VISION OGPLANSTRATEGI 2018

Forord

3

Hermed foreligger Vision og Planstrategi 2018 for Sorø Kom-mune. Strategien indeholder Byrådets visioner og målsæt-ninger for kommunens udvikling de kommende 4 år.

Vision og Planstrategi 2018 er et helhedsorienteret og tvær-gående redskab, der skaber sammenhæng mellem den over-ordnede vision for kommunens udvikling, og de indsatsområ-der og aktiviteter der skal realisere visionen. Samtidig er den kommunens planstrategi i planlovens forstand, der beskriver byrådets strategi for kommuneplanlægningen og for den lo-kale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune.

Vision og Planstrategiens afsæt er Sorø Kommunes vision ”Plads til børn og hele familien”. Visionens overordnede mål er en Sorø Kommune, der er båret af vækst og fremdrift, og som sagtens kan kaldes den mest attraktive bosætnings-kommune i Danmark. Der er tale om en vision for bosætning, der positionerer Sorø som kommunen, der giver børnene plads – fordi de fortjener det, og fordi dét er indgangen til de ressourcestærke børnefamilier som vi ønsker at tiltrække til Sorø Kommune.

Strategien tager udgangspunkt i hele Sorø Kommune – med dens herlighed af enestående natur, landskaber, landsbyer og bysamfund, og med dens rige kulturarv og historie, og særdeles aktive lokale kultur- og foreningsliv, samt stærke erhvervsliv.

Sorø Kommune står i de kommende år fortsat overfor be-tydelige økonomiske udfordringer, idet de økonomiske ram-mer for den kommunale økonomi også i de kommende år vil være snævre. Et økonomisk råderum til vækst og udvikling i Sorø Kommune skal derfor tilvejebringes indenfor egne ram-mer – primært via et markant fokus på især bosætning og tiltrækning af nye ressourcestærke borgere der kan bidrage til vores kommunes udvikling, men også via et fortsat stærkt fokus på erhvervsudvikling.

Erfaringerne viser, at tiltrækning af såvel borgere som virk-somheder beror på de vilkår, vi som kommune kan tilbyde. Der er således brug for, at sikre en endnu stærkere sam-menhæng mellem på den ene side den strategiske indsats i forhold til bosætning og erhvervsudvikling, og på den anden side de kommunale politikområder, som har indfl ydelse på potentielle borgeres og virksomheders valg af Sorø Kommu-ne. Dette handler ikke mindst om infrastruktur og tilgæn-gelighed, attraktive byer og gode skoler og daginstitutioner, som skal yderligere styrkes og udvikles i de kommende år.

Forslag til Udviklings- og Planstrategi 2014 blev offentliggjort i tolv uger fra den 24. juni til den 16. september 2014. I of-fentlighedsfasen indkom i alt 33 høringssvar, ca. 200 face-book-bemærkninger og 116 debat-postkort, ligesom der blev afholdt to borgermøder i offentlighedsperioden. Alle hørings-bemærkninger er blevet gennemgået og behandlet i forbin-delse med den endelige vedtagelse af strategien. I forbindel-se med den endelige vedtagelse i Byrådet den 26. november 2014 skiftede strategien navn til Vision og Planstrategi 2018.

Med venlig hilsenBorgmester Gert Jørgensen

Vision og Planstrategi 2018 kan hentes

på kommunens hjemmeside www.soroe.dk

Borgmester Gert Jørgensen

4

udvik

lings-

&pla

nst

rate

gi

5

Revisionsbeslutning

Ifølge planloven skal alle kommuner udarbejde en strategi for kommunens plan-lægning og udvikling. Dette skal ske inden udgangen af første halvdel af valgpe-rioden, ligesom der som minimum skal udarbejdes en ny strategi hvert fjerde år.

Strategien skal indeholde:

• Oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den sidste revision af kommuneplanen.

• En vurdering af udviklingen.• En strategi for den fremtidige udvikling, herunder for Agenda 21-området.• En beslutning om, hvordan og i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres.

Sorø Kommuneplan 2009-2020 var et resultat af en omfattende revision og sam-menskrivning af kommuneplanerne for de tre tidligere kommuner Stenlille, Dia-nalund og Sorø, samt regionplanen for Vestsjællands Amt. Det var således på mange måder en helt ny plan, der blev udarbejdet. Ved seneste kommuneplanre-vision i 2013 var der derfor alene tale om en tematisk revision af kommunepla-nen. De temaer, der blev revideret med Sorø Kommuneplan 2013-2024, var helt overvejende opgaver, som kommunen var forpligtiget på i henhold til lovgivningen.

Med kommuneplanrevision 2017 vil der atter blive tale om en fuld revision af kommuneplanen.

Læsevejledning

Vision og Planstrategi 2018 indledes med Sorø Kommunes vision – ”Plads til børn og hele familien”, som er Planstrategiens afsæt. Visionen er overordnet disponeret efter:

• Visionen: Det vi vil (vores mål)• Styrkepositionerne: Det vi kan• Værdigrundlaget: Måden vi gør det på

Efter det indledende visionsafsnit følger afsnittet ”Fra vision til strategi”, der yder-ligere udfolder hvordan Vision og Planstrategien er blevet til. Ligesom sammen-hængen mellem Vision og Planstrategien og andre vigtige styringsinstrumenter i kommunens virksomhed beskrives.

Efter de to indledende afsnit følger en beskrivelse af de indsatser der skal til for at nå visionens- og dermed Planstrategiens mål – altså en beskrivelse af det vi skal arbejde med i de kommende fire år. Der følger derfor særskilte afsnit for de i alt fire temaer, der er valgt som særlige politiske og ledelsesmæssige fokusom-råder for kommunens arbejde i de kommende år. Hertil kommer som femte tema Sorø Kommunes Agenda 21-strategi der indgår integreret i Vision og Planstrategi-en, og indeholder målsætninger for kommunens arbejde for en bæredygtig udvik-ling i Sorø Kommune.

Tema 1: Det sammenhængende familieliv Tema 2: Fremragende opvækstmiljøerTema 3: Styrket omdømme - Oplevelser i natur, kultur og historieTema 4: Styrket erhvervsklima – Iværksætteri og ErhvervTema 5: Lokal Agenda 21-strategi for Sorø Kommune

Sorø Kommunes Vision: Plads til børn og hele familien

6

Introduktion

Ved en vision forstår vi et billede af en ønsket fremtid: In-den for synsvidde, men uden for rækkevidde. Med en vi-sion for Sorø Kommune ønsker vi at alle – borgere, med-arbejdere, samarbejdspartnere - har et tydeligt billede af den fremtid, vi ønsker for vores kommune. Noget fælles at navigere efter, som kan give sammenhæng og retning. Både i dagligdagen og når de langsigtede prioriteringer skal besluttes.

Vi er overbeviste om, at en kommune med en klar og fæl-les vision er en god kommune at være borger i. Der er et stærkere fællesskab, fl ere muligheder og bedre resulta-ter.

En klar vision er også afgørende udadtil. Vores kommune eksisterer i kraft af, at borgerne aktivt vælger os. Kon-kurrencen er stor. Og en klar profi l forudsætter en klar vision. Først når vi selv kender vores rejsemål, kan vi for alvor invitere andre med på turen. Derfor hænger vision og branding sammen.

Sorø Kommunes hidtidige vision Visioner og Veje til Vir-keliggørelse rummede seks spor: Skolerne, Familierne, Det samarbejdende demokrati og fællesskab, Naturen, Kulturen og Økonomisk bæredygtighed. Det er gode og nødvendige sigtelinjer – også fortsat. Men udviklingen har ikke stået stille, og det er nyttigt at fylde nyt indhold på det, vi skal arbejde for og kæmpe for at realisere. I den kommende periode skal vi derfor fokusere på de konkre-te indsatser og aktiviteter, og vi skal for alvor rette blikket udad - mod hvordan vi vokser og bliver synlige også uden for kommunegrænsen.

Sorø Kommunes vision sætter retning på den nye rejse, og er dermed Planstrategiens afsæt. Hvor visionen teg-ner de overordnede linjer, udfoldes i Planstrategien de indsatser der skal til for at indfri visionens mål.

Visionens fokus på tiltrækning af børnefamilier indeholder implicit et mål om at fastholde nuværende borgere - i alle aldersgrupper.

VisionenSorø Kommune vil være Danmarks bedste sted at bo for børn. Derfor tilbyder vi de levekvalite-ter, som skaber den bedste opvækst for børn, og som gør at hele familien trives. Vi giver plads til børn - fordi vi satser på det sammenhængende familieliv, de fælles oplevelser og et arbejdsliv for far og mor, der gør, at hverdagen bliver både tryg og fuld af muligheder for hele familien.

Vi vil skabe det sammenhængende familieliv – med moderne og innovative rammer i vores børneinstitutioner og skoler, effektive og sikre trafi kmuligheder, Danmarks mest velfungerende foreninger og idrætsklubber. Vi har plads til børneliv på både børns og voksnes præmisser; med institutioner og skoler, der er blandt landets bedste, og med muligheder for fritid og frihed i trygge børnefællesskaber.

Vi vil tilbyde oplevelserne – i natur, kultur og historie, hvor Sorø er Sjællands centrum for både leg og historiefortælling. Vi ved, at leg gør børn sunde, glade og kloge, og vi giver dem derfor lov til at klatre i træer, lege ved søerne og udfolde sig på kreative legepladser. Vi tror på sun-de og bæredygtige rammer for familien. Og vi tilbyder de fælles oplevelser omkring søerne og skovene, der er lige rundt om hjørnet. Og vi giver plads til engagement og deltagelse: I vores kommune er naturen måske Danmarks smukkeste – og vi passer godt på den; men den er også til for at blive brugt.

