F Y S I KN A N O T E K N O L O G I
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
3
F LY T V E R D E NF R A T E O R I
T I L T E K N O L O G I
Fysik og Nanoteknologi handler om, hvordan verden er skruet sammen.
Uddannelserne zoomer ind på grundlæggende problemstillinger og
sætter fokus på moderne forskning og teknologi. På uddannelserne
fordyber du dig, eksperimenterer, ser tingene i et større perspektiv, og
du konstruerer nye materialer med unikke egenskaber i nanoskala.
På uddannelserne i Fysik får du mulighed for eksperimentelt at
undersøge naturens fænomener og sammenhænge, og du lærer at
forklare og analysere dem teoretisk på matematikkens sprog ved hjælp
af klassisk og moderne fysik. Med en uddannelse i Fysik kan du varetage
jobs i en bred vifte af videnstunge danske og udenlandske industrier. Du
har også mulighed for at blive gymnasielærer eller arbejde som forsker.
På uddannelserne i Nanoteknologi lærer du at designe og fremstille
nanostrukturerede materialer. Nanoteknologi er defineret ved, at man
arbejder med objekter på nanoskalaen, dvs. fra 0,1 til 100 nanometer.
Mange højteknologiske virksomheder gør brug af nanoteknologi
i udviklingen af deres produkter, og der er derfor stort behov for
nanoteknologiske ingeniører i både danske og udenlandske videnstunge
industrier.
Uddannelserne i Fysik og Nanoteknologi byder på et univers af faglig
forundring og fordybelse.
Vi glæder os til at se dig!
B I L L E D E A FS V E N N H J A R T A R S S O N
F Y S I KTEORETISK ARBEJDE
Både den klassiske og den moderne fysik er baseret på teoretiske
naturlove. Gennem den teoretiske del af uddannelsen i Fysik får du et
indgående kendskab til disse love. Du får en forståelse af fx den atomare
verden, som er vanskelig at observere direkte, og du lærer at bruge
kvantemekanikken som et værktøj til at beskrive atomer, molekyler og
faste stoffer. Men den teoretiske fysik giver ikke kun en grundlæggende
forståelse af verden, den gør det også muligt at fortolke og forudsige
udfaldet af målinger. På den måde knyttes eksperimentel og teoretisk
fysik sammen.
Fysikkens formål er at gøre ting simple og forståelige, samtidig med at
man beskriver dem på en meget præcis måde. Med fysikken kan vi forstå
og forklare verden. Med de grundlæggende naturlove, som fysikken
hviler på, kan vi finde svar på spørgsmål om grundlæggende fænomener.
Fysikken bruges også i høj grad til at løse problemer af mere teknisk
karakter, hvor fysikken ofte danner grundlaget for en ny teknologi. Se
blot på grundlæggende erkendelser opnået af fysikere, der har ført til
transistoren, magnetisk datalagring eller optisk kommunikation. Fysik vil
også fortsat levere afgørende bidrag til udvikling af fremtidens teknologi.
EKSPERIMENTELT ARBEJDE
Et veludført eksperiment gør dig i stand til at besvare en lang række
spørgsmål inden for fysikken. Derfor får du i din studietid erfaring med en
lang række eksperimentelle metoder, ligesom du lærer, hvordan man
bedst planlægger og udfører et eksperiment og efterfølgende
tolker resultaterne i samspil med den tilhørende teori.
Elementære statistiske metoder anvendes til vurdering
af den usikkerhed, som måleresultater er behæftet
med. Her får du et indtryk af de forskellige
discipliners sammenhæng og samspil, når det
gælder en løsning af sammensatte problemer.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
4
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
5
B A C H E L O R I F Y S I K
4. SEMESTER
På 4. semester går du i dybden med optik og grundlæggende
kvantemekanik. I projektet kan du fx fordybe dig i strukturerede
materialers optiske egenskaber, hvor du eksempelvis kan fremstille,
karakterisere og modellere fotoniske krystaller.
5. SEMESTER
På 5. semester følger du dit sidefag.
6. SEMESTER
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig inden
for et område, du selv vælger i samarbejde med en vejleder. Du vælger
desuden mellem flere kurser, som går dybere ind i udvalgte områder af
fysikken.
VIL DU VÆRE GYMNASIELÆRER?
Du opnår kompetencer til at undervise på gymnasiale uddannelser, når
du læser Fysik som enten centralt fag eller sidefag. Hvis Fysik er dit
centrale fag, vælger du et sidefag blandt de andre studieretninger, der
giver undervisningskompetencer, fx Matematik, Kemi, Idræt, Engelsk osv.
