$Vry{#ns* ISU[ornetnr. 3 38. årgang

:1 j

,5p.h,e

" r f i :, ;

.jd"L*-f- "du{

$ n"'

W

lndhold

side emne

@,4i.gt'. :

34

16233'1

34363B404244484951

52

hr,o

"i u

tS-,,

Haves: Historisk forening - ønskes: Flere medlemmerKøbmand A. Tovgaards forretning i BallerupStorfyrstinde Olga - fortiden bliver til et politisk dilemmaTour de SkovlundeMuseumsløbetNyt fra foreningenMedlemsarrangementerVed rø rende kontingentopkrævn ingenBallerup Krøniken 5Filmtroldmandens italienske eventyrNyt fra museetJulen nærmer sigM useets aktivitetskalender efterår 2009Artikler i ByhornetVær med til at skrive Ballerup, Pederstrup,

Måløv og Skovlunde ind i Danmarkshistorien

,.. Å ,,.- f\"

r* -

fS'i.'-n. 14$, {Si i. :'qi{}q*. ,."l{.

']],tr-.r,.-'r.-. .j.

\-r* -,

_".i."1.;."1. \, ,,.{.Sta:-.'+ i'i'.t$-*r-.i.-

', ;-:o-:,-.--- !{ø-

_ " -. ,n

4t'? "-Å":l-t't"'" -

r*j

l--1istn* '" I '.

r., BALLERUP HISTORISKE F@RENI,NS,,tu41"____,.,_'i "i.,j,i,rtnJ/1[ I

lS9\ornet38. årgang, nr. 3er udgivet oktober 2009 afBALLERUP HISTORISKEFORENINGBallerup MuseumPederstrupvej 5 I -53, 2750 Ballerup

Åbningstider:Tirsdag-fredag kl. l0-l 5

SBndag kl. 13-16

Web:www.ballerupmuseum.dk

E-mail:ballerupmu seum @ balk.dk

Telefon:ma-fiekl.8 16: 4491 1113søn kl. 13-16: 4491 15 43

Giro: 3 10 54 3l

Redaktion:Svend Jgrgen Jensen

Tjørnevænger 39 , 21 40 SkovlundeTtf. 44 91 9l 91Mail: svendjensen @ lic-mail.dk

Tegninger:O Kjeld Johansen

Tryk:ABC tryk, SmØrum, tlf. 44 97 l0 80

Oplag: 5-50 eks.

ISSN 0105-6433

INDHOLD:

Haves: Historisk foreningØnskes: Flere medlemmerRedaktionen ....... side 3

Købmand A. Tovgaardsforretning i BallerupVagn Tovgaard ........................ side 4

Storfyrstinde Olga - fortidenbliver til et politisk dilemmaGurli Thuneby . ..... .. ... ......... ... . side 1 6

Tour de SkovlundeMogens Bille ........... side 23

MuseumsløbetMette Jensen ..... side 3l

Nyt fra lbreningenBendt Thuesen m.f-I. side 34

Nyt fra museetMette Jensen ..... side 44

Julen sig nærmer ...

Jenny Neerup Madsen............ side 48

Artikler i Byhornet38. årgang 2009, nr. 1-3 ........ side 51

Forside:Pederstrupgård. Akvarel af Kjeld Jo-

hansen.

Bagside:Borgmester Ove E. Dalsgaard indviermuseets krydder- og urtehave. Foto:Svend JBrgen Jensen.

Haves: Historisk foreningØnskes: Flere medlemmer

om mange andre foreningeroplever Ballerup HistoriskeForenifig i disse år et faldende

medlemstal. På generalfbrsamlingenkom det frem, at foreningen kun haromkring 350 medlemmer. Det har fore-ningens bestyrelse tænkt sig ut gøre no-

get ved.Bestyrelsen er ved at udarbejde en

>hvervefolder<<, som gerne skulle skaf:f'e flere medlemmer til fbreningen. Denhar desuden taget initiativ til afholdelseaf amangementer specielt for forenin-gens medlemmer. Og i samarbejde medmuseet er bestyrelsen ved at etablere etelektronisk nyhedsbrev, som kan sen-

des ud til de medlemmer, der tilmelders1g.

Men alt dette gør det ikke alene. For-eningen har meget brug for, at kendska-bet til foreningens arbejde og aktivite-ter og de fordele, man har ved at være

medlem af foreningen, bliver udbredt.Derfor opfordres Byhornets læsere til at

fortælle familie, venner, naboer og an-

dre om foreningen og dermed for-håbentlig skaffe flere medlemmer.

På Ballerup Museum er man for tidenved at lave forarbejdet til en nyopsæt-ning af Storfyrstinde Olga udstillingen.Udstillingen skal opbygges ud fra for-skellige temaer krydret med skæve oganderledes historier om f.eks. skæbner idet russiske emigrantmiljØ. I forbindel-se med dette arbejde har ph.d. Gurli

Thuneby udarbejdet et oplæg til et ud-stillingskatalog.

Gurli Thuneby var i en periode til-knyttet museet og beskæftigede sigblandt andet med det politiske dilem-ma, som Olga og hendes familie be-fandt sig i under og efter 2. verdenskrig.I dette nummer af Byhornet bringer vien artikel, som Gurli Thuneby har skre-vet på grundlag af sit oplæg til det kom-mende udstillingskatalog.

Sankthansaften var det et ualminde-lig dejligt vejr, og mange menneskerstrømmede til de mange sankthansbål,som blev tændt rundt omkring i kom-munen. I Skovlunde Bypark blev bålta-len holdt af Ballerup Historiske Fore-nings næstfbrmand, Mogens Bille, oginde i bladet kan man læse hans tale.der handler om hans oplevelser iSkovlunde i drengeårene.

Endelig har Vagn Tovgaard tagetimod redaktionens opfordring til at for-tælle om forældrenes kØbmandsforret-ning, der lå i den tidligere rytterskole på

Stationsvej (nu Bydammen) i Ballerup.Vagn Tovgaard har været medlem af

kommunalbestyrelsen for de konserva-tive 1958-85.

Redaktionen

Købmand A. Tovgaardsforretning i Ballerup

VAGN TOVGAARD

et var med glæde, jeg rnodtogopfordringen fra Byhornetsredaktør om at skrive en arti-

kel om mine forældres gamlekøbmandsforretning, som iå pir den tid-ligere Stationsvej (senere Bydammen) iBallerup. For det første fordi der var ter-

le om mit barndomshjem, hvor de tomennesker ud fra en stærk pligtf@lelseog med usædranlig flid igennem man-ge år ydede en stor arbejdsindsats,hvorved de ikke mindst ved deres ek-sempel skabte et værdifuldt fundamentlbr min søster Ritas og min opvækst ogvoksenliv. For det andet fordi jeg her-ved ville få lejlighed til over fbr de nu-levende generationer at give et billedeaf en del af tilværelsen i en mindre sta-

tionsby i en meget svær periode i Dan-markshistorien nemlig tiden fra startenaf den stØrste pkonomiske krise nogensinde i 1929 til den 2. verdenskriss a1'-

slutning | 1945.

Fra Østjylland til NordsjællandFamilien bestod af min far. hvis fuldenavn var Anders Peder Nielsen Tov-gaard (Nielsen forsvandt i den næstegeneration), min mor Astrid og deres tobørn, min søsrer Rira (fødr i 1926) ogmig (fpdt i 1925).

Far var i 1920'erne uddeler i VrigstedBrugs, som lå i Østjylland ca. l0 km

vest for Juelsminde på vejen rnod Hor-sens, og i slutningen af dette årti flkmor og han lyst til at prBve helt nyegræsgange i den københavnske omegn,hvilket på daværende tidspunkt var no-get af en emigration. Det lykkedes forfar at fir stilling sorn uddeler i den

daværende Ballerup Brugs, der lå iSchwenckestræde tæt ved kirken. Herholdt familien så i 1928 sit indtog - påmotorcykel - og fik bolig i en lejlighedpå 1. sal oven på forretningen.

Det skulle kort efter r ise sig at være

en problematisk beslutning. For Brug-sens Bkonomi var nemlig på dette tids-punkt i en slet fortatning, og den stodikke til at redde. Allerede i slutningenaf 1928 måtte den dreje nBglen om, ogfamilien stod da bogstaveligt talt på ga-

den uden arbejde, uden bolig og næsten

uden penge. Gode råd var da dyre.

Start i den gamle rytterskoleImidlertid skete der det, at der i dengamle rytterskole, som lå næsten overfbr Brugsen på den daværende Stati-onsvej, blev et par lokaler ledige ved si-den af biblioteket, som dengang havdetil huse her. Der åbnede sig da en heltny mulighed, og mor og far bestemtesig til at udnytte denne til at starte deres

egen kgbmandsforretning. Det forekomdristigt således at begynde på >bar

Interesserede naboer studerer denfra Jylland ny,s ankomne Harley-DavidsonJbr-an den gamle Brugs i Schwenckestræde ( 1928). Privat .fttto.

Den nystartede kq)bmandsfurretning i den gamle rytterskctle, Stationsvej 37( 1929). Privat foto.

bund<, men efter Brugsens ophgr for-ventedes der at være et kundeunderlag,som de kunne bygge på.

Som tænkt så gjort, og det lykkedesat låne de npdvendige penge til indret-ningen. Den resterende del af bygnin-gen var delvist lejet af Ballerup-MålpvKommune og blev brugt dels til lejlig-hed for skolebetjent Larsen på BallerupFolkeskole (senere Parkskolen) og delstil ingeniprkontor, hvor kommunein-geniBr Hvenegaard regerede, og herud-over var der fire beboelseslejligheder.Heldigvis var den oven på forretningenledig, så her llyttede familien ind.

Stort og alsidigt vareudbudDet blev til en rigtig købmandsforret-ning i tidens stil med et stort vareud-bud, og det satte sit præg på indretnin-gen. Kolonialvarerne dorninerede, og

blandt andet kgbte de en fin kaffemølle,som kunne male birde >Nr. 1< og >Nr.2<<. I et hjørne blev opstillet et >viktua-liebord<, hvor kødtilberedning fbregik,og i et andet hjprne stod en stor tØndemed spegesild. I et udhus blev indrettetet >kornmagasin<<, som også rummedeen petroleumspumpe rned tilhørendedunke og flasker. Tanken blev gravetned på gårdspladsen. Et andet rum blevindrettet til koks, briketter og brænde.På gårdspladsen var der også en garage

samt gammeldags wc'er fbr husets be-boere. Dette udhus rumrnede også etgammeldags vaskerum med gruekedelsamt redskabsrum fbr beboerne

En del inventar kunne erhverves fraden nedlagte Brugs og heriblandt vist-nok pengekassen. Den bestod af enskuf-fb og en valse med papirrulle, hvor-på hver enkelt ekspedition skulle skri-

ves op med det betalte beløb anført. Få

år efter kom der imidlertid en bestem-melse om, at alle kasseapparater skullevære forsynet med en mekanisk indtast-

ning og en indbygget regnemaskine,som kunne sammentælle dagens salg.

Der var heldigvis travlt lige fra star-

ten, så mor måtte være med i butikken,og samtidig skulle hun tage sig af os to

små børn - børnehave var der jo ikkenoget, der hed. Der blev derfbr hurtigtansat en kommis, og da meget af han-

delen omfattede udbringning af varer-ne, måtte der endvidere antages en by-dreng.

Bilbrand i præstegårdenKort efter starten kom der også en >bil-park< til. Først købte f-ar en personbil afmærket >Chevrolet Six< årgang 1929

til aflBsning af den fra Jylland med-

bragte motorcykel. Den kørte kun 6 kmpr liter benzin, så den ville ikke have

behaget Connie Hedegaard. Men ordet>miljØ< fandtes jo ikke i den tids ord-bpger. Han gav 1.000 kr. for den, og

solgte den i 6vrigt igen i 196l for 500

kr." efter at den havde været involvereti et færdselsuheld, hvor heldigvis ingenkom noget til.

Senere købte han også en lastbil især

til brug for brændselstransport. Des-

værre kom den uheldigt af dage. På

grund af pladsmangel på gårdspladsen

havde den om n.rtten til huse i en længe,

som hørte til præstegården, der var nær-

meste nabo. Samme rum blev imidler-tid også brugt til oplagring af koks, ogen dag ved fyraftenstid fik kommis'enog b1 drengen lyst til ut r) ge en cigirret i

smug her. Der gik da uheldigvis ild i en

sæk koks. Det lykkedes dem at få sluk-

ket denne, og efierflllgende kastede de

sækken i byens gadekær. De havdeimidlertid desværre overset nogle glB-

der, og resultatet blev, at der udbrød en

nattebrand, som ødelagde både lastbi-len og en del aftaget på huset. Hændel-

sen havde den lykkelige konsekvens, at

bydrengen på stedet holdt op med at ry-ge!

