FÆLLESBESTEMMELSER FOR UDDANNELSERDET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET OG DET

SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

2016

5 . marts oktober 2016

Fællesbestemmelser

Indholdsfor tegnelse

INDHOLDSFORTEGNELSE........................................................................................................................................1

1. UDDANNELSERNES HJEMMEL OG ORGANISERING .............................................................................4 4

2 . UDDANNELSERNES OPBYGNING..................................................................................................................4 4

2.1. Bacheloruddannelserne..............................................................................................................7 5

2.2. Professionsbacheloruddannelserne (diplomingeniøruddannelserne) .....................7 6 2.2.1 Diplomingeniørprakt ik .............................................................................................................8 6

2.3. Kandidatuddannelserne..............................................................................................................8 7

2.4. Gymnasielæreruddannelser ....................................................................................................10 8

3. TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN.........................................................................................10 8

3.1. Projektmoduler ............................................................................................................................ 11 9 3.1.1. Særl igt for kandidatspecialer ............................................................................................11 9

3.2. Kursusmoduler.......................................................................................................................... 12 10 3.2.1. Caseundervisning...............................................................................................................12 10 3.2.2. Fr ie studieakt iv i teter ..........................................................................................................12 11

3.3 SEMESTERKOORDINATOR.....................................................................................................13 11

4. OPTAGELSE, INDSKRIVNING OG ORLOV..............................................................................................13 11

4.1. Indskrivning t i l fag på kandidatuddannelsen ....Fej l ! Bogmærke er ikke defineret. 11

4.2. Indskrivning og studieskift ..................................................................................................13 11

4.3. Orlov.............................................................................................................................................. 14 12

4.4 Udskrivning.................................................................................................................................. 14 12

5. MERIT.................................................................................................................................................................... 14 13

5.1. Merit ved optagelse el ler indskrivning ............................................................................15 13

5.2. Merit under uddannelsen.......................................................................................................15 13

2

Fællesbestemmelser

5.3. Meritbehandlingen.................................................................................................................... 15 13

6. KRAV TIL STUDIEAKTIVITET......................................................................................................................16 14

6.1. Førsteårsprøven........................................................................................................................ 16 14

6.2. Undervisningsti lmelding.......................................................................................................16 14

6.3. Manglende studieaktivitet .....................................................................................................17 15

7. IKRAFTTRÆDEN MV. ......................................................................................................................................17 15

BILAG 1: FAKULTETERNES VURDERINGSKRITERIER ..........................FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 16

3

Fællesbestemmelser

1. UDDANNELSERNES HJEMMEL OG ORGANISERINGDet Teknisk-Naturv idenskabel ige Fakul te t og Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t ved Aalborg Univers i te t (heref ter AAU) udbyder profess ionsbache lor d ip lomingeniør - , bachelor- , og kandidatuddannelser inden for tekn isk v idenskab, naturv idenskab og sundhedsvidenskab. Herudover udbydes uddannelse i henhold t i l Del t idsbekendtgøre lsen samt Bekendtgøre lse om adgangskursus og adgangseksamen t i l ingeniøruddannelserne.

Uddannelserne udbydes i henhold t i l gældende bekendtgøre lser m.v. (se evt . h t tp : / /www.aau.dk/uddannelser /optagelse/ love-om-optagelse-paa-aau/ ) . En overs ig t over gældende uddannelsesregler fastsat a f faku l te tet kan f indes her :

For Det Teknisk-Naturv idenskabel ige Fakul te t : h t tp : / /www.tek-nat .aau.dk/uddannelse/s tud ieadmin is t ra t ion/

For det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t : h t tp : / /www.sundhedsvidenskab.aau.dk/ for -ansat te /uddannelsesregle r -og-ressourcer /

Uddannelsernes er forskningsbaserede, og Uddannelsernes deres opbygning og fag l ige indhold fast lægges af s tud ienævnene indenfor de ovenstående reg ler . Studienævnenes kompetence fø lger a f Univers i te ts loven samt vedtægten for AAU, og s tud ienævnene handler indenfor d isse rammer af d isse .

Studienævn med beslægtede uddannelser er organiseret i en skole. Skolen Hver sko le ledes af s tud ie lederen en s tud ie leder .

En overs ig t over sko ler og s tud ienævn samt deres engelske navne kan f indes her : h t tp : / /www.aau.dk/om-aau/organisat ion/skoler -s tud ienaevn/ (he le AAU).

2. UDDANNELSERNES OPBYGNINGUddannelserne er modulopbyggede i enheder af e t semester (30 ECTS), hvor modulernes s tørre lse er de le l ig med fem ECTS, og hvor pro jektmodule t a lmindel igv is udgør 15 ECTS og de resterende 15 ECTS t i l re t te lægges som kursusmoduler 1 . 1 ECTS def ineres som 30 t imers s tudenter indsats . Et semester svarer så ledes t i l 30 x 30 = 900 t imers s tudenter indsats og er normal t på 20 uger .

Studienævnene s ikre r sammenhæng mel lem uddannelsesniveauerne ved for hver kandidatuddannelse at udbyde mindst én adgangsgivende bacheloruddannelse, og ved for hver d ip lomingeniør - og bacheloruddannelse at udbyde mindst én kandidatuddannelse, som dimi t tenderne v i l kunne optages på. Det ska l f remgå af de enkel te kand idats tud ieordninger hv i lken bacheloruddannelse, der g iver re tskrav på optagelse på en g iven kandidatuddannelse.

2 .1. STUDIEORDNINGER

1 Gælder i kke f o r bache loruddanne lse rne i hhv . med ic in og med ic in med indus t r ie l spec ia l ise r ing .

4

Fællesbestemmelser

Studienævnene udarbejder s tud ieordn ingen ef ter den t i l enhver t id gældende skabe lon , der er t i lgængel ig på faku l te tets h jemmeside (h t tp : / /www.tek-nat .aau.dk/uddannelse/s tud ieadmin is t ra t ion/s tud ieordninger / og ht tp : / /www.sundhedsvidenskab.aau.dk/ for -ansat te /uddannelsesregle r -og-ressourcer /udarbejde lse-a f -s tud ieordninger / ) . Det er s tud ienævnets ansvar a t s ikre, a t s tud ieordningerne opbygges så ledes, a t der er progress ion i uddannelserne , , l igesom studienævnene s tud ieordninge r n e ska l sammensættes på en måde, der s ikrer ska l s ikre , a t d imi t tenderne opnår de for uddannelserne gældende kompetenceprof i ler .

