Økonomistyringens og økonomichefernes udfordringer
Dilemmaer mellem stram økonomistyring øvrige styringsregimer og det som skaber værdi for borgeren
Vibeke Normann Andersen Analyse- og Forskningschef Økonomidirektørforeningens Årsmøde
Dagsorden
Intro’en: Budgetoverholdelse og
resultatbaseret styring
Scenen: Stram budgetstyring
Den konkurrerende scene:
Resultatbaseret styring
Næste akt: Nye veje frem
Hvad skal håndteres?
En ikke udtømmende liste:
Effektivisering, Prioritering, Budget- og styringskultur
Statslig styring og begrænset/nulvækst
Kapacitet til implementering af reformer
Demografiske forskydninger
Stigende overførsler
Løsning af tværgående problemstillinger
Krav og forventninger fra borgere til serviceniveau
….De nye rammer – i stedet for omprioriteringsbidraget
Nyt moderniserings- og effektiviseringsprogram
• Fire-årigt samarbejde mellem stat og kommuner
• Effektiviseringer for 1 mia. kr. årligt som afløser for
omprioriteringsbidraget
• Forenklingsdagsordenen integreres i samarbejdet
http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-06-10-overblik-det-indeholder-aftalen-om-kommunernes-oekonomi
5 temaer: 1. Effektiv indkøb og
konkurrenceudsættelse 2. Effektiv drift, nye organiseringer og
samarbejdsformer 3. Digitalisering og velfærdsteknologi 4. Regelforenkling og afbureaukratisering 5. Bedre ressource-udnyttelse og styring
Grundlæggende spørgsmål i økonomistyringen
• Har vi styr på vores forbrug? Er vi gode nok til at
• balancere udgifter og indtægter
• dæmpe udgiftsvækst
• overholde vedtagne budgetter
• Får vi nok ud af pengene? Er vi gode nok til at
• holde omkostninger pr. producerede ydelse
nede
• producere de rigtige ydelser?
Kontekst / rammebetingelser
Ressourcer
(input) Præstationer
(output)
Effekter
(outcome)
Organisa-
tion og
proces
Produktivitet
Effektivitet
Kvalitet
Målsæt-
ninger
Et skifte i økonomistyringsfokus
To sideløbende – og delvist kolliderende – udviklingstendenser i kommunal styring
1. Sanktionsregime fra 2011
fokus på input (budgetoverholdelse)
2. Ambition om øget styring på resultater
og effekter
fokus på produktivitet og effektivitet
7
De kommunale serviceudgifter er fra 2009 til 2015 reduceret med 11 mia. kroner
Et kig ind i økonomistyringens værktøjskasse
På input-siden: Ressourcetildelingsmodeller • Hvor mange kommuner anvender disse modeller –
fx folkeskolen og daginstitutionsområdet
• Eksempler på typer af tildelingskriterier:
• Antal eller andel børn af enlige forsørgere
• Antal eller andel indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra tredjeverdenslande
• Forældres indkomstniveau
• Forældrenes uddannelsesniveau
• Forældrenes erhvervstilknytning
Et kig ind i økonomistyringens værktøjskasse
9
Benchmark på det specialiserede socialområde
Bevidst prioritering eller tilfældigheder…?
Forskelle i enhedsudgifter mellem de sjællandske kommuner, botilbud
• Sjællandske kommuner 2014:
• Gennemsnit: 687.500 kr. pr. modtager
• Spændvidde: 493.000-919.000 kr.
Forskelle i enhedsudgifter mellem de sjællandske kommuner – sociale foranstaltninger til udsatte børn og unge
• Gennemsnit:
• 579.400 kr. pr. foranstaltningsmodtager
• Spændvidde: 408.000-912.000 kr.
Et kig ind i økonomistyringens værktøjskasse
Vejen til arbejdsmarkedet
De mest succesfulde kommuner
bruger i større omfang
virksomhedspraktik og løntilskud og i
mindre omfang passiv forsørgelse i
forhold til at få flygtninge og de
svageste indvandrere i job.
Og så er vi på vej over i styring af velfærdsområderne
Resultatbaseret styring
At måle og lede på basis af resultater
Har implikationer for strukturering af
relationer mellem det besluttende og
udførende niveau, værdier, fordeling af
ressourcer mv.
