VVM-redegørelse for afvanding af sommerhus-område ved …...VVM-redegørelse for afvanding af...

VVM-redegoslashrelse for afvanding af sommerhus-omraringde ved Hovvig

Udgivelse 5 november 2014 Fagcenter Natur Miljoslash og Trafik Doknr 306-2014-241034 Udarbejdet af Odsherred Kommune i samarbejde med Grontmij

VVM-redegoslashrelse for afvanding af sommerhusomraringde ved Hovvig Side 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

1 IKKE-TEKNISK RESUMEacute MED KONKLUSSION 3

2 INDLEDNING 6

3 PLANMAEligSSIGE FORHOLD OG RETNINGSLINJER 6

31 Lovgrundlag og metode i VVM-redegoslashrelsen 6 32 Begreber anvendt til vurdering af miljoslashparingvirkninger 7 33 Spildevandsplan 9 34 Habitatdirektiv 10 35 Vandplan og miljoslashmaringlslov 11

4 PROJEKTBESKRIVELSE 11

41 Beskrivelse og afgraelignsning af projektomraringdet 11 42 Problemstilling indenfor projektomraringdet 14 43 Afvandingsprojekt 15

431 Fase 1 - regulering af vandstand i Landkanal 17 432 Fase 2 ndash Afvanding af 1 delomraringde 18 433 Fase 3 ndash Afvanding af resten af sommerhusomraringdet 19 434 Maeligngden af vand der afvandes til Isefjord 19

44 Klimatilpasning 19

5 ALTERNATIVER 20

6 EKSISTERENDE FORHOLD OG MILJOslashPAringVIRKNINGER FRA PROJEKT 20

61 Isefjord og oslashvrige kystomraringder 20 611 Eksisterende forhold 20 612 Virkninger i anlaeliggsfase 25 613 Virkninger i driftsfase 28 614 Afhjaeliglpende foranstaltninger 28 615 Monitering 34 616 Konklusion 34

62 NATURA 2000-omraringder 35 621 Eksisterende forhold - EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97 36 622 Virkninger i anlaeliggsfasen 38 623 Virkninger i driftsfase 38 624 Afhjaeliglpende foranstaltninger 40 625 Monitering 40 626 Konklusion 40

63 Terrestrisk natur 41 631 Eksisterende forhold 41 632 Virkninger i anlaeliggsfasen 47 633 Virkninger i driftsfasen 49 634 Kumulative effekter 49


635 Afhjaeliglpende foranstaltninger 49 636 Monitering 49 637 Konklusion 50

64 Bilag IV-arter 50 641 Eksisterende forhold 50 642 Virkninger i anlaeliggsfasen 50 643 Virkninger i driftsfasen 51 644 Kumulative effekter 51 645 Afhjaeliglpende foranstaltninger 51 646 Monitering 51 647 Konklusion 51

65 Vandloslashb 52 651 Eksisterende forhold 52 652 Virkninger i anlaeliggsfasen 52 653 Virkninger i driftsfasen 52 654 Kumulerede effekter 52 655 Afhjaeliglpende foranstaltninger 52 656 Monitering 52 657 Konklusion 53

66 Jord og grundvand 53 661 Eksisterende forhold 53 662 Virkninger i anlaeliggsfasen 54 663 Virkninger i driftsfasen 56 664 Kumulerede effekter 56 665 Afhjaeliglpende foranstaltninger 56 666 Monitering 56 667 Konklusion 56

67 Lugt 56 68 Trafik og Stoslashj 56 69 Affald samt Anvendelse af ressourcer og renere teknologi 56 610 Menneskers sundhed og sociooslashkonomiske forhold 57 611 Landskab og visuelle forhold 57 612 Arkaeligologi kulturhistorie og fortidsminder samt offentlighedens adgang til naturen57

7 VILKAringR OG DISPENSATION 59

71 Vilkaringr 59 72 Tilladelser 62 73 Dispensationer 63

8 OVERVAringGNINGSPROGRAM 63

9 MANGLENDE VIDEN 63

10 REFERENCE- OG LITTERATURLISTE 63

11 BILAG 68


1 IKKE-TEKNISK RESUMEacute MED KONKLUSSION

I mange aringr har der vaeligret store problemer med vand paring terraelign ved Hovvig sommerhusomraringdet grundet nedboslashr der ikke kan nedsive samt tilbagestuv-ning fra Isefjord via Landkanalen I 2011 indsendte Styregruppen for Hovvig Sommerhusomraringde en VVM-anmeldelse af et afvandingsprojekt til Odsher-red Kommune Odsherred Kommune har paring baggrund af anmeldelsen vur-deret at projektet er VVM-pligtigt Der skal derfor laves en VVM-redegoslashrelse der beskriver det overordnede projekt samt vurderer projektets paringvirkning paring det omkringliggende miljoslash I VVM-redegoslashrelsen er indarbejdet en Miljoslashrap-port jf Lov om Miljoslashvurdering af Planer og Programmer (LBK 939 af 03072013) Formaringlet med afvandingsprojektet er at skabe et lavere og mere stabilt vandspejl indenfor det 434 ha store sommerhusomraringde Ideen er at vand-spejlet i sommerhusomraringdets Landkanal nedpumpes til en fast lav vand-stand og der etableres en rdquodaeligmningrdquo paring tvaeligrs af kanalen samt en pumpe der pumper vandet over daeligmningen og ud i en udloslashbskanal (Fase 1) Dette system sikrer vandstand i en konstant lav kote i kanalen uanset vandstand i fjorden Naringr Fase 1 - afvanding til udloslashbskanal via hovedpumpe - er paring plads giver det mulighed for projekter der sikrer en bedre afvanding af hele sommerhusomraringdet i Hovvig (Fase 2 og 3) Lokalt kan der blive behov for at rense groslashfter og gamle draelignsystemer op eller etablere helt nye draelign og lo-kale pumpestationer der afleder til den del af kanalen der ligger opstroslashms den nye daeligmning og hovedpumpestation VVM-redegoslashrelsen indeholder ik-ke detailprojekter for disse mere lokale projekter men den baner vejen for at der ikke kraeligves tung myndighedsbehandling naringr der skal gives tilladelse til de lokale afvandingsprojekter fremover Efter godkendelse af VVM-redegoslashrelsen vil Styregruppen for Hovvig Som-merhusomraringdet i henhold til vandloslashbsloven sende Odsherred Kommune et projektforslag der indeholder redegoslashrelse for afvandingsprojekt oversigt over lodsejereejendomme samt budgetforslag til partsdeling

Vaeligrste-tilfaeliglde-beregninger viser at Isefjord vil modtage 25 ton kvaeliglstof og ca 500 kg fosfor ekstra som foslashlge af en permanent afvanding af hele som-merhusomraringdet paring 434 ha I foslashrste omgang afvandes primaeligrt det foslashrste del-omraringde hvilket betyder en merudledning til Isefjord paring 273 kg N og 52 kg P Det er en relativ lille del naringr der ses paring spildevands samlede belastning af kystomraringderne men det kan ikke udelukkes at paringvirkningen kan vaeligre vaelig-sentlig i forhold til Isefjords miljoslashtilstand Der skal saringledes mindre afhjaeliglpen-de foranstaltninger til for at modvirke den potentielle negative paringvirkning


For at sikre 0-balance for belastning af naeligringsstoffer stilles vilkaringr om kloa-kering af et omraringde svarende til et delomraringde med 3-400 sommerhuse i kombination med afvandingen af samme omraringde Derved vil en potentiel me-rudledning af naeligringsstoffer som foslashlge af permanent saelignkning af vandspej-let i sommerhusomraringdet mere end opvejes af den reducerede belastning som vil vaeligre resultatet af kloakering Selv efter hele sommerhusomraringdet paring 434 ha efter en aringrraeligkke er afvandet vil nettobelastningen med naeligringsstof-fer vaeligre taeligt ved eller under 0 I driftsfasen hvor grundvandsspejlet ligger i et stabilt lavere niveau vil maeligngderne af vand der udledes til Landkanalen stabiliseres til det samme niveau som tidligere Afvandingsprojektet vil saringle-des ingen negativ effekt have i driftsfasen De naeligrmest beliggende Natura 2000-omraringder er Hovvig (EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97 se Figur 6-7) Havet og kysten mellem Hun-dested og Roslashrvig (Habitatomraringde H 134) samt EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 102 rdquoHavet mellem Korshage og Hundestedrdquo Da afvandingsprojektet som minimum sikrer balance i nettoudledning af naeligringsstoffer kan det kon-kluderes at projektet ikke paringvirker Habitatomraringde H 134 og Fuglebeskyttel-sesomraringde nr 102 Skeand og hvinand er paring udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97 I anlaeliggsfasen af den nye pumpestation vurderes der ikke at vaeligre nogen paringvirkning af de to udpegede arter Dette baseres paring at anlaeliggsaktiviteterne vil vaeligre begraelignset til et smalt omraringde langs Landkanalen lige op ad sommerhusomraringdet ud for den sydoslashstligste del af Enggaringrdsvej samt anlaeliggsaktiviteter inde i selve sommerhusomraringdet Disse omraringder bruges ikke i stoslashrre omfang af de to udpegede arter og des-uden vil anlaeliggsfasen vaeligre kortvarig Driftsfasen vil heller ikke paringvirke EF-fuglebeskyttelsesomraringdet negativt Projektet medfoslashrer potentielle positive paringvirkninger idet en aeligndret slusepraksis mod Isefjord muliggoslashres og der-ved kan hydrologien paring engomraringderne forbedres Dette vil kunne bidrage med forbedrede foslashdesoslashgningsomraringder for bla skeand Paring sigt vil der ogsaring ske en reduktion i naeligringsstoftransport til Isefjord hvilket kan blive gavnligt for Hvinand fordi risikoen for iltsvind der medfoslashrer tab af bundlevende dyr og lokal fiskedoslashd nedsaeligttes Der vil ikke blive nemmere adgang til fuglebeskyt-telsesomraringdet som foslashlge af projektet og derfor ingen oslashget forstyrrelse af fug-le og dyreliv inde i selve omraringdet Projektet kan gennemfoslashres uden paringvirkninger af bilag IV-arterne marsvin spidssnudet froslash og stor vandsalamander Tvaeligrtimod vil projektet muliggoslashre forbedret hydrologi der kan minimere risikoen for sommerudtoslashrring i vand-samlingerne paring engen Dette kan paring sigt forbedre forholdene for padder i omraringdet


Stoslashrstedelen af selve Hovvig er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens sect 3 mens nogle af de tilstoslashdende skovomraringder er underlagt fredskovspligt Der er desuden enkelte sect 3 omraringder iomkring selve Hovvig sommerhusomraringdet Vandstanden i Hovvig er alene reguleret ved en selvstaeligndig sluse midt paring den ydre daeligmning og er ikke paringvirket af afvandingsprojektet Omraringdets oslashv-rige sect 3 omraringder bliver heller ikke paringvirket af projektet Der er derimod poten-tiale for forbedret hydraulik i de vaeligrdifulde engarealer langs Landkanalen nedstroslashms den nye daeligmning til gavn for omraringdets flora og fauna

Der findes ingen vandloslashb ud over landkanalen og andre smaring groslashfter indenfor sommerhusomraringdet Ingen af kanalerne eller groslashfterne er sect 3-vandloslashb Selve Landkanalen er i dag meget naeligringsbelastet og fremstaringr som en kunstig an-lagt kanal uden naturligt plante og dyreliv Daeligmningen paring tvaeligrs af landkana-len forhindrer fri bevaeliggelighed af vand mellem de oslashvre og nedre dele af Landkanalen Der er ingen naturvaeligrdier af vaeligsentlig betydning i Landkana-len herunder ingen bestande af vandrende laksefisk Der er dog muligvis fo-rekomster af vandrende aringl i Landkanalen og der vil derfor etableres et aringle-pas der sikrer aringl mulighed for at passere daeligmningen Geddebestanden vur-deres ikke at blive vaeligsentligt paringvirket da de primaeligrt lever nedstroslashms den nye daeligmning Projektet kan gennemfoslashres uden paringvirkninger af jord og grundvand Det vur-deres at projektets saelignkning af vandstanden i sommerhusomraringdet ikke vil give anledning til risiko for saeligtninger Ansvaret for evt skader i anlaeliggsfasen paringlaeliggges entreprenoslashren som derfor altid vurderer om der er risiko for saeligt-ninger af bygninger mv inden anlaeliggsfasen garingr i gang Der vil i udbudsmate-riale for anlaeliggsarbejde desuden blive stillet krav om at regler for jordharingndte-ring foslashlges Der vil ingen lugtgener vaeligre i anlaeliggsfasen eller driftsfasen Det vil blive sik-ret at Landkanalen aldrig toslashrrer ud og derved potentielt kan give lugtgener eller spraeligkke og blive utaeligt Stoslashj vil kun i anlaeliggsfasen have en ubetydelig negativ paringvirkning den vil vaeligre kortvarig Afvandingsprojektet vil i kombina-tion med kloakering som afhjaeliglpende foranstaltning have en raeligkke afledte positive paringvirkninger paring menneskers sundhed og sociooslashkonomiske forhold Det vurderes at de forbedrede afvandingsforhold i kombination med kloake-ring af sommerhusomraringdet vil foslashre til forbedret badevandskvalitet samt for-bedring af de hygiejniske forhold i sommerhusomraringdet Dette vil indirekte have en positiv paringvirkning paring menneskers sundhed samt rekreative og so-ciooslashkonomiske forhold De mest udsatte sommerhuse vil desuden opleve faeligrre fugtgener og forbedret indeklima


2 INDLEDNING

I mange aringr har der vaeligret store problemer med vand paring terraelign ved Hovvig sommerhusomraringdet grundet hoslashjt grundvandspejl ekstrem nedboslashr der ikke kan nedsive samt tilbagestuvning fra hoslashjvande i Isefjord via Landkanalen I 2006 opstod en episode hvor sommerhusomraringdet i saeligrlig grad blev over-svoslashmmet og spildevand der ellers skulle nedsive floslashd over i haver og groslashf-ter Det satte stort fokus paring at en loslashsning var noslashdvendig Problemstillingen regnes for at vaeligre en kombination af klimaaeligndringer samt uhensigtsmaeligssige aeligndringer af funktionen af draelign og kanalsystem indenfor sommerhusomraringdet I 2008 blev Hovvig styregruppen nedsat og der blev udarbejdet en overordnet problembeskrivelse Problembeskrivelsen blev droslashftet med Skov- og Naturstyrelsen samt Odsherred kommune Der har endvidere vaeligret afholdt borgermoslashde om sagen senest i efteraringret 2012 I 2011 sendte Styregruppen for Hovvig Sommerhusomraringde en VVM-anmeldelse af afvandingsprojektet til Odsherred Kommune Odsherred Kommune har paring baggrund af anmeldelsen vurderet at projektet er VVM-pligtigt Der skal derfor laves en VVM-redegoslashrelse der beskriver det over-ordnede projekt samt vurderer projektets paringvirkning paring det omkringliggende miljoslash Samtidig udarbejdes et kommuneplantillaeligg med retningslinjer for projektet med tilhoslashrende miljoslashrapport jf miljoslashvurderingsloven Miljoslashrapporten er indar-bejdet i VVM-redegoslashrelsen (jf afsnit 3) Formaringlet med afvandingsprojektet er at skabe et lavere og mere stabilt vandspejl indenfor det 434 ha store sommerhusomraringdet

I naeligrvaeligrende VVM er afvandingsprojektet og den planlagte kloakering af sommerhusomraringdet beskrevet fordi kloakering kan blive noslashdvendig som en afhjaeliglpende foranstaltning Tidsplan og antal ejendomme der skal kloake-res revideres i forbindelse med VVM og ny spildevandsplan

3 PLANMAEligSSIGE FORHOLD OG RETNINGSLINJER

31 Lovgrundlag og metode i VVM-redegoslashrelsen

I 2011 sendte Styregruppen for Hovvig Sommerhusomraringde (bilag 1) en VVM-anmeldelse af afvandingsprojektet til Odsherred Kommune Odsherred Kommune har paring baggrund af anmeldelsen vurderet at projektet omfatter en aktivitet der er omfattet af VVM-bekendtgoslashrelsens bilag 1 nr 29 rdquoAfvan-dings- og kunstvandingsprojekter der omfatter mere end 300 hardquo Da det anmeldte projekt saringledes indebaeligrer etablering af et nyanlaeligg om-fattet af bilag 1 er projektet automatisk VVM-pligtigt


Afgoslashrelsen blev truffet i 2012 efter sect 3 stk 1 den dagaeligldende VVM-bekendtgoslashrelse BEK nr 1510 af 15122010 Der er siden da vedtaget en ny VVM-bekendtgoslashrelse BEK nr 1654 af 27122013 Ifoslashlge dennes sect 16 stk 2 skal anmeldelser af projekter der er indgivet foslashr 1 januar 2014 behandles efter de hidtil gaeligldende regler dvs BEK 1510 af 15122010 VVM-pligten indebaeligrer at projektet ikke kan realiseres foslashr der er udstedt kommuneplanretningslinjer for anlaeliggget ledsaget af en redegoslashrelse der in-deholder en vurdering af anlaeligggets virkning paring miljoslashet og der er meddelt VVM-tilladelse til projektet Udover VVM-tilladelsen kraeligver projektet ogsaring godkendelse efter vandloslashbsloven og dispensation fra naturbeskyttelseslo-vens sect 3 og der skal ansoslashges herom Disse godkendelser indgaringr ikke i naeligr-vaeligrende VVM