Og så kan vi tilbyde jobs, og adgang til jobs, på lige den måde, der gør, at familielivet hænger sammen. I Sorø kan man sagtens pendle til både hovedstaden og Odense med et moderne og effektivt transportsystem. Fremfor alt kan man lige, hvad man vil – fordi vi i Sorø satser på det fl eksible og innovative arbejdsliv. Det gælder, hvis man holder af fjernarbejde og fl eksibilitet, eller hvis man satser på det frie initiativ; vi har allerede i dag Region Sjællands højeste iværk-sætterrater, og vi agter hele tiden at forbedre mulighederne for selvstændige med initiativ.

udvik

lings-

&pla

nst

rate

gi

7

Visionens mål

Det overordnede mål er en Sorø Kommune, der er båret af vækst og fremdrift, og som sagtens kan kaldes den mest attraktive bosætningskommune i Danmark. Der er tale om en vision for bosætning, der positionerer Sorø som kommunen, der giver børnene plads – fordi de fortje-ner det, og fordi dét er indgangen til de ressourcestærke børnefamilier.

Det overordnede mål realiseres i praktiske resultater, væksttal og i borgernes levekvalitet – dvs. i indfrielsen af konkrete mål.

Visionen har følgende konkrete mål:

• Sorø Kommune har nettotilfl ytning af borgere i de interessante målgrupper (børnefamilier med arbejde) og herunder tidligere borgere, der f.eks. i forbindelse med afsluttet uddannelse vender hjem igen. En del borgere arbejder i København eller forstadskommunerne, men bor i Sorø Kom-mune.

• Sorø Kommune tilbyder børn, unge og voksne fremragende opvækstmiljøer – med et særligt fo-kus på institutioner, skoler, foreninger og aktive fællesskaber.

• Sorø Kommunes omdømme er yderligere styrket både hos egne borgere og over alt i Region Sjæl-land og i Hovedstaden.

• Sorø Kommunes erhvervsklima er yderligere styr-ket – med gode rammevilkår, og med gode mulig-heder for et fl eksibelt og innovativt arbejdsliv.

Det vi kan - styrkepositionerne

DET SAMMENHÆNGENDE FAMILIELIV

MOBILITET

OPLEVELSER I NATUR, KULTUR OG HISTORIE

IVÆRKSÆTTERI/ERHVERV

Visionens midler er de styrkepositioner, der allerede i dag er helt særlige for Sorø Kommune, og som betyder, at vi kan gøre en forskel – hvis de udvikles, dyrkes og styrkes. Styrkepositionerne er historisk betingede, de har at gøre med netop vores identitet og kultur, og de bygger på dyder og kompetencer, der også fremover kan gøre en forskel i den nationale konkurrence.

Det gælder for:

• DET SAMMENHÆNGENDE FAMILIELIV, at vi tilbyder unikke levekvaliteter for familier der eksempelvis øn-sker mulighed for ”fritgående børn” - i betydningen kommunen med masser af plads og trygge udfoldel-sesmuligheder, samt unikke åbningstider i vores in-novative institutioner. I fremtiden skal institutions- og skoleprofi len sikres med et højt fagligt og pædagogisk niveau, og med en klar og synlig profi l, der skal kunne fortælles til potentielle tilfl yttere.

• MOBILITET, at vi geografi sk er en by placeret centralt i forhold til Danmarks afgørende transportkorridor, som en pendlerkommune samt som en kommune der med udviklingen af en god, intern infrastruktur, muligheder for fjern/fl exarbejde, fjernstudie mv. også logistisk kan være en unik bosætningskommune. Men mobiliteten skal styrkes i de kommende år: Sorø Kommune behøver f.eks. udviklingen af en god, in-tern infrastruktur – ligesom der er muligheder i en opgradering af de innovative muligheder for fjern- og fl exarbejde, fjernstudie mv.

• OPLEVELSER I NATUR OG KULTUR OG HISTORIE, at Sorø Kommune har unikke muligheder. I fremtiden er det afgørende, at vi i højere grad aktiverer vores bynære natur, fortællerkultur og unikke historie med elementer fra oplevelsesøkonomien, branding, events mv.

IVÆRKSÆTTERI /ERHVERV, at vi er den højst scoren-de kommune på iværksætterrater i Region Sjælland, og at vi fremover fortsat dyrker et gunstigt innovati-ons- og iværksættermiljø. Det er endvidere et indsats-område, at styrke kommunens generelle erhvervs-service og erhvervsomdømme gennem en målrettet indsats.

•

8

Måden vi gør det på - værdigrundlaget

Det kommunale landskab ændrer sig i disse år også med hensyn til de roller, der traditionelt er tiltænkt både poli-tikere, forvaltning og borgere. Årsagerne er mange: Kom-munalreformen, den økonomisk krise, de demografi ske og teknologiske ændringer. Det samme er både udfor-dringer og muligheder: Hvordan sikrer vi, at politikerne fortsat har fokus på det politiske – og ikke enkeltsager og detailstyring? Hvordan sikrer vi, at kommunen som vel-færdsleverandør inddrager borgerene både med hensyn til de gode ideer og med hensyn til eget ansvar?

Der er kort sagt krav om, at nye politiske ledelses- og or-ganisationsformer fi nder plads i mange af landets kom-muner. Kravene til et stærkere politisk lederskab, som kan bringe demokrati, effektivitet og innovation i bedre samklang. Hvilke nye roller skal den politiske og admi-nistrative ledelse tage på sig – og hvordan inddrager vi borgerne?

Sorø Kommune har unikke muligheder for at løfte politik-udviklingsopgaven med sine ressourcestærke borgere og stærke foreninger.

Det gælder således også for denne vision og strategi, at den er gennemsyret af det samlende værdigrundlag, der er kommunens – og som omfatter et stærkt og involve-rede fællesskab. Sorøs borgere udgør en helt særlig res-source for kommunens udvikling, og det er afgørende for os fremadrettet at satse på involveringen på tre måder:

• Frivillighed – der inddrager foreninger og borgere i udviklingen af velfærdsydelser, kulturområdet mv. Fri-villighed skal nytænke og understøtte den offentlige service. Vi tror på, at frivillighedsdimensionen, når den håndteres korrekt, har tre gevinster. For kom-munen betyder den øget fl eksibilitet. For borgerne betyder den oplevet kvalitet. Og for virksomhederne vækst.

• Engagement – der aktiverer børnefamilier i for-eningsliv og kulturaktiviteter, borgerne i demokrati og branding, erhvervslivet i innovation og iværksætteri.

• Partnerskaber handler om at skabe erhvervs- og vel-færdsmuligheder gennem samskabelse/Co-Creation og samarbejde – eksempelvis inden for områder som iværksætteri og science på tværs af erhverv/uddan-nelse/ foreninger/kulturinstitutioner mv.

Aktivt medborgerskab

Det er et således et centralt element i realiseringen af Sorøs Kommunes Vision og Planstrategi, at den fi nder sted gennem en aktiv og ambitiøs involvering af kommu-nens borgere og andre, lokale aktører, idet vi tror på, at involveringen:

• Skaber ejerskab og motivation. • Øger kvaliteten af både beslutninger og deres gennem-

førelse.

• Sikrer indfrielsen af visionens/strategiens mål.

Udviklingen og italesættelsen af vores velfærdsydelser er, både nationalt og internationalt, inde i et markant paradigmeskifte. Der sker en bevægelse væk fra, at bor-gerne er ”kunder” der efterspørger en velfærdsservice til, at de er ansvarlige og delagtige ”medejere” af og i den velfærdsservice der formuleres, udvikles og tilbydes i samfundet.

Samskabelse og et aktivt medborgerskab tager afsæt i forståelsen af, at alle aktører i samfundet har noget at bidrage med i forhold til skabelsen af fremtidens velfærd. Samtidig er det også en ny og innovativ måde at skabe nye løsninger på kendte og kommende udfordringer – uagtet om det handler om miljø, klima, uddannelse eller sociale udfordringer mv.

Det handler om at blive i stand til at kunne favne brede udfordringer, som hverken kommune, frivillige foreninger, virksomheder eller andre aktører kan løfte alene, men kun i kraft af en fælles indsats, hvor hver aktør bidrager med sit ”speciale”.

Kommunikation

Det er en selvstændig pointe, at Sorø Kommunes iden-titet i dag skal ’genfortælles’ som historisk realitet; den skal genskabes. Det er derfor ikke blot naturligt, at bor-gerne er involveret i opbygningen af den ny og fælles identitet; den fælles dialog er central for at få visionen og strategien til at lykkedes. Brandingens kerne er naturligt de historier/narrativer, der bæres og kommunikeres af borgerne selv – herunder med formidlingen af den ”iden-titet”, der er Sorø Kommunes.

Sagt kort: Der er grund til at tro på, at brandingen af Sorø Kommune – herunder som tiltrækningen af nye borgere og erhvervsvirksomheder – mere end traditionel mar-kedsføring fi nder sted fra mund-til-øre, hvor områdets ek-sisterende borgere og medarbejdere er af vital betydning.

udvik

lings-

&pla

nst

rate

gi

9

10

Sorø Kommunes vision - Plads til børn og hele

familien

Afsættet for Vision og Planstrategi 2018 er som sagt Sorø Kommunes vision ”Plads til børn og hele familien” som ovenfor beskrevet.

