1

WassilyKandinskysmaleri

&beskueren

WassilyKandinsky”AroundTheLine”(1943)

Kandidatspecialeianvendtfilosofi

AAUjuni2020

NicolajStokbroNielsen–stud.nr.20153372

VejlederHenrikJøkerBjerre

Antaltegn:93.355

6

ForordogTakJegønskerattakkeminvejlederHenrikJøkerBjerreforopmuntring,

vejledningogkonstruktivresponsiforbindelsemeddettespeciale.

Taktilminfamilieforstøtteogopbakning

Godlæselyst

Medvenlighilsen

NicolajStokbroNielsen

7

Abstract

Thismasterthesisconcernsartandphilosophy.TherussianpainterWassily

Kandinsky(1866-1944)revolutionizedpaintingwhenheturneditupsidedownby

introducingthe“non-representationalpainting”.Thistypeofpaintingseemstobe

standingontheshouldersofHegelbecausethetheorybehindKandinsky’spainting

hasaplainly“dialectical”approach-inaHegelinspiredsense.LisaFlormanhas

analysedtheconnectionbetweenKandinskyandHegel–andalsotranslatedan

essaybyAlexandreKojeveinwhichKojevedefinesKandinskyspaintingas

outstanding–asastyleforitselfwithinpainting.

ThebeholderhasasignificantroleinKandinsky´souvre.Obviously,noserious

painterdoesn´tcareabouttheaudiencebutKandinskyhassomehighexpectations

thatsomedaymanypeoplelearnhowtobean“advanced”beholder,thathassome

insightstowardswhatishappeninginhispaintingparticularly-andinartingeneral.

Thereforethisthesistriestoactivatethebeholderbyfocusingonthewayofthinking

behindandintheartofKandinsky.

8

Indholdsfortegnelse

Indledning..................................................................................................1

Problemformulering..................................................................................5

Teoriogmetode........................................................................................6

Analyse......................................................................................................8Kontekst:æstetikogdenromantiskekunst..........................................8Del1:WassilyKandinsky,AlexandreKojeveog“detSkønne”(theBeautiful)...............................................................................................9Del2:TeorivedrørendeKandinskysmaleri.........................................20Del3:Denindrenødvendighed...........................................................27

Diskussion................................................................................................37BeskuelseafKandinskysmaleriipraksis..............................................41

Konklusion...............................................................................................47

Perspektivering........................................................................................49

Litteraturliste:..........................................................................................50

1

Indledning

MalerenWassilyKandinsky(fødtiRusland1866-dødiFrankrig1944)ansesaf

mangeforatvære”grundlægger”afdetabstraktemaleri1(Warnock2015,Florman

2014,Rebay2013,Düchting,1990),mensomdetsenerevilfremgåafopgavenher,

erbetegnelsen”abstraktmaleri”måskeivirkelighedenmisvisende,fordiKandinskys

maleribefindersigisinegenkategoriindenformaleriet.

KandinskysnevøvarAlexandreKojeve(1902–1968),deriperioden1933–1939

afholdtseminareromHegelsÅndensFænomenologiiParis.KojeveogKandinsky

havderegelmæssigkontaktogdiskuteredeblandtandetKandinskysmaleri,om

hvilketKojeveharskrevetessayetLesPeinturesConcrètesDeKandinsky(1936),der

dogførstudkomisinfuldelængdei1985ogienkortereudgavei1966(Florman

2014,s.2).

DenamerikanskeprofessorikunsthistorieLisaFlormanharoversatKojevesessayfra

fransktilengelskogundersøgeriConcerningtheSpiritualAndTheConcretein

KandinskysArtforbindelsenmellemKandinsky,HegelogKojeve.Florman

argumentereribogenfor,atHegelersignifikantift.atforståKandinskysarbejde,og

opgavensforfattermåmedgive,atlæsermanHegelsIndledningtilæstetikken2ogfx

KandinskysbøgerOmåndenikunsten(1912)ogPointandlinetoplane(1926),er

derslåendelighedermellemanvendelsenafbegreber,vendingerogmetaforer.

Flormanskriverfx,atKandinskyformentligskrevÜberdasGeistigeinderKunst3

påtyskforatholdesitsprogogsinebegrebertætpåHegel(Florman2014,s.1),og

atKojevesessayomKandinskyskunstkananskuessomenformforkorrektivaf

1Hanblevansetsomendelafdenmodernistiskebevægelse,ogdervarogsåmangeandrekunstnere–herunderPicasso–derbevægedesigiretningafabstraktmaleri,hvorfarverneogformernebevægedesigvækfranaturgengivelser,menKandinskyvaraltandetligeradikalforsintid(Adorno1997,Florman,2014,Düchting,1990).21970:bogenerbaseretpåHegelsforelæsningerogsåledesikkeetværkafHegelidenforstand.3IdenneopgaveanvendesdendanskeoversættelseOmdetåndeligeikunsten,ogdenengelskeoversættelseConcerningthespiritualinart.

2

Kandinskysskriftligearbejde,hvorKojevefxerstatteråndsbegrebet,somKandinsky

bruger(mindst)ligesåflittigtsomHegel,medtheBeautiful–ifølgeFlormanforat

undgådetomstridtevedåndsbegrebetforistedetatkunnefokuserepåKandinskys

arbejde(Florman2014,s.45).

Flormanskriver,atKojevesessaykanopfattessomenopsamlingpåKandinskysteori

ogpraksis–herunderhansinspirationfraHegel,derforklarer,hvadKandinskys

malerier(Florman2014,s.43),mensomFlormanpointerer,nævnerhverken

KandinskyellerKojeveHegel,selvomhansfilosofierpresenthosbegge.Derforer

detFlormansegenfortolkningafKandinsky,deråbneropforeninddragelseaf

Hegel,oghunnævnerisammemoment,athunkunerbekendtmedén

sammentænkningafdetoforudenhendesegen(Florman2014s.1,s.6,s.45,s.

147).

InteressefeltetiopgavenerKandinskysformålogteori,ogopgavenønskerat

anlæggeetperspektivsomengageretbeskuer,derønskerindsigtienstilartindenfor

maleriet,derstårpåskuldreneafHegelsfilosofi.

Kandinskygiverflerestederudtrykfor,atbeskuerenafmalerietogkunstenmangler

”dannelse”,somnårhanfxisinkonklusioniOmdetåndeligeikunstenskriver:

”Atterengangmåviindse,hvordandennematerialistiskeperiodeharudøvetsin

indflydelsepåallelivetsområderogaltsåogsåindenforkunstenharfremelsketen

tilskuer,somikkelængereeristandtilatforholdesigganskeligefremttilbilledet

(detgælderisær”kunstkenderen”).Hansøgerefteraltmuligtibilledet

(naturefterligning,naturensetgennemkunstnerenstemperament–altså

temperamentetsomsådan,direktestemning,”maleri”,anatomi,perspektiv,ydre

stemningosv.osv.).Detenestehanikkesøgerefter,erdenspontanefølelseafselve

billedetsindreliv,evnentilatladebilledetvirkedirektepåsig.Fordihanerblændet

afdeydremidler,søgerhansåndeligeøjeikkeatudskilledetliv,somleverigennem

dissemidler”(Kandinsky2002,s.107).

3

Somdetfremgårafcitateterderflereomstridtefilosofiskebegreberatforholdesig

til:følelse,ydreogindreogikkemindstdetåndelige(somalleredeeromtaltkort).

MensomdettydeligtfremgårafcitatetbetonerKandinskyetproblemvedselve

tilgangentilkunstenogdervedbeskueren,idethanbeskylderdenmaterialistiske

periode(ca.1912)forathavefremelsketentilskuer,derikkeeristandtilatlade

billedetvirkedirektepåsig.

Detoplagtespørgsmålanno2020kunnederforvære,omdetteforholdharændret

sig.Udenatbesvaredetspørgsmål,erdetopgavensforforståelse–medhjælpfra

Florman–atderstadigernogetatsigeomKandinskysmaleri,nårHegelogKojeve

tagesibetragtning(Florman2014,s.148),ogdettekunnevedrørebeskuelsen.

SomKandinskyskrivericitateterdetdenspontanefølelseafselvebilledetsindreliv,

evnentilatladebilledetvirkedirektepåsig,hanefterlyserhostilskuerenogevnen

tilatudskilledetliv,somleverigennemdissemidler(maleriets).

Opgavenundersøgerderforbl.a.detindre,derrelaterersigtilKandinskysmaleri,og

anskuerdetsomenvejtilendybereforståelseafKandinskysmaleri.Nærmere

bestemterdetKandinskysformål,teoriogcentralebegrebdenindrenødvendighed,

derundersøges.Kandinskyskriveromdenindrenødvendighed:

”Kundeterskønt,somudspringerafenindrenødvendighed.Kundeterskønt,som

erskøntidetindre”(Kandinsky2002,s.122).

SomdetalleredeernævntiforbindelsemedKojeve,kalderhanKandinskysmaleri

fortheBeautiful(direkteoversat“detSkønne”),ogsammenholdermandettemed

citatet,forekommerdetnogenlundetydeligt,atdenindrenødvendighedercentral–

herietmetodiskperspektiv-iKandinskysmaleri,dakundeterskønt,som

udspringerafenindrenødvendighed.

4

Teoretisk”fjerner”Kandinsky”genstanden4”isitmaleri–detvarsomsådandet,der

varhansbedrift,idethanhersåenmulighedforatvendemalerietpåhovedetog

lademalerietsegnemidlerståførgengivelsen–detvilsige,hvormaleriettidligere

skullerepræsenterernogetgenkendeligt,venderKandinskydetteomtil,atselve

genstandenersekundærift.farverneogformerne.TeoretiskanskuerKandinsky

detteforatværeentotalfrisættelseafmaleriet:

”Antalletaffarverogformerkenderingengrænser.Såledeserogsåkombinationerne

ogsamtidigvirkningeruendelige.Dettematerialeeruudtømmeligt”(Kandinsky

2002,s.59).

IpraksiserkenderKandinskydog,atdetietvistomfangerumuligtikkeatanvende

former,derietellerandetomfangerhenteti”naturen”ogden”ydreverden”

(Kandinsky1965,s.24).Pointensynesderforatvære,atdetergrænserne,derskal

udforskesierkendelseaf,atmaterialeteruudtømmeligt.Teoretiskergrænserne

åbne,foriKandinskysteorier”alttilladt”–dererikkeforskelpågrimtogpæntosv.i

maleriet,ogteorieneridetheletagetbyggetopomkringmodsætninger.

SomdetfremgårafdeKandinsky-citateropgavenindtilvidereharanvendt,erdet

somom,derkommerflereogflereomstridtebegreberfrem–icitatetovenforer

det”sjælen”,ogdetharforopgavensforfattergenereltværetvanskeligtatadskille

fxKandinskysbrugaf”sjæl”fra”følelser”ogfindeKandinskysdefinitionpå”ånd”og

”detindre”.

DerforlæggeropgavensanalyseudmedenredegørelseforformåletmedKandinskys

maleri,derudfoldesiKojevesbeskrivelseaf,hvadKandinskysmalerier,ogmankani

denforstandsige,atopgavenhervenderompåstrukturenift.LisaFlorman,der

anskuerKojevesessaysom”samlende”forKandinskyoghansparløbmedHegel.

4Med”genstanden”forstås,athanlodmalerietsmidlerståførengengivelseafnogetgenkendeligt.

5

Somnævnt,kommerKojevemedenslagsdefinitionpå,hvadKandinskysmalerier–

theBeautiful–ogdettebegrebtager”håndom”såveldenindrenødvendighedog

detåndelige.FormåletmedKandinskysmalerierbeskueren,ogderforlægger

opgavenudmedatforsøgeatslåfast,hvaddeter,dennepræsenteresfori

Kandinskysmaleri,samthvadmalerietrepræsenterer.

LisaFlormangiverudtrykfor,atKandinskysmalerikananskuesogbetragtessomen

”aktivitet”(Florman2014,s.144),ogdeterdenneudlægningopgaventilsigterat

samleopvedatindtagebeskuerensrolle.Detførerfremtilfølgende

problemformulering:

Problemformulering”HvorledeskanredegørelseoganalyseafformålogteorivedrørendeWassily

Kandinskysmaleridannegrundlagforenaktivbeskuelse.”

Problemformuleringenantagerisinformulering,atgrundlageterderogatdetkan

dannesgennemanalysen.PåstandenbyggerpåforudgåendevidenomKandinskys

teorifraLisaFlormansanalyseafsammenhængenmellemKandinsky,Hegelog

Kojeve-derfordeflestekunstinteresseredeformentligharetoverraskendeudfald,

ogderafformentligogsåenandenmådeatbeskueKandinskysmaleripå.

6

Teoriogmetode

LisaFlormansConcerningtheSpiritualandtheConcreteinKandinskysArter

opgavensteoretiskeomdrejningspunkt,dadensomnævntforbinderKandinskymed

HegelogKojeve,ogderforanvendesbogensomsekundærlitteraturflerestederi

opgaven.

Hegel,KojeveogKandinskysanvendesiopgavensomprimærlitteratur.Hegels

Indledningtilæstetikkenercentral,dadetifølgeFlormanerher,Kandinskyhenter

mestinspirationfraHegel.Derudover,anvendesÅndensFænomenologi–nærmere

bestemtherreogtrældialektikken–imindregrad.Hegelciteresdirektefraden

danskeoversættelseIndledningtilæstetikkenoversatafJacobBittner,ogÅndens

fænomenologioversatafClausBrattØstergaard.

