Workshop D: Den gode modtageundervisning · Præsentation af arkene, udveksling af ideer og...
Transcript of Workshop D: Den gode modtageundervisning · Præsentation af arkene, udveksling af ideer og...
Workshop D: Den gode modtageundervisningMultikulturelle skoler 2016
Helene Thise Türkmen, [email protected] og Maria Neumann Larsen, [email protected], Professionshøjskolen UCC
Program
1. Oplæg / 20 min: Kriterier for modtageundervisning
2. Dialog / 40 min: hvordan møder min institution disse kriterier?
Summe om kriterier, udfylde grafisk oversigt (10 min)
Præsentation og samtaler i gruppen (30 min)
3. Fælles opsamling /20 min
Multikulturelle Skoler 2016
Grundlæggende begrebspar: inklusion eller eksklusion
Multikulturelle Skoler 2016
‘Gennem inklusion i en social sammenhæng
fremmes sprogindlæring –og ved at lære sprog skabes bedre forudsætninger for at
blive inkluderet’. Jenny Nilsson Folke, i Bunar (2015)
Fysisk
Social
Pædagogisk
• inklusion
• eksklusion
• inklusion
• eksklusion
• inklusion
• eksklusion
Rambøll litteraturstudie 2015
1. Omfang (graden af integration af nytilkomne elever i almentilbud)
Ingen anbefalinger af konkrete modeller
”litteraturen peger dog entydigt på, at organisationsformer ud fra en mainstream-tankegang (model D, integration i almentilbud uden støtte) er uhensigtsmæssig for nyankomne elever.’’
Maria Neumann Larsen, Professionshøjskolen UCC
1. Omfang
2. Fysisk placering – tæt på almentilbud. Lade eleverne deltage i udvalgte aktiviteter med deres kommende klasse før den egentlige overgang
3. Varighed – optimalt 6-12 måneder
4. Procedure for visitation – grundig udredning /kortlægning af kompetencer
Multikulturelle Skoler 2016
Rambøll litteraturstudie 2015
Yderligere konklusioner Rambølls litteraturstudie
Det er vigtigt tidligt at etablere et tæt samarbejde mellem modtagelses- og almentilbud
I forhold til implementeringen af gode tilbud til nyankomne elever peges der på lærerkvalifikationer og forældresamarbejde som kritiske variable
Multikulturelle Skoler 2016
OECD anbefaler
Multikulturelle Skoler 2016
Er det en anbefaling af at eleverne skal direkte i almenundervisningen? Eller at m-tilbuddet skal undervise i
sprog og fag?
Kan almenundervisningen i DK beskrives som ‘language and
subject’?
‘Sprogundervisning er afgørende’
Hvad betyder det?
Direkte i almen-klasse?Nihad Bunar (Sverige) siger:
Oversat fra Nihad Bunar (red.) Nyanlända och lärande - mottagende och inkludering, Natur & Kultur 2015
‘Forudsætningen er at eleverne har det grundlæggende sprog, at de får passende støtte i form af studiehandledning, modersmålsundervisning og dansk som andetsprogsundervisning, at lærerne får passende uddannelse og mere tid til at tilgodese elevernes individuelle behov.’
Multikulturelle Skoler 2016
Fordele og ulemper med forberedelsesklasser - svenske erfaringer
Fordele:
Børnene lærer grundlæggende svensk i et trygt miljø
De får introduktion til den svenske skolekultur og –system
De får støtte til sprogudvikling af uddannet personale
De får studiehandledning på modersmål
Baggrundskundskaber kortlægges successivt
Multikulturelle Skoler 2016
Ulemper:
Fysisk isolering fra resten af skolen
Samler børn med meget forskellige forudsætninger under samme pædagogiske paraply
Tendens til at eleverne bliver for længe i modtageklasserne; savner faglige udfordringer
Bunar (2015)
Elevstemmer om forberedelsesklasser
Trivsel: Høj grad af social tryghed, fællesskab og identifikation i forberedelsesklassen. Elever udtrykker at de knytter venskaber, og har tillid til læreren.