Vælger du at læse Fysik som sidefag, indgår Fysik med tre semestre
i kombination med dit centrale fag, hvis dette er naturvidenskabeligt,
og fire semestre, hvis dit centrale fag er humanistisk eller
samfundsvidenskabeligt.
På bacheloruddannelsen i Fysik får du mulighed for at eksperimentere
og undersøge naturens fænomener og sammenhænge. Du lærer at
forklare og analysere dem teoretisk på matematikkens sprog ved hjælp
af klassisk og moderne fysik. Du kommer fx til at beskæftige dig med:
• Klassisk fysik, som omfatter mekanisk fysik, termodynamik,
elektromagnetisme og grundlæggende optik. Den klassiske fysik
beskriver den makroskopiske verden. Dens forudsætninger og
resultater er i overensstemmelse med de erfaringer, man gør sig
ved iagttagelse af almindelige fænomener i dagligdagen.
• Moderne fysik og nanofysik, som går i dybden med fysikken. For at
forstå alle detaljer af fx materialefysik eller optiske fænomener er
det nødvendigt med en beskrivelse, som rækker langt ud over den
klassiske fysik. Du får derfor en grundig indføring i kvantemekanikken,
som beskriver fysik på atomar- og nanoskala. Du kommer også til
at benytte denne mikroskopiske beskrivelse til at forstå stoffers
opbygning og egenskaber.
Allerede i løbet af uddannelsens første år arbejder du med atomers og
molekylers egenskaber i projektarbejdet. Et arbejde som understøttes af
kurser i fysik og matematik. Du kommer også til at arbejde med fysikkens
grundlag, metoder og anvendelse. Uddannelsen giver dig en solid viden
om den klassiske og moderne fysik og klæder dig på til at kunne beherske
både den teoretiske beskrivelse og eksperimentelle undersøgelser.
På bacheloruddannelsen kombinerer du altid Fysik med et sidefag, fx
Matematik, Datalogi eller Kemi. Du opnår dermed en bachelor i begge
fag, men med Fysik som dit centrale fag.
1. SEMESTER
På uddannelsens første semester er der fokus på grundlæggende
elektromagnetisme. Du kan fx arbejde med fysiske målemetoder til at
karakterisere magnetiske felter.
2. SEMESTER
2. semester handler om grundlæggende mekanik og termodynamik.
I projektet arbejder du med gassers termodynamiske og optiske
egenskaber, som kan beskrives ud fra simple mekaniske modeller.
3. SEMESTER
På 3. semester arbejder du med elektromagnetisme og grundlæggende
faststoffysik. Du kan fx sammenligne teori og eksperimentere for at
undersøge temperaturafhængigheden af metallers ledningsevne.
Mathias arbejder med terahertzspektros-
kopi, der i fremtiden kan forbedre sikker-
hedskontrollen i lufthavne og advare soldater
om vejsidebomber.
Mathias er kandidat i Fysik
C A N D . S C I E N T. I F Y S I K
1. SEMESTER
1. semester handler om statistisk mekanik, faststoffysik og moderne
fysik. I projektarbejdet kan du beskæftige dig med enten teoretisk eller
eksperimentel faststoffysik.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejder du med nanostrukturer og –materialer samt
videregående kvantemekanik. I projektarbejdet integreres kursernes
indhold, og du kan fx beskæftige dig med nanooptik eller overfladefysik.
3. SEMESTER
Hvis du vælger Fysik som tofagskandidat, følger du på dette semester dit
sidefag. Hvis du vælger Fysik som etfagskandidat, har du på 3. semester
en række forskellige muligheder, fx udlandsophold, virksomhedsophold
eller at begynde dit kandidatspeciale.
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet, som kan være både
teoretisk og/eller eksperimentelt. Emnet vælges i samråd med din
vejleder.
På kandidatuddannelsen i Fysik kommer du til at arbejde med klassisk
fysik, såsom elektromagnetisme, optik og mekanik, samt moderne
fysik som fx kvantemekanik, materialefysik, atom- og kernefysik
og Einsteins relativitetsteori. Du skal også arbejde med fx
lasere, halvlederkomponenter og materialer på nanoskala.
Undervisningen på uddannelsen er forskningsbaseret,
og projektarbejdet foregår i tæt tilknytning til forsk-
ningsmiljøerne. Det giver dig en mulighed for at fordybe
dig fagligt og udvikle dine evner til at anvende videnskabelige
metoder.
