samt kromo-somender, herunder de indgående komponenter og mekanismer
Beskrive mekanismer til regulering og styring af genekspression i pro- og eukaryoter
Gøre rede for hvorfor og hvorledes RNA-modificeres posttransskriptionelt, herunder capping, splejsning og polyadenylering, processering af rRNA- og tRNA- og RNA-editing
Beskrive forløbet af initiering, elongering og terminering under proteinsyntese i proka-ryoter og eukaryoter, herunder beskrive de indgående komponenters roller og veksel-virkninger
Beskrive de mest elementære elementer i Mendelsk genetik
21 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Færdigheder
Redegøre for metoder til undersøgelse af nukleinsyrers opbygning og egenskaber (fluo-rescens detektion, måling af UV-absorbans, agarosegelelektroforese), inkl. analyse af data
Beskrive geners og genprodukters opbygning hos vira, prokaryoter og eukaryoter (her-under strukturen af kromatin), samt forklare og anvende den genetiske kode
Gøre rede for anvendelsen af grundlæggende molekylærbiologiske teknikker og fore-tage simple beregninger/analyser relateret hertil (restriktionsanalyse, kloning af DNA i vektorer, DNA-sekventering, PCR-teknik, dirigerede ændringer af DNA, samt konstruk-tion og anvendelse af cDNA- og genomiske biblioteker, herunder de mest benyttede vektortyper og CRISPR/Cas)
Beskrive hvorledes en celles DNA kan beskadiges samt hvorledes de opståede skader kan detekteres og repareres
Gøre rede for proteinsyntese i prokaryoter og eukaryoter, herunder opbygning og funk-tion af tRNA, aminoacylering af tRNA, ribosomets opbygning og funktion, identifikation af læseramme, afkodning af mRNA og dannelse af peptidbindinger
Beskrive udvalgte produktioner og relatere disse til reaktortyper
Redegøre for anvendte rekombinante DNA teknikker i genmodificerede organismer
Redegøre for kontrol af genekspression
Kompetencer
Diskutere og perspektivere promoterregioners involvering i transskription
Karakterisere og klassificere vira samt redegøre for dyrkning af disse
Forklare og perspektivere plasmiders og virale vektorers rolle i cellelinjer
Beskrive anvendelser af komplekse biologiske cellelinjer
Planlægge, udføre og evaluere oprensning af DNA fra industrielle organismer
Undervisningsform Holdundervisning, opgaveregning og laboratorieøvelser.
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i laboratorieøvelser samt godkendelse af afleveringsopgaver i forbindelse med disse. Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Mundtlig eksamen (30 min) baseret på en udvalgt laboratorieøvelsesrapport samt et teoretisk emne.
Tilladte hjælpemidler: Rapporter over laboratorieøvelser. Ingen internetadgang.
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
22 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Enzymteknologi
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Pauli Kofod
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Biokemi og Molekylærbiologi 1 anbefales
Formål Formålet med kurset er at bibringe de studerende en forståelse af vigtige elementer i udvikling af enzymer til brug i den bioteknologiske og kemiteknologiske industri.
Emner/Indhold Klassifikation af enzymer
Enzymkinetik
Indvirkningen af pH, temperatur, ionstyrke, inhibitorer mv på hastigheden af en enzym-katalyseret reaktion
Enzymstabilitet
Enzymer i organisk kemi
Multienzymatiske biotransformationer
Enzymproduktion og –oprensning
Anvendelse af enzymer i opløsning
Anvendelse af immobiliserede enzymer
Kursets laboratoriedel (svarende til 1,5 ECTS) skal gennem praktiske øvelser forankre forståelsen for enzymkatalyserede procestrin og reaktioner i industriel sammenhæng.
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Beskrive vigtige tekniske anvendelser af industrielle enzymer
Beskrive principperne bag opløselig og immobiliseret brug af enzym i batch reaktioner eller reaktorer og evaluere fordele og ulemper ved de to teknikker
Forklare metoder til udvælgelse af optimale enzymer fra naturen eller via dirigeret evo-lution
Færdigheder
Forklare virkningen af temperatur og pH ændringer på stabilitet og reaktions hastighed for enzymer
Forklare og evaluere forskellige solventers indflydelse på enzymatisk katalyse
Anvende Michaelis-Menten baseret enzymkinetik til beregning af hastighed, substrat-forbrug, produktdannelse og reaktionsgrad
Redegøre for strategierne for en enzymoprensning
Kompetencer
Klassificere et enzym i overensstemmelse med de internationale regler herfor
Beregne enzymkinetiske parametre, Vmax og Km, ud fra eksperimentelle data
Beregne og forklare indflydelsen af enzymatiske inhibitorer på hastighed og udbytte
Analysere og evaluere eksperimentelle enzymkinetiske data fra videnskabelig litteratur
Undervisningsform Holdundervisning og laboratorieøvelser
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i laboratorieøvelser samt godkendelse af afleveringsopgaver i forbindelse med disse. Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Skriftlig eksamen (2 timer).
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter, laboratorierapporter og regne-/matematikprogram. In-gen internetadgang.
Censur Intern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
23 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Kemiske enhedsoperationer
ECTS 10
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Efterår (13- + 3-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Matematik 1 og 2 , Fysisk kemi samt Projekt 1 og 2 anbefales
Formål Hensigten med kurset er at give de studerende et tilstrækkeligt fundament til at forstå og løse ingeniørmæssige problemer, der forekommer i den procestekniske industri, som omfatter bl.a. kemisk, biokemisk og farmaceutisk industri samt dele af fødevareindustrien. I kurset vil den stu-derende blive præsenteret for en lang række enhedsoperationer, og der vil blive lagt vægt på for-ståelse for enhedsoperationernes fysisk kemiske grundlag, apparaternes virkemåde og beregnin-ger vedrørende de enkelte enhedsoperationer. Endelig skal den studerende opnå en forståelse af, hvordan de enkelte enhedsoperationer sammensættes til at udgøre komplette procesanlæg.
Emner/Indhold Blandt de enhedsoperationer, der behandles i kurset kan nævnes:
Strømning i rørsystemer, herunder pumper, ventilatorer og kompressorer
Omrøring og blanding
Filtrering og membranprocesser
Sedimentationsprocesser (tyknere, cykloner, centrifuger, fluid bed m.v.)
Varmetransmission, herunder dimensionering af varmevekslere
Inddampning
Stofoverføringsprocesser, herunder destillation, absorption, stripning og ekstraktion
Tørring
Krystallisation
Køling
Kursets praktiske del (svarende til 4 ECTS) skal illustrere, uddybe og forankre de teoretiske prin-cipper gennem praktiske øvelser omfattende udvalgte kemiske enhedsoperationer fra ovenstå-ende emneliste.
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Forklare det fysisk kemiske grundlag for de behandlede enhedsoperationer
Beskrive apparaternes opbygning og virkemåde
Færdigheder
Redegøre for hvordan en kemisk produktionsproces kan nedbrydes i enhedsoperationer
Beregne størrelser, sammensætning, tryk og temperatur af strømme i procesanlæg
Beregne energiudveksling i procesanlæg
Dimensionere procesudstyr for de udvalgte enhedsoperationer (ikke detaljeret dimensi-onering)
Kompetencer
Vurdere, hvordan ændringer i procesbetingelser eller -udstyr påvirker en proces
Arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt med praktiske kemiske enhedsoperationer efter givne forskrifter
Opsamle og analysere data fra udvalgte kemiske enhedsoperationer
Undervisningsform Holdundervisning, opgaveregning og eksperimentelt arbejde.