Viktualieforretning indrettesDet med en kødhandel i et hjørne af en

kolonialforretning var ikke helt godt,

og i 193 I skred sundhedskommissio-nen ind og krævede en adskillelse. Nuvar det så heldigt, at både biblioteket og

skolebetjent Larsen på dette tidspunktfik lokaler i kommuneskolen i forbin-delse med en udvidelse af denne. Morog tar lejede herefter de nu ledige loka-ler til indretning af en viktualiefbrret-ning, som blev fbrbundet med kolonial-forretningen med en skydedBr. Samti-dig blev der rum til kombineret kon-tor/spisestue og kpkken til både tilbe-redning og privat brug.

I 1936 blev kommunens nye rådhus,

som var blevet opfBrt over fbr mØllenpå bakken ved den daværende Frede-

rikssundsvej, taget i brug, og det med-

f'Ørte, at også ingenigrkontoret forlodden gamle rytterskole, hvorved der blevto lokaler ledige. Tiderne var nu blevetnoget bedre, så dem lejede mor og farogså. Det ene blev efier tidens traditionindrettet til >fln stue<<, som kun toges i

brug, når der kom gæster (hvilket ikkevar så tit), og det andet blev anvendt tiloplagsrum.

Arbejdstøshed på 307oDer kom ikke de fbrste år nogen ny

Artiklens fofotter sammen med sin sØster Rita på bagsmækken af faderens nyelastbil (1930). Privat foto.

Brugs i Ballerup, så far og mor kunneumiddelbar-t >>overtage<< en stor del afkundekredsen fra Schwenckestræde.Der fandtes i gvrigt i byen firekøbmænd. fire slagtere saml lre vin- ogtobakshandlere, hvortil kom Irma,Hansa og Tatol, så der var således ret så

stor konkurrence. Men der var plads tildem alle, selv om byens indbyggertalkun var ca. 3.000.

Kundekredsen bestod hovedsageligaf arbejdere, hvortil kom andre løn-modtagere og landboere. Meget hurtigtefter forretningens start satte den storeverdenskrise ind med en meget betyde-lig arbejdslgshed til fplge. Og det varhelt andre tal end dem, man taler om nu

til dags. Da det stod værst til, lå tallet på

ca.307o, og det vil sige, at næsten hvertredje voksne mand stod uden arbejde.Hertil kom, at kvinderne kun i ringeomf-ang var ude på arbejdsmarkedet, så

familierne disponerede kun over 6nindtægt. Og arbejdsløshedsunderstøt-telsen var meget lav målt med nutidensmålestok.

De faste kunder kgbte >på bog<. DetbetØd, at hvert varekøb blev ført ind ien lille >kontrabog<, og så blev detskyldige beløb betalt, når der var pengetil det. Og somme tider kunne der da gå

noget langt imellem, at det skete, menfar var godheden selv og kunne ikke li-de at >rykke< kunderne.

Varetur med snak og skakUd over bykunderne havde fometnin-gen som nævnt også kunder på landet.Det var væsentligst på Målpvvej (nu

Ballerup Byvej) og i Pederstrup, og farkørte derfor hver torsdag en fast >>vare-

tur< til disse. Det var hyggelige turemed mangen en god snak med kunder-ne, og ind imellem blev det også til etparti skak med et medlem af BallerupSkakklub, som far også deltog i - og etår blev han endog Ballerupmester i detædle spil. Om fredagen kprtes en lig-nende varetur til Skovlunde. Det vartradition ved sådanne ture, at far havdebolcheposer med til børnene, så han varaltid sikker på at få en hjertelig modta-gelse hos dem, når bilen ankom!

Leverandører kom ligesom nu nor-malt med varerne i lastbiler, men de varlangt mindre end nutidens mastodonter.Det gjaldt også glbilerne, og det var im-ponerende at se, hvorledes chauffører-ne så let som ingenting kunne >>kaste<<

en kasse 9l op på skulderen og trans-portere den på plads nede i kælderen.En anden meget velkommen leve-

Forretningen er blevet delt op i >Kolo-nial< og >Viktualie<, og gavl ogJacadeer derfor frisket op med flotte farver( 1932). Privat .foto.

randør var A.W. Kirkebye, der kommed Fyffes Bananer (dette mærke eksi-sterer stadig).

En speciel leverance udgjorde kødva-rerne. Nogle af disse kom i mindre va-revogne, men andre hentede far selv iKødbyen. Det var vist en eller to gange

om ugen, og han kørte da af sted tidligtom morgenen. Vi børn var somme tidermed, og det var noget af en oplevelse at

besBge de kendte forretninger Stef-f'ensen og Houlberg samt den storekødhal, hvor mindre firmaer stod rundtved stØrre og mindre diske og boder ogf'albød deres produkter.

Juledigte og godteposerJuletiden var også dengang en megettravl periode. En af kødleverandgrerne,Ewald Carlsen, som forældrene i pvrigtblev gode venner med, havde en digte-risk åre, og han skrev hvert år et jule-digt til far, der blev brugt som salgsan-

nonce i Ballerup-Måløv Avis i begyn-delsen af december. Digtene blev flit-tigt læst, og var de lidt sent på den, blevde efterlyst af kunderne. Et populærtju-leprodukt var >godteposer< med al-skens godter (frugter, slik, nødderm.v.), som på skift mellem kommunenskøbmænd blev leveret til de to traditio-nelle juletræsfester på Ballerup Kro (2.juledag arrangeret af Den Socialdemo-kratiske Vælgerforening og nytårsdagaf Sygekassen for Ballerup og Omegn).Det skal bemærkes, at der var adgangfor alle til dem begge!

Årfig pinsetur til JyllandSom det fremgår ovenfor, havde morog far ikke megen fritid til rådighed, ogferier kom selvsagt slet ikke på tale.

Men 6n tradition blev opretholdt. Detvar den årlige pinsetur til det jyskehjemland. Pinselgrdag efter lukketid(kl. 20!) blev bilen pakket og et ekstrareservehjul spændt på. Så gik det afsted mod KorsØr, hvor vi skulle nå mid-natsfærgen, og her rejste farbroder Al-fred, som var vognmand i Ballerup, og-så med. Der skulle sejles med f-ærger

både på Storebælt og Lillebælt (indtil1936), og det blev pinsemorgen,før detførste mål mors barndomshjem vedKolding - var nået. 2. pinsedag kørte vividere til fars barndomshjem ved Vi-borg, hvor hans store sBskendeflok på

otte samt børn stod på en hBj i haven og

tog imod "københavnerne<. Samme af-ten gik det så hjem til Ballerup overGrenaa-Hundested.

Varer i ttløs vægt<.

Som nævnt var forretningens vareud-bud ret stort, og det var nok det, mankaldte en >blandet landhandel<. Me-dens man i dagens forretninger fårnæsten alle varer i vejet og pakket til-stand, var det mest almindelige den-gang kBb i >lps vægt<. Det vil sige, at

de almindeligst forekommende daglig-varer såsom mel, sukker, gryn, salt m.v.lå i skuffer, og så kunne hver kundekBbe netop den mængde, den pågæl-

dende havde brug for. Det var service!Brun sæbe blev opbevaret i en bøtte

under disken og pakket ind i perga-mentpapir, og bolcher blev fyldt i hjem-melavede kræmmerhuse. Æg blev ind-købt på landet, og på et tidspunkt komder en forordning om, at de skulle op-deles efter vægt med 5 grams interval-Ier, samt at de også skulle gennemlysesaf hensyn fare for sygdom. Far anskaf-fede sig så en ægvægt og lavede selv en

lyskasse, og vi bgrn fik da opgaven at

veje og gennemlyse hvert enkelt æg.

Rich's billeder var populæreKaffe var dengang som nu en nØdven-

dig artikel i husholdningen, men den

var ret så dyr, og derfor blev den spædet

op med tilsætning fra Rich's, hvoromdet hed: >De skåner hjerle og portemo-niks ved altid at blande kaffen med Ri-ch's<. Den var specielt børnene medpå, fbr med hver pakke fulgte et Richs-billede over diverse temaer (f.eks. omvore husdyr), hvortil der kunne erhver-ves albums. Og så byttede man medkammeraterne, hvis man fik >to af en

slags<.

I varesortimentet indgik også et be-

skedent antal bageriprodukter nemligrugbrpd, franskbrød og sigtebrpd om-fattende en enkelt hylde. Leverandørenvar Røde Vejrmplle Bageri, og lØb hyl-den tom, blev der hurtigt skaffet ny for-syning fra bagermester Gammelgaard.Normalt var der altid lidt rester til oversfra dagens salg. De blev samlet i en storbrun pose, som så sammen med andrefødevarerester blev leveret til en min-dre hgnsegård hos fru Sgndergaard påGl. Skolevej (den kendte arkitekt Hjal-mar Nielsens svigermor) af en af os

børn - og så vankede der altid en 10-

øre.Af andre populære varer, som ikke

fås mere, kan nævnes >Blåelse< (>en

pose blåt<) og >Kvillajabark<, som

blev anvendt. når der var storvask i fa-milien.

Ingen hærværkmod cigaretautomaterTape var der ikke noget, der hed, så dermåtte lægges snor eller gummibånd omde enkelte pakker. Bæreposer fandtesheller ikke. så kunderne havde normalten spånkurv med. Der var ikke indrettetparkeringspladser på ejendommen, fordet var der ingen grund til, da kun fåhavde bil. Transpoften af varer skete

derfor pr. cykel eller til fbds, og hvisder var tale om ret store indkøb, blev de

kgrt hjem til kunden af bydrengen.Efter lukketid - hvis overholdelse

blev strengt overvåget af politiet - skul-le der også være mulighed for at hand-le, og til det brug var der opstillet/op-hængt to automater på muren ud modfortovet. Den ene var meget moderneog indeholdt blandt andet 4-5 stablerl0 stk. cigaretpakker af forskelligemærker (Cecil, North State, Prince ofEgypt og Scotsmann). De kostede 40

Øre, så der skulle puttes to 25-ører i,hvorpå der dumpede en 10-øre ned iskålen. Det hørte således med til dagenspligter at få fyldt op med både indholdog mønter ved lukketid. I dag ville en

sådan automat kun få en kort levetid.men dengang led den ingen overlast.

Danmark bliver besatUmiddelbart inden 1930'erne ud1øb.

tog verdenshistoriske begivenheder

Anders Peder Nielsen Tovgaard i ,den fine stue< omgivet af'de mange blomster,som gratulanterne havde med, da han den 20. november 1948 fildte 50 år. Hanville ikke have gjort noget ud af fpdselsdagen. AlligeveL myLdrede det i.forretnin-gen med venner og kunder, som ville sige til lykke til den popuLære kØbmand. Pri-vat foto.

11l0

fart. De to store diktaturstater, Ruslandog Tyskland, indgik til chok for alver-den i august I 939 en ikke-angrebspagt,og med den i ryggen gik Tyskland den

l. september til angreb på Polen, somblev nedkæmpet i løbet af f'em uger.Rusland rykkede ind fia øst i tide til åit

kunne få sin del af kagen. Dette begi-venhedsforløb førte til, at en f'ølelse afutryghed bredte sig i nabolandene, rnen

alligevel kom det som et lyn fia klarhimmel, at tyske tropper den 9. april1940 gik til angreb på Danmark ogNorge. Også her gik det stærkt. Dan-mark blev besat pir kun en enkelt deig,

medens Norge holdt ud i to måneder.Den f'ørste umiddelbare konsekvens

af besættelsen var gennemførelse af en

mBrklægning over hele landet. Kravetvar, at ikke den mindste lyssprækkemåtte kunne ses ude fra det fii, og en

plakat visende et oplyst tagvindue medde sigende ord >Sløseri, som skader os

alle< blev sat op på gader og stræder.

På bilernes lygter blev der monteretsorte hætter med smalle lysåbninger,således at orientering var mulig menkun r ed iorsigtig kørsel.

Mange vigtige varer rationeresDen fBlgevirkning, befolknin-een ople-vede stærkest, var rationering afen langrække varer. Den f-Ørste af disse blevindført før besættelsen, og den gjaldtsukkeret, som blev rationeret i decem-ber 1939. Det blev i gvrigt også den,

som holdt længst ud, idet den f'ørst blevophævet i oktober 1952 altså efternæsten l3 år.

Så fulgte rask efter hinanden kaffb,te, chokolade, smør, fedt, brød, mel,gryn, sæbe, brændsel, kød, tekstil med

flere. På de fleste af disse blev udstedtrationeringsmærker, som udleveredesfra det stedlige kommunekontor ellerrådhus. Til brug tor restaurantbesBg,

hvor der Ønskedes serveret smørrebrØd,

kunne mern >veksle<< smørmærker heltned til l0 gram, som det endda var mu-ligt at dele i to halvdele. Dette var be-

stemt ikke populært hverken hos gæster

eller serveringspersonale. Importeredevarer kneb det selv sagt mest med, og istedet opstod der flere fonner for >er-

statnrng<.