Du har mulighed for at gå i dybden med følgende områder:
• Kvantefysik, som retter sig specielt mod fordybelse i den
kvantemekaniske beskrivelse af naturen og de særlige
fænomener, der optræder - fx elektroners bølgegenskaber og
lysets partikelegenskaber. Du lærer at behandle situationer, hvor
kvantemekanikken fx afspejles i stoffers optiske, magnetiske eller
elektriske egenskaber.
• Materialefysik, som fokuserer på anvendelse af fysik til fremstilling,
karakterisering og beskrivelse af materialer, herunder deres
opbygning og funktionelle egenskaber. Du får erfaring med en
lang række avancerede metoder som fx elektronmikroskopi,
skannende probemikroskopi og laserspektroskopi, og du bruger bl.a.
computerbaserede metoder til at opstille numeriske modeller for at få
indsigt i materialers egenskaber og karakteristika. Målet er at forstå
materialer helt ned på atomar skala.
• Nanooptik, som er rettet mod design og anvendelse af strukturer
på nanoskala til frembringelse af nye eller forbedrede optiske
egenskaber til brug inden for fx kommunikations-, energi- og
sensorteknologi. Projekter inden for nanooptik kan fx handle om at
forbedre solceller og solfangere ved at forbedre overfladers optiske
egenskaber via nanostrukturering.
LÆS FYSIK MED ET ELLER TO FAG
Uddannelsen kan læses som en etfagskandidat, hvilket betyder, at du
udelukkende læser Fysik og ikke andre fag. Uddannelsen kan også læses
som en tofagskandidat, hvor Fysik er det centrale fag som kombineres
med et sidefag, fx Matematik, Kemi eller Datalogi. Med en tofagskandidat
kan du undervise på gymnasiale uddannelser.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
6
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
7
N A N O T E K N O L O G INanoteknologi handler om at designe, fremstille og kontrollere materialer
med dimensioner på nanoskala. Denne skala er interessant, fordi
materialer får fundamentalt anderledes fysiske og kemiske
egenskaber, når de reduceres til dimensioner på nanoskala
- fx er nanopartikler af sølv bakteriedræbende, selvom
større klumper af sølv er helt uskadelige.
Naturen benytter allerede nanoteknologi i stor
grad; tænk bare på DNA. Her har naturen lavet
verdens mest kompakte datalagringssystem
ved at sammensætte molekyler på nanoskala.
Ved at designe materialer på nanoskala kan
man opnå en enestående kontrol over deres
egenskaber, og man kan derfor konstruere
nye materialer med unikke egenskaber
til anvendelse inden for kommunikation,
datalagring, katalyse, biosensorer eller
medicin - for blot at nævne nogle få områder.
Nanoteknologi er et meget tværfagligt område,
og det involverer bl.a. fagområderne matematik,
fysik, kemiog bioteknologi. Uddannelsen i
Nanoteknologi giver derfor en unik mulighed for
at kombinere de naturvidenskabelige discipliner,
hvilket er noget, der i stigende grad er behov for inden
for moderne forskning og teknologi.
”I gymnasietiden var jeg interesseret i både fysik, kemi og bioteknologi, og jeg havde svært ved at vælge, hvilken retning
jeg skulle gå videre med. Da jeg opdagede, at jeg kunne kombinere fagene med nanoteknologi, var jeg ikke i tvivl om, at
det var en uddannelse for mig. I løbet af de første år på uddannelsen har jeg erfaret, at det er den bioteknologiske retning,
der passer mig bedst, så nu er jeg i gang med at specialisere mig inden for dette.
På studiet er der et åbent miljø studerende og undervisere imellem. Kontakten er meget uformel,
og man kan altid komme forbi undervisernes kontor med et spørgsmål. Det problembaserede
arbejde, hvor man gennem et semester fordyber sig i en opgave på tværs af fagene, giver en god
struktur på uddannelsen. Vi har et tæt samarbejde med vores vejleder, som hjælper os i den
rigtige retning, og samtidig har vi en høj grad af medbestemmelse og ikke mindst mulighed
for at arbejde med de nyste forskningsområder inden for nanoteknologien. Vi har en frihed,
som jeg ikke har hørt om eller oplevet på andre universiteter i Danmark og Europa.”
Line Guldbrand, tidligere studerende på Nanoteknologi
FO
TO: S
VENN
HJARTARSSON
”JEG VALGTE FYSIK, FORDI JEG I GYMNASIET
FIK STOR INTERESSE FOR FYSIK OG HAVDE
LYST TIL AT LÆRE MERE OM, HVORDAN VERDEN
GRUNDLÆGGENDE ER BYGGET OP.