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i praktiske øvelser samt godkendelse af afleveringsopgaver i forbindelse med disse. Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Mundtlig eksamen (30 min) baseret på en udvalgt praktisk øvelse samt et teoretisk emne.
Tilladte hjælpemidler: Rapporter over praktiske øvelser. Ingen internetadgang.
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
24 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Teknisk kemi
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Matematik 1 og 2, Fysisk kemi samt Projekt 1 og 2 anbefales
Formål Formålet med kurset er, at den studerende får indsigt i basale begreber og metoder, der anvendes til at beskrive industrielle processer inden for kemi og bioteknologi. Endvidere skal den studerende tilegne sig evnen til at udføre beregninger på masse og energiflow til og fra anlæg og processer.
Emner/Indhold Enheder og symboler i den tekniske kemi
Bestemmelse af frihedsgrader
Beskrivelse af strømme til og fra anlæg og processer
Optegning af flowdiagrammer
Batch- og flowprocesser (kun steady-state)
Opstilling og afstemning af rektionsskemaer samt massebalancer
Henrys og Raoults lov samt tilstandsligninger for gasser (ideelle og ikke-ideelle)
Beregninger på kemitekniske processer, her i blandt:
af udbytte, selektivitet og omsætningsgrad
baseret på den mekaniske energiligninger
af energibalancer for både ikke reaktive og reaktive systemer
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Forstå og forklare strømme til og fra anlæg/processer beskrevet som: Absorber, Centri-fuge, Cyklon, Destillator, Ekstraktor, Filtrering, Fordamper, Kolonne, herunder kromato-grafisk kolonne og ionbytterkolonne, Kondensor, Køling/opvarmning, Krystallisator, Membranfiltrering, Reaktorer, Skrubber, Stripper og Tørring
Beskrive fysiske forhold, herunder ligevægtsforhold, for både enkeltfase og flerfase sy-stemer
Færdigheder
Vurdere, om der for en enkelt proces er tale om en batch- eller en flowproces, idet flow-processer begrænses til kun at omfatte steady-stateprocesser
Omsætte beskrivende tekst af et procesanlæg til et flowdiagram med baggrund i en ge-nerel forståels for og kendskab til strømme til og fra anlæg og processer som angivet under ’Viden’ ovenfor. Herunder entydigt og systematisk kunne angive:
konsistente enheder
indføres logiske symboler på ubekendte
Vurdere, om et system er entydigt bestemt ud fra begrebet frihedsgrader
hvor systemet er en enkelt proces
hvor systemet består af flere processer eller alle processer samlet
hvor stofbalancen ses isoleret
hvor energibalancen inddrages
Redegøre for valg af relevante fysiske/kemiske approksimationer samt argumentere for, hvornår disse kan anvendes
Opskrive relevante afstemte reaktionsskemaer for eventuelle kemiske processer
Opstille logiske stofbalancer, herunder molekylbalancer, atombalancer og under brug af reaktionskoordinaten (extent of reaction)
Opstille ligninger for beskrivelsens eventuelle angivne sammenhænge, herunder
anvende fysiske sammenhænge eksempelvis tilstandsligninger for gasser, Henry's lov og Raoults lov
25 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
anvende tilnærmede metoder til bestemmelse af data
anvende grafiske metoder
Beregne manglende data ud fra de opstillede balancer og andre ligninger
Beregne og anvende udbytte, selektivitet og omsætningsgrad som mål for processers effektivitet
Gennemføre beregninger på basis af den mekaniske energiligning
Opstille og beregne på energibalancer for både reaktive og ikke-reaktive systemer
Vurdere rimeligheden i beregnede resultater, herunder
stofmængder/masser og –strømme
molbrøkers størrelse
temperaturers størrelse
energimængder og –strømme
Undervisningsform Holdundervisning og opgaveregning.
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Eksamen og hjælpe-midler
Skriftlig eksamen (4 timer).
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter og regne-/matematikprogram. Ingen internetadgang.
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
26 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kurser på 4. semester Projekt 3 Fermentering (15 ECTS) Analytisk kemi 1 (10 ECTS) Anvendt matematik 1 (5 ECTS)
27 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Projekt 3 Fermentering
ECTS 15
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Forår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Projekt 2, Mikrobiologi, Teknisk kemi, Kemiske enhedsoperationer, Matematik 1 og 2 samt Almen og organisk kemi anbefales.
Formål Formålet med kurset er at give den studerende praktisk og teoretisk erfaring med fermenterings-teknologiske problemstillinger, således at den studerende opnår procesforståelse og bliver i stand til at designe, karakterisere, modellere og simulere en fermenteringsproces baseret på kendskab til proceskinetik og mikrobiologi.
Samtidig skal den studerende opnå kompetencer til at arbejde projektorienteret med en pro-blemstilling i relation til industriel fermentering, herunder evner til at styre, designe, udføre og dokumentere projektet. Formidling af projektets indhold og resultater samt perspektivering i for-hold til relevant videnskabelig litteratur. Alt sammen i kontekst af Conceive, Design, Implement, Operate (CDIO) principperne.
Endvidere skal den studerende opnå kendskab til og kunne anvende videnskabsteoretiske meto-der i relation til løsning af projektopgaven. Kurset vil give den studerende indsigt i ingeniørprofes-sionens kultur, virkefelt og samspil med omverden.
Emner/Indhold Fermentering og fermenteringsteknik:
Masse- og energibalancer
Matematisk beskrivelse af fermenteringsprocesser
Massetransport
Mikrobiel kinetik (vækst, substratoptagelse og produktdannelse)
Reaktortyper, instrumentering og kontrol
Simpel modellering og simulering af fermenteringssystemer (batch, fed-batch, kontinu-ert, recirkulering og i serie)
Statistiske metoder til vurdering af fermenteringsprocesserne
Modellering og simulering i f.eks. MatLab
Projektarbejde, laboratoriefærdigheder og formidling:
Projektarbejde med fokus på ledelse og ressourcestyring
Introduktion til interessentanalyse
Teamroller i relation til engagement og motivation
Planlægning og udførelse af eksperimentelle forsøg
Rapportskrivning med fokus på metodebeskrivelse, diskussion og referencer
Opfølgning på mundtlig præsentationsteknik
Videnskabsteori:
Introduktion til grundlæggende videnskabsteori og –metoder
Den naturvidenskabelige metode
God videnskabelig praksis, herunder forsøgsdesign, dokumentation, kildekritik og refe-rencebrug
Ingeniørprofessionen og ingeniørens virkefelt
I den praktiske del af kurset vil forskellige dele af en fermenteringsproces blive sat op og afprøvet, og dataopsamling og beregninger vil danne grundlag for en afstemning mellem teori og praksis. Projektdelen vil også inkludere en praktisk del.