KojevesessayLesPeinturesConcrètesDeKandinsky(1936)eroversatafFlormanog

anvendessomprimærlitteraturianalysen.DerhenvisesdirektetilKojevefra

Flormansoversættelse.

KandinskysOmåndenikunsten,FormensProblem,TilbageblikogPointandLineto

Planeanvendesgennemheleopgaven.Detskalnævnes,atKandinskyslitteraturikke

bestårafstørreværker,menkorterebøgerogessays.

IopgavenanvendeshenholdsvisdanskogengelskoversættelseafÜberdasGeistige

inderKunst.DendanskeudgaveeroversatafNielsPrahl,mensdenengelskeudgave

eroversatafMichaelT.H.Sadler.IopgavenciteresKandinskydirektefradisse

oversættelser.FormensproblemeroversattildanskafOleWivel,Tilbageblikaf

RasmusFischerogPointandLinetoPlaneafHowardDearstyne.

ForbindelsenmellemKandinskyogHegelerforforståelseniopgavenunder

henvisningtilFlormanspåvisningafdenne.OpgavenfølgerikkeFlormansstruktur,

menafogtilhendesvalgafargumentation,ligesomdetikkeeropgavenshensigtat

7

påviseforbindelsenmellemHegelogKandinskyigen,menatbrugedentilatudfolde

forholdvedrørendemaleriet,derkanklædebeskuerenbedrepå.

Opgavensproblemoginteressefelterbeskuerenift.Kandinskysmaleri–bådeselve

beskuelsenoghvad,dererbagdet,manserpå.

Deter76årsidenKandinskysdød,menforbindelsenmellemhamogHegelharikke

væretdengængseforståelseafKandinsky,somLisaFlormanskriver,erKandinsky

misforståetidetstorehele,hvismankangodtagehendesanalyseafforbindelsen

(Florman2014,s.148).OpfattelsenafatværemisforståethavdeKandinskyogså

selv,hvorfordeterrelevantatmindeom,hvordanhanopfattedebeskuerenift.

kunstoghansmaleri:

”ÜberdasGeistigeinderKunstogligeledesBlaueReiterharhovedsageligtdetmål

atvækkedenifremtidenubetingetnødvendigeevne,sommuliggørdenuendelige

oplevelseatopleveåndenidematerielleogabstrakteting.

Ønsketomimenneskeneatfremkaldedennelyksaliggørendeevne,somdeendnu

ikkehar,harværetbeggepublikationernesformål.Beggebøgerneblevogbliverfor

oftemisforstået.Deopfattessom”programskrifter”,ogderesforfatterstemplessom

en”forulykket”kunstner,derharforvildetsigihjernearbejde”(Kandinsky1965,s.

62).

CitatetovenforertagetmedforatfastslåenpointehosKandinsky,somopgaven

finderinteressantogrelevantatforholdesigtil,hvismanønskeratforholdesigtil

Kandinskysmaleri,idethanskriver,atbeskuerenendnuikkeharevnentilatse,hvad

hanlaver–enuendeligoplevelse,somderstår.

Opgavengørbrugafmangecitater.Detskyldes,atordlydenerskønnetvigtigfor

forståelsenafindholdogbudskab,ogderforholdttætpåkilden.

8

Analyse

Kontekst:æstetikogdenromantiskekunst.

NårHegelift.æstetiktalerom,atkunstensskønhedstårhøjereendnaturensskyldes

det,atkunstensognaturensforestillingsrumerforskelligefrahinanden–naturens

skønhederalleredeindbefattetafånden–denerikketilatoverse,menskunstens

skønhederproduceretgennemånden,hvorveddensskønhedblivermere

kompliceretatgåtilogidetheletagetatbestemmesomskønhed(Hegel2019,s.

10,s.12).

Citatetermedtagetsomdetførsteianalysen,fordidetherbetones,atden

menneskeskabte”skønhed”,dererskabtgennem”ånden”–ogdermedkommerfra

detindre,erenanderledesformforskønhedenddenmankanseidenydrenatur.

Denromantiskekunstharfåetsitnavnpågrundafsubjektiviteten–detvilsige,at

dennekunstsgenstandsfelterindreforhold,deriførsteomgangvedrøreretenkelt

subjekt,menogsåsigernogetomdetindrelivialalmindelighed(Florman2014,s.

10).

Somkunstværkerromantikkensværkertilforbeskueren–dethenvendersigdirekte

tildennevedatfremviseetindreindholdgennemsansningenafmaterialet,deri

førsteomganghidrørerfrakunstnerensindreverden,ogsomtilskueren/beskueren

herefterietellerandetomfangforståratrelateretil–udfrasinegenindreverden

(Florman2014,s.10).

WassilyKandinskysmålvaratbedrivevidenskabomdenromantiskekunstog

maleriet-envidenskab,derskulleflyttegrænsenforforståelsenaf”enheden”

beståendeafmennesketogdetguddommelige(divine)gennemteoretiskogpraktisk

undersøgelseafmaleriet(Kandinsky2013,s.21).Detvæsentligeer,atKandinsky

varsigmegetbevidstombeskueren,oghavdeforventningertildenne–hanønskede

9

sigfxenbeskuer,dervaristandtilikkeatprøveatfindenogetimaleriet,somdenne

vartrygvedoggenkendte(Kandinsky2002,1965).

IrelationtilsocialtansvarvardetifølgeKandinskyselvhansoverordnedeopgaveog

ideatformidle”sjælelige”forholdinaturenoghosmenneskeheden–dethanpå

tyskkaldte”InnererKlang”(Sadler2009,s.4)–oghansarbejdekanidetlys

betragtessomeksplicitorienteretmodindre,menneskeligeforholdogdermed

romantiskkunst–entermKandinskyaldrigselvbrugte,menalligevelkan

kategoriseresi(Florman2014,s.148).

Del1:WassilyKandinsky,AlexandreKojeveog“detSkønne”(theBeautiful)

FørstedelafanalysenerenredegørelseforAlexandreKojevesessayLesPeintures

ConcrètesDeKandinsky(1936),derhartilformålatudfoldeformåletmed

Kandinskysmaleri–detvilsige,hvaddeterhanviserbeskueren.

AlexandreKojeveafholdtbl.a.forelæsningeromHegelsfilosofiiParis,hvormange

intellektuelle–herunderJacquesLacan-varblandttilhørerene(Florman2014).

KojeveogKandinskyhavdeadskilligeudvekslingeromKandinskyskunst,ogKojeve

skrevi1936etessayomemnet,hvorhanuddifferentieredeKandinskyfraalleandre

stilarterindenformaleri:

”IbelieveonecannotsaywhatmustbesaidaboutKandinskywithoutsayingthathis

paintingisnotapaintingakintoothers,likeonegenreamongseveral,butrather

thatitisoppossedtoallofthosegenrestakenasagroup”(Kojeve2014,s.167).

SondringenmellemKandinskyog”alleandretypermaleri”foretogKojevepå

baggrundafforholdetmellemdetsubjektiveogdetabstrakteietmaleri,ogkom

fremtil,atKandinskysmalerierer”konkrete”(concrete).Kojevebetoner,athan

10

sidestillerKandinskymedenstilart–detobjektivemaleri–ganskeenkeltfordi,han

ikkeharkendskabtilandremedsammetilgangogresultat(Kojeve2014,s.169).

LisaFlormanharoversatKojevesessayfrafransktilengelskognævneriden

forbindelse,atessayetikkeharfåetmegetopmærksomhedsidendetblevskreveti

1936.DenomstændighedhargivetvisbetydetnogetforforståelsenafKandinsky

ifølgeFlorman.VaressayetudgivetmensbådeKandinskyogKojevevarilive,havde

dettemåskehaftbetydningforeftertidensopfattelseafKandinskysmaleri(som

Flormanimangehenseenderfindermisforstået).Dette,ikkemindstforopfattelsen

afsammenhængenmellemKandinskyogHegel,somKojevetydeliggør(Florman

2014,s.67,s.148).

LisaFlormanbemærker,atderhellerikkefraKojevessidehenvisesdirektetilHegel,

menatHegelalligevelnærmesterpresentheletiden.DeterFlormansopfattelse,at

KojevesessayvarenformforkorrektivtilKandinskysskriftligearbejdeogdermed

ogsåetforsøgpået”skarpere”modsvartilHegelsdomoverkunsteniIndledningtil

æstetikken(Florman2014,s.45).ÅndsbegrebeterligeledesudeladtiKojevesessay

ogerstattetmedbegrebet”theBeautiful”som”essensen”ikunsten-det,derskal

udrettedetarbejde,somåndenudretteriHegelssystem(Florman2014,s.45).

Dendirekteoversættelseaf”theBeautiful”tildansker””detSkønne””–ogderfor

omtalestheBeautifulsom“detSkønne”iherværendeafsnit.

Denbegrebsmæssigeudskiftningafåndmed“detSkønne”,somKojeveforetager,er

ifølgeFlormanetudtrykforetønskeomatslippeudafskyggenafHegelsdomover

kunsteniIndledningtilæstetikken,hvorånden,ifølgeHegel,ikkelængereudvikler

siggennemkunsten,ellerreligionen,menistedetfilosofien(Florman2014,s.11).

Hegelbestemmerfilosofiensom”overlegen”,daden–modsatkunstenogreligionen

–rummerdeintellektuellemulighederforat”ordnesamfund”:

”Denrefleksionsdannelse,somprægervoresnuværendeliv,gørdetnødvendigtfor

osmedhensyntilbådevoresviljeogvoresdømmekraftatfastholdealmene

11

synspunkterogordnedetpartikulæreefterdisse,sådanatalmeneformer,love,

pligter,rettighederogmaksimergældersombestemmelsesgrundeogsom

hovedsageligtregerende”(Hegel2019,s.25).

SomHegelefterfølgendekonstaterer,erkunstenikkeegnetidenhenseende:

”Setudfrasinhøjestebestemmelseerogforbliverkunstenvedalledisseforhold

derfornogetfortidigtforos.Denharforostabtsinægtesandhedogdetægteliv.

Denermerehenlagttilvoresforestillingogkanderforikkelængerekrævesin

tidligerenødvendighedellergenindtagesinophøjedepositionivirkeligheden”(Hegel

2019,s.26).

IfølgeFlormanbetragterbådeKandinskyogKojeveKandinskysarbejdesomenform

for”overvindelse”afHegelsdomidenforstand,atdetsvarertil”åndensarbejde”i

Hegelssystem,menforatundgåyderligerekollisionmedåndsbegrebetbestemmer

KojeveKandinskysmalerisomtheBeautiful,hvorvedhanundgåryderligere

interventionmedHegelvedrørendeåndsbegrebetjf.Florman(Florman2014,s.45).

Problemetift.Hegelsdomer,ifølgeFlorman,dogheleafsættetforKandinskysteori,

oggrundentilKandinskyskriverpåtyskiOmdetåndeligeikunsten:

”Infact,IsuspectthatoneofKandinsky´sprincipalmotivesforwritinginGerman

wasthathewantedtousethesamelanguage–inmanypassages,evenpreciselythe

samephrasing–thatHegelhimselfhademployed.InanycaseI´mconvincedthathe

intended”ÜberdasGeistige”asafairlydirectresponsetotheAesthetics–arevision

ofitshistoricalaccountthatwouldculminatenotintheendofartproclaimedby

Hegel,butratherinsomethingontheorderofKandinsky´sownabstractpaintings”

(Florman2014,s.2).

SomdetfremgårafcitatetanvenderKandinskyHegelpåtomåder–fordetførste

vedatståpåskuldreneafhamogfordetandetforatløsrivesigfraHegelshistoriske

omoverkunsten.Kojeveforsøgeratsammenfattedetomomenterjf.Florman:

12

”Aswewillsee,Kojevesessayprovidesthebasisforahistoryofpaintingthatisnot

onlyentirelyitsownbutthatalsoculminatesintheconcreteobjecitivityof

Kandinskysart.Evenifitsaccountisnotprimarilyahistoricalone,itnonetheless

managestopresentthemediumashaving,precisely,undfolded(proven)itsobject,

accordingtothenecessityofitsowninnernature”(Florman2014,s.46).

NøglebegreberneiKojevesessayerabstrakt,subjektivogobjektiv,–ogsomdet

fremgårafcitatet,betonerKojeveen”konkretobjektivitet”iKandinskysmaleri–det

vilsige,atidetfølgenderedegøresfor,hvordandetsubjektiveaspekt-iethvert

maleri–erreducerettiletminimumihosKandinsky.Detoafgørendeforholdiet

maleribestårifølgeKojevemellemgradenafabstraktionogsubjektivitet–en

sondringhananvendertilatbeskrive,hvorforKandinskysmalerierobjektivtog

konkret.

KojevekonstatereromKandinskysmaleri(somhankaldertableau),atdetingenting

ersammenlignetmedandreformerformaleri–detkankunværesmukteller

ingenting,fordideterendirektefremstillingafdetindre–deterikkeen”hest”iet

maleriforeksempel-deterkunnogetsomhelst,hvisdetfrembringer“detSkønne”.

HerdragerFlormanenparalleltilHegel,idetHegelunderstreger,atmalerietikkeer

tilforatblive”brugtellerforbrugt”;detkanståfritforsigselv,somdeter,ogerkun

tilforatbliveset(Florman2014,s.46).