Studieordninger t ræder i k raf t ved s tud ieårets begyndelse og kun for uddannelsens 1. semester . For uddannelser med september - optag er f r is ten for indsendelse 1. november med ikraf t t rædelse 1. september året e f ter , og for uddannelser med februar-op tag er f r is ten for indsendelse 1. ma j for ik raf t t rædelse 1. februar åre t e f ter .

Studie lederen fastsætter de overordnede økonomiske rammer for s tud ieordn ingerne. Studieordningerne indst i l les af s tud ienævnene og indsamles af s tud ie lederen , der f remsender t i l godkendelse i dekanatet . Dekanen godkender uddannelsernes s tud ieordninger , og s tud ieordningerne indsendes t i l godkendelse v ia s tud ie lederen.

2.1.1. OVERGANGSSTUDIEORDNINGER

En overgangsstud ieordning def ineres som en s tud ieordning, der t ræder i k raf t for s tuderende der a l lerede er i gang med stud iefor løbet . Det kunne f .eks. være et nyt 3 . e l ler 5 . semester , som de s tuderende sk i f tes over på.

Der opret tes som udgangspunkt ikke overgangsstudieordninger . Undtagelser her for kan være ændr inger a f uddannelsen som fø lge af akkredi ter ing e l ler nødvendige ændr inger a f indhold for a t kunne overho lde in terne reg ler og bekendtgøre lser .

Studienævnene kan for enkel te s tuderende afv ige f ra de i s tud ieordningerne beskrevne uddannelsesfo r løb ved at udarbejde ind iv iduel le s tud ieordninger . Ind iv iduel le s tud ieordninger er uddannelsesfor løb, der , indenfor de t i l enhver t id gældende reg ler , adsk i l ler s ig f ra de i s tud ieordningerne beskrevne for løb. Dispensat ionen f ra den ord inære s tud ieordning skal være ve lbegrundet , og s tud ienævnenes fors lag t i l en ind iv iduel s tud ieordning godkendes af dekanen. Dispensat ionen skal godkendes inden det førs te berør te semester .

Studienævnene kan endvidere indgive ansøgning t i l Dekanen om d ispensat ion f ra den gældende stud ieordning for så v id t , a t det d re jer s ig om grupper af s tuderende, fx bestemte årgange. Ansøgn ingen skal være ve lbegrundet og fø lge de a lminde l ige f r is ter for indsendelse af s tud ieordninger , dvs. 1 . november mhp. gy ld ighed f ra 1. september det e f ter fø lgende år og 1. maj mhp. gy ld ighed f ra 1. februar det e f ter fø lgende år .

2. 1 . 2 DISPENSATION FRA GÆLDENDE STUDIEORDNINGERDekanen kan d ispensere f ra den gældende stud ieordning ved at lave en afv igende stud ieordning, der f .eks. gælder for en enkel t s tuderende e l ler a l le s tuderende på et bestemt semester .

5

Fællesbestemmelser

En ind iv iduel s tud ieordning er en d ispensat ion f ra den gældende stud ieordning, og d er opret tes som udgangspunkt ikke ind iv iduel le s tud ieordninger . Undtagelse her fo r kan være en s tuderende, der f .eks. består 20 ud af 30 ECTS på udenlandsopho ld, og der for har behov for en e l ler f lere specie l t t i l re t tede kurser , for a t kunne samlet op på lær ingsmålene svarende t i l de s idste 10 ECTS. Dekanen kan, på baggrund af indst i l l ing f ra s tud ie lederen , i d isse t i l fælde d ispensere f ra den gældende stud ieordning.

2.1.4. VALGFAG

Omfanget a f uddannelsernes va lgfag fastsættes i s tud ieordningerne og skal som min imum være:

▪ Bacheloruddannelser 10 ECTS▪ D ip lomingeniør uddannelser 15 ECTS▪ Kandidatuddannelser 10 ECT S

For uddannelser med specia l iser inger 2 er kravet om valgf r ihed opfy ld t , da de forskel l ige specia l iser inger d i f fe rent ierer s ig med f lere ECTS , end der er krav om.

Valgfagene skal beskr ives i uddannelsens s tud ieordning . Valgfag kan ikke p laceres på bacheloruddannelsens 1. og 2. semester , og kravet kan hel ler ikke opfy ldes ved udbud af f lere bachelorpro jekte r med forskel l ige temaer .

2.1.5. SPECIALISERINGERN ye specia l iser inger e l ler lukn ing af eks is terende specia l iser inger ska l godkendes af dekanen, og ansøgning om det te indsendes t i l faku l te tet gennem studie lederen.

For uddannelser med specia l iser inger ska l der være et fæl les grundfor løb, og førs t deref ter kan de s tuderende vælge specia l iser ing. En specia l iser ing kan t id l igst påbegyndes på 3. semester for bachelo r- og d ip lomingeniør uddannelser og på 2. semester på kandidatuddannelserne. Derudover ska l fø lgende krav om forskel l ighed overholdes:

▪ Bachelor- og d ip lomingeniør bacheloruddannelser , min imum 45 og maksimum 90 ECTS▪ Kandidatuddannelser , min imum 60 ECTS og maksimum 90 ECTS▪ Masteruddanne lser fø lger gældende bekendtgøre lse

Studieordningen skal indeholde en genere l kompetencepro f i l , der gælder a l le d imi t tender uanset va lg t spec ia l iser ing . Der ska l desuden være et a fsn i t t i l hver udbudt specia l iser ing, der beskr iver yder l igere kompetencer , s tuderende t i legner s ig på hver specia l iser ing .