Kpdpakker med navne påTil brug ved kødrationeringen flk hus-standene udleveret en lille folder, som

igen blev af-leveret til den handlende,hvor man var >fast kunde<, og heri blevhvert enkelt indkøb af kgdvarer >bog-

t'ørt< til sikring af, at den fastsatte rati-on blev overholdt. Det var en megetsvær ordning at administrere for de

handlende, og som et led heri holdtesder somme tider møder mellem disse

blandt andet til sikring af, at man ikkevar >f'ast kunde< i flere fbrretninger.

Nu var der ikke fbretaget nogen spe-

ciel >opdeling< i lbrbindelse med f'ast-

læggelsen af rationernes stØrrelse, somskete efier vægt. Imidlertid skulle der

helst ske en rimelig fbrdeling mellemkunderne af de >lækre< stykker. Farhavde en udpræget retf'ærdighedssans,

og på dette punkt praktiserede han den

op til weekenderne. Fredag aften og nat

fiemstillede han en række mindre

',kødpakker.. i pergamentpirpir'. og

uden på skrev han med bliikridt niivnetpå de kunder, han om lBrdagen havdetiltænkt hver enkelt pakke. Han førte et

ngje >bogholderi< herover, således at

l2

Ql1, t I5? Okr. 1?5"i.l

rlt/z kg sukxerokt. i1fi52

ll.rndeis.linr.steriet tIlJOtarlSS? | Ot{l-rqs?

I

riz kg lukkerokt. il$52

l-l I l.rlLIIJ fJrndelsøitrrrrerret tllj

De fElrste og sidste rationeringsnlcerker, der,som det fi'emgår af teksten på mær-

kerne begge gjaLdt sukkeret.

der over tid blev opnået en retfærdigfordeling. Kr-rndernes standardreplikorn lgrdagen var derfor: >Hvad skal vihave til middag i dag, Tovgaard?< Han

var imidlertid også f'leksibel, når en

kunde fortalte om en lbrestående kon-firmation eller anden f'estlighed i h.jem-

met. Så kunne der godt >spares op<

herti l.

Opklodset bils tank suges tomDer blev hurtigf mangel på tobaksvarer,

men på disse kom der ingen officiel ra-

tionering. Denne måtte de handlende

selv klare, og de indfgrte da efterhånd-

en egne >tobakskort< til brug fbr deres

faste tobakskunder. Her måtte rationer-ne selvsagt fastsættes på skian r-rd fra de

tidligere forbrug - og det var svært!

Benzin blev hurtigt en mangelviire,

så al privatkørsel blev snart fbrbudt.Der skulle søges om tilladelse til brug

af biler, og det var næsten kun læger og

dyrlæger, der opnåede sådanne. Bilerneblev da forsynet med en særlig trekantpå fbrruden og fik tildelt passende ben-

zinrationer. Da der måtte lbrventes at

gå ret så lang tid, før almindelig bilkør-sel igen ville blive tilladt, blev privatebiler i stort tal >klodset op< til undgåel-

se af en mangeårig punktbelastning afdækkene.

Farbroder Alfied var som nævnt

vognmand, og han kom pii et vist tids-punkt i tanke om, at der da måtte liggeen del ubenyttet benzin i fars opklodse-

de bils tank. Den satte han sig fbr at

nyttiggØre, og det skete ved mundsug-

ning gennem en slange og udnyttelse afhævertvirkningen. Han flk vist ikke sir

mange liter ud af det men derimod nok

nogen smag fbr benzin uden dog at ta-ge skade.

l3

Den 4. majDen nærmeste garnison af tyske solda-ter var stationeret i Værlpse-lejren, ogde viste sig nu og da i byen for at købeind. Dette gav normalt ikke anledningtil problemer i forretningen. En enkeltgang kom der dog en bilfuld soldater,som gjorde holdt uden for og kgbte BIog sodavand. >Wir bringen die Fla-schen wieder!< forkyndte de, og så slapde for at betale disse. De kørte imidler-tid bare straks deres vej, så de llaskerkom aldrig tilbage.

Så oprandt den historiske 4. maj1945, hvor vi pludselig i den engelskeradios nyhedsudsendelse kl. 20.30 hør-te den engelske feltmarskal Montgome-rys budskab om de tyske troppers kapi-tulation i Holland, Nordvesttyskland ogi Danmark. Straks efter str6mmede gla-de venner og naboer til, og far åbnedenogle flasker vin, som han vistnok hav-de gemt til lejligheden. Humldret komnaturligvis helt i top, og der blev snak-ket og udbragt mangen en skål. Det varen helt vidunderlig afien, som alle vi,der oplevede den, aldrig har glemt.

Viktualiebutikken sælgesDer skulle gå nogen tid efter fredsslut-ningen, fgr forretningslivet igen kom tilat fungere normalt. Rationeringernefortsatte i op til syv år, og kafferatione-ringen, som blev afskaffet inden kri-gens ophgr, fordi der ikke var mere kaf-fe at rationere, blev genindfgrt.

Efter det slidsomme arbejde i krigsti-den følte mor og far trang til at få nogetmere fiitid, og de besluttede sig derforlil at sælge viktualielbrretningen ogfortsætte med kolonialforretningen ale-ne. Dette var jo let at gøre, da det blot

krævede lukning af den ovennævnteskydedgr. Salget kom på plads i 1949,og kBberen var slagtermester JohannesSkovbon. Man blev enige om en samletsalgssum på 25.000 kr. omfattende in-ventar, Iagerbeholdning og goodwill.

Forretningen oph6rer efter 60 årEjeren af ejendommen siden 1922 varbrændselshandler E.C. Weidemann iSPborg, og han var i slutningen af1950'erne interesseret i at afhændedenne. Han og lar aftalte da, at far kun-ne købe den til vurderingssummen,som dengang lå på 65.000 kr.

Efter afhændelsen af viktualieforret-ningen blev der mere tid til havearbej-de, familiesammenkomster og husflid.Far kunne lide at snedkerere og opfprteblandt andet to bgirnehuse til brug for desyv bBrnebprn, når de var på bes6g. Dervar dog stadig nok at tage vare på i for-retningen også, selv om åbningstidenblev reduceret, og de fortsatte hermed ica. ll tr. Da blev far ramt af en kræft-sygdom og dBde efter kort tids sygelejeden 8. januar 1968. Han blev 69 år.

Mor drev herefter forretningen viderei et halvt år sammen med Rita og a1'-

hændede den så til Johannes Skovbon.Hun dgde den 24. juli 1971 og blev 71

ar.

Nogle år efter kgbet nedlagde Skovbonkolonialforretningen og indrettede ogsådenne til viktualie- og slagterforret-ning.

I begyndelsen af 1980'erne beslutte-de Rita og jeg os til at sælge ejendom-men til Ballerup Kommune, som varvillig til at købe den, og ejerskiftetfandt sted i slutningen af 1982.

Johannes Skovbon fbrtsatte forret-

t4

Artiklens forfatter, VagnTovgaard. Foto: Svend Jprgen Jensen.

ningen indtil sin død i 1980, hvorefterhans kone Etly sammen med sØnnen

Erik førte den videre indtil 1987, hvorden ophørte. Sammenlagt havde der så-

ledes været fbrretning i rytterskolen inæsten 60 år.

Kort efter blev bygningerne nedrevet,

og i stedet opfgrtes en lav rækkehusbe-

byggelse i rØde mursten på arealet.

Tilbage på stedet er der af den gamle

rytterskole kun teksten tia den næsten

300 år gamle stentavle hidrørende fiaskolens opfgrelse omkring I12l i formaf en kopi af denne, som er placeret i en

husfacade ud mod Bydammen. Origi-nalen findes på en af gangene i den tid-ligere Parkskole.

fortiden bliver til et politisk dilemma

Af GURLI THUNEBY

torfyrstinde Olga flyttede i1930 med sin mand oberstKulikovsky og deres to søn-

ner Tihon og Guri til Ballerup, hvor f'a-

milien havde kpbt gården Knudsminde.Olga selv beskriver deres ankomst tilBallerup således: >Vi følte, at vi varkommet i havn, og at vi nu kunne få lovat leve i fred ogro resten af vort liv. Vihavde aldrig tænkt os, vi nogensindeskulle forlade stedet. Amalienborg blevnoget, der hørte en fiern fortid til.Knudsminde var vort, og her kunne in-gen genere os. Vi ville komme til at ar-bejde hårdt, men det var jeg kun gladover. Jeg opdagede, at det var tusindgange bedre at være en fattig landsfor-vist blandt fattige bgnder end blandtvelhavende kongelige. Jeg kom til at

holde af de robuste, arbejdsomme men-nesker. der orngav os. Jeg tror også. de

anerkendte os, om ikke for andet, så

fbrdi vi arbejdede hårdt.< Olga genop-

tog for alvor sin gamle hobby, maleriet,og efterhånden blev hendes blomster-malerier solgt både i Ballerup og ho-

vedstaden.

Hun var med til stiftelsen af en rus-sisk emigrantforening, som lik til huse

tæt ved Hareskoven, og hendes hjemvar altid åbent for russiske emigranter.En af dem var den senere så udskældteSchalburg, hendes guds@n, som hendes

sønner elskede og så op til.Familien Schalburg var også flygtet

fia Rusland og som en selvfglge havdestorfyrstinde Olga hjulpet Vera, Schal-

Storfyrstinde Olgu og hendes to sønnerpå spadseretur i Kctbenhavn. Foto:Ballerup Museum..

burgs sBster, med at få danseundervis-ning i Paris hos den berømte AnnaPavlova - Vera var også hendes gud-

barn.Olgas s@nner voksede op i Ballerup

og stilede tidligt efter en uddannelse ihæren. De havde et forbillede i Schal-burg, der som premierlØjtnant fik lov afsin gudmor til at træne sine soldater på

Knudsmindes marker.Begge s@nner påbegyndte også den

militære løbebane - Olga kunne ikkevære mere stolt, end da hun promenere-

de med dem begge i KBbenhavns gader.

Men syd for grænsen havde Hitlertravlt med oprustning og uddannelse afsoldater, der ville gå i døden for ham.

Kommunisme, nazismeog frihedskæmpere9. april besatte tyskerne Danmark, og

Christian d. 10. blev hurtigt et nationaltsamlingspunkt, lbrdi han fbrtsatte sinedaglige morgenrideture i København.

Storfyrstinde Olgas baggrund gjordehende interessant i tyskernes @jne: >Og

så overtog Luftwaffe en lejr seks kilo-meter fra Ballerup (Værlgse Flyvestati-on). Da de tyske officerer fik at vide, atjeg var tsarens søster, kom de og aflag-de visit, og jeg blev nødt til at tage imoddem.< (DSS s. 147).

Men baggrunden - og dermed antipa-tien in-rod kommunismen - og guds@n-

nen Schalburg skulle blive et alvorligtproblem for hende. Som russisk flygt-ning nærede han et stort had til kommu-nisterne, og da nationalsocialisterne i

Danmark udtrykte stærk antikommu-nisme gennem 1930'erne, endte det

med, at Schalburg meldte sig ind iDNSAP i 1938. (Schalb s. 93). Det f'ør-

te til, at han blev landsungdomsfgrer,og at han i marts 1940 rejste til Finlandfor at bekæmpe kommunismen.(Schalb s.124).

I løbet af denne periode passede Olgai nogle uger hans lille søn, Aleksander,

kaldet Sascha. Hun skrev senere tilSchalburg: >Sascha tegnede hagekors

overalt. Nu finder jeg dem på mine pa-

pirer.... (Schalb s. 144).

Mange danske militærfolk fglte sig

fonådt af konge og regering, da Dan-

mark accepterede den tyske besættelse

- ikke mindst Schalburg. Enden på

hans personlige felttog mod kommu-nismen blev, at han meldte sig frivilligttil Waffen-SS og kæmpede under tyskflag på Østfronten.

Schalburg forsggte at overtale Olgas

sønner til at gøre det samme, men de af-viste. Som Tihon blandt andet udtryktedet: >Jeg har mine Idealer, og selv omdenne Krig er netop den, som jeg har

ventet længe, er den alligevel ikke minKrig (...) Hvorfor er der Spanske, Dan-ske, Franske og jeg ved ikke hvilke fii-villige Legioner, men ingen Russiske?

Der er skam hvide Russere nok - havde

der bare været en russisk Fane, men det

maa vi altsaa ikke faa.< (Schalb s. 248).

Som det skulle vise sig senere, valgte

begge s@nner at gå ind i modstands-

kampen og kæmpe mod tyskerne.En dag kom GESTAPO for at arre-

stere hendes ældste sØn, Tihon, og fore-tage husunders@gelse. Tyskernes opfgr-sel var truende, men tonen blev ander-ledes, da de så et billede af Schalburg i

Guri (nederst til højre i lys unform) blandt mange mennesker ved Gasværket efterbefrielsen, formodentlig omkring det tidspunkt, hvnr stikkere m.fl. blev hentet tilafupring. Privat foto.

t8

Tihon (yderst til venstre) og fem andre modstandsfoLk i Hareskoven. Privat Jbto.

stuen og fik at vide, at han var Olgasguds@n.

