1

Virksomhedsplan 2015

2

Louisegårdens institutionsbestyrelse har september 2014 vedtaget flg. vision for

institutionen:

”Louisegården! – den bedste start på livet”

Med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og via professionel omsorg og læring,

klæder vi barnet på til at mestre livet – nu og i fremtiden”

Forord Der har været børn på Diakonissestiftelsen siden 1888. Dengang valgte man at opføre et helt nyt

hus, som blev indrettet til asyl og vuggestue med det formål (i følge stiftelsens beretning fra

dengang) ”dels at tjene fattigfolk ved at pleje og opdrage deres små, dels at give søstrene hjemme

lejlighed til at indøve, hvad de får brug for ved deres gerning ude”. Det særlige ved dette formål er,

at det ikke alene koncentrerer sig om pleje & pasning, men at der lige så vel er fokus på

opdragelsesdelen.

I dag, hvor opdragelse nærmest er blevet et fy-ord og i hvert tilfælde ikke noget der forbindes med

professionelt virke, er det fortsat en del af Louisegårdens formål. Vi tør godt stå ved, at vi ikke bare

ønsker at være et supplement til vores børns hjem.

I troen på og håbet om, at vi, via vores daglige indsats, er medvirkende til ikke bare at give de

grupper af børn, der frekventerer louisegården, en tryg, omsorgsfuld, udfordrende og meningsfyldt

hverdag, mens de er der, men også - med lange fangarme ud i det øvrige samfund -ønsker at bevare

og videreføre nogle af de mellemmenneskelige værdier, som vi på Diakonissestiftelsen finder vigtige.

Dengang tilbage i asylet fra 1888 hvilede arbejdet med børnene på ganske få søstre. En skam det

ikke længere er muligt at spørge, hvordan de formåede at løse opgaven.

Vi synes jo i dag med betydelig flere medarbejdere pr. barn end det, der var søstrene forundt, at

daginstitutioners ressourcer er så beskåret, at det sommetider kun er den mest basale omsorg, der

nås.

De offentlige kasser er tomme i disse år, så vi ved godt, at vi ikke skal forvente, at

ressourcetildelingen ændrer sig positivt i nær fremtid.

3

I Louisegården ser vi det som en nødvendig opgave at håndtere udfordringen ved at finde nye veje

til - ikke bare at fastholde, men også øge kvaliteten.

I Louisegården har vi bl.a. valgt at gøre dette ved at sætte fokus på uddannelse af vores

medarbejdere. I januar 2013 begyndte 12 medarbejdere fra vores børnehuse en såkaldt ICDP

uddannelse. I 2014 blev to medarbejdere certificerede som Marte Meo terapeuter, to andre

medarbejdere bliver certificerede i starten af 2015 og yderligere to i 2016. Vores medarbejdere bliver

vejledt i brugen af et evidensbaseret relationsværktøj, som i arbejdet med 7 samspilstemaer

fokuserer på samspillet mellem barn og voksen.

Både I ICDP og Marte Meo arbejdes der med afsæt i den positive psykologi – og udover at sikre at

vores medarbejdere er relationskompetente, er formålet at give alle vore medarbejdere et fælles

fagteknisk sprog. Parallelt med dette har 12 medarbejdere været på ugekursus i inkluderende

praksis, flere følger efter i 2015. Derudover har vi haft stort fokus på kompetenceudvikling i forhold

til børn og sprog.

Vore pædagoger bliver dygtigere – og det er også nødvendigt – For udover det opdragende og

pasningsmæssige formål, som i tidernes morgen lå i asylet, er krav om læring blevet en vigtig del

af vores kerneydelse. Børnehusene er derved også en del af et uddannelsessystem og vi skal via

inkluderende praksis skabe kvalitative læringsmiljøer, hvor grunden til en god skolegang og dermed

et spændende liv, bliver lagt.

Med fokuspunkterne livsduelighed og skoleparathed udarbejder børnehusene forandringsteorier og

sikrer at vores handlinger fører til den effekt vi gerne vil se, vi registrerer via logbøger, videofilmning

og målrettede indikatorer.

I en beskrivelse i forbindelse med indvielsen af den bygning, der i tidernes morgen blev opført til at

huse asylet og vuggestuebørn står der ” Alle glædede sig over det smukke velordnede hus med et i

alle måder formålstjenligt indbo. De der har været i det, vi i dag kalder Marthagården ved godt, at

de 125 år har sat deres præg på bygningen. Nye pædagogiske metoder fordrer ligeledes nye

rammer. Det samme gør sig gældende for børnehusene Louisegården.

Heldigvis har Diakonissestiftelsen en plan. Denne plan går ud på at modernisere og bygge helt nyt,

hvor dette behøves. I Diakonissestiftelsens plan for 2020 indgår opførelse af nyt børnehus til

4

Louisegårdens børn. Det ser vi naturligvis frem til. Men det indhold, som vi allerede leverer i vore

børnehuse, vort dejlige udeareal og det engagement som personale og forældre ligger i arbejdet på

at skabe noget unikt sammen betyder, at Louisegården er Frederiksbergs bedste børnehus.

Bemærk:

I januar 2014 blev Diakonissestiftelsens to børnehuse; Maria- og Louisegården sammenlagt til en

institution med det nye navn Louisegården.

Vi har i den mellemliggende periode, som reelt startede i juli 2012, hvorfra Louisegårdens leder og

souschef også varetog ledelsen af Mariagården, arbejdet på at få fælles pædagogiske mål,

principper, kultur og daglig praksis i de to afdelinger. Vi vurderer, vi er lykkes.

Som forældre/barn i institutionen vil der dog fortsat kunne opleves lidt forskelle relateret til de fysiske

rammer.

Opskrivning til en plads på Louisegårdens venteliste betyder, at man kan tildeles en plads i såvel

den ene afdeling på Dronningensvej som den anden på Peter Bangsvej. Forældre er mere end

velkomne til på forhånd at tilkendegive afdelings- og også stueønsker. Vi forsøger at imødekomme

ønsker i videst mulig omfang, men er samtidig nødt til at placere nye børn, hvor der er ledige pladser.

Vi placerer normalt søskende i samme afdeling og sikrer, at børnene kan gå fra vuggestue til

børnehave i samme afdeling med mindre I udtrykker ønske om en ændring.

5

Forord .................................................................................................................... 2

Præsentation af Børnehusene Louisegården ....................................................... 8

Praktiske oplysninger ................................................................................................ 8

Beskrivelse af Louisegården – et hus fuld af muligheder .................................. 12

Indendørsareal ....................................................................................................... 12

Udendørs areal ....................................................................................................... 12

Velkommen i Louisegården – opstart og indkøring ........................................... 13

Overgang fra vuggestue til børnehave ...................................................................... 13

Nyttige oplysninger ................................................................................................. 14

Louisegårdens struktur ....................................................................................... 15

Dagligdagen i vuggestuen ....................................................................................... 15

Teamsamarbejde .................................................................................................... 15

Dagligdagen i børnehaven ....................................................................................... 15

Samarbejde på tværs af stuerne .............................................................................. 16

Rytmik ................................................................................................................... 16

Leg ........................................................................................................................ 16

Legeplads ............................................................................................................... 17

Kreativ beskæftigelse .............................................................................................. 17

Samling .................................................................................................................. 18

Ture ....................................................................................................................... 18

Marte Meo ........................................................................................................... 19

Louisegårdens værdigrundlag og målsætning ................................................... 20

Give det enkelte barn tryghed og omsorg ................................................................. 20

6

Fremme børnenes sociale udvikling/forståelse .......................................................... 20

Fremme børnenes evner til at begå sig i samfundet .................................................. 21

Fremme børns udvikling .......................................................................................... 22

Fremme samarbejde med forældrene ....................................................................... 22

Fremme samarbejde og pædagogisk udvikling i personalegruppen ............................ 23

Louisegårdens pædagogiske læreplan ............................................................... 23

Barnets alsidige personlighedsudvikling .................................................................... 23

Sociale kompetencer (se også side 27 vedr. fokuspunkt) ........................................... 24

Sprog (se også side 25 vedr. fokuspunkt) ................................................................. 25

Krop & bevægelse (se også Louisegårdens bevægelsespolitik side 46) ....................... 25

Naturen og naturfænomener ................................................................................... 26

Kulturelle udtryksformer & værdier .......................................................................... 26

Indsats for børn med særlige behov ......................................................................... 37

Traditioner .......................................................................................................... 39

Hvad er vi kendt for/visioner ............................................................................. 41

Personalepolitik .................................................................................................. 42

Kompetenceudvikling / MUS/Team samtaler ............................................................. 42

Rummelig arbejdsplads ........................................................................................... 42

Sygefraværspolitik .................................................................................................. 43

Rekruttering og introduktion .................................................................................... 43

Rygepolitik ............................................................................................................. 44

Ledelsessamarbejde ................................................................................................ 44

Forældresamarbejde ............................................................................................... 44

Institutionsbestyrelsen ............................................................................................ 45

7

Forældrebestyrelsen................................................................................................ 46

Louisegårdens kostpolitik ................................................................................... 46

Målsætning............................................................................................................. 47

Mad i dagligdagen ................................................................................................... 48

Traditioner ............................................................................................................. 49

Fødselsdage, afslutninger og særlige anledninger i vuggestuen ................................. 49

Fødselsdage, afslutninger og særlige anledninger i børnehaven ................................. 49

Tidspunkter for måltider .......................................................................................... 50

Pædagogiske mål og kompetencer vi ønsker at styrke hos børnene i forbindelse med

måltiderne: ............................................................................................................. 50

Før, under og efter måltiderne ................................................................................. 51

Omsorgsplan .......................................................................................................... 56

Sygdom .................................................................................................................. 56

Renlighedstræning .................................................................................................. 57

Børn og seksualitet ................................................................................................. 57

Ferie/Fridage .......................................................................................................... 58

8

Præsentation af Børnehusene Louisegården

Praktiske oplysninger

Adresse: Børnehusene Louisegården

Peter Bangs Vej 5

2000 Frederiksberg

Afdelingerne Peter Bangsvej og Dronningensvej

E-mail: louisegaarden@diakonissen.dk

Hjemmeside: louise.famly.dk

Telefon: Kontor/ledelsen: 38384701

Søløve/Isbjørn: 28353750

Pingvin/Bavian: 28353751

Græshop/Guldsmed 38384727

Brumbasse 38384701

Myre 38384726

Tusindben 38384730

Kakerlak 60381400

Ørn/Kænguru: 28353752

Elefant: 28355455

Tilhørsforhold

Louisegården er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen.

Diakonissestiftelsen er en sundhedsorganisation, der med afsæt i diakonale værdier, leverer

serviceydelser indenfor social-, sundheds- og uddannelsesområdet.

Bestyrelsen

Louisegårdens bestyrelse er såkaldt tostrenget og består af en institutionsbestyrelse, samt en

forældrebestyrelse.

Institutionsbestyrelsen er arbejdsgiver for Louisegården. Den består af tre repræsentanter

udpeget af Diakonissestiftelsen heraf en formand, et medlem udpeget af kommunalbestyrelsen,

samt forældrebestyrelsesformanden.

Institutionens leder deltager som sekretær/ sagsbehandler.

9

Forældrebestyrelsen består af fem repræsentanter og tre suppleanter fra forældrene, et medlem

udpeget af kommunalbestyrelsen, to medarbejderrepræsentanter og to repræsentanter fra

Diakonissestiftelsen.

Endvidere deltager institutionens leder som sekretær/ sagsbehandler.

Der er valg til forældrebestyrelsen hvert år i oktober måned.

Ved indgangen til institutionen er der opsat en oversigt over adresser, samt telefon numre på

forældrebestyrelsen. Disse er ligeledes at finde på Louisegårdens hjemmeside:

www.louise.famly.dk.

Referaterne fra forældrebestyrelsesmøder bliver sendt via Famly til alle forældre.

Normering

Vuggestuen er normeret til 96 børn i alderen 0-2,10 år.

Børnehaven er normeret til 140 børn i alderen 2,10-6 år.

Børnetallet vil ofte i perioder ligge lidt højere.

Personalenormering

Louisegården har en budgetterede personalenormering på 41 fuldtidsstillinger, samt en leder og

souschef.

Lønbudgettet er dog beregnet som en gennemsnitsløn, så antallet af personale kan variere afhængig

af fordelingen af pædagoger og medhjælpere, samt disses lønindplacering, ligesom modtagelse af

børn udover normeringen medfører ekstra personale.

Åbningstid

Louisegården har åbent mandag til torsdag mellem kl. 07.00-17.00 og fredag

mellem kl. 07.30-16.30 i afdelingen Peter Bangsvej samt mandag 7.30-17 og tirsdag til fredag 7.00-

17 i afdelingen Dronningensvej

Lukkedage

Louisegården har ligesom alle øvrige institutioner lukket Grundlovsdag d. 5. juni og juleaftensdag

den 24. december. På de to dage tilbyder kommunen ikke alternativ pasning. Derudover holder

Louisegården lukket fredag d.15. maj, som er dagen efter Kristi Himmelfartsdag og hverdage mellem

jul og nytår d. 28. – 30. december. På sidstnævnte dage vil der være mulighed for at få sit barn

passet i Lindehuset på Finsensvej.

10

Da vi ønsker at anvende Louisegårdens personaleressourcer mest hensigtsmæssigt, vil vi op til

sommer-, vinter og efterårsferien, bede jer tilkendegive, hvorvidt og hvornår I afholder ferie. Dette

skal ikke opfattes som et pres, men udelukkende som vores mulighed for at planlægge og bemande,

så institutionens ressourcer udnyttes bedst muligt.

Rundvisning

Hver fredag kl. 10 har du, som kommende eller bare nysgerrig forælder, mulighed for at booke en

rundvisning i Louisegården. Dette kan ske på tlf. 38384701 eller louisegaarden@diakonissen.dk,

hvor der oplyses om, hvor mange I kommer, hvilken afdeling I ønsker info om og lign .

På den aftalte fredag møder et personale, fra den relevante afdeling, jer ved husets indgang og viser

jer rundt, informerer og I har mulighed for at stille spørgsmål.

Vær opmærksom på at der kan være flere tilmeldte forældre på den samme rundvisning.

Friplads

Ansøgningsskema om økonomisk eller pædagogisk friplads udleveres ved henvendelse til

Frederiksberg Kommunes Pladsanvisning.