For ansøgning om opret te lse af nye specia l iser inger ska l ovennævnte bestemmelser overholdes, og en ansøgning om opret te lse af nye specia l iser inger , ska l indeho lde fø lgende:

▪ Begrundelse for opret te lse af spec ia l iser ing▪ Fors lag t i l spec ia l iser ingst i t ler▪ Nuværende uddannelsesovers ig t samt fors lag t i l ny uddannelsesovers ig t med marker ing

af hv i lke moduler , der er fæl les, samt hvor uddannelsesfor løbet adsk i l le r s ig på specia l iser ingerne .

▪ Nuværende kompetenceprof i l og fors lag t i l nye kompetenceprof i ler for spec ia l iser ingerne .

2 Krav t i l uddannelser med specia l iser inger er beskrevet i a fsn i t 2 .1 .5.

6

Fællesbestemmelser

2.2 1 . BACHELORUDDANNELSERNEEn bacheloruddannelse udgør et se lvstænd igt a f rundet forskningsbaseret uddannelsesfor løb og har e t omfang svarende t i l 180 ECTS. Bachelo ruddannelser udbydes som hel t idsuddannelse , men kan også t i l re t te lægges i henhold t i l de l t idsbekendtgøre lsen.

Bacheloruddannelsen skal b landt andet omfat te fø lgende e lementer :

▪ Valgfag på mindst 10 ECTS.▪ Bachelorpro jekt svarende t i l mindst 15 ECTS 3

Uddannelsen er opbygget , så der sker en fag l ig progress ion gennem hele uddanne lsesfor løbet . Bachelorpro jektet p laceres på uddanne lsens t red je år og skal demonstrere den s tuderendes evne t i l på kval i f iceret v is a t formulere, analysere og bearbejde problemst i l l inger inden for e t a fgrænset fag l ig t tema.

Uddannelserne g iver adgang t i l mindst én kandidatuddanne lse på AAU og t i l re t te lægges, så de t i l l ige forventes at g ive adgang t i l kandidatuddannelser på andre univers i te ter i Danmark og udlandet .

2.3 2 . PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSERNE ( DIPLOMINGENIØRUDDANNELSERNE)Der AAU udbyder s en række profess ionsbache loruddannelser i form af d ip lomingeniøruddannelser (som er profess ionsbacheloruddannelser) .En d ip lomingeniøruddannelse udgør et se lvstændigt a f rundet for løb og omfat ter uddannelsese lementer , der de ls er sammenhængende i fag l ig henseende og dels er karakter iseret ved pro fess ionsbaser ing, udv ik l ingsbaser ing og forskningst i lknytn ing. Uddannelsen har e t omfang svarende t i l 210 ECTS, udbydes som en he l t idsuddannelse og udgør som fø lge af s in p rofess ionsret tede og praks isnære karakter en erhvervsmæssigt ve ldef ineret ingeniørprof i l .

D ip lomingeniøruddannelsen skal b landt andet omfat te fø lgende e lementer :

▪ Valgfag svarende t i l mindst 15 og højs t 90 ECTS▪ D ip lomi I ngeniørprakt ik svarende t i l 30 ECTS▪ Profess ionsb B achelorpro jekt svarende t i l mindst 15 ECTS

B Profess ionsb achelorpro jektet udarbejdes normal t på uddannelsens s idste semester og afs lu t ter uddannelsen.

3 Dog med undtage lse a f v isse to - fag l ige bache lo ruddanne lser , hvor bache lo rp ro jek te t kun er 10 ECTS

7

Fællesbestemmelser

2.3 2 .1 DIPLOMINGENIØRPRAKTIKUddannelsen t i l d ip lomingeniør indeholder ind iv iduel prakt ik j f . profess ions-bachelorbekendtgøre lsen. Formålet med prakt ikken er , a t de s tuderende , i foren ing med uddannelsens øvr ige e lementer , udv ik ler profess ione l kompetence.

Prakt ikken skal udgøre 30 ECTS og t i l re t te lægges så ledes, a t den fører f rem mod profess ions bachelorpro jekte t , dvs. på uddannelsens 6. og - 7 . semester . P lacer ingen skal b idrage t i l a t s ikre, a t der er sammenhæng mel lem er fa r ing- og teor idannelsen.

Studienævnet udpeger en prakt ikkoord ina tor b landt uddanne lsens underv isere. Prakt ikkoord inatoren har t i l opgave at b is tå de s tuderende i f h t . med a t f inde re levante v i rksomheder samt evt . undervejs i prakt ik for løbet , medmindre det te gøres af en prakt ikve j leder .

Forud for prakt ikken udarbejdes en prakt ikaf ta le , og s tud ienævnet godkender på den baggrund i den sammenhæng det enkel te prakt iks ted. Ved godkendelse a f det enkel te prakt iks ted skal s tud ienævnet i hver t t i l fælde tage s t i l l ing t i l :

v i rksomhedens mul ighed for a t g ive opholde t e t t i ls t rækkel ig t fag l ig t indhold, der g iver den s tuderende mul ighed for a t udv ik le er far ingsdannelse og profess ionel kompetence i overensstemmelse med den teoret iske del a f uddannelsen,

den mul ige udveks l ing af v iden, færd igheder og værdier mel lem den teore t iske uddannelse og de erhvervsmæssige kompetencer ,

den ve j ledning , der g ives den s tuderende under per ioden, de beskrevne mål og p lanen for prakt ikken.

Det ska l endvidere f remgå af a f ta len, hvem der hos v i rksomheden er ansvar l ig for den s tuderende. Pågældende skal s ikre, a t prakt ikan ten får re levant ingeniørarbejde, hvor der sker en p rogress ion i arbejdets sværhedsgrad i løbe t a f per ioden, samt at prakt ikanten løbende har adgang t i l in format ion og rådgivn ing.

Den der i v i rksomheden er ansvar l ig for den s tuderende udarbejder en skr i f t l ig prakt ikerk lær ing ink l . vurder ing/udta le lse vedr . den s tuderende. Prakt ikerk lær ingen sendes t i l prakt ikkoord inatoren og den s tuderende. Prakt ikerk lær ingen indgår ikke i bedømmelsen.

Undervejs i prakt ik for løbet mødes prakt ikkoord inatoren e l ler prakt ikve j lederen og den s tuderende for a t evaluere det h id t id ige prakt ik for løb (midtve jsevaluer ing) .