Læring: Eleverne tilfredse med at lære svensk (’basen af pyramiden’) i et skærmet tilbud. Elever bevidste om at omgang med svensktalende børn hjælper sprogindlæringen, undervisningen ofte ikke fagligt udfordrende nok, ofte individuelt arbejde pga den høje differentieringsgrad.
Nilsson Folke, (2015)
Multikulturelle Skoler 2016
Overgang til almenklasse – hvordan oplever eleverne det?
• ’min hjerne bliver hurtigt træt’
• Glade for at få undervisning i hele fagrækken (ambitioner)
• Ofte sværere end eleverne havde forestillet sig. Uro, nervøsitet, frygt, generthed
• Oplever ikke faglæreren som en ressource for deres læring (kan ikke forstå forklaringer)
• Eleverne sidder alene, ud mod væggen eller oppe forrest /bagerst i klassen. Kræver en særlig indsats fra lærer at få dem med i gruppearbejde - Relation mellem social trivsel og faglig udvikling
• Strategier: Eleverne efterligner de andre; oversætter via mobil eller tablet; spørger studiehandledareneller m-læreren.
Nilsson Folke, (2015)
Multikulturelle Skoler 2016
De tavse børn
‘Eleverne bliver måske fysisk integreret i den almene klasse, men de bliver ekskluderet fra de daglige sociale og pædagogiske processer. I litteraturen findes eksempler på at de nyankomne bliver tavse i den almene klasse, og oftest søger mod hinanden.’
Nihad Bunar, 2015
Multikulturelle Skoler 2016
Men hvad med… pædagogikken?
Multikulturelle Skoler 2016
Hvad er basisdansk?
- det der gør, at man kan deltage:
• Socialt - hvordan taler man med kammeraterne, leg, sige til og fra, spørge,osv;kommunikation i sociale situationer; relationer til kammerater er nr. 1!
• Pædagogisk - ‘systemet’, regler, forventninger, strategier til forståelse, lærerkontakt
• Fagligt - hverdagssprog til at udtrykke forståelser, forståelse af input, strategier
• Funktionel, sprogbaseret undervisning
• Sprog, funktion og fag integreres
Multikulturelle Skoler 2016
Motivation, selvtillid og sprogudvikling via anerkendelse af flersprogethedFlersprogede Identity texts (18 casestudier) (Cummins & Early Identity texts p. 4 – egen oversættelse)
Forskernes konklusioner
‘Vi så, at de flersprogede tekster som flersprogede elever producerede, havde en stor betydning for både elevernes selvforståelse og for deres læringskvalitet. Vi så, at arbejdet med (flersprogede) identity texts:
- opmuntrede eleverne til at forbinde ny viden og kompetencer til deres baggrundsviden
- bekræftede elevidentiteter som intelligente, kreative og sprogligt kompetente
- satte eleverne i stand til at producere skriftligt arbejde på et højere niveau, på skolesprog
Multikulturelle Skoler 2016
Indre kaos skal mødes af ydre struktur
Multikulturelle Skoler 2016
• Rejse / flugt
• Turbulens / stress
• Omskiftelighed
• Usikkerhed
• Uforudsigelighed
• Mangel på normalitet
Hvad er det værste?
Uvished og uforudsigelighed!
Multikulturelle Skoler 2016
Kriterier for den gode modtageundervisning /Rammer
Fysisk sammenhæng med almenklasser - modtagetilbud centralt placeret, varighed 6-12 mdr.