"En ledelsesstil (og styringsform), der inkorporerer
og ideelt set bruger de målte performance-
informationer til at træffe beslutninger”
(Van Dooren, Bouckaert og Halligan, 2015:37).
Forudsætninger for at opnå forventede effekter af Resultatbaseret styring
1.Formulering af strategiske mål for
en given indsats
2.Indsatser og ressourcer skal
organiseres så ønskede effekter
kan indfries
3.Løbende monitorering og
vurdering af præstationer
4.Ledelse træffer beslutninger på
baggrund af data
12
Resultatbaseret styring i Danmark
Stor forskel på erfaringsgrundlag
Stor forskel på typen af systemer: Fra meget komplekse omfattende systemer til mere enkle systemer og til tider fraværende systemer
KORA har sammenlignet Grundskole, beskæftigelse og det sociale område. Og har undersøgt sundhedsområdet
Om hvorfor RBS ikke er en one size fits all?
Tendens:
at resultatbaseret styring skrives ind i store reformer i DK
Forenkling af målstrukturen?
Eksempler på resultatmål på grundskoleområdet – Den danske folkeskolereform
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de
bliver så dygtige, de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af
social baggrund i forhold til faglige
resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal
styrkes blandt andet gennem respekt for
professionel viden og praksis.
Eksempler på resultatmål på beskæftigelsesområdet – Beskæftigelsesreformen
1. Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt.
2. Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats.
3. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det.
4. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.
5. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for.
6. Regler og bureaukrati fjernes så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer.
10 mål for social mobilitet
1. Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal
forbedres.
2. Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
3. Flere personer med handicap skal i uddannelse og
beskæftigelse.
4. Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale
problemer skal i uddannelse eller beskæftigelse.
5. Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i
uddannelse og beskæftigelse.
6. Færre udsatte unge skal begå kriminalitet.
7. Færre skal være hjemløse.
8. Der skal være større effekt af stofmisbrugsbehandlingen.
9. Der skal være større effekt af alkoholbehandlingen.
10. Flere uden for arbejdsfællesskabet skal være en del af den
frivillige indsats.
Grundskoleområdet – eksempler på udfordringer
Social slagside: Målstyring har positiv effekt for fagligt stærke elever – men negativ effekt for fagligt svage elever
Skæv ressourcefordeling: De bedste og de dårligste skoler får tilført ekstra ressourcer – den brede midte bliver overset
Målfiksering: Når skolerne fokuserer for meget på at opfylde målene – som konsekvens heraf bortprioriterer andre væsentlige områder. Fx når bredere læringsmål erstattes af testlære-adfærd
17
Resultater fra KORAs review
Beskæftigelsesområdet – eksempler på udfordringer
18
Fokus på kortsigtede resultater: Man satser på at få ledige hurtigt ud i midlertidige jobs fremfor langtidsvirkende kompetenceudvikling og uddannelse.
Fokus på at hjælpe de borgere, der er lettest at hjælpe: Man satser på programmer for ressourcestærke ledige, hvor det er lettest at opfylde målene.
Demotiverede medarbejdere: Medarbejderne udvikler en bureaukratisk tjeklistekultur fremfor at bruge deres faglige professionelle skøn
Resultater fra KORAs review
Det sociale område - eksempler på udfordringer
19
Mangler fælles mål: Mange forskellige
målgrupper – rummer både misbrugere, handicappede, ældre og socialt udsatte børn, unge og voksne. Der findes ikke ét klart præstationsmål.
Mangel på evidenskultur: Det er svært at sætte konkrete mål og måle på bløde sociale værdier.
Fokus på enkeltsager: Politikere og ledere er bange for dårlige sager. Tager beslutninger, som er ”sikre” nu og her, for at hindre negativ omtale. Men som ikke altid er mest hensigtsmæssigt på langt sigt.
Resultater fra KORAs review
Det virker, men ikke altid efter hensigten…
Målet er nået – RBS er indført men ikke med forventede effekt
De svageste taber – de fagligt stærkeste elever løftes mest, indsatser rettes mod de mest ressourcestærke ledige mv.