IfølgeKojeve,kan“detSkønne”væresmuktoggrimtibådekunstenogandresteder

(Kojeve2014,s.151),ogdermedbekræfterKojevemalerietsomfritindenforegne

midleroguafhængigtafkategoriseringeraffxdisharmonisommindre

betydningsfuldtendharmoni,idetdetdialektiskeperspektivkræveråbenhed.

DermedbekræfterhanKandinskysgrundlæggendetilgangtilmaleriet–atdeter

teoretiskfrit(Kojeve2014,s.151).

13

Kojevebestemmer“detSkønne”somen”værdi”:

”Beingavalue,theBeautifulis.Itiswithoutservinganotherthing,withoutbeing

servedbyanotherthing,withoutbeingabletocreateordestroyanythingotherthan

itself,withoutbeingabletobecreatedordestroyedbysomethingotherthanitself.

If,then,thisvalueisa”value”,itissimplybecauseitiswhatitis,”in”itselfonly,for

itselfonly,and”by”itselfonly.”(Kojeve2014,s.153).

Citatetunderstreger,at“detSkønne”–ligesomKandinskysmaleri(tableu)–enten

ernogetkompletellersletingenting.“detSkønne”erenværdi,ellerværdiløst,hvis

citateterforståetkorrekt–deterentendetheleelleringentingsombegreb,ogkan

derforståalene,somdet,deter,uafhængigtafandreomstændigheder.Kojeve

skriverirelationtilcitatet,at“detSkønne”,somskøntogværdifuldt,er

selvopretholdendesomskønt,såfremtdeterskønt,ogatderderforikkeerhøjere

formålenddetteforetmalerisomKandinskys(Kojeve2014,s.153).

Kojevelaverensondringift.kunstensartikulationaf“detSkønne”,hvorkunstenpå

denenesidekantrækkeekstraktenaf“detSkønne”udafnoget,ellerskabenoget

direktefrabegrebetom“detSkønne”.Detvilsigeensondringmellematfremviseog

bevarenogetskøntvednoget(engenstandfx)ogkreeredirektefrabegrebetom

“detSkønne”(udenatskullebrugeengenstand).Ogdetergennemdennesondring

manifølgeKojevekanuddifferentiereKandinskysmalerifraandreformerformaleri.

GenereltommaleriskriverKojeve,atdetskunstneriskeværdiogtyngdebestemmes

afdetsbalanceringafformerogfarverpåenflade.“detSkønne”erinkarnereti

dennebalancering,menskalførstsansesudfra”noget”–someksempelbruger

Kojeveidetfølgendecitatetkvindebryst:

”Awoman´sbreastcanbebeautiful(evenwithoutbeing”pretty”or”pleasing”).In

thiscase,weattributeavaluetothesimplefactogits”being”,independentofits

belongingcompletelytothebodyandtotheuniverse,independentalsoofits

”utility”,ofthefactthatitcan,forexample,appeasethehungerofaninfantorthe

14

sexualdesireofaman.ButtheBeautifulincarnatedinthisbreast–takenasthe

”visual”Beautiful–canberevealedinitsthreeaspectsofthearchitectural,the

sculptural,andthepictorialBeautiful.”(Kojeve2014,s.157).

Sombillede–maleri–kanbrystetsskønhedkunsansesgennemsynet,mensdet

somskulpturfxkanberøres,hvorvedenandensansningtræderikraft(Kojeve2014,

s.155).Kojevespointemedcitatetovenforer,atet”maletbryst”forathavenogen

værdiikkekannøjesmedatfremviseformenpåbrystet–uanset,hvorpræcistdette

måtteforekomme–istedeter“detSkønne”vedetbrystinkarneretisynetalene–

ogdeterdenneinkarnationaf“detSkønne”vedbrystetmalerenskalbeskæftigesig

medforatkunnefrembringe“detSkønne”(Kojeve2014s.155,s.156).

Idettilfælde,hvordetlykkesatfrembringe“detSkønne”vedbrystet,erdersåledes

taleomenekstraktionafbrystetsskønhed,ogkunstenbestårsåledesiatforetage

enekstraktionaf“detSkønne”udfraenikke-kunstneriskrealitet(brystet)(Kojeve

2014,s.156).DenneformformalerikalderKojeveforabstraktsubjektivtmaleri,

fordidetindeholder“detSkønne”somenabstraktionafdet,derivirkelighedener

skønt,og“detSkønne”erdermedikkenogetkunstnerenharskabt,mennogethan

harset,føltogsansetved”noget”,hvorefterdetteermedieretgennemmaleriet

(Kojeve2014,s.157).

MedieringengørifølgeKojeve,at“detSkønne”iabstraktionenikkeerligesåskønt

somdet”noget”,hvisskønheddetmedierer,fordiskønhedenvedetbrystfxeren

realitetvedrørendebrystet–ogdervedbliver“detSkønne”ietmalerimeden

genstandabstrakt(Kojeve2014,s.157).

Implikationenafatvære”abstraktskønt”er,atdetbliversubjektivt:

”Now,being”abstract”,thispaintingisnesessarily”subjective”.Itisthat-aboveall–

inandbecauseofitsorigin.For,ifthispainting”extracts”somethingfrom

something,itisnecessarythatsomeone–asubject–madethisextraction;ifthis

15

paintingcarriesoutan”abstraction”,itisnecessarythatthisabstractioniscarried

outinandbya”subject”(Kojeve2014,s.158,s.159).

Citatetbetonermedieringen,idetfxbrystetisigselvbærerenskønheduafhængigt

afnogetognogen,ogforatmedieredetsskønhedskalskønheden”gåigennem

kunstneren”–etsubjekt–foratbliverealiseretsom“detSkønne”ietmaleri.

Detimplicereryderligere,atkunstnerenhartruffetbeslutningersomsubjektift.fx

hvad,han/hunfinderskønt–hvilketaspektaf”noget”,derviser“detSkønne”frem

fordetpågældendesubjekt(Kojeve2014,s,159).Devalgsubjektettræffer

kategorisererKojevesom”indryk”(eng.:impression),ogdisseindtrykerde

personligefølelserogpræferencerift.”noget”–detværesigbryster,historiske

begivenhederetc.,derfindesmellemetsubjektogdengenstand,dererskøn–der

vilsåledesværeenudtrykt(eng.:expression)”rest”afdetsubjektiveatsporei

maleriet,(Kojeve2014,s.159).Denneslagsmalerierderforsubjektivt

subjektivistisk,dadeter“detSkønne”iabstraktform(subjektivistisk),udtryktafet

subjektmedensubjektivopfattelse,holdningmv.(Kojeve2014,s.159).

Foratværefuldentsom“detSkønne”hardetabstraktsubjektivemaleriogsåbrug

foretsubjekt(beskueren)medsinesubjektivepræferencerogkendskabtildet,

kunstnerenfrembringer,hvorveddertilføjesmalerietnoget,detisigselvikkehar–

detvilsige,atforatværeskøntermalerietafhængigtafatnogensynes,deter

skønt.Somdeternævnt,er“detSkønne”abstraheretfra”noget”afetsubjekt,og

denprocesgentagersigforbeskueren,derudennogenformforkendskabog

meningomdet,dennepræsenteresfor,ikkekanforholdesigtilmaleriet–detvil

sige,atbeskuerensomsubjekt,tilføjerendnuenabstraktiontildetoprindeligt

skønne,deriforvejen–afkunstnerenerabstraheret.(Kojeve2014,s.160).Med

andreordfremstår“detSkønne”som”dobbelt”abstraheret,hvilketfordenneslags

maleribetyder,at“detSkønne”vedfxbrystetkunersomabstrakt.

Kojevekalderovennævnteformformalerirepræsentativt(eng.:representational)–

detvilsige,atderidenneformformalerieren”genstand”ellernoget,somfindesi

virkeligheden,hvisskønhedønskesmedieret.Kojeveinddelerdet”repræsentative

16

maleri”ifirekategorier:symbolsk,realistisk,impressionistiskogekspressionistisk,og

deresindbyrdesforskelleknyttersigtilgradenafabstraktionogsubjektivitetdehver

isærindeholder.

Idetekspressionistiskemalerierdetkunstnerensudtrykaf“detSkønne”ifxen

genstand,dererpåspil,ogikkeetforsøgpåatgengivegenstandensskønhedisig

selv,ogderforerdenneslagsmaleri”detmestsubjektive”afdefirekategoriserede.

Deterderforogsådet”mindstabstrakte”,fordiudtrykketsåatsigekommerdirekte

frasubjektet(Kojeve2014,s.160,161).

Idetimpressionistiskemalerierdetdetvisueltskønnevedgenstandensomden

tagersigudogdetindtrykdettegør,kunstnerenforsøgeratfrembringe,ogderfor

bliverdenneslagsmalerimereabstraktogmindresubjektivt–genstandensskønhed

medieresudensammegradafsubjektivtudtryksomidetekspressionistiskemaleri

(Kojeve2014,s.161).

Detrealistiskemalerierigenmindresubjektivtenddetimpressionistiske,fordi

kunstnerenherforholdersigtilgenstandensskønhed,somdenrentfaktisktagersig

ud.Detsubjektiveelementerderforforbeholdt,hvordan“detSkønne”tagersigved

ensåkorrektgengivelseafgenstandensommuligt,ogdervedøgesgradenaf

abstraktionift.denvirkeligegenstand(Kojeve2014,s.161).

Idetsymbolskemaleri–somKojeveomtalersomprimitivt–er“detSkønne”

fremstilletsymbolskellerskematisk,ogharikkeambitioneromatgengiveen

genstand,somdenrentfaktiskserud,menforholdersigtilgenstandensomsådan.

Kojevebrugersomeksempelegyptiskemalerier,hvornæseneriprofilogrestenaf

ansigtetfrontalt,hvorvedmalerietminimerersåveldetsubjektivesomdet

abstrakte;detrepræsentererhverkenkunstnerenspersonligeopfattelseaf“det

Skønne”,denskønhedgenstandenfrembringeriham/hende,ellerenkorrekt

gengivelseafgenstanden.Derimoderdetsymbolskemalerifokuseretpåobjekteti

sigselv,oghvordandetidetheletagetindeholder“detSkønne”.Derforersubjektet

17

mesttilbagetrukkether,mensabstraktionenermaksimal(Kojeve2014s.161,s.

162).

Det”genstandsløsemaleri”–detvilsigeetmaleri,derfalderudenfordeovenfor

nævntekategoriseringer,erKandinskysomnævntogifølgeKojeveeneomat

repræsentere.Kandinskyrepræsenterer“detSkønne”påenmåde,derkunfindesi

maleriet–dererikkenogetudefrakommendeiformafgenstanden,derspillerind.

KojevekalderførstogfremmestKandinskysmalerikonkret(eng.:concrete),fordi

“detSkønne”iKandinskysmaleriikkeer”ekstrakt”eller”abstraktionaf“det

Skønne”ienikke-kunstneriskgenstand(Kojeve2014,s.163).NårKandinskymaler

encirkelellerentrekanterdetforatskabe“detSkønne”,ogdetteskønnebliveri

maleriet–deterskabtformalerietjf.Kojeve;detteskønneerdermeduafhængigtaf

altandetenddetstykkekanvasdeterinkarnereti–derforerdetkonkret(Kojeve

2014,s.163):

”TheBeautifulisthusinthetableauinthefullplentitudeofitsbeting,whichistosay,

itisthereinallitsconcretion;theBeautifulofthetableauisarealandconrete

beautiful,thetableauisarealandconcreteBeautiful;therealtableauisconcrete”

(Kojeve2014,s.163).

DetkonkreteSkønneer”ægte”,hvismanoversætterKojevesbrugafordet”real”–

forståetsom,atdetkonkretemaleristårogfaldermed,omdeterskøntellerej–

dererikkenogenandenmulighed–deterenteneller.

“detSkønne”ietmaleriafettræ–uanset,hvordanmantilgåratfrembringedette

Skønne–erenabstraktionaftræetsskønhed,og”efterlader”altandet,deratsige

omtræet–ikkemindst,atdeterskøntisigselvudenmaleriet.Deriadskillerdet

konkretemalerisigjf.Kojeveogpræcisereryderligere:

”(..)thetableau”Circle-Triangle”doesnot”represent”a”fragment”oftheUniverse,

butanentireuniverse.Or,moreprecisely,sincethistableau”represents”nothingbut

18

only”is”,it”is”itselfacompleteuniverse.Inthatsense,itthenis–anditsBeautiful

withit–morerealandmorecomplete,whichistosay,moreconcrete,thanthetree

andtheBeautifulthatitembodies”(Kojeve2014,s.164).

KojevesættertingenepåspidsenicitatetvedatindkapsleKandinskysmalerietdets

egetunivers–hvilketforståssomenafgrænsningfravirkeligheden–denomverden

dettilsyneladendeønskeratværefriaf(underhenvisningtilKandinskyssynpåden

materielleverden),ogdenomverden,hvor“detSkønne”kunkanfrembringessom

”abstrakt”.Kojevebetoner,atKandinskysmaleri”erisigselv”,”vedsigselv””ogfor

sigselv”,fordidetnetopintetharatgøremeddetøvrigeunivers–deterhøjestet

fragmentafdetteunivers,somKojeveskriver(Kojeve2014,s.164).

KojevesbeskrivelseafKandinskysmalerisomkonkretopsummererhansomkunsten

atskabeuniverser,derkunhandlerom“detSkønne”–deter”total”og”uni-totalt”

maleri(Kojeve2014,s.164),derafdengrundkanbetegnessomobjektivt.

