Vråshington Post2. udgave juni 2015

Vi er i denne verden af en grund. Det er meningen at udføre vores aktiviteter i livet. Jeg er en person af få ord – min hjerne snakker en hel del mere end min mund. Jeg har været her et halvt år, og jeg har været heldig at møde nogle af de bedste mennesker i verden. Denne skole har elever fra over 20 nationer under et tag, og der er ikke noget mere spændende end at møde nye mennesker. Jeg har været heldig at have fået muligheden for at lære noget af det bedste af det bedste på medieholdet. Min mentor Mishak Oloo var der altid for mig, og formede mig fra at være ingenting til at være noget. Hvis du vil være en legende, må du lære fra dig som en. Det lærte jeg af Mishak og af mine lærere.I den her sidste udgave af avisen vil du få serveret velanalyserede, dybt undersøgte og dokumenterede artikler. Medie-broderskabet har lavet deres

bedste arbejde for at give dig nummer 1 af aviser i Vrå. Avisen vil indeholde: Turen til Amsterdam, kultur, jordskælv, er det bedre at være ærlig end høflig, samt andre fascinerende artikler. Vores hovedformål er at uddanne og bringe bevidsthed til jer alle. Dette semester er næsten slut, og jeg vil gerne takke jer allesammen og skolens administration for at behandle os alle lige. Jeg vil i den grad savne festerne, morgensamlingerne og ej at forglemme den dejlige mad. Vrå Højskole skal altid være husket af nuværende og tidligere elever. Husk altid i livet, at ”hvis du ikke vil have dine fjender til at kende dine hemmeligheder, så fortæl dem ej til dine venner.” Mange tak for at tage din tid til at læse denne fantastiske avis, og dine tilbagemeldinger på bladet vil blive værdsat højt. Elsker jer alle. - Ashish Chamlagain

Layout: Dani Rico Vejen og Sidsel HøgenhaugGruppefoto: Helle Møller Riis

Kære læsere

Leder

Forberedelse til livet

Igennem nåleøjet

Lene & livet som præst

Foto + forfald = fremtid

Forberedelse til drømmen

Amsterdam

Kulturdag

Er det bedre at være ærlig end høflig?

Besøg på TV2 Nord

Mød os på flere platforme

Natural disasters can hit anyone anytime

Jeg elsker hård træning – især løb

Madame Høgh giver jer her Match of the Year

2

4

6

8

10

12

13

20

22

24

26

28

30

32

6

30

8

24

FOR

BER

EDELSE

4

I min forberedelse til at skrive om, hvilke tanker ordet ’forberede’ skaber i mit hoved, slog jeg det op i ordbogen. Ordet stammer oprindeligt fra det tyske vorbereiten, og betydningen er som følger: ’At gøre et indledende arbejde, som senere kan fortsættes og føre til et bestemt, ønsket resultat.’Og hvad er det egentlig vi forbereder os på generelt, og lige nu og her? Er vi ikke altid ved at forberede os, hvis vi ønsker fremdrift i vores liv?

Tekst og billeder: Sidsel Høgenhaug

Tanker om ordet forberedelseEgentlig er denne sektions navn inspireret af Alexanders emne til optagelsesprøven til fotojournalist uddan-nelsen, som netop er ’forberedelse’. Det satte mange tanker i gang i mit hoved, for hvad ligger der egentlig i ordet forberedelse, og hvordan illustrerer man det bedst med fire billeder? Idéerne væltede rundt, for er livet ikke én stor forbere-delse?

Det kan være helt ned i de små ting i dagligdagen: Som fx når vi gør os klar om morgenen til at møde en ny dag. Der bliver nok taget et bad, børstet tænder, håret bliver sat, og dagens tøj udvælges måske nøje, alt efter hvad dagen bringer af vejr og aktiviteter. Store begivenhedsrige dage, som fx konfirmation og bryllup forbereder vi i lang tid, og forbereder vi os egentlig ikke også til den dag, hvor vi skal helt herfra?

Carpe DiemJeg tror meget på filosofien om at leve i nuet. Men jeg tror også, det er vigtigt altid at have fortiden og fremti-den for øje. ”Hvad lærte jeg af mine fejl og oplevelser?” og ”Hvor vil jeg hen?” er vigtige spørgsmål hele tiden at stille sig selv. Noget af det, jeg frygter mest, er at gå i stå. Nok er det

vigtigt at leve og være til stede i nuet, men jeg tror også, det er vigtigt, der hele tiden er en eller anden form for fremdrift. Og hvad driver os bedre frem, end at sætte nye mål og give os selv lov til at drømme?

Hvad bragte højskoleopholdet med sig?”Fik jeg det ud af mit højskoleophold, som jeg ønske-de?” er måske lige i tiden også et relevant spørgsmål for rigtig mange af os. Og er der noget, jeg har lært her på

Forberedelse til livet

Tuku drømmer om en fremtid indenfor design

Alexander drømmer en fremtid med fotografi

FOR

BER

EDELSE

5

Vrå Højskole, er det at leve i nuet og ikke altid planlæg-ge de næste mange måneder frem. Her tages tingene, som de kommer, og det var for mig en rigtig svær prø-velse i starten. Men hvor er det også dejligt at komme helt ned i gear, og samtidig udvikler man sig med re-kordfart, for uden man aner det, bliver man forberedt på livet som individ, men i den grad også som spiller i en gruppe.Men det er helt op til én selv, hvad man vil have ud af det.

Jeg håber, I alle har fået det, I kom efter, for der er kun jer selv at stille til ansvar. Jeg har i hvert fald i den grad fået opfyldt mine ønsker for et højskoleophold. For så-dan et halvt år, eller for mit vedkommende et helt, er måske nok et pusterum fra livets store krav. Men det er samtidig også en forberedelse til fremtiden. At kunne

stå stærkere selv, og samtidig ”Finde det, du er god til”. Og finde en rød tråd i de valg, du træffer. For her kommer det næste spørgsmål, som mange af os sikkert går med lige nu: ”Hvad skal jeg efter min tid i Vrå? Lærte jeg noget, jeg kunne tage med mig, og er jeg nu klar til næste skridt?”

FremadVi lærer hele livet igennem, og forberedelsen til næste skridt er næsten ligeså relevant som at tage skridtet. Højskoleopholdet, vi snart ser tilbage på, er en stor for-beredelse til livet på alle punkter, og nu er det tid til at komme fremad. Hvad vi lærte af hinanden, må vi tage med os. Vi har skabt venskaber på kryds og tværs af verden, og jeg håber, I alle kan se tilbage på det sidste

halve år som begivenheds- og lærerigt. Jeg håber ligeledes, at I har rykket jer fra jeres udgangs-punkt, og måske endda er blevet afklaret omkring, hvad fremtiden skal bringe. Måske opholdet i Vrå har udviklet dig indenfor musik, kunst, dansk eller noget helt fjerde som du ikke anede, du havde talent for. Reflektér over, hvad du har fået med, og husk at takke dem omkring dig, der bidrog med det. Dog først og fremmest dig selv – for det er dig selv, der står til ansvar for, hvor langt du end er kommet.

