Weisswurst, Diamanter09 Kvaksalveri ­Munchen 2000

Tekst og foto afClaus Hedegaard

Efteraret er en herlig tid , farverne spiller vidun­derligt i gront og brunt, vi plukker rebler og sam­ler kastanjer, tager til Oktoberfest og Minerali­entage i Munchen, Skeebnens nadige spil fik i arde sidste to til at stede op til hinanden - det gay

3 em Anatas krystal pa ca. J0 em matric fraValdres - eller skal vi efterhanden sige ..Valdres "?(leg tror vi sier Dyrfonni Hardangervidda j egClaus, red anm.) - sammen med en flot Smaragdkrystal fra Cosquez, Columbia. Udstillet i ensamlermontre af Marcus Budil.

22

naturlige problemer med at finde hotel men til­lod ogsa at nyde et bredt spektrum af naturensgayer. Som mineralsamler tager man til Muncheni efteraret for at besege Mineralientage, men derer ingen grund til at fomeegte sig bordets glee­der. Det rige udvalg af kvalitetsel er velkendt,men det bayerske kekken med veegt pa vildt eren keerkommen forandring. De lokale er be­gejstrede for Wei§wurst, en kogt blegfiset pel­se, som fortrinsvis indtages til morgenmad. leger ikke meget for at spise dode dyr til morgen­mad , men derudover er de glimrende - iseermed

En samlermontre med svovl f ra EI Desierto,Cerro Picoloro, ProvinciaDaniel Campos, Departamento de Potosi, Bolivia(se et senere nummer af STEIN) .

En af messens virkelige nyheder: gennemsigtigePhlogopit krystaller ihvid marmor fra Jagdalek, Afghanistan, udstilletaf Francois Lietard.

felgeskab af den fyldige, ufiitrerede hvedeol,"Hefe Weizen" . Som en velkendt yngre danskmineralogi-studerende bemeerkede, «det lennersig ikke at drikke kaffe - det er dyrere end a l.»Det har han jo ret i.

Formalet var trods ait at se pa sten og der varmeget at kigge pa, men lad os tage et par goderygter og almene betragtninger forst.

Fra og med nreste ar trzekker messens arranger,Johannes Keilmann, sig tilbage. Det vii sige, detger han ikke rigtigt, men han overdrager biksentil sonnen og vii selv kun rejse og tage sig afkundepleje i udlandet. Det bliver speendende atse, hvad det udvikler sig til og hvad sennen ger

De kalder den allesammen "Jaspis" og j eg vedikke, hvad det er; men Jaspis er det ikke! SjovKvarts-sten med indeslutninger af kugler affa rvetKvarts F a Madagascar. Disse stykker udstillet afGilbert Gauthier.

for at udvikle messen. Messer er et vigtigt ele­ment i mineral- og fossilsamler miljeet; det erder, vi tager hen , modes, snakker og selvsagtkeber og bytter sten . Netop store messer somMunchen Mineralientage har karakter af at vee­re institutioner og det er ikke ligegyldigt, hvor­dan de udvikler sig.

Messen i ar var udmeerket. Nogle handlere kla­gede sig , andre jublede. Der var bade fine tingog skrammel; noget nyt og absolut nok til atvedligeholde interessen. Jeg har observeret enintere ssant tendens de seneste ar, men Munchen2000 giver mig modet og optimismen til at ytre

23

Vel messens interessanteste fo ssil - entemnospondyl padde(Balanep teron woodi) fra nedre Kultid. Ca. 16 emlang, fundet i Bathgatencer Glasgow, Scotland og bragt til messen afTrevor George.

IFine cabochoner af Mosagat fra Kazakhstan .

Den store gleedelige nyhed er, at Tsumeb genab­ner! Ikke nok med at Tsumeb genabner, menminen drives med henblik pa at udvinde samler­stykker. Den britisk mineralhandler Ian Brucehar dannet et selskab, som har identificeret nyemalmreserver savel som store druserum i deneverste oxidationszone. De begyndte at pumpe iAugust 2000 og vii i begyndelsen af det nye arhave temt minen for vand . Det er for tidligt atspa om, hvad der kommer ud afprojektet, mendet er vrerd at heefte sig ved, de gar specifiktefter mineraler til samlere (jo, de bryder selv­sagt ogsa malmen og det skal nok vise sig atblive det ekonomisk beerende i projektet). Detbetyder, der vii blive taget bedre yare pa stykk­erne end tidligere og de skal ikke smugles ud afminen. Det er et meget kostbart projekt og gode

Stort stykke Guld fra Californien, udstillet afGebruder Henn. "PreisaufAnfrage " - du behever ikke sparge, hvis du ernedt til at sparge.