VVM staringr for Vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs Virkninger paring Miljoslashet VVM tager sigte paring miljoslashvurdering af konkrete anlaeliggsprojekter VVM redegoslashrelsen beskriver og vurderer projektets direkte og indirekte virkninger paring foslashlgende faktorer jf VVM-bekendtgoslashrelsens sect 7 bull Mennesker fauna og flora bull Jordbund vand luft klima og landskab bull Materielle goder og kulturarv bull Samspillet mellem disse faktorer

Samtidig skal der udarbejdes et kommuneplantillaeligg med retningslinjer for projektet Kommuneplantillaeliggget skal vurderes i henhold til miljoslashvurderings-loven idet projektet er omfattet af miljoslashvurderingslovens sect 3 stk 1 som bla omfatter planer for vandforvaltning Miljoslashvurderingen skal resultere i en miljoslash-rapport Indholdet af en VVM-redegoslashrelse og en miljoslashrapport har et stort overlap VVM-redegoslashrelse er derfor udarbejdet saring den ogsaring lever op til kra-vene for en miljoslashrapport efter miljoslashvurderingsloven Yderligere krav jf miljoslashvurderingsloven er bull Beskrivelse af planens formaringl og forbindelse med andre relevante planer

og programmer bull Beskrivelse af paringtaelignkte overvaringgningsforanstaltninger bull Krav om direkte hoslashring af beroslashrte myndigheder i ideacutefasen og inden der

traeligffes endelig afgoslashrelse om planen

32 Begreber anvendt til vurdering af miljoslashparingvirkninger

I denne VVM-redegoslashrelse anvendes en raeligkke begreber og vurderinger om miljoslashparingvirkningernes vaeligsentlighed I VVM-bekendtgoslashrelsen (Ref 1) angives at vurderingen af vaeligsentligheden af en miljoslashparingvirkning skal ses i sammen-haeligng med anlaeligggets karakteristika (herunder kumulation med andre projek-ter) og placering samt kendetegn ved den potentielle miljoslashparingvirkning ndash baringde direkte og indirekte ndash og under hensyn til paringvirkningens omfang og graelignse-overskridende karakter paringvirkningsgrad og kompleksitet sandsynlighed samt varighed hyppighed og reversibilitet


Med andre ord vurderes vaeligsentligheden af en miljoslashparingvirkning som en sam-let afvejning af flere effekter som bla rummer foslashlgende begreber bull Omfang af miljoslashparingvirkning feks vurderet ud fra proportion eller geogra-

fisk afgraelignsning (feks om paringvirkningen er lokalt afgraelignset eller har et regionalt eller nationalt omfang)

bull Kompleksitet af miljoslashparingvirkning feks vurderet ud fra antal af forskellig-artede og indbyrdes relaterede miljoslashparingvirkninger

bull Varighed af miljoslashparingvirkning feks om paringvirkningen er kortvarig (feks uger eller faring maringneder i anlaeliggsperiode) eller langvarig (feks driftsperio-de gennem flere aringr eller aringrtier) eller endog af mere permanent karakter (feks mange aringrtier eller aringrhundreder)

bull Hyppighed af miljoslashparingvirkning feks om en miljoslashparingvirkning er en stadig tilbagevendende begivenhed der samlet medfoslashrer stoslashrre paringvirkning end en enkeltstaringende begivenhed

bull Sandsynlighed af miljoslashparingvirkningen inddrages hvis miljoslashparingvirkningen isaeligr skyldes uheldslignende begivenheder hvor miljoslashkonsekvenserne kan vaeligre store men sandsynligheden for at de indtraeligffer er lille

Reversibilitet karakteriserer hvorvidt en miljoslashparingvirkning foraringrsager uoprette-lige skader (irreversibel) eller om tilstanden kan vende tilbage - mere eller mindre - til udgangspunktet efter ophoslashr af paringvirkningen (reversibel) For at kunne vurdere evt irreversibilitet i forhold til en miljoslashparingvirkning kraeligves en re-lativt detaljeret kortlaeliggning af de eksisterende forhold og disses forharingndsbe-lastning Ud over ovennaeligvnte begreber vurderes ogsaring den kumulative effekt hvorved forstarings overvejelser om en samlet virkning (kumulation) af flere lignende pro-jekter eller anlaeligg Ved afhjaeliglpende foranstaltning forstarings at en forudsagt miljoslasheffekt kan und-garings mindskes eller kompenseres ved at gennemfoslashre hensigtsmaeligssige aelign-dringer i design anlaeliggsmetode anlaeliggsperiode eller driftsperiode Dette fremgaringr af redegoslashrelsen under de enkelte temaer Saringdanne afhjaeliglpende foranstaltninger vil typisk blive til egentlige vilkaringr i VVM-tilladelsen hvis Ods-herred Kommune vaeliglger at meddele VVM-tilladelse til projektet (se afsnit 7) Der findes ikke en fastlagt terminologi og graduering for miljoslashparingvirkningens relative stoslashrrelse I denne redegoslashrelse anvendes en terminologi for paringvirk-ningsgrad som vist i Tabel 3-1 I tabellens kolonne 2 beskrives de effekter paring miljoslashet som vil vaeligre dominerende ved de forskellige paringvirkningsgrader i kolonne 1 Terminologien anvendes hvor der ikke findes fastlagte miljoslash-maringlkriterier i lovgivningen der angiver kvantificerbare stoslashrrelser (ex Miljoslash-kvalitetskrav stoslashjgraelignser mv)

Tabel 3-1 Terminologi for virkninger i denne VVM Paringvirkningens relative stoslashrrelse

Foslashlgende effekter er dominerende


Neutraluden paringvirkning

Ingen paringvirkning i forhold til status quo

Ubetydelig negativ paringvirkning

Der forekommer smaring paringvirkninger som er lokalt afgraelignsede ukomplicerede kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter

Mindre negativ paringvirkning

Der forekommer paringvirkninger som kan have et vist omfang eller kompleksitet en vis varighed ud over helt kortvarige effekter og som har en vis sandsynlig-hed for at indtraeligde men med stor sandsynlighed ikke medfoslashrer irreversible skader

Moderat negativ paringvirkning

Der forekommer paringvirkninger som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (feks hele anlaeligggets levetid) sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og maringske kan give visse irreversible men helt lokale ska-der paring bevaringsvaeligrdige kultur- eller naturelementer

Vaeligsentlig negativ paringvirkning

Der forekommer paringvirkninger som har et stort omfang og eller langvarig ka-rakter er hyppigt forekommende eller sandsynlige og der vil vaeligre mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang

Positive paringvirkninger

Der forekommer positive paringvirkninger paring en eller flere af ovennaeligvnte punkter

33 Spildevandsplan

Odsherred Kommunens Byraringd vedtog 30 juni 2009 rdquoTillaeligg nr 1 til de gaeligl-dende spildevandsplanerrdquo i hvilket der blev truffet principiel beslutning om at alle sommerhusomraringder i kommunen skal kloakeres over en ca 35-aringrig pe-riode og at der skal opfoslashres et nyt renseanlaeligg De tre helt overordnede for-hold der er besluttet ved tillaeligg 1 til spildevandsplanerne er bull At spildevandsrensningen centraliseres fra 12 renseanlaeligg til fremtidigt 2

renseanlaeligg ved nedlaeligggelse af 11 gamle renseanlaeligg og opfoslashrelse af 1 nyt

bull At de resterende ca 21000 af 25000 sommerhuse i kommunen skal kloakeres

bull At al udledning af renset spildevand fra den nordlige del af kommunen skal ske til Kattegat frem for Sejeroslash Bugt og Isefjord

rdquoTillaeligg nr 6 til gaeligldende spildevandsplanrdquo fastlaeliggger rammerne for opfoslashrel-se af et nyt renseanlaeligg ved Tengslemark med tilhoslashrende udloslashbsledning samt kloakledning Hoslashjby-Tengslemark Tillaeliggget har saringledes fokus paring den fysiske placering af det nye renseanlaeligg og udloslashbsledningen Tillaeligg 6 og VVM redegoslashrelse for Tengslemark renseanlaeligg ventes politisk behandlet i starten af 2014 Sideloslashbende med Tillaeligg 6 er en proces for ny spildevandsplan sat i gang Ny spildevandsplan ventes godkendt i 2014 og den vil bla fastsaeligtte rammer og tidsplan for kloakering af de sommerhuse der mangler at blive kloakeret Sommerhusomraringdet ved Hovvig vil ogsaring her indgaring som et af de omraringder der planlaeliggges at skulle kloakeres dog med anden tidsplan og antal huse idet der tages hensyn til udfaldet af naeligrvaeligrende VVM


34 Habitatdirektiv

Danmark tiltraringdte i 1979 EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Raringdets direktiv 79409EOslashF af 2 april 1979 om beskyttelse af vilde fugle) og i 1992 EF-Habitatdirektivet (Raringdets direktiv 9243EOslashF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) Direktivernes formaringl er at beskytte saeligrlige naturinteres-ser hvilket foslashrst om fremmest sker ved udpegning af saringkaldte habitatomraring-der og fuglebeskyttelsesomraringder Disse kaldes under eacutet for Natura 2000-omraringder Natura 2000-omraringderne er udpeget for at beskytte arter og natur-typer der er medtaget i EF-habitatdirektivets bilag I og II samt EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og artikel 4 stk 2 I Danmark er direktiverne bla indarbejdet i lovgivningen via Miljoslashministeriets Habitatbekendtgoslashrelse (Ref 14) Af bekendtgoslashrelsen fremgaringr bla at bull Der skal gennemfoslashres en konsekvensvurdering af alle aktiviteter der

kan paringvirke et internationalt naturbeskyttelsesomraringde bull Der maring ikke paringbegyndes eller planlaeliggges aktiviteter der kan skade ud-

pegningsgrundlaget dvs de arter og naturtyper som omraringdet udpeget for at beskytte og bevare

bull Konsekvensvurderingen kan foreslaring alternative loslashsninger beskrive af-hjaeliglpende foranstaltninger og forslag til retablering af naturen

I Danmark findes der 261 habitatomraringder som i faeligllesskab med fuglebeskyt-telsesomraringderne er samlet til 252 Natura 2000-omraringder Disse er udpeget for at bevare og beskytte bestemte arter ogeller naturtyper Det samlede areal af Natura 2000-omraringderne paring land svarer til 83 af Danmarks land-areal Ud fra projektets karakter og afstand fra projektomraringdet til de enkelte Natura 2000-omraringder vurderes om projektet medfoslashrer potentielle negative paringvirkninger af omraringderne De fleste Natura 2000-omraringder vil ikke vaeligre re-levante i forhold til naeligrvaeligrende projekt paring grund den store geografiske af-stand Foslashr godkendelse skal det afklares om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan medfoslashre vaeligsentlig paringvirkning af de naeligr-meste Natura 2000-omraringder rdquoHovvigrdquo (EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97) eller rdquoHavet og kysten mellem Hundested og Roslashrvigrdquo (Habitatomraringde H 134) (Ref 14) Er det tilfaeligldet skal der foretages en konsekvensvurdering af for-slaget til kommuneplantillaeligg og af projektets virkninger paring omraringdet under hensyn til omraringdets bevaringsmaringlsaeligtning foslashr et kommuneplantillaeligg kan ud-stedes og foslashr der kan meddeles VVM-tilladelse til projektet Tilsvarende skal det afklares om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan paringvirke bilag IV-arter som er undergivet en saeligrlig beskyttelse jf Habitatdirektivets bilag IV Er det tilfaeligldet skal der fo-retages en vurdering af denne paringvirkning


35 Vandplan og miljoslashmaringlslov

De statslige vandplaner der udarbejdes i medfoslashr af miljoslashmaringlslovens sect 3 saeligtter de administrative rammer for myndighedernes udoslashvelse af befoslashjelser og for planlaeliggningen efter anden lovgivning herunder fx vandloslashbsloven og planloven Det betyder at vandplanerne udgoslashr den administrative ramme for fx tilladelse til afvanding og grundvandssaelignkning Vandplanen for hovedvandopland Isefjord er endnu ikke vedtaget (hoslashring frem til 23 dec 2013) og det kan for naeligrvaeligrende ikke siges med sikkerhed hvilke miljoslashmaringl der skal opnarings I foslashrste udkast til vandplanen er der angivet et maringl for dybdegraelignsen for aringlegraeligs paring 49 m i ydre Isefjord og 36 i indre Isefjord Den oslashkologiske tilstand er ifoslashlge udkastet til vandplan paring henholds-vis 55 m og 51 m Det er bla baggrunden for at Isefjord ifoslashlge Basisanaly-sen (Ref 57) i dag ikke lever op til maringlsaeligtningerne og der kan derfor ventes skaeligrpede krav til udledning af naeligringsstoffer I udkastet til vandplanen er angivet krav om at reducere den samlede udledning til Isefjord med 124 ton kvaeliglstof pr aringr

4 PROJEKTBESKRIVELSE

41 Beskrivelse og afgraelignsning af projektomraringdet

Projektomraringdet daeligkker et omraringde paring ca 434 ha som oslashnskes afvandet (se Figur 4-1) Der er i alt registreret 2279 ejendomme inden for dette hydrauli-ske opland til Landkanalen Ejendommene udgoslashres fortrinsvis af sommerhu-se men der er enkelte helaringrshuse og lidt industri Vand fra det hydrauliske opland afstroslashmmer til Landkanalen gennem draelign og groslashfter Hovedforloslashb af disse ses af Figur 4-1 Omraringdet er blevet besigti-get af Grontmij i 2012 med henblik paring at undersoslashge om der ledes vand ind i omraringdet fra omkringliggende hydrauliske oplande gennem draelign groslashfter og lignende Et landinspektoslashrfirma (Michael Holm) med lokalt kendskab til om-raringdet har desuden i 2012 paring Grontmijs foranledning gennemgaringet historiske kort og optegnelser med henblik paring at undersoslashge om der ledes vand til om-raringdet fra de omkringliggende hydrauliske oplande Undersoslashgelserne har vist at der ikke ledes vand fra omkringliggende omraringder ind i det hydrauliske op-land til Landkanalen AEligndringer af vandstanden foraringrsaget af afvandingspro-jektet inden for projektomraringdet vil derfor ikke paringvirke de omkringliggende omraringder


Landkanalen der forloslashber langs sydsiden af sommerhusomraringdet vist med blaring linje i Figur 4-1 er afgraelignset af diger ud mod de omkringliggende area-ler Digerne i den oslashstlige del af Landkanalen er ikke vedligeholdt og er her delvist udjaeligvnede til niveau med de omkringliggende arealer Landkanalens sydgaringende del roslashd linje paring Figur 4-1 er ikke paring samme maringde afgraelignset fra de omkringliggende arealer fordi der langs denne del af Landkanalen er til-loslashb af vand fra de omkringliggende arealer ad et antal groslashfter Landkanalen oprenses jaeligvnligt med en mindre gravemaskine og det opgravede materiale laeliggges paring brinkerne hvorved de vedligeholdes Denne vedligeholdelse af kanalens sydlige digebrink foregaringr dog ikke i samme grad i den oslashstligste del hvor kanalens afgraelignsning til engene mod syd lokalt er mere diffus se Figur 6-9 Der er i dag etableret hovedpumpestationerne P1 P2 og P3 i det inddaeligm-mede sommerhusomraringde Pumpestationerne pumper draelign- og overflade-vand fra groslashfter og kanaler til Landkanalen (se Figur 4-1) Landkanalen leder i dag vand ud til Isefjord En Hoslashjvandsklap kan lukkes ved hoslashjvande og derved forhindre havvand i at stroslashmme ind i kanalen



Figur 4-1 Oversigtskort over afvandingsomraringdet for Hovvig sommerhusomraringde Det omtrentlige omraring-de for delomraringde 1 af kloakering er angivet Endeligt antal huse der skal kloakeres vil blive fastsat i kommende ny spildevandsplan

42 Problemstilling indenfor projektomraringdet

I mange aringr har der vaeligret store problemer med vand paring terraelign i store dele af Hovvig sommerhusomraringdet I nedenstaringende punkter er problemstillingen kort skitseret

bull Landkanalens udmunding i Isefjord er paringvirket af fjordens vandspejl En hoslashjtvandsklapsikrer i dag at havet ikke oversvoslashmmer omraringdet Omvendt kan omraringdet ikke afvande under hoslashj vandstand i fjorden Hoslashjvande i Isefjord forplanter sig dermed indirekte opstroslashms i syste-met og kan i vaeligrste fald overstige kronen paring diget langs Landkana-len specielt i de omraringder hvor kronen ikke opfylder dimensione-ringskravet paring 1 m Mange straeligkninger af diget langs Landkanalen (dige mellem huse og kanal) er lokalt nedbrudt fjernet eller har sat sig Dette har foroslashget hyppigheden af de haeligndelser hvor vandspejlet i landvandskanalen staringr saring hoslashjt at det lavtliggende terraelign over-svoslashmmes og giver gener for nogle huse

bull Funktionen af draelign- og groslashftesystemet er oslashdelagt gennem aringrene ved forskellige typer af aeligndringer paring systemet samt daringrligt vedligehold

bull Grundvandet staringr saring hoslashjt i dele af omraringdet at der ikke kan nedsives under ekstrem regn

bull Naringr de hoslashje grundvandstande forekommer saeligttes de lavest liggende sommerhuses nedsivningsanlaeligg ud af drift med betydelige afled-ningsmaeligssige gener for beboerne til foslashlge En ofte praktiseret loslashs-ning paring dette problem er at spildevandet pumpes ud i draelignene hvor det loslashber videre til pumpestationen der saring rdquoloslashfterrdquo det op i landkana-len Den miljoslashmaeligssige konsekvens er oslashget naeligringsstofbelastning af Isefjord samt risiko for sygdomme grundet Ecoli bakterier

bull Lavninger i terraelign hvor vandet ikke kan naring at sive ned ved feks ekstremregn (ved gytjeler i overfladen)