28 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Beskrive hvordan temperatur, total tryk, oxygen partialtryk og tilstedeværelse af opløst og suspenderet materiale i vækstmedie har effekt på oxygenopløseligheden og oxygen-massetransporthastigheden i en fermentor
Beskrive teknikker til eksperimentel bestemmelse af kLa til steady state og dynamisk oxygentransport samt teknikkernes begrænsninger
Beskrive forskellige reaktordesigns opbygning og de vigtigste kontrolparametre
Forstå og forklare principper for en interessaentanalyse
Forklare og anvende de basale begreber inden for videnskabsteori og -metode
Færdigheder
Udføre massebalanceberegninger ud fra støkiometriske principper for steady state fer-menteringer
Udføre energibalanceberegninger ud fra reaktionsvarmeudvikling for aerob og anae-robe cellekulturer
Opstille og løse simple unsteady state massebalancer for tidsafhængige systempara-metre
Udføre og evaluere beregninger af mikrobiel kinetik
Forudsige resultatet af batch, fed-batch, kontinueret fermenteringssystemer ved simpel modellering og simulering af fermenteringsprocesserne
Anvende statistiske metoder til vurdering af de udførte fermenteringer
Opstille og anvende matematiske modeller til beregning og simulering af relevante ki-netiske parametre (f.eks. udbyttekonstanter, vækst-, substratforbrugs- og produktions-hastighed) ved fitning af data med f.eks. Matlab
Foretage online data opsamling af relevante styringsparametre (f.eks. pH, DO og CO2)
Arbejde problemorienteret i en projektgruppe med en fermenteringsteknologisk pro-blemstilling
Organisere og planlægge ressourcer for et praktisk projektforløb
Reflektere over projektgruppens motivation og engagement i forhold til teamroller
Kompetencer
Designe, planlægge og udføre eksperimentelle forsøg i laboratorieskala til undersøgelse af fermenteringsteknologiske problemstillinger
Udarbejde en teknisk projektrapport, som evaluerer og perspektiverer resultaterne af et praktisk projektforløb
Inddrage videnskabelig litteratur i en tekniske projektrapport samt anvende referencer efter videnskabelig standard
Kunne forklare anvendte metoder og beskrive styrker og svagheder samt sammenligne med andre lærte metoder
Mundtligt fremlægge metoder, resultater, konklusioner og perspektiver for projektet
Redegøre for anvendelse af redskaber til projektledelse og ressourcestyring i gruppen og reflektere over potentialerne i forhold til fremtidigt projektarbejde
Diskutere ingeniørprofessionen og ingeniørens virkefelt i dag og i fremtiden
Undervisningsform Holdundervisning, opgaveregning, projektvejledning, laboratorie- og projektarbejde samt virk-somhedsbesøg
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i laboratorieøvelser samt godkendelse af afleveringsopgaver i forbindelse med disse
Deltagelse i projektarbejde
Deltagelse i workshop med involverede virksomheder
Aflevering af individuel skriftlig 2-siders præsentation af projektets anvendelse af viden-skabelig teori og metode, herunder begrundelser for metodevalg
Aflevering af projektrapport
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Skriftlig prøve (2 timer) i løbet af semestret om fermenteringsteknik og –metode.
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter og regne-/matematikprogram. Ingen internetadgang.
Mundtlig eksamen (20 min) med udgangspunkt i projektrapporten.
29 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Tilladte hjælpemidler: Projektrapport. Ingen internetadgang.
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med:
Skriftlig prøve (30%), videnskabsteoretisk aflevering (10%), projektrapport (30%) samt mundtlig eksamen (30%).
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
30 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Analytisk kemi 1
ECTS 10
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Pauli Kofod
Semesterplacering Forår (13- og 3-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Matematik 1 og 2, Biokemi samt Almen og Orga-nisk kemi anbefales.
Formål Kurset giver en grundlæggende indføring i kvantitativ kemisk analyse og den statistiske behand-ling af analyseresultater. Kurset vil give den studerende praktisk erfaring med anvendelse af sta-tistik i forbindelse med afrapportering af egne data fra laboratorieforsøg. Kurset vil tillige give den studerende en grundlæggende forståelse for statistisk forsøgsplanlægning og procesoptimering af et produktionsanlæg.
Emner/Indhold Kvantitativ kemisk analyse:
Potentiometri
Spektrofotometri (UV-VIS, IR, NIR og fluorescens)
Atomabsorption og –emission
Kromatografiske principper
Gaskromatografi (GC)
Højtryks væskekromatografi (HPLC)
Elektroforese inkl. kapillarelektroforese
Massespektrometri (MS)
Forsøgsplanlægning og statistik:
Anvendelse af standarder
Metodevalidering
Usikkerhedsberegninger på måleresultater
Forsøgsplanlægning
Statistisk kontrol
Kursets laboratoriedel (svarende til 1,5 ECTS) skal illustrere, uddybe og forankre de teoretiske principper gennem praktiske øvelser omfattende bl.a. spektrofotometri, kromatografi og elek-troforese.
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Redegøre for de kvantitative analysemetoder, som er omfattet af kurset
Redegøre for valg af kvalitetssikringsmetoder
Færdigheder
Anvende standarder
Vurdere interferenser
Bestemme detektionsgrænser
Optimere en analytisk metode med henblik på følsomhed
Kompetencer
Foretage passende prøveforberedelse forud for en analytisk bestemmelse
Planlægge og evaluere en forsøgsserie
Selvstændigt planlægge og gennemføre en kemisk analyse ved en udvalgt metode
Afrapportere og diskutere egne måleresultater inkl. usikkerhedsberegninger
Undervisningsform Holdundervisning, opgaveregning og laboratorieøvelser.
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i laboratorieøvelser samt godkendelse af afleveringsopgaver i forbindelse med disse. Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Mundtlig eksamen (30 min) baseret på en udvalgt laboratorieøvelse samt et teoretisk emne. Der er forberedelsestid (60 min) inden eksamen.
31 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter, regne-/matematikprogram, samt rapporter over labo-ratorieøvelser. Ingen internetadgang.
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
32 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Anvendt matematik 1
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Christian Møller Pedersen
Semesterplacering Forår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Matematik 1 og 2 Fysisk kemi og Teknisk kemi anbefales.
Formål Computerbaserede beregningsmetoder anvendes i vid udstrækning i forbindelse med ingeni-ørmæssige modelleringer og analyser af komplekse fysiske, kemiske, bioteknologiske og proces-tekniske sammenhænge. For at kunne drage fuld nytte af disse beregningsmetoder er det vigtigt med en detaljeret viden om den teoretiske baggrund. Anvendt matematik 1 sigter mod at gøre de studerende fortrolige med den matematik, der udgør fundamentet for disse avancerede com-puterbaserede beregningsmetoder.
Emner/Indhold Ordinære differentialligninger
Systemer af ordinære differentialligninger
Laplace transformationer
Lineær algebra og egenværdiproblemer
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Forstå og forklare principper for opstilling og løsning af differentialligninger samt syste-mer af disse
Forstå og forklare Laplace transformationer
Forstå og forklare principper for og anvendelse af lineær algebra
Færdigheder
Anvende Newton’s metode til bestemmelse af rødder i funktioner af én variabel
Anvende numerisk integration af funktioner af én variabel vha. trapezregelen og Simp-son’s regel
Omsætte fysiske forhold til en matematisk model i form af en differentialligning og/el-ler et system af differentialligninger
Anvende Laplace transformationer til løsning af differentialligninger
Opstille systemer af differentialligninger på matrice-form
Løse egenværdiproblemer og anvende disse løsninger på problemer fra fysikkens ver-den
Formulere og løse 1. og 2. ordens differentialligninger
Kompetencer
Beherske forskellige løsningsteknikker til forskellige typer af differentialligninger/syste-mer af differentialligninger, såvel analytiske som numeriske
Beherske software som vha. FEM løser partielle differentialligninger
Undervisningsform Holdundervisning, podcasts og opgaveregning.