I s tud ieordningen fastsættes nærmere reg ler for prakt ikmoduler , herunder lær ingsmål , samt reg ler for hvor ledes prakt ikmodulet ska l a f rappor teres med henbl ik på udprøvning i de beskrevne lær ingsmål .

2.4 3 . KANDIDATUDDANNELSERNEEn kandidatuddannelse udgør et se lvstænd igt a f rundet forskningsbaseret uddannelsesfor løb . Uddannelsen udbygger v iden, færd igheder og kompetencer , som den s tuderende har e rhvervet

8

Fællesbestemmelser

i den adgangsgivende uddanne lse. Uddannelsen har e t omfang svarende t i l 120 ECTS 4 . Kandidatuddannelserne udbydes som hel t idsuddannelse men kan også t i l re t te lægges i henhold t i l de l t idsbekendtgøre lsen. Kandidatuddannelsen er opbygget a f moduler på en sådan måde, a t den har en erhvervsmæssigt ve ldef ineret prof i l .

Kandidatuddannelsen skal b landt andet omfat te fø lgende e lementer :

▪ Kandidatspecia le svarende t i l 30 ECTS, og hv is de t er a f eksper imente l karakter 5 op t i l t i l enten 45, 50 e l ler 60 ECTS.

▪ Valgfag på mindst 10 ECTS.

Uddannelsen er opbygget , så der sker en fag l ig progress ion gennem uddannelsesfor løbet . Endvidere skal det s ikres, a t den s tuderende har mul ighed for e t pro jekto r ienteret for løb i samarbejde med fx en v i rksomhed e l ler e t s tud ieophold ved en uden landsk e l ler en anden dansk inst i tu t ion

Specia le t skr ives på uddanne lsens s idste år på uddanne lsens s idste semester og bedømmelsen afs lu t te r uddannelsen 6 . Stud ienævnet kan fastsætte i s tud ieordningen, a t spec ia le t skr ives på uddannelsens s idste semester . Stud ienævnet kan dog d ispensere f ra , a t bedømmelsen af spec ia le t ska l a fs lu t te uddannelsen. Studie lederen godkender opgaveformuler ingen for kandidatspecia le t og fastsætter samt id ig hermed en af lever ingsf r is t for spec ia le t og en p lan for spec ia levej ledn ing af den s tuderende. Studie lederen kan delegere denne opgave t i l formanden for s tud ienævnet .

2. 4 .1 . PROJEKTORIENTEREDE FORLØBKandidatuddannelsen er opbygget så ledes, a t der ( typ isk på uddannelsens t red je semester) er mul ighed for a t gennemføre et pro jektor iente ret for løb i en v i rksomhed i Danmark e l ler ud landet . Omfanget er normal t 30 ECTS-point . Formålet med for løbet i v i rksomheden er a t g ive den s tuderende akademiske, tekn isk e og/e l ler ingeniør fag l ige arbejdsopgaver i en erhvervsmæssig kontekst på et n iveau svarende t i l kandidatuddannelsens 3. semester . Det er s tud ienævnet , der godkender pro jektor ien terede for løb. Under for løbet udarbejder den s tuderende en pro jekt rappor t . Det pro jektor ienterede for løb skal f remgå af den s tuderendes s tud ieordning . Da det pro jektor iente rede for løb er en del a f uddannelsen, må s tuderende, der ska l i e t pro jektor ienteret fo r løb, ikke modtage løn f ra v i rksomheden for det te – uanset om den s tuderende modtager SU e l ler e j . Hv is s tud ienævnet får kendskab t i l en af ta le mel lem den s tuderende og v i rksomheden om udbeta l ing af løn , kan s tud ienævnet ikke godkende det pro jektor ienterede for løb.

Hvis den s tuderende ved s iden af det pro jektor ienterede for løb har en lønnet ansætte lse i samme v i rksomhed ( to separate kont rakter , hvor ansætte lsen er uafhængig af de t pro jektor ienterede for løb) , må stud ienævnet godt godkende det pro jektor ienterede for løb.

4 Dog med undtage lse a f kand ida tuddanne lsen i med ic in , som har e t omfang sva rende t i l 180 ECTS, samt v i sse to - f ag l ige kombina t ioner på t værs a f hovedområder , som ha r e t omfang svarende t i l 150 ECTS j f . 2 . 4 5 .5 Og mul igheden f remgår a t s tud ieo rdn ingen, se a fsn i t 3 .1 .1 .6 Und tage t her f ra e r kand idatuddanne lsen i med ic in , hvo r spec ia le t sk r ives på 5 . semeste r .

9

Fællesbestemmelser

2.5 4 . GYMNASIELÆRERUDDANNELSERDet er karakter is t isk for f lere a f de naturv idenskabel ige uddannelser , a t de kan indgå i en to-fag l ig gymnasie læreruddannelse.

For gymnasie læreruddannelsen er der fø lgende bestemmelser vedr . opbygning:

▪ Bacheloruddannelsen skal bestå af é t cen t ra l t fag kombineret med et s idefag uden for det cent ra le fag. Det cent ra le fag og s idefaget ska l være inden for den gymnasia le fagrække. Uddanne lsen indeholder e t bachelorpro jekt svarende t i l min . 10 ECTS og max. 20 ECTS.

▪ Kandidatuddannelsen opbygges sådan, a t den består a f det cent ra le fag og s idefaget . Optagelse forudsætte r , a t den s tuderende har en to - fag l ig bacheloruddannelse. Det cent ra le fag udgør uddannelsens hovedvægt . Uddannelsen indeholder e t kandidatspecia le svarende t i l 30 ECTS, der så v id t mu l ig t forb inder det cent ra le fag og s idefaget , men med hovedvægten i det cent ra le fag. Uddannelsen for længes med 30 ECTS, når s idefaget l igger uden fo r det cent ra le fags område og ikke har fag l ig sammenhæng med det cent ra le fag. Studiet idsfo r længelsen t i lknyt tes s idefaget .

En overs ig t over godkendte kombinat ioner der er s tud iet idsfor længende kan f indes her : h t tp : / /www.aau.dk/uddannelser /b l iv -gymnasie laerer /gymnasie laereruddannelser /

Det påhvi ler de respekt ive s tud ienævn at s ikre, a t kandidaterne opnår den nødvendige fag l ige kompetence for ansætte lse ved en gymnasia l uddannelses inst i tu t ion, j f . gældende ve j ledning om fag l ige mindstekrav.

3. TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGENUnderv isn ingen er baseret på Aalborgmodel len for ProblemBaseret Lær ing (PBL) . Det te indebærer , a t pro jektmodulerne er problembaserede. Uddannelserne består pr imært a f pro jekt - og kursusmoduler 7 . Underv isn ingen i p ro jekterne er baseret på ProblemBaseret Lær ing (PBL) . Det indebærer , a t pro jektmodulerne er problembaserede. A l le M m oduler , der a fs lu t tes med en e l ler f lere prøver og bedømmes på baggrund af Fakul te tets vurder ingskr i ter ier , som er b i lag t i l Eksamensordningen. A l ternat iv t kan et modu l , hv is indhold og arbejdsform begrunder det , he l t e l ler de lv is t dokumenteres ved krav om del tagelse i underv isn ingen. Hvis s idstnævnte bedømmelsesform vælges, ska l det f remgå af s tud ieordn ingen.

Er der foretaget en bedømmelse i e t modul , kan det te ikke ers tat tes af andre e lementer , uanset om det er e t va lg f r i t e l ler ob l igator isk modu l . Se Eksamensordningen fo r nærmere bestemmelser vedr . prøver .

Underv isn ingen t i l re t te lægges i semestre, og underv isn ingen l igger normal t i per ioden f ra september t i l og med december i e f terårssemestre og f ra februar t i l og med maj i forårssemestre. Det te indebærer , a t der kan være underv isn ing på a l le hverdage i begge per ioder .

7 Uddanne lserne i med ic in og med ic in med indus t r ie l spec ia l i se r ing beny t te r også casemodu le r .

10

Fællesbestemmelser

3.1. PROJEKTMODULERProjektmodulet bestå r i , a t en pro jektgruppe under ve j ledning arbe jder med en afgrænset problemst i l l ing. Pro jektmodulet a fs lu t tes normal t med en pro jekt rappor t , som danner grundlag for en mundt l ig prøve . Pro jektmodulets lær ingsmål er beskrevet i uddannelsens s tud ieordning, hvor ECTS-vægten l ige ledes er angivet . Studerende kan kun skr ive pro jekt sammen, hv is der er samme ECTS-vægt i det pågældende modul .

T i l hver pro jektgruppe er knyt te t en hovedvej leder og evt . én e l ler f lere b ive j ledere. Det er ve j lederens opgave at ve j lede de s tuderende i forhold t i l pro jekta rbejdet med udgangspunkt i de lær ingsmål , der er beskrevet i s tud ieordningen , herunder teor i - og metodevalg mv. Aalborgmodel len PBL-model len indebærer endvidere, a t de s tuderende også ve j ledes i forho ld t i l samarbejdsprocessen.

De studerende bør forud for e t ve j ledningsfo r løb or ienteres om, hvor meget ve j ledning der kan forventes, hvordan ve j ledningen g ives samt det forhold, a t de s tuderende se lv bærer e t s tor t ansvar for udbyt te t a f modulet . Det er hovedvej lederens opgave at s tyre ve j ledningen og eksamen

Det t i ls t ræbes, a t pro jektarbejdet som hovedregel fo regår i grupper 8 , men studerende har re t t i l a t arbejde ind iv iduel t . Pro jektve j ledningen v i l i så fa ld b l ive t i lpasset i henhold t i l de t i lde l te ressourcer .

3.1.1. SÆRLIGT FOR KANDIDATSPECIALEREt specia le er e t pro jektmodul udarbejdet a f højs t 3 s tuderende 9 på kandidatuddannelsens s idste semester . Pro jektmodulet a fs lu t ter er p laceret på uddannelsens s idste år og omfat ter – normal t , j f . nedenfor – 30 ECTS.

I forb indelse med specia le t ska l den/de s tuderende udføre et pro jekta rbejde omfat tende eksper imente l , empir isk og/e l ler teoret isk undersøge lse af en e l ler f lere problemst i l l inger inden for cent ra le emner i s in /deres uddannelse. Specia le t ska l dokumentere den s tuderendes færdigheder i a t anvende v idenskabel ige teor ier og metoder på e t t i ls t rækkel ig t høj t n iveau. Pro jektet dokumenteres i en pro jekt rappor t .

Specia le t kan udføres som langt a fgangspro jekt på uddannelsens 3 . og 4. semester , hv is pro jektet er a f eksper imente l karakter , og mul igheden f remgår af s tud ieordningen. Lange afgangspro jekte r kan omfat te enten 45, 50 e l ler 60 ECTS-poin t . Det er Studienævnet , der vurderer , hvorv id t e t spec ia le kan udføres som langt a fgangspro jekt . Hv is omfanget a f kandidatspecia le t er 45 e l ler 50 ECTS-point , ska l de resterende 10 e l ler 15 ECTS-point på det s idste år på kandidatuddannelsen f remgå af uddannelsens s tud ieordning.

For så v id t angår kandidatspecia ler gælder nedenstående bestemmelser :

▪ Samt id ig med godkendelsen af den fore løb ige opgaveformuler ing (normal t pr imo februar) fastsættes en p lan for spec ia levej ledning.

▪ Af lever ingsf r is ten fastsættes f ra datoen for godkendelsen. Under normale omstændigheder 1 0 ska l spec ia le t a f leveres pr imo jun i .

▪ Hvis den s tuderende ikke af leverer spec ia le t re t t id ig t , ska l der godkendes en ændret opgaveformuler ing inden for samme emne. Der ska l fastsættes en ny af lever ingsf r is t på

8 Rammer fo r g ruppes tø r re lse fas t lægges a f s tud ie lederen.9 Eventue l le a f v ige lse r godkendes a f s tud ienævnet .1 0 30 ECTS svarer t i l f i r e måneders pro jek ta rbe jde .

11

Fællesbestemmelser

maksimal t t re måneder f ra datoen for godkendelse af den ændrede opgaveformuler ing. Den ændrede opgaveformuler ing skal godkendes senest 14 dage ef ter , a t a f lever ingsf r is ten er overskredet .