I forbindelse med orienteringsmoslashderne om projektet har de nuvaeligrende eje-re i omraringdet indtegnet arealer der efter deres hukommelse saeligrligt har vaeligret problemfyldte Disse arealer er vist paring Figur 4-2


Figur 4-2 Omraringder hvor der er oplevet problemer med vand paring terraelign baseret paring tilbagemeldinger fra formaelignd for grundejerforeningerne

Grontmij har i 2013 udtaget proslashver af de oslashverste jordlag i 10 af de omraringder hvor der er oplevet problemer med vand paring terraelign Analyser af jordproslashverne viser at der er tale om naeligringsfattig bund med store maeligngder organisk ma-teriale bundet i de oslashvre lag Store maeligngder organisk stof medfoslashrer risiko for nedsat permeabilitet hvorved der kan opstaring problemer med nedsivning af vand paring de beroslashrte arealer hvilket kan medfoslashre midlertidige vandsamlinger efter nedboslashr

43 Afvandingsprojekt

Ideen i afvandingsprojektet er at vandspejlet i sommerhusomraringdets Landka-nal nedpumpes til en fast lav vandstand og at der etableres en rdquodaeligmningrdquo paring tvaeligrs af kanalen samt en pumpe der pumper vandet over daeligmningen og ud i en udloslashbskanal (Fase 1) Dette system sikrer vandstand i en konstant lav kote i kanalen uanset vandstand i fjorden (se Figur 4-3) Derved forbed-res muligheden for afvanding af selve sommerhusomraringdet mere effektivt end i dag (Fase 2 og 3) Randbetingelse for hele projektet er at hoslashjvandsklappen fungerer saring selve Hovvig ikke oversvoslashmmes eller vand stroslashmmer fra Hovvig over landkanalens digekrone


Naringr Fase 1 - afvanding til udloslashbskanal via hovedpumpe - er paring plads giver det mulighed for projekter der sikrer en bedre afvanding af hele sommer-husomraringdet i Hovvig Ideen er at fiksere grundvandspejlet saring lavt at der bli-ver mulighed for nedsivning ved ekstrem regn (Fase 2 og 3) Der kan blive behov for at rense groslashfter og gamle draelignsystemer op eller etablere helt nye draelign og lokale pumpestationer der afleder til den del af kanalen der ligger opstroslashms den nye daeligmning og hovedpumpestation VVM-redegoslashrelsen in-deholder ikke detailprojekter for disse mere lokale projekter men baner ve-jen for at der ikke kraeligves tung myndighedsbehandling naringr der skal gives til-ladelse til de lokale afvandingsprojekter fremover Fase 2 og 3 er simple pro-jekter men der forventes megen tidskraeligvende dialog forventnings afstem-ninger detailprojektering mv ndash forhold det ikke giver mening at igangsaeligtte foslashr de plan- og miljoslashmaeligssige forhold er afklaret i denne VVM I henhold til Vandloslashbsloven kap 9 vil Styregruppen for Hovvig Sommerhus-omraringdet sende Odsherred Kommune et projektforslag der indeholder rede-goslashrelse for afvandingsprojekt oversigt over lodsejereejendomme samt bud-getforslag til partsdeling Projektforslag afventer dog udfaldet af den endelige VVM-redegoslashrelse

Figur 4-3 Skitse af afvandingsprojekt ved Hovvig sommerhusomraringde


431 Fase 1 - regulering af vandstand i Landkanal

I foslashrste omgang (Fase 1) skal det sikres at der altid kan pumpes vand op i Landkanalen uden fare for oversvoslashmmelse af sommerhusomraringdet samt sik-res at hoslashj vandstand i Isefjord ikke giver anledning til oversvoslashmmelsespro-blemer paring matrikler der er beliggende taeligt ved Landkanalen Ifoslashlge de foreliggende oplysninger er Landkanalen ved sommerhusene etab-leret som rsquotaeligtrsquo dvs uden direkte paringvirkning af det lokale grundvandsspejl uden for kanalen Dette er dokumenteret ved at vandspejlet i den ekstra ka-nal ved P2 der ligger parallelt med kanalen er uafhaeligngigt af vandstanden i Landkanalen samt ved et kontrolleret forsoslashg med toslashmning af en delstraeligk-ning af landkanalen (Ref 2) De eksisterende pumpestationer (P1 P2 og P3) bibeholdes uaeligndret i Fase 1 ligesom det nuvaeligrende draelignsystem ogsaring bi-beholdes uaeligndret Umiddelbart efter sving paring Landkanalen (syd for Enggaringrdsvej 13A) etableres en spaeligrring samt pumpestation (Figur 4-1 Figur 4-3 og Figur 6-14) saringledes at vandstanden i Landkanalen opstroslashms den nye pumpestation saelignkes ca 0 5 m og holdes paring en maks vandstandskote paring ca - 025 En saelignkning i den stoslashrrelsesorden giver mulighed for ca 1 permil fald paring groslashfterdraelign helt ind til vandskellet i omraringdet Hermed sikres at der fremover kan skabes afvan-dingsmulighed til Landkanalen for alle i omraringdet Ved at etablere pumpesta-tionen kan vandet fra Landkanalen ledes via den nuvaeligrende udloslashbskanal til Isefjord Den endelige maksimale oslashnskede vandstandskote i Landkanalen vil blive fastlagt i anlaeliggsfasen i forbindelse med rdquoproslashvepumpningerrdquo detailkendskab til koter af bunden samt under hensyntagen til hvilke aeligndringer der sker i selve kanalen og i oplandet til kanalen Vandstanden i kanalen fikseres og derved sikres at Landkanalen aldrig toslashrrer ud med fare for at der dannes spraeligkker i de vandstandsende lag Derved fjernes den potentielle risiko for at Landkanalen bliver utaeligt efter udtoslashrring ogeller at der opstaringr lugtgener fra Landkanalen For etablering af den nye pumpestation vil det vaeligre noslashdvendigt at foretage grundvandssaelignkning under anlaeliggsarbejdets udfoslashrelse ligesom der skal etableres vejadgang til pumpebygningen Vejadgangen vil nemmest kunne etableres fra den naeligrtliggende fold og hen langs kanalen (Figur 6-9 og Figur 6-14) Etablering af denne adgangsvej kombineres med retablering af kana-lens sydlige brink Den foreslaringede loslashsning vil kraeligve aeligndringer i den foreliggende Landvaeligsens-kommissionsafgoslashrelse saringledes at der er overensstemmelse mellem de oslashn-skede maksimale vandspejlskoter og kommissionsprotokollerne


432 Fase 2 ndash Afvanding af 1 delomraringde

I denne fase haringndteres afvanding af det foslashrste delomraringde af vandoplandet til Landkanalen sideloslashbende med kloakering af et antal sommerhuse (se afsnit om afhjaeliglpende foranstaltninger) Omraringde for Fase 2 er endnu ikke endeligt fastlagt men denne VVM-redegoslashrelse bygger paring et omraringde svarende til det i det planlagte kloakopland (Figur 4-1) jf Masterplanen for spildevandsomraring-det Odsherred Kommune (Ref 31) Dette opland er paring 46 ha og indeholder 213 sommerhuse Afvanding af delomraringde 1 vil direkte afhjaeliglpe ca halvde-len af de mest problematiske omraringder hvor vand staringr paring terraelign (se Figur 4-2) Det er vurderet at en umaeligttet zone paring op til 2 meter er optimalt Det gennemsnitlige vandspejl er ca 1 meter under terraelign hvilket giver en oslashn-sket saelignkning paring 1 meter Der kan blive behov for at rense groslashfter og gamle draelignsystemer op eller etablere helt nye draelign og lokale pumpestationer der afleder til den del af kanalen der ligger opstroslashms den nye daeligmning og ho-vedpumpestation VVM-redegoslashrelsen indeholder ikke detailprojekter for dis-se mere lokale projekter men giver i nedenstaringende en kort beskrivelse af di-ger draelign og groslashfter

Groslashfter og draelign Funktionaliteten af de eksisterende draelign og groslashfter er ikke kendt tilstraeligkke-ligt for projektomraringdet men det skoslashnnes at funktionaliteten mange steder er lav fordi mange draelign er gamle og fordi der i hoslashj grad er sket forskellige re-guleringer i omraringdet Den generelle draelignende effekt kan ogsaring hidroslashre fra de overordnede groslashfterkanaler som straeligkker sig i hele omraringdet Draeligningsef-fekten heraf vil bla afhaelignge af udloslashbskoten til kanalen og den generelle til-stand af groslashftkanalsystemet Diger og koslashrevej Eksisterende diger mellem Landkanalens forloslashb langs den sydlige afgraeligns-ning af sommerhusomraringdet ud mod Hovvig Naturbeskyttelsesomraringdet retab-leres saring digekronen igen overholder dimensioneringskravet paring min kote + 100 Derved sikres at der ved ekstreme vandstandsstigninger i Hovvig ikke sker overloslashb til sommerhusomraringderne Vandstandsstigning paring grund af kli-maaeligndringer indgaringr ogsaring i overvejelserne vedroslashrende min kote paring digekro-ne Langs den oslashstlige del af landkanalen etableres en koslashrevej langs Landka-nalen til den nye pumpestation og diget retableres her i forbindelse med an-laeligg af vejen Der er i forvejen et koslashrespor langs Landkanalen og dette for-ventes opgraderet ved udlaeligg af stabilgrus i en bredde paring 4-6 m saring der kan koslashres til pumpestationen Eksisterende Pumpestationer og draelignsystemer De 3 eksisterende pumpestationer (P1 P2 og P3) bibeholdes uaeligndret i fase 2


433 Fase 3 ndash Afvanding af resten af sommerhusomraringdet

I denne fase haringndteres afvanding af de oslashvrige delomraringder af det i alt 434 ha store sommerhusomraringde Der kan blive behov for at rense groslashfter og gamle draelignsystemer op eller etablere helt nye draelign og lokale pumpestationer der afleder til den del af kanalen der ligger opstroslashms den nye daeligmning og ho-vedpumpestation VVM-redegoslashrelsen indeholder ikke detailprojekter for dis-se mere lokale projekter men giver i nedenstaringende kort beskrivelse af diger draelign og groslashfter Det er vurderet at en umaeligttet zone paring op til 2 meter er op-timalt men der vil vaeligre stor variation indenfor de enkelte lokale projekter Det gennemsnitlige vandspejl er ca 1 meter under terraelign hvilket giver en oslashnsket saelignkning paring 1 meter som gennemsnit for hele Hovvig sommerhus-omraringdet

434 Maeligngden af vand der afvandes til Isefjord

Der er foretaget beregning af maeligngden af vand der afvandes i forbindelse med etablering af projektet senere omtalt som rdquotoslashm svampenrdquo (Figur 6-4 ) Vandmaeligngderne er beregnet i den stationaeligre situation naringr alle tiltag er gennemfoslashrt (Fase 1-3) Det er vurderet at en umaeligttet zone paring op til 2 meter er optimal for omraringdet Det gennemsnitlige vandspejl er ca 1 meter under terraelign hvilket giver en oslashnsket saelignkning paring 1 meter Der er foretaget bereg-ninger af 2 scenarier et for det totale opland og et for delomraringde 1 (svaren-de til Fase 2 omraringdet) Tabel 4-1 Maeligngden af vand der afvandes til Isefjord beregnet ud fra 2 scenarier

Scenarie 1 (Total op-land)

Scenarie 2 (Delomraringde 1)

Areal 4340000 m2 460000 m2 Oslashnsket saelignkning 10 m 10 m Poroslashsitet 02 02 Maeligngde afvandet 868000 m3 92000 m3

Det antages at der er 100 vandmaeligtning

44 Klimatilpasning

Som udgangspunkt paringvirkes projektet ikke af aeligndrede klimatiske forhold og derfor haringndteres klima ikke i denne VVM Vandstandsstigninger i Isefjord haringndteres ved aeligndring af praksis ved hoslashjvandsklap mv som ikke er en del af dette projekt Randbetingelsen for denne VVM er derfor at landkanalen er taeligt digekronen hoslashj nok og at hoslashjvandsklappen fungerer Selv om Klima ikke indgaringr i dette projekt er det vigtigt fremover at tage stilling til den potentielle problematik der kan opstaring ved stigende vandstand Odsherred Forsyning er i samarbejde med Odsherred Kommune ved at lave en klimaplan som netop tager den problematik op


5 ALTERNATIVER

Foslashlgende alternativer behandles i naeligrvaeligrende VVM-redegoslashrelse 0-alternativet Ingen af projektets elementer gennemfoslashres dvs ingen ny pumpestation in-gen nye tiltag til forbedret afvanding og ingen kloakering af delomraringdet Hovedforslag Hovedforslaget indebaeligrer at hele sommerhusomraringdets vandopland afvan-des (vil ske i etaper) og 300-400 sommerhuse i et delomraringde kloakeres som afhjaeliglpende foranstaltning Der etableres en ny pumpestation med tilhoslashren-de daeligmning i Hovvig Landkanal og vandspejlet i Landkanalen opstroslashms den nye pumpestation pumpes ned for at facilitere afvanding af selve sommer-husomraringdet saring risikoen for vand paring terraelign minimeres eller elimineres Dette goslashr kloakering i sommerhusomraringdet lettere

6 EKSISTERENDE FORHOLD OG MILJOslashPAringVIRKNINGER FRA PROJEKT

Projektets virkninger skal vurderes i forhold til baringde anlaeliggsfasen og driftsfa-sen Anlaeliggsfasen omfatter etableringen af daeligmning pumper groslashfter draelign mv Driftsfasen indtraeligder naringr hele afvandingsprojektet er gennemfoslashrt Beskrivelsen og vurderingen af temaerne foretages paring baggrund af allerede kendt viden suppleret med yderligere undersoslashgelser som anfoslashrt i det foslashlgen-de De eksisterende forhold beskrives i det omfang der er relevant for vurde-ring af projektets miljoslashmaeligssige konsekvenser ligesom disse forhold vil dan-ne grundlag for vurderingen af 0-alternativet

61 Isefjord og oslashvrige kystomraringder

611 Eksisterende forhold

Landkanalen udleder vand fra Hovvig sommerhusomraringdets opland til Ise-fjord Vandplanen for hovedvandopland Isefjord er endnu ikke vedtaget (hoslash-ring frem til 23 december 2013) og det kan for naeligrvaeligrende ikke siges med sikkerhed hvilke miljoslashmaringl der skal opnarings I foslashrste udkast til vandplanen er der angivet et maringl for dybdegraelignsen for aringlegraeligs paring 49 m i ydre Isefjord og 36 i indre Isefjord Den oslashkologiske tilstand er ifoslashlge udkastet til vandplan paring hen-holdsvis 55 m og 51 m Det er bla baggrunden for at Isefjord ifoslashlge Basis-analysen (Ref 57) i dag ikke lever op til maringlsaeligtningerne og der kan derfor ventes skaeligrpede krav til udledning af naeligringsstoffer I udkastet til vandpla-nen er angivet krav om at reducere den samlede udledning til Isefjord med 124 ton kvaeliglstof pr aringr


Grontmij har i aringrene 2011-2013 foretaget maringlinger af naeligringsstofkoncentra-tioner paring faste maringlestationer i draelign og pumpestationer i vandoplandet for Landkanalen (Figur 6-1) Paring baggrund af disse maringlinger er der lavet bereg-ninger af maeligngderne af naeligringsstoffer der vil blive udledt som foslashlge af saelignkning af grundvandsstanden i omraringdet De maringlte middelkoncentrationer varierer ret meget inden for de 8 deloplande se Tabel 6-1 Figur 6-2 og Figur 6-3 Dette skyldes at der er forskel paring effektiviteten af sommerhusenes ned-sivningsanlaeligg i de forskellige delomraringder men ogsaring at der er en stor varia-tion over aringret

Figur 6-1 Proslashvestationer hvor Grontmij har udtaget vandproslashver med tilhoslashrende deloplande

Tabel 6-1 Minimum og maksimum middelkoncentrationer af naeligringsstoffer maringlt inden for de 8 de-loplande baseret paring alle maringleresultater N=72 Minimum Maksimum Total N (mgl) 195 412 Total P (mgl) 023 147


Figur 6-2 Middelkoncentration af kvaeliglstof (Total N) i deloplandene til landkanalen


Figur 6-3 Middelkoncentration af fosfor (Total P) i deloplandene til landkanalen

Tabel 6-2 Middel- minimum og maksimumkoncentrationer af naeligringsstoffer angivet for alle maringlinger (N=72) For E Coli er angivet minimum- maksimum- og gennemsnitvaeligrdier for alle maringlinger (N=47) Gennemsnit Minimum Maksimum Total N (mgl) 267 131 864 Total P (mgl) 049 0132 492 E Coli pr 100 ml 243 1 3000