den offentligt: Sjeeldne mineraler er ved at blive"in" igen og det gleeder mig meget som syste­matisk samler. Andre husker sikkert ogsa de tid­lige 1980ere, hvor adskillige isrer tyske handle­re udbed bogstaveligt talt hundreder og noglegange tusinder afforskellige arter, ofte blot sommicromounts eller sagar pulver i kapsler. Pris­erne var ofte hoje og identifikationerne ... opti­mistiske ? ... men der var meget at se pa og me­get at ta. Markedet bred sammen omkring 1988og de fleste handlere havde drejet neglen om el­ler lagt om til brasiliansk Amethyst i 1990.Det er ikke sa galt - endnu! - men nu er der flerehandlere, som hver isrer har et omfattende ud­valg afsj eeldne og uszedvanlige mineraler. Indtilnu tilbyder flere afdem ogsa mineraler i ansteen­dig sterrelse og flere er meget aktive felt-samle­reo Det giver et stort udvalg af interessante mi­neraler og som kunde er man ofte relativt teetpakilden. Vi forbigar i tavshed, at identifikationer­ne ogsa i dag sommetider er optimistiske.

24

stykker vii selvsagt vzere utro ligt kostbare, men... opleegget tillader ihvertfald, at der ogsa be­vares mindre kostbare stykker. Der er et habom,at vi vii se meget af den Calcit, Ma lakit, Duftito.s.v., som tidligere endte i smeltevrerket .

Jeg sa for ferste gang meget flot, lysegren Py­romorphit fra Nanj ing i Kina, stykker op til 20em med teette aggregater af slanke, let tende­formede krystaller til 2 em og med en kraftiglysegren farve . De forste dukkede efter sigendeop pa messen i Ste. Marie-aux-Mines og der varmange i Denver, men jeg var ingen af stedeme.Materialet udmrerker sig ved at vzere rigeligt ogdet er muligt at fa mindre stykker til mindre endhundrede kroner [det er se lvsagt ogsa for meget,men alligevel]. Efter min menin g er det den flot­teste Pyromorphit , der har veeret pa markedet imange ar; pa de bedre stykker min der aggregat­formen om klassisk materiale fra Bad Ems , teetsammenvoksede, let rad ierende krystaller, somhar hoj glans men ofte lidt utydelig form i end­eme. Farven pa Pyro morphit er for det mestebrun, medens stykkeme fra Nanjing er kraftigtlysegrenne og ikke ulig noget af de, vi kenderfra Cum berland. De sterste stykker, jeg sa, varomkring 30 em og ofte rigt deekket afkrystaller,men kun relati vt fa stykker er ubeskadigede.Prev at huske: hvornar har du sidst set gode glim ­mer krystaller ? Altsa sadan rigtigt gode, ikkebare et hj e rne af en tavie, som stikke r ud afmatrix, men et stykke med skarpe kanter og ter­minering ? Nej , vel? Enkelte handlere havdevirkeligt flotte stykker afhvid marmor med 1-3em kastaniebrune, gennemsigtige Phlogopit krys­ta ller fra Jagdalak (Sorobi, Kopica, Afghanis­tan) . Derfra kommer de velken dte Rubin krys ­taller og endelig har nogen faet den geniale idZat tage noget andet med.Sidst jeg var i Namibia harte jeg om et fantas ­tisk fund af Aquamarin og sort Turmalin fra«Erongobjergene» (det vii sige fundet neer Ku­busis nord for Karibib), som lige prrecis smut­tede vzek under min nrese fa dage for, jeg an­kom. Den slags sarer min begeerlige forfeenge ­lighed, men der var da en del styk ker at se i

Munchen, se lvom de bedste a llerede ligger iamerikanske sam linger. De bedste Aquamariner- som jeg altsa ikke sa i Munchen - har en megetintens bla farve, medens de «normale» - som altsaheller ikke er ringe! - har en mere ssedvanlig him­rnelb la Aquamarin farve. Pa sin vis , synes jegde sorte Turmaliner er mere speendende. Kry s­talleme kommer fra abne dru serum og en del erflot udviklede med mere eller mindre blanke fla­der, men de fleste er de lvist oploste og har silke­glans . Mange er opleste i et regulzert mon ster,sa de efte rlader en afla ng «Mercedes Stjerne»,hvad der antyder kraftige vrekstsektorer i krys­talleme, men det er der endnu ingen, der harundersegt .Der var for nyl ig gjo rt et godt fund afErythrin iBou Azzer (Marokko) og flere handl ere havdebade mange og store stykker, enkelte med krys­taller over 1 em lange. Det er altid svrert at af­gare, hvor meget afdet virkeligt gode materia le,der star frem me (det ge r det sjeeldentl), men hervar nok til at fy lde godt i mange sam linger.Nyt og speendende var ogsa mineraler fra Iranpa Mikon's stand. Der var de velkendte Auri ­pigment krystaller, nogle speendende pseudo­morfoser afguderne- rna-vide-hvad efter Mime­tit savel som uomdannet Mimet it, men bedst afalt var givet teet sammenvoksede krystaller afCerussit fra Nakhalak, som fandtes i alt fra be­kvemme sma kabinetstykker til over 30 em ma­trix, teet overvokset af komplekse tavleform edekrystaller, sammenvoksede til tvillinger.Der var et nyt stort fund af Cavansit i ChavanQuarry (Wagholi , 20 km est for Pune (Poonah),Ind ien) i Jun i 200 og materialet dukkede op iMunchen. Bemeerk, at der er fire forskellige gru­ber med Cavansit omkri ng Wagholi og materia­let er ikke helt ens . Chavan er den ene ste grube,der er i drift i ejeblikket og materialet derfrasynes en smule mere mrettet i den bla farve ogmaske lidt mindre grenligt end stykker fra DhootQuarry, hvorfra det meste og oprindelige indis­ke materiale er kommet fra . Krystalaggregater­ne fra Chavan er ofte lidt mere abne end fraDhoot og bliver op til et par cen timeter i diame­ter.