Vision for kommunens bymønster

Endvidere videreføres, med enkelte ændringer, visio-nen for kommunens bymønster fra 2006, som rummer et princip for rollefordelingen mellem byer og områder i kommunen. Bymønstret kan beskrives ”som ringe i vandet” med fem niveauer. Sorø By er det administrative, handelsmæssige og erhvervsmæssige midtpunkt. Dianalund er en center-by, som indkøbs- og servicecenter. I de mindre byer, Sten-lille, Ruds Vedby og Fjenneslev, er målet fortsat bosæt-ning og opretholdelse af et tilfredsstillende serviceniveau for lokalområdet. Landsbyerne er alternative bosætnings-områder, der byder på anderledes miljøer og kvaliteter. Yderst ligger det åbne land, hvor natur, landskab og er-hvervsinteresser skal indgå i et samspil.

Nationale udmeldinger

I forhold til revisionsbeslutningen for den efterfølgende kommuneplanrevision 2017 forholder Vision og Planstra-tegien sig til ” Landsplanredegørelsen 2013”, samt til ” Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægnin-gen 2013”, idet ”Oversigt over statslige interesser i kom-muneplanlægningen 2017” endnu ikke er offentliggjort.

Kommunalt samarbejde om overordnet fysisk planlæg-

ning - Sjællandsprojektet

Endvidere tilstræbes i Vision og Planstrategi 2018 for Sorø Kommune så vidt muligt en integration af Sjælland-sprojektet principper for en bæredygtig by- og infrastruk-turudvikling.

På baggrund af Landsplanredegørelse 2006 tog Miljø-ministeriet initiativ til en dialog om den fremtidige byud-vikling i Region Sjælland. De 17 kommuner og regionen udarbejdede sammen med Miljøministeriet, Transportmi-nisteriet og trafi kselskabet Movia et fælles strukturbille-de for Region Sjælland frem mod 2030.

Strukturbilledet viser en samlet bystruktur med en frem-tidig koncentration til de større stationsbyer som de afgø-rende vækstpunkter. Det er målet med bystrukturen at få mere levende og bæredygtige byer og opnå byvækst og vækst i arbejdspladser. Den trafi kale infrastruktur skal reducere transportbehovet og miljøgenerne og mindske afhængigheden af biler. Strukturbilledet skal ikke ses som en fælles plan, men som nogle fælles frivillige prin-cipper for planlægningen, kommunerne vil følge. ”Struk-turbillede 2030” formulerer fem overordnede målsætnin-ger for byudviklingen:

• At samle byvæksten i de største og transporteffektive stationsbyer.

• At placere nye boliger og arbejdspladser så tæt på en station som muligt.

• At øge bebyggelsestætheden i byerne.• At anvende eksisterende bygninger i det åbne land og

landsbyer, men ikke eller kun i ringe omfang udlægge ny rummelighed.

• At forbedre mulighederne for at fravælge bilen, og at tilvælge tog, bus og cykel.

Fra vision til strategi

udvik

lings-

&pla

nst

rate

gi

11

Kobling til Sorø Kommunes aftalestyring og budget-

lægning

Når der i henhold til Sorø Kommunes aftalestyringssy-stem udarbejdes udviklingsaftaler skal udviklingsaftaler-ne bl.a. tage afsæt i Vision og Planstrategien med hen-blik på at sikre, at strategiens målsætninger omsættes i handling.

Endvidere integreres udarbejdelse og løbende opfølgnin-ger af Vision og Planstrategien i årshjulet for budgetlæg-ningen. Herunder tages strategien op i Byrådet til en årlig statusdrøftelse, bl.a. som led i forberedelse af det kom-mende års budget.

For Byrådet er det afgørende, at mål og økonomi hænger sammen, således at budgetter og strategier/politikker er troværdige for borgere og ansatte. Dette slås fast i såvel Sorø Kommunes kodeks for godt budgetarbejde, som i kodeks for godt byrådsarbejde. Strategi for lokal Agenda 21

I 1992 blev der i Rio de Janeiro afholdt en FN-konferen-ce om miljø og udvikling. Her underskrev 181 lande en international aftale: Agenda 21. Formålet med aftalen er at fremme en bæredygtig udvikling globalt og lokalt i det 21. århundrede, og aftalen indeholder forslag til globale og lokale indsatser.

Bæredygtig udvikling er en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. I Agenda 21 indgår der tre bæredygtighedsbegreber: Økonomisk, so-cial og miljømæssig. I Danmark har arbejdet med Agenda 21 især været fokuseret på at fremme den miljømæssige bæredygtighed.

Et af de vigtige budskaber i Agenda 21 er, at alle må gøre en indsats, og de lokale myndigheder i de enkelte lan-de skal bidrage væsentligt til at fremme en bæredygtig udvikling. De skal – i dialog med borgerne, lokale orga-nisationer og virksomheder – vedtage en ”lokal Agenda 21-strategi”.

Den lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune indgår integreret i Vision og Planstrategi 2018, med et selvstæn-digt tema. Efter vedtagelse af Vision og Planstrategi 2018 følges Agenda 21-strategien op af en særskilt handlings-plan for lokal Agenda 21 i Sorø Kommune, der indgår som bilag til kommuneplanen.

Den lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune rum-mer i alt fem indsatsområder, som beskrives uddybende i tema 5:

• Vand• Naturpleje/naturbeskyttelse• Borgerrettede initiativer• Klima• Affald

Baggrundsanalyse

I forbindelse med det indledende arbejde med Vision og Planstrategi 2018 er der gennemført en baggrundsanaly-se, der beskriver styrker, svagheder, muligheder og trus-ler for hele kommunen. Analysen er illustreret i neden-stående skema. Som det fremgår, er der betydeligt fl ere styrker og muligheder, end der er svagheder og trusler. Analysen understøtter opfattelsen af, at Sorø Kommune grundlæggende har en god og solid styrkeposition som udgangspunkt for udvikling og vækst.

12

Styrker

Bosætning

• Geografi sk placering – god infrastruktur

• ½ times drift: 45 min. rejsetid henholdsvis KBH og Oden-

se

• Enestående natur og landskaber

• Rig kulturarv

• Meget rigt foreningsliv

• Adgang til et højt antal arbejdspladser inden for en times

kørsel i bil (600.-900.000)

• Bosætningsstrategi (2012-2015)

Servicestruktur

• Gode skoler/optimeret skolestruktur

• Gode daginstitutioner/store institutioner

• Effektiv rehabiliteringsindsats/udgiftskurven er knækket

• Udsatte børn og unge/udgiftskurven er knækket

• Påbegyndt Areal- og Ejendomsstrategi der skal sikre opti-

mal og effektiv anvendelse af kommunale bygninger

• Læring af ”best practice” fra andre kommuner/Inspire-

ret af KORA’s analyser er der i Sorø Kommune i 2013

og 2014 igangsat vurderinger og sammenligninger med

andre kommuner på ældreområdet, skole- og daginstitu-

tionsområdet samt administration

Erhvervsstruktur

• Geografi sk placering – 45 min. til KBH og Odense, samt

1,5 time til Trekantsområdet og Skåne

• Erhvervsudviklingsråd (2011) – tæt dialog

• Erhvervsudviklingsstrategi (2012-2015)

• Identifi kation af tre klynger

• Iværksætteri, højeste vækstrate i Region Sjælland i 2013.

• Fra 2010-2013 vækst på 7 % i beskæftigede lønmodta-

gere i private virksomheder

Byudvikling/Boligmarkedet

• Påbegyndt helhedsplaner/byudvikling i kommunes stør-

ste byer

• Salgsklare byggegrunde

• Flere lokalplanlagte arealer til parcelbebyggelse klar til

udstykning og byggemodning

• Udviklingsmuligheder – ret store arealer til boligformål er

udlagt i kommuneplanrammer

Økonomistyring

• En samlet analyse og vurdering af kommunens økono-

mistyring viser, at styring i Sorø Kommune er robust og

velkonsolideret. Der handles rettidigt på afvigelser.

Svagheder

Demografi

• Fald i befolkningstallet fra 2010-2013, dog marginal

stigning i 2014

• Stigende antal ældre/Færre i den erhvervsaktive

alder

Servicestruktur

• Overkapacitet på daginstitutioner

• Høje udgifter til specialområdet og lave udgifter til

almenundervisningen

Erhvervsstruktur

• Fald på 252 arbejdspladser fra 2012-2013

• Den ”kritiske masse” (antal virksomheder, talent,

risikovillig kapital mv.) er evt. for lille ift klyngerne

Arbejdsstyrken

• Mange unge på kontanthjælp

• Hver 2. ung ledig frafalder ungdomsudd.

• Negativ udvikl. i arbejdsstyrken fra 2004-2012

(-2,55 %), ligesom der forventes en negativ udvikl.

fra 2012-2020 (-4,09 %)

Byudvikling/Boligmarkedet

• Nedslidning af bymiljø i de mindre bysamfund

Økonomistyring

• En analyse og vurdering af styring i Sorø Kommune

viser, at der kan være en oplevelse af stram styring

og mange krav til rammer, tildelingsmodeller og op-

følgning mm. Heri kan der være en risiko for forsigtig

styringsadfærd. Et opmærksomhedspunkt.

udvik

lings-

&pla

nst

rate

gi

13

Muligheder

Rammebetingelser

• Realisere effektive mellemkommunale samarbejder, en

udfordrende opgave, men afgørende at det lykkes frem-

over

Erhvervsstruktur

• DI-undersøgelse: Sorø Kommune bedre samlet placering

i 2013 end 2012, arbejde for en fortsat fremgang

• Udvide klyngesamarbejdet, sikre kritisk masse

Boligmarkedet

• Sikre kvalitet i bymiljø og boligområder - arbejdet med

helhedsplaner

Trusler

Rammebetingelser

• Urbanisering - befolkningstilvæksten og væksten i

arbejdspladser sker primært i de store byer/skæv-

vridning af Danmark

• Mange tilfl yttere er udenfor arbejdsmarkedet

Servicestruktur

• Stigende udgifter til sygehusbehandling som kom-

munen ikke har tilstrækkeligt med styringsmulighe-

der på

Boligmarkedet

• Faldende boligpriser, særligt uden for Sorø by

• Faldende antal bolighandler – særligt udenfor Sorø

by

• Ejendomsmæglernes vurdering er at det er blevet

betydeligt vanskeligere at opnå lånfi nansiering.