De dybe draeligningsbroslashnde som vandproslashverne blev taget fra har en stor draeligningsevne og fortyndingen vurderes derfor at vaeligre meget stor Paring trods af den store fortynding blev der maringlt relativt store koncentrationer af naelig-ringsstoffer saeligrligt fosfor Resultaterne fra vandanalyserne fra sommerhus-omraringdet ved Hovvig kan sammenlignes med hvad der er normalt i grund-vand og vandloslashb (Tabel 6-3) Heraf sandsynliggoslashres at draelignvand fra som-merhusene har et hoslashjt indhold af naeligringsstoffer set i forhold til normalt ni-veau for grundvand Samtidigt viser resultaterne at der trods maringling i dybt-liggende broslashnde er Ecoli i draelignvandet Det tyder paring paringvirkning fra urenset spildevand


Tabel 6-3 Normale koncentrationer i grundvand og vandloslashb

Kilde Reference Total N (mgl)

Total P (mgl)

E Coli pr 100 ml

Grundvand Aringrhus Amt 2001 lt005 001-002 0 Vandloslashb med punktkilder DMU 2010 464 plusmn 216 119 plusmn 216 0-100

Paring basis af maringleresultaterne i 8 deloplande til Landkanalens vandopland er der foretaget beregninger af de aringrlige udledninger af naeligringsstoffer fra Hov-vig sommerhusomraringdet foslashr afvandingsprojektet (Tabel 6-4) De aringrlige udled-ninger er beregnet ud fra vandmaeligngder opgjort dels efter maringnedsmiddelaf-stroslashmningsdata fra de to sammenlignelige vandoplande til aringerne Bregninge Aring og Ejby Aring (Ref 55) samt ud fra den aringrlige nettonedboslashr for Sjaeliglland (Ref 56)

Tabel 6-4 Beregninger af den aringrlige udledning af naeligringsstoffer fra Hovvig sommerhusomraringdet foslashr af-vandingsprojektet Beregnet ud fra de maringlte naeligringsstofkoncentrationer og hhv afstroslashmningsdata og nettonedboslashr

Datagrundlag Afstroslashmningsdata Nettonedboslashr Total kvaeliglstof (N) 1835 kg 2763 kg Total fosfor (P) 337 kg 525 kg

Tabel 6-5 Beregninger af den aringrlige udledning af naeligringsstoffer fra delomraringdet 1 foslashr afvandingsprojek-tet Beregnet ud fra de maringlte naeligringsstofkoncentrationer og hhv afstroslashmningsdata og nettonedboslashr


De beregnede aringrlige udledninger er baseret paring gennemsnitlige noslashgletal for hhv maringnedsgennemsnitsafstroslashmninger og aringrlig nettonedboslashr Bag disse noslashg-letal er der betydelig aringrlig variation Tabel 6-6 viser variationen i nettonedboslashr for Sjaeliglland i aringrene 2000-2005 der ligger til grund for gennemsnitsvaeligrdien der er anvendt i beregningerne af den aringrlige udledte stofmaeligngde

Tabel 6-6 Variation i Nettonedboslashr for Sjaeliglland baseret paring DK-modellen i aringrene 2000-2005 (Ref 56) Aringr Nettonedboslashr (mm) 2000 2394 2001 2405 2002 3372 2003 861 2004 2144 2005 1706 Middel 2147


612 Virkninger i anlaeliggsfase

Paring basis af maringleresultaterne fra de 8 deloplande samt den beregnede vandmaeligngde der afvandes er der foretaget beregning af hvor meget af rdquosvampenrdquo der skal toslashmmes og indholdet af naeligringsstoffer (Tabel 6-7) Fi-gur 6-4 viser princippet bag rdquotoslashm svampenrdquo-beregninger af naeligringsstof-maeligngder Det vurderes at Isefjord i alt vil modtage 25 ton kvaeliglstof og ca 500 kg fosfor ekstra som foslashlge af en permanent afvanding af hele sommer-husomraringdet paring 434 ha I foslashrste omgang afvandes primaeligrt det foslashrste delom-raringde hvilket betyder en merudledning til Isefjord paring 273 kg N og 52 kg P Det er en relativ lille del naringr der ses paring spildevands samlede belastning af kyst-omraringderne (Figur 6-5)

Tabel 6-7 Beregninger af merudledning af naeligringsstoffer som foslashlge af 1 meters saelignkning af grund-vandsstand i henholdsvis hele oplandet til Landkanalen og saelignkning af grundvandsstand i delomraringde 1 Der antages at rdquosvampenrdquo der toslashmmes er 100 vandmaeligttet

Omraringde der afvandes Total kvaeliglstof (N) (kg)

Total fosfor (P) (kg)

Hele oplandet (434 ha) 2574 489 Delomraringde 1 (46 ha) 273 52

Beregninger i Tabel 6-7 er lavet ud fra Worst Case selv om der anvendes gennemsnitskoncentrationer for naeligringsstoffer i draelignvandet Der antages bla at rdquosvampenrdquo der toslashmmes er 100 vandmaeligttet og der er ikke taget hensyn til det lange tidsrum som afvandingen vil foregaring over Afvandingen af projektomraringdet kommer til at foregaring i etaper hvor draeligningsforhold forbedres trin for trin Der vil derfor garing flere aringr inden hele omlandet er afvandet og hele svampen er toslashmt Trods den relativt beskedne merudledning vurderes det ud fra de forventede maringlsaeligtninger og krav i vandplanen sammenholdt med den viste Worst Case beregninger at Isefjord kan paringvirkes moderat negativt som foslashlge af oslashget naelig-ringsstofbelastning Der skal saringledes mindre afhjaeliglpende foranstaltninger til for at sikre balance i naeligringsstoftransporten se afsnit 614


Figur 6-4 Princippet bag beregninger af vand og naeligringsstoftransport naringr sommerhusomraringdets vand-stand saelignkes og rdquosvampenrdquo toslashmmes ud i Isefjord via Landkanalen



Figur 6-5 Spildevandsudledning af kvaeliglstof (oslashverst) og fosfor i tons per aringr til kystnaeligre omraringder Ods-herred (gengivet fra Tengslemark VVM som er i offentlig hoslashring nov 2013) 613 Virkninger i driftsfase

I driftsfasen hvor grundvandsspejlet ligger i et stabilt lavere niveau vil maeligngderne af vand der udledes til Landkanalen stabiliseres til det samme niveau som tidligere Afvandingsprojektet vil saringledes ingen negativ effekt ha-ve i driftsfasen

614 Afhjaeliglpende foranstaltninger

Foslashlgende afhjaeliglpende foranstaltninger vil kunne sikre minimum 0-balance i udledningen af naeligringsstoffer som foslashlge af afvandingsprojektet bull Kloakering af delomraringde 1 samt efterfoslashlgende hele Hovvig sommerhus-

omraringdet i kombination med afvanding Maringlet er at den som foslashlge af klo-akering reducerede udledning af N og P vil mere end modsvare den maeligngde naeligringsstoffer der udledes i afvandingsprojektets anlaeliggsfase

bull Pumpe draelignvand fra det foslashrste kloakopland (delomraringde 1) til rensning i Nykoslashbing eller Roslashrvig renseanlaeligg

bull Minirensning ved etablering af soslashroslashrsump hvor draelignvandgrundvand tilbageholdesforsinkes

Det er valgt at arbejde videre med kloakering som afhjaeliglpende foranstalt-ning Det vurderes at vaeligre den loslashsning der er mest realistisk og den passer ind i allerede planlagt forloslashb (spildevandsplanen) Ideen er at kloakere side-loslashbende med afvandingen og dermed drage fordel af at grundvandsforholde-ne langsomt forbedres (grundvandet saelignkes) Kloakering af delomraringde 1 For at belyse hvilken reduktion i udledningen af naeligringsstoffer som kloake-ringen af det foslashrste sommerhusomraringde ved Hovvig vil afstedkomme er der udfoslashrt en beregning af forventede udledninger i status-situation og i situatio-nen efter kloakeringen er fuldfoslashrt (Tabel 6-9) Der er valgt at regne paring delom-raringde 1 (ifoslashlge Tillaeligg 1 til spildevandsplanen) som eksempel Omraringdet har oprindeligt vaeligre planlagt kloakeret i 2014 og ligger ned mod Landkanalen Der er i alt registreret 213 ejendomme i det sommerhusomraringde der ifoslashlge Tillaeligg 1 til spildevandsplanen er planlagt kloakeret i 2014 (Tabel 6-8) Op-lysninger om ejendommenes afloslashbsforhold er fundet i BBR Det vurderes at 124-612 kg kvaeliglstof og 28-139 kg fosfor hvert aringr udledes som foslashlge af uren-set spildevand fra sommerhusene (Ref 41) I det foslashlgende er baggrunden for denne vurdering naeligrmere beskrevet Der er registreret 7 ejendomme med afloslashb til offentligt eller faeligllesprivat ren-seanlaeligg eller samletank Udledningen fra disse faring ejendomme vurderes at vaeligre uaeligndret ved en samlet kloakering


Det antages at de 135 nedsivningsanlaeligg der er registreret som rdquoMekanisk rensning med nedsivningsanlaeligg med tilladelserdquo opfylder Miljoslashstyrelsens krav til skaeligrpet udledningsniveau for organisk stof og for fosfor (SOP) som er 95 fjernelse af organisk stof og 90 fjernelse af total-kvaeliglstof og total-fosfor Desuden er 103 ejendomme i det aringbne land ogsaring regnet med i denne kategori Der ses her bort fra at grundvandsstanden i omraringdet i laeligngere pe-rioder er saring hoslashj at nedsivningsfunktionen i store dele af omraringdet maring forven-tes at fungere meget daringrligere end forudsat Afloslashbsanlaeligggene for de resterende 71 ejendomme er sandsynligvis langt over 30 aringr gamle (fra foslashr BBR) Sammenholdt med hoslashjt grundvand oplysnin-ger om driftsproblemer mv antages disse nedsivningsanlaeligg ikke at kunne leve op til SOP-krav I mangel af bedre oplysninger anvendes et gennem-snitstal fundet for udledninger fra ejendomme udenfor kloakeret opland jf Aringrhus Amt punktkilderapport fra 2003 (Ref 61) Her blev overordnet fundet en rensegrad paring 74 for organisk stof (BI5) 66 for kvaeliglstof og 67 for fosfor Der regnes med en aringrlig belastning pr sommerhus paring 30 msup3 og 075 PE svarende til 164 kg BI5 33 kg kvaeliglstof og 075 kg fosfor fratrukket en pro-centdel svarende til rensegraden for det registrerede afloslashbsprincip fundet i BBR

Tabel 6-8 Anvendte rensegrader ved estimering af status for diffus udledning fra 213 sommerhuse un-der eksisterende forhold

Afloslashbsprincip Antal Rensegrad BI5-N-P

Afloslashb til offentligt eller faeligllesprivat renseanlaeligg eller samletank 7 tilsvarende rensekrav

Mekanisk rensning med nedsivningsanlaeligg med tilladelse (Le-ver op til SOP-krav)

135 95-90-901

Oslashvrige 71 74-66-672 Total 213

1 Jf Miljoslashstyrelsens SOP-krav (Skaeligrpede krav til fjernelse af organisk stof og fosfor) 2 Middel for udledning af spildevand i det aringbne land jf Punktkilderapport 2003 Aringrhus Amt De konstaterede problemer med hoslashjt grundvandsspejl taget i betragtning er det yderst tvivlsomt om alle sommerhusenes nedsivningsanlaeligg virker opti-malt og dermed kan tillaeliggges den valgte rensegrad (jvf Tabel 6-8) Derfor regnes desuden en rdquoworst caserdquo-status hvor hoslashjt grundvandsspejl saeligtter rensefunktionen i nedsivningsanlaeligggene ud af funktion og den eneste rens-ning der finder sted er den anaerobe rensning i septiktanken (Tabel 6-9) I rapporten rdquoBiologisk rensning af spildevand fra enkeltejendommerdquo fra Miljoslash-styrelsen (nr 41 1992) er der regnet med at en septiktank i sig selv renser 30 af organisk stof 10 af kvaeliglstof og 10 af fosfor


Efter kloakering af et omraringde vil den efterfoslashlgende udledning af naeligringsstof-fer til Landkanalen der kommer fra urenset spildevand vaeligre 0 Der vil vaeligre en mindre udledning fra det renseanlaeligg der modtager spildevand fra som-merhusomraringdet og det er opgjort i tabel 42 For udledning af renset spilde-vand regnes med rensning til de nationale udlederkrav til kommunale rense-anlaeligg som er BI5 15 mgl Total-N 8 mgl og Total-P 15 mgl Som ek-sempel til sammenligning var afloslashbskontrolvaeligrdierne for Hoslashjby Renseanlaeligg i 2008 22 mgl for BI5 29 mgl for Total-N og 03 mgl for Total-P Her er saring-ledes tale om et meget konservativt estimat Resultatet af beregningen er vist i nedenstaringende Tabel 6-9

Tabel 6-9 Forventet spildevandsudledning og reduktion fra Hovvig sommerhusomraringde med 213 ejen-domme

Status Plan Reduktion (kgaringr) (kgaringr) () Organisk stof (BI5) 414 - 2368 14 - 96 77-99 Kvaeliglstof (N) 124 - 612 19 - 51 59-97 Fosfor (P) 28 - 139 2 - 10 65-99

ved velfungerende rensning svarende til rensegrader vist i Tabel 68 ved drift uden fungerende nedsivningsanlaeligg ved rensning til niveau tilsvarende status for Hoslashjby Renseanlaeligg ved rensning til niveau tilsvarende nationale udlederkrav til kommunale renseanlaeligg Udledning af naeligringsstoffer fra hele Hovvig sommerhusomraringde i kom-bination med planlagt kloakering Der er i alt 2279 ejendomme inden for det hydrauliske opland til Hovvig Hvis de resterende ejendomme der jf Masterplan for spildevandsomraringdet Odsherred Kommune (Ref 31) er planlagt kloakeret efter 2030 tages med i betragtning kan den samlede effekt af kloakering af oplandet til Hovvig be-regnes (Tabel 6-10 og Tabel 6-11) Efter kloakering af hele Hovvig sommer-husomraringdet vil Isefjord faring 16-67 ton mindre kvaeliglstof og 360-1500 kg fosfor mindre end foslashr kloakeringen Der vil ske en mindre foroslashgelse af udledningen fra renseanlaeliggget der modtager spildevandet men samlet set reduceres udledningen af organisk stof med ca 90 og udledningen af kvaeliglstof og fosfor reduceres med ca 80 i forhold til den maeligngde Isefjord modtog foslashr kloakeringen

Tabel 6-10 Anvendte rensegrader ved estimering af status for diffus udledning fra hele Hovvig sommer-husomraringdet under eksisterende forhold




1156 95-90-901

Oslashvrige 1096 74-66-672


Total 2279 1 Jf Miljoslashstyrelsens SOP-krav (Skaeligrpede krav til fjernelse af organisk stof og fosfor) 2 Middel for udledning af spildevand i det aringbne land jf Punktkilderapport 2003 Aringrhus Amt

Tabel 6-11 Forventet samlet spildevandsudledning og reduktion ved kloakering af hele Hovvig sommer-husomraringdet

Status Plan Reduktion (kgaringr) (kgaringr) () Organisk stof (BI5) 5630 - 25892 150- 1026 82-99 Kvaeliglstof (N) 1611 - 6688 198- 547 66-97 Fosfor (P) 358 - 1520 21 - 103 71-99

ved velfungerende rensning svarende til rensegrader vist i Tabel 41 ved drift uden fungerende nedsivningsanlaeligg ved rensning til niveau tilsvarende status for Hoslashjby Renseanlaeligg ved rensning til niveau tilsvarende nationale udlederkrav til kommunale renseanlaeligg De maringlte vaeligrdier af belastningen (Tabel 6-4) ligger indenfor det beregnede interval for den samlede spildevandsudledning for Hovvig sommerhusomraring-det (Tabel 6-11) Maringlingerne ligger i den lave ende af intervallet hvilket vur-deres at vaeligre udtryk for det begraelignsede saeligt maringlinger der er foretaget Der blev foretaget maringlinger 9 gange i forskellige draelignbroslashnde igennem 2012 og 2013 (i alt 47 proslashvetagninger) Erfaring viser at det er meget svaeligrt at fange de toppe med hoslashj vand- og stoftransport der vil komme ved ekstremregn-haeligndelser under almindelig proslashvetagning 59 Typisk underestimeres stof-transporten med 20-30 Effekt af afhjaeliglpende foranstaltning Hvis kloakering af et omraringde svarende til delomraringde 1 kombineres med af-vandingen af samme omraringde vil en potentiel merudledning af naeligringsstoffer som foslashlge af permanent saelignkning af vandspejlet i sommerhusomraringdet for-menligt opvejes af den reducerede belastning som vil vaeligre resultatet af klo-akering (Tabel 6-12) Selv naringr hele sommerhusomraringdet paring 434 ha efter en aringrraeligkke er afvandet vil nettobelastningen med naeligringsstoffer vaeligre taeligt ved eller under 0 Beregningerne er behaeligftet med en del usikkerhed For at vaeligre sikker paring at opnaring balance i nettobelastning vil det vaeligre noslashdvendigt at kloa-kere ca dobbelt saring mange huse som i delomraringde 1

Tabel 6-12 Regneeksempel for hvordan naeligringsstofbalancen til Isefjord kan se ud foslashr og efter afvan-dingsprojekt og kloakeringen af delomraringde 1 omfattende 213 ejendomme Tallene er beregnet ud fra en raeligkke antagelser se under tabellen

Total kvaeliglstof (kg)

Total fosfor (kg)

Samlet merudledning ved afvanding af hele projektomraringdet (Tabel 6-7) 1

2574 489

Samlet aringrlig reduktion ved kloakering af hele projektomraringdet beregnet ud fra noslashgletal (Tabel 6-11)