25

En gammel yen - Fize lyit fra Herj a (Rumrenien)- dukkede op igen. Sulfider er altid ve lkomne ogjeg er stadig ked af, jeg ikk e keb te et virkeligtgodt stykke i sin tid , men nu var der pludseligtet «nyt fund» . Krystallerne er tavleformede ogoptrreder typi sk i neg og er som regel stevede,gra og frem for alt kommer de som gode hand­stykker.

For mig er sserud stillingerne og udstillinger fraprivatsamlinger en vzesentlig grund til at tage tilstenmesse. Der se r man stykker, der ell ers er«gemt vrek» ell er man ser dem i nye sammen­hrenge. Orets seerudstilling va r «Diamanter» ogder var se lvsagt den obligatoriske bunke kopieraf store og kendte diam ant er og der var ogsa etpar ganske heederlige smykker. Det sjoveste varnu de naturlige diamanter, o fte i kimberlit, frafor skelli ge mu seer. Bade N aturhistori sches Mu­seum (Wie n) og Natura l History Museum (Lon­don ) havd e helt heederlige stykker - derved for­stas handstykker af kimberl it med Diamanter,store nok til at kunne ses tvrers over et spise­bord - og det tilmed fra ad skillige lokaliteter ...ve lbes temte lokaliteter, ikke bare «Sydafrika» ,Jo, sadan skal det go res . Min e notater fra seerud­stillingen lader en del tilbage at onske (en sideblev veekl), sa jeg mangler et par detalj er, menen eller anden havde bragt en samling slebne,farvede diamanter - vel en hal vanden hundredestykker med god farvemeetningog tlotte ton er ibla, gul, violet, rosa o.s.v. Det er jo interessantat se, nar man til stadig hed bl iver indoktrineretmed at diamanter ska l veere hvide. Et af muse­erne i Munchen udstill ede den saka ldte Ksni gLudwig Diamant, sam let i Kimberley (Sydafri­ka) i juli 1871 af Fle etwood Ransth orne og se­nere indkobt af den bayer isk e kon ge Lud vig fordennes «privatm idler» , Ludvig er sta dig megetelske t og beundret i Bayern , men rna vel karak­teri seres som excentrisk. Som en turist-brochu­re udtrykker det, byggede han «alt det turi sternerender rundt og ser pa i dag og som fik Ba yerntil at bankerot.» Isrer til det sids te fik han nuve lvillig ass istance af andre fam ilieme dlemmerog radgivere.

26

Til en afmessen s sam ler-mo ntrer, hvor samlerekan udstille deres egne stykker, som vel at mter­ke udtrykkeligt ikke er til sa lg, havde jeg sel vmedbragt en seerudstilling afSvovl fra EI Desi­erto (Ce rro Pic oloro, Provincia Daniel Campos,Departamento de Potosi, Bolivia ), som der be­rettes om i et senere nummer af Stein. En af na­bo erne i en and en montre havde ganske fin e tingmed, som vel rna have i det mindste en roman­tisk norsk interesse. Marcus Budil udstillede etmeget tlot stykke Tradselv, omend fra Freiberg.Dette materiale stamme r fra et «nyt fund » (somformentlig er gjort for mange ar siden) og harveeret genstand for en del polemik i tyske mine­ralbl ade. Der har veeret pastande om, at stykk ­erne var kunstige, men det synes tilbagevist vedtlere analyser. Marcus viste og sa en tlot 3 cmAnatas kry stal pa ca . 10 cm matrix fra Valdres- eller ska l vi efte rhanden sige «Valdres» ? - somville pynte svrert i de tleste samlinger.