Det er spændende at lære om så mange forskellige områder af
fysikken. Vi kommer omkring alt fra elektromagnetisme, optik
og mekanik til faststoffysik, astronomi, kvantemekanik og meget
mere. Derudover får vi i vores projekter lov til at gå i dybden med
særlige områder, som vi synes er spændende, og vi kan på den
måde være med til at dreje studiet i den retning, vi selv synes,
er spændende. Det er både i forhold til emnet for projektet og
vægtningen af hvor teoretisk og eksperimentelt, man ønsker, det
skal være.
Når jeg bliver færdiguddannet drømmer jeg om at komme ud og
bruge min viden inden for fysik i erhvervslivet. Det kunne være
spændende at komme til at arbejde projektorienteret, på samme
måde som vi gør med semesterprojekterne her på universitetet.
I mine projekter har jeg bl.a. arbejdet med vandbølgemekanik,
hvor vi både simulerede og ved hjælp
af eksperimenter undersøgte, hvordan
vandbølgerne spreder sig, når de passerer
forskellige gitre, og hvordan de reflekteres
fra forskellige objekter, fx cylindere og kasser.
Som studerende i Aalborg får du hurtigt et stærkt
netværk af medstuderende, hvilket er en stor styrke, da vi ved at
hjælpe hinanden og arbejde sammen kommer stærkere igennem
studiet. Fysik ligger sammen med nanoteknologi i vores egen
bygning lidt uden for campus. Vi er dermed en mindre gruppe af
studerende, der har et godt sammenhold og har det godt socialt
sammen. Dette er med til at skabe glæde og giver mig endnu
mere lyst til at læse netop fysik.
Aalborg har udviklet sig til en god studieby, hvor der er mange
arrangementer og begivenheder for studerende. Om sommeren
er der masser af liv i havneområdet, hvor unge mødes og hygger
sig med mad, en øl, spiller bold eller hvad de har lyst til. ”
Anne Landgrebe-Christiansen, studerende på Fysik
J O B O G K A R R I E R EF Y S I K
En kandidatuddannelse i Fysik giver titlen Cand.scient. i Fysik.
En kandidatuddannelse i Fysik med sidefag i fx Matematik giver titlen Cand.scient. i Fysik og Matematik.
Med en kandidatgrad i Fysik som det centrale fag og et sidefag i fx Matematik eller Kemi er du direkte kvalificeret til at opnå
kompetence i at undervise på gymnasiet. Fysikere er ofte en efterspurgt faggruppe.
Du er også kvalificeret til at arbejde med teknisk-naturvidenskabelige problemstillinger side om side med civilingeniører
i højteknologiske virksomheder. Som kandidat i Fysik kan du således gå ud i en bred vifte af danske og udenlandske
højteknologiske industrier inden for områder som fx:
• Halvleder- og elektronikindustrien, hvor du kan arbejde med udvikling af elektroniske komponenter eller apparaturer.
• Katalysatorindustrien, hvor du kan arbejde med udvikling af nye katalysatorer til brug inden for den kemiske industri.
• Tyndfilmindustrien, hvor du kan arbejde med coating af overflader.
• Kommunikationssektoren, hvor du kan arbejde med udvikling af komponenter, apparatur og metoder til fx optisk
kommunikation.
• Virksomheder, der kræver specialister i brug af avanceret måleudstyr.
Ud over disse mange opgaver inden for udvikling og forskning i erhvervslivet kan du også blive forsker ved universiteter og
andre forskningsinstitutioner. Her vil det ofte komme på tale, at du, efter kandidatgraden, vælger at tage en forskeruddannelse,
som fører til en ph.d.-grad. Dette er typisk et treårigt forløb, hvor man bliver ansat med fuld løn på et universitet. Med en
kandidatgrad i Fysik har du også mulighed for at videreuddanne dig til hospitalsfysiker, hvilket tager 3 år med både teori og
praksis. Denne uddannelse forløber på sygehusene i en uddannelsesstilling.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
8
B A C H E L O R I N A N O T E K N O L O G I
Eksempler på bachelorprojekter er:
• UV laserscanner til skrivning af mikrostrukturer, hvor de studerende
arbejdede med lasere og litografiske metoder til anvendelse inden for
bl.a. mikroelektronik.
• Optisk bakteriesensor baseret på lysdioder, hvor de studerende
arbejdede med bakterier, mikrokanaler og lysdioder til påvisning af
bakterier.