▪ Såfremt den s tuderende ikke består spec ia le t i fo rb indelse med den mundt l ige prøve fø lges reg lerne i Eksamensordningens afsn i t 8 .5 . Hv is der ska l a f leveres en rev ideret opgave, ska l a f lever ingsf r is ten l igge senest 3 måneder ef ter , a t en ny opgaveformuler ing er godkendt . Den ændrede opgaveformuler ing skal godkendes senest 1 måned ef ter , a t den s tuderende ikke bestod prøven.

3.2. KURSUSMODULERUdover pro jektmodu let kan de enkel te semestre l ige ledes omfat te kursusmoduler . Semestrene kan t i l re t te lægges så ledes, a t kursusmodulerne re t ter s ig mod semestrets pro jektmodul . Prøveformen for de enkel te kurser ska l a fspej le lær ingsmålene og dermed underv isn ingsformen.

Kursusmodulernes fo rmål er a t b idrage t i l , a t de s tuderende udv ik ler genere l le teoret iske og metodiske forudsætninger inden for det pågældende uddanne lsesområde, og kan b landt andet b idrage t i l , a t pro jektmodulernes problembaserede indhold ledsages af e t fag l ig t overb l ik . Underv isn ingen t i l re t te lægges, så der lægges op t i l inddragelse af de s tuderende,Underv isn ingsformen fast lægges af kursusholderen inden for de i s tud ieordningen g ivne rammer. Underv isn ingsakt iv i te terne, samt eksamensform bør f remgå af semesterbeskr ive lsen.

Der foretages a l t id en se lvstændig bedømmelse af kurser . Se krav her t i l i Eksamensordningen.

3.2.1. CASEUNDERVISNING

Kursusmoduler kan t i l re t te lægges som caseunderv isn ing.

Ved casestar t gennemgår de s tuderende i grupper en e l ler f lere cases. I samarbejde med en ve j leder , ud ledes på baggrund af casene en række lær ingsmål , der omfa t ter e lementer f ra uddannelsens cent ra le fagområder . I løbe t a f caseper ioden arbe jder de s tuderende med d isse lær ingsmål med støt te f ra supplerende underv isn ingsakt iv i te ter . Ved caseafs lu tn ingen præsenterer de s tuderende deres lær ing og sammenl igner og d iskuterer denne. Den teoret iske v iden b l iver perspekt iveret i forho ld t i l de prakt iske øve lser og evt . prakt iske er far inger . Endel ig re f lekterer de s tuderende over egen lær ing i samarbejde med ve j leder .

3.2.2. FRIE STUDIEAKTIVITETERFr ie s tud ieakt iv i te ter er mindre ikke-obl igator iske modu ler typ isk på 1-2 ECTS. Fr ie s tud ieakt iv i te ter er normal t mindre workshops e l ler værkstedskurser . Et s tud ienævns udbud af f r ie s tud ieakt iv i te ter ska l indsendes v ia sko len og godkendes af dekanen.  Fr ie s tud ieakt iv i te ter kan ikke indgå i de s tuderendes s tud ieordninger .

3.3 SEMESTERKOORDINATOR

12

Fællesbestemmelser

På hver t semester udpeges en semesterkoord inator b landt uddannelsens underv isere. Semesterkoord inatorerne skal fungere som bindeled mel lem de s tuderende og skole, s tud ienævn og inst i tu t .

4. OPTAGELSE, STUDIESKIFT OG ORLOVAdgangskravene t i l den enkel te uddannelse e l ler de le af den enkel te uddannelse er fastsat i adgangsbekendtgøre lserne, samt s tud ieordningerne for de enkel te uddannelser .

De t i l enhver t id gældende adgangskrav kan ses på www.studieguide.aau.dk under de enke l te uddannelser .

Optagelse t i l bache lor- og profess ionsbache loruddannelser d ip lomingeniøruddannelser foregår v ia Den Koord inerede T i lmeld ing, KOT. Yder l igere oplysning kan ses på www.optagelse.aau.dk .

Optagelse t i l kandidatuddannelser foregår d ig i ta l t v ia STADS-DANS. Yder l igere op lysninger kan ses på www.optagelse.aau.dk/kandidat

Det kan endvidere fastsættes i s tud ieordningen, a t den s tuderende e f ter optagelsen gennemfører supp lerende uddanne lsesakt iv i te ter ved AAU svarende t i l hø js t 30 15 ECTS. Suppler ingen kan afholdes i per ioden f ra 15. jun i t i l 31. januar og er ikke STÅ-udløsende.

4.1 2 . STUDIESKIFTEn studerende, som er optaget på én af AAU´s uddannelser , kan ef ter det modtagende stud ienævns godkendelse sk i f te t i l en anden af AAU´s uddannelser .

Studiesk i f t sker i henho ld t i l AAU´s indskr ivn ingsregler . For a t der kan ske s tud iesk i f te på bachelor- , d ip lomingeniør- profess ionsbache lor - e l ler kandidatuddannelser ska l fø lgende forudsætninger være opfy ld t :

▪ Den s tuderende skal kunne opnå mer i t for he le førs te s tud ieår ,▪ Den s tuderende skal opfy lde de uddannelsesspeci f ikke adgangskrav, og▪ Der ska l være led ige p ladser .

Det er det modtagende stud ienævns ansvar a t s ikre, a t ovennævnte kr i ter ier er opfy ld t .

Studerende, der i forb indelse med stud iesta r t ønsker a t sk i f te t i l en anden a f un ivers i te te ts uddannelser , kan søge Studieserv ice om optagelse i henhold t i l AAU´s indskr ivn ingsregler , såf remt der for tsat udbydes led ige s tud iep ladser .

4.2 1 . INDSKRIVNING TIL UDDANNELSESELEMENTER PÅ KANDIDATUDDANNELSENBacheloruddannelsen skal normal t være bestået før s tar t på kandidatuddannelsen.

13

Fællesbestemmelser

Studienævnet kan t i l lade, a t den s tuderende indskr ives t i l uddannelseselementer på op t i l 30 ECTS på kandidatuddannelsen (d ispensat ionsramme). Hvis den s tuderende s ide løbende hermed gennemfører bacheloruddannelsen, optages pågældende automat isk på kandidatuddannelsen.