Jeg kunne ikk e dy mig for at kigge lidt pa dodedyr, da jeg nu va r der og de tleste faldt ve l fordet sto re dino-skelet (afste bning) fra Dinosaurmu seet i Aa tha l, men messens interessantestefossil va r give t en temnospondyl padde (Bala­nepteron woodi) fra nedre Kultid. Den er ca . 16cm lang og fund et i Bathgate neer Glasgo w, Scot­land. Der var ogsa en interessant samling hete­rostrophe ammo nitter fra Japan [ja, de japan skehandlere tager rent fakt isk materia Ie med her­over, de kommer ikk e bare for at kebe] . Jeg kig­gede ogsa lidt pa marokkan ske Stromatolitter(fossile kalk alger), som kommer som rimeligeskuestykker (30-80 em) med tlotte faconer ogikk e bare samme nvokse t til bjergart.

Mineral- og fossil samlere udt aler sig ofte megetklart og lidet tlatterende om smy kker, slebne stenog til svarende «s krarnmel.» Det er en fordel ,me ssen deekker tlere interesseomrader og ta r enbedre ekonom i, selvom materi alet ikke interes­serer mig, sa Ieenge det ikke star i vej en for no­get , jeg ge rne vi i se. Man rna g ive Munch enmessens arra nger, Johannes Keilmann, ros for

at angribe sporgsrnalet fra en positiv synsvin­kel , nar der nu skal vrere stenskeendere pa mes­sen. Der er et peent stort hjerne i den ene hal ,som kun rummer smykkedesignere, j uvelerer oglignende; de har altsa ikke skrammel med , menofte ganske ambitiest design og speendende in­dividu elle sten . Det er ikke en censureret udstil­ling , men tydeligvi s ikke hvemsomhelst kan ud­stille. Derved far de, der er interesserede i sleb­ne sten og smykker ogsa en kvalitetsoplevelse.Forskell ige steder pa messen sa jeg en sten fradet nordestlige Madagascar, de allesamm en kal­der «Jaspis» og jeg ved ikke, hvad det er, menJaspis er det ikke! Jeg sa ogsa et kreativt for­slag, at det er «Turmalinkvarts», men det er og­sa forkert . Det er en sjov, finkomet Kvarts/Chal­cedon med indeslutninger af kugler af farvetKvarts . Kuglem e bestar af radieere aggregateraf Kvartskrys taller, delvist omsluttede af Chlo­rit eller and et. En italien sk handl er havde finecabochoner af Mosagat, fundet «500 km fraAlma Ata i Kazakhstan» og for OEM 200 villehan ogsa vise mig lokaliteten pa et kort! Tak.Hvis jeg endelig skal brokke mig rna det veereover «healing standene,» hvor man fra forskel­lig philosoph isk baggrund og pa varierende ab­straktionsniveau kan blive «radgivet» om eller«helbredt» for allehande erkendte, uerkendte el­ler sagar postulerede tilstande, fienomener ellerlidelser. Jeg har intet mod , folk tror pa nisser ogtrolde - som orthodoks liberal anser jeg netopdZt for at vrere et umisteligt privilegium - ogjeg har heller intet imod , folk giver udtryk forderes tro. Men jeg har i allerhejeste grad nogetimod postulerede helbredende egen skaber, sombruges til at vildlede almuen - mod honorar, for­stas . Jeg har sa meget desto mere imod det , narder er tale om relativt simple sammenheenge (<<gamed den sten i lommen og du er beskyttet mod...»), som meget enkelt kan testes og som netopikke dokumenteres ordentligt. Det er udnytte degodtroe nde, de syge og de segende, Sa er deraltsa mere stil over at stj eele slik fra smabern.Arrangeren kan selvsagt ikke klandres for en­keite udstilleres manglende integritet, ligesomhan ikke kan drages til ansvar for at ethvert styk-

Det kan man j o ogsa som stenf orening - have enaktiv ungdomsgruppe,som tager pa tur ; samler sten, gar pa messe, talermed fo lk. hygger sig ogalt det der.

Et pragtstykke pa over 30 em med teetsammenvoksede krystaller afCerussit f ra Nakhalak, fran. udstillet af Mikon.

ke Metatorbemit virkeligt er Metatorbemit ogikke Torbemit. Der er heller ikke tale om et spe­cieit Munchen fasnomen , men her har jeg altsasenest medt det. Som andre i branchen, stillerarrangeren i Mimchen dog relativt harde etiskekrav til bade min eralhandlere (ikke bruge farve­de lamp er pa standen), fossilhandlere (angiv ty­deligt , hvis stykker er repareret) og smykkehand­lere (Iodighedsstempler pa eedelmetal), sa detville veere naturIigt om det var et alment krav, atder er overensstemmelse mellem et produktspostulerede egenskaber og de fakti ske egenska­ber. Hvorfor rna jeg ikke srelge messing for atveere guld, nar jeg rna seelge en sten som kurmignene ?

27