FremtidHvad end fremtiden bringer i dit liv, håber jeg det bliver, som du selv ønsker, og at du nu står med en rød tråd, der for dig giver mening i dit liv. Det er vigtigt at være tro mod dig selv og gøre, hvad du selv finder interes-sant. Det var det, der i første omgang bragte os sammen på Vrå Højskole. Og alt det, vi nu sammen har skabt, kan ingen tage fra os. Tak for et fantastisk semester, og fortsat god videre for-beredelse til livet – for nu venter det på dig.

Forberedelse til livet

Martin drømmer om en fremtid indenfor bagekun-sten

Wesal drøm-mer en fremtid som frisør

FOR

BER

EDELSE

6

Fotojournalistuddannelsen på DJMX i Århus, også kendt som Journalisthøjskolen, er blandt de mest eftertragtede i landet. Kun 16 studerende ud af næsten 250 ansøgere slipper hvert år gennem nåleøjet, som består af to optagelsesprøver. Alexander lavede denne billedserie fra Cirkus Maskot i emnet Forberedelse, men er desværre ikke blandt de 16 udvalgte, der kan starte på uddannelsen efter sommerferien. Han satser på at forberede sig endnu bedre, så han er klar til næste års prøver.

Igennem nåleøjet

Inden dagens forestilling skydes i gang, lægger Ulmas sidste hånd på masken ved det store spejl på badeværelset, mens hans kone Tanya stryger hans kostu-me

Ulmas (i midten) er fra Ukraine, og han rejser i øjeblikket rundt i landet med Cirkus Mascot sammen med sin kone Tanya, sønnen Husik (th), datteren Julia og deres hund. Ulmas optræder som klovnen Gulio

Tekst og foto: Alexander Hjorth Jespersen

Da jeg fik emnet ”Forberedelse”, måtte jeg finde en person, der forbereder sig på at gå på arbejde og gerne etsjovt sted. Ikke langt fra hvor jeg for tiden er bosat, optræder Cirkus Maskot. Jeg ringede og lavede en aftale med direktøren. Jeg ville følge en artist dagen igennem og finde ud af, hvor meget indflydelse artisten har på helheden. Sidder artisten bare i sin vogn og venter på at optræde, eller hjælper alle til med forberedelserne?Jeg mødte klovnen og fik lov at følge ham.

FOR

BER

EDELSE

7

Ulmas (i midten) er fra Ukraine, og han rejser i øjeblikket rundt i landet med Cirkus Mascot sammen med sin kone Tanya, sønnen Husik (th), datteren Julia og deres hund. Ulmas optræder som klovnen Gulio

Klovnen Gulio på vej bag tæppet, hvor han skal gemme sig, indtil cirkusdirektø-ren har sagt velkommen til en fyldt sal på græsplænen foran Daglig Brugsen i Tylstrup

Ulmas er gået i gang med at lægge den obligatoriske klovnesminke i familiens autocamper. Den fungerer som deres midlertidige hjem i cirkussæsonen, som varer ca. seks måneder

FOR

BER

EDELSE

8

Lene & livet som præstNår Lene Graarup ikke er højskolelærer på Vrå Højskole, er hun præst ved Vrå Valgmenighed, en kirke lige ved siden af Vrå Højskole. Det arbejde har hun haft i 15 år. Som præst møder man mennesker i alle aldre, nyfødte der skal døbes, teenagere der skal konfirmeres, voksne ved den sædvanlige søndagsprædiken, pensionister og folk der skal i graven. Vråshington Post fulgte hende et par uger i maj. Tekst og foto: Dani Rico Vejen

Hun bruger omkring halvdelen af sin arbejdstid på husbesøg, foredrag, møder og dåbs-, vielses-, og begravelsessamtaler

Når hun er hjemme og forberede sig, er det ofte til prædiken eller undervisning

Udover at forberede sig til prædiken bruger hun også tid på at holde sin teologiske viden i form

FOR

BER

EDELSE

9

Lene & livet som præst

Der er omkring 5-6 begravelser om året i Vrå Valgmnighed

Hun har haft 15 konfirmationer med gennemsnitligt 5 på hvert hold

Forskellen på en valgmenighed og en almindelig folkekirke er, at man selv vælger sit tilhørsforhold. I en sognemenighed bliver tilhørsforholdet afgjort af ens bopæl. Valgmenigheden vælger og ansætter selv deres præst. De betaler selv alle udgifter, heriblandt løn

FOR

BER

EDELSE

10

Der er nærmest alt for mange muligheder i forhold til uddannelse. Personligt synes jeg, at det gør det svært at vælge, og dermed finde den vej, jeg skal gå. Jeg ved, at jeg skal gå en vej indenfor fotografi, og selv i det fag er der rigtig mange muligheder, hvor jeg hele tiden er bange for, om jeg træffer de rigtige valg i forhold til min fremtid.

Fotografisk Kommunikation i København er en uddannelse på tre år, hvor man beskæftiger sig med at tage billeder til reklamer og anden kommunikation, forskellige genrer af fotografi og filmiske virkemidler som f.eks. portræt, arkitektur, landskab, mode, mad, stilleben, og interaktion mellem mennesker og omgivelser. Man lærer at tage billeder til forskellige medier, både trykte, men også digitale. Der undervises i kamerateknik, lyssætning, billedredigering og postproduktion.

Uddannelsen sætter fokus på at starte egen virksomhed, da mange fotografer vælger at blive freelancere, så der gives økonomiske og juridiske værktøjer til at starte egen virksomhed, og til hvordan man formidler til sine kunder. Med en uddannelse i Fotografisk Kommunikation bliver du kommerciel fotograf, som f.eks. kan arbejde i fotostudier, broadcast virksomheder, produktionsselskaber, reklame- og kommunikationsbureauer, designbureauer, web bureauer, interne kommunikationsafdelinger i store virksomheder samt forlag.

Det var egentlig min mor, der foreslog, at jeg burde søge ind på Fotografisk Kommunikation. Jeg blev ret hurtigt vild med ideen og kastede mig ud i det. Jeg søgte ind med dispensation, da jeg ikke har nogen form for gymnasial uddannelse. Derimod har jeg til gengæld opnået kreative færdigheder og kompetencer på forskellige skoler, hvor jeg har arbejdet med film, video, interview og foto. Jeg har afsluttet fotografisk grundforløb på Medieskolerne i Viborg, som har åbnet døren for mig til den fotografiske verden. Min ikke-gymnasiale baggrund gjorde det muligt at få tilsendt første del af optagelsesprøven (forprøven). Og det var jo meget godt, for så var jeg kvalificeret, så langt.