Tihon sad længe inde, men blev ikkemishandlet ud over at blive holdt vågen

om natten. Efter hjemkomsten var hans

kommentar: >Jeg garanterer dig fbr, at

det jeg fik at spise, ville vore grise herpå gården ikke have at spise.< (KULI s.

88). Grunden til anholdelsen var, at derhavde været illegale våben på Knuds-minde.

Men under besættelsestiden var derogså glædelige begivenheder på

Knudsminde: I 1941 kunne storfyrstin-den holde s@lvbryllup med sin oberst.Dette blev holdt i al beskedenhed på

gården i Ballerup, men den sidste zars

søster undgik ikke at komme i pressens

søgelys.

Familien var faldet godt til i Balle-rup, og sønnerne kom sammen med den

lokale ungdom. Detre føfie i 1942 tllårets society-bryllup i den kulgirte pres-

se: Den ældste sØn, Tihon, skulle giftesmed kioskejerens datter, Agnete. Dekom på forsiden af Billedbladet, ogårets romantiske bryllup kunne for en

stund fortrænge besættelsens genvor-

digheder.Under besættelsen havde Olga og

hendes mand huset russiske emigranter,der ligesom Schalburg havde kæmpetunder de tyske faner og kom på besgg

på Knudsminde i deres tyske unifor-mer. Dette virkede som en provokationi lokalsamfundet, ingen kunne jo se, at

der var tale om Olgas landsmænd, somhun ikke ville slå hånden af. Det samme

gjaldt hendes gudsBn, Schalburg, somfaldt på Østfronten i 1942. De personli-ge fglelser gik forud for storpolitik.Sammen med sin mand indrykkedestorfyrstinden denne tilkendegivelse iden nazistiske avis, Fædrelandet:

>Vi kendte Christian Frederik allere-de, da han var barn af Rusland, og vi

19

har haft Lejlighed til at fBlge hans Ud-vikling siden. Vi holdt meget af ham.Han var en meget, meget god Mand, en

god Soldat og en prægtig Officer. Hans

Idealisme var saa stor som nogens, og

man maatte anerkende Hans Villie og

Evne til Kamp mod Bolchevismen. Deter os bekendt, at der var Folk herhjem-me, der ikke kunde anerkende den Ret-

ning, i hvilken han valgte at gaa, men

Religion og Politik maa man aldrig bru-ge som anledning til Strid.< (Scalb s.

350).Storfyrstinde Olga må have gennem-

levet en nervepirrende tid under besæt-

telsen, dels pga. Schalburg og andre

russiske emigranters fejlslagne håb om,at nazismen kunne bekæmpe kommu-nismen, dels fbrdi begge hendes sønner

var tilknyttet modstandsbevægelsen.Hun var selv involveret i en episode,hvor illegale våben skulle gemmes igårdens lade. Det var et problem, fbrdiGestapo havde kik på Knudsminde.

Problemet blev klaret ved. at >>obersten

havde solgt grisene<, dvs. fundet et an-

det sted. (KULI s. 87-88). Begge s@nner

var tilknyttet >Kulsvierbanden<, der

holdt til på gasværket i Hareskoven, og

de deltog i atlentningen af formodede

stikkere og landsforrædere den 5. maj.

Da freden kom, blev hverdagen atternormal på Knudsminde, men familienskulle snart komme til at føle, at jorden

brændte under deres fødder. Kommuni-sterne fbrs@gte at få storfyrstinden ud-leveret til Sovjetunionen. De anklagede

hende for at have hjulpet landsmænd

Brev Jra Tihon, hvori han Jortæller om bevogtningen aJ veje lige omkring beJriel-

sen. Breyet er dog skrevet langt senere. Ballerup Museums arkiv.

20 21

Stoqfyrstinde Olga på vej til Canada sammen med s@nnen Tihon, svigerd1ltreneAgnethe og Ruth og bqmebpmene Xenia (i baggrunden) og Leonid. Foto: Balle-ruo Museum.

med at flygte til Vesteuropa. Anklagenvar ikke helt uden grundlag. Efter dettyske sammenbrud ops@gte mange rus-sere, der havde kæmpet for Hitler, stor-fyrstinden for at bede om hendes hjælp.

Olga kunne ikke yde dem virkelighjælp, men hun indrømmede, at hun en

gang havde haft en mand skjult på sitloft i llere uger. Olga og hendes familievar ikke længere sikre i Danmark. I1948 emigrerede de til Canada.

Kilder(Schalb) = Kirkebæk, Mikkel: Schal-burg en patriotisk landsforræder(2008).

(KULD = Neerbek, Hans: KULI - za-

rens dattersØn (2001).

Storfyrstinde Olga - 25 kapitler i mitliv (2006).(DSS) = Vorres, Ian: Den sidste Stor-fyrstinde (1965).(Tihons brev) = Mappe. Breve m.m. fraTihon. Arkivnr. 00016400001, Balle-rup Museum.

Artiklen er med forfatterens tilludelseredigeret af museumsinspektrpr MetteJensen.

ffi.,mæhleBALLERUP BOGHANDEL

www.maehle.dk

V/Lasse Mæhle

- en del af historien

22 L)

Tour de SkovlundeMOGENS BILLE

it første møde med Skovlundegår ca. 56 år tilbage i tiden -næ.*å.e bestemt til seotem-

ber måned 1953 - efter verdens længste

cykeltur fra Utterslev til Skovlunde.Min far havde sat træklodser på p"-

dalerne af min sØsters gamle cykel, hvisstel var blevet malet cr6megult af en

rest køkkenmaling, som min moderhavde fået til overs, og fælgene var ef-terfplgende blevet malet hBjrBde. Denvar virkelig flot og iBjnefaldende! Minfader havde afilutningsvist anbragt etkosteskaft bag sadlen og havde trænetmine cykelfærdigheder ihærdigt ved at

løbe ved siden af mig - op og ned ad

Hyrdeleddet i Utterslev - hvor vi boe-de.

Det var inden fjernsynets tid - så der-for måtte man i de tidlige 50'ere tage

imod de underholdningstilbud, som nubød sig til- f.eks. fagenes fest på Øster-bro Stadion, dyrskue på Bellahøj,landskamp i ldrætsparken, 6-dageslgb iForum samt stockcarlBb og >dørtræk<på Gladsaxe Stadion. I de to sidstnævn-te discipliner deltog en dansk krigsheltved navn Morian Hansen, som min farbeundrede meget, hvorfor han da også

meget hurtigt blev min helt. Min faderfortalte mig, at Morian - foruden atkøre stærkt på motorcykler og i gamlebiler - også var en fremragende pilot,der nærmest personligt havde afgjort 2.

verdenskris ti1 de allieredes fordel.

En lgrdag fbrmiddag bekendtgjordemin far for mig, at vi næste dag skullecykle ud til Skovlunde Flyveplads,hvor der skulle være et h6jderekord-lbrsPg og Morian var med! Min farfortalte mig også, at det var en megetlang cykeltur, men at jeg godt ville kun-ne klare den, hvis jeg bed tænderne

sammen og var et mandfolk - og detvar meget vigtigt i 50'ernes b6rneop-dragelse!

Næste dag drog hele familien Billemig med f'ast sammenbidte mælketæn-der - på cykel ud ad den alenlange Fre-derikssundsvej mod Husum, Herlev ogSkovlunde. Min far havde et fast greb ikosteskaftet - og når vi skulle passere

de store kryds i Husum ved Mørkhøjvej

- og i Herlev ved vejen mod Hjorle-spring og Gladsaxe - så slap han koste-skaftet og tog fat i min spinkle overarm

- som på det tidspunkt mest mindedeom en af min fars hvide piberensere -og nærmest lBftede mig igennem de

farlige kryds. Min far var en megetstærk mand med nogle kæmpenæver ogoverarmsmuskler - bibragt af et langtlivs slæb som Ølmand i de tider, hvorkasserne var trækasser med 50 Øl i hver.

Jeg åndede lettet op, når vi nåede

over til den anden side af krydset, oghan slap min fladmaste overarm fbr nu

at gribe fat i kosteskaliel igen.

Vi kom til datidens Skovlunde ogpasserede hyggelige gamle huse og går-

Mogens Bille Jbran ParkskoLen omkring 1958. Privat Jctto.

21

de, et ishus og et gadekær inden vi ef-ter den allersidste bakke udasede

kunne smide cyklerne i grBften ved si-den af de 10.000 andre cykler, der varparkeret langs vejen ved SkovlundeFlyveplads.

Fl1 r eopvisningen startede. og de små

åbne maskiner med piloter, der var if-ørt

tætsiddende læderhuer. 1æderiakker

metl pelskravå sumt mørke og lidtuhyggelige stålbriller, lbrsvandt op ihimlen. Snart stod de mange tusindvisaf tilskuere alle med nakken bagudbgjetog stirrede op på de nu næsten usynligeprikker på den blå himmel. Det mest fa-scinerende var nok, når de velbeholdnevar kommet ned igen, og snorene, dertungerede som afspærring, blev fjernet

fbr så kunne vi komme helt tæt på ogse de små sportsmaskiner, som dog nu

syntes næ\ten kæmpemæssige.

Hen ad aften, da vi ved BellahØj dre-jede ned af Hyrdevangen mod Hyrde-leddet, og jeg var segnefærdig aftræthed, fortalte min fader mig - i et

sidste lbrsøg på ul opmunlre mig gen-

nem de sidste 300 meter - at jeg i dag

havde cyklet i ult 20 kilomeler. En kilo-meter var i mit univers meBel langl - oB

så tyve! Da vi var kommet hjem, og jegpavestolt og pralende fbrtalte min lege-kammerat, Henning, der var et års tidældre end mig, at jeg havde cyklet 20kilometer, så kiggede han vantro på

mig og sagde, >at det var edderma'meløgn så langt kunne ikke engang OttoOlsen cykle!< (Otto Olsen var en af de

danske cykelhelte fra 6-dageslgbene iForum, som jeg i Bvrigt 20 år senere

stødte på i hans tobaksforretning ved si-den af Brugsen ved Skovlunde station).

I 1957 flyttede farnilien Bille til Bal-

lerup, hvor min far overtog Stjernens

@ldepot, og på Parkskolen kom jeg imin nye klasse til at gå sammen medSteen fra Lilletoften 10 i Skovlunde.Jeg fandt i grunden aldrig ud af, hvorforhan ikke gik på Skovlunde Skole, menvi blev hurtigt venner og fra 6. klassesidekammerater - blandt andet fordi vihavde en fælles passion, der hed fbd-bold. Steen og jeg forblev sidekamme-rater i de næste ti år lige indtil han en

dag i 1968, da vi nu sad sammen i l.klasse på KDAS fortalte mig, at han al-ligevel ikke gad være lærer. Jeg opgavat finde en ny sidekammerat - det villealligevel aldrig blive det samme!

Efter skoletid cyklede jeg meget oftened til Steen - som regel via den lillebro ved Brydehusvej - for så undgikjegLøvens Kemiske Fabrikker og den ube-hagelige medicinlugt. Gårdmanden i

Lilletoften havde lavet en glimrendefodboldbane på græsplænen mellemLilletoften og Ringtofien og havde fåetpenge til håndboldmål med rigtige net.

En fin fodboldbane med det minus. at

den skrånede temmelig voldsomt ned

mod Torvevej, hvor vi tit måtte ned oghente vores Superflex-fodbolde.

I Lilletoften mødte jeg et udvalg afSteens fodboldkammerater fia Skov-lunde ldrætsforening Bjørn Strange,Stig, Claus, Peter Ankjærsgaard, Jens

Jgrgen Nygaard, Ole Hupf'eldt kaldet>Babbe< - samt den krøllede Leif Han-sen fia Ravnsletve.j - og jeg f'andt ud af,

at Steen - meget berettiget - gik under

øgenavnet >Solo< - pga. af hans per-sonlige spillestil samt navnet på hans

store idol i Frem Boldklub, Bent lb Jør-gensen, der netop blev kaldt >>Solo<.

Disse navne udgjorde igennem en

I

årrække stammen på et endog særdeles

talentfuldt ungdomshold i SkovlundeIdrætsforening under ledelse af en rig-tig god træner, der hed Arne Fynbo.