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Godkendelse af alle skriftlige afleveringer.
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Skriftlig eksamen (4 timer).
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter og matematik-/regneprogram. Ingen internetadgang.
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med:
Skriftlige afleveringer (25 % bedømmes internt) samt skriftlig eksamen (75 %).
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
33 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kurser på 5. semester Projekt 4 Downstream processing (10 ECTS) Kvalitetssikring og -kontrol (5 ECTS) Praktisk regulering og instrumentering (5 ECTS) Valgkurser (i alt 10 ECTS)
34 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Projekt 4 Downstream processing
ECTS 10
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Engelsk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Projekt 1, 2 og 3 samt Analytisk Kemi, Enzymtek-nologi, Kemiske enhedsoperationer og Teknisk Kemi.
Formål Kurset gør den studerende i stand til at vælge den rette sekvens af enhedsoperationer til oprens-ning af bioprodukter samt forstå, hvilke egenskaber der er styrende for valg af oprensningsstra-tegi. Den studerende får ligeledes kendskab til analysemetoder, der anvendes ved oprensning, samt indblik i, hvordan produktkrav og –renhed påvirker processen. Den studerende vil således være i stand til at sammensætte og opskalere en oprensningsproces.
I projektdelen arbejdes med en praktisk problemstilling vedrørende oprensning og karakterise-ring af et bioprodukt. Projektet udføres i henhold til Conceive, Design, Implement, Operate (CDIO) principperne med fokus på forsøgsplanlægning, kvalitet og validering, projektstyring samt videnskabelig formidling. Projektets resultater samles i en projektrapport samt en populærviden-skabelig artikel.
Emner/Indhold Downstream processing:
Bioprodukter som f.eks. enzymer, antibiotika, proteiner og organiske syrer
Enhedsoperationer til oprensning, herunder beregninger på disse
Oprensningsteknikker og-strategier, herunder betydning af faktorer som tid, adskil-lelse, kapacitet og udbytte
Søjleprocesser, herunder f.eks. enzym immobilisering og modellering
Membranfiltreringsprocesser
Produktegenskabers betydning for oprensningsstrategi
Karakterisering af udvalgte bioprodukter f.eks. enzymer
Analysemetoder til kvantificering samt bestemmelse af f.eks. renhed og aktivitet
Produktkrav og produktrenhed
Diskussion af givne videnskabelige artiklers oprensningsstrategi, valg af enhedsoperati-oner, analysemetoder samt resultater
Projektarbejde, laboratoriefærdigheder og formidling:
Opfølgning på CDIO-principper og projektfaser
Projektarbejde med fokus på business case udvikling og samarbejde med interessenter
Projektstyringsværktøjer
Operationalisering af projektets resultater, herunder f.eks. opskalering, implemente-ring, produktholdbarhed, symbiosemuligheder, miljøvurdering, arbejdsmiljøforhold, Coorporate Social Responsibility (CSR)
Kvalitet og validering af forsøgsdata
Rapportskrivning med fokus på diskussion og perspektivering
Populærvidenskabelig formidling
Peer-review
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Beskrive oprensningens forskellige faser samt oprensningens dilemma mellem tid, ad-skillelse, kapacitet og udbytte
Forklare egenskaber ved givne bioprodukter, der er styrende for valg af oprensnings-strategi og enhedsoperationer
Beskrive funktion og anvendelsesmuligheder for givne enhedsoperationer til oprens-ning af bioprodukter
Forstå og forklare udarbejdelse og anvendelse af en business case
35 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Færdigheder
Prioritere mellem tid, adskillelse, kapacitet og udbytte i oprensningens forskellige faser samt relatere dette til valg af enhedsoperation
Bruge givne bioprodukters egenskaber til udvælgelse og udarbejdelse af et plausibelt oprensningsdesign
Udvise overblik over analytiske metoders anvendelse og vælge relevante metoder til renheds- og aktivitetsbestemmelse samt kvantificering af bioprodukter
Foretage relevante beregninger på givne enhedsoperationer til oprensning af biopro-dukter
Reflektere over samarbejdsflader for projektet
Kompetencer
Diskutere givne videnskabelige artiklers valg af oprensningsstrategi, enhedsoperationer og analysemetoder samt kommentere på resultater og diskussion
Redegøre for og foretage beregninger på, hvordan ændringer i en enhedsoperation på-virker de andre enhedsoperationer i oprensningen
Anvende et bioprodukts egenskaber til analyse, planlægning, diskussion og evaluering af dets oprensning og karakterisering
Udvælge, sammensætte, diskutere og udføre relevante oprensningsteknikker samt ana-lysemetoder til kvantificering af disse for et udvalgt bioprodukt
Forholde sig kritisk til anvendte metoder og resultater
Udarbejde en populærvidenskabelig artikel efter givne forskrifter
Udføre peer-review af en artikel
Udføre projektarbejde efter CDIO-principperne, herunder kunne lave en udførlig pro-jektplan samt anvende projektstyringsværktøjer
Præsentere og diskutere udvalgte aspekter mht. operationalisering af projektarbejdets resultater
Undervisningsform Holdundervisning, projektvejledning, praktisk eksperimentelt arbejde og virksomhedsbesøg.
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i projektarbejdet
Aflevering af projektrapport
Aflevering af populærvidenskabelig artikel omhandlende projektet som helhed
Aflevering af peer-review af en anden projektgruppes artikel
Formidling af projektets relevante perspektiver til aftager
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Mundtlig eksamen (20 min) i forbindelse med formidling af projektets perspektiver til aftager.
Tilladte hjælpemidler: Projektrapport samt projektpræsentation. Ingen internetadgang.
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med:
Projektrapport (40%), populærvidenskabelig artikel (15%), peer-review (15%) samt mundtlig ek-samen (30%).
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
36 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Kvalitetssikring og –kontrol
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Projekt 1, 2 og 3 samt Analytisk Kemi anbefales.
Formål At sætte den studerende i stand til at forstå eller indgå i opbygning/evaluering af kvalitetssikrings-systemer i den bioteknologiske industri, herunder fødevareindustri og bioteknologisk baseret far-maceutisk produktion. Den studerende dokumenterer ved kursets afslutning sine evner i en case-rapport.
Emner/Indhold Certificering og akkreditering herunder internationale og nationale certificerings- og akkrediteringsorganer
Relevant lovgivning i relation til bioteknologisk produktion af farmaceutiske produkter og fødevarer
Krav og anbefalinger for kvalitetssikring ved fremstilling af farmaceutiske produkter (EU krav samt ICH guidelines)
Myndigheders krav til kvalitetssikring i forbindelse med farmaceutiske produkter
Identifikation af risikofaktorer i forbindelse med produktion af farmaceutiske produkter og fødevarer, bl.a. ved anvendelse af HACCP, FMECA, fejltræsanalyse m.v.