Opgaven lød på: Tag ét billede af en buket blomster, ét billede af to mennesker og ét billede af et bylandskab. Det var det eneste obligatoriske ved opgaven, så udover det måtte jeg selv fortolke på billederne, bare de tre elementer var til stede. Relativt hurtigt fik jeg en ide og fuldførte den faktisk, da jeg hurtigt og præcist havde et billede i hovedet af, hvordan jeg syntes, det skulle se ud. Min røde tråd i projektet skulle selvfølgelig være forfald. Da det er et emne, jeg har været forelsket i længe. Stilen skulle være autentisk, og mest af alt fordi jeg ønskede at skille mig ud fra mængden. Derfor valgte jeg at bruge min bedstefars gamle Rolleiflex, hvor jeg selv skulle fremkalde filmen, og dermed være mere omhyggelig med projektet.

Foto + forfald = fremtidTekst og foto: Johan Rauhe

FOR

BER

EDELSE

11

Først havde jeg fotograferet en buket visne blomster hjemme hos min forældre. De visne blomster var fint placeret i en vase på et gammelt chatol, og hang sørgeligt ud over kanten. Jeg prøvede at skabe et flot lysindfald via en lampe, men resultatet blev ikke vitterligt godt, da det kræver længere lukkertider, når man fotograferer analogt indendørs. Det var et par dage før, at jeg ville aflevere, så jeg måtte skynde mig at finde på noget nyt med blomster. De gamle blomster blev smidt ud, men min mor fandt en tilsvarende buket i en skraldespand på en kirkegård, så dem fik jeg placeret på det gamle forfaldne flygel, som der står ude bag fotohuset her på skolen.

Forfald eller forgængelighed kan også vises igennem mennesker. Hvem skulle jeg fotografere? Ældre mennesker forbinder jeg oftest med forgængelighed. Den ældste jeg kendte, var min farmor på 91 somre. Hende skulle jeg da bruge til mit projekt. For at få noget alder og perspektiv ind i billedet, brugte jeg også min far. Der var egentlig ikke nogen større dybere mening end at fotografere dem sammen foran en gammel bygning i en baggård.

Et bylandskab. Jeg så straks for mig et billede, taget ud over byen med en kirke i baggrunden. Det skulle ligesom symbolisere både liv, men også enden på livet, døden.

På trods af min gode fornemmelse omkring forprøven, blev jeg desværre ikke optaget. Jeg ved endnu ikke, om jeg vil søge ind på Fotografisk Kommunikation igen, så det er sådan set ikke et nederlag for mig. Optagelsesprøven har derimod styrket mig og givet erfaring i forhold til optagelsesprocedurer.

FOR

BER

EDELSE

12

Tekst: Ashish ChamlagainFoto: Dani Rico Vejen

Hvem ville have troet, at den person der kom til en sprogskole og planlagde at tage tilbage til sit eget land, i stedet bliver for at studere videre i Danmark? Ja det er sandt, jeg vil studere videre i Danmark. Jeg er meget begejstret og glad. Dette vendepunkt kom, da jeg mødte min nye nepalesiske ven, da vi alle kom til Vrå Højskole.

Det har været et godt stykke tid, næsten fire måneder i Danmark. At komme til Vrå Højskole har været den bedste oplevelse i mit liv. For at opnå mit personlige mål, vil jeg gerne studere videre i Danmark. At planlægge en videregående uddannelse er meget forvirrende og stressende. Hvad fanden betyder det at studere? Jeg ville hellere tilbage til mit eget land, var min første tanke, imens jeg sendte ansøgninger ind til ni universiteter som Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Aalborg Universitet, KEA osv. på én gang. Det var meget udfordrende for min fremtid, men på trods af dette forsætter jeg min drøm for at blive i Danmark. Mine venner og min bror hjalp mig meget i den tid, hvor jeg ansøgte. Vi arbejdede

i en gruppe. Ud over stresset nød vi opholdet på Vrå Højskole. Vi besøgte forskellige steder som Aalborg og Hjørring mange gange for at få forslag til en vejleder, som kan fortælle os det rigtige sted at få adgang.

Jeg udfyldte formularen og sendte den ud til universiteterne, men jeg fik ikke noget positivt svar, ikke før senere. Jeg tænkte: Er det mig selv, der ikke er i stand til at få adgang? Er det fordi jeg er mindre uddannet end de gode? Den tid, hvor universiteterne ikke gav noget svar, var en håbløs tid. Tortur for venner og familie. Det var den mest deprimerende tid, jeg havde kendt til. De plejede at spørge om ting som: ”Har du fået noget svar overhovedet?” Og jeg blev nødt til at svare ”NEJ”, og kuglerne af ord kom flyvende mod mig som: ”Du er ikke god til noget”, ”en byrde for samfundet”. Det vil give mening, hvis jeg fik adgang til at fortælle dem, at jeg kan noget. Og lige netop dette skete. Lige da jeg havde mistet håbet, gav et universitet mig adgang. Men at få adgang er intet i forhold til alt det papirarbejde, jeg skal lave. Det er svært at få adgang, men det er nemt i forhold til alt det arbejde, det kræver bagefter, som at få tilladelse til at

blive i landet, visa og så videre. Den måde jeg fik tilladelse var nem. Det var alt jeg behøvede for at nå mit mål. Men vi var fem venner (Nabin, Janak, Suman, Sushovit og mig selv) alle nepalesiske, der ansøgte sammen. Jeg er meget glad for at komme ind på et universitet, men samtidig var jeg trist. Hvorfor? Fordi ingen af mine venner havde fået svar. Men vi holder håbet oppe og håber på at komme ind på Niels Brock College alle fem, hvad ville være bedre end det?

Nu forbereder vi os på at leve i København. For at leve der, er det nødvendigt med en lejlighed, og vi vil gerne finde en lejlighed med plads til os alle. Men det er svært at finde, så vi prøver vores bedste. Lad os håbe, vi snart finder det.

Som det sidste vil jeg gerne sige, at hvad end du prøver, så hold på modet og gå efter det, så vil dine drømme blive virkelighed. Men gå ikke efter succes, gå efter ekspertisen, så vil succesen følge efter.

Forberedelse til drømmen

AM

STER

DA

M

13

Og vinderen er…

I april var Vrå Højskole på sin årlige studietur. Denne gang gik turen til til Amsterdam, og traditionen tro havde medieholdet udskrevet en fotokonkurrence med titlen ”Amsterdam i farver”.Der var rigtig mange, der deltog på hashtagget #vraAm på Instagram. Vi

fik mere end 150 billeder. Et tal, der slår alle tidligere fotokonkurrence-rekorder. Og det var derfor lidt af en udfordring at finde vinderen.Alligevel blev vi ret hurtigt enige om det billede, du kan se her på siden og på forsiden af bladet. Et foto, der er fra Juis Instagram-konto. Selv om det

er i sort-hvid, så viser det alle farverne fra Amsterdam – og fra Vrå Højskole: Mennesker fra hele verden samlet på ét sted.En stor tak til jer alle for jeres skønne billeder. Vi har samlet de fleste af dem på de næste seks sider.