• Surface plasmon resonance bio-sensor, hvor de studerende arbejdede
med optiske systemer som biomolekylers interaktion med andre
biomolekyler, eller med en ultra sensitiv påvisning af en kemisk
reaktion katalyseret af et biomolekyle.
På bacheloruddannelsen i Nanoteknologi kommer du til at arbejde med
tre overordnede temaer: Nanostrukturers opbygning, nanofabrikation i
praksis og nanoteknologiske målemetoder. Allerede i løbet af det første
år af uddannelsen beskæftiger du dig med grundlaget for nanoteknologi.
Du følger sideløbende kurser i matematik, fysik, kemi og bioteknologi.
De efterfølgende semestre kommer du i berøring med alle sider af
nanoteknologi - både teoretisk og eksperimentelt.
1. SEMESTER
På uddannelsens første semester er der fokus på de grundlæggende
nanoteknologiske målemetoder som fx optisk mikroskopi, atomic force
og absorptionsspektroskopi.
2. SEMESTER
2. semester handler om fremstilling af simple kunstige nanostrukturer.
I projektet kan du fx arbejde med kemisk syntese af kvanteprikker eller
selvorganiserende biologiske strukturer. Strukturerne karakteriseres
efterfølgende med målemetoderne præsenteret på 1. semester.
3. SEMESTER
På 3. semester kommer du til at arbejde med kemisk syntese af metal
nanopartikler eller elektrospinding af nanofibre. Du kan fx undersøge
metal nanopartiklers effekt på mikroorganismer.
4. SEMESTER
4. semester går i dybden med karakterisering og modellering af
nanostrukturers optiske eller kvantemekaniske egenskaber. I projektet
kan du fx fordybe dig i modellering af fotoniske krystaller.
5. SEMESTER
5. semester handler om fabrikation af nanostrukturer med avancerede
litografimetoder. Du lærer fx at arbejde med UV litografi, som kan bruges
til fremstilling af moderne computerchips i industrien.
6. SEMESTER
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig inden
for enten nanomaterialer og nanofysik eller nanobioteknologi. Du vælger
desuden mellem flere kurser, som går dybere ind i udvalgte områder af
nanoteknologien.
Isaac, Sigmund og Simon har kortlagt, hvordan molekyler kan
samle sig selv under bestemte betingelser. Det gør det muligt
at udvikle miljøvenlig kemi.
Isaac, Sigmund og Simon læser til
Ingeniør i Nanoteknologi
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
9
C I V I L I N G E N I Ø R I N A N O B I O T E K N O L O G I
Kandidatuddannelsen i Nanobioteknologi giver dig viden om de mange
muligheder, som nanoteknologi tilbyder biovidenskaberne. Du får en
detaljeret forståelse af, hvilke teknologiske udfordringer bioteknologien
repræsenterer med fokus på bioteknologisk forskning og biomedicin til
diagnose. Du får blandt andet undervisning i avanceret genteknologi,
molekylær elektronik, molekylære simuleringer og selvsamlende
systemer. Du får desuden et detaljeret indblik i de naturligt forekommende
biologiske systemer, der igennem evolution har resulteret i elegante
systemer, som i dag bliver brugt som inspiration i nanobioteknologien.
1. SEMESTER
1. semester handler om design, fremstilling og simulering af biostrukturer.
I projektarbejdet kommer du til at beskæftige dig med fremstilling og/
eller simulering af protein-, lipid- og DNA-baserede nanostrukturer.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejder du med karakterisering af biologiske
nanostrukturer. I kurserne lærer du bl.a. om selvorganiserende systemer
som fx ”drug delivery”-systemer, og du får grundlæggende viden om
fysiske og kemiske reaktioner på grænseflader.
I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan fx beskæftige
dig med biosensorer, selvorganiserende peptider/DNA og deres fysiske
egenskaber.
3. SEMESTER
På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et
virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.
Du kan vælge mellem følgende muligheder:
• Virksomhedsophold (projektorienteret forløb) i Danmark eller ud-
landet
• Studieophold på et andet universitet – enten i Danmark eller i udlandet
• Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Specialeprojektet kan
både være teoretisk og/eller eksperimentelt, og emnet vælges i samråd
med din vejleder. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop
det område, du finder spændende og gerne vil arbejde videre med.
Grupperne er små (1-2 personer), og situationen minder meget om den,
man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt
udviklingsarbejde eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye
emner eller være en forlængelse af projektet på 3. semester.