Tavshedspligt

Institutionens personale har tavshedspligt. Det vil sige, at private forhold omkring barnet og familien,

som personalet får kendskab til i forbindelse med det daglige arbejde i Louisegården, ikke må

fortælles videre. Dog har vi pligt til at underrette og udtale os til de sociale myndigheder, såfremt

det skønnes, at barnets tarv/udvikling er truet.

Forældre vil ved sådanne henvendelser blive underrettet. Medlemmer af

forældrebestyrelsen/institutionsbestyrelsen har ligeledes tavshedspligt.

Straffeattest

Der er indhentet såvel straffeattest som børneattest for samtlige ansatte. Dette inkluderer fastansat

pædagogisk personale, praktisk personale, vikarer, studerende og jobtræningsmedarbejdere. Dette

betyder, at der er hentet oplysninger om relevante straffeforhold 10 år tilbage.

Eksterne samarbejdspartnere

Louisegården samarbejder med PPR (pædagogisk-/psykologisk rådgivning) og har deraf mulighed

for at benytte tale-/hørepædagog, fysioterapeut samt psykolog, der kan guide samt sparre med det

pædagogiske personale. Pædagogerne vurderer i samarbejde med forældrene, hvorvidt det enkelte

11

barn har behov for denne støtte.

Såfremt der er behov for ovenstående hjælp, vil det aldrig forekomme uden forældrenes viden og

accept.

12

Beskrivelse af Louisegården – et hus fuld af muligheder

Louisegården ligger i et meget attraktivt område i gåafstand fra Zoologisk Have, Frederiksberg Have,

Søndermarken og Lindevangsparken. Vi har desuden gode transportmuligheder med bus, tog og

metro i nærheden.

Indendørsareal

Louisegården består af vores to afdelinger, Peter Bangsvej og Dronningensvej, som begge huser

vuggestue- og børnehavegrupper. På Peter Bangsvej har vi 4 vuggestuegrupper; Isbjørnene,

Søløverne, Bavianerne og Pingvinerne samt 3 børnehavegrupper; Elefanterne, Ørnene og

Kænguruerne. På Dronningensvej har vi 3 vuggestuegrupper; Brumbasserne, Guldsmedene og

Græshopperne samt 3 børnehavegrupper; Kakerlakkerne, Tusindbenene og Myrerne.

Afdelingen Peter Bangsvej er et etplanshus, som er bygget op omkring to fællesrum, som bl.a. også

fungerer som børnenes garderober.

Stuerne ligger i en hestesko rundt om fællesarealerne og de har alle egen adgang til legepladsen,

henholdsvis legepladsen i børnehaven og i vuggestuen.

Afdelingen Dronningensvej består af 2 villaer, som huser vuggestuegrupperne i stueetagerne og

børnehavegrupperne på 1. og 2. sal.

Alle stuer har egne toiletter og I begge afdelinger findes bevægelsesrum, kreative værksteder og

legerum.

Udendørs areal

Vi har 2 store og fantastiske legepladser; på Peter Bangsvej ligger legepladsen i forlængelse af

børnehaven, som ligger tilbagetrukket fra trafikerede veje. På Dronningensvej ligger legepladsen

rundt om de to villaer i et fredeligt miljø på en rolig villavej. På begge legepladser har vi legehuse,

sandkasser, bålpladser, rutsjebaner, gyngestativer, klatrestativer samt en masse cykler.

Vuggestuegrupperne har deres egne aflukkede legepladsområder på området, som sikrer en trygge

og rolige lege blandt de lidt større børn. Her forefindes også remedier som sandkasser, rutsjebaner,

legehuse samt små køretøjer.

Vi har desuden en masse frugttræer, fx æble-, blomme- og kirsebærtræer samt bøgehække, som

udgør en lille grøn oase for os midt i byen.

13

Velkommen i Louisegården – opstart og indkøring

Det er af stor betydning for barnets trivsel, at der er en god kontakt mellem forældre og personale.

Derfor inviterer vi jer til en indkøringssamtale, hvor vi vil tale om, hvordan indkøringsprocessen vil

forløbe, hvilke behov og ønsker kan man evt. have samt hvilke forventninger vi har til hinanden. Vi

vil ligeledes give et indblik i hvordan den kommende stues hverdag og struktur ser ud samt huset

generelt. Samtalen vil typisk ligge 1-2 uger før start og afholdes af barnets kommende

indkøringsperson fra den nye stue.

I starten vil jeres barn være tilknyttet ét bestemt personale, som bliver et fast holdepunkt og lærer

barnet den nye hverdag at kende. Den person taler også løbende med jer om, hvordan det går, evt.

nye spørgsmål vedr. jeres barns vaner, rytmer og behov og lign. Eksempelvis skal nogle børn vugges

i søvn i en periode, andre skal nusses og andre igen skal have sovebamse, sut, sutteklud etc.

Vi bestræber os dog på, at barnet så hurtigt som muligt også lærer de andre voksne at kende.

Ca. 3 måneder efter jeres barns vuggestuestart tilbyder vi jer en samtale, hvor vi kan tale om

hvordan den første tid i institutionen er forløbet både for barnet, for jer og for os.

Overgang fra vuggestue til børnehave

Alle børn er automatisk garanteret plads i vores børnehave. Vi tilstræber, at overflytningen sker i

den måned jeres barn fylder 2,10 år, men vi kan ikke sikre det præcis vil være på dette tidspunkt,

da vi er afhængige af ledig plads i børnehaven.

I får besked om hvilken af børnehavestuerne jeres barn skal gå på, når der er plads. I vil derefter

få tilbudt et overgangsmøde med den voksne, der skal køre jeres barn ind i børnehaven. Her kan I

få svar på alle jeres spørgsmål omkring hverdagen i børnehaven. Har I spørgsmål vedrørende jeres

barns udvikling i forhold til at komme i børnehave, skal I bede om at få et møde med en pædagog

fra vuggestuen.

Vi vil som oftest køre jeres barn ind på den nye stue i løbet af ca. 14 dage. I starten vil barnet være

på besøg en til to timer ad gangen sammen med en pædagog fra dens stue i vuggestuen.

Efterhånden som barnet føler sig tryg ved det nye personale og den nye stue, vil personalet fra den

gamle stue lade børnehaven tager over. Løbende vil barnet tilbringe mere og mere tid i børnehaven

og begynde at spise med til frokost, sove med de øvrige sovebørn og lign. Når barnet så officielt

starter i børnehaven vil det have kendskab til alle børnene og de voksne på stuen.

Vi vil gerne understrege, at vi har stor fokus på en god og sund overgang fra vuggestue til

børnehave. Derfor sørger vi for, både vuggestue og børnehave, at besøge hinanden, opsøge de

kommende børn, når vi fx møder dem på legepladsen og endeligt påbegynder vi en uofficiel

indkøring ca. 14 dage før den officielle indkøring, så overgangen bliver glidende, trygt og

14

genkendelig for barnet.

Vi ønsker at tilgodese, så vidt muligt, at jeres barn kommer i børnehavegruppe med de samme børn,

som det har leget med i vuggestuen. Vi vurderer individuelt om barnet har brug for at følges med

nogen eller har brug for nye, friske omgivelser i henhold til relationsdannelse.

Når jeres barn starter, får I udleveret et oplysningskort, som I skal udfylde. Det er meget vigtigt, at

kortet bliver ajourført, hvis I skifter adresse eller telefonnummer, så vi altid kan få fat i jer. Dette

skal ligeledes ske på vores registrerings- og kommunikationssystem Famly. Det er vigtigt at give

besked om ændringer i de familiære forhold. F.eks. i forbindelse med skilsmisse, afskaffet kæledyr

eller dødsfald i familien.

Nyttige oplysninger

Aflevering og afhentning

Når børnene afleveres, er det vigtigt, at det foregår på en god måde. Det vil sige, at vi forventer af

jer, at I giver jer god tid til at aflevere barnet. Det er vigtigt, at der er fokus på barnet i afleverings-

og afhentningssituationen. Måske skal der vinkes farvel, eller barnet vil fortælle om sin dag.

I forbindelse med afhentning er det ligeledes vigtigt, at I siger farvel til en voksen og sikrer at det

fremgår af listen, at jeres barn er hentet. Der er mobilfri zone i Louisegården, så vi derved sikrer en

nærværende og rolig afleverings- samt afhentningssituation for børnene.

Tøj/overtøj

Jeres barn skal have mindst et sæt ekstra skiftetøj liggende (strømper, undertøj osv.) og skal

desuden have et par indendørssko med hver dag. Husk altid overtøj til årstiden (regntøj, hue og

vanter).

- Snore i hætter og halstørklæder er forbudt på grund af kvælningsfare

- Husk navn i alt tøj

Bleer

Når jeres barn fylder tre år, går det fra vuggestuetakst til børnehavetakst. Dette betyder, at I selv

skal medbringe bleer til jeres barn fra starten af den måned, hvor jeres barn fylder tre år. Har

vuggestuebarnet behov for at bruge andre bleer end dem, der forefindes i huset, og hvis

Louisegården skal afholde udgiften, skal en lægeattest medbringes.

15

Louisegårdens struktur

De forskellige fysiske rammer i de to afdelinger medfører lidt forskelle i den daglige struktur.

Nedenstående er derfor en skitsering af praksis, som kan variere lidt afhængig af barnets

afdelingsplacering.

Dagligdagen i vuggestuen

Kl. 7.00 – 8.00 starter de første børn med hyggeligt samvær og spisning omkring

morgenbordet; på Brumbassestuen/Dronningensvej og vuggestuens alrum/Peter Bangsvej.

Kl. 8.00 – 9.00 møder de øvrige børn ind på egne respektive stuer.

Kl. 9.00 – 9.30 afholder vi morgensamlinger med fx sang og lege. Efterfølgende

serveres der frugt, brød og vand.

Kl. 9.30 – 10.30 finder de pædagogiske aktiviteter sted, såsom rytmik, kreativt

værksted og ture ud af huset.

Kl. 10.40 – 11.15 spiser vi frokost.

Kl. 11.15 – 14.00 børnene sover – enten i barnevogne/krybber på vuggestuens

soveområder eller i vuggestuens sovesal, afhængig af alder.

Kl. 14.00 – 14.30 vi er på stuerne og samles omkring bordene med lidt eftermiddagsmad.

Kl. 14.30 – 17.00 leger og hygger vi på stuen eller ude på legepladsen, indtil vi tager

hjem.

Teamsamarbejde

Vuggestuen, bestående af 7 stuer, arbejder i teams; på Peter Bangsvej har vi 2 teams og på

Droningensvej samarbejder de 3 grupper som et team. Dette er med henblik på en optimal

udnyttelse af kompetencer samt ressourcer på tværs af afdelingen. Teamene arbejder sammen

omkring rytmik, ture ud af huset og diverse pædagogiske projekter, såsom sansemæssige

oplevelser med maling i værkstedet.

Dagligdagen i børnehaven

Kl. 7.00 – 8.00 spiser vi og hygger omkring morgenbordet på; på Brumbassestuen

/Dronningensvej og vuggestuens alrum/Peter Bangsvej.

Kl. 8.00 – 9.30 møder de fleste børn ind på egne stuer, hvor vi tegner, læser, spiller

spil, leger samt vinker farvel til mor og/eller far.

16

Kl. 9.30 – 10.30 finder de pædagogiske aktiviteter sted, såsom rytmik, kreativt

værksted og ture ud af huset.

Kl. 10.30 – 10.50 holder vi samling, hvor vi fx taler om vejret, morgendagens program,

aktuelle begivenheder, læser en bog og lign.

Kl. 10.50 – 11.30 spiser vi frokost

Kl. 12.00 – 14.00 leger vi ude på legepladsen på tværs af stuerne samt sovebørnene

sover på Elefantstuen.

Kl. 14.00 – 14.45 spiser vi frugt på egne stuer eller ude på legepladsen (afhængig af vejr

og børnenes behov)

Kl. 14.45 – 17.00 leger og hygger vi på stuen eller ude på legepladsen, indtil vi tager

hjem.

Samarbejde på tværs af stuerne

I børnehavens 2 afdelinger arbejder stuerne tæt sammen. Dvs. som udgangspunkt har vi pt.

individuelle månedsplaner, men grundet omstrukturering i forhold til udnyttelse af kompetencer

samt ressourcer har vi flere projekter, ture ud af huset samt maddage og lign. på tværs af stuerne.

Denne arbejdsgang skaber desuden bedre kendskab til de voksne hos den store børnegruppe, så de

ikke kun er begrænsede og afhængige af deres egne stuepersonaler, men de kan trygt opbygge

relationer med de øvrige medarbejdere i børnehaven.

Stuerne kører, som sagt, både individuelle samt fælles temaer løbende, såsom ”Årstider”, ”Kroppen”

og ”Venskaber”. Alle disse tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner samt

stuens/børnehavnes behov med henblik på udvikling og læring.

Rytmik

Rytmik er endnu en fællesnævner, som stuerne individuelt samt fælles afhængig af formål og

ressourcer udfører. Her er der fokus på leg, dans, sang, motoriske udfordringer samt sjovt, socialt

samvær. Rytmikgrupperne opdeles efter henholdsvis alder, behov og færdigheder og til grupperne

er der tilknyttet en fast voksen/faste voksne, som følger børnene i deres udvikling.

Leg

Gennem legen udvikles barnet følelsesmæssigt og intellektuelt, og via legen får barnet afprøvet sine

sociale kompetencer og grænser, sit sprog, sin motorik, kreativitet og fantasi.

Vi prioriterer derfor at give tid og rum til leg, da legen er nødvendig for udviklingen af barnets

selvstændighed, initiativ og fantasi. Vi har faste spisetider, sovetider, samlinger mm, så midt i al

17

strukturen mener vi, at det er vigtigt, at give plads til den spontane leg, barn-barn og barn-voksen

imellem. Herigennem får børnene mulighed for at lege deres erfaringer ud samt udtrykke deres

personlighed, behov og ønsker. Dette er en oplagt mulighed for os for at følge barnet og lære barnet

bedre i kende i henhold til dets aktuelle udviklingsniveau.

Legeplads

Vi har valgt at være ude en stor del af dagen for at give børnene mere ro i hverdagen. Roen er

meget vigtig for, at vores børn kan ”vokse” og ”gro”. Det giver børnene mulighed for at fordybe sig

i legen uden at blive forstyrret. Legen er udvikling for de 0-6 årige – larm og stress er hæmmende

for børnenes udvikling.

Det, at vi er ude en stor del af dagen, giver børnene mere plads i hele institutionen generelt; skal

der laves aktiviteter indenfor, kan de, der har lyst, deltage, mens de andre kan lege/larme udenfor

alt efter, hvad de har lyst til, uden at forstyrre og blive tysset på.