Der kan kun g ives d ispensat ion t i l indskr ivn ing t i l uddannelseselementer på kandidatuddannelsen, hv is bachelorpro jektet og førs teårsprøven er bestået , og den s tuderende ikke mangler mere end 15 ECTS i fh t . a t bestå bache loruddannelsen. Når en s tuderende ansøger om optagelse på en d ispensat ionsramme, er det Studienævnets opgave at ska l i øvr ig t vurdere, a t om den s tuderende har fag l ige forudsætninger for a t gennemføre bacheloruddannelsen samt id ig med, a t pågældende fø lger uddannelseselementer på kandidatuddannelsen. .

4.3. ORLOVStuderende kan ansøge om or lov ih t . AAU´s reg ler herom. Se herved: h t tp : / /www.aau.dk/d ig i ta lAssets /80/80574_or lovsregler -af -15. -apr i l -2014.pdf

Studerende kan ikke t i lmelde s ig e l ler de l tage i nogen former for prøver i løbe t a f det semester , hvor de har e l ler har haf t or lov .

Or lovsper ioder tæl ler ikke med i beregningen af t ids f r is ter i uddannelserne.

4.4 UDSKRIVNINGFakul te t br inger den s tuderendes indskr ivn ing t i l ophør i fø lgende t i l fælde:

▪ Når den s tuderende  har gennemfør t uddannelsen▪ Når den s tuderende er a fskåret f ra at for tsætte uddannelsen, ford i pågældende har

opbrugt s ine prøve forsøg, ikke har opfy ld t reg lerne vedr . førs teårsprøven e l ler er inakt iv i henhold t i l AAU´s reg le r for s tud ie inakt iv i te t 1 1

▪ Når den s tuderende er var ig t bor tv is t f ra un ivers i te te t i henhold t i l AAU´s reg ler om d isc ip l inære foransta l tn inger over for s tuderende.

5. MERITVed mer i t fors tås, a t en s tuderende f r i tages for én e l ler f lere prøver i s tud ieordn ingen, ford i den s tuderende – som fø lge af e lementer i vedkommendes h id t id ige uddannelsesfor løb 1 2 – har bestået prøver , der ækviva lerer e lementer i den nuværende uddannelse .

Mer i t kan opnås i forb indelse med såvel ansøgn ing om optagelse på e l ler indskr ivn ing ved uddannelsen (afsn i t 5 .1 . ) som under se lve uddannelsen (afsn i t 5 .2 . ) . Under se lve uddanne lsen v i l der også kunne ansøges om forhåndsgodkendelse af mer i t . Behandl ingen af mer i tansøgningen beskr ives i a fsn i t 5 .3 .

11 Medmind re den s tude rende ha r opnået en d ispensat ion på grund a f usædvan l ige f o rho ld12 På d ip lomingen iø ruddanne lserne kan der endv ide re g ives mer i t på baggrund a f re levant beskæf t ige lse , de r kan t ræde i s t edet fo r de t pågældende uddanne lsese lement .

14

Fællesbestemmelser

Faste af ta ler vedr . mer i t f remgår her : h t tp : / /www.aau.dk/uddannelser /optagelse/andre-optagelsesmul igheder /soeger-du-mer i t /

5.1. MERIT VED OPTAGELSE ELLER INDSKRIVNINGStuderende er i fo rb indelse med ansøgning om optagelse e l ler indskr ivn ing på en uddannelse forp l ig te t t i l a t op lyse om gennemfør te/beståede uddannelseselementer f ra a l le t id l igere uafs lu t tede for løb uddannelser på samme n iveau . På baggrund a f d isse oplysninger og med udgangspunkt i en fag l ig vurder ing t ræf fer s tud ienævnet a fgøre lse om , hvorv id t ansøgeren kan opnå mer i t for beståede uddannelseselementer f ra t id l igere for løb på samme n iveau . Studerende kan endvidere søge om mer i t i forb indelse med ansøgning om optagelse e l ler indskr ivn ing.

5.2. MERIT UNDER UDDANNELSENStuderende kan i løbet a f uddannelsen ansøge om:

▪ meri t for gennemfør te/beståede uddanne lseselementer 1 3

▪ at e t kommende stud ieophold i ud landet e l ler opho ld ved en anden dansk uddannelses inst i tu t ion kan ers tat te de le a f den pågældende uddanne lse ( forhåndsgodkendelse af mer i t ) .

5.3. MERITBEHANDLINGENEn ansøgning om mer i t behandles af s tud ienævnet .

Afgøre lsen om, hvorv id t der kan g ives mer i t t i l de le af en uddannelse, sker på baggrund af en fag l ig vurder ing a f den indsendte dokumentat ion e l ler på baggrund af en eks is terende af ta le mel lem AAU og en anden inst i tu t ion. Der tages i den forb indelse s t i l l ing t i l , om de angivne uddannelsese lementer mv. kan t ræde i s tedet fo r e lementer i den uddannelse, der søges mer i t t i l .

Mer i t g ives som f r i tagelse fo r prøver og kan omfat te prøver , der dækker he le semestre e l ler enkel tmoduler her f ra . En ansøgning om mer i t v i l i kke kunne imødekommes, så f remt ansøgeren a l lerede har de l taget i den prøve, der søges om f r i tagelse for , uden at have bestået prøven. Med del tagelse menes der , a t den s tuderende skal have opnået en bedømmelse 1 4 .

For yder l igere oplysn inger om mer i t henvises t i l : h t tp : / /www.aau.dk/uddannelser /optagelse/andre-optagelsesmul igheder /soeger-du-mer i t /

6. KRAV TIL STUDIEAKTIVITETNærværende afsn i t gælder ikke for uddannelser udbudt e f ter Bekendtgøre lse om del t idsuddannelse ved univers i te terne.

1 3 F ra en anden dansk e l l e r uden landsk v ide regående uddanne lse på samme n iveau .14 Med bedømmelse menes en ten resu l ta te t bes tåe t / i kke -bes tåe t , en karak ter e f te r 7 - t r insska laen e l l e r den admin is t ra t i ve bedømmelse ”e j bedømt” . Se endv idere a fsn i t 6 .1 .