Føromtalte Jens J@rgen Nygaard var detmest rapkæftede, Ballerup Kommunekunne opdrive på det tidspunkt - i hvertfald i den aldersklasse - så det er ikkeunderligt, at han sidenhen blev politiker

- dog heldigvis i en nabokommune!Til tider deltog der også en stor dreng

ved navn Finn, som man nok må kaldefor noget afen >rod<. Blandt andet mo-rede det ham vældig meget at gå rundtmed en luftbøsse og skyde efter os rela-

tivt små knægte med de små farvede,

fjerklædte stålpile, der var beregnet tilskydeskiver. Hans fodbeklædning un-der fodboldkampene var som regeltræskostØvler, men han stod så også

mest midt på banen, hvor han greb fat ios forbipasserende mindreårige, smed

os ned på jorden og gav os >franske

manchetter<. trælår eller bænkemad.Hvis ikke lige der var nogen i nærhe-

den - så stod han og råbte til os, at viskulle spille bolden over til ham, hvis viville undgå at få en røvfuld! Jeg har al-tid hali det lidt svært med tyranner - så

på et tidspunkt, da han havde pint ogplaget adskillige af de små, så de vargået tudende trjem - så havde jeg heldtil - og det var bestemt ikke uforsætligt

- at helflugte plastikbolden direkte ind ihans bumsede fjæs. Der blev totalt stil-hed på fodboldbanen - ja, i hele

Skovlunde - inden Finn med et morde-risk blik over mod mig ganske lang-somt affØrte sig sine kolossale træ-skostØvler. Et eller andet sagde mig in-stinktivt, at jeg nok skulle se at kommehjem nu, så med et for mig selv impo-

nerende antrit spurtede jeg ned ad Lil-letoften hen mod det lille torv, hvorPalm Petersen havde forretning. Han

kendte mig lidt, fordi jeg somme tiderkom der med min fars @lvogn. Hold op

hvor var jeg glad, da jeg nåede hen tilforretningen og forpustet spurgte PdmPetersen, om jeg måtte låne hans toilet.Det måtte jeg gerne, og jeg var ham me-get taknemmelig, da han spurgte, omjeg ikke kunne trænge til lidt koldt at

drikke i bagbutikken.Jeg tog mig rigtig god tid, og f@rst da

jeg gennem dPrsprækken kunne se, at

Finn på sine snavsede str@mpesokker

ikke længere var at ane - så vovede jegmig hen til Lilletoften 10 efter min cy-kel. Den 100 meter jeg lpb den efter-middag er mit livs hurtigste!

Navnet - Finn - er naturligvis opdig-tet, for han kunnejo være til stede her iaften og evt. komme i tanke om, at han

skylder mig en røvfuld! Umiddelbartvil jeg nu nok hævde, at sagen efter 50år må betegnes som forældet men deter jo ikke sikkert, at Finn har lige så

meget forstand påjura som jeg har!Min far kom også hos købmand Bille

på hjørnet af Torvevej og Frederiks-sundsvej - og igennem ikke mindre end

13 år hver tirsdag formiddag kl. ca.

10.30 udvekslede de de samme be-

mærkninger om deres eventuelleslægtsskab og det sluttede altid med,at de blev enige om, at de nok langt til-bage kom fra den samme adelsslægt,

som de en skønne dag skulle arve, ogden fremragende vits morede de sig

som sagt over igennem mere end 13 år.

Folk var ikke så forvænte dengang!Da pigtrådsmusikken nåede til Balle-

rup, kom jeg med i mit første band, der

26 27

kaldte sig The Hallydays. Vi havdehørt. at der nede i Blokhaven i Skovlun-de var et andet lokalt pigtrådsband, somvi havde mødt i den lokale rockklub iBallerup - Blue Star. Vi indledte et

samarbejde, som bestod i, at Preben,

Rud og jeg fia Hallydays i Balleruppakkede guitarer, trommer og vores ene

forstærker ned og i fællesskab bar detned til S-bandir i Ballerup, hvorfra vitog S-toget til Skovlunde - inden visveddryppende ankom til Blokhaven,hvor Lillebror, Arthur og Erik Man-gaard holdt til. De kaldte sig >Belfe-gor.. efter en lra tv kendt gyserserie. ogde spillede afgjort både bedre og hpjereend os. Blandt andet kunne Lillebrornæsten fejlfrit spille >Shadoogie< medThe Shadows.

Naboerne i Blokhaven værdsatte ikkehelt vores musik efter fbrtjeneste, så vihenlagde snart vore træningspas tilStjernedepotets kælder. Jeg m@der sta-

dig jævnligt Lillebror ude på Genbrugs-stationen, hvor vi får os en sludder omgamle dage, og hvor vi altid slutter afmed at forsikre hinanden om, at det heltsikkert er rockmusikken, der har gjort,at vi holder os så godt som vi gør!

Da mit seminarium flyttede tilSkovlunde, fik jeg lyst til at flytte hjem-mefra, og mit første værelse på cirkaseks kvadratmeter var på Nissedalenhos en B&W-arbejder ved navn Oskar.Han boede selv i stuen med sin kæreste.

og så var alt andet - selv kælderen - le-jet ud til enlige, mest fraskilte, midal-drende mænd, der havde det fællestræk,at de alle havde et ganske betragteligtvæskebehov. Oskar forklarede mig se-

nere, at han ikke var meget for lærereog pædagoger - specielt ikke de lang-

hårede, som vi jo alle var på det tids-punkt - og at den eneste grund til, at

han havde givet mig værelset var, at

min fader havde et gldepot. Der var ik-ke kedeligt på Nissedalen 75.

Om lgrdagen varjeg vikar i Skovlun-de-området og kunne bedst lide at være

på Skovlunde Skole med de to elskeli-ge, gamle skolefolk Sloth og ChrestenNielsen, men der var også fint på Lun-debjergskolen hos den pædagogisk me-re ambitiøse Paul Dam.

På Rosenlundskolen fik jeg engangen lille hjælpeklasse med fire elever(heraf to tvillinger ved navn Jimmi ogMax) - og da jeg tit havde haft succes

med at fortælle en historie, når de be-gyndte at blive urolige og koncentratio-nen svigtede - så genfortalte og opfprtejeg >FyrtØjet< fbr dem - ene mand! Devar tryllebundne, og deres gjne hangved min mund for at ikke gå glip af eteneste ord fra eventyrel.

Da jeg til sidst på det mest hBjdrama-tiske punkt i historien, hvor soldatenskal hænges, stod oppe på en stol medmin læderbetrukne pibe i munden ogronsonlighteren i hånden og havde an-

tændt lighteren de første to gange og nuforventningsfuldt spejdede hen moddøren, hvorfra hunden med pjne så sto-

re som rundetårn skulle komme mig tilhjælp - så hørte jeg pludselig Max ud-bryde: >Hva' fanden, Jimmi, du harfået nye gummisko!< Og snarl stod he-le 4. hjælpeklasse forsamlet omkringJimmi og beundrede hans nye gummi-sko. Slukøret måtte jeg kravle ned fraskafbttet og sande, atbørn i sandhed erletafledelige.

På Lundebjergskolens fbdboldbanedeltogjeg nogle år senere i en legenda-

risk fodboldkamp, som senere er gået

over i lokalhistorien som >hadets

kamp< mellem et lærerhold fia Hede-gårdsskolen - hvorjeg nu var blevet an-

sat - og Lundebjergskolen. Skolein-spektBr Paul Dam der som sagt var en

både ambitiøs og sportsinteresserel

skoleleder - havde headhuntet en ræk-

ke kendte topspillere fra de store fod-boldklubber i 1. division (datidens su-

perliga) til sin skole - primært som

gymnastiklærere - så på Lundebjerg-skolens hold genkendte man navne som

Johnny Andersen og Johnnny Petersen

fra AB samt Arne Borsdal og Claus

NBnegaard fra KB. Et på papiretskræmmende stærkt hold! Vi fra Hede-gårdsskolen havde ingen kendte navne

- bortset fra Finn Bendixen - men han

var absolut bedre til at danse end at

spille fodbold. Men vi var sat op! Vores

skoleinspektpr, Kurt Iversen, og vores

viceinspektBr, Jprgen Artby, var tidli-gere lærere fra Lundebjergskolen - ogde truede os med >lorteskemaer< helenæste år, hvis vi ikke slog Lundebjerg-skolen - eller som Kurt betegnede dem:>Paul Dams opblæste narrøve<!

Kampen startede, og vi kom i løbet afdet første kvarter forventelig bagud

med 0-2. Jeg havde selv taget rollen på

mig som midtbanedirigent, og lang-somt sled jeg deres uhyggeligt stærke

midtbaneduo op - fBrst Johnny Ander-sen og siden hen Arne Borsdal. Møn-stret var det samme hos dem begge. Dade mærkede, at de ikke kunne flyttefødderne pga. af ophobet mælkesyre

så tog de sig på skift til baglåret ogmumlede noget om, at de havde fået en

>fiber<! Paul Dam var rasende, ogmens han inhalerede den ene pakke pi-

betobak efter den anden af mærket Rød

Orlik, hvæsede han til sit hold, at de

spillede som en flok gamle kællinger,og hvis de ikke tog sig sammen - så

skulle han personligt s@rge for, at de al-le fik udelukkende håndarbejdstimernæste år.

Langsomt kæmpede vi os tilbage ikampen - kom op på 2-2 - men stadig

var specielt den senere landsholdsspil-ler Johnny Petersen dBdsensfarlig på

deres kontraangreb. Johnny eller>Lille Johnny<< som han blev kaldthavde jeg kendt siden min lilleputtid iBallerup Idrætslbrening. Johnny spille-de på det tidspunkt i Bagsværd, og vihave fået adskillige gedigne røvfulde afBagsværds stærke lilleputter, hvor>Lille Johnny< trods sin meget besked-

ne størrelse scorede et hav af mål.For at styrke forsvaret trak jeg mig

længere tilbage på banen og holdt et

vågent Øje med Lille Johnny. Pludseligkom jeg i tanke om min nære ven, Finn,fra Lilletoften - ogjeg fik en id6! På et

tidspunkt gik jeg helt tæt hen forbi Lil-le Johnny og hvæsede ud af den ene

mundvig, så at dommeren (Lunde-bjergskolens viceinspektpr Kaj Spren-sen) ikke kunne høre mig: >Hvis du vi-ser dig bare en gang mere nede på vores

banehalvdel, din lille lort, så brækkerjeg benet på dig!< Johnny så forbavsetned på mig - men snart efter tog han sigtil baglåret, mumlede noget om en >>fi-

ber* - der må jo have været en ren epi-demi af fiberskader i Skovlunde den

dag - og luskede med bpjet hoved ud tilPaul Dam, der var højrød i hovedet afbare arrigskab. Kort efter - præcist 6tminut før Kaj Sgrensens sidste fløjt -fik vi et hjørnespark, og da vi nu var fri

for >Lille Johnny< trak jeg med frem oghelflugtede kuglen op i hjørnet til voresendelige sejr på 3-2 - en fantastisk oguforglemmelig kamp!

Om få måneder har jeg min sidste ar-

bejdsdag på min dejlige arbejdspladsigennem 17 år Pædagogisk Center på

Ejbyvej - og denne dag vil jeg tage mincykel til arbejde. Så vil jeg - inden jegcykler hjem fil DragØr - igen tage et

smut hen fbrbi den gamle skole,

købmand Christensen og gadekæret og

mindes mit første mØde med Skovlundefor 56 år siden! Og så vil jeg glæde migover, at jeg i dag er fri for min fadersmorderiske og smertefulde greb ommin spinkle overarm - både i direkte ogi overført betydning - og at jeg i dag

kan cykle uden klodser på pedalerne oget kosteskaft bag saddelen - så længe

det nu varer!

Tale ved ,sankthansbålet i SkovlundeBypcrrk den 23. juni 2009.

il

28 29

ll

Ba[erupBIadet

30

NluseumsløbetMETTE JENSEN

Bndag den 7. juni blev Muse-umsløbet holdt for 14. gang.

Muserimsløbet er et veteran-bil- og motorcykell6b for kpretBjer fBr

1940. I år blev l6bet arrangeret af mu-

seerne Skenkelsø Mølle, FuresØ Muse-er, Frilandsmuseet, Brede Værk og Bal-lerup Museum.

Museumsløbet2009Løbet startede om morgenen på Balle-

rup Museum, hvor der var mulighed forat købe morgenmad og bes@ge museets

udstillinger. Kt. 10.00 var der afgangfra Pederstrup. KBretgjerne kgrte overSmØrum og videre ud ad Frederiks-

sundsvej til Skenkelsø Mø1le, der liggeri Ølstykke. Skenkelsø Mølle er en mu-seumsmØlle under Egedal Arkiver og

Museum. Møllen var åben så løbsdelta-gerne og publikum kunne komme op imøllen. Der var også mulighed fbr at

MuseumslØbet 2009. Foto: Mette Jensen.

3l

Frokost i Stntionsbyen på Frilandsmuseet. Foto: Mette Jensen.

snakke med museets frivillige medar-bejdere, der er organiseret i møllelau-get. Løbsdeltagerne fik ved afgang enpose med mel, der var malet i møllen.

Fra Skenkelsø Mølle gik ruten videreover Spsum og Farum til Mosegården iVærløse. Efter en halv times opholdfbrtsatte kpretpjerne videre til Fri-landsmuseet, hvor kBret@jerne blev par-keret i Stationsbyen. I Stationsbyen varder frokostpause, hvor lpbsdeltagernen@d deres medbragte mad.

Efter frokost gik turen videre gennemFrilandsmuseet fbrbi gården fia Læsø

og herregården og herfra ud ai- områdettil Brede Værk. Brede Værk er detnyåbnede industrimuseum under Natio-nalmuseet. På Brede Værk var der kaf-

f'e og kage til lpbsdeltagerne samt udde-ling af præmier. Der var desuden mu-lighed for at bes@ge det nye industri-museum.