Ved at give børn og personale mere spillerum, får personalet også en større mulighed for at få tid

til det enkelte barn.

Udelegen er motorisk vigtigt; det ujævne terræn, træerne, højen, blæsten, regnen, frosten, solen

etc. er for børnene en udfordring, der styrker dem motorisk og sansemotorisk. Louisegårdens

legepladser er meget bevidst indrettet til dette, ligesom de mange små hækomgrænsede områder

og legehjørner er alfa og omega for, at børnene kan indgå i sociale sammenhæng i mindre grupper

og i forskellige legerelationer.

Vores bålpladser samt boldbaner opfylder også ovenstående vigtige funktioner.

Det er ligeledes vigtigt, at børnene bliver opmærksomme på naturen, at de lærer at værne om den,

at de føler årstidernes skift og bliver opmærksomme på deres egne behov (kulde/varme).

Som en tillægsgevinst formindsker vi smitte-/epidemifaren for både børn og personale ved at være

meget ude.

Sidst men ikke mindst er legepladsen tillige af afgørende betydning i relation til forældresamarbejdet,

hvor de fleste af vores arrangementer afholdes.

Kreativ beskæftigelse

I Louisegården får alle børn mulighed for at eksperimentere og dygtiggøre sig kreativt, og kan derved

opnå færdigheder i at tegne, male, klippe, klistre, sætte perler på snor og lignende.

Værkstedsaktiviteter her i Louisegården har vi valgt at samle i to dertil indrettede rum. Det gør

mulighederne flere og sikrer fred og ro til de projekter, der arbejdes med. Vi kan dog også lave

forskellige projekter på stuen. Vi lægger stor vægt på, at det ikke er produktet, men processen og

18

læringen der er i højsædet, f.eks. i forbindelse med julegaver. Alle børn får tilbud om at lave

julegaver, men de må selv bestemme, om de vil.

Samling

Samlingen holdes før frokost. Der er forskel på tidspunktet fra stue til stue. Samlingen er et vigtigt

forum, hvor hele stuen er samlet. Her lytter man til hinanden, skiftes til at fortælle, og laver planer

for resten af dagen eller kommende dage. Derudover tales der om, hvem der er til stede, og måske

om hvorfor en af vennerne ikke er kommet. Der synges ynglings sange, læses højt og små lege kan

sættes i gang. F.eks.” lille hund, der er en, der har taget dit kødben”. Samlingsstunden er med til at

sikre en genkendelig ramme, hvor børnene lærer at indgå i et forpligtende fællesskab med fokus på

lære at lytte, fortælle samt evnen til at vente på tur. Herved skabes et rum for en fællesskabsfølelse,

hvor personalet sætter rammen og børnene inddrages i dialog.

I afdelingen på Peter Bangs Vej samles alle børn hver fredag kl. 9.15 til sang i børnehavens alrum,

hvor der bl.a. bliver sunget fødselsdagssang for de børn & voksne der har eller har haft fødselsdag.

Ture

Alle børn får tilbud om at komme på ture. Vi tager enten af sted hele stuen eller i mindre grupper.

For at muliggøre spontane ture, er det vigtigt at ringe, hvis jeres barn kommer senere end kl. 9.00.

De planlagte ture vil være annonceret på Famly mindst en dag før.

19

Marte Meo

I Louisegården arbejder vi med metoden Marte Meo, som et integreret pædagogisk redskab i vores

daglige praksis. Marte Meo betyder ”ved egen kraft” og er en videobaseret metode, der bygger på

principperne for udviklingsstøttende kommunikation. Det er en konkret og løsningsorienteret

metode, hvor vejledningen/rådgivningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er

tilstede hos de involverede. Vi filmer helt almindelige dagligdags samspilssituationer og via udvalgte

videoklip får man konkrete handleanvisninger, som kan forbedre samspillet og støtte udviklingen.

Vi arbejder ud fra følgende 7 samspilselementer:

at se og følge initiativ

at vente

at bekræfte initiativ og følelse

at benævne barnet

at benævne sig selv

turtagning

positiv ledelse

I Louisegården har vi 2 uddannede Marte Meo terapeuter samt 3 Marte Meo studerende. Disse

medarbejder laver løbende forløb med kollegaer samt forældre, som ønsker hjælp til at forbedre

samspillet med et barn eller støtte til at løse en konkret problematik med et barn eller en

børnegruppe. Metoden kan give anvisninger på, hvor pædagogen kan ændre sin måde at arbejde

på: det er altså pædagogen – og ikke barnet – der skal se nye veje i samspillet, og pædagogen

tager ansvaret for at samspillet bliver til gavn for barnets udvikling.

20

Louisegårdens værdigrundlag og målsætning

Børnehuset Louisegården ønsker overordnet at fremstå som en samlet institution med en fælles

målsætning, men vi tager udgangspunkt i nødvendige og naturlige forskelle, der er en følge af

børnesammensætningen, de aldersmæssige opdelinger og fysiske rammer.

Med afsæt i værdierne respekt, ligeværd, dialog og tillid vil personalet skabe trygge rammer og

sikre børnene omsorg, indflydelse og udvikling i hverdagen.

Give det enkelte barn tryghed og omsorg

Ethvert barn er unikt og har derfor krav på at blive behandlet med individuel hensyntagen.

Et barn har behov for omsorg fra de voksnes side for at kunne udvikle tillid til sig selv og

sin omverden.

I Louisegården bestræber vi os på altid at sige ordentligt goddag og farvel til alle børn: vi

viser interesse for årsagen til fravær ved f.eks. sygdom eller ferie og vi søger ”at læse”

nuancer og detaljer i de enkelte børns appeller om omsorg og derudfra give den omsorg,

der matcher bedst muligt.

De voksne er altid indenfor børnenes rækkevidde og kan hjælpe dem, snakke med dem,

indgå i aktiviteter m.m., hvis børnene ønsker det. De voksne viser, de er tilgængelige, dels

ved at være i børnenes synsvinkel og reagere, når børnene henvender sig om behov for

hjælp, dels ved at være opsøgende i forhold til børnene, f.eks. ved at sætte aktiviteter i

gang og i konflikthåndtering.

Børnene har fast tilknytning til en gruppe, henholdsvis Isbjørnene, Søløverne, Bavianerne,

Pingvinerne, Brumbasserne, Guldsmedene, Græshopperne, Kakerlakkerne, Myrerne,

Tusindbenene, Elefanterne, Ørnene og Kænguruerne med tilhørende voksne.

Vi tager løbende hvert enkelt barn op på stuemøder, så vi altid ved, hvor barnet befinder

sig udviklings- og følelsesmæssigt og derfor ved, hvor vi sammen med forældrene kan

støtte og motivere.

Fremme børnenes sociale udvikling/forståelse

Alle mennesker har brug for fællesskab med andre mennesker samt den tryghed, som

fællesskabet giver. Det er herigennem, vi oplever kærlighed og kammeratskab. Det er gennem det

fælles arbejde om et fælles mål, at vi oplever samhørighed og solidaritet.

21

Ved hjælp af planlagte aktiviteter, turdage og samlinger er det Louisegårdens

udgangspunkt at give alle børn mulighed for at indgå i et forpligtende fællesskab.

Vi giver plads til de forskelligheder, der er til stede i gruppen og forsøger at lære børnene,

at vi er forskellige og derfor har forskellige kompetencer.

Børnene vælger selv med hvem, hvad og hvor de vil lege (bortset fra deltagelse i

strukturerede aktiviteter og samlinger). Vi voksne støtter børnenes etablering og

fastholdelse af venskaber samtidig med, at vi er opmærksomme på om eksisterende

venskaber bliver begrænsede og forsøger at motivere til en ændring.

Vi vil igangsætte aktiviteter, hvor behovet for at samarbejde, at dele og gensidig hjælp er

styrende.

Børnenes medindflydelse på planlægningen og gennemførelsen af Louisegårdens liv og

aktiviteter foregår igennem dialog i det daglige; typisk ved formiddagssamling eller

frokostspisning. Det er ligeledes ved disse seancer, vi tydeliggør de regler, som vi mener,

er nødvendige og hensigtsmæssige for en god dag i institutionen.

I forbindelse med uoverensstemmelser og konflikter får børnene, ved hjælp af

nærværende og indfølende voksne, hjælp til at forstå egne og andres følelser samt

intentioner. Perspektivet på længere sigt er, at børnene kan løse konflikter uden

voksenindblanding. Vi accepterer dog ikke, at et barns egne private behov og ønsker

vedvarende sættes igennem uden hensyntagen til de andre. Loven om ”den stærkes ret”

hersker ikke i Louisegården.

Vi arbejder med denne problematik ved fx at lave aftaler med børnene, eksempelvis via

projekter såsom ”Venskabskontrakter”; hvad vil det sige at være venner og hvordan

behandler man sine venner? Efterfølgende debatteres og evalueres projektet med børnene.

Temaet tages op løbende, da det altid vil være aktuelt.

Vi vil desuden inddrage respektive forældre og informere om situationer fra børnenes dag.

Vi vil prøve at sætte børnene sammen med nye børn, give dem gode oplevelser, tage en

mindre flok med på tur, ændre på bordplan og spisesituation.

Konflikter er tilladelige, men i disse skal der selvfølgelig tages hensyn til det enkelte barn

og dets væsen og temperament.

Vi vil undgå mobning ved at synliggøre den. Vi udviser ingen tolerance. Vi prøver at aflæse

situationen bedst muligt, før vi går ind i konflikten.

Fremme børnenes evner til at begå sig i samfundet

Grænserne for adfærd er ikke medfødte, men kulturbestemte og skal derfor først læres.

22

Gensidig respekt, hjælpsomhed og hensyntagen er for os ideen bag de normer, som vi

gerne vil videregive i Louisegården: f.eks. at sidde ordentligt i bussen, ikke omtale andre

mennesker højlydt, sige undskyld, hvis man kommer til at gøre andre fortræd, sige tak, når

man får noget, være bevidst om sit sprogbrug, ikke afbryde andres samtale, række f.eks.

brødet videre, hvis sidemanden beder om det etc.

Vi vil, ved at være opmærksomme, lydhøre og hjælpsomme, forsøge at øge børnenes

bevidsthed; børnene skal opfordres til at passe på hinandens og Louisegårdens ting,

behandle dem ordentligt og sætte dem på plads efter brug.

Fremme børns udvikling

Louisegården er et sundt og trygt miljø samt udfordrende og eksperimenterende.

Vi bruger ugentlige samt månedlige aktivitetsplaner som redskab til at variere tilværelsen og byde

på berigende oplevelser, hvor der altid ligger læringsmulighed – Rytmik og boldspil skaber mulighed

for børnenes fysiske udfoldelse. Værkstedsaktiviteterne opfylder børnenes kreative behov. Turene

ud af huset giver ligeledes børnene mulighed for fysisk udfoldelse på byens legepladser, mulighed

for at udforske naturen samt byen ved f.eks. kulturoplevelser som teater, museer m.v.

Planerne er ikke konstante eller urokkelige, men kan fraviges ved impulsivitet eller nødvendighed.

Fremme samarbejde med forældrene

Gennem direkte dialog mellem forældre og personale om det enkelte barns liv i Louisegården vil vi

sikre, at forældrene er godt orienteret og får mulighed for ”at leve med” i deres barns hverdag. Via

opslagstavlen, uge- og månedsplaner, samt informationsbreve via Famly vil vi tilstræbe et højt

informationsniveau, bl.a. vedr. hvilke aktiviteter, der foregår i institutionen.

Gennem virksomhedsplanen synliggør vi vores pædagogiske ideer og praksis i

Louisegården. Vi diskuterer pædagogikken på forældremøderne og er lydhøre over for

konstruktiv kritik.

Forældrene har dagligt mulighed for at få en oplevelse af, hvordan deres barn trives i

Louisegården ved at komme i god tid ved aflevering/afhentning, læse dagsbeskrivelser på

Famly med dertilhørende billeder eller benytte en fridag i institutionen.

Louisegården har mange arrangementer og traditioner, som vi opfordrer institutionens

forældre til at deltage i.

23

Fremme samarbejde og pædagogisk udvikling i personalegruppen

Ved at udnytte og respektere hinandens forskelligheder og kunnen, løbende diskutere den

pædagogiske praksis og holde os ajour med ny pædagogisk litteratur og forskning vil vi

sikre kontinuerlig udvikling af personalegruppen generelt.

Vi afholder stuemøder, vuggestuemøder og børnehavemøder, hvor børn, praktiske

problemer, pædagogiske diskussioner, aktiviteter m.m. er på dagsordenen.

En gang om måneden afholder vi fælles aftenpersonalemøde, hvor bl.a. en fra

personalegruppen holder oplæg om et fagligt emne, som efterfølgende diskuteres.

En gang om året afholder vi en pædagogisk udviklingsdag, hvor de dybere pædagogiske

diskussioner foregår.

Vi deltager løbende i relevante kurser.

Louisegårdens pædagogiske læreplan

Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner,

som forholder sig til seks temaer:

1. Barnets alsidige personlige udvikling

2. Sociale kompetencer

3. Sprog

4. Krop og bevægelse

5. Naturen og naturfænomener

6. Kulturelle udtryksformer og værdier

I Louisegården har vi valgt at ”oversætte” temaerne på følgende måde:

Barnets alsidige personlighedsudvikling

Det er vigtigt, at børnene har tid og rum til at udvikle sig på det personlige plan. De har brug for at

være i trygge rammer med faste voksne omkring sig, som er lydhøre, anerkendende og empatiske.

De voksne giver børnene udfordringer, valgmuligheder, opmuntring og viser tillid til, at de kan klare

tingene. Vi oplever, at børnene får større selvværd og selvtillid ved selv at klare de ting, de mestrer.

F.eks. at

tage tøj af og på

klargøre madvognen/dække bord og rydde op efter spisning

rydde op efter leg

24

have mulighed for at sige til og fra ved faste aktiviteter.

Børnene oplever glæden ved veludført arbejde, ligesom det udvikler dem til at forstå og håndtere

samfundets normer og spilleregler.

I Louisegården vægter vi, at børnene har mulighed for at blive set og hørt af de andre børn og

voksne, fx i samlinger, hvor man har mulighed for at tale i et større forum.

Barnet skal kunne gå ud af Louisegården med en følelse af at have gjort en forskel og sat sine små

spor i institutionens dagligdag og kultur. Skolebarnet kan f.eks. tænke tilbage på dengang, det hjalp

de voksne med at køre de små nye børn ind i børnehaven eller mindes hvordan man sammen med

sine mange nye venner, afslutningsvis i storbørnsgruppen, lavede et filmprojekt, som resten af

børnehaven så til den store premiere.