Definition af GMP (Good Manufacturing Practice) / PRP (Prerequisite Programs)
Fødevaresikkerhed og- principper samt praktisk opbygning af kvalitetssikringssystem
Kvalificering og validering af processer
Opbygning, implementering og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer, herunder ledelsens ansvar, organisatorisk opbygning, dokumentation og auditering af kvalitets-sikringssystemer
Principper for rengøring i bioteknologisk industri
Præsentation af cases fra forskellige bioteknologiske produktionsvirksomheder
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Redegøre for opbygning og drift af kvalitetssikringssystemer i relevante cases inden for bioteknologisk produktion
Forklare begreberne Akkreditering og Certificering samt internationale og nationale ak-krediterings- og certificeringsorganer
Færdigheder
Demonstrere kendskab til udvalgte ISO standarder samt ICH guidelines samt redegøre for hvordan kravene heri kan efterleves i konkrete cases
Redegøre for myndighedsforhold i relation til farmaceutisk produktion og relatere krav i lovgivning, standarder, guidelines m.v. til produktion af farmaceutiske produkter be-skrevet i konkrete cases
Redegøre for myndighedsforhold i relation til produktion af fødevarer og relatere krav i lovgivning, standarder, guidelines m.v. til fødevareproduktion beskrevet i konkrete ca-ses
Gøre rede for relevante GMP procedurer i relation til konkrete cases inden for farmaceu-tisk produktion og fødevareproduktion
Kompetencer
Gennemføre risikoanalyse på konkrete cases inden for farmaceutisk produktion og fø-devareproduktion ved anvendelse a HACCP, FMECA, fejltræsanalyse eller tilsvarende metoder
Opstille plan for opbygning, implementering og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssy-stemer, herunder også redegøre for ledelsens ansvar og organisatorisk opbygning
Undervisningsform Holdundervisning og gruppearbejde samt virksomhedsbesøg og case-præsentationer af stude-rende.
37 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i virksomhedsbesøg
Aflevering af individuel case-rapport
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Mundtlig eksamen (20 min) på baggrund af case-rapport.
Tilladte hjælpemidler: Case-rapport. Ingen internetadgang.
Censur Intern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
38 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Praktisk regulering og instrumentering
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Projekt 1, 2 og 3 samt Teknisk Kemi og Kemiske enhedsoperationer.
Formål Der findes stort set ikke en produktion der ikke overvåges, styres og reguleres. Målet er at sikre optimal drift og optimal profit – og gerne samtidig. Kurset vil give basiskundskaber i dataopsam-ling, databehandling, gængse reguleringsteknikker og anvendelse af simulering. I kurset indgår praktiske øvelser, hvor simpel regulering og instrumentering vil blive implementeret.
Emner/Indhold Gennemgang af relevant teori og udvalgt basisviden (f.eks. det binære talsystem og ele-mentær el-lære)
Opstilling af ordinære differentialligninger og introduktion til transferfunktioner
Opstilling af blokdiagrammer
Reguleringsteknikker (FF & FB, PID/On-Off)
Simplificering af komplicerede systemer
Dataopsamling samt –behandling i Excel. Herunder brug af solver-funktion og numerisk integration.
Konstruktion af brugerinterface der forenkler håndtering af data
Styrring af udstyr via Excel
Styrring af pumper (Flertrins regulering, Puls Wide Modulering)
Brug af Matlab/Simulink og grundlæggende Toolbox funktioner
Stabilitetsanalyse
Opbygning af regulerings-sløjfer i f.eks. Excel
Responstest
Kunne forklare trends og sammenligne systemer ud fra opsamlet data
Temperaturregulering (On-Off-regulering, P-regulering)
Kursets laboratoriedel (svarende til 1,5 ECTS) skal illustrere, uddybe og forankre de teoretiske principper gennem praktiske øvelser omfattende bl.a. udvalgte reguleringsteknikker, dataop-samling samt -behandling i f.eks. Excel.
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Forstå og forklare principperne for opstilling af blokdiagrammer
Forstår og forklare principperne for udvalgte reguleringsteknikker (FF & FB, PIC/On-Off)
Forstår og forklare opbygning og anvendelse af reguleringssløjfer
Færdigheder
Opstille en massebalance for et simplificeret system, og redegøre for eventuelle anta-gelser
Inkludere øvrige balancer for f.eks. energi og reaktionskinetik i en model af systemet
Opstille de nødvendige differentialligninger (ordinære 1. ordens differentialligninger) for at kunne simulere systemets dynamik
Overføre differentialligningerne til et simuleringsværktøj
Anvende et simuleringsværktøj til at forudsige et systems respons ved påvirkning
Specificere de relevante reguleringskonstanter for et simpelt regulerings-system (PID og On-Off)
Opsamle data f.eks. til et regneark
Bestemme systemparametre vha. regression
Anvende simple former for styring og regulering i praksis
Kunne simplificere problemstillinger så systemdrift forenkles
39 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Redegøre for specifikationer til udstyr der skal indgå i en reguleringssløjfe
Kompetencer
Afgøre om en proces er i styring eller ej
Vurdere kvaliteten af data i forbindelse med analyse
Kunne udvælge og argumentere for valg af model til databeskrivelse
Kunne forklare trends og sammenligne systemer ud fra opsamlet data
Undervisningsform Holdundervisning, opgaveregning og eksperimentelt arbejde.
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i laboratorieøvelser samt godkendelse af afleveringsopgaver i forbindelse med disse. Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Skriftlig eksamen (2 timer).
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter, laboratorierapporter samt regne-/matematikprogram. Ingen internetadgang
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
40 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kurser på 6. semester Ingeniørpraktik (30 ECTS)
41 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Ingeniørpraktik
ECTS 30
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Forår (20 uger)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Alle obligatoriske kurser på uddannelsens første fire semestre skal være bestået inden praktikken kan påbegyndes.
Formål Formålet med ingeniørpraktikken er, at den studerende i forbindelse med udførelse af opgaver af ingeniørmæssig karakter i en privat eller offentlig virksomhed:
Får indblik i, hvordan ingeniørmæssige opgaver løses i praksis og herunder får indtryk af, hvordan den indlærte teori finder anvendelse ved løsning af sådanne opgaver
Erhverver gode arbejdsvaner, gode samarbejdsevner og sans for helheder
Bliver motiveret til at indtage en ingeniørmæssig holdning til fag og projektarbejde i den efterfølgende del af studiet
Får indblik i en organisations opbygning, samt hvordan der arbejdes med sikkerhed og arbejdsmiljø
Emner/Indhold Praktiske ingeniørfaglige opgaver
Læringsmål Efter ingeniørpraktikken forventes den studerende at kunne:
Viden
Forklare ingeniørfaget
Forstå en virksomheds organisatoriske, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold
Færdigheder
Reflektere over og omsætte den indlærte teori i forhold til, hvordan ingeniørmæssige opgaver løses i praksis
Skabe overblik mht. arbejdsopgaver, projekter og mål for egen læring i en skriftlig rap-port
Kompetencer
Begå sig på en ingeniørfaglig arbejdsplads i forhold til samarbejde med forskellige fag-grupper, kommunikation, regler og administration
Udføre professionens almindeligt forekommende ingeniøropgaver med fokus på samar-bejde og helheder
Deltage aktivt og fagligt i løsning af ingeniørfaglige projektopgaver
Vurdere eget læringsbehov for den resterende studieperiode
Undervisningsform Praktisk
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Aflevering af og godkendelse af praktikplan
Afholdelse af praktikmøde
Fremmøde på praktiksted til opfyldelse af mødepligten
Aflevering af praktikrapport
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af praktikkoordinator og praktikvirksomhed
Eksamen og hjælpe-midler
Praktikken godkendes på baggrund af flg.:
Praktikvirksomhedens evaluering af praktikantens praktikforløb; herunder om prakti-kanten har opfyldt mødepligten
Praktikrapporten
Censur Intern
Bedømmelse Bestået/ikke-bestået
42 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kurser på 7. semester Bachelorprojekt (20 ECTS) Valgkurser (i alt 10 ECTS)
43 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Bachelorprojekt
ECTS 20
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Dansk
Kursustype Obligatorisk
Forudsætninger Kurser svarende til 180 ECTS inkl. alle obligatoriske fag skal være bestået inden bachelorprojektet kan påbegyndes. Kurser svarende til 190 ECTS skal være bestået inden den studerende kan til-meldes til bachelorprøven.