1064-6490 255-1499

Merudledning ved afvanding af delomraringde 1 paring 46 ha (Tabel 6-7) 1

273 52


Samlet aringrlig reduktion ved kloakering af delomraringde med 213 ejendomme beregnet ud fra noslashgletal (Tabel 6-9)

73-593 18-137

Forudsaeligtninger 1 Ved gennemsnitlig draeligning til niveau 1 m under niveau for 0-alternative 100 af omraringdet der oslashnskes af-

vandet er vandmaeligttet Poroslashsiteten er sat til 02 gaeligldende for sand

Figur 6-6 Principskitse over udviklingen i udledningen af naeligringsstoffer fra projektomraringdet gennem Fa-se 1 og 1 af projektforloslashbet

Principperne for udviklingen i udledning af naeligringsstoffer fra projektomraringdet gennem Fase 1 og 2 er skitseret i Figur 6-6 Paring tidsaksen er angivet aringrstal for afviklingen af projektet Etableringen af daeligmning i Landkanalen og etab-lering af ny pumpestation (Fase 1) vil hoslashjst medfoslashre en lille ubetydelig oslashgning af maeligngden af udledt naeligringsstof idet der ikke aeligndres paring de hydrauliske forhold i den fase ud over saelignkning af vandstanden opstroslashms den nye daeligmning Denne saelignkning vil ikke forplante sig laeligngere op i systemet fordi vandstanden i Landkanalen primaeligrt er bestemt af de vandmaeligngder der pumpes op i kanalen fra de eksisterende pumpestationer Kloakering af delomraringde 1 foretages efter et kloakeringsprincip feks vaku-um eller tryksat der i stoslashrst muligt omfang reducerer omfanget af grund-vandsaelignkning i forbindelse med anlaeliggsarbejdet Ved de foslashrste tilkoblinger til kloakken opnarings de indledende mindskelser af udledninger af naeligringsstof Afvandingen af delomraringde 1 begynder efterharingnden som flere husstande kob-les paring kloakeringen af delomraringde 1 i sommerhusomraringdet


I perioden hvor afvandingen foretages modsvares den oslashgede udledning af naeligringsstoffer under afvandingsprocessen af maeligngden af naeligringsstof der fjernes som foslashlge af kloakering Efter afsluttet afvanding vil der i tiden frem vaeligre en nettoreduktion af udledningerne fra Hovvig sommerhusomraringdet Tidsrammen for Fase 1 og 2 af projektet er som foslashlgende

bull 2014 Fase 1 gennemfoslashres og det indledende arbejde paring skitsepro-jekt for kloakering af omraringde med ca 400 huse saeligttes i gang

bull 2015 Kloakering af delomraringde 1 gennemfoslashres og Fase 2 saeligttes i gang Udledning af grundvand til Landkanalen skal foregaring i perioden september til januar

bull 2016 og frem Fase 3 paringbegyndes I de foslashlgende aringr vil projektet ud-bygges i etaper af kloakering og grundvandssaelignkning

Den permanente afvanding af sommerhusomraringdet vil maringske kunne give mindre midlertidig stigninger i belastning men det gaeliglder kun for anlaeliggsfa-sen hvorimod reduktionen i udledningen til Isefjord ved kloakering er perma-nent Derfor vil kloakering af sommerhuse svarende til delomraringde 1 kunne godskrive afvanding af omraringder paring ca 50 ha aringrligt indtil hele omraringdet er af-vandet Kloakering af Hovvig sommerhusomraringdet vil foregaring over en lang aringr-raeligkke og den fulde effekt af kloakeringen vil foslashrst slaring igennem om ca 30 aringr Der vil ogsaring garing mange maringnederaringr foslashr der indfinder sig en ligevaeliggt for vandmaeligngden der afvandes Foslashrst naringr de lokale afvandingsprojekter er gennemfoslashrt vil afvandingen vaeligre komplet Selv om der med tiden opnarings en positiv effekt af den kombinerede afvanding og kloakering maring der ikke i en periode komme vaeligsentlig oslashget naeligringsstof-belastning af Isefjord Dette gaeliglder saeligrligt foraringrsommer input som er den primaeligre vaeligkst saeligson for alger og derfor skal de primaeligre perioder for af-vanding vaeligre i september til januar Vilkaringr for kloakeringsprojekt For at sikre 0-balance for belastning af naeligringsstoffer stilles foslashlgende vilkaringr bull 300-400 huse (svarende til det dobbelte af delomraringde 1) kloakeres se-

nest i 2015 Der er meget stor variation paring data men effekten af kloake-ring af et omraringde svarende til delomraringde 1 ligger i rdquoWorst Caserdquo i den lave ende af intervallet for hvor stor belastningen som foslashlge rdquotoslashm svam-penrdquo ventes at blive For en sikkerheds skyld skal der derfor kloakeres 300-400 huse i foslashrste fase Derved daeligkkes den store variation ind og der sikres som minimum 0-balance i belastning Der saeligttes ikke vilkaringr for praeligcist hvilket omraringde og hvilke huse der kloakeres Det skal blot vaeligre et omraringde taeligt ved Landkanalen som i eksemplet med delomraringde 1


bull Der stilles vilkaringr om at der ved kloakering af delomraringde 1 anlaeliggges ledninger ved tryk eller vakuum hvorved grundvandssaelignkning minime-res Derved sikres at rdquosvampenrdquo ikke indledningsvis toslashmmes foslashr effek-ten af kloakeringen af delomraringdet 1 er virkeliggjort Hvis der bliver behov for at pumpe vand ud i Landkanalen skal det goslashres indenfor perioden september til februar Derved sikres ogsaring 0-balance for naeligringsstoffer i anlaeliggsfasen for kloakering udenfor algernes vaeligkstsaeligson I de som-merhusomraringder der pt kloakeres ved Sejeroslash Bugt er erfaringen at en kloakering kan forventes at medfoslashre en bortpumpning af ca 600000 msup3 pr aringr for kloakering af ca 800 sommerhuse I Hovvig sommerhusomraring-det kan det forventes at der skal bortpumpes grundvand i samme maeligngder ved rdquoLoslashftestations-princippetrdquo og det er baggrunden for at der stilles vilkaringr om en anden metode der sikrer mindre behov for grundvandssaelignkning

bull Roslashrvig Renseanlaeligg skal kunne bruges til at modtage spildevand fra de kloakerede omraringder ved Hovvig indtil nyt renseanlaeligg ved Tengslemark staringr klar

615 Monitering

Det Nationale overvaringgningsprogram (NOVANA) vil danne baggrund for de data der bruges for at vurdere naeligringsstofparingvirkningen af Isefjord

616 Konklusion

Worst Case beregninger viser at Isefjord vil modtage 25 ton kvaeliglstof og ca 500 kg fosfor ekstra som foslashlge af en permanent afvanding af hele sommer-husomraringdet paring 434 ha I foslashrste omgang afvandes primaeligrt det foslashrste delom-raringde hvilket betyder en merudledning til Isefjord paring 273 kg N og 52 kg P Det er en relativ lille del naringr der ses paring spildevands samlede belastning af kyst-omraringderne men det kan ikke udelukkes at paringvirkningen kan vaeligre vaeligsentlig i forhold til Isefjords tilstand Der skal saringledes mindre afhjaeliglpende foranstalt-ninger til for at modvirke den potentielle negative paringvirkning For at sikre 0-balance for belastning af naeligringsstoffer stilles vilkaringr om kloa-kering af et omraringde svarende til et delomraringde med 3-400 sommerhuse i kombination med afvandingen af samme omraringde Derved vil en potentiel me-rudledning af naeligringsstoffer som foslashlge af permanent saelignkning af vandspej-let i sommerhusomraringdet mere end opvejes af den reducerede belastning som vil vaeligre resultatet af kloakering Selv naringr hele sommerhusomraringdet paring 434 ha efter en aringrraeligkke er afvandet vil nettobelastningen med naeligringsstof-fer vaeligre taeligt ved eller under 0


62 NATURA 2000-omraringder

De naeligrmest beliggende Natura 2000-omraringder er rdquoHovvigrdquo (EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97 se Figur 6-7) umiddelbart syd for projektom-raringdet og rdquoHavet og kysten mellem Hundested og Roslashrvigrdquo (Habitatomraringde H 134) samt EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 102 rdquoHavet mellem Korshage og Hundestedrdquo De to sidstnaeligvnte omraringder er geografisk sammenfaldende og ligger ca 16 km oslashst for omraringdet der afvandes rdquoHavet og kysten mellem Hundested og Roslashrvigrdquo og rdquoHavet mellem Korshage og Hundestedrdquo kan udelukkende taelignkes paringvirket ved aeligndrede naeligringsstof-niveauer I Kapitel 61 er der netop redegjort for at der som minimum sikres balance i nettoudledning af naeligringsstoffer og det kan derfor konkluderes at projektet ikke paringvirker Habitatomraringde H 134


Figur 6-7 Placering af EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97

621 Eksisterende forhold - EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97

Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97 fremgaringr af Ta-bel 6-13


Tabel 6-13 Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97 Hovvig Art Beskyttelsen gaeliglder Kriterier Skeand Traeligkfugle internationalt betydende antal (T) F4 Hvinand Traeligkfugle internationalt betydende antal (T) F4 F5

F4 arten er regelmaeligssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal dvs at den i omraringdet forekommer med 1 eller mere af den samlede bestand inden for traeligkvejen af fuglear-ten F5 arten er regelmaeligssigt tilbagevendende og har en vaeligsentlig forekomst i omraringder med internati-onalt betydende antal vandfugle dvs at der i omraringdet regelmaeligssigt forekommer mindst 20000 vand-fugle af forskellige arter dog undtaget maringger

Skeand er udpeget pga traeligkfugleforekomsterne i Hovvig Den lever isaeligr af plankton krebsdyr insekter og froslash som den sier fra vandet med sit naeligb der er forsynet med lameller Arten er en traeligkfugl der ogsaring yngler i Danmark hvor den primaeligrt forekommer fra primo april til primo november Efter yngle-tiden raster skeaelignderne ved lavvandede kyster lagunesoslasher fjordomraringder og i ferskvandssoslasher Siden oprettelsen af Ulvshale-Nyord reservatet i 1989 har denne lokalitet vaeligret den vigtigste for rastende skeaelignder med op til 2600 fugle om efteraringret De nordvesteuropaeligiske skeaelignder overvintrer i Ka-nalegnene og i England hvorimod de russiske bestande overvintrer omkring Middelhavet og Sortehavet Herhjemme er skeanden en faringtallig vintergaeligst (Ref 20) I Tabel 6-14 vises forekomstmoslashnstret over aringret i Hovvig

Tabel 6-14 Maksimale forekomster af skeand og hvinand fordelt paring maringneder Baseret paring alle indtast-ninger fra Hovvig i DOFbasen (Ref 20) i aringrene 2003-2012

Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980

Det der bestemmer hvor mange skeaelignder der opholder sig paring en lokalitet er foslashdetilgaeligngelighed og foslashdekvalitet i kombination med uforstyrrethed An-tallet af rastende skeand ved Hovvig synes stigende Aringrsagen til denne fremgang er ikke afklaret men kan skyldes aeligndringer i jagtforholdene i for-bindelse med at omraringdet blev udlagt til vildtreservat i 1996 (Ref 57) Traeligkbestanden af hvinand synes relativt stabil dog med betydelige udsving fra aringr til aringr Forekomstomraringdet er ikke kortlagt i forbindelse med Natura 2000-basisanalysen (Ref 57) men arten raster hyppigst indenfor daeligmnin-gen Desuden bruges vandfladerne i selve Hovvig til overnatning (pers komm Palle Graubaeligk Naturstyrelsen)


622 Virkninger i anlaeliggsfasen

I anlaeliggsfasen af den nye pumpestation vurderes der ikke at vaeligre nogen paring-virkning af de to udpegede arter skeand og hvinand Dette baseres paring at an-laeliggsaktiviteterne vil vaeligre begraelignset til et smalt omraringde langs Landkanalen lige op ad sommerhusomraringdet ud for den sydoslashstligste del af Enggaringrdsvej samt anlaeliggsaktiviteter inde i selve sommerhusomraringdet Disse omraringder bru-ges ikke i stoslashrre omfang af de to udpegede arter og desuden vil anlaeliggsfa-sen vaeligre kortvarig

623 Virkninger i driftsfase

I driftsfasen vil der vaeligre jaeligvnlige vedligehold og tilsyn hvor det nye pumpe-hus skal besoslashges Dette vil foregaring via et omraringde der i dag bruges til koslashrsel i forbindelse med oprensning af kanalen (Figur 6-8) Denne adgangsvej vil skulle forstaeligrkes for at vaeligre koslashrbar Det drejer sig om et meget varingdt omraring-de hvor der i dag er en udposning paring den oslashstlige del af Landkanalen (Figur 6-9)

Figur 6-8 Den oslashstlige gren af Landkanalen der afgraelignser EF-fuglebeskyttelsesomraringdet (til venstre for kanalen) mod sommerhusomraringdet (bag buskene til hoslashjre for kanalen) Billedet er taget fra oslashst mod vest Den nye pumpestation oslashnskes placeret ved det tvaeligrgaringende levende hegn i baggrunden hvor de to grene af Landkanalen samles i et rsquoYrsquo for at loslashbe mod syd langs hegnet ud mod Isefjord En smal braeligm-me langs kanalen paring billedet skal bruges til koslashrsel med materiel i baringde anlaeliggs- og driftsfasen Omraringdet bruges allerede i dag til koslashrsel med mindre maskiner i forbindelse med oprensninger af kanalen


Figur 6-9 Udposning paring Landkanalen der vil skulle opfyldes for at sikre kanalens brinker samt adgang til den kommende pumpestation

Der vil ikke blive nemmere adgang til fuglebeskyttelsesomraringdet som foslashlge af projektet og derfor ingen oslashget forstyrrelse af fugle og dyreliv inde i selve om-raringdet Diget mellem Landkanalen og engene vil blive reetableret hvilket forhindrer hydrologisk forbindelse mellem Landkanalen og engene Et varingdt areal paring ca 50-100 m2 vist paring Figur 6-9 paring engene syd for den oslashstlige gren af landkana-len blive delvist oslashdelagt ved retablering af dige og anlaeligg af koslashrevej til den nye pumpestation Denne beroslashrte zone er begraelignset til ca 10 m fra kana-len Her er vegetationen i forvejen paringvirket af de tidligere oprensninger Sel-ve Hovvig og naturomraringderne op mod den vestlige gren af Landkanalen vur-deres ikke at blive paringvirket direkte da diget der adskiller dem fremstaringr i in-takt tilstand (Ref 2)


Projektet medfoslashrer potentielle positive paringvirkninger idet en aeligndret sluse-praksis mod Isefjord muliggoslashres AEligndret praksis for slusen kan medfoslashre at der kan opretholdes et optimalt vandniveau i EF-fuglebeskyttelsesomraringdet langs begge sider af den sydgaringende del af landkanalen uden risiko for at der er bevaeliggelser af vand fra naturomraringdet ind i sommerhusomraringdet De temporaeligre vandsamlinger paring de store sammenhaeligngende engomraringder umiddelbart oslashst for den sydgaringende del af Landkanalen kan dermed opret-holdes laeligngere hen i fugles og padders ynglesaeligson Dette vil kunne bidrage med forbedrede foslashdesoslashgningsomraringder for bla skeand men ogsaring bedre for-hold for viber roslashdben og andre engfugle Temporaeligre vandhuller kan ogsaring give gode vilkaringr for flere paddearter da saringdanne vandhuller typisk ikke vil faring fiskebestande der udgoslashr en trussel mod isaeligr haletudser og salamanderlar-ver Som beskrevet i afsnit 4 vil projektet paring sigt give en reduceret udledning af naeligringsstoffer til Isefjord hvor hvinand soslashger foslashde Denne reducering kan blive gavnlig for hvinand fordi risikoen for iltsvind der medfoslashrer tab af bund-levende dyr og lokal fiskedoslashd nedsaeligttes Med baggrund i ovenstaringende vurderes de udpegede fuglearter ikke at blive negativt paringvirket af naeligringsstofudledninger og med tiden vil isaeligr hvinand faring gavn af det forbedrede vandmiljoslash i Isefjord


Som yderligere beskrevet i afsnit 4 kan der i Fase 1 af afvandingsprojektet kortvarigt blive udledt flere naeligringsstoffer Under afsnit 614 beskrives af-hjaeliglpende foranstaltninger der overordnet som minimum sikrer 0-balance

625 Monitering

Projektet er uden paringvirkning af Natura 2000-omraringdet hvorfor der ikke er be-hov for monitering

626 Konklusion

De naeligrmest beliggende Natura 2000-omraringder er rdquoHovvigrdquo (EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97 se Figur 6-7) og rdquoHavet og kysten mellem Hundested og Roslashrvigrdquo (Habitatomraringde H 134) Da afvandingsprojektet som minimum sikrer balance i nettoudledning af naeligringsstoffer kan det konklude-res at projektet ikke paringvirker Habitatomraringde H 134 Skeand og hvinand er paring udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97 I anlaeliggs-fasen af den nye pumpestation vurderes der ikke at vaeligre nogen paringvirkning af de to udpegede arter Dette baseres paring at anlaeliggsaktiviteterne vil vaeligre begraelignset til et smalt omraringde langs Landkanalen lige op ad sommerhusom-raringdet ud for den sydoslashstligste del af Enggaringrdsvej samt anlaeliggsaktiviteter inde i selve sommerhusomraringdet Disse omraringder bruges ikke i stoslashrre omfang af de to udpegede arter og desuden vil anlaeliggsfasen vaeligre kortvarig