Mangler klare og transparente mål samt gode måleredskaber i forhold til at indfange kerneydelsen
Fagligt professionelle skøn eller bureaukratisk tjekliste
Fokuserer på at opfylde målene – og bortprioriterer andre vigtige opgaver
Misfortolkning af data
20
Resultater fra KORAs review
Alle forudsætninger er ikke samtidig til stede...
RBS’ forudsætninger Faktiske udfordringer
1.Klare mål 2.Indsamling af valide data 3.Resultatbeslutninger 4.Redskab til refleksion
1.Mange mål 2.Fokus på kortsigtede
resultater og prioritering af ”lette” borgere
3.Politikere og borgere misfortolker resultaterne
4.Målfiksering og tjeklisteadfærd
Resultater fra KORAs review
Når det er svært at opstille resultatmål…
Beskæftigelse
Grundskole
Det sociale
Input Feedback Outcome
Output
Hvad er det så vi måler på? Og er det så klogt også at begynde og styre økonomien på dette grundlag?
New Public Management er afgået ved døden
• ”Jeg ville gerne stå på mål for, at man gennem de sidste tre årtier har valgt de rigtige styringsinstrumenter til de rigtige problemer. Men styringsmetoder sander til. NPM har været et fremskridt som helhed, men har haft bivirkninger. Og på et eller andet tidspunkt tager bivirkningerne over, fordi man har løst hovedproblemet. Derfor er vi er røget for langt over i mistillidsstyring, kontrol og registrering, der ikke giver mening” siger direktøren
(Adam Wolf, Danske Regioner.
I stedet skal den nye styring fokusere på,
hvilken indsats der samlet set skaber størst værdi for
patienterne. En måling på effekt i stedet for produktion.
Værdibaserede strategier Styring og organisering med afsæt i indsatsens værdi (outcome) for den enkelte borger og de samlede omkostninger ved indsatsen for den pågældende borger
Det er bare i regionerne….
Styringsudfordringer i og på tværs af
regioner og kommuner
Indrette den offentlige sektor så den
skaber værdi for borgerne
Hvilke områder?
24
Sundhedsvæsnet
Det nære sund-hedsvæsen?
De sværeste familier?
Kontaktoplysninger
Økonomidirektørernes ledelsesrum
Reduceret med budgetloven?
Styrket med fokus på økonomistyringen
Værktøjskassen
Ressourcetildelingsmodeller
Få hånd om outputstyring
Bidrage til løsning af tværgående problemstillinger
Værdibaserede strategier - et helt nyt princip for økonomistyring
Effektivisering – en sproglig elastik
27
• Effektivisering uden ’effekt’!?
• Effektivisering bruges ofte som betegnelse for
produktivitetsforøgelse
- eller som betegnelse for udgifts-
reduktioner
Styringsdilemmaer
1. Skift i økonomistyringsfokus
Men med et ‘udvandet’ effektbegreb
2. Øget statsligt og kommunalt fokus på
resultatbaseret styring (RBS)
3. To kerneudfordringer:
Styringsproblem
Målingsproblem
Vis ikke – suppler når det er svært at opstille resultatmål:
Hvilke forudsætninger skal være til stede, hvis der skal skabes sammenhæng mellem de opstillede mål, indikatorer og resultater samt incitamentsstruktur og organisationskultur?
Viden om sammenhæng mellem indsats og resultat – og hvordan det kan bruges af praksis
Hvilke kompetencer skal være til stede i organisationen, så den kan handle på basis af resultaterne?
Hvilke beslutningsrammer skal være til stede for at håndtere konsekvenserne af resultaterne?
Vejen frem...
Hvor mangler vi stadig viden:
Hvordan RBS kan tilpasses den konkrete kontekst på det sociale område?
Når vi taler om bedre mål og måleredskaber – ved vi så, hvad disse er?
Kernefaglige målsætninger/mål og indikatorer for kerneopgaven - hvordan?
Håndtering af ikke-intenderede konsekvenser
Begrænsningerne i RBS – og dennes kompabilitet i fht. øvrige styringsmodeller
Den værdi, der skabes for borgerne
30
Top Related