Detobjektivebeståri,atKandinskyskabersinemalerierudaf”ingenting”.Derer

ikkenogetforudforskabelsen,sommaleriethenvisertil,ellerskalindordnesig

efter,hvorimod“detSkønne”iet”træ”førstskalabstraheresogdernæstmedieresi

etmaleri–detvilsige:abstraktionenaftræetinkarneresimaleriet(Kojeve2014,

s.165).Kandinskysmaleriermedandreord”rent”ellerdirekte,fordidetsubjektive

reducerestildetfaktum,atmaleriet”fødes”gennemKandinsky(Kojeve2014,s.

165),ellerdenkunstner,dermalerpådennemåde.

Detkonkrete,objektivemaleriharhverkenbrugfordetsubjekt,derharfrembragt

det,ellertilskuerenforatvære,hvaddeterjf.Kojeve.Detharderimodmalerietaf

ettræ,fordikunstnereniførsteomgangabstrahererskønheden,ogtilskueren

efterfølgendeskalvide,hvadettræer-ogatdeterskønt-foratkunnese“det

Skønne”itræet(Kojeve2014,s.166).KojevesargumentforatkaldeKandinskys

maleriobjektivterreduktionenafdetsubjektivesindvirkning,hvilketkunkanfinde

stediet”genstandsløst”maleri–detvilsige,hvordeterikkemåletatgengiveen

genstand,ellernogetdervedrørerden.

19

Dadettemalerier”skabtindefra”ogkunønskeratfremvise”detSkønne”–ogintet

andet–erdetobjektivt,fordi”genstanden”somsådanerudeladt.Kojevebruger

someksempel,atettræikkeer”subjektivt”,fordidetstammerfraetfrøfraetandet

træ–ogpåsammemådevenderhanKandinskysmaleribortfradetsubjektiveved

atanskueKandinskysomfrøet;detgenstandsløsemalerieretobjektisigselv

udsprungetaffrøet,dadetsomnævntikkehenvisertilnogetsomhelstandet.

Malerietermaledeobjekter,ikkeobjekterderermalet,såobjekternefindeskuni

denkontekst,deerendelaf–Kandinskysobjektivekonkretemaleri(Kojeve2014,s.

166).

Kandinskysmalerieropsummerendeobjektivt,fordidetikkeharbrugforhverken

kunstnerensellertilskuerenssubjektivitetforståetsomforudindtagedeforståelseog

holdning:daderikkeernogenydregenstand,derskalabstraheresellerforstås,kan

malerietgå”rent”tilfremstillingenaf“detSkønne”–medmalerietsmidler–

hvorveddetsubjektivealenebeståriattræffevalgvedrørendefremstillingenaf”det

Skønne”.

Dettegørisammemomentmalerietkonkret,fordiderikkeernogengenstand,der

skalabstraheres,menfremstiller”detSkønne”indrealene.Vendermandettemod

beskuerenmåkonklusionenpåKojevesbeskrivelseafKandinskysmalerivære,at

denneiførsteomgangbørbeskuedetudfradenspontanefølelseafselvebilledets

indreliv,evnentilatladebilledetvirkedirektepåsig,somKandinskyskriver.

Derudover,forekommerdetrelevantatgøreopmærksompå,atfølelseidenne

forbindelseformentligertænktsom”oplevelsen”af,hvad“detSkønne”

repræsentererogpræsenterer.

Etindlysendespørgsmålpånuværendetidspunktforekommeratvære,omderfor

beskuerenernogenforskelpå,omdetmaleri,derbeskueserobjektivt,konkretog

viser“detSkønne”.Deteropfattelsen,atbeskuerenførstogfremmestmågøresig

klart,atKandinskysmaleribestræbersigpåatvisenoget”rentindre”–derafdet

objektiveogkonkrete.

20

Detnæstespørgsmålkansåvære,omdetindreharetentydigtudtryk,hvortilsvaret

–underhenvisningtilKojeve–måværenegativt,fordiderertruffetvalgatet

subjekt.Derpåkanmanspørge,hvaddersåertilbageforudenspontanfølelseogat

ladebilledetvirkepåsig.Hegelskriveromkunstensformål,at:

”..kunstenskalafdække”sandheden”iformafdensanseligekunstgestaltning.Den

skalværekaldettilatfremstilleforsonedemodsætninger.Dermedvilkunstenhave

sitformålisigselv,nemligiselvedenneafdækningogfremstilling”(Hegel2019,s.

115).

Sammenholdtmeddetobjektiveaspekterdetafdækningaf”sandheden”opgaven

gårvideremedfraHegel-citatet.Sandhedenerendnuetomstridtbegreb,så

opgavenafgrænsersigfrayderligereudfoldelseaf,hvadderersandtvedatanskue

dettesom”nogeterfaretsandthosetsubjekt,derertilstræbtobjektivtsandt,fordi

deterskabtmeddetteformålforøje–ogskabtudaf”ingenting”–altså”det

Skønne”.Meddensætningerderikkeforsøgtatsigeandetendatmansombeskuer

måtageKojevesudlægningafKandinskysmalerisomvalidtoghaveHegelscitat

ovenforinmente,hvismanønskeratdeltageiaktivitetenvedrørendeKandinskys

malerisombeskrevetidenneopgave.

NæstedelafopgavengårbagommalerietogindiKandinskysteori.Det,derønskes

udfoldeter”detgenstandsløsemaleri”,ogdermedbliveropgavenmerekonkret

omkringfarvenogformenforatfåindblikivirkningenafdisse.

Foratundgåforvirringinsistereropgavenpåfortsatatnævnedetkonkretobjektive

malerisomKandinskysmaleri,menformuleringen”detSkønne”anvendesfortsat.

21

Del2:TeorivedrørendeKandinskysmaleri

FormåletmeddetteafsniteratudfoldeteorienbagKandinskysmaleriforat

inddrageforståelsenafdenneibeskuelsen.

LisaFlormananskuersomtidligerenævntKojevesessaysomenslagskulminationpå

Kandinskysteori.ForudgåendeforKojevesessayskrevKandinskytobøgeromsin

teori,derigrovetrækomhandlerfarvenogformen.Farven,derer

omdrejningspunktetiOmdetåndeligeikunsten,betragterFlormansomorienteret

moddetfølelsesmæssige,idetKandinskyselvbetoner,atdetiførsteomganger

farven,dervirkerdirektepå”sjælen”og”følelserne”.IPointandLinetoPlaneerdet

derimodenmerevidenskabeligtilgangtilformen,somKandinskyanlægger,fordi

han,ifølgeFlorman,lænersigopadHegelsnaturfilosofiogbetonerden”kraft”,

punktetogstregenbesidder(Florman2014,s.34).

OmfarvensigerKandinsky:

Ifelt,withanexactitudeIhadneveryetexperienced,thattheprincipaltone,the

innate,innercharacterofacolor(could)beredefined”adinfinitum”byitsdifferent

uses(…)thisrelevationturnedthewholeofpaintingupside-down(…)Theinner,

thousandfold,unlimitedvaluesofoneandthesamequality,thepossibilityof

obtainingandapplyinginfiniteseriessimplyincombinationwithonesinglequality,

toreopenbeforemethegatesoftherealmofabsoluteart(Kandinsky2014s.85,

86).5

Citatetskalsesilysetafden”enighedmedHegel”Kandinskyjf.Flormangiverudtryk

forift.kunstenstilstand,ogsomfårhamtilatrevolutioneremalerietvedatgøredet

genstandsløst.SomFlormanskriverdesangående,erHegelikkesåradikalisin

udlægningafkunstensfremtidsomden”kunstensvirkelighed”Kandinskygiver

udtrykfor.HvorHegelserenmulighedforautonomiikunsten,fordidenerløsnet

5FraKandinskyforelæsningenCologneLecture,oversatfratyskafFlormaniConcerningtheSpiritualandConcreteinKandinsky´sart.

22

fraforpligtelsentil”atskabeiånden”,serKandinskykunoverfladiskhed(Florman

2014s.12,13).

DenkunstKandinskylangerudefter(fordidenbekræfterHegelsdom)er”kunsten

forkunstensskyld”(l´artpourl´art),dadenharmistetsindyberemeningogmere

handleromkunstenselvog”kunstnerensærgerrighedoghavesyge”,somKandinsky

formulererdet.Denstårstilleogsøgerikkesineegnegrænser,hvordenkan

(Kandinsky2002,s.15).

DennekunstharifølgeKandinskymistetsit”hvad”ogkommermeretilathandleom

”hvordan”:

”Kunstnerensøgerimaterielformkompensationforsithåndelag,sinopfindsomhed

ogsinsensibilitet”,og”addennevej-”hvordan”-gårkunstensåvidere,bliver

uforståeligforenhverandenendkunstnerenselv,somnuogsåbegynderatbeklage

sigover,ihvorhøjgradtilskuerenviserhansværkerligegyldighed(...)Detmenneske,

derkunnehavesagtnogettilsitmedmenneske,harikkegjortdet,ogden,derkunne

havelyttet,harintethørt.Dennekunstenstilstandkaldesl´artpourl´art”(Kandinsky

2002s.15,s.22).

CitatetbeskriverKandinskysmotivationforattrækkekunstenienandenretning–at

kunstenharudvikletsigathandleomkunstforkunstensskyld,ogFlormanbeskriver

kunstenforkunstensskyldsomen”antitese”tilden”primitive”kunst,hvordetindre

varessensen(Florman2014s.13).Det”tabtehvad”ercentraltiKandinskysteori,

forifølgeFlormansfortolkningerdetierkendelsenafkunstenstilstand,Kandinsky

overførerenpointefraHegeltilkunsten;Hegelbeskriver,hvordanfrøetudviklersig

tilenplanteogseneretilenfrugtsomenorganiskproces,hvordeforskellige

momenterergensidigtafhængigeafhinanden–ingenafdemkanundværes.På

sammemådeforholderdetsigmedfilosofiskeerkendelser,derfremforatblive

anskuetsomfx”simple”uenigheder,børansessomforbundneogsomdeleafen

”højeresandhed”(Florman2014,s.16).

23

KandinskyskriveriOmåndenikunsten,at”nyeprincipperkommerikkedumpende

nedfraHimlen,menindgårienårsagssammenhængmedfortidenogfremtiden”

(Kandinsky2002s.114).FlormananskuerKandinskyssynspunktsomenpendanttil

Hegelsanalogiogbetydningenafden:

”Inotherwords,althoughart´searlierorientationtowardspiritualcontent(toward

thequestionof”What?”)hadgivenwayinthemoderneratonarrow,formalist

concerns(i.e.,toan”art-pour-l´artattentionto”How?”),thetwomomentswere

actuallytobeseenasexistingindialecticalrelationtooneanother.Inthethird

moment;Kandinskyinsists,during”thespiritualawakenessnowbeginning”,the

apparentcontradictionwouldbesublated,itstermsatoncecancelledandpreserved.

Thequestionofspiritualcontentwouldreturnbutatahigherlevel:integratedwith

recentformaldevelopments,itwould”nolongerbethemateriel,objective”What?”

oftheperiodleftbehind”,butwouldinsteadconstituteatrueadvance,arealization

ofgreaterfreedomforartandspiritalike”(Florman2014,s.17).

IfølgeFlormanerdialektiketcentraltbegrebiKandinskysteoriogpraksis.Hun

skriver,atdialektisklogikerenslagsfunktionelbevidsthedhosKandinsky,fordidet

eraddenvej,hanfinderfremtil,hvaddererindrenødvendigt(udfoldesinæstedel

3).Citatetovenforbeskriver,hvordanKandinskyteoretiskskaberennyformfor

maleri,ogathangørdetefterenfortolkningafhegelskinspirerettænkning.Vedat

forsonefortidenognutidengårhanskridtetudifremtidenogtrækkerdet

”åndelige”oppåethøjereniveauendfortidenognutidenbefandt-ogbefindersig

på.Eller:hantagernogetfradetprimitivemaleri,somikkelængereeraktueltihans

samtid,fordimalerietharudvikletsighistorisk,oginddragerdetidenmaleriets

tilstand,dererpresent,fordervedatskabeennyformformaleri.

ÅndensudviklingiselvbevidsthedenbeskrivesafHegelsomenbevægelsefrasig

selv,udafsigselvogtilbageigen–ognårdenvendertilbageerdetienanden

forfatningendtidligere,fordidenharværetudeafsigselv.Selvbevidsthedendeler

sig,ifølgeHegel,hvorveddenopsøgersinandethed–detvilsigenoget,denikkeer,

mensomdeninddrager,hvorveddenvendertilbagesom”detdenvar”tilført”det

24

den(endnu)ikkevar”,hvorveddenersigselvtilførtnogetandet(Hegel2017,s.127

–136).Påsammemådeudvikledemalerietsighistorisk–sålængedetvaredeifølge

Hegel-ogdeterdenhistorieogudviklingKandinskyforsøgeratgenoptagefor

maleriettilbagejf.Florman(Florman2014).

AtKandinskybetonerdenløbendeudviklingkanmåskesesihansbetoningaf

fremtiden,somtilhørende”nyeformer”–altsåenudviklingafmalerietien

bevægelse,dersvarertilfrøetsjf.Hegelsanalogi,ogdermedogsåenmereorganisk

tilgangiindholdogretorik:

”Detnødvendigemodnes,nårtidenerinde.Dvs.atdenskabendeånd(derkunne

betegnessomdenabstrakteånd)finderadgangtilensjæl,seneretilfleresjæle,og

forårsagerenlængsel,eninderligtrang.