• Svag vækst i boligbyggeriet

14

Fakta

Indbyggertal

Indbyggertallet i Sorø Kommune udgjorde 1. januar 2014 i alt 29.299 borgere. Der er hermed sket en vækst på 11 indbyggere i forhold til 1. januar 2013 (29.288 borgere)

Den største befolkningsgruppe udgøres af de 45-64 årige, efterfulgt af de 25-44 årige. Herefter følger med et markant dyk de 65-79 årige, efterfulgt af de 6-15 årige, 16-24 årige, 0-5 årige og færrest + 80.

Indbyggertallet toppede i 2010 med i alt 29.522 borgere. Fra 2010-2013 er der sket et fald på i alt 234 indbygge-re. Kommunens to største byer har oplevet en befolkningstilvækst i perioden, henholdsvis Sorø (inkl. Pedersborg og Frederiksberg) og Dianalund, mens der er sket en befolkningstilbagegang i Stenlille, Ruds Vedby, Fjenneslev samt i landsbyerne og landdistrikterne.

Ifølge befolkningsprognosen 2014-2021 forventes indbyggertallet at stige til i alt 29.530 borgere i 2021, altså en stigning på 0,8 % i forhold til 2014. Ifølge prognosen vil:

• Antallet af de 0-5 årige falde frem til 2021 med 4,6 %• Antallet af de 6-15 årige falde frem til 2021 med 12,3 %• Antallet af de 16-24 årige falde frem til 2021 med 5,7 %• Antallet af de 25-44 årige falde frem til 2021 med 6,7 %• Antallet af de 45-64 årige stige frem til 2021 med 7,7 %• Antallet af de 65-79 årige stige frem til 2021 med 14,0 %• Antallet af de 80 + stige frem til 2021 med 7,4 %

Indkomst og skat

Den højeste husstandsindkomst i Sorø Kommune ses i Frederiksberg, Sorø og Pedersborg.Sorø Kommune ligger under gennemsnittet for Regions Sjælland i forhold til beskatningsgrundlaget pr. indbygger. I 2013 var beskatningsgrundlaget pr. indbygger i Sorø kommune 160.466 kr. mod et gennemsnit i Region Sjælland på 168.859 kr.

Sorø Kommune ligger over gennemsnittet i Region Sjællad i forhold til udskrivningsprocent. I 2013 var udskriv-ningsprocenten i Sorø Kommune 26,40 mod et gennemsnit i Region Sjælland på 25,29 %

Flyttemønstre

Tilfl ytterne til Sorø Kommune kommer primært fra Slagelse, efterfulgt af København, Holbæk, Kalundborg, Ring-sted og Næstved kommuner. De primære aldersgrupper der er tilfl yttet Sorø Kommune i perioden 2006-2012 er: De 25-44 årige og de 16-24 årige. Herefter markant fald til de 45-64 årige, efterfulgt af de 6-15 årig, de 6-15 årige, de 64 – 79 årige og de 80+.

Blandt alle der fl yttede til Sorø Kommune i perioden 2009-2011 var 75,2 % i beskæftigelse i 2011, mens 8,7 % var arbejdsløse, 7,7 % var folkepensionister og 8,3 % var førtidspensionister. I modsætning til hele landet hvor antallet i beskæftigelse var 83,3 %, 6,5 % var arbejdsløse, 5,2 % var folkepensionister og 5,0 % var førtidspensionister.

I perioden 2006-2013 frafl yttede lidt fl ere kvinder end mænd Sorø Kommune. For begge køn er det helt overvejen-de de 20-29 årige der frafl ytter Sorø Kommune. Herefter følger som 2. største frafl ytningsgruppe de 10-19 årige, hvor fl ere kvinder end mænd frafl ytter. 3. største frafl ytningsgruppe er de 30-39 årige, med en nogenlunde ligelig kønsmæssig fordeling.

Kilder: Danmarks Statistik, KORA/ECO-nøgletal, Økonomi og Indenrigsministeriet/De kommunale nøgletal

udvik

lings-

&pla

nst

rate

gi

15

Arbejdsstyrken

Andelen af arbejdsstyrken i Sorø Kommune med en kompetencegivende uddannelse udgør (69,5 %) og ligger dermed over såvel gennemsnittet for Region Sjæland (68,4 %) som landsgennemsnittet (67,5%).

Hovedparten af borgerne i Sorø Kommune har som længst afsluttede uddannelse en erhvervsuddannelse efter-fulgt af grundskole. Herfra er der et betydeligt spring til nr. 3 mellemlang uddannelse, efterfulgt af lang videregåen-de uddannelse nr. 4 og kort videregående uddannelse/almen gymnasial uddannelse nr. 5. I 2013 var der en svag stigning i antallet af borgere med en lang videregående eller mellemlang uddannelse, hvorimod der sås et svagt fald i andelen med en erhvervsuddannelse eller grundskole.

Udviklingen i arbejdsstyrken har været negativ de sidste 8 år for samtlige kommuner i Region Sjælland.Kun Roskilde kommune og Ringsted kommune forventes at få en positiv udvikling fra 2012-2020 med en vækst på henholdsvis 0,41 % og 0,65 %. I de øvrige kommuner forventes en fortsat negativ udvikling.I Sorø Kommune har udviklingen i arbejdsstyrken ligeledes været negativ fra 2004-2012 (-2,55 %). Ligesom der forventes en negativ udvikling fra 2012-2020 (- 4,09 %). Beskæftigelsesfrekvens

Sorø Kommune har en højere beskæftigelsesfrekvens for de 16-64 årige (72,3 %) end såvel landsgennemsnittet som gennemsnittet for Region Sjælland der begge har en beskæftigelsesfrekvens på (71,1%) for de 16-64 årige.

Ind- og udpendling

I Sorø Kommune er der en betydelig større udpendling (7.786) end indpendling (5.526), hvilket viser at Sorø Kom-mune er en bosætningskommune. Udpendlingen sker primært til region Hovedstaden, efterfulgt af udpendling til Slagelse og Ringsted kommuner. Mens indpendlingen til Sorø Kommune helt overvejende sker fra Slagelse kommune.

Erhvervsstruktur og arbejdspladser

I 2013 havde Sorø Kommune den højeste iværksætterate i Region Sjælland.

I 2012 var de tre største arbejdssteder efter branche i Sorø Kommune:• Bygge og anlæg• Landbrug, skovbrug og fi skeri• Handel

Der er en markant overvægt af små virksomheder med 1-4 medarbejdere i Sorø Kommune. Mens der kun er få store virksomheder med + 50 medarbejdere og derover.

Fra 2012-2013 er der sket et fald på i alt 252 arbejdspladser i Sorø Kommune. Faldet er sket indenfor alle sekto-rer, herunder også i de private virksomheder hvor der er sket et fald på 26 private arbejdspladser. Dog er private virksomheder den eneste sektor der samlet set har haft vækst i perioden 2010-2013, med en vækst på i alt 7 % i beskæftigede lønmodtagere.

Adgang til arbejdspladser

I Sorø Kommune er der adgang til ml. 600.000 og 900.000 arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil, dog undtaget den nordvestlige del af kommunen hvor adgangen til arbejdspladser er ml. 300.000-400.000 arbejds-pladser. Indbyggerne i Sorø Kommune har således adgang til et meget stort arbejdsmarked.

Kilder: Danmarks Statistik, KORA/ECO-nøgletal, Økonomi og Indenrigsministeriet/De kommunale nøgletal

16

Tema 1Det sammehængende familieliv

Mål

Nettotilfl ytning af ressourcestærke bør-nefamilier, herunder tidligere borgere der f.eks. i forbindelse med afsluttet uddan-nelse vender tilbage til Sorø Kommune.

Udfordringer, muligheder og strategi

BosætningDanmark er i hastig forandring. Som i hele verden fl ytter folk i Danmark fra land til by, og Danmark er et af de lan-de i EU, som de seneste år har oplevet den relativt stør-ste fl ytning fra land til by. Folk søger mod de største byer og det omkringliggende byområde, hvor der er en højere koncentration af arbejdspladser og faglige og sociale kar-rieremuligheder, suppleret med mangfoldighed, kultur og viden, som er kendetegnende for byregioner, hvor byregi-onerne får stadig større betydning som vækstlokomotiver for hele Danmark. At styrke væksten og produktiviteten både i hovedstadsområdet og i resten af landet er derfor en fælleskommunal udfordring.

I Sorø Kommune har vi fra 2010 ligeledes oplevet fal-dende befolkningstal, kun brudt af en marginal stigning i befolkningstallet i 2013. Det er en udvikling der skal vendes med en markant satsning på bosætning, og sær-ligt tiltrækning af ressourcestærke børnefamilier, som en ressource for såvel lokalsamfundene som for den kom-munale økonomi.