AM

STER

DA

M

14

AM

STER

DA

M

15

AM

STER

DA

M

16

AM

STER

DA

M

17

AM

STER

DA

M

18

AM

STER

DA

M

19

KU

LTU

RB

RA

G

20

Tekst og foto: Dani Rico Vejen

”Hvad er frihed?”, ”hvad er et godt liv?”, ”hvad er kærlighed?” og ”hvad er forskellen på mænd og kvinder?” Disse spørgsmål blev stillet på kulturdagen, hvor folk var blevet inddelt i grupper på 3-5 personer med forskellige kulturelle baggrunde. Svarene blev skrevet ned på noter og hængt op på en tavle. Her blev nogle af svarene udvalgt, og de der havde skrevet dem skulle svare på, hvorfor lige netop dette var deres svar. Dette skulle skabe en forståelse for, hvor forskellige holdningerne er på de udvalgte emner i de forskellige kulturer, og hvorfor de måske er anderledes end dem man kender.

Efter at emnerne blev diskuteret skulle lærerne stilles op på en linje, og eleverne skulle forsøge at placere dem efter alder og derefter antallet af fartbøder, de har fået.Der blev sluttet af med, at lærerne demonstrerede forskellen på kropssprog fra forskellige kulturer. Det foregik ved, at én lærer stod og snakkede om et emne med hænderne på ryggen, og en anden lærer stod bagved og lavede armbevægelserne.

Kulturpå Vrå Højskole

KU

LTU

RB

RA

G

21

dag

KU

LTU

RB

RA

G

22

Tekst: Ashish Chamlagain Foto: Dani Rico Vejen

Vi kan godt lide at være høflige, vi fra tundraen på det asiatiske kontinent. Nepalesere er kendt over hele verden for deres høflighed, og særligt det lille område i nord og syd er ekstra høflige.Af en nepaleser at være er jeg ret høflig. Jeg får tit ros for mine gode manerer af mine venner og min omgangskreds.Det har ofte undret mig, da jeg faktisk også er kendt for at være meget ligefrem og ærlig. At være høftlig – og stadig fortælle sandheden kan virke som et paradoks. Især i et samfund, hvor vi lærer vores børn, at det er bedre at sige: “Nej tak, jeg bryder mig ikke om kartofler” – end bare at sige: “Det gider jeg ikke at have”. Og jeps – det er en sand historie fra min barndom.Fortstår I, jeg har altid syntes, at det var bedst at sige: “Hey, de der bukser ser ikke godt ud på dig” – eller: “Du synger ikke helt så godt”. Jeg foretrækker det selv fremfor bare at smile og gøre folk glade.Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke har situationsfornemmelse – og kommunikere på den rigtige made på det rigtige tidspunkt.Jeg ville eksempelvis aldrig gå hen til Justin Bieber og sige: ”Hey, du er en idiot, tag og bliv voksen.”For at være ærlig, så vil jeg nok i stedet forsøge at falde ind i mængden, hvis jeg tilfældigvis skulle befinde mig i samme rum som Bieber.Men altså for de mennesker, der kender mig og spørg efter et ærligt svar, de får det. Med glæde endda.Ja, jeg ved godt, at det måske ikke er så fedt at høre, at dine regnbue-farvede baggy bukser ikke er det mest stilsikre modevalg. Men tænk i stedet, at nu kan du bevæge dig videre til større og bedre ting i livet – eller i det her tilfælde: et par pænere og mindre farvestrålende bukser.Jeg har selv været der. Jeg har taget de der åndsvage modevalg. Jeg har haft spinat i tænderne.Der er selvfølgelig tidspunkter, hvor det er bedst ikke at sige noget som helst. For den falsk-syngende karaoke-sanger er tavshed fra publikum guld. Men spørger han mig direkte om sin optræden, har jeg ikke nogle kvaler ved at sige: ”Det er det værste, jeg nogensinde har hørt.”Ingen løgne – ingen nag.Hvis den samme karaoke-sanger spurgte mig, om han skulle stille op i American Idol, ja så skulle vi nok have en lidt længere snak.

Og så alligevel, det ender ofte med en enten-eller mentalitet: Vi kan være ærlige, eller vi kan være høflige. Vi kan ikke både være flinke og ligefremme.Men det er altså ikke helt sådan i ”det virkelige liv”, eller det behøver i hvert fald ikke være sådan.At være ligefrem er at fortælle en taler, at hans lynlås er gået op. At være ligefrem og flink er at fortælle taleren, at hans lynlås er nede, så diskret og stille, at kun han kan høre det. At være alle fire ting på en gang (flink, ligefrem, ærlig og høflig) vil kræve, at man stille fortæller taleren, at hans lynlås står åben, FØR han stiller sig op og holder talen.Og så alligevel, trods denne lange lynlås-snak om muligheder, så er det jo helt normalt, at en taler vil få følgende svar, selv om hans pink boxershorts var synlige under hele talen, og han først bagefter opdagede det selv: ” Nej, det er jeg sikker på, at ingen andre så.”Hvis du selv er en, der giver sådan et svar, så kan du godt være sikker på, at vores taler ikke vil tro på dig. Og helt ærligt, hvis man har været på podiet som taler med underbukserne hængende ud af bukserne under en hel tale – ja, så gør din lille løgn ikke tingene bedre.Den eneste, den hvide løgn gavner, er dig der giver den. Du kan måske tro, at du ikke sårer talerens følelser ved at lyve om underbukserne. Og måske føle sig en lille smule som helt.Scenen her sætter fokus på høflighedens rigtige ansigt – eller bagsiden om du vil: Det handler om, at afsenderen selv har det godt i situationen. Modtageren bliver en slags udfordring, som du som afsender hurtigt kan klare med en lille løgn. Og så er vi først for alvor i gang med at manipulere og mele egen kage.Det er chokerende at tænke på høflighed og det at være flink som værende andet end uselvisk. Men jeg er enig i, at begreberne faktisk er selvtilstrækkelige, når de bruges uden ærlighed og lejlighedsvis brug af ligefrem tale.Til syvende og sidst er løgneren den eneste, der får gavn af at være høflig. Tror I mig ikke? Gå ud til en brugtvognsforhandler. Denne lyvende, høflige type ses ikke kun på ét kontinent, men ses forhandle verden over.Er jeg grov ved at sige det? Ja, lidt. Jeg prøver ikke på at sige, at vi er nødt til at holde op med at sige vores be’ om og tak, men jeg prøver til gengæld at sige, at vi er nødt til at undersøge, hvorfor vi gør brug af disse sociale nødvendigheder på den måde, som vi gør. I sidste ende, hvem gavner det egentlig? Og hvem vil du helst være?

Er det bedre at være ærlig end høflig?

KU

LTU

RB

RA

G

23

Her kan vi se, hvad folk foretrækker. Ærlighed eller høflighed?