Nårdenødvendigebetingelserformodningenafenpræcisformertilstede,får

længslen,denindretrang,kraften,tilopgaveatskabeennyværdiiden

menneskeligeånd,ogdenneværdibegynderatleve,bevidstellerubevidst,i

mennesket”(Kandinsky1965,s.11).

SomFlormanbeskriver,harmodningenfundetstediKandinskysoptik.Somhan

skriveriTilbageblik(1913),opfatterhanikke”detgenstandsløsemalerisomen

udslettelseafaltidligerekunst,menblotenoverordentligvigtigognødvendig

spaltningafdenenegamlestammeihovedgrene”(Kandinsky1964,s.59).Afdenne

spaltningopstårogsåandreteoretiskeforhold,formalerietsudviklingbetyderogså

teoretiskfrisætningafforholdsompassendeogupassende,harmoniogdisharmoni,

finoggrov,behagligtogubehageligt,skønelleruskøn(Kandinsky1965,s.18,s.19).

Malerietvilmodsætningerne–somKandinskyskriver:

”Idetpraktiskelivvilmannæppefindeenmandsom,nårhanerpårejsetilBerlin,

stårafiRegensburg.IdetåndeligeliverudstigningiRegensburgderimoden

temmeligalmindeligforeteelse”(Kandinsky1965,s.20).

25

Kandinskyhenvisericitatettilkunstensåndogcitatetforståssådan,atmanernødt

tilattrodsesinfornuftellervanetænkningforatfådreviånden.Dettekanmåske

tolkesindiKojeves“detSkønne”ogbetonevigtighedenafmodsætningerog

forsoningeriKandinskysmaleri–ellerdetobjektive,medandreord.

Tolkesovenståendecitat,sigerKandinskymåskemereomsinteori.Hanhenviseri

citatettil”detpraktiskeliv”og”enalmindeligforeteelse”,ogdetkanforståssådan,

atmalerietanskuessomendirektemodsætningtildetpraktiskeliv,ogatdetderfor

eralmindeligtathandleirrationeltimalerietsunivers.Hvisdentolkningkan

godtageserdetbrugbarvidenift.atværebeskuerafKandinskysmaleri,fordidet

sigernogetomatværeåbenoverfordetuventede–ellerdetspontane.Deter

måskeimplicit,mener-omikkeandet-hermedslåetfast.Vridermancitatetendnu

mere,kanforeteelsenanskuessometbegærrettetmodatbryderationaliteten,der

bådekanopfattesfrakunstnerenogbeskuerensperspektiv.IIndledningtil

æstetikkenstårderift.kunstensmulighederforatudtrykkesig:

”Nårfornuftenstillesoverfordennebrogedeforskelligartethed,såstillerden

fordringenomatseogopnåethøjere,forudgående,isigselvalmentformålidisse

modstridendeelementer.Formenneskenessamlivogforstatenangivermanfxsom

højesteformål,at”alle”menneskeligeevnerogindividuellekræfterskalkunne

udvikleogudrykkesigpå”alle”måderogi”alle”retninger.

Menoveretsåformeltsynspunktrejsersigstraksspørgsmålet,ihvilken”enhed”alle

dissebestræbelserskalkunnesammenfattes,oghvilketfælles”sigtemål”derkan

udgørederesgrundbegrebogformål.Akkuratsomiforbindelsemedkunstens

begrebetbehovforetformål,somdels”forener”alledeforskelligesiderinoget

fælles,delsudgørnogethøjereogsubstantielt.Vedrørendeetsådantsubstantielt

formål,erdenmestnærliggendebetragtningforrefleksionen,atkunstenerkaldettil

ogerdenevne,somkanmildnebegærenesvildskab”(Hegel2019,s.102).

IrelationtilatståafiRegensburg,nårmanskaltilBerlin,kancitatetsesidet

perspektiv,atkunstenogdensmulighedereretoplagtognødvendigtstedatsøge

henforatfåetafbrækidetpraktiskeliv.IfølgeHegel(ogKandinsky)erbegæret

26

rettetmoddetteikkeettilstrækkeligtformålisigselv,mendeterder,ogkantagesi

betragtningift.beskuelsenafKandinskysmalerisomenikkeuvæsentligt-omend

hellerikkealtafgørende-omstændighed.

IfølgeFlormanernogetafdetvæsentligstevedKandinskysbedrift,athanleveroptil

sinteori,idenforstand,athangentagendestederbetoner”fornyelsen”sometmåli

sigselv(udenatdækkeheleformålet),ogsamtidigviserdetisinemalerier,deridet

storeheleervidtforskelligeideresudtrykogfarvevalg(Florman2014,s.146).

Spørgsmåletkunnederforvære,omikkebegæretiretningmoddetirrationelle,som

Hegelbeskriver,erenvæsentligdrivkraftiprocessen,ogdermedvisersignifikansen

afKandinskysdialektisketilgangtilmaleriet.

IfølgeHegelerdetetproblemvedat”dyrke”modsætninger,forforstandenhar

sværtvedatsebortfradet,dennormaltopfattersom”detrigtige”ift.to

modsætninger:

”Forstandenkanimidlertidikkesebortfradefastlåstemodsætninger.Løsningen

bliverderforforbevidsthedenetblotogbart”skal”.Nutidenogvirkeligheden

bevægersigkuniuroenmellemdettefremogtilbage,somsøgerforsoningudenat

findeden”(Hegel2019,s.113).

Jf.citateterforsoningenafmodsætningerikketilatfinde,menalligevelskal

bevidstheden”tvinges”tilattænkesigudafdetfastlåste,hvilketopfattessom

udtrykforenvisviljeogintellektueludfordringift.atoverskridegrænser,deri

sammenhængmedKandinskysmalerikanformuleressometteoretisk”skal”.

Nødvendighedenafdetdialektiske–ibetydningenatdyrkemodsætninger-betones

afFlormansomteoretiskfunderethosKandinsky,fordihanheletidenbevægersig

mellemfortid–nutid–ogfremtidjf.nedenståendecitaet:

”We(still)getKandinskywrongifweperceivehis”Hegelianism”,yetfailtotake

accountofthepersistenttransformationatworkwithinhiswork.Kandinskywould

27

haveusseethateachofhiscompositionswasgeneratedoutofadialectical

engagementwiththepast.Theyareeach,inthatsense,groundedinaparticular

history–thathistorybeinginfact,whatconstitutesthe”system”–evenastheyalso

seektotransformitfromwithin.Tomymind,Kandinskyslifelongcommitmentto

changeisperhapsthesinglemostimpressiveaspectofhisouvre”(Florman2014,s.

147).

DetdialektiskeerifølgeFlormanikketilatkommeudenom,hvismananskuer

KandinskysomforbundetmedHegel.Kandinskyskompositionerudviklersighele

tiden–debyggerviderefradenenetildenanden–mednyskabelsenforøje.

Sombeskrevetiafsnittetskalmodsætningerneledesafetsubjektjf.Kojeve–der

skalværenogettilatforsonedemogskabedemiførsteomgang.Imalerietbefinder

sigfarverneogformerne,ogdenindrenødvendighedknyttersigtilvurderingenaf,

hvadderkanogskalfrembringesiKandinskysmaleri.

Del3:Denindrenødvendighed

Formåletmeddennedelafopgaveneratbeskrivedenindrenødvendighed,deraf

Kandinskybeskrivessomdeterminerendefor,hvordanfarverogformerordnesi

maleriet.DenindrenødvendighedhartrefunktionerifølgeKandinsky:denforholder

sigbl.a.tilfarven,formenoghelheden(Kandinsky2002,1965),hvilketvilsige,atden

indrenødvendighederdetlediKandinskysproces,dersåatsigelæggermellem

tankeoghandling.Menderertaleomenmerekompliceretprocesendsomså,

hvilketdetfølgendeafsnitforsøgeratudfolde.

Kandinskyslårfast,atdenindrenødvendighedknyttersigtilmaterialetogtil

kunstnerensfølelser.Hanbeskriverdetsomenkorrespondance,hvorfxenfarve

frembringerenreaktion,derderpåførertilennyfarve,derfremkalderenny

reaktion,oggennemrefleksionordnesfarverne(ogformerne)imaleriet.Denne

proceservikletindisigselv–detvilsige:refleksionbliverafKandinskybeskrevet

28

somen”vejningpådenindrenødvendighedsvægt”afhverenkeltformoffarveift.

tilsigoghelheden-ogudfraKandinskysbeskrivelser,erdetdennebevægelse,der

minderomselvbevidsthedensudviklingsomåndjf.Hegel-ellerdialektikiKandinskys

maleri,somFlormankalderdet.

FarvensommaterialebliverafKandinskybeskrevetsom”baseretpåprincippetom

dentilsigtedeberøringafmennesketssjæl”(Kandinsky2002,s.55)ogsomenbasal

erfaring,hankalderdenindrenødvendighedsprincip.Detbasalebeståri,atfarven

påvirkermenneskervedfxassociationerogfølelse,ogdeterbevidsthedenom

dennepåvirkning,derimalerieteressentiel,somKandinskyskriver:

”Farvenertangenten.Øjeterhammeren.Sjælenerklaveretmeddemangestrenge.

Kunstnerenerhånden,somtilsigtetvedattrykkepåenellerandentangentfår

mennesketssjæltilatvibrere”(Kandinsky2002,s.55).

Ift.citateterdetværdatbemærke,atkunstnerenhandlertilsigtetift.farven,der

omvendt–somdetalleredeerbeskrevet–indeholderuendeligtmangemuligheder

(ligesometklaver)forat”berøresjælen”.Farvensvirkningeretomstridtemne,som

Kandinskyskriver,fordideteroptilgradenafsensibilitetogevnetilatseindre

klangeifarverne,derudgørforskellenpå,ombeskuerenladersigberøreoverfladisk

ellerdybere,menfordeflestevilfarvendogmindstgøreénaftoting:entenglæde

ellerirritereøjet;farvenkanifølgeKandinskyfremkaldeenfysiskreaktion,derigen

hørersammenmeddeassociationertil”glæde”ogirritation,denfrembringer

(Kandinsky2002,s.49).SomeksempelskriverKandinsky,at”grelcitrongul”kan

virkebehagelig,menefterlængeretidbliverdetsomatlyttetilenhøjtrompet,der

tilsidstgørondtiørerne,hvorforøjetsøge”hvile”ifxblåtellergrønt(Kandinsky

2002,s.50).

Denpsykiskevirkningaffarvenskaber”sjæleligevibrationer”jf.Kandinsky,ogden

psykiskevirkningeriførsteomgangvejentilatnåsjælen–underhenvisningtiløjets

”glæde”vs.”irritation”,menhvorvidtdennevirkninger”direkte”ellergårgennem

”association”afholderKandinskysigfraatbesvare,dadetifølgehameretåbent

29

spørgsmål-forsomhanskriver,ersjæloglegemeialalmindelighedtætforbundne,

ogassociationerfrafarvenkanfxhenførestilbåde”smag”og”lyd”(Kandinsky2002,

s.51).SomeksempelnævnerKandinsky,smagenafcitronift.gul,oganfører,atde

færrestevilforbindedensammegulemeddedybestebastonerpåetklaver

(Kandinsky2002,s.53).

Kandinskyspointeer,atfarvenharsåmangeartetenindvirkningpåmennesket,at

den–ifølgeham–”besidderenuhørt,altforlidetpåagtetkraft,someristandtilat

påvirkeheledetmenneskeligelegeme,forståetsomfysiskorganisme(Kandinsky

2002,s.53,s.54).

Kandinskysammenlignermusikkenstonermedmalerietsfarver,fordi”mennesket

harmusikkenisig”,ogpåsammemådemedfarverneerder”iboende”reaktioner

påsynetaffarver.UdgangspunktetforKandinskysmalerier,atmalerietgennem

udnyttelseafdets”egnemidlervilvokseoptilkunstiabstraktforstand,hvordentil

sidstvilnåfremtilkompositionensomrentmaleri”–enkomposition,derharto

muligheder:farvenogformen(Kandinsky2002,s.56).

Derervæsentligforskelpåfarvenogformensommalerietstomuligheder.Formen

kaneksisteresomselvstændig,idetdenkangengiveenrealellerikkerealgenstand,

elleretrumsrentabstrakteafgrænsning,enflade(Kandinsky,2002,s.56).Formen

”erder”medandreordaltidsomenafgrænsningafnogetfranogetandet–somen

strukturerendefunktion,kanmanmåskesige.

Forfarvenerdetanderledesjf.Kandinsky:

”Farvenladersigikkeudbredeidetuendelige.Detrødeudengrænsererkunnoget,

mankantænkesigtilellerserentåndeligt.Såsnartmanblothørerordet”rødt”,

fornemmermanstraksisinforestilling,detterødesomgrænseløst.Hvisdetbliver

nødvendigt,blivermannæstennødttilatbrugevoldforatkunnetænkesigdem

(grænserne).Detrøde,manikkeserrentmaterieltmenkunforestillersigabstrakt,

vækkerpådenandensideenvispræcisogupræcisindreforestillingtillive,

30

forestillingenomenindre,fysiskklang.Detrøde,somklingerosimødeudfraordet,

ejerisigselvingensærligudtalttiltrækningmodhverkenvarmellerkoldt.Denmå

førstfremkaldesadtankensvejsomenfinnuanceringafdenrødefarvetone

(Kandinsky2002,s.57).