Kortlægning (og inddragelse) af faglige og sproglige kompetencer
Uddannet personale (lærere og pædagoger), gerne med flersprogede kompetencer
Samarbejde mellem m-personale og faglærere/ skolepædagoger, særligt v overgang til almenklasse. Velfungerende relationer til børn fra almenklasser
Ledelsen bakker op og tager beslutninger på fagligt grundlag
Multikulturelle Skoler 2016
Kriterier for den gode modtageundervisning /Undervisningen
Tydelig og forudsigelig struktur i undervisningen
Anerkendelse og anvendelse af elevernes flersprogede resurser
Forældresamarbejde – inddragelse af hjemmet
Det grundlæggende sprog: Funktionelt basis-dansk giver elevernemulighed for faglig, social og pædagogisk deltagelse
Sprogbaseret fagundervisning i modtage- og almenundervisningen
Multikulturelle Skoler 2016
Vores 10 udvalgte kriterier:
FYSISK SAMMENHÆNG med almenklasser – placering på skolen
KORTLÆGNING af sproglige og faglige kompetencer
UDDANNET PERSONALE gerne med flersprogede kompetencer
SAMARBEJDE mellem m-personale og faglærere /skolepædagoger, særligt v overgang til almenklasse
LEDELSESopbakning på fagligt grundlag
Tydelig og forudsigelig STRUKTUR i undervisningen
FLERSPROGETHED som resurse
FORÆLDRESAMARBEJDE – inddragelse af hjemmet
Funktionelt BASIS-DANSK - mulighed for faglig, social, pædagogisk deltagelse
SPROGBASERET FAGUNDERVISNING i modtage- og almenundervisningenMultikulturelle Skoler 2016
Hvordan møder min institution disse kriterier?
Hvad gør vi?
Hvilke udfordringer har vi?
Opgave, diskussion og opsamling
1 Arbejd institutionsbaseret / individuelt. Udfyld for hver enkelt kriterie:
•Hvordan imødekommer vi dette på min institution?
•Hvad mangler vi / hvad kan vi udvikle?
2 Samtale ved bordene: hvad gør I – hvad gør vi?
Præsentation af arkene, udveksling af ideer og erfaringer
3 Fælles opsamling: vi hører kort fra grupperne.
Måske noget der går igen, noget I synes er særligt vigtigt….
Dansk som andetsprog, UCC videreuddannelse 2016
10 min
30 min
20 min
Elevstemmer
’Som at sidde på gløder. Ikke en eneste stol, uden at det føles som om det brænder, trives ikke så godt (...) Jeg forsøger virkelig at kæmpe for at lære sproget, for at kunne omgås med dem, men jeg ved ikke rigtig, for jeg synes ikke det går som jeg vil.’
Lilian, 15 år, om sit møde med almenundervisningen
Multikulturelle Skoler 2016
LitteraturPauline Gibbons: Styrk sproget, styrk læringen. Samfundslitteratur 2016
Mette Ginman og Maria Neumann Larsen: Nyankomne elever i klassen – hvordan kan faglæreren gribe det an? I: Kom ind i sproget, en antologi til læreruddannelsen i dansk som andetsprog. Akademisk Forlag 2016 (in press)
Anna Kaya: Att undervisa nyanlända. Natur & Kultur, 2016
Nihad Bunar (red.): Nyanlända och lärande – mottagande och inkludering. Natur & Kultur, 2015
Jim Cummins & Margaret Early (red): Identity Texts Trentham, 2011
Maria Neumann Larsen: Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring. I Viden om læsning nr 17, 2015 /http://www.videnomlaesning.dk/media/1376/17_maria-neumann-larsen.pdf
Multikulturelle Skoler 2016
Rapporter mv
http://www.emu.dk/modul/modtagelsesundervisning-nyankomne-b%C3%B8rn-og-unge-i-folkeskolen
Her findes også links til Rambølls litteraturstudie og EVAs undersøgelser af basisundervisningen.
Kartlaggningsmaterial, Sverige: http://www.skolverket.se/bedomning/bedomning/kartlaggningsmaterial
Svensk studiehandledning på modersmål: http://www.andrasprak.su.se/om-oss/vanliga-fr%C3%A5gor/nyanl%C3%A4nda/vad-inneb%C3%A4r-studiehandledning-p%C3%A5-modersm%C3%A5let-och-kr%C3%A4vs-det-%C3%A5tg%C3%A4rdsprogram-1.199747
OECD rapport: Helping immigrant students to succeed at school – and beyond. OECD Directorate for Education and Skills (2015)
Multikulturelle Skoler 2016