Ahmad Fawad Asadi (Afghanistan)Jeg foretrækker at være ærlig fremfor at være høflig. Ærlighed er en vigtig ting I vores liv. Jeg tror på, at hvis en person altid er ærlig, så vil han eller hun få succes i livet.

Matthias Aurelian (Danmark)At være høflig betyder for mig, at man tænker over, hvad andre mennesker føler og oplever. Når jeg er sammen med andre, er høflighed afgørende for mig for at vise, at jeg respekterer dem.

Sidsel Høgenhaug Jakobsen (Danmark)Jeg foretrækker ærlighed. Det kan selvfølgelig såre, hvis folk siger, hvad de mener. Men jeg vil hellere have det realistiske svar.

Niels Erhardtsen (Danmark)Jeg foretrækker ærlighed. Ærlighed er nøglen til balance. Men det er nødvendigt at være høflige, hvis vi skal respektere hinanden.

Hallur Halumark (Færøerne)Jeg foretrækker ærlighed. For mig er det langt det nemmeste at leve med.

MED

IER P

Å T

VÆ

RS

24

Besøg på TV2 NordMedielinjen var, sammen med projektmagerlinjen, på besøg hos TV2 Nord i Aabybro den 27. maj. Foto: Vivi Karlsen Tekst: Dani Rico Vejen

TV2 Nord er, som de øvrige regionale TV2-stationer, i deres kontrakter sikret en række tidspunkter, ”vinduer”, i TV2 Danmark’s sendeflade, hvor stationerne kan sende deres daglige udsendelser, f.eks. den daglige hovedudsendelse fra kl. 19.30.

Derudover er de regionale TV2-stationer fuldstændigt uafhængige af TV2 Danmark. Regionernes public service-aktiviteter er licensfinansieret, og de otte regionale stationer modtager samlet set årligt mere end 400 mio. kr. af licenspengene.Indtægterne fra de reklameblokke, der ligger omkring regionernes udsendelser, tilfalder TV2 Danmark.

TV2 Nord har 7 i bestyrelsen.Derudover har de:

7 i ledelsen,9 i administrationen,

38 i teknik,33 i redaktionen,

5 værter.

Nyhedsstudiet, hvor der sendes nyheder fra fire gange dagligt

Alle på redationen følger med, da Helle Thorning udskriver valg

MED

IER P

Å T

VÆ

RS

25

TV2 Nord Salto er en gratis kanal, der også kan ses online på TV2 Nords hjemmeside

TV2Nord har en række ENG vogne, som bringer fotografer og journalister rundt i hele landsdelen, på jagt efter den gode historie

Studievært og journalist Ingrid Buch i garagen, hvor OB-vogne står pakket med udstyr, så de kan sende direkte fra en begivenhed

Scan denne QR kode og se en video fra denne tur

MED

IER P

Å T

VÆ

RS

26

Mød os på flere platformeEleverne på medielinjen laver ikke ”kun” Vråshington Post, bladet som du sidder med i hænderne lige nu. Igennem semestret er der også blevet produceret videoindslag til vores egen Youtube-kanal, taget billeder til Instagram, opdateret på vores hjemmeside og postet på Facebook.Brug QR-koderne og besøg de andre platforme, som medielinjen har.

Se bl.a. klip om ankomsten af skolens nye flygel, hvor tæt på toget skolen faktisk er, indblik i musik- og fotoundervisningen samt klip med udtalelser og erfaringer fra tidligere og nuværende elever.

Scan koden og kom direkte til vores YouTube-kanal.

MED

IER P

Å T

VÆ

RS

27

28

Jeg blev født og er opvokset i Nepal. Mine forældre, brødre og søstre bor der stadig. Selvom jeg har været i Europa i de sidste fem måneder, betragter jeg stadig Biratnagar som mit hjem. Jeg har tydelige minder af templerne, gaderne, forretningerne. Og det er, tror jeg, en del af min identitet. Men de billeder, jeg ser på fjernsyn, i aviserne og på sociale medier efter jordskælvet, har splittet min sjæl. Når jeg ser gamle bygninger blive smadret, føler jeg, en del af mig bliver tabt. Selvom mine familiemedlemmer siger, alt er OK, ved jeg, at de også psykisk er påvirket. Disse følelser ophober sig til en depression. De stakkels mennesker, der blev påvirket, deres huse reduceret til faldne murbrokker, og de sover nu i hjemmelavede telte. Mange Nepalesere lever i frygt for endnu et jordskælv, inklusive mig selv.

Tekst: Ashish Chamlagain

ØdelæggelseDen slags jordskælv, der ramte Nepal den 25. april, er en periodisk begivenhed i landet. Det sidste var i 1934. I flere år har det internationale samfund vidst, der ville komme endnu et stort skælv i Kathmandu. Det tragiske er, at vi ikke har forberedt os nok på en forudsigelig katastrofe.I en verden, hvor bybefolkningen stiger, med hurtigtspredende information og en udvikling, der overskrider regeringens evner til at sætte standarder, er der dårligt designede og dårligt byggede bygninger, ikke jordskælv, der er den virkelige katastrofe. I mange tilfælde har travlheden med befolkningsmængden produceret nogle af de mest farlige bygninger: bygninger på flere etager, overafhængighed af beton og mangel på viden, der beskyttede de tidligere generationer. Presset for at imødekomme behovet med en voksende population, sammen med upassende bygningsreguleringer, kan føre til voldsom svaghed.

Byg bedreOmkring tre fjerdedele af alle dødsfald er på grund af bygninger, der er faldet sammen. Lavpris- og uformelle bygninger har større chance for at falde, og det betyder, at det i stor grad går ud over de fattige

i samfundet og efterlader dem endnu mere fattige. Teknologien og evnerne til at fjerne den her slags fatalitet er til stede. Men det når ikke dem, der har mest brug for det. Jordskælv er ikke en ”naturlig” krise, det reflekterer en fattigdomskrise.Det er er en udvikling, der er problemproduceret af et mislykket forsøg på at indføre risiko og modstand ind i langtidsplanlægning. Et jordskælv burde ikke være anledning til at sige ”byg bedre”, efter liv allerede er blevet ødelagt. At bygge bedre skulle starte fra dag ét.

Hjælpende hænderEfter en katastrofe som Nepals jordskælv, har det internationale samfund brug for at assistere i langtids- og sikker rekonstruktion. Hvis ikke vil konstruktionen blive udført på ad hoc manér, med uplanlagte rekonstruktioner og utilstrækkelige evner, der resulterer i usikre bygninger. Dette mønster låser de fattige ind i en cirkel af sårbarhed, der efterlader dem ubeskyttede mod det næste jordskælv. Nepals rekonstruktion er så afgørende, fordi det er en mulighed for at tage den globale viden og gøre det bedre. Det er mere vigtigt end nogensinde før at fokusere på, ikke kun at levere øjeblikkelig lettelse, men også levere et mere modstandsdygtigt og stærkt miljø, der ikke vil gentage tragedien på et så højt niveau.Det internationale samfund er øvet i at give respons på katastrofer i det korte løb: Redningshold, der flyver ind, deler medicinske forsyninger ud og sætter midlertidige ly steder op. Men det behandler kun symptomerne på et jordskælv. Det underlæggende problem er et sårbart miljø. Når krisen er ovre, bliver årsagen glemt. Traumet fra jordskælvet giver folk lyst til at glemme. Men når denne glemsomhed bliver voldsom, så gentager historien sig selv.