Somdetfremgårafcitatetharfarvenbrugforstyring–detvilsige,tankenernødttil

atgribeind,hvisfarvensnuancerskalfrembringes,dadenisigselver”grænseløs”–

forståetsomnogetuendeligt,ellerhvismanstrækkerdet;sometslags”intet”.

Farvensom”forestilling”–detvilsige,detmanikkefysiskkanse,menforestillersig

–erpåéngangsåpræcistogupræcist,attankenmågribeind.

Kandinskyskrivervidere:

”Ermanimidlertidnødttilatgivedetterødtenreelmaterielform,(sådansomdet

skerimaleriet),såmåman1.gåudfraenganskebestemttone,sommanhar

udvalgtblandtetuendeligtantalmuligerødetoner;-måaltsåkarakterisereden

subjektivt-,ogmå2.afgrænsedenpåfladen,afgrænsedenfraandrefarver,som

uundgåeligtvilværeder,heltumuligeatsebortfra,fordide(gennemafgrænsning

ognaboskab)ændrerdensubjektivekarakteristik(giverdenenobjektivskal):her

talerobjektivebitonermed.Denneuundgåeligevekselvirkningmellemfarveogform

lederosfremtilenbetragtningafdenvirkning,formenharpåfarven(Kandinsky

2002,s.58).

CitatetbeskrivermedKandinskysorddet”subjektive”vs.det”objektive”ihans

maleri,somtidligereerbeskrevetmedKojeve.Mankanmåskesige,atrødisigselv

erobjektiv,idetdenindeholdermangeensogforskelligartedetonerisig,ogderfor

skalderift.malerietvælgesen(ellerflere)tonerblandtandre–altsåetvalg

foretagetafetsubjekt.Derefterfården–ellerde–valgtetonerigenobjektivitet,

fordiandrefarverogafgrænsningenfradissepåvirkerdenvalgtetone,hvorvedden

valgtefarveindgårinoget,derikkekunerdenseget.Formeneridenforbindelse

detelement,deripraksisbestemmeroverfarven–ikkeift.densklang,tone,

virkningogudseendeisigselv,menhvordandensegenskabertagersigudimaleriet.

31

Formenharogsåsinegenbetydningformaleriet,forsomKandinskyskriver:

”Selvomdensåogsåernoksåabstrakt,oggeometriagtig,såejerformenisigselv

dogsinegenindreklang(..)dereridentiskmednetopdenneform.Udenatkomme

nærmereindpå,hvorvidtdenerretvinklet,ligebenetellerligesidet,erenhvertrekant

etsådantvæsenmedenåndeligduftogudstråling,somkarakterisererdenogden

alene.(..)Detsammegørsiggældendeforcirklerogfirkanter.(..)Hermødervialtså

ganskedetsammeforhold,somvimødtemedfarven:subjektivsubstansiet

objektivthylster(Kandinsky2002,s.58).

SomKandinskyskriverogsåskriver,”kenderantalletaffarverogformeringen

grænser”,ogdetgørdereskombinationsmulighederhellerikke(Kandinsky2002,s.

58).Formenharaltså,ligesomfarven,sinegenvirkningogfunktionisigselv–som

subjektiv-jf.citatet,mendadenhellerikkeståraleneogtilmedindeholderfarven,

træderdensobjektivitetfrem–altsåsamspilletmellemformenogfarveniden

enkelteformogformenbetragtetsammenmedandreformerogfarver–ogdermed

kanmanmåskesige,atgrundlagetforattænkedialektiskift.Kandinskysmalerier

slåetfast.Kandinskybeskriverformenssnævrebetydningsomnoget”ydre”-en

fladesafgrænsningmodenanden,menpointerer,at”altydregemmerpånoget

indre”,hvorforenhverformogsåharetindhold(Kandinsky2002,s.59).Vedigenat

sammenlignemedetklaver,skriverKandinsky,atkunstnerenerdenhånd,somved

meningsfuldtatanslåenellerandentangent(form)hensætterdenmenneskelige

sjælienbestemtvibration,hvorvedformharmonien-ligesomfarven–erbaseretpå

princippetom”denmålrettedeberøringafmenneskesjælen”,ogdervedogsåknytter

sigtildenindrenødvendighedsprincip(Kandinsky2002,s.59).

FormenkanifølgeKandinskytoting:fordetførstekanden”tegne”enmateriel

genstand–detvilsigegengivenogetfraden”virkeligeverden”,hvorveddenudgør

enafgrænsningpåfladen.Fordetandetkanformenværerent”abstrakt”–detvil

sige,denkanblivesåkompliceretsommuligtudenatnogenmatematiske

betegnelserdækkeroverden(Kandinsky2002,s.60).Beggeslagsformerindgåri

32

malerietsmulighederhosKandinsky,fordiudelukkendeatbegrænsesigtildetene

ellerandetvilværeenudelukkelseafdetrentmenneskelige–detvilsige,som

udtryksmiddeludelukkermalerietikkenogenmulighederforformgivning(Kandinsky

2002,s.61).

Enkompositionaffarverogformerbestårudfraovennævnteafformer

indeholdendefarver.Hvadformenangår,hardentoopgaver,somKandinskyskriver:

1.helebilledetsomkomposition.2:

”Atskabedeenkelteformer,somsesiforskelligekombinationertilogimellem

hinanden,ogunderordnesigkompositionenafhelheden(denstorekompositionkan

beståafmindre,isigselvafsluttedekompositioner,somovenikøbetkanoptræde

fjendtligeoverforhinanden,ogalligevelbidragetildensamledekomposition)”

(Kandinsky2002,s.62).

Kandinskyforklarerkompositionensomenhelhedafforskelligheder,derspilleroptil

ogmodhinanden–herafkanmanmåskeudlede,atkompositionenisnæver

forstander”abstrakt”,fordidenselementerfxerfjendtligeoverforhinanden,men

somsamletkompositionfremstår”konkret”,somKojeveskriver.

Denindrenødvendighedsprinciperden”ledelse”afdeiprincippetuendelige

kombinationerafformogfarve,derforenerdemienkomposition.Denindre

nødvendighedimidlertidogsåmere,dadenbyggerpåetgrundlag–hvilketvilsige,

atdenførnævnte”ledelse”,ellerstyring,ommanvil,erfunderetietprincip:

”Denindrenødvendighedhartremystiskegrundlag.Denformesaftremystiske

nødvendigheder:

1. Enhverkunstnerharsomskabendemennesketilopgaveatbringedetforham

selvunikketiludtryk(personlighedenselement).

2. Enhverkunstnerharsombarnafsinepoketilopgaveatbringedetfordenne

epokeunikketiludtryk(stilenselement,densinderstekvaliteter,sådansom

33

denerblevettilpåbaggrundafepokensognationenssprog,sålænge

nationenbestår.

3. Enhverkunstnerharsomkunstenstjenertilopgaveatbringedetforkunsten

almentsæregnetiludtryk(detrentogevigtkunstneriskeelement,somtil

hverentidharkunnetfornemmesiallemennesker,folkeslagogtidsaldre,

somkaniagttagesienhverkunstnersværk,ihvilkennationogepokehanend

harlevet.Somkunstenshovedelementkenderdethverkentilrumellertid).

Manbehøverkunatgennemtrængedissetoførsteelementermedåndensblikforat

kunnesedettredjeheltblotlagt”(Kandinsky2002,s.69).

Detførstepunktbeskriver,hvordankunstnerenselvernødttilatforholdesigtilsit

materialeogdethan/hunønskeratudtrykkegennemmaterialet–derskalmed

andreordværeennødvendighedafatskabenogettilstede.Detandetpunkt

betonerkunstnerenssamtid,somdetindholdsmæssige–altsådetindhold,deraf

kunstnerenfølesnødvendigtatudtrykkesigom.

Jf.Kandinskygiverdettredjepunktderpåsigselv,fordikunstnerengennempunkt1

og2skaberpunkt3:enkunst,dereruafhængigafrumellertid–enkunst,dermed

andreord”fortæller”omengivensamtid,fortolketafetsubjektogudtryktgennem

etmateriale,hvis”inderstekvaliteter”erbragttiludtryk(jf.punkt2).

Udfradetgennemgåedevildetsige,atfarvensfølelsesmæssigepåvirkningskalvirke

påkunstnerenpåenmåde,der”sigernoget”omdennesepoke,ogdeterudfradet

principformentilfarvenskabesogvælges.AtKandinskykalderprincippetmystisk

skalformentligsesilysetafhansanvendelseafbegrebet”ånd”,idetprincippet

forekommervanskeligtatudfoldefuldstændigt,forhvordankanmanblivehelt

konkretift.atskulleudtrykkesigom”samtidenifølelser”?Foratundgåatafspore

opgavenopsummeresforståelsenafdenindrenødvendighedsom”ikkeheltklart

defineret”,menenkombinationaffølelseogtanke,derudtrykkernoget,kunstneren

kanerkendesomresponderendetildenindrenødvendighedsprincip.

34

Kandinskyskriver,at:

”Ikunstenkommerteorienaldrigførpraksis,tværtimod.Hereraltingetspørgsmål

omfølelser,ikkemindstibegyndelsen.Særligidenindledendefaseerdeteneog

alenefølelsen,somviserosdetkunstneriskrigtige”(...)”fordakunstentalertil

følelsen,kandenogsåkuntalegennemfølelsen”(Kandinsky2002,s.72).

Opgavensigterefterpånuværendetidspunkttildelsathaveafmystificeretbegrebet

”følelser”enanelseirelationtilKandinskysmaleri.Hansmalerihenvendersig

udelukkendetildetindre,ogerderforvanskeligtatforklare,fordidetindrelivihøj

gradvedrørerfølelser,mensomdetogsåerbeskrevet,erfølelserikkebloten

arbitrærstørrelseidennehenseende,mennogetkunstnerenskalværeyderst

opmærksompåogsorterei(relevansift.samtidogkunst),førdekommertiludtryk.

Derforerdenindrenødvendighedift.materialet–farverogformer–jf.Kandinsky:

”…enafvejningafmaterialetsindrekvaliteterpådenstore,objektivevægt;-detvili

vorttilfældesigeenundersøgelseafdenfarve,somihvertfaldidetstorehelemå

påvirkeethvertmenneskeens”(Kandinsky2002,s.75).DetteunderstøttesafLillian

MunkRösing,derskriverom”materialet,dertænkermed”.

LillianMunkRösingskriveriHvorforskiderbjørneniskoven(2020),derhandlerom

LarsVonTriers(indre)nødvendighed,atKirstenHyldgaardharformuleretbegrebet

”materialettænkerselv”:

”Kunstnerenharikkeførstnogletanker,somhan6derefterudtrykkergennemsit

mediespecifikkemateriale(omdeterord,billeder,ler,lydellerandet..);tankerne

produceressnarereafhanskampmedatgivematerialetform.Detkangodtvære,

hanharnogleinitialetanker,menhanskampmedmaterialetvilproducereandre

6Rösingskriverselv,atformuleringen”han”skyldes,athendesboghandleromenmand–LarsVonTrier–hvilkethermedforgodordensskylderviderebragt.

35

tanker,somindlejresikunstværketogventerpåatbliveudfoldetaflæsereog

tilskuere,tolkere”(Rösing2020,s.46).

HvismanlæsercitatetsammenmedKandinskysbeskrivelseafdenindre

nødvendighedkandermåskeargumenteresfor,at”initialetanker”iKandinskys

tilfældevedrørerkravetomatbeskrivesamtiden,mens”kampenmedmaterialet”er

kampenmellemfølelserogtanke-farveogform.Kandinskyskriver,at”dagens

anerkendteformrepræsenterergårdsdagensindrenødvendighed”,ogatdenfrihed

(ift.former),”vinyderidag,eropnåetgennemkamp”(Kandinsky2002,s.72),

hvorvedKandinskyereksplicitomkringkampenmedmaterialet.

ForKandinskyermaterialetfarvenogformen,dersombeskrevetiherværende

afsnit,ertovidtforskelligestørrelser,dafarvenalene–udenform-ergrænseløsog

ubestemt,ogderforharbrugforformen,hvisdenskaludtrykkenoget.Farvener

”derbare”pågodtogondt,dadenbådekangøregodtogirritererøjet,fordidens

virkningmangfoldig.DetmaterialeRösingbeskrivererfilmens,oghunhenvisertil

LarsVonTriersfilmDancerintheDark,hvordervaropstillet100kameraeruden

kameramand,dersommaterialederforikkevarunderlagtnogenmenneskeligvilje,

menblotoptogdet,derforegikforandem(Rösing2020,s.47).At”materialet

tænkerselv”betødidenforbindelse,atskuespillerneikkehavdemulighedforfxat

posereforanetenkeltkamera,fordideikkevarklarover,hvilkenvinkeldeblev

filmetfra(Rösing2020,s.47).IfølgekunsthistorikerenGeorgesDidi-Huberman,hvis

kunstforståelseerinspireretafpsykoanalysen,børmanistedetforatfokuserepå,

hvadkunstværketrepræsenterer,fokuserepå,hvaddetpræsentere(Rösing2020,s.