”Jeg valgte Nanobioteknologi, fordi jeg altid har været
nysgerrig på verden og fascineret og imponeret
over, hvordan verden fysiks, biologisk og
kemisk hænger sammen. Nanobioteknologi
kombinerer alle tre videnskaber på et helt
nyt niveau og skaber videnskab og teknologi
på en skala hvor kemien, fysikken og
biologien begynder at overlappe hinanden.
Jeg synes, Nanobioteknologi-uddannelsen er
spændende, fordi den giver mig et bredt detaljeret
kendskab både til kemi, fysik og bioteknologi, samtidig med en
dybdegående viden i de (nano)teknologier som allerede anvendes
i dag, og hvor der stadig er stort potentiale for ny udvikling. Det
motiverer os til at gå ud og bidrage til verdenen! Og så elsker
jeg, at jeg selv kan definere min uddannelse, mine kompetencer,
og hvilket job jeg vil have bagefter. Den brede tværfaglige viden
åbner døre i mange (hvis ikke alle) retninger - det er kun os selv,
som sætter begrænsningerne.
Jeg drømmer om at bruge min uddannelse til udvikling af nye
medicinske diagnosticerings- eller behandlingsmetoder, særligt
inden for boosting af kroppens naturlige systemer igennem
immunterapi og kost.”
Marie-Louise Knop Lund, studerende på Nanobioteknologi
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
1 0
C I V I L I N G E N I Ø R I M A T E R I A L S A N D N A N O T E C H N O L O G Y
MED SPECIALISERING I NANOMATERIALS AND NANOPHYSICS
3. SEMESTER
På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et
virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.
Du kan vælge mellem følgende muligheder:
• Virksomhedsophold (projektorienteret forløb) i Danmark eller udlandet
• Studieophold på et andet universitet – enten i Danmark eller i udlandet
• Langt speciale (3.+ 4. semester)
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Specialeprojektet kan
både være teoretisk og/eller eksperimentelt, og emnet vælges i samråd
med din vejleder. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop
det område, du finder spændende og gerne vil arbejde videre med.
Grupperne er små (1-2 personer), og situationen minder meget om den,
man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt
udviklingsarbejde eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye
emner eller være en forlængelse af projektet på 3. semester.
Kandidatuddannelsen i Materials and Nanotechnology med specialisering
i Nanomaterials and Nanophysics fokuserer på anvendelse af
nanoteknologi til nye optiske og elektroniske komponenter samt på nye
materialer rettet mod fx kommunikationsteknologi, sensorteknologi eller
katalyse. Du følger bl.a. kurser i nanostrukturerede materialers specielle
elektroniske og optiske egenskaber samt modellering, karakterisering
og produktion af nanostrukturerede materialer. Du får derfor en bred,
interdisciplinær viden om både nanofysik og nanoteknologi, og du kommer
til at arbejde med projekter, der spænder helt fra grundvidenskabelige
undersøgelser, til anvendelse af nanoteknologiske fabrikationsmetoder
i forbindelse med fremstilling af fx integrerede optiske kredsløb eller
solceller.
1. SEMESTER
1. semester handler om avancerede metoder til syntese og karakterisering
af nanostrukturer og nanomaterialer. Du kommer bl.a. til at arbejde med
nanolitografi og elektronmikroskopi.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejder du med avancerede metoder til fremstilling
af funktionelle nanostrukturer. I kurserne lærer du om nanooptik og
overfladefysik, og i projektarbejdet anvendes færdigheder fra kurserne
til at modellere de fremstillede nanostrukturers funktioner.
C I V I L I N G E N I Ø R I M A T E R I A L S A N D N A N O T E C H N O L O G Y
MED SPECIALISERING I MATERIALS TECHNOLOGY
2. SEMESTER
På 2. semester kommer du til at arbejde med polymerer og kompositter.
I kurserne lærer du om polymerkemi, modellering af materialeopførsel
og om polymerer og deres sammensætning. I projektarbejdet integreres
kursernes indhold, og du kan fx beskæftige dig med undersøgelse af et
kompositmateriales egenskaber.
3. SEMESTER
På 3. semester har du mulighed for
at få industriel erfaring gennem
et virksomhedsophold, hvor du
kan specialisere dig inden for
et specifikt fagområde. Du
kan også vælge at tage et
semester på et universitet
i udlandet.
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejder
du dit kandidatspeciale.