Start forberedelse nuDagen, hvor vi skal forberede os på det næste jordskælv, er nu. Læring i modstandsdygtighed kommer ikke kun fra ny teknologi og moderne byggeteknikker, men også fra fortiden. Fem etagers pagoder i Japan og Kina har stået imod tusind års jordskælv uden at kollapse på grund af deres naturlige seismiske evner. Det samme har det 1500 år gamle Pashupatinath Tempel i Kathmandu,

som nu er vært for et tragisk antal begravelser.Viden mangler ikke i Nepal. Landet oplever mange små og medium jordskælv årligt. De har et nationalt selskab for jordskælvsteknologi, og det har skabt nogle standarder for bygningssikkerhed. Vigtigheden af modstandsdygtig rekonstruktion er kendt, men katastrofemidler fortsætter stadig med at være nødvendige, med størstedelen til kortvarige løsninger.

Prioritet for rekonstruktionFællesskabscentre, især skoler, er prioritet for rekonstruktion, fordi de giver børn en måde at komme tilbage til en normal hverdag og børnepasning, der giver voksne mulighed for at komme tilbage til arbejde eller deltage i rekonstruktionen. En jordskælvs- og stormsikker bygning kan fungere hver dag som skole eller sundhedscenter, men også et livredningscenter ved en kommende storm eller dødelige efterskælv.Internationale foreninger har brug for at fokusere på at sikre mod katastrofer, før de sker og ikke efter. Vi har teknologien og evnerne til at gøre en forskel mellem tusinder af døde og ingen døde. Men denne viden når ikke langt nok. Fysisk modstand skal være en del af alt udvikling, permanent, ikke kun i nogle måneder eller år efter et jordskælv. Katastrofer er ”når” og ikke ”hvis” -begivenheder. Kun ordentlige strategier for modstand vil kunne forhindre endnu et Nepal.

Fakta om jordskælvetDen dato, jordskælvet ramte Nepal, var 25. april 2015 klokken 11:56:25. Jordskælvet var målt til at være 7.8 eller 8.1 med en dybde på 15.0 km. Jordskælvets epicenter var Kathmandu, Barpak Village, Gorkha District og langtang. Det officielle dødstal var 8.632 og 19.009 sårede. Efterrystelserne forsatte i Nepal indenfor 15-20 minutter, og landet havde også fortsat risiko for jordskred.

Naturkatastrofer kan ramme alle

29

Foto fundet på Facebook af en vej i Kathmandu, ramt af jordskælvet

Foto fundet på Facebook af 9 etager høje Dharahara, som nu ser ud til kun at værey 1 etage høj

Foto fundet på Facebook af en vej i Kathmandu ramt af jord-skælvet

Foto fundet på Facebook af en vej i Bhaktapur, ramt af jordskælvet

Interview på Vrå Højskole af TV2 Nord om jordskælvet. Foto: Vivi Karlsen

Foto fundet på Facebook af et offer for jordskælvet og hjælpe-arbejdere

SPO

RT

30

SPO

RT

31

Løb er min yndlingssport. Læs og se her, hvorfor det gør mig glad at løbe

Tekst: Vivi KarlsenFoto: Johan Rauhe

Siden jeg var lille, har jeg altid været glad for at dyrke sport. Jeg gik til fodbold, børneidræt og gymnastik. Jeg har dyrket sport, lige siden jeg var 7 år, og gør det stadigvæk i dag her på højskolen.

Jeg er glad for forskellige sportsgrene. En af dem, jeg er mest glad for, er at løbe. Derfor har jeg valgt sport som valgfag, både fodbold og så selvfølgelig løb. Jeg er glad for at kunne løbe sammen med mine medstuderende. Det er sjovt og vi har det hyggeligt sammen. Samtidig kommer vi ud på en masse spændende ture. Vi har været på stranden, i skoven, i en park og har besøgt byer som Løkken, Brønderslev, Lønstrup, Aalborg og så selvfølgelig Vrå.Hvis jeg selv skal løbe udendørs i min fritid, tager det som regel en halv time. Nogle gange mere, nogle gange mindre. Det kommer an på, hvor mange kræfter jeg har – og hvor meget jeg har sovet. I mit hoved hænger sundhed og søvn sammen, og giver tilsammen et sundt liv.Jeg elsker at få sved på panden og få pulsen op, og jeg løber allerhelst udendørs. Samtidig kan jeg mærke, at løbeturene er en stor hjælp for mig, både for min krop og mit sind.Jeg varmer som regel godt op, inden jeg løber, gerne i Fitness. I øjeblikket kan jeg løbe 7 kilometer på 45 minutter.Mine drøm er, at jeg engang kan løbe 10 kilometer på en halv time, så jeg skal nok træne en del endnu.

Jeg elsker hård træning – især løb

SPO

RT

32

Madam Høgh giver jer nu: MATCH OF THE YEARJeg, Madam Høgh, er ved at afslutte min praktik på Vrå Højskole. Jeg har på sidste semester både skrevet horoskoper og givet videre af min højskoleerfaring i form af gode råd. På dette semester har jeg observeret en hel masse på skolen og skrevet lidt om dette i sidste Vråshington Post. NU er jeg tilbage med sidste skud på stammen, inden jeg finder videre i mit liv.

Vi retter nu snart vores øjne og koncentrationen mod årets kamp mellem lærere og elever. Men først vil jeg her tage jer en tur med i fodboldens historie på Vrå Højskole.

Anders og Madam Høgh mødtes en dag over en kop kaffe:

-Høgh: Var der ikke tale om match-fixing sidste år?-Anders: Nej overhovedet ikke.-Høgh: Det var da ikke helt lige fordelt i puljerne. I stod til at møde alle de svage først, og så endte I i finalen?-Anders: Jeg spillede på tre forskellige hold sidste år. Og nej, på ingen måder var det snyd. Det var ren heldig lodtræk-

ning fra vores side. Jeg ser ingen grund til at mistro (Anders

klør sig i skægget). Det har været totalt rent spil og ingen slinger i valsen. Jeg forstår slet ikke, hvor det kommer fra og kan ikke genkende det. Jeg bli-ver faktisk lidt stødt af det..

-Høgh: Hvor mange kampe har lærerne vundet?