46).OverførermandenantagelsetilKandinskyerdetmåskedet,hanienvis

udstrækningmenermeddenindrenødvendighed,forKojevebetoner,atKandinskys

maleriikkehandleromKandinsky–manskalikkeprøveatforståhamsomperson,

mendethanviser,somer“detSkønne”:

”If–forthosewhodonotnotknowKandinskypersonally–heisnothingwithouthis

tableaux,thosetableauxareeverythingthattheyarewithoutKandinsky.”(Kojeve

2014,s.166)

36

Kojevebetoner,atderikkevarnogetførdissemalerier,intetiverdenlignerdem.At

”materialettænkerselv”kanmåskeopfattessomdenobjektivitetKojevebeskriver

ift.Kandinskysmaleri.Farvenerengrundsubstansimaleriet,derkansigealtog

ingenting–denindeholdersomnævntvirkningerafforskelligart,ogtalerforsig

selv.Formentalerogsåforsigselv,mengørdetkunift.atfrembringedenønskede

virkningaffarvenvedatformedenne.Pådenmådekanmanmåskesige,at

materialetiKandinskystilfældebådetænkerselvogblivertænktafetsubjekt–

hvilketerioverensstemmelsemedRösingsbeskrivelse.Præsentationenforekommer

iKandinskystilfældederforoverordnetift.repræsentationen,idethanihøjgrad

ladermalerietkommetilordemeddetsegnemidler.Lacanbeskriverdrømmenes

modussompræsentationer,derikkefremvisernoget(Rösing2020,s.47),hvilket

måskekanhenførestil”følelsernes”betydninghosKandinsky;ifarvenerde

præsentationer,mensdeiformenogsårepræsenterernoget–kunstnerensudtryk

afsamtiden.Pådenmådekanmåskeargumenterefor,atKandinskybådelader

materialettænkeselvogselvtænker,hvilketogsåforekommeratvære

opsummerendeforbeskrivelsenafdenindrenødvendighed.AtKandinskysætter

farveførformkannetopværeudtrykforønsketomatladematerialet”tænkeselv”.

Dermedlæggeropgavennuoptilendiskussionafdetbevidsthedsmæssigeaspektaf

Kandinskysmaleri,ogenkortdiskussionafpsykoanalysensbegrebDetReelle,da

detteefteropgavensforfattersopfattelsemuligviserrelevantift.Kandinskysmaleri.

LacananvenderDetReelletilatbeskriveet”kaos”,hvisfunktionsprogethartil

opgaveatbegrænsevirkningenaf,ogideenmedatinddragebegrebeterenformfor

lighedmedmaleriet,hvorfarven,somdeterbeskrevetovenfor,erafhængigaf

formen–detvilsige,farvensomfunktion”begrænses”forat”blivetiltale”iformaf

komposition.

37

Diskussion

Analysenharledtfremtil,atKandinskysmalerieruniktidenforstand,athan

repræsenterersinegenstilartsåatsige.SomKojeveskriver,forholderhansig

udelukkendetilKandinskysmaleriisinudfoldelseaf”theBeautiful”,fordihan

ganskeenkeltikkeerbekendtmedandreendKandinsky,der”malerdetindre”-the

Beautiful–påsammemåde.

KojevekalderKandinskysmaleriforkonkretogobjektivt,oggodtagermanhans

analyse,erdet”abstrakteekspressionistiskemaleri”,deflesteforbinderKandinsky

med,derforivirkelighedendetmodsatte-somkonkretogobjektiv.SomKojeve

skriver,erekspressionismenkarakteriseretvedenhøjgradafsubjektivitet,fordi

kunstnerenudtrykkersigpersonligtomnoget,menidetobjektivekonkretemaleri,

forholdertingenesigstikmodsat,idetsubjektetherudelukkendeeren”farogmor”

tilmaleriet,somKojeveskriver.Detkonkreteknyttersigtilmaterialet,fordi

Kandinskysmaleri–deobjekter,derkansespålærredet–erhentetfraKandinskys

indre–hanshoved.Deerskabtogbyggetopvedhjælpframaterialetudfra

ingenting,somKojeveskriver,ogderforerdeobjektive:deerintetandetenddetde

præsentererogrepræsenterer;nogetkonkretognogetobjektivt.

MedenforholdsvissimpelbeskrivelseafselvbevidsthedensbevægelseifølgeHegel–

somenvekslenmellemtoselvbevidstheder,derbådeerénogforskelligfra

hinanden,åbnersigmåskeenvæsentligforståelseafKandinskysmaleri.

Attoselvbevidsthederogsåerdensamme–ellerboridetsammehovedfx–eri

sagensnaturaltandetendsimpeltogdetsammekanmansigeomKandinskys

maleri,hvismandvælerveddeselvmodsigendebegreber,derknyttersigtilham–

herfritformuleretsom:”objektivtmaleridelvistbaseretpåfølelser”eller

”genstandsløstmaleri”.

Fraetbevidsthedsmæssigtperspektivforekommerbevidsthedenatværeetsærligt

aspektvedKandinskysmaleri,ogderforogsåafrelevansforbeskuerenafdet.Dader

38

ertaleometsærdeleskomplekstbegrebifilosofiskforstand,kandetdiskuteres,om

Kandinskysteoriogpraksisidetstoreheleerenbevidsthedsting,derkan

undersøges,betragtesoganskuesimangeperspektiver.FxskriverHegeliherreog

trældialektikken,atarbejdetitrældommenerdenfrieselvbevidsthed–detvilsige,

trællenerfri,fordidennearbejdermedtingen(Hegel2017,s.136,s.148)-detvil

sige,trællenfordybersigvedfxatundersøgeogbearbejdetingen(samleerfaringog

erkendelse).MankanidetperspektivinddrageKandinskysbeskrivelseafdenindre

nødvendighedogsammenfattedenstre”dogmer”,dervedrørerkunstnerenselv,

skildringenafensamtidogdetoverordnedekunstneriskeformål–enkunst,der

”lever”påtværsafepoker.Inddragermandetanerkendelsesmæssigeperspektiv

også–underhenvisningtil,atselvbevidsthedensudviklingharanerkendelsesomsit

formål(Hegel2017,s.136),såkandenindrenødvendighedbetragtessomen

selvbevidsthed,derbådeforholdersigtil”sigselv”ogsinandethed(samtiden).

Anerkendelsenvisersighervedi,atselvbevidsthedentræderudafsigselv–konkret

ibestræbelsenpåatfrembringenogetobjektivt.

Hvismananskuermalerietsomtoselvbevidsthederskamp,kanmanpådeneneside

forestillesigmalerietogalledetsmuligheder,ogpådenandendetsubjekt,derud

fraen”følelse”skalvælgeogbyggeopudframulighederne.Dvælermanlidtved

dette,forekommerdetatværeenkompliceretproces,dernokikkekangribesanpå

andremåderendvedanvendelseaf”følelsen”,somKandinskyogsåskriver.Detkan

værenoksåutilfredsstillendeatmåtteacceptere,dafølelsereromstridteatsætte

påbegreb,mensomKandinskyogsåselvpointereerdetikkeentilfældigfølelse,der

dannergrundlagforatskabeetmaleri.

HvisKandinskyerforståetret–ogdetkandiskuteres–så”skaberhansinegen

følelse”gennemmaterialet–detvilsige,atmaterialet”tænkermed”ogdefølelser,

deteneellerandetelementimalerieteristandtilatfrembringedeterminerende.

Følelsenharmegetdenskaldækkeover,forsomKandinskybeskrivererdetikke

nok,atenformpasserindihelheden.Denskalogsåværenogetisigselv–

frembringefølelser,altså.Følelserisigselveretomstridtogkomplekstemne,og

mankanmåskehævdeatKandinskybrugerdemtilatbedrivevidenskabommaleriet

39

med,ogisammemomentmåskevidenskabomfølelserne–forhansmaleri

præsentererfølelsersom“detSkønne”-theBeautiful.Detteunderstregermåske,

hvorforselvbevidsthedeneressentieliforståelsenafKandinskysmaleri,da

”spaltningen”,somHegelbeskriver,visersigivekselvirkningenmellempådenene

sidematerialetogpådenandendefølelser,derbådebringesindimaterialet,og

sommaterialetsendertilbage.Detvilsige,atdetkandiskuteres,omudvekslingen

konkretbetyder,atkunstnereniførsteomgang”tagernogetmed”tilmaterialet

(det,derskaludtrykkes,mensomikkeersatpåbegreb),hvorefterdetimaterialet

formesogvendertilbagepåetlærred–nusomdet,dertilatstartemedskulle

udtrykkes,tilførtmaterialets”egnetanker”desangående.

Anskuermanfarverogformersomhverderesbevidsthedkandetdiskuteres,om

farvenisinegenskabafatvære”grænseløs”ogsomenslagsinkarnationaf

blandede”følelser”hartilknytningtilenandenbevidsthedendformen,dererden

”ansvarlige”afdeto.SomKandinskyskrivererfarveningentingudenformen–den

bliverenstormasse,derkansigealtogingenting,hvilketmåskeerderforden

korresponderermedfølelserne;denharikkenogetsprog,hvorimodformenermere

analytiskhåndgribelig.IpraksisvardetogsåsådanKandinskyanskuedefarvenog

formenift.hinanden,idethaniOmåndenikunstenfokusererpåfarven,ogi

formteori-bogenPointandLinetoPlanemereanalytiskarbejdermedformen.Som

Flormanskriverblevfarvenbehandletisammenhængmed”detåndelige”,fordiden

harnogetflyvskoversig(underhenvisningtilfølelserne)(Florman,2014).

Anskuermanmalerietsomet”abstraktsprog”,ligesomKandinskygør,erdermåske

mereatsigeomfarverneogformerne.Forfarvenkanmåskeidettilfældesidestilles

medenslagsunderbevidsthedisinubestemthed-derkan”tale”ialleretninger;

grimt,smukt,neutralt,somdetogsåfremgikafanalysen.Pågrundaffarvens

grænseløshederdenderforafhængigafensymboliseringfraformenforatkunne

sigenogetbestemtogikkealtogingenting.Mankananskueformennetopsomen

form,derlæggesnedoverfarven,hvorvednogettræderfremogandeterudeladt.

Pådenmådemindermalerietmåskeomsprogetsstruktur,hvismanstrækkerden

lidtoglæserLacansbeskrivelseafDetReelle:

40

”Therearenocracks,nointeriororexterior–thesedistinctionsaremeaninglessin

TheReal.OnlytheSymboliccanintroducesomecutsintheReal(…)itisthechaos

fromwhichtheworldcameintobeing,bymeansoftheWord.(Lacan,2009,s.98)

DetReelleknyttersigtilsproget,menudenfor–forsprogetogsymboliseringenkan

kuntrængeigennemtilDetReellegennemsprækkerjf.citatet.Deteretkaosbag

symboliseringen,hvoraltdet,menneskerikkeharsprogtilfindes,somcitatet

forstås.Påsammemådeerfarvensfunktiongivetvis(udenatsammenlignemedDet

Reellesfunktion)–atformernekantrængeigennem,ogformensrollekanisamme

momentsidestillesmed”detsymbolske”jf.citatet.Farvenernetopkarakteriseret

veddensvirkningogderforsværatgåtilanalytisk;forhvadgørrød?Enform

afgrænserogkanidetflestetilfældebestemmesnogenlundematematisk,men

farvenmodsættersigkategoriseringoggrænser,hvorfordermåskeeretvist

slægtskabmedDetReelle;farvenerderbareoggørsomdenvil,oghvismanvilden

nogetkræverdetsymbolisering.Påsammemådeersprogetmedtilat”dækkeover”

DetReellessandheder,dersompsykoanalytikerenBruceFinkskriver,ermed

overalt:

”TheRealissomethingyoufindalwaysatthesameplace.Howeveryoumessabout,

itisalwaysinthesameplace,youbringitwithyou,stucktothesoleofyourshoe

withoutanymeansofexilingit”(Fink,2009,s.99).

ForatrundesammenligningenmellemfarvenogDetReellesfunktionaf,såerdeti

farven”sandheden”befindersig,fordeterhervirkningenpåfølelsernefindes–en

virkningderentenerderellerikkeerder,oghvisdenerder,mådenværesand.

IHvemtænkerasbstrakt?forklarerHegeldetattænkeabstraktsomatvære

opmærksompåsåmangeforholdsommuligt–fxvedrørendeenpåoverfladen

simpelsag.Hanbeskriverfx,hvordanpøblenikkeforholdersigtilandreforholdved

dendømteendathanerdømtskyldigogderforskalhenrettes(Hegel1998,s.66).I

41

detperspektivkandetdiskuteres,omdeterensådantilgangtilhelesjællegeme

problematikkenKandinskyanlæggervedatgøremodsætningerogkompleksitettil

sit”sprog”–athanmåskegennemsininspirationfraHegelharfundetenmetodetil

atdrivefilosofi,derbådebefindersigindenforæstetikkensområde,menogsånoget

mere,derendnuikkenødvendigvisersatpåbegreb.

Måskekanmalerietrækkeudoveræstetikken,måskeikke.Opfattelsener,atdet

måskeerheridetabstraktebeståriKandinskysmaleri–atfraselveskabelsentilden

endeligebeskuelseerdetnødvendigtattænkeabstrakt,atbrydevanetænkningen,

søgeudikrogeneafdetindre,oggivesighentildenaktivitetdereratbeskue

Kandinskysmaleri.

BeskuelseafKandinskysmaleriipraksis

FlormanbrugerisinanalyseafKandinskyshistorieogudviklingnoglebegreber,der

kaninspirere,nårmanundersøgerbillederne.