15

Fællesbestemmelser

6.1. FØRSTEÅRSPRØVENManglende imødekommelse af reg lerne vedr . førs teårsprøven indebærer , a t den s tuderendes indskr ivn ing skal br inges t i l ophør . Førsteårsprøven består a f to krav: Del tagelseskravet og beståelseskravet .

Del tagelseskravet : Inden udgangen af førs te s tud ieår på profess ionsbache lor d ip lomingeniør - og bacheloruddannelserne skal den s tuderende del tage , dvs. opnå en bedømmelse 1 5 , i a l le prøver ved enten den ord inære prøve e l ler reeksamen.

Beståelseskravet : Den s tuderende skal bestå a l le prøver på 1. og 2. semester før udgangen a f andet s tud ieår e f ter s tud iestar t – dvs. inden 24 måneder .

Studienævnet kan, e f ter ansøgning, d ispensere f ra ovenstående, såf remt der fore l igger usædvanl ige forho ld.

6.2. UNDERVISNINGSTILMELDINGDen studerende skal t i lmeldes se lv t i lmelde s ig underv isn ingsakt iv i te ter i STADS. svarende t i l 30 nye ECTS før semesters tar t . Når den s tuderende har t i lmeldt s ig en underv isn ingsakt iv i te t , t i lmeldes den s tuderende automat isk t i l eksamen .

T i lmeld ingsper ioden er for e f terårssemestret f ra den 15. maj t i l den 1. jun i med ef ter t i lmeld ingsper iode den 15. september t i l 1 . oktober , og for forårssemestret 15. november t i l 1 . de cember med ef ter t i lmeld ingsper ioden 15. februar t i l 1 . mar ts .

T i lmeld ing t i l underv isn ingen og førs te prøveforsøg kan afmeldes, hv is a fmeld ingen sker inden udløb af e f ter t i lmeld ingsper ioden, undtagen for s tuderende på 1. s tud ieår og for s tuderende på kandidatuddannelsens specia lesemester . Ef ter e f ter t i lmeld ingsper ioden kan den s tuderende ikke afmeldes prøven. Stud ienævnet kan, e f ter ansøgning, d ispensere f ra ovenstående , hv is der fore l igger usædvanl ige forhold .

Univers i te te t t i lmelder s tuderende på førs te s tud ieår på en d ip lomingeniør- e l le r bacheloruddannelse t i l underv isn ing og prøver . Univers i te te t t i lmelder desuden studerende på en kandidatuddannelse t i l kandidatspecia le t , såf remt de a lene mangler a t bestå det te .

T i lmeld ingsper ioderne f remgår af STADS-kontorets h jemmeside, se ht tp : / /www.stads.aau.dk/s tuderende/serv ices/serv ice/underv isn ingst i lmeld ing.c id139873

Den studerende skal t i lmeldes 30 nye ECTS hver t semester , uanset a t der er prøver på forudgående semestre, der ikke er bestået . Undtaget her f ra er imid ler t id fo rudsætningsfag, hvor det v i l være t i l væsent l ig gene e l ler fare for andre , a t underv isn ingen i de t senere fag e l ler fagelement påbegyndes, førend forudsætningsfaget er beståe t . Forudsætningsfag skal f remgå af s tud ieordningen.

Studienævnet kan, e f ter ansøgning, d ispensere f ra ovenstående, hv is der fore l igger usædvanl ige forho ld.

1 5 Med bedømmelse menes enten resu l ta te t ” bes tået ” / ” i kke-bes tåe t ” , e l l e r en karak ter e f te r 7 -t r insska laen e l l e r den admin is t ra t ive bedømmelse ”e j bedømt” .

16

Fællesbestemmelser

Studienævnet kan, e f ter ansøgning, d ispensere f ra reg lerne vedr . t i lmeld ing t i l underv isn ing, hv is den s tuderende er e l i tespor tsudøver , hv is den s tuderende har en funkt ionsnedsætte lse, e l ler hv is der fore l igger usædvanl ige forhold.

6.3. MANGLENDE STUDIEAKTIVITETIndskr ivn ingen br inges t i l ophør for s tuderende, der ikke har været s tud ieakt ive i en sammenhængende per iode på mindst 1 å r . Ved s tud ie inakt iv i te t fors tås, a t en s tuderende, indenfor en per iode på et år , ikke har bestået en prøve ved AAU el ler en anden inst i tu t ion, hvor den s tuderende fø lger underv isn ing , som led i s in uddannelse ved AAU.Dekanen kan, e f te r ansøgning, d ispensere her f ra , hv is der fore l igger usædvanl ige forhold. Ansøgningen indsendes t i l Fakul te tskontoret . I sagsbehandl ingen a f d ispensat ionsansøgningen involveres det re levante s tud ienævn.

Se endvidere AAU´s reg ler for ophør af indskr ivn ing, som kan f indes her : h t tp : / /www.aauhaandbog.aau.dk/ f i le /9809/Exmatr iku la t ionsregler_af_1_september_2016.pdf h t tp : / /www.aauhaandbog.aau.dk/ f i le /8160/ Exmatr iku la t ionsregler_af_1__ju l i_2015.pdf

7. IKRAFTTRÆDEN MV.Fæl lesbestemmelserne f ra 12. oktober 2016 ers ta t ter Fæl lesbestemmelserne f ra den 1. mar ts 2016. Fæl lesbestemmelserne ers tat ter Rammestudieordningen for Det Teknisk-Naturv idenskabel ige Fakul te t og Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t . I forb indelse med ændr ingerne er fæl lesbestemmelserne ret te t t i l så ledes, a t de er i overensstemmelse med gældende reg le r , herunder f remdr i f ts reformen.

Nærværende bestemmelser omfat ter a l le uddanne lser , der udbydes under de to fakul te ter , herunder i det omfang uddannelserne udbydes ih t . de l t idsbekendtgøre lsen.

Bestemmelserne er godkendt a f dekanerne for Det Teknisk-Naturv idenskabe l ige Fakul te t og Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t d . 29 . februar 2016 t ræder i k raf t p r . 1 . mar ts 2016.

17