Driftsfasen vil heller ikke paringvirke EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97 negativt Aktiviteter i driftsfasen og anlaeliggsfasen vil primaeligrt foregaring udenfor det beskyt-tede omraringde Adgangen til EF-fuglebeskyttelsesomraringdet vil ikke blive nem-mere som foslashlge af projektet og derfor forventes ingen oslashget forstyrrelse af fugle og dyreliv inde i selve omraringdet Diget mellem Landkanalen og engene vil blive reetableret hvilket forhindrer hydrologisk forbindelse mellem Land-kanalen og engene Projektet medfoslashrer potentielle positive paringvirkninger idet en aeligndret slusepraksis mod Isefjord muliggoslashres og derved giver mulighed for forbedret hydrologi paring engomraringderne Dette vil kunne bidrage med for-bedrede foslashdesoslashgningsomraringder for bla skeand men ogsaring bedre forhold for viber roslashdben og andre engfugle Paring sigt vil der ogsaring ske en reduktion i naelig-ringsstoftransport til Isefjord hvilket kan blive gavnligt for hvinand fordi risi-koen for iltsvind der medfoslashrer tab af bundlevende dyr og lokal fiskedoslashd nedsaeligttes

63 Terrestrisk natur


Datakilder bull Miljoslashportalen bull Fugleognaturdk bull Botanisk notat om eng paring Hovvig (Ref 58) bull Besigtigelse foretaget af Grontmij af engomraringde vist i Figur 6-14 bull Eftersoslashgning af bilag-IV padder foretaget af Grontmij i selve kanaler-

ne bull Lokalt kendskab fra Palle Graubaeligk Naturstyrelsen

Stoslashrstedelen af selve Hovvig er udpeget som beskyttet natur efter naturbe-skyttelseslovens sect 3 mens nogle af de tilstoslashdende skovomraringder er underlagt fredskovspligt se Figur 6-10 De beskyttede sect 3-omraringder syd for de oslashst-vest garingende grene af landkanalen er hydrologisk separeret fra sommerhusomraringdet af landkanalen se afsnit 431 Vandstanden i Hovvig er alene reguleret ved en selvstaeligndig sluse midt paring den ydre daeligmning


Figur 6-10 Beskyttet natur efter Naturbeskyttelsesloven (NBL) sect 3-omraringder samt fredskov groslashn signa-tur paring baggrundskortet ved Hovvig


Det store sammenhaeligngende engomraringde der straeligkker sig fra sommerhus-omraringdet i nord til Isefjord i syd rummer store botaniske vaeligrdier Engen har ikke vaeligret omlagt eller goslashdsket i en lang aringrraeligkke og graeligsses af kreaturer En smal braeligmme af vegetationen langs den oslashst-vestgaringende kanal ved sommerhusomraringdet bruges til koslashrsel med maskine i forbindelse med perio-disk oprensning af kanalen Materialet fra oprensningen laeliggges op paring dette kanalnaeligre areal syd for den oslashst- vestgaringende kanal Som foslashlge af oprensningsproceduren er de naeligrmeste 10 m fra kanalen ikke saring vaeligrdifulde botanisk set som resten af engomraringdet laeligngere mod syd der bestaringr af baringde fugtige lavninger med karakteristisk og artsrig engvegetation samt mindre mere toslashrre knolde med vegetation med overdrevskarakter I ta-bellen nedenfor (Figur 6-15) er angivet florafund fra omraringdet naeligr kanalen samt fra resten af engomraringdet Arealet naeligrmest kanalen er toslashrrere og rummer mere hoslashjtvoksende vegetati-on pga oplaget af oprensningsmateriale fra kanalen der vurderes at tilfoslashre naeligring til vegetationen her (se Figur 6-11)

Tabel 6-15 Florafund fra engomraringdet syd for sommerhusomraringdet baseret paring en Grontmij besigtigelse 215-2011 samt botaniske loslashsfund gjort af Palle Graubaeligk og Hans Guldager Christiansen

Art Vejareal Resten af engomraringde Kilde Kommentar

Ager-tidsel X X Grontmij 215-2011

Alm Hoslashnsetarm X X Grontmij 215-2011

Alm star X X Grontmij 215-2011

Alm Sumpstraring X X Grontmij 215-2011

Alm Syre X X Grontmij 215-2011

Bidende ranunkel X X Grontmij 215-2011

Blaringgroslashn star X Palle Graubaeligk 36-2008

Eng-forglemmigej X X Grontmij 215-2011 Ved kanaler

Eng-kabbeleje X Grontmij 215-2011

Engkarse X X Grontmij 215-2011

Eng-rapgraeligs X X Grontmij 215-2011

Fjernakset star X Palle Graubaeligk 36-2008

Floslashjlsgraeligs X Grontmij 215-2011

Faringblomstret kogle-aks

X Palle Graubaeligk 36-2008

Gul fladbaeliglg X X Grontmij 215-2011

Gul iris X X Grontmij 215-2011

Garingsepotentil X X Grontmij 215-2011



Hare-star X Grontmij 215-2011

Horse-tidsel X X Grontmij 215-2011

Haringret frytle X Grontmij 215-2011

Haringret star X Palle Graubaeligk 36-2008

Knaeligboslashjet raeligveha-le

X X Grontmij 215-2011

Korsknap X X Grontmij 215-2011

Kruset skraeligppe X X Grontmij 215-2011

Lancet-vejbred X X Grontmij 215-2011

Lav ranunkel X X Grontmij 215-2011

Lyse-siv X Grontmij 215-2011

Maj-goslashgeurt X Grontmij 215-2011

Muse-vikke X X Grontmij 215-2011

Naeligb-star X Palle Graubaeligk 36-2008

Pigget star X Palle Graubaeligk 36-2008

Roslashd kloslashver X X Grontmij 215-2011

Roslashd svingel X X Grontmij 215-2011

Slangetunge X Palle Graubaeligk 36-2008

Smalbladet kaeligruld X Grontmij 215-2011

Stjerne-star X Palle Graubaeligk 36-2008

Stor naeliglde X Grontmij 215-2011

Tigger ranunkel X X Grontmij 215-2011

Traeligvlekrone X Grontmij 215-2011

Tusindfryd X Grontmij 215-2011

Tveskaeliggget aeligrenpris

X Grontmij 215-2011

Tyndskulpet broslashndkarse

X Palle Graubaeligk 36-2008 I kanal

Vand-aeligrenpris X Palle Graubaeligk 36-2008 I kanal

Vellugtende gulaks X Grontmij 215-2011


Figur 6-11 Den oslashstlige gren af Landkanalen der afgraelignser EF-fuglebeskyttelsesomraringdet (til venstre for kanalen) mod sommerhusomraringdet (bag buskene til hoslashjre for kanalen) Billedet er taget fra oslashst mod vest Den nye pumpestation oslashnskes placeret ved det tvaeligrgaringende levende hegn i baggrunden hvor de to grene af Landkanalen samles i et rsquoYrsquo for at loslashbe mod syd langs hegnet ud mod Isefjord En smal braeligm-me langs kanalen venstre side af kanalen paring billedet skal bruges til koslashrsel med materiel i baringde an-laeliggs- og driftsfasen Omraringdet bruges allerede i dag til koslashrsel med mindre maskiner i forbindelse med oprensninger af kanalen

Udover en lille eng ved pumpestationen P2 se Figur 6-12 findes ingen kendte sect 3-omraringder indenfor sommerhusomraringdet men der findes enkelte fredskovsomraringder Engen fremstaringr med hoslashjstaudevegetation og der ligger en lille hyttesommerbeboelse paring engen Engen ligger ca i kote 05 Grund-vandstanden er blevet maringlt i perioden januar-august 2013 i en pejleboring i naeligrheden af engen pejleboring 2 paring Figur 6-12 I den periode laring grund-vandsspejlet 05-075 meter under terraelign


Figur 6-12 sect 3-eng beliggende inden for sommerhusomraringdet

Desuden ligger der sect 3 beskyttede arealer uden for sommerhusomraringdet lidt oslashst for P3 (se Figur 6-13) Disse sect 3-arealer omfatter eng mose og to mindre soslasher Engarealerne ligger ca i kote 10-25 mosen ca i kote 15-40 og soslash-erne i hhv ca i kote 20 den oslashstlige ca i kote 90 Grundvandstanden er blevet maringlt i perioden januar-august 2013 i pejleboringer i naeligrheden af sect 3-arealerne pejleboringerne 12 og 18 paring Figur 6-13 I den periode har grund-vandsspejlet ligget paring hhv 06-08 meter under terraelign ved boring 12 og 05-08 meter under for boring 18


Figur 6-13 sect 3-omraringder i den oslashstlige del af vandoplandet til Landkanalen


Retablering af diger langs Landkanalen opgradering af koslashrevej og etablerin-gen af den nye pumpestation (se Figur 6-14) betyder at der vil blive inddra-get mindre arealer af sect 3-eng Disse arealer er paring grund af den nuvaeligrende drift uden vaeligsentlige naturinteresser De beroslashrte arealer fungerer i dag som koslashrespor og som oplagsplads for opgravet slam i forbindelse med oprens-ning af kanalen Retablering af dige og opgradering af koslashrevejen paring sect 3-omraringdet der vurderes at vaeligre en moderat negativ paringvirkning af engen kraelig-ver forudgaringende dispensation fra naturbeskyttelseslovens sect 3 af kommunen Pumpestationen bliver placeret ved Landkanalen paring hjoslashrnet af engen hvor kanalerne samles og garingr over i den sydgaringende del af Landkanalen Pumpe-stationen skal ligge syd for den oslashst-vestgaringende kanal og oslashst for den sydgaring-ende del af Landkanalen Anlaeliggsarealet er i dag bevokset med buskads og smaringtraeliger


Figur 6-14 Engen ved kanalen hvor der oslashnskes opgraderet et koslashrespor til vedligehold af den nye pum-pestation Roslashd streg indikerer sporet der oslashnskes opgraderet den roslashde firkant viser placeringen af den nye pumpestation Skraveret groslashn er sect 3-eng og skraveret brun er sect 3-mose

Selve afvandingen af sommerhusomraringdet vurderes at vaeligre uden paringvirkning af sect 3-omraringderne syd for landkanalen Vandstanden i disse omraringder er pri-maeligrt reguleret af slusepraksis ved Landkanalens udloslashb i Isefjord og vil ikke blive paringvirket af afvandingsprojektet Derimod betyder etableringen af spaeligr-ring af Landkanalen at slusepraksis kan justeres mht optimering af vand-stand i forhold til omraringdets vegetation og dyreliv uden at der er risiko for op-stuvning af vand i sommerhusomraringdet De projektaktiviteter der begraelignser sig til etablering og vedligehold af draelign og groslashfter inde i sommerhuskvarterne i selve afvandingsomraringdet vurderes ikke at paringvirke nationale naturbeskyttelsesinteresser Ved grundvandsoppumpning i forbindelse med projektet vil vandet ikke blive pumpet op paring beskyttet natur Engen taeligt ved den nye pumpestation bruges af fuglearter som dobbelt bek-kasin roslashdben plettet roslashrvagtel vibe og graringgaeligs Omraringdet taeligt paring har dog begraelignset vaeligrdi som ynglelokalitet pga praeligdation fra isaeligr raeligv men ogsaring pga udtoslashrring af de midlertidige vandsamlinger der er vigtige for at isaeligr un-ger af vibe og roslashdben kan finde nok foslashde (pers komm Palle Graubaeligk) Fug-lene vurderes ikke at blive vaeligsentligt forstyrret hverken i anlaeliggsfasen eller naringr pumpen koslashrer De almindelige fuglearter vil ogsaring kunne faring gavn af mu-ligheden for en aeligndret slusepraksis der sikrer at de temporaeligre vandsam-linger foslashrst toslashrrer ud senere paring saeligsonen


633 Virkninger i driftsfasen

Projektet medfoslashrer en potentiel positiv paringvirkning paring sect 3-omraringderne syd for landkanalen fordi der bliver bedre mulighed for optimering af vandstand mht levevilkaringr for vegetation og dyreliv Der vil blive plantet buske og mindre traeliger omkring den nye pumpestation for at modvirke visuelle effekter af pumpestationen Det vurderes at koslashreve-jen og pumpestationen i driftsfasen vil vaeligre uden paringvirkning af sect 3-engen samt fuglene Naturarealerne der ligger inden for sommerhusomraringdet og vandoplandet til Landkanalen kan potentielt blive paringvirket af aeligndret grundvandsstand efter afvanding Et mindre sect 3-engareal inde i sommerhusomraringdet se Figur 6-12 ligger paring et areal der er omfattet af afvandingsprojektet Det vurderes at saelignkning af grundvandsstanden fra det nuvaeligrende 05-075 meter under terraelign se 631 vil vaeligre uden negativ paringvirkning af engen sect 3-arealerne i den oslashstlige del af vandoplandet til Landkanalen se Figur 6-13 kan potentielt blive paringvirket af afvanding af sommerhusomraringdet men arealerne ligger uden for selve afvandingsomraringdet og aeligndringer i grund-vandsstanden vil vaeligre mindre end inde i det afvandede omraringde Det vurde-res at saelignkning af grundvandsstanden fra det nuvaeligrende 05-08 meter under terraelign se 631 vil vaeligre uden negativ paringvirkning af engarealerne De varingde naturarealer mosen og de to smaring soslasher er potentielt mere foslashlsomme over for aeligndringer i grundvandstanden Det vurderes dog at mosens belig-genhed i kote 15-40 meter og soslashernes i hhv kote 20 og kote 90 medfoslashrer at de ikke er foslashlsomme over for aeligndringer i grundvandspejlet som foslashlge af afvandingsprojektet idet vandniveauet paring naturarealerne primaeligrt vurderes at vaeligre betinget af trykvand fra bakkedraget i den sydoslashstlige del af vandop-landet til Landkanalen Afvandingsprojektet vurderes derfor at vaeligre uden paringvirkning af disse sect 3-omraringder

634 Kumulative effekter

Der vurderes ikke at vaeligre vaeligsentlige kumulative effekter


Ved anlaeligg af koslashrevejen til den nye pumpestation skal koslashrsel i det oslashvrige sect3 beskyttede omraringde undgarings ved at koslashrsel med maskiner til etablering af vejen kun sker i grusvejens traceacute samt at der anvendes koslashreplader ved koslashrsel paring fugtige arealer Dette boslashr indgaring som vilkaringr i en evt dispensation fra natur-beskyttelseslovens sect 3 Derudover er der ikke behov for afhjaeliglpende foran-staltninger

636 Monitering

Der er ikke behov for monitering


637 Konklusion

Stoslashrstedelen af selve Hovvig er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens sect 3 mens nogle af de tilstoslashdende skovomraringder er underlagt fredskovspligt Der er desuden enkelte sect 3 omraringder iomkring selve Hovvig sommerhusomraringdet Vandstanden i Hovvig er alene reguleret ved en selvstaeligndig sluse midt paring den ydre daeligmning og er ikke paringvirket af afvandingsprojektet hvilket betyder at sect 3-arealerne i Hovvig ikke forventes paringvirket bortset fra arealet hvor sel-ve koslashrevejen til pumpestationen anlaeliggges Omraringdets oslashvrige sect 3 omraringder bliver heller ikke paringvirket af projektet Der er derimod potentiale for forbedret hydraulik i de vaeligrdifulde engarealer langs Landkanalen nedstroslashms den nye daeligmning til gavn for omraringdets flora og fauna

64 Bilag IV-arter


En raeligkke bilag IV-arter forekommer i Hovvig eller er potentielt forekommen-de i omraringdet (Ref 3 og Ref 5) De fleste arter kan ikke taelignkes at blive paring-virket negativt af projektet dette gaeliglder feks arterne af flagermus og kryb-dyr Denne indledende vurdering baseres paring at projektet ikke medfoslashrer paring-virkninger af arternes raste- og ynglehabitater der medfoslashrer potentielle ne-gative paringvirkninger af arterne Arter der potentielt kan paringvirkes negativt vurderet ud fra deres udbredelse og krav til levesteder er marsvin og spidssnudet froslash Marsvin Marsvin kan forekomme overalt i de danske farvande Isefjord har ikke en taeligt forekomst af arten (Ref 3) Bilag IV-padderne spidssnudet froslash og stor vandsalamander er udbredt i hele Sjaeliglland (Ref 3) Ved ketsjning foretaget af Grontmij den 31 juni 2011 blev der ikke konstateret bilag-IV padder i kanalerne som pga den naeligringsrige tilstand heller ikke vurderes at vaeligre egnede yngleomraringder for bilag IV-padder Bilag-IV arten stor vandsalamander er kendt fra lavninger og vand-huller paring det store engomraringde sydoslashst for sommerhusomraringdet (pers komm Palle Graubaeligk) og spidssnudet froslash er registreret i Hovvig (Ref 9)


Der vil som minimum sikres balance i netto naeligringsstoftransporten til Isefjord og dermed sker ingen aeligndringer i foslashdegrundlag for marsvin Isefjord er des-uden ikke betydningsfuld som raste- og fourageringsomraringde for arten Alt i alt vil projektet vaeligre uden paringvirkning af marsvin og deres foslashdegrundlag


Ved retablering af diget og etablering af koslashrevej til den nye pumpestation vil mindre dele af sect 3-engen syd for den oslashstlige del af Landkanalen blive ind-draget Det vurderes at dette vil vaeligre uden paringvirkning af bestande af bilag IV-padder fordi der ikke er egnede yngle- og rastelokaliteter for padder paring de beroslashrte arealer