På landsplan fl ytter to ud af tre unge fra oprindelseskom-munen for at uddanne sig eller arbejde. Med mindre den sociale tilknytning til den oprindelige hjemegn er meget stor, er det sjældent, at de unge fl ytter tilbage til deres oprindelseskommune. En opgørelse fra KL (2014) viser at ca. 14. pct. fl ytter tilbage til deres oprindelseskommu-ne. Samme opgørelse viser at tilbagefl ytningsprocenten til Sorø Kommune når de unge er starten er 30´erne lige-ledes ligger på ca. 12 – 14 pct. Dette er betydeligt lavere end for de kommuner hvor fl est fl ytter tilbage med en til-bagefl ytningsprocent på ml. 16 -23 %, og der er således her et væsentligt udviklingspotentiale for Sorø Kommune.

Befolkningsprognosen 2014-2021 viser at Sorø Kommu-ne kan forvente et svagt faldende indbyggertal i progno-sens første år og herefter en befolkningstilvækst fra 2017 til 2021. Indbyggertallet forventes at stige fra 29.299 indbyggere i 2014 til 29.530 indbyggere i 2021, svaren-de til en fremgang på 230 indbyggere eller en stigning på 0,8 %. Et indbyggertal det som minimum tilstræbes at opnå, idet vores klare mål for de kommende 4 år er på ny at opleve vækst i indbyggertallet i Sorø Kommune.

I Sorø Kommune har vi med vores centrale geografi ske placering med kun 45 min. transporttid til Hovedstads-området gode muligheder for, som bosætningskommune for bl.a. pendlere, at koble til den vækst og jobskabelse der fi nder sted i Hovedstadsområdet. Hvor afsættet er vo-

res unikke styrker i forhold til bosætning i kraft af vores smukke natur, den kulturhistoriske ånd samt tryghed og nærhed.

Med dette udgangspunkt har vi markante forudsætninger for at styrke Sorø Kommune som bosætningskommune, og med afsæt i Sorø Kommunes Bosætningsstrategi fra 2012 er der allerede iværksat en række initiativer med henblik på at tiltrække nye borgere.

Attraktive byer og bymidter

Attraktive byer er en væsentlig faktor for en styrket bo-sætning, og derfor skal vi fortsætte og yderligere styrke den udvikling der allerede er igangsat med masterplan for Sorø og helhedsplaner for kommunens øvrige byer i tæt samarbejde og dialog med lokale kræfter.

Bymidterne er en strategisk ressource for vores byer sam-tidig med, at bymidterne også bidrager til byernes sociale sammenhængskraft. Herunder ved i planlægning af by-ens rum at skabe steder og forløb i byen, der indbyder til aktiv leg og udfoldelse for både børn og voksne. Bymidten er en del af byernes identitet, og bymidternes historie og arkitektur spiller en betydningsfuld rolle i forhold til bo-sætning.

Ligesom det er afgørende, at vi forsat sikre tryghed og nærhed som er en af de unikke kvaliteter ved Sorø som bosætningskommune – herunder fastholdelse af høj tra-fi ksikkerhed og lav kriminalitet.

Skoler og daginstitutioner

Erfaringerne viser, at tiltrækning af borgere beror på de vilkår, vi som kommune kan tilbyde og som har stor indfl y-delse på potentielle borgeres valg af Sorø Kommune. For børnefamilier er ikke mindst gode skoler og daginstitutio-ner et vigtigt bosætningsparameter.

Sorø Kommune er allerede i dag kendetegnet ved gode skoler og daginstitutioner, og de skal yderligere styrkes og udvikles i de kommende år, så vore skoler og daginsti-tutioner bliver blandt landets bedste, som en sydspids i kommunens bosætningsindsats. Herunder også med op-førelse af Ny Frederiksberg Skole, som en ny og moderne skole der forventes at åbne ultimo 2016. Udgangspunktet er et sammenhængende børneliv fra 0-16 år: Børns udvikler sig hele tiden, og dagtilbud og skole er en sammenhængende enhed med udgangs-punkt i det enkelte barn.

Eksempler på indsatsområder der allerede er igangsat og yderligere skal styrkes og udvikles i de kommende år er:

Skoler:

• Den åbne skole med partnerskaber med musik-, kunst-, folkeoplysnings-, erhvervs-, idræts- og for-eningsliv samt ældreområdet. Det er sammen, vi ska-ber fremtiden.

• Ny Nordisk Skole og samarbejde med ungdomsud-dannelserne: Vi knækker kurven og skaber uddannel-sesparate unge.

udvik

lings-

&pla

nst

rate

gi

17

• Linjeopdelt udskoling: Med motivationen som driv-kraft giver vi alle børn og unge mulighed for at fordybe sig i det, der er vigtigst.

• Sundhed og læring: Som foregangskommune i Sund-SkoleNettet og i samarbejde med Rockwool Fonden tager vi det alvorligt, at sunde børn lærer bedst.

• Fokus på talenter: Alle børn har et talent, og det er vores pligt at give plads til det.

• Den digitale skole: Fremtiden er digital, og det er vo-res børn også.

• Den internationale skole: Venskabsklasser, internati-onale ambassadører og internationalt samarbejde i hele verden.

• Inklusion på børnenes præmisser: Alle børn skal vok-se i fællesskabet og trives og udvikles i overensstem-melse med deres potentiale.

• Et musisk miljø for de 0-16 årige

Daginstitutioner:

• Temainstitutioner: Familierne er forskellige, så det er vores institutioner også.

• Mangfoldighed i indholdet: Et tilbud, der tager ud-gangspunkt i det enkelte barn.

• Fleksible åbningstider, der matcher børnefamiliernes behov: Vi er der, når du har brug for det.

• Det digitale dagtilbud: Vi forbereder børnene til en di-gital verden.

• Fokus på talenter: Alle børn har et talent, og det er vores pligt at give plads til det.

• Inklusion på børnenes præmisser: Alle børn skal vok-se i fællesskabet og trives og udvikles i overensstem-melse med deres potentiale.

• Partnerskaber med kulturinstitutionerne.

Målsætninger

Innovative skoler og dag-institutioner

Byrådet vil:

• Gøre innovative skoler og instituti-oner der er blandt landets bedste til et særkende for Sorø Kommune – sikre et højt fagligt og pædago-gisk niveau, med en klar og synlig profi l, samt fl eksible åbningstider og få lukkedage i daginstitutioner-ne.

(Samspil til Fyrtårnsprojekterne ”Kre-ativt børneliv” og ”Sund Kommune”)

Attraktive byer

Byrådet vil:

• Med udgangspunkt i bl.a. Master-plan for Sorø, gøre en særlig ind-sats for Sorø by og Sorø bymidte.

• Med udgangspunkt i Helhedsplan Stenlille gøre en fortsat indsats for udvikling af Stenlille.

• Gøre en særlig indsats for byplan-lægning/helhedsplan i Ruds Vedby.

• Gøre en særlig indsats for byplan-lægning/helhedsplan i Dianalund.

• Sikre at der altid er attraktive byg-gemodnede grunde, der matcher efterspørgslen.

• Velkomme alternative boformer (bofællesskaber mv.).

• Etablere legepladser, og evt. ska-be adgang til skoler og institutio-ners legepladser så de er åbne for alle børn uden for åbningstid.

Tryghed og nærhed

Byrådet vil:

• Understøtte at børn fortsat kan færdes trygt på egen hånd – via fokus på trafi ksikkerhed, lav krimi-nalitet mv.

• Understøtte trygge børnefælles-skaber.

Rammebetingelser for bosætning

Byrådet vil:

• Via benchmarking sikre at Sorø Kommune altid er på et bedre niveau end vore nabokommuner i forhold til afgørende bosætnings-parametre. Herunder øge viden om tilfl ytternes forventninger og behov med henblik på målrettet branding/markedsføring.

(bofællesskaber mv.).

• Etablere legepladser, og evt. ska-

be adgang til skoler og instituti-

oners legepladser så de er åbne

for alle børn uden for åbningstid.

18

Tema 2Fremragende opvækstmiljøer

Mål

Sorø Kommune tilbyder børn, unge og voksne fremragende opvækstmiljøer - med et særligt fokus på institutioner, skoler, foreninger og aktive fællesskaber.

Udfordringer, muligheder og strategi

Kreativt børnemiljø

Med afsæt i vores stærke kulturinstitutioner har Sorø Kommune unikke muligheder for at tilbyde et kreativt og udviklende børneliv. Således tilbyder Sorø Kommunes egne og selvejende kulturinstitutioner; Sorø Musiske Sko-le, Sorø Bibliotek, Sorø Kunstmuseum og Sorø Museum/Museum Vestsjælland alle undervisning og forløb af høj faglig kvalitet, som yderligere skal styrkes og udvikles i de kommende år.

Sorø Museum (Sydvestsjællands Museum) kunne i en årrække bryste sig af pilotprojektet Kulturkørekortet, der formidlede viden om kulturhistorie i tæt samarbej-de mellem museet og de lokale skoler. Projektet vandt stor anerkendelse lokalt som nationalt. Senest har Sorø Kunstmuseum modtaget en international pris for deres formidlingsprojekt Kunstrejsen.

Den nye skolereform lægger op til en større involvering af det omgivende samfund, og her kan man i høj grad tænke de mange tilbud, som vore kulturelle institutioner tilbyder ind, herunder som partnerskaber mellem skoler og kulturinstitutioner. I mødet med de kreative fag kan børn og unge udforske fl ere sider af sig selv og få indblik i andre måder at anskue verden på. Det skaber en større rummelighed og forståelse overfor andre.