Formål Ingeniøruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, som skal dokumentere den studerendes evne til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset emne.
Emner/Indhold Projektarbejde som omhandler en selvstændig eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk be-handling af en praktisk problemstilling med ingeniørfaglig, bioteknologisk indhold. Dette kan ske i samarbejde med en relevant virksomhed eller som en del af et udviklingsprojekt. Projektarbejdet kan udføres af en gruppe på højst 2 studerende.
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført bachelorprojektet at kunne:
Færdigheder
Udføre ingeniørmæssigt rutinearbejde inden for fagområdet
Kommunikere resultater af et projekt skriftligt til fagfolk såvel som andre målgrupper f.eks. kunder
Præsentere resultater af et projekt mundtligt og skriftligt
Kompetencer
Styre og udføre et længere projektforløb mht. ressourcer og tid
Inddrage relevante videnskabelige metoder samt faglitteratur i løsning af en kompleks problemstilling
Afgrænse og finde løsningsmodeller til en ingeniørfaglig udfordring
Integrere f.eks. sociale, økonomiske, proces-, miljø- og arbejdsmiljømæssige konse-kvenser i en løsningsmodel
Forholde sig kritisk og reflekterende til bachelorprojektets metoder og resultater
Kunne formidle projektets faser og resultater i en videnskabelig rapport, der bl.a. har et koncist abstract, en udførlig diskussion og perspektivering samt gør korrekt bug af refe-rencer
Undervisningsform Projektvejledning
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i obligatoriske vejledningssessioner
Aflevering af projektrapport
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af bachelorprojektvejleder.
Eksamen og hjælpe-midler
Individuel mundtlig eksamen (1 time), herunder en mundtlig præsentation af projektet som hel-hed samt eksamination.
Tilladte hjælpemidler: Projektrapport samt præsentation.
Den endelige bedømmelse er en helhedsvurdering af projektrapporten samt præstationen ved den mundtlige eksamen.
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
44 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Valgkurser Anvendt matematik 2 (5 ECTS) Reaktorteknik (5 ECTS) Produktions- og virksomhedsledelse (5 ECTS) Industriel symbiose (5 ECTS) Bioenergiproduktion (5 ECTS) Analytisk kemi 2 (5 ECTS) Molekylærbiologi 2 (5 ECTS)
45 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Anvendt matematik 2
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Christian Møller Pedersen
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Engelsk
Kursustype Valgkursus
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Matematik 1 og 2 samt Anvendt matematik 1, Teknisk kemi og Kemiske enhedsoperationer anbefales.
Formål Computerbaserede beregningsmetoder anvendes i vid udstrækning i forbindelse med ingeni-ørmæssige modelleringer og analyser af komplekse fysiske, kemiske, bioteknologiske og proces-tekniske sammenhænge. For at kunne drage fuld nytte af disse beregningsmetoder er det vigtigt med en detaljeret viden om den teoretiske baggrund. Anvendt matematik 2 sigter mod at gøre de studerende fortrolige med den matematik, der udgør fundamentet for disse avancerede com-puterbaserede beregningsmetoder.
Emner/Indhold Vektoranalyse
Fourier serier, integraler og transformationer
Partielle differentialligninger
En-og todimensionale bølgeligninger
Varmeligninger
Navier-Stokes ligning
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Forstå og forklare principperne bag vektoranalyse
Forstå og forklare Fourier serier, integraler og transformationer
Forstå og forklare principper for og anvendelse af partielle differentialligninger
Færdigheder
Anvende vektorfunktioner til beskrivelse af mekaniske systemers bevægelser
Anvende transformationer mellem dobbeltintegraler og kurveintegraler
Anvende transformationer mellem volumenintegraler og overfladeintegraler
Anvende Fourier-serier til løsning af partielle differentialligninger
Kompetencer
Omsætte fysiske forhold til en matematisk model i form af en partiel differentialligning
Beherske forskellige løsningsteknikker til forskellige typer af partielle differentiallignin-ger, såvel analytiske som numeriske
Beherske software som vha. FEM løser partielle differentialligninger
Undervisningsform Holdundervisning, podcasts og opgaveregning.
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Godkendelse af alle skriftlige afleveringer.
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Skriftlig eksamen (4 timer).
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter og matematik-/regneprogram. Ingen internetadgang.
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med:
Skriftlige afleveringer (25 % bedømmes internt) samt skriftlig eksamen (75 %).
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
46 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Reaktorteknik
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Efterår (13-ugers)
Undervisningssprog Engelsk
Kursustype Valgkursus
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Fysisk kemi, Teknisk kemi, Kemiske enhedsope-rationer samt Matematik 1 og 2.
Formål Procesindustrien omfatter bl.a. kemisk, biokemisk og farmaceutisk industri samt dele af fødeva-reindustrien. De processer, der gennemføres i industrien, er sammensatte af en række delproces-ser. Delprocesserne kan opdeles i enhedsoperationer (fysiske processer) og processer der involve-rer kemiske reaktioner. Det er kursets formål at give den studerende et grundlæggende kendskab til reaktionsteknikken, så han eller hun kan deltage i design, drift og optimering af kemiske og biokemiske reaktorer.
Emner/Indhold Opbygning og anvendelse af reaktorsystemer
Ideale reaktormodeller, herunder:
Plug-flow
Continuous-stirred tank reactors (CSTRs)
Ideal omrørt batch reaktor
Ideal fed batch
Fødestrømme
Reaktionskinetik
Reaktormodeller
Reaktionsprodukter
Matematiske modeller for ideale reaktorer
Beregninger på modeller for ideale reaktorer
Faktorer, der kan påvirke processen, herunder procesbetingelser og -udstyr
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Redegøre for hvordan reaktorsystemer kan opbygges, og hvordan de indgår i produkti-onsprocesser
Redegøre for ideale reaktormodeller (plug-flow, CSTR, ideal omrørt batch reaktor og ideal fed batch)
Forklare samspillet mellem fødestrøm, reaktionskinetik, reaktormodel og reaktionspro-dukt
Færdigheder
Opstille matematiske modeller for ideale reaktorer og fortage relevante beregninger på baggrund af disse modeller
Kompetencer
Vurdere, hvordan ændringer i procesbetingelserne eller procesudstyret vil påvirke pro-cessen
Undervisningsform Holdundervisning og opgaveregning
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Eksamen og hjælpe-midler
Skriftlig eksamen (4 timer).
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter samt regne-/matematikprogram. Ingen internetadgang.