Afvandingsprojektets driftsfase har ingen potentielle negative paringvirkninger af marsvin Der kan potentielt vaeligre en positiv paringvirkning ved at naeligringsstofni-veauet i Isefjord og de omkringliggende farvande med tiden saelignkes som foslashlge af kloakeringen af sommerhusomraringdet Bilag-IV arten stor vandsalamander er kendt fra lavninger og vandhuller paring det store engomraringde sydoslashst for sommerhusomraringdet (pers komm Palle Graubaeligk) og spidssnudet froslash er registreret i Hovvig (Ref 9) Disse omraringder vil ikke blive paringvirket negativt af projektet Tvaeligrtimod vil projektet muliggoslashre en aeligndret slusepraksis ved Landkanalens udloslashb i Isefjord der kan minimere risikoen for sommerudtoslashrring i vandsamlingerne paring engen Dette kan paring sigt forbedre forholdene for padder i omraringdet


Der vurderes ikke at vaeligre negative kumulative projekter


Der er ikke behov for afhjaeliglpende foranstaltninger ud over vilkaringr om be-graelignsning af udledning af grundvand til kun at ske i maringnederne september til januar se afsnit 71

646 Monitering

Der er ikke behov for monitering af bilag IV-arter

647 Konklusion

Projektet kan gennemfoslashres uden paringvirkninger af bilag IV-arterne marsvin spidssnudet froslash og stor vandsalamander Tvaeligrtimod vil projektet muliggoslashre en aeligndret slusepraksis ved Landkanalens udloslashb i Isefjord hvilket kan mini-mere risikoen for sommerudtoslashrring i vandsamlingerne paring engen Dette kan paring sigt forbedre forholdene for padder i omraringdet


65 Vandloslashb


Der findes ingen vandloslashb ud over Landkanalen og andre smaring groslashfter inden-for sommerhusomraringdet Ingen af kanalerne eller groslashfterne er sect 3-vandloslashb Selve Landkanalen er i dag meget naeligringsbelastet En faunaproslashve fra 2010 (1304) viste en DVFI paring 3 og den fysiske tilstand blev betegnet som ringe Bunden renses jaeligvnligt op hvilket forhindrer at der etableres udbredt un-dervandsvegetation Hundestejler findes i hele Landkanalen mens gedder fortrinsvis lever naeligr udloslashbet hvor kanalen er mere vandfyldt Alt i alt frem-staringr kanalen som en kunstig anlagt kanal uden naturligt plante og dyreliv


Der anlaeliggges en daeligmning paring tvaeligrs af Landkanalen hvor den forgrener sig i oslashst-vestlig retning Der er ingen naturvaeligrdier af vaeligsentlig betydning i Landkanalen der kan blive paringvirket af anlaeliggsfasen


Daeligmningen paring tvaeligrs af Landkanalen forhindrer fri bevaeliggelighed af vand mellem de oslashvre og nedre dele af Landkanalen Der er ingen naturvaeligrdier af vaeligsentlig betydning i Landkanalen herunder ingen bestande af vandrende laksefisk Der er dog muligvis forekomster af vandrende aringl i Landkanalen og derfor etableres et aringlepas der sikrer aringl mulighed for at passere daeligmningen Geddebestanden vurderes ikke at blive vaeligsentligt paringvirket da de primaeligrt lever nedstroslashms den nye daeligmning Gedder og den oslashvrige fauna i Landkana-len nedstroslashms spaeligrringen vil derimod faring vaeligsentligt bedre levevilkaringr naringr klo-akeringen fjerner daringrligt renset spildevand fra oplandet

654 Kumulerede effekter

Der er ingen relevante kumulerede effekter


Der skal etableres aringlepas over daeligmningen som naeligvnt i afsnit 653

656 Monitering



657 Konklusion

Der findes ingen vandloslashb ud over Landkanalen og andre smaring groslashfter inden-for sommerhusomraringdet Ingen af kanalerne eller groslashfterne er sect 3-vandloslashb Selve Landkanalen er i dag meget naeligringsbelastet og fremstaringr som en kun-stig anlagt kanal uden naturligt plante og dyreliv Daeligmningen paring tvaeligrs af Landkanalen forhindrer fri bevaeliggelighed af vand mellem de oslashvre og nedre dele af Landkanalen Der er ingen naturvaeligrdier af vaeligsentlig betydning i Landkanalen herunder ingen bestande af vandrende laksefisk Der er dog muligvis forekomster af vandrende aringl i Landkanalen og der vil derfor etable-res et aringlepas der sikrer aringl mulighed for at passere daeligmningen Geddebe-standen vurderes ikke at blive vaeligsentligt paringvirket da de primaeligrt lever ned-stroslashms den nye daeligmning

66 Jord og grundvand


Hovedparten af sommerhusomraringdet bestaringr dels af haeligvet Stenalderhavbund og dels af klitlandskab (Figur 6-15 Afvandingsomraringde med Boringer Kilde PC-jupiter GEUS)) Geologien i de oslashverste ca 5-10 m af omraringdet forventes derfor overvejende at bestaring af sand silt og ler med et vist indhold af organisk materiale Det forventes at der i sandet eksisterer et oslashvre grundvandsmaga-sin (tykkelse ikke kendt) som har frit vandspejl Afstroslashmningen i dette maga-sin styres af kanaler og afstroslashmningen til havet Magasinforholdene kan vaelig-re inhomogene som foslashlge af de vekslende jordlag ndash det vil sige at der ikke noslashdvendigvis er tale om et sammenhaeligngende grundvandsmagasin Det oslashv-re grundvandsmagasin straeligkker sig formentligt over et noget stoslashrre omraringde end det projektomraringde som er markeret paring Figur 6-15


Figur 6-15 Afvandingsomraringde med Boringer Kilde PC-jupiter GEUS)


Hydraulisk belastning af omraringdet Udledninger af grundvanddraelignvand fra de 3 pumpestationer sker i dag til Landkanalen Det vurderes at en evt oslashget oppumpning til kanalen i fremti-den ikke vil give anledning til erosion i Landkanalen som kan faring betydning for tilstanden Saringfremt der opstaringr situationer hvor den oppumpede vand-maeligngde kan give anledning til vaeligsentlig skadelig erosion i Landkanalen laeliggges sten ud for at eliminere dette Okker I anlaeliggsfasen udledes ikke okkerholdigt grundvand til Landkanalen Er der okker af betydning i vandet fjernes dette med passende metode i form af ilt-ning og udfaeligldning Dette kan feks udfoslashres som rdquorislingrdquo over halmballer bundfaeligldning i grusfiltre mv I saeligrlige tilfaeliglde vil alternativ loslashsning med tilba-gepumpning i ledningsgraven forsoslashges Udtoslashrring og risiko for saeligtninger


Det vurderes at projektet ikke vil give anledning til risiko for saeligtninger i sig selv i forbindelse med den generelle saelignkning Det skyldes at draeligningen i omraringdet tidligere har vaeligret mere effektiv og at det naturlige grundvandsspejl i perioder har ligget paring et lavere niveau end i dag Ansvaret for evt skader paringlaeliggges entreprenoslashren som derfor altid vurderer om der er risiko for saeligt-ninger af bygninger mv inden anlaeliggsfasen garingr i gang Der laves aktiv kon-trol ved at entreprenoslashrer i anlaeliggsfasen afkraeligves fotoregistrering for deres arbejde

E coli Kloakering af sommerhusomraringdet ved Hovvig vil forbedre badevandskvalite-ten i Nykoslashbing BugtIsefjord Maringlinger af draelignvandet foretaget d 31 maj 2011 viste tegn paring E coli Efter kloakering af sommerhusomraringdet vil der ikke laeligngere vaeligre E coli i draelignvand og dermed vand der ledes til havet via ud-loslashbskanalen Jordforurening Der er ikke kendte jordforureninger i omraringdet (Figur 6-16) Dette er dog ikke ensbetydende med at der i anlaeliggsfasen ikke kan blive gravet jord op som viser sig at vaeligre forurenet Hvis der i anlaeliggsfasen gennemgraves eller flyt-tes forurenet jord kraeligves en tilladelse fra Odsherred Kommune og regionen i henhold til Jordforureningsloven og Jordflytningsbekendtgoslashrelsen Der vil i udbudsmaterialet blive stillet krav om at de naeligvnte regler foslashlges


Figur 6-16 V1 og V2-kortlagt jordforurening i omegnen af Hovvig LER Foslashr anlaeliggsfasen begyndes skal der tjekkes for eksisterende ledninger og roslashr via en soslashgning i LER (Lednings Ejer Register)


Der vil ikke vaeligre nogen paringvirkninger af jord og grundvandsforhold i driftsfa-sen


Der vurderes ikke at vaeligre kumulative effekter


Der er ikke behov for afhjaeliglpende foranstaltninger

666 Monitering


667 Konklusion

Projektet kan gennemfoslashres uden paringvirkninger af jord og grundvand Det vur-deres at projektet i sig selv ikke vil give anledning til risiko for saeligtninger i forbindelse med den generelle saelignkning Ansvaret for evt skader i anlaeliggs-fasen paringhviler entreprenoslashren som derfor altid vurderer om der er risiko for saeligtninger af bygninger mv inden anlaeliggsfasen garingr i gang Der vil i udbuds-materiale for anlaeliggsarbejde desuden blive stillet krav om at regler for jord-haringndtering foslashlges

67 Lugt

Der vil ingen lugtgener vaeligre i anlaeliggsfasen eller driftsfasen Det sikres at Landkanalen aldrig toslashrrer ud og derved potentielt kan give lugtgener

68 Trafik og Stoslashj

Stoslashj i anlaeliggsfasen vil have en ubetydelig negativ paringvirkning der vil vaeligre kortvarig Saeligrligt ved anlaeligggelsen af pumpestation og etablering af daeligm-ning kan der kortvarigt kan vaeligre stoslashjende trafik og gravearbejde I driftsfasen vil der ikke vaeligre stoslashjgener idet der pumpes fra et lukket bygvaeligrk

69 Affald samt Anvendelse af ressourcer og renere teknologi

Der forventes ikke at der skal haringndteres farligt affald Forbrug af raringstoffer er ret begraelignset og vurderes ikke at udgoslashre et vaeligsentligt miljoslashproblem


610 Menneskers sundhed og sociooslashkonomiske forhold

Det vurderes at de forbedrede afvandingsforhold i kombination med kloake-ring af sommerhusomraringdet vil foslashre til forbedret badevandkvalitet samt for-bedring af de hygiejniske forhold i sommerhusomraringdet Dette vil indirekte have en positiv paringvirkning af menneskers sundhed rekreative og sociooslashko-nomiske forhold De mest udsatte sommerhuse vil desuden opleve faeligrre fugtgener og forbedret indeklima

611 Landskab og visuelle forhold

Det eneste synlige resultat af afvandingsprojektet vil vaeligre daeligmningen og pumpestationen samt koslashrevejen dertil der anlaeliggges som grusvej Dette vil ikke forringe landskabsoplevelsen eller forringe andre herlighedsvaeligrdier vaelig-sentligt

612 Arkaeligologi kulturhistorie og fortidsminder samt offentlighedens ad-gang til naturen

Fredede fortidsminder samt fredninger fremgaringr af Figur 6-17 Alle de fredede fortidsminder i naeligrheden af Hovvig har en 100 m beskyttelseslinje jf natur-beskyttelseslovens sect 18 Der sker ikke aeligndringer i tilstanden inden for 100 m beskyttelseszonen Hovvig indeholder ligeledes diger der er beskyttet efter museumslovens sect 29a (beskyttede sten- og jorddiger) Der sker heller ikke aeligndringer i disse Selve Hovvig er et fredet omraringde jf fredningsdeklarationen (Ref 60) Fred-ningens formaringl er at beskytte lokaliteten som traeligkfuglelokalitet Daeligmningen pumpestationen og koslashrevejen langs den oslashst-vestgaringende del af Landkanalen ligger udenfor selve fredningen men indenfor natur- og vildtreservatet Hov-vig hvor der er faeligrdsel forbudt Der vil ikke blive nemmere adgang til fugle-beskyttelsesomraringdet som foslashlge af projektet og derfor forventes ingen oslashget forstyrrelse af fugle og oslashvrigt dyreliv inde i selve omraringdet Etableringen af pumpestationen samt tilsynsvejen derhen kraeligver dispensation fra naturbe-skyttelseslovens sect 3



Figur 6-17 Fredede fortidsminder og fredninger ved Hovvig

7 VILKAringR OG DISPENSATION

Ud over tilladelsen efter VVM-reglerne kraeligver projektet tilladelse godken-delse eller dispensation efter oslashvrig relevant dansk lovgivning (fx naturbe-skyttelsesloven vandloslashbsloven etc) Disse tilladelserdispensationer kan in-deholde relevante vilkaringr fra bla VVM-redegoslashrelsen Ansoslashgning om godken-delse heraf vil ske under den videre planlaeliggning og detailprojektering For at sikre en rigtig og hurtig sagsbehandling er der i nedenstaringende givet en over-sigt over vilkaringrafhjaeliglpende foranstaltninger tilladelser og dispensationer

71 Vilkaringr

I forbindelse med VVM-tilladelsen vil der blive stillet en raeligkke vilkaringr der ud-moslashnter de afhjaeliglpende foranstaltninger i denne VVM-redegoslashrelse Vilkaringrene stilles for at fjerne eller reducere de vaeligsentligste virkninger paring miljoslashet som er beskrevet i VVM-redegoslashrelsen Tabel 7-1 giver en oversigt over vilkaringr som foslashlge af de afhjaeliglpende foran-staltninger samt hvilken lov der er relevant for vilkaringret Odsherred Kommu-ne og Forsyningen er ansvarlig for overholdelse af vilkaringrene Tabel 7-1 Vilkaringr der skal opfyldes ved gennemfoslashrelse af projektet

Afhjaeliglpende foran-staltning skal tilgode-se

Vilkaringr Lovgrundlag

Isefjord og oslashvrige kystomraringder

300-400 huse kloakeres senest i 2015 i et omraringde svarende til delomraringde 1 der lig-ger ned til Landkanalen Paring sigt kloakeres hele sommerhusomraringdet

EF-habitatdirektivet


Roslashrvig Renseanlaeligg skal kunne modtage spildevand fra de kloakerede omraringder ved Hovvig indtil nyt renseanlaeligg ved Tengslemark staringr klar

Terrestrisk natur Der stilles vilkaringr om at der ved kloakering af delomraringde 1 anlaeliggges ledninger ved tryk eller vakuum hvorved grundvands-saelignkning minimeres

Naturbeskyttelses-loven

Terrestrisk natur Ved anlaeligg af koslashrevej til pumpestationen skal koslashrsel ske i vejens traceacute og der skal benyttes koslashreplader ved koslashrsel paring fugtige arealer

Bilag IV-arter Hvis der bliver behov for at pumpe vand ud i Landkanalen skal det goslashres indenfor perioden september til januar Derved sikres ogsaring 0-balance for naeligringsstoffer i anlaeliggsfasen for kloakering indenfor al-gernes vaeligkstsaeligson


Vandloslashb Der skal etableres aringlepas ved daeligmnin- Bekg 1018 2002


gen saring vandring af aringl sikres om aringlepas i ferske vande


Udover de ovennaeligvnte vilkaringr der udspringer af de afhjaeliglpende foranstalt-ninger vurderes foslashlgende vilkaringr at vaeligre relevante i VVM-tilladelsen ogeller foslashlgende tilladelser og dispensationer

bull Anlaeliggsarbejdet for retablering af dige og etablering af koslashrevej tl pumpestationen skal foregaring uden for den primaeligre yngletid for vade- og vandfugle fra april til juni

bull Ved grundvandsoppumpning maring vandet ikke tilledes de beskyttede sect3 omraringder

bull Der boslashr etableres sloslashrende beplantning omkring den nye pumpestati-on

bull Ved udpumpning af grundvand med okker af betydning til Landkana-len skal okkeren fjernes med passende metode i form af iltning og udfaeligldning

bull Saringfremt der opstaringr situationer hvor den oppumpede vandmaeligngde kan medfoslashre vaeligsentlig skadelig erosion i Landkanalen udlaeliggges sten for at eliminere detet

bull Opbygning af ny pumpestation og daeligmning i Landkanalen samt oslashvri-ge anlaeliggsarbejder skal ske i henhold til det VVM-anmeldte projekt

bull Ansvaret for evt saeligtningsskader paringlaeliggges entreprenoslashren men som kontrol afkraeligves entreprenoslashrerne fotoregistrering i anlaeliggsfasen


72 Tilladelser

Efter en VVM-tilladelse er meddelt skal der gives en raeligkke oslashvrige tilladelser foslashr projektet kan paringbegyndes Nedenstaringende Tabel 7-2 giver en oversigt over noslashdvendige tilladelser

Tabel 7-2 Tilladelser og vilkaringr der skal opfyldes foslashr projektet kan starte Tilladelse til Ansvarlig myndighed Lovgrundlag Tilladelse til udledning af oppumpet grundvand Odsherred Kommune Miljoslashbeskyttelsesloven Tilladelser til udlednings af afvandingsvand fra 1 delomraringde

Odsherred Kommune Miljoslashbeskyttelsesloven

Tilladelse til udledning af grundvand under etablering af 1 fase af kloakering


Tilladelse til udledning af grundvand ved etab-lering af ny pumpestation


Hvis der i anlaeliggsfasen gennemgraves eller flyttes forurenet jord vil der forud blive opnaringet tilladelse