-Anders: De fleste, som jeg husker det… Nu sidste år tæller vi jo ikke

rigtig med, fordi det var den nye form for turnering. Og forrige år var det no-get med vejret. Sidst jeg husker en or-dentlig kamp, altså en, hvor forholdene reelt var i orden. Der var det tydeligt, at lærerne vandt. Eleverne stillede med det bedste hold nogensinde, og eleverne kunne næsten slå os.-Høgh: Har du et overblik over omfan-get af skader igennem tiden?-Anders: Første gang vi spillede, var vi fire, der var skadet fra lærerholdet. Det er altid lærerne, det går ud over. Det er fordi lærerne er de eneste, der er indstil-let på at spille fair, og så må man møde med mod de her bissetricks. Og så læg-ge krop til, så man kan se, hvad det be-tyder at lave bissetricks på ældre perso-ner. Der er læring i det. Tackler man en lærer på 40 år, koster det et knæ i 3 mdr.

-Høgh: Er det fair overfor eleverne, at kampen er placeret om eftermiddagen efter den store temafest?-Anders: Ja, hvad er problemet? Det er ens for alle. Lærerne er ofte de sidste, der går i seng til den fest.

-Høgh: Er der gratis fadøl, eller igen gratis sangria til festen, og hvad er bag-tanken med det?-Anders: Jeg tænker dansk vand…-Høgh: Så ingen bagtanke?-Anders: For at give alle en god oplevelse inden, så det ikke bare er rent fjendskab, når vi mødes. Hey, nu mødes vi over et glas sangria eller 12. Jeg mener ikke, der var en bagtanke, andet end det var ren velvilje.-Høgh: Er det rig-tigt, at udeskolele-verne ikke må deltage i år?-Anders: Er Amr og Muham-med udeskoleelever? For så må de ikke. Det er ikke mig, der laver reglerne, det

er jo FIFA. Hvis du spørger mig, så må Simon og Leah gerne spille med. Men Amr og Muhammed, skal mere gå ind som personale og deltage på lærernes hold, ja.-Høgh: Hvad er dine forventninger til kampen? -Anders: Jeg forventer, vi vinder. Stati-stikken siger, vi vinder. Jeg har læst sta-tistik, og jeg er den eneste lærer, der er uddannet i at læse statistik. Det er noget med nogle intervaller, man skal bereg-ne….. (Og herfra er det sort snak, og min hjerne står af).

Sidste gang lærerne vandt i vinteren 2013

SPO

RT

33

Madam Høgh giver jer nu: MATCH OF THE YEARFor er det i virkeligheden ikke det, som Christians fodbold, semester efter semester, forbereder eleverne på? I vil her blive guidet igennem de klare facts omkring kampen. Der vil være interviews med spillere, anførere, dommer osv. Vi vil gennemgå eller komme med forslag til holdopstillingerne. Snakke med Fashion og Design om mulige udkast til spillertøj.I vil blive udsat for, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved tidligere matchfixing, taktisk placering af kamptids-punkt, og er rescueteamet Margueritten på deres pladser?Bliv hængende på de næste sider, og bliv klædt på til match of the year.

Madam Høgh mødtes med dommer Kenneth en forårsdag i haven:

-Høgh: Hej Kenneth. Jeg har hørt du er ansat som dommer i årets kamp. Føler du, at du kan være upartisk i den sam-menhæng?-Kenneth: Ja, hehe, det gør jeg da.-Høgh: Så du føler ikke, der er nogen, der har en fordel fremfor andre?

-Kenneth: Nej, det gør jeg ikke. Ellers er man ikke dommer.

-Høgh: Det er en rigtig god indstilling. Er der

noget med, at Mor-ten skal være lin-jedommer i den store kamp?-Kenneth: Det har jeg ikke hørt, men det er da fint, hvis han vil.

For det er altid rart, når der er no-

gen, der tager linjer-ne. For det kan være

svært at se præcist, hvor bolden er i forhold til…

-Hoeg: Det er jo også en stor kamp.-Kenneth: Jajaja, helt sikkert. Så det er jo kun rimeligt, at der er linjedommer på.

-Hoeg: Har du nogle gode råd til de to hold som dommer, nu hvor du er upartisk?-Kenneth: Altså et rigtig godt råd er at sørge for, altid at have scoret et mål mere end de andre. Det vinder man de

fleste kampe på.-Høgh: Ja, det lyder som et… Hvad er din forventning til den store kamp?-Kenneth: Jeg har en forventning om, at de kommer for at spille fodbold. At det går ud på at spille spillet.-Høgh: Ingen fis og ballade?-Kenneth: Nej, det er ikke så meget det. Det er fint nok, det har jeg ikke noget problem med. Men at de ikke kommer for at sparke hinanden ned, og at de viser hensyn og sådan nogle ting, det har jeg en klar forventning om.

-Høgh: Sådan fairplay.-Kenneth: Lige præcis. Alt andet det syntes jeg, er op til dem. Hvordan var det sidste gang? Det var lærerne, der vandt?-Høgh: Nej, det var det vist ikke. Det var eleverne. Det er ved at være halvandet år siden, lærer-ne de vandt, ifølge mine stati-stikker.-Kenneth: Nårh ja, så taber de nok også.-Høgh: Så du sætter dine penge på eleverne?-Kenneth: Ja, hvis statistikkerne si-ger det, så gør jeg da. Øøh, vi har hel-ler ikke specielt mange unge lærere, så vidt jeg lige kan regne ud.-Høgh: De gamle kan vel også spille fodbold? -Kenneth: Joorh, men ungdommen har noget med tempo at gøre. Det kan godt være, man kan have teknikken.Men hvis ikke man har farten til at kun-ne løbe bolden op, så er det sådan set ligegyldigt.

Rent faktuelt:-Lærerne har ikke vundet siden vinteren 2013, hvor en tidligere lærer, Mads, blev skadet og sygemeldt i flere uger. -I følge quickpoll på vores facebookside, har lærerne fået 4 stemmer mod elevernes 15. Så hvem vil du sætte dine penge på?-Der er afprøvet mange forskellige måder at afholde denne kamp. Vinteren 2014, blev det afholdt som en turnering. Og trods tegn på match fixing fra lærernes side, vandt de ikke.-Man kan med fordel finde udklædning. Det er en sjov kamp for alle, og skal måske ikke tages SÅ alvorligt.-Anders er skadet i år, og deltager derfor DESVÆRRE ikke. Han mener selv, at lærerne har mistet deres bedste spiller!

SPO

RT

34

MATCH OF THE YEARI tekstil mødtes Madam Høgh med Lene til en uformel snak:

-Høgh: Hej Lene. Får margueritterne en central rolle i årets kamp?