I specialet skal du løse
et industrielt problem
gennem se lvs tændig t
arbejde. Her er det muligt
at specialisere sig inden for
netop det område, du finder
spændende. Grupperne er små
(1-3 personer), og situationen minder
meget om den, du møder i industrien.
Specialet har karakter af industrielt
udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig
forskning. Det kan også være en forlængelse af projektet
på 3. semester.
JOB OG KARRIERE
Som civilingeniør i Materials and Nanotechnology med specialisering
i Materials Technology kan du varetage funktioner som udviklings
-og produktionsingeniør, specialist, projektleder, produktions- eller
udviklingschef, hvor et indgående kendskab til materialers egenskaber,
fremstillings- og bearbejdningsmetoder udgør en central del af dit
ansvarsområde. Du kan finde ansættelse i danske og internationale
industrielle produktionsvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder,
certificeringsselskaber og hos forskningsinstitutioner.
I vores højteknologiske samfund er der stort behov for avanceret
materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der er afgørende for et
produkts ydeevne. Vil du gøre en forskel og udvikle fremtidens materialer
til eksempelvis rumfart, boring efter olie eller medicinsk anvendelse,
så er civilingeniøruddannelsen i Materials and Nanotechnology med
specialisering i Materials Technology noget for dig.
På uddannelsen opnår du et dybtgående kendskab til forskellige
ingeniørmaterialer såsom plast, kompositmaterialer, keramiske
materialer og legeringer (fx titanium, aluminium og stål). Samtidig
opnår du en solid kompetenceprofil inden for områder, der omhandler
materialeopførsel. Uddannelsen giver dig en videnskabelig forståelse for
de problemstillinger, som produktionsvirksomheder og lignende møder
i forbindelse med fremstilling og anvendelse af materialer, og du bliver i
stand til at omsætte denne viden i professionel praksis. Projektarbejdet
udføres som regel i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder.
På specialiseringen i Materials Technology lærer du at:
• Udvælge de rigtige materialer til det rigtige produkt
• Udvikle materialer
• Undersøge materialer
1. SEMESTER
1. semester handler om metaller og legeringer. Du kommer bl.a. til at
følge kurser inden for kontinuummekanik, brudmekanik og udmattelse.
I projektarbejdet arbejder du videre med disse temaer, og du kan fx
vælge at beskæftige dig med havarianalyse af mekaniske komponenter,
metallurgiske konsekvenser af svejsning eller 3D-print.
I projektarbejdet på AAU får man rig mulighed for at undersøge
forskellige materialer og følge egne interesser”
De materialer, vi har brugt gennem tiden, har bestemt mange
af vores begrænsninger. Med udviklingen af nye materialer
følger nye muligheder. Jeg valgte en kandidat
i materialeteknologi, da jeg gerne ville
være med til at forstå og bidrage til den
udvikling.”
Anders Noel Thomsen,
tidligere studerende på Materials
Technology
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
1 1
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
1 2
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
1 3
P R O B L E M B A S E R E TL Æ R I N G O G T E A M W O R K
SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET
Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder
med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse
med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste
erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den ’virkelige verden’,
allerede inden du har færdiggjort dit studium.
Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt
samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives
for og i samarbejde med virksomheder.
DIN UNDERVISER FORSKER
På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret
undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden
for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor
tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der
brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet
er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være
aktuelle artikler fra tidsskrifter.
Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede
undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en
arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.
Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor
du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de
problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret
en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du
synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert
semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at
du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.
TEAMWORK
De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.
Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at
udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne
klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at
du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og nemmere føler dig
hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at
arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om,
at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem
disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som
både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af.
”JEG VALGTE NANOTEKNOLOGI, FORDI
UDDANNELSEN LØD SPÆNDENDE. DET KONKRETE
SVAR FASCINEREDE MIG, OG NANO VAR EN GOD
BLANDING MELLEM ALLE NATURVIDENSKABELIGE
GRENE.
Som studerende på Nanoteknologi omgås man med spændende
forskning. Aalborgmodellen, hvor man får lov til at køre sine egne
projekter, er perfekt til nanoteknologi-uddannelsen. Samtidig
med at man har nogle spændende fag, kører man nogle projekter,
hvor man nogle gange kommer lidt ud, hvor man ikke kan bunde.
Men heldigvis giver det en flere og flere værktøjer til at løse
problemer i fremtiden.
Optimalt vil jeg gerne forske efter min uddannelse. Jeg er meget
interesseret i bæredygtig energi, og forståelsen for materialers
egenskaber, tror jeg, kommer til at give mig en stor hjælp, når
man skal være med til at udtænke fremtidens energi.