Der er en generel efterspørgsel efter kreative kompeten-cer i samfundet. At få nye og brugbare vinkler på kend-te problemstillinger eller banebrydende produkter eller opfi ndelser. Hvis man fremmer kreativiteten i børnenes hverdag og præsenterer dem for gode solide kulturtilbud, får de ikke blot en god oplevelse, men bliver også vænnet til at se ting fra fl ere vinkler. Det giver forhåbentlige glade-re og mere rummelige børn, der bliver klogere på sig selv, omgivelserne og som har mod på at tænke anderledes og udfordre vanetænkningen.

En målrettet satsning på kultur for børn, som Sorø Kom-mune har unikke betingelser for, er ligeledes i samklang med Kulturministeriets netop udmeldte Børne- og Unge-strategierne (maj 2014), hvor hensigten er, at give kom-muner, kulturinstitutioner, skoler og dagtilbud endnu bedre mulighed for, at børn, skolebørn og unge kommer i kontakt med de lokale kulturtilbud og oplever og bruger kunsten og kulturen som en naturlig del af deres daglig-dag.

I Sorø Kommune udgør naturen endvidere én af de unik-ke muligheder der er for at tilbyde et kreativt og udviklen-

de børneliv, med plads og ro, og mulighed for leg, oplevel-ser og sansninger i naturen - året rundt.

Foreninger og idrætsklubber - og familier i bevægelse

Sorø Kommune er kendetegnet ved et særdeles aktivt fritids- og foreningsliv. Det vidner de over 100 foreninger der har hjemsted i kommunen om. Det giver borgere i alle aldre mulighed for at dyrke en bred vifte af aktiviteter. Idrætsliv og foreningsliv skaber sammenhold og udvikler identitet. Det giver fællesskab og kan medvirke til enga-gement i lokalområdet. Idrætten og foreningslivet rum-mer mange værdier, som har betydning for den enkelte borger såvel som for samfundet.

Kommunens mange forskellige foreninger tilbyder en lang række varierede fritidstilbud, der engagerer største-delen af kommunens børn og unge og tilbyder alsidige fri-tidsmuligheder for borgere i alle aldersgrupper. De man-ge frivillige der er engageret i foreningslivet, er med til at defi nere Sorø Kommune og give kommunen særpræg.

For tilfl ytterne er foreninger og idrætsklubber en vigtig mulighed for at skabe netværk og føle sig velkommen. Meningsfulde fællesskaber, oplysning og undervisning er den fællesnævner der binder foreninger sammen og som medvirker til at fremme demokratiforståelsen og det ak-tive medborgerskab.

I samarbejde med DGI bindes skoler og foreningsliv li-geledes sammen. Foreningerne kommer ind i skolen, og skolerne bidrager til at uddanne fremtidens idrætslede-re eksempelvis via programmerne Trænerspiren og Le-derspiren.

Sorø Kommune påskønner den store indsats de lokale foreninger yder i forhold til at tilbyde kommunens borgere fritidsaktiviteter af høj kvalitet, og der skal fortsat arbej-des for at understøtte den frivillige indsats og at stille de bedst mulige fritidsfaciliteter til rådighed inden for de giv-ne økonomiske rammer.

I Sorø Kommune vil vi skabe gode rammer for børn, unge og voksne i bevægelse, og derved medvirke til at fremme folkesundhed, hvor indsatsen skal bl.a. skal ske via en samlet projekt- og eventindsats.

udvik

lings-

&pla

nst

rate

gi

19

Målsætninger

Kreativt børneliv – et fyrtårnsprojekt

Byrådet vil:

• Via en samlet projektindsats ar-bejde for at fremme kreativiteten i børnenes hverdag, bl.a. via inddra-gelse af naturen, og præsentere dem for gode kulturtilbud med afsæt i Sorøs unikke kulturkva-liteter og institutioner. Herunder arbejde med en fast begivenhed som f.eks. en festival, der kan involvere børn, institutioner og for-eninger og skabe opmærksomhed omkring Sorø som ’børneby.’

(Samspil til indsatsområdet ”Innovati-ve skoler og daginstitutioner”)

Velfungerende foreninger og idrætsklubber – et fyrtårnsprojekt

Byrådet vil:

• Fortsat udvikle tilbud og faciliteter til børn, unge og voksne.

• Understøtte det frivillige engage-ment/de frivillige ledere i for-eninger og idrætsklubber.

Familier i bevægelse – et fyrtårnsprojekt

Byrådet vil:

• Arbejde for etablering af en svøm-mehal.

• Via en samlet projekt- og eventind-sats sætte fokus på at øge borger-nes fysiske aktivitet – herunder med Årshjul for motionsarrange-menter.

(Samspil til indsatsområdet ”Sund Kommune”)

20

Tema 3Styrket omdømme - oplevelser i natur, kultur og historie

Mål

Sorø Kommunes omdømme er yderligere styrket både hos egne borgere og over alti Region Sjælland og i Hovedstaden.

Udfordringer, muligheder og strategi

Nogle brands har en stærk sammenhæng, mens andre er karakteriseret af store forskelle imellem de interne mål og det eksterne omdømme. For Sorø Kommune er der tale om en kommune med betydelige kvaliteter, men også et lidt underkapitaliseret, fælles omdømme. Profi le-ringen af Sorø Kommune gennem visionen og strategien Plads til børn og hele familien tager derfor udgangspunkt i de mange kvaliteter og aktiviteter, der allerede fi ndes, og som kan formuleres med relevans for de prioriterede målgrupper.

Formidling af kulturarven

Sorø Kommune har en rig kulturarv. Området bugner af spændende personligheder og historier. Men der ligger som sagt et uforløst potentiale i at formidle denne unikke kulturarv – særligt udenfor kommunegrænsen.

Eksempelvis er Sorø en helt unik by, da ikke mange byer i landet kan bryste sig af et kultuhistorisk perspektiv, der rækker hele vejen ned til middelalderen i 1100-tallet. Det begyndte med klostret, hvor munke fra den berømte ci-stercienserorden opbyggede et rigt og velfungerende klo-sterliv. Dette skete på foranledning af og i alliance med de mange stormænd, biskopper og konger, der igennem årene også har præget kultuen i Sorø. Også det litterære liv prægede Sorø på dette tidlige tidspunkt. Saxo skrev således sin berømte Danmarkskrønike i klostret. Der blev siden opført en klosterkirke, som i dag udgør et af byens vigtigste vartegn, og som er en af landets største, bedste vedligeholdte og ældste klosterkirker.

På samme sted blev Sorø Akademi omkring reformati-onstiden etableret som skole og siden som ridder-aka-demi (der også havde borgerlige elever). Akademiet har siden tiltrukket nogle af landets mest kendte og betyd-ningsfulde forfattere, videnskabsmænd og undervisere. Akademiet var under renæssancen, oplysningstiden og romantikken et af de allervigtigste dannelsescentre i lan-det. Det var et centrum for kultur- og litteraturhistorisk fornyelse på områder som undervisning og videnskab, og der blev øvet en overordentlig betydelig indsats inden for sprog, historie og kunst.

For at forløse potentialet er der mange spor at følge. Et af dem er litteraturen. Gennem århundreder har Sorø Kom-mune haft en særlig tiltrækning på forfattere, der dels har bosat sig i området, dels har haft tilknytning til Aka-demiet. Saxo, Holberg, Grundtvig, Ingemann, og Herman Bang er nogle af de mest kendte, men også nulevende forfattere og forfatterspirer fi nder inspiration her.

En måde at levendegøre litteraturen på kunne bl.a. være ved at lave litterære vandringer. Enten personifi ceret i skikkelse af en skuespiller, der formidler forskellige litte-rære smagsprøver, eller ved at lave apps til mobiler, hvor man bliver ledt rundt på en litterær vandring i lokalom-rådet.

Men der ligger også mange andre gode spor at følge. Sorø Kommunes kulturarv er en farverig mosaik af spæn-dende historier, kunstværker, kalkmalerier, arkitektur og meget mere, og der skal arbejdes med en målrettet indsats for at skabe en platform til at formidle alle disse fortællinger, som er unikke for Sorø Kommune.

Natur i særklasse i en sund kommune

Sorø Kommune er beriget med en enestående natur, og i fl ere undersøgelser peges der på at den lette adgang til smuk natur, og gode naturoplevelser er en afgørende faktor for at Sorø Kommune opleves som et godt sted at bo. Der ligger store muligheder i at skabe yderligere mu-ligheder for oplevelser i den bynære natur samtidig med at der værnes om naturen, landskabet og kulturmiljøerne i det åbne land.

Vi vil arbejde målrettet for at Sorø Kommune kendes som den sunde kommune i den skønne natur. Sundhed hos børn og unge er et særligt aktuelt aspekt, da vi har fokus på børnene og det er i barndommen, at grundstenen til de livslange vaner lægges. Der skal derfor arbejdes bevidst med sundhed og trivsel i skoler og dag-institutioner, ligesom der er fokus på fysisk aktivitet og familier i bevægelse, herunder også ved at arbejde for at fremme cyklismen i Sorø Kommune.

Science Kommune

I samarbejde med alle relevante interessenter skal der etableres netværk omkring mulighederne for udvikling af Sorø Kommune som science kommune. Herunder er et væsentligt indsatsområde skolernes eksisterende sam-arbejde med Videnscentret på Sorø Akademi om talent-udvikling og talentvejlederuddannelse, der skal styrkes og udvikles yderligere, hvor Videnscentret forestår den nationale talentpleje inden for naturvidenskab.

udvik

lings-

&pla

nst

rate

gi

21

Målsætninger

Kulturarven lever

Byrådet vil:

• Gøre Sorø Kommunes unikke og autentiske kulturarv levende og synlig ved at skabe en platform for formidling og branding, bl.a. via samarbejde med turismeaktører, kulturinstitutioner mv.