Sociale kompetencer (se også side 27 vedr. fokuspunkt)

Vi ønsker igennem fællesskabet at udvikle børnenes sociale kompetencer og dermed styrke børnenes

venskaber og forhold til de andre børn og voksne. Vi er opmærksomme på det enkelte barns

relationer, vi respekterer deres valg af hinanden og tager hensyn til dette i den daglige planlægning

af grupper og aktiviteter. Vi støtter børnene i at danne venskaber og komme med i grupper.

Vi vægter en individuel tilgang til børnene og stiller forskellige krav til dem med blik for deres

forskellige kompetencer.

Samlingen er et forum, hvor børnene skal lære at lytte og udvise empati over for hinanden. Her

tales om episoder, svære som gode. Børnene har medindflydelse på, hvad der bliver talt om, hvilke

sange der synges, og hvilke bøger der læses højt. Vi er opmærksomme på, at alle bliver hørt, og at

børnene skiftes til at bestemme.

I spisesituationen gives tid og rum, så maden kan nydes i rolige omgivelser og børnene kan tale

med og lytte til hinanden. Børnene videregiver deres kompetencer og hjælper f. eks hinanden med

at øse mælk og mad op.

Vi skaber tid og rum til, at børnene kan fordybe sig i deres leg. Dette gør vi bl.a. ved at priotere og

implementere ”fri leg” i den pædagogiske planlægning. Vi anser det for værende meget essentielt,

at vi sørger for at børnene får mulighed for at udtrykke sig og bearbejde deres oplevelser. Her kan

vi voksne desuden være medaktører, hvis børnene udtrykker et ønske om dette eller hvis vi vurderer

at vi har mulighed for at påvirke legen i en mere konstruktiv retning med henblik på dialog,

rollefordeling og sociale spilleregler.

25

Sprog (se også side 25 vedr. fokuspunkt)

I Louisegården støtter vi børnene i at lære nye ord, tegn og begreber. Vi bakker op om børnenes

undrende spørgsmål og griber deres egen interesse for sproget. Dermed hjælper vi dem til at udvikle

deres eget sprog, og få en forståelse for sproget generelt. Vi er opmærksomme på, at sproget

indeholder mange facetter såsom talesprog, billedsprog, skriftsprog, kropssprog og mimik.

Konkret opmuntrer vi børnene til at sætte ord på handlinger og følelser og det, der optager dem. Vi

deler børnene op i mindre grupper, hvor alle børn har nemmere ved at ytre sig.

Vi bruger gentagelser, vi læser, rimer, synger, mimer og leger bevægelseslege med børnene. Vi

tegner, skriver og snakker om symboler. Vi vægter, at billedmedier ses og læses med voksne,

således at børnene har mulighed for at stille spørgsmål, når de undrer sig.

Det er vigtigt, at den voksne er nærværende, snakker med børnene og opfordrer dem til at udtrykke

sig verbalt. Eksempelvis opfordres vuggestuebørnene til at bede om mælken, frem for bare at række

ud efter den. Den voksne agerer som rollemodel og sætter ord på sig selv og barnet, så barnet

derved opnår en sproglig læring i samspillet.

Ydermere sætter vi fokus på, at sproget kan bruges til problemløsning. Vi hjælper og opfordrer

børnene til verbal konfliktløsning gennem argumentation og forhandling.

Vi er opmærksomme på børnenes kropssprog. Når det lille barn eksempelvis rækker op mod en

voksen og tages op, opfyldes behovet for trøst og nærvær.

Krop & bevægelse (se også Louisegårdens bevægelsespolitik side 46)

I Louisegården bestræber vi os på at skabe sunde børn igennem bevægelse, udeliv, god hygiejne

og snak om kost.

Bevægelse er yderst vigtigt, idet 0 – 6 års barnet primært erkender gennem bevægelse og

sanseoplevelser. Derfor udfordrer vi børnene fin og grov motorisk, giver dem førstehåndsoplevelser,

kendskab til forskelligartede materialer og redskaber, og giver dem lov til at eksperimentere. Vi

udfordrer børnene motorisk og sansemæssigt igennem fælles aktiviteter. Samtidig har vi fokus på

det enkelte barns motoriske og sansemæssige udvikling, så vi kan støtte og udfordre dem individuelt.

Til rytmik mærker børnene sig selv og får lov til at udfolde sig i et fællesskab, hvor de er aktive

deltagere. På værkstederne trænes finmotorikken med eksempelvis perleplader, fingermaling og

klip.

Vores store legepladser er indrettede, så børnene har rige udfoldelsesmuligheder og kan udvikle

motoriske færdigheder.

26

Naturen og naturfænomener

Vi vægter, at børnene dagligt er på legepladsen og/eller på tur. Her igennem får de mulighed for at

opleve naturens forskellige årstider og styrke deres sansemotoriske færdigheder. Legen er ikke

defineret, da naturen er omskiftelig og dens rum er ubegrænset. Børnene opfordres til at bruge

deres fantasi og anvende naturens egne materialer. Naturen kan give børn og voksne fælles,

overraskende og årstidsbestemte oplevelser af dens dyr, fænomener og sammenhænge. De voksne

skal være ansvarlige og medlevende, for på positiv vis at vække børnenes interesse, opøve forståelse

og medansvar for naturen. Ligeledes er de voksne vigtige faktorer i bearbejdelse af disse oplevelser.

I Louisegården vægter vi at sætte fokus på de forskellige årstider og deres muligheder. Fx har vi,

over foråret og sommeren, plantetema i børnehaven. Vi ønsker, at børnene får mulighed for at få

indblik, viden samt sansemæssige oplevelser i forbindelse med en plantningsproces. Vi besøger en

planteskole, køber planter, blomster og frø, inddrager børnene i den daglige pasning af

plantekasserne på legepladserne og taler løbende om, hvad det vil sige at have respekt for naturen

og værne om denne. Vi bruger desuden relevant faglitteratur, billeder og børnefortællinger i dialogen

med børnene omkring emnet.

Med udgangspunkt i plantetema ønsker vi at øge børnenes bevidsthed om naturen og dens

fantastiske processer og muligheder. Vi kan være med til at skabe noget nyt, fx en peberfrugtplante,

men hvordan skal den plejes – skal den vandes, må ukrudtet vokse omkring planten, kan den tåle

direkte sol og lign.

Kulturelle udtryksformer & værdier

Louisegården er et rummeligt børnehus, der giver børnene mulighed for at udtrykke deres forskellige

kulturer i samspil med andre.

De voksne i Louisegården er formidlere af institutionens kultur og værdier og giver børnene

forståelse for, hvad acceptabel og uacceptabel opførsel er, både i sprog og handling.

Børnene gives indflydelse og rum til at udøve foretrukne aktiviteter - både når det handler om

krævende, støjende og mere rolige aktiviteter, der kræver fordybelse.

I Louisegården bestræber vi os på at være aktive kulturbrugere og inspirationskilder for børnene og

give dem indblik i kulturelle tilbud.

Vuggestueeksempel: En vuggestuegruppe havde et projekt om efterår. De tog i Lindevangsparken,

indsamlede blade og lagde dem i pres til de var tørre. Derefter malede børnene bladene i

efterårsfarver og limede dem afslutningsvis på tegnede træer. Værkerne blev udstillet og hele

27

projektet varede en uge.

Børnehaveeksempel: En gruppe børn var optaget af cirkus og klovne. Vi gik på biblioteket og lånte

bøger, som vi læste højt hjemme i børnehaven, tegnede billeder og klædte os ud. Ud fra børnenes

begejstring og den givende, sjove proces, valgte vi at benytte cirkustemaet til årets sommerfest

2014.

Dokumentation/Evaluering

Vi evaluerer på stuemøder, teammøder, afdelingsmøder og fælles personalemøder. Resultatet af

disse evalueringer vil afhængig af målopfyldelse medføre regulering af indsatserne.

Vi dokumenterer via børnemapper, billeder, fotos, tavler og plancher, ligesom vi laver udstillinger af

børnenes projekter.

Dokumentation til forældre foregår via dagligdagens hverdagsfortællinger, Famly, forældremøder

og Louisegårdens hjemmeside.

28

Fokuspunkter i 2015 og 2016

Sprog

I Louisegården har vi gennem et stykke tid oplevet et stigende antal børn, der af ukendte årsager

er forsinket i deres sproglige udvikling. Det viser sig, dels i udtalevanskeligheder, dels i manglende

ordforråd.

Ydermere har vi børn, der taler to eller flere sprog, hvilket kan give dem en forsinket udvikling af

det danske. Indimellem får vi børn, der kun taler andet etnisk sprog end dansk hjemme, som i

Louisegården skal lære dansk helt fra start.

Vi vurderer, at sproget er et meget vigtigt redskab for børn i deres tilgang til omverdenen, ligesom

et godt ordforråd er afgørende for, hvordan børnene klarer sig i skolen. Vi har derfor valgt at sætte

ekstra fokus på det sproglige arbejde.

Mål – Hvad vil vi

Vi ønsker at udvikle børnenes sprog, således at de er alderssvarende

Gøre børnene bedre til at indgå i sociale samspil

Øve barnet i at forstå en kollektiv besked

Sikre at børnene kan følge med i fælles forum; ved højtlæsning, aktiviteter, samlinger og

lign.

Lære børnene at sætte ord på deres tanker, handlinger, følelser og oplevelser.

Sikre at børnene føler sig forstået og mødt i deres kommunikation/dialog, både af voksne

og af andre børn.

Sikre at de føler sig som en del af fællesskabet

Lære børnene glæden ved at synge og lege med tal og bogstaver

Lære børnene at løse konflikter verbalt.

Være bevidste om at stimulere børnene sprogligt i alle hverdagssituationer.

Gøre børnene skoleparate ved at sikre et godt ordforråd, så de kan klare sig i skolen fagligt

og socialt

Tiltag - Hvad gør vi

Er vi i tvivl om, hvorvidt barnet er alderssvarende, sprogvurderer vi barnet

Hvis resultatet af sprogtesten placerer barnet i generel indsats ligger sprogarbejdet på

børnenes respektive stuer.

29

Hvis resultatet af sprogtesten placerer barnet i fokuseret eller særlig indsats ligger

sprogarbejdet både på børnenes respektive stuer og i en separat sproggruppe, som

fungerer hver mandag og torsdag. Vi samarbejder tillige med talepædagogen.

Vi Inddrager børnenes forældre og give ideer til, hvordan de kan stimulere deres barns

sprogtilegnelse gennem familiens daglige aktiviteter.

Synger, laver sanglege, rytmik og bevægelseslege for at fremme den sproglige læring.

Vi sætter ord på handling.

Vi sørger for bøger, spil og tegnematerialer er i børnehøjde.

Vi giver børnene rum og tid til i ro at kunne fortælle, udtrykke sig og blive lyttet til.

Vi betragter barnets eventuelle andet sprog som en ressource og understøtter barnets

flersproglige udvikling.

På stuen bliver det tænkt ind i alle former for aktiviteter. Vi forsøger at implementere den

sproglige læring over hele dagen, det være sig samling, rytmik, kreativitet, spisning osv.

1. Dialogisk læsning

2. Forestillingsevnen (”Jeg tænker på et dyr”)

3. Historiefortælling

4. Grammatik (ental, flertal og endelser)

5. Rime hoppeord

6. Rim og remser

7. Sammensatte ord

8. Stavelser (klappe stavelser)

9. Bogstavlyde

10. Begreber

11. Forholdsord (Musen og elefanten eller snik og snak)

12. Besked lege

13. Marte Meo; at sætte ord på børns initiativer giver sproglig læring.

Hvilke tegn kigger vi efter

At børnene forstår en besked og får den udført

At barnet har et alderssvarende ordforråd

At børnene får flere positive relationer

At barnet kender flere rim og remser, glæder sig over at synge og lege sanglege

At børnene kan holde fokus i legen i længere tid

30

At vi kan høre, at børnene har en dialog i samspillet med andre, der bliver modtaget og

forstået.

At børnene deltager aktivt i samlingerne

At børnene bedre kan koncentrere sig om historielæsning, når de forstår indholdet.

Der dokumenteres via fotos, opslag på tavlerne, dialog og nyhedsbreve til forældrene.

Evaluering finder sted på stue-, team og personalemøder.

Sociale kompetencer

Børn færdes mange forskellige steder – i daginstitutionen, i hjemmet, i venners hjem og til

fritidsaktiviteter – og de skal lære at manøvrere i forskellige kulturer og erfare de muligheder og

betydninger, de hver især giver. Herigennem lærer børn at se og analysere forskellige sociale samspil

og lærer at indgå i dem, forandre dem eller forlade dem.

Barnets sociale kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relation til andre børn og voksne.

Det er i fællesskabet, at barnet får mulighed for at udfolde sig i leg samt udvikle færdigheder i

forhold til at kunne forhandle og argumentere. Ligeledes lærer barnet at få og give omsorg og

respekt. De sociale kompetencer udvikles igennem erfaringer med forskellige sociale processer

såsom handlen og passivitet, ansvar og ansvarsfrihed, styrke og svaghed, magt og afmagt, nærhed

og konflikt.

Vi vælger at sætte fokus på udviklingen af de sociale kompetencer, da vi oplever et stigende behov

for støtte og guidning hos vores målgruppe. Børnene er aktive deltagere i deres egne liv og de skal

tilegne sig mange færdigheder i løbet af deres institutionsliv, hvilket stiller store krav til børnene

selv, men specielt også de voksne som støtter dem i det daglige. Børnene skal lære at gå fra det

lille fællesskab i familien, hvor dets behov og lyst ofte er i centrum til et større fællesskab i

institutionen, hvor der er mange børn om opmærksomheden og nærværet. Dette er en udfordring,

som vi er meget bevidste om i vores daglige pædagogiske praksis med færre ressourcer end tidligere

og derfor arbejder vi ud fra en struktureret aktivitetsstruktur, som skal sikre genkendelighed,

nærvær, læring og dialog i børnehøjde med henblik på kontinuerlig evaluering og revurdering af

praksis.

Antagelser

Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og

31

kulturer

Social kompetence er et menneskeligt redskab i forhold til at lære nye færdigheder

Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i

og er en del af en gruppe

Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang

til at give og opnå anerkendelse.

Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene

også forstår, at de andre har samme behov

Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra

Der skal være mulighed for og tid til fordybelse

Det er vigtigt at besidde robusthed, at være vedholdende for at nå et mål og formå

selvbeherskelse.