28 biler og motorcykler deltog i Mu-seumslpbet. Det var i år gratis at delta-ge i lpbet. Museerne vil også fremoverarrangere Museumsløbet, som vil bliveholdt fBrste sgndag i juni dvs. i 2010s@ndag den 6. juni.

Museumsløbets historieMuseumsløbet startede i 1996 i forbin-delse med Københavns Kulturår undernavnet Brønshøjløbet. Kun 12 køretøjerhavde dengang tilmeldt sig lpbet. Lgbetblev året efter arrangeret af BrgnshiajMuseum og Ballerup Museum, og lgbs-

32 33

ruten gik i mange år fra BrønshØj Torvtil Pederstrup heraf navnet Br6nshgj-løbet.

De to store drivkræfter og ophavs-mænd til løbet var Lars Cramer Peter-sen (daværende leder af BrgnshBj Mus-eum) og JBrgen O. Bjeruegaard (afdøde

museumsleder, Ballerup Museum).

Veteranbil- og motorcykelløbet varfor køretøjerneTør 1935. I år besluttedearrangørerne at sætte aldersgrænsen til1940 for at udvide deltagerskaren.

Der opstod en tradition med, at løbet

startede med morgenmad på BrønshøjTorv foran Brønshøj Museum. Herfiagik ruten ud ad Frederikssundsvej overHerlev med stop ved Kai Dige Bach,der sponsorerede snacks og kolde drik-ke til løbsdeltagerne.

Løbet sluttede med frokost på Rytter-gaarden i Pederstrup. Frokosten var et

stort traktement. der blev lavet af Balle-rup Museums frivillige medarbejdere.

For snart to år siden blev BrønshøjMuseum overtaget af Københavns By-museum. Bymuseet var ikke interesse-rede i at drive løbet videre, og derfbr er

Museumslrlbet slutter på Brede Værk.

Folo: Mette Jensen.

en række andre museer efierhåndenblevet inddraget i løbet. Brønshøjløbetskiftede derfor også navn til Museums-løbet, da det ikke længere var knyttet tilBrgnshPj - men til museerne.

Nyt fro

i fbrtsætter med at annoncereamangementer for forenrn-gens medlemmer i Byhornet.

En af de ting, vi gerne vil have f'ast på

progrermmet, er særlige liemvisningeraf Ballerup Museums særudstillinger.

I juni viste Frank Weinberger sin An-ders And-udstilling fiem og fortalte en-

gageret om denne figurs historie og omsin egen store samling, og nu har vi fået

tegneren Kjeld Johiinsen til at kommeog fortælle om og fremvise sin udstil-ling af tegninger fia kommunen.

Dernæst har vi fået et flot tilbLrd fiaTEMA: Billetter til fåvprpris til fore-stillingen oDen russiske familie< om

nogle skuespillere, der indøver en fore-stilling orn zzrrfamilien og kommer til at

sammenligne med nutidens Rusland.

Se de spændende museums.rrrange-menter på www.ballerupmuseum.dk

Når vi skal annoncere arrangemen-terne i Byhornet, må vi planlægge langt

frem i tid. Derfbr var det ikke heldigt, at

vi måtte omtale rurangementer i sep-

tember og oktober i bladets juninurn-

mef hen over en sommer, hvor man

har andet i tankerne.

Elektronisk nyhedsbrevMen vi vil meget gerne være mere ak-tuelle, og det kunne ske gennem et

elektronisk nyhedsbrev til medlemmer-

ne. Altså: Send jeres e-mail-adresse tilkasserer Thomas Seeberg, så kan vihurtigere sende jer nyheder! I pvrigthører vi meget gerne fra medlemmerneom jeres Ønsker til aktiviteter!

LogoVi har i bestyrelsen talt om, at vi savneret logo fbr fbreningen. Alle kender ioByhornet, men vi kunne godt tænke os

et l()go til brrrg på bleve. i rnnoncer.ved medlemshvervning m.v.

Penge har vi som bekendt ikke man-ge af, men vi vil godt præmiere et godtlogo med 500 kr.

Send lbrslag - gerne under mærke -til fbrmanden senest den 16. november.Takl

KommuneplanenBallerup kommune htrr off'entligglortsit fbrslag til komrnuneplan 2009 detsamlede bud pii, hvordan kommunenkan udvikles i de kommende 12 irr.Hidtil har planerne mest handlet omnye bykvarterer, mens der i den kom-mende periode især bliver fbkus pir by-midterne og de stationsnære områder.Vi har fiemsendt vores komrnentar tilfbrslaget - se rnodstående side.

FORENINGENaaaaaaaaaaaaaaoaaaaaaaaaaaaaaaaaaoaoaaaaa

31 35

GeneralforsamlingBallerup Historiske Forening atholderordinær generalforsamling torsdag den

4. marts 20 l0 i Bachuset. Mere herom i

næste nummer af Byhornet, men sæt al-lerede nu kryds i kalenderen.

Med venlig hilsenBendt Thuesen

BALLERUP HISTORISKE FORENING

Til Kommunalbestyrelsen, Ballerup rådhus

Kommuneplanfbrslaget

Ballerup Historiske Forening har med interesse læst forslaget til nykommuneplan og har noteret os, at der især bliver sat fbkus på bymid-terne og de stationsnære områder.

Ballerup kommune har gennem mere end 50 år gennemgået en kraf-tig udvikling og udbygning. Stadig flere borgere føler en stærk tilknyt-ning ti1 kommunen - eller i hvert fald til deres bydel.

Det kommer bl.a. til udtryk gennem den store interesse fbr >Krøni-

ken<, som belyser denne udvikling og giver mange glæden ved at gen-

se og genhpre begivenheder gennem år1ierne. Interessen fbr bl.a. de

gamle bydele og Pederstrup er også stigende.

Det er derfor vores opf'attelse, at kommuneplanen i højere grail trgså

bgr angive nogle pejlemærker for de historiske steder i kommunen, be-

varingsværdige områder og bygninger og ikke mindst Pederstrup-

landsbyen med Ballerup Museum som det naturlige midtpunkt.

Med venLig hilsenBendt Thuesen

Jormand

Medlemsarrangementer

Ballerup Historiske Forening indbyder foreningens medlemmer til tre ar-

rangementer i den kommende tid. Bestyrelsen håber, at rigtig mange med-

lemmer vil tage imod invitationen til de spændende arrangementer. Husk at

sætte kryds i kalenderen.

Kjeld Johansens tegningerSpndag den 22. november 2009 kl. 14.00

Den lokale tegner Kjeld Johansen er kendt for sine motiver af huse og ste-

der i Ballerup kommune. Han har både tegnet og malet akvareller af gårde-

ne i Pederstrup og genstandene på museet. Mange af disse tegninger og

akvareller er nu på en særudstilling på Ballerup Museum, og Kjeld Johan-

sen vil vise fiem og fortælle om sit engagement som lokaltegner.MØdested: Skolestuen, Pederstrupgård, Ballerup Museum.

Entr6: Gratts for foreningens medlemmer.

Sangaften i SkovvejskirkenTorsdag den 7. junuar 20 I 0 kl. 20Kulturhistorisk Selskab for Egebjerg og Omegn har i samarbejde med Sko-

vvejskirken arrangeret en sangaften i Skovvejskirken. Vi synger efter Hpj-skolesangbogen, og medlemmer af Historisk Forening er i samarbejdets ånd

også velkomne. Sognepræst Inge Meibom vil præsentere fem salmer, og

fbrmanden for Kulturhistorisk Selskab, Per W. Johansson præsenterer femverdslige sange.

M rl d e,s t e d : S kov vej skirken, Digterparken 1, 21 50 B allerup.Entrd: GraIis for foreninsens medlemmer.

Historisk teaterforestillingFredag den 26. februar 2010 kl. 20TEMA har givet os et fint tilbud: Folketeatrets forestilling >Den russiske fa-milie< opfgres i Baltoppen, og medlemmer af Ballerup Historiske Forening

kan købe billetter til fav@rpris: Gulv 180 kr., balkon 155 kr.Billetter bestilles hos kasserer Thomas Seebers. tlt. 44651391 eller

thomas @ seebergbilledkunst.dkForestillingen er et historisk drama af Vivian Nielsen:

På et teater i Sct. Petersborg prøver et hold skuespillere på enforestiLling

-)o 31

om zar-Jamiliens indre skæbne og tragiske skæbne. En familie, hvor en-

kezarina Maria, tidligere dansk prinsesse Dagmar, står i centrum.

Historien tager fat, da den gamle zar dpr, og sønnen Nikolaj II skal over'tage tronen. Han er slet ikke parat til det tunge hverv som zar over et folkog et land, præget af splittelse, overtro og interne kampe. Men den domine-

rende enkezarina tvinger dog Nikolctj til at overtage tronen.

Som pr@verne skrider.frem på scenen i Sct. Petersborg, tr(enger tvivLen

og spQrgsmyrlene sig på hos skuespilleme, som med r@dder i dette nye

Rusland pr@ver at.forstå datiden. Er prrfilememe i det store land løst med

revolutionen, eller gentager historien sig blot under en nutidig enevældig

fadefigur?Instruktion : Ulla Gottlieb.Medvirkende: Pia Jondal, Henrik Lykkegaard, Nis Bank-Mikkelsen, An-

ders Hove m.fl.

VedrØrendekontin gentopkrævningen

Når dette læses, skulle kontingentop-krævningen for 2009 gerne være havnet

i din postkasse, meget forsinket. Og det

er ikke kun, fordi foreningen har skiftetkasserer. En lang historie kan i kortetræk beskrives således.

På det første bestyrelsesmøde den 30.

marts i den nyvalgte bestyrelse beslut-

tede vi at skifte bankforbindelse. Dervar utilfredshed med kommunikationenmed den aktuelle bank.

I begyndelsen af april gik formand og

kasserer så til en anden bank og aftaltedet fornødne, herunder at vi ud overpengene også skulle have udleveret den

elektroniske fil. der var anvendt til kon-tingentopkrævningen. Pengene fik vioverført den 4. juni. Det tog kun næsten

to måneder, men ingen medlemsliste ifgrste omgang.

Efter talrige opringninger til både

Herodes og Pilatus og diverse ferieaf-løsere, hvor det blev klart, at vi skullehave alt, hvad der lå i vores kundemap-pe, lykkedes det langt om længe at kon-statere. at alt var det samme som ingen-ting. Den medarbejder, der havde fore-taget opg@relsen og overførslen, havderæsonneret. at når vi ikke skulle havedem til at opkræve kontingent, kunneman lige så godt slette medlemsfilen.Og så var vi i mellemtiden nået ind i au-

gust.Nu skulle det være på skinner, og

som man vil se, kan man nu også vælge

at overfBre kontingentet via PBS. Med-

lemslisten er rekonstrueret med ud-gangspunkt i Byhornets forsendelsesli-

ste. Så fremover skulle det blive lettere.

både for jer medlemmer og fbr under-

tegnede kasserer.

Først skulle vi så grueligt meget igen-nem. Så meget, at et medlem henvend-

te sig for at høre, om hun var slettet, el-ler hvorfor hun ikke havde fået nosen

opkrævning.Thomas Seeberp

kasserer

PS. Sidste nyt er, at PBS har kodet det

chipkort, jeg skal bruge i forhold til atoverføre medlemslisten til opkrævningafkontingentet, forkert. Så nu er vi hel-dige, hvis opkrævningen når at kommeud i oktober. ellers i november.

Hvem kender Murphys lov, der siger,

at når noget går galt i en proces, så går

alt galt. Nu kenderjeg den også af egen

erfarins.

38

(!"-@/Å(ruLEO research based, people driven

39

Tænk hvis der ikkefand'tes hudsygdomme?

UDFORDRER I PSOR.TASIS

LEO Pharma er en professionel dermatologiskvirksomhed og ser bl.a. psoriasispatienternesudfordringer som vores. Vi forstår de daglige

udfordringer, som patienter med en hudsygdom har.

Vi arbejder derfor hårdt og målrettet for at kunne

hjaelpe mennesker, der ikke kan tage en sund og

normal hud for givet.

Derfor er det LEO Pharmas mål er at udvikle,producere og markedsføre sikre og effektivelaegemidler til psoriasis og andre hudsygdomme.

Vi ønsker at tilbyde de nyeste og bedste

behandlingsmuligheder til patienterne, da alle harret til et bedre liv.

Drevet af menneskerLEO Pharmas slogan, research based, people

driven, bunder i, at vi har forpligtiget os til at forskeinden for vores fokusområder. Det kan kun lade

sig gøre med dygtige medarbejdere til at udvikle,producere og markedsføre vores lægemidler.

www,leo-pha rma.comwww. psori nfo.com

Ballerup Krøniken 5MOGENS BILLE

Bndag den 29. november kl.I 1.00 er der verdenspremierepå den nye udgave af Ballerup

Krøniken - >Festival i firserne,. iBaltoppen Bio 1&2. Men allerede da-

gen fpr - lprdag den 28. november frakl. 9.30 kan I købe dvd'en i Ballerup

Boghandel - bedre kendt som MæhlesBoghandel.