-Lene: Altid en central rolle. Der kan jo ikke være fodbold uden margueritter! Margueritterne er jo sådan nogen, der hjælper de spillere, der har det dårligt. Og det er tit elever, der får det rigtig dårligt, når de spiller mod lærerne.-Høgh: Så eleverne får det dårligt?-Lene: Helt klart. De får det allerede dårligt inden, bare ved tanken om, at de skal spille mod lærerne.-Høgh: Okay – det siger statistikken jo ikke helt. -Lene: Du skal ikke tro på statistik-

ker. Du kender godt de der tre løgne ik’: Der er en rigtig løgn, en

hvid løgn og statistikker.

-Høgh: Er det sådan, at du lig-ger inde med et muligt udkast til spillertrøjer? Er der sådan nogle farver, der er in? Og ville pink spillertrøjer ikke være

bedst til lærerne?-Lene: Aaarh, pink bliver lidt for do-minerende. Lærerne kommer jo til at dominere i forvejen! Så de bliver nødt til at tage et lidt mere roligt outfit.-Høeg: Ja, hvad tænker du der?-Lene: Jeg tænker lyserød, det må være godt. Og så skal der nok være sorte bomber på. Der er jo sådan en førertrøje fra cykelsport, som er hvid med røde prikker. Det tror jeg godt, vi kan tage lidt af, sådan lidt camoufleret, så bliver vi ikke så synlige.

-Hoeg: Så camoufleret i lyserød på en grøn bane?-Lene: Ja.-Hoeg: Skide godt, god ide. Har du et forslag til elevernes spillertrøjer?-Lene: De behøver ikke have trøjer på. Altså de kommer så meget til skade, så det vil være lettere for os, hvis de spiller uden trøjer – så kan vi reparere dem i en fart.-Hoeg: Altså eleverne?-Lene: Jaja, selvføl-gelig eleverne – der kommer ikke nogen lærere til skade.

Muhammed Subeh og Madam Høgh mødtes i en middagspause i de nye kupéer og fik en sludder om-

kring kampen:

--Høgh: Hej.-Muhammed: Hej hehe.-Høgh: Deltager du i den store kamp imellem eleverne og lærerne?-Muhammed: Ja, jeg er klar til den.-Høgh: Det lyder virkelig godt. Er der bestemt en leder af holdet endnu?-Muhammed: Det tror jeg ikke, der er endnu, fordi jeg troede, der skulle være mere end et hold.-Høgh: Hvordan vælger I eleverne? -Muhammed: Det ved jeg ikke. Alle der har lyst til at spille, skal bare komme og deltage. Og selvfølgelig, hvis vi er en masse mennesker, så kan vi skifte ud hele tiden. Og det er den bedste idé, for alle skal have mulighed for at spille, og det er bare en kamp for sjov. -Høgh:. Har I en speciel taktik til at slå lærerne?-Muhammed: Haha, bare at være hurtig. For de er virkelig langsomme. Haha, vi skal være hurtige, og selvfølgelig have et forsvar, det er den bedste idé. For måske er de nok langsomme, men de er meget stærke. -Høgh: Ja, der bliver nogle blodige kampe. Har I tænkt på noget bestemt tøj til kampen?-Muhammed: Nej nej. Selvfølgelig har vi de gule t-shirts, som et af holdene skal

have på. Men det ville være en god idé, som et kostume. -Høgh: Hvad forventer du af kampen?-Muhammed: At vi vinder, haha. Faktisk elsker jeg, når gruppen skifter ud hele tiden. For når vi spiller mod hinanden som flere hold, vinder vi nogle gange, og andre gange taber vi. Men vi skal finde en ny gruppe til at spille i mod dem – men selvfølgelig vinder vi.

Lenes udkast til lærernes spillertrøjer

Vinderholdet fra turneringen vinteren 2014

SPO

RT

35

MATCH OF THE YEARI en stille stund mødtes Madam Høgh med Christian på lærerværel-set. Han er efter sigende anfører for lærerholdet:

-Høgh: Yes Christian….-Christian: Christian coach…-Høgh: Ja, hehe…. Jeg har hørt, at dit fodboldhold går lidt ud på at træne eleverne til den store match of the year. Er det rigtigt?-Christian: Ja, det er korrekt. -Høgh: Lægger du så nogle specielle planer for, at de ikke skal blive gode?-Christian: Ja, jeg prøver, hvad jeg kan. Jeg prøver simpelthen at lave den rin-geste træning til, at de ikke er ret gode den dag, de skal møde lærerne. For vi vil jo nødigt tabe til dem. Det hand-ler simpelthen bare om at få dem til at blive så ringe som muligt. Så hvis de er

heroppe, når de starter, skal de være hernede i niveau

når vi slutter. Langt nede i niveau,

så de går helt i stå – det er det det går ud på.-Høgh: Jaja, og så smider du noget slik i

hovedet på dem?

-Christian: Jaja, det er skjult dagsorden, men

det fortæller vi dem selvfølge-lig ikke, når de starter. Vi siger: I skal vælge fodbold allesammen, og jeg vil selvfølgelig lære jer at spille fodbold. Men det handler sådan set om, at de ikke skal blive ret godt. Vi vil ikke tabe til dem. Det vil vi simpelthen ikke.-Høgh: Ja, jeg skal lige høre, hvordan

forbereder du så de dovne lærere? Træner I i smug eller?-Christian: Nej, det gør vi faktisk ikke, for vi har efterhånden fået en del erfa-ring ifht. de år, vi har spillet. For vi har næsten vundet hver gang.-Høgh: Aaah, det er jo ikke helt det ,statistikken siger. -Christian: Arj, jeg ved godt, det er gået ned af de sidste par år. Vi har mi-stet nogle gode spillere, nogle lærere er rejst og sådan noget. SÅ vi er ikke så gode, som vi har været. Men de første tre semestre, der vandt vi jo hver gang. Men de sidste par gange er vi godt nok blevet slået, for der har de sat’me godt nok været gode.-Høgh: Ja, så er din træning slået lidt fejl?-Christian: Ja, det må man sgu sige, den er slået fuldstændig fejl. Jeg er ved at overveje, hvordan jeg skal gøre til næste semester. En helt anderledes taktik for at få dem helt ringe. -Høgh: Hvad er din forventning til kampen?-Christian: Hvert år er ligesom at

være i champions league finalen. Det bliver en rigtig hård topkamp. Lærerne vil bare overhovedet ikke tabe, og det vil eleverne slet ikke. Det bliver blod, sved og tårer hver gang - og ska-der. Vi har haft folk, der har været sygemeldt i 6 uger bagefter. Det er alt eller intet. Blod, sved og tårer.. Det er krig! Det er virkelig..-Høgh: Ja, det er match of the year!-Christian: Det er champions league finale. Det er intet sammenlignet. Det her er en virkelig kamp, og der er ikke nogen, der vil tabe. Så det gør ikke no-get, man er sygemeldt i 4 uger efter sådan en kamp. Vi skal bare ikke tabe til de….

Kampen spilles torsdag d. 11/6 kl. 14. Mød fest-klædt op og glæd jer til Match of the Year!

Vrå

Høj

skol

e fo

rår 2

015