Odsherred Kommune og Regionen

Jordforureningsloven og Jordflytningsbekendtgoslash-relsen

Byggetilladelse til pumpestationen Odsherred Kommune Bygningsreglementet


73 Dispensationer

Efter en VVM-tilladelse er meddelt skal der gives flere dispensationer foslashr projektet kan paringbegyndes En oversigt over dispensationer der skal opnarings fremgaringr af Tabel 7-3

Tabel 7-3 Dispensationer der skal soslashges samt myndigheden for dispensation Dispensation til Ansvarlig myndighed Lovgrundlag Retablering af dige langs sect 3-omraringdet syd for den oslashstlige gren af Landkanalen

Odsherred Kommune Naturstyrelsen

Naturbeskyttelseslovens sect 3 og Lov om jagt og vildtforvaltning

Etableringen af pumpestationen og daeligmning samt koslashrevejen til pum-pestationen



Projektet kraeligver aeligndringer i den foreliggende Landvaeligsenskommis-sionsafgoslashrelse saringledes at der er overensstemmelse mellem de oslashn-skede maksimale vandspejlskoter og kommissionsprotokollerne

Odsherred Kommune Landvaeligsenskommissionens-afgoslashrelse

8 OVERVAringGNINGSPROGRAM

Det Nationale overvaringgningsprogram (NOVANA) vil danne baggrund for de data der bruges til at vurdere den fremtidige naeligringsstofparingvirkning af Ise-fjord

9 MANGLENDE VIDEN

Det har vaeligret muligt at indhente tilstraeligkkelig viden til at vurdere de potentiel-le miljoslashparingvirkninger Der er ikke identificeret relevant manglende viden

10 REFERENCE- OG LITTERATURLISTE

Ref 1 Bekendtgoslashrelse nr 1510 af 15 december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlaeliggs virkning paring miljoslashet (VVM) i medfoslashr af lov om planlaeliggning Ref 2 Test af landkanalen Notat Grontmij 2013 Ref 3 Soslashgaard B amp Asferg T (red) 2007 Haringndbog om arter paring habitatdi-rektivets bilag IV ndash til brug i administration og planlaeliggning Danmarks Miljoslash-undersoslashgelser Aarhus Universitet ndash Faglig rapport fra DMU nr 635 226 s httpwwwdmudkPubFR635pdf


Ref 4 Habitatdirektivet (Raringdets direktiv 9243EOslashF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere aeligndringer) Ref 5 Baagoslashe HJ amp Jensen TS (red) 2007 Dansk Pattedyratlas Gyl-dendal Koslashbenhavn 392 s Ref 6 Naturstyrelsen 2005 Ammoniakmanualen Supplering af taringlegraelignser (httpwwwnaturstyrelsendkNRrdonlyres37BDD7F3-1441-475E-9776-5E72AD9C896714951Ammoniakmanual02122005pdf) Ref 7 DMU Danmarks Miljoslashundersoslashgelser 2005 Notat ndash Usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og taeligrskelvaeligrdi for beregnet kvaeliglstofafsaeligtning for en enkelt kilde til saeligrlig foslashlsomme naturomraringder httpwww2mstdkwikiGetFileaspxPage=HusdyrvejledningIndividuelt20krav20for20naturomrc3a5der20-20VurderingampFile=DMU20om20modeller20for20ammoniakbelastning20fra20enkelte20kilderpdf Ref 8 Miljoslashministeriet Naturplaner 11 Miljoslashgis httpmiljoegismimdkcbkortprofile=miljoegis_naturplaner2011 Ref 9 Fugle og natur httpwwwfugleognaturdknaturbasenaspx Ref 10 Wind P amp Pihl S (red) Den danske roslashdliste - Danmarks Miljoslashun-dersoslashgelser Aarhus Universitet 2004- httpredlistdmudk (opdateret april 2010) Ref 11 Saeligler og hvaler i Danmark httpwwwhvalerdk Ref 12 Danmarks Miljoslashportal Arealinformation httparealinformationmiljoeportaldkdistribution Ref 13 By- og Landskabsstyrelsen 2009 Vejledning om naturbeskyttelses-lovens sect 3 beskyttede naturtyper Miljoslashministeriet Ref 14 Bekendtgoslashrelse om udpegning og administration af internationale na-turbeskyttelsesomraringder samt beskyttelses af visse arter (BEK nr 408 af 01052007) Ref 15 Bekendtgoslashrelse om administration af internationale naturbeskyttel-sesomraringder samt beskyttelse af visse arter for saring vidt angaringr anlaeligg og udvi-delse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvi-delse af visse anlaeligg paring soslashterritoriet BEK nr 874 af 02092008 Ref 16 Naturstyrelsen 2011 Vejledning til bekendtgoslashrelse nr 408 af 1 maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesom-raringder samt beskyttelse af visse arter


Ref 17 Bekendtgoslashrelse om administration af internationale naturbeskyttel-sesomraringder samt beskyttelse af visse arter for saring vidt angaringr anlaeligg og udvi-delse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvi-delse af visse anlaeligg paring soslashterritoriet BEK nr 874 af 02092008 Ref 18 Soslashgaringrd et al 2003 Kriterier for gunstig bevaringsstatus Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet amp fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Faglig rapport fra DMU nr 457 2 udgave Ref 19 Dietz C Helversen O von Nill D 2009 Bats of Britain Europe and Northwest Africa Ref 20 DOFbasen (httpwwwdofbasendk) Ref 21 httpwwwblaaflagdkindholdstrandgaestenkort-over-blaa-flag-strandeaspx Ref 22 Kort over badestrande i Odsherred Kommune httpwwwodsherreddklibfileaspxfileID=7333 Ref 23 NIRAS 2011 Sikring af sommervandfoslashring i Gaeligrde Aring Kompensationsmuligheder for manglende spildevandsudledning fra Hoslashjby Renseanlaeligg Ref 24 Vandkemidata fra den nationale database for marine data (MADS) fra stationerne 20004 (Kattegat-syd) og 92520925 (Gniben) for perioden 2000-2006 httpwwwdmudkvandhavmiljoemadsvandkemidata Ref 25 Miljoslashministeriet Naturstyrelsen 2011 Natura 2000-plan 2010-2015 Ebbeloslashkke Rev Natura 2000-omraringde nr 243 Habitatomraringde H243 Ref 26 Bekendtgoslashrelse af lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) LBK nr 933 af 24092009 Ref 27 httpnetkortodsherreddk Ref 28 Odsherred Kommune Kommuneplan 2009-2021 httpwwwodsherreddkpage4051aspx Ref 29 Bekendtgoslashrelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv ind-fangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (BEK nr 901 af 11072007) Ref 30 Odsherred Kommune 2011 Notat om ledningstraceacute til Kattegat Ref 31 Masterplan for spildevandsomraringdet dec 2008 Odsherred Kommu-ne


Ref 32 Miljoslashvurderingerne af tillaeligg 1 til gaeligldende spildevandsplan Odsher-red Kommune 2009 Ref 33 Miljoslashvurderingerne af tillaeligg 3 til gaeligldende spildevandsplan Odsher-red Kommune 2009 Ref 34 Miljoslashvurderingerne af tillaeligg 5 til gaeligldende spildevandsplan Odsher-red Kommune 2010 Ref 35 Vandplan 2010-2015 Kalundborg Hovedvandopland 21 Vanddistrikt Sjaeliglland Miljoslashministeriet Naturstyrelsen 2011 Ref 36 Vandplan 2010-2015 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandopland 22 Vanddistrikt Sjaeliglland Miljoslashministeriet Naturstyrelsen 2011 Ref 37 Det Nationale Overvaringgningsprogram for Vand og Natur NOVANA 2011-2015 Programbeskrivelse Naturstyrelsen Danmarks Miljoslashundersoslash-gelser Aarhus Universitet De Nationale Geologiske Undersoslashgelser for Danmark og Groslashnland 2011 Ref 38 Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlaeligg Peter Ja-cob Joslashrgensen Leif Skoslashdt Hansen amp Orla Joslashrgensen Miljoslashstyrelsen 2006 Ref 39 DFI 2006 Udsaeligtningsplan for vandloslashb til Isefjorden Distrikt 3 ndash vandsystem 27-42 Ref 40 DFI 2006 Udsaeligtningsplan for Sjaeligllandske vandloslashb til sydlige Kat-tegat og Storebaeliglt Distrikt 04 ndash vandsystem 01-19 Distrikt 06 ndash vandsystem 01-12 Ref 41 Odsherred Forsyning 2010 Notat rdquo Problemstilling vedr fastsaeligttelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlaeligg som septiktanke mv Ref 42 Kortforsyningen httpkortforsyningendk Ref 43 BAT-Bedste tilgaeligngelige teknik Miljoslashstyrelsen 2013 httpwwwmstdkVirksomhed_og_myndighedIndustriBAT-+bedst+tilgaengelige+teknik Ref 44 Orbicon 2009 Notat - Maringlestation Gaeligrde Aring Noter til maringlestation Gaeligrde Aring 2009 Ref 45 Procedurenotat - grundvandsharingndtering ved anlaeliggsprojekter for sommerhuskloakering Odsherred Forsyning 20101709 Ref 46 Fredningen vedroslashrer Klint Bakker 1967 httpwww2blstdknfr0391000pdf


Ref 47 DMU 2000 Afstroslashmningsforhold i danske vandloslashb Faglig rapport nr 340 Ref 48 Arbejdstilsynets bekendtgoslashrelse nr 473 af 7 oktober 1983 med se-nere aeligndringer Ref 49 Jesper Fredshavn Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnaeligs 2010 Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttel-seslovens sect 3 mv Version 104 juni 2010 Danmarks Miljoslashundersoslashgelser Aarhus Universitet

Ref 50 Registrering af sect 3 overdrev og strandeng ved Klint i maj 2013 inkl bilag med plantelister Ref 51 Undersoslashgelser af afskaeligring af spildevand fra enkeltliggende ejen-domme i oplandet til vandloslashb Aringrhus Amt rapport 2006 Ref 52 Odsherred Forsynings bysaneringsnotater Udarbejdet af Grontmij 2009-2013 Ref 53 Tilladelse til raringstofindinding paring matrikel nr 8-bu og 8-c Hoslashjby By Hoslashjby Odsherred Kommune(Udkast) Odsherred Kommune 2013 Ref 54 Grontmij 2012 Afvanding og kloakering af sommerhusomraringde ved Hovvig VVM scoping Ref 55 Ovesen NB Iversen HL Larsen SE Muumlller-Wohlfeil D-I amp Svendsen LM Blicher AS og Jensen Per M (2000) Afstroslashmningsforhold i danske vandloslashb Danmarks Miljoslashundersoslashgelser 238 s ndash Faglig rapport fra DMU nr 340 Ref 56 Hoslashjberg AL Troldborg L Nyegaard P Ondracek M Stisen S Chri-stensen BSB amp Noslashrgaard A (2008) National Vandressource Model Sjaeligl-land Lolland Falster og Moslashn - Opdatering januar 2008 GEUS rapport 200865 Koslashbenhavn Ref 57 Basisanalyse for Natura 2000-omraringde nr 164 Hovvig httpwwwnaturstyrelsendkpv_obj_cachepv_obj_id_1799FA1963E767C81747F19EB37A924B63EC0600filenameBasisanalyse164pdf Ref 58 Botanisk notat om eng paring Hovvig (Hans Guldager Christiansen via Palle Graubaeligk Naturstyrelsen) Ref 59 Christen D et al 2006 Bestemmelse af N og P tab fra landbruget samt fastlaeligggelse af reduktionsbehov AGWAPLAN Ref 60 Fredningsdeklaration for Hovvig tinglyst 24 august 1963 Ref 61 Punktkilderapport Aringrhus Amt 2003


11 BILAG

1 Liste over medlemmer af Styregruppen for Hovvig sommerhusomraringdet


INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

1 IKKE-TEKNISK RESUMEacute MED KONKLUSSION 3

2 INDLEDNING 6

3 PLANMAEligSSIGE FORHOLD OG RETNINGSLINJER 6

31 Lovgrundlag og metode i VVM-redegoslashrelsen 6 32 Begreber anvendt til vurdering af miljoslashparingvirkninger 7 33 Spildevandsplan 9 34 Habitatdirektiv 10 35 Vandplan og miljoslashmaringlslov 11

4 PROJEKTBESKRIVELSE 11

41 Beskrivelse og afgraelignsning af projektomraringdet 11 42 Problemstilling indenfor projektomraringdet 14 43 Afvandingsprojekt 15

431 Fase 1 - regulering af vandstand i Landkanal 17 432 Fase 2 ndash Afvanding af 1 delomraringde 18 433 Fase 3 ndash Afvanding af resten af sommerhusomraringdet 19 434 Maeligngden af vand der afvandes til Isefjord 19

44 Klimatilpasning 19

5 ALTERNATIVER 20

6 EKSISTERENDE FORHOLD OG MILJOslashPAringVIRKNINGER FRA PROJEKT 20

61 Isefjord og oslashvrige kystomraringder 20 611 Eksisterende forhold 20 612 Virkninger i anlaeliggsfase 25 613 Virkninger i driftsfase 28 614 Afhjaeliglpende foranstaltninger 28 615 Monitering 34 616 Konklusion 34

62 NATURA 2000-omraringder 35 621 Eksisterende forhold - EF-fuglebeskyttelsesomraringde nr 97 36 622 Virkninger i anlaeliggsfasen 38 623 Virkninger i driftsfase 38 624 Afhjaeliglpende foranstaltninger 40 625 Monitering 40 626 Konklusion 40

63 Terrestrisk natur 41 631 Eksisterende forhold 41 632 Virkninger i anlaeliggsfasen 47 633 Virkninger i driftsfasen 49 634 Kumulative effekter 49












11 BILAG 68











2 INDLEDNING





































33 Spildevandsplan







34 Habitatdirektiv

















































44 Klimatilpasning



5 ALTERNATIVER




















Total P (mgl)

E Coli pr 100 ml



































135 95-90-901












1156 95-90-901









Total fosfor (kg)


2574 489


1064-6490 255-1499


273 52



73-593 18-137















615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG













11 BILAG 68











2 INDLEDNING





































33 Spildevandsplan







34 Habitatdirektiv

















































44 Klimatilpasning



5 ALTERNATIVER




















Total P (mgl)

E Coli pr 100 ml



































135 95-90-901












1156 95-90-901









Total fosfor (kg)


2574 489


1064-6490 255-1499


273 52



73-593 18-137















615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG












2 INDLEDNING





































33 Spildevandsplan







34 Habitatdirektiv

















































44 Klimatilpasning



5 ALTERNATIVER




















Total P (mgl)

E Coli pr 100 ml



































135 95-90-901












1156 95-90-901









Total fosfor (kg)


2574 489


1064-6490 255-1499


273 52



73-593 18-137















615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG

































33 Spildevandsplan







34 Habitatdirektiv

















































44 Klimatilpasning



5 ALTERNATIVER




















Total P (mgl)

E Coli pr 100 ml



































135 95-90-901












1156 95-90-901









Total fosfor (kg)


2574 489


1064-6490 255-1499


273 52



73-593 18-137















615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG



34 Habitatdirektiv

















































44 Klimatilpasning



5 ALTERNATIVER




















Total P (mgl)

E Coli pr 100 ml



































135 95-90-901












1156 95-90-901









Total fosfor (kg)


2574 489


1064-6490 255-1499


273 52



73-593 18-137















615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG













































44 Klimatilpasning



5 ALTERNATIVER




















Total P (mgl)

E Coli pr 100 ml



































135 95-90-901












1156 95-90-901









Total fosfor (kg)


2574 489


1064-6490 255-1499


273 52



73-593 18-137















615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG



5 ALTERNATIVER




















Total P (mgl)

E Coli pr 100 ml



































135 95-90-901












1156 95-90-901









Total fosfor (kg)


2574 489


1064-6490 255-1499


273 52



73-593 18-137















615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG















Total P (mgl)

E Coli pr 100 ml



































135 95-90-901












1156 95-90-901









Total fosfor (kg)


2574 489


1064-6490 255-1499


273 52



73-593 18-137















615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG




























135 95-90-901












1156 95-90-901









Total fosfor (kg)


2574 489


1064-6490 255-1499


273 52



73-593 18-137















615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG











1156 95-90-901









Total fosfor (kg)


2574 489


1064-6490 255-1499


273 52



73-593 18-137















615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG









Total fosfor (kg)


2574 489


1064-6490 255-1499


273 52



73-593 18-137















615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG




73-593 18-137















615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG












615 Monitering


616 Konklusion














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG














Art

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Novem

ber

Decem

ber

Skeand 15 4 84 293 205 92 94 418 672 582 460 72 Hvinand 3111 2780 3000 1100 280 72 127 169 167 424 1892 1980















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG















625 Monitering


626 Konklusion




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG




























































X Grontmij 215-2011

























636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG






















636 Monitering



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG



637 Konklusion


64 Bilag IV-arter













646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG










646 Monitering


647 Konklusion



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG



65 Vandloslashb











656 Monitering



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG



657 Konklusion




















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG

















666 Monitering


667 Konklusion


67 Lugt


















71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG














71 Vilkaringr



























72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG














72 Tilladelser













73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG



73 Dispensationer












9 MANGLENDE VIDEN














11 BILAG












11 BILAG


VVM-redegørelse for afvanding af sommerhus-område ved …...VVM-redegørelse for afvanding af...

Documents

Transcript of VVM-redegørelse for afvanding af sommerhus-område ved …...VVM-redegørelse for afvanding af...