Science kommune

Byrådet vil:

• Sikre involvering af interessenter, bl.a. i forhold til talentudvikling, gennem etablering af netværk be-stående af inviterede interessen-ter f.eks. skoler, Videnscentret på Sorø Akademi, foreninger, erhverv og landbrug mv.

Sund kommune

Byrådet vil:

• Gøre sundhed og motion til et særkende for alle kommunens skoler og daginstitutioner – for bedre indlæring og for sunde livsvaner.

• Inspirerer borgerne til at leve et sundt liv, samt arbejde med den sunde kommune som et fælles ansvar for borgere, virksomheder og kommune.

• Via projektet ”Familier i bevægel-se” sætte fokus på Sorø som sund kommune.

• Arbejde for at fremme cyklismen i Sorø Kommune, bl.a. via udarbej-delse af en cykelstrategi.

Natur i særklasse

Byrådet vil:

• Tiltrække natur events og tilbud/udfoldelsesmuligheder for børn og voksne der skaber opmærksom-hed omkring kommunens unikke natur med rum og plads til alle.

• Fremme adgangen til naturen via et veludbygget og vedligeholdt sti-net, samt synliggørelse/formidling af stiruter.

• Fremme muligheder for aktiv anvendelse af den bynære natur bl.a. ved investering i trænings-områder i naturen, både i form af stier og i form af andre trænings- og legemuligheder, samtidig med, at der værnes om naturen og landskabet bl.a. i et samarbejde med foreninger.

22

Tema 4Styrket erhvervsklima - iværksætteri og erhverv

Mål

Sorø Kommunes erhvervsklima er yderli-gere styrket, med gode rammevilkår, og med gode muligheder for et fl eksibelt og innovativt arbejdsliv.

Udfordringer, muligheder og strategi

Et stærkt erhvervsliv er vigtigt for udvikling og velfærd i Sorø Kommune, og et styrket fokus på iværksætteri skal være med til at skabe optimale rammer for fornyet vækst i kommunen. Ligesom fokus på udviklingen af tu-risme også er et væsentligt fokusområde.

Med vores centrale geografi sk placering med 45 minut-ter til både hovedstaden og Odense, og med 1 ½ time til Trekantsområdet og til Skåne, er Sorø Kommune en god kommune at drive virksomhed i.

Sorø Kommune er med hovedbyen Sorø, centerbyen Dianalund og de mindre byer Stenlille, Ruds Vedby og Fjenneslev placeret midt i Sjællands grønne hjerte og kan indfri alle de forventninger som den moderne fami-lie har til et godt sted at bo og drive virksomhed i.

Sorø Kommunes veludbyggede net af gode skoler og daginstitutioner, samt veludbyggede adgang til daglig-vareforsyning, matcher de krav, som nutidens virksom-heder stiller til omverdenen i forbindelse med etablering af nye arbejdspladser og tiltrækning af nye medarbej-dere.

Sorø Kommune har i tæt samarbejde med Erhvervsud-viklingsrådet fokus på hele tiden at forbedre rammebe-tingelserne for erhvervslivet i kommunen. Ligesom et afgørende indsatsområde er skabe udvikling og vækst blandt iværksættere, og blandt de etablerede virksom-heder. Dette fremgår ligeledes af Sorø Kommunes Er-hvervsudviklingsstrategi (2012-2015) som har fokus på optimering af rammebetingelser, og tre udviklingspo-tentialer – henholdsvis forbedret iværksætterkultur, ud-vikling af en sundhedsklynge og udvikling af den grønne klynge (fødevareklyngen og industriklyngen).

Turismen er et vigtigt erhverv for Danmark. VisitDen-mark har opgjort at turistforbruget skaber næsten 120.000 jobs, svarende til godt 4 pct. af alle jobs i lan-det, og at kulturarv fremadrettet kan blive en stærk tu-ristmagnet. Kulturturisterne har ifølge OECD fl ere pen-ge end andre turister, når de rejser ud, og OECD har endvidere udpeget kulturturismen som det største og hurtigst voksende turistmarked. Potentialet i dansk kul-turturisme er langt fra udnyttet – andelen af turisternes kulturforbrug i vores nabolande er tre gange så stort. Et potentiale vi med afsæt i vores unikke kulturarv også vil arbejde for at udvikle i Sorø Kommune i samarbejde med eksterne parter.

Iværksætteri, Vækstkultur og Erhvervsservice

Sorø Kommune har over de seneste år haft den høje-ste iværksætterrate i Region Sjælland, en styrkepositi-on der fremover skal yderligere styrkes og udvikles. En god iværksætterpolitik betyder bl.a. at der skal være et vejledersystem til at hjælpe og vejlede den enkelte iværksætter i forbindelse med opstart, etablering og drift samt hjælp til en stillingtagen til vækst i forbindel-se med udarbejdelse af forretningsplan. Ligesom net-værksdannelse blandt iværksættere og gennemførelse af events er væsentlige indsatsområder.

Sorø Kommune har etableret eget erhvervskontor – Sorø Erhverv. Sorø Erhverv sikre løbende at kommu-nens virksomheder er opdateret med hvilke muligheder der er for at få hjælp og rådgivning i forhold til udvikling af den enkelte virksomhed, både på hjemmemarkedet og i forbindelse med eksportfremstød.

Styrket mobilitet

Mobilitet på alle niveauer er et kerneområde for optime-ring af rammebetingelserne for erhvervsudvikling i Sorø Kommune.

Den trafi kale infrastruktur i Sorø Kommune består af et net af kollektiv trafi k bestående af tog, busser og be-hovsstyrede kollektive transportformer, af et stinet for de bløde trafi kanter og endelig af vejnettet primært for motoriserede trafi kanter. Der skal fortsat arbejdes for en god sammenhæng mellem byerne i kommunen både i forhold til vejnettet, og stinettet samt gennem den kol-lektive trafi k.

I forhold til erhvervsudviklingen er væsentlige forhold endvidere den kollektive trafi k Nord-Syd i kommunen, bevarelse af Tølløsebanen, samt tilkørselsforhold til er-hvervsområderne i Pedersborg.

Endvidere er det en forudsætning for vækst i vores kommune, at borgere og virksomheder i alle dele af kommunen har adgang til bredbåndsforbindelse. For virksomhederne kan digitalisering øge produktiviteten og konkurrenceevnen. Digitalisering kan desuden ska-be helt nye muligheder for innovation, f.eks. når nye tje-nester og en række sociale medier ændrer de digitale forbrugsvaner og skaber nye markeder.

For at få det fulde udbytte af de digitale muligheder skal boliger og virksomheder overalt i kommunen have mu-lighed for at få adgang til tidssvarende internethastighe-der, som f.eks. gør det muligt at handle på nettet, at få det fulde udbytte af IT-strategien i skolerne og at være i digital dialog med det offentlige mv.

udvik

lings-

&pla

nst

rate

gi

23

Målsætninger

Styrket erhvervsservice

Byrådet vil:

• Styrke kommunens generelle er-hvervsservice og erhvervsomdøm-me gennem en målrettet indsats, bl.a. via én indgang, proaktiv dialog, netværk mv.

Fortsat udvikling af de tre erhvervsklynger

Byrådet vil:

• Fortsat understøtte udvikling af Fødevareklyngen, Industriklyngen og Sundhedsklyngen med afsæt i Erhvervsudviklingsstrategien for Sorø Kommune.

Styrket mobilitet

Byrådet vil:

• Sikre en god intern infrastruktur (vej- og stinet).

• Styrke den kollektive trafi k.

• Understøtte udvikling af digital infrastruktur.

Partnerskaber

Byrådet vil:

• Via samarbejde arbejde med erhvervs- og velfærdsmuligheder eksempelvis indenfor områder som iværksætteri og science på tværs af erhverv, uddannelser og foreninger.

bofællesskaber mFleksibelt og innov.). vativt arbejdsliv

Byrådebe adgang til skt vil: oler og instituti-

oners legepladser så de er åbne

• fSom pendleror alle børn uden fkommune underor åbningsstid.tøt-te mulighederne for et fl eksibelt arbejdsliv - herunder i forhold til optimering af såvel den trafi ka-le- som den digitale infrastruktur, som i forhold til fl eksible åb-ningstider og få lukkedage i vore institutioner.

Turismeklynge

Byrådet vil:

• Samarbejde med turismeaktø-rer med fokus på professionelle aktører i markedet om markeds-føring af Sorø Kommunes unikke kulturhistorie der rækker helt tilbage til 1100-tallet og rummer markante spor i forhold til kultur, arkitektur, videnskab/dannelse og litteratur. Herunder knytte an til oplevelsesøkonomien i et samar-bejde med eksterne parter, f.eks. Visit Denmark/Øst Dansk Turiske/Visit Vestsjælland

(Samspil til indsatsområdet ”Kulturar-ven lever”)

Iværksætteri og vækst-kultur

Byrådet vil:

• Målrettet understøtte vækstkul-turen i iværksættermiljøet, samt i eksisterende virksomheder, herunder indsats for synliggørelse.

• Understøtte iværksættermiljøer med potentiale for vækst, med udgangspunkt i iværksætternes behov/fokus på udvikling og syn-liggørelse.

24

Tema 5Lokal Agenda 21-strategi for Sorø Kommune

Den lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune indgår integreret i Vision og Planstrategi 2018, med et selvstæn-digt tema.