I projekterne har jeg arbejdet med alt
fra antenner, der kan bruges til security
screening, til sølvnanopartikler som
fremtidens medicin; en potentiel vej uden
om resistens. I mit nuværende projekt
arbejder jeg med ledende polymerer.
Det bliver sjovere og sjovere at være studerende på AAU for hver
dag der går. Jo flere teoretiske værktøjer jeg får samlet sammen,
des bedre forstår jeg projekterne, jeg laver, og jeg føler mig bedre
og bedre rustet til at angribe nye udfordringer.
Den eneste begrænsning af Aalborg som studieby er, at der ikke
er nok timer i døgnet. Jeg har udover nano hænderne i flere
frivillige projekter, startups og mange lokale begivenheder. Der
er næsten dagligt et event, så dagene går aldrig kedeligt for sig.”
Isaac Appelquist Løge, studerende på Nanoteknologi
J O B O G K A R R I E R EN A N O T E K N O L O G I
En kandidatuddannelse i Nanobioteknologi giver titlen civilingeniør i Nanobioteknologi (Cand.polyt.)
En kandidatuddannelse i Nanomaterialer og Nanofysik giver titlen civilingeniør i Materiale- og Nanoteknologi med specialisering
i Nanomaterialer og Nanofysik (Cand.polyt.).
Mange højteknologiske virksomheder gør brug af nanoteknologi for at udvikle deres produkter. Der er derfor stort behov for
nanoteknologiske ingeniører i både danske og udenlandske videnstunge industrier.
Som civilingeniør i Nanobioteknologi eller Nanomaterialer og Nanofysik har du mange spændende karrieremuligheder.
Karrieremulighederne inden for området er:
• Medicoteknologi, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye og bedre biosensorer.
• Katalysatorindustrien, hvor du kan arbejde med fx udvikling af nye katalysatorer til brug inden for den kemiske industri.
• Tyndfilmindustrien, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye typer solceller.
• Halvlederindustrien, hvor du fx kan arbejde med udvikling af elektroniske komponenter eller integrerede kredsløb.
• Kommunikationssektoren, hvor du fx kan arbejde med udvikling af komponenter, apparatur og metoder til fx optisk
kommunikation.
• Farmaceutiske virksomheder, der udvikler komponenter og nye materialer, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye
”drug delivery” systemer.
Du har også mulighed for at fortsætte på universitetet som ph.d.- studerende.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
1 4
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K
1 5
AT L Æ S E I A A L B O R G O P TAG E L S E
10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg
på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum
af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du
virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens
mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest
markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.
Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en
påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på,
at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg,
en café med højt til loftet og med et væld af koncerter
med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når
studierne skal glemmes for en stund.
GARANTI FOR TAG OVER HOVEDET
Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store
universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige
lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen.
AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger
i Aalborg) administrerer 5200 kollegie- og ungdomsboliger
i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg
Kommune har desuden en
KONTAKT AKU-AALBORG
aku-aalborg.dk
Rendsburggade 10 A
9000 Aalborg
Mail: [email protected]
Tlf. 99 31 42 98
ADGANGSKRAV TIL
BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK
• Bestået adgangsgivende eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX eller EUX
1. del, GIF eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0
Samt ét af følgende sæt krav:
• Fysik A og Kemi B
• Fysik A og Bioteknologi A
• Fysik B og Kemi A
• Geovidenskab A og Kemi A
ADGANGSKRAV TIL
BACHELORUDDANNELSEN I NANOTEKNOLOGI
• Bestået adgangsgivende eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX eller EUX
1. del, GIF eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0
Samt ét af følgende sæt krav:
• Fysik B og Kemi B
• Fysik B og Bioteknologi A
• Geovidenskab A og Kemi B
ADGANGSKURSUS
Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det
rette niveau i et bestemt fag? På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1
år eller 1 ½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du
allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder
de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves
til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik,
kemi, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus.
Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores
Turbokurser i matematik, fysik, og kemi, som afholdes om sommeren.
AAU STUDIEVEJLEDNING
AAU Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på AAU, og besvare spørgsmål
om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.
www.studievejledning.aau.dk
Telefon: 99 40 94 40
E-mail: [email protected]
LOKALE STUDIEVEJLEDERE
Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i
uddannelserne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.
E-mail: [email protected]
F Y S I KN A N O T E K N O L O G I
AAU.DK
K O N T A K T
Vi l du v ide mere?
AAU.DK
Top Related