Mål

Vores børn skal lære at kunne sammen og respektere hinanden

Vores børn skal behandle hinanden ligeværdigt både i deres ageren og talen

Vi vil give børnene mulighed for at danne venskaber

Vi vil lære børnene at samarbejde

Vi vil lære børnene at sige til og fra – lære deres egne grænser at kende

Vi vil lære børnene at være lydhøre overfor hinanden

Vore børn skal kunne udtrykke deres følelser

Tiltag – hvad gør vi

Arbejde med mimik/udtryk

Sætte ord på børnenes følelser – sætte ord på barnet

Have fokus på det at være en god ven

Tage billeder af børnene i forskellige situationer for at kunne tale om udtryk og følelser, som

f.eks. glad, sur, gal, ked af det m.m.

Lader børnene have indflydelse på deres hverdag

Lader børnene argumentere for deres meninger

Vi vil underbygge og støtte venskaber gennem bevidste valg af grupper, også på tværs af

stuerne

Vi inviterer forældre til oplæg om temaet Selvkontrol

32

Tegn:

Børnene søger hinanden

Børnene er glade i deres samvær med andre børn

Børnene har en positiv adfærd overfor hinanden – driller og ekskluderer ikke

Børnene kommer ikke i konflikt med hinanden / konflikterne reduceres

Børnene løser (små)konflikter selv

Børnene trøster hinanden og udviser omsorg overfor hinanden.

Børnene er nysgerrige

Dokumentation og evaluering

Gennem skriftlige dagligdagsfortællinger

Vi laver collager og plancher af ting, der er skabt i fællesskab

Ved billeddokumentation, udstillinger og lign.

Børnenes trivsel og udvikling, individuel samt gruppemæssig tages løbende op på stue-

/teammøder

33

Børnemiljøet i Louisegården

Børnemiljøet har afgørende betydning for kvaliteten i institutionen, hvorfor det vedvarende har vores

bevågenhed. Vi har jævnligt miljøet oppe som punkt på personalemøder, vores respektive stue-

/teammøder og på forældrebestyrelsesmøder. Ligesom børnene bliver iagttaget og lyttet til.

Det fysiske børnemiljø

Et godt fysisk børnemiljø fordrer den rette mængde kvadratmeter, så der er plads til udfoldelse. Det

skal understøtte det enkelte barns udvikling samt skabe rum til aktiviteter og leg.

I Louisegården har vi, set i bymæssig sammenhæng, et dejligt stort uderum, som benyttes dagligt.

Vi har indrettet det, så der er mange forskellige muligheder. Intentionen er at skabe et miljø, der

pirrer fantasien og skaber grobund for kreativitet i legen. Vi ønsker, at der på samme tid er plads til

voksenplanlagte aktiviteter og de mere legeinspirerede aktiviteter. Børnene skal kunne finde rum og

ro til leg i mindre grupper og også ”uden” voksne.

Indendørs er det vigtigt, at der er plads til både fordybelse og udfoldelse. Udover grupperummene

har vi kreative værksteder, hvor børnene har mulighed for at arbejde med mange forskellige

materialer og vi har puderum til fysisk udfoldelse. På Peter Bangs vej har vi tillige allrummet til

rytmik- og idrætsmæssige aktiviteter. På Dronningens vej har vi nedlagt et grupperum for at give

plads til indendørs-bevægelsesaktiviteter. Generelt benytter vi pladsforholdene bedst muligt,

udnytter de faciliteter vi har og tænker innovative tanker i forhold til at indrette spændende

legeområder. Vi benytter os tillige af vores tilhørsforhold på Diakonissestiftelsen og låner jævnligt

lokaler, så børnene kan opdeles hensigtsmæssigt.

Vi sikrer os, at de redskaber, som børnene har til rådighed både ude og inde, passer ergonomisk til

børnene.

Vi vægter en god hygiejne for at forebygge sygdomme og forbedre indeklimaet.

Vi benytter ekstern professionel hjælp for optimale sikkerhedsforhold på legepladsen, herunder

tjekkes og eventuelt repareres vores cykler en gang årligt.

Vi er altid opmærksom på at benytte godkendt legetøj, sæbe, bleer, desinficeringsmidler og

økologiske rengøringsprodukter.

Vi indretter generelt institutionen med en pædagogisk målsætning om at gøre børnene mere

selvhjulpne og får dobbelt gevinst: pædagogisk udvikling og samtidig ergonomiske hensyn til

personalet.

Handleplan for 2015

34

Temperaturen i vuggestuens krybberum på Dronningens vej skal justeres. Vi skal have

påsat vinduer med skydefunktion som erstatning for de nuværende ”gardiner” ud mod

vejen. Dette vil ligeledes forbedre det æstetiske udtryk.

Vi vil have opsat en trappe fra legepladsen til vuggestuens krybberum på Dronningens vej.

Særligt i sommerperioden vil det gøre udgangen til legepladsen lettere og være med til at

sikre at den benyttes optimalt.

Via et samarbejde med DTU har vi fået opsat CO2 målere i flere grupperum. En

undersøgelse, der i sin opstart, er udsprunget af ønsket om at vurdere, hvorvidt et dårligt

indeklima har betydning for skolebørns indlæring. Vi finder, at et sundt indeklima er absolut

lige så betydningsfuldt for børnene i Louisegårdens aldersgruppe og har derfor været

opsøgende i forhold til at være med i forsøget. Alt personale er blevet introduceret i

aflæsning af målerne. I første omgang er det blot en tilkendegivelse om, hvornår der er

behov for udluftning. Målernes historik i de kommende måneder vil give større viden, om

co2 tilstanden – hvad vi selv kan ændre, blot ved at åbne vinduerne - og om vi er nødt til

at investere i et udluftningssystem for at sikre et optimalt indeklima.

De to legearealer skal blive til et stort integreret legeareal, der samler de to tidligere

selvstændige institutioner til en og giver børnene optimale udfoldelsesmuligheder. Der skal

dog fortsat være mulighed for at afgrænse de mindste børn.

Alle legeredskaber på udearealet er efterset af ekstern konsulent, repareret, evt. udskiftet

og godkendt i 2014. Flere remedier, især på Peter Bangs vej fremstår dog efterhånden

slidte og trænger til fornyelse. Samtidig med sammenlægning af legepladserne vil vi

gradvis, set i relation til økonomisk formåen, supplere og forny legeredskaberne. Et større

klatrestativ indgår i ønskerne.

Det psykiske børnemiljø

Vi har ansvaret for at børnene trives med hinanden og de voksne i louisegården. Først og fremmest

er det vores intention at skabe et miljø, hvor børnene og deres forældre hurtigt opnår tryghed og

føler tillid. Louisegårdens personalet fremstår imødekommende, nærværende, engageret og tydeligt

fagligt kompetente. De sikrer, at de små børns basale behov, hvor mad, søvn og bleskift indgår som

de vigtigste, opfyldes, og der kommunikeres omkring det med forældrene.

Vi arbejder med selvhjulpenhed på alle planer med henblik på generel udvikling og for at styrke

børnenes selvtillid.

Vi sætter ord på alt. Vi italesætter vores og børnenes handlinger og følelser. Vi giver børnene tid og

rum til at gøre sig forståelige.

35

Hverdagen tilrettelægges, så den indeholder plads til målrettede aktiviteter i større og mindre

grupper og plads til ustrukturerede (fri)leg. Aktiviteterne kan være kreativt-, socialt-,

følelsesmæssigt- og/eller motorisk stimulerende. Gennem aktiviteterne oplever børnene glæden ved

at være en del af et fællesskab, de lærer at drage omsorg for hinanden og at løse konflikter. Vi deler

børnene op i grupper, så der er større mulighed for fordybelse, nærvær og for at støtte det enkelte

barn i dets fysiske- og psykiske udvikling. Vi har dialogisk læsning og arbejder meget bevidst med

sprogstimulering. Udover læsning for og med børnene, synger vi og leger med sproget gennem rim

og remser.

I den ustrukturerede (fri) leg udvikler børnene evnen til selv at skabe relationer, udnytter deres

fantasi og afprøver de ting, de har erfaret under de mere strukturerede aktiviteter.

Alle vore børn er unikke individer og skal mødes som sådanne. Vi skal sikre, at de inkluderes i

fællesskabet i Louisegården og vi skal hjælpe børnene med at indgå samt fastholde

kammeratskabsrelationer. Børnene skal lære at håndtere afvisninger og konflikter, ved forståelse for

egne- og kammeraters grænser. Vi støtter børnene i at sige til og fra og vi agerer som rollemodeller

gennem fremhævelse af positiv adfærd.

Handleplan for 2015

For at sikre fortsat god trivsel og fortsat udvikling af børnemiljøet i Louisegården benytter

vi Marte Meo metoden. Vi har to terapeuter, som blev færdige i 2013, i 2014 vil yderligere

to af vore pædagoger blive certificeret og to i 2015. I 2015 sætter vi yderligere to

pædagoger i gang med uddannelsen.

Seks pædagoger påbegynder i januar kommunalt kursus om inkluderende praksis.

Det æstetiske børnemiljø

Det æstetiske miljø har betydning for om børnene oplever Louisegården, som et hyggeligt,

behageligt og rart sted at være. Det er derfor personalets ansvar at skabe omgivelser, der lever op

til dette og samtidigt inspirerer, udfordrer og motiverer børnene til leg, læring og udvikling.

Vi gør en stor indsats for at få vores lokaler til at fremstå indbydende. Vi maler børnestuerne i

ferieperioder på skift og udskifter slidt inventar i forhold til økonomisk formåen. Louisegårdens

forældre gør en stor medvirkende indsats på årlige arbejdsdage, hvor institutionen forskønnes.

Vi lader børnene udtrykke sig, dels via egne familiebilleder, der skaber ejer- og tryghedsforhold, dels

via ophængning/udstilling af børnenes selvproducerede tegninger og udklip. Personalet hænger

pædagogiske redskaber op, som de vurderer, skaber stemning. Personalet iagttager om børnene

inspireres af og i øvrigt bruger udsmykningen; ser på plakater, billeder, snakker indbyrdes om det

36

de ser, og f.eks. viser det til egne forældre og øvrige gæster i institutionen.

Vi gør en indsats i forhold til at få Louisegården til at fremstå ren og pæn. Vores rengøringsselskab

sørger for, at alle møder ind til en indbydende rengjort institution. Herefter stiller vi krav til vores

forældre om skofrizoner i garderobe- og legearealer og vi stiller alderssvarende krav til børnene i

forhold til oprydning efter leg.

Alle grupperum er indrettet, så der kan skabes mindre legekroge i det store. Det meste legetøj på

stuerne er placeret, så det er tilgængeligt for børnene. Det ligger sorteret i kurve, så det gør det let

for børnene at finde netop det legetøj, de har lyst til at lege med og rydde det op efterfølgende.

Vi har lysdæmpere på alle stuer, der kan være med til at skabe den rette stemning til den

igangværende aktivitet.

Vi har musikanlæg på alle stuer, som også benyttes bevidst på at skabe stemning i relation til

aktiviteterne.

Handleplan 2015

Vi fortsætter vores samarbejde med børnekunstmaler Anne Fich og forskønner

Louisegården udvendig. Hun skal herudover lave børneillustration på Isbjørnestuen.

Vi arbejder på, at finde løsning på garderobe-/allrums problemet:

Børnene får, især i vinterhalvåret, meget beskidte støvler og overtøj. Efter benyttelse af

legepladsen og ”hjemkomst” fremstår allrummet ikke længere indbydende, men uhumsk og

derved uanvendeligt. Dette vil vi gerne ændre.

Under hensyn til alder og modenhed inddrager vi børnene omkring børnemiljøet i Louisegården. De

spørges direkte bl.a. ved den daglige samling, ligesom inddragelse sker ved personales daglige

iagttagelser, hvorfra børnenes udtalelser, handlinger, attituder og intentioner fortolkes. Ud fra

børnenes tilkendegivelser og personalets iagttagelser justeres såvel det fysiske, æstetiske og

psykiske børnemiljø vedvarende.

37

Indsats for børn med særlige behov

Mange børn vil i løbet af deres daginstitutionsliv, i en eller flere perioder, have behov for en særlig

opmærksomhed, støtte, omsorg og/eller indsats fra personalets side. I Louisegården er den

inkluderende praksis et grundlæggende element i vores daglige gøremål og hverdag generelt. Vi er

meget opmærksomme på at gøre en ekstra indsats for at forstå og vise forståelse overfor børn med

særlige behov.

Børn med særlige behov består af forskellige grupper af børn med diverse særlige behov;

- kommer fra hjem med store sociale belastninger

- har sproglige vanskeligheder

- har motoriske vanskeligheder

- har adfærdsmæssige vanskeligheder

- har følelsesmæssige vanskeligheder

- kommer fra hjem med en anden kulturel baggrund

Vi skelner ligeledes mellem forskellige typer af behov i henhold til:

- behov for særlig støtte og opmærksomhed i en kort afgrænset periode

- behov for særlig støtte og opmærksomhed i en længere periode

- konstant behov for særlig støtte og opmærksomhed

I vores inkluderende praksis skal alle børn - uanset forudsætninger – have oplevelsen af at føle sig

værende en del af fællesskabet. Børn deltager med de forudsætninger, de har, men deres deltagelse

er altid afhængig af de betingelser, der er til stede i sociale sammenhænge. Arbejdet med

deltagelsesmuligheder og fællesskaber er helt centralt for at få den pædagogiske indsats med et

barn til at lykkes. En tidlig pædagogisk indsats er altafgørende for barnets nuværende samt fremtidig

udvikling og trivsel.

I Louisegården arbejder vi ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor vi ser

forskellighed som en ressource, der kan give nye muligheder for fællesskabet som helhed. Barnet

skal som udgangspunkt ikke tilpasse sig fællesskabet for at blive inkluderet, men fælleskabet skal

kunne inkludere, dvs. rumme de forskellige typer behov og personligheder, der findes i gruppen. I

det daglige betyder dette, at det er personalet, som har ansvaret for at skabe de optimale rammer

for en inkluderende praksis og ikke barnet eller børnene selv. Dog er vi meget bevidste om at lære

alle børn, at der er gængse rammer og sociale spilleregler som de skal kunne agere i. Med et tæt

og tillidsfuldt forældresamarbejde for øje, hvor vi får muligheden for at skabe en rød tråd mellem

institution og hjem, kan vi skabe en tryg og genkendelig hverdag, hvor barnet trives, udfordres og

38

udvikles trods de givne omstændigheder.

