Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen

VUM-superbrugerseminar Maj 2014

Funktionsscore i udredningen

2

Formål

• At give indsigt i anvendelsen af funktionsscoren.

• At give gode råd til, hvordan man kan arbejde med

funktionsscoren lokalt.

• At give råd til, hvordan man får mest ud af funktionsscoren.

Program

3

1. Hvad siger erfaringerne?

• Undersøgelser af praksis

• Hvad spørges der om?

2. VUM – funktionsscore i udredningen

3. Hvordan kan man styrke praksis lokalt?

4. Funktionsscore – en fælles øvelse

5. Eventuelt

Hvad siger erfaringerne?

I JERES SAGSBEHANDLING…

Arbejder I med scoring i alle sager?

Arbejder I med scoring i nogle sager?

I JERES SAGSBEHANDLING…

Scorer I på nogle af de udredte temaer?

Scorer I på alle de udredte temaer?

9-May-14

Undersøgelser af praksis

7

Anvendelse af funktionsscore i sagsbehandlingen

• Kræver fokus i implementeringen lokalt.

• Opleves svært af nogle, mens andre finder det mere naturligt.

• Styrker grundlaget for tildelingen.

• Kan bidrage til at sætte fokus på rehabilitering.

• Fremmer ensartet tilgang til udredningen og en mere fælles

faglighed – hvis der løbende drøftes sager og funktionsniveau.

• Giver et fælles sprog i forhold til udførersiden, der kan anvendes

konstruktivt i dialogen om tildeling og indsats.

• Giver grundlag for opfølgning på resultater.

9-May-14

Hvad spørges der om?

Hvad skal skalaen til vurdering af funktionsniveau (den samlede

score) bruges til?

8

Den samlede score viser et generelt billede af borgerens situation/funktionsniveau. Udgør beslutningsstøtte for sagsbehandleren og kan give en overordnet indikation på, i hvilket omfang borgeren har behov for støtte. Endvidere skaber den samlede funktionsvurdering grundlag for opsamling af struktureret ledelses-information.

9-May-14

Hvad spørges der om?

Hvad skal man bruge scoren på de enkelte temaer til?

9

Den kan bidrage til at skabe en ensartet standard for vurdering af borgerens funktionsnedsættelse. Erfaringer viser, at skalaen og angivelse af funktionsniveau er velegnet som et fælles fagligt refleksionsværktøj. Kan udgøre beslutningsstøtte til sagsbehandlerens samlede faglige vurdering af borgerens situation, behov og ressourcer. Muliggør opsamling af data om borgerens udvikling over tid og dermed grundlag for effektmåling i den enkelte sag.

9-May-14

Hvad spørges der om?

Skal man score anderledes på temaerne fysisk funktionsnedsættelse,

psykisk funktionsnedsættelse og socialt problem i forhold til de andre

temaer?

10

Ja. Scoren på de tre temaer skal angives uden kompenserende hjælpemidler, som borgeren eventuelt er tildelt i forvejen. Scoren skal anvendes til at vurdere de objektive forhold omkring borgerens funktionsniveau.

9-May-14

Systematik i anvendelse af temaerne

Temaerne er inddelt i tre niveauer:

Kroppens funktioner/socialt problem

• Objektive kriterier/forhold

om borgerens funktionsnedsættelse

Aktivitet/deltagelse

• Afledte konsekvenser af

borgerens funktionsnedsættelse

• Hvordan påvirker funktions-

nedsættelsen borgerens aktivitet

og deltagelse i samfundet?

Omgivelsesfaktorer

• Udefrakommende faktorers betydning

for borgerens mulighed for at mestre

sit handicap/sociale problem

11

OMGIVELSER

KOMMUNIKATION

EGENOMSORG

MOBILITET

PRAKTISKE OPGAVER

I HJEMMET

SUNDHED

SAMFUNDSLIV

SOCIALT LIV

PSYKISK

FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

FYSISK

FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

SOCIALT PROBLEM

9-May-14

Vurdering af borgerens funktionsniveau

Borgerens funktionsniveau vurderes forskelligt,

alt efter hvilke temaer der arbejdes med.

Kroppens funktioner/socialt problem

Vurdering af de objektive kriterier

omkring borgerens funktionsniveau

– uden hjælpemidler

Aktivitet og deltagelse

Vurdering, inklusive de

hjælpemidler, borgeren

i forvejen råder over.