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
47 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Produktions- og virksomhedsledelse
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Engelsk
Kursustype Valgkursus
Forudsætninger Kompetencer svarende til 1.- 4. semester af uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi.
Formål Kurset beskæftiger sig med opbygning af systemer og processer for planlægning, styring og le-delse af virksomheders produktion. Kurset vil give den studerende en grundlæggende forståelse for drift af et produktionsanlæg i forhold til betjening og servicering, og den indflydelse driften har på produktets pris og dermed konkurrencedygtighed.
Emner/Indhold Kurset omhandler de praktiske aspekter, der er forbundet med specifikke valg af enhedsoperati-oner i forbindelse med en given produktion. Der arbejdes med:
Ledelse
Sikkerhed
Styringsstrategi
Vedligehold
Arbejdsplanlægning
Økonomi på et overordnet niveau
Lean produktion
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Redegøre for organisering, drift og udvikling af proces, produktion, ressourcer og kapa-citet
Redegøre for planlægningsprocesser fra styrings- til driftsniveau
Redegøre for ledelsesmæssige discipliner i forbindelse med drift og udvikling af produk-tionsprocesser
Færdigheder
Udarbejde en forretningsplan for en produktionsproces, som medtænker arbejdsmiljø og sikkerhedsmæssige forhold
Udarbejde en strategi for kontrol af materiale flow, personale og økonomi
Kompetencer
Opstille forretningsplan og diskutere denne i forhold til driftsbudgetter og cash flow
Undervisningsform Holdundervisning og gruppearbejde.
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i gruppearbejde
Aflevering af forretningsplan
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
Eksamen og hjælpe-midler
Mundtlig individuel eksamen (20 min.) på baggrund af forretningsplan udarbejdet i gruppe.
Tilladte hjælpemidler: Forretningsplan. Ingen internetadgang.
Endelig bedømmelse er en helhedsvurdering af den skriftlige forretningsplan og præstationen til den mundtlige eksamen.
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
48 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Industriel symbiose
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Trine Susanne Jensen
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Engelsk
Kursustype Valgkursus
Forudsætninger Kompetencer svarende til 1.- 4. semester af uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi. Kurset Produktions- og virksomhedsledelse skal være bestået.
Formål En industriel symbiose er et markedsbaseret samarbejde mellem virksomheder om at udnytte bi-produkter/affald fra én virksomhed som input i en anden virksomheds produktion. I en symbiose køber og sælger offentlige/private virksomheder affald/biprodukter. Virksomhederne i en symbi-ose har typisk økonomiske, miljømæssige og/eller udviklingsmæssig fordele ved at indgå i symbi-osen.
Formålet med kurset er at få viden om funktionelle industrielle symbioser og tilknyttede begreber samt kompetence til at vurdere en virksomheds muligheder for at indgå i en industriel symbiose ud fra en analyse baseret på parametre knyttet til økonomi, miljø og udviklingspotentialer.
Emner/Indhold Der arbejdes med eksemplariske cases på industriel symbiose. I forbindelse med casene arbejdes der med industriel symbiose i et bærdygtighedsperspektiv set ud fra de tre bundlinjer: Økonomi, miljø og social.
Konkret arbejdes der i kurset med nedenstående:
Cirkulær økonomi
Bæredygtighed og de tre bundlinjer (økonomi, miljø, sociologiske forhold)
Symbiose-processen
Gennemgang af cases
Praktisk symbiose (besøg på relevante virksomheder)
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Forklare og diskutere centrale begreber for industriel symbiose
Forklare hvordan der kan udvikles et samarbejde mellem forskellige aktører om materi-
elle og energimæssige ressourcer
Forklare og diskutere økonomiske, miljømæssige og sociale tilgange til at udvikle indu-
strielle symbiose-strategier
Færdigheder
Afdække og kortlægge industrielle symbiose relationer mellem de eksisterende aktører i et industriområde
Vurdere miljøbelastningen fra en virksomheds materiale- og energistrømme
Demonstrere forståelse af de miljømæssige, tekniske, organisatoriske, økonomiske og socioøkonomiske faktorer, der ligger bag en industriel symbiose
Kompetencer
Præsentere og diskutere fordele og udfordringer ved udvikling af industrielle symbioser
Vurdere og perspektivere fordelene ved industriel symbiose i det lokale eller regionale erhvervsliv ud fra teknologiske, økonomiske, miljømæssige og sociologiske vinkler
Undervisningsform Holdundervisning, gruppearbejde og virksomhedsbesøg.
Efter teoretisk forløb vælger de studerende i grupper en produktionsproces i en virksomhed. De besøger produktionen og beskriver herudfra mulighederne og perspektiverne for en industriel symbiose.
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Deltagelse i gruppearbejde
Deltagelse i virksomhedsbesøg
Aflevering af kursusrapport
Præsentation af gruppeprojekt til symposium
Opponentindlæg til symposium
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
49 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Eksamen og hjælpe-midler
Aktiv deltagelse i fælles symposium, hvor hver gruppe præsenterer deres projekt mundtligt og er opponent på en anden gruppe.
Tilladte hjælpemidler: Kursusrapport og præsentation.
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med:
Projektrapport (50%), præstation til symposium (50%).
Censur Intern
Bedømmelse Bestået/ikke-bestået
50 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Bioenergiproduktion
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Efterår (13 + 3-ugers perioden)
Undervisningssprog Engelsk
Kursustype Valgkursus
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Projekt 1, 2 og 3, Almen og organisk kemi, Mikro-
biologi, Biokemi, Kemiske enhedsoperationer, Teknisk kemi og Analytisk kemi anbefales.
Formål Formålet med kurset er at give den studerende viden om eksisterende og kommende teknologier
til omdannelse af biomasse til biogas, biodiesel og bioethanol. Den studerende skal have kend-
skab til forskellige former for biomasse, deres kemiske sammensætning, og hvordan de skal for-
behandles inden omsætning.
I kurset vil der være fokus på opbygning og drift af bioenergianlæg. Målet er, at den studerende
skal kunne vurdere en given bioenergiproduktion og aflevere en rapport, hvor anlægget beskrives
og vurderes i forhold til bl.a. tekniske specifikationer, økonomiske og sumfundmæssige forhold.
Projektrapporten udarbejdes i grupper.
Emner/Indhold Principper for biokemisk fremstilling af energi fra biomasse.
Anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater, f.eks. glukose og andre simple sukkerstoffer samt højmolekylære stoffer, som lignin og hæmicellulose ift. bioenergiproduktion
Forbehandling af kompleks biomasse
Metaboliske synteseveje involveret i produktion/dannelse af bioethanol/biogas
Mikrobiologiske organismer og konsortier af organismer involveret i dannelsen af bio-gas og bioethanol
Biogasprocessens tre trin: Hydrolyse, syredannelse og metan-dannelse.
Bioethanol fermenteringen
Vækstforhold i bioenergianlæg, herunder pH, temperatur, tørstofindhold, fødeha-stighed, opløst ilt m.v.
Inhibitorer i bioenergiproduktion
Opbygning af biogas- og bioethanolanlæg, herunder fortank, dekantercentrifuge, efter-lagertank, fermentorer, destillationsanlæg m.v.