Mål

- Glade børn, som godt kan lide at komme i Louisegården.

- Børn, der trives i de store og mindre fællesskaber

- Børn, som tager verbale og nonverbale handle- og kontaktinitiativer

- Børn, som udvikler et godt selvværd; udviser selvkontrol og empati og derved formår at

inkludere hinanden i strukturerede samt ustrukturerede aktiviteter

- Børn, som udvikler en god selvtillid og formår at udvise nysgerrighed og mod i henhold til at

tage imod nye udfordringer.

- Børn, som kan mærke sig selv og andre og som formår at sætte ord på sig selv

- Tillidsfulde børn i kontakten til øvrige børn samt voksne.

- Fællesskabet skal have en inkluderende væremåde i henhold til verbal og nonverbal

kommunikation.

Metode

- Vi arbejder ud fra en organiseret aktivitetsstruktur, hvor vi opererer med små fællesskaber i

det store fællesskab. Derved kan vi sikre nærvær, støtte og guidning i henhold til barnets

udvikling og trivsel.

- Vi følger samt guider børnene i henhold til positiv ledelse, hvor vi agerer som tydelige,

nærværende rollemodeller, som børnene kan spejle sig i.

- Vi målretter vores indsats og praksis med henblik på at inkludere børnene i et forpligtende

fællesskab, hvor der arbejdes med at udvise empati, respekt samt forståelse for den enkeltes

evne til at deltage.

- Personalet samarbejder systematisk om at skabe rammer for forskellige børnefællesskaber

ved at kigge på samspil og relationer i børnegruppen, de voksnes medvirken i leg og

aktiviteter samt udnyttelsen af rummet.

- Vi giver børnene mulighed for at indtage forskellige positioner i børnefællesskabet og

derigennem kan udvikle erfaringer med forskellige former for deltagelse.

- Vi gør meget ud af at forklare væsentlige punkter i vores daglige struktur ved at gentage

det vi gør dag efter dag. Dette skaber en altafgørende forudsigelighed for børn med

særlige behov, men er ligeledes en nødvendighed for alle.

39

- Når barnets behov overstiger vores pædagogiske faglighed indgår vi i et tværfagligt

samarbejde med bl.a. PPR og vores pædagogiske ressourcekonsulenter i henhold til

sparring, handleplaner m.m.

Dokumentation og evaluering

Vi evaluerer på stuemøder, teammøder, afdelingsmøder samt fælles personalemøder.

Vi dokumenterer ved at opsætte mål, indikatorer, indsatser/aktiviteter og rammer med henblik på

efterfølgende evaluering i henhold til barnets udvikling og trivsel. Handleplaner udformes og

evalueres ligeledes løbende i samarbejde med forældre samt tværfaglige samarbejdspartnere.

Traditioner

Fastelavn

Påske i Emmauskirken

Påskefrokost i vuggestuen og børnehaven

Bedsteforældredag

Koloni for børn over 4½ år

Sommerfest for børn, forældre og personale

Høstarrangement i Emmauskirken

Julefest for børn og personale

Julevandring på Diakonissestiftelsen

Krybbespil i Emmauskirken - De 2 institutioner skiftes til at arrangere dette

Julefrokost i vuggestuen og børnehaven

Fællesspisning af risengrød

Fødselsdage

Sankt Hans fest for børn og personale

Vi fejrer gerne jeres barns fødselsdag her i Louisegården. Efter aftale kan forældrene medbringe lidt

godt. De fleste børn synes, det er noget ganske særligt ved at dele ud af noget, som de har med

hjemmefra. På stuerne laves en lille gave til den, som har fødselsdag. VI VIL IKKE HAVE, at nogle

har private gaver med til de børn, der har fødselsdag. Dette af hensyn til de børn, som ikke har gave

med. Vi modtager også gerne invitationer til at komme til fødselsdag privat, men i så fald inviterer

man hele stuen og ikke udvalgte børn. Her arrangerer børnehaven ligeledes en lille hjemmelavet

gave og heller ikke her må man medbringe private gaver. Invitationer til enkelte børns deltagelse i

40

børnefødselsdage må ikke afleveres i institutionen, men skal altid, af hensyn til de børn som ikke

bliver inviteret, sendes ud. Adresserne finder man på de enkelte stuers adresselister. Personalet

udleverer ikke privatadresser.

41

Hvad er vi kendt for/visioner

At være en organisation i fortsat udvikling med rummelige- og empatiske pædagoger, der

står i spidsen.

At Louisegårdens personale iværksætter mangfoldige, alsidige og udfordrende aktiviteter

og skaber grobund for humor, fantasi og glæde i hverdagen, samtidig med gode rammer

for børnenes egen aktivitet. Første prioritet er dog ”Den trygge base”, som vi ved er

fundamentet for en fortsat god udvikling.

At Louisegårdens personale hjælper børnene til at indgå i positive sociale relationer og

sikrer de er rustet til senere i livet at danne netværk.

At vægte børnedemokrati og medindflydelse, men også for at postulere at: ”Børn ved hvad

de har lyst til, men ikke altid, hvad de har behov for” og tage konsekvenserne ved at stille

krav, motivere og bestemme.

At være engagerede, imødekommende og hjælpsomme overfor forældre.

At være en attraktiv, faglig og velfungerende arbejdsplads, hvor personalet har gode

muligheder for uddannelse og personlig udvikling.

At have en synlig ledelse, der tør udfordre forvaltningen og tager kritisk stilling til politiske

forslag og beslutninger, der udhuler pædagogikken – Men også, som er initiativrige

samarbejdspartnere, der fremsætter konstruktive alternativer, indgår i udvalgsarbejde,

samt vægter det tværfaglige samarbejde.

At være barn i Louisegården gør en forskel.

42

Personalepolitik

Kompetenceudvikling / MUS/Team samtaler

I Louisegården arbejder vi året rundt med kompetenceudvikling. Den årlige

team/medarbejderudviklingssamtale er omdrejningspunktet. I samtalen tages der udgangspunkt i

året der gik og året der kommer – nuværende og fremtidige arbejdsopgaver – hvilke opgaver er løst

og hvilke resultater nået. Samtalen munder ud i en personlig/faglig udviklingsplan for hver

medarbejder med en beskrivelse af behov og ønsker for det kommende års udviklingsaktiviteter.

Det kan være ekstern uddannelse, udførelse af nye opgaver, projektarbejde, temaaftner, at man

skal modtage eller selv videreformidle eksisterende viden (sidemandsoplæring) eller jobrotation.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne kan være af såvel praktisk som teoretisk art.

Samtalens indhold er ligeledes arbejdssituationen generelt, trivsel i Louisegården, herunder

samarbejdet med kolleger og ledelse.

For at sikre at kompetenceudvikling prioriteres højt i en travl hverdag, afsætter ledelsen

(bestyrelsen) tid og penge til kompetenceudvikling ved skema- og budgetplanlægning ved årets

start.

Årets hovedemner til kompetenceudvikling: Relationsdannelse (Marte Meo), sprog, inklusion og

overgange.

Når en medarbejder deltager på eksterne kurser forventes efterfølgende information og

”undervisning” til den øvrige personalegruppe. Eksisterende viden og kvalifikationer, der allerede

findes i personalegruppen og efterspørges af andre, udnyttes ligeledes ved fremlæggelse og debat

på personalemøder.

Rummelig arbejdsplads

Louisegården føler et socialt ansvar i forhold til at give ledige fodfæste på arbejdsmarkedet og har

derfor jævnligt personale i job med løntilskud eller egentlige jobtræningsforløb.

De ledige har været væk fra arbejdsmarkedet af forskellige årsager.

Vi sikrer, at den ledige får institutionserfaring og vurderer samtidig i fællesskab med Frederiksberg

jobcenter, om den ledige efterfølgende vil kunne honorere kravene til arbejdet i en institution eller

til at gå i gang med en uddannelse.

Vi afprøver ligeledes om mennesker, der er røget ud af arbejdsmarkedet pga. kronisk sygdom er i

stand til at varetage arbejdet i en institution via et såkaldt fleksjob.

Louisegården har udformet en handleplan, som sikrer et fælles udgangspunkt for modtagelse,

samarbejde samt evaluering af disse personaler.

43

Udover, at mange af de respektive medarbejdere har profiteret af vores indsats, har Louisegårdens

børn og medarbejdere generelt stor gavn af det arbejde, som medarbejderne ligger i institutionen.

Vi er ligeledes bevidste om at skåne og tage hensyn til ældre kollegaer, så de kan bevare deres

beskæftigelse længst muligt og vi fortsat kan benytte deres erfaring.

Sygefraværspolitik

Som udgangspunkt har ledelsen den holdning, at den mest effektive indsats mod sygefravær er at

fastholde personalets motivation og glæde ved arbejdet i Louisegården, bl.a. ved at være tryg ved

at komme på arbejde, have indflydelse, blive udfordret, føle sig værdsat og i øvrigt have et godt

arbejdsmiljø.

Da fravær har stor indflydelse på de øvrige kollegaers arbejdssituation og på institutionens

serviceniveau, er det vigtigt at afdække, om sygefravær er indikator på, at der er noget galt med

institutionens arbejdsmiljø. Dette gøres ved udarbejdelse af APV, årlige Team/MUS - samtaler og

egentlige trivselssamtaler direkte relaterede til den enkelte medarbejders sygefrekvens.

Rekruttering og introduktion

Ledelsen i Louisegården prioriterer faglig kompetence og går derfor efter en personalefordeling, hvor

forholdet mellem pædagoger og medhjælpere udgør 2/3 uddannede og 1/3 ufaglærte. Vi ligger på

nuværende tidspunkt meget tæt på idealet.

Ved stillingsledighed annoncerer vi på relevante hjemmesider suppleret med headhunting af

tidligere studerende, jobtrænere og personalets anbefaling af kolleger fra gamle arbejdspladser.

Der nedsættes et ansættelsesudvalg bestående af medarbejderrepræsentanter for den pågældende

stue (afdeling), et medlem fra forældrebestyrelsen samt repræsentation fra ledelsen. Denne gruppe

sørger både for udvælgelse af ansøgere og for deltagelse i selve ansættelsessamtalen.

Ved udvælgelsen lægges der særligt vægt på, at den ny medarbejder matcher institutionens

målsætning, herefter vurderes køn, alder og interesser, ud fra et ønske om at sikre mangfoldighed,

aldersspredning og stort aktivitetsudbud. Vi rekrutterer ikke bevidst medarbejdere med anden etnisk

baggrund, da vi mener medarbejderstaben bør afspejle børnegruppens baggrund og vi generelt ikke

har mange udenlandske børn på Louisegården. Pædagoger med anden etnisk baggrund ansættes

naturligvis på lige fod med andre ansøgere, hvorfor Louisegårdens personalegruppe allerede består

af flere udlændinge.

44

Efter ansættelse modtages det ny medlem af personalegruppen ved, at få tildelt en kontaktperson;

en af ”de gamle”, hvis opgave er at vise den nye medarbejder tilrette; sørge for instruktioner i

Louisegårdens kultur, struktur og rutiner samt bliver introduceret for børn, forældre, øvrigt personale

og generelt integreret i huset.

Rygepolitik

Pr. 1. august 2014 er det ikke længere tilladt at ryge på Diakonissestiftelsens matrikel, hvilket

naturligvis inkluderer børnehusenes område. Det betyder, at det på ingen måde er mulig for

personalet at ryge i løbet af en arbejdsdag. Vi tager kravet om tilsynspligt under personalepauser

seriøst, hvorfor det ikke er tilladt at forlade Louisegården under disse.

Der er dog etableret 3 rygespots på området, som kan benyttes af ansatte inden fremmødet om

morgen samt efter arbejde.

Ledelsessamarbejde

Sally har, som leder af institutionen, det overordnede ansvar for institutionens virke, herunder

økonomi og pædagogik, endvidere at følge med i den løbende udvikling på daginstitutionsområdet,

og herigennem sikre en tilpasning til de behov og skiftende krav der stilles.

Lederen er desuden ansvarlig for, at beslutninger truffet af bestyrelsen føres ud i livet.

Ledelsesformen på Louisegården er karakteriseret ved, at hele personalegruppen inddrages så

meget som muligt. I praksis betyder dette, at mange opgaver uddelegeres og personalet har stor

mulighed for selvstændige initiativer. Samtidig forventes det, at personalet bidrager aktivt såvel til

beslutningsprocessen som til gennemførelsen af de planlagte aktiviteter. Den daglige ledelse

udgøres pt. af et ledelsesteam bestående af Sally (leder) og Anita (souschef).

Ledelsen afholder ugentlige ledelsesmøder, hvor der diskuteres institutionens udvikling, pædagogik,

visioner, personaleforhold, økonomi, administrative problemer m.v.

Det administrative arbejde er ledelsen fælles om.

Forældresamarbejde

Louisegården prioriterer forældresamarbejdet meget højt og der hersker entusiasme og pionerånd i

forhold til at nå alle forældre.

Ud over samtaler om det enkelte barn, stueforældremøder, forældremøder for teams,

forældremøder for alle og foredrag, afholder vi sommerafslutning, arrangementer i forbindelse med

45

højtider, kaffearrangementer og praktiske arbejdsdage, hvor f.eks. Louisegårdens legepladser

renoveres

Vi betragter forældresamarbejdet, som en integreret del af den pædagogiske praksis og finder det

vigtigt, at der bliver bygget bro mellem institutionen og børnenes hjem.

Vi oplever, at vi har et velfungerende samarbejde, hvor vi via de mere formelle samtaler får en

konkret og reel viden om det enkelte barns familie og hjemmeforhold og at vores øvrige

arrangementer er gode anledninger til at opleve hinanden fra anden side, have uformelt samvær og

komme på bølgelængde.

Vores forældre udtrykker da også stor tilfredshed med institutionen.

Vi tilstræber i hverdagen at være nærværende og lyttende. Som led i vores

forældreinformation/forældresamarbejde har Louisegården et registrerings- og

kommunikationssystem ved navn Famly. Dette system fremmer overblikket i dagligdagen samt

kommunikationen med forældrene med henblik på barnets hverdag. Personalet dokumenterer

pædagogiske aktiviteter i form af billeder, hverdagsfortællinger, månedsplaner m.m., sender

praktiske meddelelser og formidler kollektive samt individuelle beskeder vedr. børnene og deres

hverdag. Famly fungerer ligeledes som et check in og ud-system, hvor forældre f.eks. kan registrere,

hvordan barnet har sovet, hvornår barnet bliver hentet og af hvem; om barnet skal med en

kammerat hjem, holder fri, ferie eller er syg. Alle forældre får tilsendt en mail om et login til Famly

og har ansvaret for at sikre at barnets samt tilknyttede kontaktpersoners oplysninger er nedskrevet

samt opdateres løbende.