Omgivelser

Ingen angivelse af funktionsniveau.

12

OMGIVELSER

KOMMUNIKATION

EGENOMSORG

MOBILITET

PRAKTISKE OPGAVER

I HJEMMET

SUNDHED

SAMFUNDSLIV

SOCIALT LIV

PSYKISK

FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

FYSISK

FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

SOCIALT PROBLEM

9-May-14

Hvad spørges der om?

Skal man altid score på de temaer, man har udredt?

13

Ja. Det er med til at give sagsbehandleren et samlet overblik over funktionsniveauet på de behandlede temaer. Erfaringer viser endvidere, at angivelse af funktionsniveau er med til at skærpe sagsbehandlerens opmærksomhed på, om de enkelte temaer er tilstrækkeligt udredt.

9-May-14

Hvad spørges der om?

Hvordan fastlægger man den samlede score?

14

Den samlede score er sagsbehandlerens faglige vurdering af borgerens samlede ressourcer og begrænsninger. Scoren angives endvidere med borgerens eksisterende hjælpemidler, men uden hjælp fra familie og netværk.

9-May-14

Hvad spørges der om?

Hvilken betydning har den samlede score for, hvilken ydelse borgeren er

berettiget til?

15

Den samlede score udgør alene en indikation af omfanget af borgerens støttebehov. Der er ikke knyttet konkrete ydelser til vurderingen, da der ikke må ske en automatik i tildelingen af støtte. På tværs af sagerne kan den samlede score anvendes til at opsamle viden om kommunens målgrupper.

9-May-14

Ingen automatik fra scoring til indsats

• Den samlede score giver en indikation på behovet for hjælp på tværs

af temaer.

• Indsatsen må ikke tildeles automatisk – der skal gennemføres en

konkret og individuel vurdering i hver sag.

• Visitations-

kompasset

kan give

vejledende

inspiration til

indsatser med

udgangspunkt

i den samlede

vurdering.

• www.kek.sm.dk

16

9-May-14

Samlet vurdering

• Der er ikke knyttet konkrete ydelser/tilbud til kategoriseringen.

• Den samlede score er sagsbehandlerens overordnede vurdering af

borgerens samlede behov for hjælp på tværs af alle temaer, ikke et

gennemsnit af funktionsniveauet i de afdækkede temaer.

• Borgeren skal vurderes med eksisterende hjælpemidler, men uden

nuværende hjælp fra familie og netværk.

17

9-May-14

I JERES

SAGSBEHANDLING…

Arbejder I med visitationskompasset eller en lignende model? Arbejder vi ikke med visitationskompas-set eller en lignende model?

VUM-funktionsniveau i udredningen

9-May-14

Udredningsmetoden er baseret på ICF og henter inspiration fra en række andre metoder

• ICF er WHOs internationale

klassifikation af funktionsevne,

funktionsevnenedsættelse og

helbredstilstand

• ICF har et fælles standardiseret

sprog og en fælles

begrebsramme for scoring

• VUM henter også inspiration fra

en række generelle metoder (fx

Fælles Sprog, COPM, MOHO,

IPA, OSA) og

målgruppespecifikke metoder

(ASI, CAN, PAS, Outcomes

Star).

• ICF skalaen anvendes også i

relation til: børnehandicap-

området, ældreområdet og

sundhedsområdet.

20

9-May-14

Skala til vurdering af funktionsniveau

Ved angivelse af funktionsniveauet anvendes ICF-skalaen:

0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt)

1 = Let problem (en smule, lidt)

2 = Moderat problem (middel, noget)

3 = Svært problem (omfattende, meget)

4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)

Funktionsvurderingen tager udgangspunkt i oplysningen af det konkrete

tema.

21

Struktur i udredningsskemaet

• Fleksibel og målrettet anvendelse af temaer og undertemaer.

• Klarhed over, hvor oplysningerne kommer fra.

• Borgerens ressourcer og udfordringer som et særskilt felt.

• For hvert tema angives borgerens funktionsniveau.