Brug af forskellige reaktortyper f.eks. Continuously Stirred Tank Reactor (CSTR) og Up-flow Anaerobic Sludge Blanket (UASB)
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Forstå og forklare biokemisk fremstilling af energi fra biomasse
Beskrive de mest almindelige fedtstoffer og kulhydrater samt højmolekylære stoffer som f.eks. lignin, der kan anvendes i bioenergiproduktion
Forstå og forklare de mest anvendte metaboliske synteseveje involveret i produk-tion/dannelse af bioethanol og biogas
Redegøre for biogasprocessens tre trin: Hydrolyse, syredannelse og metan-dannelse
Beskrive vækstforhold i bioenergianlæg som pH, temperatur, tørstof, fødehastighed og opløst ilt
Forstå og forklare egenskaber for inhibitorer i bioenergiproduktion
Redegøre for opbygning og drift af bioenergianlæg samt funktion af de enkelte pro-cestrin
Forstår og forklare opbygning og funktion af forskellige reaktortyper f.eks. CSTR og UASB
Færdigheder
Forudsige resultatet af en driftsændring i en bioenergiproduktion f.eks. i vækstforhold,
som pH, fødevalg, temperatur m.v.
Analysere hvad valg af mikrobiel flora kan betyde for drift af et bioenergianlæg
Foretage dataopsamling på relevante styringsparameter ift. drift af anlæg
Inddrage videnskabelig litteratur ift. drift af bioenergianlæg
Kompetencer
Vurdere egnethed af biogas/bioethanolanlæg til produktion
51 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
På et basalt niveau kunne designe og planlægge et bioenergianlæg
Inddrage videnskabelig litteratur ift. planlægning og design af bioenergianlæg
Kunne vurdere de økonomiske og samfundsmæssige forhold mht. bioenergiproduk-
tion
Kunne vurdere fordele og ulemper ved valg af forskellige type af teknologi til en bio-
energiproces
Undervisningsform Holdundervisning, projektvejledning, projektarbejde i grupper og virksomhedsbesøg
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Aktiv deltagelse i virksomhedsbesøg
Aktiv deltagelse i projektarbejde
Aflevering af projektrapport
Eksamen og hjælpe-midler
Mundlig eksamen (20 min) med udgangspunkt i projektrapporten.
Tilladte hjælpemidler: Projektrapporten.
Censur Intern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
52 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Analytisk kemi 2
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Pauli Kofod
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Engelsk
Kursustype Valgkursus
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Fysisk kemi og Analytisk Kemi 1 anbefales.
Formål Kurset giver en praktisk indføring i GC og HPLC, herunder instrumentering, valg af kolonne, eluent etc. Der gives tillige en indføring i brugen af IR, NIR og NMR spektroskopi i kvantitativ ke-misk analyse.
Emner/Indhold Gaskromatografi (GC)
Kolonner
Bæregas
Detektion
Højtryks væskekromatografi (HPLC)
Stationære og mobile faser
Normal og omvendt fase HPLC
Chiral HPLC
Ionbytnings HPLC
Detektion
Infrarød og nærinfrarød spektroskopi
Molekylære vibrationer
Det infrarøde spektralområde
Kvantitativ NIR
Kernemagnetisk resonansspektroskopi (NMR)
Kernespin
Kemisk skift
Hyperfin kobling
Kvantitativ NMR
Kursets laboratoriedel (svarende til 1,5 ECTS) skal illustrere, uddybe og forankre de teoretiske
principper gennem praktiske øvelser.
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Redegøre for principperne i kromatografiske separationsmetoder for de i kurset be-handlede teknikker
Redegøre for principperne i detektionsmetoder
Redegøre for princippet i kernemagnetisk resonans.
Redegøre for princippet i IR-spektroskopi
Færdigheder
Redegøre for indflydelsen af pH, polaritet og ionstyrke på de enkelte analytiske meto-der
Anvende spektroskopiske data til kvantitative bestemmelser
Kompetencer
Vurdere de i kurset behandlede analysemetoder i forhold til selektivitet og sensitivitet
Præsentere og vurdere resultaterne af en kemisk analyse
Undervisningsform Holdundervisning og laboratorieøvelser
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Aktiv deltagelse i laboratorieøvelser samt godkendelse af afleveringsopgaver i forbindelse med disse.
Alt udføres og afleveres efter retningslinjer angivet af underviser på kursus.
53 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Eksamen og hjælpe-midler
Skriftlig eksamen (3 timer).
Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, noter, laboratorierapporter samt regne-matematikprogram. Ingen internetadgang.
Censur Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
54 / 55 Professionshøjskolen Absalon /Diplomingeniør i Bioteknologi / Kursusbeskrivelser
Kursusnavn Molekylærbiologi 2
ECTS 5
Udbyder Center for Engineering, Professionshøjskolen Absalon
Kursusansvarlig Kathrine Bisgaard Christensen
Semesterplacering Efterår (13-ugers perioden)
Undervisningssprog Engelsk
Kursustype Valgkursus
Forudsætninger Kompetencer svarende til deltagelse i kurserne Molekylærbiologi 1 og Enzymteknologi
Formål Formålet er at give en indføring i funktion af molekylærbiologiske metoder til modificering og analyse af udvalgte organismer med forskellige metoder. Den studerende får dermed et indblik i de molekylærbiologiske baggrunde for disse metoder og analysers funktion.
At give den studerende en indføring i krav til laboratorier, instrumenter, reagenser, produktions-metoder og -materialer.
Emner/Indhold Bioinformatik, dataanalyse og statistik
qPCR, ddPCR og genekspression
NGS DNA sekvensering
Protein evolution
Syntetisk biologi
Metabolic engineering
CRISPR/Cas9
Kursets laboratoriedel (svarende til 1,5 ECTS) skal illustrere enkelte basale teknikker i genetic engineering og molekylærbiologisk analyse.
Læringsmål Den studerende forventes efter at have gennemført kurset at kunne:
Viden
Beskrive de fysiske og kemiske baggrunde for de instrumenter der bruges i DNA/RNA analyse
Færdigheder
Skal kunne benytte grundlæggende molekylærbiologiske metoder til genetic enginee-ring
Skal kunne redegøre for de vigtigste typer af genetic engineering og foreslå den bedst egnede for et givet projekt
Kunne redegøre for valg af produktionsorganisme og celletyper
Skal kunne redegøre for metoder til undersøgelse af genekspression
Kunne redegøre for valget af relevante biomarkører
Kompetencer
Diskutere og reflektere over udvalgte teknikker til genetic engineering
Planlægge, udføre og evaluere molekylærbiologiske analyser
Selvstændigt kunne styre tids- og ressourceforbrug på baggrund af et budget
Undervisningsform Holdundervisning og laboratorieøvelser
Forudsætninger for prøvedeltagelse
Aktiv deltagelse i laboratorieøvelser
Aktiv deltagelse i udarbejdelse af projektposter
Aktiv deltagelse i gruppepræsentation af poster
Eksamen og hjælpe-midler
Mundtlig eksamen (20 min) med udgangspunkt i projektposter.
Tilladte hjælpemidler: Projektposter. Ingen internetadgang.
I den endelige bedømmelse tæller følgende elementer med:
Samlet bedømmelse af projektposter og gruppepræsentation (50%) og mundtlig eksamen (50%).
Censur Intern
Bedømmelse 7-trinsskalaen
.
55 / 55
Kontakt Diplomingeniør i Bioteknologi Center for Engineering [email protected]
Klik her og følg os på Facebook
Klik her og følg os på Instagram
Klik her og følg os på Twitter
Top Related