Læs mere om Famly på https://famly.co/dk/.

Vi tilstræber hele tiden at forbedre vores daglige kontakt ved aflevering og afhentning af børnene.

I tilbydes en samtale tre måneder efter jeres barns start i Louisegården. I tilbydes ydermere en

samtale, når jeres barn skal flyttes fra vuggestuen til børnehaven. Desuden kan de af jer, der måtte

ønske det, få en samtale om skolemodenhed, inden jeres barn skal starte i skole. Derudover står

det altid frit for at afholde yderligere trivsel- og udviklingssamtaler med initiativ fra forældre eller

medarbejdernes side.

Der udsendes jævnligt nyhedsbrev fra leder, nyhedsbreve fra de respektive stuer, aktivitetsplaner,

madplaner, referater fra møder, ligesom relevant information omkring vores arrangementer via

Famly.

Institutionsbestyrelsen

Institutionsbestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionen. Den fastlægger institutionens

46

formål og idegrundlag, og har endvidere arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar for

institutionen. Institutionsbestyrelsen består af fem medlemmer, hvoraf tre udpeges af

Diakonissestiftelsen. Desuden er formanden for forældrebestyrelsen medlem og et medlem udpeget

af kommunalbestyrelsen. Lederen deltager som bisidder.

Forældrebestyrelsen

Forældrebestyrelsen består af fem repræsentanter valgt af og blandt forældrene, samt to

repræsentanter valgt af og blandt medarbejderne. Ved forældrebestyrelsesmøder deltager lederen

og to repræsentanter for institutionsbestyrelsen, samt en udpeget repræsentant fra Frederiksberg

kommune.

Institutionens leder er bestyrelsens sekretær og har også til opgave i samarbejde med formanden

at forberede sager til fremlæggelse på bestyrelsesmøderne.

Forældrebestyrelsen er forældrenes formelle mulighed for at få indflydelse på de overordnede

beslutninger vedrørende Louisegården. Bestyrelsen har, i samarbejde med Louisegårdens leder og

medarbejdere, kompetence til at fastsætte de pædagogiske mål og principper for institutionen og

udarbejde en handlingsplan for udmøntningen af disse, men kan ikke blande sig i de daglige

pædagogiske dispositioner. Desuden er bestyrelsen med til at fastsætte principperne for

anvendelsen af institutionens budgetramme og deltager i ansættelsessamtaler, når der ansættes

uddannet personale. Forældrebestyrelsens funktion er overordnet, hvilket betyder, at bestyrelsen

kun tager principielle og generelle diskussioner op vedrørende institutionens mål og udmøntningen

af disse, samt spørgsmål om børnenes generelle trivsel. Udover disse formelle opgaver har

bestyrelsen en rolle i at sikre et godt og givtigt samarbejde mellem forældre og Louisegårdens

personale. Forældrebestyrelsen har også til opgave at informere forældrene om de beslutninger og

diskussioner, der foregår i bestyrelsen. Formidlingen foregår blandt andet gennem referater via

Famly samt via Louisegårdens hjemmeside på www.louise.famly.dk.

Louisegårdens kostpolitik

Ledelsen og personalet har i samarbejde med forældrebestyrelsen udarbejdet en kostpolitik for

Børnehuset Louisegården.

Politikken er udarbejdet med henblik på at informere omkring generelle kostspørgsmål. Herudover

tjener den det formål at udstikke fælles retningslinjer overfor såvel forældre som personale om sund

og usund kost.

47

Målsætning

Vi betragter måltider som en måde at opfylde fysiologiske behov på, men også som sociale og

kulturelle situationer. En spisesituation er både bestemt af den mad, børnene spiser, af de sociale

fællesskaber omkring måltidet samt læring vedrørende bordskik. Vi betragter derfor måltiderne i

Louisegården som sanselige og kognitive læringssituationer, der skal forbindes med positive oplevelser.

Døren til køkkenet er altid åben, og børnene kommer ofte derud for at spørge til og dufte til maden.

Louisegårdens mål er at servere sunde, nærende, varierede og økologiske måltider for børnene - uden

at gå på kompromis med god smag. Vi lægger vægt på, at al mad bliver lavet fra bunden.

Vi vil sikre, at madens ernæringsmæssige indhold er i orden, idet størstedelen af børnene er i

Louisegården mange timer om dagen og derfor skal have dækket en stor del af deres samlede

energibehov i institutionen.

Børnene bruger generelt meget energi. Det er vigtigt at sikre en jævn forbrænding dagen igennem.

Det er med til at give overskud til at deltage aktivt i hverdagen og til at sikre trivsel, udvikling og

læring.

Louisegårdens kostpolitik tager udgangspunkt i de 8 kostråd for børn fra Fødevarestyrelsen. Kan ses

på www.altomkost.dk

- spis meget brød og gryn med mange kostfibre

- børn skal have frugt og grønt hver dag

- spis kartofler, ris og pasta hver dag

- spis ofte fisk og fiskepålæg, samt kød og æg.

- vælg mælkeprodukter med lavt fedt indhold

- spar på fedtet

- spar på sukkeret

- sørg for at børnene bevæger sig hver dag.

48

Mad i dagligdagen

De børn der kommer i institutionen indtil kl. 8.00 har mulighed for at få morgenmad. Der serveres

havregryn, müsli, havregrød, cornflakes, ost, frugt, brød og rugbrød.

Louisegården tilbyder et frokostmåltid til alle børn. Maden tilberedes af faguddannede personaler i

institutionens egne køkkener. Frokosten laves med udgangspunkt i ovenstående kostråd og udgør

et måltid, alle børn kan spise. Der bliver indimellem differentieret mellem maden til vuggestuens

og børnehavens børn, så ernæringsbehovene opfyldes i forhold til børnenes alder. Frokosten

består af både varme retter, som suppe, kylling, fisk, kød, grød og grønsagsretter samt ca. 2 dage

pr. uge med rugbrød og pålæg, som børnene i takt med udvikling opfordres til at smøre selv.

Turmadpakker er håndmadder med grønt og pålæg, små grove pizza-snegle eller lignende.

Louisegårdens menuplaner sendes ud til alle forældre via Famly.

Vuggestuen

Vuggestuen serverer frugt om formiddagen (frugten indkøbes af forældrene efter aftaler på de

respektive stuer). Louisegården tilbyder vuggestuebørnene et eftermiddagsmåltid, der blandt andet

består af brød og frugt/smoothie/hjemmelavet frugtgrød eller koldskål.

Børnehaven

Børnene skal hjemmefra medbringe en madpakke til eftermiddagen. Madpakken kan sammensættes

efter børnenes smag, men vi understreger, at indholdet dels skal være sundt og dels skal holde

børnene mætte, indtil de skal have aftensmad. Derfor bør madpakken som minimum indeholde et

stk. groft brød/rugbrød samt lidt frugt og/eller grønt. Og hellere lidt for meget end lidt for lidt.

Der tilbydes ingen måltider til børnehavebørnene mellem morgenmad og frokost. Dog kan børnene,

hvis de er meget sultne, spise lidt af deres madpakke.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børns daglige væskebehov primært dækkes af vand. Koldt vand

slukker tørsten og indeholder ikke sukker og fedt. Vi tilbyder derfor vand til alle måltider. Til

frugtmåltidet om eftermiddagen tilbyder vi tillige mælk.

Alle medarbejdere i Louisegården spiser et pædagogisk måltid, det betyder at medarbejdere og

børn spiser den mad der bliver serveret, således at medarbejderne foregår med et godt eksempel.

49

Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet

bliver rollemodel. Den effekt vurderer vi, er vigtig i udviklingen af sunde mad og måltidsvaner.

Traditioner

Køkkenets ansatte og det pædagogiske personale i Louisegården vil generelt sørge for, at børnenes

indtag af sukker i hverdagen minimeres med henblik på at understøtte udviklingen af børns sunde

kostvaner.

Louisegården holder dog fast i traditionerne og serverer f.eks. fortsat æbleskiver til julefesten,

fastelavnsboller til fastelavn samt popcorn til sommerfesten - og på en rigtig varm sommerdag vil børnene

også stadig få en is.

Fødselsdage, afslutninger og særlige anledninger i vuggestuen

Børn under 3 år har et meget lille råderum til tomme kalorier jf. Fødevarestyrelsens generelle

anbefalinger.

Vi anbefaler derfor, at man til fødselsdage i vuggestuen helt afholder sig fra at servere sukkerholdige

fødevarer såsom slik og flødeboller. I stedet kan man servere rosinboller, pølsehorn, boller med glasur,

små kagestykker eller frugt på spyd.

Fødselsdage, afslutninger og særlige anledninger i børnehaven

Generelt vil vi opfordre til, at man begrænser sukkermængden. Et enkelt stykke kage, en is eller en

flødebolle eller lignende er dog i orden i børnehavegruppen.

Det er ikke tilladt med slikposer og sodavand – sådanne frabedes – også ved hjemmebesøg.

Såfremt fødselsdagen holdes hjemme hos barnet (i institutionens åbningstid), opfordrer vi til, at der

først serveres et reelt frokostmåltid for børnene. Derefter kun én sød ting, dvs. kage, is eller lignende.

Serveres der ikke frokost, bedes dette meddeles stuepædagogen i god tid, således at der medbringes

madpakker til børnene - fremstillet i institutionens køkken. Et godt alternativ til fejring af disse dage

med noget sødt kunne være at bidrage med en aktivitet i stedet.

Som bidrag til ovenstående anbefalinger, har vi udarbejdet et idékatalog, med inspiration til fødsels-

dagsmad for både vuggestuebørn og børnehavebørn.

50

Tidspunkter for måltider

Fælles:

Morgenmad kl. 7 – 8.

Vuggestuen:

Formiddagsmad kl. 9-10 (frugt/rugbrød og vand)

Frokost kl. 10.45 - 11.30.

Eftermiddagsmad kl. 14-15.

Børnehaven:

Frokost kl. 10.50 – 11.45 (starttidspunktet kan variere fra stue til stue - sluttidspunktet er

fleksibelt, da nogle børn har brug for længere spisetid)

Hver eftermiddag ca. kl. 14. (frugt, brød, mælk og vand)

Pædagogiske mål og kompetencer vi ønsker at styrke hos børnene i forbindelse

med måltiderne:

Omsorg – at børnene får den nødvendige næring og væske

Børnene oplever det sociale fællesskab der opstår omkring et måltid – vi ”hygger”

Styrke deres selvhjulpenhed – alle deltager aktivt i de forskellige aspekter vedrørende

borddækning, oprydning, spisning osv.

Fremme børnenes motoriske udvikling – grov/fin

Præsentere børnene for forskellige fødevarer – udvikle deres smagssans og nysgerrighed

Lære dem spillereglerne/manererne omkring spisning – vente på deres tur, bede om ting,

samtale stille og roligt osv.

Udvikle sproglig kompetence (ordforråd)

Børnene bliver dagligt præsenteret for varierende, sund kost, som de opmuntres til at smage.

Dette gøres ved, at personalet tager en positiv tilgang til kosten i toneleje, mimik og ordvalg. De

forklarer børnene, hvad kosten består af, fx ærtepuré er lavet af ærter. Der er desuden også

dialog om, hvor maden kommer fra, om det er surt, stærkt, blødt, hårdt og lign.

Børnene opmuntres dog til, at de, som udgangspunkt, minimum skal drikke vand ved måltidet.

Personalet agerer som rollemodeller; de smager på maden ligesom børnene, opmuntrer og

51

inspirerer børnene til at turde smage nye madvarer eller nye retter, som de måske ikke har haft

kendskab til tidligere. Personalet spiser ikke egen medbragt mad under måltidet, da det kan fjerne

fokus fra den mad, som børnene bliver præsenteret for.

Vi lægger stor vægt på at bevare en positiv kommunikation med børnene, dvs. hvis et barn skal

overskride egen grænse ved at smage på noget nyt, så presser vi ikke barnet, men flytter fokus

hen på det/de børn, som allerede spiser maden. På denne måde kan vi inspirere barnet og ikke

presse barnet.

Vi bager og laver mad med børnene i forbindelse med projekter, da vi anser det som en vigtig

pædagogisk beskæftigelse. Børnene får et helhedsindtryk af processen; fra de indkøbte varer til

den færdige middagsret eller bagværk, som vi efterfølgende nyder sammen.

Som udgangspunkt laver vi ikke særlig mad til kræsne børn, men da der kan være madretter som

nogle børn slet ikke kan lide, så tilbydes børnene rugbrødsmadder med smør. Denne mad har til

formål at stille sulten, men vi er også meget opmærksomme på, at børnene ikke fravælger al mad,

da de hellere vil have rugbrødsmadder.

Børnene tvinges ikke til at spise op, men vi vurderer individuelt fra barn til barn om barnet har fået

nok mad, om det hellere vil lege end spise eller om det rent faktisk mangler koncentration omkring

måltidet.

Der tages hensyn til særlige behov, såsom speciel kost i forbindelse med allergiske reaktioner,

sygdom samt religiøse overbevisninger. Vi vægter forældresamarbejde omkring måltider meget højt,

da info omkring børns spisevaner kan variere meget fra hjem til institution og omvendt.

Før, under og efter måltiderne

Inden måltiderne skal alle børn, så vidt muligt, hjælpe med oprydningen efter lege eller pædagogiske

aktiviteter. Institutionen er et fælles ansvar og vi skal alle, både børn og voksne, passe godt på

tingene og føle et medansvar i dette.

Dernæst skal alle børn, både i vuggestuen og i børnehaven, vaske hænder med sæbe. Dette sker

med vejledning og støtte fra personalet.

I børnehaven skiftes børnene i samarbejde med en voksen til at dække borde, mens vi i vuggestuen

opmuntrer og tilbyder børnene muligheden, men vi kræver det ikke.

52

Under spisningen sidder børnene på faste pladser, som evalueres løbende. Personalet har ligeledes

faste pladser for at skabe ro og genkendelighed samt overblik i spisesituationen. Vi lærer børnene

at bede pænt om maden, sige tak for maden, vente på tur, ikke svine med maden samt tale i et

roligt toneleje med de øvrige børn samt den voksne ved ens eget bord og ikke på tværs af lokalet.

Efter spisning skal børnene, så vidt muligt, selv rydde op og bære egen service hen på madvognen,

atter vaske hænder samt komme på toilettet eller få skiftet ble.