Hendesanalysestrategieratsøgeeftertegnpådialektik–detvilsige,hunforklarer

modsætningerneibilledernesomstreger,derer”modsatrettede”osv.oghenviser

tilfigurersomfx”sky”,”konturerafetansigt”,”øjne”ogandrelemmer,

”mikrobiologiskeorganismer”.Farverbeskriverhunsom”blege”,”skærende”,

”kontrast”,”skrigende”.Stemningerbeskrivessom”opløftet”,”dyster”,”mystisk”

”afdæmpet”,osv.

Deterfarven,deradministreresafformen,såhvisbeskuereneristandtildet,bør

manforsøgesigmedenbeskuelse,hvorformerne”ståribaggrunden”.

Detskalikkeforståssomom,beskuerenikkeogsåbørledeefterogdannesineegne

genstande,meniførsteomgangkandetanbefalesatbeskuesåledesatfarven

træderfremforformen–foropgavensforfatterhardetenvirkning,ogdetskaliden

42

forbindelseunderstreges,atbillederneoptræderpåencomputerskærm,hvorfor

virkningennokerbegrænsetift.atbeskuebillederneivirkeligheden.

DaopgavenssigteeratbeskuedenmesterfarneogudvikledeudgaveafKandinsky,

fordidetvurderesatværelængstfremmeihansbevægelse,erdevalgtemalerierfra

Kandinskyssidsteleveår1943-1944.

Manerformentlignødttilattagehanssamtidibetragtningidenforbindelse,men

nokogsånødttilatladevære,hvisdetfuldeudbyttesøges,forKandinskylæggerfor

detførstealdrigskjulpå,atsamtidenerendelafmaleriet,fordidetmenneske,der

erendelafsinsamtid”fortæller”omogopleverdenneisitmalerijf.Kandinsky.Og

fordetandetlæggerhanhelleraldrigskjulpå,atsamtidensmodeindenforformog

farver,kunst,kulturogmaleriikkeskalværebestemmendeforsigselv,menværei

bevægelsevedatsøgevækogvendetilbage–ellermedandreord;lyttetildenindre

nødvendighed.

KandinskyskriveriOmåndenikunsten,atmanikkebøropfatteden”åndelige

atmosfæresom”uhåndgribelig”,fordidenkanvære”ren”ellerfyldtmed

”fremmedelementer”.(Kandinsky2002,94):

Deelementer,somtilsammenudgørdenåndeligeatmosfære,bestårikkekunaf

handlinger,enhverkaniagttage,ejhelleraftankerogfølelser,somsigenelleranden

formforydreudtryk–nej,ogsågodtskjultehandlinger,som”ingenkanvidenoget

om”,uudtaltetanker,følelsersomaldrigharfundetnogetydreudtryk(altså

mennesketsindrehandlinger),altdetteerelementer,dersombyggestenermedtil

atformedenåndeligeatmosfære.Selvmord,mord,voldeligehandlinger,beskidte

tanker,had,ufredeligadfærd,egoisme,misundelse,”patriotisme”ogpartiskhed,alle

erdeåndeligegestalter,åndeligevæsener7,somligefrem”skaber”atmosfæren.

7IKandinskysnotertil”åndeligevæsner”står:”Derfindesselvmordsperioder,krigshetzperioderosv.Krigogrevolution(sidstnævnteikkesåhyppigtsomdetførste)erprodukterafensådanatmosfære,somdesåomvendtforpesteryderligere.SomIdømmerandre,skalIselvdømmes!(Kandinsky2002,s.95)

43

Omvendterselvopofrelse,hjælpsomhed,reneogophøjedetanker,kærlighed,

altruisme,glædevedandressucces,medmenneskelighedogretfærdighedvæsener,

dervendersigmoddeførnævnteogtilintetgørdem,somsolentilintetgør

mikroberne,ogskaberenrenatmosfære.Denanden(merekomplicerede)

gentagelseerden,hvorforskelligeelementeroptræderiforskelligematerielle

former”(Kandinsky2002,s.95).

Citatetkanmåskesigesat”vise”anerkendelsesperspektivetiKandinskysmaleri,

fordidetforholdersigtil”alt”væsentligtidetindreliv–ogkangøredettefordidet

ikkeerdettaltesprog,menfølelserneførsproget(ogefter),derkorresponderer

medmaterialet.Malerietforsøgeratforholdesigtilsåmegetsommuligt–og

dermedogsåandreogandetendkunstnerenselv.NårmanbeskuerKandinskys

maleri,kancitatetovenforderforværeanvendeligtift.atsigenoget,hvadman

præsenteresforoghvadmalerietrepræsenterer.Isammeforbindelsekanman

måskeinddragediskussionenigenogforholdesigtilden”åndeligeatmosfære”,der

beskrivesicitatet.DetReellesom”kaos”og”klæbendeunderskoen”jf.Lacanog

Fink,kanisinbredestebetragtningsesirelationtilden”åndeligeatmosfære”–som

etelement,endel,nogetunderliggende.

44

WassilyKandinsky,”TemperedElan”(1944)

”Hærdetånd”(Geist)kunneværeendansk/tyskoversættelseaftitlen.

45

WassilyKandinsky”Composition”(1944).

46

WassilyKandinsky”AroundTheLine”(1943).

47

Konklusion

Konklusionener,atKandinskysmalerieren”værdi”jf.Kojeve,ogatmansom

beskuerergodttjentmedatsættesigindiFlormansanalyseafKandinskys

forbindelsetilHegel.KonklusionenerogsåatKandinskysmalerieretomfattende

emnefraetfilosofiskperspektiv–fxkunnebevidsthedværedenfilosofiske

undersøgelsesgenstand,forudenæstetikogpsykoanalyse.

CentralthosKandinskystårbegrebetindrenødvendighed,deriopgavenbliver

fremstilletirelationtilmaterialet,forfarvenogformenhartomarkantforskellige

rolleriKandinskysmaleri.Farvenergrænseløsogformensættergrænser.

Kandinskysmaleriforekommeridetspraksisathandleomat”gravenogetfrem,der

erder,mensomendnuikkeersymboliseret”–deterdet,hangør,nårhanbygger

malerietopfrabundenogvurderersineelementerpå”denindrenødvendigheds

objektivevægt”.Pådenmådekanmanmåskeseenlighedmedpsykoanalysens

grundlæggendeopgave–atfrembringenoget(fraunderbevidstheden),somman

ikkevederder,førdeterfremanalyseret(Bjerre2015,s.29).

Kandinskysmalerierprægetafmodsætningersåveliprocessensomidetfærdige

maleri–sombeskuerpræsenteresmanformodsætninger,ogiprocessener

tankegangengennemgåendedialektisk–forståetsominspireretafHegelsdialektiki

selvbevidsthedensudvikling.

Opgavenharvist,atfarverogformeriKandinskysmaleri”fremviserdetindre”–de

præsentererbeskuerenfor”følelser”fradetindre,dergennemmalerietsmidler–

ogunderhenvisningtilKojeve–fremstillerdetindreså”rentsommuligt”–deter

denoverordnedehensigtiKandinskysmaleriogdermedkanhansmaleriopfattes

somerkendelse.

Opgavensoverordnedekonklusionerdesværreogsåatopgavenikkepå

tilfredsstillendevisformårataktualiserepsykoanalyseniendiskussionafKandinskys

maleri–etformålderharværetetomdrejningspunktforopgavenpåideplan,men

48

sompågrundmangleriopgavensprocesikkeerblevetudfoldet.Konklusioneneri

denforbindelse,atforfatterenundervejsiprocessenharføltsigsomenvejrhane,

dervilbestemme,hvilkenretningvindenblæser.

Netoperkendelsevedrøreropgavensoverordnedekonklusion.Setilysetafet

læringsperspektivkunnedenneopgavemedfordelhaveudfoldetsigietalternativt

design,deritilstrækkeliggradkunnefååbnetopfordefilosofiskemuligheder

vedrørendeKandinskysmaleri.Overblikketharganskeenkeltværetformangelfuldt.

Erkendelsengårderforogsåpå,atopgavensforfatterikkeharformåetattilpasse

formatet–iformaftidsbegrænsningen–tilopgavensambitioner.

SlutteligtmedtagesetcitatafWassilyKandinsky,deropsummererdetbudskab

opgavenharforsøgtatbeskæftigesigmed:

”Lendyourearstomusic,openyoureyestopainting..andstopthinking!Justask

yourselfwhethertheworkhasenabledyouto”walkabout”intoahitherto

unknownworld.Iftheanswerisyes,whatmoredoyouwant?”

(WassilyKandinsky)

49

Perspektivering

Opgavensprocesharværetudfordrende,fordidensfilosofiskevinkelharværetfor

svagtdefineret.Æstetikkenharværetforbredtbetragtet,ogskulleistedethave

væretreducerettildet,derkunnerelaterestilKandinsky,Kojeveog

bevidsthedsfilosofiiformafHegel.Herreogtrældialektikkenrummer,efter

forfatterensopfattelse,tilstrækkeligtmedbegrebertilatdækkeKandinskyindi

bestræbelsenpåatløseopgavensproblem,beskueren.

Atvælgebevidsthedsfilosofisomfilosofiskformålerensidste-øjebliks-erkendelse,

ogskullehaveværeterkendtforlængstforathaveskrevetenopgave,dervarmere

målrettetefteratpåvise,atbeskuerenafKandinskysmaleri–ligesommangeandre

–villeværegodttjentmedatkendetil–oginogengradforståselvbevidsthedens

udviklingjf.Hegel.

Denanvendtefilosofisketeoriharværetspredtovermangebegreberogmankunne

måskemedfordelhavevalgtetalternativtdesign.

HvisKandinskyblevgjorttilcaseoganalyseretgennemHegelsfilosofimedfokuspå

bevidsthed(herreogtrældialektikken),erdetforfatterensopfattelse,atmåletmed

ataktualiserepsykoanalyseniforholdtilmalerietkunnegørestydeligereogmere

overskueligt.Vedatinddragebevidstheden–detomstridtebegreb–ogfindeen

retningindenfordette(Hegel),havdederformentligværetgrundlagforat

beskæftigesigindgåendemedpsykoanalysen.Derharværetmangeerkendelser

undervejsidenneproces,ogmåskeerdetførstpånuværendetidspunkt,derer

grundlagforatinddragepsykoanalysenogDetReellesommereendetsvagt

indicier.

50

Litteraturliste:

Adorno,TheodorW.(1997):AestheticTheory,udgivetpåforlagetContinuum,

London,1997.

Bailly,Lionel(2009):ABeginnersGuidetoLacan,udgivetpåforlagetOneworld

Publications,London,2009.CitaterLacanogFinkfra:TheDirectionoftheTreatment

andthePrinciplesofit´spower,Ecrits(Bailly,2009).

Bjerre,HenrikJøker(2015):Analysér!,udgivetpåForlagetMindspace,København,

2015.

Düchting,Hajo(1990):WassilyKandinsky,udgivetpåforlagetBenediktTaschen,

Köln,1990.

Florman,Lisa(2014):ConcerningtheSpiritualandtheConcreteinKandinskysart,

udgivetpåforlagetStanfordUniversityPress,Stanford,Californien2014.

Hegel,G.W.F.(2017):Hvemtænkerabstrakt,iHartnackogSløk(1998):DeStore

Tænkere:Hegel,udgivetpåForlagetMunksgaard,København1998.

Hegel,G.W.F.(2017):ÅndensFænomenologi,udgivetpåforlagetGyldendal,

København,2017.

Hegel,G.W.F.(2019):Indledningtilæstetikken,udgivetpåForlagetSenmund,

København,2019.

Kandinsky,Wassily(1965):Formensproblem,udgivetpåforlagetGyldendal,

København,1965.

Kandinsky,Wassily(1964):Tilbageblik,udgivetpåRasmusFischersForlag,

København,1964.

51

Kandinsky,Wassily(2002):Omdetåndeligeikunsten,udgivetpåforlagetJupiter,

Odense,2002.

Kandinsky,Wassily(2009):ConcerningtheSpiritualinArt,udgivetpåforlagetIAP,

LasVegas(US),2009.

Kojeve,Alexandre(2014):TheConcretePaintingsofKandinsky,oversatogbragti

LisaFlormansConcerningtheSpiritualandtheConcreteinKandinskysart,udgivetpå

forlagetStanfordUniversityPress,Stanford,Californien2014.

Rebay,Hilla(2013):iforordettilPointandLinetoPlane,afWassilyKandinsky,

udgivetpåforlagetMartino,NewYork,2013.

Rienecker,LotteogJørgensen,PeterStray(2017):Dengodeopgave,udgivetpå

ForlagetSamfundslitteratur,København,2017.

Rösing,LillianMunk(2020):Hvorforskiderbjørneniskoven,udgivetpåForlaget

Spring,Hellerup2020.

Sadler,MichaelT.H.(2009):ioversætterensintroduktiontilKandinskyW.:

ConcerningtheSpiritualinArt,udgivetpåforlagetIAP,LasVegas(US),2009.

Warnock,Molly(2015):anmeldelseafFlormansConcerningtheSpritualandthe

ConcreteinKandinskysart,iNewYorkCollegeArtAssociationInc.,fundetviaAUB:

https://search-proquest-

com.zorac.aub.aau.dk/docview/1692525532?accountid=8144

BillederafWassilyKandinskysmaleriererfundetpåhjemmesiden

www.wassilykandinsky.net14/4–2020:

”Thirty”:https://www.wassilykandinsky.net/year-1937.php

”AroundaLine”:https://www.wassilykandinsky.net/work-220.php