Og hvad får I så forjeres penge i år?

Vi indleder krøniken med nogle fineoptagelser fra den gamle stationspladsmed posthuset og stationen, som der så

ud ved indgangen til firserne. Så beskri-

Mogens Bille.

40

ver vi, hvilke tilbud børn og unge hav-de her i kommunen for knap tredive årsiden og besgger børnehaven på Tra-nemosevej i Egebjerg, sommerferieak-tiviteter i Pederstrup for derefter at tagepå rundtur til kommunens f'eriekolonieri Markaryd, Bøtø, Brændstoft samt Fer-ring.

Så fBlger vi i]rælene på Burchardt ogDalsgaard den dag i 1981, hvor borg-mesterkæden skiftede ejermand - ogefterlglgende tager vi til Musikfestival i1983 på et tidspunkt, hvor arrangemen-tet havde vokset sig virkeligt stort.

Takket være tidligere vicepolitikom-missær Gunnar Christiansens fine hu-kommelse får vi fbrtalt historien ompolitiets lidt omflakkende tilværelseher i kommunen på det gamle rådhus ogsenere Knudsminde.

Så skal vi have lidt kolonihavestem-ning fra Råmosegård, inden vi tager udtil Hedegårdsskolen, hvor kunstnerneBjørn Nørgaard, Lena Adler Petersen

og Richard Winther sammen med lære-

re og elever udsmykkede skolen i 1985.(Der er ingen afsavede hestehoveder på

optagelserne).Så fortæller vi historien om kommu-

nens fprste golfklub - Skovlunde Golf'-klub og om, hvordan dethelebegynd-te. Vi skal også til 1. maj-fest på Tape-ten med Helle Degn og på busrundtur ikommunen med Dalsgaard som chauf-f6r. Dernæst får vi >Baghusets< histo-rie og får lejlighed til at hylde et par afhusets >bagmænd< - ligesom vi ser

klip fra de hedengangne >Baghus-revy-er<<.

Ballerup Krøniken 5 afsluttes medoptagelser fia Musikfestivalen i 1989

samt indvielsen af den nye S-togslinjetil Frederikssund med bespg i Ballerupaf selresle majestæten og prinsgema-len.

Og så afslutter vi traditionelt medstemningsfulde juleoptagelser fiaMåløv, hvor >sneen som sædvanligt låhøit<.

MedlemsfordeleDer er flere gode grunde til at være medlem af Ballerup Historiske Forening:

Som medlem. støtter du foreningens arbejde. du modtager foreningens blad Byhornet, som udkommer tre gange om årret. du har mulighed for at deltage i foreningens arrangementer. du har gratis adgang til Ballerup Museum - du skal blot medbringe det nye-

ste nummer af Byhornet med dit navn og adresse på bagsiden. og du har mulighed for at tilmelde dig foreningens elektroniske nyhedsårev

- send en mail med din email-adresse til forenineen kassererthomas @ seebergbilledkunst.dk

Og det koster stadig kun 200 kr. om året at være medlem afforeningen.

Filmtroldmandensitalienske eventyr

Ballerup Historiske Forening har fået

Det Danske Filminstituts biograf Cine-mateket til at vise to film. som filmarki-tekten Carlo Jacobsen har skabt dekora-

tionerne til.Som omtalt i sidste nummer af By-

hornet er den ene film A.W. Sandbergs

filmatisering af Vilhelm Bergsøes ro-man >>Fra Piazza del Popolo<. Den vi-ses den 6. oktober kl. 19. I forbindelsemed forevisningen arrangerer forenin-gen en rundvisning i Filminstituttetsbibliotek og arkiv.

Ballerup Museum visle iefterårrel2008 en særudstilling om Carlo Jacob-

sen, og filmen introduceres af under-

tegnede, der var med til ar arrangere

udstillingen og også holdt fbredrag omfilmarkitekten i forbindelse med fore-ningens generalfbrsamling.

Film nummer to bliver thrilleren>Tyndslidte nerver<<. Visningen af den

bliver den 3 1 . oktober kl. 19. Læs mere

på www.dfi.dk

FraPiazza del PopoloSandberg filmatiserede >Fra Piazza del

Popolo< i 1925. En del af bogens hand-

ling foregår i et romersk miljø, og inden

optagelserne blev Carlo Jacobsen sendt

på studierejse lil ftalienUnder sit ophold her bespgte han Pi-

azzadel Popolo, hvor han målte op, fo-tograf-erede og tegnede skitser, og da

han kom hjem fik han opfprt en nBjag-

tig kopi af piazzaens fontæne på Nor-disk Films grund.

FilmoptagelserneSandberg begyndte med at optage fil-mens sidste billeder og nogle af de ita-lienske scenerier i Italien. De f'Ørste ot-te dage tilbragte filmholdet i Rom, hvorman blandt andet filmede på Colosse-

um og i kampagnen uden for byen. Der-efter tog man til Frascati, hvor allehavebillederne ved rigmandsvillaenFalconieri blev optaget.

Til filmen skulle der bruges en sar-

kofag, som spiller en vigtig rolle i

handlingen. Carlo Jacobsen fik fiem-stillet sarkofagen afpapmach6 og sendt

den af sted til Rom, hvor han oplevede

en personlig succes. ltalienerne syntes

nemlig så godt om sarkofagen, at flerevar interesserede i at overtage den, da

filmoptagelserne var afsluttet. Direk-tØren for de offentlige monumenterblev så begejstret for den, at han bad

om, at den måtte blive stående i VillaFalconieri. Senere endte den på et mus-

eum.Efter tre ugers intensivt arbejde var

optagelserne i Italien færdige, og den

19. juni 1925 kunne filmholdet vende

hjem til Danmark, hvor man samme

dag tog fat på optagelserne i Valby. Heropbyggede Carlo Jacobsen med sin stab

af håndværkere omkring 50 dekoratio-ner til filmen. Alle de eksteriØrer, som

,44

Carlo Jacobsens dekoration til scenen med karnevalsoptoget i JiLmen >Fra Piazutdel Popoloo. Copyright: Nordisk Film NS. Venligst udlånt af DFI/Billed- & Pla-kttarkivet.

man ikke kunne filme enten af prakti-ske grunde, eller fordi de tilhørte en

svunden tid, lod Carlo Jacobsen opfprepå det åbne terræn på >Optagelsesteat-fet<<.

Foruden Piazza del Popolos fontæneblev der bygget italienske gyder, broer,paladser og osterier, samt et fbrnemtpatricierhus i Bredgade, og man opf6r-te en tro kopi af Frederiksdal kro medvandmøllen. Til filmens karnevalsop-tog skabte Carlo Jacobsen desuden en

papmach6figur af havguden Neptun.

PremierenFilmen havde premiere i Kino-Palæetden 30. november 1925. Den var i 10

akter og varede 3 timer. Alligevel varpublikum begejstret. Fra først til sidstfulgte tilskuerne levende med i filmen,og gang på gang overdøvede bifaldetmusikken. Da filmen var forbi, blevfolk stående og klappede i flere minut-ter, indtil A.W. Sandberg og enkelte afskuespillerne hilsende og smilendehavde vist sig i deres loge.

Svend Jørgen Jensen

skrivende stund er sommeren

forbi, og vi er godt på vej ind iefteråret. Sommeren på muse-

et har blandt andet budt på åbning afsærudstillingen >Motiver fra Balle-rup<, den nye krydder- og dufthave er

vokset til, Skomagerhuset er blevetfærdigt, og to nye medarbejdere er star-

tet på museet.

Vi er klar med en ny aktivitetskalen-der for det kommende halve år, og jule-

stemningen har allerede bredt sig med

forberedelsen af en lokalhistorisk inter-

netjulekalender, som museet er ved at

udarbejde sammen med Ballerup Bibli-otekerne.

Overskud til skoletjenestenTirsdag den 9. juni fik skoletjenesten iPederstrup - naturvejlederen og museet

overrakt overskuddet fra BallerupIfuøniken 4. Den store check på

100.000 kr. blev overrakt af borgmester

Ove E. Dalsgaard ved en reception på

Pædagogisk Center i Skovlunde.

Pengene skal bruges til opbygningen

Kjeld Johansens barnebarn kliplter snoren over vecl åbningen af særudstiLlingen

>Motiver.fra Bollerup<. Foto: Svend JØrgen Jensen.

Jenny Neerup Madsen og Sara GrQndal Kvist. Foto: Mette Jensen

af skoletjenesten, der er knyttet til sko-lestuen på Pederstrupgård. De skalblandt andet anvendes til undervis-ningsmaterialer og formidlingsprojek-ter inden lbr natur og kulturhistorie. Viglæder os megel til at bruge pengene på

udbygningen af vores skoletjeneste.

Motiver fra BallerupUdstillingen med den lokale tegnerKjeld Johansens akvareller og tegnin-ger "Motiver fra Ballerup.. blev åbnet

ved en reception mandag den 6. juli.Receptionen blev holdt i den nye kryd-der- og dufthave med kaffe/kage bord.

Kjeld Johansens barnebarn åbnede ud-

stillingen ved at klippe den røde snor,

der i dagens anledning var sat op i ha-

vedøren ind til udstillingslokalet. Ud-

stillingen åbnede fbr publikum tirsdagden 7. juli.

Nye medarbejdereDen 1. august starlede to nye medarbej-dere på museet. I 2009 fik museet be-vilget penge til at ansætte en medarbej-der til museets skoletjeneste 18 timerugentligt, og Sara Grøndal Kvist er ble-vet ansat som fbrmidlingsinspektBr.

Sara er uddannet cand.mag. i historieog etnologi i 2008. Hun har under sinstudietid arbejdet med skoletjeneste på

Frederiksborg Slot og Nationalmuseet.Sara supplerer stillingen på BallerupMuseum med en projektansættelse på

Nationalmuseets nye industrimuseumBrede Værk.

Jenny Neerup Madsen er ligeledes

nyuddannet cand.mag. i historie og et-

nologi. Jenny er blevet projektansatsom akademisk medarbejder i et halvtår. Jenny arbejder pt. med den internet-baserede lokalhistoriske julekalender(læs Jennys artikel på side 48 her i By-hornet). Senere skal hun arbejde medforberedelsen af r6design af storfyrstin-de Olga udstillingen.

Velkommen til Sara og Jenny!

Runde dageI løbet af sommeren har vi fejret to run-de fgdselsdage. Vores gode kollega Ru-ne Rasander fyldte 60 år den 1. juni, ogden 16. juli fyldte vores lokale tegnerKjeld Johansen 80 år. Stort tillykke tilbåde Kjeld og Rune.

SkomagerhusetSkomagerhuset er efter en langstraktbyggeperiode blevet f'ærdigt. Klinke-gulvet er blevet lagt, huset er malet, ogder er lagt brolægning udendørs foranhuset.

Skomagerhuset blev taget i brug s@n-

dag den 30. august til det fiarste af en

række arbejdende værksteder. Som no-get nyt vil man nemlig en spndag imåneden kunne besBge det arbejdendeværksted i Skomagerhuset. Skiftendehåndværkere vil fremvise deres kunnensom f.eks. børstenbinderen, plantefar-verne, væverne, sæbekogeren og man-ge flere.

Man vil kunne se det nærmere pro-gram for det arbejdende værksted på

Borgmester Ove E. DalsgacLrd indvier krydder- og dufthaven. Foto: Svend JprgenJensen.

Skomagerhu,set indvies. Foto: Svend J4lrgen Jensen.

museets hjemmeside under aktivitets-kalenderen.

HaverneVores nyanlagte krydder- og dufthaveer vokset godt til i løbet af sommeren.Vi mangler stadig frivillige hænder tilpasning af museets haver. Museet by-der til gengæld på kaffe og socialt sam-

vær. Hvis havearbejde har din interes-se, og du har tid til at afse et par timerom ugen i vores smukke haver, kontaktda venligst Mette Jensen t"lf .44113090.

IndvielseSkomagerhuset og krydder- og dufiha-ven blev indviet tirsdag den22. septem-ber. Borgmester Ove E. Dalsgaard kpr-te på motorcykel fra rådhuset til muse-et, hvor han offlcielt stod fbr indviel-sen. Sponsorerne og museet bød på fbr-friskninger, og Dansk HormolinmuldAps. delte gratis roser ud til de fgrste

100 gæster.

Skomagerhuset, der tidligere lå ved

Sydbank i Ballerup, er genopfprt ved

siden af Lynsmedens Hus. Begge huse

lå oprindeligt i samme område i Balle-rup. Skomagerhuset er opfprt, som detså ud i 1920'erne - hvidkalket med sto-

re udstillingsvinduer.Udflytningen af huset er kommet i

stand på initiativ af en gruppe lokalehåndværksmestre, der ligeledes harsponsoreret opfprelsen af huset i Peder-strup. Sponsorerne er murermester KimJensen, SPH Sanitet, Jens Aaquist Ele-ctric, Torkil Laursen Rådgivende In-genii,lrer og tømrer Morten Larsen.