Disse nævnte processer er essentielle pædagogiske aktiviteter, som udvikler børnenes

selvhjulpenhed, selvværd og selvtillid. Derfor prioterer vi dem meget højt og bruger megen tid på

uddybende, anerkendende forklaringer i børnehøjde, som giver børnene en grundlæggende

forståelse og indsigt i vigtigheden i at kunne mestre disse ting selv.

Bevægelsespolitik for Louisegården

Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke

indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del af hverdagen. Børns

læreprocesser optimeres ved brug af hele kroppen. Sange læres fx bedst, hvis man bruger kroppen

samtidig, da det er sjovere at lære at tælle, hvis man samtidig hopper. Leg og læring hænger

unægtelig sammen og er pædagogisk udvikling i børnehøjde; udvikling af fysiske/motoriske,

sproglige/intellektuelle, sociale/personlige samt musiske/kreative færdigheder. Den alsidige

udvikling er grundstenen i barnets selvværd og mestring af livet.

Vi tilstræber at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger ved at motivere vores børn til at

bevæge sig mindst 60 minutter hver dag. Man kan få yderlig information om bevægelse og dens

betydning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk.

Antagelser

Mindre børn kan slet ikke lade være med at bevæge sig. De bevæger sig fordi det er sjovt

– ikke fordi det er sundt.

Bevægelse styrker børns knogler, udvikler musklerne og er med til at forebygge overvægt.

Leg, bevægelse og fysiske aktiviteter er afgørende for en sund livsstil og har en positiv

effekt på læring og sociale kompetencer. Dette betyder, at fysisk aktive børn ofte er socialt

stærke og har mere overskud til at lære nyt.

53

Børn der bevæger sig, sover bedre og bliver hurtigere raske, når de er syge.

Gode motionsvaner som barn øger sandsynligheden for, at man ligeledes dyrker

regelmæssig motion som voksen.

At kende sin krops styrker og muligheder giver tryghed og udvikler selvværd. Dette er

afgørende for at mestre livet og erobre verden.

Mål på lang sigt

Opnå fysisk, psykisk og socialt velvære

forebygge livsstilssygdomme

Resultat på mellemlangsigt/hvad vil vi opnå?

Give børnene sunde og naturlige bevægelsesvaner tidligt i deres opvækst.

Højne trivsel og bevægelsesglæde hos vores børn gennem koblingen mellem bevægelse og

øvrige pædagogiske aktiviteter.

Inklusion via idræt og bevægelse.

At vi voksne er med til ”at så et frø”, så børnene får holdninger til, hvad et sundt/usundt liv

er.

Gøre det ”smart”,” sejt” og ”cool” at bevæge sig, så børnene fortsætter med

idrætsaktiviteter, når de bliver ældre.

Fremme børnenes koncentration, samarbejdsevne og energi.

Hvordan gør vi?/ konkrete aktiviteter

Benytter legepladsen hver dag i al slags vejr. Her opfordres børnene til at slå kolbøtter,

svinge, snurre, rulle, krybe, kravle, trille, lege, cykle, spille, danse og hoppe, lave

sneboldskampe og hoppe i vandpytter.

Igangsætter kontinuerligt fælleslege, der er voksenstyret med klare mål om motorisk- og

social udvikling.

Formidler legekultur f.eks. ved at gøre brug af traditionelle sang- og bevægelseslege, der

inspirerer og senere kan anvendes i børnenes ”frie lege”.

Vi arbejder vedvarende på at indrette Louisegårdens lokaler, så der er optimal mulighed for

leg og bevægelse. Vi har puderum, rekvisitter og redskaber, som opfordrer til leg og

bevægelse, når det ikke er planlagt eller voksenstyret.

Vi har skemalagt brugen af rytmik- og puderum, så alle har mulighed for at bruge dem.

54

Personalet i Louisegården fremstår som forbilleder. De er aktive deltagende voksne, som

tilbyder og inddrager børnene i bevægelseslege, samtidigt viser de via deres glæde og

engagement, at det er sjovt at bevæge sig.

Louisegårdens legeplads er udformet, så alle børn kan færdes trygt og sikkert.

Louisegårdens udeareal giver mulighed for, at børnene kan få fysiske udfordringer i forhold

til deres alder. Vores separate legeplads til de mindste gør, at børnene kan opdeles, når der

er behov for det. Der er både mulighed for vilde og stille aktiviteter, ligesom der er

mulighed for at cykle, gynge, rutsje, lege med jord, sand og vand. Gennem opgaver og

udfordringer stimuleres børnene til at eksperimentere og afprøve. Vi finder og studerer

f.eks. regnorme & insekter samt laver spireprojekter.

Vi har egen boldbane, som dagligt benyttes. Hockey, fodbold, håndbold og fangelege er

blot nogle af de mange aktiviteter, som vi laver på banen.

Vi tager på ture til steder, som kan udfordre børnene og appellere til deres bevægelseslyst

f.eks. til bydelens legepladser, parker og zoologisk have.

Vi anerkender børnenes forsøg på at mestre en aktivitet ved verbal opmuntring, nærvær,

anerkendelse og engagement. Vi giver børnene lov til at overskride grænser: F.eks. klatre

højt op i træerne, hoppe ud over og rulle ned af bakker.

Vi laver bevægelsesaktiviteter en gang om ugen med plejehjemmet Søster Sophies Minde.

Laver aktiviteter, der inddrager de idrætsusikre børn.

Vi har særligt fokus på overvægtige børn.

Hjælper de lidt større børn med fortsat at finde på sjove og alderssvarende måder at

bevæge sig på.

De største børn (fyldt 4,5 år) tilbydes koloni en gang årligt med et utal af

bevægelsestilbud. Øvrige børn har samtidigt idrætsuge hjemme.

En gang årligt afholdes olympiade på Diakonissestiftelsens grønne område med børn fra de

to øvrige børnehuse.

Laver temaarbejde, hvor børnene får erfaring med forskellige former for kropslig nærhed

og tryghed. De skal lære, forstå og respektere egne og andres kropslige reaktioner og

grænser samt forskelligheden i vores individuelle udseende, såsom tyk, tynd, høj, lav,

mørk, lys.

Vi motiverer børnene til at blive selvhjulpne i de daglige rutiner: børnene kravler selv op og

ned af puslebord og barnevogne via en lille trappestige. De deltager i at tage tøj af og på.

De hjælper med at dække bord, tage ud af bordet, øser selv mad op, vasker hænder og

spiser selv.

55

Vi kompetenceudvikler personalet, både i forhold til at kunne præstere nye

bevægelsesformer, og i forhold til at tilegne sig løbende viden om børns behov for fysisk

udfoldelse.

Vi dokumenterer vores arbejde digitalt og med videokamera til videre faglig refleksion og

debat.

Vi skal videreudvikle vores legetek med forslag til forskellige typer af lege for børn i 0-6 års

alderen, samt en forklaring på, hvilke færdigheder hos børnene disse lege udvikler.

Forældre inddrages via dialog, information og rådgivning

Vi snakker med forældrene om børnenes påklædning og vigtigheden af, at tøjet hverken

hæmmer barnets mulighed for bevægelse eller vanskeliggør muligheden for selv at tage tøj

af og på.

Vi rådgiver forældrene om gode bevægelsesvaner, om hvordan de kan stimulere deres

børn motorisk. Dette sker i den daglige snak ved afhentning, på forældremøde og via vores

nyhedsbreve. Ved bekymring for enkelte børns sundhedstilstand inddrages forældre og

eventuelle fagpersoner.

Vi laver fotoserier, hvor forældrene kan se deres børn i bevægelsesaktiviteter.

Vi sætter fokus på bevægelse og idræt til forældremøder i form af arbejde med oplæg og

foredrag.

Hvem er ansvarlige for politikken?

Ledelsen og personalet er ansvarlige for politikkens indhold, udformning og evaluering med

inddragelse af forældrebestyrelsen.

Hvad skal politikken?

Sikre en fælles, forpligtende platform, som alle er enige om og kan arbejde ud fra.

Sikre klare fælles mål, som er målbare ud fra indikatorer vedr. trivsel, udvikling og læring.

Sikre at bevægelse og idræt ikke bliver personafhængig, men institutionsafhængig; dvs. i

forbindelse med aktiviteter, projekter og temauger tænkes bevægelsespolitikken implicit

med ind med henblik på udvikling af fysiske/motoriske, sproglige/intellektuelle,

sociale/personale og musiske/kreative færdigheder.

56

Hvordan forvaltes politikken?

Vi evaluerer vores bevægelsespolitik 1 gang om året på personalemødet sammen med

vores virksomhedsplan samt arbejder med bevægelse og idræt på vores personalemøder i

form af arbejde med cases, oplæg og foredrag.

Vi evaluerer løbende på stuemøder, afdelingsmøder, til forældresamtaler samt i dialogen

med børnene, fx vha. ”Walk and talk” og kvalitative interviewform, for at sikre en

kvalificeret og høj faglig indsats med henblik på barnets udvikling, trivsel og læring.

Hvilke indikatorer måler og evaluerer vi ud fra?

Oplever vi et ønske om deltagelse ved strukturede forløb samt glæde og begejstring under

aktiviteten?

Oplever børnene de voksne som værende engageret og nærværende?

Tager børnene initiativer og kontakter personalet?

Sker der en tydelig udvikling relationelt mellem personalet og børnene?

Udviser børnene glæde ved brug af legepladsen?

Videreudvikler og udfordrer børnene fortsat sig selv i ustrukturede lege efter et struktureret

forløb, såsom ”Spireprojektet”.

Oplever en glæde og begejstring for bevægelse og idræt i alle aldersgrupper i

institutionen?

Ser vi en tydelig social og personlig udvikling hos børnene i form af respekt, omsorg og

tillid til sig selv og hinanden?

Omsorgsplan

Vi har i personalegruppen udarbejdet en sorg og kriseplan, som er et pædagogisk værktøj til

personalet i tilfælde af omvæltninger eller kriser i barnets familie – f.eks. skilsmisse og dødsfald. Det

kan også være, hvis barnet mister et kæledyr. Det er meget vigtigt, at I informerer personalet, hvis

der sker store forandringer i jeres barns liv, så vi har mulighekodyd for at hjælpe, hvis vi oplever

ændringer i barnets adfærd.

Sygdom

Syge børn har behov for ekstra pleje og stor omsorg. Vi modtager derfor ikke syge børn i

57

Louisegården. Viser barnet tegn på sygdom - feber, diarré, opkast, forkølelse med synlige tegn på

utilpashed, ubehandlet øjenbetændelse eller børnesygdomme - kan vi ikke modtage barnet. Dette

er både af hensyn til det syge barn, men også på grund af smittefaren for de andre børn og voksne.

Bliver dit barn sygt i løbet af dagen kontakter vi dig, og beder dig om at hente barnet. Hvis jeres

barn er sygt, forventer vi, I ringer til institutionen og giver besked, særligt hvis det er en smitsom

sygdom. Ved smitsomme sygdomme vil der blive sendt opslag ud om dette på Famly. Vi vil gerne

understrege, at vi følger sundhedsstyrelsens regler vedrørende forebyggelse af infektioner i

daginstitutioner. Vejledning kan udleveres, hvis dette ønskes. Læs mere på

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/smitsomme-sygdomme/smitsomme-sygdomme-hos-

boern.

Renlighedstræning

Vi starter først på renlighedstræning, når barnet viser interesse for det, da det er vigtigt, at barnet

selv føler sig parat. Vi tilbyder i forbindelse med bleskift barnet at komme på toilettet. I starten vil

det, at sidde på toilettet være et tilbud, men senere vil det indgå som en fast del af bleskiftet. Når

børnene er renlige, vil de ikke længere automatisk komme med på toilettet sammen med de andre

børn. De vil blive spurgt, men siger de nej, bliver det accepteret. Det er vigtigt, at børnene får deres

egen toiletrytme.

Børn og seksualitet

Vi har her i huset en pædagogisk holdning/praksis, som er diskuteret uddybende på et fagligt

grundlag, med en stor viden om børn og deres seksualitet og udvikling. Gældende for hele

Louisegården er: Alle børn masturberer; det er ok og alment at barnet udforsker sig selv, men det

er en privatsag for barnet. Børn skal have lov til at kikke på hinanden, f.eks. ved toiletbesøg. De må

ikke udforske deres seksualitet i vuggestuen eller i børnehaven via numseleg etc. Dette er for at

undgå, at ”børn krænker børn”. Det er ikke muligt for de voksne i tilstrækkelig grad at vurdere

ligeværdigheden i legen.

Børnene har altid underbusker på ved en hver form for badning i Louisegården

De voksne skal hjælpe hinanden, spørge og gøre opmærksom på det, hvis pædagogisk

praksis kan misforstås

Personalet må ikke kysse børnene på munden

Medarbejderne må ikke lave babymassage

58

Medarbejderen skal være opmærksom på at respektere barnets grænser. F.eks. at barnet

selv skal kunne vælge, hvem det vil skiftes af.

Børn skal ikke have lov til at tage voksne på brysterne, mellem benene eller på numsen.

Ferie/Fridage

Husk Jeres børn har samme behov for at holde fri og have ferie fra Louisegården, som vi voksne har

fra vores arbejdsplads.

Når børn er i institution skal de forholde sig til en hel masse, så ligesom forældre har de brug for at

stresse af.

Ferie med børn behøver absolut ikke at indebære oversøiske rejser og vedvarende udflugter, men

det væsentligste er, at forældre kan tilbyde nærvær og har tid til at være sammen med børnene på

anden måde end til dagligt, uden arbejdets forpligtelser, indkøb og mobilsamtaler.

Vi oplever, at nogle forældre mener, at det er sjovere for børnene at være i institution og lege med

andre børn end at være hjemme. De forældre vurderer, at børnene keder sig og sender dem derfor

i Louisegården, mens de selv holder ferie.

Jeres børn er selvfølgelig altid velkomne, men vi anbefaler som nævnt, at I prioriterer fællesferie og

gør opmærksom på, at Louisegårdens personalebudget og hverdag derfor er tilrettelagt ud fra, at

børnene holder fridage og ferie i samme omfang som forældrene.

Vi vil i forbindelse med ferieperioder bede Jer angive via Famly, hvorvidt og hvornår I holder ferie.

da personalets ferie, ferieugernes indhold og projekter samt vikardækning tilrettelægges efter jeres

tilbagemeldinger. I de perioder Louisegården holder ferielukket vil der være mulighed for pasning i

institutionen Lindehuset på Finsensvej.