22

9-May-14

Sammenhæng mellem udredning og funktionsniveau – eksempel

Psykisk funktionsnedsættelse

Borgerens perspektiv

Kristoffer oplyser at have fået det tiltagende psykisk dårlig med paranoid virkeligheds-opfattelse cirka fra 2007. Han mener selv, denne er stressudløst, da dette var en meget presset periode i Kristoffers liv. Kristoffer mener ikke selv, at han er paranoid mere, men han er stadig stresset, aktuelt over sin sociale situation.

Oplys-ninger fra andre

Jens, socialrådgiver i psykiatrien Jens oplyser, at Kristoffer har diagnosen paranoid skizofreni. Han fortæller, at Kristoffer af egen læge blev henvist til distriktspsykiatrisk behandling i 2009, men udeblev. Jens fortæller, at Kristoffer har ødelagt hele sin lejlighed, idet han i psykotisk tilstand har været bange for, at der var alvorlig skimmelsvamp. Jens oplyser, at dette er årsagen til, at Kristoffer fik en behandlingsdom.

Susanne, SKP Susanne, SKP oplyser 17. december 2013: Medicindosis blev i juli 2013 reduceret til 1 mg Risperdal x 1 daglig efter Kristoffers ønske.

Marianne, tidligere nabo til Kristoffer Marianne oplyser, at der gik lang tid, før hun blev klar over, at Kristoffer var psykotisk. Hun fortæller, at der var nogle i netværket, der gjorde hende opmærksom på, at ”der var noget galt med Kristoffer”, men at hun på daværende tidspunkt synes, at det var underligt, at de oplevede det.

Sags-behand-lerens bemærk-ninger

Kristoffer bliver hurtigt meget ophidset, når jeg spørger til, hvorfor problemerne med asbest i vuggestuen er så vigtige for ham. Jeg oplever, at Kristoffer påtager sig ansvaret for, at uretfærdigheder skal ophøre. Kristoffers oplevelse af egen situation og diagnose er anderledes end omgivelsernes.

Kristoffers funktionsniveau uden medicinsk behandling er nedsat i svær grad. Dette på baggrund af oplysningerne om Kristoffers psykoser, der blandt andet har medført, at han har fået behandlingsdom, og at han uforvarende har gjort mennesker omkring sig bange. Begrundelsen for vurderingen er desuden, at Kristoffer var psykotisk igennem flere år og kun havde ringe indsigt i dette.

Funktions-niveau

0 1 2 3 4 ☐ ☐ ☐ ☒ ☐

9-May-14

Sammenhæng mellem udredning og funktionsniveau – eksempel

Psykisk funktionsnedsættelse

Oplysninger fra borgeren

Sofie beskriver, at hun har det tiltagende dårligt, Hun har problemer med sin selvtillid og kan ofte føle sig tom og usikker. Hun kan have svært ved at styre sig verbalt, når hun bliver vred. Sofie beskriver, at hun ligeledes oplever at have problemer med angst og depressive tanker. Sover meget dårligt om natten, vågner med mareridt.

Oplysninger fra andre

LÆ 125 dateret 16/12-13 beskriver følgende; Bilag 1 Tidl. misbrug af Dolol, psykologbehandling, misbrug af migrænemedicin, OBS psykisk lidelse.

Aktuel situation fra psykologhuset dateret 09/02-10; Bilag 2 I denne beskrives en kort anamnese samt Sofies psykiske sårbarhed, herunder en person, der er yderst sensitiv overfor stress.

Primo dec. 2013. Fælles samtale med Sofie og hende forældre

Forældrene fortæller, at Sofie er meget vågen om natten. De bliver ofte vækket, ved at Sofie i søvne råber og snakker fra sit værelse. Det betyder også, at Sofie er meget træt om dagen.

Forældrene fortæller, at de altid har oplevet Sofie som værende meget psykisk skrøbelig, helt fra hun var ganske lille. Mor fortæller også, hvordan Sofie afviste kropskontakt som barn.

Teamets bemærk-ninger

12/12-13: Sofie har det svært og er i et vist omfang funktionsnedsat, men det er meget svært konkret at afklare, hvad baggrunden for funktionsnedsættelsen beror på.