Museet fik for mange år siden udar-bejdet en haveplan for en krydder- ogdufihave på 6stsiden af Pederstrupgård.Haveplanen blev ikke realiseret af øko-nomiske årsager. Men fbr to år sidenblev haveplanen fundet fiem igen. Be-

styrelsesmedlem Mogens Palvad gikind i projektet og fik skafl'et en sponsor,der kunne stå for anlæggelsen afhaven.Krydder- og dufthaven er sponsoreretaf Dansk Hormolinmuld Aps. og

Skovlunde Apotek v/ Mogens Palvad.Mette Jensen

seumsinsnektrlr

41

Julen sig nærmerJENNY NEERUP MADSEN

i juler på Ballerup Museum.For selvom der står oktober ikalenderen. så har vi allerede i

et godt stykke tid været i fuld gang medat forberede en elektronisk julekalen-

der. Julekalenderen har et kunst- ogkulturhistorisk tema, og den bliver ud-lbrmet i et samarbejde mellem BallerupBibliotekerne og museet.

Kalenderprojektet er stØttet af Kul-tur- og Fritidsudvalget, og kalenderensmålgruppe er kommunens brede be-folkning på tværs af alder og baggrund.Det overordnede sigte med kalenderener at skabe opmærksomhed om samt in-spiration til kunst, kultur og historieop-levelser i Ballerup Kommune.

Hovedpersonen i julekalenderen ernissen Nis. Han begiver sig ud på en

rejse i Ballerup Kommune og kommertil 24 kunst- og kulturhistoriske desti-nationer, der spænder fra oldtid til nu-tid.

Nis kommer vidt omkring. Han be-s/ger f.eks. Flyvestation Værløse i sinpapirflyver og den gamle Målgv Stati-on i eget tog. Men som i alle gode jule-historier er der også en skurk, der for-søger at Bdelægge julefreden og den

gode stemning. Derfor forfglges Nis aftroldetØsen Trille, der gerne vil lave lidtravage i hans rejse rundt i kommunen.

Kalenderens form er interaktiv lbr atsikre brugernes deltagelse. interesse og

aktivitet bedst muligt. Derfor er der lagtstor vægt på en flot og spændende gra-

aaa

Ragna Wehdings nisse til BalLerupM us e ums e I e kt roni s ke j ule kale nde r.

fik samt fine visuelle indtryk. Lydsporbenyttes også, så det er muligt at lyttetil f.eks. sagn og historiefbrtællinger.Bag hver låge i kalenderen gemmer sigogså et spØrgsmåI. Ved at svare påsamtlige spØrgsmål kan både bgrn ogvoksne deltage i en konkurrence omflotte kulturkurve - en til børn, en tilskoleklasser og en til voksne.

Julekalenderen åbnes officielt af borg-mester Ove E. Dalsgaard sqndag 29.

november klokken 14 på Ballerup Mu-seum. Ved den lejlighed er der også ju-lemusik, æbleskiver og nisseskattejagtfor børnene.

Alle er velkomne. Og selvom derendnu er nogle måneder til, at kuldensætter ind ogjulen står for døren, så sæt

endelig kryds i kalenderen.Vi glæder os til at se dig og fortsætter

med vore iulerier.

r

48 49

M utne'efrv a,tr<fr(N {tefrWe'ftørdw 2OO9

Erik Olsen - den cyklende tegnerS æ ntr)s t iLlin g p å Linrtbj e r g g år d.

Sidste dag torsdag den 5. novemberPå den klassiske sorte herrecykel kørteErik Olsen Københavns omegn tyndmed staffeli spændt på bagagebæreren.

Genoplev forsvundne landskaber i den

lille udstilling om maleren og tegnerenErik Olsen.

Motiver fra BallerupSærudstilling på Pederstrupgård .fratirsdag den 7. juli til januar 2010Den lokale tegner Kjeld Johansen erkendt for sine motiver af huse og steder

i Ballerup Kommune. Kjeld Johansen

har gennem mange år haft sin gang iPederstrup og på Ballerup Museum.Kjeld har derfor både tegnet og maletakvareller af gårdene i landsbyen oggenstandene på museet. I udstillingenkan man opleve eller genopleve en delaf Kjeld Johansens mange tegninger og

akvareller fra Ballerup, Måløv,Skovlunde og Pederstrup og måskegenfinde stederne rundt om i kommu-nen. Man kan også se tegninger ogakvareller fra museets samlinger, ogbagefter gå påjagt efter genstandene påmuseet.

Temaaften om landsbyen PederstrupTorsdag den 8. oktober kl. 19.00-21.00

Hestevogn, museumsbes@g og aften-

kaffe. Temaafien om Pederstrup - hprom økologisk landbrug, dyr, marker oglandsbyens historie. ArrangØr: Grantof-tegård og Ballerup Museum. Tilmel-ding tlf. 44911113 eller museets mail-adresse.

Familiedage i efterårsferienTirsdag den 13. oktober og onsdag den

14. oktober kl. I 1.00-15.00Kastanjedyr, roelygter og andre in-dendgrssysler. Tag familien med påmuseum i efterårsferien og hyg jer medforskellige efterårssysler. I skolestuenog på gårdspladsen på Pederstrupgårdkan man lave kastanjedyr, roelygter ogefterårskorl med pressede blade. Med-bring evt. dine egne kastanjer og pres-sede efterårsblade. Mens du arbejder,byder museet på saftevand, kaffe ogsmåkager.

Arbejdende værkstedSpndag den 25. oktoberSom noget nyt kan man sidste sØndag imåneden bes@ge det arbejdende værk-sted med skiftende håndværk og hånd-arbejde i det nyopfgrte Skomagerhus.Værkstedet vil blandt andet byde på

børstenbinder, filtning, stenhugning og

hårkunst. På museets hjemmeside (akti-vitetskalender) kan man se, hvilkehåndværk/håndarbejde, der kan ople-ves på de forskellige sgndage.

Julepost, julepyntede bondestuer og

købmandsbutikJuleudstilling på Lindbjerggård fratirsdag den 17. november til onsdag

den23. decemberOplev traditionen tro de julepyntede

stuer på Lindbjerggård med juletræ istorstuen, kaffebord i den fine stue ogjuleknas i køkkenet. Lille temaudstil-ling om julepost og julemærker. Besøg

også k6bmandsbutikken, hvor der sæl-

ges juleklippeark, kravlenisser og små

kalendergaver.

Åbning af første låge i den elektroni-ske lokalhistoriske julekalenderSr,lndag den 29. november

kt. 11.00-l6.00Første søndag i advent åbnes den første

låge officielt i den elektroniske kunst-og lokalhistoriske julekalender for Bal-lerup Kommune. Kom og vær med til at

åbne julekalenderen i Pederstrup, hvorder vil være julemusik, æbleskiver og

skattejagt for børnene med flottepræmier.

Hver dag fra den 1. til den 24. de-

cember vil man kunne finde nissen, der

rejser rundt i Ballerup Kommune i jule-kalenderen. Svar på spørgsmål om de

steder, hvor nissen befinder sig og del-tag i konkurrencen om de flotte kultur-kurve. Julekalenderen er udarbejdet afBallerup Bibliotekerne og museet.

JulepostFra tirsdag den 21. november til tirs-dag den 22. decemberSe juleudstillingen på Lindbjerggård og

hør om julepostens historie. Bagefterlaver vi julekort og gavemærker. Mål-gruppe: Skoler og institutioner. Varig-

hed: Ca. 2 timer. Tidsbestilling: Tlf.441 1 3090 eller 4491 | | 13.

JulestueS@ndag den 6. decemberkt. 13.00-16.00

Julemand, spillemandsmusik og æble-

skiver. Museet har åbent. BesBg julem-anden i skolestuen på Pederstrupgård,

hvor man også kan lave julerier. Oplevde julepyntede stuer på Lindbjerggårdog besøg købmandsbutikken, hvor der

sælges små julegaver, slik og julekli-park. Smeden arbejder i smedjen, og

der er arbejdende værksted i Skomager-

huset. På Ryttergården sælger folke-danserne æbleskiver og gløgg, og spil-lemændene spiller julemusik. Se nær-

mere program i lokalpressen eller på

w ww.ballerupfolkedanserforening. dkog museets hjemmeside.

50 51

Artikler i Bvhornet38. årgang 2009, nr. 1-3(Mindre redaktionelle meddelelser er ikke medtaget).

Nr. 1:

Medicin i 100 drRedaktionen ......... side 3

Løven og dens grundlæggerGitte Bergendorff Høstbo .......... side 4

Ballerup apotekgennem 100 årUte Pørksen ....... side 12

Et stykke af Måløvshistorie forsvinderMette Jensen ....... side 22

Maleren Erik Olsen er glemt,men hans billeder bestårOve BjØrn side 24

Anden og mandenSvend Jgrgen Jensen side 28

Tipoldefar hed CarlSvend Jgrgen Jensen side 33

Nyt fra museetMette Jensen ....... side 37

Aktivitetskalender side 43

Generalforsamling ..................side 45

AnmeldelserHenrik Adrian ..... side 46

Nr.2:

OutreachRedaktionen ......... side 3

Barndom og ungdompå Ballerup stationWilliam E. Dancker-Jensen ...... side 4

Da telegrafenkom på museumSvend JPrgen Jensen side22

Harald Blåtand,kammuslingeskallerog Ballerups byvåbenHenry Jensen ....... side 28

Det startede i BallerupSvend Jprgen Jensen side 34

Fra stue 6på Rudkøbing sygehustil BallerupFolmer Nielsen ... side 38

Nyt fra foreningenBendt Thuesen m.fl. side 39

Nyt fra museetMette Jensen ..... side 46

Minderord for BobMette Jensen ..... side 52

Nr.3:

Haves: Historisk foreningØnskes: Flere medlemmerRedaktionen ......... side 3

Købmand A. Tovgaardsforretning i BallerupVagn Tovgaard .......................... side 4

Storfyrstinde Olga - fortidenbliver til et politisk dilemmaGurli Thuneby ........................ side l6

Tour de SkovlundeMogens Bille ........... side 23

MuseumsløbetMette Jensen ....... side 31

Nyt fra fbreningenBendt Thuesen m.fl. side 34

Nyt fra museetMette Jensen ....... side 44

Julen sig nærmer ...

Jenny Neerup Madsen .......... side 48

Artikler i Byhornet38. årgang 2009, nr. l-3 .......... side 51

Vær med til at skrive Ballerup,Pederstrup, Måløv og Skovlundeind i Danmarkshistorien

Hjemmesiden www.landsbyhistorier.dk samler landsbyhistorier fra hele Dan-

mark. Desværre er hverken Ballerup, Måløv, Pederstrup eller Skovlunde re-

præsenteret.

Det må vi gØre noget ved! Derfor hermed en opfordring til alle Byhornets

læsere: Fat tastaturet, stØv de gode historier af og indsendjeres historiske be-

skrivelser af menneskene, gå'rdene og livet i de fire landsbyer.

Gå ind på www.landsbyhistorier.dk, vælg 'indsend historie' og vælg mellem

at udfylde en færdig formular på nettet, at indsende historien pr. e-mail eller

med almindelig post.

Det er også mulighed for at indsende billeder på spstersiden www.landsby-billeder.dk

Sara GrØndal Kvist

52 53

gode grunde tit at kontakte ABCtryk

1 god og hurtig service

1 kvatitetstryk

j den rigtige pris

trykR'iskær 3 ' 2765 Snørum'lelefon 4497 1080 ' Fax 4497 1856

ISDN 4497 1081 ' Email abc.tryk@get2net.dk ' Web abc-tryk.dk

54

Ballerury Historiske foreningsØeturc{"ft

Fonnand:Bendt ThuesenDamtoften 92750 Ballerup44 91 16 4rebthuesen@get2net.dk

Ntestformand:Mogens BilleStrandgade 26

2791Drag@r32 94 34 24

bil@balk.dk

Kasserer:Thomas SeebergPæremosevej 9

2750 Ballerup44 65 t3 91

thomas @ seebergbilledkunst. dk

Eivind GormsenHvedevej 72765 Smørum4491 1441ugo@nesajay.net

Lasse MæhleBringebakken 22

3500 Værløse4491 0l 404140@bogpost.dk

Ole-Peter PetersenKl6vervej 92765 Smørum44 64 88 80

ole-peter @ teliamail.dk

Knud RygaardBaunevej 204

2630 TaastruP

43 99 87 47

forlaget@rYgaard.dk

BALLERUP HISTORISKE FORENINGBallerup MuseumPederstrupvej 5 I 53, 2750 Ballerup @

P P DANMARK

B

.-

BALLERUP f,fStoRrsfffetne,NJUm* , .t

-[),\ i:IfiflHÅ.t\l