Efter vedtagelse af Vision og Planstrategi 2018 følges Agenda 21-strategien op af en særskilt handlingsplan for lokal Agenda 21 i Sorø Kommune, der udarbejdes som et bilag til kommuneplanen.

Et væsentligt udgangspunkt for Agenda 21-arbejdet i Sorø Kommune, er at indsatsen løftes tværgående for at sikre en bred forankring i organisationen, og for at knytte Agenda 21-arbejdet til eksisterende ressourcer i organi-sationen. Hovedparten af de indsatsområder der indgår i Agenda 21-strategien er således forankret i andre love og foranstaltninger end planloven , og udmøntes eller under-støttes via andet planarbejde i Sorø Kommune.

Den lokale Agenda 21-strategi i Sorø Kommune rummer i alt 5 indsatsområder:• Vand• Naturpleje/naturbeskyttelse• Borgerrettede initiativer• Klima• Affald

1. Vand

VisionVand er en begrænset ressource, vi vil værne om og bruge med omtanke. Vores vand skal være af en god kvalitet, såvel vores drikkevand, som vandet i vores søer og vandløb, og indvindingen af vand skal så vidt muligt baseres på bæredygtige teknologier.

MålsætningerByrådet vil:

• Sikre grundvandsressourcerne og dermed en god og tilstrækkelig drikkevandskvalitet samt basefl ow (sommervandføring som kommer fra grundvandet) i vore vandløb.

• Sikre en god vandkvantitet og kvalitet i søer og vandløb.

• Sikre badevandskvaliteten i kommunens søer til fastholdelse af Blå fl ag.

• Reducere vandforbruget - såvel internt i kommu-nen som i private husstande og virksomheder.

2. Naturpleje/naturbeskyttelse

VisionSorø Kommune er begunstiget med en smuk og varieret natur. Vi ønsker at værne om naturen ved en aktiv indsats for naturbeskyttelse, naturpleje og sikring af biodiversiteten. Med udgangspunkt i ek-sisterende viden er en naturkvalitetsplan for Sorø Kommune under udarbejdelse. Naturkvalitetspla-nen forventes vedtaget primo 2015 og skal bl.a. bruges til at priorietere nye plejeindsatser, samt til planlægning og friholdelse af værdifulde naturom-råder og grønne forbindelser.

Målsætninger

Byrådet vil:

• Med afsæt i naturkvalitetsplanen arbejde for at sikre biodiversiteten i hele kommunen, som led i at Sorø Kommune har underskrevet ”Countdown 2010” - den internationale forpligtigelse til at arbejde for bevarelse af den biologiske mangfol-dighed.

• Arbejde for at sikre levesteder for arter og ha-bitatnaturtyper indenfor Natura2000 jf. Natu-ra2000-handleplanerne.

• Arbejde for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i naturen jf. indsatsplan.

udvik

lings-

&pla

nst

rate

gi

25

3. Borgerrettede initiativer

VisionFremover vil borgernes egne initiativer og fælles-skaber få stigende betydning for livsvilkårene i vores lokalsamfund og kommune. Sorø Byråd vil derfor inspirere og støtte op om borgernes egne initiativer i forhold til natur, miljø og bæredygtighed, samt koblingen til sundhed og undervisning.

Målsætninger

Byrådet vil:

• Via Grønt Forum gennemføre informationsakti-viteter om bæredygtighed og miljøhensyn, bl.a. via samarbejde med relevante lokale aktører – erhvervsliv, foreninger, institutioner mv.

• Fremme og understøtte initiativer fra borgere, foreninger, virksomheder m.v. i forhold til en bæredygtig udvikling.

• Fremme og understøtte borgernes mulighed for motion og bevægelse i naturen.

• Inspirere borgerne til at træffe grønne valg i hverdagen.

4. Klima

Klimahandlingsplan

VisionSorø Kommune ønsker at medvirke til, at den menneskeskabte klimapåvirkning reduceres i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået nationalt og internationalt. Desuden ønsker Sorø Kommune at medvirke til en koordineret indsats, hvor natur og miljø også tænkes ind i forhold til de klimapåvirkninger, der allerede er en realitet eller som følger af det klimascenarie, som klima- og energiministeren har meldt ud. Sorø Kommune kan ikke løfte opgaven alene. Indsatsen på klimaområdet må ske i et tæt samarbejde med borgere, virksomheder, organisationer, foreninger og andre aktører i og uden for kommunen for at få størst mulig effekt.

Målsætninger Målsætningerne fra Klimahandlingsplanen indgår integreret i Agenda 21-strategien, og rummer i alt 9 emneområder, hvor Klimahandlingsplanens overordnede mål er en samlet CO2 reduktion på 20 % inden 2020 i forhold til udgangspunktet i 2009. De ni emneområder er – Energisystemet, Transport, Byer og bygninger, Landbruget og det åbne land, Sundhed og bered-skab, Sorø Kommune som virksomhed, Borgere, virksomheder, organisationer og foreninger, samt Beboerne i det åbne land. For de konkrete målsætninger henvises til Klimahandlingsplanen.

Klimatilpasningsplan

VisionStaten har besluttet, at en del af opgaven med at klimatilpasse det danske samfund, skal varetages af landets kommuner, som skal udarbejde klimatilpasningsplaner. I Sorø Kommune ser vi det som en chance for at komme fra ord til handling – på vores egen måde, hvor Sorø Kommune og Sorø Forsyning A/S i fælles-skab tager fat på opgaven, for at afbøde effekten af klimaforan-dringerne.

MålsætningerMålsætningerne fra klimatilpasningsplanen indgår integreret i Agenda 21-strategien, og rummer nedenstående i alt tre målsæt-ninger:

• Fremtidssikre Sorø Kommune som et godt sted at bo, ved at understøtte en udvikling, der bygger på langsigtet planlægning, som tager højde for klimaændringer.

• Fortsætte samarbejdet med Sorø Forsyning A/S om de indsat-ser der indgår i Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune, samt inddrage andre aktører, nabokommuner og regionen, hvor det giver øget værdi at se på klimatilpasning i et bredere perspek-tiv, så der skabes mulighed for innovative klimatilpasningsløs-ninger.

• Sikre at arealer i væsentlig risiko for oversvømmelse friholdes for bebyggelse eller sikres mod oversvømmelse via særlige foranstaltninger.

26

5. Affald

VisionSorø Kommune har med Affaldsplan 2014-2024 fremlagt nye affaldsordninger, som skal sikre at Sorø Kommune lever op til regeringens Ressour-cestrategi - ”Der fi ndes ikke affald, kun ressour-cer”.

Målsætninger

Målsætningerne fra Affaldsplanen indgår inte-greret i Agenda 21 strategien, og indeholder fem overordnede målsætninger:

• Optimere udnyttelsen af ressourcerne i affal-det.

• Reducere belastningen af klimaet ved affalds-behandlingen.

• Forebygge dannelsen af affald.

• Reducere miljøbelastningen fra affaldet.

• Øge kvaliteten i affaldsbehandlingen.

Hertil kommer nedenstående målsætning som alene indgår i Agenda 21 strategien.

• Via kampagner arbejde for en ren natur uden affald.

27

Bilag 1Oversigt over den hidtidige planlægning

Ifølge planlovens § 23 a skal en strategi for kommune-planlægningen indeholde:

1. Oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen.

2. Kommunalbestyrelsens vurdering af udviklingen.3. Kommunalbestyrelsens strategi for den fremtidigeud-

vikling, herunder for Agenda 21-området.4. En beslutning om, hvordan og i hvilket omfang kommu-

neplanen skal revideres.

Punkt 2-4 er indarbejdet i Vision og Planstrategi 2018, mens det første punkt: Oplysninger om den hidtidige planlægning, er behandlet i dette bilag.

Indtil der i 2017 vedtages en revideret kommuneplan for Sorø Kommune, er Sorø Kommuneplan 2013-2024 gæl-dende. Siden denne kommuneplan blev vedtaget i efter-året 2013, har byrådet kun vedtaget én lokalplan - nemlig Lokalplan SK 43 for et erhvervsområde ved Orebo. Lokal-planen er en revision af en lokalplan fra 2005, der blev udarbejdet for at muliggøre udbygning af det daværende teglværk på ejendommen. Siden er teglværket imidlertid lukket, og den nye lokalplan er udarbejdet med henblik på at nyttiggøre de eksisterende bygninger på ejendom-men ved at muliggøre etablering af andre typer virksom-hed inden for miljøklasserne 1-4.

Herudover har et forslag til Lokalplan SK 29 for boligom-rådet Skelbæklund i Dianalund været i offentlig høring fra den 2. april til den 4. juni 2014. Lokalplanen, der er en revision af den oprindelige lokalplan for området fra 2003, blev endeligt vedtaget den 8. oktober 2014.

Siden kommuneplanens vedtagelse er der desuden ud-arbejdet et forslag til et kommuneplantillæg: Forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017. Planforslaget har været i offentlig høring fra den 23. de-cember 2013 til den 10. marts 2014 og blev endeligt vedtaget den 27. august 2014. I klimatilpasningsplanen gøres der rede for de forventede udfordringer som følge af klimaændringer samt de udvalgte indsatsområder. Pla-nen består yderligere af et handleplanskema, hvori både de fysiske og de strategiske indsatser er beskrevet nær-mere.

VISON OG PLANSTRATEGI 2018

Vision og Planstrategi 2018 kan hentes på kommunens hjemmeside www.soroe.dk.

Vision og Planstrategi 2018 er udarbejdet af Sorø Kom-

mune i samarbejde med konsulenthuset LEAD Agency.

VIS

ION

OG

T

EGI

20

18

AN

ST

RA

PL