Funktions-niveau

0 1 2 3 4 ☐ ☐ ☒ ☐ ☐

Behandlede temaer: Kognitiv forstyrrelse, angst, depression og stressbelastning

9-May-14

I JERES

SAGSBEHANDLING…

Vi har kilder på alle oplysninger Vi har ikke kilder på alle oplysninger

9-May-14

I JERES

SAGSBEHANDLING…

Vi sikrer ikke, at der er sammenhæng mellem teksten og funktionsvurderingen Vi sikrer, at der er sammenhæng mellem teksten og funktionsvurderingen

9-May-14

Utilstrækkeligt grundlag for funktionsvurderingen – eksempel

Fysisk funktionsnedsættelse

Borgerens perspektiv (ressourcer, udfordringer, ønsker og prioriteringer)

Mobilitetsnedsættelse på grund af astma og overvægt.

Oplysninger fra andre (fx læge, pårørende og tilbud)

Magter kun et let skånejob cirka 10 minutter ad gangen.

Sagsbehandlerens bemærkninger (observationer og analyse)

Hans magter ikke sund levevis (motion og sund mad).

Funktionsniveau 0 1 2 3 4 ☐ ☐ ☐ ☒ ☐

Behandlede temaer: Astma og overvægt

9-May-14

Hvordan kan man styrke praksis lokalt?

9-May-14

Implementering og motivation

• Motivation og læring forandres, når man skal tage en ny metode i

brug – det er helt naturligt, at det giver både BØVL og

BEGEJSTRING.

• Det er vigtigt at holde fast – også når det bliver svært.

29

9-May-14

Hvordan kan man styrke praksis lokalt?

• Løbende præsentation og drøftelse af sager i teamet.

• Løbende øvelser, hvor man gennemgår den samme udredning og

drøfter, hvordan man vil score

• Erfaringer viser, at hvis sagsbehandlergruppen ikke drøfter scoring

løbende, risikerer funktionsvurderingen at udvikle sig i forskellige

retninger.

30

Kan fungere som fælles fagligt refleksionsværktøj

- Hvad lægger vi vægt på?

- Hvordan opfatter vi de forskellige scorer?

- Hvilke eventuelle ”blinde punkter” har vi hver især i vores udredning?

9-May-14

I JERES

SAGSBEHANDLING…

Drøfter I ofte udredning og scoring i teamet? Drøfter I sjældent udredning og scoring i teamet?

9-May-14

I JERES

SAGSBEHANDLING…

Bruger I udredning og scoring som et fælles fagligt refleksionsværktøj? Bruger I ikke udredning og scoring som er fælles fagligt refleksionsværktøj?

9-May-14

Hvordan kan man styrke praksis lokalt

Konkrete forslag og gode erfaringer

1. Udarbejd en plan over, hvem der præsenterer en sag på de

kommende personalemøder/hvem der har en udredning med,

som alle i teamet skal score inden mødet.

2. Brug hinanden: Hvis du er i tvivl, så spørg en kollega.

3. Spørg dig selv: Afspejler funktionsscoren (0-4) indenfor hvert

tema de indhentede oplysninger om borgerens begrænsninger

og ressourcer og dine egne observationer?

4. Brug skabelonen til kvalitetssikring – gennemgå udvalgte sager

med særligt fokus på funktionsscorerne.

33

9-May-14

Fælles øvelse

9-May-14

Fælles øvelse

• Gennemfør en udredning og scoring på

2-4 temaer.

• I skal ikke udfylde udredningen, men

overveje den for at kunne score

35

• Giv eksempler på scorer og begrundelser/baggrund for score

• Hvilke nye overvejelser gav det anledning til?

9-May-14

Tjekliste

Tag udgangspunkt i udredningen og de konkrete oplysninger.

Overvej, om I har tilstrækkelige oplysninger og viden, hvis I ikke

kan angive en funktionsscore indenfor et område, som I egentlig

har udredt.

Drøft sager og funktionsscorer med hinanden i teamet.

Prøv at funktionsscore hinandens sager på teammøder og få på

den måde en fælles forståelse og anvendelse af scoring i sagerne.

Spørg hinanden til råds, hvis I er i tvivl.

Gennemfør kvalitetssikring af udvalgte sager med fokus på, om

der er sammenhæng mellem udredning og funktionsscore.

36

9-May-14

Om Deloitte Consulting – Fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.

Nina Turnbull Nordfalk

Manager

30 93 52 28

nturnbull@deloitte.dk

Kontakt: